fbpx
Wikipedia

Lov (jura)

Flytteforslag
Denne side er foreslået flyttet til Lov. Klik her for at se flytteforslaget.
For alternative betydninger, se lov. (Se også artikler, som begynder med lov)

Ved lov i juridisk forstand forstås en given forskrift eller et givet regelsæt, der skal følges af de, hvis adfærd loven tager sigte på at regulere.

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem

Indholdsfortegnelse

Lovregler står i modsætning til moralske regler derved, at man bør følge moralske regler, mens lovregler er udformet som nøjagtigt beskreve forpligtelser, der paragraf for paragraf eliminerer al tænkelig tvivl, og herunder indeholder sanktionsbestemmelser, for det tilfælde, at de, der er underlagt loven, ikke respekterer den i handling. Lovgivning handler med andre ord om, hvad man skal og, hvad man ikke må, mens moral og etik handler om, hvad man bør og ikke bør.[kilde mangler]

Lovgivning er i forhold til moral karakteriseret ved, at staten gennemtvinger lovgivningen og har indrettet et sanktionssystem ved manglende overholdelse af lovgivningen, hvorimod brud på moralen ikke sanktioneres af staten, med mindre moralen er skrevet ind i lovgivningen.

I fortalen til Jyske Lov fra 1241 er angivet, at hvis alle opførte sig moralsk over for hinanden, så behøvede man ingen love og heller ikke noget retsvæsen til sikring af lovenes overholdelse. Denne knap 800 år gamle forestilling forudsætter dog, at der i samfundet er konsensus om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert.

Almindeligvis forbinder man begrebet med national lovgivning, men der kan både være tale om love i større såvel som i mere lokal sammenhæng. Eksempler på international lovkomplekser er Folkeretten vedrørende f.eks. et lands ret til at holde et erobret andet lands territorium besat og FN's menneskerettighedskonvention, der administreres af Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg.

I lokal sammenhæng har forskellige foreninger love (normalt kaldet vedtægter), der regulerer sådanne ting som indkaldelse til den årlige generalforsamling, valg til bestyrelsesposter, godkendelse af budget og regnskaber o.l., og fonde samt firmaer, der er organiseret som aktieselskaber, anpartsselskaber eller andelsselskaber, har lignende nedskrevne regelsæt, blandt andet vedrørende intern fordeling af magt, ansvar og afstemningsmetodik.

Love fremstår for retsvidenskaben som den primære og vigtigste retskilde til juraen.

Den første lov i ethvert moderne samfund er forfatningen (i Danmark kaldet Grundloven), som almindeligvis også regulerer, hvorledes love gives.

I de fleste demokratiske lande bliver lovene givet af en folkevalgt forsamling (parlament), eventuelt i forening med en regent (præsident/konge e.l.).

Historisk set har love imidlertid været givet på mange forskellige måder. F.eks. har visse religiøse grupper anset deres gud som den første og største lovgiver. Både det gamle testamente og koranen indeholder således tydelige eksempler på tidlig lovgivning. I andre historiske perioder anså man love for at være lærde mænds kodificering af allerede bestående retssædvaner. Den klart mest anvendte lovgivningsmetode i den vestlige verden har dog været, at love blev givet af en bestemt forsamling (enten adeligt privilegeret eller demokratisk i vekslende grader) eller af en fyrste eller suveræn, som man f.eks. ser det i de enevældige systemer.

I Danmark har Folketinget og den regerende monark i forening den lovgivende magt, jævnfør Grundlovens § 3. I praksis (som nærmere reguleret i retssædvane og i Grundlovens øvrige bestemmelser) foregår et givet lovforslags ophøjelse til lov, ved at monarken (for tiden dronningen) efter indstilling fra den relevante minister stadfæster lovforslaget ved sin kongelige underskrift, efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre særskilte behandlinger (Grundlovens § 41, stk. 2). Ved stadfæstelsen får loven lovskraft, så den har virkning indenfor den statslige forvaltning. Når den er kundgjort, får loven retsvirkning overfor borgerne.

Omend ministrene formelt set er en del af den udøvende magt og ikke af den lovgivende magt, er det i Danmark normalt i ministerierne, at lovgivningen bliver til på initiativ af den poltiske konstellation, der har regeringsmagten. Dette er i fuld overensstemmelse med grundlovens § 21, der giver Kongen (regeringen) adgang til fremsættelse af lovforslag. Og det er resortministeren, der står som den officielle forslagsstiller. Som eksempel kan nævnes, at ud af 67 fremsatte eller betænkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009-10, var kun ét fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen. Dog kan det være nødvendigt med forhandlinger og påfølgende justeringer, for at man kan sikre sig, at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen. Eventuelt kan en regering true med at gøre et lovgivningsspørgsmål til et kabinetsspørgsmål, således at falder lovgivningen, så udløses der nyvalg. Det gælder som en grundregel, at ingen regering kan blive siddende, hvis den har et folketingsflertal imod sig. Dette princip kaldes også parlamentarisme.

Grundloven er lovgivningens øverste lov, og alle andre love skal underordne sig denne. Grundloven, som er en formulering af de regler, der overordnet gælder for det danske folkestyre, kan heller ikke blot ændres via ovenstående procedurer af folketing og monark, men kan kun ske i form af en længere procedure, der er nærmere beskrevet i Grundlovens § 88.

Alle gældende danske love kan læses på den offentlige lovdatabase .

På kan man læse nuværende og tidligere folketingssamlingers lovforslag. Desuden kan man på siden finde Folketingets forarbejder og bemærkninger, som også er vigtige at iagtage, når en lov skal fortolkes i forvaltningen eller i anden juridisk sammenhæng.

Man foretager sig noget ulovligt, når man bryder gældende lov. Det være sig færdselsloven, straffeloven eller love underlagt civil påtale, såsom ophavsretsloven.

Man er ikke kriminel, når man fortager sig noget ulovligt, kun når man bryder straffeloven.[kilde mangler]

Så folk, der kører for hurtigt, eller fildelere er som udgangspunkt ikke kriminelle. Men hvis manden, der kører for hurtigt kører en person ned, så kan han dømmes for uagtsomt manddrab, hvilket er en straffelovsovertrædelse.

Det er kutyme i Danmark, at alt hvad der forelægges Folketinget til vedtagelse og efterfølgende vedtages, kaldes for lovgivning, selv om en del af disse bestemmelser ikke har noget med lovgivning i traditionel forstand at gøre, som regulerer borgernes indbyrdes adfærd og gensidige forpligtelser.

En meget stor del af lovgivningen er en indirekte følge af statens voksende rolle i samfundet som servicevirksomhed, og mange love og lovjusteringer svarer således mest til løbende virksomhedsbeslutninger i det private erhvervsliv, det være sig i form af administrative og bevillingsmæssige regler eller i form af éngangsbeslutninger. Sådanne éngangsbeslutninger kan f.eks. dreje sig om et større anlægsarbejde, såsom et nyt stort sygehus, igangsætning af en stor ny fast forbindelse eller en bevilling til vedligholdelse og modernisering af jernbanenettet.

  1. Forslag nr. L 53: Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m.v.)
  2. Dette gælder i særdeleshed, hvis regeringspartierne ikke udgør et absolut flertal i folketinget
  3. Forslag nr. L 2 i indeværende folketingssamling: Forslag til lov om anlæg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund.

Lov (jura)
jura, skriftlige, dokumenter, indeholder, bindende, regler, såsom, love, dekreter, vedtægter, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, lovgivning, flytteforslag, denne, side, foreslået, flyttet, klik, flytteforslaget, alternative, betydninger, også, artikler, beg. Lov jura skriftlige dokumenter der indeholder bindende regler sasom love dekreter og vedtaegter Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Lovgivning Flytteforslag Denne side er foreslaet flyttet til Lov Klik her for at se flytteforslaget For alternative betydninger se lov Se ogsa artikler som begynder med lov Ved lov i juridisk forstand forstas en given forskrift eller et givet regelsaet der skal folges af de hvis adfaerd loven tager sigte pa at regulere Lovboger indeholdende lovgivningen pa Jersey fra 1771 og frem Indholdsfortegnelse 1 Love og moral 2 Storre og mindre sammenhaenge 3 Love i det moderne samfund 4 Dansk lovgivning 5 Ulovligt 6 Det udvidede lovbegreb 7 Se ogsa 8 Noter og eksterne henvisningerLove og moral RedigerLovregler star i modsaetning til moralske regler derved at man bor folge moralske regler mens lovregler er udformet som nojagtigt beskreve forpligtelser der paragraf for paragraf eliminerer al taenkelig tvivl og herunder indeholder sanktionsbestemmelser for det tilfaelde at de der er underlagt loven ikke respekterer den i handling Lovgivning handler med andre ord om hvad man skal og hvad man ikke ma mens moral og etik handler om hvad man bor og ikke bor kilde mangler Lovgivning er i forhold til moral karakteriseret ved at staten gennemtvinger lovgivningen og har indrettet et sanktionssystem ved manglende overholdelse af lovgivningen hvorimod brud pa moralen ikke sanktioneres af staten med mindre moralen er skrevet ind i lovgivningen I fortalen til Jyske Lov fra 1241 er angivet at hvis alle opforte sig moralsk over for hinanden sa behovede man ingen love og heller ikke noget retsvaesen til sikring af lovenes overholdelse Denne knap 800 ar gamle forestilling forudsaetter dog at der i samfundet er konsensus om hvad der er moralsk rigtigt og forkert Storre og mindre sammenhaenge RedigerAlmindeligvis forbinder man begrebet med national lovgivning men der kan bade vaere tale om love i storre savel som i mere lokal sammenhaeng Eksempler pa international lovkomplekser er Folkeretten vedrorende f eks et lands ret til at holde et erobret andet lands territorium besat og FN s menneskerettighedskonvention der administreres af Menneskerettighedsdomstolen i Strassbourg I lokal sammenhaeng har forskellige foreninger love normalt kaldet vedtaegter der regulerer sadanne ting som indkaldelse til den arlige generalforsamling valg til bestyrelsesposter godkendelse af budget og regnskaber o l og fonde samt firmaer der er organiseret som aktieselskaber anpartsselskaber eller andelsselskaber har lignende nedskrevne regelsaet blandt andet vedrorende intern fordeling af magt ansvar og afstemningsmetodik Love i det moderne samfund RedigerLove fremstar for retsvidenskaben som den primaere og vigtigste retskilde til juraen Den forste lov i ethvert moderne samfund er forfatningen i Danmark kaldet Grundloven som almindeligvis ogsa regulerer hvorledes love gives I de fleste demokratiske lande bliver lovene givet af en folkevalgt forsamling parlament eventuelt i forening med en regent praesident konge e l Historisk set har love imidlertid vaeret givet pa mange forskellige mader F eks har visse religiose grupper anset deres gud som den forste og storste lovgiver Bade det gamle testamente og koranen indeholder saledes tydelige eksempler pa tidlig lovgivning I andre historiske perioder ansa man love for at vaere laerde maends kodificering af allerede bestaende retssaedvaner Den klart mest anvendte lovgivningsmetode i den vestlige verden har dog vaeret at love blev givet af en bestemt forsamling enten adeligt privilegeret eller demokratisk i vekslende grader eller af en fyrste eller suveraen som man f eks ser det i de enevaeldige systemer Dansk lovgivning RedigerI Danmark har Folketinget og den regerende monark i forening den lovgivende magt jaevnfor Grundlovens 3 I praksis som naermere reguleret i retssaedvane og i Grundlovens ovrige bestemmelser foregar et givet lovforslags ophojelse til lov ved at monarken for tiden dronningen efter indstilling fra den relevante minister stadfaester lovforslaget ved sin kongelige underskrift efter dette er blevet vedtaget af Folketinget ved tre saerskilte behandlinger Grundlovens 41 stk 2 Ved stadfaestelsen far loven lovskraft sa den har virkning indenfor den statslige forvaltning Nar den er kundgjort far loven retsvirkning overfor borgerne Omend ministrene formelt set er en del af den udovende magt og ikke af den lovgivende magt er det i Danmark normalt i ministerierne at lovgivningen bliver til pa initiativ af den poltiske konstellation der har regeringsmagten Dette er i fuld overensstemmelse med grundlovens 21 der giver Kongen regeringen adgang til fremsaettelse af lovforslag Og det er resortministeren der star som den officielle forslagsstiller Som eksempel kan naevnes at ud af 67 fremsatte eller betaenkningsafgivne lovforslag i folketingssamlingen 2009 10 var kun et 1 fremsat af en gruppe folketingsmedlemmer uden om regeringen Dog kan det vaere nodvendigt med forhandlinger og pafolgende justeringer for at man kan sikre sig at de forskellige lovinitiativer ikke bliver nedstemt i folketingssalen 2 Eventuelt kan en regering true med at gore et lovgivningssporgsmal til et kabinetssporgsmal saledes at falder lovgivningen sa udloses der nyvalg Det gaelder som en grundregel at ingen regering kan blive siddende hvis den har et folketingsflertal imod sig Dette princip kaldes ogsa parlamentarisme Grundloven er lovgivningens overste lov og alle andre love skal underordne sig denne Grundloven som er en formulering af de regler der overordnet gaelder for det danske folkestyre kan heller ikke blot aendres via ovenstaende procedurer af folketing og monark men kan kun ske i form af en laengere procedure der er naermere beskrevet i Grundlovens 88 Alle gaeldende danske love kan laeses pa den offentlige lovdatabase Retsinformation Pa folketingets hjemmeside kan man laese nuvaerende og tidligere folketingssamlingers lovforslag Desuden kan man pa siden finde Folketingets forarbejder og bemaerkninger som ogsa er vigtige at iagtage nar en lov skal fortolkes i forvaltningen eller i anden juridisk sammenhaeng Ulovligt RedigerMan foretager sig noget ulovligt nar man bryder gaeldende lov Det vaere sig faerdselsloven straffeloven eller love underlagt civil patale sasom ophavsretsloven Man er ikke kriminel nar man fortager sig noget ulovligt kun nar man bryder straffeloven kilde mangler Sa folk der korer for hurtigt eller fildelere er som udgangspunkt ikke kriminelle Men hvis manden der korer for hurtigt korer en person ned sa kan han dommes for uagtsomt manddrab hvilket er en straffelovsovertraedelse Det udvidede lovbegreb RedigerDet er kutyme i Danmark at alt hvad der forelaegges Folketinget til vedtagelse og efterfolgende vedtages kaldes for lovgivning selv om en del af disse bestemmelser ikke har noget med lovgivning i traditionel forstand at gore som regulerer borgernes indbyrdes adfaerd og gensidige forpligtelser En meget stor del af lovgivningen er en indirekte folge af statens voksende rolle i samfundet som servicevirksomhed og mange love og lovjusteringer svarer saledes mest til lobende virksomhedsbeslutninger i det private erhvervsliv det vaere sig i form af administrative og bevillingsmaessige regler eller i form af engangsbeslutninger Sadanne engangsbeslutninger kan f eks dreje sig om et storre anlaegsarbejde 3 sasom et nyt stort sygehus igangsaetning af en stor ny fast forbindelse eller en bevilling til vedligholdelse og modernisering af jernbanenettet Se ogsa RedigerJura Retshistorie Jyske Lov Danske Lov GrundlovenNoter og eksterne henvisninger RedigerRetsinformation Folketinget Grundloven Lovforslag fremsat i folketingssamlingen 2009 10 Forslag nr L 53 Forslag til lov om aendring af lov om valg til Folketinget AEndring af reglerne om boliger til folketingsmedlemmer m v Dette gaelder i saerdeleshed hvis regeringspartierne ikke udgor et absolut flertal i folketinget Forslag nr L 2 i indevaerende folketingssamling Forslag til lov om anlaeg af Frederikssundmotorvejen mellem Motorring 4 og Frederikssund Hentet fra https da wikipedia org w index php title Lov jura amp oldid 10851310, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.