fbpx
Wikipedia

Luxembourg

For alternative betydninger, se Luxembourg (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Luxembourg)

Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (letzeburgsk: Groussherzogtum Lëtzebuerg, fransk: Grand-Duché de Luxembourg, tysk: Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa. Det grænser til Belgien mod nord og vest, Tyskland mod øst og Frankrig i syd. Luxembourg har et indbyggertal på 524.853 (2012) og et areal på 2.586 kvadratkilometer, hvilket gør den til en af de mindste suveræne stater i Europa.

Storhertugdømmet Luxembourg
(fr) Grand-Duché de Luxembourg
(de) Großherzogtum Luxemburg
(lux) Groussherzogtum Lëtzebuerg
Nationalvåben
Motto: Mir wëlle bleiwe wat mir sinn
(Letzeburgsk: Vi ønsker at forblive det vi er)
Hovedstad
og største by
Luxembourg
49°36′N06°07′Ø /49.600°N 6.117°Ø /49.600; 6.117
Officielle sprog Fransk, tysk, letzeburgsk
Regeringsform Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
Henri af Luxembourg (fra 2000)
Xavier Bettel
Uafhængighed
• Erklæret
9. juni 1815
• Anerkendt
1839 og 1867
Areal
• Total
2.586 km2
Vand (%)
Ubetydeligt
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
626.108 (2020)
242/km2
Valuta Euro1 (EUR)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
L
Luftfartøjs-
registreringskode
LX
Internetdomæne .lu
Telefonkode +352
ISO 3166-kode LU, LUX, 442
1 Før 1999: Luxembourgske franc.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.
Benelux-landenes historie

Friesland

1024 1528
Stift Utrecht

Groningen &
Ommelanden

1339 1543
Gelre

1384 1482
Burgundiske Nederlande

Rigsstift Thorn

Grevskab Horn

0980 1795
Bispedømme af Liège

Fyrstendømmet
Stavelot-
Malmedy


hertugdømme
Bouillon

1482 1581 / 1795
Habsburgske Nederlande
1556 1713
Spanske Nederlande
1588 1795
Republikken af de syv forenede Nederlande
1581 - 1713
Sydlige Nederlande
1713 1795
Østrigske Nederlande
(1790 1795)
Forenede Nederlandske Stater
1795 1801
Bataviske Republik
1795 1804
Første franske republik
1801 1806
Bataviske Rigsfællesskab
1804 1815
Første franske imperium
1806 1810
Kongeriget Holland
1810 1813
Første franske imperium
1813 1815
FyrstendømmetDe Forenede Nederlande
1815 1830
Forenede kongerige Nederlandene
1815 1867
Storhertugdømmet
Luxemburg
1830

Nederlandene
1830

Belgien
(Det Tyske Forbund)
1867
Luxembourg

Officielle sprog er i dag fransk, Letzeburgsk (et med tysk beslægtet sprog) og tysk. Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog, men ved 2. Verdenskrigs afslutning blev også fransk et officielt sprog. Fra 1984 blev det lokale sprog, letzeburgsk, et officielt sprog, og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det, der hidtil var betegnet som en tysk dialekt. I grundskolen (bh.-6. klasse) tales letzeburgsk og skrives tysk, mens der traditionelt er mange gymnasieskoler (7.-12. klasse), hvor undervisningen foregår på fransk.

Indholdsfortegnelse

Luxembourg er et konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Parlamentet. Et statsråd med 21 medlemmer, sammensat af repræsentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af storhertugen, fungerer som rådgivende organ.
Statsrådets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag.

Uddybende artikel: Luxemburgs historie

Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdømme under skiftende overhøjhed. Ved Wienerkongressen i 1815 blev det formelt uafhængigt, og det blev et storhertugdømme under Vilhelm 1. af Nederlandene. De var i personalunion; det fortsatte til 1890, da Nederlandene fik en kvindelig tronfølger, hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs grundlov. Her valgtes Adolf 1. af Luxembourg til storhertug. Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki. Luxembourg var besat af tyske tropper under 1. verdenskrig og 2. verdenskrig.

Tidligere havde Luxembourg et betydeligt større areal end i dag. Siden 1650 er landet blevet delt tre gange.

Første deling fandt sted ved Pyrenæerfreden i 1659. Her fik Frankrig de sydlige dele af landet.

Anden deling fandt sted på Wienerkongressen i 1815. Her fik den preussiske Rhinprovins store landområder mod nordøst og mindre områder mod øst, mens Holland fik mindre områder mod nord. Endelig fik Frankrig et lille område mod sydvest.

Tredje deling fandt sted i 1839. Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg.

Terrænet er i nord et op til 500 m højt plateauland bestående af devonskifer, som er dybt nedskåret af floder og dækket af skov. Det tætbefolkede Gutland mod syd udgør en del af terrasselandet til Lorraine. Der er tempereret fastlandsklima, og den naturlige plantevækst er løvskov med bøg og eg.
Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen, hvor der dyrkes korn, kirsebær, blommer, nødder og vin. Luxembourg er økonomisk domineret af metal-, cement- og gummiindustri samt handel.

Luxembourgs tre distrikter

Landet er opdelt i tre distrikter (Diekirch, Grevenmacher og Luxembourg) med tolv kantoner og 102 kommuner (1. januar 2018). 12 af dem har status af by. Kommunerne er uafhængige organer, som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnævnte distriktskommissær.

Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdømmet og sæde for regeringen. Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa: byen har 161 banker, heraf 48 tyske.

De 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7.6 2009 fordelt på

  • Kristelig-sociale parti (CSV) 26
  • Socialdemokratiet (LSAP) 13
  • Demokratiske parti (DP) (liberal) 9
  • De Grønne (déi Gréng) 7
  • Højrefløjsparti (ADR) 4
  • Venstrepartiet (deí Lenk, socialistisk) 1

Luxembourg er præget af stor politisk stabilitet. Der har været borgerlig ledelse siden indførelse af parlamentarisk demokrati. CSV har hele tiden været største parti og, bortset fra en periode i 70'erne med liberalt styre, regeringsførende. Socialdemokratiet bliver betragtet som største venstreorientrede parti.

Af landets 502.066 indbyggere (officielt skøn jan. 2010) bor ca. 92.000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland. 43.1%(2010) af landets indbyggere er udenlandske statsborgere, mens 56.9%(2010)regnes for at være etniske luxembourgske statsborgere. I Luxembourg by (kommune) er der et flertal af udlændinge på ca. 55%. Det gør Luxembourg til det land i EU med det højeste antal bosiddende udlændinge. I alt er der jf. Den Danske Ambassade i Luxembourg bor godt 2.000 danske statsborgere i Luxembourg (oktober 2008).

Luxembourg er et velfærdssamfund med udstrakte, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet i Luxembourg er højt, og der er ikke store sociale forskelle i landet. Levestandarden er blandt de højeste i verden. Økonomisk vækst i 2006 på 6,2% og inflation på 2,7%. En statsgæld på 6,0% af BNP (2005), hvoraf praktisk taget ingen til udlandet (EUR 30 mio. i 2005.). Arbejdsløshed på 4,1% af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Finanssektoren er den væsentligste forudsætning for landets velfærd. I nogen omfang transport- og kommunikationssektoren. Der er et stort importoverskud på varehandelen, med samhandlen med omverdenen koncentreret på Belgien, Tyskland og Frankrig. Overskud på betalingsbalance på grund af stort overskud på tjenesteydelsesbalancen. Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren, og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed.

En af de store attraktioner er naturen i La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper. Vianden og Esch-sur-Sûre er også populære udflugtsmål.

Der er cirka 146 km motorvej i Luxembourg. Flest i den sydlige del af landet, med centrum omkring Luxembourg by. Hovedvejene binder de større byer sammen. Der er en stor international lufthavn i Luxembourg. Der er få andre flyvepladser. Havne er der relativt få af i Luxembourg. I den østlige del af landet samt ved floden Sûre findes der små lystbådehavne. Togene udgør en væsentlig del af den offentlige transport i landet og rutenettet er veludbygget. Den største station er Luxembourgs hovedbanegård.

  1. (fra Wikidata).
  2. , Statistics Portal, Luxembourg. Retrieved 12 July 2012.

Koordinater:49°46′N6°08′Ø /49.77°N 6.13°Ø /49.77; 6.13

Luxembourg
luxembourg, land, europa, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, officielt, storhertugdømmet, letzeburgsk, groussherzogtum, lëtzebuerg, fransk, grand, duché, tysk, großherzogtum, luxemburg, indlandsstat, vesteur. Luxembourg Et land i Europa Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Luxembourg flertydig Se ogsa artikler som begynder med Luxembourg Luxembourg officielt Storhertugdommet Luxembourg letzeburgsk Groussherzogtum Letzebuerg fransk Grand Duche de Luxembourg tysk Grossherzogtum Luxemburg er en indlandsstat i Vesteuropa Det graenser til Belgien mod nord og vest Tyskland mod ost og Frankrig i syd Luxembourg har et indbyggertal pa 524 853 2012 2 og et areal pa 2 586 kvadratkilometer hvilket gor den til en af de mindste suveraene stater i Europa Storhertugdommet Luxembourg fr Grand Duche de Luxembourg de Grossherzogtum Luxemburg lux Groussherzogtum LetzebuergFlag NationalvabenMotto Mir welle bleiwe wat mir sinn Letzeburgsk Vi onsker at forblive det vi er Nationalmelodi Ons HeemechtHovedstad og storste byLuxembourg 49 36 N 06 07 O 49 600 N 6 117 O 49 600 6 117Officielle sprogFransk tysk letzeburgskRegeringsformParlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki Storhertug liste Henri af Luxembourg fra 2000 Premierminister liste Xavier BettelUafhaengighed Erklaeret9 juni 1815 Anerkendt1839 og 1867Areal Total2 586 km2 Vand UbetydeligtIndbyggertal og befolkning Anslaet626 108 2020 1 Taethed242 km2ValutaEuro1 a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Kendings bogstaver bil LLuftfartojs registreringskodeLXInternetdomaene luTelefonkode 352ISO 3166 kodeLU LUX 4421 For 1999 Luxembourgske franc Nationalvabnet er gengivet med henvisning til www Vector Images com Benelux landenes historie vdrFriesland 1024 1528 Stift Utrecht Groningen amp Ommelanden 1339 1543 Gelre 1384 1482 Burgundiske Nederlande Rigsstift Thorn Grevskab Horn 0 980 1795 Bispedomme af Liege Fyrstendommet Stavelot Malmedy hertugdomme Bouillon1482 1581 1795 Habsburgske Nederlande1556 1713 Spanske Nederlande1588 1795 Republikken af de syv forenede Nederlande 1581 1713 Sydlige Nederlande1713 1795 Ostrigske Nederlande 1790 1795 Forenede Nederlandske Stater1795 1801 Bataviske Republik 1795 1804 Forste franske republik1801 1806 Bataviske Rigsfaellesskab1804 1815 Forste franske imperium1806 1810 Kongeriget Holland1810 1813 Forste franske imperium1813 1815 Fyrstendommet De Forenede Nederlande1815 1830 Forenede kongerige Nederlandene 1815 1867 Storhertugdommet Luxemburg1830 Nederlandene 1830 Belgien Det Tyske Forbund 1867 Luxembourg Officielle sprog er i dag fransk Letzeburgsk et med tysk beslaegtet sprog og tysk Indtil 1945 var tysk det eneste officielle sprog men ved 2 Verdenskrigs afslutning blev ogsa fransk et officielt sprog Fra 1984 blev det lokale sprog letzeburgsk et officielt sprog og der blev nu lavet et officielt skriftsprog til det der hidtil var betegnet som en tysk dialekt I grundskolen bh 6 klasse tales letzeburgsk og skrives tysk mens der traditionelt er mange gymnasieskoler 7 12 klasse hvor undervisningen foregar pa fransk Indholdsfortegnelse 1 Forfatning 2 Historie 3 Landets delinger 4 Geografi 5 Administrativ inddeling 6 Indenrigspolitisk situation 7 Demografi 8 Okonomi 9 Turisme 10 Transport og infrastruktur 11 Referencer 12 Eksterne henvisningerForfatning RedigerLuxembourg er et konstitutionelt monarki Den udovende magt ligger hos storhertugen og regeringen den lovgivende magt hos Parlamentet Et statsrad med 21 medlemmer sammensat af repraesentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af storhertugen fungerer som radgivende organ Statsradets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag Historie Rediger Uddybende artikel Luxemburgs historie Indtil 1815 var Luxembourg et hertugdomme under skiftende overhojhed Ved Wienerkongressen i 1815 blev det formelt uafhaengigt og det blev et storhertugdomme under Vilhelm 1 af Nederlandene De var i personalunion det fortsatte til 1890 da Nederlandene fik en kvindelig tronfolger hvilket ikke var foreneligt med Luxembourgs grundlov Her valgtes Adolf 1 af Luxembourg til storhertug Under Wienerkongressen blev Luxembourg et konstitutionelt monarki Luxembourg var besat af tyske tropper under 1 verdenskrig og 2 verdenskrig Landets delinger RedigerTidligere havde Luxembourg et betydeligt storre areal end i dag Siden 1650 er landet blevet delt tre gange Forste deling fandt sted ved Pyrenaeerfreden i 1659 Her fik Frankrig de sydlige dele af landet Anden deling fandt sted pa Wienerkongressen i 1815 Her fik den preussiske Rhinprovins store landomrader mod nordost og mindre omrader mod ost mens Holland fik mindre omrader mod nord Endelig fik Frankrig et lille omrade mod sydvest Tredje deling fandt sted i 1839 Her fik Belgien de vestlige to tredjedele af Luxembourg Geografi Rediger Uddybende artikler Luxembourgs distrikter og Luxembourgs kantoner Terraenet er i nord et op til 500 m hojt plateauland bestaende af devonskifer som er dybt nedskaret af floder og daekket af skov Det taetbefolkede Gutland mod syd udgor en del af terrasselandet til Lorraine Der er tempereret fastlandsklima og den naturlige plantevaekst er lovskov med bog og eg Der er fortrinsvis landbrug i Moseldalen hvor der dyrkes korn kirsebaer blommer nodder og vin Luxembourg er okonomisk domineret af metal cement og gummiindustri samt handel Administrativ inddeling Rediger Luxembourgs tre distrikter Landet er opdelt i tre distrikter Diekirch Grevenmacher og Luxembourg med tolv kantoner og 102 kommuner 1 januar 2018 12 af dem har status af by Kommunerne er uafhaengige organer som er underkastet lovpligtig kontrol af den af storhertugen udnaevnte distriktskommissaer Byen Luxembourg er hovedstad i storhertugdommet og saede for regeringen Byen har udviklet sig til et af de finansielle centre i Europa byen har 161 banker heraf 48 tyske Indenrigspolitisk situation RedigerDe 60 mandater i Parlamentet er efter valget 7 6 2009 fordelt pa Kristelig sociale parti CSV 26 Socialdemokratiet LSAP 13 Demokratiske parti DP liberal 9 De Gronne dei Greng 7 Hojreflojsparti ADR 4 Venstrepartiet dei Lenk socialistisk 1 Luxembourg er praeget af stor politisk stabilitet Der har vaeret borgerlig ledelse siden indforelse af parlamentarisk demokrati CSV har hele tiden vaeret storste parti og bortset fra en periode i 70 erne med liberalt styre regeringsforende Socialdemokratiet bliver betragtet som storste venstreorientrede parti Demografi RedigerAf landets 502 066 indbyggere officielt skon jan 2010 bor ca 92 000 i selve Luxembourg By og det umiddelbare opland 43 1 2010 af landets indbyggere er udenlandske statsborgere mens 56 9 2010 regnes for at vaere etniske luxembourgske statsborgere I Luxembourg by kommune er der et flertal af udlaendinge pa ca 55 Det gor Luxembourg til det land i EU med det hojeste antal bosiddende udlaendinge I alt er der jf Den Danske Ambassade i Luxembourg bor godt 2 000 danske statsborgere i Luxembourg oktober 2008 Okonomi RedigerLuxembourg er et velfaerdssamfund med udstrakte forsikringsfinansierede sociale ydelser Lon og pensionsniveauet i Luxembourg er hojt og der er ikke store sociale forskelle i landet Levestandarden er blandt de hojeste i verden Okonomisk vaekst i 2006 pa 6 2 og inflation pa 2 7 En statsgaeld pa 6 0 af BNP 2005 hvoraf praktisk taget ingen til udlandet EUR 30 mio i 2005 Arbejdsloshed pa 4 1 af den erhvervsaktive del af befolkningen Finanssektoren er den vaesentligste forudsaetning for landets velfaerd I nogen omfang transport og kommunikationssektoren Der er et stort importoverskud pa varehandelen med samhandlen med omverdenen koncentreret pa Belgien Tyskland og Frankrig Overskud pa betalingsbalance pa grund af stort overskud pa tjenesteydelsesbalancen Luxembourg har en stor variation inden for finanssektoren og i mindre grad inden for erhvervslivet som helhed Turisme RedigerEn af de store attraktioner er naturen i La Petite Suisse omkring Grundhof og Berdorf med dybe slugter og store klipper Vianden og Esch sur Sure er ogsa populaere udflugtsmal Transport og infrastruktur RedigerDer er cirka 146 km motorvej i Luxembourg Flest i den sydlige del af landet med centrum omkring Luxembourg by Hovedvejene binder de storre byer sammen Der er en stor international lufthavn i Luxembourg Der er fa andre flyvepladser Havne er der relativt fa af i Luxembourg I den ostlige del af landet samt ved floden Sure findes der sma lystbadehavne Togene udgor en vaesentlig del af den offentlige transport i landet og rutenettet er veludbygget Den storste station er Luxembourgs hovedbanegard Referencer Rediger statistiques public lu fra Wikidata The first results of the population census Statistics Portal Luxembourg Retrieved 12 July 2012 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Luxembourg Luxembourgs Turistbureau Rejsereportage fra Flensborg Avis Koordinater 49 46 N 6 08 O 49 77 N 6 13 O 49 77 6 13Hentet fra https da wikipedia org w index php title Luxembourg amp oldid 10612238, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.