fbpx
Wikipedia

Mad

For alternative betydninger, se Mad (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mad)

Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr. De optager primært planter og kød. Dyr som udelukkende æder planter, kaldes for planteædere, medens mennesker, der kun spiser planter, frugt og grøntsager kaldes for veganere. Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling, skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjælp af landbrug og fiskeri. Mad kommer ofte fra planter, dyr eller andre kategorier som svampe eller gærede produkter som alkohol. Vand er også en meget vigtig del af kosten.

Planter

Planter er ved at blive den største kilde til mad. Plantefrø er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige næringsstoffer, som får frøet til at spire. Blandt spiselige frø findes korn (fx hvede, majs og ris), bælgfrugter (fx bønner, ærter og linser) og nødder. Nogle frøsorter bruges til at producere madolie som valnødder, solsikkefrø, rapsfrø, oliven og sesamfrø.

Frugt er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter. Mange planter har udviklet frugter, som er vigtige næringskilder for mennesker og dyr. Når dyrene spiser frugten, bidrager de til at sprede frøene. Frugt er en væsentlig del af kosten i de fleste kulturer.

Grøntsager er en anden meget vigtig kilde til mad fra planteriget. Grøntsager er blandt andet rodvækster (fx kartoflerer og gulerødder), bladvækster (fx spinat og salat) og kålvækster (fx blomkål og broccoli). Mange urter og krydderier er også grøntsager. Flere grøntsager som tomater og auberginer er frugter i botanisk forstand.

Dyr

Dyr er en direkte madkilde, ved at kød, indre organer og blod benyttes til menneskeføde. Enkelte dyr bruges også som indirekte madkilder til produktion af mælk (geder, køer, får og kameler) og æg (høns, ænder og gæs).

Vi spiser typisk tre hovedmåltider om dagen:

Dertil kommer flere mellemmåltider. Morgenmaden betragtes som det vigtigste måltid, fordi det skal bidrage med den energi, dagen skal igangsættes med.

Specielt i weekenden er en del danskere begyndt at spise Brunch om formiddagen i stedet for morgenmad og frokost.

På en skovtur medbringes mad og drikke, og måltidet kaldes picnic eller frokost

Det er forskelligt, hvor megen energi en person behøver. Det kommer an på alder, kropsvægt og fysisk aktivitet. Overskrides det daglige energibehov, tager man på, og får man mindre, taber man sig. I den sammenhæng tales om at "forbrænde" kcal/kJ. En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal; det er 20-25% af den energi en mand på 19-30 år skal have på en dag.

Uddybende artikel: Madpyramiden
  • Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et højt indtag af kulhydrater i form af kartofler, pasta, ris og brød.
  • Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker Walter Willett. Han anbefaler et højt indtag i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra ris, kartofler, lyst brød og pasta.
Uddybende artikel: Dansk mad

Dansk mad er fx hakkebøf med brun sovs og kartofler.

Danmarks nationalret blev kåret i 2014: Stegt flæsk med persillesauce, se vinderopskriften her

Den europæiske madkultur er varieret. Mange lande er tillagt en type mad, der skulle kendetegne landet: "pølsetyskere," "kartoffeldanskere" og "frøædere" er klassiske.

Engelsk madkultur: I England har de tre måltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver dog indtaget nogle småretter mellem dem.

Engelsk morgenmad består af ristet brød, et blødkogt æg og pølser ristet på panden. Der serveres juice eller kaffe til.

Engelsk frokost er meget varieret. Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost, og leverpostej spises stadig af mange konservative engelske familier.

Ritualer

Uddybende artikel: Ritual

Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner. Nadveren står centralt i kristen liturgi og teologi og har stærke teologiske bånd til den jødiske påskefejring pesach, hvor et rituelt måltid udgør en mindehandling for jødernes udvandring fra egypten.

Faste

Uddybende artikel: Faste

At faste er at afstå fra mad og i nogen tilfælde også drikkevarer i givne tidsrum og med forskellige formål. At faste har forskellig betydning inden for kristendom, jødedom, islam og hinduisme. Renselse, bod og meditation og refleksion er nogen af formålene.

Religion

Uddybende artikel: tabu

Nogle religioner har regler for, hvilken mad man kan spise, og hvordan maden skal tilberedes. For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kød, som ikke er tilberedt efter halal. En jøde må følge kasjrut, som er de jødiske madforskrifter. Fælles for de to religioner er, at kød fra svin og enkelte andre dyrearter er urent. Inden for hinduismen er det et tabu at spise kød fra køer og okser, fordi de ifølge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som mødre, på grund af den mælk, de giver.

Sultestrejke

Uddybende artikel: sultestrejke

Sultestrejke er en form for civil ulydighed, hvor en person lader være med at tage føde til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Mad
ethvert, stof, forbruges, tilvejebringer, ernæringsmæssig, støtte, kroppen, form, oplagret, energi, kemisk, form, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, essentiel, energikilde, mennesker, foder, optager, primært. Mad ethvert stof forbruges tilvejebringer ernaeringsmaessig stotte for kroppen form af oplagret energi i kemisk form Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Mad flertydig Se ogsa artikler som begynder med Mad Mad er en essentiel energikilde for mennesker som foder er for dyr De optager primaert planter og kod Dyr som udelukkende aeder planter kaldes for planteaedere medens mennesker der kun spiser planter frugt og grontsager kaldes for veganere Selv om mange kulturer skaffede mad ved jagt og samling skaffer de fleste samfund i dag mad ved hjaelp af landbrug og fiskeri Mad kommer ofte fra planter dyr eller andre kategorier som svampe eller gaerede produkter som alkohol Vand er ogsa en meget vigtig del af kosten Spiselige frugter og grontsager Joachim Beuckelaer 1560 1565 De fleste lande har en nationalret Synonymer for mad er fodevarer proviant og fetalje Indholdsfortegnelse 1 Kilder til mad 1 1 Planter 1 2 Dyr 2 Maltider 3 Energibehov 4 Kostpyramiden 5 Dansk mad 6 Europaeisk madkultur 7 Politiske kulturelle og religiose forhold 7 1 Ritualer 7 2 Faste 7 3 Religion 7 4 Sultestrejke 8 Se ogsa 9 Eksterne links og henvisningerKilder til mad RedigerPlanter Rediger Planter er ved at blive den storste kilde til mad Plantefro er specielt egnet som mad fordi de indeholder vigtige naeringsstoffer som far froet til at spire Blandt spiselige fro findes korn fx hvede majs og ris baelgfrugter fx bonner aerter og linser og nodder Nogle frosorter bruges til at producere madolie som valnodder solsikkefro rapsfro oliven og sesamfro Frugt er i botanisk forstand spredningsenheden hos blomsterplanter Mange planter har udviklet frugter som er vigtige naeringskilder for mennesker og dyr Nar dyrene spiser frugten bidrager de til at sprede froene Frugt er en vaesentlig del af kosten i de fleste kulturer Grontsager er en anden meget vigtig kilde til mad fra planteriget Grontsager er blandt andet rodvaekster fx kartoflerer og gulerodder bladvaekster fx spinat og salat og kalvaekster fx blomkal og broccoli Mange urter og krydderier er ogsa grontsager Flere grontsager som tomater og auberginer er frugter i botanisk forstand Dyr Rediger Dyr er en direkte madkilde ved at kod indre organer og blod benyttes til menneskefode Enkelte dyr bruges ogsa som indirekte madkilder til produktion af maelk geder koer far og kameler og aeg hons aender og gaes Maltider RedigerVi spiser typisk tre hovedmaltider om dagen Morgenmad Middagsmad Frokost der kan medbringes i en madpakke i en madkasse eller i solvpapir og papirfolie Aftensmad Dertil kommer flere mellemmaltider Morgenmaden betragtes som det vigtigste maltid fordi det skal bidrage med den energi dagen skal igangsaettes med Specielt i weekenden er en del danskere begyndt at spise Brunch om formiddagen i stedet for morgenmad og frokost Pa en skovtur medbringes mad og drikke og maltidet kaldes picnic eller frokostEnergibehov RedigerDet er forskelligt hvor megen energi en person behover Det kommer an pa alder kropsvaegt og fysisk aktivitet Overskrides det daglige energibehov tager man pa og far man mindre taber man sig I den sammenhaeng tales om at forbraende kcal kJ En enkelt chokoladebar kan indeholde over 500 kcal det er 20 25 af den energi en mand pa 19 30 ar skal have pa en dag Kostpyramiden Rediger Uddybende artikel Madpyramiden Den traditionelle kostpyramide anbefaler et lavt indtag af fedt og et hojt indtag af kulhydrater i form af kartofler pasta ris og brod Den omvendte kostpyramide anbefales af den amerikanske forsker Walter Willett Han anbefaler et hojt indtag i form af planteolier og et lavt indtag af kulhydrater fra ris kartofler lyst brod og pasta Dansk mad Rediger Uddybende artikel Dansk mad Dansk mad er fx hakkebof med brun sovs og kartofler Danmarks nationalret blev karet i 2014 Stegt flaesk med persillesauce se vinderopskriften her 1 Europaeisk madkultur RedigerDen europaeiske madkultur er varieret Mange lande er tillagt en type mad der skulle kendetegne landet polsetyskere kartoffeldanskere og froaedere er klassiske Engelsk madkultur I England har de tre maltider morgenmad frokost og aftensmad Der bliver dog indtaget nogle smaretter mellem dem Engelsk morgenmad bestar af ristet brod et blodkogt aeg og polser ristet pa panden Der serveres juice eller kaffe til Engelsk frokost er meget varieret Fastfood er blevet en stor del af den engelske frokost og leverpostej spises stadig af mange konservative engelske familier Politiske kulturelle og religiose forhold RedigerRitualer Rediger Uddybende artikel Ritual Mad har en rituel betydning i de fleste kulturer og religioner Nadveren star centralt i kristen liturgi og teologi og har staerke teologiske band til den jodiske paskefejring pesach hvor et rituelt maltid udgor en mindehandling for jodernes udvandring fra egypten Faste Rediger Uddybende artikel Faste At faste er at afsta fra mad og i nogen tilfaelde ogsa drikkevarer i givne tidsrum og med forskellige formal At faste har forskellig betydning inden for kristendom jodedom islam og hinduisme Renselse bod og meditation og refleksion er nogen af formalene Religion Rediger Uddybende artikel tabu Nogle religioner har regler for hvilken mad man kan spise og hvordan maden skal tilberedes For en rettroende muslim er det ikke tilladt at spise kod som ikke er tilberedt efter halal En jode ma folge kasjrut som er de jodiske madforskrifter Faelles for de to religioner er at kod fra svin og enkelte andre dyrearter er urent Inden for hinduismen er det et tabu at spise kod fra koer og okser fordi de ifolge vedisk traditionerne skal behandles med den samme respekt som modre pa grund af den maelk de giver Sultestrejke Rediger Uddybende artikel sultestrejke Sultestrejke er en form for civil ulydighed hvor en person lader vaere med at tage fode til sig i protest mod politiske forhold eller undertrykkelse Se ogsa RedigerImmunonutrition Landbrug Ernaering Madkultur Madlavning Ingredienser til Madlavning Madopskrift Ret FrugtEksterne links og henvisninger Rediger Danmarks nationalret Wikimedia Commons har medier relateret til MadHentet fra https da wikipedia org w index php title Mad amp oldid 10450400, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.