fbpx
Wikipedia

Islam

Islam (arabisk: الإسلام al-islām, egl. 'underkastelse, hengivelse, overgivelse') er en monoteistisk og abrahamitisk religion, der er stiftet af Muhammed ibn Abdallah i 600-tallets Arabien. Islams hellige skrift er Koranen, der opfattes som Guds bogstavelige ord formidlet til profeten Muhammed. En tilhænger af islam kaldes en muslim. Tidligere brugtes også betegnelsen muhamedaner.

Hovedretningerne inden for islam er sunnisme (ca. 85 %), shiisme (10-15 %, primært i Iran, Irak, Azerbajdjan, Bahrain og Libanon) og ibadisme (næsten kun i Oman), der alle går tilbage til islams tidlige tid. På tværs af disse findes sufismen, der lægger vægt på en mere åndelig og spirituel praksis.

Islam er verdens næststørste religion med anslået 1,75 milliarder tilhængere. Islam er traditionelt udbredt i Mellemøsten (arabiske lande, Tyrkiet og Iran), Nord- og Østafrika, Centralasien, på det indiske subkontinent, i Malaysia og Indonesien, samt i dele af Europa (Balkan, dele af Kaukasus, Krim og dele af Rusland). I løbet af det 20. århundrede er der som følge af indvandring opstået muslimske befolkningsgrupper i flere europæiske lande, og muslimer udgør nu omkring 5 % af befolkningen i Europa. I Danmark er anslået ca. 4½ % af befolkningen muslimer, hvilket gør islam til den næstmest udbredte religion i Danmark.

Indholdsfortegnelse

Islam betegner en eller flere af følgende betydninger:

  1. den direkte eksistentielle betydning af helt at underkaste sig Gud;
  2. den empiriske realitet af 'den islamiske verden' ud fra et sociologisk perspektiv; eller
  3. det ideale muslimske fællesskab som har rødder i dets religiøse identitet og tidlig islamisk historie.

Alle tre betydninger er tæt forbundet, både ud fra et historisk og moderne perspektiv, til islams brede betydning. Denne alsidige forståelse af betegnelsen islam danner også grundlag for dets definition. Inden for vestlig sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning 'underkastelse for' Gud, hvorefter beskrivelsen tager afsæt i 'tidlig islam', som det udviklede sig fra starten af det 7. århundrede til tilblivelsen af 'den islamiske verden' op igennem tiderne indtil nutiden.

Ordet islam er på arabisk både et verbalsubstantiv ("underkastelse for, total hengivelse til Gud") og navn på islam som religion. Som verbalsubstantiv er betegnelsen tæt knyttet til (og til tider sammenfaldende med) termen aslama ('overgivelse, tilkendegivelse til Gud'). Det er bl.a. herfra at betegnelsen muslim (flertalsform muslimūn) udledes, da 'en der underkaster sig islam' på dansk benævnes muslim (flertalsform muslimer). Den vestlige orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv, selvom det inden for bestemte domæner er ved at vinde indpas. Som navneord anvendes islam i omtale (eller dele) af religionen islam ud fra vidt forskellige religiøse, politiske og sociale aspekter. Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i Koranens brug af termen islam. I daglig tale er det primært 'den islamiske verden' samt de religiøse og politiske sfærer af religionen der forstås ved omtale af islam.

Islam er en åbenbaringsreligion, der lærer, at Gud åbenbarer sig over for skabelsen og verden, og at dette blev formidlet til profeten Muhammed ibn Abdullah (ca. 570-632) gennem ærkeenglen Gabriel. Denne åbenbaring fandt sted gradvis over en længere tidsperiode og er i sin helhed beskrevet i Koranen, der er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam. Monoteisme er en grundsten i religionen og betones stærkt i både åbenbaringen og overleveringstraditionerne fra Muhammeds æra. Sammen med religionerne jødedom og kristendom er islam en abrahamitisk religion, hvilket viser tilbage til patriarken og profeten Abraham. Islam anser Moses og Jesus for at være tidligere profeter i en lang række, der begynder med Adam og slutter med Muhammed. Alle profeter anses som gudsmænd - uden derfor at være helt eller delvis guddommelige - der på Guds formaning har åbenbaret og vejledt om den samme religion. Jødedommen og kristendommen anerkendes som religioner og adskilles fra hedenskaben; men betragtes som afvigelser fra den rette lære, hvor deres respektive skrifter og lære anses for at have gennemgået menneskers forvanskning af Guds ord.

Historisk anses religionen islam for at fremkomme i Muhammeds levetid på Den Arabiske Halvø i det 7. århundrede. Siden da har islam været den dominerede religion i regionen, hvor udbredelsen ikke har været et resultat af målrettet missionsarbejde, men snarere en "syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende kulturer, der med tiden blev en del af den islamiske verden". Den spredte sig hurtigt gennem større dele af Eurasien og Afrika og udgør i dag verdens næststørste religion med mere end 1,5 milliarder tilhængere (muslimer) der sammenlagt udgør omtrent en fjerdedel (23,2 % (2010)) af verdens befolkning. Demografisk er islam som religion i dag udbredt over hele verden (verdensreligion) og udgør majoriteten af befolkningen i 49 lande (ud af i alt 193 anerkendte lande i verden) og en signifikant minoritet i adskillige andre. Flere bevægelser (bl.a. Bahai, Ahmadiyya og Sikhisme) er siden helt eller delvis inspireret af islams lære.

Betegnelsen islam (arabisk: "الإسلام", translitteration: "al-islām", transskription: "al-islam", oversættelse: "islam", IPA: [isˈlɑːm] el. [ˈislɑm]) er afledt af den sproglige rod slm (س-ل-م) enten ud fra aslama eller sallama, begge verbalsubstantiver der betegner 'hengivelse, overgivelse, underkastelse'. Udsagnsord fra denne rod, særskilt sallama/yusallimu og aslama/yuslimu præsenterer betydning af at "underkaste sig komplet" dette konnoteret med en relativ passiv indledende handling af underkastelse og hermed forbindes betegnelsen islam med bibetydningen af at dette gøres frivilligt og totalt. Til tider fremføres der argumenter for at begrebet egentlig er udledt fra salama der gengiver en helt anden betydning af tryghed og fred, en udlægning der kun betragtes sekundært til handlingen af overgivelse.

Sprogbrug

Hovedartikel: Islamiske begreber.

Begrebet islam anvendes i daglig tale om religionen islam (og dens tilhængere muslimerne), enten i lighed med eller forskellighed fra andre overbevisninger og trostolkninger. Adskillige ord har udviklet sig fra ordet islam, i overvejende grad ud fra den politiske diskurs af islam som religion, heriblandt ord som islamisme, islamisere, islamist og islamofobi.

Ifølge islam fik Muhammed ibn Abdullah (ca. 570-632) i årene mellem 610 og 632 gennem ærkeenglen Gabriel overgivet en række åbenbaringer fra Gud,, der senere i Muhammeds levetid blev samlet i det hellige skrift Koranen. Det var først i en alder af ca. 40 år at den første åbenbaring tilkom Muhammed i Hiragrotten i bjergene uden for hans fødeby MekkaDen Arabiske Halvø:

Sura 96 (Første åbenbaringsvers)

1 Læs op i din Herres navn, Han, som skabte;
2 som skabte mennesket af levret blod!
3 Læs op, og din Herre, den mest gavmilde,
4 er den, der lærte med pennen,
5 der lærte mennesket, hvad det ikke vidste.

Koranen kapitel (Levret blod)

Denne begivenhed markerede begyndelsen på åbenbaringen og profetkaldet af Muhammed (profetisme). To årtier efter modtog profeten Muhammed den sidste åbenbaring under (eller kort efter) hans afskedsvalfart i år 632:

Sura 5 (Sidste åbenbaringsvers)

5
I dag har de, der er vantro, opgivet håbet over for jeres religion,
så frygt ikke dem, men frygt Mig.
I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion for jer,
og fuldbyrdet Min velsignelse over jer,
og udvalgt islam som en religion for jer …

Koranen kapitel (Bordet)

Hermed blev islam som religion forkyndt profeten Muhammed mellem de første og sidste koraniske åbenbaringer, der tidsmæssigt strakte sig over 20 år. Imidlertid mener islams tilhængere ikke, at der kan tales om at 'islam begyndte' ved de første åbenbaringer for Muhammed i Hiragrotten, fordi religionen islam betragtes som den selv samme religion der blev åbenbaret alle tidligere profeter og gudsmænd. Åbenbaringen stadfæster at både jødedommen og kristendommen hviler på guddommelige åbenbaringer og betragter bl.a. Abrahams skrifter, Davids salmer ('Salmerne' Zabūr), Toraen af Moses ('Moseloven' Tawrāt) og Evangeliet af Jesus (Injīl) som åbenbarede bøger og skrifter tilsvarende Koranen. Dertil betragtes profeterne og gudsmændene i profetrækken før Muhammed også som værende ḥanīf, en betegnelse der anvendes med reference til før-islamiske monoteister, som tillige hverken kan betragtes som værende jøder eller kristne i streng forstand, men nærmere mennesker af hengivende og underkastende karakter overfor Gud alene (med tilhørende betydning af fornægtelse af flerguderi). Tilhængere af islam bekender sig til, at alle de forrige skrifter blev åbenbaret af Gud men at skrifterne siden deres åbenbaring og senere nedfældning har gennemgået en forvanskning af Guds ord.

Islams oprindelse er hermed kendetegnet ud fra forskellige aspekter alt afhængigt om hvilken af de overordnede betydninger af islam der tages afsæt i. Fra et religiøst perspektiv er islams oprindelse knyttet til Guds skabelsesberetning, mens det ud fra et religionshistorisk perspektiv snarere betragtes i lyset af, at Muhammed får åbenbaret religionen islam i det 7. århundrede.

Hovedartikel: Islams historie.

Ved Muhammeds død i 632 strakte islams herredømme sig over den arabiske halvø. Han blev efterfulgt af en række kaliffer. De første fire kaldes under et for de retledte kaliffer, og deres kalifat for Rashidun-kalifatet. Her ekspanderede riget voldsomt ved en række militære sejre, således over det byzantinske rige og især Persien, der blev helt erobret i 643. Da store dele af befolkningen i de erobrede områder gik over til islam, steg antallet af muslimer dermed også kraftigt. Ekspansionen fortsatte under umayyade-dynastiet, hvor bl.a. resten af Nordafrika og den iberiske halvø blev erobret. Under abbaside-kalifatet 750-1258 oplevede riget med hovedstad i Bagdad en guldalder, hvor den klassiske islamiske kultur blomstrede, og man videreførte den intellektuelle arv fra antikken, bl.a. gennem en stor bølge af oversættelser fra den græske filosofi og fra syriske, persiske og indiske skrifter. Den mongolske invasion i 1258 og plyndring af Bagdad afsluttede abbasidernes magt. Abbasidekaliffen flygtede til Egypten og levede en skyggetilværelse der i mamelukkernes rige. I 1500-tallet erobrede osmannerne Mellemøsten og Egypten og overtog kaliftitlen, som de bevarede indtil 1924, hvor kalifatet blev afskaffet af den tyrkiske nationalforsamling. I 1500-tallet opstod også stormogulernes Indien, og Persien genopstod som et selvstændigt rige under safaviderne, der gjorde tolver-shiismen til statsreligion.

De tre store muslimske riger sakkede dog efterhånden alle bagud teknologisk og militært i forhold til de vestlige stormagter, og gradvis blev de underlagt europæisk indflydelse. Denne udvikling blev første gang mærkbar for mange af de osmanniske undersåtter under Napoleons felttog til Egypten og det kortvarige franske styre der i 1798-1801. Bevidstheden om de muslimske landes sociale og teknologiske efterslæb gav stødet til en række reformbestræbelser i forskellige dele af det osmanniske rige - i Egypten og de andre arabiske lande kendt som Al-Nahda og i de tyrkisktalende områder som tanzimat. Der voksede også en islamisk reformisme frem, der via ijtihad ønskede at nyfortolke islam for at tilpasse religionen til en mere moderne verden. Blandt hovedpersonerne var egypterne Rifa'a al-Tahtawi og Muhammad Abduh samt den formodentlig iransk-fødte Djamal ad-Din al-Afghani (1838-1897). I 1900-tallet udviklede de reformistiske ideer sig til en mere sekulariseret islamisk modernisme eller liberalisme, der blev talsmand for, at islam skulle have samme status i samfundet, som kristendommen havde i vestlige samfund. Samtidig voksede efter kalifatets afskaffelse også en mere konservativ islamisk fundamentalisme frem, der bl.a. resulterede i oprettelsen af det muslimske broderskab i 1928. Især efter 1970'erne fik den islamiske fundamentalisme mere indflydelse, dels som følge af den iranske revolution i 1979 og dels som følge af støtte fra det wahhabitiske Saudi-Arabien.

Tro

Tro er inden for islam en sikkerhed og vished der udspringer af tillid i erkendelsen af forholdet mellem Gud og mennesket. Troens vished hviler i at religionen islam bekræfter troen, der således forudsætter at der er en forståelse for det man tror på. I modsætning til tro uden forståelse (tvang) er islam som tro med forståelse en "overbevisning som indebærer en stadigt pågående overvejelse som kritisk prøver troen på om den svarer til virkeligheden".,, Islam som tro antages først efter tillid og forståelse til religionen, dette som den fremgår i trosakten og -indholdet.

Trosakten er accept af Gud, derigennem guddommelige åbenbaringer (Koranen) og profeten Muhammed. Trosakten er først og fremmest afspejlet i den islamiske trosbekendelse, der er den overordnede sammenfattende formulering af trosartiklerne og -indholdet. Hermed fungerer trosbekendelsen som udtryk for den centrale religiøse akt hvor læreindholdet er nærmere specificeret i trosindholdet (grundteksterne). Trosbekendelsen har det primære formål at fastslå den rette tro og anvendes også offentligt i forbindelse med bl.a. omvendelse (konversion) til islam. I almindelighed tjener den derudover også det formål at afværge kætteri. Trosbekendelsen er oprindeligt formuleret på arabisk og er to-ledet "der er ingen gud(domme) uden Allah, og Muhammed er Allahs sendebud" ( ?).

Som indhold er tro bestemt ved en overbevisning om at de guddommelige åbenbaringer er en bestemmelse for menneskets tilværelse. Trosindholdet består grundlæggende af troen på Gud, Hans engle, bøger og budbringere, det skjulte, dommedag og genopstandelsen. Den eksakte definition af tro er også et debatteret emne inden for islam, selvom trosindholdet har særlig fokus på opfyldelse (og ikke præstation), praktisering som tilbedelse og fordring af specifikke handlinger. I hverdagslivet vil tro, for de personer, der har antaget islam, være det "[a]t følge Koranens ord og profeten Muḥammeds eksempel i stort som småt" og anses for at være "befordrende for den personlige frelse ved Dommedag".

Vantro

Sura 109 (Vantro)

1 Sig: 'I vantro!
2 Jeg tilbeder ikke den, som I tilbeder,
3 og I tilbeder ikke den, som jeg tilbeder.
4 Jeg vil ikke tilbede den, som I tilbad,
5 og I vil ikke tilbede den, som jeg tilbeder.
6 I har jeres religion, og jeg har min.'

Koranen Sura 109 (Vantro)

Ifølge Islamisk Studiebogssamling har betydningen af vantro i tidens løb undergået en markant forvanskning inden for islamsk fundamentalisme, hvor begrebet vantro bliver fortolket som, at alle ikkemuslimer er vantro - og dermed mindreværdige. Denne holdning er imidlertid uforenelig med Koranens centrale princip om det personlige ansvar, hvor troende muslimer står til ansvar for egen tro, tanker, ord og handlinger - og ikke til ansvar for øvrige medmenneskers tro, tanker, ord og handlinger.

Skabelsesberetning

I islam indebærer den eksklusive monoteisme, at Gud er altings skaber og opretholder. Gud alene er den alt ophøjede, evige levende, alvidende og almægtige, hvor Han skaber, hvad Han vil, ved blot at byde dets eksistens. Grundtanken i den islamiske skabelsesberetning er at Gud har skabt himlene og jorden og alt derimellem. Gennem forskellige fortællinger fra Koranen gengiver Gud forestillingen om menneskets tilblivelse og skabelsen som den fandt sted fra overgangen af intethed til skabelsen af alting. I Koranen findes både fragmenter og længere beretninger om skabelsen samt dens udformning.

Den islamiske skabelsesberetning er overvejende sammenfaldende med beretninger om skabelsen som præsenteret i de antikke jødiske og kristne skrifter, selvom beretningerne i de islamiske grundtekster oftest gengiver en anden nuance, beskrivelse eller dybde. "Der er i Islam så meget, der minder om jødedom og kristendom, at der ikke kan være tvivl om afhængighed". "Muhammed, der antagelig ikke selv kunne læse, havde imidlertid ikke noget førstehåndskendskab til Biblen, og havde heller ikke i større udstrækning hørt bibelske beretninger blive gengivet ordret".,

Gud

Hovedartikler: Gud (monoteistisk) og Allah.
Sura 112 (Gud)

1 Sig: 'Han er Gud, én.
2 Gud, Den Evige.
3 Han har ikke avlet, og Han er ikke avlet,
4 ingen er Hans lige.'

Koranen kapitel (Den rene tro)

Allah (Allāh) er det arabiske ord i islam anvendt til at betegne den monoteistiske tros Gud; egentlig "Guden" eller blot "Gud". Betegnelsen Allah som anvendt om en eller flere guddomme var kendt blandt arabere på Den Arabiske Halvø inden islams fremkomst, hvor Koranen i mindre grad er optaget af at etablere Hans guddom som sådan, men i stedet at adskille den ene sande Gud (under det udvalgte navn Allah) fra den daværende fremherskende hedenske kontekst.. I Arabiske verden anvendes navnet Allah også som betegnelse for den jødiske og kristne Gud (der betragtes som den ene og samme guddom), fx ses i nylige oversættelser af den hebraiske (jødiske) Bibel og Det Nye Testamente anvendelsen af Allah for Jahve/Jehova og theos for guddom. Udover navnet Allah er Gud i islam (som skildret i Koranen) omtalt med mange såkaldt smukke navne,, der hver især fremhæver ét af Guds mange karakteristika; imidlertid betragtes navnet Allah som Guds højeste navn. I folkesprog anvendes Khudā og Yazdānpersisk og Tengri (Tanrı) på tyrkiskmongolsk som ækvivalenter til navnet og betegnelsen Allah. Af historiske årsager finder man særlig den persiske betegnelse Khudā anvendt som standardnavn for Gud i regioner i Centralasien og det indiske subkontinent.

Gud er i islam enevældig, almægtig og alvidende og altings skaber, begyndelse og ende. Gud har ingen partnere, ingen medguder, hustruer, døtre eller sønner [Infoboks sura 112]. "Det betyder, at den islamiske tradition ikke anerkender hverken det før-islamiske flerguderi, det kristne dogme om Jesus som Guds søn, eller dogmet om Treenigheden",. Guds absolutte enhed (Tawḥīd, troen på Guds absolutte enhed og bekræftelse af, at Gud er én og unik) er islams vigtigste budskab. Muslimers bekendelse til Guds enhed "er islams bærende søjle, hvorfra alle andre søjler og trosartikler udledes samt anskues som sekundære hertil". Troen på Gud og hans absolutte og transcendente eksistens skal betragtes som islams fundamentaldogme.

Engle

Hovedartikel: Engle.

Åbenbaring

Hovedartikler: Islams hellige skrifter og Koranen.

Profeter

Hovedartikler: Profeter, Islams profeter og Muhammed.

I islam er profeter (Nabī) og budbringere (Rasūl) mandlige personer som forkynder Guds vilje gennem åbenbaringer som modtaget gennem ærkeengelen Gabriel af Gud. Hermed fungerer profeter som "det redskab, Gud vælger til at gøre sin åbenbaring kendt for mennesket". Åbenbaringen i islam indebærer bl.a. forkyndelsen af fundamentet for Guds enhed og kampen mod alle former for afvigelse fra den monoteistiske tro, lære mennesket om det guddommelige og viderebringe det salige budskab (selvransagelse), definer og etabler retfærdighed; og virke som midlet mod at mennesket skal kunne have et argument mod Gud ved dommedagen.

De islamiske teologiske værker gør gældende at der sammenlagt er blevet sendt 124.000 profeter til mennesket, hvoraf den første er Adam og den sidste er Muhammed. En række velkendte profetskikkelser fra Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente går igen i islam, hvor følgende omtales direkte ved navn i Koranen:

Adam, Enok, Noa, Abraham, Ismael, Isak, Lot, Jakob, Josef, Job, Moses, Aron, Elisa, Ezekiel, David, Salomon, Elias, Jonas, Zakarias, Johannes Døber, Jesus.

I islam slutter profetrækken med Muhammed, der også omtales som 'profeternes segl'; en betegnelse for Muhammeds rolle som den profet og budbringer, der bekræfter (besegler) de tidligere profeters åbenbaringer.,, Muhammed er dermed det endelige symbol på islams række af profeter og budbringere, til hvem Gud nedsendte de monoteistiske åbenbaringer, der er samlet i helligskriftet Koranen. Teologisk spiller Muhammed en lige så væsentlig rolle som alle andre profeter og budbringere i islam, hvor han ideologisk har en særskilt rolle som værende den sidste profet og budbringer der bragte Guds endelige budskab, navnlig islam.

Genopstandelsen & Dommedagen

Hovedartikel: Qiyamah.

Trosartikler

Tidebøn

Muslimer er forpligtet til at bede fem tidebønner (salat) hver dag. Tidebønnerne udføres efter et systematisk ritual vendt mod Kabaen i Mekka.


Muslimer i fællesbøn ved Jama Masjid-moskéen i Indien i 2011. Muslimers bøn betegner især menneskets henvendelse til Gud, hvor de daglige tidebønner er blandt de vigtigste former for ihukommelse og tilbedelse af Gud. Under bønneritualet indtages oftest bestemte kropsstillinger, hvor der i hver position fremsiges bestemte lingvistiske bønnefraser. Alle tidebønner indledes med henblik på udførelse af ritualet med henvendelse til Gud alene, hvor krop og ansigt er vendt mod bederetningen Kabaen i Mekka i det nuværende Saudi-Arabien.

Trosretninger

Sunnisme Shiisme Ibadisme
Sunni-baseret teologi
(i.) Mu'tazili-skolen

Den rationalistiske teologiske retning mu'tazilismen blev grundlagt i det 8. århundrede i Basra af Wasil ibn Ata (d. 748). Skolens tilhængere omtales som mu'taziliter.

(ii.) Ash'ari- og Maturidi-skolen

Ash'arisme-skolen blev til i det 9. århundrede og navngivet efter Abu al Hasan al-Ash'ari (874936). Skolen har i dag en bred følgekreds blandt sunnier over hele verdenen. Skolens tilhængere omtales som ash'ariter.

Maturidi-skolen blev til i det 9. århundrede og er navngivet efter Muhammed Abu Mansur al-Maturidi (853944). Skolen har i dag en bred følgekreds, hvor den sunnitiske hanafi-retsskole praktiseres.

(iii.) Salafi-skolen

Salafisme (wahhabisme) blev udviklet i det 18. århundrede af Muhammad ibn Abd al-Wahhab (17031792). Skolens tilhængere omtales som salafister, salafitter, salafi-bevægelsen, wahhabier eller wahhabiter.

Shia-baseret teologi
(i.) Ithna'ashari-skolen

Ithna'ashari shiisme betegner den gruppe af shiitter der anerkender 12 imamer med Imam Ali (d. 661) som den første og Muhammed al-Mahdi som den sidste. Ithna'ashari-skolen er den største shiitiske gruppe. Skolens tilhængere omtales bredt som shia, shiitter.

(ii.) Zaidi-skolen

Zaidisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender fem legitime imamer med Imam Ali som den første og Zaid ibn Ali som den femte og sidste. Skolens tilhængere omtales som zaiditer.

(iii.) Isma'ili-skolen

Isma'ilisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender syv legitime imamer med Imam Ali som den første og Isma'il ibn Jafar som den syvende og sidste (af en cyklus af syv vedvarende imamer). Skolens tilhængere omtales som isma'ilitter.

Ibadi-baseret teologi
Ibadi-skolen

Ibadismen har sin oprindelse blandt kharijiterne. I nyere tid har Ibadiskolen i højere grad nærmet sig ortodokse trosretninger og over tidens løb opdelt sig i adskillige nye grupperinger. Skolens tilhængere omtales som ibaditter. Ibadiskolen er fra et historisk perspektiv interessant; udgør i dag mindre end 0,5 % af muslimer på verdensplan.

Mystik

Sunnisme Shiisme
Sunni-ordener
Badawiyya

Oprettet og navngivet efter Ahmad al-Badawi (d. 1276), Aktiv indflydelse i Egypten og Sudan.

Chishtiyya

Oprettet og navngivet efter Mu'in al-Din Chishti (d. 1236) fra daværende Khorasan. Større indflydelse i Indien.

Khalwatiyya

Oprettet og navngivet efter Umar al Khalwati (d. 1397). Bred indflydelse i Balkanhalvøen, Syrien, Libanon og Nordafrika.

Kubrawiyya

Oprettet og navngivet efter Najmuddin Kubra (d. 1221) from Khwarezm (Centralasien), i nuværende Usbekistan. Indflydelse i Centralasien.

Mawlawiyya

Oprettet og opkaldt efter Jalal al-Din Rumi (d. 1273). Indflydelse i Tyrkiet.

Naqshbandiyya

Oprettet og navngivet efter Baha al-Din Naqshband (d. 1389) fra Bukhara, i nuværende Usbekistan. Indflydelse i Kina til Nordafrika, Europa og Amerika.

Qadiriyya

Oprettet og navngivet efter 'Abd al-Qadir al-Jilani (10771166) fra Baghdad, Irak. Indflydelse i Marokko til Malaysia fra Centralasien til Sydafrika.

Rifa'iyya

Oprettet og navngivet efter Ahmad ibn Ali al-Rifa'i (d. 1182) fra sydlig Irak. Indflydelse i større dele af den islamiske verden, særlig i Egypten.

Shadhiliyyah

Oprettet og navngivet efter Abu al-Hassan al-Shadili (d. 1258). Indflydelse i stor dele af Nordafrika og Egypten.

Suhrawardiyya

Oprettet og navngivet efter Abu Najib Suhrawardi (d. 1168) fra Irak.. Indflydelse i Indien.

Tijaniyya

Oprettet og navngivet efter Ahmad al-Tijani (d. 1815) som boet i Fez, Marokko. Indflydelse i Senegal, Nigeria, Mauretanien og stor dele af Subsaharisk Afrika.

Yashrutiyya

Oprettet og navngivet efter Ali Nur al-Din al Yashruti (d. 1892) fra Palæstina. Stærk indflydelse i nuværende Syrien og Libanon (Levanten).

Shia-ordener
Irfan

Mulla Sadr al-Din Muhammed Shirazi (15711636) fra Iran betragtes som en af de største personligheder inden for shiitshisk mystik.

Retsskoler

Sunnisme
Traditionel
Retsskole Opkaldt efter Tilblivelse
Hanafi (Ḥanafiyya)

Hanafitter, tilhængere af den hanafitiske skole

Abu Hanifa (697/699767) Kufa, Irak
Shaf'i (Shāfiʿiyya)

Shafiitter, tilhængere af den shafiitiske skole

Al-Shaf'i (767820) Egypten/Medina, Saudi-Arabien
Maliki (Mālikiyya)

Malikitter, tilhængere af den malikitiske skole

Malik ibn Anas (ca. 711/716795) Medina, Saudi-Arabien
Hanbali (Ḥanābila)

Hanbalitter, tilhængere af den hanbalitiske skole

Ahmad ibn Hanbal (780855) Baghdad, Irak
Islamisk fundamentalisme
Retning Opkaldt efter Tilblivelse
Wahhabisme/Salafisme Muhammad ibn Abd al-Wahhab (17031792) Saudi-Arabien
Islamisk modernisme
Reformbevægelse der strækker sig over forskellige lovmæssige, ideologiske og teologiske skoler.
Uddybende artikel: Islamisk kalender

Den islamiske kalender vedrører den måde, hvorpå året inddeles, mens kronologien vedrører islamisk tidsregning. Historisk dateres den islamiske kalender og tidsregning tilbage til profeten Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina i år 622. Dermed svarer år 0 i den islamiske kalender til år 622 i den gregorianske kalenderår.

Året inddeles i dage (døgn) i uger af syv dage og i tolv måneder af 29 eller 30 dage uden tilføjelse af skuddage eller -måneder. Den fastlagte nytårsdag (årets første dag) er 1. Muharram. Afgørelsen af hvornår en ny måned begynder, træffes ved simpel observation af nymånen. Idet kalenderen er afgørende for fastlæggelsen af de religiøse fester har kalenderspørgsmålet altid spillet en væsentlig rolle for religiøse og teologiske aspekter inden for islam.

Måned

Nymånedag er når den første spæde månesegl af den tiltagende måne observeres og markerer starten på en ny måned i det islamiske kalenderår. Nymånedag er bl.a. vigtig i den islamiske festkalender, fordi fester dateres i deres bestemte måneder ud fra nymånedagen. Særligt er nymånedagen efter fastemåneden Ramadan speciel, da den netop indleder fastebrydningsfesten. Halvmånen, der er tiltagende ved nymåne, er i den islamiske verden et udbredt islamisk symbol der identificeres med det islamiske eller den islamiske verden; symbolet anvendes bl.a. i forskellige nationalflag (se stjerne og halvmåne flag).

Måned betegner den tidsenhed af 29 eller 30 dage, hvori det islamiske kalenderår inddeles. Som ordet måned (afledt af måne) viser, beregnes en måned fra ét måneskift til det næste, i alt 12, i løbet af et år. Den første dag i hver måned begynder ved solopgang efter nymånens tilsynekomst (nymånedag). Dette giver et måneår på omtrent 354 dage (mens et solår er på omtrent 365 ½ dage). "Det betyder, at det islamiske år [måneår] og dets forskellige måneder i forhold til solåret bevæger sig 'bagud' fra det ene år til det andet"., Hermed falder de forskellige islamiske måneder over en årrække ved forskellige datoer i forhold til solåret og det gregorianske kalenderår. Efter det gregorianske kalendersystem falder dagene 10-12 dage tidligere til sammenligning med det foregående år, og månederne i den islamiske månekalender gennemløber i løbet af en periode på ca. 33 år alle årstiderne. Inddeling af året i månekalender bruges den dag i dag i den islamiske festkalender, særligt forbundet med religiøse riter og ritualer.

I den islamiske verden opererer en række lande med parallelle kalendersystemer, hvor den gregorianske kalender (eller andre solkalendere) har vundet indpas som følge af det globaliserede hverdagsliv og forretningsverdenen.

Idet helligdage og højtider falder på forskellige årstider, vil f.eks. fasten til tider ligge sammenfaldende med lange, varme sommerdage og andre gange på kortere, kolde vinterdage i Danmark.

Højtider

I islam betegner højtider perioder omkring en religiøs (fest)dag eller vigtig (og festlig) begivenhed, oftest fejret ved sammenkomster i familier, menigheder og moskéer.

Særlige betydningsfulde islamiske højtider:

Fastemåneden
Fasten i den islamiske kalenders niende måned Ramadan er en højtid der fejres af alle modne og raske muslimer fra daggry til solnedgang gennem hele måneden. Fasten er kendetegnet ved fastereglerne, der bl.a. kræver afholdelse fra al slags mad (føde), drikke (væske), rygning og seksuelt samkvem.,, Afholdelsen er både religiøst, socialt og sundhedsmæssigt grundet, hvor særlig åndelig og andægtig karakter tilstræbes, hvorigennem den enkelte forbedrer og styrker sin tro gennem fasteritualet. I Danmark er fastemåneden særlig vanskelig at holde når den falder i sommermånederne, hvor fastedagene (dvs. lyse dagtimer) kan strække sig over 18 timer. Fastemåneden er tæt knyttet "til koranrecitation. Dette er i høj grad indvirket af, at profeten Muḥammad modtog sin første åbenbaring i Ramaḍān". Fasteperioden benyttes desuden til bøn og eftertanke og ender med en fest, fastebrydningsfesten (Eid ul-Fitr).
Valfarten
Den Store Valfart (hajj) i den islamiske kalenders tolvte og sidste måned Dhu al-Hijja er en højtid der er pligtig for enhver moden muslim mindst én gang i livet. De religiøse forordninger, heriblandt iklædning af hvide gevandter, religiøs afrensning, gang rundt om Kabaen, småløb mellem højene Safa og Marwa, rituel stening af en stenstøtte der symboliserer Satan og ofring, er alle sammen rituelle handlinger tilknyttet den Store Valfart. Tilsvarende kristendommen betragtes slagteofring inden for islam også som ét af de mest centrale religiøse fænomener overhovedet., "Pilgrimsfærden er fra begyndelsen til slut reguleret i alle enkeltheder, meget lidt er overladt til et individuelt forgodtbefindende." Selve valfarten strækker sig fra den 8. til den 12. i måneden, hvortil dagene forinden højtiden også anvendes til tilrådet religiøse forordninger tilknyttet valfarten. Den Store Valfart ender med en fest, offerfesten, der "finder sted samme dag over hele den islamiske verden"., Skønt et mindretal af muslimerne tager del i valfarten (pilgrimsfærd), svarende til omtrent 3 millioner muslimer, fejres offerfesten af alle muslimer i hele verden.

Dag

En dag regnes fra solopgang til solnedgang, mens den i betydning af døgn regnes fra solnedgang til solnedgang. Ved sidstnævnte betydning hænger beregningen sammen med den islamiske månekalender, efter hvilken måneden begynder ved nymånens tilsynekomst. Af ugens syv dage har kun den 6. og 7. navne, henholdsvis jum'a (fredag) og sabt (lørdag, efter sabbat); de øvrige kaldes den 1., 2. osv. Fredag bliver fejret som en glædesdag og selvom den religiøst ikke betragtes som en hviledag, har adskillige muslimske lande enten indført den som fridag eller begyndelsen på weekenden (oftest til lørdag aften).

Fredag

Fredag, som på arabisk er opkaldt efter fredagsbønnen (jum'a), er ugens sjette dag og er i islam særligt kendetegnet netop ved fredagsbønnen. Dagen er "ikke en hviledag, som f.eks. søndagen er blandt kristne eller sabbaten blandt jøder",, hvor "deltagelse i fredagsbønnen opfattes som en pligt for muslimer, der har fri". Det er anbefalet at muslimer om muligt forretter fredagsbønnen over middag i fællesskab med andre,, hvortil det er tilrådet at dette sker i moskéer. I tilfælde af, at man ikke deltager i fredagsbønnen, kan man i stedet udføre den sædvanlige middagsbøn. I den muslimske verden vil butikker, caféer og offentlige kontorer som regel lukke i timerne midt på dagen for netop at tilskynde deltagelse til fællesbønnen.

Helligdage

Fejring af Muhammeds fødselsdag af muslimer i et optog i byen Putrajaya, Malaysia 2013. Fejring af Muhammed ved en fest er frivillig i modsætning til de obligatoriske fester i lovteksten (eksempelvis fastebrydningsfesten og offerfesten); alle betydningsfulde fester fejres bredt, oftest af en bys befolkning eller et helt folk. Forskellige sociale sammenhænge har deres egne måder at fejre fester, hvor selve udformningen af islamiske fester er varierende selvom temaet gennemgående er identisk.
Hovedartikel: Islamiske helligdage.

Helligdage er inden for islam særlige periodisk tilbagevendende dage der kendetegnes ved det, der forgår på dem. En helligdag udskiller sig fra søgnedagene og viser sig bl.a. ved forbud mod de fleste dagligdags gøremål, ved f.eks. specielle spise- og påklædningsskikke og ved en forpligtelse til koncentration om helligdagens særlige riter og ritualer. Festlige helligdage er oftest muntert eller højtideligt præget.

Særlig betydningsfulde islamiske helligdage:

Natte- og Himmelrejsen (al-'Isra' wa al-Mi'rāj)
Fejringen af profeten Muhammeds natlige rejse fra Mekka til Jerusalem, på én nat og hans (legemlige el. åndelige) himmelrejse gennem de syv himmelske regioner og derpå tilbage til jorden.,,,, Dagen fejres som en bekræftelse af islam, og specielt som en af de guddommelige velsignelser, undere og mirakler der tilkom profeten Muhammed.
Fastebrydningsfesten (Īd al-Fiṭr)
Festen afslutter fastemåneden Ramaḍān og indvarsles ved nymånedag, den 1. Shawwāl. Festen varer normalt tre dage, hvor det særligt er forbudt at faste på disse festdage. Fastebrydningsfesten har forskellige skikke i forhold til lokale skikke i den islamiske verden, hvor de mest udbredte er, at børnene iklædes nyt tøj, at man besøger slægtninge samt spiser søde sager og giver gaver. Ved fastebrydningsfesten er der foreskrevet en særlig fællesbøn, festbønnen, samt foreskrevne regler for betaling af en særlig almisse (zakat) til de fattige.
Muhammeds fødselsdag (Mawlid al-Nabī)
Fejring af årsdagen for profeten Muhammeds fødsel den 12. el. 17. Rabī' al-Awwal., Muhammeds fødselsdag fejres over hele den islamiske verden og antager i nogle lande omfang af en folkefest; "gader og folk udsmykkes, søde sager falbydes og spises, de fattige bespises, og Koranen og mawālid, hyldestdigte til Profetens ære, reciteres offentligt". Årsdagen for Muhammeds fødsel er det nærmeste der kan sammenlignes med juleaften (spisning s.m. slægt og venner, gaveudveksling osv.) Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at valfarte og besøge profetens fødested i Mekka og gravsted i Medina.
Offerfesten (Īd al-Aḍḥā)
Festen fejres den 10. Dhū al-Ḥijja med et dyreoffer i valfartsmåneden. Offerhandlingen finder for pilgrimsrejsende sted ved Minā (ved Mekka), hvor ofringen også afslutter de rituelle handlinger under valfarten; for andre muslimer foregår den mere begrænset hvor de bor. Ved offerfesten er der foreskrevet en særlig fællesbøn, festbønnen. Offerfesten inden for islam pålægger muslimer at slagteofre, oftest beskrevet symboliserende med profeten Abraham der var villig til at ofre sin søn Ismael., Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at valfarte og besøge profetens fødested i Mekka og gravsted i Medina. "Ritualet kan siges at tematisere den troendes vilje til absolut lydighed og underkastelse over for Gud, ligesom Gud også tænkes at belønne den troende for selve viljen til lydighed". Offerfesten er en af de vigtigste islamiske højtider. I islamiske lande er det en fridag, hvor man besøger slægtninge og bekendte. "I Danmark er det ikke tilladt at ofre selv, og mange danske muslimer med indvandrerbaggrund vælger derfor at sende penge til deres respektive hjemlande for at få slægtninge til at foretage ofringen i deres sted. En anden mulighed er at bestille et dyr fra en islamisk slagter i Danmark; dyret bliver så slagtet på et dansk slagteri. Endelig er der muslimer i Vesten, som donerer pengene til muslimske nødhjælpsorganisationer, der deler kød ud til fattige i muslimske lande".
Hovedartikel: Muslimske verden.
Muslimer som andel af befolkningen i verdens lande ifølge tænketanken Pew Forum i 2012.

I 2015 vurderes den muslimske befolkning i hele verden til at udgøre 1,75 mia eller 24,1 % af verdens befolkning. Muslimerne er dermed den næststørste verdensreligion efter de kristne, som udgør 31,2 % af den globale befolkning. Den muslimske befolkning vokser samtidig relativt hurtigt, og ifølge den amerikanske tænketank Pew Research Centers befolkningsfremskrivning vil der i 2060 være næsten lige så mange muslimer som kristne i verden (henholdsvis 31 og 32 % af verdens befolkning).

I 49 lande udgør muslimerne et flertal af befolkningen (pr. 2010). Islam er den dominerende religion i Mellemøsten og dele af Afrika og Asien. Flest muslimer bor i Indonesien (nemlig 209 millioner eller 87 % af befolkningen) og næstflest i Indien (176 millioner eller 14½ % af alle inderne). Godt 60 % af alle verdens muslimer bor i Syd- og Sydøstasien inklusive det indiske subkontinent, 20 % bor i Mellemøsten og Nordafrika, og 18 % i Afrika syd for Sahara. Araberne udgør knap 15 % af alle muslimer verden over. I Mellemøsten er de ikke-arabiske lande Tyrkiet og Iran de største muslimske lande; i Afrika har Egypten og Nigeria de største muslimske befolkningsgrupper.

I Europa er den muslimske befolkningsandel vokset i løbet af 1900-tallet som følge af indvandring. I 2016 var der ca. 26 millioner muslimer i Europa, svarende til ca. 5 % af befolkningen.

Omtrent 85 % af verdens muslimer er sunnimuslimer og 15 % er shiamuslimer, mens et lille antal hører til andre retninger.

Hovedartikel: Islam i Danmark.

I Danmark anslås det, at der var ca. 256.000 muslimer i Danmark ved indgangen til 2020, svarende til 4,4 % af befolkningen. Islam er dermed Danmarks næststørste religion, tilsvarende situationen i mange andre europæiske lande. De tidligste oplysninger om muslimer i Danmark er fra folketællingen i 1880, hvor der var registreret seks muslimske mænd og to kvinder. I 1960'erne var der en indvandring af gæstearbejdere fra især Tyrkiet, Pakistan, Marokko og Jugoslavien, og senere er den blevet suppleret med indvandring af ikke mindst familiesammenførte og flygtninge fra muslimske lande. Samtidig anslås det, at knap 4.000 nulevende danskere har konverteret til islam. Blandt de mere kendte er imamen Abdul Wahid Pedersen og forfatteren Aminah Tønnsen.

Som følge af den forskelligartede indvandring er de danske muslimer i dag præget af en meget høj grad af etnisk og kulturel fragmentering, samtidig med at et stigende antal danske muslimer er født og opvokset i landet. Væksten i befolkningsgruppen har bevirket, at spørgsmålet om islams rolle i det danske samfund er blevet et væsentligt offentligt debatemne. Det gælder f.eks. spørgsmål som kvinders hovedbeklædning, religiøse symboler i det offentlige rum, madpolitik i offentlige institutioner og mandlig omskæring. Samtidig efterlyser mange danske muslimer dannelsen af en stærkere dansk-muslimsk identitet med en tolkning af islam, der tager udgangspunkt i en dansk-muslimsk virkelighed, og som finder løsninger, der gør det nemmere at forene en muslimsk tro med det at være en moderne og aktiv borger i Danmark.

I islam er alt i universet gudskabt, og der kan ikke tales om liv uden om Gud. Menneskelivet er knyttet til ånd (sjæl), væsen og blod (legeme), hvor det verdslige liv er skænket af Gud og begrænset af døden. Menneskelivet anskues som det syn på eller den holdning til tilværelsen, hvor Guds åbenbaring og menneskets tanker om livet, samt dets mening, er i centrum. Ud fra et mere generelt, samt biologisk perspektiv, opdeles livet inden for islam i fire stadier:

Fra et personligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det "personens centrale vurderingssystem og personens grundholdning og det personen mener at vide om sig selv og sin omverden, hvilket påvirker hans centrale vurderingssystem eller grundholdning på en måde, som personen er klar til at acceptere" der definer anskuelsen af liv. Fra et guddommeligt aspekt (livet i den verdslige verden) er det en tilværelse af anstrengelse og kamp (jihad) for livet mod døden, hvor salighed, fromhed og gudsfrygtig karakter er centralt med henblik på individets vurderingssystem, hvormed liv herigennem leves i harmoni med Gud.

Livsførelse

I islam er livsholdninger og handlinger styret af principper og pligtlære, og sekundært hertil, omstændigheder. Denne levemåde er religiøst begrundet, hvor alle påbud og forbud givet af Gud danner fundamentet for from livsførelse. Livet, og dermed en mangfoldig og forskelligartet levevis, er en guddommelig velsignelse. Islam "bekræfter en forenelig samfundsstruktur, hvor den uforanderlige menneskelige værdighed har forret og er i stand til at tilpasse sig behovet fra forskelige samfund og deres traditioners konstante forandringer". Mennesket er pålagt pligter som har sammenhæng med de relationer man står i til andre mennesker. Måden man lever på tager dermed afsæt i de etiske, moralske og normsættende (kulturelle) kodekser og love.

Sprog

I islam betragtes forskellen i sprog som en af Guds velsignelser overfor menneskeheden. Muhammeds modersmål var arabisk, som han alene beherskede som talesprog., Islams hellige skrift blev åbenbaret på arabisk (al-ʿarabiyya), et talesprog der har sin oprindelse i det 5. århundrede, hvor Koranen som nedfældet i det 7. århundrede betragtes som det første samlede værk på arabisk (skriftsprog).[kilde mangler] Som tidlig islam har sin oprindelse på Den Arabiske Halvø har andre tale- og skriftsprog i området været domineret af semitiske sprog op indtil islams fremtræden i det 7. århundrede, hvorefter arabisk hurtigt blev dominerende. Siden hen er "den islamiske verden dominere[t] af flere store sprog: arabisk, tyrkisk, farsi, urdu, bangladeshi og forskellige filippinske og indonesiske sprog". Eftersom åbenbaringen er åbenbaret og nedfældet på arabisk, betragtes 'klassisk arabisk' (al-ʿarabiyya) også med en vis grad af veneration. Hertil kommer at visse ritualer (f.eks. ægteskabserklæringer og tidebønnen), foredrag og recitation (f.eks. poesi og koranlæsning) og højtidelige bekendtgørelser (f.eks. trosbekendelsen) fremsiges på klassisk arabisk, der herved fremmer klassisk arabisk som et internationalt fællessprog (lingua franca) for den religiøse islamiske identitet og dermed også den islamiske verden.

En række almindelige arabiske udbrud, udtryk og fraser der er særligt forbundet til islams religiøse identitet og anvendes af muslimer fra forskellige lande:

  • Allahu Akbar ('Gud er størst') udtryk for lovprisning af Gud eller udtryk for glæde, lettelse eller forløsning. Betegnelsen Takbir er verbet der betyder at recitere udtrykket Allahu Akbar
  • Basmala (navneord der betyder det at recitere formularen 'I den nådige og barmhjertige Guds navn') anvendes overalt i den islamiske verden til alt lige fra rituelle og ceremonielle sammenhænge til indledning af udtalelser, dokumenter, lovprisning med videre
  • Hamdala (navneord der betyder det at fremsige Alhamdulillah: 'priset være Gud') udbrud for taknemmelighed, positiv overraskelse og glæde
  • Inshallah ('om Gud vil') er et udtryk for håb såvel som et udtryk for menneskets fromme anerkendelse af Guds almagt
  • Mashallah ('Guds vilje') udbrud for glæde, lovprisning eller anerkendelse for en begivenhed eller hændelse (der lige har fundet sted)
  • Salam ('fred') eller Salam Alaykum ('fred være med dig') er den muslimske hilsen. Betegnelsen har til tider en underforståelse af 'Guds fred som skænkes den der hengiver sig til Ham'
  • ? ('vidnesbyrd', navneord der betyder 'det at recitere trosbekendelsen')

Leveregler

Føde

Valg af den føde der kan spises (fødevarer, spiseregler) inden for den brede islamiske verden er ikke kun bestemt af klimatiske, økologiske og teknologiske vilkår, men også af kulturelle og religiøse valg. I islam påbyder Gud overfor de som tror, at spise af de gode ting som Han har forsynet menneskeheden med. Ifølge de islamiske renhedsbestemmelser er kød fra selvdøde dyr og ådsler generelt, og mere specifikt bestemte dyrearter, særlig rovdyr og visse krybdyr ikke tilladt at spise (hertil tilføjes også andre dyrearter, såsom aber, svin (både inden for jødedom og islam), hunde og katte). I visse tilfælde redegøres for disse bestemmelser ud fra rationelle (f.eks. hygiejniske eller økonomiske), spirituelle (f.eks. asketiske eller sjælefred) eller religiøse grunde. Selvom redegørelsen tager en eller flere af følgende grunde i betragtning, er de islamiske grundtekster og teologiske værker klare i bestemmelsen om hvilke overordnede og specifikke kategorier af føde, både vegetariske og ikke-vegetariske, der må indtages.

Afgudsofferkød (offerkød) kalder muslimerne det kød, der ofres til afguder eller andre end Gud. Islam forbyder at spise afgudsofferkød og betragter det som en synd. Kød der slagtes efter de islamiske forskrifter, omtales på dansk generelt som halal-slagtet (hvor betegnelsen ḥalālarabisk betyder "tilladt" i modsætning til ḥarām der betyder "syndefuldt").

I Danmark er slagtning efter islamiske ritualforskrifter tilladt, hvor flere spisesteder er forsynet med et såkaldt halal-certifikat, der indikerer at steder overholder de islamiske forskrifter for renlighed, behandling og slagtning af dyr. "Blandt muslimer i Danmark er der i øvrigt en stigende tendens til at lægge vægt på dyreetiske principper, igen betinget af de religiøse skrifter. Man betoner således nødvendigheden af gode opvækstvilkår for dyr og retter kritik mod, hvad man anser for hensynsløs behandling af dyr forårsaget af kommercielle produktionsbetingelser". Ved socialt samvær på spisesteder der ikke er halal-certificeret, vil muslimer generelt holde sig til fiskeprodukter (der overordnet set ikke kræver halal-slagtning) eller vegetabilske retter.

Væske

Udover at vand i islam fungerer som en livsnødvendighed for menneskets overlevelse og velbefindende (frugtbarhed, drikkevand), spiller det en afgørende rolle i de islamiske grundtekster,, hvor det også gennemgående anvendes i religionens ritualer (abultion, abdest). Anden form for vandholdig opløsning der kan indtages, sidestilles ikke med drikkevand, hvortil visse af disse også betragtes som syndige at indtage, særskilt blod samt alkoholholdige drikke, f.eks. mjød, øl og vin. "I en nærorientalsk, monoteistisk sammenhæng er forbuddet mod vindrikning ikke enestående for islam, men har indgået i flere af regionens nært beslægtede religioner". Ligesom føde er underlagt renhedsbestemmelser, er der forskellige væsker (både drikkelige som udrikkelige), hvor berøring med disse i forskelligt omfang kræver vask af kroppen, tøjet eller stedet.

I Danmark er alkoholkulturen en tæt indgroet del af socialt samvær; ved fælles kulturelle og sociale begivenheder (festival, koncert), uddannelsesinstitutioner (rustur, fredagsbar), erhvervslivet (julefrokost, reception, sammenkomst) eller ved private begivenheder (fest, fødselsdag, cafe- og bytur) er alkoholindtagelse en stor del af selve samværet. Islam der har en så at sige nul-tolerance overfor alkohol, gør det umuligt for muslimer at indpasse sig i denne alkoholkultur og fører ofte til socialt fravær fra begivenheder der ellers betragtes som vigtige for sameksistens (integration) på tværs af overbevisninger. Dette har bl.a. medført at flere danske private virksomheder og offentlige institutioner har indført en alkoholpolitik der skal skabe rum for social udfoldelse uafhængigt af social eller religiøs overbevisning.

Beklædning

Irakisk mand iført hovedbeklædningen shemagh (bedre kendt som 'palæstinensertørklæde') i Irak, 2003. Klædningsstykker kan have både praktiske, symbolske og religiøse funktioner, hvor selve udseendet af beklædningen varierer. Der er ingen terminologisk forskel på mands- og kvindeklæder i islam. Tillige eksister der ikke bestemte klæder som autoritativ i islam, oftest varierer muslimers beklædning fra område til område. Tilhylning og tildækning af kroppen i forhold til personens egen krop og til andre opnås gennem mange forskellige typer af beklædning i den islamiske verden.

Islam identificerer ingen bestemte klædningsstykker som autoritativ påklædning, idet mænds og kvinders beklædning har varieret fra område til område og fulgt lokale skikke. I islam hører beklædning på linje med bl.a. føde og væske til de basale fornødenheder for mennesket i samfundet. Ud fra en religiøs kontekst er det særligt tilhylning og slør der udgør en væsentlig del af beklædningen, stærkt betonet af dets praktiske, symbolske og metaforiske funktion. Hertil er beklædning stærkt afhængig af social status, økonomisk formåen og kulturelle forhold, hvorimod klædernes funktion og symbolik ud fra det religiøse perspektiv udgør en langt større rolle i islam end deres faktiske udseende. Beklædning findes i to hovedformer, bestemt af, om beklædning står i forhold til personens egen nøgne krop eller andre menneskers beklædning. I det første tilfælde er beklædningens grundfunktion at skjule, hvor det i det andet tilfælde er at fremvise anstændig beklædning. Den minimale beklædning er forordnet overfor begge køn, der omhandler tildækning af den nøgne krop, hvor netop nøgenhed inden for islam er stærkt forbundet med seksualitet. De teologiske værker foreskriver nærmere bestemmelser for hvad der skal tilhylles og hvornår det skal aktualiseres, både i hjemmet overfor kernefamilien, i privaten overfor den udvidede familie, overfor det modsatte køn og i offentligt rum. Klæde i form af tilhylning, -dækning og slør er i islam oftest tegn på fromhed, ærbarhed og kyskhed.,

Beklædnings- og pyntegenstande i forhold til personens egen krop (samt overfor kernefamilien og evt. ægtefælle) betragtes ud fra en neutral interesse, hvorimod det i forhold til mennesker i det offentlige rum kan bringe forargelse og fordærv. De moralske kodeks som enten tillader eller syndiggør (korruption) genstandene tager afsæt i grundteksterne og de teologiske værker. Her opdeles de med henblik på formål og funktion. Pyntegenstande med udtryk for skønhed (f.eks. ankelkæder, øreringe, armbånd, ankellænker, amuletter, fingerringe, halsringe og næseringe) betragtes anderledes end pyntegenstande med udtryk for funktionalitet eller redskab (f.eks. kapper, turban, slag, tasker og kjortler). Selvom overgangen til tider er uklar, er udsmykning i det offentlige (enten som beklædning eller genstand) generelt betragtet som (moralsk) syndefuldt.

I Danmark og store dele af Europa har sløret inden for islam, særlig den kvindelige tilhylning og -dækning, fyldt en stor del af den offentlige debat, stærkt tilknyttet emner som ligestilling og frigørelse, undertrykkelse, kønsdiskrimination og dertil hørende offentlig anvendelse heraf. En række kvindeklæder og betegnelser relateret hertil – eksempelvis hijab, chador, niqab og burka – er alle betegnelser forbundet hermed. Den mandlige tilhylning og tildækning har nærmest været helt fraværende fra debatten, selvom mandlige hovedbeklædninger (fez, turban, taqiya) fylder en tilsvarende del af religionen. Visse anser dette som endnu et tegn på politisk og religiøs polemik og til tider institutionaliseret intolerance overfor muslimer og den islamiske identitet i Europa, dermed også religion i al almindelighed (religionsfrihed).

Udseende

Ud fra kulturelle og sociale aspekter er den almindelige antagelse, at status viser sig gennem udseendet (f.eks. kan den rige og den fattige umiddelbart kendes på udseendet), der derved har stor betydning og kan bruges som signal. En tilsvarende forståelse er gældende inden for den religiøse sfære af islam, hvor man hævder, at de troendes udseende er oplysende og glansfuldt i modsætning til de ikke-troende, der vil have et mørkt og dystert ansigt. Forskellen mellem udseendets skønhed er dets ydre (adfærd, materialiseret) eller indre (hengivende) karakter (personlighed, livsstil), er at førstnævnte oftest udmøntes i form af smykker og pynt og sidstnævnte henviser til hjertets skønhed og fromme gerninger. Gud ser ikke alene på det ydre, men kender til hjerte og menneskets gerninger og kender dermed også de fromme, der i udseendet har en 'famlet skønhed' (hykleri).

I islam skal mænd og kvinder være uden smykker og pynt (ved omgang i det offentlige) og i stedet henvise til hjertets skønhed og fromme gerninger. Kropsudsmykning af ansigt, hænder og andre dele af kroppen der ikke tilhylles, er ikke tilladt (overfor fremmede); dette indebærer f.eks. tatoveringer og henna-udsmykning af disse områder af kroppen samt ansigtspiercinger og tilsvarende smykker og pyntegenstande.

Inden for islam er det en selvfølge og forpligtelse, at en mand har skæg. Udover at skægget virker som et tegn på værdighed og modenhed (manddom), eksisterer der forbud i de teologiske værker mod studsning af hele eller dele af skægget. I visse dele af den islamiske verden afspejler længden bl.a. fornem rang, hvor det i andre er skægprydelsen (i form af bestemt afskæring) der har denne effekt. Det rituelle skæg kan have forskellige mønstre, hvor den mest kendte er det rundskårne fuldskæg og afskåret moustache. I tæt forbindelse med renligheden er påbuddet forbundet med hygiejniske foranstaltninger med hyppig vedligeholdelse og pleje af skæg for bl.a. at undgå hudsygdomme.

Omskæring

Omskæring er inden for religionerne jødedom og islam en rituel bortoperation af det mandlige lems forhud,, der i islam foretages på nyfødte drengebørn til unge drenge inden pubertetsalderen. Skønt der er visse overordnede ensartede hovedtræk mellem omskæring i islam og andre religionsformer, har ritualet i enkeltheder varieret i forskellige samfund og overbevisninger. I islam er ritualet forordnet i de teologiske værker hvor flertallet betragter omskæring som et pligtigt ritual for alle drenge. Tilsvarende er ritualet stærkt tilknyttet ved omvendelse til islam, uafhængigt af personens alder ved omvendelsen. Ritualet er forbundet med aspekter af renlighed, frugtbarhed og riter, knyttet til de generelle bestemmelser og konsekvenser af patriarken og profeten Abrahams omskæring og pagt med Gud. Hertil er også større islamiske ritualer koblet til forpligtelsen af at det mandlige køn er omskåret, særskilt pilgrimsrejsen.

Islam rummer ingen udtalelser om omskæring af pigebørn eller kvinder (kvindelig omskæring). Religionen praktiser "omskærelse af drenge, mens omskærelsen af piger, som praktiseres i visse lande der har islam som hovedreligion, må være en mere lokal tradition". Inden for andre religions- og traditionsformer omskæres piger; specielt i Egypten, hvor det er meget udbredt: "her praktiseres omskæringen også af de [kvindelige] kristne koptere". Den danske debat om omskæring af kvinder inden for islam tyder på at være en fejlslutning som led af, at det praktiseres i visse lande med islam som statsreligion. Den internationale debat om omskæring har primært haft fokus på sundhedsmæssige aspekter ved omskæring, særligt som en prævention eller forebyggende beskyttelse mod HIV, som udmeldt ved forskellige internationale studier og pressemeddelelser af bl.a. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og de Forenede Nationer (FN).

Omtrent en tredjedel af verdens mænd er omskårne. "I Danmark og i resten af Europa bliver det mere og mere almindeligt, at muslimske drenge får foretaget operationen af kirurger som nyfødte," enten på privathospitaler eller specialklinikker. "Muligheden for at blive omskåret af religiøse grunde på et offentligt hospital [i Danmark] blev afskaffet i 2003".

Bevidstheden om egen personlighed inden for islam er grundfæstet i at mennesket har ansvar og indflydelse, overfor sig selv, andre og Gud. Det at være "ansvarlig betyder at man selv står inde for det som man er eller gør og at man kan drages til ansvar for sine handlinger". Ud fra et juridisk perspektiv forudsætter ansvar en vis tilregnelighed og selvbestemmelse, hvor islam skelner mellem myndige og umyndige personer. Selvom mennesker til en vis grad styres af arv og miljø (faktorer som man ikke nødvendigvis direkte har magt over), står man som myndig (eller værge for en umyndig) til ansvar overfor handlinger eller valg man har tilsluttet sig der går imod egen vilje. Dette medfører at man hverken kan drages til ansvar for andre (dette med undtagelse af værger) eller for ens handlinger, der i god tro er uvidende.

Inden for islam er det ved kønsmodningens indtræden, der bl.a. markerer barndommens ophør (samt fravær af handicap der har varige konsekvenser for 'normal' livsførelse), at mennesket betragtes som myndigt. Overgangen fra umyndig til myndig (barn til voksen) har stor betydning for de nye voksnes ansvarsrolle og identitet i den islamiske verden.

Menneskesyn

Grundlæggende for de islamiske forestillinger om mennesket er dets skabelse, som sætter det ind i et særligt forhold mellem Gud og verden, skaberen og de øvrige skabninger. På den ene side er mennesket en del af skabningen, og som alle andre skabninger underkastet skaberens suveræne almagt; på den anden side er mennesket skabt som den fremmeste skabning sammenlignet med andre skabninger som engle, jinn og dyr. Et væsentligt element i forholdet mellem Gud og mennesket er at mennesket som sådant er defineret som et religiøst væsen hvor islam grundlæggende konstituerer det at være menneske. Den monoteistiske gudstro blev ifølge Koranen bevidnet ved skabelsen af mennesket med løftet om en tilværelse i forløsning, såfremt mennesket gebærder sig ret og formaner det der er sandt. Blandt mennesket vil ikke-troende være de der forsømmer den guddommelige pagt (eller modstår menneskets medfødte natur) og dermed lader sig lede på afveje af det slette.

Mennesket er dermed grundlæggende født gudfrygtig med en "religiøse længsel eller oplevelse som et hovedtema i sit liv"; dette kan enten efterleves for opnåelse af forløsning eller bortkastes og dermed vildledes. Dette forudsætter at mennesket nødvendigvis tilkendes en vis grad af fri vilje, selvom Gud samtidig afholder dem Han vil fra vildledelse. Menneskesynet ud fra gudsforholdet er dermed hverken præget af absolut fri menneskelig vilje eller forudbestemmelse, men a en flydende kobling mellem skæbne og handlefrihed. Det er ved dødens indtræffelse og sjælens midlertidige ophold i skærsilden og senere varige ophold i dødsriget (paradis eller helvede) at mennesket modtager sin fulde fortjeneste af Gud ved dommedag.

Menneskerettigheder

Menneskerettigheder inden for islam er rettigheder der tilkommer alle mennesker med hensyn til f.eks. race, køn, sprog eller religion. Hvor de vestlige menneskerettigheder tager udgangspunkt i den forestilling, at mennesket er alle tings mål, fastholder islams menneskesyn, at mennesket er skabt af Gud, og at Gud er altings mål. Islams menneskerettigheder har afsæt i religionen, hvor naturretlig tænkning, baseret på forestillingen om eksistensen af en universel menneskelig natur legemliggjort i individerne og identiteten i denne menneskenatur på tværs af samfundsklasser og sociale omskiftelser, særligt skal tolkes ud fra grundteksterne. Rettighederne har baggrund i menneskets og borgernes ret (både på et individuelt og kollektivt stadie), herunder retten til liv, frihed, sikkerhed, lighed, retfærdighed, ytringsfrihed, tryghed og ejendom.

Adskillige formuleringer af menneskerettigheder har eksisteret siden tidlig islam, hvor systematisk udformning af islamiske menneskerettigheder (tilsvarende f.eks. FN's menneskerettigheder) først er blevet til fra slutningen af det 20. århundrede.

De islamiske menneskerettighedsidealer er ikke altid sammenfaldende med de vestlige, der afgrænser individets rets- og frihedssfære over for staten. Selvom forskellige initiativer har forsøgt at tilvejebringe et kompromis mellem de islamiske og vestlige idealer, er den fundamentale forskel mellem altings mål (dvs. Gud eller mennesket) med til at præge forskelligheden af hvordan f.eks. friheds-, ligheds- og delagtighedsrettigheder udlægges. Dertil eksisterer der i et vist omfang på tværs af landsgrænser forskellighed i hvordan menneskerettigheder tolkes ud fra de teologiske værker og herefter udmøntes som islamisk ret; et element der gennemsyrer diversiteten og forståelsen af den ideale islamiske styreform. I Danmark har forskelle i disse idealer til tider ført til kontroversielle offentlige og politiske debatter, særligt om emnerne sammeneksistens (integration, akkulturation, assimilation) ægteskab (arrangeret ægteskab, flerkoneri), kvinders påklædning og kønsroller (kvindefrigørelse) og ytringsfrihed.

Kønsroller

Den islamiske verdens syn på kønsrollerne i almindelighed har varieret i forskellige muslimske samfund gennem tiderne, hvor de antikke kulturelle normer – der hvor kvinder primært varetager arbejdet i hjemmet og mændene tager sig af arbejdet udenfor – har været den dominerende sociale rollefordeling mellem mænd og kvinder. Denne (stereotype) forestilling om den adfærd som er typisk for mænd og kvinder skal sidestilles måden at være til på som mand eller kvinde; dvs. kønsrollen som den udspringer fra biologiske og psykiske faktorer der udmøntes som en social identitet. Islam adskiller sig fra de fleste andre religioner i verden ved at henvende sig direkte til både mænd og kvinder[kilde mangler], hvor belønningen for fromhed og gudshengivelse loves overfor begge køn.

Tilsvarende den antikke jødedom og kristendom er kønsrollen inden for islam domineret af den patriarkalske kultur, hvor manden fungerer som familiens og samfundets overhoved. Udmøntningen af dette inden for den religiøse sfære ses ved at kønnet er tildelt forskellige religiøse funktioner og pligter inden for bestemte domæner, både på individuelle og kollektive områder. Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv er det oftest sådan at manden indtager de dominerende positioner som overhoved (for familien), embedsmænd og lærde (dog er der undtagelser, som bekræfter reglen). Hertil er krigstjeneste forbeholdt mænd og funktionen ved diverse menigheder (bl.a. i moskéen) primært varetaget og hvervet af mænd (oftest omtalt som imam) selvom kvinder kan have en underordnet funktion.

På trods af det noget ensidigt patriarkalske billede, der tegner sig når kønsrollerne vurderes formelt, er muslimernes historie og grundtekster fyldt med fortællinger om kvinder som anvender deres køn eller marginaliserede position til at få indflydelse for sig selv, deres familie eller folk. Disse fortællinger har bl.a. en stor symbolsk betydning i udvikling af den folkelige identitet og kønsroller som tolket ud fra de religiøse skrifter.

Kønsadskillelse

Drenge- og pigebørn side om side i en skole i Paktia provinsen, Afghanistan 2007. Personsanseelse af kønsrolleopdelingen i den islamiske verden er mange, hvor særligt forudindtagede holdninger om kønsseparation og -adskillelse tager afsæt i ydre og overfladiske kriterier om islamisk påklædning og identitet. Der eksister oftest en grundlæggende mistillid til det tilsyneladende (eller ukendte), der gengiver et kritisk indtryk af vilkårene i islam. Kønsopdeling inden for islam er tæt forbundet med puberteten og seksualitet, hvor opdelingen i højere grad praktiseres, både kollektivt (i den islamiske verden) og individuelt, som mennesket går fra barn til voksen.

Der optræder flere passager i Koranen, der kan fortolkes til at sige at mænd står over kvinder i nogle anliggender. Der er dog også passager i Koranen, der kan fortolkes som en opfordring til ligestilling, selv om versene ikke siger det direkte.

Kønsopdeling

Kønsopdeling af kvinder og mænd har eksisteret i mange samfund og har været praktiseret i forskellige sammenhænge gennem tiderne og med forskelle fra kultur til kultur. Overordnet udledes samfundsinstitutionerne og normsystemerne ud fra kønnets biologiske, sociale eller religiøse identitet, rolle og funktion. I den islamiske verden er kønsopdeling og omgang mellem personer af modsat køn i det offentlige rum i varierende grad enten praktiseret frit i samfundet eller forordnet som love. Opdelingen anvendes regulerende som en institution for at forebygge kaos, fristelser og fordærv, særligt med afsæt i menneskets seksualitet. Det er oftest med afsæt i den ærbødige og asketiske livsførelse sådanne opdelinger i praksis udmøntes, uafhængigt af deres karakter som individuel eller kollektiv forpligtelse.

Kønsopdelingen i islam er tit blevet opfattet som kvindediskriminerende, et synspunkt der dog er meget omstridt, da nogle mener, at kønsopdelingen tager udgangspunkt i lige regler for mænd og kvinder. I Danmark er det især debatten om muslimske kvinders klædedragt, der er i fokus, når der debateres kønsopdeling i islam, hvor mange ser burka og niqab som værende undertrykkende og hindring for integration. Det at kønnet opdeles ved større religiøse forsamlinger (konferencer, menigheder, bedehuse) eller brug af offentlige faciliteter (svømme- og gymnastikhaller, anstalter, forsamlingshuse) med særlig hensyntagen og tilpasning til den islamiske identitet, betragtes af islamkritikere som udemokratisk og, ligesom burka'en, kvindeundertrykkende, mens andre har argumenteret for, at forholdene for mænd og kvinder overvejende er ligeværdige i det offentlige rum og sidestiller dermed islam-kritikeres holdning med islamofobi og fornægtelse af religionsfriheden.

Seksualitet

Islams syn på seksuel identitet, -adfærd, -handlinger og følelser har i grundteksterne "et positivt syn på seksualiteten hos både mænd og kvinder" og "anerkender menneskets seksuelle behov og anser kærlighed mellem ægtefæller som en gave fra Gud". Seksualitet betragtes som en naturlig del af den menneskelige eksistens, hvor partnerne bl.a. omtales som klædning for hinanden og som en vej til sjælefred. Legale former for seksualitet er hverken anset for syndige eller forbeholdt reproduktion. Prævention og afbrudt sameleje er f.eks. tilladt, hvilket er en indikation af, at samleje ikke alene drejer sig om formering. I islam er det en grundværdi og forskrift, at seksualitet foregår inden for rammerne af ægteskab. Seksuelle forhold mellem personer, der ikke er gift (hor) eller mellem personer af samme køn (homoseksualitet) betragtes som overskridelse af religionens grænser. Udover at hor og homoseksualitet i den islamiske verden betragtes som en skændsel for samfundet, er det inden for grundteksterne (og senere også den islamiske ret) også belagt med strenge strafferammer. Andre juridiske bestemmer om seksualitet, bl.a. om renlighed, kønsdele, udflåd herfra og samlejestillinger nævnes i grundteksterne og beskrives mere detaljeret i de teologiske værker.

Løfte om seksuel afholdenhed (cølibat) har ingen islamisk begrundelse, og den askese der fordres af muslimer (både lægmænd som prædikanter) i grundteksterne, rummer intet krav om seksuel afholdenhed. Derimod er seksuel afholdenhed påkrævet under særlige riter og ritualer, f.eks. pilgrimsfærden og faste. Særligt er samleje med en menstruerende kvinde, samt efter børnefødsler, ikke tilladt.

Abort

Der er forskellige holdninger til abort i de forskellige islamiske skoler. Nogle mener, at enhver abort der fremprovokeres ved indgreb (fosterdrab) er et overgreb på liv og dermed forbudt. De fleste tillader dog abort op til 40 dage efter undfangelse, og mange også op til 120 dage - nogle med alle begrundelser indtil 120 dage, mens andre kræver gode forklaringer. Særligt betragtes fostret fire måneder efter undfangelsen som besjælet af Gud og dermed beseglet af livets hellighed. I særtilfælde hvor det f.eks. drejer sig om den svangre kvindes overlevelse, voldtægt eller andre særlige specielle tilfælde er der udbredt enighed om svangerskabsafbrydelse. I tilfælde af spontan abort (dødfødsel) efter fire måneder skal fosteret - i lighed med alle andre afdøde - jordfæstes ved en begravelsesceremoni.

Jomfru

Jomfru betegner inden for islam en (ung) kvinde som ikke har haft samleje (der indebærer indføring af penis i skeden), og derfor har bevaret sin mødom; oftest anvendt bredt i omtale af alle ugifte piger og kvinder. I teknisk og juridisk forstand kan jomfru også anvendes om mænd der ikke har haft samleje, dvs. ugifte mænd, selvom denne betegnelse ikke er gængs anvendt. Jomfruelighed er inden for islam både i renheds og i seksuel forstand tæt forbundet med det kvindelige køn og kvindens dyd indtil giftermålet. Ud fra forskellige sociale, kulturelle og samfundsmæssige forordninger har jomfruelighed og jomfrubevis været en central forordning. Måske har arveretslige implikationer betydet, at det har været en ønskværdig forudsætning at vide om kvinden er jomfru ved ægteskabets indgåelse. Generelt påfalder bevisbyrden for kvindens jomfruelighed hendes familie. Herudover har faderen en anden ret over jomfruens ægteskab, idet kvinden traditionelt giftes bort (ægteskab). Der er inden for islam ingen hellighed forbundet med slægtens afkom af en ikke jomfruelig kvinde, ej heller er der begrænsninger for at kvindelige jomfruer ikke kan ægtes af bestemte samfundsklasser (f.eks. præster).

Den dydighed der er forbundet med muslimske kvinders jomfruelighed er tæt forbundet med mødommen (jomfruhinden). Selvom de teologiske værker beskriver den fromhed der er tilknyttet en jomfru og de retslige værker anfører retslige love og forordninger om en jomfrus værge og rettigheder, er der ingen nærmere forpligtelser eller begrænsninger for jomfruelige kvinder. I tilfælde med en brudt jomfruhinde (enten fra et tidligere ægteskab, tilfældigt brud eller som horkvinde), hvor kvinden gerne vil fremstå som jomfru, kan kvinderne i det 21. århundrede i nogle lande få foretaget en mødomsrekonstruktion; sådan et moderne biologisk indgreb ligger udenfor religionen islam og dermed forståelsen af jomfruelighed. Ifølge den danske imam Waseem Hussain har indgrebet et element af bedrag over sig og er ikke i overensstemmelse med islam.

Ægteskab

Ægteskab er inden for islam en bindende kontrakt mellem en mand og en kvinde, der for mandens part indebærer forsørgerpligt og sigter mod samliv i fælles hjem. Hermed fungerer ægteskabet som det retsmæssigt regulerede forhold mellem mand og kvinde med henblik på varigt fællesskab, hvor ægtefællernes retlige status er forskellige. Traditionelt er manden formelt kvindens juridiske overhoved, mens kvindens sociale berettigelse som ægtefælle er fødslerne og opfostring af børnene. "Islams regler for ægteskab søger først og fremmest at sikre, at alle ved, hvem der har forsørgelsespligt over for de børn, der bliver resultatet af et indgået ægteskab". Herudover imødekommer religionen også andre ægteskabstyper med andre formål end børnefødsel, bl.a. undgåelse af utugt og gensidig kendskab og støtte til ægtefællerne. De islamiske grundtekster indeholder lovbestemmelser om ægteskab i almindelighed samt fortællinger om hustruers list og magtudfoldelse, der gennemgående anvendes til at forme og karakterisere kvindens identitet, ansvar og rolle som en tro ægtefælle. I islam vurderes ægteskab som en central samfundsinstitution, hvor der også fremgår klare regler om hvem man kan giftes med (incestforbud), flerkoneri (polygyni) og ægteskabslovgivning generelt.

Ægteskab kan opløses på mandens forlangende gennem skilsmisse. Inden for de juridiske rammer kan "ægteskabet også opløses af en dommer, dersom den ene part kan godtgøre, at den anden part ikke opfylder de ægteskabelige pligter" eller ægteskabskontrakten. Islam påkræver at både manden og kvinden skal kræve ægteskabet opløst i tilfældet af ægtefællens vantro (frafald).

Blandt muslimer i vestlige og ikke-muslimske lande er det først og fremmest den religiøse vielse (dvs. en vielse der ikke nødvendigvis er anerkendt eller registreret af en myndighed) der er af central betydning, da alene sådan en er religiøst forordnet. En religiøs vielse har normalt ingen retslig gyldighed, hverken positivt eller negativt, og er fuldt lovlig efter dansk ret. Således vil religiøst viede muslimer oftest omtale hinanden som ægtemand og ægtekone, selvom de borgerligt ikke er gift. I tilfældet af muslimske mænd, der har indgået religiøse vielser med flere end en kvindelig partner, vil denne efter dansk lov om civilstand betagtes som ugift eller enlig (hvis han ikke bor sammen med partnerne), uafhængigt af om partnerne er udenlandske eller danske statsborgere. I tilfælde af at et muslimsk ægteskab er indgået ved en myndighed i udlandet og samtidig er i strid med dansk ret, er ægteskabet ugyldigt i Danmark.

Ægteskabstyper

Uddrag af afsnit om Nydelsesægteskab (mutʿa):

På trods af sin religiøse legitimitet er nydelsesægteskab generelt et prekært emne blandt Shia og Sunni. Oftest snakkes der ikke åbent eller offentlig om det; normen er snarere at sådanne ægteskaber finder sted i privaten og kun kendes af de to partner, der er involveret. Netop denne ægteskabsform har dog fået stor udbredelse blandt Shia og visse Sunni i Vesten, hvormed der er pustet nyt liv i nydelsesægteskabsforordningen. Det er nemlig unge muslimer i Vesten, som primært anser nydelsesægteskab som en ventil for deres seksuelle lyster eller en mulighed for at komme arrangerede ægteskaber til livs. I sidstnævnte tilfælde vil parterne oftest aftale en klausul i ægteskabskontrakten, hvor de tager forbehold for fysisk samvær eller omgang, mens de med dette ægteskab får mulighed for at mødes for at lære hinanden bedre at kende som eventuelt fremtidige partner i et almindeligt ægteskab.

—, doktriner (andre praksis), nydelsesægteskab (mutʿa) s. 349.

Islam skelner mellem forskellige typer af ægteskaber, særligt mellem ægteskab (nikāḥ) og nydelsesægteskab (nikāḥ al-mutʿa), begge former er omtalt i Koranen. Blandt visse senere islamiske lovskoler betragtes nydelsesægteskab som en forældet praksis. De islamiske lovskoler der stadig bekender sig til begge ægteskabstyper, praktiserer også stadig begge typer.

Arrangerede ægteskaber

Islam er i høj grad sammenfaldende med de jødiske og kristne skrifter hvad angår arrangeret ægteskab, hvor "ægteskaber arrangeres af repræsentanter for de to familier. Frieren medbringer en brudesum til pigens familie, mens hun til gengæld fører en medgift med ind i ægteskabet". Det er familiens overhoved der arrangerer ægteskabet, hvor ægteskabet fungerer "som en social kontrakt med juridiske og økonomiske konsekvenser. Manden gifter sig, kvinden bortgiftes og indføres som fremmed i hans slægt". Ud fra et samfunds og politisk perspektiv anvendes arrangerede ægteskaber bl.a. til at besegle alliancer mellem stammer, folk og familier.

Arrangerede og forældre-guidede ægteskaber finder også sted blandt muslimer i den vestlige verden, hvor det "bl.a. på baggrund af disse forhold og den generelle udlændingedebat, at et flertal i Folketinget i 2002 indførte den såkaldte 24-års regel, der bl.a. kræver at begge parter skal være 24 år, hvis man ønsker en ægtefælle fra udlandet indført til landet". Reglen forhindrer ikke selve indgåelsen i ægteskab, alene tildeling af opholdstilladelse i Danmark. Forskellige menigheder og foreninger der kæmper for retten til ægteskab på tværs af landegrænser og nationaliteter, er opstået i kølevandet af loven.

Tvangsægteskaber

Tvang i betydningen retslige sanktioner, indgreb i handlefrihed, social kontrol og tilsvarende er en integreret del af alle rets- og lovfunderede samfundsstrukturer og religioner. Hvad angår trosforholdt og religiøsitet, fastslår islam, "at der ikke bør udøves tvang i religionen", og dermed heller ikke inden for ægteskaber, der er en religiøs forordning.

Udlændingedebatten i Danmark om arrangerede ægteskaber har til tider stillet spørgsmålstegn ved forskellen og ligheden mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der herigennem har været tonesættende for hvordan islamiske ægteskaber i al almindelighed praktiseres. Diskursen må antages at være politisk betonet, eftersom det i en lang række muslimske lande er "muligt at indgå og opløse ægteskab efter juridiske regler", der er identiske med, eller tager afsæt i, den vestlige verdens retstraditioner.

Blandede ægteskaber

Blandede ægteskaber er i islam ægteskaber, hvor alene manden som den ene ægtefælle er muslim. Det kun tilladt muslimske mænd at indgå blandet ægteskab med kvinder der enten er jøder eller kristne; islam tillader ikke muslimske kvinder at indgå i blandet ægteskab (endogami)., Blandt visse senere islamiske lovskoler er der herudover også lovgivet om ægteskab på tværs af islamiske trosretninger. Selvom der samfundsmæssigt kan være forhindringer for ægteskab mellem to muslimer fra hvert sit land eller sin kultur, eksisterer der ingen religiøse forhindringer for sådanne typer af blandede ægteskaber inden for islam.

Familie

Familie kan inden for islam anvendes i betydningen kernefamilie, dvs. ægtepar samt disses børn, eller den udvidede familie, der ud over det mandlige overhoved, hans hustru(er) og ugifte børn evt. også omfatter sønner og disses hustruer og børn. Generelt anvendes det som betegnelse for husets blodbeslægtede medlemmer, hvor omfanget af familien er stærkt afhængigt af det muslimske samfund.

Slægtskab afledes igennem det fædrene overhoved (patrilineær) hvor det normalt også vil være den gifte kvinde der flytter til sin mands familie (patrilokal). I nogle samfund vil ægteparret bosætte sig nogle år hos en af familierne, hvorefter de kan etablere sig uafhængigt af familien – en familiestruktur der er blevet mere udbredt blandt muslimske familier i vesten.

Noter

  1. Muhammedanisme, og afledt heraf betegnelser som 'muhammedaner', er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam, idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed. I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige åbenbaring, hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhører Gud (jf. ). Muhammed er Guds talerør og står dermed som garant for den åbenbaring, skriftet Koranen indeholder; herfra opstod den tanke antagelig, at han tillige var bogens forfatter.
  2. Specielt domæner inden for islamforskning, eksegese og oversættelse af Koranen og traditionssamlingerne. Et eksempel herpå er koranoversættelsen af vers : "De sværger ved Gud på, at de intet har sagt. Men de har sagt vantro ord. De er blevet vantro, efter deres islām (underkastelse til Gud)…".
  3. Overordnet kan den koranske anvendelse af termen islam kategoriseres i kategorier: (1) Den indre betydning og kvalitet af islam (jf. , og ), (2) islam i betydning af dīn (grundbetydning 'religion', konnoterer også en betydning af den gæld mennesket har overfor Gud) (jf. , og ) og (3) islam som handlingen af at vende "til (eller tilbage)" til Gud (tawba) (jf. , , ).
  4. En undtagelse kan f.eks. ses i Koranen vers og hvor den passive udtryksform er anvendt i forlængelse af en nutidig eller direkte form for gengivelse af en aktiv handling.
  5. Gabriel betragtes i den islamiske overlevering som den engel, der gennem tiden har overbragt den guddommelige åbenbaring til forskellige profeter.
  6. I modsætning til Biblen indeholder Koranen ikke nogen samlet fortællende skabelsesberetning, men nævner verdens og menneskets skabelse i flere forskellige sammenhænge.
  7. Se f.eks. sammenligning mellem forskellige kristne og islamiske beretninger om skabelsen og tidlige profeter,(engelsk) Biblical narratives and the Quran (Wikipedia).
  8. Kritikere fremhæver at Muhammed må have mødt tilhængere af begge religioner (dvs. jødedom og kristendom) på sine karavanerejser til Levanten eller have lært de to religioner at kende gennem den udbredelse, de igennem hans ungdom angiveligt måtte have i det daværende Arabien. Dermed betragtes Muhammeds beretninger som fri genfortællinger af de jødiske og kristne skrifter – enten som han selv har hørt dem eller som beretningerne har været kendt og viderefortalt blandt ikke-jødiske eller kristne arabere. Muhammed blev i sin levealder selv konfronteret med denne skepsis, hvortil han bl.a. gennem åbenbaring svarer at disse forskelle (dvs. fejl) er resultat af at jøder og kristne havde modtaget åbenbaringen af det hellige skrift, men havde ændret på den. Dette synspunkt er siden hen også forblevet det grundlæggende islamiske syn på de jødiske og kristne skrifter.
  9. Forestillinger om en gud Allah, der var en slags højgud (himlens og jordens skaber) eller højeste gud (mellem andre, lokale stammeguder) var udbredt i førislamisk tid. Koranen lægger emfase på erklæringen at 'der er ingen gud(dom) undtagen Gud, hvormed islam definerer den islamske gudstro til en af sand monoteistisk tro, se også trosbekendelsen.
  10. Der tales hermed ikke om profetinder inden for islam, se særlig Jomfru Marias rolle i islam.
  11. Henholdsvis Ādam, Idrīs, Nūḥ, Ibrāhīm, Ismāʿīl, Isḥāq, Lūṭ, Yaʿqūb, Yūsuf, Ayyūb, Mūsā, Hārūn, al-Yasaʿ, Dhuʾl Kifl, Dāwūd, Sulaymān, Ilyās, Yūnus, Zakariyyā, Yaḥyā og Īsā på arabisk.
  12. Ikke alle omtalte personligheder accepteres som profeter (eller nødvendigvis gudsmænd) inden for jødedommen og kristendommen, se f.eks. Lot og Salomon.
  13. Koranen omtaler herudover profeterne Muhammed, Hūd, Ṣāliḥ og Shuʿayb ved navn, profeter der ikke direkte (ved disse navne) er omtalt i Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente.
  14. Personer der omtales som profeter efter Muhammed anerkendes således ikke som sådan af muslimer.
  15. En udbredt, men forkert betegnelse for islam i den vestlige verden er muhammedanisme (muhammedaner). Betegnelsen betragtes nu om dage som en forældet ikke-muslimsk betegnelse for religionen islam. Betegnelsen er fejlbehæftet eftersom muslimer ikke tror på (dyrker) Muhammed, men på Gud og alene betragter Muhammed som Guds sendebud.
  16. Særligt for muslimer i lande markant over eller under ækvator, hvor dagenes længde varierer meget mellem sommer og vinter.
  17. Bemærk at himmelrejse er et besøg i den himmelske verden i modsætning til himmelfart, hvor den opløftede forbliver i himlen. Muhammed som åbenbaringsmodtager gennemførte en himmelrejse og ikke en himmelfart der oftest fejlagtigt tilskrives Muhammed. Jf. Elias og Jesus (og indirekte Enok) i Biblen hvor der tales om en himmelfart.
  18. Betegnelser som klassisk eller traditionel arabisk (al-ʿarabiyya) anvendes både i modsætning til moderne arabisk og i lighed med arabisk som det udviklet i tidlig islam.
  19. Dogmatisk kan et menneske kun tilregnes synd hvis den også er selvforskyldt og ikke blot skæbnebestemt.
  20. Deltagelse ved religiøse fester, eksempelvis fredagsbønnen, er stærkt tilrådet eller påkrævet manden, mens kvinders deltagelse ikke er et krav.
  21. Se særskilt Jomfru Maria (Maryām), Dronningen af Saba (Bilqīs), Muhammeds første kone Khadīja og datter Fāṭima al-Zahra. Kendte islamiske figurer som ʿĀʾisha og Ḥafsa, begge senere ægtefæller af Muhammed, præsenteres i et ambivalent lys. Ud fra grundteksterne er det primært med afsæt i deres (negative) historiske rolle i Koranen - (ʿĀʾ'isha) og - (ʿĀʾ'isha og Ḥafsa) samt oprør mod den fjerde retledte kalif, at visse lovskoler ekskluderer disse to fra de noble islamiske kvindelige figurer. Jf. Abigajil, Ester, Jael, Judit, Rahab, Ruth, Sara og Tamar i Det Gamle Testamente.
  22. Undtagelsen er anerkendte islamiske trossamfund der ikke udsteder dokumentation for en religiøs vielse, inden en gyldig vielsesattest (borgerlig vielse) udstedt af en anerkendt retslig myndighed kan fremvises.

Koran

  1. Koranen .
  2. Koranen .
  3. Koranen , -, , .
  4. Koranen .
  5. Koranen og . Jf. Muhammeds rolle som værende begrænset til forkyndelse (; og ).
  6. Koranen .
  7. Koranen .
  8. Koranen .
  9. Koranen
  10. Koranen
  11. Koranen -; ; ; ; ; ; ; ; ; ; og .
  12. Koranen , , .
  13. Koranen .
  14. Koranen ; -; , , ; , ; ; , -; ; , ; ; ; ; ; ; , ; ; , -; ; , ; , ; ; ; ; ; ; ; , ; ; -, ; ; , ; -; ; , ; ; ; ; ; ; og . Jf. skabelsen af jorden på to dage - og på seks dage ; ; ; ; ; og .
  15. Koranen , ; ; , ; ; , , ; -, , , , ; , , ; , ; , ; , ; ; ; -, , ; ; , ; -, , ; ; -; ; , ; , ; -, ; ; , ; , ; ; ; ; ; ; ; -; , ; -; ; , -; , ; ; ; -; , ; -; ; ; -; -; -; ; ; - og .
  16. Koranen og
  17. Koranen , , og
  18. Koranen .
  19. Koranen -.
  20. Koranen -.
  21. Koranen .
  22. Koranen .
  23. Koranen og .
  24. Koranen .
  25. Koranen .
  26. Koranen -.
  27. Koranen -.
  28. Koranen .
  29. Koranen ; ; , og -.
  30. Koranen
  31. Koranen .
  32. Koranen .
  33. Koranen .
  34. Koranen ; ferskvand ; ; ; , ; , ; -; ; ; -; og -.
  35. Koranen .
  36. Koranen ; - og .
  37. Koranen -.
  38. Koranen -; ; og -.
  39. Koranen .
  40. Koranen ; ; ; og .
  41. Koranen .
  42. Koranen .
  43. Koranen -.
  44. Koranen .
  45. Koranen -.
  46. Koranen ; ; ; og .
  47. Koranen ; ; , og .
  48. Koranen , ; , ; ; ; og , .
  49. Koranen ; ; ; og . Jf. .
  50. Koranen .
  51. Koranen og
  52. Koranen og .
  53. Koranen .
  54. Koranen .
  55. Koranen -.
  56. Koranen .
  57. Koranen .
  58. Koranen , , , ; ; ; ; og .
  59. Koranen og .
  60. Jf. Koranen .
  61. Koranen -
  62. Koranen .
  63. Koranen .
  64. Koranen , , , ; -, -, ; ; ; -; , -, ; ; , -; ; og . Se specielt om nydelsesægteskab.
  65. Koranen og .

Kilder

  1. Simonsen 2001, → Islam.
  2. . Published by Pew Research Center, December 2012. Page 9. Hentet den 4. november 2013.(engelsk)
  3. John Louis Esposito 2003, → Islam, Overview (Von Sivers, Peter, Ali A. Mazrui, S. Enders Wimbush, Dru C. Gladney, Bruce B. Lawrence, M. B. Hooker, P. S. Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny).
  4. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → monoteisme.
  5. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → salám.
  6. Simonsen 2001, → Gabriel.
  7. Simonsen 2001, → Hellige bøger.
  8. Provencal 2016.
  9. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → tro.
  10. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Tvang.
  11. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → trosbekendelser, kristne.
  12. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Tro.
  13. . fra originalen 6. marts 2016. Hentet 28. februar 2016.
  14. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Islam.
  15. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Islam og Bibelen.
  16. Simonsen 2001, → Allah.
  17. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Allāh.
  18. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → tawhid.
  19. Kashi 2012, s. 313.
  20. Simonsen 2001, → Profet.
  21. Kashi 2012, s. 319.
  22. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → profet.
  23. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Profeternes segl.
  24. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → kalender, islamiske kalender.
  25. Simonsen 2001, → Hilâl.
  26. Simonsen 2001, → Måned.
  27. Simonsen 2001, → Kalender.
  28. Hvidtfeldt 1991, → Ramadān.
  29. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Kalender.
  30. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Faste.
  31. Kashi 2012, s. 401.
  32. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → Ramadhan.
  33. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Offer, Offer generelt..
  34. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Ḥajj.
  35. Hvidtfeldt 1991, → Hadjdj.
  36. Simonsen 2001, → Ḥadjdj.
  37. 26. april 2013 hos Wayback Machine Saudi Arabiens ambassade.
  38. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Fredagsbøn.
  39. Simonsen 2001, → Fredagsbøn.
  40. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → fredagsbøn.
  41. Simonsen 2001, → Isrâ, al-.
  42. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → al-'Isrā'.
  43. Simonsen 2001, → Mi'râdj.
  44. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → al-Mi'rāj.
  45. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → islamiske højtider.
  46. Simonsen 2001, → Himmelfart.
  47. Guillaume 1955, s. 181-7.
  48. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → 'Īd al-fiṭr.
  49. Kashi 2012, s. 390.
  50. Simonsen 2001, → Mawlid.
  51. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → Mawlid.
  52. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Mawlid.
  53. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → id al-Adha.
  54. Kashi 2012, s. 407-8.
  55. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → 'Īd al-aḍḥā.
  56. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → livsanskuelse.
  57. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → liv.
  58. Hvidtfeldt 1991, → Shari'a.
  59. Kashi 2012, s. ix.
  60. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → pligtetik.
  61. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Sprogforhold i Palæstina.
  62. Simonsen 2001, → Sprog.
  63. Simonsen 2001, → Spiseregler.
  64. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → svin.
  65. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Dyr, Dyr som føde.
  66. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Ḥalāl.
  67. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Slagtning.
  68. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → vand.
  69. Haleem 2011, Water in the Qur'an (s. 31-43).
  70. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Vin.
  71. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Rent og urent.
  72. Simonsen 2001, → Ḥidjâb.
  73. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → chador.
  74. Koranen hele kapitel , særskilt .
  75. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Barn.
  76. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Omskærelse.
  77. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Omskæring.
  78. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → tegn.
  79. Simonsen 2001, → Omskærelse.
  80. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → omskærelse.
  81. (PDF). World Health Organization. 2007. Hentet den 4. november 2013.
  82. Frisch M, Lindholm M, Grønbæk M: Male circumcision and sexual function in men and women. A survey-based, cross-sectional study in Denmark. Int J Epidemiol 2011:1-15.
  83. Karin Kaas, "Operation for forhudsforsnævring" (1. juni 2011), netdoktor.dk ().
  84. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → ansvar.
  85. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Mennesket.
  86. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → Homo (homo religiosus).
  87. Koranen (barzaḵẖ) ; og .
  88. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → menneskerettigheder.
  89. Simonsen 2001, → Menneskerettigheder.
  90. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Slør og tildækning.
  91. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → kønsroller.
  92. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Køn, kønsroller.
  93. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Nøgenhed.
  94. Simonsen 2001, → Seksualitet.
  95. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Seksualitet.
  96. Simonsen 2001, → Abort.
  97. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Jomfru.
  98. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → ægteskab.
  99. Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager 2008, → Ægteskab.
  100. Simonsen 2001, → Ægteskab.
  101. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Mutʿa.
  102. Butler, Jean og Hoffmann, Thomas 2008, → Ægteskab, Retslige og moderne forhold.
  103. Se f.eks. foreningen Ægteskab Uden Grænser ().
  104. Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger 1998, → stat.
  105. Simonsen 2001, → Tvang.

Encyklopædier

  • Bearman, P.J.; Bianquis, Th.; Bosworth, C. E.; van Donzel, E.; Heinrichs, W. P. (red.). Encyclopaedia of Islam Online. Brill Academic Publishers. ISSN .(engelsk)
  • John Louis Esposito, (red.) (2003). The Oxford Encyclopedia of the Modern Islamic World. Oxford University Press. ISBN 978-0195125580.(engelsk)

Leksika

  • Butler, Jean og Hoffmann, Thomas, (red.) (2008). Gads leksikon om islam. Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04303-4. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)(dansk)
  • Hallbäck, Geert og Jensen, Hans Jørgen Lundager, (red.) (2008). Gads Bibel Leksikon. Gads Forlag. ISBN 978-87-12-04053-8. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)(dansk)
  • Hvidtfeldt, Arild (1991). Politikens Religionsleksikon. Politikens Forlag. ISBN 87-567-4789-6.(dansk)
  • Simonsen, Jørgen Bæk (2001). Politikens Islamleksikon. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6565-7.(dansk)
  • Stefánsson, Finn og Sørensen, Asger, (red.) (1998). Gyldendals Religionsleksikon - Religion/Livsanskuelse. Gyldendal. ISBN 978-87-00-32564-7. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)(dansk)

Bøger

  • Guillaume, Alfred (1955). The Life of Muhammad - A Translation of Ibn Ishaq's Sirat Rasul Allah. Oxford University Press. ISBN 978-0196360331.(engelsk)
  • Haleem, Muhammad Abdel (2011). Understanding the Qur'an - Themes and Style. I.B.Tauris. ISBN 978-1-84511-789-4.(engelsk)

Shiisme:

  • Kashi, Iman (2012). . København. ISBN 978-87-995500-0-5.(dansk)
  • Hansen, Henny Harald (1983). Shi'a Islam. København.(dansk)
  • Momen, M. (1987). An Introduction to Shi'i Islam: History and Doctrines of Twelver Shi'ism. Yale. ISBN 978-0-300-03531-5.(engelsk)

Sunnisme:

Trostolkninger

Bevægelse & partier

Religiøse titler

Væsner & skabninger

Andre sider

Se også artikler, som begynder med Islam

Søsterprojekter med yderligere information:

Akademiske ressourcer

Online ressourcer

Eksemplerdanske hjemmesider om islam:

  • - information om islam med udgangspunkt i sunni-islam. Alment, for studerende, muslimer.(dansk)
  • - information om religionen islam med udgangspunkt i shia-islam, dette med fokus på hvad er islam, hvad mener muslimer og islam i Danmark.(dansk)


LA-ikon


Islam
islam, abrahamitisk, religion, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, muslim, arabisk, الإسلام, islām, underkastelse, hengivelse, overgivelse, monoteistisk, abrahamitisk, religion, stiftet, muhammed, abdallah, tallets, arabien, hellige, skrift, koranen, opfatte. Islam abrahamitisk religion Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Muslim Islam arabisk الإسلام al islam egl underkastelse hengivelse overgivelse er en monoteistisk og abrahamitisk religion der er stiftet af Muhammed ibn Abdallah i 600 tallets Arabien Islams hellige skrift er Koranen der opfattes som Guds bogstavelige ord formidlet til profeten Muhammed En tilhaenger af islam kaldes en muslim Tidligere brugtes ogsa betegnelsen muhamedaner 1 2 Hovedretningerne inden for islam er sunnisme ca 85 shiisme 10 15 primaert i Iran Irak Azerbajdjan Bahrain og Libanon og ibadisme naesten kun i Oman der alle gar tilbage til islams tidlige tid Pa tvaers af disse findes sufismen der laegger vaegt pa en mere andelig og spirituel praksis Islam er verdens naeststorste religion med anslaet 1 75 milliarder tilhaengere Islam er traditionelt udbredt i Mellemosten arabiske lande Tyrkiet og Iran Nord og Ostafrika Centralasien pa det indiske subkontinent i Malaysia og Indonesien samt i dele af Europa Balkan dele af Kaukasus Krim og dele af Rusland I lobet af det 20 arhundrede er der som folge af indvandring opstaet muslimske befolkningsgrupper i flere europaeiske lande og muslimer udgor nu omkring 5 af befolkningen i Europa I Danmark er anslaet ca 4 af befolkningen muslimer hvilket gor islam til den naestmest udbredte religion i Danmark Indholdsfortegnelse 1 Definition 2 Etymologi 2 1 Sprogbrug 3 Oprindelse 4 Islams historie 5 Tro og vantro 5 1 Tro 5 2 Vantro 5 3 Skabelsesberetning 5 4 Gud 5 5 Engle 5 6 Abenbaring 5 7 Profeter 5 8 Genopstandelsen amp Dommedagen 5 9 Trosartikler 5 9 1 Tidebon 6 Laere 6 1 Trosretninger 6 2 Mystik 6 3 Retsskoler 7 Kalender 7 1 Maned 7 1 1 Hojtider 7 2 Dag 7 2 1 Fredag 7 2 2 Helligdage 8 Demografi 9 Islam i Danmark 10 Liv 10 1 Livsforelse 10 1 1 Sprog 10 2 Leveregler 10 2 1 Fode 10 2 2 Vaeske 10 2 3 Beklaedning 10 2 4 Udseende 10 2 5 Omskaering 11 Identitet 11 1 Menneskesyn 11 1 1 Menneskerettigheder 11 2 Konsroller 11 2 1 Konsadskillelse 11 2 2 Konsopdeling 11 3 Seksualitet 11 3 1 Abort 11 3 2 Jomfru 11 4 AEgteskab 11 4 1 AEgteskabstyper 11 4 2 Arrangerede aegteskaber 11 4 3 Tvangsaegteskaber 11 4 4 Blandede aegteskaber 11 5 Familie 12 Referencer 12 1 Noter 12 2 Koran 12 3 Kilder 13 Litteratur 13 1 Encyklopaedier 13 2 Leksika 13 3 Boger 14 Se ogsa 14 1 Andre sider 15 Eksterne henvisningerDefinition RedigerIslam betegner en eller flere af folgende betydninger den direkte eksistentielle betydning af helt at underkaste sig Gud den empiriske realitet af den islamiske verden ud fra et sociologisk perspektiv eller det ideale muslimske faellesskab som har rodder i dets religiose identitet og tidlig islamisk historie Alle tre betydninger er taet forbundet bade ud fra et historisk og moderne perspektiv til islams brede betydning Denne alsidige forstaelse af betegnelsen islam danner ogsa grundlag for dets definition Inden for vestlig sprogbrug defineres islam oftest ud fra dets bogstavelige betydning underkastelse for Gud hvorefter beskrivelsen tager afsaet i tidlig islam som det udviklede sig fra starten af det 7 arhundrede til tilblivelsen af den islamiske verden op igennem tiderne indtil nutiden Ordet islam er pa arabisk bade et verbalsubstantiv underkastelse for total hengivelse til Gud og navn pa islam som religion Som verbalsubstantiv er betegnelsen taet knyttet til og til tider sammenfaldende med termen aslama overgivelse tilkendegivelse til Gud Det er bl a herfra at betegnelsen muslim flertalsform muslimun udledes da en der underkaster sig islam pa dansk benaevnes muslim flertalsform muslimer note 1 Den vestlige orddannelse og sprogbrug anvender generelt ikke islam som verbalsubstantiv selvom det inden for bestemte domaener er ved at vinde indpas note 2 Som navneord anvendes islam i omtale eller dele af religionen islam ud fra vidt forskellige religiose politiske og sociale aspekter Flertydigheden i ordets betydning og struktur er ligeledes afspejlet i Koranens brug af termen islam note 3 I daglig tale er det primaert den islamiske verden samt de religiose og politiske sfaerer af religionen der forstas ved omtale af islam Islam er en abenbaringsreligion der laerer at Gud abenbarer sig over for skabelsen og verden og at dette blev formidlet til profeten Muhammed ibn Abdullah ca 570 632 gennem aerkeenglen Gabriel Denne abenbaring fandt sted gradvis over en laengere tidsperiode og er i sin helhed beskrevet i Koranen der er islams hellige skrift og den centrale kilde til islam Monoteisme er en grundsten i religionen og betones staerkt i bade abenbaringen og overleveringstraditionerne fra Muhammeds aera Sammen med religionerne jodedom og kristendom er islam en abrahamitisk religion hvilket viser tilbage til patriarken og profeten Abraham Islam anser Moses og Jesus for at vaere tidligere profeter i en lang raekke der begynder med Adam og slutter med Muhammed Alle profeter anses som gudsmaend uden derfor at vaere helt eller delvis guddommelige der pa Guds formaning har abenbaret og vejledt om den samme religion Jodedommen og kristendommen anerkendes som religioner og adskilles fra hedenskaben men betragtes som afvigelser fra den rette laere hvor deres respektive skrifter og laere anses for at have gennemgaet menneskers forvanskning af Guds ord Historisk anses religionen islam for at fremkomme i Muhammeds levetid pa Den Arabiske Halvo i det 7 arhundrede Siden da har islam vaeret den dominerede religion i regionen hvor udbredelsen ikke har vaeret et resultat af malrettet missionsarbejde men snarere en syntese mellem islams centrale trosindhold og de levende kulturer der med tiden blev en del af den islamiske verden 3 Den spredte sig hurtigt gennem storre dele af Eurasien og Afrika og udgor i dag verdens naeststorste religion med mere end 1 5 milliarder tilhaengere muslimer der sammenlagt udgor omtrent en fjerdedel 23 2 2010 af verdens befolkning 4 Demografisk er islam som religion i dag udbredt over hele verden verdensreligion og udgor majoriteten af befolkningen i 49 lande ud af i alt 193 anerkendte lande i verden og en signifikant minoritet i adskillige andre 5 Flere bevaegelser bl a Bahai Ahmadiyya og Sikhisme 6 er siden helt eller delvis inspireret af islams laere Etymologi RedigerBetegnelsen islam arabisk الإسلام translitteration al islam transskription al islam oversaettelse islam IPA isˈlɑːm el ˈislɑm er afledt af den sproglige rod slm س ل م enten ud fra aslama eller sallama begge verbalsubstantiver der betegner hengivelse overgivelse underkastelse Udsagnsord fra denne rod saerskilt sallama yusallimu og aslama yuslimu praesenterer betydning af at underkaste sig komplet dette konnoteret med en relativ passiv indledende handling af underkastelse og hermed forbindes betegnelsen islam med bibetydningen af at dette gores frivilligt og totalt note 4 Til tider fremfores der argumenter for at begrebet egentlig er udledt fra salama der gengiver en helt anden betydning af tryghed og fred 7 en udlaegning der kun betragtes sekundaert til handlingen af overgivelse Sprogbrug Rediger Hovedartikel Islamiske begreber Begrebet islam anvendes i daglig tale om religionen islam og dens tilhaengere muslimerne enten i lighed med eller forskellighed fra andre overbevisninger og trostolkninger Adskillige ord har udviklet sig fra ordet islam i overvejende grad ud fra den politiske diskurs af islam som religion heriblandt ord som islamisme islamisere islamist og islamofobi Oprindelse RedigerIfolge islam fik Muhammed ibn Abdullah ca 570 632 i arene mellem 610 og 632 gennem aerkeenglen Gabriel overgivet en raekke abenbaringer fra Gud note 5 8 der senere i Muhammeds levetid blev samlet i det hellige skrift Koranen Det var forst i en alder af ca 40 ar at den forste abenbaring tilkom Muhammed i Hiragrotten i bjergene uden for hans fodeby Mekka pa Den Arabiske Halvo Sura 96 Forste abenbaringsvers 1 Laes op i din Herres navn Han som skabte 2 som skabte mennesket af levret blod 3 Laes op og din Herre den mest gavmilde 4 er den der laerte med pennen 5 der laerte mennesket hvad det ikke vidste Koranen kapitel 96 1 5 Levret blod Denne begivenhed markerede begyndelsen pa abenbaringen og profetkaldet af Muhammed profetisme To artier efter modtog profeten Muhammed den sidste abenbaring under eller kort efter hans afskedsvalfart i ar 632 Sura 5 Sidste abenbaringsvers 5 I dag har de der er vantro opgivet habet over for jeres religion sa frygt ikke dem men frygt Mig I dag har Jeg fuldkommengjort jeres religion for jer og fuldbyrdet Min velsignelse over jer og udvalgt islam som en religion for jer Koranen kapitel 5 3 Bordet Hermed blev islam som religion forkyndt profeten Muhammed mellem de forste og sidste koraniske abenbaringer der tidsmaessigt strakte sig over 20 ar Imidlertid mener islams tilhaengere ikke at der kan tales om at islam begyndte ved de forste abenbaringer for Muhammed i Hiragrotten fordi religionen islam betragtes som den selv samme religion der blev abenbaret alle tidligere profeter og gudsmaend Abenbaringen stadfaester at bade jodedommen og kristendommen hviler pa guddommelige abenbaringer og betragter bl a Abrahams skrifter koran 1 Davids salmer Salmerne Zabur koran 2 Toraen af Moses Moseloven Tawrat koran 3 og Evangeliet af Jesus Injil koran 4 som abenbarede boger og skrifter tilsvarende Koranen 9 Dertil betragtes profeterne og gudsmaendene i profetraekken for Muhammed ogsa som vaerende ḥanif en betegnelse der anvendes med reference til for islamiske monoteister som tillige hverken kan betragtes som vaerende joder eller kristne i streng forstand men naermere mennesker af hengivende og underkastende karakter overfor Gud alene med tilhorende betydning af fornaegtelse af flerguderi Tilhaengere af islam bekender sig til at alle de forrige skrifter blev abenbaret af Gud men at skrifterne siden deres abenbaring og senere nedfaeldning har gennemgaet en forvanskning af Guds ord Islams oprindelse er hermed kendetegnet ud fra forskellige aspekter alt afhaengigt om hvilken af de overordnede betydninger af islam der tages afsaet i Fra et religiost perspektiv er islams oprindelse knyttet til Guds skabelsesberetning mens det ud fra et religionshistorisk perspektiv snarere betragtes i lyset af at Muhammed far abenbaret religionen islam i det 7 arhundrede Islams historie Rediger Hovedartikel Islams historie Ved Muhammeds dod i 632 strakte islams herredomme sig over den arabiske halvo Han blev efterfulgt af en raekke kaliffer De forste fire kaldes under et for de retledte kaliffer og deres kalifat for Rashidun kalifatet Her ekspanderede riget voldsomt ved en raekke militaere sejre saledes over det byzantinske rige og isaer Persien der blev helt erobret i 643 Da store dele af befolkningen i de erobrede omrader gik over til islam steg antallet af muslimer dermed ogsa kraftigt Ekspansionen fortsatte under umayyade dynastiet hvor bl a resten af Nordafrika og den iberiske halvo blev erobret Under abbaside kalifatet 750 1258 oplevede riget med hovedstad i Bagdad en guldalder hvor den klassiske islamiske kultur blomstrede og man videreforte den intellektuelle arv fra antikken bl a gennem en stor bolge af oversaettelser fra den graeske filosofi og fra syriske persiske og indiske skrifter Den mongolske invasion i 1258 og plyndring af Bagdad afsluttede abbasidernes magt Abbasidekaliffen flygtede til Egypten og levede en skyggetilvaerelse der i mamelukkernes rige I 1500 tallet erobrede osmannerne Mellemosten og Egypten og overtog kaliftitlen som de bevarede indtil 1924 hvor kalifatet blev afskaffet af den tyrkiske nationalforsamling I 1500 tallet opstod ogsa stormogulernes Indien og Persien genopstod som et selvstaendigt rige under safaviderne der gjorde tolver shiismen til statsreligion De tre store muslimske riger sakkede dog efterhanden alle bagud teknologisk og militaert i forhold til de vestlige stormagter og gradvis blev de underlagt europaeisk indflydelse Denne udvikling blev forste gang maerkbar for mange af de osmanniske undersatter under Napoleons felttog til Egypten og det kortvarige franske styre der i 1798 1801 Bevidstheden om de muslimske landes sociale og teknologiske efterslaeb gav stodet til en raekke reformbestraebelser i forskellige dele af det osmanniske rige i Egypten og de andre arabiske lande kendt som Al Nahda og i de tyrkisktalende omrader som tanzimat Der voksede ogsa en islamisk reformisme frem der via ijtihad onskede at nyfortolke islam for at tilpasse religionen til en mere moderne verden Blandt hovedpersonerne var egypterne Rifa a al Tahtawi og Muhammad Abduh samt den formodentlig iransk fodte Djamal ad Din al Afghani 1838 1897 I 1900 tallet udviklede de reformistiske ideer sig til en mere sekulariseret islamisk modernisme eller liberalisme der blev talsmand for at islam skulle have samme status i samfundet som kristendommen havde i vestlige samfund Samtidig voksede efter kalifatets afskaffelse ogsa en mere konservativ islamisk fundamentalisme frem der bl a resulterede i oprettelsen af det muslimske broderskab i 1928 Isaer efter 1970 erne fik den islamiske fundamentalisme mere indflydelse dels som folge af den iranske revolution i 1979 og dels som folge af stotte fra det wahhabitiske Saudi Arabien 10 Tro og vantro RedigerTro Rediger Tro er inden for islam en sikkerhed og vished der udspringer af tillid i erkendelsen af forholdet mellem Gud og mennesket Troens vished hviler i at religionen islam bekraefter troen der saledes forudsaetter at der er en forstaelse for det man tror pa I modsaetning til tro uden forstaelse tvang er islam som tro med forstaelse en overbevisning som indebaerer en stadigt pagaende overvejelse som kritisk prover troen pa om den svarer til virkeligheden 11 12 koran 5 Islam som tro antages forst efter tillid og forstaelse til religionen dette som den fremgar i trosakten og indholdet Trosakten er accept af Gud derigennem guddommelige abenbaringer Koranen og profeten Muhammed Trosakten er forst og fremmest afspejlet i den islamiske trosbekendelse der er den overordnede sammenfattende formulering af trosartiklerne og indholdet Hermed fungerer trosbekendelsen som udtryk for den centrale religiose akt hvor laereindholdet er naermere specificeret i trosindholdet grundteksterne Trosbekendelsen har det primaere formal at fastsla den rette tro og anvendes ogsa offentligt i forbindelse med bl a omvendelse konversion til islam I almindelighed tjener den derudover ogsa det formal at afvaerge kaetteri 13 Trosbekendelsen er oprindeligt formuleret pa arabisk og er to ledet der er ingen gud domme uden Allah og Muhammed er Allahs sendebud Udtale Som indhold er tro bestemt ved en overbevisning om at de guddommelige abenbaringer er en bestemmelse for menneskets tilvaerelse 11 Trosindholdet bestar grundlaeggende af troen pa Gud Hans engle boger og budbringere koran 6 det skjulte koran 7 dommedag og genopstandelsen koran 8 Den eksakte definition af tro er ogsa et debatteret emne inden for islam selvom trosindholdet har saerlig fokus pa opfyldelse og ikke praestation praktisering som tilbedelse og fordring af specifikke handlinger I hverdagslivet vil tro for de personer der har antaget islam vaere det a t folge Koranens ord og profeten Muḥammeds eksempel i stort som smat og anses for at vaere befordrende for den personlige frelse ved Dommedag 14 Vantro Rediger Sura 109 Vantro 1 Sig I vantro 2 Jeg tilbeder ikke den som I tilbeder 3 og I tilbeder ikke den som jeg tilbeder 4 Jeg vil ikke tilbede den som I tilbad 5 og I vil ikke tilbede den som jeg tilbeder 6 I har jeres religion og jeg har min Koranen Sura 109 Vantro Ifolge Islamisk Studiebogssamling har betydningen af vantro i tidens lob undergaet en markant forvanskning inden for islamsk fundamentalisme hvor begrebet vantro bliver fortolket som at alle ikkemuslimer er vantro og dermed mindrevaerdige 15 Denne holdning er imidlertid uforenelig med Koranens centrale princip om det personlige ansvar koran 9 hvor troende muslimer star til ansvar for egen tro tanker ord og handlinger og ikke til ansvar for ovrige medmenneskers tro tanker ord og handlinger koran 10 Skabelsesberetning Rediger I islam indebaerer den eksklusive monoteisme at Gud er altings skaber koran 11 og opretholder Gud alene er den alt ophojede evige levende alvidende og almaegtige koran 12 hvor Han skaber hvad Han vil ved blot at byde dets eksistens koran 13 Grundtanken i den islamiske skabelsesberetning er at Gud har skabt himlene og jorden koran 14 og alt derimellem Gennem forskellige fortaellinger fra Koranen gengiver Gud forestillingen om menneskets tilblivelse koran 15 og skabelsen som den fandt sted fra overgangen af intethed til skabelsen af alting I Koranen findes bade fragmenter og laengere beretninger om skabelsen samt dens udformning note 6 Den islamiske skabelsesberetning er overvejende sammenfaldende med beretninger om skabelsen som praesenteret i de antikke jodiske og kristne skrifter selvom beretningerne i de islamiske grundtekster oftest gengiver en anden nuance beskrivelse eller dybde note 7 Der er i Islam sa meget der minder om jodedom og kristendom at der ikke kan vaere tvivl om afhaengighed 16 Muhammed der antagelig ikke selv kunne laese havde imidlertid ikke noget forstehandskendskab til Biblen og havde heller ikke i storre udstraekning hort bibelske beretninger blive gengivet ordret 17 note 8 Gud Rediger Hovedartikler Gud monoteistisk og Allah Sura 112 Gud 1 Sig Han er Gud en 2 Gud Den Evige 3 Han har ikke avlet og Han er ikke avlet 4 ingen er Hans lige Koranen kapitel 112 Den rene tro Allah Allah er det arabiske ord i islam anvendt til at betegne den monoteistiske tros Gud egentlig Guden eller blot Gud Betegnelsen Allah som anvendt om en eller flere guddomme var kendt blandt arabere pa Den Arabiske Halvo inden islams fremkomst hvor Koranen i mindre grad er optaget af at etablere Hans guddom som sadan men i stedet at adskille den ene sande Gud under det udvalgte navn Allah fra den davaerende fremherskende hedenske kontekst koran 16 note 9 I Arabiske verden anvendes navnet Allah ogsa som betegnelse for den jodiske og kristne Gud der betragtes som den ene og samme guddom fx ses i nylige oversaettelser af den hebraiske jodiske Bibel og Det Nye Testamente anvendelsen af Allah for Jahve Jehova og theos for guddom Udover navnet Allah er Gud i islam som skildret i Koranen omtalt med mange sakaldt smukke navne koran 17 18 der hver isaer fremhaever et af Guds mange karakteristika imidlertid betragtes navnet Allah som Guds hojeste navn koran 18 I folkesprog anvendes Khuda og Yazdan pa persisk og Tengri Tanri pa tyrkiskmongolsk som aekvivalenter til navnet og betegnelsen Allah Af historiske arsager finder man saerlig den persiske betegnelse Khuda anvendt som standardnavn for Gud i regioner i Centralasien og det indiske subkontinent Gud er i islam enevaeldig almaegtig og alvidende og altings skaber begyndelse og ende 19 Gud har ingen partnere ingen medguder hustruer dotre eller sonner Infoboks sura 112 koran 19 Det betyder at den islamiske tradition ikke anerkender hverken det for islamiske flerguderi det kristne dogme om Jesus som Guds son eller dogmet om Treenigheden 19 koran 20 Guds absolutte enhed Tawḥid troen pa Guds absolutte enhed og bekraeftelse af at Gud er en og unik er islams vigtigste budskab 20 Muslimers bekendelse til Guds enhed er islams baerende sojle hvorfra alle andre sojler og trosartikler udledes samt anskues som sekundaere hertil 21 Troen pa Gud og hans absolutte og transcendente eksistens skal betragtes som islams fundamentaldogme Engle Rediger Hovedartikel Engle Abenbaring Rediger Hovedartikler Islams hellige skrifter og Koranen Profeter Rediger Hovedartikler Profeter Islams profeter og Muhammed I islam er profeter Nabi og budbringere Rasul mandlige note 10 personer som forkynder Guds vilje gennem abenbaringer som modtaget gennem aerkeengelen Gabriel af Gud 8 Hermed fungerer profeter som det redskab Gud vaelger til at gore sin abenbaring kendt for mennesket 22 Abenbaringen i islam indebaerer bl a forkyndelsen af fundamentet for Guds enhed og kampen mod alle former for afvigelse fra den monoteistiske tro koran 21 laere mennesket om det guddommelige og viderebringe det salige budskab selvransagelse koran 22 definer og etabler retfaerdighed koran 23 og virke som midlet mod at mennesket skal kunne have et argument mod Gud ved dommedagen koran 24 De islamiske teologiske vaerker gor gaeldende at der sammenlagt er blevet sendt 124 000 profeter til mennesket hvoraf den forste er Adam og den sidste er Muhammed 23 En raekke velkendte profetskikkelser fra Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente gar igen i islam hvor folgende omtales direkte ved navn i Koranen Adam Enok Noa Abraham Ismael Isak Lot Jakob Josef Job Moses Aron Elisa Ezekiel David Salomon Elias Jonas Zakarias Johannes Dober Jesus note 11 note 12 note 13 I islam slutter profetraekken med Muhammed der ogsa omtales som profeternes segl 24 en betegnelse for Muhammeds rolle som den profet og budbringer der bekraefter besegler de tidligere profeters abenbaringer koran 24 25 note 14 Muhammed er dermed det endelige symbol pa islams raekke af profeter og budbringere til hvem Gud nedsendte de monoteistiske abenbaringer der er samlet i helligskriftet Koranen note 15 Teologisk spiller Muhammed en lige sa vaesentlig rolle som alle andre profeter og budbringere i islam hvor han ideologisk har en saerskilt rolle som vaerende den sidste profet og budbringer der bragte Guds endelige budskab navnlig islam Genopstandelsen amp Dommedagen Rediger Hovedartikel Qiyamah Trosartikler Rediger Tidebon Rediger Muslimer er forpligtet til at bede fem tidebonner salat hver dag Tidebonnerne udfores efter et systematisk ritual vendt mod Kabaen i Mekka Muslimer i faellesbon ved Jama Masjid moskeen i Indien i 2011 Muslimers bon betegner isaer menneskets henvendelse til Gud hvor de daglige tidebonner er blandt de vigtigste former for ihukommelse og tilbedelse af Gud Under bonneritualet indtages oftest bestemte kropsstillinger hvor der i hver position fremsiges bestemte lingvistiske bonnefraser Alle tidebonner indledes med henblik pa udforelse af ritualet med henvendelse til Gud alene hvor krop og ansigt er vendt mod bederetningen Kabaen i Mekka i det nuvaerende Saudi Arabien Laere RedigerTrosretninger Rediger Sunnisme Shiisme IbadismeSunni baseret teologi i Mu tazili skolen Den rationalistiske teologiske retning mu tazilismen blev grundlagt i det 8 arhundrede i Basra af Wasil ibn Ata d 748 Skolens tilhaengere omtales som mu taziliter ii Ash ari og Maturidi skolen Ash arisme skolen blev til i det 9 arhundrede og navngivet efter Abu al Hasan al Ash ari 874 936 Skolen har i dag en bred folgekreds blandt sunnier over hele verdenen Skolens tilhaengere omtales som ash ariter Maturidi skolen blev til i det 9 arhundrede og er navngivet efter Muhammed Abu Mansur al Maturidi 853 944 Skolen har i dag en bred folgekreds hvor den sunnitiske hanafi retsskole praktiseres iii Salafi skolen Salafisme wahhabisme blev udviklet i det 18 arhundrede af Muhammad ibn Abd al Wahhab 1703 1792 Skolens tilhaengere omtales som salafister salafitter salafi bevaegelsen wahhabier eller wahhabiter Shia baseret teologi i Ithna ashari skolen Ithna ashari shiisme betegner den gruppe af shiitter der anerkender 12 imamer med Imam Ali d 661 som den forste og Muhammed al Mahdi som den sidste Ithna ashari skolen er den storste shiitiske gruppe Skolens tilhaengere omtales bredt som shia shiitter ii Zaidi skolen Zaidisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender fem legitime imamer med Imam Ali som den forste og Zaid ibn Ali som den femte og sidste Skolens tilhaengere omtales som zaiditer iii Isma ili skolen Isma ilisme betegner den mindre gruppe af shiitter der anerkender syv legitime imamer med Imam Ali som den forste og Isma il ibn Jafar som den syvende og sidste af en cyklus af syv vedvarende imamer Skolens tilhaengere omtales som isma ilitter Ibadi baseret teologi Ibadi skolen Ibadismen har sin oprindelse blandt kharijiterne I nyere tid har Ibadiskolen i hojere grad naermet sig ortodokse trosretninger og over tidens lob opdelt sig i adskillige nye grupperinger Skolens tilhaengere omtales som ibaditter Ibadiskolen er fra et historisk perspektiv interessant udgor i dag mindre end 0 5 af muslimer pa verdensplan Mystik Rediger Sunnisme ShiismeSunni ordener Badawiyya Oprettet og navngivet efter Ahmad al Badawi d 1276 Aktiv indflydelse i Egypten og Sudan Chishtiyya Oprettet og navngivet efter Mu in al Din Chishti d 1236 fra davaerende Khorasan Storre indflydelse i Indien Khalwatiyya Oprettet og navngivet efter Umar al Khalwati d 1397 Bred indflydelse i Balkanhalvoen Syrien Libanon og Nordafrika Kubrawiyya Oprettet og navngivet efter Najmuddin Kubra d 1221 from Khwarezm Centralasien i nuvaerende Usbekistan Indflydelse i Centralasien Mawlawiyya Oprettet og opkaldt efter Jalal al Din Rumi d 1273 Indflydelse i Tyrkiet Naqshbandiyya Oprettet og navngivet efter Baha al Din Naqshband d 1389 fra Bukhara i nuvaerende Usbekistan Indflydelse i Kina til Nordafrika Europa og Amerika Qadiriyya Oprettet og navngivet efter Abd al Qadir al Jilani 1077 1166 fra Baghdad Irak Indflydelse i Marokko til Malaysia fra Centralasien til Sydafrika Rifa iyya Oprettet og navngivet efter Ahmad ibn Ali al Rifa i d 1182 fra sydlig Irak Indflydelse i storre dele af den islamiske verden saerlig i Egypten Shadhiliyyah Oprettet og navngivet efter Abu al Hassan al Shadili d 1258 Indflydelse i stor dele af Nordafrika og Egypten Suhrawardiyya Oprettet og navngivet efter Abu Najib Suhrawardi d 1168 fra Irak Indflydelse i Indien Tijaniyya Oprettet og navngivet efter Ahmad al Tijani d 1815 som boet i Fez Marokko Indflydelse i Senegal Nigeria Mauretanien og stor dele af Subsaharisk Afrika Yashrutiyya Oprettet og navngivet efter Ali Nur al Din al Yashruti d 1892 fra Palaestina Staerk indflydelse i nuvaerende Syrien og Libanon Levanten Shia ordener Irfan Mulla Sadr al Din Muhammed Shirazi 1571 1636 fra Iran betragtes som en af de storste personligheder inden for shiitshisk mystik Retsskoler Rediger SunnismeTraditionelRetsskole Opkaldt efter TilblivelseHanafi Ḥanafiyya Hanafitter tilhaengere af den hanafitiske skole Abu Hanifa 697 699 767 Kufa IrakShaf i Shafiʿiyya Shafiitter tilhaengere af den shafiitiske skole Al Shaf i 767 820 Egypten Medina Saudi ArabienMaliki Malikiyya Malikitter tilhaengere af den malikitiske skole Malik ibn Anas ca 711 716 795 Medina Saudi ArabienHanbali Ḥanabila Hanbalitter tilhaengere af den hanbalitiske skole Ahmad ibn Hanbal 780 855 Baghdad IrakIslamisk fundamentalismeRetning Opkaldt efter TilblivelseWahhabisme Salafisme Muhammad ibn Abd al Wahhab 1703 1792 Saudi ArabienIslamisk modernismeReformbevaegelse der straekker sig over forskellige lovmaessige ideologiske og teologiske skoler Kalender Rediger Uddybende artikel Islamisk kalender Den islamiske kalender vedrorer den made hvorpa aret inddeles mens kronologien vedrorer islamisk tidsregning Historisk dateres den islamiske kalender og tidsregning tilbage til profeten Muhammeds udvandring fra Mekka til Medina i ar 622 Dermed svarer ar 0 i den islamiske kalender til ar 622 i den gregorianske kalenderar 26 Aret inddeles i dage dogn i uger af syv dage og i tolv maneder af 29 eller 30 dage uden tilfojelse af skuddage eller maneder Den fastlagte nytarsdag arets forste dag er 1 Muharram Afgorelsen af hvornar en ny maned begynder traeffes ved simpel observation af nymanen Idet kalenderen er afgorende for fastlaeggelsen af de religiose fester har kalendersporgsmalet altid spillet en vaesentlig rolle for religiose og teologiske aspekter inden for islam Maned Rediger Nymanedag er nar den forste spaede manesegl af den tiltagende mane observeres og markerer starten pa en ny maned i det islamiske kalenderar Nymanedag er bl a vigtig i den islamiske festkalender fordi fester dateres i deres bestemte maneder ud fra nymanedagen Saerligt er nymanedagen efter fastemaneden Ramadan speciel da den netop indleder fastebrydningsfesten Halvmanen der er tiltagende ved nymane er i den islamiske verden et udbredt islamisk symbol der identificeres med det islamiske eller den islamiske verden symbolet anvendes bl a i forskellige nationalflag se stjerne og halvmane flag 27 Maned betegner den tidsenhed af 29 eller 30 dage hvori det islamiske kalenderar inddeles Som ordet maned afledt af mane viser beregnes en maned fra et maneskift til det naeste i alt 12 koran 25 28 i lobet af et ar Den forste dag i hver maned begynder ved solopgang efter nymanens tilsynekomst nymanedag Dette giver et manear pa omtrent 354 dage mens et solar er pa omtrent 365 dage Det betyder at det islamiske ar manear og dets forskellige maneder i forhold til solaret bevaeger sig bagud fra det ene ar til det andet 29 30 Hermed falder de forskellige islamiske maneder over en arraekke ved forskellige datoer i forhold til solaret og det gregorianske kalenderar Efter det gregorianske kalendersystem falder dagene 10 12 dage tidligere til sammenligning med det foregaende ar og manederne i den islamiske manekalender gennemlober i lobet af en periode pa ca 33 ar alle arstiderne 31 Inddeling af aret i manekalender bruges den dag i dag i den islamiske festkalender saerligt forbundet med religiose riter og ritualer I den islamiske verden opererer en raekke lande med parallelle kalendersystemer hvor den gregorianske kalender eller andre solkalendere har vundet indpas som folge af det globaliserede hverdagsliv og forretningsverdenen Idet helligdage og hojtider falder pa forskellige arstider vil f eks fasten til tider ligge sammenfaldende med lange varme sommerdage og andre gange pa kortere kolde vinterdage i Danmark note 16 Hojtider Rediger I islam betegner hojtider perioder omkring en religios fest dag eller vigtig og festlig begivenhed oftest fejret ved sammenkomster i familier menigheder og moskeer Saerlige betydningsfulde islamiske hojtider Fastemaneden Fasten i den islamiske kalenders niende maned Ramadan er en hojtid der fejres af alle modne og raske muslimer fra daggry til solnedgang gennem hele maneden Fasten er kendetegnet ved fastereglerne der bl a kraever afholdelse fra al slags mad fode drikke vaeske rygning og seksuelt samkvem koran 26 32 30 Afholdelsen er bade religiost socialt og sundhedsmaessigt grundet hvor saerlig andelig og andaegtig karakter tilstraebes hvorigennem den enkelte forbedrer og styrker sin tro gennem fasteritualet I Danmark er fastemaneden saerlig vanskelig at holde nar den falder i sommermanederne hvor fastedagene dvs lyse dagtimer kan straekke sig over 18 timer Fastemaneden er taet knyttet til koranrecitation Dette er i hoj grad indvirket af at profeten Muḥammad modtog sin forste abenbaring i Ramaḍan 33 Fasteperioden benyttes desuden til bon og eftertanke og ender med en fest fastebrydningsfesten Eid ul Fitr 34 Valfarten Den Store Valfart hajj i den islamiske kalenders tolvte og sidste maned Dhu al Hijja er en hojtid der er pligtig for enhver moden muslim mindst en gang i livet De religiose forordninger heriblandt iklaedning af hvide gevandter religios afrensning gang rundt om Kabaen smalob mellem hojene Safa og Marwa rituel stening af en stenstotte der symboliserer Satan og ofring er alle sammen rituelle handlinger tilknyttet den Store Valfart Tilsvarende kristendommen betragtes slagteofring inden for islam ogsa som et af de mest centrale religiose faenomener overhovedet 35 36 Pilgrimsfaerden er fra begyndelsen til slut reguleret i alle enkeltheder meget lidt er overladt til et individuelt forgodtbefindende 37 Selve valfarten straekker sig fra den 8 til den 12 i maneden hvortil dagene forinden hojtiden ogsa anvendes til tilradet religiose forordninger tilknyttet valfarten Den Store Valfart ender med en fest offerfesten der finder sted samme dag over hele den islamiske verden 38 36 Skont et mindretal af muslimerne tager del i valfarten pilgrimsfaerd svarende til omtrent 3 millioner muslimer 39 fejres offerfesten af alle muslimer i hele verden Dag Rediger En dag regnes fra solopgang til solnedgang mens den i betydning af dogn regnes fra solnedgang til solnedgang Ved sidstnaevnte betydning haenger beregningen sammen med den islamiske manekalender efter hvilken maneden begynder ved nymanens tilsynekomst Af ugens syv dage har kun den 6 og 7 navne henholdsvis jum a fredag og sabt lordag efter sabbat de ovrige kaldes den 1 2 osv Fredag bliver fejret som en glaedesdag og selvom den religiost ikke betragtes som en hviledag har adskillige muslimske lande enten indfort den som fridag eller begyndelsen pa weekenden oftest til lordag aften Fredag Rediger Fredag som pa arabisk er opkaldt efter fredagsbonnen jum a 40 er ugens sjette dag og er i islam saerligt kendetegnet netop ved fredagsbonnen Dagen er ikke en hviledag som f eks sondagen er blandt kristne eller sabbaten blandt joder 41 40 hvor deltagelse i fredagsbonnen opfattes som en pligt for muslimer der har fri 42 Det er anbefalet at muslimer om muligt forretter fredagsbonnen over middag i faellesskab med andre koran 27 41 hvortil det er tilradet at dette sker i moskeer 40 I tilfaelde af at man ikke deltager i fredagsbonnen kan man i stedet udfore den saedvanlige middagsbon 40 I den muslimske verden vil butikker cafeer og offentlige kontorer som regel lukke i timerne midt pa dagen 40 for netop at tilskynde deltagelse til faellesbonnen Helligdage Rediger Fejring af Muhammeds fodselsdag af muslimer i et optog i byen Putrajaya Malaysia 2013 Fejring af Muhammed ved en fest er frivillig i modsaetning til de obligatoriske fester i lovteksten eksempelvis fastebrydningsfesten og offerfesten alle betydningsfulde fester fejres bredt oftest af en bys befolkning eller et helt folk Forskellige sociale sammenhaenge har deres egne mader at fejre fester hvor selve udformningen af islamiske fester er varierende selvom temaet gennemgaende er identisk Hovedartikel Islamiske helligdage Helligdage er inden for islam saerlige periodisk tilbagevendende dage der kendetegnes ved det der forgar pa dem En helligdag udskiller sig fra sognedagene og viser sig bl a ved forbud mod de fleste dagligdags goremal ved f eks specielle spise og paklaedningsskikke og ved en forpligtelse til koncentration om helligdagens saerlige riter og ritualer Festlige helligdage er oftest muntert eller hojtideligt praeget Saerlig betydningsfulde islamiske helligdage Natte og Himmelrejsen al Isra wa al Mi raj Fejringen af profeten Muhammeds natlige rejse fra Mekka til Jerusalem koran 28 43 pa en nat 44 og hans legemlige el andelige himmelrejse note 17 gennem de syv himmelske regioner og derpa tilbage til jorden 45 46 47 48 49 Dagen fejres som en bekraeftelse af islam og specielt som en af de guddommelige velsignelser undere og mirakler der tilkom profeten Muhammed 49 Fastebrydningsfesten id al Fiṭr Festen afslutter fastemaneden Ramaḍan og indvarsles ved nymanedag den 1 Shawwal Festen varer normalt tre dage hvor det saerligt er forbudt at faste pa disse festdage Fastebrydningsfesten har forskellige skikke i forhold til lokale skikke i den islamiske verden hvor de mest udbredte er at bornene iklaedes nyt toj at man besoger slaegtninge samt spiser sode sager og giver gaver 50 Ved fastebrydningsfesten er der foreskrevet en saerlig faellesbon festbonnen samt foreskrevne regler for betaling af en saerlig almisse zakat til de fattige Muhammeds fodselsdag Mawlid al Nabi Fejring af arsdagen for profeten Muhammeds fodsel den 12 el 17 51 Rabi al Awwal 52 53 Muhammeds fodselsdag fejres over hele den islamiske verden og antager i nogle lande omfang af en folkefest gader og folk udsmykkes sode sager falbydes og spises de fattige bespises og Koranen og mawalid hyldestdigte til Profetens aere reciteres offentligt 54 Arsdagen for Muhammeds fodsel er det naermeste der kan sammenlignes med juleaften spisning s m slaegt og venner gaveudveksling osv 47 Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at valfarte og besoge profetens fodested i Mekka og gravsted i Medina 47 Offerfesten id al Aḍḥa Festen fejres den 10 Dhu al Ḥijja med et dyreoffer i valfartsmaneden Offerhandlingen finder for pilgrimsrejsende sted ved Mina ved Mekka hvor ofringen ogsa afslutter de rituelle handlinger under valfarten for andre muslimer foregar den mere begraenset hvor de bor 55 Ved offerfesten er der foreskrevet en saerlig faellesbon festbonnen Offerfesten inden for islam palaegger muslimer at slagteofre oftest beskrevet symboliserende med profeten Abraham der var villig til at ofre sin son Ismael 35 36 Talrige muslimer anvender samme lejlighed til at valfarte og besoge profetens fodested i Mekka og gravsted i Medina 56 Ritualet kan siges at tematisere den troendes vilje til absolut lydighed og underkastelse over for Gud ligesom Gud ogsa taenkes at belonne den troende for selve viljen til lydighed 57 Offerfesten er en af de vigtigste islamiske hojtider I islamiske lande er det en fridag hvor man besoger slaegtninge og bekendte I Danmark er det ikke tilladt at ofre selv og mange danske muslimer med indvandrerbaggrund vaelger derfor at sende penge til deres respektive hjemlande for at fa slaegtninge til at foretage ofringen i deres sted En anden mulighed er at bestille et dyr fra en islamisk slagter i Danmark dyret bliver sa slagtet pa et dansk slagteri Endelig er der muslimer i Vesten som donerer pengene til muslimske nodhjaelpsorganisationer der deler kod ud til fattige i muslimske lande 57 Demografi Rediger Hovedartikel Muslimske verden Muslimer som andel af befolkningen i verdens lande ifolge taenketanken Pew Forum i 2012 I 2015 vurderes den muslimske befolkning i hele verden til at udgore 1 75 mia eller 24 1 af verdens befolkning Muslimerne er dermed den naeststorste verdensreligion efter de kristne som udgor 31 2 af den globale befolkning 58 Den muslimske befolkning vokser samtidig relativt hurtigt og ifolge den amerikanske taenketank Pew Research Centers befolkningsfremskrivning vil der i 2060 vaere naesten lige sa mange muslimer som kristne i verden henholdsvis 31 og 32 af verdens befolkning 58 I 49 lande udgor muslimerne et flertal af befolkningen pr 2010 Islam er den dominerende religion i Mellemosten og dele af Afrika og Asien Flest muslimer bor i Indonesien nemlig 209 millioner eller 87 af befolkningen og naestflest i Indien 176 millioner eller 14 af alle inderne 59 Godt 60 af alle verdens muslimer bor i Syd og Sydostasien inklusive det indiske subkontinent 20 bor i Mellemosten og Nordafrika og 18 i Afrika syd for Sahara 60 Araberne udgor knap 15 af alle muslimer verden over 61 I Mellemosten er de ikke arabiske lande Tyrkiet og Iran de storste muslimske lande i Afrika har Egypten og Nigeria de storste muslimske befolkningsgrupper 61 I Europa er den muslimske befolkningsandel vokset i lobet af 1900 tallet som folge af indvandring I 2016 var der ca 26 millioner muslimer i Europa svarende til ca 5 af befolkningen 62 Omtrent 85 af verdens muslimer er sunnimuslimer og 15 er shiamuslimer mens et lille antal horer til andre retninger Islam i Danmark Rediger Hovedartikel Islam i Danmark I Danmark anslas det at der var ca 256 000 muslimer i Danmark ved indgangen til 2020 svarende til 4 4 af befolkningen 63 Islam er dermed Danmarks naeststorste religion tilsvarende situationen i mange andre europaeiske lande De tidligste oplysninger om muslimer i Danmark er fra folketaellingen i 1880 hvor der var registreret seks muslimske maend og to kvinder 64 I 1960 erne var der en indvandring af gaestearbejdere fra isaer Tyrkiet Pakistan Marokko og Jugoslavien og senere er den blevet suppleret med indvandring af ikke mindst familiesammenforte og flygtninge fra muslimske lande Samtidig anslas det at knap 4 000 nulevende danskere har konverteret til islam 65 Blandt de mere kendte er imamen Abdul Wahid Pedersen og forfatteren Aminah Tonnsen Som folge af den forskelligartede indvandring er de danske muslimer i dag praeget af en meget hoj grad af etnisk og kulturel fragmentering samtidig med at et stigende antal danske muslimer er fodt og opvokset i landet Vaeksten i befolkningsgruppen har bevirket at sporgsmalet om islams rolle i det danske samfund er blevet et vaesentligt offentligt debatemne Det gaelder f eks sporgsmal som kvinders hovedbeklaedning religiose symboler i det offentlige rum madpolitik i offentlige institutioner og mandlig omskaering Samtidig efterlyser mange danske muslimer dannelsen af en staerkere dansk muslimsk identitet med en tolkning af islam der tager udgangspunkt i en dansk muslimsk virkelighed og som finder losninger der gor det nemmere at forene en muslimsk tro med det at vaere en moderne og aktiv borger i Danmark 66 67 68 69 Liv RedigerI islam er alt i universet gudskabt og der kan ikke tales om liv uden om Gud Menneskelivet er knyttet til and sjael vaesen og blod legeme hvor det verdslige liv er skaenket af Gud og begraenset af doden Menneskelivet anskues som det syn pa eller den holdning til tilvaerelsen hvor Guds abenbaring og menneskets tanker om livet samt dets mening er i centrum Ud fra et mere generelt samt biologisk perspektiv opdeles livet inden for islam i fire stadier Uterus hvori livet og fosteret dannes Verden hvori livet leves Skaersilden hvor kroppen jordfaestes hvori livet hviler til dommedag Det Hinsidige hvori livet eksisterer i Paradis og Helvede Fra et personligt aspekt livet i den verdslige verden er det personens centrale vurderingssystem og personens grundholdning og det personen mener at vide om sig selv og sin omverden hvilket pavirker hans centrale vurderingssystem eller grundholdning pa en made som personen er klar til at acceptere 70 der definer anskuelsen af liv Fra et guddommeligt aspekt livet i den verdslige verden er det en tilvaerelse af anstrengelse og kamp jihad for livet mod doden 71 hvor salighed fromhed og gudsfrygtig karakter er centralt med henblik pa individets vurderingssystem hvormed liv herigennem leves i harmoni med Gud Livsforelse Rediger I islam er livsholdninger og handlinger styret af principper og pligtlaere 72 og sekundaert hertil omstaendigheder Denne levemade er religiost begrundet hvor alle pabud og forbud givet af Gud danner fundamentet for from livsforelse Livet og dermed en mangfoldig og forskelligartet levevis er en guddommelig velsignelse koran 29 Islam bekraefter en forenelig samfundsstruktur hvor den uforanderlige menneskelige vaerdighed har forret og er i stand til at tilpasse sig behovet fra forskelige samfund og deres traditioners konstante forandringer 73 Mennesket er palagt pligter som har sammenhaeng med de relationer man star i til andre mennesker 74 Maden man lever pa tager dermed afsaet i de etiske moralske og normsaettende kulturelle kodekser og love Sprog Rediger I islam betragtes forskellen i sprog som en af Guds velsignelser overfor menneskeheden koran 30 Muhammeds modersmal var arabisk som han alene beherskede som talesprog koran 31 17 Islams hellige skrift blev abenbaret pa arabisk al ʿarabiyya koran 32 et talesprog der har sin oprindelse i det 5 arhundrede hvor Koranen som nedfaeldet i det 7 arhundrede betragtes som det forste samlede vaerk pa arabisk skriftsprog kilde mangler Som tidlig islam har sin oprindelse pa Den Arabiske Halvo har andre tale og skriftsprog i omradet vaeret domineret af semitiske sprog op indtil islams fremtraeden i det 7 arhundrede hvorefter arabisk hurtigt blev dominerende 75 Siden hen er den islamiske verden dominere t af flere store sprog arabisk tyrkisk farsi urdu bangladeshi og forskellige filippinske og indonesiske sprog 76 Eftersom abenbaringen er abenbaret og nedfaeldet pa arabisk betragtes klassisk arabisk al ʿarabiyya note 18 ogsa med en vis grad af veneration Hertil kommer at visse ritualer f eks aegteskabserklaeringer og tidebonnen foredrag og recitation f eks poesi og koranlaesning og hojtidelige bekendtgorelser f eks trosbekendelsen fremsiges pa klassisk arabisk der herved fremmer klassisk arabisk som et internationalt faellessprog lingua franca for den religiose islamiske identitet og dermed ogsa den islamiske verden En raekke almindelige arabiske udbrud udtryk og fraser der er saerligt forbundet til islams religiose identitet og anvendes af muslimer fra forskellige lande Allahu Akbar Gud er storst udtryk for lovprisning af Gud eller udtryk for glaede lettelse eller forlosning Betegnelsen Takbir er verbet der betyder at recitere udtrykket Allahu Akbar Basmala navneord der betyder det at recitere formularen I den nadige og barmhjertige Guds navn anvendes overalt i den islamiske verden til alt lige fra rituelle og ceremonielle sammenhaenge til indledning af udtalelser dokumenter lovprisning med videre Hamdala navneord der betyder det at fremsige Alhamdulillah priset vaere Gud udbrud for taknemmelighed positiv overraskelse og glaede Inshallah om Gud vil er et udtryk for hab savel som et udtryk for menneskets fromme anerkendelse af Guds almagt Mashallah Guds vilje udbrud for glaede lovprisning eller anerkendelse for en begivenhed eller haendelse der lige har fundet sted Salam fred eller Salam Alaykum fred vaere med dig er den muslimske hilsen Betegnelsen har til tider en underforstaelse af Guds fred som skaenkes den der hengiver sig til Ham 7 Shahadah vidnesbyrd navneord der betyder det at recitere trosbekendelsen Leveregler Rediger Fode Rediger Valg af den fode der kan spises fodevarer spiseregler inden for den brede islamiske verden er ikke kun bestemt af klimatiske okologiske og teknologiske vilkar men ogsa af kulturelle og religiose valg I islam pabyder Gud overfor de som tror at spise af de gode ting som Han har forsynet menneskeheden med koran 33 Ifolge de islamiske renhedsbestemmelser er kod fra selvdode dyr 77 og adsler generelt og mere specifikt bestemte dyrearter saerlig rovdyr og visse krybdyr ikke tilladt at spise hertil tilfojes ogsa andre dyrearter sasom aber svin bade inden for jodedom og islam 78 hunde og katte 79 I visse tilfaelde redegores for disse bestemmelser ud fra rationelle f eks hygiejniske eller okonomiske spirituelle f eks asketiske eller sjaelefred eller religiose grunde Selvom redegorelsen tager en eller flere af folgende grunde i betragtning er de islamiske grundtekster og teologiske vaerker klare i bestemmelsen om hvilke overordnede og specifikke kategorier af fode bade vegetariske og ikke vegetariske der ma indtages Afgudsofferkod offerkod kalder muslimerne det kod der ofres til afguder eller andre end Gud Islam forbyder at spise afgudsofferkod og betragter det som en synd Kod der slagtes efter de islamiske forskrifter omtales pa dansk generelt som halal slagtet hvor betegnelsen ḥalal pa arabisk betyder tilladt i modsaetning til ḥaram der betyder syndefuldt 80 I Danmark er slagtning efter islamiske ritualforskrifter tilladt hvor flere spisesteder er forsynet med et sakaldt halal certifikat der indikerer at steder overholder de islamiske forskrifter for renlighed behandling og slagtning af dyr Blandt muslimer i Danmark er der i ovrigt en stigende tendens til at laegge vaegt pa dyreetiske principper igen betinget af de religiose skrifter Man betoner saledes nodvendigheden af gode opvaekstvilkar for dyr og retter kritik mod hvad man anser for hensynslos behandling af dyr forarsaget af kommercielle produktionsbetingelser 81 Ved socialt samvaer pa spisesteder der ikke er halal certificeret vil muslimer generelt holde sig til fiskeprodukter der overordnet set ikke kraever halal slagtning eller vegetabilske retter Vaeske Rediger Udover at vand i islam fungerer som en livsnodvendighed for menneskets overlevelse og velbefindende frugtbarhed drikkevand 82 spiller det en afgorende rolle i de islamiske grundtekster koran 34 83 hvor det ogsa gennemgaende anvendes i religionens ritualer abultion abdest koran 35 Anden form for vandholdig oplosning der kan indtages sidestilles ikke med drikkevand hvortil visse af disse ogsa betragtes som syndige at indtage saerskilt blod samt alkoholholdige drikke f eks mjod ol og vin I en naerorientalsk monoteistisk sammenhaeng er forbuddet mod vindrikning ikke enestaende for islam men har indgaet i flere af regionens naert beslaegtede religioner 84 Ligesom fode er underlagt renhedsbestemmelser er der forskellige vaesker bade drikkelige som udrikkelige hvor beroring med disse i forskelligt omfang kraever vask af kroppen tojet eller stedet 85 I Danmark er alkoholkulturen en taet indgroet del af socialt samvaer ved faelles kulturelle og sociale begivenheder festival koncert uddannelsesinstitutioner rustur fredagsbar erhvervslivet julefrokost reception sammenkomst eller ved private begivenheder fest fodselsdag cafe og bytur er alkoholindtagelse en stor del af selve samvaeret Islam der har en sa at sige nul tolerance overfor alkohol gor det umuligt for muslimer at indpasse sig i denne alkoholkultur og forer ofte til socialt fravaer fra begivenheder der ellers betragtes som vigtige for sameksistens integration pa tvaers af overbevisninger Dette har bl a medfort at flere danske private virksomheder og offentlige institutioner har indfort en alkoholpolitik der skal skabe rum for social udfoldelse uafhaengigt af social eller religios overbevisning Beklaedning Rediger Irakisk mand ifort hovedbeklaedningen shemagh bedre kendt som palaestinensertorklaede i Irak 2003 Klaedningsstykker kan have bade praktiske symbolske og religiose funktioner hvor selve udseendet af beklaedningen varierer Der er ingen terminologisk forskel pa mands og kvindeklaeder i islam Tillige eksister der ikke bestemte klaeder som autoritativ i islam oftest varierer muslimers beklaedning fra omrade til omrade Tilhylning og tildaekning af kroppen i forhold til personens egen krop og til andre opnas gennem mange forskellige typer af beklaedning i den islamiske verden Islam identificerer ingen bestemte klaedningsstykker som autoritativ paklaedning idet maends og kvinders beklaedning har varieret fra omrade til omrade og fulgt lokale skikke I islam horer beklaedning pa linje med bl a fode og vaeske til de basale fornodenheder for mennesket i samfundet Ud fra en religios kontekst er det saerligt tilhylning og slor der udgor en vaesentlig del af beklaedningen staerkt betonet af dets praktiske symbolske og metaforiske funktion Hertil er beklaedning staerkt afhaengig af social status okonomisk formaen og kulturelle forhold hvorimod klaedernes funktion og symbolik ud fra det religiose perspektiv udgor en langt storre rolle i islam end deres faktiske udseende Beklaedning findes i to hovedformer bestemt af om beklaedning star i forhold til personens egen nogne krop eller andre menneskers beklaedning I det forste tilfaelde er beklaedningens grundfunktion at skjule hvor det i det andet tilfaelde er at fremvise anstaendig beklaedning Den minimale beklaedning er forordnet overfor begge kon der omhandler tildaekning af den nogne krop hvor netop nogenhed inden for islam er staerkt forbundet med seksualitet De teologiske vaerker foreskriver naermere bestemmelser for hvad der skal tilhylles og hvornar det skal aktualiseres bade i hjemmet overfor kernefamilien i privaten overfor den udvidede familie overfor det modsatte kon og i offentligt rum Klaede i form af tilhylning daekning og slor er i islam oftest tegn pa fromhed aerbarhed og kyskhed 86 87 Beklaednings og pyntegenstande i forhold til personens egen krop samt overfor kernefamilien og evt aegtefaelle betragtes ud fra en neutral interesse hvorimod det i forhold til mennesker i det offentlige rum kan bringe forargelse og fordaerv De moralske kodeks som enten tillader eller syndiggor korruption genstandene tager afsaet i grundteksterne og de teologiske vaerker Her opdeles de med henblik pa formal og funktion Pyntegenstande med udtryk for skonhed f eks ankelkaeder oreringe armband ankellaenker amuletter fingerringe halsringe og naeseringe betragtes anderledes end pyntegenstande med udtryk for funktionalitet eller redskab f eks kapper turban slag tasker og kjortler Selvom overgangen til tider er uklar er udsmykning i det offentlige enten som beklaedning eller genstand generelt betragtet som moralsk syndefuldt I Danmark og store dele af Europa har sloret inden for islam saerlig den kvindelige tilhylning og daekning fyldt en stor del af den offentlige debat staerkt tilknyttet emner som ligestilling og frigorelse undertrykkelse konsdiskrimination og dertil horende offentlig anvendelse heraf En raekke kvindeklaeder og betegnelser relateret hertil eksempelvis hijab chador niqab og burka er alle betegnelser forbundet hermed Den mandlige tilhylning og tildaekning har naermest vaeret helt fravaerende fra debatten selvom mandlige hovedbeklaedninger fez turban taqiya fylder en tilsvarende del af religionen Visse anser dette som endnu et tegn pa politisk og religios polemik og til tider institutionaliseret intolerance overfor muslimer og den islamiske identitet i Europa dermed ogsa religion i al almindelighed religionsfrihed Udseende Rediger Ud fra kulturelle og sociale aspekter er den almindelige antagelse at status viser sig gennem udseendet f eks kan den rige og den fattige umiddelbart kendes pa udseendet der derved har stor betydning og kan bruges som signal En tilsvarende forstaelse er gaeldende inden for den religiose sfaere af islam hvor man haevder at de troendes udseende er oplysende og glansfuldt i modsaetning til de ikke troende der vil have et morkt og dystert ansigt koran 36 Forskellen mellem udseendets skonhed er dets ydre adfaerd materialiseret eller indre hengivende karakter personlighed livsstil er at forstnaevnte oftest udmontes i form af smykker og pynt og sidstnaevnte henviser til hjertets skonhed og fromme gerninger 88 Gud ser ikke alene pa det ydre men kender til hjerte og menneskets gerninger og kender dermed ogsa de fromme der i udseendet har en famlet skonhed hykleri koran 37 I islam skal maend og kvinder vaere uden smykker og pynt ved omgang i det offentlige og i stedet henvise til hjertets skonhed og fromme gerninger Kropsudsmykning af ansigt haender og andre dele af kroppen der ikke tilhylles er ikke tilladt overfor fremmede dette indebaerer f eks tatoveringer og henna udsmykning af disse omrader af kroppen samt ansigtspiercinger og tilsvarende smykker og pyntegenstande Inden for islam er det en selvfolge og forpligtelse at en mand har skaeg Udover at skaegget virker som et tegn pa vaerdighed og modenhed manddom eksisterer der forbud i de teologiske vaerker mod studsning af hele eller dele af skaegget I visse dele af den islamiske verden afspejler laengden bl a fornem rang hvor det i andre er skaegprydelsen i form af bestemt afskaering der har denne effekt Det rituelle skaeg kan have forskellige monstre hvor den mest kendte er det rundskarne fuldskaeg og afskaret moustache I taet forbindelse med renligheden er pabuddet forbundet med hygiejniske foranstaltninger med hyppig vedligeholdelse og pleje af skaeg for bl a at undga hudsygdomme Omskaering Rediger Omskaering er inden for religionerne jodedom og islam en rituel bortoperation af det mandlige lems forhud 89 90 der i islam foretages pa nyfodte drengeborn til unge drenge inden pubertetsalderen 91 Skont der er visse overordnede ensartede hovedtraek mellem omskaering i islam og andre religionsformer har ritualet i enkeltheder varieret i forskellige samfund og overbevisninger I islam er ritualet forordnet i de teologiske vaerker hvor flertallet betragter omskaering som et pligtigt ritual for alle drenge Tilsvarende er ritualet staerkt tilknyttet ved omvendelse til islam uafhaengigt af personens alder ved omvendelsen Ritualet er forbundet med aspekter af renlighed frugtbarhed og riter knyttet til de generelle bestemmelser og konsekvenser af patriarken og profeten Abrahams omskaering og pagt med Gud 92 Hertil er ogsa storre islamiske ritualer koblet til forpligtelsen af at det mandlige kon er omskaret saerskilt pilgrimsrejsen Islam rummer ingen udtalelser om omskaering af pigeborn eller kvinder kvindelig omskaering 93 Religionen praktiser omskaerelse af drenge mens omskaerelsen af piger som praktiseres i visse lande der har islam som hovedreligion ma vaere en mere lokal tradition 94 Inden for andre religions og traditionsformer omskaeres piger specielt i Egypten hvor det er meget udbredt her praktiseres omskaeringen ogsa af de kvindelige kristne koptere 91 Den danske debat om omskaering af kvinder inden for islam tyder pa at vaere en fejlslutning som led af at det praktiseres i visse lande med islam som statsreligion Den internationale debat om omskaering har primaert haft fokus pa sundhedsmaessige aspekter ved omskaering saerligt som en praevention eller forebyggende beskyttelse mod HIV som udmeldt ved forskellige internationale studier og pressemeddelelser af bl a Verdenssundhedsorganisationen WHO og de Forenede Nationer FN 95 Omtrent en tredjedel af verdens maend er omskarne 96 I Danmark og i resten af Europa bliver det mere og mere almindeligt at muslimske drenge far foretaget operationen af kirurger som nyfodte 91 enten pa privathospitaler eller specialklinikker Muligheden for at blive omskaret af religiose grunde pa et offentligt hospital i Danmark blev afskaffet i 2003 97 Identitet RedigerBevidstheden om egen personlighed inden for islam er grundfaestet i at mennesket har ansvar og indflydelse overfor sig selv koran 38 andre koran 39 og Gud Det at vaere ansvarlig betyder at man selv star inde for det som man er eller gor og at man kan drages til ansvar for sine handlinger 98 Ud fra et juridisk perspektiv forudsaetter ansvar en vis tilregnelighed og selvbestemmelse hvor islam skelner mellem myndige og umyndige personer Selvom mennesker til en vis grad styres af arv og miljo faktorer som man ikke nodvendigvis direkte har magt over star man som myndig eller vaerge for en umyndig til ansvar overfor handlinger eller valg man har tilsluttet sig der gar imod egen vilje Dette medforer at man hverken kan drages til ansvar for andre koran 40 dette med undtagelse af vaerger eller for ens handlinger der i god tro er uvidende Inden for islam er det ved konsmodningens indtraeden der bl a markerer barndommens ophor samt fravaer af handicap der har varige konsekvenser for normal livsforelse at mennesket betragtes som myndigt Overgangen fra umyndig til myndig barn til voksen har stor betydning for de nye voksnes ansvarsrolle og identitet i den islamiske verden Menneskesyn Rediger Grundlaeggende for de islamiske forestillinger om mennesket er dets skabelse som saetter det ind i et saerligt forhold mellem Gud og verden skaberen og de ovrige skabninger Pa den ene side er mennesket en del af skabningen og som alle andre skabninger underkastet skaberens suveraene almagt pa den anden side er mennesket skabt som den fremmeste skabning koran 41 sammenlignet med andre skabninger som engle jinn og dyr Et vaesentligt element i forholdet mellem Gud og mennesket er at mennesket som sadant er defineret som et religiost vaesen hvor islam grundlaeggende konstituerer det at vaere menneske Den monoteistiske gudstro blev ifolge Koranen bevidnet ved skabelsen af mennesket koran 42 med loftet om en tilvaerelse i forlosning safremt mennesket gebaerder sig ret og formaner det der er sandt 99 Blandt mennesket vil ikke troende vaere de der forsommer den guddommelige pagt koran 43 eller modstar menneskets medfodte natur koran 44 og dermed lader sig lede pa afveje af det slette Mennesket er dermed grundlaeggende fodt gudfrygtig med en religiose laengsel eller oplevelse som et hovedtema i sit liv 100 dette kan enten efterleves for opnaelse af forlosning eller bortkastes og dermed vildledes Dette forudsaetter at mennesket nodvendigvis tilkendes en vis grad af fri vilje selvom Gud samtidig afholder dem Han vil fra vildledelse koran 45 Menneskesynet ud fra gudsforholdet er dermed hverken praeget af absolut fri menneskelig vilje eller forudbestemmelse men a en flydende kobling mellem skaebne og handlefrihed note 19 Det er ved dodens indtraeffelse og sjaelens midlertidige ophold i skaersilden 101 og senere varige ophold i dodsriget paradis eller helvede at mennesket modtager sin fulde fortjeneste af Gud ved dommedag Menneskerettigheder Rediger Menneskerettigheder inden for islam er rettigheder der tilkommer alle mennesker med hensyn til f eks race kon sprog eller religion 102 Hvor de vestlige menneskerettigheder tager udgangspunkt i den forestilling at mennesket er alle tings mal fastholder islams menneskesyn at mennesket er skabt af Gud og at Gud er altings mal 103 Islams menneskerettigheder har afsaet i religionen hvor naturretlig taenkning baseret pa forestillingen om eksistensen af en universel menneskelig natur legemliggjort i individerne og identiteten i denne menneskenatur pa tvaers af samfundsklasser og sociale omskiftelser 102 saerligt skal tolkes ud fra grundteksterne Rettighederne har baggrund i menneskets og borgernes ret bade pa et individuelt og kollektivt stadie herunder retten til liv koran 46 frihed sikkerhed lighed koran 47 retfaerdighed ytringsfrihed tryghed og ejendom koran 48 Adskillige formuleringer af menneskerettigheder har eksisteret siden tidlig islam hvor systematisk udformning af islamiske menneskerettigheder tilsvarende f eks FN s menneskerettigheder forst er blevet til fra slutningen af det 20 arhundrede 102 De islamiske menneskerettighedsidealer er ikke altid sammenfaldende med de vestlige der afgraenser individets rets og frihedssfaere over for staten Selvom forskellige initiativer har forsogt at tilvejebringe et kompromis mellem de islamiske og vestlige idealer er den fundamentale forskel mellem altings mal dvs Gud eller mennesket med til at praege forskelligheden af hvordan f eks friheds ligheds og delagtighedsrettigheder udlaegges Dertil eksisterer der i et vist omfang pa tvaers af landsgraenser forskellighed i hvordan menneskerettigheder tolkes ud fra de teologiske vaerker og herefter udmontes som islamisk ret et element der gennemsyrer diversiteten og forstaelsen af den ideale islamiske styreform I Danmark har forskelle i disse idealer til tider fort til kontroversielle offentlige og politiske debatter saerligt om emnerne sammeneksistens integration akkulturation assimilation aegteskab arrangeret aegteskab flerkoneri kvinders paklaedning og konsroller kvindefrigorelse 104 og ytringsfrihed Konsroller Rediger Den islamiske verdens syn pa konsrollerne i almindelighed har varieret i forskellige muslimske samfund gennem tiderne hvor de antikke kulturelle normer der hvor kvinder primaert varetager arbejdet i hjemmet og maendene tager sig af arbejdet udenfor har vaeret den dominerende sociale rollefordeling mellem maend og kvinder Denne stereotype forestilling om den adfaerd som er typisk for maend og kvinder skal sidestilles maden at vaere til pa som mand eller kvinde dvs konsrollen som den udspringer fra biologiske og psykiske faktorer der udmontes som en social identitet 105 Islam adskiller sig fra de fleste andre religioner i verden ved at henvende sig direkte til bade maend og kvinder kilde mangler hvor belonningen for fromhed og gudshengivelse loves overfor begge kon koran 49 Tilsvarende den antikke jodedom og kristendom er konsrollen inden for islam domineret af den patriarkalske kultur hvor manden fungerer som familiens og samfundets overhoved 106 Udmontningen af dette inden for den religiose sfaere ses ved at konnet er tildelt forskellige religiose funktioner og pligter inden for bestemte domaener bade pa individuelle og kollektive omrader note 20 Ud fra et samfundsmaessigt perspektiv er det oftest sadan at manden indtager de dominerende positioner som overhoved for familien koran 50 embedsmaend og laerde dog er der undtagelser som bekraefter reglen Hertil er krigstjeneste forbeholdt maend og funktionen ved diverse menigheder bl a i moskeen primaert varetaget og hvervet af maend oftest omtalt som imam selvom kvinder kan have en underordnet funktion Pa trods af det noget ensidigt patriarkalske billede der tegner sig nar konsrollerne vurderes formelt er muslimernes historie og grundtekster fyldt med fortaellinger om kvinder som anvender deres kon eller marginaliserede position til at fa indflydelse for sig selv deres familie eller folk note 21 Disse fortaellinger har bl a en stor symbolsk betydning i udvikling af den folkelige identitet og konsroller som tolket ud fra de religiose skrifter Konsadskillelse Rediger Drenge og pigeborn side om side i en skole i Paktia provinsen Afghanistan 2007 Personsanseelse af konsrolleopdelingen i den islamiske verden er mange hvor saerligt forudindtagede holdninger om konsseparation og adskillelse tager afsaet i ydre og overfladiske kriterier om islamisk paklaedning og identitet Der eksister oftest en grundlaeggende mistillid til det tilsyneladende eller ukendte der gengiver et kritisk indtryk af vilkarene i islam Konsopdeling inden for islam er taet forbundet med puberteten og seksualitet hvor opdelingen i hojere grad praktiseres bade kollektivt i den islamiske verden og individuelt som mennesket gar fra barn til voksen Der optraeder flere passager i Koranen der kan fortolkes til at sige at maend star over kvinder i nogle anliggender koran 51 107 Der er dog ogsa passager i Koranen der kan fortolkes som en opfordring til ligestilling selv om versene ikke siger det direkte koran 52 Konsopdeling Rediger Konsopdeling af kvinder og maend har eksisteret i mange samfund og har vaeret praktiseret i forskellige sammenhaenge gennem tiderne og med forskelle fra kultur til kultur Overordnet udledes samfundsinstitutionerne og normsystemerne ud fra konnets biologiske sociale eller religiose identitet rolle og funktion I den islamiske verden er konsopdeling og omgang mellem personer af modsat kon i det offentlige rum i varierende grad enten praktiseret frit i samfundet eller forordnet som love Opdelingen anvendes regulerende som en institution for at forebygge kaos fristelser og fordaerv saerligt med afsaet i menneskets seksualitet Det er oftest med afsaet i den aerbodige og asketiske livsforelse sadanne opdelinger i praksis udmontes uafhaengigt af deres karakter som individuel eller kollektiv forpligtelse Konsopdelingen i islam er tit blevet opfattet som kvindediskriminerende et synspunkt der dog er meget omstridt da nogle mener at konsopdelingen tager udgangspunkt i lige regler for maend og kvinder I Danmark er det isaer debatten om muslimske kvinders klaededragt der er i fokus nar der debateres konsopdeling i islam hvor mange ser burka og niqab som vaerende undertrykkende og hindring for integration 104 Det at konnet opdeles ved storre religiose forsamlinger konferencer menigheder bedehuse eller brug af offentlige faciliteter svomme og gymnastikhaller 108 anstalter forsamlingshuse med saerlig hensyntagen og tilpasning til den islamiske identitet betragtes af islamkritikere som udemokratisk og ligesom burka en kvindeundertrykkende mens andre har argumenteret for at forholdene for maend og kvinder overvejende er ligevaerdige i det offentlige rum og sidestiller dermed islam kritikeres holdning med islamofobi og fornaegtelse af religionsfriheden Seksualitet Rediger Islams syn pa seksuel identitet adfaerd handlinger og folelser har i grundteksterne et positivt syn pa seksualiteten hos bade maend og kvinder 109 og anerkender menneskets seksuelle behov og anser kaerlighed mellem aegtefaeller som en gave fra Gud 110 Seksualitet betragtes som en naturlig del af den menneskelige eksistens hvor partnerne bl a omtales som klaedning for hinanden koran 53 og som en vej til sjaelefred koran 54 Legale former for seksualitet er hverken anset for syndige eller forbeholdt reproduktion Praevention og afbrudt sameleje er f eks tilladt hvilket er en indikation af at samleje ikke alene drejer sig om formering 110 I islam er det en grundvaerdi og forskrift at seksualitet foregar inden for rammerne af aegteskab Seksuelle forhold mellem personer der ikke er gift hor eller mellem personer af samme kon homoseksualitet koran 55 betragtes som overskridelse af religionens graenser koran 56 Udover at hor og homoseksualitet i den islamiske verden betragtes som en skaendsel for samfundet er det inden for grundteksterne koran 57 og senere ogsa den islamiske ret ogsa belagt med strenge strafferammer Andre juridiske bestemmer om seksualitet bl a om renlighed konsdele udflad herfra og samlejestillinger naevnes i grundteksterne koran 58 og beskrives mere detaljeret i de teologiske vaerker 110 Lofte om seksuel afholdenhed colibat har ingen islamisk begrundelse og den askese der fordres af muslimer bade laegmaend som praedikanter i grundteksterne rummer intet krav om seksuel afholdenhed Derimod er seksuel afholdenhed pakraevet under saerlige riter og ritualer f eks pilgrimsfaerden og faste Saerligt er samleje med en menstruerende kvinde samt efter bornefodsler ikke tilladt Abort Rediger Der er forskellige holdninger til abort i de forskellige islamiske skoler 111 Nogle mener at enhver abort der fremprovokeres ved indgreb fosterdrab er et overgreb pa liv og dermed forbudt 112 De fleste tillader dog abort op til 40 dage efter undfangelse og mange ogsa op til 120 dage nogle med alle begrundelser indtil 120 dage mens andre kraever gode forklaringer 111 Saerligt betragtes fostret fire maneder efter undfangelsen som besjaelet af Gud og dermed beseglet af livets hellighed koran 59 I saertilfaelde hvor det f eks drejer sig om den svangre kvindes overlevelse voldtaegt eller andre saerlige specielle tilfaelde er der udbredt enighed om svangerskabsafbrydelse I tilfaelde af spontan abort dodfodsel efter fire maneder skal fosteret i lighed med alle andre afdode jordfaestes ved en begravelsesceremoni Jomfru Rediger Jomfru betegner inden for islam en ung kvinde som ikke har haft samleje der indebaerer indforing af penis i skeden og derfor har bevaret sin modom oftest anvendt bredt i omtale af alle ugifte piger og kvinder I teknisk og juridisk forstand kan jomfru ogsa anvendes om maend der ikke har haft samleje dvs ugifte maend selvom denne betegnelse ikke er gaengs anvendt Jomfruelighed er inden for islam bade i renheds og i seksuel forstand taet forbundet med det kvindelige kon og kvindens dyd indtil giftermalet Ud fra forskellige sociale kulturelle og samfundsmaessige forordninger har jomfruelighed og jomfrubevis vaeret en central forordning Maske har arveretslige implikationer betydet at det har vaeret en onskvaerdig forudsaetning at vide om kvinden er jomfru ved aegteskabets indgaelse Generelt pafalder bevisbyrden for kvindens jomfruelighed hendes familie Herudover har faderen en anden ret over jomfruens aegteskab idet kvinden traditionelt giftes bort aegteskab Der er inden for islam ingen hellighed forbundet med slaegtens afkom af en ikke jomfruelig kvinde ej heller er der begraensninger for at kvindelige jomfruer ikke kan aegtes af bestemte samfundsklasser f eks praester 113 Den dydighed der er forbundet med muslimske kvinders jomfruelighed er taet forbundet med modommen jomfruhinden Selvom de teologiske vaerker beskriver den fromhed der er tilknyttet en jomfru og de retslige vaerker anforer retslige love og forordninger om en jomfrus vaerge og rettigheder er der ingen naermere forpligtelser eller begraensninger for jomfruelige kvinder I tilfaelde med en brudt jomfruhinde enten fra et tidligere aegteskab tilfaeldigt brud eller som horkvinde hvor kvinden gerne vil fremsta som jomfru kan kvinderne i det 21 arhundrede i nogle lande fa foretaget en modomsrekonstruktion sadan et moderne biologisk indgreb ligger udenfor religionen islam og dermed forstaelsen af jomfruelighed Ifolge den danske imam Waseem Hussain har indgrebet et element af bedrag over sig og er ikke i overensstemmelse med islam 111 AEgteskab Rediger AEgteskab er inden for islam en bindende kontrakt mellem en mand og en kvinde der for mandens part indebaerer forsorgerpligt og sigter mod samliv i faelles hjem Hermed fungerer aegteskabet som det retsmaessigt regulerede forhold mellem mand og kvinde med henblik pa varigt faellesskab hvor aegtefaellernes retlige status er forskellige 114 Traditionelt er manden formelt kvindens juridiske overhoved mens kvindens sociale berettigelse som aegtefaelle er fodslerne og opfostring af bornene 115 Islams regler for aegteskab soger forst og fremmest at sikre at alle ved hvem der har forsorgelsespligt over for de born der bliver resultatet af et indgaet aegteskab 116 Herudover imodekommer religionen ogsa andre aegteskabstyper med andre formal end bornefodsel bl a undgaelse af utugt og gensidig kendskab og stotte til aegtefaellerne De islamiske grundtekster indeholder lovbestemmelser om aegteskab i almindelighed samt fortaellinger om hustruers list og magtudfoldelse koran 60 der gennemgaende anvendes til at forme og karakterisere kvindens identitet ansvar og rolle som en tro aegtefaelle I islam vurderes aegteskab som en central samfundsinstitution hvor der ogsa fremgar klare regler om hvem man kan giftes med incestforbud koran 61 flerkoneri polygyni koran 62 og aegteskabslovgivning generelt AEgteskab kan oploses pa mandens forlangende gennem skilsmisse Inden for de juridiske rammer kan aegteskabet ogsa oploses af en dommer dersom den ene part kan godtgore at den anden part ikke opfylder de aegteskabelige pligter 116 eller aegteskabskontrakten Islam pakraever at bade manden og kvinden skal kraeve aegteskabet oplost i tilfaeldet af aegtefaellens vantro frafald koran 63 Blandt muslimer i vestlige og ikke muslimske lande er det forst og fremmest den religiose vielse dvs en vielse der ikke nodvendigvis er anerkendt eller registreret af en myndighed der er af central betydning da alene sadan en er religiost forordnet En religios vielse har normalt ingen retslig gyldighed note 22 hverken positivt eller negativt og er fuldt lovlig efter dansk ret Saledes vil religiost viede muslimer oftest omtale hinanden som aegtemand og aegtekone selvom de borgerligt ikke er gift I tilfaeldet af muslimske maend der har indgaet religiose vielser med flere end en kvindelig partner vil denne efter dansk lov om civilstand betagtes som ugift eller enlig hvis han ikke bor sammen med partnerne uafhaengigt af om partnerne er udenlandske eller danske statsborgere I tilfaelde af at et muslimsk aegteskab er indgaet ved en myndighed i udlandet og samtidig er i strid med dansk ret er aegteskabet ugyldigt i Danmark AEgteskabstyper Rediger Uddrag af afsnit om Nydelsesaegteskab mutʿa Pa trods af sin religiose legitimitet er nydelsesaegteskab generelt et prekaert emne blandt Shia og Sunni Oftest snakkes der ikke abent eller offentlig om det normen er snarere at sadanne aegteskaber finder sted i privaten og kun kendes af de to partner der er involveret Netop denne aegteskabsform har dog faet stor udbredelse blandt Shia og visse Sunni i Vesten hvormed der er pustet nyt liv i nydelsesaegteskabsforordningen Det er nemlig unge muslimer i Vesten som primaert anser nydelsesaegteskab som en ventil for deres seksuelle lyster eller en mulighed for at komme arrangerede aegteskaber til livs I sidstnaevnte tilfaelde vil parterne oftest aftale en klausul i aegteskabskontrakten hvor de tager forbehold for fysisk samvaer eller omgang mens de med dette aegteskab far mulighed for at modes for at laere hinanden bedre at kende som eventuelt fremtidige partner i et almindeligt aegteskab Shiisme Oprindelse Tro amp Praksis doktriner andre praksis nydelsesaegteskab mutʿa s 349 Islam skelner mellem forskellige typer af aegteskaber saerligt mellem aegteskab nikaḥ og nydelsesaegteskab nikaḥ al mutʿa begge former er omtalt i Koranen koran 64 Blandt visse senere islamiske lovskoler betragtes nydelsesaegteskab som en foraeldet praksis 117 De islamiske lovskoler der stadig bekender sig til begge aegteskabstyper praktiserer ogsa stadig begge typer Arrangerede aegteskaber Rediger Islam er i hoj grad sammenfaldende med de jodiske og kristne skrifter hvad angar arrangeret aegteskab hvor aegteskaber arrangeres af repraesentanter for de to familier Frieren medbringer en brudesum til pigens familie mens hun til gengaeld forer en medgift med ind i aegteskabet 115 Det er familiens overhoved der arrangerer aegteskabet hvor aegteskabet fungerer som en social kontrakt med juridiske og okonomiske konsekvenser Manden gifter sig kvinden bortgiftes og indfores som fremmed i hans slaegt 115 Ud fra et samfunds og politisk perspektiv anvendes arrangerede aegteskaber bl a til at besegle alliancer mellem stammer folk og familier Arrangerede og foraeldre guidede aegteskaber finder ogsa sted blandt muslimer i den vestlige verden hvor det bl a pa baggrund af disse forhold og den generelle udlaendingedebat at et flertal i Folketinget i 2002 indforte den sakaldte 24 ars regel der bl a kraever at begge parter skal vaere 24 ar hvis man onsker en aegtefaelle fra udlandet indfort til landet 118 Reglen forhindrer ikke selve indgaelsen i aegteskab alene tildeling af opholdstilladelse i Danmark Forskellige menigheder og foreninger der kaemper for retten til aegteskab pa tvaers af landegraenser og nationaliteter er opstaet i kolevandet af loven 119 Tvangsaegteskaber Rediger Tvang i betydningen retslige sanktioner indgreb i handlefrihed social kontrol og tilsvarende er en integreret del af alle rets og lovfunderede samfundsstrukturer 120 og religioner 12 Hvad angar trosforholdt og religiositet fastslar islam at der ikke bor udoves tvang i religionen 121 og dermed heller ikke inden for aegteskaber der er en religios forordning Udlaendingedebatten i Danmark om arrangerede aegteskaber har til tider stillet sporgsmalstegn ved forskellen og ligheden mellem tvangsaegteskaber og arrangerede aegteskaber der herigennem har vaeret tonesaettende for hvordan islamiske aegteskaber i al almindelighed praktiseres Diskursen ma antages at vaere politisk betonet eftersom det i en lang raekke muslimske lande er muligt at indga og oplose aegteskab efter juridiske regler 116 der er identiske med eller tager afsaet i den vestlige verdens retstraditioner 116 Blandede aegteskaber Rediger Blandede aegteskaber er i islam aegteskaber hvor alene manden som den ene aegtefaelle er muslim Det kun tilladt muslimske maend at indga blandet aegteskab med kvinder der enten er joder eller kristne koran 65 islam tillader ikke muslimske kvinder at indga i blandet aegteskab endogami 118 116 Blandt visse senere islamiske lovskoler er der herudover ogsa lovgivet om aegteskab pa tvaers af islamiske trosretninger Selvom der samfundsmaessigt kan vaere forhindringer for aegteskab mellem to muslimer fra hvert sit land eller sin kultur eksisterer der ingen religiose forhindringer for sadanne typer af blandede aegteskaber inden for islam Familie Rediger Familie kan inden for islam anvendes i betydningen kernefamilie dvs aegtepar samt disses born eller den udvidede familie der ud over det mandlige overhoved hans hustru er og ugifte born evt ogsa omfatter sonner og disses hustruer og born Generelt anvendes det som betegnelse for husets blodbeslaegtede medlemmer hvor omfanget af familien er staerkt afhaengigt af det muslimske samfund Slaegtskab afledes igennem det faedrene overhoved patrilineaer hvor det normalt ogsa vil vaere den gifte kvinde der flytter til sin mands familie patrilokal I nogle samfund vil aegteparret bosaette sig nogle ar hos en af familierne hvorefter de kan etablere sig uafhaengigt af familien en familiestruktur der er blevet mere udbredt blandt muslimske familier i vesten Referencer RedigerNoter Rediger Muhammedanisme og afledt heraf betegnelser som muhammedaner er en ukorrekt betegnelse for Muhammed og islam idet Muhammed ikke dyrkes eller tilskrives andre former for guddommelighed I Koranen omtales han som et almindeligt menneske som forkynder af den guddommelige abenbaring hvor Gud er i centrum og hengivelse alene tilhorer Gud jf 6 48 Muhammed er Guds taleror og star dermed som garant for den abenbaring skriftet Koranen indeholder herfra opstod den tanke antagelig at han tillige var bogens forfatter Specielt domaener inden for islamforskning eksegese og oversaettelse af Koranen og traditionssamlingerne Et eksempel herpa er koranoversaettelsen af vers 9 74 De svaerger ved Gud pa at de intet har sagt Men de har sagt vantro ord De er blevet vantro efter deres islam underkastelse til Gud Overordnet kan den koranske anvendelse af termen islam kategoriseres i kategorier 1 Den indre betydning og kvalitet af islam jf 6 125 61 7 og 39 22 2 islam i betydning af din grundbetydning religion konnoterer ogsa en betydning af den gaeld mennesket har overfor Gud jf 5 3 3 19 og 3 85 og 3 islam som handlingen af at vende til eller tilbage til Gud tawba jf 9 74 49 14 17 En undtagelse kan f eks ses i Koranen vers 3 20 og 4 65 hvor den passive udtryksform er anvendt i forlaengelse af en nutidig eller direkte form for gengivelse af en aktiv handling Gabriel betragtes i den islamiske overlevering som den engel der gennem tiden har overbragt den guddommelige abenbaring til forskellige profeter I modsaetning til Biblen indeholder Koranen ikke nogen samlet fortaellende skabelsesberetning men naevner verdens og menneskets skabelse i flere forskellige sammenhaenge Se f eks sammenligning mellem forskellige kristne og islamiske beretninger om skabelsen og tidlige profeter engelsk Biblical narratives and the Quran Wikipedia Kritikere fremhaever at Muhammed ma have modt tilhaengere af begge religioner dvs jodedom og kristendom pa sine karavanerejser til Levanten eller have laert de to religioner at kende gennem den udbredelse de igennem hans ungdom angiveligt matte have i det davaerende Arabien Dermed betragtes Muhammeds beretninger som fri genfortaellinger af de jodiske og kristne skrifter enten som han selv har hort dem eller som beretningerne har vaeret kendt og viderefortalt blandt ikke jodiske eller kristne arabere Muhammed blev i sin levealder selv konfronteret med denne skepsis hvortil han bl a gennem abenbaring svarer at disse forskelle dvs fejl er resultat af at joder og kristne havde modtaget abenbaringen af det hellige skrift men havde aendret pa den Dette synspunkt er siden hen ogsa forblevet det grundlaeggende islamiske syn pa de jodiske og kristne skrifter Forestillinger om en gud Allah der var en slags hojgud himlens og jordens skaber eller hojeste gud mellem andre lokale stammeguder var udbredt i forislamisk tid Koranen laegger emfase pa erklaeringen at der er ingen gud dom undtagen Gud hvormed islam definerer den islamske gudstro til en af sand monoteistisk tro se ogsa trosbekendelsen Der tales hermed ikke om profetinder inden for islam se saerlig Jomfru Marias rolle i islam Henholdsvis Adam Idris Nuḥ Ibrahim Ismaʿil Isḥaq Luṭ Yaʿqub Yusuf Ayyub Musa Harun al Yasaʿ Dhuʾl Kifl Dawud Sulayman Ilyas Yunus Zakariyya Yaḥya og isa pa arabisk Ikke alle omtalte personligheder accepteres som profeter eller nodvendigvis gudsmaend inden for jodedommen og kristendommen se f eks Lot og Salomon Koranen omtaler herudover profeterne Muhammed Hud Ṣaliḥ og Shuʿayb ved navn profeter der ikke direkte ved disse navne er omtalt i Det Gamle Testamente og Det Ny Testamente Personer der omtales som profeter efter Muhammed anerkendes saledes ikke som sadan af muslimer En udbredt men forkert betegnelse for islam i den vestlige verden er muhammedanisme muhammedaner Betegnelsen betragtes nu om dage som en foraeldet ikke muslimsk betegnelse for religionen islam Betegnelsen er fejlbehaeftet eftersom muslimer ikke tror pa dyrker Muhammed men pa Gud og alene betragter Muhammed som Guds sendebud Saerligt for muslimer i lande markant over eller under aekvator hvor dagenes laengde varierer meget mellem sommer og vinter Bemaerk at himmelrejse er et besog i den himmelske verden i modsaetning til himmelfart hvor den oploftede forbliver i himlen Muhammed som abenbaringsmodtager gennemforte en himmelrejse og ikke en himmelfart der oftest fejlagtigt tilskrives Muhammed Jf Elias og Jesus og indirekte Enok i Biblen hvor der tales om en himmelfart Betegnelser som klassisk eller traditionel arabisk al ʿarabiyya anvendes bade i modsaetning til moderne arabisk og i lighed med arabisk som det udviklet i tidlig islam Dogmatisk kan et menneske kun tilregnes synd hvis den ogsa er selvforskyldt og ikke blot skaebnebestemt Deltagelse ved religiose fester eksempelvis fredagsbonnen er staerkt tilradet eller pakraevet manden mens kvinders deltagelse ikke er et krav Se saerskilt Jomfru Maria Maryam Dronningen af Saba Bilqis Muhammeds forste kone Khadija og datter Faṭima al Zahra Kendte islamiske figurer som ʿAʾisha og Ḥafsa begge senere aegtefaeller af Muhammed praesenteres i et ambivalent lys Ud fra grundteksterne er det primaert med afsaet i deres negative historiske rolle i Koranen 24 11 24 ʿAʾ isha og 66 3 4 ʿAʾ isha og Ḥafsa samt opror mod den fjerde retledte kalif at visse lovskoler ekskluderer disse to fra de noble islamiske kvindelige figurer Jf Abigajil Ester Jael Judit Rahab Ruth Sara og Tamar i Det Gamle Testamente Undtagelsen er anerkendte islamiske trossamfund der ikke udsteder dokumentation for en religios vielse inden en gyldig vielsesattest borgerlig vielse udstedt af en anerkendt retslig myndighed kan fremvises Koran Rediger Koranen 87 19 Koranen 17 55 Koranen 2 87 3 3 4 6 91 154 Koranen 5 46 Koranen 2 256 og 10 99 Jf Muhammeds rolle som vaerende begraenset til forkyndelse 27 92 34 28 og 35 23 Koranen 2 285 Koranen 2 3 Koranen 60 6 Koranen 2 123 6 164 Koranen Al Quran القرآن Online Quran Project Translation and Tafsir Koranen 6 101 102 7 54 13 16 20 50 25 2 32 7 36 36 39 62 40 62 43 12 51 49 og 54 49 Koranen 2 20 29 255 Koranen 36 82 Koranen 2 164 3 190 191 6 1 73 79 7 54 185 9 36 10 3 5 6 11 7 14 19 32 15 85 16 3 17 99 18 51 20 4 21 16 33 23 17 25 59 61 62 27 60 29 44 61 30 8 22 31 25 32 4 34 7 35 11 36 81 38 27 39 5 38 40 57 41 9 12 37 42 29 43 9 87 44 38 39 45 22 46 3 33 50 38 52 36 57 4 64 3 65 12 67 3 og 71 15 Jf skabelsen af jorden pa to dage 41 9 12 og pa seks dage 7 54 10 3 11 7 25 59 32 4 50 39 og 57 4 Koranen 2 21 228 3 59 4 1 28 5 18 6 2 94 98 7 11 12 69 179 181 189 15 26 28 33 16 4 70 18 37 48 19 9 67 20 55 22 5 23 12 14 79 115 25 54 26 78 184 30 19 20 40 54 31 27 32 7 9 35 11 36 78 81 37 11 96 38 71 75 77 39 6 40 57 67 41 15 21 42 11 45 4 49 13 50 16 51 56 52 35 53 45 46 55 3 14 56 57 62 64 2 67 2 23 24 70 19 39 71 14 74 11 75 37 40 76 2 28 77 20 23 78 8 79 27 80 18 19 82 7 8 86 5 8 90 4 92 3 95 4 5 og 96 2 Koranen 6 19 og 21 22 Koranen 7 180 17 110 20 8 og 59 24 Koranen 59 22 Koranen 112 1 4 Koranen 5 72 76 Koranen 16 36 Koranen 62 2 Koranen 10 47 og 57 25 a b Koranen 4 165 Koranen 9 36 Koranen 2 183 187 Koranen 62 9 10 Koranen 17 1 Koranen 5 48 30 22 49 11 13 og 11 118 119 Koranen 30 22 Koranen 7 157 Koranen 12 2 Koranen 2 172 Koranen 21 30 ferskvand 2 164 6 99 13 12 15 21 22 22 5 63 25 48 49 30 48 32 27 56 68 70 77 27 og 80 32 80 34 Koranen 5 6 Koranen 48 29 75 22 25 og 83 24 Koranen 2 14 15 Koranen 4 79 80 5 105 41 46 og 53 36 42 Koranen 6 165 Koranen 6 164 17 15 35 18 39 7 og 53 38 Koranen 95 4 Koranen 7 172 Koranen 20 115 117 Koranen 30 30 Koranen 38 82 85 Koranen 3 195 4 1 5 32 6 151 og 51 18 Koranen 4 135 5 2 6 6 8 og 49 13 Koranen 4 2 29 7 31 32 22 41 51 18 62 10 og 104 2 5 Koranen 3 195 4 124 16 97 33 35 og 40 40 Jf 49 13 Koranen 4 34 Koranen 33 33 og 53 Koranen 3 195 og 49 13 Koranen 2 187 Koranen 30 21 Koranen 7 80 84 Koranen 23 7 Koranen 24 2 Koranen 2 187 197 222 223 4 43 5 6 7 189 26 116 og 27 55 Koranen 5 32 og 17 32 Jf Koranen 66 10 Koranen 4 22 23 Koranen 4 3 Koranen 60 10 Koranen 2 221 223 230 245 4 3 4 19 25 127 5 5 16 72 23 6 7 24 26 32 33 60 30 21 33 37 49 50 44 54 52 20 og 60 10 Se specielt 4 24 om nydelsesaegteskab Koranen 2 221 og 5 5 Kilder Rediger https sproget dk lookup SearchableText muhamedaner https denstoredanske lex dk muhamedaner Simonsen 2001 Islam PDF The Global Religious Landscape A Report on the Size and Distribution of the World s Major Religious Groups as of 2010 Published by Pew Research Center December 2012 Page 9 Hentet den 4 november 2013 engelsk John Louis Esposito 2003 Islam Overview Von Sivers Peter Ali A Mazrui S Enders Wimbush Dru C Gladney Bruce B Lawrence M B Hooker P S Van Koningsveld and Frederick Mathewson Denny Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 monoteisme a b Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 salam a b Simonsen 2001 Gabriel Simonsen 2001 Hellige boger Provencal 2016 a b Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 tro a b Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Tvang Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 trosbekendelser kristne Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Tro Islamisk Studiebogssamling Vantro Hentet den 28 februar 2016 Arkiveret fra originalen 6 marts 2016 Hentet 28 februar 2016 Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Islam a b Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Islam og Bibelen Simonsen 2001 Allah a b Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Allah Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 tawhid Kashi 2012 s 313 Simonsen 2001 Profet Kashi 2012 s 319 Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 profet Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Profeternes segl Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 kalender islamiske kalender Simonsen 2001 Hilal Simonsen 2001 Maned Simonsen 2001 Kalender a b Hvidtfeldt 1991 Ramadan Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Kalender Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Faste Kashi 2012 s 401 Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 Ramadhan a b Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Offer Offer generelt a b c Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Ḥajj Hvidtfeldt 1991 Hadjdj Simonsen 2001 Ḥadjdj 3 161 573 pilgrims perform Hajj this year Arkiveret 26 april 2013 hos Wayback Machine Saudi Arabiens ambassade a b c d e Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Fredagsbon a b Simonsen 2001 Fredagsbon Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 fredagsbon Simonsen 2001 Isra al Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 al Isra Simonsen 2001 Mi radj Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 al Mi raj a b c Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 islamiske hojtider Simonsen 2001 Himmelfart a b Guillaume 1955 s 181 7 Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 id al fiṭr Kashi 2012 s 390 Simonsen 2001 Mawlid Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 Mawlid Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Mawlid Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 id al Adha Kashi 2012 s 407 8 a b Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 id al aḍḥa a b The Changing Global Religious Landscape Rapport fra Pew Research Center offentliggjort 5 april 2017 S 10 World s Muslim population more widespread than you might think Artikel pa Pew Research Centers hjemmeside dateret 31 januar 2017 The Changing Global Religious Landscape Rapport fra Pew Research Center offentliggjort 5 april 2017 S 13 a b World s Muslim Population ThoughtCo Com s hjemmeside dateret 18 juni 2017 5 facts about the Muslim population in Europe Pew Research Centre 29 november 2017 Hvor mange muslimer er der i Danmark Artikel pa Mandag Morgens hjemmeside 24 april 2020 Jacobsen B A 2012 Islam i Danmark S 111 5 i Religion i Danmark 2012 En E arbog fra Center for Samtidsreligion Brian Arly Jacobsen Hvor mange muslimer bor der i Danmark Analyse bragt pa religion dk 8 februar 2018 Dansk er vigtigt for den muslimske identitet Artikel i Kristeligt Dagblad 21 november 2007 Waseem Hussain Naveed Baig og Fatih Alev Moskeerne uden slor Kronik i Jyllands Posten 12 marts 2016 Mogens Mogensen Er en ny generation af muslimske ledere pa vej Analyse i Kristeligt Dagblad 15 marts 2016 Det er min pligt som muslim Interview med Tarek Hussein i Berlingske 5 juli 2014 Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 livsanskuelse Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 liv Hvidtfeldt 1991 Shari a Kashi 2012 s ix Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 pligtetik Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Sprogforhold i Palaestina Simonsen 2001 Sprog Simonsen 2001 Spiseregler Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 svin Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Dyr Dyr som fode Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Ḥalal Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Slagtning Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 vand Haleem 2011 Water in the Qur an s 31 43 Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Vin Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Rent og urent Simonsen 2001 Ḥidjab Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 chador Koranen hele kapitel 12 saerskilt 12 31 Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Barn Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Omskaerelse a b c Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Omskaering Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 tegn Simonsen 2001 Omskaerelse Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 omskaerelse Male circumcision Global trends and determinants of prevalence safety and acceptability PDF World Health Organization 2007 Hentet den 4 november 2013 Frisch M Lindholm M Gronbaek M Male circumcision and sexual function in men and women A survey based cross sectional study in Denmark Int J Epidemiol 2011 1 15 Karin Kaas Operation for forhudsforsnaevring 1 juni 2011 netdoktor dk website Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 ansvar Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Mennesket Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 Homo homo religiosus Koranen barzaḵẖ 23 100 25 53 og 55 20 a b c Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 menneskerettigheder Simonsen 2001 Menneskerettigheder a b Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Slor og tildaekning Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 konsroller Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Kon konsroller Al Quran القرآن Online Quran Project Translation and Tafsir Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Nogenhed Simonsen 2001 Seksualitet a b c Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Seksualitet a b c Imam i ny bog Muslimer ma gerne fa abort og dyrke sex for aegteskabet Artikel i Jyllands Posten 31 maj 2020 Simonsen 2001 Abort Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 Jomfru Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 aegteskab a b c Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager 2008 AEgteskab a b c d e Simonsen 2001 AEgteskab Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 Mutʿa a b Butler Jean og Hoffmann Thomas 2008 AEgteskab Retslige og moderne forhold Se f eks foreningen AEgteskab Uden Graenser webside Stefansson Finn og Sorensen Asger 1998 stat Simonsen 2001 Tvang Litteratur RedigerEncyklopaedier Rediger Bearman P J Bianquis Th Bosworth C E van Donzel E Heinrichs W P red Encyclopaedia of Islam Online Brill Academic Publishers ISSN 1573 3912 engelsk John Louis Esposito red 2003 The Oxford Encyclopedia of the Modern Islamic World Oxford University Press ISBN 978 0195125580 engelsk Leksika Rediger Butler Jean og Hoffmann Thomas red 2008 Gads leksikon om islam Gads Forlag ISBN 978 87 12 04303 4 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link dansk Hallback Geert og Jensen Hans Jorgen Lundager red 2008 Gads Bibel Leksikon Gads Forlag ISBN 978 87 12 04053 8 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link dansk Hvidtfeldt Arild 1991 Politikens Religionsleksikon Politikens Forlag ISBN 87 567 4789 6 dansk Simonsen Jorgen Baek 2001 Politikens Islamleksikon Politikens Forlag ISBN 87 567 6565 7 dansk Stefansson Finn og Sorensen Asger red 1998 Gyldendals Religionsleksikon Religion Livsanskuelse Gyldendal ISBN 978 87 00 32564 7 CS1 vedligeholdelse Flere navne editors list link dansk Boger Rediger Guillaume Alfred 1955 The Life of Muhammad A Translation of Ibn Ishaq s Sirat Rasul Allah Oxford University Press ISBN 978 0196360331 engelsk Haleem Muhammad Abdel 2011 Understanding the Qur an Themes and Style I B Tauris ISBN 978 1 84511 789 4 engelsk Kashi Iman 2012 Shiisme Oprindelse Tro amp Praksis Forlaget Hjelm ISBN 978 87 995500 0 5 dansk Provencal Philippe 2016 Moderne islam lille idehistorie U Press ISBN 978 87 93060 47 0 dansk Shiisme Kashi Iman 2012 Shiisme Oprindelse Tro amp Praksis Kobenhavn ISBN 978 87 995500 0 5 dansk Hansen Henny Harald 1983 Shi a Islam Kobenhavn dansk Momen M 1987 An Introduction to Shi i Islam History and Doctrines of Twelver Shi ism Yale ISBN 978 0 300 03531 5 engelsk Sunnisme Kitir Deniz 2010 Klassisk amp moderne islam ISBN 978 87 616 2386 7 dansk Rahbek Birgitte 2008 Den arabiske verden ISBN 978 87 02 04487 4 dansk Halverson Jeffry 2010 Theology and Creed in Sunni Islam The Muslim Brotherhood Ash arism and Political Sunnism ISBN 978 0 230 10279 8 engelsk Se ogsa RedigerTrostolkninger shiisme sunnisme sufisme Bevaegelse amp partier ahmadiyya alawisme alevisme drusere salafisme wahhabisme Religiose titler alim apostel akhond ayatollah imam kalif marja mufti mujtahid mullah profet qadi sayyid sheik Vaesner amp skabninger dyr daemon ifrit engle houri jinn menneskerAndre sider Rediger verdensreligion Islams profeter Islamiske begreber Islamiske ekspansion Islamiske helligdage Islamiske kalender Religiose retninger inden for islam Se ogsa artikler som begynder med IslamEksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Akademiske ressourcer Online leksikon om islam webside dansk Forum for Islamforskning FIFO webside dansk Online ressourcer Den Store Danske Islam artikel dansk Encyclopaedia Britannica Islam artikel engelsk Eksempler pa danske hjemmesider om islam Inspiration fra Islam information om islam med udgangspunkt i sunni islam Alment for studerende muslimer dansk Islam information om religionen islam med udgangspunkt i shia islam dette med fokus pa hvad er islam hvad mener muslimer og islam i Danmark dansk LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Islam amp oldid 10825023, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.