fbpx
Wikipedia

Nazi-Tyskland

Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

Stortyskland (Nazi-Tyskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland, Adolf Hitler ledede. Navnene betegner det nazistiske Tyskland 1933-45, der fulgte efter Weimarrepublikken.

Nazi-Tyskland
Deutsches Reich
(1933-1943)
Großdeutsches Reich
(1943-1945)
1933–1945
Motto: "Ein Volk, ein Reich, ein Führer."
Nazi-Tyskland i 1943.
Hovedstad Berlin
Sprog Tysk
Regeringsform Etpartistat, Diktatur
Præsident
• 1925 – 1934
Paul von Hindenburg
• 1934 – 1945
Adolf Hitler (som Führer)
• 1945
Karl Dönitz
Kansler
• 1933 – 1945
Adolf Hitler
• 1945
Joseph Goebbels
• 1945
Lutz Graf Schwerin von Krosigk
Historisk periode Mellemkrigstiden/2. verdenskrig
30. januar 1933
27. februar 1933
24. marts 1933
• Hitler bliver Führer
2. august 1934
7. marts 1936
13. marts 1938
1. september 1939
8. maj 1945
Dönitz-regeringen (sv) anholdes
23. maj 1945
Nazi-Tyskland ophører - Berlin deklarationen (no)
5. juni 1945
Areal
• 1937
452.000 km²
• 1940
823.505 km²
• 1943
931.000 km²
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 1937
69.314.000
153,3 /km²
• Anslået 1940
109.518.183
133 /km²
Valuta Reichsmark

Tyskland gennemgik i de 12 år store forandringer: riget, der hidtil havde været et demokrati, blev i det meste af denne periode ledet af diktatoren Adolf Hitler, Føreren (Der Führer). Indenrigspolitisk var flerpartisystemet blevet afviklet, og modstandere af det siddende styre blev for en dels vedkommende fængslet, lige som etpartistyret var trængt igennem i alle områder af det offentlige liv. Udenrigspolitisk markerede Tyskland sig med en voldsom ekspansionspolitik, der var en af hovedårsagerne til udbruddet af 2. verdenskrig. Helt frem til 1942 havde styret fremgang i sin politik, der efter modgang endte med dets (og Tysklands) fuldkomne sammenbrud i 1945.

Racisme og antisemitisme var grundlæggende principper for NSDAP og nazistregimet. Nazi Tysklands racepolitik var baseret på regimets tro på eksistensen af en overordnet race. Nazisterne postulerede eksistensen af en racekonflikt mellem den ariske race og ikke-ariske racer, især jøder, der blev betragtet som en blandet race, der havde infiltreret samfundet og var ansvarlig for udnyttelsen og undertrykkelsen af den ariske race.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Nazisme

Den fremherskende ideologi i Det Tredje Rige var nationalsocialismen eller nazismen.

Nationalsocialismen var det tyske modspil til den totalitære fascisme, der herskede i Italien, og til stalinismen i Sovjetunionen. På trods af mange ligheder, kan de tre ideologier ikke sidestilles, da særlige tyske idehistoriske strømninger i høj grad prægede nationalsocialismen. Fælles for fascismen og nazismen og på mange måder stalinismen var:

  • En antidemokratisk (partistyret) førerkult
  • En militarisme, der gennemsyrede hele samfundet
  • En ekstremt undertrykkende og kontrollerende stat, herunder fangelejre for modstandere af systemet og andre, man ville af med
  • Aggressiv imperialisme
  • Organismetanken, idet føreren var hovedet, resten af befolkningen udgjorde forskellige, men vigtige funktioner.
  • En af stammetanken inspireret folkelig enhed (folket, mens USSR (formelt) byggede på klasseenhed)

Nationalsocialismen havde mange udspring, men ideologiens parti NSDAP var funktionelt på linje med den stalinistiske partistruktur og stærkt ideologisk påvirket af den italienske fascisme under ledelse af Mussolini, oldeuropæisk, romersk kultur og tidligere kejserriger. Staten ledet af partiet under føreren var den krumtap omkring hvilken systemet var bygget op. Under nazismen blev "racen" sat i stedet for det kommunistiske "arbejderklassen" som den fælles enhed, der retfærdiggjorde systemets politik og sikrede systemets enhed. Begge brugte historien til at begrunde deres politik, men hvor kommunisterne hævdede, at deres etpartistat var blevet til som en historisk nødvendighed for at afslutte klassekampen, og at alle andre lande havde ønske om at tilslutte sig denne, henviste nazisterne til Tysklands landafståelser efter 1. verdenskrig som en uretfærdighed, der lod mange tyskere og tysksindede stå uden for riget; det nødvendiggjorde - parret med Tysklands behov for mere jord til at udvikle sig på (livsrum, tysk: lebensraum) - grænsereguleringer. For fascismen i Italien var det især traditionel kolonipolitik, som bar dette lands udenrigspolitik frem.

Tyskland før den nazistiske magtovertagelse

Uddybbende artikel Weimarrepublikken

Baggrunden for den nationalsocialistiske magtovertagelse i 1933 findes i den demokratiske Weimarrepublik. Den var præget af store problemer. Kommunister og ekstreme nationalister, der begge afskyede det borgerlige liberale demokrati, fik flertal ved flere valg, men kunne ikke samarbejde. Selv om de demokrati-støttende partier sad på magten, var regeringsledelsen meget vanskelig. De økonomiske problemer, der fulgte Wallstreetkrakket i 1929 og fik arbejdsløsheden til at runde fem millioner, var en væsentlig medvirkende faktor til at give Weimarrepublikken dødsstødet.

Under Weimarrepublikken fik højrenationale kræfter succes og med tiden især NSDAP med deres populistiske paroler. Det formåede at forene en udbredt nationalisme med befolkningens ønske om enhed og folkeligt sammenhold.

Tyskland under nazismen 1933-1945

1933: Hitlers magtovertagelse

Den 30. januar blev Adolf Hitler af rigspræsident Paul von Hindenburg udnævnt til rigskansler i Weimarrepublikken. Hindenburg udskrev samtidigt et valg, der skulle afholdes i marts 1933. I tiden op til valget udnyttede ledende nazister samtlige muligheder i regeringsstyrelsen til at konsolidere sig. Især rigsdagsbranden fik afgørende betydning. Da det viste sig, at den var påsat af en hollandsk anarkist, var nazisterne ikke sene til at benytte sig af den generelle frygt for kommunister til at få præsident Hindenburg til at forbyde kommunistpartiet og anholde mange af deres ledere. Dermed var deres direkte konkurrent til magten ryddet af vejen. Kommunistspøgelset var i øvrigt noget NSDAP var dygtig til at fremmane.

Ved rigsdagsvalget i marts 1933 fik Hitler og hans støtteparti over 50 procent af stemmerne og kunne dermed regere alene. Ved løfter og tvang lykkedes det den 23. marts Hitler og NSDAP at få også andre partier til at stemme for "Ermächtigungsgesetz" (444 stemmer for og 94 imod) og dermed opnå de to tredjedeles flertal, der krævedes for en forfatningsændring. Kun socialdemokraterne, det eneste tilbageværende venstreparti, stemte imod (Kommunistpartiet var ikke til stede ved afstemningen, da alle dets rigsdagsmedlemmer var beordret arresteret). Parlamentet havde med historikeren Sebastian Haffners ord nedlagt sig selv uden sværdslag. "Ermächtigungsgesetz" gav Hitler ret til i fire år at indføre love uden om parlamentet. Med vedtagelsen af "Ermächtigungsgesetz" var den uindskrænkede magt til NSDAP og Hitler en realitet, og den sidste rest af en retsstatslig Weimarrepublik væk.

Konsolidering af magten 1933-1936

NSDAP begyndte straks under Hitlers ledelse at udnytte den uindskrænkede magt til at fjerne al opposition og til at samle landet under partiet. Allerede i maj 1933, blot to måneder efter magtovertagelsen, blev alle fagforeninger tvunget ind i Den tyske arbejderfront, der var en fagforening styret af den nazistiske topledelse. Kort efter kom det til forbud mod socialdemokraterne og lukningen af samtlige partier pånær NSDAP. I juli 1933 blev det vedtaget, at oprettelsen af nye partier var forbudt, og at NSDAP var det eneste lovlige parti i Tyskland. Hitler havde udnyttet sine beføjelser til fulde. Endvidere begyndte det, der på tysk kaldes Gleichschaltung, 'ensretning'. Ordet betegner den proces, der sikrede NSDAP magten over de formelt selvstyrende delstater i Tyskland. Delstaterne mistede efterhånden flere og flere opgaver og rettigheder, og styringen af de mindre regionale enheder overgik i løbet af 1933 fuldstændig til NSDAP's kontrol. Desuden blev den frie presse erstattet af en fuldstændig partistyret presse.

I 1933 og 1934 kom en del uafhængige statslige institutioner direkte ind under nazistpartiets kontrol. Det gjaldt kulturministeriet og kirken, og det blev efterhånden uklart, hvad der var stat, og hvad der var parti. Den tysk/amerikanske iagttager Ernst Fraenkel beskrev denne udvikling i sin bog "Dual State".

Jødeforfølgelsen

Stigende chikane 1933-1939

Allerede den 1. april 1933 en uge efter den nazistiske magtovertagelse den 24. marts begyndte de tyske jøder at mærke de nye tider. Joseph Goebbels opfordrede tyskerne til at boykotte jødiske forretningsdrivende, og den nazistiske kamporganisation Sturm-Abteilung (SA) ødelagde jødiske forretninger og mishandlede indehaverne.

I flere lande blev der vedtaget skrappere og skrappere regler for jøder: jøder havde ikke ret til at benytte de samme bænke, toiletter, gader, busser mv. som ariske tyskere.

Med vedtagelsen af Nürnberglovene september 1935 blev det klart, hvordan loven definerede en jøde, og ægteskaber mellem jøder og ikke-jøder blev forbudt. Derfor udvandrede 170.000 tyske jøder, 1/3 af det samlede antal i slutningen af 1938. Samtidigt samarbejdede zionisterne med styret om at organisere udvandring til Palæstina i den såkaldte (Ha'avara-plan), der gjorde det muligt for jøder at få overført store summer til Palæstina via en jødisk kontrolleret investeringsbank.

Især "krystalnat" den 9. november 1938 var for mange jøder et afgørende tegn på ulykkens komme. Her blev mange synagoger ødelagt og brændt, og mange jøder blev myrdet. 30.000 jøder blev anholdt, og jøder fik forbud mod at drive forretning.

Holocaust

Uddybende artikel: Holocaust
Lager Nordhausen

Holocaust (af græsk holokáutoma – fuldstændigt – og kausis – brand, forbrænding) er betegnelsen for det systematiske folkedrab, som nazisterne iværksatte mod jøder og andre befolkningsgrupper. Det er hævdet, at seks millioner blev dræbt i løbet af denne udryddelseskampagne.

I krigens første måneder blev jøder tvunget til at leve i ghettoer, de største i Lublin og Warszawa. Hitler og hans ledelse havde overvejet at skibe de i Tyskland boende jøder til Madagaskar, men da det ikke kunne lade sig gøre, åbnedes i 1940 enorme arbejdslejre hovedsageligt i det besatte Polen, hvor de fleste jøder boede. Nogle jøder i det vestlige Tyskland blev en overgang sendt til det besatte Frankrig.

Under den tyske fremmarch i Sovjetunionen i 1941 begyndte SS systematisk at bekæmpe sovjetiske partisangrupper, og "løsningen af jødeproblemet" tog en drejning. Ved Wannseekonferencen i 1942 blev "Endlösung" vedtaget. Denne endelige løsning betød den organiserede forflyttelse af de europæiske jøder til dertil indrettede udryddelses- og koncentrationslejre Auschwitz-Birkenau, Majdanek, Treblinka, Sobibor og Chelmno. Fra disse lejre blev jøder rekvirerede til krigsindustrien (til erstatning for tyskere, der blev sendt til fronten), eller de døde af sygdom eller blev myrdede i lejrene.

Økonomien i vækst

Den tyske økonomi var allerede før Hitler blevet mere og mere statslig styret, og med NSDAP tog denne udvikling fart. Delvis inspireret af Franklin Delano Roosevelts succes med New Deal påbegyndte Tyskland store anlægsprojekter. Især motorvejsnettet blev udbygget. Udover at formindske arbejdsløsheden og skabe bedre rammer for handlen havde motorvejene også en meget vigtig strategisk fordel, der skulle lette transport af tropper, materiel og kampvogne mellem den østlige og vestlige del af Tyskland.

Det økonomiske boom, den faldende arbejdsløshed og stigende produktion var kun halvt finansieret ved skatter og andre statsindtægter. Det var nødvendigt at optage store lån, og den tyske statsgæld blev firedoblet fra 1933 til 1939. Denne ekspansion førte til alvorlige problemer for den tyske valutabeholdning, da der ikke blev produceret varer nok til en eksport, der kunne finansiere den stigende import.{

Da Hitler kom til magten, var Tyskland endnu ramt af depressionen. Ledigheden var høj, og landbruget havde svært ved at producere nok fødevarer i de økonomiske krisetider.

Hjalmar Schacht, tysk rigsbankpræsident og Reichswirtschaftsminister («økonomiminister»)

Hitler allierede sig snart med storindustrien. Han udnævnte Hjalmar Schacht til ny præsident i Rigsbanken allerede i 1933. Schacht var vel anset i det tyske erhvervsliv, og det beroligede dem, som var bange for, at Hitler skulle føre en alt for venstreorienteret økonomisk politik.

Samfundsøkonomisk overtog Hitler den kommunistiske planøkonomi. Han fik udarbejdet fireårsplaner for økonomien ganske efter Sovjetunionens forbillede. Samtidig arbejdede Hitler tæt sammen med erhvervslivets ledere. Hitler satsede på at udbygge tungindustrien yderligere, da han så på den som en hjørnesten i økonomien og vigtig for at kunne opruste landet igen.

Hitler stimulerede også økonomien ved at igangsætte store offentlige byggeprojekter: et netværk af motorveje, de såkaldte autobahn. Udbygningen af vejene skaffede arbejde til mange og gav bilindustrien vigtig hjælp.

Industrien blev opmuntret til at forske i syntetiske produkter. Hitler ville undgå at havne i samme situation som under 1. verdenskrig, da Tyskland måtte opgive krigen på grund af manglende forsyninger uden at have tabt krigen militært. Det var især vigtigt at udvikle kunstig benzin, hvilket I.G. Farben formåede i 1934 med statsstøtte.

Samtidigt prøvede nationalsocialisterne at reformere landbruget ved at indføre grænser for, hvor megen gæld som kunne ligge på en gård. Det gav imidlertid ikke den ønskede effekt, og produktionen faldt yderligere. Resultatet var, at Tyskland måtte importere fødevarer. Det skete på bekostning af våbenimporten. Tyskland fik et stort underskud på handelsbalancen på grund af denne import.

Tyskland havde alligevel stor økonomisk fremgang i 1930'erne. Væksten i industrien var så stor, at handelsunderskuddet blev af sekundær betydning. Væksten kom i stor udstrækning jævne borgere til gode på grund af lavere ledighed og større tilgang til forbrugsvarer.

Tysklands industrielle tyngdepunkt flyttede i denne periode mod øst. Traditionelt havde de vestlige storbyområder som Düsseldorf, Gelsenkirchen og Dortmund haft størstedelen af industrien. Meget af den nybyggede industrien i 1930'erne blev opført i Midttyskland og i de tyske østområder. De var tidligere stort set landbrugsområder, men de kom i rivende industriel udvikling i hitlertiden.

Oprustning

En medvirkende årsag til Tysklands industrielle udvikling var oprustningen.

Tyskland var blevet pålagt strenge begrænsninger i landets militære styrker i Versailles-traktaten: Marinen blev begrænset til seks større krigsskibe, og hæren blev begrænset til 100.000 mand med kun 4.000 officerer. Tyskland havde ikke lov til et luftforsvar.

Allerede fra 1933 gik Hitler ind for at opbygge de militære styrker. Det måtte gøres i hemmelighed, så Frankrig og Storbritannien ikke opdagede oprustningen.

Oprustningen nåede hurtigt så langt, at briterne og franskmændene måtte reagere. Frankrig forlængede værnepligten, og briterne gik i gang med at udvide deres marine. Hitler svarede øjeblikkelig med at indføre værnepligt i Tyskland og erklærede, at Tyskland ikke havde til hensigt at overholde rustningsbegrænsningerne i Versailles-traktaten. Tyskland gik derfor i gang med at genopbygge Luftwaffe.

De andre stormagter reagerede kun svagt. Storbritannien, Italien og Frankrig prøvede at optræde samlet og protestere, uden at Hitler lod sig rokke. Folkeforbundet fordømte Hitlers politik, men Tyskland havde meldt sig ud af Folkeforbundet kort efter Hitlers magtovertagelse. Det indebar, at Folkeforbundet stod uden sanktionsmuligheder.

Hitler ønskede at genopbygge den tyske krigsflåde, men så længe han ikke kunne opbygge både hæren og flåden, var det umuligt. Løsningen var at lave en aftale med Storbritannien om, så den tyske overfladeflåde ikke måtte overstige 35% af den britiske. Tyskland kunne skaffe sig lige så mange ubåde som Storbritannien. Hitler anså aftalen som en stor diplomatisk sejr.

Med udmeldelsen af Folkeforbundet i 1933 signalerede den nazistiske ledelse tidligt, at den ikke var interesseret i samarbejdet i denne organisation.

Den italiensk-abessinske krig

I oktober 1935 angreb Italien Etiopien. Det bidrog til at demokratierne Frankrig og Storbritannien så med stigende skepsis på Mussolini og blokerede handelen med Italien. Tyskland benyttede sig af denne mulighed til at nærme sig Italien, og fortsatte med at handle med Mussolini.

Den spanske borgerkrig

Uddybende artikel: Den spanske borgerkrig

I 1936 udbrød der borgerkrig i Spanien. Både Italien og Tyskland støttede general Francisco Franco militært. De fælles mål i Spanien bidrog til at bringe Italien og Tyskland endnu nærmere til hinanden. Den 1. november 1936 talte Mussolini om "aksen mellem Rom og Berlin", og den nye alliance aksemagterne var en realitet. På grund af den russiske støtte til republikken under anarkister og kommunister ønskede de vestlige stormagter ikke at gribe ind på regeringens side og overlod spanierne til deres skæbne. Det førte til, at frivillige fra England, Norge, Frankrig meldte sig på republikkens side.

Rhinlandet

Tyskland sendte i 1936 tropper ind i den demilitariserede zone i Rheinland. Hitler mente, at dette var nødvendigt for at sikre den tyske grænse mod Frankrig. Samtidig var det et alvorlig brud på Versailles-traktaten. Eftersom Frankrig ikke reagerede på dette over for Tyskland, fik Hitler opfattelsen, at Tyskland kunne handle, som det ville, uden at sejrherrerne fra 1. verdenskrig reagerede.

Ekspansion og aggression - optakt til krig 1937-1939

Tyskland i august 1939 efter indlemmelsen af Böhmen, Mähren og Østrig

I november 1937 gjorde Hitler det klart for sin udenrigsminister, at han ville løse de påståede Lebensraum-problemer ved at udvide det tyske rige med Østrig og Tjekkoslovakiet. Østrig havde efter 1. verdenskrig levet en noget omskiftelig tilværelse. Østrig havde aldrig været et egentligt land, men var til 1918 en del af det østrig-ungarske kejserrige. Efter 1. verdenskrig så mange gerne en forening med det tyske rige: den gamle stor-tyske løsning, som var forpasset i 1871, da Ententen forbød det og ved Versaillesfreden. Mange frygtede et stærkt Tyskland. I 1933 blev Østrig styret autoritært af Engelbert Dollfuss og derefter af Kurt Schussnigg. Efter et tysk ultimatum til den østrigske regering måtte den opgive at bevare østrigsk selvstændighed og træde tilbage. Umiddelbart efter i marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig. Mange østrigere bifaldt denne udvikling og tog godt mod de tyske tropper. Mange talte om Østrigs indtræden i det tyske rige som "Heim ins Reich". Første del af Hitlers udvidelsesplaner var lykkedes uden de mindste problemer.

Ved München-konferencen i september 1938 vandt Adolf Hitler sin hidtil største udenrigspolitiske sejr. Stortyskland havde i lang tid arbejdet på at få tilbagegivet de områder af Tjekkoslovakiet, hvor der var tysk befolkningsflertal. De europæiske ledere besluttede med en blanding af frygt og forståelse for det tyske ønske at tvinge Tjekkoslovakiet til at afgive Sudetenland. De sudetertyske områder i Tjekkoslovakiet blev nu overgivet til det tyske rige.

Et halvt år senere skulle det vise sig ikke at være nok. Trods sine løfter truede Hitler den tjekkiske regering til at gå af, og tyske tropper kunne i marts 1939 uhindret besætte Tjekkoslovakiet. Tyskland havde besat et fremmed og uafhængigt land, og var sluppet fra det uden at løsne et eneste skud. England og Frankrig besluttede nu at afvige fra den hidtige Appeasement-politik, der ikke havde kunnet bremse Hitlers fremmarch, og de udstedte en garanti til Polen, det næste land i rækken for de tyske Lebensraum-planer. Det stod klart for de fleste i Europa, at Hitler og hans parti ikke skyede nogen midler for at få en krig.

2. verdenskrig 1939-1942

Uddybende artikel: 2. verdenskrig

Med det engelsk-franske ultimatum stod det nu klart, at en tysk indmarch i et uafhængigt land ville udløse en europæisk storkrig. Det var ikke noget Tyskland frygtede; det var snarere en del af planen at gå i krig mod England og Frankrig: Den tyske industri og det tyske samfund var under Hitler forberedt på krig. De nye motorveje var ikke bare lavet til civilbefolkningen; de skulle også lette transporten af hærenheder og især tyskernes nye våben, kampvognen. Den tyske værnemagt var en toptunet professionel kampstyrke. For at kunne overbevise det tyske folk om det uundgåelige i en verdenskrig, skabte Hitler den myte, at krigen var uundgåelig og var en forsvarskrig, som det fredelige Tyskland måtte udkæmpe for at overleve. Hitlers tale den 1. september 1939 er et studie i folkeforførelse: Han påstod, at polske soldater havde angrebet den tyske grænse, og at angrebet var en del af en større engelsk-fransk plan, der skulle udslette Tyskland.

Hitlers angreb på Polen indledte den 2. verdenskrig. Det lykkedes Tyskland at besætte de polske områder på to uger. De vestlige polske områder blev som en del af østudvidelsesplanen hurtigt indlemmet i riget. De tre områder i midten blev et Generalgouvernement med Hans Frank som generalguvernør. Et par uger efter erobrede Sovjetunionen de polske landvindinger i 1. verdenskrig og besatte den østlige del af Polen. Tyskland og Sovjetunionen havde indgået en ikke-angrebspagt, Molotov-Ribbentrop-pagt. Med den hurtige sejr over England og Frankrig i vest - Blitzkrieg - var størstedelen af Vesteuropa i nazisternes hænder. Den 22. juni 1941 førte Hitler sin beslutning om at angribe Sovjetunionen ud i livet. Det var som om krigstilstanden var normalen for Tyskland, og at landet ikke kunne klare længere perioder med relativ fred. I det næste år løb offensiven imidlertid fast på de vidtstrakte russiske stepper, og Sovjet var i 1942 klar til at slå igen.

Tyskernes største nederlag skete ved Stalingrad, som både Hitler og Stalin ville besidde, uanset prisen. Byen havde strategisk og industriel, men især prestigemæssig og psykologisk betydning, da den bar Stalins navn. Efter nogle af krigens hårdeste kampe, hvor tyskerne havde kontrol over størsteparten af byen, indledte russerne et modangreb nord og vest om byen, hvorved hele den tyske armé på 300.000 mand blev omringet. Begge parter havde lidt enorme tab i byen: den sidste tid havde tyskerne lidt voldsomt under russernes snigskytter, der ramte den ene officer, signalmand osv. efter den anden. Tyskerne havde ikke de store muligheder for at bruge tunge våben i byen, så en stor del af kampene foregik mand mod mand; nogle gange var der tyske enheder på én etage i en bygning og russiske på en anden. Hitler var gentagne gange blevet advaret om risikoen ved at lade sine flanker være så dårligt beskyttet - nogle steder var området så tyndt bemandet med rumænske enheder, at en enkelt deling straktes over flere km. For den store russiske angrebsstyrke (omkring 1 mio. mand) var det nu en formsag at løbe flankerne over ende og indlede den knibtangsbevægelse, der lukkede hele den tyske armé inde i og omkring byen.

Hitlers næste store fejltagelse var at afvise en tysk tilbagetrækning, mens tid var. Krigslykken var for alvor vendt til de allieredes fordel.

2. verdenskrig og Nazi-Tysklands undergang 1943-1945

Den amerikanske hær sprænger hagekorset på toppen af Reichsparteitagsgelände i Nürnberg.

I 1943 begyndte det for alvor at stå klart for den tyske befolkning, at nederlaget var sandsynligt. Nederlaget i Stalingrad var ikke det eneste vendepunkt i 2. verdenskrig. Det stod tidligt klart, at Tyskland ikke kunne vinde. Men slaget fik for første gang den tyske befolkning til at indse, at krigen meget vel kunne tabes. Stalingrad var et kæmpe nederlag: næsten hver eneste familie kendte nogen, der var gået til ved slaget, og den tyske propagandaminister, Joseph Goebbels, kunne ikke trylle en sejr ud af det, som han havde kunnet før. I stedet valgte han at holde "Wollt Ihr den totalen Krieg"-tale (Ønsker I den totale krig?), der skulle motivere tyskerne til at kæmpe for overlevelse. Denne berømte tale viser om noget det nazistiske styres magt. Med de tiltagende allierede bombardementer og den russiske fremmarch i øst begyndte krigen for alvor at gøre ondt på hjemmefronten. I juli 1943 blev et helt kvarter i Hamburg lagt øde af en af krigens hidtil værste civilbombardementer. Tusinder hovedsageligt kvinder og børn døde i flammerne. For at standse den håbløse krig forsøgte tyske officerer i hærledelsen i juli 1944 at slå Hitler ihjel ved 20. juli-attentatet. Hitler overlevede mirakuløst, da han i eksplosionsøjeblikket netop var kommet i læ af en søjle. Flere døde.

Hitler besluttede sammen med andre ledende nazister i september 1944 et sidste desperat angreb, der skulle presse de vestfra kommende allierede soldater tilbage i Atlanterhavet. Dette angreb fik navnet Volkssturm, og det indbefattede alle våbenføre mænd mellem 16 og 60. På trods af overraskelsesmomentet og nogen succes kørte angrebet hurtigt fast i Ardennerne. De allieredes fremmarch i øst og vest tog for alvor fart i de første måneder af 1945. I januar 1945 brød østfronten næsten sammen efter et enormt sovjetisk angreb. Den 30. april begik Hitler selvmord i sin bunker med sovjetiske soldater få hundrede meter derfra. Den 8. maj underskrev admiral Karl Dönitz den tyske kapitulation. Det nazistiske regime var slut.

Uddybende artikel: Besættelsen

Besættelsen af Danmark i april 1940 var en af de mere specielle tyske besættelser i 2. verdenskrig: Den danske regering blev siddende, og de fleste områder af det danske samfund fik lov til at køre som hidtil uden tysk indblanding. Som en del af den tyske efterkrigsplan, en plan som naturligvis gik ud fra en tysk sejr, skulle Danmark inkorporeres i et fælleseuropæisk Gross-Wirtschafts-Raum. Den danske udenrigsminister Scavenius signalerede dansk interesse i projektet. Det medførte, at den tyske ambassadør Ritter i juli 1940 stod i København med en plan om et tæt samarbejde mellem Danmark og Stortyskland. En plan der reelt ville betyde at Danmark ophørte at være en nation, men blev et tysk protektorat. Bestyrtelsen var enorm i Danmark, og planen blev afvist.

Dansk erhverv gavnede i høj grad til den tyske krigsindsats. Selv om der ikke blev produceret våben og ammunition af betydning i Danmark, havde den store danske fødevareindustri enorm betydning for den tyske krigsindsats. Danmark brødfødte op imod 10 millioner tyskere i krigens slutfase. Militært deltog Danmark med Frikorps Danmark med ca. 6.000 soldater på tysk side. De frivillige danske soldater kæmpede med den danske regerings angivelige velvilje på østfronten mod Sovjetunionen.

Som tiden gik, forværredes samarbejdet mellem den danske regering og tyskerne, og i 1943 kollapsede samarbejdet med det resultat, at tyskerne overtog regeringen. Endvidere udførte modstandsbevægelsen talrige sabotageangreb mod tyskerne under hele besættelsen; primært logistik som jernbanelinjer mv. blev hårdt ramt. Ved krigens slutning gik modstandsbevægelsen omgående i gang med at arrestere og i en lang række tilfælde likvidere borgere, der havde hjulpet nazisterne under besættelsen.

Blandt historikere er der udbredt uenighed om, hvordan Nazi-Tyskland blev styret. Især den berømte tyske historiker Hans Mommsen har med sin polykrati-idé præget debatten. Hans tese er, at Nazi-Tyskland nærmest ikke blev styret af en ledelse, men af mange. Deraf det græske ord polykrati, der betyder mange-styre eller fler-styre. Det hul, der opstod mellem parti og stat, blev til en slagplads mellem forskellige nyoprettede ministerier, institutioner og stærke embedsmænd. Beslutninger oppefra blev ofte udført endnu mere radikalt nede i systemet, hvor forskellige instanser lå i direkte konkurrence med hinanden. Denne tese er godtaget af de fleste, men der hersker også uenighed mht. polykratimodellen. Var det en bevidst strategi af Hitler at spille sine underordnede ud mod hinanden for at opnå de bedste resultater? eller havde han simpelt hen ikke overblik til at styre tingene? Hans Mommsen er tilhænger af den sidste opfattelse. Mommsen er kendt for nærmest at latterliggøre Hitlers evner på regeringsområdet.

  • Organisationer:
    • NSDAP – partiet i den tyske et-parti-stat
    • Wehrmacht - sammenslutningen af de 3 militære grene; Heer (hæren), Kriegsmarine (flåden) og Luftwaffe (luftvåbnet)
    • Gau partidistrikt og parallel landsdelsadministration
    • SA – paramilitære stormtropper indtil 1934
    • SS – eliteorganisation i partiet
    • Gestapo – en gren af SS og sikkerhedspolitiet
    • Waffen-SS, den militære gren af SS
    • Hitlerjugend – partiets ungdomsorganisation, oprindelig kun for drenge, men i 1932 opslugtes
  • Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer (I).

  • Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer (II).

  1. Frem til 1942 blev en række områder grænsende op til det Tyskland, der eksisterede før krigsudbrudet d. 1. september 1939, annekteret af Det stortyske rige (Großdeutsches Reich) eller blev underlagt direkte tysk styre og statsborgerretslige pligter. Det betyder, at udover de første erobringer og anneksioner der fulgte i 1939-1940, så blev områderne Luxembourg (ca. 2.586 km²), Elsass-Lothringen (ca. 14.522 km²), Oberkrain (ca. 2.137 km²), Untersteiermark (ca. 6.050 km²), Bezirk Bialystok (de) (ca. 31.000 km²) & Distrikt Galizien (en) (ca. 51.200 km²) også i perioden 1940-1942 inkorporeret i eller underlagt Det Tyske Rige, således at riget havde sin største udstrækning i årene 1942-1944.
  2. Benævnelsen "Det tredje rige" (tysk: Das dritte Reich) refererer til Det tysk-romerske Rige som "Det første rige", og Det tyske Kejserrige som "det andet rige". Det officielle navn på staten var Deutsches Reich ("Det tyske rige") 1933-1943 og Großdeutsches Reich ("Det stortyske rige") fra 1943 til 1945. Tyskere refererer i dag ofte til perioden som Zeit des Nationalsozialismus, forkortet NS-Zeit ("den nationalsosialistiske tid")
  3. Forskerne er delte i "intentionalister", der anser jødernes udryddelse som tilsigtet (Endlösung) og "funktionalister", der ser jødernes udryddelse som et udslag af tidens kaotiske forhold (se fx Steven R. Welch: "A Survey of Interpretive Paradigms in Holocaust" (Yale University), Ben Cawley: "How useful are intentionalist theories in explaining mass murder in Nazi Germany?" og Wilhelm Stäglich: "Historians Wrangle over the Destruction of European Jewry" (IHR))
  1. Tyske rigsdagsvalg 1933
  2. John Cantrell, Neil Smith & Peter Smith: Complete 20th Century History for Cambridge, Oxford University Press, 2016. (chapter 3, page 59).
  3. Kurt Krause & Fritz Scheibner: , Bibliographisches Institut (en), Leipzig, 1941. (ss. 8 & 29)
  4. Longerich 2010, s. 30–32.
  5. Tallet er omstridt: Raul Hilberg når i Die Vernichtung der europäischen Juden (1961, ny udgave 1997) frem til, at 5,1 mio jøder døde under 2. verdenskrig, Walter Sanning når i The Dissolution of Eastern European Jewry (1983) frem til tallet 1,5 mio, mens Wolfgang Benz m.fl. i Dimension des Voelkermords, Die Zahl der jüdischen Opfer des Nationalsozialismus (1991) når til "mellem 5,29 og lige over 6 mio.".
  6. Franz W. Siedler: Die Wehrmacht im Partisanenkrieg (2003)
  7. Peter Frederiksen: "Det tredje rige", s. 56

Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012

Koordinater:52°31′00″N13°24′00″Ø /52.516666666667°N 13.4°Ø /52.516666666667; 13.4

Nazi-Tyskland
nazi, tyskland, sprog, overvåg, rediger, mangler, kildehenvisninger, teksten, denne, artikel, liste, kilder, litteraturliste, eller, eksterne, henvisninger, informationerne, artiklen, ikke, underbygget, fordi, kildehenvisninger, ikke, indsat, teksten, hjælpe, . Nazi Tyskland Sprog Overvag Rediger Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder Stortyskland Nazi Tyskland og Det Tredje Rige b er det Tyskland Adolf Hitler ledede Navnene betegner det nazistiske Tyskland 1933 45 der fulgte efter Weimarrepublikken Nazi Tyskland Deutsches Reich 1933 1943 Grossdeutsches Reich 1943 1945 1933 1945Flag NationalvabenMotto Ein Volk ein Reich ein Fuhrer Nationalmelodi forste vers af Das Lied der Deutschen efterfulgt af Horst Wessel LiedNazi Tyskland i 1943 HovedstadBerlinSprogTyskRegeringsformEtpartistat DiktaturPraesident 1925 1934Paul von Hindenburg 1934 1945Adolf Hitler som Fuhrer 1945Karl DonitzKansler 1933 1945Adolf Hitler 1945Joseph Goebbels 1945Lutz Graf Schwerin von KrosigkHistorisk periodeMellemkrigstiden 2 verdenskrig Machtergreifung 1 30 januar 1933 Gleichschaltung27 februar 1933 Bemyndigelsesloven24 marts 1933 Hitler bliver Fuhrer2 august 1934 Genmilitariseringen af Rhinlandet no 7 marts 1936 Anschluss13 marts 1938 Invasionen af Polen1 september 1939 Tysklands betingelseslose overgivelse en 8 maj 1945 Donitz regeringen sv anholdes23 maj 1945 Nazi Tyskland ophorer Berlin deklarationen no 5 juni 1945Areal 1937 2 452 000 km 1940 3 823 505 km 1943 a 931 000 km Indbyggertal og befolkning Anslaet 1937 4 69 314 000 Taethed153 3 km Anslaet 1940 3 109 518 183 Taethed133 km ValutaReichsmarkEfterfulgte Efterfulgt afWeimarrepublikkenSaar Folkeforbundet StandestaatTjekkoslovakiske republik 1918 1938 MemellandFristaden DanzigAnden polske republikEupen MalmedyLuxembourgAlsace LorraineKongeriget Jugoslavien Besaettelseszoner i Tyskland efter 2 verdenskrigBesaettelseszoner i Ostrig efter 2 verdenskrigTjekkoslovakietFolkerepublikken PolenAlsace LorraineEupen MalmedyLuxembourgKaliningrad OblastSaar protektorat Den socialistiske foderale republik Jugoslavien Tyskland gennemgik i de 12 ar store forandringer riget der hidtil havde vaeret et demokrati blev i det meste af denne periode ledet af diktatoren Adolf Hitler Foreren Der Fuhrer Indenrigspolitisk var flerpartisystemet blevet afviklet og modstandere af det siddende styre blev for en dels vedkommende faengslet lige som etpartistyret var traengt igennem i alle omrader af det offentlige liv Udenrigspolitisk markerede Tyskland sig med en voldsom ekspansionspolitik der var en af hovedarsagerne til udbruddet af 2 verdenskrig Helt frem til 1942 havde styret fremgang i sin politik der efter modgang endte med dets og Tysklands fuldkomne sammenbrud i 1945 Racisme og antisemitisme var grundlaeggende principper for NSDAP og nazistregimet Nazi Tysklands racepolitik var baseret pa regimets tro pa eksistensen af en overordnet race Nazisterne postulerede eksistensen af en racekonflikt mellem den ariske race og ikke ariske racer isaer joder der blev betragtet som en blandet race der havde infiltreret samfundet og var ansvarlig for udnyttelsen og undertrykkelsen af den ariske race 5 Indholdsfortegnelse 1 Nationalsocialismen 2 Historie 2 1 Tyskland for den nazistiske magtovertagelse 2 2 Tyskland under nazismen 1933 1945 2 2 1 1933 Hitlers magtovertagelse 2 2 2 Konsolidering af magten 1933 1936 3 Indenrigspolitik 3 1 Jodeforfolgelsen 3 1 1 Stigende chikane 1933 1939 3 1 2 Holocaust 3 2 Okonomien i vaekst 3 3 Oprustning 4 Udenrigspolitik 4 1 Den italiensk abessinske krig 4 2 Den spanske borgerkrig 4 3 Rhinlandet 4 3 1 Ekspansion og aggression optakt til krig 1937 1939 4 3 2 2 verdenskrig 1939 1942 4 3 3 2 verdenskrig og Nazi Tysklands undergang 1943 1945 5 Danmark og Nazi Tyskland 6 Historikerstrid polykrati 7 Oversigt over personer og organisationer 8 Noter 9 Referencer 10 Litteratur 11 Eksterne henvisningerNationalsocialismen Rediger Uddybende artikel Nazisme Den fremherskende ideologi i Det Tredje Rige var nationalsocialismen eller nazismen Nationalsocialismen var det tyske modspil til den totalitaere fascisme der herskede i Italien og til stalinismen i Sovjetunionen Pa trods af mange ligheder kan de tre ideologier ikke sidestilles da saerlige tyske idehistoriske stromninger i hoj grad praegede nationalsocialismen Faelles for fascismen og nazismen og pa mange mader stalinismen var En antidemokratisk partistyret forerkult En militarisme der gennemsyrede hele samfundet En ekstremt undertrykkende og kontrollerende stat herunder fangelejre for modstandere af systemet og andre man ville af med Aggressiv imperialisme Organismetanken idet foreren var hovedet resten af befolkningen udgjorde forskellige men vigtige funktioner En af stammetanken inspireret folkelig enhed folket mens USSR formelt byggede pa klasseenhed Nationalsocialismen havde mange udspring men ideologiens parti NSDAP var funktionelt pa linje med den stalinistiske partistruktur og staerkt ideologisk pavirket af den italienske fascisme under ledelse af Mussolini oldeuropaeisk romersk kultur og tidligere kejserriger Staten ledet af partiet under foreren var den krumtap omkring hvilken systemet var bygget op Under nazismen blev racen sat i stedet for det kommunistiske arbejderklassen som den faelles enhed der retfaerdiggjorde systemets politik og sikrede systemets enhed Begge brugte historien til at begrunde deres politik men hvor kommunisterne haevdede at deres etpartistat var blevet til som en historisk nodvendighed for at afslutte klassekampen og at alle andre lande havde onske om at tilslutte sig denne henviste nazisterne til Tysklands landafstaelser efter 1 verdenskrig som en uretfaerdighed der lod mange tyskere og tysksindede sta uden for riget det nodvendiggjorde parret med Tysklands behov for mere jord til at udvikle sig pa livsrum tysk lebensraum graensereguleringer For fascismen i Italien var det isaer traditionel kolonipolitik som bar dette lands udenrigspolitik frem Historie RedigerTyskland for den nazistiske magtovertagelse Rediger Uddybbende artikel Weimarrepublikken Baggrunden for den nationalsocialistiske magtovertagelse i 1933 findes i den demokratiske Weimarrepublik Den var praeget af store problemer Kommunister og ekstreme nationalister der begge afskyede det borgerlige liberale demokrati fik flertal ved flere valg men kunne ikke samarbejde Selv om de demokrati stottende partier sad pa magten var regeringsledelsen meget vanskelig De okonomiske problemer der fulgte Wallstreetkrakket i 1929 og fik arbejdslosheden til at runde fem millioner var en vaesentlig medvirkende faktor til at give Weimarrepublikken dodsstodet Under Weimarrepublikken fik hojrenationale kraefter succes og med tiden isaer NSDAP med deres populistiske paroler Det formaede at forene en udbredt nationalisme med befolkningens onske om enhed og folkeligt sammenhold Tyskland under nazismen 1933 1945 Rediger 1933 Hitlers magtovertagelse Rediger Den 30 januar blev Adolf Hitler af rigspraesident Paul von Hindenburg udnaevnt til rigskansler i Weimarrepublikken Hindenburg udskrev samtidigt et valg der skulle afholdes i marts 1933 I tiden op til valget udnyttede ledende nazister samtlige muligheder i regeringsstyrelsen til at konsolidere sig Isaer rigsdagsbranden fik afgorende betydning Da det viste sig at den var pasat af en hollandsk anarkist var nazisterne ikke sene til at benytte sig af den generelle frygt for kommunister til at fa praesident Hindenburg til at forbyde kommunistpartiet og anholde mange af deres ledere Dermed var deres direkte konkurrent til magten ryddet af vejen Kommunistspogelset var i ovrigt noget NSDAP var dygtig til at fremmane Ved rigsdagsvalget i marts 1933 fik Hitler og hans stotteparti over 50 procent af stemmerne og kunne dermed regere alene Ved lofter og tvang lykkedes det den 23 marts Hitler og NSDAP at fa ogsa andre partier til at stemme for Ermachtigungsgesetz 444 stemmer for og 94 imod og dermed opna de to tredjedeles flertal der kraevedes for en forfatningsaendring Kun socialdemokraterne det eneste tilbagevaerende venstreparti stemte imod Kommunistpartiet var ikke til stede ved afstemningen da alle dets rigsdagsmedlemmer var beordret arresteret Parlamentet havde med historikeren Sebastian Haffners ord nedlagt sig selv uden svaerdslag Ermachtigungsgesetz gav Hitler ret til i fire ar at indfore love uden om parlamentet Med vedtagelsen af Ermachtigungsgesetz var den uindskraenkede magt til NSDAP og Hitler en realitet og den sidste rest af en retsstatslig Weimarrepublik vaek Konsolidering af magten 1933 1936 Rediger NSDAP begyndte straks under Hitlers ledelse at udnytte den uindskraenkede magt til at fjerne al opposition og til at samle landet under partiet Allerede i maj 1933 blot to maneder efter magtovertagelsen blev alle fagforeninger tvunget ind i Den tyske arbejderfront der var en fagforening styret af den nazistiske topledelse Kort efter kom det til forbud mod socialdemokraterne og lukningen af samtlige partier panaer NSDAP I juli 1933 blev det vedtaget at oprettelsen af nye partier var forbudt og at NSDAP var det eneste lovlige parti i Tyskland Hitler havde udnyttet sine befojelser til fulde Endvidere begyndte det der pa tysk kaldes Gleichschaltung ensretning Ordet betegner den proces der sikrede NSDAP magten over de formelt selvstyrende delstater i Tyskland Delstaterne mistede efterhanden flere og flere opgaver og rettigheder og styringen af de mindre regionale enheder overgik i lobet af 1933 fuldstaendig til NSDAP s kontrol Desuden blev den frie presse erstattet af en fuldstaendig partistyret presse I 1933 og 1934 kom en del uafhaengige statslige institutioner direkte ind under nazistpartiets kontrol Det gjaldt kulturministeriet og kirken og det blev efterhanden uklart hvad der var stat og hvad der var parti Den tysk amerikanske iagttager Ernst Fraenkel beskrev denne udvikling i sin bog Dual State Indenrigspolitik RedigerJodeforfolgelsen Rediger Stigende chikane 1933 1939 Rediger Allerede den 1 april 1933 en uge efter den nazistiske magtovertagelse den 24 marts begyndte de tyske joder at maerke de nye tider Joseph Goebbels opfordrede tyskerne til at boykotte jodiske forretningsdrivende og den nazistiske kamporganisation Sturm Abteilung SA odelagde jodiske forretninger og mishandlede indehaverne I flere lande blev der vedtaget skrappere og skrappere regler for joder joder havde ikke ret til at benytte de samme baenke toiletter gader busser mv som ariske tyskere Med vedtagelsen af Nurnberglovene september 1935 blev det klart hvordan loven definerede en jode og aegteskaber mellem joder og ikke joder blev forbudt Derfor udvandrede 170 000 tyske joder 1 3 af det samlede antal i slutningen af 1938 Samtidigt samarbejdede zionisterne med styret om at organisere udvandring til Palaestina i den sakaldte Ha avara plan 6 der gjorde det muligt for joder at fa overfort store summer til Palaestina via en jodisk kontrolleret investeringsbank Isaer krystalnat den 9 november 1938 var for mange joder et afgorende tegn pa ulykkens komme Her blev mange synagoger odelagt og braendt og mange joder blev myrdet 30 000 joder blev anholdt og joder fik forbud mod at drive forretning Holocaust Rediger Uddybende artikel Holocaust Lager Nordhausen Holocaust af graesk holokautoma fuldstaendigt og kausis brand forbraending er betegnelsen for det systematiske folkedrab som nazisterne ivaerksatte mod joder og andre befolkningsgrupper Det er haevdet at seks millioner blev draebt i lobet af denne udryddelseskampagne 7 I krigens forste maneder blev joder tvunget til at leve i ghettoer de storste i Lublin og Warszawa Hitler og hans ledelse havde overvejet at skibe de i Tyskland boende joder til Madagaskar men da det ikke kunne lade sig gore abnedes i 1940 enorme arbejdslejre hovedsageligt i det besatte Polen hvor de fleste joder boede Nogle joder i det vestlige Tyskland blev en overgang sendt til det besatte Frankrig Under den tyske fremmarch i Sovjetunionen i 1941 begyndte SS systematisk at bekaempe sovjetiske partisangrupper 8 og losningen af jodeproblemet tog en drejning Ved Wannseekonferencen i 1942 blev Endlosung vedtaget Denne endelige losning betod den organiserede forflyttelse af de europaeiske joder til dertil indrettede udryddelses og koncentrationslejre Auschwitz Birkenau Majdanek Treblinka Sobibor og Chelmno Fra disse lejre blev joder rekvirerede til krigsindustrien til erstatning for tyskere der blev sendt til fronten 9 eller de dode af sygdom eller blev myrdede i lejrene c Okonomien i vaekst Rediger Den tyske okonomi var allerede for Hitler blevet mere og mere statslig styret og med NSDAP tog denne udvikling fart Delvis inspireret af Franklin Delano Roosevelts succes med New Deal pabegyndte Tyskland store anlaegsprojekter Isaer motorvejsnettet blev udbygget Udover at formindske arbejdslosheden og skabe bedre rammer for handlen havde motorvejene ogsa en meget vigtig strategisk fordel der skulle lette transport af tropper materiel og kampvogne mellem den ostlige og vestlige del af Tyskland Det okonomiske boom den faldende arbejdsloshed og stigende produktion var kun halvt finansieret ved skatter og andre statsindtaegter Det var nodvendigt at optage store lan og den tyske statsgaeld blev firedoblet fra 1933 til 1939 Denne ekspansion forte til alvorlige problemer for den tyske valutabeholdning da der ikke blev produceret varer nok til en eksport der kunne finansiere den stigende import 10 Da Hitler kom til magten var Tyskland endnu ramt af depressionen Ledigheden var hoj og landbruget havde svaert ved at producere nok fodevarer i de okonomiske krisetider Hjalmar Schacht tysk rigsbankpraesident og Reichswirtschaftsminister okonomiminister Hitler allierede sig snart med storindustrien Han udnaevnte Hjalmar Schacht til ny praesident i Rigsbanken allerede i 1933 Schacht var vel anset i det tyske erhvervsliv og det beroligede dem som var bange for at Hitler skulle fore en alt for venstreorienteret okonomisk politik Samfundsokonomisk overtog Hitler den kommunistiske planokonomi Han fik udarbejdet firearsplaner for okonomien ganske efter Sovjetunionens forbillede Samtidig arbejdede Hitler taet sammen med erhvervslivets ledere Hitler satsede pa at udbygge tungindustrien yderligere da han sa pa den som en hjornesten i okonomien og vigtig for at kunne opruste landet igen Hitler stimulerede ogsa okonomien ved at igangsaette store offentlige byggeprojekter et netvaerk af motorveje de sakaldte autobahn Udbygningen af vejene skaffede arbejde til mange og gav bilindustrien vigtig hjaelp Industrien blev opmuntret til at forske i syntetiske produkter Hitler ville undga at havne i samme situation som under 1 verdenskrig da Tyskland matte opgive krigen pa grund af manglende forsyninger uden at have tabt krigen militaert Det var isaer vigtigt at udvikle kunstig benzin hvilket I G Farben formaede i 1934 med statsstotte Samtidigt provede nationalsocialisterne at reformere landbruget ved at indfore graenser for hvor megen gaeld som kunne ligge pa en gard Det gav imidlertid ikke den onskede effekt og produktionen faldt yderligere Resultatet var at Tyskland matte importere fodevarer Det skete pa bekostning af vabenimporten Tyskland fik et stort underskud pa handelsbalancen pa grund af denne import Tyskland havde alligevel stor okonomisk fremgang i 1930 erne Vaeksten i industrien var sa stor at handelsunderskuddet blev af sekundaer betydning Vaeksten kom i stor udstraekning jaevne borgere til gode pa grund af lavere ledighed og storre tilgang til forbrugsvarer Tysklands industrielle tyngdepunkt flyttede i denne periode mod ost Traditionelt havde de vestlige storbyomrader som Dusseldorf Gelsenkirchen og Dortmund haft storstedelen af industrien Meget af den nybyggede industrien i 1930 erne blev opfort i Midttyskland og i de tyske ostomrader De var tidligere stort set landbrugsomrader men de kom i rivende industriel udvikling i hitlertiden Oprustning Rediger Uddybende artikel Tysklands oprustning i 1930 erne En medvirkende arsag til Tysklands industrielle udvikling var oprustningen Tyskland var blevet palagt strenge begraensninger i landets militaere styrker i Versailles traktaten Marinen blev begraenset til seks storre krigsskibe og haeren blev begraenset til 100 000 mand med kun 4 000 officerer Tyskland havde ikke lov til et luftforsvar Allerede fra 1933 gik Hitler ind for at opbygge de militaere styrker Det matte gores i hemmelighed sa Frankrig og Storbritannien ikke opdagede oprustningen Oprustningen naede hurtigt sa langt at briterne og franskmaendene matte reagere Frankrig forlaengede vaernepligten og briterne gik i gang med at udvide deres marine Hitler svarede ojeblikkelig med at indfore vaernepligt i Tyskland og erklaerede at Tyskland ikke havde til hensigt at overholde rustningsbegraensningerne i Versailles traktaten Tyskland gik derfor i gang med at genopbygge Luftwaffe De andre stormagter reagerede kun svagt Storbritannien Italien og Frankrig provede at optraede samlet og protestere uden at Hitler lod sig rokke Folkeforbundet fordomte Hitlers politik men Tyskland havde meldt sig ud af Folkeforbundet kort efter Hitlers magtovertagelse Det indebar at Folkeforbundet stod uden sanktionsmuligheder Hitler onskede at genopbygge den tyske krigsflade men sa laenge han ikke kunne opbygge bade haeren og fladen var det umuligt Losningen var at lave en aftale med Storbritannien om sa den tyske overfladeflade ikke matte overstige 35 af den britiske Tyskland kunne skaffe sig lige sa mange ubade som Storbritannien Hitler ansa aftalen som en stor diplomatisk sejr Udenrigspolitik RedigerMed udmeldelsen af Folkeforbundet i 1933 signalerede den nazistiske ledelse tidligt at den ikke var interesseret i samarbejdet i denne organisation Den italiensk abessinske krig Rediger Uddybende artikel Den anden italiensk abessinske krig I oktober 1935 angreb Italien Etiopien Det bidrog til at demokratierne Frankrig og Storbritannien sa med stigende skepsis pa Mussolini og blokerede handelen med Italien Tyskland benyttede sig af denne mulighed til at naerme sig Italien og fortsatte med at handle med Mussolini Den spanske borgerkrig Rediger Uddybende artikel Den spanske borgerkrig I 1936 udbrod der borgerkrig i Spanien Bade Italien og Tyskland stottede general Francisco Franco militaert De faelles mal i Spanien bidrog til at bringe Italien og Tyskland endnu naermere til hinanden Den 1 november 1936 talte Mussolini om aksen mellem Rom og Berlin og den nye alliance aksemagterne var en realitet Pa grund af den russiske stotte til republikken under anarkister og kommunister onskede de vestlige stormagter ikke at gribe ind pa regeringens side og overlod spanierne til deres skaebne Det forte til at frivillige fra England Norge Frankrig meldte sig pa republikkens side Rhinlandet Rediger Tyskland sendte i 1936 tropper ind i den demilitariserede zone i Rheinland Hitler mente at dette var nodvendigt for at sikre den tyske graense mod Frankrig Samtidig var det et alvorlig brud pa Versailles traktaten Eftersom Frankrig ikke reagerede pa dette over for Tyskland fik Hitler opfattelsen at Tyskland kunne handle som det ville uden at sejrherrerne fra 1 verdenskrig reagerede Ekspansion og aggression optakt til krig 1937 1939 Rediger Tyskland i august 1939 efter indlemmelsen af Bohmen Mahren og Ostrig I november 1937 gjorde Hitler det klart for sin udenrigsminister at han ville lose de pastaede Lebensraum problemer ved at udvide det tyske rige med Ostrig og Tjekkoslovakiet Ostrig havde efter 1 verdenskrig levet en noget omskiftelig tilvaerelse Ostrig havde aldrig vaeret et egentligt land men var til 1918 en del af det ostrig ungarske kejserrige Efter 1 verdenskrig sa mange gerne en forening med det tyske rige den gamle stor tyske losning som var forpasset i 1871 da Ententen forbod det og ved Versaillesfreden Mange frygtede et staerkt Tyskland I 1933 blev Ostrig styret autoritaert af Engelbert Dollfuss og derefter af Kurt Schussnigg Efter et tysk ultimatum til den ostrigske regering matte den opgive at bevare ostrigsk selvstaendighed og traede tilbage Umiddelbart efter i marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Ostrig Mange ostrigere bifaldt denne udvikling og tog godt mod de tyske tropper Mange talte om Ostrigs indtraeden i det tyske rige som Heim ins Reich Forste del af Hitlers udvidelsesplaner var lykkedes uden de mindste problemer Ved Munchen konferencen i september 1938 vandt Adolf Hitler sin hidtil storste udenrigspolitiske sejr Stortyskland havde i lang tid arbejdet pa at fa tilbagegivet de omrader af Tjekkoslovakiet hvor der var tysk befolkningsflertal De europaeiske ledere besluttede med en blanding af frygt og forstaelse for det tyske onske at tvinge Tjekkoslovakiet til at afgive Sudetenland De sudetertyske omrader i Tjekkoslovakiet blev nu overgivet til det tyske rige Et halvt ar senere skulle det vise sig ikke at vaere nok Trods sine lofter truede Hitler den tjekkiske regering til at ga af og tyske tropper kunne i marts 1939 uhindret besaette Tjekkoslovakiet Tyskland havde besat et fremmed og uafhaengigt land og var sluppet fra det uden at losne et eneste skud England og Frankrig besluttede nu at afvige fra den hidtige Appeasement politik der ikke havde kunnet bremse Hitlers fremmarch og de udstedte en garanti til Polen det naeste land i raekken for de tyske Lebensraum planer Det stod klart for de fleste i Europa at Hitler og hans parti ikke skyede nogen midler for at fa en krig 2 verdenskrig 1939 1942 Rediger Uddybende artikel 2 verdenskrig Med det engelsk franske ultimatum stod det nu klart at en tysk indmarch i et uafhaengigt land ville udlose en europaeisk storkrig Det var ikke noget Tyskland frygtede det var snarere en del af planen at ga i krig mod England og Frankrig Den tyske industri og det tyske samfund var under Hitler forberedt pa krig De nye motorveje var ikke bare lavet til civilbefolkningen de skulle ogsa lette transporten af haerenheder og isaer tyskernes nye vaben kampvognen Den tyske vaernemagt var en toptunet professionel kampstyrke For at kunne overbevise det tyske folk om det uundgaelige i en verdenskrig skabte Hitler den myte at krigen var uundgaelig og var en forsvarskrig som det fredelige Tyskland matte udkaempe for at overleve Hitlers tale den 1 september 1939 er et studie i folkeforforelse Han pastod at polske soldater havde angrebet den tyske graense og at angrebet var en del af en storre engelsk fransk plan der skulle udslette Tyskland Hitlers angreb pa Polen indledte den 2 verdenskrig Det lykkedes Tyskland at besaette de polske omrader pa to uger De vestlige polske omrader blev som en del af ostudvidelsesplanen hurtigt indlemmet i riget De tre omrader i midten blev et Generalgouvernement med Hans Frank som generalguvernor Et par uger efter erobrede Sovjetunionen de polske landvindinger i 1 verdenskrig og besatte den ostlige del af Polen Tyskland og Sovjetunionen havde indgaet en ikke angrebspagt Molotov Ribbentrop pagt Med den hurtige sejr over England og Frankrig i vest Blitzkrieg var storstedelen af Vesteuropa i nazisternes haender Den 22 juni 1941 forte Hitler sin beslutning om at angribe Sovjetunionen ud i livet Det var som om krigstilstanden var normalen for Tyskland og at landet ikke kunne klare laengere perioder med relativ fred I det naeste ar lob offensiven imidlertid fast pa de vidtstrakte russiske stepper og Sovjet var i 1942 klar til at sla igen Tyskernes storste nederlag skete ved Stalingrad som bade Hitler og Stalin ville besidde uanset prisen Byen havde strategisk og industriel men isaer prestigemaessig og psykologisk betydning da den bar Stalins navn Efter nogle af krigens hardeste kampe hvor tyskerne havde kontrol over storsteparten af byen indledte russerne et modangreb nord og vest om byen hvorved hele den tyske arme pa 300 000 mand blev omringet Begge parter havde lidt enorme tab i byen den sidste tid havde tyskerne lidt voldsomt under russernes snigskytter der ramte den ene officer signalmand osv efter den anden Tyskerne havde ikke de store muligheder for at bruge tunge vaben i byen sa en stor del af kampene foregik mand mod mand nogle gange var der tyske enheder pa en etage i en bygning og russiske pa en anden Hitler var gentagne gange blevet advaret om risikoen ved at lade sine flanker vaere sa darligt beskyttet nogle steder var omradet sa tyndt bemandet med rumaenske enheder at en enkelt deling straktes over flere km For den store russiske angrebsstyrke omkring 1 mio mand var det nu en formsag at lobe flankerne over ende og indlede den knibtangsbevaegelse der lukkede hele den tyske arme inde i og omkring byen Hitlers naeste store fejltagelse var at afvise en tysk tilbagetraekning mens tid var Krigslykken var for alvor vendt til de allieredes fordel 2 verdenskrig og Nazi Tysklands undergang 1943 1945 Rediger Den amerikanske haer spraenger hagekorset pa toppen af Reichsparteitagsgelande i Nurnberg I 1943 begyndte det for alvor at sta klart for den tyske befolkning at nederlaget var sandsynligt Nederlaget i Stalingrad var ikke det eneste vendepunkt i 2 verdenskrig Det stod tidligt klart at Tyskland ikke kunne vinde Men slaget fik for forste gang den tyske befolkning til at indse at krigen meget vel kunne tabes Stalingrad var et kaempe nederlag naesten hver eneste familie kendte nogen der var gaet til ved slaget og den tyske propagandaminister Joseph Goebbels kunne ikke trylle en sejr ud af det som han havde kunnet for I stedet valgte han at holde Wollt Ihr den totalen Krieg tale Onsker I den totale krig der skulle motivere tyskerne til at kaempe for overlevelse Denne beromte tale viser om noget det nazistiske styres magt Med de tiltagende allierede bombardementer og den russiske fremmarch i ost begyndte krigen for alvor at gore ondt pa hjemmefronten I juli 1943 blev et helt kvarter i Hamburg lagt ode af en af krigens hidtil vaerste civilbombardementer Tusinder hovedsageligt kvinder og born dode i flammerne For at standse den hablose krig forsogte tyske officerer i haerledelsen i juli 1944 at sla Hitler ihjel ved 20 juli attentatet Hitler overlevede mirakulost da han i eksplosionsojeblikket netop var kommet i lae af en sojle Flere dode Hitler besluttede sammen med andre ledende nazister i september 1944 et sidste desperat angreb der skulle presse de vestfra kommende allierede soldater tilbage i Atlanterhavet Dette angreb fik navnet Volkssturm og det indbefattede alle vabenfore maend mellem 16 og 60 Pa trods af overraskelsesmomentet og nogen succes korte angrebet hurtigt fast i Ardennerne De allieredes fremmarch i ost og vest tog for alvor fart i de forste maneder af 1945 I januar 1945 brod ostfronten naesten sammen efter et enormt sovjetisk angreb Den 30 april begik Hitler selvmord i sin bunker med sovjetiske soldater fa hundrede meter derfra Den 8 maj underskrev admiral Karl Donitz den tyske kapitulation Det nazistiske regime var slut Danmark og Nazi Tyskland Rediger Uddybende artikel Besaettelsen Besaettelsen af Danmark i april 1940 var en af de mere specielle tyske besaettelser i 2 verdenskrig Den danske regering blev siddende og de fleste omrader af det danske samfund fik lov til at kore som hidtil uden tysk indblanding Som en del af den tyske efterkrigsplan en plan som naturligvis gik ud fra en tysk sejr skulle Danmark inkorporeres i et faelleseuropaeisk Gross Wirtschafts Raum Den danske udenrigsminister Scavenius signalerede dansk interesse i projektet Det medforte at den tyske ambassador Ritter i juli 1940 stod i Kobenhavn med en plan om et taet samarbejde mellem Danmark og Stortyskland En plan der reelt ville betyde at Danmark ophorte at vaere en nation men blev et tysk protektorat Bestyrtelsen var enorm i Danmark og planen blev afvist Dansk erhverv gavnede i hoj grad til den tyske krigsindsats Selv om der ikke blev produceret vaben og ammunition af betydning i Danmark havde den store danske fodevareindustri enorm betydning for den tyske krigsindsats Danmark brodfodte op imod 10 millioner tyskere i krigens slutfase Militaert deltog Danmark med Frikorps Danmark med ca 6 000 soldater pa tysk side De frivillige danske soldater kaempede med den danske regerings angivelige velvilje pa ostfronten mod Sovjetunionen Som tiden gik forvaerredes samarbejdet mellem den danske regering og tyskerne og i 1943 kollapsede samarbejdet med det resultat at tyskerne overtog regeringen Endvidere udforte modstandsbevaegelsen talrige sabotageangreb mod tyskerne under hele besaettelsen primaert logistik som jernbanelinjer mv blev hardt ramt Ved krigens slutning gik modstandsbevaegelsen omgaende i gang med at arrestere og i en lang raekke tilfaelde likvidere borgere der havde hjulpet nazisterne under besaettelsen Historikerstrid polykrati RedigerBlandt historikere er der udbredt uenighed om hvordan Nazi Tyskland blev styret Isaer den beromte tyske historiker Hans Mommsen har med sin polykrati ide praeget debatten Hans tese er at Nazi Tyskland naermest ikke blev styret af en ledelse men af mange Deraf det graeske ord polykrati der betyder mange styre eller fler styre Det hul der opstod mellem parti og stat blev til en slagplads mellem forskellige nyoprettede ministerier institutioner og staerke embedsmaend Beslutninger oppefra blev ofte udfort endnu mere radikalt nede i systemet hvor forskellige instanser la i direkte konkurrence med hinanden Denne tese er godtaget af de fleste men der hersker ogsa uenighed mht polykratimodellen Var det en bevidst strategi af Hitler at spille sine underordnede ud mod hinanden for at opna de bedste resultater eller havde han simpelt hen ikke overblik til at styre tingene Hans Mommsen er tilhaenger af den sidste opfattelse Mommsen er kendt for naermest at latterliggore Hitlers evner pa regeringsomradet Oversigt over personer og organisationer RedigerPersoner Adolf Hitler den tyske forer Martin Bormann chef for partikansliet Karl Donitz storadmiral og kortvarigt Hitlers efterfolger Adolf Eichmann departementschef for national sikkerhed Roland Freisler praesident for folkedomstolen hojesteret i Nazi Tyskland Joseph Goebbels propagandaminister Hermann Goring ansvarlig for firearsplanen og Luftwaffe Rudolf Hess Hitlers stedfortraeder Reinhard Heydrich chef for RSHA ansvarlig for Einsatzgruppen Heinrich Himmler SS chef Josef Mengele Laege i Auschwitz Joachim von Ribbentrop udenrigsminister Baldur von Schirach chef for Hitlerjugend Albert Speer rustningsminister 1942 1945 og rigsarkitekt Hjalmar Schacht nationalbankdirektor og ansvarlig for Nazi Tysklands okonomiske fremgang Fritz Hippler chef for propagandaministeriets filmafdeling under Goebbels Leni Riefenstahl filminstruktor Organisationer NSDAP partiet i den tyske et parti stat Wehrmacht sammenslutningen af de 3 militaere grene Heer haeren Kriegsmarine fladen og Luftwaffe luftvabnet Gau partidistrikt og parallel landsdelsadministration SA paramilitaere stormtropper indtil 1934 SS eliteorganisation i partiet Frikorps Danmark et frivilligt dansk korps Gestapo en gren af SS og sikkerhedspolitiet Waffen SS den militaere gren af SS Hitlerjugend partiets ungdomsorganisation oprindelig kun for drenge men i 1932 opslugtes Bund Deutscher Madel partiets ungdomsorganisation for piger Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer I Nazistpartiet og et uddrag af de tilknyttede partiorganisationer II Noter Rediger Frem til 1942 blev en raekke omrader graensende op til det Tyskland der eksisterede for krigsudbrudet d 1 september 1939 annekteret af Det stortyske rige Grossdeutsches Reich eller blev underlagt direkte tysk styre og statsborgerretslige pligter Det betyder at udover de forste erobringer og anneksioner der fulgte i 1939 1940 sa blev omraderne Luxembourg ca 2 586 km Elsass Lothringen ca 14 522 km Oberkrain ca 2 137 km Untersteiermark ca 6 050 km Bezirk Bialystok de ca 31 000 km amp Distrikt Galizien en ca 51 200 km ogsa i perioden 1940 1942 inkorporeret i eller underlagt Det Tyske Rige saledes at riget havde sin storste udstraekning i arene 1942 1944 Benaevnelsen Det tredje rige tysk Das dritte Reich refererer til Det tysk romerske Rige som Det forste rige og Det tyske Kejserrige som det andet rige Det officielle navn pa staten var Deutsches Reich Det tyske rige 1933 1943 og Grossdeutsches Reich Det stortyske rige fra 1943 til 1945 Tyskere refererer i dag ofte til perioden som Zeit des Nationalsozialismus forkortet NS Zeit den nationalsosialistiske tid Forskerne er delte i intentionalister der anser jodernes udryddelse som tilsigtet Endlosung og funktionalister der ser jodernes udryddelse som et udslag af tidens kaotiske forhold se fx Steven R Welch A Survey of Interpretive Paradigms in Holocaust Yale University Ben Cawley How useful are intentionalist theories in explaining mass murder in Nazi Germany og Wilhelm Staglich Historians Wrangle over the Destruction of European Jewry IHR Referencer Rediger Tyske rigsdagsvalg 1933 John Cantrell Neil Smith amp Peter Smith Complete 20th Century History for Cambridge Oxford University Press 2016 chapter 3 page 59 a b Kurt Krause amp Fritz Scheibner Soldaten Atlas Tornisterschrift des Oberkommandos der Wehrmacht Heft 39 Bibliographisches Institut en Leipzig 1941 ss 8 amp 29 Germany Country Study Longerich 2010 s 30 32 Jewish Virtual Library HAAVARA Tallet er omstridt Raul Hilberg nar i Die Vernichtung der europaischen Juden 1961 ny udgave 1997 frem til at 5 1 mio joder dode under 2 verdenskrig Walter Sanning nar i The Dissolution of Eastern European Jewry 1983 frem til tallet 1 5 mio mens Wolfgang Benz m fl i Dimension des Voelkermords Die Zahl der judischen Opfer des Nationalsozialismus 1991 nar til mellem 5 29 og lige over 6 mio Franz W Siedler Die Wehrmacht im Partisanenkrieg 2003 Forced Labor An Overview United States Holocaust Memorial Museum engelsk Peter Frederiksen Det tredje rige s 56Litteratur RedigerThomas Urban Tabet fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20 arhundrede Ellekaer 2012Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nazi Tyskland Den nationalsocialistiska revolutionen Svenska Dagbladets Arsbok Tionde argangen handelserna 1932 s 300 311 Hindenburgs seger Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 97 100 Efter valen i Tyskland Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 168 170 Vaktombytet i Berlin Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 210 213 Kampen om Statsmakten i Tyskland Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 257 259 Hindenburg Papen och Hitler Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 309 313 Papenregeringen och kampen for en riksdagsmajoritet Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 370 373 Hitlers andra chans Svensk Tidskrift Tjugoandra argangen 1932 s 441 443 Den evangeliska kyrkan i Tyskland Svensk Tidskrift Tjugutredje argangen 1936 s 128 131 Hitler gar over Rhen Svensk Tidskrift Tjugutredje argangen 1936 s 280 282 Edvard Gernandt Den nya tyska rattslaran Svensk Tidskrift Tjugutredje argangen 1936 s 423 431 Hitler gor varldshistoria Svensk Tidskrift Tjugufemte argangen 1938 s 214 217 Hitler och Spengler Svensk Tidskrift Tjugufemte argangen 1938 s 601 604 Judepogromerna Svensk Tidskrift Tjugufemte argangen 1938 s 605 609 Koordinater 52 31 00 N 13 24 00 O 52 516666666667 N 13 4 O 52 516666666667 13 4Hentet fra https da wikipedia org w index php title Nazi Tyskland amp oldid 10761759, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.