fbpx
Wikipedia

NATO

NATO (engelsk: North Atlantic Treaty Organization; fransk: Organisation du Traité de l'Atlantique Nord; OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.[kilde mangler]

North Atlantic Treaty Organization
Organisation du Traité de l'Atlantique Nord
Logo
NATO's medlemslande
Hovedkvarter Bruxelles
Officielle sprog Engelsk
Fransk
Medlemskab
Ledere
Jens Stoltenberg (NO)
SACEUR
General Philip M. Breedlove (US)
• Chef for militærkomiteen
General Petr Pavel (CZ)
Etableret
• Grundlagt
4. april 1949
Hjemmeside

Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfælde af, at de skulle blive angrebet. Derudover arrangerer NATO ofte større, militære øvelser for medlemslandene. NATO deltager desuden med styrker i krigshærgede lande, fx Afghanistan fra 2001 (efter Al-Qaida fløj fly ind i World Trade Center, 9/11) til 2021 .

Oprindeligt havde NATO 12 medlemslande. Disse lande var Belgien, Canada, Danmark, Frankrig, Holland, Island, Italien, Luxembourg, Norge, Portugal, Storbritannien og USA; senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande. Den sidste store udvidelse skete i 2004, hvor blandt andet en række af de tidligere Warszawapagt-lande blev medlemmer af NATO.

Indholdsfortegnelse

Begyndelsen

Bruxelles-Traktaten, der blev underskrevet den 17. marts 1948 af Belgien, Holland, Luxembourg, Frankrig og Storbritannien, anses for at være forgængeren til NATO aftalen. Denne traktat etablerede en militær alliance, der kaldtes Vestunionen eller WEU. Men amerikansk deltagelse blev anset for nødvendig, hvis man skulle kunne matche Sovjetunionens militære styrke, og derfor begyndte forberedelsen af en ny, militær alliance hurtigt efter traktatens vedtagelse.

Resultatet blev den Nordatlantiske Traktat, der blev udarbejdet af Lester B. Pearson og underskrevet i Washington D.C. 4. april 1949.[kilde mangler] Traktaten inkluderede de fem lande, der havde underskrevet Bruxelles-Traktaten, samt USA, Canada, Portugal, Italien, Norge, Danmark og Island. Tre år senere, 18. februar 1952, underskrev også Grækenland og Tyrkiet aftalen. På grund af deres geografiske beliggenhed kunne Australien og New Zealand ikke være med i alliancen, og i stedet blev ANZUS aftalen indgået mellem de to lande og USA.

I 1954 foreslog Sovjetunionen, at den skulle indgå i NATO-alliancen for at bevare fred i Europa; NATO-landene nægtede dog dette, da de så det som et forsøg på at opløse NATO indefra.[kilde mangler]

Indlemmelsen af Vesttyskland i NATO 9. maj 1955 blev beskrevet som "et afgørende vendepunkt i vort kontinents historie" af Norges daværende udenrigsminister Halvard Lange. Et af de øjeblikkelige resultater var da også oprettelsen af Warszawapagten, der blev underskrevet 14. maj 1955 af Sovjetunionen og dens satellitstater. Dermed var de to parter i den kolde krig endeligt etableret.

Den kolde krig

Kort der viser NATO- og Warszawapagt-landene under Den kolde krig
Uddybende artikel: Den kolde krig

Krise med Frankrig

NATO's sammenhold blev brudt allerede tidligt i alliancens historie med en krise under Charles de Gaulles tid som præsident i Frankrig fra 1958 og frem. De Gaulle protestererede mod det, han mente var USA's hegemonistiske rolle i organisationen, og det han så som et specielt forhold mellem USA og Storbritannien.[kilde mangler] I et memorandum, han sendte til USA's præsident Eisenhower og den britiske premierminister Harold Macmillan 17. september 1958, argumenterede han for en ligestilling af USA, Storbritannien og Frankrig, og for at NATO's dækning skulle udvides til også at omfatte franske geografiske interesseområder.[kilde mangler]

Charles de Gaulle anså svaret på sit memorandum som utilfredsstillende og begyndte at arbejde for et uafhængigt, fransk forsvar. Frankrig trak sin middelhavsflåde ud af NATO kommandoen 11. marts 1959 og arbejdede henimod et selvstændigt atomvåbenprogram.[kilde mangler]

I juni 1959 forbød de Gaulle al udstationering af udenlandske atomvåben på fransk jord, og USA trak 200 militærfly ud af Frankrig. Dermed blev 26th Tactical Reconnaisance Wing, der tidligere var baseret i Tol-Rosiéres luftbasen, relokeret til Ramstein Air Base i Vesttyskland, og Tol-Rosiéres blev givet tilbage til Frankrig i 1967.[kilde mangler] Mellem 1950 og 1967 drev det amerikanske luftvåben ti større baser i Frankrig. 13. februar 1960 afprøvede Frankrig sin første atombombe, Gerboise Bleue.[kilde mangler]

Selv om Frankrig udviste solidaritet med resten af NATO under Cubakrisen i 1962, fortsatte de Gaulle sine bestræbelser for et selvstændigt fransk forsvar ved også at trække de franske atlanterhavs- og kanalflåder ud af den integrerede NATO kommando. I 1966 blev de franske, væbnede styrker også trukket ud af NATO's integrerede kommando, og alle udenlandske tropper blev bedt om at forlade Frankrig.[kilde mangler] Frankrig fortsatte dog som medlem af den politiske alliance. Frankrigs nej til udenlandske tropper resulterede i, at NATO's europæiske overkommando (SHAPE) blev flyttet fra Paris til Casteau, nord for Mons i Belgien 16. oktober 1967. Frankrig trådte igen ind i NATO's militære kommando i 1993.[kilde mangler]

Standardiseringer

Uddybende artikel: STANAG

Skabelsen af NATO havde som konsekvens, at der blev brug for en standardisering af militær teknologi. Standardiseringen skete gennem STANAG aftalen, der blandt andet resulterede i en fælles kaliber for militære håndvåben, fælles procedurer for militære lufthavne og en række andre standardiseringer.[kilde mangler] Der blev også brug for en fælles militær strategi. Den blev sikret gennem fælles kommando, kontrol og kommunikationscentre.

Afspænding og ny skærpelse af konflikten

Under det meste af den kolde krig optrådte NATO ikke som organisation i åbne militære konflikter. 1. juli 1968 blev Traktaten om ikke-spredning af kernevåben åbnet for underskrifter.[kilde mangler]

30. maj 1978 definerede NATO landene to yderligere mål for alliancen: At opretholde sikkerheden og arbejde for afspænding. Dette skulle gøres ved at tilpasse alliancens militære magt til Warszawapagtens offensive formåen uden at starte et våbenkapløb.[kilde mangler]

12. december 1979 efter at warszawapagtlandene havde øget deres atomvåbenkapacitet i Europa, blev yderligere amerikanske atomvåben deployeret i Europa. De nye våben skulle styrke Vestens forhandlingsposition i forhandlingerne om nedrustning. Beslutningen blev kaldt Dobbeltbeslutningen, fordi den egentlig indeholdt to beslutninger. Man ville tilbyde Sovjetunionen nedrustningsforhandlinger, men samtidig opruste, hvis ikke disse forhandlinger førte til noget. I 1983-1984 blev der i forbindelse med denne beslutning opstillet amerikanske Pershing II raketter i Europa som svar på Warszawapagtlandenes oprustning med SS-20 mellemdistanceraketter i Europa. Pershing II raketterne var i stand til at nå Moskva på få minutter. Denne oprustning førte til protester fra fredsbevægelserne i Vesteuropa.[kilde mangler]

I denne periode var der ikke de store ændringer i NATO's sammensætning. I 1974 trak Grækenland sine tropper væk fra NATO kommandoen, og 30. maj 1982 blev Spanien indlemmet i alliancen. Efter græsk-tyrkiske spændinger efter striden om Cypern i 1974 blev de græske styrker igen underlagt NATO kommandoen i 1980 i samarbejde med Tyrkiet.[kilde mangler]

I november 1983 skabte NATO-øvelsen Able Archer 83 panik i Kreml. Øvelsen simulerede et atomvåbenangreb mod Sovjet. Det sovjetiske lederskab blev bekymret for, at den amerikanske præsident Ronald Reagan havde planlagt at starte et rigtigt angreb. Som reaktion blev de sovjetiske atomvåbenstyrker i Østtyskland og Polen sat i alarmberedskab. Selvom Sovjetunionens reaktion i samtiden blev udlagt som propaganda, mener mange historikere,[kilde mangler] at den sovjetiske frygt for et angreb var ægte.[kilde mangler]

Operation Gladio

Uddybende artikel: Gladio

24. oktober 1990 afslørede den italienske premierminister, Giulio Andreotti, eksistensen af Gladio, en hemmelig, paramilitær milits, hvis officielle mål var at udkæmpe en guerillakrig bag fjendens linjer i tilfælde af et angreb fra warszawapagtlandene. Andreotti fortalte det italienske parlament, at NATO længe i det skjulte havde trænet partisaner til dette formål.

Gladio programmet var tilsyneladende aktivt i alle europæiske NATO-lande og nogle neutrale lande. Emnet er specielt kontroversielt i Italien, hvor en rapport i 2000 konkluderede, at Gladio havde været involveret i nyfascistisk terrorisme, der skulle mindske kommunistisk, politisk indflydelse i landet.

Efter den kolde krig

Uddybende artikel: Kosovokrigen

Afslutningen på den kolde krig og opløsningen af Warszawapagten i 1991 fjernede NATO's primære modstander. Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO's formål og opgaver. I praksis medførte det en gradvis (og stadig igangværende) ekspansion af NATO i Østeuropa og en udvidelse af aktiviteter til en række områder, der ikke tidligere havde været NATO's arbejdsområder. Den første udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland 3. oktober 1990 efter Berlinmurens fald. Det tidligere Østtyskland blev en del af Tyskland og dermed også af NATO alliancen. For at sikre en sovjetisk godkendelse af et forenet Tyskland, der fortsat var en del af NATO, blev det aftalt, at udenlandske tropper og atomvåben ikke måtte udstationeres i Østtyskland, og at NATO aldrig ville blive udvidet længere østpå.

28. februar 1994 deltog NATO for første gang i åben kamp, da fire serbiske fly blev skudt ned efter at have brudt et flyveforbud over Bosnien-Hercegovina der var beordret af FN.[kilde mangler] NATO håndhævede flyveforbuddet, der var startet 12. april 1993 og sluttede 20. december 1995.[kilde mangler] NATO's luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen på Balkan.

Mellem 1994 og 1997 dannede NATO flere fora for regionalt samarbejde mellem NATO og alliancens naboer, for eksempel Partnerskab for fred og Euro-Atlantic Partnership Council. 8. juli 1997 blev tre tidligere kommunistiske lande, Ungarn, Tjekkiet og Polen inviteret til at deltage i NATO alliancen og blev formelt indlemmet i 1999.[kilde mangler]

24. marts 1999 deltog NATO i den første større konflikt i alliancens historie, da NATO styrker gik ind i Kosovokrigen med en 11 uger lang luftkampagne mod dele af det daværende Jugoslavien (nuværende Serbien). En formel krigserklæring fandt aldrig sted. De serbiske jugoslaver kaldte Kosovokrigen for militær aggression og imod FN-charteret.

Konflikten sluttede 11. juni 1999, da Slobodan Milošević bøjede sig for NATO's krav og accepterede resolution 1244. Nato hjalp derefter med at etablere KFOR, en NATO ledet styrke under FN mandat, der varetager sikkerheden i Kosovo.

NATO efter 11. september 2001

NATO's ekspansion, aktiviteter og geografiske dækning er blevet forøget yderligere efter terrorangrebet 11. september 2001. Angrebet førte til, at NATO chartrets artikel 5 blev taget i brug. Artikel 5 siger, at et angreb på en medlemsstat anses for et angreb på alle alliancens medlemmer. 4. oktober 2001 fastslog NATO endeligt, at angrebet var dækket af artikel 5.

Angrebet medførte de første militære aktioner begrundet med artikel 5 i NATO's historie: Operation Eagle Assist og Operation Active Endeavour.

På trods af denne hurtige, solidariske reaktion stod NATO snart over for en krise. 10. februar 2003 nedlagde Frankrig og Belgien veto mod planer om at forsvare Tyrkiet i tilfælde af en krig med Irak. Begrundelsen var, at sådanne planer ville sende et signal om, at forhandlingerne med Irak havde slået fejl. Tyskland brugte ikke sin veto-ret, men støttede alligevel Frankrigs og Belgiens veto.[kilde mangler]

I spørgsmålet om Afghanistan udviste alliancen til gengæld større sammenhold. 16. april 2003 enedes NATO landene om at tage kommandoen over International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan. Forslaget blev fremsat af Tyskland og Holland, de to lande der ledte ISAF, og alle 19 NATO ambassadører godkendte beslutningen enstemmigt. ISAF kom under NATO's kontrol 11. august. Det var første gang i NATO's historie, at alliancen styrede en militær operation uden for Europa.

31. juli 2006 overtog en NATO-ledet styrke bestående af tropper fra Canada, Storbritannien, Tyrkiet, Danmark og Holland de militære operationer i det sydlige Afghanistan fra en amerikansk ledet styrke.

Fire gange 30

NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg annoncerede i 2018 at NATO's medlemsstater skal kunne udsende 30 mekaniserede bataljoner, 30 eskadriller kampfly og 30 krigsskibe indenfor 30 dage i 2020.

Ekspansion og omstrukturering

NATO topmødet i Prag i 2002

Nye NATO-strukturer blev skabt, og gamle nedlagt. NATO's reaktionsstyrke, NATO Response Force (NRF), blev dannet efter NATO topmødet i Prag 21. november 2002. 19. juni 2003 startede en større omstrukturering af de militære NATO-kommandoer, da hovedkvarteret for Supreme Allied Commander Atlantic blev nedlagt og en ny kommando, Allied Command Transformation (ACT) blev oprettet i Norfolk i Virginia i USA. Samtidig blev Supreme Headquarters Allied Powers Europe (SHAPE) også hovedkvarter for Allied Command Operations (ACO). ACT er ansvarlig for at transformere NATO til fremtidige opgaver, mens ACO er ansvarlig for militære operationer.

Udvidelsen med nye medlemslande fortsatte, og syv nye lande blev NATO-medlemmer: Estland, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Bulgarien og Rumænien. Disse lande blev inviteret til forhandlinger om medlemskab ved NATO-topmødet i Prag i 2002 og blev optaget i NATO 29. marts 2004. Udvidelsen var den største i NATO's historie.

En række andre lande har også udtrykt ønske om at blive optaget i NATO, blandt andre Balkan-landet Bosnien-Hercegovina og den tidligere sovjetreupblik Georgien. Kosovo håber på at blive i stand til at søge om NATO-medlemskab.

Rusland mener, at NATO's udvidelser mod øst siden slutningen på den kolde krig har været en klar overtrædelse af en aftale mellem den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov og George H.W. Bush, der tillod en fredelig genforening af Tyskland. Rusland ser NATO's ekspansionspolitik som en fortsættelse af den kolde krigs forsøg på at omringe og isolere Rusland.

Kort der viser NATO's europæiske udvidelser til 2020, dvs. inkl. de seneste lande; Montenegro og Nordmakedonien.
NATO-landene pr. 2021.
Dato for optagelse Land Udvidelse Noter
4. april 1949 Belgien Grundlæggere
Canada
Danmark Inkluderer også de danske områder Grønland og Færøerne.
Frankrig Frankrig trak sig fra den integrerede militære kommando i 1966. Frem til 1993 var Frankrig udelukkende medlem af NATO's politiske struktur.
Holland
Island Island er det eneste medlem af alliancen, der ikke har sine egne stående, militære styrker. USA's militære styrke på Island blev trukket ud i september 2006. Island blev medlem af alliancen under betingelse af, at det ikke forventedes, at man oprettede et islandsk militær. Island har dog en kystvagt og har for nylig sendt norsktrænede tropper på fredsbevarende opgaver for NATO.
Italien
Luxembourg
Norge
Portugal
Storbritannien
USA
18. februar 1952 Grækenland Første Grækenland trak sine tropper ud af NATO's integrerede militære kommando fra 1974-1980 som et resultat af de græsk-tyrkiske spændinger efter konflikten om Cypern i 1974.
Tyrkiet
9. maj 1955 Tyskland Anden Vesttyskland blev optaget i 1955. Saarland blev genforenet med Vesttyskland i 1957, og Østtyskland og Vesttyskland blev genforenet 3. oktober 1990.
30. maj 1982 Spanien Tredje
12. marts 1999 Polen Fjerde
Tjekkiet
Ungarn
29. marts 2004 Bulgarien Femte
Estland
Letland
Litauen
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
1. april 2009 Albanien Sjette
Kroatien
5. juni 2017 Montenegro Syvende
27. marts 2020 Nordmakedonien Ottende

Fremtidigt medlemskab

Artikel 10 af den Nordatlantiske Traktat gør det muligt for ikke-medlemslande at blive optaget i NATO:

Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europæisk stat, som er i stand til at fremme grundsætningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske områdes sikkerhed, til at tiltræde denne traktat. Enhver stat, som modtager en sådan opfordring, kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltrædelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering. Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sådant tiltrædelsesdokument.

Artikel 10 sætter to generelle begrænsninger for kommende medlemsstater:

  • Kun europæiske lande kan opnå medlemskab
  • Lande skal godkendes af alle eksisterende medlemslande. Det andet kriterium betyder, at enhver medlemsstat kan blokere for optagelsen af et land, som fx Tyrkiet gør ved at blokere for en optagelse af Cypern.[kilde mangler]

I 1999 blev der fastsat en procedure for optagelsen af fremtidige medlemslande, Membership Action Plan (MAP). Et potentielt medlemsland skal årligt rapportere om sine fremskridt inden for fem områder:

  • Villighed til at bilægge internationale, etniske eller territoriale stridigheder fredeligt, forpligtelse over for menneskerettighederne, og demokratisk kontrol over væbnede styrker.
  • Evne til at bidrage til NATO's forsvar og missioner
  • Villighed til at bidrage med tilstrækkelige ressourcer til de væbnede styrker, så man er i stand til at møde kravene til medlemskab.
  • Sikkerhed i forbindelse med følsomme oplysninger og procedurer til at sikre dem
  • Landets lovgivningskompatibilitet med et NATO samarbejde

NATO giver feedback og teknisk rådgivning til det enkelte land og evaluerer dets fremskridt.

Det er usandsynligt, at NATO skulle invitere lande som Irland, Sverige, Finland, Østrig og Schweiz til medlemskab, fordi befolkningen og de valgte regeringer i disse lande ikke støtter et medlemskab i NATO.[kilde mangler] NATO anerkender officielt disse landes neutralitetspolitik.

Det euro-atlantiske partnerskab

NATO-medlemmer Partnerskab for fred lande Lande i Middelhavsdialogen

Der er blevet etableret to fora, der skal fremme fremtidigt samarbejde mellem de 30 NATO-lande og 20 såkaldte "partnerlande".

  • Partnerskab for fred (PfP) programmet blev etableret i 1994 og er baseret på individuelle relationer mellem hvert partnerland og NATO. Hvert partnerland må vælge sin grad af deltagelse. PfP programmet anses for at være den operationelle del af det euro-atlantiske partnerskab.
  • Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) blev først etableret 29. maj 1997 og er et forum for koordination, konsultation og dialog mellem alle 49 deltagerlande.

De 20 partnerlande er:

  • Tidligere sovjetrepublikker:
  1. Armenien
  2. Aserbajdsjan
  3. Georgien
  4. Hviderusland
  5. Kasakhstan
  6. Kirgisistan
  7. Moldova
  8. Rusland
  9. Tadsjikistan
  10. Turkmenistan
  11. Ukraine
  12. Usbekistan
  • Lande der under den kolde krig var neutrale, men havde en kapitalistisk økonomi (og som samarbejder med NATO):
  1. Finland
  2. Irland
  3. Schweiz
  4. Sverige
  5. Østrig
  1. Bosnien-Hercegovina (ansøger om NATO-medlemskab)
  2. Serbien (samarbejder med NATO)
  3. Kosovo (løsrevet fra Serbien i 2008) håber på at blive i stand til at søge om NATO-medlemskab.
  • Malta gik ind i PfP i 1994, men trak sig igen i 1996.
  • Cyperns indtræden i PfP blokeres af Tyrkiet, på grund af uenigheder efter Cypern konflikten i 1974.

Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan

Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan (IPAP), der så dagens lys ved NATO topmødet i Prag i 2002, er åben for lande, der har den politiske vilje til at øge deres samarbejde med NATO.

IPAP handleplaner er oprettet med disse lande:

Middelhavsdialogen

Uddybende artikel: Middelhavsdialogen

Middelhavsdialogen der blev startet i 1994, er et forum for samarbejde mellem NATO og syv lande i Middelhavsområdet.

I 2004 styrkedes Middelhavsdialogen på et topmøde i Istanbul, og blev hvad NATO kalder et "ægte partnerskab," med en række nye mål: Styrkelse af den politiske dialog, større interoperabilitet, en forsvarsreform og terrorbekæmpelse. Flere af Middelhavsdialogens medlemmer er allerede "Større ikke-NATO-allieret" med USA.

Andre partnere

Tidligere Sovjetrepublikker

NATO samarbejder med Rusland i NATO-Rusland Rådet, der blev etableret i maj 2002. NATO samarbejder med de to sortehavslande Ukraine og Georigien samt med Moldova; de tre lande er blevet foreslået som større ikke-NATO allierede med USA.

NATO og Israel

Israel er med i middelhavsdialogen og har søgt at udvide sit samarbejde med NATO. Siden 1989 har Israel været større ikke-NATO allieret med USA. Israel blev for første gang besøgt af en NATO-leder 23. februar24. februar 2005. Den første fælles flådeøvelse mellem NATO og Israel fandt sted 27. marts 2005. I juni samme år deltog israelske tropper i NATO øvelser.

Flere har talt for, at Israel optages i NATO-alliancen, blandt andre Spaniens tidligere premierminister, José María Aznar og den italienske forsvarsminister Antonio Martino. Men NATO's generalsekretær Jaap de Hoop Scheffer, afviste i september 2006 at et Israelsk medlemskab kan komme på tale. Israel har heller ikke søgt om en optagelse i NATO.


NATO og Asien/Oceanien

Filippinerne har siden 1951 været allieret med USA. Filippinerne fik betegnelsen større ikke-NATO allieret 6. oktober 2003, hvilket tillod USA og Filippinerne at samarbejde om militær forskning og udvikling. Et andet ASEAN-land, som er også er større ikke-NATO allieret med USA, er Thailand. ASEAN-medlemmet Vietnam har siden 2012 arbjedet nært sammen med USA både økonomisk og militært. Taiwan er de facto større ikke-NATO allieret med USA. I april 2005 indgik Australien, der siden 1951 har været allieret med USA, en sikkerhedsaftale med NATO, der skulle øge efterretningssamarbejdet i krigen mod terrorisme. Australien har også en forsvarsattaché posteret i NATO's hovedkvarter. Samarbejde med Japan, Sydkorea og New Zealand er også blevet udtrykt som værende en prioritet. Saudi-Arabien og tre andre arabiske lande samt Indien er blevet foreslået som større ikke-NATO allierede med USA.

NATO og Latinamerika

Colombia er allerede NATO’s partner, og Argentina er allerede større ikke-NATO-allieret med USA. I 2019 var USA’s præsident Trump fortaler for at lade Brasilien blive medlem, og Trump har udnævnt Brasilien til større ikke-NATO allierede med USA. Mexiko er også blevet foreslået som muligt fremtidigt medlem af NATO. Samarbejde mellem NATO og El Salvador er også blevet udtrykt som værende en prioritet. Ifølge USA's udenrigsministerium er Chile en af USA's stærkeste partnere i Latinamerika.

NATO's øvrige partnere

Ifølge NATO's hjemmeside hører Mongoliet samt Irak, Pakistan og Afghanistan til NATO’s partnere.

Ligeledes ifølge NATO's hjemmeside samarbejder NATO med flere europæiske lande så som Irland, Sverige, Finland samt Schweiz, Østrig og Serbien.

NATO's generalsekretær fra 1. august 2009 - 1. oktober 2014 Anders Fogh Rasmussen

Som alle alliancer styres NATO i sidste ende af sine 30 medlemslande. Den Nordatlantiske Traktat, og andre aftaler, fastsætter rammer for hvordan beslutninger tages i NATO. Hver af de 28 medlemslande sender en delegation, eller mission, til NATO's hovedkvarter i Bruxelles i Belgien. Lederen af hver delegation kaldes "den permanente repræsentant" og er normalt en højtrangerende embedsmand eller erfaren ambassadør. Den permanente repræsentant har diplomatisk status af ambassadør.

Sammen udgør de permanente repræsentanter det Nordatlantiske Råd (NAC), et organ der mødes mindst en gang om ugen og har den politiske beslutningsmagt inden for NATO. Der er også jævnlige møder i rådet med deltagelse af udenrigsministre, forsvarsministre eller regeringsledere, og det er ved disse møder, store beslutninger om NATO's politik normalt bliver taget. Det skal dog bemærkes, at rådet har samme politiske beslutningsmagt, ligegyldigt hvilket niveau møderne foregår på.

Møderne i det Nordatlantiske Råd ledes af NATO's generalsekretær, og når beslutninger skal træffes, træffes beslutningerne enstemmigt. Der stemmes ikke, og der kan ikke tages beslutninger ud fra flertallets ønsker.

Et andet medlem af hvert lands NATO-delegation er den militære repræsentant, en højtrangerende officer fra det enkelte lands militær. Sammen udgør de militære repræsentanter den Militære Komité, et organ, der er ansvarligt for at udarbejde anbefalinger til det politiske organ i militære spørgsmål. Til tider holder rådet også møder med landenes forsvarschefer.

NATO's Parlamentariske Forsamling (NPA) udgøres af repræsentanter fra medlemslandene og repræsentanter fra 13 partnerlande. Officielt er forsamlingen ikke en del af NATOs politiske struktur og har som arbejdsområde at samle NATO-lande til diskussioner om sikkerhedspolitik.

NATO's generalsekretærer

NATO's generalsekretær
1 General Lord Ismay Storbritannien 4. april 195216. maj 1957
2 Paul-Henri Spaak Belgien 16. maj 195721. april 1961
3 Dirk U. Stikker Holland 21. april 19611. august 1964
4 Manlio Brosio Italien 1. august 19641. oktober 1971
5 Joseph Luns Holland 1. oktober 197125. juni 1984
6 Lord Carrington Storbritannien 25. juni 19841. juli 1988
7 Manfred Wörner Vesttyskland 1. juli 198813. august 1994
8 Sergio Balanzino Italien 13. august 199417. oktober 1994
9 Willy Claes Belgien 17. oktober 199420. oktober 1995
10 Sergio Balanzino Italien 20. oktober 19955. december 1995
11 Javier Solana Spanien 5. december 19956. oktober 1999
12 Lord Robertson of Port Ellen Storbritannien 14. oktober 199917. december 2003
13 Alessandro Minuto-Rizzo Italien 17. december 20031. januar 2004
14 Jaap de Hoop Scheffer Holland 1. januar 20041. august 2009
15 Anders Fogh Rasmussen Danmark 1. august 20091. oktober 2014
16 Jens Stoltenberg Norge 1. oktober 2014 -
NATO E-3A AWACS fly med amerikanske F-16 fly under en NATO øvelse

NATO's militære operationer ledes af to strategiske ledere, begge højtstående officerer fra USA's militær, assisteret af en stab, der udgøres af medlemmer fra hele NATO. De strategiske ledere er underlagt den Militære Komité.

Før 2003 var de strategiske ledere øverste, allierede leder i Europa (SACEUR) og den øverste allierede leder for Atlanten (SACLANT). Under den nuværende ordning er den samlede kommando delt mellem to kommandocentre, Allied Command Transformation (ACT), der er ansvarlig for udvikling og træning af NATO-styrkerne, og Allied Command Operations, der er ansvarlig for NATO's militære operationer på verdensplan. Lederen af Allied Command Operations har beholdt titlen SACEUR, og hovedkvarteret er stadig SHAPE, der ligger i Belgien. ACT derimod ligger i det tidligere SACLANT hovedkvarter i Norfolk i Virginia, USA.[kilde mangler]

NATO's militære ledere

SACEUR

Stillingen som chef for Allied Command Europe, der siden 2003 har heddet Allied Command Operations, er blevet besat af følgende:

Navn Værn Fra Til
1. General of the Army Dwight D. Eisenhower U.S. Army 2. april 1951 30. maj 1952
2. General Matthew Ridgway U.S. Army 30. maj 1952 11. juli 1953
3. General Alfred Gruenther U.S. Army 11. juli 1953 20. november 1956
4. General Lauris Norstad U.S. Air Force 20. november 1956 1. januar 1963
5. General Lyman Lemnitzer U.S. Army 1. januar 1963 1. juli 1969
6. General Andrew Goodpaster U.S. Army 1. juli 1969 15. december 1974
7. General Alexander Haig U.S. Army 15. december 1974 1. juli 1979
8. General Bernard W. Rogers U.S. Army 1. juli 1979 26. juni 1987
9. General John Galvin U.S. Army 26. juni 1987 23. juni 1992
10. General John Shalikashvili U.S. Army 23. juni 1992 22. oktober 1993
11. General George Joulwan U.S. Army 22. oktober 1993 11. juli 1997
12. General Wesley Clark U.S. Army 11. juli 1997 3. maj 2000
13. General Joseph Ralston U.S. Air Force 3. maj 2000 17. januar 2003
14. General James L. Jones U.S. Marine Corps 17. januar 2003 7. december 2006
15. General Bantz John Craddock U.S. Army 7. december 2006 2. juli 2009
16. Admiral James G. Stavridis U.S. Navy 2. juli 2009 13. maj 2013
17. General Philip M. Breedlove U.S. Air Force 13. maj 2013 Siddende

Note: Fra Ridgways tid har SACEUR også været chef for United States European Command

  1. . NATO. 27. marts 2020. Hentet 29. marts 2020.
  2. – EUABC.com
  3. – NATO review, sommer 2006
  4. – National Archives and Record Administration
  5. – Australian War Memorial
  6. – BBC.co.uk
  7. – Cambridge Clarion, 5. december 1990
  8. . fra originalen 9. marts 2007. Hentet 24. april 2007.
  9. – Cambridge Clarion, 1. december 1990
  10. – The Guardian, 24 juni 2000
  11. – The Guardian, 21. juni 2001
  12. – The Nation, 24. februar 2005
  13. FN's definition af agression blev fastsat af FN's generalforsamling 14. december 1974 i resolution 3314: "Aggression er en stats brug af væbnet magt mod en anden stats suverænitet, territoriale integritet eller politiske selvstændighed, eller i enhver anden sammenhæng hvor det er imod FN's charter."
  14. NATO.int, 3. oktober 2001
  15. – CBC News, 10. februar 2003
  16. – 11. august 2003
  17. 30. september 2007 hos Wayback Machine – Transatlantic Focus, 7. august 2006
  18. – SHAPE's hjemmeside
  19. – NATO Review, foråret 2004
  20. – Udenrigsministeriet
  21. – NATO update, 29. marts 2004
  22. 13. november 2006 hos Wayback Machine – MOSNEWS.COM, 1. december 2005
  23. – The Jamestown Foundation, 29. april 2005
  24. – Pravda, 4. maj 2006
  25. – NATO Handbook
  26. . fra originalen 14. maj 2004. Hentet 14. maj 2004.
  27. – NATO Topics
  28. – NATO Topics
  29. – NATO Nyt, forår 2003
  30. – NATO Nyt, forår 2003
  31. – NATO Nyt, efterår 2004
  32. 1. april 2008 hos Wayback Machine – NATO Nyt, sommer 2002
  33. – The Daily Star, 25. februar 2005
  34. – Jewish Virtual Library
  35. – DefenseNews.com, 2. september 2006
  36. – People's Daily Online, 2. april 2005
  37. – NATO Speeches, 27. april 2006
  38. Morten Bruno Engelschmidt (28. marts 2014). . TV2 Nyheder. Hentet 30. september 2014.
  39. – Foreign & Commonwealth Office
  40. . fra originalen 22. juli 2011. Hentet 1. maj 2007.
  41. Indeholder også links til biografier.

LA-ikon

Koordinater:50°52′47.9″N4°25′32.7″Ø /50.879972°N 4.425750°Ø /50.879972; 4.425750

NATO
nato, alliance, mellem, nord, amerika, europa, north, atlantic, treaty, organization, sprog, overvåg, rediger, engelsk, north, atlantic, treaty, organization, fransk, organisation, traité, atlantique, nord, otan, international, organisation, politisk, militært. NATO En alliance mellem Nord Amerika og Europa North Atlantic Treaty Organization Sprog Overvag Rediger NATO engelsk North Atlantic Treaty Organization fransk Organisation du Traite de l Atlantique Nord OTAN er en international organisation for politisk og militaert forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA Storbritannien og Frankrig som de drivende kraefter kilde mangler North Atlantic Treaty Organization Organisation du Traite de l Atlantique NordFlag LogoNATO s medlemslandeHovedkvarterBruxellesOfficielle sprogEngelsk FranskMedlemskab30 medlemslandeAlbanien Belgien Bulgarien Canada Danmark Estland Frankrig Graekenland Holland Island Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Montenegro Nordmakedonien 1 Norge Polen Portugal Rumaenien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Tjekkiet Tyrkiet Tyskland Ungarn USALedere GeneralsekretaerJens Stoltenberg NO SACEURGeneral Philip M Breedlove US Chef for militaerkomiteenGeneral Petr Pavel CZ Etableret Grundlagt4 april 1949Hjemmeside nato int Landene er forpligtet til at forsvare hinanden i tilfaelde af at de skulle blive angrebet Derudover arrangerer NATO ofte storre militaere ovelser for medlemslandene NATO deltager desuden med styrker i krigshaergede lande fx Afghanistan fra 2001 efter Al Qaida floj fly ind i World Trade Center 9 11 til 2021 2 Oprindeligt havde NATO 12 medlemslande Disse lande var Belgien Canada Danmark Frankrig Holland Island Italien Luxembourg Norge Portugal Storbritannien og USA senere er NATO blevet udvidet med flere medlemslande Den sidste store udvidelse skete i 2004 hvor blandt andet en raekke af de tidligere Warszawapagt lande blev medlemmer af NATO 3 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Begyndelsen 1 2 Den kolde krig 1 2 1 Krise med Frankrig 1 2 2 Standardiseringer 1 2 3 Afspaending og ny skaerpelse af konflikten 1 2 4 Operation Gladio 1 3 Efter den kolde krig 1 3 1 NATO efter 11 september 2001 1 3 2 Fire gange 30 1 3 3 Ekspansion og omstrukturering 2 Medlemslande 2 1 Fremtidigt medlemskab 3 Samarbejde med ikke medlemslande 3 1 Det euro atlantiske partnerskab 3 2 Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan 3 3 Middelhavsdialogen 3 4 Andre partnere 4 Politisk struktur 4 1 NATO s generalsekretaerer 5 Militaer struktur 5 1 NATO s militaere ledere 5 1 1 SACEUR 6 Noter 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerBegyndelsen Rediger Bruxelles Traktaten der blev underskrevet den 17 marts 1948 af Belgien Holland Luxembourg Frankrig og Storbritannien anses for at vaere forgaengeren til NATO aftalen Denne traktat etablerede en militaer alliance der kaldtes Vestunionen eller WEU 4 Men amerikansk deltagelse blev anset for nodvendig hvis man skulle kunne matche Sovjetunionens militaere styrke og derfor begyndte forberedelsen af en ny militaer alliance hurtigt efter traktatens vedtagelse 5 Resultatet blev den Nordatlantiske Traktat der blev udarbejdet af Lester B Pearson og underskrevet i Washington D C 4 april 1949 kilde mangler Traktaten inkluderede de fem lande der havde underskrevet Bruxelles Traktaten samt USA Canada Portugal Italien Norge Danmark og Island 6 Tre ar senere 18 februar 1952 underskrev ogsa Graekenland og Tyrkiet aftalen Pa grund af deres geografiske beliggenhed kunne Australien og New Zealand ikke vaere med i alliancen og i stedet blev ANZUS aftalen indgaet mellem de to lande og USA 7 I 1954 foreslog Sovjetunionen at den skulle indga i NATO alliancen for at bevare fred i Europa NATO landene naegtede dog dette da de sa det som et forsog pa at oplose NATO indefra kilde mangler Indlemmelsen af Vesttyskland i NATO 9 maj 1955 blev beskrevet som et afgorende vendepunkt i vort kontinents historie af Norges davaerende udenrigsminister Halvard Lange 8 Et af de ojeblikkelige resultater var da ogsa oprettelsen af Warszawapagten der blev underskrevet 14 maj 1955 af Sovjetunionen og dens satellitstater Dermed var de to parter i den kolde krig endeligt etableret Den kolde krig Rediger Kort der viser NATO og Warszawapagt landene under Den kolde krig Uddybende artikel Den kolde krig Krise med Frankrig Rediger NATO s sammenhold blev brudt allerede tidligt i alliancens historie med en krise under Charles de Gaulles tid som praesident i Frankrig fra 1958 og frem De Gaulle protestererede mod det han mente var USA s hegemonistiske rolle i organisationen og det han sa som et specielt forhold mellem USA og Storbritannien kilde mangler I et memorandum han sendte til USA s praesident Eisenhower og den britiske premierminister Harold Macmillan 17 september 1958 argumenterede han for en ligestilling af USA Storbritannien og Frankrig og for at NATO s daekning skulle udvides til ogsa at omfatte franske geografiske interesseomrader kilde mangler Charles de Gaulle ansa svaret pa sit memorandum som utilfredsstillende og begyndte at arbejde for et uafhaengigt fransk forsvar Frankrig trak sin middelhavsflade ud af NATO kommandoen 11 marts 1959 og arbejdede henimod et selvstaendigt atomvabenprogram kilde mangler I juni 1959 forbod de Gaulle al udstationering af udenlandske atomvaben pa fransk jord og USA trak 200 militaerfly ud af Frankrig Dermed blev 26th Tactical Reconnaisance Wing der tidligere var baseret i Tol Rosieres luftbasen relokeret til Ramstein Air Base i Vesttyskland og Tol Rosieres blev givet tilbage til Frankrig i 1967 kilde mangler Mellem 1950 og 1967 drev det amerikanske luftvaben ti storre baser i Frankrig 13 februar 1960 afprovede Frankrig sin forste atombombe Gerboise Bleue kilde mangler Selv om Frankrig udviste solidaritet med resten af NATO under Cubakrisen i 1962 fortsatte de Gaulle sine bestraebelser for et selvstaendigt fransk forsvar ved ogsa at traekke de franske atlanterhavs og kanalflader ud af den integrerede NATO kommando I 1966 blev de franske vaebnede styrker ogsa trukket ud af NATO s integrerede kommando og alle udenlandske tropper blev bedt om at forlade Frankrig kilde mangler Frankrig fortsatte dog som medlem af den politiske alliance Frankrigs nej til udenlandske tropper resulterede i at NATO s europaeiske overkommando SHAPE blev flyttet fra Paris til Casteau nord for Mons i Belgien 16 oktober 1967 9 Frankrig tradte igen ind i NATO s militaere kommando i 1993 kilde mangler Standardiseringer Rediger Uddybende artikel STANAG Skabelsen af NATO havde som konsekvens at der blev brug for en standardisering af militaer teknologi Standardiseringen skete gennem STANAG aftalen der blandt andet resulterede i en faelles kaliber for militaere handvaben faelles procedurer for militaere lufthavne og en raekke andre standardiseringer kilde mangler Der blev ogsa brug for en faelles militaer strategi Den blev sikret gennem faelles kommando kontrol og kommunikationscentre Afspaending og ny skaerpelse af konflikten Rediger Uddybende artikler Traktaten om ikke spredning af kernevaben og Dobbeltbeslutningen Under det meste af den kolde krig optradte NATO ikke som organisation i abne militaere konflikter 1 juli 1968 blev Traktaten om ikke spredning af kernevaben abnet for underskrifter kilde mangler 30 maj 1978 definerede NATO landene to yderligere mal for alliancen At opretholde sikkerheden og arbejde for afspaending Dette skulle gores ved at tilpasse alliancens militaere magt til Warszawapagtens offensive formaen uden at starte et vabenkaplob kilde mangler 12 december 1979 efter at warszawapagtlandene havde oget deres atomvabenkapacitet i Europa blev yderligere amerikanske atomvaben deployeret i Europa De nye vaben skulle styrke Vestens forhandlingsposition i forhandlingerne om nedrustning Beslutningen blev kaldt Dobbeltbeslutningen fordi den egentlig indeholdt to beslutninger Man ville tilbyde Sovjetunionen nedrustningsforhandlinger men samtidig opruste hvis ikke disse forhandlinger forte til noget I 1983 1984 blev der i forbindelse med denne beslutning opstillet amerikanske Pershing II raketter i Europa som svar pa Warszawapagtlandenes oprustning med SS 20 mellemdistanceraketter i Europa Pershing II raketterne var i stand til at na Moskva pa fa minutter Denne oprustning forte til protester fra fredsbevaegelserne i Vesteuropa kilde mangler I denne periode var der ikke de store aendringer i NATO s sammensaetning I 1974 trak Graekenland sine tropper vaek fra NATO kommandoen og 30 maj 1982 blev Spanien indlemmet i alliancen Efter graesk tyrkiske spaendinger efter striden om Cypern i 1974 blev de graeske styrker igen underlagt NATO kommandoen i 1980 i samarbejde med Tyrkiet kilde mangler I november 1983 skabte NATO ovelsen Able Archer 83 panik i Kreml Ovelsen simulerede et atomvabenangreb mod Sovjet Det sovjetiske lederskab blev bekymret for at den amerikanske praesident Ronald Reagan havde planlagt at starte et rigtigt angreb Som reaktion blev de sovjetiske atomvabenstyrker i Osttyskland og Polen sat i alarmberedskab Selvom Sovjetunionens reaktion i samtiden blev udlagt som propaganda mener mange historikere kilde mangler at den sovjetiske frygt for et angreb var aegte kilde mangler Operation Gladio Rediger Uddybende artikel Gladio 24 oktober 1990 afslorede den italienske premierminister Giulio Andreotti eksistensen af Gladio en hemmelig paramilitaer milits hvis officielle mal var at udkaempe en guerillakrig bag fjendens linjer i tilfaelde af et angreb fra warszawapagtlandene Andreotti fortalte det italienske parlament at NATO laenge i det skjulte havde traenet partisaner til dette formal 10 11 12 Gladio programmet var tilsyneladende aktivt i alle europaeiske NATO lande og nogle neutrale lande Emnet er specielt kontroversielt i Italien hvor en rapport i 2000 konkluderede at Gladio havde vaeret involveret i nyfascistisk terrorisme der skulle mindske kommunistisk politisk indflydelse i landet 13 14 Efter den kolde krig Rediger Uddybende artikel Kosovokrigen Afslutningen pa den kolde krig og oplosningen af Warszawapagten i 1991 fjernede NATO s primaere modstander Dette gav anledning til en strategisk revaluering af NATO s formal og opgaver I praksis medforte det en gradvis og stadig igangvaerende ekspansion af NATO i Osteuropa og en udvidelse af aktiviteter til en raekke omrader der ikke tidligere havde vaeret NATO s arbejdsomrader Den forste udvidelse af NATO efter den kolde krig skete med genforeningen af Tyskland 3 oktober 1990 efter Berlinmurens fald Det tidligere Osttyskland blev en del af Tyskland og dermed ogsa af NATO alliancen For at sikre en sovjetisk godkendelse af et forenet Tyskland der fortsat var en del af NATO blev det aftalt at udenlandske tropper og atomvaben ikke matte udstationeres i Osttyskland og at NATO aldrig ville blive udvidet laengere ostpa 15 28 februar 1994 deltog NATO for forste gang i aben kamp da fire serbiske fly blev skudt ned efter at have brudt et flyveforbud over Bosnien Hercegovina der var beordret af FN kilde mangler NATO handhaevede flyveforbuddet der var startet 12 april 1993 og sluttede 20 december 1995 kilde mangler NATO s luftangreb i 1995 hjalp med til at afslutte krigen pa Balkan Mellem 1994 og 1997 dannede NATO flere fora for regionalt samarbejde mellem NATO og alliancens naboer for eksempel Partnerskab for fred og Euro Atlantic Partnership Council 8 juli 1997 blev tre tidligere kommunistiske lande Ungarn Tjekkiet og Polen inviteret til at deltage i NATO alliancen og blev formelt indlemmet i 1999 kilde mangler 24 marts 1999 deltog NATO i den forste storre konflikt i alliancens historie da NATO styrker gik ind i Kosovokrigen med en 11 uger lang luftkampagne mod dele af det davaerende Jugoslavien nuvaerende Serbien En formel krigserklaering fandt aldrig sted De serbiske jugoslaver kaldte Kosovokrigen for militaer aggression og imod FN charteret 16 Konflikten sluttede 11 juni 1999 da Slobodan Milosevic bojede sig for NATO s krav og accepterede resolution 1244 17 Nato hjalp derefter med at etablere KFOR en NATO ledet styrke under FN mandat der varetager sikkerheden i Kosovo NATO efter 11 september 2001 Rediger NATO s ekspansion aktiviteter og geografiske daekning er blevet foroget yderligere efter terrorangrebet 11 september 2001 Angrebet forte til at NATO chartrets artikel 5 blev taget i brug Artikel 5 siger at et angreb pa en medlemsstat anses for et angreb pa alle alliancens medlemmer 4 oktober 2001 fastslog NATO endeligt at angrebet var daekket af artikel 5 18 Angrebet medforte de forste militaere aktioner begrundet med artikel 5 i NATO s historie Operation Eagle Assist og Operation Active Endeavour Pa trods af denne hurtige solidariske reaktion stod NATO snart over for en krise 10 februar 2003 nedlagde Frankrig og Belgien veto mod planer om at forsvare Tyrkiet i tilfaelde af en krig med Irak Begrundelsen var at sadanne planer ville sende et signal om at forhandlingerne med Irak havde slaet fejl 19 Tyskland brugte ikke sin veto ret men stottede alligevel Frankrigs og Belgiens veto kilde mangler I sporgsmalet om Afghanistan udviste alliancen til gengaeld storre sammenhold 16 april 2003 enedes NATO landene om at tage kommandoen over International Security Assistance Force ISAF i Afghanistan Forslaget blev fremsat af Tyskland og Holland de to lande der ledte ISAF og alle 19 NATO ambassadorer godkendte beslutningen enstemmigt ISAF kom under NATO s kontrol 11 august Det var forste gang i NATO s historie at alliancen styrede en militaer operation uden for Europa 20 31 juli 2006 overtog en NATO ledet styrke bestaende af tropper fra Canada Storbritannien Tyrkiet Danmark og Holland de militaere operationer i det sydlige Afghanistan fra en amerikansk ledet styrke 21 Fire gange 30 Rediger NATO s generalsekretaer Jens Stoltenberg annoncerede i 2018 at NATO s medlemsstater skal kunne udsende 30 mekaniserede bataljoner 30 eskadriller kampfly og 30 krigsskibe indenfor 30 dage i 2020 22 Ekspansion og omstrukturering Rediger NATO topmodet i Prag i 2002 Nye NATO strukturer blev skabt og gamle nedlagt NATO s reaktionsstyrke NATO Response Force NRF blev dannet efter NATO topmodet i Prag 21 november 2002 23 19 juni 2003 startede en storre omstrukturering af de militaere NATO kommandoer da hovedkvarteret for Supreme Allied Commander Atlantic blev nedlagt og en ny kommando Allied Command Transformation ACT blev oprettet i Norfolk i Virginia i USA Samtidig blev Supreme Headquarters Allied Powers Europe SHAPE ogsa hovedkvarter for Allied Command Operations ACO ACT er ansvarlig for at transformere NATO til fremtidige opgaver mens ACO er ansvarlig for militaere operationer 24 Udvidelsen med nye medlemslande fortsatte og syv nye lande blev NATO medlemmer Estland Letland Litauen Slovakiet Slovenien Bulgarien og Rumaenien 25 Disse lande blev inviteret til forhandlinger om medlemskab ved NATO topmodet i Prag i 2002 og blev optaget i NATO 29 marts 2004 Udvidelsen var den storste i NATO s historie 26 En raekke andre lande har ogsa udtrykt onske om at blive optaget i NATO blandt andre Balkan landet Bosnien Hercegovina 27 og den tidligere sovjetreupblik Georgien 28 Kosovo haber pa at blive i stand til at soge om NATO medlemskab 29 Rusland mener at NATO s udvidelser mod ost siden slutningen pa den kolde krig har vaeret en klar overtraedelse af en aftale mellem den sovjetiske leder Mikhail Gorbatjov og George H W Bush der tillod en fredelig genforening af Tyskland Rusland ser NATO s ekspansionspolitik som en fortsaettelse af den kolde krigs forsog pa at omringe og isolere Rusland 30 31 32 Medlemslande Rediger Kort der viser NATO s europaeiske udvidelser til 2020 dvs inkl de seneste lande Montenegro og Nordmakedonien NATO landene pr 2021 Dato for optagelse Land Udvidelse Noter4 april 1949 Belgien Grundlaeggere Canada Danmark Inkluderer ogsa de danske omrader Gronland og Faeroerne Frankrig Frankrig trak sig fra den integrerede militaere kommando i 1966 Frem til 1993 var Frankrig udelukkende medlem af NATO s politiske struktur Holland Island Island er det eneste medlem af alliancen der ikke har sine egne staende militaere styrker USA s militaere styrke pa Island blev trukket ud i september 2006 Island blev medlem af alliancen under betingelse af at det ikke forventedes at man oprettede et islandsk militaer Island har dog en kystvagt og har for nylig sendt norsktraenede tropper pa fredsbevarende opgaver for NATO Italien Luxembourg Norge Portugal Storbritannien USA18 februar 1952 Graekenland Forste Graekenland trak sine tropper ud af NATO s integrerede militaere kommando fra 1974 1980 som et resultat af de graesk tyrkiske spaendinger efter konflikten om Cypern i 1974 Tyrkiet9 maj 1955 Tyskland Anden Vesttyskland blev optaget i 1955 Saarland blev genforenet med Vesttyskland i 1957 og Osttyskland og Vesttyskland blev genforenet 3 oktober 1990 30 maj 1982 Spanien Tredje12 marts 1999 Polen Fjerde Tjekkiet Ungarn29 marts 2004 Bulgarien Femte Estland Letland Litauen Rumaenien Slovakiet Slovenien1 april 2009 Albanien Sjette Kroatien5 juni 2017 Montenegro 33 Syvende27 marts 2020 Nordmakedonien 1 OttendeFremtidigt medlemskab Rediger Artikel 10 af den Nordatlantiske Traktat gor det muligt for ikke medlemslande at blive optaget i NATO Deltagerne kan ved enstemmig beslutning opfordre enhver anden europaeisk stat som er i stand til at fremme grundsaetningerne i denne traktat og bidrage til det nordatlantiske omrades sikkerhed til at tiltraede denne traktat Enhver stat som modtager en sadan opfordring kan blive deltager i traktaten ved at deponere sit tiltraedelsesdokument hos Amerikas Forenede Staters regering Amerikas Forenede Staters regering vil underrette enhver af deltagerne om deponering af ethvert sadant tiltraedelsesdokument 34 Artikel 10 saetter to generelle begraensninger for kommende medlemsstater Kun europaeiske lande kan opna medlemskab Lande skal godkendes af alle eksisterende medlemslande Det andet kriterium betyder at enhver medlemsstat kan blokere for optagelsen af et land som fx Tyrkiet gor ved at blokere for en optagelse af Cypern kilde mangler I 1999 blev der fastsat en procedure for optagelsen af fremtidige medlemslande Membership Action Plan MAP Et potentielt medlemsland skal arligt rapportere om sine fremskridt inden for fem omrader 35 Villighed til at bilaegge internationale etniske eller territoriale stridigheder fredeligt forpligtelse over for menneskerettighederne og demokratisk kontrol over vaebnede styrker Evne til at bidrage til NATO s forsvar og missioner Villighed til at bidrage med tilstraekkelige ressourcer til de vaebnede styrker sa man er i stand til at mode kravene til medlemskab Sikkerhed i forbindelse med folsomme oplysninger og procedurer til at sikre dem Landets lovgivningskompatibilitet med et NATO samarbejde NATO giver feedback og teknisk radgivning til det enkelte land og evaluerer dets fremskridt 36 Det er usandsynligt at NATO skulle invitere lande som Irland Sverige Finland Ostrig og Schweiz til medlemskab fordi befolkningen og de valgte regeringer i disse lande ikke stotter et medlemskab i NATO kilde mangler NATO anerkender officielt disse landes neutralitetspolitik Samarbejde med ikke medlemslande RedigerDet euro atlantiske partnerskab Rediger Uddybende artikler Partnerskab for fred og Euro Atlantiske Partnerskabsrad NATO medlemmer Partnerskab for fred lande Lande i Middelhavsdialogen Der er blevet etableret to fora der skal fremme fremtidigt samarbejde mellem de 30 NATO lande og 20 sakaldte partnerlande Partnerskab for fred PfP programmet blev etableret i 1994 og er baseret pa individuelle relationer mellem hvert partnerland og NATO Hvert partnerland ma vaelge sin grad af deltagelse PfP programmet anses for at vaere den operationelle del af det euro atlantiske partnerskab 37 Det Euro Atlantiske Partnerskabsrad EAPC blev forst etableret 29 maj 1997 og er et forum for koordination konsultation og dialog mellem alle 49 deltagerlande 38 De 20 partnerlande er Tidligere sovjetrepublikker Armenien Aserbajdsjan Georgien Hviderusland Kasakhstan Kirgisistan Moldova Rusland Tadsjikistan Turkmenistan Ukraine Usbekistan Lande der under den kolde krig var neutrale men havde en kapitalistisk okonomi og som samarbejder med NATO Finland Irland Schweiz Sverige OstrigTidligere jugoslaviske delrepublikker der under den kolde krig var neutrale men havde en kommunistisk okonomi Bosnien Hercegovina ansoger om NATO medlemskab Serbien samarbejder med NATO Kosovo losrevet fra Serbien i 2008 haber pa at blive i stand til at soge om NATO medlemskab Malta gik ind i PfP i 1994 men trak sig igen i 1996 Cyperns indtraeden i PfP blokeres af Tyrkiet pa grund af uenigheder efter Cypern konflikten i 1974 Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan Rediger Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan IPAP der sa dagens lys ved NATO topmodet i Prag i 2002 er aben for lande der har den politiske vilje til at oge deres samarbejde med NATO 39 40 IPAP handleplaner er oprettet med disse lande Armenien Aserbajdsjan Kasakhstan Moldova foreslaet storre ikke NATO allieret med USA Middelhavsdialogen Rediger Uddybende artikel Middelhavsdialogen Middelhavsdialogen der blev startet i 1994 er et forum for samarbejde mellem NATO og syv lande i Middelhavsomradet Algeriet Egypten storre ikke NATO allieret med USA Israel storre ikke NATO allieret med USA Jordan storre ikke NATO allieret med USA Mauretanien Marokko storre ikke NATO allieret med USA Tunesien storre ikke NATO allieret med USA I 2004 styrkedes Middelhavsdialogen pa et topmode i Istanbul og blev hvad NATO kalder et aegte partnerskab med en raekke nye mal Styrkelse af den politiske dialog storre interoperabilitet en forsvarsreform og terrorbekaempelse 41 Flere af Middelhavsdialogens medlemmer er allerede Storre ikke NATO allieret med USA 42 Andre partnere Rediger Tidligere Sovjetrepublikker NATO samarbejder med Rusland i NATO Rusland Radet der blev etableret i maj 2002 43 NATO samarbejder med de to sortehavslande Ukraine 44 og Georigien 28 samt med Moldova 45 de tre lande er blevet foreslaet som storre ikke NATO allierede med USA 46 NATO og Israel Israel er med i middelhavsdialogen og har sogt at udvide sit samarbejde med NATO Siden 1989 har Israel vaeret storre ikke NATO allieret med USA 47 Israel blev for forste gang besogt af en NATO leder 23 februar 24 februar 2005 48 Den forste faelles fladeovelse mellem NATO og Israel fandt sted 27 marts 2005 49 I juni samme ar deltog israelske tropper i NATO ovelser Flere har talt for at Israel optages i NATO alliancen blandt andre Spaniens tidligere premierminister Jose Maria Aznar og den italienske forsvarsminister Antonio Martino Men NATO s generalsekretaer Jaap de Hoop Scheffer afviste i september 2006 at et Israelsk medlemskab kan komme pa tale Israel har heller ikke sogt om en optagelse i NATO 50 NATO og Asien Oceanien Filippinerne har siden 1951 vaeret allieret med USA 51 Filippinerne fik betegnelsen storre ikke NATO allieret 42 6 oktober 2003 hvilket tillod USA og Filippinerne at samarbejde om militaer forskning og udvikling Et andet ASEAN land 52 som er ogsa er storre ikke NATO allieret med USA er Thailand 42 ASEAN medlemmet Vietnam har siden 2012 arbjedet naert sammen med USA bade okonomisk og militaert 53 Taiwan er de facto storre ikke NATO allieret med USA 54 I april 2005 indgik Australien der siden 1951 har vaeret allieret med USA 55 en sikkerhedsaftale med NATO der skulle oge efterretningssamarbejdet i krigen mod terrorisme Australien har ogsa en forsvarsattache posteret i NATO s hovedkvarter 56 Samarbejde med Japan Sydkorea og New Zealand er ogsa blevet udtrykt som vaerende en prioritet 57 Saudi Arabien og tre andre arabiske lande 58 samt Indien 59 er blevet foreslaet som storre ikke NATO allierede med USA NATO og Latinamerika Colombia er allerede NATO s partner 60 og Argentina er allerede storre ikke NATO allieret med USA 42 I 2019 var USA s praesident Trump fortaler for at lade Brasilien blive medlem 61 og Trump har udnaevnt Brasilien til storre ikke NATO allierede med USA 62 Mexiko er ogsa blevet foreslaet som muligt fremtidigt medlem af NATO 63 Samarbejde mellem NATO og El Salvador er ogsa blevet udtrykt som vaerende en prioritet 57 Ifolge USA s udenrigsministerium er Chile en af USA s staerkeste partnere i Latinamerika 64 NATO s ovrige partnere Ifolge NATO s hjemmeside horer Mongoliet samt Irak Pakistan og Afghanistan 65 til NATO s partnere 66 Ligeledes ifolge NATO s hjemmeside samarbejder NATO med flere europaeiske lande sa som Irland 67 Sverige 68 Finland 69 samt Schweiz 70 Ostrig 71 og Serbien 72 Politisk struktur Rediger NATO s generalsekretaer fra 1 august 2009 1 oktober 2014 73 Anders Fogh Rasmussen Som alle alliancer styres NATO i sidste ende af sine 30 medlemslande Den Nordatlantiske Traktat og andre aftaler fastsaetter rammer for hvordan beslutninger tages i NATO Hver af de 28 medlemslande sender en delegation eller mission til NATO s hovedkvarter i Bruxelles i Belgien Lederen af hver delegation kaldes den permanente repraesentant og er normalt en hojtrangerende embedsmand eller erfaren ambassador Den permanente repraesentant har diplomatisk status af ambassador Sammen udgor de permanente repraesentanter det Nordatlantiske Rad NAC et organ der modes mindst en gang om ugen og har den politiske beslutningsmagt inden for NATO Der er ogsa jaevnlige moder i radet med deltagelse af udenrigsministre forsvarsministre eller regeringsledere og det er ved disse moder store beslutninger om NATO s politik normalt bliver taget Det skal dog bemaerkes at radet har samme politiske beslutningsmagt ligegyldigt hvilket niveau moderne foregar pa Moderne i det Nordatlantiske Rad ledes af NATO s generalsekretaer og nar beslutninger skal traeffes traeffes beslutningerne enstemmigt Der stemmes ikke og der kan ikke tages beslutninger ud fra flertallets onsker 74 Et andet medlem af hvert lands NATO delegation er den militaere repraesentant en hojtrangerende officer fra det enkelte lands militaer Sammen udgor de militaere repraesentanter den Militaere Komite 75 et organ der er ansvarligt for at udarbejde anbefalinger til det politiske organ i militaere sporgsmal Til tider holder radet ogsa moder med landenes forsvarschefer NATO s Parlamentariske Forsamling NPA udgores af repraesentanter fra medlemslandene og repraesentanter fra 13 partnerlande 76 Officielt er forsamlingen ikke en del af NATOs politiske struktur og har som arbejdsomrade at samle NATO lande til diskussioner om sikkerhedspolitik NATO s generalsekretaerer Rediger NATO s generalsekretaer 77 1 General Lord Ismay Storbritannien 4 april 1952 16 maj 19572 Paul Henri Spaak Belgien 16 maj 1957 21 april 19613 Dirk U Stikker Holland 21 april 1961 1 august 19644 Manlio Brosio Italien 1 august 1964 1 oktober 19715 Joseph Luns Holland 1 oktober 1971 25 juni 19846 Lord Carrington Storbritannien 25 juni 1984 1 juli 19887 Manfred Worner Vesttyskland 1 juli 1988 13 august 19948 Sergio Balanzino Italien 13 august 1994 17 oktober 19949 Willy Claes Belgien 17 oktober 1994 20 oktober 199510 Sergio Balanzino Italien 20 oktober 1995 5 december 199511 Javier Solana Spanien 5 december 1995 6 oktober 199912 Lord Robertson of Port Ellen Storbritannien 14 oktober 1999 17 december 200313 Alessandro Minuto Rizzo Italien 17 december 2003 1 januar 200414 Jaap de Hoop Scheffer Holland 1 januar 2004 1 august 200915 Anders Fogh Rasmussen Danmark 1 august 2009 1 oktober 2014 73 16 Jens Stoltenberg Norge 1 oktober 2014 Militaer struktur Rediger NATO E 3A AWACS fly med amerikanske F 16 fly under en NATO ovelse NATO s militaere operationer ledes af to strategiske ledere begge hojtstaende officerer fra USA s militaer assisteret af en stab der udgores af medlemmer fra hele NATO De strategiske ledere er underlagt den Militaere Komite For 2003 var de strategiske ledere overste allierede leder i Europa SACEUR og den overste allierede leder for Atlanten SACLANT Under den nuvaerende ordning er den samlede kommando delt mellem to kommandocentre Allied Command Transformation ACT der er ansvarlig for udvikling og traening af NATO styrkerne og Allied Command Operations der er ansvarlig for NATO s militaere operationer pa verdensplan Lederen af Allied Command Operations har beholdt titlen SACEUR og hovedkvarteret er stadig SHAPE der ligger i Belgien ACT derimod ligger i det tidligere SACLANT hovedkvarter i Norfolk i Virginia USA kilde mangler NATO s militaere ledere Rediger SACEUR Rediger Stillingen som chef for Allied Command Europe der siden 2003 har heddet Allied Command Operations er blevet besat af folgende 78 Navn Vaern Fra Til1 General of the Army Dwight D Eisenhower U S Army 2 april 1951 30 maj 19522 General Matthew Ridgway U S Army 30 maj 1952 11 juli 19533 General Alfred Gruenther U S Army 11 juli 1953 20 november 19564 General Lauris Norstad U S Air Force 20 november 1956 1 januar 19635 General Lyman Lemnitzer U S Army 1 januar 1963 1 juli 19696 General Andrew Goodpaster U S Army 1 juli 1969 15 december 19747 General Alexander Haig U S Army 15 december 1974 1 juli 19798 General Bernard W Rogers U S Army 1 juli 1979 26 juni 19879 General John Galvin U S Army 26 juni 1987 23 juni 199210 General John Shalikashvili U S Army 23 juni 1992 22 oktober 199311 General George Joulwan U S Army 22 oktober 1993 11 juli 199712 General Wesley Clark U S Army 11 juli 1997 3 maj 200013 General Joseph Ralston U S Air Force 3 maj 2000 17 januar 200314 General James L Jones U S Marine Corps 17 januar 2003 7 december 200615 General Bantz John Craddock U S Army 7 december 2006 2 juli 200916 Admiral James G Stavridis U S Navy 2 juli 2009 13 maj 201317 General Philip M Breedlove U S Air Force 13 maj 2013 Siddende 79 Note Fra Ridgways tid har SACEUR ogsa vaeret chef for United States European CommandNoter Rediger a b North Macedonia joins NATO as 30th Ally NATO 27 marts 2020 Hentet 29 marts 2020 https www nato int cps en natohq topics 8189 htm https www nato int cps en natohq topics 52044 htm Bruxelles Traktaten EUABC com Forhandlingerne om Artikel 5 NATO review sommer 2006 50th Anniversary of the North Atlantic Treaty National Archives and Record Administration ANZUS Australian War Memorial 1955 West Germany accepted into Nato BBC co uk NATO update 1966 Secret agents freemasons fascists and a top level campaign of political destabilisation Cambridge Clarion 5 december 1990 The dark side of the West Arkiveret fra originalen 9 marts 2007 Hentet 24 april 2007 Gladio is still opening wounds Cambridge Clarion 1 december 1990 US supported anti left terror in Italy The Guardian 24 juni 2000 Nekrolog for Paolo Emilio Taviani The Guardian 21 juni 2001 Gorbachev s Lost Legacy The Nation 24 februar 2005 FN s definition af agression blev fastsat af FN s generalforsamling 14 december 1974 i resolution 3314 Aggression er en stats brug af vaebnet magt mod en anden stats suveraenitet territoriale integritet eller politiske selvstaendighed eller i enhver anden sammenhaeng hvor det er imod FN s charter FN s resolution 1244 Invocation of Article 5 confirmed NATO int 3 oktober 2001 France Belgium Germany veto NATO defence plan for Turkey CBC News 10 februar 2003 Pressekonference med Afghanistans udenrigsminister Abdullah Abdullah den tyske forsvarsminister Struck og NATO s vicegeneralsekretaer Minuto Rizzo 11 august 2003 Special Edition NATO EXPANDS TO SOUTHERN AFGHANISTAN Arkiveret 30 september 2007 hos Wayback Machine Transatlantic Focus 7 august 2006 Morke skyer over NATO toppmotet Frykter nye harde Trump krav The NATO Response Force NRF SHAPE s hjemmeside Transforming NATO s military structures NATO Review foraret 2004 B 143 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING VEDRORENDE NATO S UDVIDELSE Udenrigsministeriet Seven new members join NATO NATO update 29 marts 2004 https www nato int cps en natolive topics 37356 htm a b https www nato int cps en natohq topics 38988 htm http top channel tv english kosovo pm after approving army kosovo will apply for nato NATO Seeking to Weaken CIS by Expansion Russian General Arkiveret 13 november 2006 hos Wayback Machine MOSNEWS COM 1 december 2005 UKRAINE MOVES CLOSER TO NATO MEMBERSHIP The Jamestown Foundation 29 april 2005 Condoleezza Rice wants Russia to acknowledge USA s interests on post Soviet space Pravda 4 maj 2006 jyllands posten dk Montenegro er blevet medlem af Nato Den Nordatlantiske Traktat The Membership Action Plan NATO Handbook Membership Action Plan MAP Arkiveret fra originalen 14 maj 2004 Hentet 14 maj 2004 The Partnership for Peace NATO Topics The Euro Atlantic Partnership Council NATO Topics NATO fortsaetter med at skabe sikkerhed gennem Partnerskab NATO Nyt forar 2003 Forsta PfP s vaerktojskasse NATO Nyt forar 2003 Abning mod Middelhavsomradet og Mellemostregionen NATO Nyt efterar 2004 a b c d https www state gov major non nato ally status Analyse En ny begyndelse Arkiveret 1 april 2008 hos Wayback Machine NATO Nyt sommer 2002 https www nato int cps en natolive topics 37750 htm https www nato int cps en natohq topics 49727 htm https obamawhitehouse archives gov the press office 2014 12 18 statement president ukraine freedom support act https www dailymail co uk news article 2170049 U S declares Afghanistan major non NATO ally ensure nation gets defense aid 2014 troop withdrawal html Israel NATO to seek closer ties during Scheffer visit The Daily Star 25 februar 2005 Israel NATO Conduct First Joint Naval Exercise Jewish Virtual Library Israel NATO Membership Not on the Table Scheffer DefenseNews com 2 september 2006 https www chanrobles com mutualdefensetreaty htm XpdhhZZR1AY https share america gov u s and asean join forces in historic exercise http globalbalita com 2012 05 19 is u s vietnam military alliance in the offing https www state gov major non nato ally status https www britannica com event ANZUS Pact Round up Australia NATO seek closer ties People s Daily Online 2 april 2005 a b News conference by the NATO Secretary General Informal meeting of the North Atlantic Council at the level of Foreign Ministers NATO Speeches 27 april 2006 https www politico com story 2015 05 white house arab states major ally status military financial aid summit gcc 117965 https timesofindia indiatimes com india us senate okays non nato ally status for india articleshow 70044908 cms https www nato int cps en natohq topics 143936 htm selectedLocale en https www reuters com article us usa brazil nato trump says strongly considering nato membership for brazil idUSKCN1R024O https www whitehouse gov presidential actions memorandum designation federative republic brazil major non nato ally https www huffingtonpost ca christopher sands nato mexico b 1525638 html guce referrer aHR0cHM6Ly9lbi53aWtpcGVkaWEub3JnLw amp guce referrer sig AQAAAGC5WMNzDAxu3S8ayala9ubj7Gxry9UrgVRNKOpct2GrB6xaL1f4EtpsRuD70cTcxNzz3sIw7 LEw6KT1wlNRc5xHLkLxMX1Yz2h8dTJQg8sVuI8CO8TEkHW W8rA6LODecvSmXKcq3bB2Y6cnI44xrrXIU1gzPQi3HtHAxD eQa amp guc consent skip 1587331425 https www state gov u s relations with chile https www nato int cps en natohq 51288 htm https www nato int cps en natohq topics 49188 htm https www nato int cps en natohq topics 51979 htm https www nato int cps en natohq topics 52535 htm https www nato int cps en natohq topics 49594 htm https www nato int cps en natohq topics 52129 htm https www nato int cps en natohq topics 48901 htm https www nato int cps en natohq news 174339 htm selectedLocale en a b Morten Bruno Engelschmidt 28 marts 2014 Jens Stoltenberg NATO skal bade samarbejde og vise styrke TV2 Nyheder Hentet 30 september 2014 HOW DOES NATO WORK Foreign amp Commonwealth Office NATO Organisation Civilian amp military structures About the NATO Parliamentary Assembly Arkiveret fra originalen 22 juli 2011 Hentet 1 maj 2007 NATO Who s who Secretaries General of NATO NATO s liste over SACEUR Indeholder ogsa links til biografier The Gazette 17th SACEUR takes commandEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til NATO NATO s officielle website Den Nordatlantiske Traktat Traktaten pa dansk NATO 60 ars trussel Link til NATO kritiske artikler sites og aktiviteter pa Modkraft dk Jorgen Dragsdahl skriver om sikkerhedspolitiske emner Aktuelle kommentarer til NATOs rolle i international politik Danmarks vej ind i Atlantpagten NATO 1949 LA ikon Koordinater 50 52 47 9 N 4 25 32 7 O 50 879972 N 4 425750 O 50 879972 4 425750Hentet fra https da wikipedia org w index php title NATO amp oldid 10835924, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.