fbpx
Wikipedia

Middelhavet

Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet. Det er stort set helt omsluttet af Middelhavslandene; mod nord Sydeuropa og Anatolien, mod syd Nordafrika og mod øst Levanten. I nogle sammenhænge betragtes Middelhavet som en del af Atlanterhavet. Som regel ses det dog som et selvstændigt hav.

Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa.

Inden for oceanografi kaldes det nogle gange for det Eurafrikanske Middelhav (engelsk: Eurafrican Mediterranean Sea (eller Europæiske Middelhav (engelsk: European Mediterranean Sea) for at skelne det fra indhave andre steder (på engelsk mediterranean seas).

Det engelske navn Mediterranean er afledt af det latinske ord mediterraneus, der betyder "lands indre" eller "i midten af land" (fra medius, "midten" og terra, "land").

Middelhavet dækker et 2,5 millioner km2 stort område og er forbundet til Atlanterhavet via det blot 14 kilometer brede Gibraltarstræde, som adskiller Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika.

I nord-sydretningen ligger havet mellem den 30. og 46. nordlige breddekreds og i øst-vestretningen er det imellem den 6. vestlige længdekreds og den 36. østlige længdekreds. I øst-vestlig længde fra Gibraltarstrædet til İskenderunbugten på sydvestkysten af Tyrkiet er der omkring 4.000 kilometer. Den gennemsnitlige nord-sydlige længde fra Kroatiens sydkyst til Libyen er omkring 800 kilometer. Middelhavet, inklusive Marmarahavet (forbundet via Dardanellerne til det Ægæiske Hav) har et overfladeareat på omkring 2.510.000 km2.

Tilbage fra oldtiden har Middelhavet været en vigtig rute for handlende og rejsende. Det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur mellem områdets lande og civilisationer. Middelhavslandenes historie er vigtig for forståelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund.

Følgende lande har en kystlinje ud til Middelhavet: Albanien, Algeriet, Bosnien-Hercegovina, Cypern (og Nordcypern), Frankrig, Grækenland, Israel, Kroatien, Italien, Libanon, Libyen, Malta, Marokko, Monaco, Montenegro, Slovenien, Spanien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet og Ægypten. Derudover kan nævnes Gazastriben, det britiske oversøiske territorium Gibraltar samt baseområdet Akrotiri og Dhekelia.

Indholdsfortegnelse

Middelhavet var med stor sikkerhed tørlagt og oversvømmet i den miocæne tidsperiode. For omkring 5,9 millioner år siden i den geologiske tid Miocæn var Middelhavets vandoverflade cirka to kilometer under verdenshavets. For cirka 5,4 millioner år siden brød havvandet igennem Gibraltarstrædet og oversvømmede Middelhavet.

I gamle syriske tekster, lyriske tekster og i den hebræiske Bibel omtales Middelhavet som "Det store hav" (הַיָּם הַגָּדוֹל, HaYam HaGadol, Johannesevangeliet 1:4, 9:1, 15:47; Ezekiel 47:10,15,20) eller bare havet. I regionen øst for Middelhavet omtales det som Vesterhavet (5 Mos 11:24; Joels Bog 2:20). En anden betegnelse er Filistrenes hav (יָם פְּלִשְׁתִּים, 2 Mos 23:31). Den blev især anvendt af folkene, som boede i nærheden af Israel. Osmannerne har anvendt betegnelsen Bahr-i Sefid, som betyder det "rene, hvide hav".

hebræisk har det været omtalt som HaYam HaTikhon (הַיָּם הַתִּיכוֹן), "Middelhavet", med henvisning til det oldgræske navn (Mesogeios) og det latinske navn (Mare internum). Det er formentlig herfra, den moderne betegnelse for havet er opstået.

Uddybende artikel: Middelhavslandene historie
Græske (røde) og føniske (gule) kolonier i antikken – omkring 500-tallet før vor tidsregning.

Oldtidens civilisationer

Romerriget under den største udbredelse i år 117.

Adskillige af oldtidens civilisationer opstod langs Middelhavets kyster. Beliggenheden ud til havet åbnede for handelsruter, kolonisering samt adgang til at fiske fisk og skaldyr. Havet betød også, at soldater hurtigt og let kunne flyttes over store afstande, hvilket gav anledning til en række krige.

Ensartet klima og geologi tillige med adgangen til havet har forbundet mange af kulturerne omkring Middelhavet.

To af de vigtigste civilisationer i antikken var de græske bystater og fønikerne, og begge havde de omfattende kolonier langs Middelhavets kyster. Senere, da Augustus grundlagde Romerriget, omtalte romerne Middelhavet som Mare Nostrum ("Vores Hav").

Dareios 1. (Dareios den Store) erobrede Det gamle Egypten og byggede en kanal, som forbandt Middelhavet med det Røde Hav. Dareios' kanal var bred nok til, at to trierer kunne passerer hinanden med årene ude. Det tog tre dage at sejle igennem hele kanalen.

Middelalderen og imperier

Slaget ved Lepanto i 1571 endte med sejre til den Hellige Liga mod det Osmanniske Rige.

Det Vestromerske rige kollapsede omkring 476. I en overgang var østen domineret af det Byzantinske Rige, der udgjorde den østlige halvdel af Romerriget. En ny magt rejste sig i 600-tallet sammen med religionen islam, der snart dækkede den østlige del. Da det Arabiske imperium var på sit højeste, dækkede det omkring 75 % af Middelhavslandene, og riget efterlod varige aftryk på både øst- og sydkysten.

Europa blev langsomt genoplivet, og mere organiserede og centraliserede stater opstod i slutningen af middelalderen efter det tolvte århundredes renæssance.

Det Osmanniske Riges magt fortsatte med at blive styrket, og i 1453 gik det Byzantinske Rige under ved Konstantinopels fald. Osmannerne fik kontrol over en stor del af havet i 1500-tallet og opretholdt havnebaser i Sydfrankrig, Algeriet og Tunesien. Barbarossa, den berømte osmanniske kaptajn, er et symbol på rigets dominans, hvilket blev understreget ved hans sejr under slaget ved Preveza. Slaget ved Djerba markerede højdepunktet på det Osmanniske Riges dominans i Middelhavet. De europæiske landes kunnen til havs blev bedre og bedre, hvilket satte en stopper for det Osmanniske riges ekspansion i området, efter at den osmanniske flåde blev besejret i slaget ved Lepanto. Det var det sidste søslag primært udkæmpet imellem galejer.

Barbareske pirater fra Nordafrika jagtede kristne skibe i den vestlige del af Middelhavet. Ifølge Robert Davis fangede pirater fra 1500-tallet og frem til 1800-tallet et sted mellem 1 og 1,25 millioner europæere og gjorde dem til slaver.

Udviklingen af sejlads på verdenshavene begyndte at påvirke hele Middelhavsområdet. Tidligere passerede al handel fra øst igennem området, men nu gik sejlruterne syd om Afrika, hvilket gjorde, at krydderier og andre varer kunne importeres via atlanterhavshavne i Vesteuropa.

2000-tallet og immigranter

Uddybende artikel: Flygtningekrisen i Europa

I 2013 beskrev Maltas præsident, George Abela, Middelhavet som en "kirkegård" som følge af det store antal immigranter, der hvert år druknede, fordi deres både kæntrede i forsøget på at nå Europa. Formanden for Europa-Parlamentet Martin Schulz udtalte, at Europas migrationspolitik havde "gjort Middelhavet til en kirkegård". Han refererede til antallet af druknede flygtninge i området som direkte resultat af Europa-Parlamentets politik. En embedsmand fra Aserbajdsjan beskrev havet som "en gravplads... hvor folk dør".

Efter Bådforliset ved Lampedusa i 2013 besluttede den italienske regering at styrke landets patruljering langs kysterne. Parlamentet godkendte "Operation Mare Nostrum", en militær og humanitær mission med det formål at sikre immigranter og arrestere menneskehandlere.

I 2015 krydsede mere end 1 millioner immigranter Middelhavet for at nå Europa.

Et satellitbillede, hvor Middelhavet. Gibraltarstrædet ses nederst i den venstre fjerdedel af billedet. Til venstre ligger Den Iberiske Halvø i Europa og til højre Maghreb i Afrika.
Strædet Dardanellerne i Tyrkiet. Nordsiden er Europa med halvøen Gallipoli i Thrakien; sydsiden er Anatolien i Asien.

Middelhavet er forbundet til Atlanterhavet via Gibraltarstrædet (af Homer beskrevet som "Herkules' Søjler") mod vest og Marmarahavet og Sortehavet via henholdsvis Dardanellerne og Bosporus mod øst. Marmarahavet ses ofte som en del af Middelhavet, hvorimod Sortehavet ikke gør. Den 163 kilometer lange menneskeskabte Suez-kanal mod sydøst forbinder Middelhavet med det Røde Hav.

Blandt større øer i Middelhavet kan nævnes: Cypern, Kreta, Euboea, Rhodos, Lesbos, Chios, Kefallonia, Korfu, Limnos, Samos, Naxos og Andros i den østlige del. Sardinien, Korsika, Sicilien, Cres, Krk, Brač, Hvar, Pag, Korčula og Malta i den centrale del. Og Ibiza, Mallorca og Menorca (de Baleariske Øer) i den vestlige del.

Det typiske middelhavsklima har varme, fugtige og tørre somre, mens vintrene er milde og regnfulde. Til de vigtigste afgrøder hører: Oliven, grapefrugt, appelsin, tangerin og kork.

Udbredelse

Den internatiuonale hydrografiske organisation (IHO) har defineret Middelhavets afgrænsninger som følger:

Det strækker sig fra Gibraltarstrædet i vest til indgangen til Dardanellerne og Suez-kanalen i øst, og Middelhavet omringet af kysterne langs Europa, Afrika og Asien, og det er delt op i to bassiner:

  • Vestbassinet:
  • Østbassinet
    • Mod vest: De nordøstlige og østlige grænser af vestbassinet.
    • Mod nordøst: En linje, der går fra Kum Kale (26°11'E) til Kap Helles, den vestlige del af indgangen til Dardanellerne.
    • Mod sydøst: Indgangen til Suez-kanalen.
    • Mod øst: Syrien og Israels kyst.

Oceanografi

De herskende overfladestrømme i Middelhavet i juni.

Middelhavet er næsten helt omgivet af land, hvilket har flere effekter på havstrømmene: Tidevand er meget begrænset, som følge af den smalle forbindelse til Middelhavet. Middelhavet er karakteriseret ved dets dybe blå farve.

Fordampningen i høj grad nedbøren og mængden af vand, der stammer fra floder med udløbet i dette hav, hvilket er centralt for vandcirkulationen i bassinet. Fordampningen er særligt høj i Middelhavets østlige halvdel, hvilket forårsager, at havniveauet falder, og saltholdigheden (saliniteten) stiger, jo længere mod øst man kommer. Saliniteten på 5 meters dybde er 3,8 %.

Trykgradienten presser relativt koldt vand med lavt saltindhold fra Atlanterhavet ind i bassinet. Her varmes vandet op og opnår højere saltkoncentrationer i takt med, at det kommer længere østpå. Vandet bliver så salt, at det synker mod bunden ud for Levanten, hvorefter det cirkulerer tilbage vestover mod Gibraltarstrædet. Således flyder havvand østpå i havoverfladen og vestpå under havoverfladen; når det rammer Atlanterhavet, kan den særlige kemi i Middelhavets vand bevare sammensætningen mange tusinde kilometer fra kilden.

I snit er vandets temperatur i den dybeste del af Middelhavet 13,2 °C.

Kystlande

Kort over Middelhavet.

Følgende lande har kystlinje ud til Middelhavet:

Adskillige andre områder ligger også ud til Middelhavet: det britiske oversøiske territorium Gibraltar, de spanske områder Ceuta og Melilla og de nærliggende øer samt Akrotiri og Dhekelia på Cypern.

Barcelona er det største byområde på Middelhavets kyst. Her har Unionen for Middelhavet sit hovedkvarter.
Akropolis i Athen med Middelhavet i Baggrunden.
Den gamle havneby Jaffa i Israel: Ifølge Biblen var det her, Jonas satte sejl, før han blev slugt af en hval.
Alexandria, en af de største byer ud til Middelhavet.

Følgende større byer med en befolkningen på over 200.000 indbyggere ligger ud til Middelhavet:

Underområder

Lokale stednavne i Middelhavet:

De 10 største øer efter areal

De to største øer i Middelhavet: Sicilien og Sardinien (Italien). Begge er mere end dobbelt så store som Cypern, der er havets tredjestørste ø. Det er også de to øer med størst befolkning.
Uddybende artikel: Øer i Middelhavet
Land Ø Areal (km2) Befolkning
Italien Sicilien 25.460 5.048.995
Italien Sardinien 23.821 1.672.804
Cypern Cypern 9.251 1.088.503
Frankring Korsika 8.680 299.209
Grækenland Kreta 8.336 623.666
Grækenland Euboea 3.655 218.000
Spanien Mallorca 3.640 869.067
Grækenland Lesbos 1.632 90.643
Grækenland Rhodos 1.400 117.007
Grækenland Chios 842 51.936

Havtemperatur

Gennemsnitlig havtemperatur (°C)
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Års
gns
Marseille 13 13 13 14 16 18 21 22 21 18 16 14 16,6
Gibraltar 16 15 16 16 17 20 22 22 22 20 18 17 18,4
Málaga 16 15 15 16 17 20 22 23 22 20 18 16 18,3
Athen 16 15 15 16 18 21 24 24 24 21 19 18 19,3
Barcelona 13 13 13 14 17 20 23 25 23 20 17 15 17,8
Heraklion 16 15 15 16 19 22 24 25 24 22 20 18 19,7
Venedig 11 10 11 13 18 22 25 26 23 20 16 14 17,4
Valencia 14 13 14 15 17 21 24 26 24 21 18 15 18,5
Malta 16 16 15 16 18 21 24 26 25 23 21 18 19,9
Alexandria 18 17 17 18 20 23 25 26 26 25 22 20 21,4
Napoli 15 14 14 15 18 22 25 27 25 22 19 16 19,3
Larnaca 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21,7
Limassol 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21,7
Antalya 17 17 17 18 21 24 27 28 27 25 22 19 21,8
Tel Aviv 18 17 17 18 21 24 26 28 27 26 23 20 22,1
Undersøisk karstkilde, kaldet vrulja, nær Omiš, der kan observeres som krusninger i vandet på en ellers stille havoverflade.

Middelhavets geologiske historie er kompleks. Man antog tidligere, at det var en tektonisk rest af Tethyshavet. I dag ved man, at det et væsentligt yngre bassin kaldet Neotethys, da den Afrikanske og Eurasiske Plade bevægede sig fra hinanden under den sene trias- og juraperiode. Fordi det stort set var totalt omgivet af land i et relativt tørt klima, blev bassinet offer for en intensiv fordampning og efterfølgende nedbør. Den messiniske salinitetskrise begyndte for omkring 6 millioner år siden, da Middelhavet blev et indlandsområde. 'Saltkrisen' endte med, at havet tørrede ud. Af den grund findes der store saltaflejringer på bunden af Middelhavet. Samlet er mængden af deponeret salt beregnet til mere end 1 million kubikkilometer. Nogle steder er saltlaget mere end tre kilometer tykt.

Forskere antager, at det nuværende hav blev fyldt med vand for omkring 53 millioner år siden under den to årlange zanclean-oversvømmelse. Her strømmede vand ind fra Atlanterhavet af det nyligt opståede hul ved Gibraltarstrædet. Denne 'flod' af havvand kan have haft en vandføring, der var tusinde gange større end den mængde vand, der strømmer gennem Amazonfloden.

Middelhavet har en gennemsnitsdybde på omkring 1.500 meter og er 5.267 meter på det dybeste sted: Calypsodybden i det Ioniske Hav imellem Italien og Grækenland.

Kystlinjen er omkring 46.000 kilometer lang. En undersøisk højderyg (Sicilienstrædet) mellem øen Sicilien og Tunesiens kyst deler havet op i to mindre dele; det vestlige Middelhavsbassin, der har et areal på omkring 850.000 km2; og det østlige Middelhavsbassin med et areal på omkring 165 millioner km2.

Karstkilder eller vrulja er karakteristiske for dele af Middelhavets kystlinje, hvor grundvand bliver presset ud i havet fra undersøiske reservoirer. Vandet er typisk ferskvand og er i nogle tilfælde termisk varmt.

Pladetektonik

Animation af den messiniske salinitetskrise.

Middelhavesbassinet og havsystemet blev etableret, da det tidligere afrikansk-asiatiske kontinent kolliderede med Eurasien. Da det afrikansk-asiatiske kontinent bevægede sig mod nord, lukkede det sig over det tidligere Tethyshav, der inden da havde separeret de to superkontinenter Laurasien og Gondwanaland.

Omtrent halvvejs gennem juratiden blev der skabt et langt mindre havbassin kaldet Neotethys. Dette bassin opstod, kort før Tethyshavet havde lukket sig i den vestlige (arabiske) ende. En kollision over et meget bredt stykke skubbede et langt bjergsystem op, der gik fra Pyrenæerne i Spanien til Zagrosbjergkæden i Iran i en bjergopbyggende pladetektonik kaldet Alpiderna eller den alpine bjergkædefoldning. Neotethys blev større under denne bevægelse, der foregik i den oligocæne og miocæne periode (for cirka 34 til 5,33 millioner år siden). Således består Middelhavets bassin af flere tektoniske plader i forkastningszone, hvilket er grundlaget for den østlige del af Middelhavet. Forskellige forkastningszoner danner de dybeste og største undersøiske bjergkæder i den østlige del af det Ioniske Hav og den sydlige del af det Ægæiske Hav. Den Centralindiske Bjergryg løber øst for Middelhavet mod sydøst imellem Afrika og den Arabiske Halvø og videre ud i den Indiske Ocean.

Som et resultat af udtørringen af havet under den messiniske salinitetskrise kommer Middelhavets biota primært fra Atlanterhavet. Nordatlanten er væsentligt koldere og mere næringsrig end Middelhavet. Meget af havlivet har derfor måttet tilpasse sig varierende betingelser i de 5 millioner år, Middelhavsbassinet har været fyldt med vand.

Alboranhavet er en overgangszone imellem to havområder. Her lever arter fra både Atlanterhavet og Middelhavet. Alboranhavet har den største mængde af øresvinsarten tursiops i den vestlige del af Middelhavet og er hjemsted for den sidste bestand af marsvin i Middelhavet. Det er ligeledes det vigtigste opvækstområde i Europa for den uægte karetskildpadde. Der foregår et stort fiskeri i Alboranhavet efter sardiner og sværdfisk. Middelhavsmunkesælen lever i det Ægæiske Hav ved Grækenlands. I 2003 udtrykte WWF Verdensnaturfonden bekymring for visse former for garnfiskeri i Middelhavet. Problemet er, at delfiner, skildpadder og andre havdyr ofte uforvarende fanges og drukner i disse fiskenet.

I de seneste 4.000 har menneskets tilstedeværelse omkring Middelhavet ændret de fleste europæiske middelhavslande. Menneskets påvirkning af landskabet har overlappet med fremkomsten af middelhavsklimaet. Billedet af, at Middelhavet var et paradis på jorden i Antikken, som blev ødelagt af senere civilisationer, går i hvert fald tilbage til 1700-tallet og var en udbredt opfattelse blandt arkæologer og historikere i flere århunderede. Alfred Thomas Grove og Oliver Rackham udfordrer i værket The Nature of Mediterranean Europe denne opfattelse. De to baserer sig på en lang række metoder, inklusive historiske dokumenter, analyser af handelsruter, sedimenter på flodsletter, pollenanalyse, dendrokronologi og yderlige arkæometriske analyser samt befolkningsstudier. De stiller sig skeptiske over for ideen om Middelhavet som en tabt edens have med frugtbare og skovrige områder, der gik til grunde og blev gold som følge af dårlig menneskelig indgriben. Opfattelsen stammer i højere grad fra et nyere tids indgriben, end de imaginære ting, der har påvirket området i antikken, og som blev idaliseret i Oplysningstiden af kunstnere, digtere og videnskabsfolk.

Udviklingen af klimaet, vegetationen og landskabet i Sydeuropa fra forhistorisk tid og frem til i dag er langt mere kompleks og har gennemgået mange ændringer. Eksempelvis foregik afskovning allerede inden romertiden. Under Romerriget sørgede store virksomheder for vedligehold af skove og marker, og ved Romerrigets fald skete der en stor affolkning. Nogle antager, at der foregik en stor afskovning i moderne tid, og der er en stor forskel i afskovningen i Nord- kontra Syditalien. Klimaet har været ustabilt fra antikken og frem til i dag, hvilket bl.a. ses ved Den lille istid, som betød ændret udbredelse af forskellige typer planter i forhold til både klimaet og menneskelig aktivitet.

  1. (PDF). Hentet 23. april 2010.
  2. . Europa. 19. marts 2009. Hentet 23. april 2010.
  3. . Encyclopedia Britannica. Hentet2015-10-23.
  4. Citat: "...The idea that the Mediterranean Sea dried out completely during the late Miocene (Messinian, 5--6 Ma) is now widely accepted..."
  5. Citat: "...It is now widely accepted that these evaporites, which formed during the Messinian (late Miocene) – between 5.96 and 5.33 m.y. – resulted from the closure of the marine passages between the Atlantic and the Mediterranean..."
  6. David Abulafia (2011). The Great Sea: A Human History of the Mediterranean. Oxford University Press.
  7. Rappoport, S. (Doctor of Philosophy, Basel). History of Egypt (undated, early 20th century), Volume 12, Part B, Chapter V: "The Waterways of Egypt", pages 248-257. London: The Grolier Society.
  8. Robert Davis (5. december 2003). . Palgrave Macmillan. ISBN 9780333719664. Hentet 17. januar 2013.
  9. . Bbc.co.uk. Hentet 17. januar 2013.
  10. C.I. Gable - - Boglewood Timeline - 1998 - Hentet 3. september 2011.
  11. - Sephardic Studies and Culture - Hentet 3. september 2011.
  12. Robert Guisepi - 11. marts 2015 hos Wayback Machine - 1992 - History World International - Hentet 3. september 2011.
  13. . Al Jazeera — English. 13. oktober 2013. Hentet 12. december 2014.
  14. . EUobserver. 24. oktober 2013. Hentet 12. december 2014.
  15. . topnews.az. Hentet 18/12-2016
  16. 18. juli 2014 hos Wayback Machine. eurasia-rivista.org.
  17. . UNHCR - The UN Refugee Agency. 30. december 2015.
  18. (PDF). International Hydrographic Organization. 1953. Hentet 20. april 2016.
  19. Pinet, Paul R. (1996), Invitation to Oceanography (3rd udgave), St Paul, Minnesota: West Publishing Co., s. 202, ISBN 0-314-06339-0.
  20. Pinet 1996, p. 206.
  21. . Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology. 158: 259-280. 2000. doi:.
  22. Pinet 1996, pp. 206–207.
  23. Pinet 1996, p. 207.
  24. Israel, By Sue Bryant, (New Holland Publishers, 2008), page 72
  25. William Ryan (2008). "Decoding the Mediterranean salinity crisis". Sedimentology. 56 (1): 95-136. doi:.
  26. William Ryan (2008). (PDF). Sedimentology. 5 (3-4): 229. (PDF) fra originalen 4. marts 2016. Hentet 19. december 2016.
  27. Garcia-Castellanos, D., Estrada, F., Jiménez-Munt, I., Gorini, C., Fernàndez, M., Vergés, J., De Vicente, R. (10 December 2009) , Nature 462, pp. 778–781,doi:
  28. Elmer LaMoreaux, Philip (2001). "Geologic/Hydrogeologic Setting and Classification of Springs". . Springer. s. 57. ISBN 978-3-540-61841-6.
  29. Žumer, Jože (2004). (PDF). Geografski obzornik (slovensk). Association of the Geographical Societies of Slovenia. 51 (2): 11-17. ISSN .(slovensk)
  30. Hsu K.J., "When the Mediterranean Dried Up" Scientific American, Vol. 227, December 1972, p32
  31. The Nature of Mediterranean Europe: An Ecological History, by Alfred Thomas Grove, Oliver Rackham, Yale University Press, 2003, Brian M. Fagan, Journal of Interdisciplinary History, Volume 32, Number 3, Winter 2002, pp. 454-455 |
  32. Little Ice Ages: Ancient and Modern, Jean M. Grove, Taylor & Francis, 2004

LA-ikon

Middelhavet
middelhavet, sprog, overvåg, rediger, forbundet, atlanterhavet, stort, helt, omsluttet, middelhavslandene, nord, sydeuropa, anatolien, nordafrika, øst, levanten, nogle, sammenhænge, betragtes, atlanterhavet, regel, selvstændigt, ligger, mellem, kontinenter, ve. Middelhavet Sprog Overvag Rediger Middelhavet er et hav der er forbundet med Atlanterhavet Det er stort set helt omsluttet af Middelhavslandene mod nord Sydeuropa og Anatolien mod syd Nordafrika og mod ost Levanten I nogle sammenhaenge betragtes Middelhavet som en del af Atlanterhavet Som regel ses det dog som et selvstaendigt hav Middelhavet ligger mellem tre kontinenter Det vestlige Asien det nordlige Afrika og det sydlige Europa Inden for oceanografi kaldes det nogle gange for det Eurafrikanske Middelhav engelsk Eurafrican Mediterranean Sea eller Europaeiske Middelhav engelsk European Mediterranean Sea for at skelne det fra indhave andre steder pa engelsk mediterranean seas 1 2 Det engelske navn Mediterranean er afledt af det latinske ord mediterraneus der betyder lands indre eller i midten af land fra medius midten og terra land Middelhavet daekker et 2 5 millioner km2 stort omrade og er forbundet til Atlanterhavet via det blot 14 kilometer brede Gibraltarstraede som adskiller Gibraltar og Spanien i Europa fra Marokko i Afrika I nord sydretningen ligger havet mellem den 30 og 46 nordlige breddekreds og i ost vestretningen er det imellem den 6 vestlige laengdekreds og den 36 ostlige laengdekreds I ost vestlig laengde fra Gibraltarstraedet til Iskenderunbugten pa sydvestkysten af Tyrkiet er der omkring 4 000 kilometer Den gennemsnitlige nord sydlige laengde fra Kroatiens sydkyst til Libyen er omkring 800 kilometer Middelhavet inklusive Marmarahavet forbundet via Dardanellerne til det AEgaeiske Hav har et overfladeareat pa omkring 2 510 000 km2 3 Tilbage fra oldtiden har Middelhavet vaeret en vigtig rute for handlende og rejsende Det har gjort det muligt at udveksle varer og kultur mellem omradets lande og civilisationer Middelhavslandenes historie er vigtig for forstaelsen af oprindelsen og udviklingen af mange moderne samfund Folgende lande har en kystlinje ud til Middelhavet Albanien Algeriet Bosnien Hercegovina Cypern og Nordcypern Frankrig Graekenland Israel Kroatien Italien Libanon Libyen Malta Marokko Monaco Montenegro Slovenien Spanien Syrien Tunesien Tyrkiet og AEgypten Derudover kan naevnes Gazastriben det britiske oversoiske territorium Gibraltar samt baseomradet Akrotiri og Dhekelia Indholdsfortegnelse 1 Middelhavets opstaen 2 Etymologi 3 Historie 3 1 Oldtidens civilisationer 3 2 Middelalderen og imperier 3 3 2000 tallet og immigranter 4 Geografi 4 1 Udbredelse 4 2 Oceanografi 4 3 Kystlande 4 4 Underomrader 4 5 De 10 storste oer efter areal 4 6 Havtemperatur 5 Geologi 5 1 Pladetektonik 6 Okologi og biota 7 Miljohistorie 8 Kilder referencer 9 Eksterne henvisningerMiddelhavets opstaen RedigerMiddelhavet var med stor sikkerhed torlagt og oversvommet i den miocaene tidsperiode For omkring 5 9 millioner ar siden i den geologiske tid Miocaen var Middelhavets vandoverflade cirka to kilometer under verdenshavets For cirka 5 4 millioner ar siden brod havvandet igennem Gibraltarstraedet og oversvommede Middelhavet 4 5 Etymologi RedigerI gamle syriske tekster lyriske tekster og i den hebraeiske Bibel omtales Middelhavet som Det store hav ה י ם ה ג דו ל HaYam HaGadol Johannesevangeliet 1 4 9 1 15 47 Ezekiel 47 10 15 20 eller bare havet I regionen ost for Middelhavet omtales det som Vesterhavet 5 Mos 11 24 Joels Bog 2 20 En anden betegnelse er Filistrenes hav י ם פ ל ש ת ים 2 Mos 23 31 Den blev isaer anvendt af folkene som boede i naerheden af Israel Osmannerne har anvendt betegnelsen Bahr i Sefid som betyder det rene hvide hav 1 2 Pa hebraeisk har det vaeret omtalt som HaYam HaTikhon ה י ם ה ת יכו ן Middelhavet med henvisning til det oldgraeske navn Mesogeios og det latinske navn Mare internum Det er formentlig herfra den moderne betegnelse for havet er opstaet Historie Rediger Uddybende artikel Middelhavslandene historie Graeske rode og foniske gule kolonier i antikken omkring 500 tallet for vor tidsregning Oldtidens civilisationer Rediger Romerriget under den storste udbredelse i ar 117 Adskillige af oldtidens civilisationer opstod langs Middelhavets kyster Beliggenheden ud til havet abnede for handelsruter kolonisering samt adgang til at fiske fisk og skaldyr Havet betod ogsa at soldater hurtigt og let kunne flyttes over store afstande hvilket gav anledning til en raekke krige 6 Ensartet klima og geologi tillige med adgangen til havet har forbundet mange af kulturerne omkring Middelhavet To af de vigtigste civilisationer i antikken var de graeske bystater og fonikerne og begge havde de omfattende kolonier langs Middelhavets kyster Senere da Augustus grundlagde Romerriget omtalte romerne Middelhavet som Mare Nostrum Vores Hav Dareios 1 Dareios den Store erobrede Det gamle Egypten og byggede en kanal som forbandt Middelhavet med det Rode Hav Dareios kanal var bred nok til at to trierer kunne passerer hinanden med arene ude Det tog tre dage at sejle igennem hele kanalen 7 Middelalderen og imperier Rediger Slaget ved Lepanto i 1571 endte med sejre til den Hellige Liga mod det Osmanniske Rige Det Vestromerske rige kollapsede omkring 476 I en overgang var osten domineret af det Byzantinske Rige der udgjorde den ostlige halvdel af Romerriget En ny magt rejste sig i 600 tallet sammen med religionen islam der snart daekkede den ostlige del Da det Arabiske imperium var pa sit hojeste daekkede det omkring 75 af Middelhavslandene og riget efterlod varige aftryk pa bade ost og sydkysten Europa blev langsomt genoplivet og mere organiserede og centraliserede stater opstod i slutningen af middelalderen efter det tolvte arhundredes renaessance Det Osmanniske Riges magt fortsatte med at blive styrket og i 1453 gik det Byzantinske Rige under ved Konstantinopels fald Osmannerne fik kontrol over en stor del af havet i 1500 tallet og opretholdt havnebaser i Sydfrankrig Algeriet og Tunesien Barbarossa den beromte osmanniske kaptajn er et symbol pa rigets dominans hvilket blev understreget ved hans sejr under slaget ved Preveza Slaget ved Djerba markerede hojdepunktet pa det Osmanniske Riges dominans i Middelhavet De europaeiske landes kunnen til havs blev bedre og bedre hvilket satte en stopper for det Osmanniske riges ekspansion i omradet efter at den osmanniske flade blev besejret i slaget ved Lepanto Det var det sidste soslag primaert udkaempet imellem galejer Barbareske pirater fra Nordafrika jagtede kristne skibe i den vestlige del af Middelhavet 8 Ifolge Robert Davis fangede pirater fra 1500 tallet og frem til 1800 tallet et sted mellem 1 og 1 25 millioner europaeere og gjorde dem til slaver 9 Udviklingen af sejlads pa verdenshavene begyndte at pavirke hele Middelhavsomradet Tidligere passerede al handel fra ost igennem omradet men nu gik sejlruterne syd om Afrika hvilket gjorde at krydderier og andre varer kunne importeres via atlanterhavshavne i Vesteuropa 10 11 12 2000 tallet og immigranter Rediger Uddybende artikel Flygtningekrisen i Europa I 2013 beskrev Maltas praesident George Abela Middelhavet som en kirkegard som folge af det store antal immigranter der hvert ar druknede fordi deres bade kaentrede i forsoget pa at na Europa 13 Formanden for Europa Parlamentet Martin Schulz udtalte at Europas migrationspolitik havde gjort Middelhavet til en kirkegard Han refererede til antallet af druknede flygtninge i omradet som direkte resultat af Europa Parlamentets politik 14 En embedsmand fra Aserbajdsjan beskrev havet som en gravplads hvor folk dor 15 Efter Badforliset ved Lampedusa i 2013 besluttede den italienske regering at styrke landets patruljering langs kysterne Parlamentet godkendte Operation Mare Nostrum en militaer og humanitaer mission med det formal at sikre immigranter og arrestere menneskehandlere 16 I 2015 krydsede mere end 1 millioner immigranter Middelhavet for at na Europa 17 Geografi Rediger Et satellitbillede hvor Middelhavet Gibraltarstraedet ses nederst i den venstre fjerdedel af billedet Til venstre ligger Den Iberiske Halvo i Europa og til hojre Maghreb i Afrika Straedet Dardanellerne i Tyrkiet Nordsiden er Europa med halvoen Gallipoli i Thrakien sydsiden er Anatolien i Asien Middelhavet er forbundet til Atlanterhavet via Gibraltarstraedet af Homer beskrevet som Herkules Sojler mod vest og Marmarahavet og Sortehavet via henholdsvis Dardanellerne og Bosporus mod ost Marmarahavet ses ofte som en del af Middelhavet hvorimod Sortehavet ikke gor Den 163 kilometer lange menneskeskabte Suez kanal mod sydost forbinder Middelhavet med det Rode Hav Blandt storre oer i Middelhavet kan naevnes Cypern Kreta Euboea Rhodos Lesbos Chios Kefallonia Korfu Limnos Samos Naxos og Andros i den ostlige del Sardinien Korsika Sicilien Cres Krk Brac Hvar Pag Korcula og Malta i den centrale del Og Ibiza Mallorca og Menorca de Baleariske Oer i den vestlige del Det typiske middelhavsklima har varme fugtige og torre somre mens vintrene er milde og regnfulde Til de vigtigste afgroder horer Oliven grapefrugt appelsin tangerin og kork Udbredelse Rediger Den internatiuonale hydrografiske organisation IHO har defineret Middelhavets afgraensninger som folger 18 Det straekker sig fra Gibraltarstraedet i vest til indgangen til Dardanellerne og Suez kanalen i ost og Middelhavet omringet af kysterne langs Europa Afrika og Asien og det er delt op i to bassiner Vestbassinet Mod vest En linje der gar fra det Kap Trafalgar Spanien og Kap Spartel Afrika Mod nordost Vestkysten af Italien I Messinastraedet gar en linje fra de to punkter Kap Paci 15 42 E til Kap Peloro det ostlige yderpunkt pa oen Sicilien Den nordlige kyst pa Sicilien Mod ost En linje der gar fra Kap Lilibeo pa det ostligste Sicilien 37 47 N 12 22 O 37 783 N 12 367 O 37 783 12 367 igennem Adventure Bank til Kap Bon Tunesien Ostbassinet Mod vest De nordostlige og ostlige graenser af vestbassinet Mod nordost En linje der gar fra Kum Kale 26 11 E til Kap Helles den vestlige del af indgangen til Dardanellerne Mod sydost Indgangen til Suez kanalen Mod ost Syrien og Israels kyst Oceanografi Rediger De herskende overfladestromme i Middelhavet i juni Middelhavet er naesten helt omgivet af land hvilket har flere effekter pa havstrommene Tidevand er meget begraenset som folge af den smalle forbindelse til Middelhavet Middelhavet er karakteriseret ved dets dybe bla farve Fordampningen i hoj grad nedboren og maengden af vand der stammer fra floder med udlobet i dette hav hvilket er centralt for vandcirkulationen i bassinet 19 Fordampningen er saerligt hoj i Middelhavets ostlige halvdel hvilket forarsager at havniveauet falder og saltholdigheden saliniteten stiger jo laengere mod ost man kommer 20 Saliniteten pa 5 meters dybde er 3 8 21 Trykgradienten presser relativt koldt vand med lavt saltindhold fra Atlanterhavet ind i bassinet Her varmes vandet op og opnar hojere saltkoncentrationer i takt med at det kommer laengere ostpa Vandet bliver sa salt at det synker mod bunden ud for Levanten hvorefter det cirkulerer tilbage vestover mod Gibraltarstraedet 22 Saledes flyder havvand ostpa i havoverfladen og vestpa under havoverfladen nar det rammer Atlanterhavet kan den saerlige kemi i Middelhavets vand bevare sammensaetningen mange tusinde kilometer fra kilden 23 I snit er vandets temperatur i den dybeste del af Middelhavet 13 2 C 21 Kystlande Rediger Kort over Middelhavet Folgende lande har kystlinje ud til Middelhavet Nordkysten fra vest til ost Spanien Frankrig Monaco Italien Slovenien Kroatien Bosnien Hercegovina Montenegro Albanien Graekenland og Tyrkiet Ostkysten fra nord til syd Tyrkiet Syrien Libanon Israel Sydkysten fra vesttil ost Marokko Algeriet Tunesien Libyen AEgypten Ostater Malta Cypern Adskillige andre omrader ligger ogsa ud til Middelhavet det britiske oversoiske territorium Gibraltar de spanske omrader Ceuta og Melilla og de naerliggende oer samt Akrotiri og Dhekelia pa Cypern Barcelona er det storste byomrade pa Middelhavets kyst Her har Unionen for Middelhavet sit hovedkvarter Akropolis i Athen med Middelhavet i Baggrunden Den gamle havneby Jaffa i Israel Ifolge Biblen var det her Jonas satte sejl for han blev slugt af en hval 24 Alexandria en af de storste byer ud til Middelhavet Folgende storre byer med en befolkningen pa over 200 000 indbyggere ligger ud til Middelhavet Land ByerAlgeriet Algiers Annaba OranAEgypten Alexandria Port SaidFrankrig Marseille NiceGraekenland Athen Piraeus Patras ThessalonikiIsrael Ashdod Haifa Rishon LeZion Tel AvivItalien Bari Catania Genova Messina Napoli Palermo Rom Taranto Trieste VenedigLibanon Beirut TripoliLibyen Benghazi Al Khums Misratah Tripoli Az Zawiyah ZlitenMarokko Tetouan TangierSpanien Alicante Badalona Barcelona Cartagena Malaga Palma de Mallorca ValenciaSyrien LatakiaTunisien Sfax Sousse TunisTyrkiet Antalya Adana Izmir MersinUnderomrader Rediger Lokale stednavne i Middelhavet Havet mellem Italien og Balkan Adriaterhavet Havet vest for Italien Det Tyrrhenske hav Havet mellem Graekenland og Tyrkiet Det AEgaeiske hav Havet mellem Spanien og Balearerne Det Baleariske Hav eller det Iberiske Hav Havet mellem Rivieraen og Korsika og Elba Det Liguriske Hav Havet mellem Italien Albanien og Graekenland Det Ioniske Hav Havet mellem Tyrkiet Syrien Libanon Israel Egypten og Libyen Det Levantiske Hav Havet nord for Libyen Det Libyske Hav Havet mellem Spanien og Marokko Det Alboranske Hav Havet mellem det AEgaeiske hav og Det Sorte Hav Marmarahavet De 10 storste oer efter areal Rediger De to storste oer i Middelhavet Sicilien og Sardinien Italien Begge er mere end dobbelt sa store som Cypern der er havets tredjestorste o Det er ogsa de to oer med storst befolkning Uddybende artikel Oer i Middelhavet Land O Areal km2 BefolkningItalien Sicilien 25 460 5 048 995Italien Sardinien 23 821 1 672 804Cypern Cypern 9 251 1 088 503Frankring Korsika 8 680 299 209Graekenland Kreta 8 336 623 666Graekenland Euboea 3 655 218 000Spanien Mallorca 3 640 869 067Graekenland Lesbos 1 632 90 643Graekenland Rhodos 1 400 117 007Graekenland Chios 842 51 936Havtemperatur Rediger Gennemsnitlig havtemperatur C Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ars gnsMarseille 25 13 13 13 14 16 18 21 22 21 18 16 14 16 6Gibraltar 26 16 15 16 16 17 20 22 22 22 20 18 17 18 4Malaga 27 16 15 15 16 17 20 22 23 22 20 18 16 18 3Athen 28 16 15 15 16 18 21 24 24 24 21 19 18 19 3Barcelona 29 13 13 13 14 17 20 23 25 23 20 17 15 17 8Heraklion 30 16 15 15 16 19 22 24 25 24 22 20 18 19 7Venedig 31 11 10 11 13 18 22 25 26 23 20 16 14 17 4Valencia 32 14 13 14 15 17 21 24 26 24 21 18 15 18 5Malta 33 16 16 15 16 18 21 24 26 25 23 21 18 19 9Alexandria 34 18 17 17 18 20 23 25 26 26 25 22 20 21 4Napoli 35 15 14 14 15 18 22 25 27 25 22 19 16 19 3Larnaca 36 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21 7Limassol 37 18 17 17 18 20 24 26 27 27 25 22 19 21 7Antalya 17 17 17 18 21 24 27 28 27 25 22 19 21 8Tel Aviv 38 18 17 17 18 21 24 26 28 27 26 23 20 22 1Geologi Rediger Undersoisk karstkilde kaldet vrulja naer Omis der kan observeres som krusninger i vandet pa en ellers stille havoverflade Middelhavets geologiske historie er kompleks Man antog tidligere at det var en tektonisk rest af Tethyshavet I dag ved man at det et vaesentligt yngre bassin kaldet Neotethys da den Afrikanske og Eurasiske Plade bevaegede sig fra hinanden under den sene trias og juraperiode Fordi det stort set var totalt omgivet af land i et relativt tort klima blev bassinet offer for en intensiv fordampning og efterfolgende nedbor Den messiniske salinitetskrise begyndte for omkring 6 millioner ar siden da Middelhavet blev et indlandsomrade Saltkrisen endte med at havet torrede ud Af den grund findes der store saltaflejringer pa bunden af Middelhavet Samlet er maengden af deponeret salt beregnet til mere end 1 million kubikkilometer Nogle steder er saltlaget mere end tre kilometer tykt 39 40 Forskere antager at det nuvaerende hav blev fyldt med vand for omkring 53 millioner ar siden under den to arlange zanclean oversvommelse Her strommede vand ind fra Atlanterhavet af det nyligt opstaede hul ved Gibraltarstraedet Denne flod af havvand kan have haft en vandforing der var tusinde gange storre end den maengde vand der strommer gennem Amazonfloden 41 Middelhavet har en gennemsnitsdybde pa omkring 1 500 meter og er 5 267 meter pa det dybeste sted Calypsodybden i det Ioniske Hav imellem Italien og Graekenland Kystlinjen er omkring 46 000 kilometer lang En undersoisk hojderyg Sicilienstraedet mellem oen Sicilien og Tunesiens kyst deler havet op i to mindre dele det vestlige Middelhavsbassin der har et areal pa omkring 850 000 km2 og det ostlige Middelhavsbassin med et areal pa omkring 165 millioner km2 Karstkilder eller vrulja er karakteristiske for dele af Middelhavets kystlinje hvor grundvand bliver presset ud i havet fra undersoiske reservoirer Vandet er typisk ferskvand og er i nogle tilfaelde termisk varmt 42 43 Pladetektonik Rediger Den messiniske salinitetskrise for zanclean oversvommelsen Afspil medier Animation af den messiniske salinitetskrise Middelhavesbassinet og havsystemet blev etableret da det tidligere afrikansk asiatiske kontinent kolliderede med Eurasien Da det afrikansk asiatiske kontinent bevaegede sig mod nord lukkede det sig over det tidligere Tethyshav der inden da havde separeret de to superkontinenter Laurasien og Gondwanaland Omtrent halvvejs gennem juratiden blev der skabt et langt mindre havbassin kaldet Neotethys Dette bassin opstod kort for Tethyshavet havde lukket sig i den vestlige arabiske ende En kollision over et meget bredt stykke skubbede et langt bjergsystem op der gik fra Pyrenaeerne i Spanien til Zagrosbjergkaeden i Iran i en bjergopbyggende pladetektonik kaldet Alpiderna eller den alpine bjergkaedefoldning Neotethys blev storre under denne bevaegelse der foregik i den oligocaene og miocaene periode for cirka 34 til 5 33 millioner ar siden Saledes bestar Middelhavets bassin af flere tektoniske plader i forkastningszone hvilket er grundlaget for den ostlige del af Middelhavet Forskellige forkastningszoner danner de dybeste og storste undersoiske bjergkaeder i den ostlige del af det Ioniske Hav og den sydlige del af det AEgaeiske Hav Den Centralindiske Bjergryg lober ost for Middelhavet mod sydost imellem Afrika og den Arabiske Halvo og videre ud i den Indiske Ocean Okologi og biota RedigerSom et resultat af udtorringen af havet under den messiniske salinitetskrise 44 kommer Middelhavets biota primaert fra Atlanterhavet Nordatlanten er vaesentligt koldere og mere naeringsrig end Middelhavet Meget af havlivet har derfor mattet tilpasse sig varierende betingelser i de 5 millioner ar Middelhavsbassinet har vaeret fyldt med vand Alboranhavet er en overgangszone imellem to havomrader Her lever arter fra bade Atlanterhavet og Middelhavet Alboranhavet har den storste maengde af oresvinsarten tursiops i den vestlige del af Middelhavet og er hjemsted for den sidste bestand af marsvin i Middelhavet Det er ligeledes det vigtigste opvaekstomrade i Europa for den uaegte karetskildpadde Der foregar et stort fiskeri i Alboranhavet efter sardiner og svaerdfisk Middelhavsmunkesaelen lever i det AEgaeiske Hav ved Graekenlands I 2003 udtrykte WWF Verdensnaturfonden bekymring for visse former for garnfiskeri i Middelhavet Problemet er at delfiner skildpadder og andre havdyr ofte uforvarende fanges og drukner i disse fiskenet Miljohistorie RedigerI de seneste 4 000 har menneskets tilstedevaerelse omkring Middelhavet aendret de fleste europaeiske middelhavslande Menneskets pavirkning af landskabet har overlappet med fremkomsten af middelhavsklimaet 45 Billedet af at Middelhavet var et paradis pa jorden i Antikken som blev odelagt af senere civilisationer gar i hvert fald tilbage til 1700 tallet og var en udbredt opfattelse blandt arkaeologer og historikere i flere arhunderede Alfred Thomas Grove og Oliver Rackham udfordrer i vaerket The Nature of Mediterranean Europe denne opfattelse De to baserer sig pa en lang raekke metoder inklusive historiske dokumenter analyser af handelsruter sedimenter pa flodsletter pollenanalyse dendrokronologi og yderlige arkaeometriske analyser samt befolkningsstudier De stiller sig skeptiske over for ideen om Middelhavet som en tabt edens have med frugtbare og skovrige omrader der gik til grunde og blev gold som folge af darlig menneskelig indgriben 45 Opfattelsen stammer i hojere grad fra et nyere tids indgriben end de imaginaere ting der har pavirket omradet i antikken og som blev idaliseret i Oplysningstiden af kunstnere digtere og videnskabsfolk 45 Udviklingen af klimaet vegetationen og landskabet i Sydeuropa fra forhistorisk tid og frem til i dag er langt mere kompleks og har gennemgaet mange aendringer Eksempelvis foregik afskovning allerede inden romertiden Under Romerriget sorgede store virksomheder for vedligehold af skove og marker og ved Romerrigets fald skete der en stor affolkning Nogle antager at der foregik en stor afskovning i moderne tid og der er en stor forskel i afskovningen i Nord kontra Syditalien Klimaet har vaeret ustabilt fra antikken og frem til i dag hvilket bl a ses ved Den lille istid 46 som betod aendret udbredelse af forskellige typer planter i forhold til bade klimaet og menneskelig aktivitet 45 Kilder referencer Rediger a b Microsoft Word ext abstr East sea workshop TLM doc PDF Hentet 23 april 2010 a b Researchers predict Mediterranean Sea level rise Headlines Research European Commission Europa 19 marts 2009 Hentet 23 april 2010 Mediterranean Sea Encyclopedia Britannica Hentet 2015 10 23 DID THE MEDITERRANEAN SEA DRY OUT DURING THE MIOCENE A REASSESSMENT OF THE EVAPORITE EVIDENCE FROM DSDP LEGS 13 AND 42A CORES Citat The idea that the Mediterranean Sea dried out completely during the late Miocene Messinian 5 6 Ma is now widely accepted New insight into the Messinian salinity crisis Citat It is now widely accepted that these evaporites which formed during the Messinian late Miocene between 5 96 and 5 33 m y resulted from the closure of the marine passages between the Atlantic and the Mediterranean David Abulafia 2011 The Great Sea A Human History of the Mediterranean Oxford University Press Rappoport S Doctor of Philosophy Basel History of Egypt undated early 20th century Volume 12 Part B Chapter V The Waterways of Egypt pages 248 257 London The Grolier Society Robert Davis 5 december 2003 Christian Slaves Muslim Masters White Slavery in the Mediterranean the Barbary Coast and Italy 1500 1800 Palgrave Macmillan ISBN 9780333719664 Hentet 17 januar 2013 British Slaves on the Barbary Coast Bbc co uk Hentet 17 januar 2013 C I Gable Constantinople Falls to the Ottoman Turks Boglewood Timeline 1998 Hentet 3 september 2011 History of the Ottoman Empire an Islamic Nation where Jews Lived Sephardic Studies and Culture Hentet 3 september 2011 Robert Guisepi The Ottomans From Frontier Warriors To Empire Builders Arkiveret 11 marts 2015 hos Wayback Machine 1992 History World International Hentet 3 september 2011 Migrant deaths prompt calls for EU action Al Jazeera English 13 oktober 2013 Hentet 12 december 2014 Schulz EU migrant policy turned Mediterranean into graveyard EUobserver 24 oktober 2013 Hentet 12 december 2014 Novruz Mammadov The Mediterranean become a burial ground topnews az Hentet 18 12 2016 Loperazione Mare Nostrum Arkiveret 18 juli 2014 hos Wayback Machine eurasia rivista org Over one million sea arrivals reach Europe in 2015 UNHCR The UN Refugee Agency 30 december 2015 Limits of Oceans and Seas 3rd edition PDF International Hydrographic Organization 1953 Hentet 20 april 2016 Pinet Paul R 1996 Invitation to Oceanography 3rd udgave St Paul Minnesota West Publishing Co s 202 ISBN 0 314 06339 0 Pinet 1996 p 206 a b Temperature and salinity variations of Mediterranean Sea surface waters over the last 16 000 years from records of planktonic stable oxygen isotopes and alkenone unsaturation ratios Palaeogeography Palaeoclimatology Palaeoecology 158 259 280 2000 doi 10 1016 s0031 0182 00 00053 5 Pinet 1996 pp 206 207 Pinet 1996 p 207 Israel By Sue Bryant New Holland Publishers 2008 page 72 Marseille Climate and Weather Averages France Gibraltar Climate and Weather Averages Malaga Climate and Weather Averages Costa del Sol Athens Climate and Weather Averages Greece Barcelona Climate and Weather Averages Spain Iraklion Climate and Weather Averages Crete Venice Climate and Weather Averages Venetian Riviera Valencia Climate and Weather Averages Spain Valletta Climate and Weather Averages Malta Alexandria Climate and Weather Averages Egypt Naples Climate and Weather Averages Neapolitan Riviera Larnaca Climate and Weather Averages Cyprus Limassol Climate and Weather Averages Cyprus Tel Aviv Climate and Weather Averages Israel William Ryan 2008 Decoding the Mediterranean salinity crisis Sedimentology 56 1 95 136 doi 10 1111 j 1365 3091 2008 01031 x William Ryan 2008 Modeling the magnitude and timing of evaporative drawdown during the Messinian salinity crisis PDF Sedimentology 5 3 4 229 Arkiveret PDF fra originalen 4 marts 2016 Hentet 19 december 2016 Garcia Castellanos D Estrada F Jimenez Munt I Gorini C Fernandez M Verges J De Vicente R 10 December 2009 Catastrophic flood of the Mediterranean after the Messinian salinity crisis Nature 462 pp 778 781 doi 10 1038 nature08555 Elmer LaMoreaux Philip 2001 Geologic Hydrogeologic Setting and Classification of Springs Springs and Bottled Waters of the World Ancient History Source Occurrence Quality and Use Springer s 57 ISBN 978 3 540 61841 6 Zumer Joze 2004 Odkritje podmorskih termalnih izvirov Discovery of submarine thermal springs PDF Geografski obzornik slovensk Association of the Geographical Societies of Slovenia 51 2 11 17 ISSN 0016 7274 slovensk Hsu K J When the Mediterranean Dried Up Scientific American Vol 227 December 1972 p32 a b c d The Nature of Mediterranean Europe An Ecological History by Alfred Thomas Grove Oliver Rackham Yale University Press 2003 review at Yale university press Nature of Mediterranean Europe An Ecological History review Brian M Fagan Journal of Interdisciplinary History Volume 32 Number 3 Winter 2002 pp 454 455 Little Ice Ages Ancient and Modern Jean M Grove Taylor amp Francis 2004Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Middelhavet LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Middelhavet amp oldid 10725885, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.