fbpx
Wikipedia

Montenegro

Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republikBalkan. Montenegro grænser op til Adriaterhavet, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Kosovo og Albanien.

Den 21. maj 2006 afholdt Montenegro en folkeafstemning om opløsning af unionen med Serbien. Dagen efter viste det statskontrollerede resultat, at 55,5% havde stemt for uafhængighed, hvilket var lidt mere end de krævede 55%. Som følge heraf erklærede Montenegros regering landet uafhængigt pr. 3. juni 2006.

Indholdsfortegnelse

Fraregnet lavningen ved Scutari-søen og kystegnene, hvor kvartære aflejringer udgør overfladen, er Montenegro overalt et bjergland. Bjergene falder i to hovedpartier, der begge strækker sig fra nordvest til sydøst og adskilles ved en række højsletter, som ledsager floden Zeta. Det vestlige bjergdrag er det egentlige Montenegro eller Crna gora. Det består af en stærkt porøs, dolomitagtig kalksten, der danner et ægte karstlandskab med talrige cirkelformede eller elliptiske, brøndagtige kedeldale eller doliner, hvis diametre varierer mellem nogle få meter og flere kilometer. De vigtigste doliner findes ved Cetinje, Njeguš og Grahovo. Højden er temmelig jævn og noget stigende ud imod Adriaterhavet, hvor karstlandskabets kulminationspunkt Lovčen når 1759 m.

Af en ganske anden natur er det østlige bjergdrag Brda. I tidens løb er kridttidens kalkstensmasser eroderede bort, og lag af sandsten og skifer fra Trias og fra Palæozoikum, der flere steder gennembrydes af diabasiske eruptiver, er trådt frem i dagen. Brdas bjerglandskaber minder en del om de mellemeuropæiske bjerge med deres afrundede former, frugtbare løse jordlag og talrige vandløb. Højden ligger næsten alle vegne mellem 800 og 1000 m; men seks isolerede toppe, der foroven endnu bærer kalkstensmasser, hæver sig op over 2000 m. De vigtigste er Kom (2430 m) og Durmitor (2528 m).

Den sydligste del af Montenegro udgøres af den 15 km brede strimmel land mellem Scutari-søen og Adriaterhavet. Længst mod syd på nordbredden af Bojana samt i omegnen af Antivari findes lave og frugtbare kystsletter, hvorimod de øvrige dele af den lange kyst er høje og stiger inde i landet til 1593 m i Rumija-bjergene.

Karstlandskaberne mangler ganske overjordiske vandløb, men på randene kan man hist og her se småfloder vælde frem af de indre hulheder. Den nordøstlige del af Brda har gennem Piva, grænsefloden Tara og Lim, der alle falder i Drina, afløb nordpå til Donau. Sydpå strømmer Morača, der optager Zeta og Zijevna (Zem), hvorefter den gennem et betydeligt delta falder i Scutari-søen, hvis afløb Bojana (Drin) på et stykke danner grænsen til Albanien. Foruden nogle bjergsøer har Montenegro endnu kun een betydeligere sø, Gornje Blavo.

Klimaet frembyder store forskelligheder trods landets størrelse. Mens de sydlige kystegne har et rent Middelhavsklima, er klimaet i det egentlige Crniagoras karstegne yderst ekstremt. De nøgne klipper og manglen på vegetation og rindende vand tillader, at sommervarmen i de indelukkede dale stiger indtil 40 °C i skyggen, hvorimod vinteren er så streng, at al samfærdsel hører op på grund af sneen. Cetinje, der ligger 665 meter over havet, har i januar gennemsnitlig – 1,7 °C, mens julis gennemsnitstemperatur er 22 °C. Om sommeren falder der måneder igennem ingen regn, og befolkningen må de fleste steder anvende cisterner. Brda har et mere tempereret klima. Vinteren er ganske vist streng, men sommeren får en del nedbør.

Med hensyn til planteverdenen er der den samme tredeling af Montenegro: I egnen om Scutari-søen findes hist og her sumpvegetation, men for øvrigt har de sydlige lave egne den almindelige Middelhavsflora med stedsegrønne trævækster og dyrkning af korn, vin, figen, oliven, oranger samt morbærtræet. Crnagora, der tidligere skal have haft bøge- og fyrreskove, er nu skovløs, men har hist og her krat af forkrøblede nåletræer, eg, bøg og rhus-arter.

Agerbruget, for hvilket kartoffelen spiller en betydelig rolle, er her indskrænket til kedeldalene. Brda har betydelige skove af elm, el, eg, bøg, ahorn, ask og fyr. 800 m-kurven synes at danne grænse for egen, ligesom de punkter, der rager op over 1300 m, har udelukkende nåleskov. I Brda findes en sammenhængende grønsvær, og der dyrkes de mellemeuropæiske kornsorter, majs, kartofler, meloner, vin, tobak samt frugttræer som æble-, pære- og blommetræer.

Dyreverdenen er nærmest fattig. Bjørne, ulve, ræve, vildsvin, hjorte og harer findes, men er sjældne. De fugle, man hyppigst ser, er ravne, sjældnere træffes duer og agerhøns. Ved Scutari-søen findes dog talrige svømmefugle, og sammesteds foruden i dens tilløb fiskes laks, ål, aborrer samt skoranzer (Leuciscus alburnus).

Uddybende artikel: Montenegros historie

Middelalderen

Det nuværende Montenegro var indtil tyrkernes indfald i Europa kun yderst svagt befolket af omflakkende hyrder. I 14. århundrede omtales et fyrstendømme Zeta, der stod under serberne, men da disses rige 1389 var omstyrtet af tyrkerne, flygtede flere serbiske stammer (plemena) til bjergene for at hævde deres uafhængighed og leve af kvægavl og røveri. Efter, at deres oprindelige fyrstefamilie Balscich var uddød 1421, valgte de den tapre Stefan Crnogorai, hvis efterkommere kaldes Crnojevic, til deres vojvod. Han anlagde to handelspladser ved Adriaterhavet samt (1485) klosteret Cetinje, der fra nu af blev regeringssæde, og efter traditionen skal landet have fået navn efter ham. I forbund med venetianerne hævdede Montenegro under Stefan og hans efterfølgere sejrrigt sin uafhængighed lige til begyndelsen af 16. århundrede, da landet (1516) gik over til at blive en teokratisk stat under en biskop Vladika.

Vladikatet

I den følgende tid gjorde tyrkerne store fremskridt i Montenegro, hvor der herskede uenighed og strid mellem de enkelte stammer. Først efter 1697, da Danilo Petrović af stammen Njegosch (16971735) havde overtaget vladika-værdigheden, blev tyrkerne på ny fordrevne. Danilo sluttede forbund med Venedig og Rusland, gjorde vladikatet arveligt i sin familie og oprettede et guvernørembede, hvis indehaver imidlertid snart optrådte som selve vladika’ens medbejler. En kroatisk eventyrer, Stefan Mali, der udgav sig for den myrdede Peter 3. af Rusland, optrådte i 1767 i Montenegro, hvor det virkelig lykkedes ham at forene de stridende partier og med held forsvare landet mod tyrkerne, indtil han i 1774 omkom under en opstand. Opfordret af Rusland og Østrig greb Montenegro til våben 1788 og holdt i tre år 50.000 tyrkere stangen, men alligevel blev Montenegro forbigået ved Freden i Sistova i august 1791. Den første halvdel af Peter 1. Petrovićs lange regeringstid (1782—1830) var udadtil en fredsperiode, hvor vladika søgte at forlige stammerne og hævde den civile og militære rets myndighed. 1798 samlede han alle i Montenegro rådende lovbestemmelser og sædvaner i en slags grundlov (zakonik), hvis gennemførelse dog hindredes ved guvernørens og befolkningens modstand.

1805—1807 og 1810—1814 tog Montenegro livlig del i Ruslands kampe med Frankrig og Tyrkiet. Peters efterfølger blev Peter 2. Petrovitsch, der havde fået sin uddannelse i Petrograd. Han indrettede en regelmæssig regering, ophævede guvernørembedet, hvis sidste indehaver Vuk Radonich udvandrede til Cattaro, indførte en klasseskat og erklærede Peter 1.s zakonik for gældende. Over for tyrkerne kæmpedes med held under Peter 2.s regering, hvorimod albanerne fordrev dem fra Scutari-søen.

Fyrstendømmet

Nikolaus 1. Petrovitsch

Efter Peter 2. fulgte 1851 hans brodersøn Danilo 1. Petrovitsch-Njegosch. Han gav afkald på den gejstlige værdighed og fik 1852 af Rusland og Østrig anerkendelse som fyrste af Montenegro. 1856 gav han en ny udvidet lovbog (Zakonik kneza Danila), indførte grundskatten, ordnede militærvæsenet på grundlag af den almindelige værnepligt og afskaffede den arvelige høvdingeværdighed, hvilket dog medførte ulige opstandsforsøg. Samtidig med Krim-krigen førte Danilo en i det hele heldig krig med tyrkerne, hvorefter det endelig lykkedes at få Montenegros grænser bestemt afstukne af en kommission, der nedsattes af stormagterne. Da Danilo 1860 i Cattaro myrdedes af en montenegriner, der dreves af personlig hævntørst, blev Nikita eller Nikolaus 1. Petrovitsch, søn af Mirko Petrovitsch og født 1841, udnævnt til fyrste. Allerede 1862 kom det atter til erklæret krig med tyrkerne, der denne gang rykkede lige til Cetinje og tvang Montenegro til at modtage tyrkisk besættelse på flere vigtige punkter af vejen mellem Scutari og det oprørske Herzegovina. 1870 rømmedes de dog atter af tyrkerne. Samtidig med Serbien begyndte Montenegro i 1876 en krig mod Tyrkiet. Nikita rykkede med 15.000 mand mod Novosinje, var i begyndelsen uheldig, men havde til sidst det held at tilføje tyrkerne under Mukhtar Pasha et føleligt nederlag. Da tyrkerne derefter vendte alle kræfter mod Serbien, kunne Montenegro gå i offensiven og erobre Medun, hvorefter dog krigen endte ved Ruslands mellemkomst; men da Tyrkiet ikke ville gå ind på den betydelige udvidelse af Montenegro, som stormagterne krævede, begyndte krigen på ny i juni 1877. Suleiman Pasha trængte nord fra gennem Duga-passet ind i Montenegro, men da Tyrkiet snart måtte anvende alle sine tropper mod russerne, kunne Nikita atter gå i offensiven. Indtil januar 1878 erobrede han Nikschits, Spizza og Antivari. Ved Berlin-traktaten den 13. juli 1878 blev Montenegro anerkendt som et fuldstændig uafhængigt fyrstendømme, og det fik en så stor landudvidelse (5.100 km2), at dets areal mere end fordobledes. Foruden Nikschits, Podgorioa og Antivari skulle Montenegro have de albanske distrikter Gusinje og Plava, men da disses afståelse forhindredes af albanerne, ombyttedes de i 1880 med Dulcigno og omegn. Denne ordning ville albanerne heller ikke gå ind på, og først efter en flådedemonstration af magterne kunne Montenegro tage Dulcigno i besiddelse.

Forholdet til tyrkerne var siden fredeligt og undertiden næsten venskabeligt, som da Nikita 1883 aflagde sultanen et besøg i Konstantinopel og modtoges med store æresbevisninger. Over for Rusland var forholdet, at Montenegro stadig støttede sig til denne stormagt. Meget omtalt i sin tid blev Alexander 3.s ytring, at Nikita var Ruslands eneste pålidelige ven i Europa. I slutningen af året 1900 vakte det nogen opsigt, at fyrst Nikita antog titel af »kongelig Højhed«, og d. 28. august 1910 lod han sig udråbe til konge.

Montenegro i 1913

1911 var Montenegro nær kommet i krig med Tyrkiet, da montenegrinerne stod på de oprørske malissorers side. I 1912 begyndte der grænsestridigheder mellem Montenegro og Tyrkiet, og efter, at Montenegro var trådt ind i Balkanforbundet, erklærede det 8. oktober 1912 Tyrkiet krig. De montenegrinske tropper havde i begyndelsen held med sig og drog frem mod Scutari, men på grund af manglende ordentlig militær træning såvel som moderne udrustning kunne de ikke udrette noget videre. Den 9. december 1912 sluttedes våbenstilstand i Chatalja, men krigen brød atter ud i februar, og efter, at montenegrinerne havde taget mod serbernes hjælp og med store ofre gennemført belejringen, kapitulerede Scutari den 22. april 1913. Denne by måtte kong Nikita dog opgive igen, da stormagterne havde indlemmet den i det nyoprettede fyrstendømme Albanien. Den 14. maj besatte et internationalt blokadekorps Scutari. I den anden Balkankrig, som udbrød sommeren 1913, stod Montenegro på Serbiens side og deltog i fredsslutningen i Bukarest den 6. august samme år.

1. verdenskrig

Under 1. verdenskrig sluttede Montenegro sig til Ententen, og dets tropper arbejdede sammen med de serbiske. Den 26. juli 1914 mobiliserede Montenegro, og den 7. august fulgte krigserklæringen til Østrig-Ungarn. Montenegro var særlig ivrig efter at bemægtige sig albansk område og nøjedes med at holde sig i forsvarsposition langs grænsen mod Bosnien og Herzegovina. Dets hær drog mod Scutari, som besattes 3. juli 1915. Den 17. januar 1916 indtog de østrigske tropper dog Cetinje og besatte Montenegro. Regeringen måtte flygte til Lyon og flyttede senere, den 8. marts samme år, til Bordeaux. Forinden havde kong Nikita og regeringen på ulige måder anmodet om våbenstilstand. Østrig-Ungarns betingelser var afvæbning af den montenegrinske hær. Montenegro havde ingen anden vej at gå, og den 16. januar vedtog man afvæbningen, som fuldførtes den 7. februar. I februar blev der gjort forsøg på at få kong Nikita tilbage, men flertallet af befolkningen havde mistet tilliden til ham, og d. 29. november 1918 afsatte Skupschtina’en ham. Et par dage i forvejen, den 26. november, var Montenegro blevet indlemmet i Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige (Jugoslavien) til trods for den absolutte modvilje derfor i Montenegro. Efter kong Nikitas død i Antibes d. 1. marts 1921 proklamerede hans tilhængere kronprins Danilo som konge, men efter seks dages abdicerede han til fordel for sin nevø Michael. Under hans umyndighed blev ex-dronning Milena (død i Cap d’Antines d. 16. marts 1923) regent.

Besat af Jugoslavien

Montenegro under 2. verdenskrig

Montenegro var herefter et land besat af serbiske tropper, mens kongen og regeringen befandt sig i Italien. Den 13. juli 1922 bestemte ambassadørkonferencen, at Montenegro fra 1919 var at regne som en del af Jugoslavien.

2. verdenskrig

I 1941 blev Montenegro under besættelsen gjort til kongerige med Victor Emanuel 3. af Italien som regent. I 1945 blev Montenegro republik i Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien, kendt som Jugoslavien.

Vejen til selvstændighed

Fra d. 4. februar 2003 udgjorde Montenegro sammen med Serbien, staten Serbien og Montenegro. Den 3. juni 2006 erklærede Montenegro sin uafhængighed, efter at landets parlament formelt havde anerkendt resultatet af folkeafstemningen den 21. maj, hvor man stemte for at løsrive sig fra unionen med Serbien. Den 28. juni 2006 blev Montenegro det 192. medlemsland i FN, d. 11. maj 2007 det 47. medlemsland i Europarådet, og d. 5. juni 2017 blev Montenegro det 29. medlemsland af NATO.

Kort over Montenegro

De vigtigste byer i Montenegro er:

  1. Podgorica (de facto hovedstad; 136.473 indbyggere)
  2. Nikšić (58.212)
  3. Pljevlja (21.377)
  4. Bijelo Polje (15.883)
  5. Herceg Novi (16.493, inklusive Igalo)
  6. Cetinje (de jure hovedstad; 15.137 indbyggere)
  7. Berane (11.776)
  8. Kotor


  1. . . WIPO. 19. oktober 2007. The official language in Montenegro shall be Montenegrin. Cyrillic and Latin alphabet shall be equal.
  2. (fra Wikidata).
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
  • (engelsk)
  • (engelsk)

Koordinater:42°46′00″N19°13′00″Ø /42.76667°N 19.21667°Ø /42.76667; 19.21667

Montenegro
montenegro, sprog, overvåg, rediger, montenegrinsk, crna, gora, Црна, Гора, betyder, sorte, bjerg, republik, balkan, grænser, adriaterhavet, kroatien, bosnien, hercegovina, serbien, kosovo, albanien, republikken, crna, gora, Црна, Гора, flag, nationalvåbenmott. Montenegro Sprog Overvag Rediger Montenegro montenegrinsk Crna Gora Crna Gora betyder det sorte bjerg er en republik pa Balkan Montenegro graenser op til Adriaterhavet Kroatien Bosnien Hercegovina Serbien Kosovo og Albanien Republikken Montenegro Crna Gora Crna Gora MontenegroFlag NationalvabenMotto IntetNationalmelodi Oj svijetla majska zoroHovedstadPodgorica og Cetinje 42 47 N 19 28 O 42 783 N 19 467 O 42 783 19 467Storste byPodgoricaOfficielle sprogMontenegrinsk 1 RegeringsformRepublik PraesidentMilo Đukanovic fra 2018 PremierministerZdravko KrivokapicUafhaengighed Oplosning af Serbien og Montenegro21 maj 2006Areal Total13 812 km2Indbyggertal og befolkning Anslaet622 359 2018 2 Taethed45 1 km2ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Kendings bogstaver bil MNELuftfartojs registreringskode4OInternetdomaene me tidl cg yu Telefonkode 382ISO 3166 kodeME MNE 499 Den 21 maj 2006 afholdt Montenegro en folkeafstemning om oplosning af unionen med Serbien Dagen efter viste det statskontrollerede resultat at 55 5 havde stemt for uafhaengighed hvilket var lidt mere end de kraevede 55 Som folge heraf erklaerede Montenegros regering landet uafhaengigt pr 3 juni 2006 Indholdsfortegnelse 1 Landskab 2 Klima 3 Plantevaekst 4 Dyreliv 5 Historie 5 1 Middelalderen 5 2 Vladikatet 5 3 Fyrstendommet 5 4 1 verdenskrig 5 5 Besat af Jugoslavien 5 6 2 verdenskrig 5 7 Vejen til selvstaendighed 6 Geografi 7 Referencer 8 Eksterne henvisningerLandskab RedigerFraregnet lavningen ved Scutari soen og kystegnene hvor kvartaere aflejringer udgor overfladen er Montenegro overalt et bjergland Bjergene falder i to hovedpartier der begge straekker sig fra nordvest til sydost og adskilles ved en raekke hojsletter som ledsager floden Zeta Det vestlige bjergdrag er det egentlige Montenegro eller Crna gora Det bestar af en staerkt poros dolomitagtig kalksten der danner et aegte karstlandskab med talrige cirkelformede eller elliptiske brondagtige kedeldale eller doliner hvis diametre varierer mellem nogle fa meter og flere kilometer De vigtigste doliner findes ved Cetinje Njegus og Grahovo Hojden er temmelig jaevn og noget stigende ud imod Adriaterhavet hvor karstlandskabets kulminationspunkt Lovcen nar 1759 m Af en ganske anden natur er det ostlige bjergdrag Brda I tidens lob er kridttidens kalkstensmasser eroderede bort og lag af sandsten og skifer fra Trias og fra Palaeozoikum der flere steder gennembrydes af diabasiske eruptiver er tradt frem i dagen Brdas bjerglandskaber minder en del om de mellemeuropaeiske bjerge med deres afrundede former frugtbare lose jordlag og talrige vandlob Hojden ligger naesten alle vegne mellem 800 og 1000 m men seks isolerede toppe der foroven endnu baerer kalkstensmasser haever sig op over 2000 m De vigtigste er Kom 2430 m og Durmitor 2528 m Den sydligste del af Montenegro udgores af den 15 km brede strimmel land mellem Scutari soen og Adriaterhavet Laengst mod syd pa nordbredden af Bojana samt i omegnen af Antivari findes lave og frugtbare kystsletter hvorimod de ovrige dele af den lange kyst er hoje og stiger inde i landet til 1593 m i Rumija bjergene Karstlandskaberne mangler ganske overjordiske vandlob men pa randene kan man hist og her se smafloder vaelde frem af de indre hulheder Den nordostlige del af Brda har gennem Piva graensefloden Tara og Lim der alle falder i Drina aflob nordpa til Donau Sydpa strommer Moraca der optager Zeta og Zijevna Zem hvorefter den gennem et betydeligt delta falder i Scutari soen hvis aflob Bojana Drin pa et stykke danner graensen til Albanien Foruden nogle bjergsoer har Montenegro endnu kun een betydeligere so Gornje Blavo Klima RedigerKlimaet frembyder store forskelligheder trods landets storrelse Mens de sydlige kystegne har et rent Middelhavsklima er klimaet i det egentlige Crniagoras karstegne yderst ekstremt De nogne klipper og manglen pa vegetation og rindende vand tillader at sommervarmen i de indelukkede dale stiger indtil 40 C i skyggen hvorimod vinteren er sa streng at al samfaerdsel horer op pa grund af sneen Cetinje der ligger 665 meter over havet har i januar gennemsnitlig 1 7 C mens julis gennemsnitstemperatur er 22 C Om sommeren falder der maneder igennem ingen regn og befolkningen ma de fleste steder anvende cisterner Brda har et mere tempereret klima Vinteren er ganske vist streng men sommeren far en del nedbor Plantevaekst RedigerMed hensyn til planteverdenen er der den samme tredeling af Montenegro I egnen om Scutari soen findes hist og her sumpvegetation men for ovrigt har de sydlige lave egne den almindelige Middelhavsflora med stedsegronne traevaekster og dyrkning af korn vin figen oliven oranger samt morbaertraeet Crnagora der tidligere skal have haft boge og fyrreskove er nu skovlos men har hist og her krat af forkroblede naletraeer eg bog og rhus arter Agerbruget for hvilket kartoffelen spiller en betydelig rolle er her indskraenket til kedeldalene Brda har betydelige skove af elm el eg bog ahorn ask og fyr 800 m kurven synes at danne graense for egen ligesom de punkter der rager op over 1300 m har udelukkende naleskov I Brda findes en sammenhaengende gronsvaer og der dyrkes de mellemeuropaeiske kornsorter majs kartofler meloner vin tobak samt frugttraeer som aeble paere og blommetraeer Dyreliv RedigerDyreverdenen er naermest fattig Bjorne ulve raeve vildsvin hjorte og harer findes men er sjaeldne De fugle man hyppigst ser er ravne sjaeldnere traeffes duer og agerhons Ved Scutari soen findes dog talrige svommefugle og sammesteds foruden i dens tillob fiskes laks al aborrer samt skoranzer Leuciscus alburnus Historie Rediger Uddybende artikel Montenegros historie Middelalderen Rediger Det nuvaerende Montenegro var indtil tyrkernes indfald i Europa kun yderst svagt befolket af omflakkende hyrder I 14 arhundrede omtales et fyrstendomme Zeta der stod under serberne men da disses rige 1389 var omstyrtet af tyrkerne flygtede flere serbiske stammer plemena til bjergene for at haevde deres uafhaengighed og leve af kvaegavl og roveri Efter at deres oprindelige fyrstefamilie Balscich var uddod 1421 valgte de den tapre Stefan Crnogorai hvis efterkommere kaldes Crnojevic til deres vojvod Han anlagde to handelspladser ved Adriaterhavet samt 1485 klosteret Cetinje der fra nu af blev regeringssaede og efter traditionen skal landet have faet navn efter ham I forbund med venetianerne haevdede Montenegro under Stefan og hans efterfolgere sejrrigt sin uafhaengighed lige til begyndelsen af 16 arhundrede da landet 1516 gik over til at blive en teokratisk stat under en biskop Vladika Vladikatet Rediger I den folgende tid gjorde tyrkerne store fremskridt i Montenegro hvor der herskede uenighed og strid mellem de enkelte stammer Forst efter 1697 da Danilo Petrovic af stammen Njegosch 1697 1735 havde overtaget vladika vaerdigheden blev tyrkerne pa ny fordrevne Danilo sluttede forbund med Venedig og Rusland gjorde vladikatet arveligt i sin familie og oprettede et guvernorembede hvis indehaver imidlertid snart optradte som selve vladika ens medbejler En kroatisk eventyrer Stefan Mali der udgav sig for den myrdede Peter 3 af Rusland optradte i 1767 i Montenegro hvor det virkelig lykkedes ham at forene de stridende partier og med held forsvare landet mod tyrkerne indtil han i 1774 omkom under en opstand Opfordret af Rusland og Ostrig greb Montenegro til vaben 1788 og holdt i tre ar 50 000 tyrkere stangen men alligevel blev Montenegro forbigaet ved Freden i Sistova i august 1791 Den forste halvdel af Peter 1 Petrovics lange regeringstid 1782 1830 var udadtil en fredsperiode hvor vladika sogte at forlige stammerne og haevde den civile og militaere rets myndighed 1798 samlede han alle i Montenegro radende lovbestemmelser og saedvaner i en slags grundlov zakonik hvis gennemforelse dog hindredes ved guvernorens og befolkningens modstand 1805 1807 og 1810 1814 tog Montenegro livlig del i Ruslands kampe med Frankrig og Tyrkiet Peters efterfolger blev Peter 2 Petrovitsch der havde faet sin uddannelse i Petrograd Han indrettede en regelmaessig regering ophaevede guvernorembedet hvis sidste indehaver Vuk Radonich udvandrede til Cattaro indforte en klasseskat og erklaerede Peter 1 s zakonik for gaeldende Over for tyrkerne kaempedes med held under Peter 2 s regering hvorimod albanerne fordrev dem fra Scutari soen Fyrstendommet Rediger Nikolaus 1 Petrovitsch Efter Peter 2 fulgte 1851 hans broderson Danilo 1 Petrovitsch Njegosch Han gav afkald pa den gejstlige vaerdighed og fik 1852 af Rusland og Ostrig anerkendelse som fyrste af Montenegro 1856 gav han en ny udvidet lovbog Zakonik kneza Danila indforte grundskatten ordnede militaervaesenet pa grundlag af den almindelige vaernepligt og afskaffede den arvelige hovdingevaerdighed hvilket dog medforte ulige opstandsforsog Samtidig med Krim krigen forte Danilo en i det hele heldig krig med tyrkerne hvorefter det endelig lykkedes at fa Montenegros graenser bestemt afstukne af en kommission der nedsattes af stormagterne Da Danilo 1860 i Cattaro myrdedes af en montenegriner der dreves af personlig haevntorst blev Nikita eller Nikolaus 1 Petrovitsch son af Mirko Petrovitsch og fodt 1841 udnaevnt til fyrste Allerede 1862 kom det atter til erklaeret krig med tyrkerne der denne gang rykkede lige til Cetinje og tvang Montenegro til at modtage tyrkisk besaettelse pa flere vigtige punkter af vejen mellem Scutari og det oprorske Herzegovina 1870 rommedes de dog atter af tyrkerne Samtidig med Serbien begyndte Montenegro i 1876 en krig mod Tyrkiet Nikita rykkede med 15 000 mand mod Novosinje var i begyndelsen uheldig men havde til sidst det held at tilfoje tyrkerne under Mukhtar Pasha et foleligt nederlag Da tyrkerne derefter vendte alle kraefter mod Serbien kunne Montenegro ga i offensiven og erobre Medun hvorefter dog krigen endte ved Ruslands mellemkomst men da Tyrkiet ikke ville ga ind pa den betydelige udvidelse af Montenegro som stormagterne kraevede begyndte krigen pa ny i juni 1877 Suleiman Pasha traengte nord fra gennem Duga passet ind i Montenegro men da Tyrkiet snart matte anvende alle sine tropper mod russerne kunne Nikita atter ga i offensiven Indtil januar 1878 erobrede han Nikschits Spizza og Antivari Ved Berlin traktaten den 13 juli 1878 blev Montenegro anerkendt som et fuldstaendig uafhaengigt fyrstendomme og det fik en sa stor landudvidelse 5 100 km2 at dets areal mere end fordobledes Foruden Nikschits Podgorioa og Antivari skulle Montenegro have de albanske distrikter Gusinje og Plava men da disses afstaelse forhindredes af albanerne ombyttedes de i 1880 med Dulcigno og omegn Denne ordning ville albanerne heller ikke ga ind pa og forst efter en fladedemonstration af magterne kunne Montenegro tage Dulcigno i besiddelse Forholdet til tyrkerne var siden fredeligt og undertiden naesten venskabeligt som da Nikita 1883 aflagde sultanen et besog i Konstantinopel og modtoges med store aeresbevisninger Over for Rusland var forholdet at Montenegro stadig stottede sig til denne stormagt Meget omtalt i sin tid blev Alexander 3 s ytring at Nikita var Ruslands eneste palidelige ven i Europa I slutningen af aret 1900 vakte det nogen opsigt at fyrst Nikita antog titel af kongelig Hojhed og d 28 august 1910 lod han sig udrabe til konge Montenegro i 1913 1911 var Montenegro naer kommet i krig med Tyrkiet da montenegrinerne stod pa de oprorske malissorers side I 1912 begyndte der graensestridigheder mellem Montenegro og Tyrkiet og efter at Montenegro var tradt ind i Balkanforbundet erklaerede det 8 oktober 1912 Tyrkiet krig De montenegrinske tropper havde i begyndelsen held med sig og drog frem mod Scutari men pa grund af manglende ordentlig militaer traening savel som moderne udrustning kunne de ikke udrette noget videre Den 9 december 1912 sluttedes vabenstilstand i Chatalja men krigen brod atter ud i februar og efter at montenegrinerne havde taget mod serbernes hjaelp og med store ofre gennemfort belejringen kapitulerede Scutari den 22 april 1913 Denne by matte kong Nikita dog opgive igen da stormagterne havde indlemmet den i det nyoprettede fyrstendomme Albanien Den 14 maj besatte et internationalt blokadekorps Scutari I den anden Balkankrig som udbrod sommeren 1913 stod Montenegro pa Serbiens side og deltog i fredsslutningen i Bukarest den 6 august samme ar 1 verdenskrig Rediger Under 1 verdenskrig sluttede Montenegro sig til Ententen og dets tropper arbejdede sammen med de serbiske Den 26 juli 1914 mobiliserede Montenegro og den 7 august fulgte krigserklaeringen til Ostrig Ungarn Montenegro var saerlig ivrig efter at bemaegtige sig albansk omrade og nojedes med at holde sig i forsvarsposition langs graensen mod Bosnien og Herzegovina Dets haer drog mod Scutari som besattes 3 juli 1915 Den 17 januar 1916 indtog de ostrigske tropper dog Cetinje og besatte Montenegro Regeringen matte flygte til Lyon og flyttede senere den 8 marts samme ar til Bordeaux Forinden havde kong Nikita og regeringen pa ulige mader anmodet om vabenstilstand Ostrig Ungarns betingelser var afvaebning af den montenegrinske haer Montenegro havde ingen anden vej at ga og den 16 januar vedtog man afvaebningen som fuldfortes den 7 februar I februar blev der gjort forsog pa at fa kong Nikita tilbage men flertallet af befolkningen havde mistet tilliden til ham og d 29 november 1918 afsatte Skupschtina en ham Et par dage i forvejen den 26 november var Montenegro blevet indlemmet i Serbernes Kroaternes og Slovenernes Kongerige Jugoslavien til trods for den absolutte modvilje derfor i Montenegro Efter kong Nikitas dod i Antibes d 1 marts 1921 proklamerede hans tilhaengere kronprins Danilo som konge men efter seks dages abdicerede han til fordel for sin nevo Michael Under hans umyndighed blev ex dronning Milena dod i Cap d Antines d 16 marts 1923 regent Besat af Jugoslavien Rediger Montenegro under 2 verdenskrig Montenegro var herefter et land besat af serbiske tropper mens kongen og regeringen befandt sig i Italien Den 13 juli 1922 bestemte ambassadorkonferencen at Montenegro fra 1919 var at regne som en del af Jugoslavien 2 verdenskrig Rediger I 1941 blev Montenegro under besaettelsen gjort til kongerige med Victor Emanuel 3 af Italien som regent I 1945 blev Montenegro republik i Den Foderative Folkerepublik Jugoslavien kendt som Jugoslavien Vejen til selvstaendighed Rediger Fra d 4 februar 2003 udgjorde Montenegro sammen med Serbien staten Serbien og Montenegro Den 3 juni 2006 erklaerede Montenegro sin uafhaengighed efter at landets parlament formelt havde anerkendt resultatet af folkeafstemningen den 21 maj hvor man stemte for at losrive sig fra unionen med Serbien Den 28 juni 2006 blev Montenegro det 192 medlemsland i FN d 11 maj 2007 det 47 medlemsland i Europaradet og d 5 juni 2017 blev Montenegro det 29 medlemsland af NATO 3 Geografi Rediger Kort over Montenegro De vigtigste byer i Montenegro er Podgorica de facto hovedstad 136 473 indbyggere Niksic 58 212 Pljevlja 21 377 Bijelo Polje 15 883 Herceg Novi 16 493 inklusive Igalo Cetinje de jure hovedstad 15 137 indbyggere Berane 11 776 KotorReferencer Rediger Language and alphabet Article 13 Constitution of Montenegro WIPO 19 oktober 2007 The official language in Montenegro shall be Montenegrin Cyrillic and Latin alphabet shall be equal ec europa eu fra Wikidata Montenegro er blevet medlem af Nato Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Eksterne henvisninger RedigerNordisk Familjebok 1800 talsutgavan bind 11 1887 sp 290 292 opslag Montenegro Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 18 1913 sp 992 1000 opslag Montenegro Nordisk Familjebok Uggleupplagan bind 37 1925 sp 594 595 opslag Montenegro Republikken Montenegro engelsk Montenegros regering engelsk Privat hjemmeside for og af montenegrinere Wikimedia Commons har flere filer relateret til Montenegro Koordinater 42 46 00 N 19 13 00 O 42 76667 N 19 21667 O 42 76667 19 21667Hentet fra https da wikipedia org w index php title Montenegro amp oldid 10538640, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.