fbpx
Wikipedia

Middelalderen

Middelalderen er en periode i Europas historie fra 476 e.Kr. til 1500. Den begyndte med det Vestromerske Riges fald og blev til renæssancen og opdagelsestiden. Middelalderen er perioden mellem antikken og moderne tid. Middelalderen bliver delt i tidlig middelalder, højmiddelalder og senmiddelalder.

Mathildekorset, et crux gemmata fremstillet til Mathilde, Abbedisse af Essen (973–1011), som ses knæle foran jomfru Maria og barnet i emaljen. Kristusfiguren lidt senere. Sandsynligvis fremstillet i Köln eller Essen, korset demonstrerer adskillige middelalderlige teknikker: støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme.

Invasioner, befolkningsnedgang, flytning fra byerne og hele folkeslag, som var begyndt i senantikken, fortsatte i den tidlige middelalder. Under folkevandringstiden flyttedes store befolkningsgrupper som germanere, der etablerede nye kongeriger i resterne af det Vestromerske Rige. I 600-tallet e.Kr. blev Nordafrika og Mellemøsten, der havde været en del af Det Byzantinske Rige, en del af Umayyade-kalifatet, et islamisk rige. Selvom der skete store samfundsmæssige og politiske ændringer, var overgangen fra antikken ikke fuldstændig. Det Byzantinske Rige eksisterede stadig i øst, og var fortsat et stort rige med megen magt. Rigets lov Corpus Juris Civilis blev genopdaget i Norditalien i 1070 og blev beundret meget i middelalderen. Mod vest blev de få romerske institutioner optaget i kongerigerne. Klostrene blev grundlagt, og togter for at kristne det hedenske Europa fortsatte. Frankerne under Karolingerne etablerede kortvarigt Det Carolingske Rige omkring 800 e.Kr. Det dækkede store dele af Vesteuropa, men gik i opløsning efter borgerkrige og invasioner fra vikingerne i nord, ungarere fra øst og saracenere fra syd.

I højmiddelalderen, som begyndte efter år 1000, steg befolkningstallet i Europa i takt med den teknologiske og landbrugsmæssige udvikling, der også lod handlen blomstre. Den middelalderlige varmeperiode gjorde, at landbrugsproduktionen steg.

Der var to måder at organisere samfundet:

Korstogene, det første foregik i 1095, var kristne vesteuropæiske forsøg på at erobre det hellige land fra muslimerne. Konger blev overhoveder for centraliserede nationalstater, der reducerede kriminalitet og vold, men gjorde idealet om et samlet kristent rige mindre sandsynligt. Det intellektuelle liv blev markeret af skolastik, en filosofi der kombinerede tro og fornuft, og grundlæggelsen af universiteter. Blandt de store bedrifter ved ovrgangen til senmiddelalderen er Thomas Aquinas' teologi, Giottos malerier, Dante og Chaucers poesi, Marco Polos rejser og gotikken i katedralerne i fx Chartres.

Senmiddelalderen blev præget af modgang som hungersnød, pest og krig. Det reducerede befolkningstallet i Europa betydeligt. Mellem 1347 og 1350 hærgede den sorte død, og omkring en tredjedel af europæerne omkom. Kontroverser, kætteri og det vestlige skisma i den katolske kirke foregik samtidigt med strid mellem stater, civile stridigheder og bondeoprør i kongerigerne. Kulturel og teknologisk udvikling ændrede det europæiske samfund. Det afsluttede senmiddelalderen og begyndte moderne tid.

Indholdsfortegnelse

Tegning i et håndskrift fra middelalderen.
Byggeplads i højmiddelalderen.

Middelalderen er den ene af tre store tidsperioder i Europas historie: antikken; middelalderen; og moderne tid.

Middelalderlige forfattere opdelte historien i "verdens seks aldre" ud fra de seks skabelsesdage i Bibelen, eller "de fire riger" ud fra Daniels Bog" 2:40. De betragtede deres egen tid som den sidste inden verdens undergang. Når de refererede til deres egen tid, omtalte de den som "moderne". I 1130'erne refererede humanist og digter Petrarca til førkristen tid som antiqua (= antikken) og til den kristne periode som nova (eller "ny"). Leonardo Bruni var den første historiker, der brugte den tredelte periodeinddeling i sin bog History of the Florentine People (1442). Bruni og senere historikere argumenterede med, at Italien var genvundet efter Petrarcas tid, og de tilføjede en tredje periode til hans to.

Ordet "middelalder" ses første gang på latin i 1469 som media tempestas eller "mellemtid". Det stod i en udgave af Apulejus fra Madaura, udgivet i Rom. Udtrykket kom i mange varianter: medium aevum eller "middelalder", anvendt første gang i 1604, og media saecula eller "middelaldre", først brugt i 1625. Synonymet på engelsk, medieval (eller mediaeval eller mediæval) er afledt af medium aevum. Den tredelte periodisering blev standard, efter den tyske historiker Christoph Cellarius i 1600-tallet opdelte historien i de tre perioder: oldtid, middelalder og moderne tid.

Det mest almindelige tidspunkt for middelalderens begyndelse, er 476 e.Kr. året for de sidste vestromerske kejseres fordrivelse fra Italien, og brugt første gang af Bruni. For Europa som en helhed betragtes året 1500 ofte som middelalderens afslutning, men der hersker ikke en universel enighed om nogen præcis dato. Ud fra sammenhængen angives Christopher Columbus' første rejse til Amerika i 1492, Konstantinopels fald til tyrkerne i 1453 eller reformationen i 1517 som periodens afslutning. Engelske historikere bruger ofte slaget ved Bosworth Field i 1485 som enden på middelalderen. For Spanien regnes kong Ferdinand 2.s død i 1516, dronning Isabella 1. af Kastilien i 1504 eller erobringen af Granada i 1492. Historikere fra romansk-talende lande opdeler typisk middelalderen i to: en tidlig "høj" og en senere "lav" periode. Engelsktalende historikere, der følger deres tyske kolleger, opdeler normalt middelalderen i tre perioder: "tidlig", "høj" og "sen". I 1800-tallet blev hele perioden ofte omtalt som "den mørke middelalder", men i opdelingen bruges dette udtryk kun om tidlig middelalder.

Efter første verdenskrig og pres fra historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga blev denne tredeling almindelig:

En senromersk skulptur der viser de fire Tetrarker, nu i Venedig.

Romerriget havde sin største udstrækning i det første århundrede efter år 1 e.Kr.; i de næste to århundreder oplevede riget en langsom nedgang, og dets kontrol over de yderste territorier mindskedes. Økonomiske problemer som inflation, og eksternt pres på grænserne førte til krisen i det tredje århundrede, hvor nogle kejsere fik tronen for hurtigt at blive erstattet af nye. De militære udgifter steg støt under det tredje århundrede, hovedsageligt som følge af krig med Sassaniderne, som blev genoplivet i midten af 300-tallet. Hæren blev fordoblet i størrelse og kavaleriet og mindre enheder blev erstattet af den romerske legion som den primære taktiske enhed. Behovet for indkomst ledte til at skatterne steg, og antallet af curiale eller jordejere faldt, og færre var villige til at drive virksomhed i deres fødeby. Flere bureaukrater var nødvendige i centraladministrationen for at kunne håndtere hærens behov. Det førte til klager fra civile om, at der var flere skatteindkrævere end skattebetalere.

Kejser Diocletian (regerede 284–305) delte riget i to administrative dele i 286 e.Kr: i en østligt og et vestligt rige. Riget blev ikke opfattet som delt i to af dets indbyggere eller herskere, da love og regler i den ene del også blev betragtet som gældende i den anden. I 330 efter borgerkrige genetablerede Konstantin den Store (regerede 306–337) byen Byzans som den nye hovedstad i det østlige rige; Konstantinopel. Diocletians reformer styrkede regeringens bureaukrati, reformerede skatteopkrævelse og styrkede hæren, hvilket købte riget tid, men som ikke for alvor løste de problemer, som de stod overfor; blandt andre voldsomt skattetryk, nedgang i fødselsraten og pres på grænserne. Borgerkrige mellem rivaliserende kejsere blev almindelige mod midten af 300-tallet. Det trak hæren hjem fra grænserne og gav invaderende styrker fodfæste. I meget af 300-tallet blev det romerske samfund stabiliseret i en ny form, der adskilte sig fra den tidligere antikken med et større spænd mellem rig og fattig, og de mindre byers vigtighed blev mindre. En anden årsag var kristendommens indførsel eller omvendelsen af riget til kristendommen, der var en gradvis proces, som foregik fra 100- til 400-tallet.

Kort over de omtrentlige politiske grænser i Europa omkring år 450.

I 376 fik goterne, der flygtede fra hunnerne, kejser Valens' tilladelse (regerede 364–378) til at bosætte sig i den romerske provins ThrakienBalkan. Bosætningen gik ikke nemt, og da romerne fejlbedømte situationen og handlede derefter, begyndte goterne at plyndre. Valens, der forsøgte at slå uroen ned, blev dræbt i kamp med goterne under slaget ved Adrianople den 9. august 378. Sammen med truslen fra stammer i nord skabte interne stridigheder, særligt i den kristne kirke, problemer. I 400 invaderede visigoterne det Vestromerske Rige, og selvom de kortvarigt blev tvunget ud af Italien, plyndrede de Rom i 410. I 406 krydsede Alanere, Vandaler og Suevi ind i Gallien; og over de næste tre år spredte de sig i hele Gaul, og i 409 krydsede de Pyrenæerne ind i det moderne Spanien. Folkevandringstiden begyndte, da mange forskellige folkeslag, til at begynde med hovedsageligt germanere, flyttede over hele Europa. Frankere, alemannere og burgundere endte alle i det nordlige Gallien, mens anglere, saksere og jyder bosatte sig i Storbritannien, og vandalerne søgte over Gibraltarstrædet, hvorefter de erobrede Africa. I 430'erne begyndte hunnerne at invadere riget; deres konge Attila (regerede 434–453) ledte invasioner ind i Balkan i 442 og 447, Gallien i 451 og Italien i 452. Truslen fra hunnerne eksisterede frem til Attilas død i 453, hvor hunnernes konføderation, som han havde ledet, faldt fra hinanden. Disse invasioner af stammer ændrede fuldstændigt den politiske og demografiske sammensætning, der havde eksisteret i det Vestromerske Rige.

Mod slutningen af 400-tallet var den vestlige del af riget opdelt i mindre politiske enheder, der blev styret af stammer, der havde invaderet i begyndelsen af århundredet. Afsættelsen af den sidste vestromerske kejser, Romulus Augustulus, i 476 er traditionelt angivet som afslutningen på det Vestromerske Rige. I 493 var den italienske halvø blevet erobret af ostrogoterne. Det Østromerske Rige, som ofte omtales som det Byzantinske Rige, efter det Vestromerske Riges fald, havde kun ringe mulighed for at udøve kontrol over de tabte vestlige territorier. De byzantinske kejsere opretholdt deres ret til territorierne, men på trods af at ingen af de nye konger i vest turde at udråbe sig som kejser, kunne Byzans' kontrol over det vestlige rige ikke opretholdes. Generobringen af områder omkring Middelhavet og den Apenniniske halvø (goterkrigen) under Justinians (regerede 527–565) regeringstid var den eneste, og midlertidige, undtagelse.

Uddybende artikel: Tidlig middelalder

Nye samfund

Den politiske struktur i Vesteuropa ændrede sig med afslutningen på et forenet romersk imperium. Selvom flytningen af mennesker i denne periode normalt bliver beskrevet som "invasioner", var de ikke udelukkende militære ekspansioner, men migrationer af hele befolkningsgrupper i riget. Disse folkevandringer blev hjulpet på vej af, at den vestromerske elite nægtede at støtte hæren eller betale skat, der ville have gjort det muligt for militæret at undertrykke migrationen. Kejserne i 400-tallet blev ofte kontroleret af stærke militærfolk som Stilicho (død 408), Aetius (død 454), Aspar (død 471), Ricimer (død 472) eller Gundobad (død 516), der helt eller delvist var af ikke-romersk herkomst. Da rækken af vestromerske kejsere ophørte, havde mange af de konger, som erstattede dem, samme baggrund. Ægteskaber mellem de nye konger og den romerske elite var almindelige. Det ledte til en fusion af romersk kultur og de invaderende stammers traditioner, fx de folkeforsamlinger, der tillod at frie mandlige stammemedlemmer havde mere at sige i politiske spørgsmål, end det var almindeligt i den romerske stat. Materielle genstande fra romerne og de invaderende stammer, som er fundet ved arkæologiske udgravninger, er ofte meget ens, og stammernes genstande blev ofte lavet som efterligninger af romerske forlæg. Meget af den videnskabelige og skriftlige kultur i de nye kongeriger var også baseret på romerske intellektuelle traditioner. En vigtig forskel var det gradvise tab af skatteindkomsten for de nye regeringer. Mange af de nye politiske enheder støttede ikke længere deres hære igennem skat, men baserede sig mere på at give dem land eller leje. Det betød, at der var mindre brug for skatteindtægter, og således forfaldt det romerske skattesystem. Krig var almindelig mellem kongerigerne. Slaveriet aftog, da tilgangen af slaver blev mindre, og samfundet blev mere landligt.

En mønt med den ostrogotiske leder Theoderic den Store, slået i Milano ca. 491-501.

Mellem 400- og 700-tallet udfyldte nye folkeslag og personer det politiske tomrum, som den romerske centralregering havde efterladt. Ostrogoterne, en gotisk stamme, bosatte sig i romersk Italien i slutningen af 400-tallet under Theoderic den Store (død 526) og etablerede kongerige, der markerede sig ved samarbejde mellem ostrogoterne og italienerne, i hvert fald til de sidste år af Theodorics styre. Burgunderne bosatte sig i Gallien efter et tidligere rige var blevet ødelagt af hunnerne i 436, og de etablerede et nyt kongerige i 440'erne. Mellem nutidens Geneve og Lyon, og det voksede og blev til Burgund i slutningen af 400-tallet og begyndelsen af 500-tallet. Andre steder i Gallien etablerede frankerne og keltiske bretoner små stater. Franken var centreret om det nordlige Gallien, og den første konge som der kendes noget til var Childeric 1. (død 481). Hans grav blev fundet i 1653, og den er bemærkelsesværdig for dens gravgaver af våben og guld.

Under Childerics søn Clovis 1. (regerede 509–511), grundlægger af det Merovingianske dynasti, udvidede det frankiske kongerige og konverterede til kristendommen. Briterne, der var i familie med de indfødte i Britannia – det moderne Storbritannien - bosatte sig i det nuværende Bretagne. Andre monarkier blev etableret af det Visigotiske Kongerige på den Iberiske Halvø, Suebi i Nordvestiberien og Vandalriget i Nordafrika. I 500-tallet bosatte lombarderne sig i Norditalien, hvor de erstattede det ostrogotisk kongerige med en gruppe hertugdømmer, der nogle gange valgte en konge til at herske over dem alle. Mod slutningen af 500-tallet var dette arrangement erstattet af et permanent monarki Langobardkongedømmet.

Invasionen bragte nye etniske grupper til Europa, selvom visse regioner modtog en større tilvækst af nye folkeslag end andre. I Gallien bosatte de invaderende sig i langt højere grad i nordøst end i sydvest. Slaverne bosatte sig i Central- og Østeuropa og på Balkanhalvøen. Folkeslagenes bosættelser blev ledsaget af en ændring af sprog. I det Vestromerske Rige blev latin gradvist erstattet af sprog baseret på latin: romanske sprog. Ændringen foregik over flere hundrede år. Græsk forblev fortsat sproget i det Byzantinske Rige, men slavernes migration tilføjede slaviske sprog til Østeuropa.

Det Byzantinske riges overlevelse

En mosaik der viser Justinian 1. med biskoppen af Ravenna, livvagter og hoffolk.

Mens Vesteuropa oplevede dannelsen af nye kongeriger, forblev det Østromerske Rige intakt og oplevede en økonomisk genopblomstring, der varede til begyndelsen af 600-tallet. Der var værre invasioner i den østlige del af riget; de fleste foregik i Balkanområdet. Freden med Sassaniderne, Roms traditionelle fjende, holdt igennem det meste af 400-tallet. Det østlige rige blev præget af tættere relationer mellem den politiske stat og den kristne kirke, hvor doktrinære forhold fik en vigtig position i rigets politik, som de ikke havde haft i det Vestromerske Rige. Juridisk udvikling inkluderede kodificeringen af romersk lov; den første var Codex Theodosianus som blev færdiggjort i 438. Under kejser Justinian 1. (regerede 527–565) blev der nedfældet endnu en samling lovtekster; Corpus Juris Civilis. Justinian overså også opførslen af Hagia Sophia i Konstantinopel og generobringen af Nordafrika fra Vandalerne og Italien fra Ostrogoterne, under Belisarius (død 565). Erobringen af Italien var ikke fuldstændig, da et dødeligt udbrud af pest i 542 ledte til at resten af Justinians regeringstid blev fokuseret på forsvar frem for erobring.

Ved kejserens død havde Byzans kontrol over det meste af Italien, Nordafrika og en lille del af det sydlige Spanien. Justinians generobring er blevet kritiseret af historikere for at have overudvidet hans rige og sat scenen for den Islamiske ekspansion, men mange af de udfordringer som Justinians efterfølgere stod overfor var ikke bare forårsaget af overbeskatning for at kunne betale for hans krige, men også den grundlæggende civile natur i riget, hvilket gjorde det vanskeligt at rejse en hær.

I det østlige rige tilføjede slavernes langsomme infiltration af Balkan yderligere udfordringer til Justinians efterfølgere. Det begyndte gradvist, men i slutningen af 540'erne var der slaviske stammer i Thrakien og Illyrium, og de havde besejret en kejserlig hær nær Edirne i 551. I 560'erne begyndte avarere at udvide deres område på den nordlige side af Donau; mod slutningen af 500-tallet var de den dominerende magt i centraleuropa og var rutinemæssigt i stand til at tvinge de østlige kejsere til at betale troskab. De forblev en stærk magt indtil 796.

Riget fik flere problemer, da kejser Maurice (regerede 582–602) engagerede sig i persisk politik, da han blandede sig i en tronfølgestrid. Det førte til en periode med fred, men da Maurice blev afsat, invaderede perserne og under kejser Heraclius (regerede 610–641) kontrollerede de store dele af riget med Egypten, Syrien og Anatolien til Heraclius formåede at generobre det. I 628 sikrede riget en fredsaftale og fik alle de tabte områder tilbage.

Det vestlige samfund

Uddybende artikel: Mad i middelalderen

I Vesteuropa uddøde nogle af de ældre romerske elitefamilier, mens andre blev mere involveret i eklastiske end sekulære affærer. Værdier fra latinsk lære og uddannelse forsvandt stort set, og mens læsekundskab forblev vigtig, blev det mere en praktisk egenskab end et tegn på status. I 300-tallet drømte Hieronymus (død 420) at Gud bebrejdede ham at bruge mere tid på at læse Cicero end på at læse biblen. I 500-tallet havde Gregory af Tours (død 594) en lignende drøm, men i stedet for at blive irettesat for at læse Cicero, var det for at lære stenografi. I slutningen af 500-tallet var den primære måde at videregive religiøse buskaber i kirken gået bort fra at være i bogform, og over til musik og kunst. De fleste intellektuelle bedrifter søgte mod at imitere klassisk læring, men nogle originale værker blev skabt samt flere orale kompositioner, som i dag er gået tabt. Sidonius Apollinaris' (død 489), Cassiodorus' (ca. 585) og Boethius (død ca. 525) var typiske værker for perioden.

Der skete også en ændring blandt lægmand, da aristokratiets kultur fokuserede mere på storslåede fester og banketter afholdt i haller end på litterære sysler. Elitens tøj var rigt dekoreret med juveler og guld. Herremænd og konger støttede krigere, der dannede rygraden i militæret. Familiebånd blandt eliten var vigtigt, og det samme var dyder som loyalitet, mod og ære. Disse bånd medførte familiefejder blandt aristokratiet, som dem som Gregory af Tours var involveret i, og som foregik i merovingiansk Gallien. De fleste fejder synes at være blevet stoppet med betaling af kompensation eller mandebod. Kvinder tog hovedsagelig del i det aristokratiske samfund som koner eller mødre til mænd, hvoraf rollen som moder til en hersker i merovingiansk Gallien var særlig prominent. I angelsaksiske samfund betød fraværet af mange barneherskere, at rollen som dronningmoder var mindre vigtig, men det blev komponeret ved den større udbredelse af abbedisser på klostrene. Kun i Italien ser det ud til, at kvinder altid blev betragtet som under beskyttelse og kontrol af deres mandlige familiemedlemmer.

Rekonstruktion af en tidlig middelalderlig bondelandsby i Bayern.

Bondesamfundet er dokumenteret langt dårligere end adelens. Det meste stammer fra arkæologiske fund. Der findes kun ganske få nedskrevne kilder, som dokumenterer bondestandens liv før 800-tallet. De fleste beskrivelser af de lavere klasser kommer fra lovtekster eller fra overklassen. Jordejer-mønstrene i vesten var ikke ensartede; nogle områder var fordelt mellem mange små jordejere, mens det andre steder var én eller få personer, der sad på store sammenhængende jordområder. De forskelle gjorde, at bondesamfundet havde mange former: nogle blev domineret af aristokratiske jordejere, mens andre havde mere selvstyre. Visse bønder boede i store bosætninger, der kunne have op mod 700 indbyggere, mens andre boede i mindre grupper med en lille håndfuld familier, og andre boede på isolerede gårde spredt ud over landet. I nogle områder boede folk som en blanding af to eller flere af førnævnte systemer. Til forskel fra den senromerske periode, var der ikke et skarpt skel mellem det juridiske system for frie bønder og aristokratiet, og det var muligt for frie bønder at blive en del af aristokratiet over flere generationer gennem militærtjeneste under en magtfuld herremand.

Romerske byliv og kultur ændrede sig meget i den tidlige middelalder. Selvom de italienske byer fortsat var beboede, blev de væsentligt mindre. Roms befolkning gik eksempelvis fra flere hundrede tusinde til omkring 30.000 i slutningen af 500-tallet. Romerske templer blev omdannet til kirker, og bymurene forblev i brug. I Nordeuropa blev byerne også mindre, mens monumenter og offentlige bygninger blev plyndret for byggematerialer. Etableringen af nye kongeriger betød ofte, at de byer, som blev valgt til hovedstad, voksede. Selvom der havde været jødiske samfund i mange romerske byer, så oplevede jøderne perioder med forfølgelse efter overgangen til kristendommen. Officielt blev de tolereret, og i nogle tilfælde blev de opfordret til at bosætte sig i nye områder.

Islam vokser

Uddybende artikel: Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion. Ekspansion under Muhammad, 622–632 Ekspansion under det patriarkalske kalifat, 632–661 Ekspansion under Umayyade-kalifatet, 661–750

Der var tilgang til den religiøse tro i det østlige rige og Iran i slutningen af 500- og begyndelsen af 600-tallet. Judaisme var en aktivt missionerende tro, og mindst én arabisk leder konverterede til den. Kristendommen havde aktive missionære, der konkurrerede med persiske zarathustrianister om finde folk at omvende, hvilket især foregik på den Arabiske Halvø. Disse tråde blev samlet ved fremkomsten af Islam i Muhammads levetid (død 632). Efter hans død erobrede islamiske tropper store dele af det østlige rige og Person, begyndende med Syrien i 634–635 og nåede Egypten i 640–641, Persien mellem 637 og 642, Nordafrika i den sidste halvdel af 600-tallet og Den Iberiske Halvø i 711. I 714 kontrollerede islamiske styrker store dele af regionen, som de kaldte Al-Andalus.

Den islamiske erobring nåede sit højdepunkt midt i 700-tallet. Muslimernes nederlag i slaget ved Tours i 732 ledte til frankernes generobringen af det sydlige Frankrig, men den primære årsag til den islamiske udbredelse i Europa var Umayyade-kalifatets undergang og overgangen til Abbaside-kalifatet. Abbasiderne flyttede deres hovedstad til Baghdad og var mere koncentreret om Mellemøsten end Europa, og de mistede kontrollen over dele af de muslimske lande. Umayyadernes efterkommere overtog Den Iberiske Halv, aghlabiderne kontrollerede Nordafrika mens tuluniderne blev herskere over Egypten. Omkring midten af 700-tallet begyndte der at opstå nye handelsmønstre i Middelhavsregionen; handel mellem frankerne og araberne erstattede den gamle romerske økonomi. Frankerne handlede med tømmer, pelsværk, sværd og slaver mod silke og andre tekstiler, krydderier og ædelmetaller fra araberne.

Handel og økonomi

Migrationerne og invasionerne i 300- og 400-tallet forstyrede de etablerede handelsnetværk omkring Middelhavet. Afrikanske varer blev ikke længere eksporteret til Europa og begyndte at forsvinde fra interiører, og i 600-tallet fandtes de kun i få byer som Rom og Napoli. Mod slutningen af 600-tallet blev afrikanske varer ikke længere tilgængelige i Vesteuropa bl.a. som følge af den islamiske erobring. Erstatningen af varer, som kom langvejsfra, med lokale produkter var en tendens igennem alle de gamle lande i Romerriget og foregik gennem hele den tidlige middelalder. Dette var især markeret i lande, der ikke havde kyst til Middelhavet som bl.a. Gallien og Britannien. Ikke-lokale varer i arkæologiske udgravninger er normalt luksusvarer. I Nordeuropa var handelsnetværkene ikke alene lokale, men varerne var også simple, med lidt keramik og andre komplekse produkter. Omkring Middelhavet var keramik stadig udbredt og er handlet over mellemlange afstande af handelsnetværk og ikke kun lokalt.

De forskellige germanske stater i vesten havde alle mønter, der imiterede de romerske og byzantinske mønter. Guld blev fortsat anvendt til mønter til slutningen af 600-tallet, hvor det blev erstattet af sølv. Den grundlæggende frankiske sølvmønt var denarius eller denier, mens angelsaksernes version hed penny. Fra disse områder spredte denieren eller pennyen sig til resten af Europa i 600- til 900-tallet. Der blev ikke slået Kobber- eller bronzemønter, og ejheller mønter i guld bortset fra i Sydeuropa. Der blev ikke slået sølvmønter i forskellig enhed, idet det var sølvvægten, der var afgørende for værdien.

Kirke og klostervæsen

En illustration fra 1000-tallet af Gregor den Store der dikterer til en sekretær.

Kristendommen var en stor forenende faktor mellem Øst- og Vesteuropa før den arabiske erobring, men erobringen af Nordafrika splittede de maritime forbindelser til disse områder. Den byzantinske kirke afveg i højere grad i sprog, praksis og liturgi. Den østlige kirke brugte græsk i stedet for det vestlige latin. teologiske og politiske forskelle opstod og mod begyndelsen af 700-tallet var uenigheder som den byzantinske billedstrid, præsters ægteskab og statskontrol over kirke blevet så store at de kulturelle og religiøse forskelle var større end lighederne. Det formelle brud, kaldet det store skisme, kom i 1054, da paven og patriarkatet af Konstantinopel kom i strid om det pavelige overherredømme og ekskommunikerede hinanden, hvilket ledte til at kristendommen blev opdelt i to; den vestlige gren kaldet romerskkatolske kirke og den østlige gren kaldet den østortodokse kirke.

Den eklastiske struktur fra Romerriget overlevede bevægelserne og invasionerne stort set intakt i vesten, men pavedømmet blev fik en mindre vigtig rolle, og få vestlige biskopper vendte sig mod biskoppen i Roms råd for religiøst eller politisk lederskab. Mange af paverne før 750 var mere optaget af Byzans' affærer end østlige teologiske kontroverser. Pave Gregor 1.s (pave 590-604) register eller arkiv med kopier af breve er bevaret, og af de mere end 850 breve så omhandler langt størstedelen emner i Italien eller Konstantinopel. Den eneste del af Vesteuropa, hvor pavedømmet havde indflydelse, var Storbritannien, hvor Gregor havde sendt den Gregorerske mission i 597 for at omvende angelsakserne til kristendommen. Den irske mission var primært aktiv i Vesteuropa mellem 400- og 600-tallet, hvor de først tog til England og Skotland, og derefter videre til kontinentet. Under munke som Columba (død 597) og Columbanus (død 615), grundlagde de klostre, underviste i latin og græsk, og nedskrev sekulære og religiøse værker.

Under den tidlige middelalder oplevede befolkningen udbredelsen af klostrene i vesten. Klostervæsnets form blev afgjort af traditioner og ideer, der stammede fra Ørkenfædrene i Egypten og Syrien. De fleste europæiske klostre var af en type, der fokuserede på samfundets oplevelse af det spirituelle liv, kaldet kenobitisme, hvor Pachomios (død 348) var den store pioner i 300-tallet. Klostrenes idealer spredte sig fra Egypten til Vesteuropa i 400- og 500-tallet via hagiografisk litteratur som bl.a. Antonius' liv. Benedikt af Nurcia (død 547) skrev Benedikts Regel for det vestlige klostervæsen i begyndelsen af 500-tallet, der detaljeret beskrev det administrative og spirituelle ansvar som munkesamfundet havde. Munkene og klostrene havde en stor effekt på det religiøse og politiske liv i den tidlige middelalder, og i forskellige tilfælde fungerede de som en fond eller jordholder for magtfulde familier, centre for propaganda eller kongelig støtte til nyerobrede områder, og som base for missionering. De var den primære og nogle gange eneste institution med uddannelse og læsefærdigheder i et område. Mange af de bevarede manuskripter på latin af klassiske værker blev kopieret i klostrene i den tidlige middelalder. Munke blev også forfattere til nye værker, inklusive historie, teologi og andre emner, som blev nedskrevet af personer som Beda (død 735), en munk fra Nordengland, som skrev i slutnigen af 600-tallet og begyndelsen af 700-tallet.

Karolingerigets Europa

Uddybende artikler: Franken og Karolingerne
Kort der viser Frankens magt fra 481 til 814.

Det Frankiske Kongerige i det nordlige Gallien blev opdelt i flere kongeriger kaldet Austrasien, Neustrien og Burgund i løbet af 500- og 600-tallet, som alle blev hersket af Merovinger, som afstammede fra Clovis. 600-tallet var en tumultarisk periode med krige mellem Austrasien og Neustrien. Disse krige blev udnyttet af Pipin (død 640), Major Domus for Austrasien, som blev magten bag landets trone. Senere medlemmer af hans familie arvede hans rolle, og fungerede som rådgivere og regenter. En af hans efterkommere, Charles Martel (død 741), vandt slaget ved Poitiers i 732, der stoppede muslimernes fremmarch over Pyrenæerne. Storbritannien var opdelt i flere små stater, der blev domineret af kongerigerne Northumbria, Mercia, Wessex og East Anglia, som var efterkommere af folk fra den angelsaksiske invasion. Mindre kongeriger i nutidens Wales og Skotland var stadig under de oprindelige bretonere og piktere. Irland var opdelt i endnu mindre politiske enheder, normalt kendt som stammeriger, under kongers kontrol. Der var muligvis op mod 150 lokale konger i Irland af forskellig betydning.

Karolingerne, der var efterkommere af Karl Martell, overtog kontrollen af kongerigerne Austrasien og Neustrasien under et kup i 753 ledet af Pipin 3. (regerede 752–768). En samtidig krønike hævder, at Pipin søgte og fik autoritet til sit kup fra Pave Stefan 2. (pave 752-757). Ved hans død i 768 overgik kongeriget til hans to sønner, Karl (regerede 768–814) og Karloman (regerede 768–771). Da Karloman døde af naturlige årsager blev Karl forhindret i at overtage tronen af Karlomans unge søn, der indsatte sig selv som konge og forenede Austrasien og Neustrien. Karl, der er mere kendt som Karl den Store, påbegyndte en systematisk udvidelse i 774, der forenede en stor del af Europa, og han endte med at kontrollere et område, der dækkede det moderne Frankrig, Norditalien og Sachsen. I krigene, som fortsatte ind i 800-tallet, belønnede han sine allierede med krigsbytte og landområder. I 774 besejrede Karl den Store langobarderne i Lombardiet. Det afværgede truslen om deres invasion af pavedømmet og påbegyndte Kirkestaten.

Karl den Stores paladskapel i Aachen, færdiggjort i 805.

Kroningen af Karl den Store som kejser juledag år 800 bliver betragtet som en vendepunkt i middelalderen, der markerer vendepunktet for det Vestromerske Rige, siden den nye kejser herskede over en stor del af det område, som tidligere var kontrolleret af de vestlige kejsere. Det markerer også en ændring i Karl den Stores forhold til det Byzantinske Rige, da kejsertitlen viste karolingernes ligeværd med den byzantinske stat. Der var flere forskelle mellem det nyeetablerede Karolingske Rige og både det gamle Vestromerske Rige og det efterfølgende Byzantinske Rige. Frankens landområder havde kun få mindre byer. Størstedelen af indbyggerne var bønder, der boede på små gårde. Der foregik kun lidt handel, og meget af det var med De Britiske Øer og Skandinavien og ikke med det gamle Vestromerske Rige, der havde handelsnetværk centreret om Middelhavet. Riget blev administreret af et omrejsende hof, der rejste med kejseren samt omkring 300 officielle embedsfolk - grever - som administrerede de forskellige grevskaber som riget var delt i. Præster og biskopper var embedsmænd som de kejserlige embedsmænd missi dominici, som var omrejsende inspektører og problemløsere.

Karolingisk renæssance

Uddybende artikel: Karolingisk renæssance

Karl den Stores hof i Aachen var centrum for den kulturelle opblomstring, som nogle gange kaldes den "karolingiske renæssance". Litteraturen trivedes og det samme gjorde kunst, arkitektur, jura og liturgiske og skriftstudier. Den engelske munk Alcuin (død 804) blev inviteret til Aachen og medbragte uddannelse, som var tilgængelig i klostrene i Northumbria. Karl den Stores kancelli - eller skrivekontor - brugte den skrift, som i dag kaldes karolingisk minuskel, Det tillod en almindelig skrivestil, der udviklede kommunikationen over store dele af Europa. Karl den Store betalte for ændringer i den kristne liturgi, der pålagde en romersk kirketjeneste i hans riger og gregoriansk sang i liturgisk musik til kirkerne. En vigtig aktivitet for de lærde i denne periode var at kopiere, rette og formidle de grundlæggende religiøse tekster og sekulære emner med målet om læring og uddannelse. Der blev skrevet nye værker om religiøse emner og lærebøger. Lingvistikere fra denne periode ændrede det latinske sprog og gik fra klassisk latin, som var brugt i Romerriget, over til en mere fleksibel form, som bedre mødte behovene fra kirken og regeringen. Under Karl den Stores regeringstid ændrede sproget sig så meget fra klassisk latin, at det blev kaldt middelalderlatin.

Det Karolingiske Riges undergang

Uddybende artikler: Det tysk-romerske Rige og Vikingetiden
De territoriale områder i det Karolingiske Rige i 843, 855 og 870

Karl den Store planlagde at fortsætte den frankiske tradition med at opdele sit kongerige imellem alle sine arvinger. Men han kunne ikke, da kun én søn, Ludvig den Fromme (regerede 814–840), var i live i 813. Umiddelbart inden Karl den Store døde i 814 kronede han Ludvig som sin efterfølger. Hans 26 års regeringstid medførte flere opdelinger af riget mellem hans sønner. Borgerkrigen i 829 mellem de forskellige alliancer mellem far og sønner gjaldt kontrollen over de forskellige dele. Til slut anerkendte Ludvig sin ældste søn, Lothar 1. (død 855), som kejser og gav ham Italien. Ludvig opdelte resten af riget mellem Lothar og Karl den Skaldede (død 877), sin yngste søn. Lothar fik Østfranken med begge sider af Rhinen og østover. Det gav Karl Vestfranken og et rige mod den vestlige side af Rhinlandet og Alperne. Ludvig den Tyske (død 876), den mellemste søn, der havde gjort oprør mod sin fader til det sidste, fik lov at beholde Bayern som lånt land af sin ældre bror. Opdelingen blev omstridt. Pepin 2. (død efter 864), kejserens barnebarn, gjorde oprør om Aquitaine, mens Ludvig den Tyske forsøgte at annektere hele Østfranken. Ludvig den Fromme døde i 840, mens riget stadig var i kaos.

En tre år lang borgerkrig fulgte efter hans død. Ved Traktaten i Verdun (843) blev der etableret et kongerige mellem floderne Rhinen og Rhône til Lothar, som han kunne have sammen med sit land i Italien, og hans kejsertitel blev anerkendt. Ludvig den Tyske fik kontrol over Bayern og den østlige del af nutidens Tyskland. Karl den Skaldede fik Vestfranken, der bestod af størstedelen af nutidens Frankrig. Karl den Stores børnebørn og oldebørn opdelte deres kongeriger mellem deres arvinger. Det endte al intern sammenhæng. I 987 fortsatte det karolingiske dynasti i de vestlige landområder med kroningen af Hugo Capet (regerede 987–996) som konge. I de østlige dele af riget var dynastiet forsvundet i 911, da Ludvig Barnet døde, og man i stedet valgte Konrad 1. (regerede 911-918), som ikke var i familie med forgængeren.

Det Karolingiske Riges undergang blev ledsaget af invasioner, migrationer og fjendtlige plyndringer. Langs Atlanterhavet og de nordlige kyster hærgede vikingerne, som også havde plyndret de Britiske Øer og havde bosat sig der og på Island. I 911 fik vikingehøvdingen Rollo (død ca. 931) lov til at bosætte sig i Normandiet af den frankiske kong Karl den Enfoldige (regerede 898-922). Den østlige del af de frankiske kongeriger, særligt i Tyskland og Italien, var under stadige angreb fra Ungarn til ungarernes nederlag under lechfeldslaget i 955. Abbasidsdynastiets undergang betød, at den islamiske verden blev opdelt i mindre politiske stater, hvoraf nogle begyndte at ekspandere ind i Italien på Sicilien, samt over Pyrenæerne ind i de sydlige dele af de frankiske kongeriger.

Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring

Europa i år 814.

Lokale konger gjorde en indsats for at bekæmpe de invaderende styrker, hvilket ledte til nye politiske enheder. I Angelsaksisk England fik Alfred den Store (regerede 871-899) en aftale med de invaderende vikinger i slutningen af 800-tallet, hvilket resulterede i danske bosættelser i Northumbria, Mercia og dele af East Anglia. Mod modten af 900-tallet havde Alfreds efterfølgere erobret Northumbira og genoprettet den engelske kontrol over det mest af det sydlige Storbritannien. I det nordlige Storbritannien forenede Kenneth MacAlpin (død ca. 860) pikterne og skotterne i Kongeriget Alba. I begyndelsen af 900-tallet var det Liudolfingerne blevet etableret i Tyskland, og det var engageret i at fordrive ungarerne. Denne indsats kulminerede i 962 med kroningen af Otto den Store (regerede 936-973) som Tysk-romersk kejser. I 972 sikrede han anerkendelse af sin titel fra det Byzantinske Rige, hvilket blev beseglet med hans søns Otto 2. (regerede 967-983) ægteskab med Theophanu (død 991), der var datter af den tidligere byzantinske kejser Romanos 2. (regede 959–963). Mod slutningen af 900-tallet var Italien blevet inddraget i den ottonianske sfære efter en periode med ustabilitet; Otto 3. (regerede 996–1002) brugte meget af den sene del af hans regeringstid i kongeriget. Kongeriget Vestfranken var blevet mere opdelt, og selvom kongerne formelt regerede, så lå en stor del af den politiske magt hos lokale herremænd.

Missionering i Skandinavien i 800- og 900-tallet hjalp med at styrke kongeriger som Danmark, Norge og Sverige, som fik magt og landområder. Nogle konger konverterede til kristendommen, men ikke alle før efter 1000, og skandinaverne ekspanderede og koloniserede i Europa. Udover bosættelser i Irland, England og Normandiet forgik der bosættelser i det der blev Kijevriget og Island. Svenske handelsfolk og plyndringsmænd rejste op af de russiske floder, og forsøgte sågar at erobre Konstantinopel i 860 og 970. Det kristne Spanien, der oprindeligt var fordrevet til en lille del af den Iberiske Halvø mod nord, udvidede langsom mod syd i 800- og 900-tallet og etablerede Kongeriget Asturien og Kongeriget León.

Elfenbensplade der afbilder kristus der modtager en kirke fra Otto 1. fra 900-tallet.

I Østeuropa genoplivede det Byzantinske Rige dets medgang under kejser Basileios 1. (regerede 867–886) og hans efterfølgere Leo 4. (regerede 886–912) og Konstantin 7. (regerede 913–959), medlemmer af det makedonske dynasti. Handelen genopblomstrede og kejserne styrede udbredelsen af en ensartet administration i alle provinserne. Militæret blev reorganiseret, hvilket gjorde det muligt for kejserne Johannes 1. (regerede 969–976) og Basileios 1. (regerede 976–1025) at udvide rigets grænser til alle sider. Det kejserlige hof var centrum for en genoplivning af den klassiske læring, en proces der blev kendt som makedonsk renæssance. Forfattere som John Geometres (fl. i starten af 900-tallet) skrev hymner, digte og andre værker. Den missionære indsats resulterede i, at moravianere, bulgarer, folk fra Böhmen, polakker, ungarere og slavere, der boede i Kijevriget blev kristnet. Disse konverteringer bidrog til grundlæggelsen af politiske stater i de landområder, hvor disse befolkningsgrupper boede; Stormähren, Bulgarien, Böhmen, Polen, Ungarn og Kijevriget. Bulgarien, der var blevet grundlagt omkring 680, nåede på sit højdepunkt et område, der gik fra Budapest til Sortehavet, og fra floden Dnepr til Adriaterhavet. I 1018 overgav de sidste bulgarske adelige sig til det Byzantinske Rige.

Kunst og arkitektur

En side fra Book of Kells, et illumineret manuskript skrevet på De Britiske Øer i slutningen af 700- eller begyndelsen af 800-tallet.

Der var kun få større stenbygninger mellem Konstantins basilikaer i 300-tallet og 700-tallet, men mange mindre fra 400- og 500-tallet. I begyndelsen af 700-tallet genoplivede det Karolingiske Rige basilika-arkitekturen. Et af kendetegnene ved basilikaerne var brugen af transept, eller "arme" i en kors-formet bygning, som går vinkelret på skibet. Andre kendetegn ved den religiøse arkitektur var kryds og monumentale indgangspartier, normalt mod vest.

Karolingisk kunst blev skabt til hoffet og de klostre og kirker, som de støttede. Den var præget af forsøget på at genskabe romersk og byzantinsk kunsts stolthed og klassicisme, men var også påvirket af insulær kunst fra de Britiske Øer. Den integrerede energien fra irsk keltisk og angelsaksisk kunsts ornamenter med Middelhavsområdets former som bogen, og etablerede meget af det, som var kendetegnende for resten af middelalderen. Overlevende religiøse værker fra den tidlige middelalder er hovedsageligt illuminerede manuskripter og udskårne elfenben, der oprindeligt var fremstillet til metalgenstande, som siden er omsmeltet. Genstande i ædelmetal var de mest prestigefyldte kunstgenstande, men alle er gået tabt bortset fra nogle få kors som Lotharkorset, adskillige relikvier, arkæologiske fund som den angelsaksiske begravelse ved Sutton Hoo og depotfundene Gourdonskatten fra merovingiansk Frankrig, Guarrazarskatten fra visigotisk Spanien og Nagyszentmiklósskatten fra det byzantinske område. Der er bevaret flere store brocher og fibulaer eller ringfibler som tilsyneladende har været en vigtig del af elitens personlige udsmykning. Fx Tara-brochen. Rigt dekorerede bøger var hovedsageligt evangelier og de er bevaret i stort tal. Fx den irske Book of Kells, Lindisfarne-evangelierne og den kejserlige tyske Codex Aureus von St. Emmeram, der er en af de få i sit originale klenodiebind i guld med juveler. Karl den Stores hof synes at have været ansvarlig for indførelsen af den figurative monumentale skulptur i kristen kunst, og mod slutningen af perioden var legemstore figurer som Gero korset i Køln almindelige i vigtige kirker.

Militær og teknologisk udvikling

I det senromerske rige var den vigtigste militære udvikling forsøg på at etablere et effektivt kavaleri og den fortsat udvikling af højt specialiserede soldater. Etableringen af den tungt pansrede katafraktsoldat som kavaleri var en vigtig enhed i 400-tallets romerske hær. Forskellige invaderende stammer sammensatte deres militær på forskellig måde: Angelsakserne i Storbritannien var en primær infanterienhed. Vandalerne og visigoterne havde en stor del kavaleri i deres hære. I den tidlige periode med invasioner var stigbøjlen ikke brugt til krigsførelse. Det gav kavaleriet begrænset anvendelse, primært som choktropper, da rytterne ikke kunne lægge fuld vægt i deres stød og slag, fordi de ikke sad godt nok på hesten. Den største ændring i militærteknologien i invasionsperioden var, at hunnerne indførte kompositbuen, der var den tidligere langbue overlegen. En anden udvikling var udbredelsen af langsværd, skælpanser og senere lamelrustning.

Vigtigheden af infanteri og let kavaleri aftog i begyndelsen af det Karolingiske Rige, mens specialtrænet tungt rytteri blev mere udbredt. Anvendelsen af værnepligt blandt den frie del af befolkningen blev mindre i samme periode. Selvom en stor del af da karolingiske hære var rytteri, så var en stor andel i den tidlige periode tilsyneladende beredent infanteri frem for egentligt kavaleri. En undtagelse var angelsaksiske England, hvor hærene stadig bestod af værnepligtige, kendt som en fyrd, som blev ledet af overklassen. Inden for militærteknologi var en ændring at armbrøsten vendte tilbage. Den havde været kendt i Romerriget, og begyndte at optræde som våben på de europæiske slagmarker i slutningen af den tidlige middelalder. En anden ændring var stigbøjlen, der gjorde kavaleriet mere effektivt. En teknologisk udvikling, som ikke bare blev brugt af militæret, var hesteskoen, som gjorde det muligt at anvende heste i klippeterræn og på is.

Uddybende artikel: Højmiddelalderen

Samfund og økonomi

Illumination fra Frankrig af de tre klasser i middelalderens samfund: de der bad (gejstligheden), de som kæmpede (ridderne) og de som arbejdede (bønderne). Forholdet mellem klasserne blev styret af feudalisme og godssystemet. (Li Livres dou Sante, 13th century)

Højmiddelalderen var en periode med enorm befolkningsudvikling. Det antages, at Europas befolkning voksede fra 35 til 80 mio. fra omkring år 1000 til år 1347. Bedre landbrugsformer, nedgang i slaveri, varmere klima og fraværet af store invasioner har sandsynligvis været medvirkende årsager. Op mod 90 % af befolkningen var bønder, der boede på landet. Mange boede ikke længere på isolerede gårde, men var derimod samlet i små samfund, normalt tilknyttet en herregård eller en landsby. Disse bønder var ofte underlagt adelige herremænd, og de betalte dem leje og andre services i et system kaldet godssystemet. Der var stadig få frie bønder i denne periode, og der var flere i Sydeuropa end i Nordeuropa. Skovrydning for landbruget og for at tilskynde bønder til at bosætte sig på ryddet skovareal bidrog også til befolkningstilvæksten.

Andre dele af samfundet var adelstanden, gejstligheden og borgerne. Adelen, både adelige og ridderne, udnyttede herregårdene og bønderne, selvom de ikke ejede jorden, men fik tildelt rettighederne til indkomsten fra herregården eller andre landsområder gennem feudalsystemet. I 1000- og 1100-tallet blev disse områder eller len betragtet som arvelige, og de fleste steder var det ikke længere muligt at opdele landområderne imellem alle arvingerne, som i den tidlige middelalder. I stedet gik de fleste len og landområder til den ældste søn. Adelens dominans var bygget på kontrol over landet, deres militærtjeneste som tungt kavaleri, kontrol over borge og forskellig immunitet og undtagelser fra skatter og andre påbud. Borge, der var bygget af træ og senere i sten, kom til i 800- og 900-tallet som svar på tidens uroligheder, og de gav beskyttelse mod invasioner og gav herremændene mulighed for at forsvare sig mod rivaler. Kontrol over borge gav også mulighed for, at adelen kunne modsige kongen eller andre herremænd. Adelen var lagdelt: kongerne og de fornemste adelige kontrollerede mange bønder, store landområder og i mange tilfælde også andre adelige. Under dem var den lavere adel, der havde autoritet over mindre landområder og færre personer. Ridderne var lavest i dette system; de kontrollerede ikke noget land og de skulle tjene adelsfolk, der rangerede over dem.

Gejstligheden var opdelt i to:

  • sekulær gejstlighed, som levede ude i verden
  • regulære gejstlighed, som levede under religiøst styre og som typisk var munke. I hele perioden var munke en meget lille del af hele befolkningen, som regel under 1 %. De fleste i den regulære gejstlighed kom fra adelen, der var den samme klasse, som tjente som rekruteringsmateriale til de højere niveau i den sekulære gejstlighed. I sognene kom præsterne ofte fra bondeklassen. Borgere var i en lidt usædvanlig situation, idet de ikke passede ind i den traditionelle tredelte opdeling af samfundet i adelige, gejstlighed og bønder. I løbet af 1100- og 1200-tallet udvidede borgeres rang sig, i takt med at byerne voksede sig større og nye urbane områder opstod. I hele middelalderen var andelen af befolkningen, som boede i byerne, aldrig mere end 10 %.
Illustration fra 1200-tallet af en jøde (med den spidse jødehat) og en den kristne Petrus Alphonsi der debatterer.

Jøderne spredte sig over Europa. Der blev etableret samfund i Tyskland og England i 1000- og 1100-tallet, men i Spanien, hvor de længe havde boet under muslimerne, kom under kristent styre, og de blev udsat for stigende pres for at konvertere til kristendommen. De fleste jøder var i byerne, da de ikke havde lov til at eje land eller være bønder. Udover jøderne var der andre ikke-kristne i udkanten af Europa; hedenske slavere i Østeuropa og muslimer i Sydeuropa.

Kvinder i middelalderen var officielt underlagt en mand, hvad enten det var deres far, mand eller formynder. Enker havde væsentlig mere kontrol over deres liv, men var stadig begrænset ved lov. Kvindernes arbejde bestod generelt i hushold og andre opgaver i hjemmet. Bondekoner var som regel ansvarlige for husholdningen, passe børn og for haven og husdyr tæt ved hjemmet. De kunne supplere indkomsten ved at spinde eller brygge øl. De hjalp til med høsten. Kvinder i byen var ansvarlige for husholdningen, men kunne også være engageret i handel efter land og efter periode. Adelskvinder var ansvarlige for husholdningen, og det forventedes, at de drev herregården, hvis deres mand eller mandlige familiemedlem var ude at rejse. De var som regel ikke med i opgaver der berørte militæret eller regeringen. Inden for kirken kunne de blive nonner eller abedisser, da de ikke kunne blive præster.

I Central-, Norditalien og i Flandern voksede flere byer sig så store og rige, at de fik en grad af selvstyre. Det stimulerede den økonomiske vækst og skabte miljø for nye typer handelsforeninger. Kommercielle byer langs Østersøens kyster gik ind i et samarbejde kaldet Hansaen, og de italienske maritime republikker som Venedo, Genova og Pisa udvidede deres handel i Middelhavet. Store handelsmarkeder blev etableret og blomstrede i Nordfrankrig i denne periode. Det gjorde det muligt for italienske og tyske købmænd at handle med hinanden og med franske købmænd. I slutningen af 1200-tallet blev der fundet nyt land og nye sejlruter til Fjernøsten som beskrevet i Marco Polos Rejser skrevet af en af de handelsfarende Marco Polo (død 1324). Udover nye handelsmuligheder gjorde forbedringer i landbruget og teknologien, at man kunne forbedre udbyttet fra afgrøderne, så handelsnetværkene kunne udvides. Den øgede handel bragte nye måder at behandle penge på til Europa, og guldmønter blev slået først i Italien og senere i Frankrig for at sprede sig til andre lande i Europa. Nye former for handelskontrakter opstod. Det gav købmændene mulighed for at dele risikoen ved nye handelseventyr. Bogholderiet blev også forbedret, bl.a. som følge af indførelsen af dobbelt bogholderi; akkreditiver opstod også og gjorde overførslen af penge nemmere.

Statsmagtens øgede indflydelse

Europa og Middelhavet i 1190.

Højmiddelalderen var den periode, hvor de moderne nationer i vesten blev etableret. Kongerne i Frankrig, England og Spanien konsoliderede deres magt og etablerede stabile regeringsinstitutioner. Nye kongeriger som Ungarn og Polen, efter deres konvertering til kristendommen, blev centraleuopæiske magter. Magyarer (ungarere) havde bosat sig i Ungarn omkring år 900 under kong Árpád (død ca. 907) efter en serie invasioner i 800-tallet. Pavedømmet, der længe var forbundet med en ideologi om uafhængighed fra sekulære konger, fremsatte for første gang deres verdslige magt og myndighed over hele den kristne verden; det pavelige monarki nåede sit højdepunkt i begyndelsen af 1200-tallet under Innocent 3. (pave 1198-1216). De nordiske korstog og udvidelsen af kristne kongeriger og militærordner ind i tidligere hedenske områder Østersøregionen og Finland bragte tvungen assimilering til mange indfødte i europæisk kultur.

I den tidlige del af højmiddelalderen blev Tyskland regeret af det ottonianske dynasti, som kæmpede med at få kontrol over de magtfulde hertuger, der herskede over stamhertugdømmerne, der gik tilbage til folkevandringstiden. I 1204 blev de erstattet af det salianske dynasti, som havde et opgør med pavestolen under kejser Henrik 4. (regerede 1084–1105) over kirkens udnævnelser som en del af investiturstriden. Hans efterfølgere fortsatte striden mod pavestolen samt mod den tyske adel. En periode med ustabilitet fulgte efter kejser Henrik 5.s død (regerede 1111-25), da han ikke efterlod sig nogle arvinger, indtil Frederik 1. Barbarossa (regerede 1155-90) overtog kejsertronen. Selvom han herskede effektivt så forblev de grundlæggende problemer, og hans efterfølgere havde fortsat problemer ind i 1200-tallet. Barbarossas barnebarn Frederick 2. (regerede 1220–1250), der også var arving til Siciliens trone igennem sin moder, havde gentagne sammenstød med pavestolen. Hans hof var berømt for dets lærde og han blev ofte beskyldt for kætteri. Han og hans efterfølgere havde mange problemer, inklusive mongolernes invasion af Europa i midten af 1200-tallet. Mongolerne splittede først Kijevrigets hertudømmer og derefter invaderede de Østeruopa i 1241, 1259 og 1287.

Bayeuxtapetet (detalje) der viser Vilhelm Erobreren ( midten), hans halvbrødre Robert, greve af Mortain (th.) og Odo, biskop af Bayeux i Hertugdømmet Normandiet (tv.)

Under Huset Capet begyndte det franske monarki langsomt at udvide sin autoritet over adelen med udgangspunkt i Île-de-France for at udøve mere kontrol over landet i 1000- og 1100-tallet. De stod overfor en magtfuld rival i hertugerne af Normandiet, der i 1066 under Vilhelm Erobreren (hertug 1035-1087) erobrede England (regerede 1066-87) og skabte et imperium der strakte sig over kanalen, og som i forskellige former overlevede resten af middelalderen. Normannerne bosatte sig også på Sicilien og Syditalien, da Robert Guiscard (død 1085) gik i land her i 1059 og etablerede et hertugdømme, der senere blev til Kongeriget Sicilien. Under Henrik 2.s (regerede 1154-89) huset Angevin og hans søn Richard 1. (regerede 1189–99), regerede Englands konger over England og store dele af Frankrig, hvilket blev bragt ind i familien igennem Henrik 2.s ægteskab med Eleanor af Aquitaine (død 1204), der var arving til en stor del af Sydfrankrig. Richards yngre bror, John (regerede 1199–1216), mistede Normandiet og resten af de nordfranske besiddelser i 1204 til den franske kong Philip 2. Augustus (regereede 1180–1223). Dette ledte til utilfredshed blandt den engelske adel. Johns overdrevne beskatning i forsøg på at betale for at generobre Normandiet ledte i 1215 til Magna Carta, der bekræftede den frie mands rettigheder og privilegier i England. Under Henrik 3. (regerede 1216–72), Johns søn, blev der gjort yderligere indrømmelser overfor adelen, og den kongelige magt blev endnu mindre. Det franske monarki fortsatte med at tage land fra adelen i slutningen af 1100- og 1200-tallet, og bragte flere territorier i kongeriget under kongens personlige magt og centraliserede den kongelige administration. Under Louis 9. (regerede 1226–70), steg den kongelige prestige yderligere, da han fungerede som talsmand for det meste af Europa.

På den Iberiske Halvø begyndte de kristne stater, der havde været begrænset til den nordvestlige del af halvøen, at skubbe tilbage mod de islamiske stater i syd i en periode kaldet Reconquista. Omkring år 1150 var det kristne nord smeltet sammen til fem større kongeriger; León, Castilien, Aragonien, Navarre og Portugal. Sydiberien var fortsat under islamisk styre, i første omgang under Córdoba-kalifatet, som gik i opløsning i 1031 og blev til et skiftende antal mindre stater kaldet taifaer, som kæmpede med de kristne indtil Almohad-kalifatet reetablerede en centralmagt over det sydlige Iberien i 1170'erne. Kristne styrker avancerede igen i begyndelsen af 1200-tallet, hvilket kulminerede i generobringen af Sevilla i 1248.

Korstogene

Uddybende artikler: Korstog, Reconquista og Nordiske korstog
Krak des Chevaliers blev bygget under korstogene til Johanniterordenen.

I 1000-tallet overtog seldsjukker-dynastiet meget af Mellemøsten; de besatte Persien i 1040'erne, Armenien i 1060'erne og Jerusalem i 1070. I 1071 besejrede den tyrkiske hær den byzantinske hær under slaget ved Manzikert, og de tog den byzantinske kejser Romanus 4. (regerede 1068–71) til fange. Tyrkerne kunne herefter invadere Lilleasien, hvilket var et hårdt slag for Det Byzantinske Rige, idet tyrkerne erobrede en stor del af befolkningen og de vigtigste økonomiske regioner. Selvom Det Byzantinske Rige regrupperede og til en hvis grad kom sig, så fik de aldrig samme kontrol over Lilleasien, og måtte ofte være i defensiv. Tyrkerne havde dog også problemer; de mistede kontrollen over Jerusalem til Fatamid-kalifatet fra Egypten, og de led under en række interne borgerkrige. Byzantinerne stod også overfor det genoplivede Bulgarien, der i slutningen af 1100-tallet og 1200-tallet spredte sig over Balkan.

Formålet med korstogene var at erobre Jerusalem fra muslimerne. Det første korstog blev igangsat af Pave Urban 2. (pave 1088-99) under Clermont-kancelliet i 1095, som svar på den byzantinske kejser Alexios 1. Komnenos' (regerede 1081–1118) bøn om hjælp mod de invaderende muslimer. Urban lovede aflad til enhver der deltog. Titusindevis af personer fra alle samfundsklasser blev mobiliseret over hele Europa, og de erobrede Jerusalem i 1099. Under korstogene blev der udført pogrommer mod lokale jøder, der ofte foregik, når korsfarerne forlod deres hjemland for at drage mod øst. Disse var især brutale under det første korstog, hvor jødiske samfund i Köln, Mainz og Worms blev ødelagt, og andre samfund i byer mellem floderne Seinen og Rhinen også oplevede ødelæggelser. En anden følgevirkning af korstogene var grundlæggelsen af en ny klostertype, de militære ordener tempelridderne og johanniterordenen, som forenede klosterlivet med militærtjeneste.

Korstogene konsoliderede deres erobringer i korsfarerstater. I 1100- og 1200-tallet var der en serie konflikter mellem disse stater og de omkringliggende islamiske stater. Appeller fra disse stater til pavestolen ledte til yderligere korstog, såsom det tredje korstog, der blev udført for at generobre Jerusalem, som var blevet erobret af Saladin (død 1193) i 1187. I 1203 blev det fjerde korstog omdirigeret fra Det Hellige Land til Konstantinopel, og de erobrede byen i 1204, hvor de etablerede Det Latinske Kejserrige og svækkede Det Byzantinske Rige meget. Byzantinerne generobrede byen i 1261, men fik aldrig deres tidligere styrke tilbage. I 1291 var alle korsfarerstaterne blevet erobret, selvom Kongeriget Jerusalem overlevede på Cypern i flere år efter.

Paverne indkaldte til korstog, der skulle foregå andre steder end i Det Hellige Land; i Spanien, Sydfrankrig og langs Østersøens kyster. De spanske korstog blev en del af Reconquista af Spanien fra muslimerne. Selvom tempelridderne og johanniterordenen tog del i de spanske korstog blev der også etableret lignende spanske religiøse ordener, hvoraf de fleste blevet en del af de to største ordener Calatravaordenen og Santiago-ordenen ved starten af 1100-tallet. Nordeuropa var uden for kristen indflydelse indtil 1000-tallet, og flere steder blev genstand for de nordiske korstog i 1100- til 1300-tallet. Disse korstog blev også grundlaget for nye militære ordener som Sværdbroderordenen. En anden orden, Den Tyske Orden, som egentligt var grundlagt i en korsfarerstat, fokuserede hovedsageligt sin aktivitet i Østersøområdet efter 1225, og i 1309 flyttede man hovedkvarteret til Ordensborgen Malbork i Preussen.

Intellektuelt liv

I 1000-tallet førte udviklingen i filosofi og teologi til øget intellektuel aktivitet. Der var debat mellem realister og nominalister over konceptet universel. Filosofisk debat blev stimuleret af genopdagelsen af Aristoteles og hans vægt på emperisme og rationalisme. Lærde som Peter Abelard (død 1142) og Peter Lombard (død 1164) indførte logikken i teologi. I slutningen af 1000-tallet og begyndelsen af 1200-tallet blev katedralskoler udbredt i Vesteuropa. Det signalerede et skift fra klostrenes læring til at viden og uddannelse foregik ved katedraler og i byer. Katedralskolerne blev senere erstattet af universiteter, der blev etableret i de største europæiske byer. Filosofi og teologi fusionerede i skolastik, der var et forsøg fra de lærde i 1100- og 1200-tallet på at forene de vigtigste tekster, primært Aristoteles' og biblen. Denne bevægelse forsøgte at anvende en systematisk tilgang til sandhed og fornuft, og det kulminerede i Thomas Aquinas' (død 1274) tanker, og hans værk Summa Theologica eller Opsummering af Teologi.

En lærd fra middelalderen, der laver præcise opmålinger i et manuskript fra 1300-tallet.

Ridderlighed og den høviske kærligheds ethosb udviklede sig ved hoffet blandt de kongelige og adelige. Det blev udtrykt i hverdagsprog frem for på latin, og det blev beskrevet i digte, historier, legender og populære sange, der blev spredt af troubadourer og omrejsende musikere. Ofte var historierne skrevet ned i chansons de geste eller "sange om store gerninger" som Rolandskvadet eller Hildebrands Sang. Der blev også skrevet sekulære og religiøse historier. Geoffrey af Monmouth (død ca. 1155) forfattede Historia Regum Britanniae, der er en samling historier og legender om Kong Arthur. Andre værker var åbenlyst historiske, som Otto von Freisings (død 1158) Gesta Friderici Imperatoris, der beskriver kejser Frederick Barbarossas genringer, eller William af Malmesburys (død ca. 1143) Gesta Regum om Englands konger.

Juridiske studier udviklede sig i 1100-tallet. Både sekulær lov og kanonlov eller eklastisk lov blev studeret i højmiddelalderen. Sekulær lov eller romerret udviklede sig meget ved opdagelsen af Corpus Juris Civilis i 1000-tallet, og omkring år 1100 blev der undervist i romerret på universitetet i Bologna. Det ledte til nedskrivningen og standardiseringen af juridiske retningslinjer over hele Vesteuropa. Kanonisk lov blev også studeret, og omkring år 1140 nedskrev munken Gratian, der var lærer i Bologna, et værk om kanonlov: Decretum, som blev et standardværk på området.

Blandt resultaterne af den græske og islamiske indflydelse i tiden var overgangen fra romertal til talsystemet decimal positionstalsystem og opfindelsen af algebra, der gjorde mere avanceret matematik mulig. Astronomien blev udviklet efter oversættelsen af Ptolemæus' Almagest fra græsk til latin i slutningen af 1100-tallet. Medicin blev også studeret og udviklet, særligt i Syditalien, hvor islamisk medicin påvirkede Salernoskolen.

Teknologi og militær

Portræt af kardinal Hugh af Saint-Cher af Tommaso da Modena, 1352, den første kendte afbildning af briller.

I 1000- og 1200-tallets Europa var der økonomisk vækst, og nye produktionsmetoder blev udviklet. Den største teknologiske udvikling var opfindelsen af vindmøllen, de første mekaniske ure, fremstillingen af spiritus og brugen af astrolabium. Konkave briller blev opfundet omkring år 1286 af en ukendt italiener, der arbejdede i eller tæt på Pisa.

Udviklingen af trevangsbrug med vekseldrift af afgrøderne øgede udbyttet af landsbrugslandet. Udvikling af ploven gjorde det muligt at dyrke landbrug i tungere jord. Det blev hjulpet af kumteselen, der førte til brug af arbejdsheste frem for okser. Heste er hurtigere end okser og har brug for færre græsning; det gavnede trevangsbruget.

Udviklingen i byggeteknologien ledte til opførelsen af katedraler, borge, rådhuse, byhuse, broer og tiendelader. Skibsbygningen blev også forbedret med brugen af ribbe og planke-metoden frem for den gamle romerske metode med tapsamlinger. Brugen af latinersejl og ror gede skibenes hastighed.

Militæret brugte mere infanteri med specialtropper. Sammen med det stadigt dominerende tunge kavaleri kom ofte armbrøstskytter, både som kavaleri og infanteri, samt sappører og ingeniører. Armbrøste, der havde været kendt siden slutningen af antikken, blev mere udbredt som følge af, at belejringskrig blev mere populær i 900- og 1000-tallet. Den mere udbredte brug af armbrøste ledte til at hjelme med lukket visir, tunge rustninger og panser til heste. Sortkrudt blev kendt i Europa i 1300-tallet. Kanoner blev brugt første gang i 1320'erne og håndholdte skydevåben blev brugt i 1360'erne.

Arkitektur, kunst og musik

I 900-tallet havde etableringen af kirker og klostre ledt til udviklingen af stenarkitektur, der udviklede det romerske formsprog, hvilket afledte til typen som "romansk stil". Hvor det var muligt genanvendte man materialer fra romerske teglsten og stenbygninger. Begyndelsen blev kendt som førsteromansk, der var en stil som blomstrede og spredte sig i Europa i en ualmindeligt homogen form. Umiddelbart inden år 1000 var der en stor bølge af opførsler af stenkirker overalt i Europa. Romanske bygninger har store kraftige stenvægge, åbninger med halvrunde buer, små vinduer og, særligt i Frankrig, hvælvinger. De store portaler med malede skulpturer i relief blev en central del af facaderne, særligt i frankrig, og kapitælsøjler blev ofte udskåret med scener fra fortællinger med fantasifulde monstre og dyr. Ifølge kunsthistorikeren C. R. Dodwell, "blev stort set alle kirker i vesten dekoreret med vægmalerier", hvoraf kun få er bevaret. Simultant med udviklingen i kirkearkitektur blev der udviklet en særlig europæisk form for borgarkitektur, som blev vigtig for både politik og krigsførsel.

Romansk kunst, særligt metalarbejde, var den mest sofistikerede i mosankunst, hvor vigtige kunstneriske personer inkluderer Nicholas af Verdun (død 1205), og en næsten klassisk stil ses i døbefonten i Sankt Bartholomæuskirken i Liege, der står i kontrast til den samtidige Gloucesterlysestagen. store illuminerede bibler og salmebøger var den typsike form for luksusmanuskripter, og vægmalerier blomstrede i kirkerne, ofte efter et skema med en "dommedagsskildring" på vestvæggen, en Majestas Domini mod øst og en fortælling af bibelske scener ned igennem kirkeskibet, eller som det bedst bevarede eksempel, i Klosterkirken Saint-Savin-sur-Gartempes tøndehvælvede loft.

Fra begyndelsen af 1100-tallet udviklede franske arkitekter og stenhuggere gotikken, der blev markeret ved brugen af ribhvælv, spidsbuer, stræbepiller og store glasmalerier. Stilen blev primært brugt i kirker og katedraler og den fortsatte med at blive brugt frem til 1500-tallet i store dele af Europa. Klassiske eksempler på gotisk arkitektur inkluderer Domkirken i Chartres og Notre-Dame de Reims i Frankrig samt Salisbury Cathedral i England. Glasmalerier blev et vigtigt element i kirkernes design, der fortsatte med store vægmalerier, men de fleste er i dag gået tabt.

I løbet af denne periode begyndte praksissen med illuminerede manuskripter langsomt at overgå fra klostrene til lægfolk, således at ifølge Janetta Benton "bragte de fleste munke deres bøger til værksteder omkring år 1300", og tidebøger udviklede sig til en form for andagtsbog for lægfolk. Metalarbejde fortsatte med at være den mest prestigefyldte form for kunst; emaljearbejde fra Limoges i frankrig var en populær og relativt overkommelig form for emalje til relikvier og kors. I Italien gjorde Giovanni Cimabue og Duccio innovationer, efterfulgt af Trecentomesteren Giotto di Bondone (død 1337), at panelmalerier og freskoer blev mere sofistikerede og deres status steg. Større rigdom i 1100-tallet ledte til en større produktion af sekulær kunst; mange udskårne genstande i elfenben som spillebrigger, kamme og små religiøse figurer er bevaret.

Kirkeliv

Reformer i klosterlivet blev en vigtig ting i løbet af 1000-tallet, hvor eliten begyndte at bekymre sig om, at munkene ikke fulgte de regler der bandt dem til et fuldstændigt religiøst liv. Abbediet Cluny, der blev grundlagt i Mâcon i Frankrig i 909, blev etableret som en del af Benediktinreformen, der var en større reform i det monastiske liv som følge af denne frygt. Cluny fik hurtigt et ry for strenghed og stringens. Det søgte at fastholde en høj kvalitet i det spirituelle liv, og fik pavens beskyttelse og man valgte abbeden uden lægmænds indblanding, hvorved man vedligeholdt økonomisk og politisk uafhængighed fra lokale herremænd.

Monastiske reformer igangsatte en ændring i den sekulære kirke. Idealet som den var baseret på blev bragt til pavestolen for Pave Leo 9. (pave 1049–1054), og det gav uafhængighed til præsternes ideologi, hvilket ledte til investiturstriden i slutningen af 1000-tallet. Dette involverede Pave Gregor 7. (pave 1073–1085) og kejser Henry 4., som oprindeligt havde kæmpet om udnævnelser af biskopperne, som var en diskussion der udviklede sig til en krig om ideer som investitur, præster der giftede sig og simoni. Kejseren så beskyttelse af kirken som en af sine ansvarsområder, men ville også beholde retten til at kunne udpege biskopper i sine egne lande, mens pavestolen insisterede på kirkens uafhængighed fra sekulære herremænd. Disse problemer forblev uløste efter kompromiset i 1122 kaldet Wormskonkordatet. Uenigheden repræsenterede en vigtig scene i skabelsen af det pavelige monarki separat fra og på lige fod med de øvrige autoriteter, der gjaldt for lægmand. Det havde også den permanente konsekvens, at de tyske prinser fik magt på bekostning af den tyske kejser.

Højmiddelalderen var også en periode med store religiøse bevægelser. Udover korstogene og klosterreformerne så søgte folk at deltage i nyt religiøst liv. Nye klosterordener blev grundlagt, heriblandt Karteuserordenen og Cistercienserordenen. Særligt sidstnævnte blev hurtigt udvidet i de tidlige år under Bernard af Clairvaux' (død 1153) guide. Disse nye ordener blev etableret som modsvar til den følelse som lægmand havde, at benediktinerklostrene ikke længere mødte lægmands behov, der udover at have et ønske om at gå ind i det religiøse liv ønskede at vende tilbage til et mere aflukket og hermetisk form for monastisk kristendom eller leve et liv som discipel. Pilgrimsfærde blev tilskyndet. Gamle pilgrimssteder som Rom, Jerusalem, Santiago de Compostela-katedralen og nye steder som som Basilica di San Nicola og Santuario di San Michele Arcangelo i Italien var populære.

I 1200-tallet blev tiggermunkordener, Franciskanerordenen og Dominikanerordenen, der levede et liv i fattigdom og levede af tiggeri godkendt af paven. Religiøse grupper som Valdesere og Humiliatordenen forsøgte også at vende tilbage til den tidlige kristnedom i midten af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet, men de blev dømt som kættere af pavedømmet. Andre sluttede sig til katharerne, en anden bevægelse der blev dømt for kætteri af pavedømmet. I 1209 blev katharerne elimineret under et korstog, som var rettet mod dem, det albigensiske korstog, i en kombination med den middelalderlige inkvisition.

Uddybende artikel: senmiddelalderen

Krig, hungersnød og pest

Uddybende artikel: Krisen i senmiddelalderen

De første år af 1300-tallet blev mærket af hungersnød, der kulminerede i den store hungersnød 1315–1317. Årsagerne til den store hungersnød inkluderede en langsom overgang fra den middelalderlige varmeperiode til den lille istid, der gjorde befolkningen sårbar over for dårligt vejr, der gav fejlslagen høst. Årene 1313–14 og 1317–21 var meget regnfulde i hele Europa, hvilket resulterede i udbredt misvækst og dårlig høst over hele Europa. Klimaændringen, som gav en lavere gennemsnitstemperatur på hele kontinentet i 1300-tallet, blev fulgt af økonomisk nedgang.

Henrettelsen af nogle af lederne fra jacquerie-oprøret. Afbildet i manuskriptet Chroniques de France ou de St Denis fra 1300-tallet.

Disse problemer blev fulgt op med den sorte død i 1347, der var en pandemi, som spredte sig over hele Europa i de følgende tre år. Dødstallet var sandsynligvis omkring 35 millioner i Europa, hvilket svarer til omtrent en tredjedel af befolkningen. Byer blev særlig hårdt ramt, fordi folk boede tæt. Store landområder blev meget tyndt befolket, og i nogle områder blev markerne ikke dyrket. Lønningerne steg, da herremænd forsøgte at få den reducerede arbejdsstyrke til at arbejde på deres marker. Yderligere problemer var lav leje og lavere efterspørgsel på mad, hvilket skar en del af indkomsten for landbruget. Folk i byerne følte, at de havde ret til bedre betaling, og flere oprør opstod rundt omkring i Europa. Blandt disse var jacquerie-oprøret i Frankrig, Peasants' Revolt i England og oprører i byerne Firenze i Italien og Gent og Brugge i Flandern. Det trauma som pesten medførte gjorde folk mere gudfrygtige i Europa, hvilket blev manifisteret ved grundlæggelsen af velgørenhedstiltag, flagellanternes selvpineri og at give jøderne skylden for pesten. Dette blev ikke bedre, da pesten vendte tilbage af flere omgange i 1300-tallet og resten af middelalderen.

Samfund og økonomi

Samfundet i hele Europa blev forstyrret af pestens hærgen. Landområder der kun havde givet lille udbytte blev nu forladt, da de overlevende kunne få fat i mere frugtbar landbrugsjord. Selvom livegenskab blev mindre i Vesteuropa blev det mere almindeligt i Østeuropa, hvor herremænd pålagde det deres lejere og forpagtere, som tidligere havde været frie. De fleste bønder i Vesteuropa formåede at ændre det arbejde, som de tidligere skulle gøre for deres herremænd, til i stedet at blive en betalt leje i kontanter. Andelen af livegenskab blandt bondestanden gik fra omkring 90 % til 50 % mod slutningen af perioden. Herremænd blev også mere bevidste om fælles interesser med andre herremænd, og de slog sig sammen for at udnytte de privilegier, som de havde fået fra regeringen. Delvis som følge af pres fra herremændene forsøgte regeringer at lovgive sig til at vende tilbage til de økonomiske betingelser fra før den sorte død. Ikke-gejstlige folk blev i højere grad i stand til at læse og skrive, og byernes befolkning begyndte at imitere adelstandens interesse for ridderlighed.

Jødiske samfund blev udvist fra England i 1290 og fra Frankrig i 1306. Selvom nogle fik lov at komme tilbage til Frankrig, så var det langt fra alle, og mange jøder emigrerede mod øst, hvor de bosatte sig i Polen og Ungarn. Jøderne blev smidt ud af Spanien i 1492 og blev spredt til Tyrkiet, Frankrig, Italien og Holland. Bankvæsnet blev udviklet og udbredt i Italien i 1200-tallet og forsatte op igennem 1300-tallet, hvor det blev hjulpet på vej af krig og pavedømmets behov for at flytte penge imellem forskellige kongeriger. Mange bankfirmaer lånte penge til adelen, med stor risiko, og nogle gik konkurs, når konger misligeholdt deres lån.

Staten genfødes

Kort over Europa i 1360.

Stærke, monarkibaserede nationalstater voksede frem i hele Europa i senmiddelalderen, særligt England, Frankrig og de kristne kongeriger på den Iberiske Halvø; Aragonien, Castilien og Portugal. Den lange konflikt i perioden styrkede kongernes kontrol over deres kongeriger, og det gik hårdt ud over bondestanden. Kongen profiterede på krigsførslen, der udvidede deres beføjelser og øgede mængden af land som de kontrolerede direkte. For at kunne betale for krigene var det nødvendigt at skatteindkrævning blev mere effektiv og skatterne blev ofte højere og højere. For at kunne opkræve skatterne fik repræsentative organer som Det engelske parlament og Frankrigs generalstænder mere magt og autoritet.

Jeanne d'Arc i en afbildning fra 1400-tallet.

Igennem 1300-tallet forsøgte de franske konger at udvide deres indflydelse på bekostning af adelens besiddelser. De løb ind i problemer, da de forsøgte at konfiskere den engelske konges besiddelser i det sydlige Frankrig, hvilket ledte til hundredårskrigen, som foregik fra 1337 til 1453. Tidligt i krigen under Edward 3. (regerede 1327–77) og hans søn Edward, den sorte prins (død 1376), vandt de slagene ved Crécy og Poitiers, erobrede Calais, og fik kontrol over meget af Frankrig. Dette resulterede næsten i at det franske kongerige disintegrerede under de tidlige år af krigen. I begyndelsen af 1400-tallet, hvor Frankrig igen var ved at gå i opløsning bl.a. med Slaget ved Agincourt, blev en stor del af den franske adel slået ihjel. I slutningen af 1420'erne gjorde Jeanne d'Arcs (død 1431) deltagelse at krigslykken vendte, og dette ledte til flere Franske sejre og erobringen af Englands sidste besiddelser i Sydfrankrig i 1453. Prisen var dog høj, da befolkningen mod slutningen af hundredsårskrigen sandsynligvis var omkring halvdelen af, hvad den havde været ved starten på konflikten. Omvendt havde krigen en positiv effekt på den engelske nationalidentitet, hvor den fik samlet forskellige lokale identiteter til et samlet nationalt ideal. Konflikten med Frankrig hjalp også med at skabe en national kultur i England, der adskilte sig fra den franske kultur, som tidligere havde været den dominerende indflydelse. Den engelske langbues dominans begyndte i begyndelsen af hundredårskrigen, og kanoner blev brugt første gang i åbent slag ved Crécy i 1346.

I nutidens Tyskland fortsatte det Tysk-romerske rige med at regere, men kejserkronen skulle vælges hver gang, og der var derfor ikke noget stabilt dynasti, hvorfra der kunne skabes en stærk stat. Længere mod øst voksede kongerigerne Polen, Ungarn og Böhmen sig stærke. På den Iberiske Halvø fortsatte de kristne kongeriger med at erobre land fra de muslimske kongeriger ; Portugal fokuserede på at ekspandere oversøisk i 1400-tallet, mens de andre kongeriger kæmpede med problemer om arvefølgende. Efter at have tabt hundredårskrigen påbegyndte England en lang borgerkrig kaldet rosekrigene, som varede til op i 1490'erne og først sluttede, da Henry Tudor (regerede 1485–1509 som Henrik 7.) blev konge og konsoliderede sin magt med en sejr over Richard 3. (regerede 1483–85) ved Bosworth i 1485. I Skandinavien konsoliderede Margrete 1. sin magt over Danmark, Norge og Sverige med kalmarunionen, der stod ved magt indtil 1523. Den store magt i Østersøen var Hansaen, der var en kommerciel konføderation af bystater der drev handel fra Vesteuropa til Rusland. Skotland fik frigjort sig fra den engelske dominans under Robert the Bruce (regerede 1306–29), der formåede til at få paven til at anerkende ham som konge i 1328.

Det Byzantinske Rige kollaps

Selvom de palaiologiske kejsere generobrede Konstantinopel fra vesteuropæerne i 1261 blev de aldrig i stand til at få kontrol over hele det tidligere imperium. De kontrollerede kun en lille del af Balkanhalvøen nær Konstantinopel, byen selv og nogle kystområder langs Sortehavet og omkring Det Ægæiske Hav. De tidligere byzantinske områder i Balkan blev opdelt mellem Kongeriget Serbien, Andet Bulgarske rige og bystaten Venedig. De byzantinske kejseres magt blev truet af en ny tyrkisk stamme kaldet ottomanerne, der etablerede sig i Anatolien i 1200-tallet og støt udvidede området op igennem 1300-tallet. Ottomanerne udvidede deres rige ind i Europa, hvilket reducerede Bulgarien til en vasalstat i 1366 og de erobrede Serbien efter Slaget ved Kosovo i 1389. Vesteuropæerne mobiliserede de kristne i Balkanområdet og startede et nyt korstog i 1396, hvor der blev sendt en stor hær til Balkan, hvor den blev besejret under slaget ved Nicopolis. Konstantinopel faldt endeligt til ottomanerne i 1453.

Kontroverser med kirke

I det tumultariske 1300-tal ledte uenigheder over ledelsen af kirken til Avignon-pavedømmet fra 1305-78, også kaldet det "Babyloniske fangenskab af pavedømmet" (en reference til det babyloniske fangenskab af jøderne), og herefter til det store skisma der varede fra 1378 til 1418, hvor der var to og senere tre rivaliserende paver, der var blev støttet af flere forskellige lande. Kirkelige embedsmænd indkaldte til konsilet i Konstanz i 1414, og året efter afsatte rådet én af de rivaliserende paver, hvilket efterlod to tilbage. Yderligere afsættelse fulgte, og i november 1417 valgte rådet Martin 5. (pave 1417–31) som pave.

Udover skismet blev kirken også udfordret af teologiske kontroverser, hvoraf nogle endte med kætteri. John Wycliffe (død 1384), en engelsk teolog, blev dømt som kætter i 1415 for at sige, at lægmand skulle have adgang til biblen, samt for sine holdninger til nadveren, der ikke stemte overens med kirkens doktrin. Wycliffes lære havde indflydelse på to store kætteriske bevægelser i senmiddelalderen; Lollarderne i England og hussiterne i Böhmen. Den böhmiske bevægelse blev igangsat af Jan Hus' lære. Han blev ligeledes brændt på bålet i 1415 efter at være blevet dømt som kætter af konsilet i Konstanz. Hussiterkirken overlevede igennem middelalderen, på trods af at være genstand for et korstog. Der blev lavet andre kætterbeskyldninger mod bl.a. tempelridderne, der resulterede at de blev undertrykt i 1312, og dele af deres store rigdom blev delt mellem den franske kong Philip 4. (regerede 1285–1314) og johanitterordenen.

Pavedømmet udviklede messen yderligere i senmiddelalderen, hvor kun præsterne måtte deltage i vinen som en del af nadveren. Dette skabte yderligere afstand mellem gejstligheden og lægmand. Pilgrimsfærde fortsatte, ligesom dyrkelse af relikvier og troen på djævlens magt gjorde. Mystikere som Meister Eckhart (død 1327) og Thomas à Kempis (død 1471) skrev værker, der lærte lægmand at fokusere på deres indre spirituelle liv, hvilket lagde grundstene til reformationen. Udover mysticisme blev troen på hekse og hekseri udbredt, og i slutningen af 1400-tallet var kirken begyndt støtte befolkningen i deres frygt for hekse med de første domsafsigelser i 1484 og udgivelsen af Malleus Maleficarum 1486, der blev den mest populære håndbog for heksejægere.

Videnskab, intellektuelle og opdagelsesrejser

I senmiddelalderen ledte teologer som John Duns Scotus (død 1308) og William af Ockham (død ca. 1348), til en reaktion mod skolastikken, idet de gjorde oprør mod brugen af fornuft til tro. Deres arbejde underminerede den dominerende platoniske ide om at noget var "universielt". Ockham insisterede på at fornuft opererede uafhængigt af tro, hvilket gjorde det muligt at separere teologi og filosofi. Juridiske studier blev præget af en stabil udvikling af romersk lov til områder som tidligere havde været styret af sædvaneret. Den eneste undtagelse på denne tendens var i England, hvor common law fortsat var fremherskende. Andre lande nedskrev deres love; lovskrifter blev bekendtgjort i Castilien, Polen og Lituaen.

Gejstlige der studerer astronomi og geometri. Fransk illustration fra begyndelsen af 1400-tallet.

Uddannelse forblev hovedsageligt fokuseret på at træne fremtidige gejstlige. Den grundlæggende indlæring af bogstaver og tal forblev fortsat familiens eller den lokale landsbypræsts opgave, men sekundære trivium-emner, som grammatik, retorik, logik, blev studeret på katedralskoler eller skoler i byerne. Kommercielle sekundære skoler blev mere udbredt og nogle italienske byer havde mere end én af disse. Universiteter spredte sig også i Europa i 1300- og 1400-tallet. Læsefærdighederne blandt befolkningen steg; et estimat på dette er, at omkring 10 % af mændene og 1 % af kvinderne kunne læse omkring år 1500.

Udgivelser af folkelig litteratur steg med udgivelser af bl.a. Dante (død 1321), Petrarch (død 1374) og Giovanni Boccaccio (død 1375) i 1300-tallets Italien, Geoffrey Chaucer (død 1400) og William Langland (død ca. 1386) i England, og François Villon (død 1464) og Christine de Pizan (død ca. 1430) i Frankrig. Meget litteratur havde fortsat en religiøst karakter, og selvom en stor del stadig blev skrevet på latin, så opstod der et nyt behov for helgenernes liv og emner i den folkelige litteratur. Det blev også brugt i Devotio Moderna-bevægelsen, hvor særligt dannelsen af Brødrene af Fælleslivet spillede ind, men også værker af tyske mystikere som Meister Eckhart og Johannes Tauler (død 1361). Teater udviklede også en ny form med mysteriespil, der blev arrangeret af kirken. Mod slutningen af perioden ledte udviklingen af bogtrykkekunsten i omkring 1450 til, at der blev etableret egentlige forlag rundt i Europa omkring år 1500.

Tidligt i 1400-tallet begyndte landene på Den Iberiske Halvø at sponsorere opdagelsesrejser uden for Europa. Prins Henrik Søfareren af Portugal (død 1460) sendte en ekspedition, der opdagede De Kanariske Øer, Azorerne og Kap Verde, mens han levede. Efter hans død fortsatte opdagelsesrejserne; Bartolomeu Dias (død 1500) sejlede syd om Kap Det Gode Håb i 1486 og i 1498 sejlede Vasco da Gama (død 1524) syd om Afrika til Indien. De samlede spanske monarkier Castilien og Aragonien betalte Christoffer Columbus' (død 1506) opdagelse af Amerika. Den engelsk sponsorerede John Cabots (død 1498) rejse i 1497 til Cape Breton under Henrik 7.

Teknologisk og militær udvikling

Landbrugskalender, ca. 1470, fra Pietro de Crescenzis manuskript.

En af de store udviklinger i den militære sfære i senmiddelalderen var den større mængde af infanteri og let kavaleri på slagmarken. Englænderne benyttede også langbueskytter, men andre lande formåede ikke at skabe lignende styrker med samme succes. Rustningen blev fortsat udviklet, hvilket blev motiveret af, at armbrøsten blev kraftigere. Pladerustning kunne beskytte soldater mod armbrøstbolte og hagebøsser. Stagevåben nåede nye højdepunkter med flamske og schweiziske infanterihære med pike og andre lange spyd.

I landbrug brugte man i højere grad får med lang uld, der gjorde det muligt, at spinde stærkere tråde. Spinderokken erstattede den traditionelle håndrok, hvilket tredoblede produktionen. En mindre raffineret teknologi, der stadig havde stor effekt på dagliglivet var brugen af knapper til at lukke tøj med, som gjorde det muligt at lave bedre pasform, uden at skulle binde tøjet fast, til den person der bar det. Vindmøller blev udviklet med opfindelsen af tårnmøllen, hvilket gjorde det muligt at dreje den øverste del af møllen mod den retning, hvorfra vinden kom. Højovnen optrådte i Sverige omkring år 1350, hvilket øgede mængden af jern der kunne blive produceret, og kvaliteten blev samtidig forbedret. Den første patentlov i 1447 i Venedig beskyttede opfindernes rettigheder over deres opfindelser.

Senmiddelalderlig kunst og arkitektur

Scene fra februar fra det illuminerede manuskript Très Riches Heures du Duc de Berry fra 1400-tallet.

Senmiddelalderens Europa svarer nogenlunde til Trecento og den tidlige renæssances kulturperiode i Italien. Nordeuropa og Spanien fortsatte med at bruge gotik stil, som blev stadig mere detaljeret i 1400-tallet, stort set til slutningen af perioden. International gotik var en høvisk stil, der nåede meget af Europa omkring år 1400, og der blev produceret mesterværker som Très Riches Heures du Duc de Berry. Overalt i Europa fortsatte både kvantiteten og kvaliteten af den sekulære kunst med at vokse, og i 1400-tallet blev købmandsklassen i Italien og Flandern vigtige mæcener for kunstnere. De bestilte små portrætter af sig selv i olie og flere luksusgenstande som smykker, udskårne genstande i elfenben, cassone-kister og majolika-keramik, som Hispano-Moresque-keramik, der hovedsageligt blev produceret af Mudéjar-pottemagere i Spanien. Selvom de kongelige havde store samlinger af guldgenstande, er kun ganske lidt bevaret bortset fra Coupe de sainte Agnès (Kongelige Guldkop). Italiensk silkeproduktion udviklede sig, så vestlige kirker og eliten ikke længere behøvede import fra Det Byzantinske Rige eller den Islamiske verden. I Frankrig og Flandern blev gobeliner som The Lady and the Unicorn en stor luksusindustri.

Store skulpturer på gotiske kirker gav plads til flere skulpturer indenfor, og gravsteder blev dekoreret, og andre detaljer som prædikestole blev gange rigt udskåret som Giovanni Pisanos prædikestol i Sant'Andrea. Malede og udskårne altertavler i træ blev almindelige, særligt i kirker med mange sidekapeller. Tidlige hollandske malere som Jan van Eyck (død 1441) og Rogier van der Weyden (død 1464) konkurrerede med italienerne, og det samme gjorde illuminerede manuskripter længere nordpå, hvor der i 1400-tallet begyndte at blive fremstillet store værker og samlinger af den sekulære elite, der bestilte verdslige bøger, særligt om historie. Fra omkring 1450 blev trykte bøger hurtigt populære, selvom de stadig var meget dyre og forbeholdt overklassen. Der var omkring 30.000 inkanubeler eller værker trykt før år 1500, hvor illuminerede manuskripter kun blev bestilt af kongelige og få andre. Meget små træsnit, stort set alle religiøse, kunne købes selv af bønder i dele af Norderuopa fra midten af 1400-tallet. Dyrere graveringer blev købt af den rigere del af befolkningen og havde flere motiver.

Middelalderlig illustration af den runde jord i en udgave af L'Image du monde fra 1300-tallet.

Middelalderen bliver ofte omtalt som en "periode med uvidenhed og overtro" der placerede "religiøse autoriteters ord over personlig erfaring og rational aktivitet." Dette er et ry, som perioden har fået både under renæssancen og oplysningstiden, hvor lærde og videnskabsfolk foretrak at opretholde en stærk kontrast mellem deres intellektuelle kultur og middelalderen. Renæssancens videnskabsfolk så middelalderen som en periode med nedgang fra den fine kultur og civilisation fra antikken; i oplysningstiden mente man, at fornuft var bedre end tro, og man så derfor middelalderen som en periode med uvidenhed og overtro.

Andre argumenterer for at fornuft blev relativt højt værdsat i middelalderen: Videnskabshistorikeren Edward Grant skriver, "Hvis revolutionære rationelle tanker blev udtrykt [i 1700-tallet], var det kun muligt som følge af en lang middelalderlig tradition, der etablerede brugen af fornuft som en af de vigtigste menneskelige aktiviteter". Modsat hvad mange tror, skriver David Lindberg, at "senmiddelalderens lærde sjældent oplevede tvangsmagt fra kirken, og ville opfatte sig selv som frie (særligt inden for naturvidenskab) til at følge fornuft og observationer hvorend de ledte hen".

Karikaturen af perioden ses også i mere specifikke forestillinger og begreber. En fejlopfattelse, der først opstod i 1800-tallet og som stadig er meget almindelig, er at folk i middelalderen troede at Jorden var flad. Dette er ikke sandt, idet lektorer på middelalderens universiteter ofte argumenterede med beviser, der viste at Jorden var en sfære. Lindberg og Ronald Numbers, der er en anden ekspert i perioden, skriver at der "var stort set ingen kristne lærde i middelalderen, som ikke anerkendte [Jordens] kugleform og sågar kendte den omtrentlige diameter". Andre misforståelser som at "kirken forbød obduktioner og dissikeringer i middelalderen", "kristendommens udbredelse stoppede antikkens videnskab" eller "den kristne kirke i middelalderen undertrykte naturfilosofiens udvikling" bliver alle citeret af Numbers som eksempler på udbredte myter, der stadig optræder som historiske fakta, selvom de ikke støttes af moderne historisk forskning

  1. Dette var året hvor de sidste vestromerske kejsere blev fordrevet fra Italien.
  2. Et referenceværk udgivet i 1883 sidestiller den mørke tid med middelalderen, men begynder med William Paton Ker i 1904 bliver termen Dark Ages generelt brugt om den tidlige middelalder. Eksempelvis 1911-udgaven af Encyclopædia Britannica definerer den mørke tid.
  3. Dette system blev styret af to ældre kejsere og to yngre kejsere kaldet Tetrarkiet.
  4. Kommandørerne i det romerske militær i området har tilsyneladende medbragt mad og andre forsyninger til at tage de goterne????? men solgte det i stedet til dem. Oprøret blev startet da en af de romerske kommandører forsøgte at tage de gotiske ledere som gidsler, men de formåede ikke at fange dem alle.
  5. En alternativ dato er 480, som nogle gange angives som afslutningen, da det er året, hvor Romulus Augustulus' forgænger Julius Nepos døde; Nepos havde fortsat hævdet, at han var vestromerske kejser, mens han holdt fast på Dalmatien.
  6. Det engelske og danske ord "slave" stammer fra den latinske ord for slavere, slavicus.
  7. Brittany takes its name from this settlement by Britons.
  8. Sådanne støtter kaldes comitatus af historikere, selvom det ikke er et samtidigt term. Det blev brugt i 1800-tallet på baggrund af et ord brugt af historikeren Tacitus i 100-tallet til at beskrive konger og herremænds nærmeste folk. Comitatus bestod af unge mænd, der skulle hengive sig fuldstændigt til deres herremand. Hvis deres herremand døde, var det forventet, at de også kæmpede til døden.
  9. Dhu Nuwas, hersker over nutidens Yemen konverterede i 525 og hans forfølgelse af kristne førte til invasionen og erobringen af hans kongerige af Aksum i Ethiopien.
  10. Muslimske hære havde tidligere erobret det Visitgotiske Kongerige i Spanien efter at have besejret den sidste visigotiske konge Roderik (død 711 eller 712) under slaget ved Guadalete i 711, og afsluttede erobringen i 719.
  11. Kirkestaten holdt frem til 1870, hvor Kongeriget Italien erobrede størestedelen.
  12. Den karolingiske minuskel blev udviklet fra uncial fra senantikken, som var mindre og rundere end det latinske alfabets klassiske former.
  13. Der var en kort genforening af riget under Karl 3., kendt som "den Tykke" i 884, selvom de reelle enheder i riget ikke blev samlet, og de beholdt deres særskilte administration. Karl blev afsat i 887 og døde i januar 888.
  14. Det karolingiske dynasti var tidligere blevet erstattet med kong Odo (regerede 888–898), tidligere Greve af Paris, som tog tronen i 88. Selvom medlemmerne af det karolingiske dynasti blev konger over de vestlige lande efter Odos død, så kom der også konger fra Odos familie; hans bror, Robert 1., var konge 922-923, og herefter Roberts svigersøn, Rudolf af Burgund, der var konge fra 929 til 936, inden karolingerne fik tronen igen.
  15. Hugo Capet var Robert 1.s barnebarn, en tidligere konge.
  16. Denne bosættelse blev sidenhen udvidet og herfra startede flere vikingetogter til England, Sicilien og Norditalien.
  17. Dette arvemønster er kendt som førstefødselsret.
  18. Tungt kavaleri blev introduceret i Europa som den persiske katafrakt i 400- og 500-tallet, men indførelsen af stigbøjlen i 600-tallet gjorde det muligt at overføre en store del af hesten kraft til slag eller stød i kamp.
  19. I Frankrig, Tyskland og Nederlandene var der yderligere en type "adel" kaldet ministerialis, der i praksis var ufri riddere. De var efterkommere af fæstebønder, der havde tjent som krigere eller embedsmænd. Det gav deres efterkommere højere status og mulighed for at få eje land og blive riddere på trods af, at de teknisk set stadig var fæstere.
  20. Få jødiske bønder eksisterede under byzantinsk styre i øst samt nogle på Kreta under venetiansk styre, men de var undtagelsen i Europa.
  21. Disse to grupper, tyskerne og italienerne, havde forskellige tilgange til deres handelsaftaler. De fleste tyske byer samarbejdede i Hansaen, modsat de italienske bystater, der snarere bekæmpede hinanden.
  22. Dette landområde kaldes ofte Angevinimperiet.
  23. Eleanor havde tidligere været gift med Louis 7. af Frankrig (regerede 1137–80), men deres ægteskab blev annulleret i 1152.
  24. Louis blev kanoniseret i 1297 af pave Boniface 8.
  25. Religiøse militærordener som tempelridderne og Johanniterordenen blev dannet og kom til at spille en stor rolle i korsfarerstaterne.
  26. Det havde spredt sig til Nordeuropa omkring år 1000 og havde nået Polen i 1100-tallet.
  27. Armbrøster er langsomme at genlade; det begrænser brugen på slagmarker i forhold til langbuer. Under en belejring er hastigheden ikke en stor ulempe, da armbrøstskytter kan gemme sig bag forskansninger mens de genlader.
  28. Den historiske konsensus i de seneste 100 år har har været, at det var byldepest, men nogle historikere er begyndte at udfordre dette i de seneste år.
  29. Byen Lübeck i Tyskland mistede omkring 90 procent af sin befolkning som følge af den sorte død.
  30. Dette skete for firmaerne Bardi og Peruzzi i 1340'erne, da Edvard 3. af England droppede deres lån til ham.
  31. Edwards tilnavn kom sandsynligvis fra hans sorte rustning og det blev første gang brugt af John Leland i 1530'erne eller 1540'erne.
  32. Calais forblev under engelsk styre indtil 1558.
  33. Ordet "dunce" er afledt af Duns Scotus' navn.
  34. Dette hjul var stadig simpelt, da det endnu ikke havde en fodpedal til at dreje og trække fibrene. Denne udgave blev ikke opfundet før 1400-tallet.
  1. Power Central Middle Ages p. 304
  2. Mommsen "Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'" Speculum pp. 236–237
  3. Singman Daily Life p. x
  4. Knox ""
  5. Bruni History of the Florentine people p. xvii
  6. Miglio "Curial Humanism" Interpretations of Renaissance Humanism p. 112
  7. Knud Togeby: «Europeisk litteratur», Verdens litteraturhistorie bind 2 (s. 193), Cappelens forlag, ISBN 82-574-0063-7
  8. Albrow Global Age p. 205
  9. Murray "Should the Middle Ages Be Abolished?" Essays in Medieval Studies p. 4
  10. Flexner (ed.) Random House Dictionary p. 1194
  11. "Mediaeval" Compact Edition of the Oxford English Dictionary
  12. "" Dictionary.com
  13. Wickham Inheritance of Rome p. 86
  14. Se titlerne på Watts Making of Polities Europe 1300–1500 eller Epstein Economic History of Later Medieval Europe 1000–1500 eller slutdatoen på Holmes (ed.) Oxford History of Medieval Europe
  15. Davies Europe pp. 291–293
  16. Se titlen på Sauls Companion to Medieval England 1066–1485
  17. Kamen Spain 1469–1714 p. 29
  18. Mommsen "Petrarch's Conception of the 'Dark Ages'" Speculum p. 226
  19. Tansey, et al. Gardner's Art Through the Ages p. 242
  20. Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 391–393
  21. Collins Early Medieval Europe pp. 3–5
  22. Heather Fall of the Roman Empire p. 111
  23. Brown World of Late Antiquity pp. 24–25
  24. Collins Early Medieval Europe p. 9
  25. Collins Early Medieval Europe p. 24
  26. Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 405–406
  27. Collins Early Medieval Europe pp. 31–33
  28. Brown World of Late Antiquity p. 34
  29. Brown World of Late Antiquity pp. 65–68
  30. Brown World of Late Antiquity pp. 82–94
  31. Collins Early Medieval Europe p. 51
  32. Bauer History of the Medieval World pp. 47–49
  33. Bauer History of the Medieval World pp. 56–59
  34. Bauer History of the Medieval World pp. 80–83
  35. Collins Early Medieval Europe pp. 59–60
  36. Cunliffe Europe Between the Oceans p. 417
  37. Collins Early Medieval Europe p. 80
  38. James Europe's Barbarians pp. 67–68
  39. Bauer History of the Medieval World pp. 117–118
  40. Wickham Inheritance of Rome p. 79
  41. Collins Early Medieval Europe pp. 107–109
  42. Collins Early Medieval Europe pp. 116–134
  43. Brown, World of Late Antiquity, pp. 122–124
  44. Wickham, Inheritance of Rome, pp. 95–98
  45. Wickham, Inheritance of Rome, pp. 100–101
  46. Collins, Early Medieval Europe, p. 100
  47. Collins, Early Medieval Europe, pp. 96–97
  48. Wickham, Inheritance of Rome, pp. 102–103
  49. Backman, Worlds of Medieval Europe, pp. 86–91
  50. Coredon Dictionary of Medieval Terms p. 261
  51. James Europe's Barbarians pp. 82–88
  52. James Europe's Barbarians pp. 77–78
  53. James Europe's Barbarians pp. 79–80
  54. James Europe's Barbarians pp. 78–81
  55. Collins Early Medieval Europe pp. 196–208
  56. Davies Europe pp. 235–238
  57. Adams History of Western Art pp. 158–159
  58. Wickham Inheritance of Rome pp. 81–83
  59. Bauer History of the Medieval World pp. 200–202
  60. Bauer History of the Medieval World pp. 206–213
  61. Collins Early Medieval Europe pp. 126, 130
  62. Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 8–9
  63. James Europe's Barbarians pp. 95–99
  64. Collins Early Medieval Europe pp. 140–143
  65. Brown World of Late Antiquity pp. 174–175
  66. Brown World of Late Antiquity p. 181
  67. Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 45–49
  68. Coredon Dictionary of Medieval Terms p. 80
  69. Geary Before France and Germany pp. 56–57
  70. Wickham Inheritance of Rome pp. 189–193
  71. Wickham Inheritance of Rome pp. 195–199
  72. Wickham Inheritance of Rome p. 204
  73. Wickham Inheritance of Rome pp. 211–212
  74. Wickham Inheritance of Rome p. 215
  75. Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 24–26
  76. Gies and Gies Life in a Medieval City pp. 3–4
  77. Loyn "Jews" Middle Ages p. 191
  78. Collins Early Medieval Europe pp. 138–139
  79. Collins Early Medieval Europe pp. 143–145
  80. Collins Early Medieval Europe pp. 149–151
  81. Reilly Medieval Spains pp. 52–53
  82. Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 15
  83. Cunliffe Europe Between the Oceans pp. 427–428
  84. Wickham Inheritance of Rome pp. 218–219
  85. Grierson "Coinage and currency" Middle Ages
  86. Collins Early Medieval Europe pp. 218–233
  87. Davies Europe pp. 328–332
  88. Wickham Inheritance of Rome pp. 170–172
  89. Colish Medieval Foundations pp. 62–63
  90. Lawrence Medieval Monasticism pp. 10–13
  91. Lawrence Medieval Monasticism pp. 18–24
  92. Wickham Inheritance of Rome pp. 185–187
  93. Hamilton Religion in the Medieval West pp. 43–44
  94. Colish Medieval Foundations pp. 64–65
  95. Bauer History of the Medieval World pp. 246–253
  96. Bauer History of the Medieval World pp. 347–349
  97. Bauer History of the Medieval World p. 344
  98. Wickham Inheritance of Rome pp. 158–159
  99. Wickham Inheritance of Rome pp. 164–165
  100. Bauer History of the Medieval World pp. 371–378
  101. Brown "Transformation of the Roman Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 20
  102. Davies Europe p. 824
  103. Stalley Early Medieval Architecture p. 73
  104. Backman Worlds of Medieval Europe p. 109
  105. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 117–120
  106. Davies Europe p. 302
  107. Davies Europe p. 241
  108. Colish Medieval Foundations pp. 66–70
  109. Loyn "Language and dialect" Middle Ages p. 204
  110. Bauer History of the Medieval World pp. 427–431
  111. Backman Worlds of Medieval Europe p. 139
  112. Collins Early Medieval Europe pp. 356–358
  113. Collins Early Medieval Europe pp. 358–359
  114. Collins Early Medieval Europe pp. 360–361
  115. Collins Early Medieval Europe p. 397
  116. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 141–144
  117. Davies Europe pp. 336–339
  118. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 144–145
  119. Bauer History of the Medieval World pp. 147–149
  120. Collins Early Medieval Europe pp. 378–385
  121. Collins Early Medieval Europe p. 387
  122. Davies Europe p. 309
  123. Collins Early Medieval Europe pp. 394–404
  124. Davies Europe p. 317
  125. Wickham Inheritance of Rome pp. 435–439
  126. Whitton "Society of Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 152
  127. Wickham Inheritance of Rome pp. 439–444
  128. Collins Early Medieval Europe pp. 385–389
  129. Wickham Inheritance of Rome pp. 500–505
  130. Davies Europe pp. 318–320
  131. Davies Europe pp. 321–326
  132. Crampton Concise History of Bulgaria p. 12
  133. Curta Southeastern Europe pp. 246–247
  134. Nees Early Medieval Art p. 145
  135. Stalley Early Medieval Architecture pp. 29–35
  136. Stalley Early Medieval Architecture pp. 43–44
  137. Cosman Medieval Wordbook p. 247
  138. Stalley Early Medieval Architecture pp. 45, 49
  139. Kitzinger Early Medieval Art pp. 36–53, 61–64
  140. Henderson Early Medieval pp. 18–21, 63–71
  141. Henderson Early Medieval pp. 36–42, 49–55, 103, 143, 204–208
  142. Benton Art of the Middle Ages pp. 41–49
  143. Lasko Ars Sacra pp. 16–18
  144. Henderson Early Medieval pp. 233–238
  145. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 28–29
  146. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 30
  147. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 30–31
  148. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 34
  149. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 39
  150. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 58–59
  151. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 76
  152. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 67
  153. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 80
  154. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 88–91
  155. Whitton "Society of Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 134
  156. Gainty and Ward Sources of World Societies p. 352
  157. Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 5–12
  158. Backman Worlds of Medieval Europe p. 156
  159. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 164–165
  160. Epstein Economic and Social History pp. 52–53
  161. Barber Two Cities pp. 37–41
  162. Cosman Medieval Wordbook p. 193
  163. Davies Europe pp. 311–315
  164. Singman Daily Life p. 3
  165. Singman Daily Life p. 8
  166. Hamilton Religion on the Medieval West p. 33
  167. Singman Daily Life p. 143
  168. Barber Two Cities pp. 33–34
  169. Barber Two Cities pp. 48–49
  170. Singman Daily Life p. 171
  171. Epstein Economic and Social History p. 54
  172. Singman Daily Life p. 13
  173. Singman Daily Life pp. 14–15
  174. Singman Daily Life pp. 177–178
  175. Epstein Economic and Social History p. 81
  176. Epstein Economic and Social History pp. 82–83
  177. Barber Two Cities pp. 60–67
  178. Backman Worlds of Medieval Europe p. 160
  179. Barber Two Cities pp. 74–76
  180. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 283–284
  181. Barber Two Cities pp. 365–380
  182. Davies Europe p. 296
  183. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 262–279
  184. Barber Two Cities pp. 371–372
  185. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 181–186
  186. Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 143–147
  187. Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 250–252
  188. Denley "Mediterranean" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 235–238
  189. Davies Europe p. 364
  190. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 187–189
  191. Jordan Europe in the High Middle Ages pp. 59–61
  192. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 189–196
  193. Davies Europe p. 294
  194. Backman Worlds of Medieval Europe p. 263
  195. Barlow Feudal Kingdom pp. 285–286
  196. Loyn "Eleanor of Aquitaine" Middle Ages p. 122
  197. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 286–289
  198. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 289–293
  199. Davies Europe pp. 355–357
  200. Hallam and Everard Capetian France p. 401
  201. Davies Europe p. 345
  202. Barber Two Cities p. 341
  203. Barber Two Cities pp. 350–351
  204. Barber Two Cities pp. 353–355
  205. Kaufmann and Kaufmann Medieval Fortress pp. 268–269
  206. Davies Europe pp. 332–333
  207. Davies Europe pp. 386–387
  208. Riley-Smith "Crusades" Middle Ages pp. 106–107
  209. Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 397–399
  210. Barber Two Cities pp. 145–149
  211. Payne Dream and the Tomb pp. 204–205
  212. Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 353–356
  213. Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 156–161
  214. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 299–300
  215. Lock Routledge Companion to the Crusades p. 122
  216. Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 205–213
  217. Lock Routledge Companion to the Crusades pp. 213–224
  218. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 232–237
  219. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 247–252
  220. Loyn "Scholasticism" Middle Ages pp. 293–294
  221. Colish Medieval Foundations pp. 295–301
  222. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 252–260
  223. Davies Europe p. 349
  224. Saul Companion to Medieval England pp. 113–114
  225. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 237–241
  226. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 241–246
  227. Ilardi, Renaissance Vision, pp. 18–19
  228. Backman Worlds of Medieval Europe p. 246
  229. Ilardi, Renaissance Vision, pp. 4–5, 49
  230. Epstein Economic and Social History p. 45
  231. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 156–159
  232. Barber Two Cities p. 68
  233. Barber Two Cities p. 73
  234. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 125
  235. Singman Daily Life p. 124
  236. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 130
  237. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom pp. 296–298
  238. Benton Art of the Middle Ages p. 55
  239. Adams History of Western Art pp. 181–189
  240. Benton Art of the Middle Ages pp. 58–60, 65–66, 73–75
  241. Dodwell Pictorial Arts of the West p. 37
  242. Benton Art of the Middle Ages pp. 295–299
  243. Lasko Ars Sacra pp. 240–250
  244. Benton Art of the Middle Ages pp. 91–92
  245. Adams History of Western Art pp. 195–216
  246. Benton Art of the Middle Ages pp. 185–190; 269–271
  247. Benton Art of the Middle Ages p. 250
  248. Benton Art of the Middle Ages pp. 135–139, 245–247
  249. Benton Art of the Middle Ages pp. 264–278
  250. Benton Art of the Middle Ages pp. 248–250
  251. Hamilton Religion in the Medieval West p. 47
  252. Rosenwein Rhinoceros Bound pp. 40–41
  253. Barber Two Cities pp. 143–144
  254. Morris "Northern Europe" Oxford Illustrated History of Medieval Europe p. 199
  255. Barber Two Cities pp. 155–167
  256. Barber Two Cities pp. 185–192
  257. Loyn "Famine" Middle Ages p. 128
  258. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 373–374
  259. Epstein Economic and Social History p. 41
  260. Backman Worlds of Medieval Europe p. 370
  261. Schove "Plague" Middle Ages p. 269
  262. Epstein Economic and Social History pp. 171–172
  263. Singman Daily Life p. 189
  264. Backman Worlds of Medieval Europe pp. 374–380
  265. Davies Europe pp. 412–413
  266. Epstein Economic and Social History pp. 184–185
  267. Epstein Economic and Social History pp. 246–247
  268. Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 234–237
  269. Vale "Civilization of Courts and Cities" Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp. 346–349
  270. Loyn "Jews" Middle Ages p. 192
  271. Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 237–239
  272. Watts Making of Polities pp. 201–219
  273. Watts Making of Polities pp. 224–233
  274. Watts Making of Polities pp. 233–238
  275. Watts Making of Polities p. 166
  276. Watts Making of Polities p. 169
  277. Loyn "Hundred Years' War" Middle Ages p. 176
  278. Barber Edward pp. 242–243
  279. Davies Europe p. 545
  280. Watts Making of Polities pp. 180–181
  281. Watts Making of Polities pp. 317–322
  282. Davies Europe p. 423
  283. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 186
  284. Watts Making of Polities pp. 170–171
  285. Watts Making of Polities pp. 173–175
  286. Watts Making of Polities p. 173
  287. Watts Making of Polities pp. 327–332
  288. Watts Making of Polities p. 340
  289. Davies Europe pp. 425–426
  290. Davies Europe p. 431
  291. Davies Europe pp. 408–409
  292. Davies Europe pp. 385–389
  293. Davies Europe p. 446
  294. Thomson Western Church pp. 170–171
  295. Loyn "Avignon" Middle Ages p. 45
  296. Loyn "Great Schism" Middle Ages p. 153
  297. Thomson Western Church pp. 184–187
  298. Thomson Western Church pp. 197–199
  299. Thomson Western Church p. 218
  300. Thomson Western Church pp. 213–217
  301. Loyn "Knights of the Temple (Templars)" Middle Ages pp. 201–202
  302. Davies Europe pp. 436–437
  303. Davies Europe pp. 433–434
  304. Davies Europe pp. 438–439
  305. Singman Daily Life p. 224
  306. Keen Pelican History of Medieval Europe pp. 282–283
  307. Davies Europe p. 445
  308. Davies Europe p. 451
  309. Davies Europe pp. 454–455
  310. Davies Europe p. 511
  311. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 180
  312. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 183
  313. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 188
  314. Nicolle Medieval Warfare Source Book: Warfare in Western Christendom p. 185
  315. Epstein Economic and Social History pp. 193–194
  316. Singman Daily Life p. 36
  317. Singman Daily Life p. 38
  318. Epstein Economic and Social History pp. 200–201
  319. Epstein Economic and Social History pp. 203–204
  320. Epstein Economic and Social History p. 213
  321. Benton Art of the Middle Ages pp. 253–256
  322. Lightbown Secular Goldsmiths' Work p. 78
  323. Benton Art of the Middle Ages pp. 257–262
  324. British Library Staff "" British Library
  325. Griffiths Prints and Printmaking pp. 17–18; 39–46
  326. Lindberg "Medieval Church Encounters" When Science & Christianity Meet p. 8
  327. Grant God and Reason p. 9
  328. Quoted in Peters "Science and Religion" Encyclopedia of Religion p. 8182
  329. Russell Inventing the Flat Earth pp. 49–58
  330. Grant Planets, Stars, & Orbs pp. 626–630
  331. Lindberg and Numbers "Beyond War and Peace" Church History p. 342
  332. Numbers " 11. oktober 2017 hos Wayback Machine" Lecture archive

Litteratur

  • Adams, Laurie Schneider (2001). A History of Western Art (Third udgave). Boston, MA: McGraw Hill. ISBN 0-07-231717-5.
  • Albrow, Martin (1997). The Global Age: State and Society Beyond Modernity. Stanford, CA: Stanford University Press. ISBN 0-8047-2870-4.
  • Backman, Clifford R. (2003). The Worlds of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-512169-8.
  • Barber, Malcolm (1992). . London: Routledge. ISBN 0-415-09682-0.
  • Barber, Richard (1978). . New York: Scribner. ISBN 0-684-15864-7.
  • Barlow, Frank (1988). The Feudal Kingdom of England 1042–1216 (Fourth udgave). New York: Longman. ISBN 0-582-49504-0.
  • Bauer, Susan Wise (2010). The History of the Medieval World: From the Conversion of Constantine to the First Crusade. New York: W. W. Norton. ISBN 978-0-393-05975-5.
  • Benton, Janetta Rebold (2002). Art of the Middle Ages. World of Art. London: Thames & Hudson. ISBN 0-500-20350-4.
  • British Library Staff (8. januar 2008). . British Library. Hentet 8. april 2012.
  • Brown, Peter (1989). . Library of World Civilization. New York: W. W. Norton & Company. ISBN 0-393-95803-5.
  • Brown, Thomas (1998). "The Transformation of the Roman Mediterranean, 400–900". I Holmes, George. The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 1-62. ISBN 0-19-285220-5.
  • Bruni, Leonardo (2001). Hankins, James, (red.). History of the Florentine People. 1. Cambridge, MA: Harvard University Press. ISBN 978-0-674-00506-8.
  • Colish, Marcia L. (1997). . New Haven, CT: Yale University Press. ISBN 0-300-07852-8.
  • Collins, Roger (1999). Early Medieval Europe: 300–1000 (Second udgave). New York: St. Martin's Press. ISBN 0-312-21886-9.
  • Coredon, Christopher (2007). A Dictionary of Medieval Terms & Phrases (Reprint udgave). Woodbridge, UK: D. S. Brewer. ISBN 978-1-84384-138-8.
  • Cosman, Madeleine Pelner (2007). Medieval Wordbook: More the 4,000 Terms and Expressions from Medieval Culture. New York: Barnes & Noble. ISBN 978-0-7607-8725-0.
  • Crampton, R. J. (2005). A Concise History of Bulgaria. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 0-521-61637-9.
  • Cunliffe, Barry (2008). Europe Between the Oceans: Themes and Variations 9000 BC-AD 1000. New Haven, CT: Yale University Press. ISBN 978-0-300-11923-7.
  • Curta, Florin (2006). . Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 0-521-89452-2.
  • Davies, Norman (1996). . Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 0-19-520912-5.
  • Denley, Peter (1998). "The Mediterranean in the Age of the Renaissance, 1200–1500". I Holmes, George. The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 235-296. ISBN 0-19-285220-5.
  • Dodwell, C. R. (1993). . Pellican History of Art. New Haven, CT: Yale University Press. ISBN 0-300-06493-4.
  • Eastwood, Bruce (2007). Ordering the Heavens: Roman Astronomy and Cosmology in the Carolingian Renaissance. History of Science and Medicine Library. Boston, MA: Brill. ISBN 978-90-04-16186-3.
  • Epstein, Steven A. (2009). . Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-70653-7.
  • Flexner, Stuart Berg (red.). The Random House Dictionary of the English Language: Unabridged (Second udgave). New York: Random House. ISBN 0-394-50050-4.
  • Gainty, Denis; Ward, Walter D. (2009). Sources of World Societies: Volume 2: Since 1500. Boston, MA: Bedford/St. Martin's. ISBN 0-312-68858-X.
  • Geary, Patrick J. (1988). . Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 0-19-504458-4.
  • Gies, Joseph; Gies, Frances (1973). . New York: Thomas Y. Crowell. ISBN 0-8152-0345-4.
  • Grant, Edward (2001). God and Reason in the Middle Ages. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-80279-6.
  • Grant, E. (1994). Planets, Stars, & Orbs: The Medieval Cosmos, 1200–1687. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-43344-0.
  • Grierson, Philip (1989). "Coinage and currency". I Loyn, H. R. The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 97-98. ISBN 0-500-27645-5.
  • Griffiths, Antony (1996). Prints and Printmaking. London: British Museum Press. ISBN 0-7141-2608-X.
  • Hallam, Elizabeth M.; Everard, Judith (2001). Capetian France 987–1328 (Second udgave). New York: Longman. ISBN 0-582-40428-2.
  • Hamilton, Bernard (2003). Religion in the Medieval West (Second udgave). London: Arnold. ISBN 0-340-80839-X.
  • Heather, Peter (2006). The Fall of the Roman Empire: A New History of Rome and the Barbarians. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-532541-6.
  • Henderson, George (1977). Early Medieval (Revised udgave). New York: Penguin. OCLC .
  • Holmes, George, (red.) (1988). The Oxford History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 0-19-285272-8.
  • Ilardi, Vincent (2007). . Philadelphia: American Philosophical Society. ISBN 978-0-87169-259-7.
  • James, Edward (2009). Europe's Barbarians: AD 200–600. The Medieval World. Harlow, UK: Pearson Longman. ISBN 978-0-582-77296-0.
  • Jordan, William C. (2003). . Penguin History of Europe. New York: Viking. ISBN 978-0-670-03202-0.
  • Kamen, Henry (2005). (Third udgave). New York: Pearson/Longman. ISBN 0-582-78464-6.
  • Kaufmann, J. E.; Kaufmann, H. W. (2001). The Medieval Fortress: Castles, Forts and Walled Cities of the Middle Ages (2004 udgave). Cambridge, MA: De Capo Press. ISBN 0-306-81358-0.
  • Keen, Maurice (1988) [1968]. The Pelican History of Medieval Europe. London: Penguin Books. ISBN 0-14-021085-7.
  • Kitzinger, Ernst (1955). Early Medieval Art at the British Museum (Second udgave). London: British Museum. OCLC .
  • Knox, E. L. . Europe in the Late Middle Ages. Boise State University. fra originalen 3. februar 2012. Hentet 25. december 2012.
  • Lasko, Peter (1972). Ars Sacra, 800–1200. Penguin History of Art (now Yale). New York: Penguin. ISBN 0-14-056036-X.
  • Lawrence, C.H (2001). Medieval Monasticism: Forms of Religious Life in Western Europe in the Middle Ages (Third udgave). Harlow, UK: Longman. ISBN 0-582-40427-4.
  • Lightbown, Ronald W. (1978). Secular Goldsmiths' Work in Medieval France: A History. Reports of the Research Committee of the Society of Antiquaries of London. London: Thames and Hudson. ISBN 0-500-99027-1.
  • Lindberg, David C.; Numbers, Ronald L. (1986). "Beyond War and Peace: A Reappraisal of the Encounter between Christianity and Science". Church History. 55 (3): 338-354. JSTOR . doi:.
  • Lindberg, David C. (2003). "The Medieval Church Encounters the Classical Tradition: Saint Augustine, Roger Bacon, and the Handmaiden Metaphor". I Lindberg, David C. and Numbers, Ronald L. When Science & Christianity Meet. Chicago, IL: University of Chicago Press. ISBN 0-226-48214-6. CS1-vedligeholdelse: Bruger editors parameter (link)
  • Lock, Peter (2006). Routledge Companion to the Crusades. New York: Routledge. ISBN 0-415-39312-4.
  • Loyn, H. R. (1989). "Avignon". I Loyn, H. R. The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. ISBN 0-500-27645-5.
  • Loyn, H. R. (1989). "Eleanor of Aquitaine". I Loyn, H. R. The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. ISBN 0-500-27645-5.
  • "Mediaeval". The Compact Edition of the Oxford English Dictionary: Complete Text Arranged Micrographically: Volume I A-0. Glascow: Oxford University Press. 1971. s. M290. LCCN . OCLC .
  • . Dictionary.com. 2004. Hentet 7. april 2012.
  • Miglio, Massimo (2006). "Curial Humanism seen through the Prism of the Papal Library". I Mazzocco, Angelo. Interpretations of Renaissance Humanism. Brill's Studies in Intellectual History. Leiden: Brill. s. 97-112. ISBN 978-90-04-15244-1.
  • Mommsen, Theodore (april 1942). . Speculum. 17 (2): 226-242. JSTOR . doi:.
  • Morris, Rosemary (1998). "Northern Europe invades the Mediterranean, 900–1200". I Holmes, George. The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 175-234. ISBN 0-19-285220-5.
  • Murray, Alexander (2004). "Should the Middle Ages Be Abolished?". Essays in Medieval Studies. 21: 1-22. doi:.
  • Nees, Lawrence (2002). Early Medieval Art. Oxford History of Art. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-284243-5.
  • Nicolle, David (1999). Medieval Warfare Source Book: Warfare In Western Christendom. London: Brockhampton Press. ISBN 1-86019-889-9.
  • Numbers, Ronald (11. maj 2006). (PDF). Lecture archive. The Faraday Institute for Science and Religion. (PDF) fra originalen 11. oktober 2017. Hentet 25. januar 2013.
  • Payne, Robert (2000). The Dream and the Tomb: A History of the Crusades (First paperback udgave). New York: Cooper Square Press. ISBN 0-8154-1086-7.
  • Peters, Ted (2005). "Science and Religion". I Jones, Lindsay. Encyclopedia of Religion. 12 (Second udgave). Detroit, MI: MacMillan Reference. s. 8182. ISBN 978-0-02-865980-0.
  • Power, Daniel (2006). The Central Middle Ages: Europe 950–1320. The Short Oxford History of Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-925312-8.
  • Reilly, Bernard F. (1993). . Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 0-521-39741-3.
  • Riley-Smith, Jonathan (1989). "Crusades". I Loyn, H. R. The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 106-107. ISBN 0-500-27645-5.
  • Rosenwein, Barbara H. (1982). . Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press. ISBN 0-8122-7830-5.
  • Russell, Jeffey Burton (1991). Inventing the Flat Earth-Columbus and Modern Historians. Westport, CT: Praeger. ISBN 0-275-95904-X.
  • Saul, Nigel (2000). A Companion to Medieval England 1066–1485. Stroud, UK: Tempus. ISBN 0-7524-2969-8.
  • Schove, D. Justin (1989). "Plague". I Loyn, H. R. The Middle Ages: A Concise Encyclopedia. London: Thames and Hudson. s. 267-269. ISBN 0-500-27645-5.
  • Singman, Jeffrey L. (1999). Daily Life in Medieval Europe. Daily Life Through History. Westport, CT: Greenwood Press. ISBN 0-313-30273-1.
  • Stalley, Roger (1999). Early Medieval Architecture. Oxford History of Art. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-284223-7.
  • Tansey, Richard G.; Gardner, Helen Louise; De la Croix, Horst (1986). (Eighth udgave). San Diego, CA: Harcourt Brace Jovanovich. ISBN 0-15-503763-3.
  • Thomson, John A. F. (1998). The Western Church in the Middle Ages. London: Arnold. ISBN 0-340-60118-3.
  • Vale, Malcolm (1998). "The Civilization of Courts and Cities in the North, 1200–1500". I Holmes, George. The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 297-351. ISBN 0-19-285220-5.
  • Watts, John (2009). The Making of Polities: Europe, 1300–1500. Cambridge Medieval Textbooks. Cambridge, UK: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-79664-4.
  • Whitton, David (1998). "The Society of Northern Europe in the High Middle Ages, 900–1200". I Holmes, George. The Oxford Illustrated History of Medieval Europe. Oxford, UK: Oxford University Press. s. 115-174. ISBN 0-19-285220-5.
  • Wickham, Chris (2009). The Inheritance of Rome: Illuminating the Dark Ages 400–1000. New York: Penguin Books. ISBN 978-0-14-311742-1.
  • Robert Bartlett: The Making of Europe – Conquest, Civilization and Cultural Change 950-1350, Allen Lane 1993 (Penguin Books 1994 ISBN 0-14-015409-4)
  • Per Ingesman, Ulla Kjær, Per Kristian Madsen og Jens Vellev (red.): Middelalderens Danmark. Kultur og samfund fra trosskifte til reformation, Gad: København 1999 ISBN 87-12-03370-7
  • Per Ingesman og Bjørn Poulsen (red.): Danmark og Europa i senmiddelalderen, Århus 2000: ISBN 87-7288-768-0
  • Fred C. Robinson: "Medieval, the Middle Ages" i Speculum 59:4 (1984), s. 745-56
  • Else Roesdahl (red.): Dagligliv i Danmarks middelalder. En arkæologisk kulturhistorie, Gyldendal: København 1999 ISBN 87-00-22888-5
  • Ames, Christine Caldwell (February 2005). . American Historical Review. 110 (1): 11-37. doi:.
  • Cantor, Norman F. (1991). . New York: W. Morrow. ISBN 978-0-688-09406-5.
  • Davis, R. H. C., (red.) (1981). The Writing of History in the Middle Ages: Essays Presented to Richard William Southern. 0-19-822556-3: Oxford University Press. ISBN 0-19-822556-3.
  • Fleischman, Suzanne (oktober 1983). "On the Representation of History and Fiction in the Middle Ages". History and Theory. 23 (3): 278-310. JSTOR .
  • Gurevich, Aron (1992). Howlett, Janet (translator), (red.). Historical Anthropology of the Middle Ages. Chicago: University of Chicago Press. ISBN 978-0-226-31083-1.
  • Spiegel, Gabrielle M. (januar 1990). . Speculum. 65 (1): 59-86. JSTOR . doi:.
  • Smith, Julia (2005). Europe After Rome: A New Cultural History, 500–1000. Oxford, UK: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-924427-0.
  • Stuard, Susan Mosher (1987). Women in Medieval History and Historiography. Philadelphia, PA: University of Pennsylvania Press. ISBN 978-0-8122-1290-7.
  • Sullivan, Richard E. (april 1989). . Speculum. 64 (2): 267-306. JSTOR . doi:.
  • Van Engen, John (juni 1986). . American Historical Review. 91 (3): 519-552. JSTOR . doi:.
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Middelalder
  • Academic peer reviewed articles and encyclopedia.
  • Resources for Medieval Studies.
  • The Internet Connection for Medieval Resources.
  • Interactive maps of the Medieval era (Flash plug-in required).
  • Learning resources from the British Library including studies of beautiful medieval manuscripts.
  • Nyheder og artikler om perioden


LA-ikon

Middelalderen
middelalderen, sprog, overvåg, rediger, periode, europas, historie, 1500, begyndte, vestromerske, riges, fald, blev, renæssancen, opdagelsestiden, perioden, mellem, antikken, moderne, bliver, delt, tidlig, middelalder, højmiddelalder, senmiddelalder, mathildek. Middelalderen Sprog Overvag Rediger Middelalderen er en periode i Europas historie fra 476 e Kr til 1500 Den begyndte med det Vestromerske Riges fald og blev til renaessancen og opdagelsestiden Middelalderen er perioden mellem antikken og moderne tid Middelalderen bliver delt i tidlig middelalder hojmiddelalder og senmiddelalder Mathildekorset et crux gemmata fremstillet til Mathilde Abbedisse af Essen 973 1011 som ses knaele foran jomfru Maria og barnet i emaljen Kristusfiguren lidt senere Sandsynligvis fremstillet i Koln eller Essen korset demonstrerer adskillige middelalderlige teknikker stobning filigran emalje polering og fastsaettelse af juvel og genbrug af klassiske kameer og gemme Invasioner befolkningsnedgang flytning fra byerne og hele folkeslag som var begyndt i senantikken fortsatte i den tidlige middelalder Under folkevandringstiden flyttedes store befolkningsgrupper som germanere der etablerede nye kongeriger i resterne af det Vestromerske Rige I 600 tallet e Kr blev Nordafrika og Mellemosten der havde vaeret en del af Det Byzantinske Rige en del af Umayyade kalifatet et islamisk rige Selvom der skete store samfundsmaessige og politiske aendringer var overgangen fra antikken ikke fuldstaendig Det Byzantinske Rige eksisterede stadig i ost og var fortsat et stort rige med megen magt Rigets lov Corpus Juris Civilis blev genopdaget i Norditalien i 1070 og blev beundret meget i middelalderen Mod vest blev de fa romerske institutioner optaget i kongerigerne Klostrene blev grundlagt og togter for at kristne det hedenske Europa fortsatte Frankerne under Karolingerne etablerede kortvarigt Det Carolingske Rige omkring 800 e Kr Det daekkede store dele af Vesteuropa men gik i oplosning efter borgerkrige og invasioner fra vikingerne i nord ungarere fra ost og saracenere fra syd I hojmiddelalderen som begyndte efter ar 1000 steg befolkningstallet i Europa i takt med den teknologiske og landbrugsmaessige udvikling der ogsa lod handlen blomstre Den middelalderlige varmeperiode gjorde at landbrugsproduktionen steg Der var to mader at organisere samfundet Godssystemet organiserede bonderne i landsbyer der lejede jorden og arbejdede for adelen Feudalisme var et politisk system hvis riddere og lavadel tjente som soldater mod retten til at leje jord og herregarde Korstogene det forste foregik i 1095 var kristne vesteuropaeiske forsog pa at erobre det hellige land fra muslimerne Konger blev overhoveder for centraliserede nationalstater der reducerede kriminalitet og vold men gjorde idealet om et samlet kristent rige mindre sandsynligt Det intellektuelle liv blev markeret af skolastik en filosofi der kombinerede tro og fornuft og grundlaeggelsen af universiteter Blandt de store bedrifter ved ovrgangen til senmiddelalderen er Thomas Aquinas teologi Giottos malerier Dante og Chaucers poesi Marco Polos rejser og gotikken i katedralerne i fx Chartres Senmiddelalderen blev praeget af modgang som hungersnod pest og krig Det reducerede befolkningstallet i Europa betydeligt Mellem 1347 og 1350 haergede den sorte dod og omkring en tredjedel af europaeerne omkom Kontroverser kaetteri og det vestlige skisma i den katolske kirke foregik samtidigt med strid mellem stater civile stridigheder og bondeopror i kongerigerne Kulturel og teknologisk udvikling aendrede det europaeiske samfund Det afsluttede senmiddelalderen og begyndte moderne tid Indholdsfortegnelse 1 Terminologi og periodeinddeling 2 Det Senromerske Rige 3 Tidlig middelalder 3 1 Nye samfund 3 2 Det Byzantinske riges overlevelse 3 3 Det vestlige samfund 3 4 Islam vokser 3 5 Handel og okonomi 3 6 Kirke og klostervaesen 3 7 Karolingerigets Europa 3 8 Karolingisk renaessance 3 9 Det Karolingiske Riges undergang 3 10 Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring 3 11 Kunst og arkitektur 3 12 Militaer og teknologisk udvikling 4 Hojmiddelalderen 4 1 Samfund og okonomi 4 2 Statsmagtens ogede indflydelse 4 3 Korstogene 4 4 Intellektuelt liv 4 5 Teknologi og militaer 4 6 Arkitektur kunst og musik 4 7 Kirkeliv 5 Senmiddelalderen 5 1 Krig hungersnod og pest 5 2 Samfund og okonomi 5 3 Staten genfodes 5 4 Det Byzantinske Rige kollaps 5 5 Kontroverser med kirke 5 6 Videnskab intellektuelle og opdagelsesrejser 5 7 Teknologisk og militaer udvikling 5 8 Senmiddelalderlig kunst og arkitektur 6 Moderne opfattelse 7 Noter 8 Referencer 8 1 Litteratur 9 Yderligere laesning 10 Eksterne henvisningerTerminologi og periodeinddeling Rediger Tegning i et handskrift fra middelalderen Byggeplads i hojmiddelalderen Middelalderen er den ene af tre store tidsperioder i Europas historie antikken middelalderen og moderne tid 1 Middelalderlige forfattere opdelte historien i verdens seks aldre ud fra de seks skabelsesdage i Bibelen eller de fire riger ud fra Daniels Bog 2 40 De betragtede deres egen tid som den sidste inden verdens undergang 2 Nar de refererede til deres egen tid omtalte de den som moderne 3 I 1130 erne refererede humanist og digter Petrarca til forkristen tid som antiqua antikken og til den kristne periode som nova eller ny 4 Leonardo Bruni var den forste historiker der brugte den tredelte periodeinddeling i sin bog History of the Florentine People 1442 5 Bruni og senere historikere argumenterede med at Italien var genvundet efter Petrarcas tid og de tilfojede en tredje periode til hans to Ordet middelalder ses forste gang pa latin i 1469 som media tempestas eller mellemtid 6 Det stod i en udgave af Apulejus fra Madaura udgivet i Rom 7 Udtrykket kom i mange varianter medium aevum eller middelalder anvendt forste gang i 1604 8 og media saecula eller middelaldre forst brugt i 1625 9 Synonymet pa engelsk medieval eller mediaeval 10 eller mediaeval 11 er afledt af medium aevum 10 Den tredelte periodisering blev standard efter den tyske historiker Christoph Cellarius i 1600 tallet opdelte historien i de tre perioder oldtid middelalder og moderne tid 9 Det mest almindelige tidspunkt for middelalderens begyndelse er 476 e Kr 12 aret for de sidste vestromerske kejseres fordrivelse fra Italien og brugt forste gang af Bruni 5 A For Europa som en helhed betragtes aret 1500 ofte som middelalderens afslutning 14 men der hersker ikke en universel enighed om nogen praecis dato Ud fra sammenhaengen angives Christopher Columbus forste rejse til Amerika i 1492 Konstantinopels fald til tyrkerne i 1453 eller reformationen i 1517 som periodens afslutning 15 Engelske historikere bruger ofte slaget ved Bosworth Field i 1485 som enden pa middelalderen 16 For Spanien regnes kong Ferdinand 2 s dod i 1516 dronning Isabella 1 af Kastilien i 1504 eller erobringen af Granada i 1492 17 Historikere fra romansk talende lande opdeler typisk middelalderen i to en tidlig hoj og en senere lav periode Engelsktalende historikere der folger deres tyske kolleger opdeler normalt middelalderen i tre perioder tidlig hoj og sen 1 I 1800 tallet blev hele perioden ofte omtalt som den morke middelalder 18 B men i opdelingen bruges dette udtryk kun om tidlig middelalder 2 Efter forste verdenskrig og pres fra historikerne Henri Pirenne og Johan Huizinga blev denne tredeling almindelig Tidlig middelalder ca 500 1000 Hojmiddelalder ca 1000 1300 Senmiddelalder ca 1300 1500 Det Senromerske Rige Rediger Uddybende artikler Senantikken Romerriget Vestromerske riges fald og Byzans under constantinske og valentinske dynastier En senromersk skulptur der viser de fire Tetrarker nu i Venedig 19 Romerriget havde sin storste udstraekning i det forste arhundrede efter ar 1 e Kr i de naeste to arhundreder oplevede riget en langsom nedgang og dets kontrol over de yderste territorier mindskedes 20 Okonomiske problemer som inflation og eksternt pres pa graenserne forte til krisen i det tredje arhundrede hvor nogle kejsere fik tronen for hurtigt at blive erstattet af nye 21 De militaere udgifter steg stot under det tredje arhundrede hovedsageligt som folge af krig med Sassaniderne som blev genoplivet i midten af 300 tallet 22 Haeren blev fordoblet i storrelse og kavaleriet og mindre enheder blev erstattet af den romerske legion som den primaere taktiske enhed 23 Behovet for indkomst ledte til at skatterne steg og antallet af curiale eller jordejere faldt og faerre var villige til at drive virksomhed i deres fodeby 22 Flere bureaukrater var nodvendige i centraladministrationen for at kunne handtere haerens behov Det forte til klager fra civile om at der var flere skatteindkraevere end skattebetalere 23 Kejser Diocletian regerede 284 305 delte riget i to administrative dele i 286 e Kr i en ostligt og et vestligt rige Riget blev ikke opfattet som delt i to af dets indbyggere eller herskere da love og regler i den ene del ogsa blev betragtet som gaeldende i den anden 24 C I 330 efter borgerkrige genetablerede Konstantin den Store regerede 306 337 byen Byzans som den nye hovedstad i det ostlige rige Konstantinopel 25 Diocletians reformer styrkede regeringens bureaukrati reformerede skatteopkraevelse og styrkede haeren hvilket kobte riget tid men som ikke for alvor loste de problemer som de stod overfor blandt andre voldsomt skattetryk nedgang i fodselsraten og pres pa graenserne 26 Borgerkrige mellem rivaliserende kejsere blev almindelige mod midten af 300 tallet Det trak haeren hjem fra graenserne og gav invaderende styrker fodfaeste 27 I meget af 300 tallet blev det romerske samfund stabiliseret i en ny form der adskilte sig fra den tidligere antikken med et storre spaend mellem rig og fattig og de mindre byers vigtighed blev mindre 28 En anden arsag var kristendommens indforsel eller omvendelsen af riget til kristendommen der var en gradvis proces som foregik fra 100 til 400 tallet 29 30 Kort over de omtrentlige politiske graenser i Europa omkring ar 450 I 376 fik goterne der flygtede fra hunnerne kejser Valens tilladelse regerede 364 378 til at bosaette sig i den romerske provins Thrakien pa Balkan Bosaetningen gik ikke nemt og da romerne fejlbedomte situationen og handlede derefter begyndte goterne at plyndre D Valens der forsogte at sla uroen ned blev draebt i kamp med goterne under slaget ved Adrianople den 9 august 378 32 Sammen med truslen fra stammer i nord skabte interne stridigheder saerligt i den kristne kirke problemer 33 I 400 invaderede visigoterne det Vestromerske Rige og selvom de kortvarigt blev tvunget ud af Italien plyndrede de Rom i 410 34 I 406 krydsede Alanere Vandaler og Suevi ind i Gallien og over de naeste tre ar spredte de sig i hele Gaul og i 409 krydsede de Pyrenaeerne ind i det moderne Spanien 35 Folkevandringstiden begyndte da mange forskellige folkeslag til at begynde med hovedsageligt germanere flyttede over hele Europa Frankere alemannere og burgundere endte alle i det nordlige Gallien mens anglere saksere og jyder bosatte sig i Storbritannien 36 og vandalerne sogte over Gibraltarstraedet hvorefter de erobrede Africa 37 I 430 erne begyndte hunnerne at invadere riget deres konge Attila regerede 434 453 ledte invasioner ind i Balkan i 442 og 447 Gallien i 451 og Italien i 452 38 Truslen fra hunnerne eksisterede frem til Attilas dod i 453 hvor hunnernes konfoderation som han havde ledet faldt fra hinanden 39 Disse invasioner af stammer aendrede fuldstaendigt den politiske og demografiske sammensaetning der havde eksisteret i det Vestromerske Rige 36 Mod slutningen af 400 tallet var den vestlige del af riget opdelt i mindre politiske enheder der blev styret af stammer der havde invaderet i begyndelsen af arhundredet 40 Afsaettelsen af den sidste vestromerske kejser Romulus Augustulus i 476 er traditionelt angivet som afslutningen pa det Vestromerske Rige 13 E I 493 var den italienske halvo blevet erobret af ostrogoterne 41 Det Ostromerske Rige som ofte omtales som det Byzantinske Rige efter det Vestromerske Riges fald havde kun ringe mulighed for at udove kontrol over de tabte vestlige territorier De byzantinske kejsere opretholdt deres ret til territorierne men pa trods af at ingen af de nye konger i vest turde at udrabe sig som kejser kunne Byzans kontrol over det vestlige rige ikke opretholdes Generobringen af omrader omkring Middelhavet og den Apenniniske halvo goterkrigen under Justinians regerede 527 565 regeringstid var den eneste og midlertidige undtagelse 42 Tidlig middelalder Rediger Uddybende artikel Tidlig middelalder Nye samfund Rediger Uddybende artikler Folkevandringstiden og Det Vestromerske Riges fald Den politiske struktur i Vesteuropa aendrede sig med afslutningen pa et forenet romersk imperium Selvom flytningen af mennesker i denne periode normalt bliver beskrevet som invasioner var de ikke udelukkende militaere ekspansioner men migrationer af hele befolkningsgrupper i riget Disse folkevandringer blev hjulpet pa vej af at den vestromerske elite naegtede at stotte haeren eller betale skat der ville have gjort det muligt for militaeret at undertrykke migrationen 43 Kejserne i 400 tallet blev ofte kontroleret af staerke militaerfolk som Stilicho dod 408 Aetius dod 454 Aspar dod 471 Ricimer dod 472 eller Gundobad dod 516 der helt eller delvist var af ikke romersk herkomst Da raekken af vestromerske kejsere ophorte havde mange af de konger som erstattede dem samme baggrund AEgteskaber mellem de nye konger og den romerske elite var almindelige 44 Det ledte til en fusion af romersk kultur og de invaderende stammers traditioner fx de folkeforsamlinger der tillod at frie mandlige stammemedlemmer havde mere at sige i politiske sporgsmal end det var almindeligt i den romerske stat 45 Materielle genstande fra romerne og de invaderende stammer som er fundet ved arkaeologiske udgravninger er ofte meget ens og stammernes genstande blev ofte lavet som efterligninger af romerske forlaeg 46 Meget af den videnskabelige og skriftlige kultur i de nye kongeriger var ogsa baseret pa romerske intellektuelle traditioner 47 En vigtig forskel var det gradvise tab af skatteindkomsten for de nye regeringer Mange af de nye politiske enheder stottede ikke laengere deres haere igennem skat men baserede sig mere pa at give dem land eller leje Det betod at der var mindre brug for skatteindtaegter og saledes forfaldt det romerske skattesystem 48 Krig var almindelig mellem kongerigerne Slaveriet aftog da tilgangen af slaver blev mindre og samfundet blev mere landligt 49 F En mont med den ostrogotiske leder Theoderic den Store slaet i Milano ca 491 501 Mellem 400 og 700 tallet udfyldte nye folkeslag og personer det politiske tomrum som den romerske centralregering havde efterladt 47 Ostrogoterne en gotisk stamme bosatte sig i romersk Italien i slutningen af 400 tallet under Theoderic den Store dod 526 og etablerede kongerige der markerede sig ved samarbejde mellem ostrogoterne og italienerne i hvert fald til de sidste ar af Theodorics styre 51 Burgunderne bosatte sig i Gallien efter et tidligere rige var blevet odelagt af hunnerne i 436 og de etablerede et nyt kongerige i 440 erne Mellem nutidens Geneve og Lyon og det voksede og blev til Burgund i slutningen af 400 tallet og begyndelsen af 500 tallet 52 Andre steder i Gallien etablerede frankerne og keltiske bretoner sma stater Franken var centreret om det nordlige Gallien og den forste konge som der kendes noget til var Childeric 1 dod 481 Hans grav blev fundet i 1653 og den er bemaerkelsesvaerdig for dens gravgaver af vaben og guld 53 Under Childerics son Clovis 1 regerede 509 511 grundlaegger af det Merovingianske dynasti udvidede det frankiske kongerige og konverterede til kristendommen Briterne der var i familie med de indfodte i Britannia det moderne Storbritannien bosatte sig i det nuvaerende Bretagne 54 G Andre monarkier blev etableret af det Visigotiske Kongerige pa den Iberiske Halvo Suebi i Nordvestiberien og Vandalriget i Nordafrika 52 I 500 tallet bosatte lombarderne sig i Norditalien hvor de erstattede det ostrogotisk kongerige med en gruppe hertugdommer der nogle gange valgte en konge til at herske over dem alle Mod slutningen af 500 tallet var dette arrangement erstattet af et permanent monarki Langobardkongedommet 55 Invasionen bragte nye etniske grupper til Europa selvom visse regioner modtog en storre tilvaekst af nye folkeslag end andre I Gallien bosatte de invaderende sig i langt hojere grad i nordost end i sydvest Slaverne bosatte sig i Central og Osteuropa og pa Balkanhalvoen Folkeslagenes bosaettelser blev ledsaget af en aendring af sprog I det Vestromerske Rige blev latin gradvist erstattet af sprog baseret pa latin romanske sprog AEndringen foregik over flere hundrede ar Graesk forblev fortsat sproget i det Byzantinske Rige men slavernes migration tilfojede slaviske sprog til Osteuropa 56 Det Byzantinske riges overlevelse Rediger Uddybende artikler Byzantinske rige under Justianske dynasti og Byzantinske rige under Heraclianske dynasti En mosaik der viser Justinian 1 med biskoppen af Ravenna livvagter og hoffolk 57 Mens Vesteuropa oplevede dannelsen af nye kongeriger forblev det Ostromerske Rige intakt og oplevede en okonomisk genopblomstring der varede til begyndelsen af 600 tallet Der var vaerre invasioner i den ostlige del af riget de fleste foregik i Balkanomradet Freden med Sassaniderne Roms traditionelle fjende holdt igennem det meste af 400 tallet Det ostlige rige blev praeget af taettere relationer mellem den politiske stat og den kristne kirke hvor doktrinaere forhold fik en vigtig position i rigets politik som de ikke havde haft i det Vestromerske Rige Juridisk udvikling inkluderede kodificeringen af romersk lov den forste var Codex Theodosianus som blev faerdiggjort i 438 58 Under kejser Justinian 1 regerede 527 565 blev der nedfaeldet endnu en samling lovtekster Corpus Juris Civilis 59 Justinian oversa ogsa opforslen af Hagia Sophia i Konstantinopel og generobringen af Nordafrika fra Vandalerne og Italien fra Ostrogoterne 60 under Belisarius dod 565 61 Erobringen af Italien var ikke fuldstaendig da et dodeligt udbrud af pest i 542 ledte til at resten af Justinians regeringstid blev fokuseret pa forsvar frem for erobring 60 Ved kejserens dod havde Byzans kontrol over det meste af Italien Nordafrika og en lille del af det sydlige Spanien Justinians generobring er blevet kritiseret af historikere for at have overudvidet hans rige og sat scenen for den Islamiske ekspansion men mange af de udfordringer som Justinians efterfolgere stod overfor var ikke bare forarsaget af overbeskatning for at kunne betale for hans krige men ogsa den grundlaeggende civile natur i riget hvilket gjorde det vanskeligt at rejse en haer 62 I det ostlige rige tilfojede slavernes langsomme infiltration af Balkan yderligere udfordringer til Justinians efterfolgere Det begyndte gradvist men i slutningen af 540 erne var der slaviske stammer i Thrakien og Illyrium og de havde besejret en kejserlig haer naer Edirne i 551 I 560 erne begyndte avarere at udvide deres omrade pa den nordlige side af Donau mod slutningen af 500 tallet var de den dominerende magt i centraleuropa og var rutinemaessigt i stand til at tvinge de ostlige kejsere til at betale troskab De forblev en staerk magt indtil 796 63 Riget fik flere problemer da kejser Maurice regerede 582 602 engagerede sig i persisk politik da han blandede sig i en tronfolgestrid Det forte til en periode med fred men da Maurice blev afsat invaderede perserne og under kejser Heraclius regerede 610 641 kontrollerede de store dele af riget med Egypten Syrien og Anatolien til Heraclius formaede at generobre det I 628 sikrede riget en fredsaftale og fik alle de tabte omrader tilbage 64 Det vestlige samfund Rediger Uddybende artikel Mad i middelalderen I Vesteuropa uddode nogle af de aeldre romerske elitefamilier mens andre blev mere involveret i eklastiske end sekulaere affaerer Vaerdier fra latinsk laere og uddannelse forsvandt stort set og mens laesekundskab forblev vigtig blev det mere en praktisk egenskab end et tegn pa status I 300 tallet dromte Hieronymus dod 420 at Gud bebrejdede ham at bruge mere tid pa at laese Cicero end pa at laese biblen I 500 tallet havde Gregory af Tours dod 594 en lignende drom men i stedet for at blive irettesat for at laese Cicero var det for at laere stenografi 65 I slutningen af 500 tallet var den primaere made at videregive religiose buskaber i kirken gaet bort fra at vaere i bogform og over til musik og kunst 66 De fleste intellektuelle bedrifter sogte mod at imitere klassisk laering men nogle originale vaerker blev skabt samt flere orale kompositioner som i dag er gaet tabt Sidonius Apollinaris dod 489 Cassiodorus ca 585 og Boethius dod ca 525 var typiske vaerker for perioden 67 Der skete ogsa en aendring blandt laegmand da aristokratiets kultur fokuserede mere pa storslaede fester og banketter afholdt i haller end pa litteraere sysler Elitens toj var rigt dekoreret med juveler og guld Herremaend og konger stottede krigere der dannede rygraden i militaeret H Familieband blandt eliten var vigtigt og det samme var dyder som loyalitet mod og aere Disse band medforte familiefejder blandt aristokratiet som dem som Gregory af Tours var involveret i og som foregik i merovingiansk Gallien De fleste fejder synes at vaere blevet stoppet med betaling af kompensation eller mandebod 70 Kvinder tog hovedsagelig del i det aristokratiske samfund som koner eller modre til maend hvoraf rollen som moder til en hersker i merovingiansk Gallien var saerlig prominent I angelsaksiske samfund betod fravaeret af mange barneherskere at rollen som dronningmoder var mindre vigtig men det blev komponeret ved den storre udbredelse af abbedisser pa klostrene Kun i Italien ser det ud til at kvinder altid blev betragtet som under beskyttelse og kontrol af deres mandlige familiemedlemmer 71 Rekonstruktion af en tidlig middelalderlig bondelandsby i Bayern Bondesamfundet er dokumenteret langt darligere end adelens Det meste stammer fra arkaeologiske fund Der findes kun ganske fa nedskrevne kilder som dokumenterer bondestandens liv for 800 tallet De fleste beskrivelser af de lavere klasser kommer fra lovtekster eller fra overklassen 72 Jordejer monstrene i vesten var ikke ensartede nogle omrader var fordelt mellem mange sma jordejere mens det andre steder var en eller fa personer der sad pa store sammenhaengende jordomrader De forskelle gjorde at bondesamfundet havde mange former nogle blev domineret af aristokratiske jordejere mens andre havde mere selvstyre Visse bonder boede i store bosaetninger der kunne have op mod 700 indbyggere mens andre boede i mindre grupper med en lille handfuld familier og andre boede pa isolerede garde spredt ud over landet I nogle omrader boede folk som en blanding af to eller flere af fornaevnte systemer 73 Til forskel fra den senromerske periode var der ikke et skarpt skel mellem det juridiske system for frie bonder og aristokratiet og det var muligt for frie bonder at blive en del af aristokratiet over flere generationer gennem militaertjeneste under en magtfuld herremand 74 Romerske byliv og kultur aendrede sig meget i den tidlige middelalder Selvom de italienske byer fortsat var beboede blev de vaesentligt mindre Roms befolkning gik eksempelvis fra flere hundrede tusinde til omkring 30 000 i slutningen af 500 tallet Romerske templer blev omdannet til kirker og bymurene forblev i brug 75 I Nordeuropa blev byerne ogsa mindre mens monumenter og offentlige bygninger blev plyndret for byggematerialer Etableringen af nye kongeriger betod ofte at de byer som blev valgt til hovedstad voksede 76 Selvom der havde vaeret jodiske samfund i mange romerske byer sa oplevede joderne perioder med forfolgelse efter overgangen til kristendommen Officielt blev de tolereret og i nogle tilfaelde blev de opfordret til at bosaette sig i nye omrader 77 Islam vokser Rediger Uddybende artikel Islamiske ekspansion Den islamiske ekspansion Ekspansion under Muhammad 622 632 Ekspansion under det patriarkalske kalifat 632 661 Ekspansion under Umayyade kalifatet 661 750 Der var tilgang til den religiose tro i det ostlige rige og Iran i slutningen af 500 og begyndelsen af 600 tallet Judaisme var en aktivt missionerende tro og mindst en arabisk leder konverterede til den I Kristendommen havde aktive missionaere der konkurrerede med persiske zarathustrianister om finde folk at omvende hvilket isaer foregik pa den Arabiske Halvo Disse trade blev samlet ved fremkomsten af Islam i Muhammads levetid dod 632 79 Efter hans dod erobrede islamiske tropper store dele af det ostlige rige og Person begyndende med Syrien i 634 635 og naede Egypten i 640 641 Persien mellem 637 og 642 Nordafrika i den sidste halvdel af 600 tallet og Den Iberiske Halvo i 711 80 I 714 kontrollerede islamiske styrker store dele af regionen som de kaldte Al Andalus 81 Den islamiske erobring naede sit hojdepunkt midt i 700 tallet Muslimernes nederlag i slaget ved Tours i 732 ledte til frankernes generobringen af det sydlige Frankrig men den primaere arsag til den islamiske udbredelse i Europa var Umayyade kalifatets undergang og overgangen til Abbaside kalifatet Abbasiderne flyttede deres hovedstad til Baghdad og var mere koncentreret om Mellemosten end Europa og de mistede kontrollen over dele af de muslimske lande Umayyadernes efterkommere overtog Den Iberiske Halv aghlabiderne kontrollerede Nordafrika mens tuluniderne blev herskere over Egypten 82 Omkring midten af 700 tallet begyndte der at opsta nye handelsmonstre i Middelhavsregionen handel mellem frankerne og araberne erstattede den gamle romerske okonomi Frankerne handlede med tommer pelsvaerk svaerd og slaver mod silke og andre tekstiler krydderier og aedelmetaller fra araberne 83 Handel og okonomi Rediger Uddybende artikel Middelalderens okonomiske historie Migrationerne og invasionerne i 300 og 400 tallet forstyrede de etablerede handelsnetvaerk omkring Middelhavet Afrikanske varer blev ikke laengere eksporteret til Europa og begyndte at forsvinde fra interiorer og i 600 tallet fandtes de kun i fa byer som Rom og Napoli Mod slutningen af 600 tallet blev afrikanske varer ikke laengere tilgaengelige i Vesteuropa bl a som folge af den islamiske erobring Erstatningen af varer som kom langvejsfra med lokale produkter var en tendens igennem alle de gamle lande i Romerriget og foregik gennem hele den tidlige middelalder Dette var isaer markeret i lande der ikke havde kyst til Middelhavet som bl a Gallien og Britannien Ikke lokale varer i arkaeologiske udgravninger er normalt luksusvarer I Nordeuropa var handelsnetvaerkene ikke alene lokale men varerne var ogsa simple med lidt keramik og andre komplekse produkter Omkring Middelhavet var keramik stadig udbredt og er handlet over mellemlange afstande af handelsnetvaerk og ikke kun lokalt 84 De forskellige germanske stater i vesten havde alle monter der imiterede de romerske og byzantinske monter Guld blev fortsat anvendt til monter til slutningen af 600 tallet hvor det blev erstattet af solv Den grundlaeggende frankiske solvmont var denarius eller denier mens angelsaksernes version hed penny Fra disse omrader spredte denieren eller pennyen sig til resten af Europa i 600 til 900 tallet Der blev ikke slaet Kobber eller bronzemonter og ejheller monter i guld bortset fra i Sydeuropa Der blev ikke slaet solvmonter i forskellig enhed idet det var solvvaegten der var afgorende for vaerdien 85 Kirke og klostervaesen Rediger En illustration fra 1000 tallet af Gregor den Store der dikterer til en sekretaer Kristendommen var en stor forenende faktor mellem Ost og Vesteuropa for den arabiske erobring men erobringen af Nordafrika splittede de maritime forbindelser til disse omrader Den byzantinske kirke afveg i hojere grad i sprog praksis og liturgi Den ostlige kirke brugte graesk i stedet for det vestlige latin teologiske og politiske forskelle opstod og mod begyndelsen af 700 tallet var uenigheder som den byzantinske billedstrid praesters aegteskab og statskontrol over kirke blevet sa store at de kulturelle og religiose forskelle var storre end lighederne 86 Det formelle brud kaldet det store skisme kom i 1054 da paven og patriarkatet af Konstantinopel kom i strid om det pavelige overherredomme og ekskommunikerede hinanden hvilket ledte til at kristendommen blev opdelt i to den vestlige gren kaldet romerskkatolske kirke og den ostlige gren kaldet den ostortodokse kirke 87 Den eklastiske struktur fra Romerriget overlevede bevaegelserne og invasionerne stort set intakt i vesten men pavedommet blev fik en mindre vigtig rolle og fa vestlige biskopper vendte sig mod biskoppen i Roms rad for religiost eller politisk lederskab Mange af paverne for 750 var mere optaget af Byzans affaerer end ostlige teologiske kontroverser Pave Gregor 1 s pave 590 604 register eller arkiv med kopier af breve er bevaret og af de mere end 850 breve sa omhandler langt storstedelen emner i Italien eller Konstantinopel Den eneste del af Vesteuropa hvor pavedommet havde indflydelse var Storbritannien hvor Gregor havde sendt den Gregorerske mission i 597 for at omvende angelsakserne til kristendommen 88 Den irske mission var primaert aktiv i Vesteuropa mellem 400 og 600 tallet hvor de forst tog til England og Skotland og derefter videre til kontinentet Under munke som Columba dod 597 og Columbanus dod 615 grundlagde de klostre underviste i latin og graesk og nedskrev sekulaere og religiose vaerker 89 Under den tidlige middelalder oplevede befolkningen udbredelsen af klostrene i vesten Klostervaesnets form blev afgjort af traditioner og ideer der stammede fra Orkenfaedrene i Egypten og Syrien De fleste europaeiske klostre var af en type der fokuserede pa samfundets oplevelse af det spirituelle liv kaldet kenobitisme hvor Pachomios dod 348 var den store pioner i 300 tallet Klostrenes idealer spredte sig fra Egypten til Vesteuropa i 400 og 500 tallet via hagiografisk litteratur som bl a Antonius liv 90 Benedikt af Nurcia dod 547 skrev Benedikts Regel for det vestlige klostervaesen i begyndelsen af 500 tallet der detaljeret beskrev det administrative og spirituelle ansvar som munkesamfundet havde 91 Munkene og klostrene havde en stor effekt pa det religiose og politiske liv i den tidlige middelalder og i forskellige tilfaelde fungerede de som en fond eller jordholder for magtfulde familier centre for propaganda eller kongelig stotte til nyerobrede omrader og som base for missionering 92 De var den primaere og nogle gange eneste institution med uddannelse og laesefaerdigheder i et omrade Mange af de bevarede manuskripter pa latin af klassiske vaerker blev kopieret i klostrene i den tidlige middelalder 93 Munke blev ogsa forfattere til nye vaerker inklusive historie teologi og andre emner som blev nedskrevet af personer som Beda dod 735 en munk fra Nordengland som skrev i slutnigen af 600 tallet og begyndelsen af 700 tallet 94 Karolingerigets Europa Rediger Uddybende artikler Franken og Karolingerne Kort der viser Frankens magt fra 481 til 814 Det Frankiske Kongerige i det nordlige Gallien blev opdelt i flere kongeriger kaldet Austrasien Neustrien og Burgund i lobet af 500 og 600 tallet som alle blev hersket af Merovinger som afstammede fra Clovis 600 tallet var en tumultarisk periode med krige mellem Austrasien og Neustrien 95 Disse krige blev udnyttet af Pipin dod 640 Major Domus for Austrasien som blev magten bag landets trone Senere medlemmer af hans familie arvede hans rolle og fungerede som radgivere og regenter En af hans efterkommere Charles Martel dod 741 vandt slaget ved Poitiers i 732 der stoppede muslimernes fremmarch over Pyrenaeerne 96 J Storbritannien var opdelt i flere sma stater der blev domineret af kongerigerne Northumbria Mercia Wessex og East Anglia som var efterkommere af folk fra den angelsaksiske invasion Mindre kongeriger i nutidens Wales og Skotland var stadig under de oprindelige bretonere og piktere 98 Irland var opdelt i endnu mindre politiske enheder normalt kendt som stammeriger under kongers kontrol Der var muligvis op mod 150 lokale konger i Irland af forskellig betydning 99 Karolingerne der var efterkommere af Karl Martell overtog kontrollen af kongerigerne Austrasien og Neustrasien under et kup i 753 ledet af Pipin 3 regerede 752 768 En samtidig kronike haevder at Pipin sogte og fik autoritet til sit kup fra Pave Stefan 2 pave 752 757 Ved hans dod i 768 overgik kongeriget til hans to sonner Karl regerede 768 814 og Karloman regerede 768 771 Da Karloman dode af naturlige arsager blev Karl forhindret i at overtage tronen af Karlomans unge son der indsatte sig selv som konge og forenede Austrasien og Neustrien Karl der er mere kendt som Karl den Store pabegyndte en systematisk udvidelse i 774 der forenede en stor del af Europa og han endte med at kontrollere et omrade der daekkede det moderne Frankrig Norditalien og Sachsen I krigene som fortsatte ind i 800 tallet belonnede han sine allierede med krigsbytte og landomrader 100 I 774 besejrede Karl den Store langobarderne i Lombardiet Det afvaergede truslen om deres invasion af pavedommet og pabegyndte Kirkestaten 101 K Karl den Stores paladskapel i Aachen faerdiggjort i 805 103 Kroningen af Karl den Store som kejser juledag ar 800 bliver betragtet som en vendepunkt i middelalderen der markerer vendepunktet for det Vestromerske Rige siden den nye kejser herskede over en stor del af det omrade som tidligere var kontrolleret af de vestlige kejsere 104 Det markerer ogsa en aendring i Karl den Stores forhold til det Byzantinske Rige da kejsertitlen viste karolingernes ligevaerd med den byzantinske stat 105 Der var flere forskelle mellem det nyeetablerede Karolingske Rige og bade det gamle Vestromerske Rige og det efterfolgende Byzantinske Rige Frankens landomrader havde kun fa mindre byer Storstedelen af indbyggerne var bonder der boede pa sma garde Der foregik kun lidt handel og meget af det var med De Britiske Oer og Skandinavien og ikke med det gamle Vestromerske Rige der havde handelsnetvaerk centreret om Middelhavet 104 Riget blev administreret af et omrejsende hof der rejste med kejseren samt omkring 300 officielle embedsfolk grever som administrerede de forskellige grevskaber som riget var delt i Praester og biskopper var embedsmaend som de kejserlige embedsmaend missi dominici som var omrejsende inspektorer og problemlosere 106 Karolingisk renaessance Rediger Uddybende artikel Karolingisk renaessance Karl den Stores hof i Aachen var centrum for den kulturelle opblomstring som nogle gange kaldes den karolingiske renaessance Litteraturen trivedes og det samme gjorde kunst arkitektur jura og liturgiske og skriftstudier Den engelske munk Alcuin dod 804 blev inviteret til Aachen og medbragte uddannelse som var tilgaengelig i klostrene i Northumbria Karl den Stores kancelli eller skrivekontor brugte den skrift som i dag kaldes karolingisk minuskel L Det tillod en almindelig skrivestil der udviklede kommunikationen over store dele af Europa Karl den Store betalte for aendringer i den kristne liturgi der palagde en romersk kirketjeneste i hans riger og gregoriansk sang i liturgisk musik til kirkerne En vigtig aktivitet for de laerde i denne periode var at kopiere rette og formidle de grundlaeggende religiose tekster og sekulaere emner med malet om laering og uddannelse Der blev skrevet nye vaerker om religiose emner og laereboger 108 Lingvistikere fra denne periode aendrede det latinske sprog og gik fra klassisk latin som var brugt i Romerriget over til en mere fleksibel form som bedre modte behovene fra kirken og regeringen Under Karl den Stores regeringstid aendrede sproget sig sa meget fra klassisk latin at det blev kaldt middelalderlatin 109 Det Karolingiske Riges undergang Rediger Uddybende artikler Det tysk romerske Rige og Vikingetiden De territoriale omrader i det Karolingiske Rige i 843 855 og 870 Karl den Store planlagde at fortsaette den frankiske tradition med at opdele sit kongerige imellem alle sine arvinger Men han kunne ikke da kun en son Ludvig den Fromme regerede 814 840 var i live i 813 Umiddelbart inden Karl den Store dode i 814 kronede han Ludvig som sin efterfolger Hans 26 ars regeringstid medforte flere opdelinger af riget mellem hans sonner Borgerkrigen i 829 mellem de forskellige alliancer mellem far og sonner gjaldt kontrollen over de forskellige dele Til slut anerkendte Ludvig sin aeldste son Lothar 1 dod 855 som kejser og gav ham Italien Ludvig opdelte resten af riget mellem Lothar og Karl den Skaldede dod 877 sin yngste son Lothar fik Ostfranken med begge sider af Rhinen og ostover Det gav Karl Vestfranken og et rige mod den vestlige side af Rhinlandet og Alperne Ludvig den Tyske dod 876 den mellemste son der havde gjort opror mod sin fader til det sidste fik lov at beholde Bayern som lant land af sin aeldre bror Opdelingen blev omstridt Pepin 2 dod efter 864 kejserens barnebarn gjorde opror om Aquitaine mens Ludvig den Tyske forsogte at annektere hele Ostfranken Ludvig den Fromme dode i 840 mens riget stadig var i kaos 110 En tre ar lang borgerkrig fulgte efter hans dod Ved Traktaten i Verdun 843 blev der etableret et kongerige mellem floderne Rhinen og Rhone til Lothar som han kunne have sammen med sit land i Italien og hans kejsertitel blev anerkendt Ludvig den Tyske fik kontrol over Bayern og den ostlige del af nutidens Tyskland Karl den Skaldede fik Vestfranken der bestod af storstedelen af nutidens Frankrig 110 Karl den Stores borneborn og oldeborn opdelte deres kongeriger mellem deres arvinger Det endte al intern sammenhaeng 111 M I 987 fortsatte det karolingiske dynasti i de vestlige landomrader med kroningen af Hugo Capet regerede 987 996 som konge N O I de ostlige dele af riget var dynastiet forsvundet i 911 da Ludvig Barnet dode 114 og man i stedet valgte Konrad 1 regerede 911 918 som ikke var i familie med forgaengeren 115 Det Karolingiske Riges undergang blev ledsaget af invasioner migrationer og fjendtlige plyndringer Langs Atlanterhavet og de nordlige kyster haergede vikingerne som ogsa havde plyndret de Britiske Oer og havde bosat sig der og pa Island I 911 fik vikingehovdingen Rollo dod ca 931 lov til at bosaette sig i Normandiet af den frankiske kong Karl den Enfoldige regerede 898 922 116 P Den ostlige del af de frankiske kongeriger saerligt i Tyskland og Italien var under stadige angreb fra Ungarn til ungarernes nederlag under lechfeldslaget i 955 118 Abbasidsdynastiets undergang betod at den islamiske verden blev opdelt i mindre politiske stater hvoraf nogle begyndte at ekspandere ind i Italien pa Sicilien samt over Pyrenaeerne ind i de sydlige dele af de frankiske kongeriger 119 Nye kongeriger og byzantinsk genopblomstring Rediger Uddybende artikler Byzantinske Rige under det makedonske dynasti Byzantinske Rige under det isaurianske dynasti Forste bulgarske rige Kristendommens indforesel i Bulgarien Kongeriget Tyskland Kristendommens indforelse i Norden og Kristendommens indforelse i Kijevriget Europa i ar 814 Lokale konger gjorde en indsats for at bekaempe de invaderende styrker hvilket ledte til nye politiske enheder I Angelsaksisk England fik Alfred den Store regerede 871 899 en aftale med de invaderende vikinger i slutningen af 800 tallet hvilket resulterede i danske bosaettelser i Northumbria Mercia og dele af East Anglia 120 Mod modten af 900 tallet havde Alfreds efterfolgere erobret Northumbira og genoprettet den engelske kontrol over det mest af det sydlige Storbritannien 121 I det nordlige Storbritannien forenede Kenneth MacAlpin dod ca 860 pikterne og skotterne i Kongeriget Alba 122 I begyndelsen af 900 tallet var det Liudolfingerne blevet etableret i Tyskland og det var engageret i at fordrive ungarerne Denne indsats kulminerede i 962 med kroningen af Otto den Store regerede 936 973 som Tysk romersk kejser 123 I 972 sikrede han anerkendelse af sin titel fra det Byzantinske Rige hvilket blev beseglet med hans sons Otto 2 regerede 967 983 aegteskab med Theophanu dod 991 der var datter af den tidligere byzantinske kejser Romanos 2 regede 959 963 124 Mod slutningen af 900 tallet var Italien blevet inddraget i den ottonianske sfaere efter en periode med ustabilitet 125 Otto 3 regerede 996 1002 brugte meget af den sene del af hans regeringstid i kongeriget 126 Kongeriget Vestfranken var blevet mere opdelt og selvom kongerne formelt regerede sa la en stor del af den politiske magt hos lokale herremaend 127 Missionering i Skandinavien i 800 og 900 tallet hjalp med at styrke kongeriger som Danmark Norge og Sverige som fik magt og landomrader Nogle konger konverterede til kristendommen men ikke alle for efter 1000 og skandinaverne ekspanderede og koloniserede i Europa Udover bosaettelser i Irland England og Normandiet forgik der bosaettelser i det der blev Kijevriget og Island Svenske handelsfolk og plyndringsmaend rejste op af de russiske floder og forsogte sagar at erobre Konstantinopel i 860 og 970 128 Det kristne Spanien der oprindeligt var fordrevet til en lille del af den Iberiske Halvo mod nord udvidede langsom mod syd i 800 og 900 tallet og etablerede Kongeriget Asturien og Kongeriget Leon 129 Elfenbensplade der afbilder kristus der modtager en kirke fra Otto 1 fra 900 tallet I Osteuropa genoplivede det Byzantinske Rige dets medgang under kejser Basileios 1 regerede 867 886 og hans efterfolgere Leo 4 regerede 886 912 og Konstantin 7 regerede 913 959 medlemmer af det makedonske dynasti Handelen genopblomstrede og kejserne styrede udbredelsen af en ensartet administration i alle provinserne Militaeret blev reorganiseret hvilket gjorde det muligt for kejserne Johannes 1 regerede 969 976 og Basileios 1 regerede 976 1025 at udvide rigets graenser til alle sider Det kejserlige hof var centrum for en genoplivning af den klassiske laering en proces der blev kendt som makedonsk renaessance Forfattere som John Geometres fl i starten af 900 tallet skrev hymner digte og andre vaerker 130 Den missionaere indsats resulterede i at moravianere bulgarer folk fra Bohmen polakker ungarere og slavere der boede i Kijevriget blev kristnet Disse konverteringer bidrog til grundlaeggelsen af politiske stater i de landomrader hvor disse befolkningsgrupper boede Stormahren Bulgarien Bohmen Polen Ungarn og Kijevriget 131 Bulgarien der var blevet grundlagt omkring 680 naede pa sit hojdepunkt et omrade der gik fra Budapest til Sortehavet og fra floden Dnepr til Adriaterhavet 132 I 1018 overgav de sidste bulgarske adelige sig til det Byzantinske Rige 133 Kunst og arkitektur Rediger Uddybende artikler Middelalderlig kunst og Middelalderlig arkitektur En side fra Book of Kells et illumineret manuskript skrevet pa De Britiske Oer i slutningen af 700 eller begyndelsen af 800 tallet 134 Der var kun fa storre stenbygninger mellem Konstantins basilikaer i 300 tallet og 700 tallet men mange mindre fra 400 og 500 tallet I begyndelsen af 700 tallet genoplivede det Karolingiske Rige basilika arkitekturen 135 Et af kendetegnene ved basilikaerne var brugen af transept 136 eller arme i en kors formet bygning som gar vinkelret pa skibet 137 Andre kendetegn ved den religiose arkitektur var kryds og monumentale indgangspartier normalt mod vest 138 Karolingisk kunst blev skabt til hoffet og de klostre og kirker som de stottede Den var praeget af forsoget pa at genskabe romersk og byzantinsk kunsts stolthed og klassicisme men var ogsa pavirket af insulaer kunst fra de Britiske Oer Den integrerede energien fra irsk keltisk og angelsaksisk kunsts ornamenter med Middelhavsomradets former som bogen og etablerede meget af det som var kendetegnende for resten af middelalderen Overlevende religiose vaerker fra den tidlige middelalder er hovedsageligt illuminerede manuskripter og udskarne elfenben der oprindeligt var fremstillet til metalgenstande som siden er omsmeltet 139 140 Genstande i aedelmetal var de mest prestigefyldte kunstgenstande men alle er gaet tabt bortset fra nogle fa kors som Lotharkorset adskillige relikvier arkaeologiske fund som den angelsaksiske begravelse ved Sutton Hoo og depotfundene Gourdonskatten fra merovingiansk Frankrig Guarrazarskatten fra visigotisk Spanien og Nagyszentmiklosskatten fra det byzantinske omrade Der er bevaret flere store brocher og fibulaer eller ringfibler som tilsyneladende har vaeret en vigtig del af elitens personlige udsmykning Fx Tara brochen 141 Rigt dekorerede boger var hovedsageligt evangelier og de er bevaret i stort tal Fx den irske Book of Kells Lindisfarne evangelierne og den kejserlige tyske Codex Aureus von St Emmeram der er en af de fa i sit originale klenodiebind i guld med juveler 142 Karl den Stores hof synes at have vaeret ansvarlig for indforelsen af den figurative monumentale skulptur i kristen kunst 143 og mod slutningen af perioden var legemstore figurer som Gero korset i Koln almindelige i vigtige kirker 144 Militaer og teknologisk udvikling Rediger I det senromerske rige var den vigtigste militaere udvikling forsog pa at etablere et effektivt kavaleri og den fortsat udvikling af hojt specialiserede soldater Etableringen af den tungt pansrede katafraktsoldat som kavaleri var en vigtig enhed i 400 tallets romerske haer Forskellige invaderende stammer sammensatte deres militaer pa forskellig made Angelsakserne i Storbritannien var en primaer infanterienhed Vandalerne og visigoterne havde en stor del kavaleri i deres haere 145 I den tidlige periode med invasioner var stigbojlen ikke brugt til krigsforelse Det gav kavaleriet begraenset anvendelse primaert som choktropper da rytterne ikke kunne laegge fuld vaegt i deres stod og slag fordi de ikke sad godt nok pa hesten 146 Den storste aendring i militaerteknologien i invasionsperioden var at hunnerne indforte kompositbuen der var den tidligere langbue overlegen 147 En anden udvikling var udbredelsen af langsvaerd 148 skaelpanser og senere lamelrustning 149 Vigtigheden af infanteri og let kavaleri aftog i begyndelsen af det Karolingiske Rige mens specialtraenet tungt rytteri blev mere udbredt Anvendelsen af vaernepligt blandt den frie del af befolkningen blev mindre i samme periode 150 Selvom en stor del af da karolingiske haere var rytteri sa var en stor andel i den tidlige periode tilsyneladende beredent infanteri frem for egentligt kavaleri 151 En undtagelse var angelsaksiske England hvor haerene stadig bestod af vaernepligtige kendt som en fyrd som blev ledet af overklassen 152 Inden for militaerteknologi var en aendring at armbrosten vendte tilbage Den havde vaeret kendt i Romerriget og begyndte at optraede som vaben pa de europaeiske slagmarker i slutningen af den tidlige middelalder 153 En anden aendring var stigbojlen der gjorde kavaleriet mere effektivt En teknologisk udvikling som ikke bare blev brugt af militaeret var hesteskoen som gjorde det muligt at anvende heste i klippeterraen og pa is 154 Hojmiddelalderen Rediger Uddybende artikel Hojmiddelalderen Samfund og okonomi Rediger Illumination fra Frankrig af de tre klasser i middelalderens samfund de der bad gejstligheden de som kaempede ridderne og de som arbejdede bonderne 155 Forholdet mellem klasserne blev styret af feudalisme og godssystemet 156 Li Livres dou Sante 13th century Hojmiddelalderen var en periode med enorm befolkningsudvikling Det antages at Europas befolkning voksede fra 35 til 80 mio fra omkring ar 1000 til ar 1347 Bedre landbrugsformer nedgang i slaveri varmere klima og fravaeret af store invasioner har sandsynligvis vaeret medvirkende arsager 157 158 Op mod 90 af befolkningen var bonder der boede pa landet Mange boede ikke laengere pa isolerede garde men var derimod samlet i sma samfund normalt tilknyttet en herregard eller en landsby 158 Disse bonder var ofte underlagt adelige herremaend og de betalte dem leje og andre services i et system kaldet godssystemet Der var stadig fa frie bonder i denne periode 159 og der var flere i Sydeuropa end i Nordeuropa Skovrydning for landbruget og for at tilskynde bonder til at bosaette sig pa ryddet skovareal bidrog ogsa til befolkningstilvaeksten 160 Andre dele af samfundet var adelstanden gejstligheden og borgerne Adelen bade adelige og ridderne udnyttede herregardene og bonderne selvom de ikke ejede jorden men fik tildelt rettighederne til indkomsten fra herregarden eller andre landsomrader gennem feudalsystemet I 1000 og 1100 tallet blev disse omrader eller len betragtet som arvelige og de fleste steder var det ikke laengere muligt at opdele landomraderne imellem alle arvingerne som i den tidlige middelalder I stedet gik de fleste len og landomrader til den aeldste son 161 Q Adelens dominans var bygget pa kontrol over landet deres militaertjeneste som tungt kavaleri kontrol over borge og forskellig immunitet og undtagelser fra skatter og andre pabud R Borge der var bygget af trae og senere i sten kom til i 800 og 900 tallet som svar pa tidens uroligheder og de gav beskyttelse mod invasioner og gav herremaendene mulighed for at forsvare sig mod rivaler Kontrol over borge gav ogsa mulighed for at adelen kunne modsige kongen eller andre herremaend 163 Adelen var lagdelt kongerne og de fornemste adelige kontrollerede mange bonder store landomrader og i mange tilfaelde ogsa andre adelige Under dem var den lavere adel der havde autoritet over mindre landomrader og faerre personer Ridderne var lavest i dette system de kontrollerede ikke noget land og de skulle tjene adelsfolk der rangerede over dem 164 S Gejstligheden var opdelt i to sekulaer gejstlighed som levede ude i verden regulaere gejstlighed som levede under religiost styre og som typisk var munke 166 I hele perioden var munke en meget lille del af hele befolkningen som regel under 1 167 De fleste i den regulaere gejstlighed kom fra adelen der var den samme klasse som tjente som rekruteringsmateriale til de hojere niveau i den sekulaere gejstlighed I sognene kom praesterne ofte fra bondeklassen 168 Borgere var i en lidt usaedvanlig situation idet de ikke passede ind i den traditionelle tredelte opdeling af samfundet i adelige gejstlighed og bonder I lobet af 1100 og 1200 tallet udvidede borgeres rang sig i takt med at byerne voksede sig storre og nye urbane omrader opstod 169 I hele middelalderen var andelen af befolkningen som boede i byerne aldrig mere end 10 170 Illustration fra 1200 tallet af en jode med den spidse jodehat og en den kristne Petrus Alphonsi der debatterer Joderne spredte sig over Europa Der blev etableret samfund i Tyskland og England i 1000 og 1100 tallet men i Spanien hvor de laenge havde boet under muslimerne kom under kristent styre og de blev udsat for stigende pres for at konvertere til kristendommen 77 De fleste joder var i byerne da de ikke havde lov til at eje land eller vaere bonder 171 T Udover joderne var der andre ikke kristne i udkanten af Europa hedenske slavere i Osteuropa og muslimer i Sydeuropa 172 Kvinder i middelalderen var officielt underlagt en mand hvad enten det var deres far mand eller formynder Enker havde vaesentlig mere kontrol over deres liv men var stadig begraenset ved lov Kvindernes arbejde bestod generelt i hushold og andre opgaver i hjemmet Bondekoner var som regel ansvarlige for husholdningen passe born og for haven og husdyr taet ved hjemmet De kunne supplere indkomsten ved at spinde eller brygge ol De hjalp til med hosten 173 Kvinder i byen var ansvarlige for husholdningen men kunne ogsa vaere engageret i handel efter land og efter periode 174 Adelskvinder var ansvarlige for husholdningen og det forventedes at de drev herregarden hvis deres mand eller mandlige familiemedlem var ude at rejse De var som regel ikke med i opgaver der berorte militaeret eller regeringen Inden for kirken kunne de blive nonner eller abedisser da de ikke kunne blive praester 173 I Central Norditalien og i Flandern voksede flere byer sig sa store og rige at de fik en grad af selvstyre Det stimulerede den okonomiske vaekst og skabte miljo for nye typer handelsforeninger Kommercielle byer langs Ostersoens kyster gik ind i et samarbejde kaldet Hansaen og de italienske maritime republikker som Venedo Genova og Pisa udvidede deres handel i Middelhavet U Store handelsmarkeder blev etableret og blomstrede i Nordfrankrig i denne periode Det gjorde det muligt for italienske og tyske kobmaend at handle med hinanden og med franske kobmaend 176 I slutningen af 1200 tallet blev der fundet nyt land og nye sejlruter til Fjernosten som beskrevet i Marco Polos Rejser skrevet af en af de handelsfarende Marco Polo dod 1324 177 Udover nye handelsmuligheder gjorde forbedringer i landbruget og teknologien at man kunne forbedre udbyttet fra afgroderne sa handelsnetvaerkene kunne udvides 178 Den ogede handel bragte nye mader at behandle penge pa til Europa og guldmonter blev slaet forst i Italien og senere i Frankrig for at sprede sig til andre lande i Europa Nye former for handelskontrakter opstod Det gav kobmaendene mulighed for at dele risikoen ved nye handelseventyr Bogholderiet blev ogsa forbedret bl a som folge af indforelsen af dobbelt bogholderi akkreditiver opstod ogsa og gjorde overforslen af penge nemmere 179 Statsmagtens ogede indflydelse Rediger Uddybende artikler England i middelalderen Frankrig i middelalderen Tyskland i middelalderen Italien i middelalderen Skotland i middelalderen Spanien i middelalderen og Polen i middelalderen Europa og Middelhavet i 1190 Hojmiddelalderen var den periode hvor de moderne nationer i vesten blev etableret Kongerne i Frankrig England og Spanien konsoliderede deres magt og etablerede stabile regeringsinstitutioner 180 Nye kongeriger som Ungarn og Polen efter deres konvertering til kristendommen blev centraleuopaeiske magter 181 Magyarer ungarere havde bosat sig i Ungarn omkring ar 900 under kong Arpad dod ca 907 efter en serie invasioner i 800 tallet 182 Pavedommet der laenge var forbundet med en ideologi om uafhaengighed fra sekulaere konger fremsatte for forste gang deres verdslige magt og myndighed over hele den kristne verden det pavelige monarki naede sit hojdepunkt i begyndelsen af 1200 tallet under Innocent 3 pave 1198 1216 183 De nordiske korstog og udvidelsen af kristne kongeriger og militaerordner ind i tidligere hedenske omrader Ostersoregionen og Finland bragte tvungen assimilering til mange indfodte i europaeisk kultur 184 I den tidlige del af hojmiddelalderen blev Tyskland regeret af det ottonianske dynasti som kaempede med at fa kontrol over de magtfulde hertuger der herskede over stamhertugdommerne der gik tilbage til folkevandringstiden I 1204 blev de erstattet af det salianske dynasti som havde et opgor med pavestolen under kejser Henrik 4 regerede 1084 1105 over kirkens udnaevnelser som en del af investiturstriden 185 Hans efterfolgere fortsatte striden mod pavestolen samt mod den tyske adel En periode med ustabilitet fulgte efter kejser Henrik 5 s dod regerede 1111 25 da han ikke efterlod sig nogle arvinger indtil Frederik 1 Barbarossa regerede 1155 90 overtog kejsertronen 186 Selvom han herskede effektivt sa forblev de grundlaeggende problemer og hans efterfolgere havde fortsat problemer ind i 1200 tallet 187 Barbarossas barnebarn Frederick 2 regerede 1220 1250 der ogsa var arving til Siciliens trone igennem sin moder havde gentagne sammenstod med pavestolen Hans hof var beromt for dets laerde og han blev ofte beskyldt for kaetteri 188 Han og hans efterfolgere havde mange problemer inklusive mongolernes invasion af Europa i midten af 1200 tallet Mongolerne splittede forst Kijevrigets hertudommer og derefter invaderede de Osteruopa i 1241 1259 og 1287 189 Bayeuxtapetet detalje der viser Vilhelm Erobreren midten hans halvbrodre Robert greve af Mortain th og Odo biskop af Bayeux i Hertugdommet Normandiet tv Under Huset Capet begyndte det franske monarki langsomt at udvide sin autoritet over adelen med udgangspunkt i Ile de France for at udove mere kontrol over landet i 1000 og 1100 tallet 190 De stod overfor en magtfuld rival i hertugerne af Normandiet der i 1066 under Vilhelm Erobreren hertug 1035 1087 erobrede England regerede 1066 87 og skabte et imperium der strakte sig over kanalen og som i forskellige former overlevede resten af middelalderen 191 192 Normannerne bosatte sig ogsa pa Sicilien og Syditalien da Robert Guiscard dod 1085 gik i land her i 1059 og etablerede et hertugdomme der senere blev til Kongeriget Sicilien 193 Under Henrik 2 s regerede 1154 89 huset Angevin og hans son Richard 1 regerede 1189 99 regerede Englands konger over England og store dele af Frankrig 194 V hvilket blev bragt ind i familien igennem Henrik 2 s aegteskab med Eleanor af Aquitaine dod 1204 der var arving til en stor del af Sydfrankrig 196 W Richards yngre bror John regerede 1199 1216 mistede Normandiet og resten af de nordfranske besiddelser i 1204 til den franske kong Philip 2 Augustus regereede 1180 1223 Dette ledte til utilfredshed blandt den engelske adel Johns overdrevne beskatning i forsog pa at betale for at generobre Normandiet ledte i 1215 til Magna Carta der bekraeftede den frie mands rettigheder og privilegier i England Under Henrik 3 regerede 1216 72 Johns son blev der gjort yderligere indrommelser overfor adelen og den kongelige magt blev endnu mindre 197 Det franske monarki fortsatte med at tage land fra adelen i slutningen af 1100 og 1200 tallet og bragte flere territorier i kongeriget under kongens personlige magt og centraliserede den kongelige administration 198 Under Louis 9 regerede 1226 70 steg den kongelige prestige yderligere da han fungerede som talsmand for det meste af Europa 199 X Pa den Iberiske Halvo begyndte de kristne stater der havde vaeret begraenset til den nordvestlige del af halvoen at skubbe tilbage mod de islamiske stater i syd i en periode kaldet Reconquista 201 Omkring ar 1150 var det kristne nord smeltet sammen til fem storre kongeriger Leon Castilien Aragonien Navarre og Portugal 202 Sydiberien var fortsat under islamisk styre i forste omgang under Cordoba kalifatet som gik i oplosning i 1031 og blev til et skiftende antal mindre stater kaldet taifaer 201 som kaempede med de kristne indtil Almohad kalifatet reetablerede en centralmagt over det sydlige Iberien i 1170 erne 203 Kristne styrker avancerede igen i begyndelsen af 1200 tallet hvilket kulminerede i generobringen af Sevilla i 1248 204 Korstogene Rediger Uddybende artikler Korstog Reconquista og Nordiske korstog Krak des Chevaliers blev bygget under korstogene til Johanniterordenen 205 I 1000 tallet overtog seldsjukker dynastiet meget af Mellemosten de besatte Persien i 1040 erne Armenien i 1060 erne og Jerusalem i 1070 I 1071 besejrede den tyrkiske haer den byzantinske haer under slaget ved Manzikert og de tog den byzantinske kejser Romanus 4 regerede 1068 71 til fange Tyrkerne kunne herefter invadere Lilleasien hvilket var et hardt slag for Det Byzantinske Rige idet tyrkerne erobrede en stor del af befolkningen og de vigtigste okonomiske regioner Selvom Det Byzantinske Rige regrupperede og til en hvis grad kom sig sa fik de aldrig samme kontrol over Lilleasien og matte ofte vaere i defensiv Tyrkerne havde dog ogsa problemer de mistede kontrollen over Jerusalem til Fatamid kalifatet fra Egypten og de led under en raekke interne borgerkrige 206 Byzantinerne stod ogsa overfor det genoplivede Bulgarien der i slutningen af 1100 tallet og 1200 tallet spredte sig over Balkan 207 Formalet med korstogene var at erobre Jerusalem fra muslimerne Det forste korstog blev igangsat af Pave Urban 2 pave 1088 99 under Clermont kancelliet i 1095 som svar pa den byzantinske kejser Alexios 1 Komnenos regerede 1081 1118 bon om hjaelp mod de invaderende muslimer Urban lovede aflad til enhver der deltog Titusindevis af personer fra alle samfundsklasser blev mobiliseret over hele Europa og de erobrede Jerusalem i 1099 208 Under korstogene blev der udfort pogrommer mod lokale joder der ofte foregik nar korsfarerne forlod deres hjemland for at drage mod ost Disse var isaer brutale under det forste korstog 77 hvor jodiske samfund i Koln Mainz og Worms blev odelagt og andre samfund i byer mellem floderne Seinen og Rhinen ogsa oplevede odelaeggelser 209 En anden folgevirkning af korstogene var grundlaeggelsen af en ny klostertype de militaere ordener tempelridderne og johanniterordenen som forenede klosterlivet med militaertjeneste 210 Korstogene konsoliderede deres erobringer i korsfarerstater I 1100 og 1200 tallet var der en serie konflikter mellem disse stater og de omkringliggende islamiske stater Appeller fra disse stater til pavestolen ledte til yderligere korstog 208 sasom det tredje korstog der blev udfort for at generobre Jerusalem som var blevet erobret af Saladin dod 1193 i 1187 211 Y I 1203 blev det fjerde korstog omdirigeret fra Det Hellige Land til Konstantinopel og de erobrede byen i 1204 hvor de etablerede Det Latinske Kejserrige 213 og svaekkede Det Byzantinske Rige meget Byzantinerne generobrede byen i 1261 men fik aldrig deres tidligere styrke tilbage 214 I 1291 var alle korsfarerstaterne blevet erobret selvom Kongeriget Jerusalem overlevede pa Cypern i flere ar efter 215 Paverne indkaldte til korstog der skulle forega andre steder end i Det Hellige Land i Spanien Sydfrankrig og langs Ostersoens kyster 208 De spanske korstog blev en del af Reconquista af Spanien fra muslimerne Selvom tempelridderne og johanniterordenen tog del i de spanske korstog blev der ogsa etableret lignende spanske religiose ordener hvoraf de fleste blevet en del af de to storste ordener Calatravaordenen og Santiago ordenen ved starten af 1100 tallet 216 Nordeuropa var uden for kristen indflydelse indtil 1000 tallet og flere steder blev genstand for de nordiske korstog i 1100 til 1300 tallet Disse korstog blev ogsa grundlaget for nye militaere ordener som Svaerdbroderordenen En anden orden Den Tyske Orden som egentligt var grundlagt i en korsfarerstat fokuserede hovedsageligt sin aktivitet i Ostersoomradet efter 1225 og i 1309 flyttede man hovedkvarteret til Ordensborgen Malbork i Preussen 217 Intellektuelt liv Rediger Uddybende artikler Renaessancen i 1100 tallet Middelalderlig filosofi Middelalderlig litteratur Middelalderlig poesi og Middelalderlig medicin I 1000 tallet forte udviklingen i filosofi og teologi til oget intellektuel aktivitet Der var debat mellem realister og nominalister over konceptet universel Filosofisk debat blev stimuleret af genopdagelsen af Aristoteles og hans vaegt pa emperisme og rationalisme Laerde som Peter Abelard dod 1142 og Peter Lombard dod 1164 indforte logikken i teologi I slutningen af 1000 tallet og begyndelsen af 1200 tallet blev katedralskoler udbredt i Vesteuropa Det signalerede et skift fra klostrenes laering til at viden og uddannelse foregik ved katedraler og i byer 218 Katedralskolerne blev senere erstattet af universiteter der blev etableret i de storste europaeiske byer 219 Filosofi og teologi fusionerede i skolastik der var et forsog fra de laerde i 1100 og 1200 tallet pa at forene de vigtigste tekster primaert Aristoteles og biblen Denne bevaegelse forsogte at anvende en systematisk tilgang til sandhed og fornuft 220 og det kulminerede i Thomas Aquinas dod 1274 tanker og hans vaerk Summa Theologica eller Opsummering af Teologi 221 En laerd fra middelalderen der laver praecise opmalinger i et manuskript fra 1300 tallet Ridderlighed og den hoviske kaerligheds ethosb udviklede sig ved hoffet blandt de kongelige og adelige Det blev udtrykt i hverdagsprog frem for pa latin og det blev beskrevet i digte historier legender og populaere sange der blev spredt af troubadourer og omrejsende musikere Ofte var historierne skrevet ned i chansons de geste eller sange om store gerninger som Rolandskvadet eller Hildebrands Sang 222 Der blev ogsa skrevet sekulaere og religiose historier 223 Geoffrey af Monmouth dod ca 1155 forfattede Historia Regum Britanniae der er en samling historier og legender om Kong Arthur 224 Andre vaerker var abenlyst historiske som Otto von Freisings dod 1158 Gesta Friderici Imperatoris der beskriver kejser Frederick Barbarossas genringer eller William af Malmesburys dod ca 1143 Gesta Regum om Englands konger 223 Juridiske studier udviklede sig i 1100 tallet Bade sekulaer lov og kanonlov eller eklastisk lov blev studeret i hojmiddelalderen Sekulaer lov eller romerret udviklede sig meget ved opdagelsen af Corpus Juris Civilis i 1000 tallet og omkring ar 1100 blev der undervist i romerret pa universitetet i Bologna Det ledte til nedskrivningen og standardiseringen af juridiske retningslinjer over hele Vesteuropa Kanonisk lov blev ogsa studeret og omkring ar 1140 nedskrev munken Gratian der var laerer i Bologna et vaerk om kanonlov Decretum som blev et standardvaerk pa omradet 225 Blandt resultaterne af den graeske og islamiske indflydelse i tiden var overgangen fra romertal til talsystemet decimal positionstalsystem og opfindelsen af algebra der gjorde mere avanceret matematik mulig Astronomien blev udviklet efter oversaettelsen af Ptolemaeus Almagest fra graesk til latin i slutningen af 1100 tallet Medicin blev ogsa studeret og udviklet saerligt i Syditalien hvor islamisk medicin pavirkede Salernoskolen 226 Teknologi og militaer Rediger Uddybende artikler Middelalderlig teknologi og Middelalderlig krigsforsel Portraet af kardinal Hugh af Saint Cher af Tommaso da Modena 1352 den forste kendte afbildning af briller 227 I 1000 og 1200 tallets Europa var der okonomisk vaekst og nye produktionsmetoder blev udviklet Den storste teknologiske udvikling var opfindelsen af vindmollen de forste mekaniske ure fremstillingen af spiritus og brugen af astrolabium 228 Konkave briller blev opfundet omkring ar 1286 af en ukendt italiener der arbejdede i eller taet pa Pisa 229 Udviklingen af trevangsbrug med vekseldrift af afgroderne 158 Z ogede udbyttet af landsbrugslandet 230 Udvikling af ploven gjorde det muligt at dyrke landbrug i tungere jord Det blev hjulpet af kumteselen der forte til brug af arbejdsheste frem for okser Heste er hurtigere end okser og har brug for faerre graesning det gavnede trevangsbruget 231 Udviklingen i byggeteknologien ledte til opforelsen af katedraler borge radhuse byhuse broer og tiendelader 232 Skibsbygningen blev ogsa forbedret med brugen af ribbe og planke metoden frem for den gamle romerske metode med tapsamlinger Brugen af latinersejl og ror gede skibenes hastighed 233 Militaeret brugte mere infanteri med specialtropper Sammen med det stadigt dominerende tunge kavaleri kom ofte armbrostskytter bade som kavaleri og infanteri samt sapporer og ingeniorer 234 Armbroste der havde vaeret kendt siden slutningen af antikken blev mere udbredt som folge af at belejringskrig blev mere populaer i 900 og 1000 tallet 153 AA Den mere udbredte brug af armbroste ledte til at hjelme med lukket visir tunge rustninger og panser til heste 236 Sortkrudt blev kendt i Europa i 1300 tallet Kanoner blev brugt forste gang i 1320 erne og handholdte skydevaben blev brugt i 1360 erne 237 Arkitektur kunst og musik Rediger Uddybende artikler Middelalderlig arkitektur Middelalderlig kunst og Musik fra middelalderen Den romanske kirke Maria Laachklostret i Tyskland I 900 tallet havde etableringen af kirker og klostre ledt til udviklingen af stenarkitektur der udviklede det romerske formsprog hvilket afledte til typen som romansk stil Hvor det var muligt genanvendte man materialer fra romerske teglsten og stenbygninger Begyndelsen blev kendt som forsteromansk der var en stil som blomstrede og spredte sig i Europa i en ualmindeligt homogen form Umiddelbart inden ar 1000 var der en stor bolge af opforsler af stenkirker overalt i Europa 238 Romanske bygninger har store kraftige stenvaegge abninger med halvrunde buer sma vinduer og saerligt i Frankrig hvaelvinger 239 De store portaler med malede skulpturer i relief blev en central del af facaderne saerligt i frankrig og kapitaelsojler blev ofte udskaret med scener fra fortaellinger med fantasifulde monstre og dyr 240 Ifolge kunsthistorikeren C R Dodwell blev stort set alle kirker i vesten dekoreret med vaegmalerier hvoraf kun fa er bevaret 241 Simultant med udviklingen i kirkearkitektur blev der udviklet en saerlig europaeisk form for borgarkitektur som blev vigtig for bade politik og krigsforsel 242 Romansk kunst saerligt metalarbejde var den mest sofistikerede i mosankunst hvor vigtige kunstneriske personer inkluderer Nicholas af Verdun dod 1205 og en naesten klassisk stil ses i dobefonten i Sankt Bartholomaeuskirken i Liege 243 der star i kontrast til den samtidige Gloucesterlysestagen store illuminerede bibler og salmeboger var den typsike form for luksusmanuskripter og vaegmalerier blomstrede i kirkerne ofte efter et skema med en dommedagsskildring pa vestvaeggen en Majestas Domini mod ost og en fortaelling af bibelske scener ned igennem kirkeskibet eller som det bedst bevarede eksempel i Klosterkirken Saint Savin sur Gartempes tondehvaelvede loft 244 Gotisk interior i Laonkatedralen i Frankrig Fra begyndelsen af 1100 tallet udviklede franske arkitekter og stenhuggere gotikken der blev markeret ved brugen af ribhvaelv spidsbuer straebepiller og store glasmalerier Stilen blev primaert brugt i kirker og katedraler og den fortsatte med at blive brugt frem til 1500 tallet i store dele af Europa Klassiske eksempler pa gotisk arkitektur inkluderer Domkirken i Chartres og Notre Dame de Reims i Frankrig samt Salisbury Cathedral i England 245 Glasmalerier blev et vigtigt element i kirkernes design der fortsatte med store vaegmalerier men de fleste er i dag gaet tabt 246 I lobet af denne periode begyndte praksissen med illuminerede manuskripter langsomt at overga fra klostrene til laegfolk saledes at ifolge Janetta Benton bragte de fleste munke deres boger til vaerksteder omkring ar 1300 247 og tideboger udviklede sig til en form for andagtsbog for laegfolk Metalarbejde fortsatte med at vaere den mest prestigefyldte form for kunst emaljearbejde fra Limoges i frankrig var en populaer og relativt overkommelig form for emalje til relikvier og kors 248 I Italien gjorde Giovanni Cimabue og Duccio innovationer efterfulgt af Trecentomesteren Giotto di Bondone dod 1337 at panelmalerier og freskoer blev mere sofistikerede og deres status steg 249 Storre rigdom i 1100 tallet ledte til en storre produktion af sekulaer kunst mange udskarne genstande i elfenben som spillebrigger kamme og sma religiose figurer er bevaret 250 Kirkeliv Rediger Uddybende artikler Den gregorianske reform og Kirke og stat i middelalderens Europa Francis af Assisi afbildet af Bonaventura Berlinghieri i 1235 grundlagde Franciskanerordenen 251 Reformer i klosterlivet blev en vigtig ting i lobet af 1000 tallet hvor eliten begyndte at bekymre sig om at munkene ikke fulgte de regler der bandt dem til et fuldstaendigt religiost liv Abbediet Cluny der blev grundlagt i Macon i Frankrig i 909 blev etableret som en del af Benediktinreformen der var en storre reform i det monastiske liv som folge af denne frygt 252 Cluny fik hurtigt et ry for strenghed og stringens Det sogte at fastholde en hoj kvalitet i det spirituelle liv og fik pavens beskyttelse og man valgte abbeden uden laegmaends indblanding hvorved man vedligeholdt okonomisk og politisk uafhaengighed fra lokale herremaend 253 Monastiske reformer igangsatte en aendring i den sekulaere kirke Idealet som den var baseret pa blev bragt til pavestolen for Pave Leo 9 pave 1049 1054 og det gav uafhaengighed til praesternes ideologi hvilket ledte til investiturstriden i slutningen af 1000 tallet Dette involverede Pave Gregor 7 pave 1073 1085 og kejser Henry 4 som oprindeligt havde kaempet om udnaevnelser af biskopperne som var en diskussion der udviklede sig til en krig om ideer som investitur praester der giftede sig og simoni Kejseren sa beskyttelse af kirken som en af sine ansvarsomrader men ville ogsa beholde retten til at kunne udpege biskopper i sine egne lande mens pavestolen insisterede pa kirkens uafhaengighed fra sekulaere herremaend Disse problemer forblev uloste efter kompromiset i 1122 kaldet Wormskonkordatet Uenigheden repraesenterede en vigtig scene i skabelsen af det pavelige monarki separat fra og pa lige fod med de ovrige autoriteter der gjaldt for laegmand Det havde ogsa den permanente konsekvens at de tyske prinser fik magt pa bekostning af den tyske kejser 252 Senanqueklostret i Gordes Frankrig Hojmiddelalderen var ogsa en periode med store religiose bevaegelser Udover korstogene og klosterreformerne sa sogte folk at deltage i nyt religiost liv Nye klosterordener blev grundlagt heriblandt Karteuserordenen og Cistercienserordenen Saerligt sidstnaevnte blev hurtigt udvidet i de tidlige ar under Bernard af Clairvaux dod 1153 guide Disse nye ordener blev etableret som modsvar til den folelse som laegmand havde at benediktinerklostrene ikke laengere modte laegmands behov der udover at have et onske om at ga ind i det religiose liv onskede at vende tilbage til et mere aflukket og hermetisk form for monastisk kristendom eller leve et liv som discipel 210 Pilgrimsfaerde blev tilskyndet Gamle pilgrimssteder som Rom Jerusalem Santiago de Compostela katedralen og nye steder som som Basilica di San Nicola og Santuario di San Michele Arcangelo i Italien var populaere 254 I 1200 tallet blev tiggermunkordener Franciskanerordenen og Dominikanerordenen der levede et liv i fattigdom og levede af tiggeri godkendt af paven 255 Religiose grupper som Valdesere og Humiliatordenen forsogte ogsa at vende tilbage til den tidlige kristnedom i midten af 1100 tallet og begyndelsen af 1200 tallet men de blev domt som kaettere af pavedommet Andre sluttede sig til katharerne en anden bevaegelse der blev domt for kaetteri af pavedommet I 1209 blev katharerne elimineret under et korstog som var rettet mod dem det albigensiske korstog i en kombination med den middelalderlige inkvisition 256 Senmiddelalderen Rediger Uddybende artikel senmiddelalderen Krig hungersnod og pest Rediger Uddybende artikel Krisen i senmiddelalderen De forste ar af 1300 tallet blev maerket af hungersnod der kulminerede i den store hungersnod 1315 1317 257 Arsagerne til den store hungersnod inkluderede en langsom overgang fra den middelalderlige varmeperiode til den lille istid der gjorde befolkningen sarbar over for darligt vejr der gav fejlslagen host 258 Arene 1313 14 og 1317 21 var meget regnfulde i hele Europa hvilket resulterede i udbredt misvaekst og darlig host over hele Europa 259 Klimaaendringen som gav en lavere gennemsnitstemperatur pa hele kontinentet i 1300 tallet blev fulgt af okonomisk nedgang 260 Henrettelsen af nogle af lederne fra jacquerie oproret Afbildet i manuskriptet Chroniques de France ou de St Denis fra 1300 tallet Disse problemer blev fulgt op med den sorte dod i 1347 der var en pandemi som spredte sig over hele Europa i de folgende tre ar 261 AB Dodstallet var sandsynligvis omkring 35 millioner i Europa hvilket svarer til omtrent en tredjedel af befolkningen Byer blev saerlig hardt ramt fordi folk boede taet AC Store landomrader blev meget tyndt befolket og i nogle omrader blev markerne ikke dyrket Lonningerne steg da herremaend forsogte at fa den reducerede arbejdsstyrke til at arbejde pa deres marker Yderligere problemer var lav leje og lavere eftersporgsel pa mad hvilket skar en del af indkomsten for landbruget Folk i byerne folte at de havde ret til bedre betaling og flere opror opstod rundt omkring i Europa 264 Blandt disse var jacquerie oproret i Frankrig Peasants Revolt i England og oprorer i byerne Firenze i Italien og Gent og Brugge i Flandern Det trauma som pesten medforte gjorde folk mere gudfrygtige i Europa hvilket blev manifisteret ved grundlaeggelsen af velgorenhedstiltag flagellanternes selvpineri og at give joderne skylden for pesten 265 Dette blev ikke bedre da pesten vendte tilbage af flere omgange i 1300 tallet og resten af middelalderen 261 Samfund og okonomi Rediger Samfundet i hele Europa blev forstyrret af pestens haergen Landomrader der kun havde givet lille udbytte blev nu forladt da de overlevende kunne fa fat i mere frugtbar landbrugsjord 266 Selvom livegenskab blev mindre i Vesteuropa blev det mere almindeligt i Osteuropa hvor herremaend palagde det deres lejere og forpagtere som tidligere havde vaeret frie 267 De fleste bonder i Vesteuropa formaede at aendre det arbejde som de tidligere skulle gore for deres herremaend til i stedet at blive en betalt leje i kontanter 268 Andelen af livegenskab blandt bondestanden gik fra omkring 90 til 50 mod slutningen af perioden 165 Herremaend blev ogsa mere bevidste om faelles interesser med andre herremaend og de slog sig sammen for at udnytte de privilegier som de havde faet fra regeringen Delvis som folge af pres fra herremaendene forsogte regeringer at lovgive sig til at vende tilbage til de okonomiske betingelser fra for den sorte dod 268 Ikke gejstlige folk blev i hojere grad i stand til at laese og skrive og byernes befolkning begyndte at imitere adelstandens interesse for ridderlighed 269 Jodiske samfund blev udvist fra England i 1290 og fra Frankrig i 1306 Selvom nogle fik lov at komme tilbage til Frankrig sa var det langt fra alle og mange joder emigrerede mod ost hvor de bosatte sig i Polen og Ungarn 270 Joderne blev smidt ud af Spanien i 1492 og blev spredt til Tyrkiet Frankrig Italien og Holland 77 Bankvaesnet blev udviklet og udbredt i Italien i 1200 tallet og forsatte op igennem 1300 tallet hvor det blev hjulpet pa vej af krig og pavedommets behov for at flytte penge imellem forskellige kongeriger Mange bankfirmaer lante penge til adelen med stor risiko og nogle gik konkurs nar konger misligeholdt deres lan 271 AD Staten genfodes Rediger Kort over Europa i 1360 Staerke monarkibaserede nationalstater voksede frem i hele Europa i senmiddelalderen saerligt England Frankrig og de kristne kongeriger pa den Iberiske Halvo Aragonien Castilien og Portugal Den lange konflikt i perioden styrkede kongernes kontrol over deres kongeriger og det gik hardt ud over bondestanden Kongen profiterede pa krigsforslen der udvidede deres befojelser og ogede maengden af land som de kontrolerede direkte 272 For at kunne betale for krigene var det nodvendigt at skatteindkraevning blev mere effektiv og skatterne blev ofte hojere og hojere 273 For at kunne opkraeve skatterne fik repraesentative organer som Det engelske parlament og Frankrigs generalstaender mere magt og autoritet 274 Jeanne d Arc i en afbildning fra 1400 tallet Igennem 1300 tallet forsogte de franske konger at udvide deres indflydelse pa bekostning af adelens besiddelser 275 De lob ind i problemer da de forsogte at konfiskere den engelske konges besiddelser i det sydlige Frankrig hvilket ledte til hundredarskrigen 276 som foregik fra 1337 til 1453 277 Tidligt i krigen under Edward 3 regerede 1327 77 og hans son Edward den sorte prins dod 1376 AE vandt de slagene ved Crecy og Poitiers erobrede Calais og fik kontrol over meget af Frankrig AF Dette resulterede naesten i at det franske kongerige disintegrerede under de tidlige ar af krigen 280 I begyndelsen af 1400 tallet hvor Frankrig igen var ved at ga i oplosning bl a med Slaget ved Agincourt blev en stor del af den franske adel slaet ihjel I slutningen af 1420 erne gjorde Jeanne d Arcs dod 1431 deltagelse at krigslykken vendte og dette ledte til flere Franske sejre og erobringen af Englands sidste besiddelser i Sydfrankrig i 1453 281 Prisen var dog hoj da befolkningen mod slutningen af hundredsarskrigen sandsynligvis var omkring halvdelen af hvad den havde vaeret ved starten pa konflikten Omvendt havde krigen en positiv effekt pa den engelske nationalidentitet hvor den fik samlet forskellige lokale identiteter til et samlet nationalt ideal Konflikten med Frankrig hjalp ogsa med at skabe en national kultur i England der adskilte sig fra den franske kultur som tidligere havde vaeret den dominerende indflydelse 282 Den engelske langbues dominans begyndte i begyndelsen af hundredarskrigen 283 og kanoner blev brugt forste gang i abent slag ved Crecy i 1346 237 I nutidens Tyskland fortsatte det Tysk romerske rige med at regere men kejserkronen skulle vaelges hver gang og der var derfor ikke noget stabilt dynasti hvorfra der kunne skabes en staerk stat 284 Laengere mod ost voksede kongerigerne Polen Ungarn og Bohmen sig staerke 285 Pa den Iberiske Halvo fortsatte de kristne kongeriger med at erobre land fra de muslimske kongeriger 286 Portugal fokuserede pa at ekspandere oversoisk i 1400 tallet mens de andre kongeriger kaempede med problemer om arvefolgende 287 288 Efter at have tabt hundredarskrigen pabegyndte England en lang borgerkrig kaldet rosekrigene som varede til op i 1490 erne 288 og forst sluttede da Henry Tudor regerede 1485 1509 som Henrik 7 blev konge og konsoliderede sin magt med en sejr over Richard 3 regerede 1483 85 ved Bosworth i 1485 289 I Skandinavien konsoliderede Margrete 1 sin magt over Danmark Norge og Sverige med kalmarunionen der stod ved magt indtil 1523 Den store magt i Ostersoen var Hansaen der var en kommerciel konfoderation af bystater der drev handel fra Vesteuropa til Rusland 290 Skotland fik frigjort sig fra den engelske dominans under Robert the Bruce regerede 1306 29 der formaede til at fa paven til at anerkende ham som konge i 1328 291 Det Byzantinske Rige kollaps Rediger Uddybende artikler Det Byzantinske Riges tilbagegang Byzantinske Rige under Angelos dynastiet Byzantinske Rige under Palaiologos dynastiet og Byzantisk ottomanniske krige Selvom de palaiologiske kejsere generobrede Konstantinopel fra vesteuropaeerne i 1261 blev de aldrig i stand til at fa kontrol over hele det tidligere imperium De kontrollerede kun en lille del af Balkanhalvoen naer Konstantinopel byen selv og nogle kystomrader langs Sortehavet og omkring Det AEgaeiske Hav De tidligere byzantinske omrader i Balkan blev opdelt mellem Kongeriget Serbien Andet Bulgarske rige og bystaten Venedig De byzantinske kejseres magt blev truet af en ny tyrkisk stamme kaldet ottomanerne der etablerede sig i Anatolien i 1200 tallet og stot udvidede omradet op igennem 1300 tallet Ottomanerne udvidede deres rige ind i Europa hvilket reducerede Bulgarien til en vasalstat i 1366 og de erobrede Serbien efter Slaget ved Kosovo i 1389 Vesteuropaeerne mobiliserede de kristne i Balkanomradet og startede et nyt korstog i 1396 hvor der blev sendt en stor haer til Balkan hvor den blev besejret under slaget ved Nicopolis 292 Konstantinopel faldt endeligt til ottomanerne i 1453 293 Kontroverser med kirke Rediger Guy af Boulogne kroner Pave Gregor 11 pa en miniature fra Froissarts Chroniques I det tumultariske 1300 tal ledte uenigheder over ledelsen af kirken til Avignon pavedommet fra 1305 78 294 ogsa kaldet det Babyloniske fangenskab af pavedommet en reference til det babyloniske fangenskab af joderne 295 og herefter til det store skisma der varede fra 1378 til 1418 hvor der var to og senere tre rivaliserende paver der var blev stottet af flere forskellige lande 296 Kirkelige embedsmaend indkaldte til konsilet i Konstanz i 1414 og aret efter afsatte radet en af de rivaliserende paver hvilket efterlod to tilbage Yderligere afsaettelse fulgte og i november 1417 valgte radet Martin 5 pave 1417 31 som pave 297 Udover skismet blev kirken ogsa udfordret af teologiske kontroverser hvoraf nogle endte med kaetteri John Wycliffe dod 1384 en engelsk teolog blev domt som kaetter i 1415 for at sige at laegmand skulle have adgang til biblen samt for sine holdninger til nadveren der ikke stemte overens med kirkens doktrin 298 Wycliffes laere havde indflydelse pa to store kaetteriske bevaegelser i senmiddelalderen Lollarderne i England og hussiterne i Bohmen 299 Den bohmiske bevaegelse blev igangsat af Jan Hus laere Han blev ligeledes braendt pa balet i 1415 efter at vaere blevet domt som kaetter af konsilet i Konstanz Hussiterkirken overlevede igennem middelalderen pa trods af at vaere genstand for et korstog 300 Der blev lavet andre kaetterbeskyldninger mod bl a tempelridderne der resulterede at de blev undertrykt i 1312 og dele af deres store rigdom blev delt mellem den franske kong Philip 4 regerede 1285 1314 og johanitterordenen 301 Pavedommet udviklede messen yderligere i senmiddelalderen hvor kun praesterne matte deltage i vinen som en del af nadveren Dette skabte yderligere afstand mellem gejstligheden og laegmand Pilgrimsfaerde fortsatte ligesom dyrkelse af relikvier og troen pa djaevlens magt gjorde Mystikere som Meister Eckhart dod 1327 og Thomas a Kempis dod 1471 skrev vaerker der laerte laegmand at fokusere pa deres indre spirituelle liv hvilket lagde grundstene til reformationen Udover mysticisme blev troen pa hekse og hekseri udbredt og i slutningen af 1400 tallet var kirken begyndt stotte befolkningen i deres frygt for hekse med de forste domsafsigelser i 1484 og udgivelsen af Malleus Maleficarum 1486 der blev den mest populaere handbog for heksejaegere 302 Videnskab intellektuelle og opdagelsesrejser Rediger I senmiddelalderen ledte teologer som John Duns Scotus dod 1308 AG og William af Ockham dod ca 1348 220 til en reaktion mod skolastikken idet de gjorde opror mod brugen af fornuft til tro Deres arbejde underminerede den dominerende platoniske ide om at noget var universielt Ockham insisterede pa at fornuft opererede uafhaengigt af tro hvilket gjorde det muligt at separere teologi og filosofi 303 Juridiske studier blev praeget af en stabil udvikling af romersk lov til omrader som tidligere havde vaeret styret af saedvaneret Den eneste undtagelse pa denne tendens var i England hvor common law fortsat var fremherskende Andre lande nedskrev deres love lovskrifter blev bekendtgjort i Castilien Polen og Lituaen 304 Gejstlige der studerer astronomi og geometri Fransk illustration fra begyndelsen af 1400 tallet Uddannelse forblev hovedsageligt fokuseret pa at traene fremtidige gejstlige Den grundlaeggende indlaering af bogstaver og tal forblev fortsat familiens eller den lokale landsbypraests opgave men sekundaere trivium emner som grammatik retorik logik blev studeret pa katedralskoler eller skoler i byerne Kommercielle sekundaere skoler blev mere udbredt og nogle italienske byer havde mere end en af disse Universiteter spredte sig ogsa i Europa i 1300 og 1400 tallet Laesefaerdighederne blandt befolkningen steg et estimat pa dette er at omkring 10 af maendene og 1 af kvinderne kunne laese omkring ar 1500 305 Udgivelser af folkelig litteratur steg med udgivelser af bl a Dante dod 1321 Petrarch dod 1374 og Giovanni Boccaccio dod 1375 i 1300 tallets Italien Geoffrey Chaucer dod 1400 og William Langland dod ca 1386 i England og Francois Villon dod 1464 og Christine de Pizan dod ca 1430 i Frankrig Meget litteratur havde fortsat en religiost karakter og selvom en stor del stadig blev skrevet pa latin sa opstod der et nyt behov for helgenernes liv og emner i den folkelige litteratur 304 Det blev ogsa brugt i Devotio Moderna bevaegelsen hvor saerligt dannelsen af Brodrene af Faelleslivet spillede ind men ogsa vaerker af tyske mystikere som Meister Eckhart og Johannes Tauler dod 1361 306 Teater udviklede ogsa en ny form med mysteriespil der blev arrangeret af kirken 304 Mod slutningen af perioden ledte udviklingen af bogtrykkekunsten i omkring 1450 til at der blev etableret egentlige forlag rundt i Europa omkring ar 1500 307 Tidligt i 1400 tallet begyndte landene pa Den Iberiske Halvo at sponsorere opdagelsesrejser uden for Europa Prins Henrik Sofareren af Portugal dod 1460 sendte en ekspedition der opdagede De Kanariske Oer Azorerne og Kap Verde mens han levede Efter hans dod fortsatte opdagelsesrejserne Bartolomeu Dias dod 1500 sejlede syd om Kap Det Gode Hab i 1486 og i 1498 sejlede Vasco da Gama dod 1524 syd om Afrika til Indien 308 De samlede spanske monarkier Castilien og Aragonien betalte Christoffer Columbus dod 1506 opdagelse af Amerika 309 Den engelsk sponsorerede John Cabots dod 1498 rejse i 1497 til Cape Breton under Henrik 7 310 Teknologisk og militaer udvikling Rediger Landbrugskalender ca 1470 fra Pietro de Crescenzis manuskript En af de store udviklinger i den militaere sfaere i senmiddelalderen var den storre maengde af infanteri og let kavaleri pa slagmarken 311 Englaenderne benyttede ogsa langbueskytter men andre lande formaede ikke at skabe lignende styrker med samme succes 312 Rustningen blev fortsat udviklet hvilket blev motiveret af at armbrosten blev kraftigere Pladerustning kunne beskytte soldater mod armbrostbolte og hagebosser 313 Stagevaben naede nye hojdepunkter med flamske og schweiziske infanterihaere med pike og andre lange spyd 314 I landbrug brugte man i hojere grad far med lang uld der gjorde det muligt at spinde staerkere trade Spinderokken erstattede den traditionelle handrok hvilket tredoblede produktionen 315 AH En mindre raffineret teknologi der stadig havde stor effekt pa dagliglivet var brugen af knapper til at lukke toj med som gjorde det muligt at lave bedre pasform uden at skulle binde tojet fast til den person der bar det 317 Vindmoller blev udviklet med opfindelsen af tarnmollen hvilket gjorde det muligt at dreje den overste del af mollen mod den retning hvorfra vinden kom 318 Hojovnen optradte i Sverige omkring ar 1350 hvilket ogede maengden af jern der kunne blive produceret og kvaliteten blev samtidig forbedret 319 Den forste patentlov i 1447 i Venedig beskyttede opfindernes rettigheder over deres opfindelser 320 Senmiddelalderlig kunst og arkitektur Rediger Scene fra februar fra det illuminerede manuskript Tres Riches Heures du Duc de Berry fra 1400 tallet Senmiddelalderens Europa svarer nogenlunde til Trecento og den tidlige renaessances kulturperiode i Italien Nordeuropa og Spanien fortsatte med at bruge gotik stil som blev stadig mere detaljeret i 1400 tallet stort set til slutningen af perioden International gotik var en hovisk stil der naede meget af Europa omkring ar 1400 og der blev produceret mestervaerker som Tres Riches Heures du Duc de Berry 321 Overalt i Europa fortsatte bade kvantiteten og kvaliteten af den sekulaere kunst med at vokse og i 1400 tallet blev kobmandsklassen i Italien og Flandern vigtige maecener for kunstnere De bestilte sma portraetter af sig selv i olie og flere luksusgenstande som smykker udskarne genstande i elfenben cassone kister og majolika keramik som Hispano Moresque keramik der hovedsageligt blev produceret af Mudejar pottemagere i Spanien Selvom de kongelige havde store samlinger af guldgenstande er kun ganske lidt bevaret bortset fra Coupe de sainte Agnes Kongelige Guldkop 322 Italiensk silkeproduktion udviklede sig sa vestlige kirker og eliten ikke laengere behovede import fra Det Byzantinske Rige eller den Islamiske verden I Frankrig og Flandern blev gobeliner som The Lady and the Unicorn en stor luksusindustri 323 Store skulpturer pa gotiske kirker gav plads til flere skulpturer indenfor og gravsteder blev dekoreret og andre detaljer som praedikestole blev gange rigt udskaret som Giovanni Pisanos praedikestol i Sant Andrea Malede og udskarne altertavler i trae blev almindelige saerligt i kirker med mange sidekapeller Tidlige hollandske malere som Jan van Eyck dod 1441 og Rogier van der Weyden dod 1464 konkurrerede med italienerne og det samme gjorde illuminerede manuskripter laengere nordpa hvor der i 1400 tallet begyndte at blive fremstillet store vaerker og samlinger af den sekulaere elite der bestilte verdslige boger saerligt om historie Fra omkring 1450 blev trykte boger hurtigt populaere selvom de stadig var meget dyre og forbeholdt overklassen Der var omkring 30 000 inkanubeler eller vaerker trykt for ar 1500 324 hvor illuminerede manuskripter kun blev bestilt af kongelige og fa andre Meget sma traesnit stort set alle religiose kunne kobes selv af bonder i dele af Norderuopa fra midten af 1400 tallet Dyrere graveringer blev kobt af den rigere del af befolkningen og havde flere motiver 325 Moderne opfattelse Rediger Middelalderlig illustration af den runde jord i en udgave af L Image du monde fra 1300 tallet Middelalderen bliver ofte omtalt som en periode med uvidenhed og overtro der placerede religiose autoriteters ord over personlig erfaring og rational aktivitet 326 Dette er et ry som perioden har faet bade under renaessancen og oplysningstiden hvor laerde og videnskabsfolk foretrak at opretholde en staerk kontrast mellem deres intellektuelle kultur og middelalderen Renaessancens videnskabsfolk sa middelalderen som en periode med nedgang fra den fine kultur og civilisation fra antikken i oplysningstiden mente man at fornuft var bedre end tro og man sa derfor middelalderen som en periode med uvidenhed og overtro 15 Andre argumenterer for at fornuft blev relativt hojt vaerdsat i middelalderen Videnskabshistorikeren Edward Grant skriver Hvis revolutionaere rationelle tanker blev udtrykt i 1700 tallet var det kun muligt som folge af en lang middelalderlig tradition der etablerede brugen af fornuft som en af de vigtigste menneskelige aktiviteter 327 Modsat hvad mange tror skriver David Lindberg at senmiddelalderens laerde sjaeldent oplevede tvangsmagt fra kirken og ville opfatte sig selv som frie saerligt inden for naturvidenskab til at folge fornuft og observationer hvorend de ledte hen 328 Karikaturen af perioden ses ogsa i mere specifikke forestillinger og begreber En fejlopfattelse der forst opstod i 1800 tallet 329 og som stadig er meget almindelig er at folk i middelalderen troede at Jorden var flad 329 Dette er ikke sandt idet lektorer pa middelalderens universiteter ofte argumenterede med beviser der viste at Jorden var en sfaere 330 Lindberg og Ronald Numbers der er en anden ekspert i perioden skriver at der var stort set ingen kristne laerde i middelalderen som ikke anerkendte Jordens kugleform og sagar kendte den omtrentlige diameter 331 Andre misforstaelser som at kirken forbod obduktioner og dissikeringer i middelalderen kristendommens udbredelse stoppede antikkens videnskab eller den kristne kirke i middelalderen undertrykte naturfilosofiens udvikling bliver alle citeret af Numbers som eksempler pa udbredte myter der stadig optraeder som historiske fakta selvom de ikke stottes af moderne historisk forskning 332 Noter Rediger Dette var aret hvor de sidste vestromerske kejsere blev fordrevet fra Italien 13 Et referencevaerk udgivet i 1883 sidestiller den morke tid med middelalderen men begynder med William Paton Ker i 1904 bliver termen Dark Ages generelt brugt om den tidlige middelalder Eksempelvis 1911 udgaven af Encyclopaedia Britannica definerer den morke tid Dette system blev styret af to aeldre kejsere og to yngre kejsere kaldet Tetrarkiet 24 Kommandorerne i det romerske militaer i omradet har tilsyneladende medbragt mad og andre forsyninger til at tage de goterne men solgte det i stedet til dem Oproret blev startet da en af de romerske kommandorer forsogte at tage de gotiske ledere som gidsler men de formaede ikke at fange dem alle 31 En alternativ dato er 480 som nogle gange angives som afslutningen da det er aret hvor Romulus Augustulus forgaenger Julius Nepos dode Nepos havde fortsat haevdet at han var vestromerske kejser mens han holdt fast pa Dalmatien 13 Det engelske og danske ord slave stammer fra den latinske ord for slavere slavicus 50 Brittany takes its name from this settlement by Britons 54 Sadanne stotter kaldes comitatus af historikere selvom det ikke er et samtidigt term Det blev brugt i 1800 tallet pa baggrund af et ord brugt af historikeren Tacitus i 100 tallet til at beskrive konger og herremaends naermeste folk 68 Comitatus bestod af unge maend der skulle hengive sig fuldstaendigt til deres herremand Hvis deres herremand dode var det forventet at de ogsa kaempede til doden 69 Dhu Nuwas hersker over nutidens Yemen konverterede i 525 og hans forfolgelse af kristne forte til invasionen og erobringen af hans kongerige af Aksum i Ethiopien 78 Muslimske haere havde tidligere erobret det Visitgotiske Kongerige i Spanien efter at have besejret den sidste visigotiske konge Roderik dod 711 eller 712 under slaget ved Guadalete i 711 og afsluttede erobringen i 719 97 Kirkestaten holdt frem til 1870 hvor Kongeriget Italien erobrede storestedelen 102 Den karolingiske minuskel blev udviklet fra uncial fra senantikken som var mindre og rundere end det latinske alfabets klassiske former 107 Der var en kort genforening af riget under Karl 3 kendt som den Tykke i 884 selvom de reelle enheder i riget ikke blev samlet og de beholdt deres saerskilte administration Karl blev afsat i 887 og dode i januar 888 112 Det karolingiske dynasti var tidligere blevet erstattet med kong Odo regerede 888 898 tidligere Greve af Paris som tog tronen i 88 113 Selvom medlemmerne af det karolingiske dynasti blev konger over de vestlige lande efter Odos dod sa kom der ogsa konger fra Odos familie hans bror Robert 1 var konge 922 923 og herefter Roberts svigerson Rudolf af Burgund der var konge fra 929 til 936 inden karolingerne fik tronen igen 114 Hugo Capet var Robert 1 s barnebarn en tidligere konge 114 Denne bosaettelse blev sidenhen udvidet og herfra startede flere vikingetogter til England Sicilien og Norditalien 117 Dette arvemonster er kendt som forstefodselsret 162 Tungt kavaleri blev introduceret i Europa som den persiske katafrakt i 400 og 500 tallet men indforelsen af stigbojlen i 600 tallet gjorde det muligt at overfore en store del af hesten kraft til slag eller stod i kamp 163 I Frankrig Tyskland og Nederlandene var der yderligere en type adel kaldet ministerialis der i praksis var ufri riddere De var efterkommere af faestebonder der havde tjent som krigere eller embedsmaend Det gav deres efterkommere hojere status og mulighed for at fa eje land og blive riddere pa trods af at de teknisk set stadig var faestere 165 Fa jodiske bonder eksisterede under byzantinsk styre i ost samt nogle pa Kreta under venetiansk styre men de var undtagelsen i Europa 171 Disse to grupper tyskerne og italienerne havde forskellige tilgange til deres handelsaftaler De fleste tyske byer samarbejdede i Hansaen modsat de italienske bystater der snarere bekaempede hinanden 175 Dette landomrade kaldes ofte Angevinimperiet 195 Eleanor havde tidligere vaeret gift med Louis 7 af Frankrig regerede 1137 80 men deres aegteskab blev annulleret i 1152 196 Louis blev kanoniseret i 1297 af pave Boniface 8 200 Religiose militaerordener som tempelridderne og Johanniterordenen blev dannet og kom til at spille en stor rolle i korsfarerstaterne 212 Det havde spredt sig til Nordeuropa omkring ar 1000 og havde naet Polen i 1100 tallet 230 Armbroster er langsomme at genlade det begraenser brugen pa slagmarker i forhold til langbuer Under en belejring er hastigheden ikke en stor ulempe da armbrostskytter kan gemme sig bag forskansninger mens de genlader 235 Den historiske konsensus i de seneste 100 ar har har vaeret at det var byldepest men nogle historikere er begyndte at udfordre dette i de seneste ar 262 Byen Lubeck i Tyskland mistede omkring 90 procent af sin befolkning som folge af den sorte dod 263 Dette skete for firmaerne Bardi og Peruzzi i 1340 erne da Edvard 3 af England droppede deres lan til ham 271 Edwards tilnavn kom sandsynligvis fra hans sorte rustning og det blev forste gang brugt af John Leland i 1530 erne eller 1540 erne 278 Calais forblev under engelsk styre indtil 1558 279 Ordet dunce er afledt af Duns Scotus navn 303 Dette hjul var stadig simpelt da det endnu ikke havde en fodpedal til at dreje og traekke fibrene Denne udgave blev ikke opfundet for 1400 tallet 316 Referencer Rediger a b Power Central Middle Ages p 304 a b Mommsen Petrarch s Conception of the Dark Ages Speculum pp 236 237 Singman Daily Life p x Knox History of the Idea of the Renaissance a b Bruni History of the Florentine people p xvii Miglio Curial Humanism Interpretations of Renaissance Humanism p 112 Knud Togeby Europeisk litteratur Verdens litteraturhistorie bind 2 s 193 Cappelens forlag ISBN 82 574 0063 7 Albrow Global Age p 205 a b Murray Should the Middle Ages Be Abolished Essays in Medieval Studies p 4 a b Flexner ed Random House Dictionary p 1194 Mediaeval Compact Edition of the Oxford English Dictionary Middle Ages Dictionary com a b c Wickham Inheritance of Rome p 86 Se titlerne pa Watts Making of Polities Europe 1300 1500 eller Epstein Economic History of Later Medieval Europe 1000 1500 eller slutdatoen pa Holmes ed Oxford History of Medieval Europe a b Davies Europe pp 291 293 Se titlen pa Sauls Companion to Medieval England 1066 1485 Kamen Spain 1469 1714 p 29 Mommsen Petrarch s Conception of the Dark Ages Speculum p 226 Tansey et al Gardner s Art Through the Ages p 242 Cunliffe Europe Between the Oceans pp 391 393 Collins Early Medieval Europe pp 3 5 a b Heather Fall of the Roman Empire p 111 a b Brown World of Late Antiquity pp 24 25 a b Collins Early Medieval Europe p 9 Collins Early Medieval Europe p 24 Cunliffe Europe Between the Oceans pp 405 406 Collins Early Medieval Europe pp 31 33 Brown World of Late Antiquity p 34 Brown World of Late Antiquity pp 65 68 Brown World of Late Antiquity pp 82 94 Collins Early Medieval Europe p 51 Bauer History of the Medieval World pp 47 49 Bauer History of the Medieval World pp 56 59 Bauer History of the Medieval World pp 80 83 Collins Early Medieval Europe pp 59 60 a b Cunliffe Europe Between the Oceans p 417 Collins Early Medieval Europe p 80 James Europe s Barbarians pp 67 68 Bauer History of the Medieval World pp 117 118 Wickham Inheritance of Rome p 79 Collins Early Medieval Europe pp 107 109 Collins Early Medieval Europe pp 116 134 Brown World of Late Antiquity pp 122 124 Wickham Inheritance of Rome pp 95 98 Wickham Inheritance of Rome pp 100 101 Collins Early Medieval Europe p 100 a b Collins Early Medieval Europe pp 96 97 Wickham Inheritance of Rome pp 102 103 Backman Worlds of Medieval Europe pp 86 91 Coredon Dictionary of Medieval Terms p 261 James Europe s Barbarians pp 82 88 a b James Europe s Barbarians pp 77 78 James Europe s Barbarians pp 79 80 a b James Europe s Barbarians pp 78 81 Collins Early Medieval Europe pp 196 208 Davies Europe pp 235 238 Adams History of Western Art pp 158 159 Wickham Inheritance of Rome pp 81 83 Bauer History of the Medieval World pp 200 202 a b Bauer History of the Medieval World pp 206 213 Collins Early Medieval Europe pp 126 130 Brown Transformation of the Roman Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp 8 9 James Europe s Barbarians pp 95 99 Collins Early Medieval Europe pp 140 143 Brown World of Late Antiquity pp 174 175 Brown World of Late Antiquity p 181 Brown Transformation of the Roman Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp 45 49 Coredon Dictionary of Medieval Terms p 80 Geary Before France and Germany pp 56 57 Wickham Inheritance of Rome pp 189 193 Wickham Inheritance of Rome pp 195 199 Wickham Inheritance of Rome p 204 Wickham Inheritance of Rome pp 211 212 Wickham Inheritance of Rome p 215 Brown Transformation of the Roman Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp 24 26 Gies and Gies Life in a Medieval City pp 3 4 a b c d Loyn Jews Middle Ages p 191 Collins Early Medieval Europe pp 138 139 Collins Early Medieval Europe pp 143 145 Collins Early Medieval Europe pp 149 151 Reilly Medieval Spains pp 52 53 Brown Transformation of the Roman Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe p 15 Cunliffe Europe Between the Oceans pp 427 428 Wickham Inheritance of Rome pp 218 219 Grierson Coinage and currency Middle Ages Collins Early Medieval Europe pp 218 233 Davies Europe pp 328 332 Wickham Inheritance of Rome pp 170 172 Colish Medieval Foundations pp 62 63 Lawrence Medieval Monasticism pp 10 13 Lawrence Medieval Monasticism pp 18 24 Wickham Inheritance of Rome pp 185 187 Hamilton Religion in the Medieval West pp 43 44 Colish Medieval Foundations pp 64 65 Bauer History of the Medieval World pp 246 253 Bauer History of the Medieval World pp 347 349 Bauer History of the Medieval World p 344 Wickham Inheritance of Rome pp 158 159 Wickham Inheritance of Rome pp 164 165 Bauer History of the Medieval World pp 371 378 Brown Transformation of the Roman Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe p 20 Davies Europe p 824 Stalley Early Medieval Architecture p 73 a b Backman Worlds of Medieval Europe p 109 Backman Worlds of Medieval Europe pp 117 120 Davies Europe p 302 Davies Europe p 241 Colish Medieval Foundations pp 66 70 Loyn Language and dialect Middle Ages p 204 a b Bauer History of the Medieval World pp 427 431 Backman Worlds of Medieval Europe p 139 Collins Early Medieval Europe pp 356 358 Collins Early Medieval Europe pp 358 359 a b c Collins Early Medieval Europe pp 360 361 Collins Early Medieval Europe p 397 Backman Worlds of Medieval Europe pp 141 144 Davies Europe pp 336 339 Backman Worlds of Medieval Europe pp 144 145 Bauer History of the Medieval World pp 147 149 Collins Early Medieval Europe pp 378 385 Collins Early Medieval Europe p 387 Davies Europe p 309 Collins Early Medieval Europe pp 394 404 Davies Europe p 317 Wickham Inheritance of Rome pp 435 439 Whitton Society of Northern Europe Oxford Illustrated History of Medieval Europe p 152 Wickham Inheritance of Rome pp 439 444 Collins Early Medieval Europe pp 385 389 Wickham Inheritance of Rome pp 500 505 Davies Europe pp 318 320 Davies Europe pp 321 326 Crampton Concise History of Bulgaria p 12 Curta Southeastern Europe pp 246 247 Nees Early Medieval Art p 145 Stalley Early Medieval Architecture pp 29 35 Stalley Early Medieval Architecture pp 43 44 Cosman Medieval Wordbook p 247 Stalley Early Medieval Architecture pp 45 49 Kitzinger Early Medieval Art pp 36 53 61 64 Henderson Early Medieval pp 18 21 63 71 Henderson Early Medieval pp 36 42 49 55 103 143 204 208 Benton Art of the Middle Ages pp 41 49 Lasko Ars Sacra pp 16 18 Henderson Early Medieval pp 233 238 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom pp 28 29 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 30 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom pp 30 31 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 34 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 39 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom pp 58 59 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 76 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 67 a b Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 80 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom pp 88 91 Whitton Society of Northern Europe Oxford Illustrated History of Medieval Europe p 134 Gainty and Ward Sources of World Societies p 352 Jordan Europe in the High Middle Ages pp 5 12 a b c Backman Worlds of Medieval Europe p 156 Backman Worlds of Medieval Europe pp 164 165 Epstein Economic and Social History pp 52 53 Barber Two Cities pp 37 41 Cosman Medieval Wordbook p 193 a b Davies Europe pp 311 315 Singman Daily Life p 3 a b Singman Daily Life p 8 Hamilton Religion on the Medieval West p 33 Singman Daily Life p 143 Barber Two Cities pp 33 34 Barber Two Cities pp 48 49 Singman Daily Life p 171 a b Epstein Economic and Social History p 54 Singman Daily Life p 13 a b Singman Daily Life pp 14 15 Singman Daily Life pp 177 178 Epstein Economic and Social History p 81 Epstein Economic and Social History pp 82 83 Barber Two Cities pp 60 67 Backman Worlds of Medieval Europe p 160 Barber Two Cities pp 74 76 Backman Worlds of Medieval Europe pp 283 284 Barber Two Cities pp 365 380 Davies Europe p 296 Backman Worlds of Medieval Europe pp 262 279 Barber Two Cities pp 371 372 Backman Worlds of Medieval Europe pp 181 186 Jordan Europe in the High Middle Ages pp 143 147 Jordan Europe in the High Middle Ages pp 250 252 Denley Mediterranean Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp 235 238 Davies Europe p 364 Backman Worlds of Medieval Europe pp 187 189 Jordan Europe in the High Middle Ages pp 59 61 Backman Worlds of Medieval Europe pp 189 196 Davies Europe p 294 Backman Worlds of Medieval Europe p 263 Barlow Feudal Kingdom pp 285 286 a b Loyn Eleanor of Aquitaine Middle Ages p 122 Backman Worlds of Medieval Europe pp 286 289 Backman Worlds of Medieval Europe pp 289 293 Davies Europe pp 355 357 Hallam and Everard Capetian France p 401 a b Davies Europe p 345 Barber Two Cities p 341 Barber Two Cities pp 350 351 Barber Two Cities pp 353 355 Kaufmann and Kaufmann Medieval Fortress pp 268 269 Davies Europe pp 332 333 Davies Europe pp 386 387 a b c Riley Smith Crusades Middle Ages pp 106 107 Lock Routledge Companion to the Crusades pp 397 399 a b Barber Two Cities pp 145 149 Payne Dream and the Tomb pp 204 205 Lock Routledge Companion to the Crusades pp 353 356 Lock Routledge Companion to the Crusades pp 156 161 Backman Worlds of Medieval Europe pp 299 300 Lock Routledge Companion to the Crusades p 122 Lock Routledge Companion to the Crusades pp 205 213 Lock Routledge Companion to the Crusades pp 213 224 Backman Worlds of Medieval Europe pp 232 237 Backman Worlds of Medieval Europe pp 247 252 a b Loyn Scholasticism Middle Ages pp 293 294 Colish Medieval Foundations pp 295 301 Backman Worlds of Medieval Europe pp 252 260 a b Davies Europe p 349 Saul Companion to Medieval England pp 113 114 Backman Worlds of Medieval Europe pp 237 241 Backman Worlds of Medieval Europe pp 241 246 Ilardi Renaissance Vision pp 18 19 Backman Worlds of Medieval Europe p 246 Ilardi Renaissance Vision pp 4 5 49 a b Epstein Economic and Social History p 45 Backman Worlds of Medieval Europe pp 156 159 Barber Two Cities p 68 Barber Two Cities p 73 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 125 Singman Daily Life p 124 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 130 a b Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom pp 296 298 Benton Art of the Middle Ages p 55 Adams History of Western Art pp 181 189 Benton Art of the Middle Ages pp 58 60 65 66 73 75 Dodwell Pictorial Arts of the West p 37 Benton Art of the Middle Ages pp 295 299 Lasko Ars Sacra pp 240 250 Benton Art of the Middle Ages pp 91 92 Adams History of Western Art pp 195 216 Benton Art of the Middle Ages pp 185 190 269 271 Benton Art of the Middle Ages p 250 Benton Art of the Middle Ages pp 135 139 245 247 Benton Art of the Middle Ages pp 264 278 Benton Art of the Middle Ages pp 248 250 Hamilton Religion in the Medieval West p 47 a b Rosenwein Rhinoceros Bound pp 40 41 Barber Two Cities pp 143 144 Morris Northern Europe Oxford Illustrated History of Medieval Europe p 199 Barber Two Cities pp 155 167 Barber Two Cities pp 185 192 Loyn Famine Middle Ages p 128 Backman Worlds of Medieval Europe pp 373 374 Epstein Economic and Social History p 41 Backman Worlds of Medieval Europe p 370 a b Schove Plague Middle Ages p 269 Epstein Economic and Social History pp 171 172 Singman Daily Life p 189 Backman Worlds of Medieval Europe pp 374 380 Davies Europe pp 412 413 Epstein Economic and Social History pp 184 185 Epstein Economic and Social History pp 246 247 a b Keen Pelican History of Medieval Europe pp 234 237 Vale Civilization of Courts and Cities Oxford Illustrated History of Medieval Europe pp 346 349 Loyn Jews Middle Ages p 192 a b Keen Pelican History of Medieval Europe pp 237 239 Watts Making of Polities pp 201 219 Watts Making of Polities pp 224 233 Watts Making of Polities pp 233 238 Watts Making of Polities p 166 Watts Making of Polities p 169 Loyn Hundred Years War Middle Ages p 176 Barber Edward pp 242 243 Davies Europe p 545 Watts Making of Polities pp 180 181 Watts Making of Polities pp 317 322 Davies Europe p 423 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 186 Watts Making of Polities pp 170 171 Watts Making of Polities pp 173 175 Watts Making of Polities p 173 Watts Making of Polities pp 327 332 a b Watts Making of Polities p 340 Davies Europe pp 425 426 Davies Europe p 431 Davies Europe pp 408 409 Davies Europe pp 385 389 Davies Europe p 446 Thomson Western Church pp 170 171 Loyn Avignon Middle Ages p 45 Loyn Great Schism Middle Ages p 153 Thomson Western Church pp 184 187 Thomson Western Church pp 197 199 Thomson Western Church p 218 Thomson Western Church pp 213 217 Loyn Knights of the Temple Templars Middle Ages pp 201 202 Davies Europe pp 436 437 a b Davies Europe pp 433 434 a b c Davies Europe pp 438 439 Singman Daily Life p 224 Keen Pelican History of Medieval Europe pp 282 283 Davies Europe p 445 Davies Europe p 451 Davies Europe pp 454 455 Davies Europe p 511 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 180 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 183 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 188 Nicolle Medieval Warfare Source Book Warfare in Western Christendom p 185 Epstein Economic and Social History pp 193 194 Singman Daily Life p 36 Singman Daily Life p 38 Epstein Economic and Social History pp 200 201 Epstein Economic and Social History pp 203 204 Epstein Economic and Social History p 213 Benton Art of the Middle Ages pp 253 256 Lightbown Secular Goldsmiths Work p 78 Benton Art of the Middle Ages pp 257 262 British Library Staff Incunabula Short Title Catalogue British Library Griffiths Prints and Printmaking pp 17 18 39 46 Lindberg Medieval Church Encounters When Science amp Christianity Meet p 8 Grant God and Reason p 9 Quoted in Peters Science and Religion Encyclopedia of Religion p 8182 a b Russell Inventing the Flat Earth pp 49 58 Grant Planets Stars amp Orbs pp 626 630 Lindberg and Numbers Beyond War and Peace Church History p 342 Numbers Myths and Truths in Science and Religion A historical perspective Arkiveret 11 oktober 2017 hos Wayback Machine Lecture archive Litteratur Rediger Adams Laurie Schneider 2001 A History of Western Art Third udgave Boston MA McGraw Hill ISBN 0 07 231717 5 Albrow Martin 1997 The Global Age State and Society Beyond Modernity Stanford CA Stanford University Press ISBN 0 8047 2870 4 Backman Clifford R 2003 The Worlds of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 512169 8 Barber Malcolm 1992 The Two Cities Medieval Europe 1050 1320 London Routledge ISBN 0 415 09682 0 Barber Richard 1978 Edward Prince of Wales and Aquitaine A Biography of the Black Prince New York Scribner ISBN 0 684 15864 7 Barlow Frank 1988 The Feudal Kingdom of England 1042 1216 Fourth udgave New York Longman ISBN 0 582 49504 0 Bauer Susan Wise 2010 The History of the Medieval World From the Conversion of Constantine to the First Crusade New York W W Norton ISBN 978 0 393 05975 5 Benton Janetta Rebold 2002 Art of the Middle Ages World of Art London Thames amp Hudson ISBN 0 500 20350 4 British Library Staff 8 januar 2008 Incunabula Short Title Catalogue British Library Hentet 8 april 2012 Brown Peter 1989 The World of Late Antiquity AD 150 750 Library of World Civilization New York W W Norton amp Company ISBN 0 393 95803 5 Brown Thomas 1998 The Transformation of the Roman Mediterranean 400 900 I Holmes George The Oxford Illustrated History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press s 1 62 ISBN 0 19 285220 5 Bruni Leonardo 2001 Hankins James red History of the Florentine People 1 Cambridge MA Harvard University Press ISBN 978 0 674 00506 8 Colish Marcia L 1997 Medieval Foundations of the Western Intellectual Tradition 400 1400 New Haven CT Yale University Press ISBN 0 300 07852 8 Collins Roger 1999 Early Medieval Europe 300 1000 Second udgave New York St Martin s Press ISBN 0 312 21886 9 Coredon Christopher 2007 A Dictionary of Medieval Terms amp Phrases Reprint udgave Woodbridge UK D S Brewer ISBN 978 1 84384 138 8 Cosman Madeleine Pelner 2007 Medieval Wordbook More the 4 000 Terms and Expressions from Medieval Culture New York Barnes amp Noble ISBN 978 0 7607 8725 0 Crampton R J 2005 A Concise History of Bulgaria Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 0 521 61637 9 Cunliffe Barry 2008 Europe Between the Oceans Themes and Variations 9000 BC AD 1000 New Haven CT Yale University Press ISBN 978 0 300 11923 7 Curta Florin 2006 Southeastern Europe in the Middle Ages 500 1250 Cambridge Medieval Textbooks Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 0 521 89452 2 Davies Norman 1996 Europe A History Oxford UK Oxford University Press ISBN 0 19 520912 5 Denley Peter 1998 The Mediterranean in the Age of the Renaissance 1200 1500 I Holmes George The Oxford Illustrated History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press s 235 296 ISBN 0 19 285220 5 Dodwell C R 1993 The Pictorial Arts of the West 800 1200 Pellican History of Art New Haven CT Yale University Press ISBN 0 300 06493 4 Eastwood Bruce 2007 Ordering the Heavens Roman Astronomy and Cosmology in the Carolingian Renaissance History of Science and Medicine Library Boston MA Brill ISBN 978 90 04 16186 3 Epstein Steven A 2009 An Economic and Social History of Later Medieval Europe 1000 1500 Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 978 0 521 70653 7 Flexner Stuart Berg red The Random House Dictionary of the English Language Unabridged Second udgave New York Random House ISBN 0 394 50050 4 Gainty Denis Ward Walter D 2009 Sources of World Societies Volume 2 Since 1500 Boston MA Bedford St Martin s ISBN 0 312 68858 X Geary Patrick J 1988 Before France and Germany The Creation and Transformation of the Merovingian World Oxford UK Oxford University Press ISBN 0 19 504458 4 Gies Joseph Gies Frances 1973 Life in a Medieval City New York Thomas Y Crowell ISBN 0 8152 0345 4 Grant Edward 2001 God and Reason in the Middle Ages Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 978 0 521 80279 6 Grant E 1994 Planets Stars amp Orbs The Medieval Cosmos 1200 1687 Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 978 0 521 43344 0 Grierson Philip 1989 Coinage and currency I Loyn H R The Middle Ages A Concise Encyclopedia London Thames and Hudson s 97 98 ISBN 0 500 27645 5 Griffiths Antony 1996 Prints and Printmaking London British Museum Press ISBN 0 7141 2608 X Hallam Elizabeth M Everard Judith 2001 Capetian France 987 1328 Second udgave New York Longman ISBN 0 582 40428 2 Hamilton Bernard 2003 Religion in the Medieval West Second udgave London Arnold ISBN 0 340 80839 X Heather Peter 2006 The Fall of the Roman Empire A New History of Rome and the Barbarians Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 532541 6 Henderson George 1977 Early Medieval Revised udgave New York Penguin OCLC 641757789 Holmes George red 1988 The Oxford History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press ISBN 0 19 285272 8 Ilardi Vincent 2007 Renaissance Vision from Spectacles to Telescopes Philadelphia American Philosophical Society ISBN 978 0 87169 259 7 James Edward 2009 Europe s Barbarians AD 200 600 The Medieval World Harlow UK Pearson Longman ISBN 978 0 582 77296 0 Jordan William C 2003 Europe in the High Middle Ages Penguin History of Europe New York Viking ISBN 978 0 670 03202 0 Kamen Henry 2005 Spain 1469 1714 Third udgave New York Pearson Longman ISBN 0 582 78464 6 Kaufmann J E Kaufmann H W 2001 The Medieval Fortress Castles Forts and Walled Cities of the Middle Ages 2004 udgave Cambridge MA De Capo Press ISBN 0 306 81358 0 Keen Maurice 1988 1968 The Pelican History of Medieval Europe London Penguin Books ISBN 0 14 021085 7 Kitzinger Ernst 1955 Early Medieval Art at the British Museum Second udgave London British Museum OCLC 510455 Knox E L History of the Idea of the Renaissance Europe in the Late Middle Ages Boise State University Arkiveret fra originalen 3 februar 2012 Hentet 25 december 2012 Lasko Peter 1972 Ars Sacra 800 1200 Penguin History of Art now Yale New York Penguin ISBN 0 14 056036 X Lawrence C H 2001 Medieval Monasticism Forms of Religious Life in Western Europe in the Middle Ages Third udgave Harlow UK Longman ISBN 0 582 40427 4 Lightbown Ronald W 1978 Secular Goldsmiths Work in Medieval France A History Reports of the Research Committee of the Society of Antiquaries of London London Thames and Hudson ISBN 0 500 99027 1 Lindberg David C Numbers Ronald L 1986 Beyond War and Peace A Reappraisal of the Encounter between Christianity and Science Church History 55 3 338 354 JSTOR 3166822 doi 10 2307 3166822 Lindberg David C 2003 The Medieval Church Encounters the Classical Tradition Saint Augustine Roger Bacon and the Handmaiden Metaphor I Lindberg David C and Numbers Ronald L When Science amp Christianity Meet Chicago IL University of Chicago Press ISBN 0 226 48214 6 CS1 vedligeholdelse Bruger editors parameter link Lock Peter 2006 Routledge Companion to the Crusades New York Routledge ISBN 0 415 39312 4 Loyn H R 1989 Avignon I Loyn H R The Middle Ages A Concise Encyclopedia London Thames and Hudson ISBN 0 500 27645 5 Loyn H R 1989 Eleanor of Aquitaine I Loyn H R The Middle Ages A Concise Encyclopedia London Thames and Hudson ISBN 0 500 27645 5 Mediaeval The Compact Edition of the Oxford English Dictionary Complete Text Arranged Micrographically Volume I A 0 Glascow Oxford University Press 1971 s M290 LCCN 72177361 OCLC 490339790 Middle Ages Dictionary com 2004 Hentet 7 april 2012 Miglio Massimo 2006 Curial Humanism seen through the Prism of the Papal Library I Mazzocco Angelo Interpretations of Renaissance Humanism Brill s Studies in Intellectual History Leiden Brill s 97 112 ISBN 978 90 04 15244 1 Mommsen Theodore april 1942 Petrarch s Conception of the Dark Ages Speculum 17 2 226 242 JSTOR 2856364 doi 10 2307 2856364 Morris Rosemary 1998 Northern Europe invades the Mediterranean 900 1200 I Holmes George The Oxford Illustrated History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press s 175 234 ISBN 0 19 285220 5 Murray Alexander 2004 Should the Middle Ages Be Abolished Essays in Medieval Studies 21 1 22 doi 10 1353 ems 2005 0010 Nees Lawrence 2002 Early Medieval Art Oxford History of Art Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 284243 5 Nicolle David 1999 Medieval Warfare Source Book Warfare In Western Christendom London Brockhampton Press ISBN 1 86019 889 9 Numbers Ronald 11 maj 2006 Myths and Truths in Science and Religion A historical perspective PDF Lecture archive The Faraday Institute for Science and Religion Arkiveret PDF fra originalen 11 oktober 2017 Hentet 25 januar 2013 Payne Robert 2000 The Dream and the Tomb A History of the Crusades First paperback udgave New York Cooper Square Press ISBN 0 8154 1086 7 Peters Ted 2005 Science and Religion I Jones Lindsay Encyclopedia of Religion 12 Second udgave Detroit MI MacMillan Reference s 8182 ISBN 978 0 02 865980 0 Power Daniel 2006 The Central Middle Ages Europe 950 1320 The Short Oxford History of Europe Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 925312 8 Reilly Bernard F 1993 The Medieval Spains Cambridge Medieval Textbooks Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 0 521 39741 3 Riley Smith Jonathan 1989 Crusades I Loyn H R The Middle Ages A Concise Encyclopedia London Thames and Hudson s 106 107 ISBN 0 500 27645 5 Rosenwein Barbara H 1982 Rhinoceros Bound Cluny in the Tenth Century Philadelphia PA University of Pennsylvania Press ISBN 0 8122 7830 5 Russell Jeffey Burton 1991 Inventing the Flat Earth Columbus and Modern Historians Westport CT Praeger ISBN 0 275 95904 X Saul Nigel 2000 A Companion to Medieval England 1066 1485 Stroud UK Tempus ISBN 0 7524 2969 8 Schove D Justin 1989 Plague I Loyn H R The Middle Ages A Concise Encyclopedia London Thames and Hudson s 267 269 ISBN 0 500 27645 5 Singman Jeffrey L 1999 Daily Life in Medieval Europe Daily Life Through History Westport CT Greenwood Press ISBN 0 313 30273 1 Stalley Roger 1999 Early Medieval Architecture Oxford History of Art Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 284223 7 Tansey Richard G Gardner Helen Louise De la Croix Horst 1986 Gardner s Art Through the Ages Eighth udgave San Diego CA Harcourt Brace Jovanovich ISBN 0 15 503763 3 Thomson John A F 1998 The Western Church in the Middle Ages London Arnold ISBN 0 340 60118 3 Vale Malcolm 1998 The Civilization of Courts and Cities in the North 1200 1500 I Holmes George The Oxford Illustrated History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press s 297 351 ISBN 0 19 285220 5 Watts John 2009 The Making of Polities Europe 1300 1500 Cambridge Medieval Textbooks Cambridge UK Cambridge University Press ISBN 978 0 521 79664 4 Whitton David 1998 The Society of Northern Europe in the High Middle Ages 900 1200 I Holmes George The Oxford Illustrated History of Medieval Europe Oxford UK Oxford University Press s 115 174 ISBN 0 19 285220 5 Wickham Chris 2009 The Inheritance of Rome Illuminating the Dark Ages 400 1000 New York Penguin Books ISBN 978 0 14 311742 1 Robert Bartlett The Making of Europe Conquest Civilization and Cultural Change 950 1350 Allen Lane 1993 Penguin Books 1994 ISBN 0 14 015409 4 Per Ingesman Ulla Kjaer Per Kristian Madsen og Jens Vellev red Middelalderens Danmark Kultur og samfund fra trosskifte til reformation Gad Kobenhavn 1999 ISBN 87 12 03370 7 Per Ingesman og Bjorn Poulsen red Danmark og Europa i senmiddelalderen Arhus 2000 ISBN 87 7288 768 0 Fred C Robinson Medieval the Middle Ages i Speculum 59 4 1984 s 745 56 Else Roesdahl red Dagligliv i Danmarks middelalder En arkaeologisk kulturhistorie Gyldendal Kobenhavn 1999 ISBN 87 00 22888 5Yderligere laesning RedigerAmes Christine Caldwell February 2005 Does Inquisition Belong to Religious History American Historical Review 110 1 11 37 doi 10 1086 531119 Cantor Norman F 1991 Inventing the Middle Ages The Lives Works and Ideas of the Great Medievalists of the Twentieth Century New York W Morrow ISBN 978 0 688 09406 5 Davis R H C red 1981 The Writing of History in the Middle Ages Essays Presented to Richard William Southern 0 19 822556 3 Oxford University Press ISBN 0 19 822556 3 Fleischman Suzanne oktober 1983 On the Representation of History and Fiction in the Middle Ages History and Theory 23 3 278 310 JSTOR 2504985 Gurevich Aron 1992 Howlett Janet translator red Historical Anthropology of the Middle Ages Chicago University of Chicago Press ISBN 978 0 226 31083 1 Spiegel Gabrielle M januar 1990 History Historicism and the Social Logic of the Text in the Middle Ages Speculum 65 1 59 86 JSTOR 2864472 doi 10 2307 2864472 Smith Julia 2005 Europe After Rome A New Cultural History 500 1000 Oxford UK Oxford University Press ISBN 978 0 19 924427 0 Stuard Susan Mosher 1987 Women in Medieval History and Historiography Philadelphia PA University of Pennsylvania Press ISBN 978 0 8122 1290 7 Sullivan Richard E april 1989 The Carolingian Age Reflections on its Place in the History of the Middle Ages Speculum 64 2 267 306 JSTOR 2851941 doi 10 2307 2851941 Van Engen John juni 1986 The Christian Middle Ages as an Historiographical Problem American Historical Review 91 3 519 552 JSTOR 1869130 doi 10 2307 1869130 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nordisk middelalder Wikimedia Commons har flere filer relateret til Middelalder ORB The Online Reference Book of Medieval Studies Academic peer reviewed articles and encyclopedia The Labyrinth Resources for Medieval Studies NetSERF The Internet Connection for Medieval Resources De Re Militari The Society for Medieval Military History Medievalmap org Interactive maps of the Medieval era Flash plug in required Medieval Realms Learning resources from the British Library including studies of beautiful medieval manuscripts Medievalists net Nyheder og artikler om perioden LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Middelalderen amp oldid 10852726, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.