fbpx
Wikipedia

New York City

"New York" omdirigeres hertil. For andre betydninger af New York, se New York (flertydig).

New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen der aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby. Byens nuværende borgmester er Bill de Blasio.

New York City
The City of New York
New York Citys byvåben New York Citys byflag
Overblik
LandUSA
Borgmester Bill de Blasio
Stat New York
Grundlagt 1624, 1626
Postnr. 10000–10499, 11004–11005, 11100–11499, 11600–11699
Telefonkode 212, 347, 646, 718, 917, 929
Nummerplade­bogstav(er) NY
UN/LOCODE USNYC
Demografi
Indbyggere 8.398.748 (2018)
Byområde 19.490.297(2008)
- Areal 8.683,2 km²
- Befolkningstæthed 2.098,71 pr. km²
- Areal 17.405 km²
- Befolkningstæthed 1.232,12 pr. km²
Andet
Tidszone UTC-05:00 (normaltid)
UTC-04:00 (sommertid)
Eastern Time Zone
Højde m.o.h. 11 m
Hjemmeside
Oversigtskort

The City of New York består af fem bydele, der hver udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med 8.398.748(2018) indbyggere på et område på 789,4 km² har New York City den næststørste befolkningstæthed af storbyerne i Nordamerika efter nabobyen Union City, New Jersey. Byområdet New York City med forstæder i delstaterne New York, New Jersey og Connecticut har indbyggere, og er dermed blandt verdens 10 største metroområder. I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen, mens 36 procent af befolkningen var født i udlandet.

Byen har mange områder og seværdigheder, der er kendt over hele verden. Frihedsgudinden hilste millioner af immigranter velkommen, da de kom til Nordamerika i det sene 19. århundrede og tidlige 20. århundrede. Wall Street i Lower Manhattan har siden 2. verdenskrig været et dominerende finansielt centrum og er hjemsted for New York Stock Exchange (New Yorks børs). Byen er kendt for sin skyline af skyskrabere, blandt andet Empire State Building og de tidligere tvillingetårne World Trade Center.

Byen er stedet, hvor mange amerikanske kulturelle retninger er opstået, blandt andet Harlem Renaissance i litteratur og visuel kunst, abstrakt ekspressionisme i malerkunst og hiphop-kulturen indenfor musik.

Indholdsfortegnelse

Nedre Manhattan i 1660, da det var en del af New Amsterdam. Nord er til højre.

Området var beboet af lenape-indianere, da det i 1524 blev opdaget af Giovanni da Verrazzano, en italiensk opdagelsesrejsende, der var ansat af den franske krone. Han gav det navnet "Nouvelle Angoulême" (Ny Angoulême). Europæerne tog landet i brug med oprettelsen af en hollandsk pelsstation, der senere blev kendt som New Amsterdam, på den sydlige spids af Manhattan i 1614. Den hollandske kolonichef Peter Minuit købte øen Manhattan af canarsie-indianerne i 1626 (ifølge en skrøne, der nu er bevist at være falsk, blev Manhattan købt for glasperler til en værdi af 24 $). I 1664 erobrede briterne byen og omdøbte den til "New York" efter den engelske hertug af York og Albany. Ifølge fredsslutningen efter den anden britisk-hollandske krig fik hollænderne kontrollen med den indonesiske ø Run (der dengang var meget mere værdifuld), mens briterne beholdt kontrollen med New Amsterdam (New York) i Nordamerika. I år 1700 var antallet af den oprindelige Lenape-befolkning faldet til 200.

New Yorks betydning som handelssted øgedes under det britiske styre. I 1754 blev Columbia University oprettet på befaling af kong George II som King's College i Lower Manhattan. Byen blev skueplads for en række store slag, kendt som New York-kampagnen under USA's uafhængighedskrig. Den kontinentale kongres mødtes i New York, og i 1789 blev den første præsident, George Washington, indsat i Federal Hall på Wall Street. New York var hovedstad i USA indtil 1790.

I det 19. århundrede forandredes byen dels gennem immigration og dels ved byudvikling ifølge en visionær udviklingsplan kaldet Commissioners' Plan of 1811, der udvidede byens vejnetværk til at dække hele Manhattan, og åbningen af Eriekanalen, som forbandt den atlantiske havn med de store fødevaremarkeder i USA. I 1835 havde New York overhalet Philadelphia som den største by i USA. Det lokale politiske liv blev kontrolleret af Tammany Hall, en "politisk maskine" støttet af irske immigranter. Medlemmer af det gamle handelsaristokrati med blik for offentlighedens behov pressede på for at få etableret Central Park, der påbegyndtes i 1857 som den første park skabt som led i landskabsplanlægning i en amerikansk by. Der fandtes en betydelig befolkning af frie sorte amerikanere på Manhattan og i Brooklyn, idet der havde været holdt slaver i New York frem til 1827, men i løbet af 1830'erne blev New York nordstaternes centrum for bevægelsen for slaveriets ophævelse.

Midtown Manhattan, New York City, set fra Rockefeller Center, 1932.

Vrede over den militære værnepligt under den amerikanske borgerkrig (1861-1865) førte til de såkaldte draft riots (værnepligtsoprør) i 1863, en af de værste episoder med civile optøjer i amerikansk historie. I 1898 skabtes det New York, som vi kender i dag, ved inddragelsen af Brooklyn, der indtil da havde været en uafhængig by, Manhattan og byområder fra andre amter. Åbningen af New York City Subway (undergrundsbanen) i 1904 hjalp med til at binde den nye by sammen. Gennem første halvdel af det 20. århundrede blev byen et verdenscentrum for industri, kommunikation og handel. Det skete dog ikke uden omkostninger: I 1904 brød dampskibet General Slocum i brand på East River, hvilket kostede 1.021 af de ombordværende livet, og i 1911 udbrød Triangle Shirtwaist Factory-branden, der var den værste industrikatastrofe i byen nogensinde, idet den kostede 146 liv. Katastrofen førte til forbedringer af sikkerhedsstandarderne på fabrikkerne i byen og øgede medlemstilvæksten i den kvindelige beklædningsfagforening International Ladies' Garment Workers' Union.

I 1920'erne blev New York et hovedmål for amerikanske afrikanere under den store flugt fra Sydstaterne, men havde allerede i 1916 den største koncentration af afrikanske amerikanere i Nordamerika. Harlem Renaissance-bevægelsen stod i fuldt flor under forbudstiden i USA, der faldt sammen med et økonomisk boom, som betød opførelsen af mange nye skyskrabere. New York blev verdens mest befolkede by i 1948, hvor den overhalede London, der ellers havde været i front i et århundrede. De svære år under depressionen førte til valget af reformatoren Fiorello LaGuardia som borgmester, hvilket betød afslutningen for Tammany Hall efter firs års politisk dominans.

Panoramabillede af New York City, der viser mange af dens større seværdigheder, herunder Frihedsgudinden, Ellis Island, Empire State Building og World Trade Center, juli 2001.

De tilbagevendte veteraner fra 2. verdenskrig og andre immigranter fra Europa skabte et opsving i økonomien, og et byggeboom opstod, især i det østlige Queens med opførelsen af enorme boligområder. New York kom uskadt ud af krigen og blev efterfølgende verdens økonomiske centrum med Wall Street, det politiske centrum med opførelsen af FN's hovedkvarter i 1952, og det kunstneriske centrum med skabelsen af abstrakt ekspressionisme. I 1960'erne led byen under økonomiske problemer, stigende kriminalitet og raceoptøjer, som nåede et højdepunkt i 1970'erne.

I 1980 betød et opsving i byens finansielle sektor en forbedring af økonomien, og i 1990'erne var racespændingerne aftaget, kriminaliteten dalet dramatisk og bølger af nye immigranter ankom fra Asien og Latinamerika. Vigtige nye sektorer i økonomien, som Silicon Alley, opstod, og byens befolkningstal nåede et nyt højdepunkt ved folketællingen i år 2000.

Byen var et af målene under terrorangrebet den 11. september 2001, hvor næsten 3.000 mennesker omkom under angrebet på World Trade Center, der fik de to tvilling-skyskrabere til at styrte sammen. One World Trade Center, der åbnede i oktober 2014 er opført på grunden, hvor tvillingetårnene tidligere stod.

Satellitbillede, der viser det meste af de fem bydele, dele af det østlige New Jersey så vel som hovedvandvejene omkring New Yorks havn.

New York ligger i det nordøstlige USA, i det sydøstlige område af staten New York, omtrent halvvejs mellem Washington D.C. og Boston. Beliggenheden ved mundingen af Hudsonfloden, der løber gennem en beskyttet naturhavn og derefter ud i Atlanterhavet, har givet byen gode muligheder for at blive en vigtig handelsby. Store dele af New York er bygget på de tre øer Manhattan, Staten Island og Long Island. Her er der knapt med ledige byggegrunde og befolkningstætheden er derfor høj.

Hudsonfloden løber gennem Hudson Valley for at munde ud i New York-bugten. Mellem New York og Troy er floden et æstuarium. Hudsonfloden adskiller New York fra New Jersey. East River, der faktisk er et tidevandsstræde, løber fra Long Island Sound og adskiller Bronx og Manhattan fra Long Island. Harlem River, der også er et tidevandsstræde mellem East- og Hudsonfloderne, adskiller Manhattan fra Bronx.

Byens landområder er blevet ændret betydeligt af menneskelig indgriben med intensiv inddæmning og landindvinding ved kysterne siden den hollandske kolonitid. Inddæmningen ses tydeligst i Lower Manhattan, hvor inddæmningen til blandt andet Battery Park City fandt sted i 1970'erne og 1980'erne. Nogle af de naturlige højdeforskelle er blevet udjævnet, så landområdet fremstår fladt, særligt på Manhattan.

Byens areal er på 831,386 km². Byens højeste punkt er Todt Hill på Staten Island, der er 124,9 meter over havets overflade. Den er samtidig det højeste punkt på østkysten syd for Maine. Højdedragets højeste punkt er dækket af en skov, som er en del af Staten Island Greenbelt.

Klima

Selv om byen ligger på samme breddegrad som meget varmere europæiske byer som Napoli og Madrid, har New York et fugtigt kontinentalklima (Köppenklassifikation Dfa), som følge af den fremherskende vindretning, der bringer kold luft fra det indre nordamerikanske kontinent. New York har kolde vintre, men byens placering ved kysten holder temperaturen lidt højere end længere inde i landet, og dermed får byen et forholdsvis moderat snefald på omkring 60-80 cm årligt. New York har en frostfri periode på gennemsnitligt 199 dage hvert år. Forår og efterår i New York kan være omskiftelige og variere fra kolde og snerige til varme og fugtige. Sommeren i New York er varm og fugtig med i gennemsnit 18 til 25 sommerdage om året, hvor temperaturen er 32 °C eller højere. Skønt byen ikke normalt forbindes med orkaner, er den af og til påvirket af dem. En orkan i 1821 gav oversvømmelse af det sydlige Manhattan, og orkanen i New England 1938 strejfede New York og dræbte mere end 700, de fleste i New England. Byens langvarige klimamønster påvirkes af den atlantiske flerdekadale oscillering, en 70-årig opvarmings- og nedkølingsperiode i Atlanterhavet, som påvirker antallet og styrken af orkaner og storme i regionen. Mange videnskabsfolk mener dog, at den globale opvarmning vil ændre dette mønster.

Måned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec År
Højeste temperatur °C 3 4 10 15 22 27 30 29 24 18 12 6
17
Laveste temperatur °C -4 -3 2 7 12 17 20 19 16 10 5 -1
8
Regnmængde i mm 86 84 99 102 112 95 112 104 99 91 127 99
1,124
Kilde:

Miljø

Det miljømæssige fokus drejer sig især om styring af aktiviteterne hos byens ekstraordinært store og tætte befolkning. Brugen af offentlige transportmidler er den højeste i landet, og benzinforbruget i byen er på samme niveau som det gennemsnitligt var for hele landet i 1920'erne. New Yorks befolkningstæthed og begrænsede afhængighed af biler gør byen til en af de mest energieffektive i USA.

Byens udledning af drivhusgasser er relativt lav målt pr. indbygger: 7,1 tons pr. person, hvilket er lavere end for San Francisco, der udleder 11,2 tons pr. indbygger, og det nationale gennemsnit, der ligger på 24,5 tons pr. indbygger. Indbyggerne står tilsammen kun for én procent af landets samlede udledning, selv om de repræsenterer 2,7 procent af den samlede befolkning. Den gennemsnitlige newyorker bruger mindre end halvdelen af den elektricitet, en indbygger i San Francisco bruger, og næsten kun en fjerdedel af forbruget hos gennemsnitsindbyggeren i Dallas.

Store mængder koncentreret forurening i New York fører til en høj forekomst af astma og andre luftvejsssygdomme blandt indbyggerne. I de senere år er der fokuseret på at nedbringe byens miljømæssige belastning, og bystyret er pålagt at købe de mest energieffektive produkter til brug i offentlige kontorer og almennyttige boliger. New York har landets største bestand af busser, der er dieselhybridbiler eller drevet af komprimeret naturgas, og nogle af de første hybridtaxaer er i drift. Byen er også førende med opførelse af "grønne bygninger", hvor blandt andet Hearst Tower er et eksempel.

New York forsynes med drikkevand fra Catskill Mountains' beskyttede afvandingsareal. Som et resultat af afvandingsarealets integritet og uforstyrrede filtreringproces, er New York en af kun fem storbyer i USA med drikkevand, der er rent nok til ikke at skulle filtreres(renses) af vandbehandlingsanlæg.

Panoramaer af skylines

360° panorama over Manhattan, set fra Empire State Building.
New Yorks skyline, set fra Liberty Island, med Midtown, Nedre Manhattan og Brooklyn.
New York City, set fra Hoboken i New Jersey.
Udsigt over Midtown Manhattan, set nord for Empire State Building

Arkitektur

Bedford-Stuyvesant i Brooklyn er et af mange kvarterer, hvor brunstensrækkehuse er fremtrædende.

Den bygningsform, der er tættest forbundet med New York er skyskraberen, en nyskabende bygningsform, som først opstod i Chicago og som ændrede måden at bygge byer på, fra den lave bebyggelse i europæisk tradition til enorme lodrette forretningskomplekser. New York er omgivet af vand, og den høje befolkningstæthed og de høje grundpriser i forretningsdistrikterne har medført, at byen er blevet stedet med den største samling af fritstående forretnings- og beboelsestårne i verden.

New Yorks har arkitektonisk bemærkelsesværdige bygninger inden for mange forskellige stilarter. Det gælder blandt andet Woolworth Building (1913), en nygotisk skyskraber med forstørrede gotiske detaljer, som kan ses fra gadeniveau flere hundrede meter nede. I zonebekendtgørelsen af 1916 stilledes krav om tilbagetrækning af facader og begrænsning af byggerier til en vis størrelse i forhold til grundstørrelsen for at få sollys ned til gaderne. Art deco-designet på Chrysler Building (1930), med dens koniske top og stålspir afspejlede de nye regler. Bygningen opfattes af mange historikere og arkitekter som den flotteste i New York med dens helt specielle ornamentering, der blandt andet inkluderer gengivelserne af 1928-Chryslerørnen på hjørnerne i 61. etage, og de V-formede lysindsatser der leder op til stålspiret øverst.. Et indflydelsesrigt eksempel på den internationale stil i USA er Seagram Building (1957), kendetegnet ved anvendelse af synlige bronzefarvede I-formede stålprofiler på facaden for at fremhæve bygningens form. Condé Nast Building (2000) er et vigtigt eksempel på grønt design af amerikanske skyskrabere.

New Yorks store beboelsesområder er ofte kendetegnet ved de mange elegante brunstensrækkehuse, byresidenser og lejligheder, der blev bygget i perioden fra 1870 til 1930. Sten og mursten blev byens foretrukne byggematerialer, da træhusene blev fundet for brandfarlige efter storbranden i New York i 1835. Modsat Paris, der gennem århundreder blev bygget af sin egen undergrunds kalksten, har New York altid fået sine byggematerialer fra et vidtstrakt netværk af stenbrud, og derfor har bygningerne ofte forskelligartede mønstre og farver. Et bemærkelsesværdigt træk ved mange af byens bygninger er, at de har deres eget vandtårn af træ monteret på taget. I 1800-tallet var det nødvendigt at montere disse på bygninger over seks etagers højde for at undgå et umådeholdent stort vandtryk i lavere højder, der ville kunne sprænge byens vandledninger. Havelejligheder blev populære i 1920'erne i udkantsområderne, blandt andet i Jackson Heights i Queens, der blev mere tilgængelig med udvidelsen af undergrundsbanens net.

Bydele

New York består af fem boroughs (bydele), som er en usædvanlig form for administrativ inddeling, til administration af de fem amter, byen er opdelt i. I bydelene er der hundredvis af forskellige kvarterer, mange med en helt unik historie og karakter. Hvis bydelene var selvstændige byer, ville fire af de fem (Brooklyn, Queens, Manhattan og Bronx) være blandt de ti mest befolkede byer i USA.

De fem bydele: 1: Manhattan, 2: Brooklyn, 3: Queens, 4: Bronx, 5: Staten Island
  • Bronx (bef. 1.364.566) er New Yorks nordligste bydel. I den ligger Yankee Stadium, hjemmebane for New York Yankees og med det største andelslejlighedskompeks i USA, Co-op City. Bortset fra en lille del af Manhattan kendt som Marble Hill, er Bronx den eneste del af byen, der ligger på USA's fastland. Den er hjemsted for Bronx Zoo, den største zoologiske have placeret i bymæssig bebyggelse i USA, som dækker et areal på 107,2 hektar, og har over 6.000 dyr. Bronx er stedet, hvor rap og hiphop-kulturen opstod.
  • Brooklyn (bef. 2.511.408) er byens mest befolkede bydel og var en selvstændig by indtil 1898. Brooklyn er kendt for sine kulturelle, sociale og etniske forskelligheder, en uafhængig kunstscene, karakteristiske kvarterer og en unik arkitekturarv. Bydelen har også en lang kystlinje og Coney Island, oprettet i 1870'erne som et af de tidligste forlystelsesområder i landet.
  • Queens (bef. 2.256.576) er geografisk den største bydel, og det etnisk mest forskelligeartede amt i USA. Historisk blev en samling små byer og landsbyer grundlagt her af hollænderne, mens bydelen i dag hovedsagelig fungerer som beboelsesområde for middelklassen. Det er det eneste større amt i USA, hvor middelindkomsten for den sorte befolkning, omkring 52.000 dollar om året, har overhalet de hvides. I Queens ligger Shea Stadium, hjemmebane for New York Mets, og tennisturneringen US Open finder hvert år sted i Queens. I bydelen ligger også byens to store lufthavne, LaGuardia Airport og John F. Kennedy International Airport.
Metropolitan Museum of Art er et af de største museer i verden.
Kulturen synes at være i luften, som en del af vejret
— Forfatteren Tom Wolfe om New York.

Talrige større amerikanske kulturbevægelser er opstået i byen, såsom Harlem Renaissance, der etablerede den afrikansk-amerikanske litteraturkanon i USA. Byen var centrum for jazzen i 1940'erne, abstrakt ekspressionisme i 1950'erne, og fødselsstedet for hiphop-kulturen i 1970'erne. Byens punk rock-scene var indflydelsesrig i 1970'erne og 1980'erne, og byen har længe haft en blomstrende scene for jødisk-amerikansk litteratur. Prominente indie rock-bands fra New York er blandt andre The Strokes, Interpol, The Bravery, Scissor Sisters og They Might Be Giants. Byen er også vigtig i den amerikanske filmindustri. Manhatta (1920), landets første avantgarde-film, blev optaget i byen. I dag er byen det næststørste center for filmindustrien i USA, selv om den er meget mindre end Hollywood.

Byen har mere end 2.000 kunst- og kulturorganisationer, og mere end 500 kunstgallerier af alle størrelser. Byens administration støtter kunstnere med et årligt budget, der er større end National Endowment for the Arts' budget. Rige industrialister byggede i det 19. århundrede et netværk af større kulturelle institutioner, såsom den berømte Carnegie Hall og Metropolitan Museum of Art, der skulle blive internationalt anerkendte. Med det elektriske lys' komme blev mange teatre opført i byen, og i 1880'erne begyndte teatrene på Broadway og på 42nd Street at vise en ny form for teater, der skulle blive kendt som Broadway musical.

Under stærk påvirkning fra byens indvandrere begyndte teaterproducenter som Edward Harrigan, George M. Cohan og andre at bruge sange som fortællingsmiddel i opførelser, der ofte afspejlede temaer som håb og ambitioner. I dag er disse produktioner fast indhold på New Yorks teaterscene. Byens 39 største teatre (med flere end 500 sæder) er kollektivt kendt som "Broadway", efter den hovedfærdselsåre, af samme navn, der krydser Times Square-teaterdistriktet.

Lincoln Center for the Performing Arts, der indeholder Jazz at Lincoln Center, The Metropolitan Opera, New York City Opera, New York Philharmonic, New York City Ballet, Vivian Beaumont Theatre, The Julliard School og Alice Tully Hall, er det største kulturhus i USA. Summerstage præsenterer opførelser af gratis forestillinger og musik i Central Park, samt 1.200 gratis koncerter, danse- og teaterstykker i alle fem bydele i sommermånederne.

Turisme

Central Park på Manhattan er den mest besøgte bypark i USA.

Omkring 40 millioner udenlandske og amerikanske turister besøger New York hvert år. Blandt større seværdigheder kan nævnes Empire State Building, Ellis Island, Broadway-opsætninger, museer som Metropolitan Museum of Art, og andre turistattraktioner som Central Park, Washington Square Park, Rockefeller Center, Times Square, Bronx Zoo, New York Botanical Garden, luksusshopping på 5th Avenue og Madison Avenue, og begivenheder som New York Halloween Parade i Greenwich Village og Tribeca Film Festival og gratis optrædener i Central Park ved Summerstage. Frihedsgudinden er en større turistattraktion og en af de mest karakteristiske ikoner for USA. Mange af byens etniske enklaver som Jackson Heights, Flushing og Brighton Beach, er større indkøbssteder for første- og andengenerationsindvandrere.

New York har over 113 km² park og 22 km offentlige strande. Manhattans Central Park, designet af Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux, er den mest besøgte park i USA. Prospect Park i Brooklyn, også designet af Olmsted og Vaux, har en 36 hektar stor græsplæne. Flushing Meadows–Corona Park i Queens, byens tredjestørste, lagde grund til Verdensudstillingen i 1939 og 1964.

New Yorks afvekslende madkultur er blevet påvirket af byens immigranter gennem tiden. Jødiske og italienske immigranter gjorde byen berømt for sine bagels, cheesecake og New York-pizzaen. Omkring 4.000 mobile madvogne er registreret i byen, og mange af dem er immigrantejede. De har gjort mellemøstlige spiser som falafel og kebab til faste indslag i byens gaderestauranter. Byen er også hjemsted for mange af de fineste haute cuisine-restauranter i USA.

Medier

New Yorks brug af kollektiv transport giver byen en stor avislæsermasse.

New York er et globalt centrum for fjernsyn, marketing, musik, aviser og bogudgivelser og er også det største mediemarked i USA. Nogle af byens mediekonglomerater er Time Warner, News Corporation, Hearst Corporation og Viacom. Syv af verdens otte største globale reklamebureauer har hovedkvarter i New York. Tre af musikkens "Big Four"-pladeselskaber ligger også i byen. En tredjedel af alle de amerikanske uafhængige film, der bliver produceret, produceres i New York. Mere end 200 aviser og 350 forbrugermagasiner har et kontor i byen. og 25.000 mennesker er ansat i bogforlagsbranchen.

To af de tre landsdækkede dagblade i USA er New York-aviser, The Wall Street Journal og The New York Times. Blandt de større tabloidaviser i byen kan nævnes The New York Daily News og The New York Post, grundlagt i 1801 af Alexander Hamilton. Byen har også en større etnisk presse med 270 aviser og magasiner udgivet på mere end 40 sprog. El Diario la Prensa er New Yorks største spansksprogede daglige avis, og den ældste i landet. The New York Amsterdam News, udgivet i Harlem, er en prominent afrikansk-amerikansk avis. Village Voice er den største alternative avis.

Tv-industrien udviklede sig i New York og er en betydningsfuld arbejdsgiver i byens økonomi. De fire store amerikanske tv-stationer, ABC, CBS, FOX og NBC, har alle hovedkvarter i New York. Mange kabelkanaler ligger også i byen, blandt andet MTV, Fox News, HBO og Comedy Central. I 2005 blev der optaget mere end 100 tv-shows i New York.

Byen er også et større centrum for ikke-kommercielle medier. Den ældste offentlige tv-station i USA er Manhattan Neighborhood Network, grundlagt i 1971. WNET er byens største offentlige tv-station og er hovedleverandør af programmer til PBS. WNYC, en offentlig radiostation ejet af byen indtil 1997, har det største antal radiolyttere i USA. Byen New York styrer en offentlig broadcast-service, NYCTV, der har produceret flere originale Emmy-vindende shows, som handler om musik og kultur i byens kvarterer, såvel som om byens administration.

Dialekt

New York-området har et karakteristisk sprog, kaldet New York-dialekten, alternativt kendt som brooklynese eller newyorkese. Dialekten opfattes ofte som en af de mest genkendelige i amerikansk-engelsk. Den klassiske version af denne dialekt er koncentreret i middel- og arbejderklassen af europæisk afstamning, og indflydelsen fra ikke-europæiske immigranter i de senere årtier har ledt til ændringer i denne karakteristiske dialekt.

Et af de mere opsigtsvækkende træk ved denne dialekt er dens "r-mangel". Den traditionelle New York-dialekt er ikke-rhotisk, så lyden[ɹ] er stum sidst i en stavelse eller umiddelbart foran en konsonant; derfor udtales byens navn som "New Yawk". Der er ingen[ɹ] i ord som "park".

I de fleste gammeldags og ekstreme udgaver af New York-dialekten bliver vokallyden fra ord som "girl" og ord som "oil" en diftong[ɜɪ]. Dette misforstås ofte af personer, der taler andre dialekter, som en ombytning af "er"- og "oy"-lydene, så "girl" bliver udtalt "goil", og "oil" udtales som "erl"; hvilket fører til karrikerede New York-udtaler som "Joizey" (Jersey), "Toidy-Toid Street' (33rd St.) og "terlet" (toilet). Figuren Archie Bunker fra 1970'er-serien All in the Family var et godt eksempel på en talende person, der havde denne egenskab. Dette særlige sprogmønster er ikke særligt fremherskende længere.

Sport

Det berømte Yankee Stadium.
New York City Marathon er det største marathonløb i verden.

New York har hold i de fire store nordamerikanske professionelle sportsligaer, der hver især også har deres hovedkvarterer i byen.

Baseball er byens største fansport. Der har været fjorten World Series-opgør mellem New York-hold, i serier kaldet Subway Series. Byens to nuværende Major League Baseball-hold er de rivaliserende New York Yankees og New York Mets. Rivaliseringen er efter sigende lige så voldsom, som den er mellem Yankees og Boston Red Sox. Der er også to Minor League Baseball-hold i byen, Staten Island Yankees og Brooklyn Cyclones.

Byen er repræsenteret i amerikansk fodbold-ligaen med New York Jets og New York Giants (officielt "the New York Football Giants"), selv om begge hold spiller deres hjemmekampe i Meadowlands Stadium i nærliggende New Jersey.

New York Rangers repræsenterer byen i USA's ishockeyliga, med Madison Square Garden i Manhattan som hjemmebane.

Byens hold i USA's basketball-liga for mænd er New York Knicks, mens byens hold i basketball-ligaen for kvinder er New York Liberty. Det første basketballmesterskab på college-niveau, National Invitation Tournament, blev afholdt i New York i 1938 og finder stadig sted i byen. Rucher Park i Harlem er et afholdt spillested hvor mange professionelle spillere spiller i sommerligaen.

Som global by støtter New York mange sportsgrene ud over de nævnte. Blandt dem findes US Open (golf), New York City Marathon og Millrose Games, et årligt atletikstævne, hvis mest prominente begivenhed er Wanamaker Mile. New York er også hjemsted for flere berømte golfklubber, blandt andet Winged Foot, der afholdt U.S. Open i 2006. Boksning er også en prominent del af byens sportsscene, med begivenheder som Amateur Boxing Golden Gloves, der bliver afholdt hvert år i Madison Square Garden. New York City Marathon er verdens største, og løbene i 2004-2006 har de tre øverste pladser i top tre over marathonløb med flest gennemførende løbere, med 37.866 gennemførende i 2006.

Mange sportsgrene forbindes med New Yorks immigrantmiljøer. Stickball, en gadeudgave af baseball, blev gjort populær af arbejderklasseunge fra puertoricanske, italienske, tyske og irske kvarterer i 1930'erne. I de senere år er der opstået flere amatør-cricketligaer med immigranter fra Sydasien og Caribien.

New York er et globalt centrum for internationalt forretningsliv og handel, og er en af de tre "kommandocentraler" for verdensøkonomien (sammen med London og Tokyo). Byen er et større centrum for finans, forsikring, ejendomshandel, medier og kunst i USA. New Yorks metroområde havde et estimeret GMP på 952,6 milliarder dollar i 2005, den største regionale økonomi i USA. Byens økonomi står for størstedelen af den økonomiske aktivitet i staterne New York og New Jersey. Mange større firmaer har hovedkvarter i New York, blandt andet 44 Fortune 500-firmaer. New York er også unik blandt de amerikanske byer ved sit store antal udenlandske firmaer. Et ud af ti private jobs i byen er hos et udenlandsk firma.

New York er hjemsted for nogle af nationens – og verdens – mest værdifulde ejendomme. Park Avenue 450 blev solgt den 2. juli 2007 for 510 millioner dollars, omkring 17.104 dollars pr. kvadratmeter og slog dermed den knap en måned gamle rekord for en amerikansk kontorbygning, da Madison Avenue 660 blev solgt i juni 2007 for 15.887 dollars pr. kvadratmeter.

New Yorks børs, New York Stock Exchange, der ligger på Wall Street, og NASDAQ er verdens største og næststørste børser, når der måles på gennemsnitlig daglig handelsvolumen og samlet markedskapitalisering. Den finansielle sektor i byen står for mere end 35 procent af byens indkomst. Ejendomshandel er en stor kraft i byens økonomi, eftersom den totale værdi af alle New Yorks ejendomme i 2006 lå på 802,4 milliarder dollar. Time Warner Center er ejendommen med den højest angivne markedsværdi med 11,1 milliarder dollars i 2006.

Byens tv- og filmindustri er den næststørste i landet efter Hollywood. De kreative industrier som "nye medier", marketing, mode, design og arkitektur står for en stadigt voksende andel af beskæftigelsen i New York, der har en stærk konkurrencemæssig fordel i disse industrier. Højteknologiske industrier som biokemi, softwareudvikling, spildesign og internetservices vokser også gennem New Yorks placering som endestation for flere transatlantiske telefonkabler. Andre vigtige sektorer inkluderer medicinalforskning, teknologi, non-profit organisationer og universiteter.

Produktion står for en stor, men aftagende del af beskæftigelsen. Tøj, kemikalier, metalprodukter, præfabrikerede fødevarer og møbler er nogle af de vigtigste produkter. Fødevareindustrien er den mest stabile større produktionssektor i byen. Fødevareproduktion er en industri med en værdi på 5 milliarder dollar, der beskæftiger mere en 19.000 ansatte, hvoraf mange er indvandrere, der taler meget lidt engelsk. Chokolade er New York førende eksportspecialitet, med en eksportværdi på mere end 234 millioner dollar.

New York sammenlignet
Folketælling 2000 Byen NY Staten NY U.S.A.
Total befolkning 8.213.839 18.976.457 281.421.906
Befolkning, procents ændring, 1990 til 2000 +9,4% +5,5% +13,1%
Befolkningstæthed 10.194/km² 155/km² 31/km²
Gennemsnitslig husstandsindkomst (1999) $38.293 $43.393 $41.994
Bacheloruddannelse eller højere 27% 27% 29%
Udenlandsk født 36% 20% 11%
Hvid (ikke-spansk) 37% 62% 67%
Sort 28% 16% 12%
Spansk (alle racer) 27% 15% 11%
Asiatisk 10% 6% 4%

New York er den mest befolkede by i USA, med en anslået befolkning i 2005 på 8.213.839 (fra 7,3 millioner i 1990). Dette svarer til omkring 40 procent af staten New Yorks befolkning og en tilsvarende procentdel af den regionale metroregions befolkning. Over det seneste årti har byens befolkningstal været støt stigende, og demografikere anslår, at befolkningstallet vil ligge mellem 9,2 og 9,5 millioner i 2030.

New Yorks to nøgledemografiske egenskaber er dens befolkningstæthed og kulturelle forskelligartethed. Byens befolkningstæthed på 10.194 pr. kvadratkilometer gør den til en af de tættest befolkede amerikanske byer med en befolkning på over 100.000. Manhattans befolkningstæthed er 25.846 indbyggere pr. kvadratkilometer, det højeste i noget amt i USA.

New York er exceptionelt mangfoldig. Gennem sin historie har byen været et større indrejsested for immigranter til USA; begrebet "melting pot" (smeltedigel) blev først brugt til at beskrive de tæt befolkede immigrantkvarterer på Lower East Side. 36 procent af byens befolkning er født i udenlandet. Blandt amerikanske byer er denne andel kun højere i Los Angeles og Miami, men immigrantfællesskaberne i disse byer er domineret af få nationaliteter, mens der i New York ikke er en enkelt dominerende region eller land. De ti mest repræsenterede lande i den nutidige indvandring er Den Dominikanske Republik, Kina, Jamaica, Guyana, Pakistan, Ecuador, Haiti, Trinidad og Tobago, Colombia og Rusland. Der tales omkring 170 sprog i byen.


Historisk befolkningstal
Tælling Bef.tal
179033.131
1850696.490
19003.437.202
19205.620.048
19507.891.957
19607.781.984-1.4%
19707.894.8621.5%
19807.071.639-10.4%
19907.322.5643.5%
20008.008.2889.4%
Anslået 20058.143.1971.7%
Population 1790 - 1990

New Yorks metropolregion er hjemsted for det største jødiske fællesskab uden for Israel; Tel Aviv har et mindre befolkningtal (ikke-metropol/inden for kommunens grænser) end den jødiske befolkning i New York, hvilket gør New York til det største jødiske fællesskab i verden. Omkring 12 procent af newyorkerne er jødiske. Byen er også hjemsted for næsten en fjerdedel af nationens indisk-amerikanske befolkning, og for det største afrikansk-amerikanske fællesskab i nogen by i landet.

Byens fem største etniske grupper var i 2005: puertoricanere, italienere, caribiere, dominikanere og kinesere. Den puertoricanske befolkningsgruppe i New York er den største uden for Puerto Rico. Italienske amerikanere emigrerede til byen i stort tal i det tidlige 20. århundrede. De irske amerikanere i New York, den sjettestørste gruppe, har også en nævneværdig repræsentation; en af halvtreds newyorkere af europæisk afstamning bærer en karakteristisk genetisk signatur på deres Y-kromosomer nedarvet fra Niall Noigíallach, en irsk højkonge i det femte århundrede f.Kr.

New York har store indkomstforskelle. I 2005 var den gennemsnitlige indkomst for husstande i folketællingens velhavergruppe 188.697 dollars, mens det for den fattigste gruppe var 9.230 dollars. Forskellen er udvidet af lønstigninger i de høje indkomstklasser, mens lønningerne er stagneret i de mellemste og lavere klasser. I 2006 var den gennemsnitlige ugeløn på Manhattan 1.453 dollars, den højeste og hurtigst voksende blandt de største amter i USA. Bydelen oplever også et babyboom, der er unikt blandt amerikanske byer. Siden 2000 er antallet af børn under fem år i bydelen steget med mere end 32 procent.

Husejerskab i New York er på omkring 33 procent, meget lavere end det nationale gennemsnit på 69 procent. Der er normalt omkring 3 og 4,5 procent ledige lejligheder i byen, afgjort under den 5 procent-grænse, der er defineret som kritisk husmangel, der plejede at retfærdiggøre huslejekontrol og lejestabilisering. Omkring 33 procent af lejlighederne har et loft over huslejen. At finde lejligheder, særligt billige, i New York kan være en udfordring.

Manhattan Municipal Building, hjemsted for mange regeringskontorer, er en af de største administrationskontorbygninger i verden.

Siden sin konsolidering i 1898 har byen været en metropolkommune, ledet af en borgmester med store magtbeføjelser over for byrådsstyret. Administrationen af New York er mere centraliseret end i mange andre byer i USA. I New York er den centrale administration ansvarlig for uddannelse, fængsler, biblioteker, offentlig sikkerhed, rekreative faciliteter, sanitet, vandforsyning og bistandshjælp. Borgmesteren i New York og byrådsmedlemmerne vælges for fireårige perioder. New Yorks byråd har en enkeltkammerstruktur bestående af 51 rådsmedlemmer, hvis distrikter er defineret af geografiske befolkningsgrænser. Borgmesteren og byrådsmedlemmerne kan maksimalt vælges for to fireårige valgperioder.

Borgmesteren er Michael Bloomberg, forhenværende demokrat men nu uafhængigt valgt som republikaner i 2001 og genvalgt i 2005 med 59 procent af stemmerne. Han er kendt for at have overtaget kontrollen med byens uddannelsessystem fra staten, gennemført zoneændringer og befordret økonomisk udvikling, sund finansiel styring og aggressiv offentlig sundhedspolitik. For sin anden valgperiode har Bloomberg gjort skolereform, fattigdomsbekæmpelse og streng våbenkontrol til de centrale politikker. Sammen med Bostons borgmester Thomas Menino grundlagde han i 2006 Mayors Against Illegal Guns Coalition, en organisation med det erklærede mål at "gøre offentligheden mere sikker ved at få illegale våben væk fra gaderne." Medlemmer af det Demokratiske Parti er valgt til flertallet af byens offentlige embeder. 66 procent af de registrerede vælgere i byen er demokrater, og i New Yorks valgdistrikt har en republikaner ikke opnået flertal ved delstats- eller præsidentvalg siden 1924.

New York er den vigtigste kilde til politisk pengeindsamling i USA, eftersom fire af postnumrene på Manhattan er blandt de fem, der har givet flest politiske pengebidrag på landsplan. I postdistriktet 10021, Upper East Side, blev der indsamlet flest penge til præsidentkampagnen i 2004 for både George W. Bush og John Kerry. Byen har en stærk ubalance i betalinger til og fra de nationale administrationer og statsadministationen. New York modtager 83 cent i ydelser for hver dollar byen sender til den føderale administration i skatter (årligt afleverer byen 11,4 milliarder dollar mere end den får retur). Byen afleverer også 11 milliarder dollar mere til staten New York årligt, end den får retur.

Nær rådhuset findes retsbygningerne for United States District Court for the Southern District of New York (USA's distriktsdomstol for New Yorks sydlige retsdistrikt) og United States Court of Appeals for the Second Circuit (USA's appelret for andet retsdistrikt) samt Jacob K. Javits Federal Building. Brooklyn er hjemsted for United States District Court for the Eastern District of New York (USA's distriktsdomstol for New Yorks østlige retsdistrikt), og hver bydel har en afdeling af New York Supreme Court (delstaten New Yorks højesteret) og andre delstatsdomstole. I sin egenskab af vært for FN har byen verdens største konsulære korps omfattende 122 konsulater, generalkonsulater og honorære konsulater.

Kriminalitet

NYPD-køretøj holdende på Times Square.

New York er blandt de sikreste byer i USA: ud af 216 byer i USA med en befolkning på mere end 100.000 indbyggere i 2002, lå byen nummer 197 i antallet af forbrydelser (med omkring den samme kriminalitetsniveau som Provo i Utah). Voldskriminalitet i New York er faldet med 75 procent i de seneste tolv år, og antallet af mord var i 2005 var på sit laveste niveau siden 1963. Kriminalitetsniveauet toppede i 1980'erne og de tidlige 1990'ere, da crack-epidemien ramte byen. I 1990'erne iværksatte New York City Police Department (NYPD, New Yorks politi) CompStat (et projekt til mindskelse af kriminalitet), ituslåede vinduer-strategien og andre strategier i en større kampagne for at mindske kriminaliteten. Det dramatiske fald er af kriminologer blevet tilskrevet disse strategier sammen med crack-epidemiens ophør og demografiske ændringer.

Organiseret kriminalitet har længe været forbundet med New York, begyndende med gadebanderne 40 Thieves og Roach Guards i slumkvarteret Five Points i 1820'erne. I det 20. århundrede øgedes mafiaens indflydelse, domineret af de fem familier. Gadebander, blandt andet Black Spades, voksede også i antal i det senere 20. århundrede. Flere større oprør har fundet sted i New York siden midten af 1800-tallet, blandt andet New York Draft Riots i 1863, flere oprør ved Tompkins Square Park og i Harlem. David Berkowitz' (Son of Sam) seriemorder, der begyndte den 29. juli 1976, terroriserede byen i et helt år.

Byens offentlige skolesystem, der administreres af New York City Department of Education, er det største i USA. Omkring 1,1 millioner studerende bliver undervist i mere end 1.200 separate folkeskoler og high schools. Der er desuden omkring 900 private sekulære og religiøse skoler i byen, blandt andre nogle af de mest prestigefyldte privatskoler i USA.

Columbia University i Morningside Heights-kvarteret på Manhattan.
Fordham Universitys Keating Hall i Bronx.

Selvom byen normalt ikke omtales som en "universitetsby", er der omkring 594.000 universitetsstuderende i byen, det højeste antal i en hvilken som helst by i USA. I 2005 var tre ud af fem beboere på Manhattan collegeuddannede, og en ud af fire havde længere videregående uddannelse, og dermed har byen en af de højeste koncentrationer af højt uddannede folk i nogen amerikansk by. Offentlig universitetsundervisning udbydes af City University of New York, landets tredjestørste offentlige universitetssystem, og Fashion Institute of Technology, der er en del af State University of New York. New York er ligeledes hjemsted for blandt andre Barnard College, Berkeley College, Columbia University, Cooper Union, Fordham University, Manhattan College, The New School, New York Institute of Technology, New York University, Pace University, Polytechnic University og St. John's University. Byen har dusinvis andre private colleges og universiteter, blandt andre mange religiøse og institutioner med særlige formål, så som The Juilliard School.

En stor del af den videnskabelige forskning i byen udføres inden for medicin og biovidenskab. New York er den by i USA med flest tildelinger af ph.d.-, doktor- og tilsvarende grader i biovidenskab. Byen har 40.000 licenserede læger og 127 nobelpristagere med rødder i de lokale institutioner. Byen modtager den næststørste årlige finansiering fra National Institutes of Health blandt alle byer i USA. Blandt de større biomedicinske forskningsinstitutioner kan nævnes Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, Rockefeller University, Albert Einstein College of Medicine, Mount Sinai School of Medicine og Weill Cornell Medical College.

New York Public Library, der har den største bogsamling i noget offentligt biblioteksvæsen i landet, dækker Manhattan, Bronx og Staten Island. Queens dækkes af Queens Borough Public Library, der er landets næststørste offentlige biblioteksvæsen, og Brooklyn Public Library tilbyder borgerne i Brooklyn adgang til et bibliotek. New York Public Library har adskillige videnskabelige biblioteker, blandt andre Schomburg Center for Research in Black Culture.

New York er hjemsted for de to travleste jernbanestationer i USA, en af dem er Grand Central Terminal, som er afbildet her.

Det offentlige transportsystem i New York er indbyggernes mest populære transportform. Omkring en ud af tre rejsende med de offentlige transportmidler og to tredjedele af USA's togpassagerer bor i New York og dens forstæder. Dette står i skarp kontrast til resten af landet, hvor omkring 90 procent af pendlerne kører i bil til deres arbejdsplads. New York er den eneste by i USA, hvor mere end halvdelen af alle husstande ikke ejer en bil (på Manhattan er det 75 procent af beboerne, der ikke har bil. På landsplan er tallet 8 procent).

New York City Subway (New Yorks undergrundsbane) er det største massetransportsystem i verden målt på banelængde med 1.062 kilometer hovedspor, og målt på antallet af stationer i brug, med 468. Det er også det fjerdestørste når der måles på antallet af passagerer årligt (1,4 milliarder rejser i 2005). Transportsystemet i New York er enormt og komplekst. Det omfatter den længste hængebro i Nordamerika, verdens første mekanisk ventilerede tunnel, mere end 12.000 gule taxaer og en gondolbane, der transporterer pendlere mellem Roosevelt Island og Manhattan.

New Yorks offentlige buspark og pendlerjernbaner er de største i Nordamerika. Jernbanen, der forbinder forstæderne i Tri-State-området med byen, har mere end 250 stationer og 20 linjer. Pendlerjernbanesystemet samles på de to travleste jernbanestationer i USA, Grand Central Terminal og Pennsylvania (Penn) Station.

New York er det største knudepunkt i USA for international passagerflytrafik. Området betjenes af tre større lufthavne, John F. Kennedy International Airport, Newark Liberty International Airport og LaGuardia Airport. Der er planer for en fjerde lufthavn, Stewart International Airport nær Newburgh, der skal overtages og udvides af Port Authority of New York and New Jersey (der administrerer de tre andre lufthavne), og som skal aflaste de øvrige lufthavne, så den stadig stigende passagertrafik kan afvikles. 100 millioner rejsende brugte de tre lufthavne i 2005, og byens luftrum er det travleste i landet. Internationale fly fra JFK og Newark stod for omkring en fjerdedel af alle amerikanske rejsende, der rejste udenlands i 2004.

Den udbredte brug af offentlige transportmidler i New York gør sammen med 120.000 daglige cyklister og mange pendlere til fods byen til den mest energieffektive større by i USA. Byen er i stand til at klare en oliekrise med en prisstigning fra 3 til 8 dollars per gallon. Fodgængere og cyklister står for 21 procent af al transport i byen, hvor tallet for metroregioner på landsplan er omkring 8 procent.

New York har ti venskabsbyer, ni af dem gennem byens medlemskab i Sister Cities International (SCI). Året for påbegyndelsen af hvert venskabsforhold er angivet i parenteserne.

  1. , hentet 15. december 2019 (fra Wikidata).
  2. Storbyer er byer med over 100.000 indbyggere. Kilde: . Demographia. Hentet 12. juni 2007.
  3. . U.S. Census Bureau. fra originalen 14. september 2007. Hentet 26. juli 2007.
  4. (PDF). New York State Office of the State Comptroller. Juni 2006. Hentet 21. marts 2007.
  5. (PDF). New York City Department of City Planning. 2005. Hentet 27. marts 2007.
  6. Toop, David (1992). Rap Attack 2: African Rap to Global Hip Hop. Serpents Tail. ISBN 1-85242-243-2.
  7. Rankin, Rebecca B., Cleveland Rodgers (1948). New York: the World's Capital City, Its Development and Contributions to Progress. Harper. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. Miller, Christopher L., George R. Hamell (september 1986). . The Journal of American History. 73 (2). Hentet 21. marts 2007. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  9. Homberger, Eric (2005). The Historical Atlas of New York City: A Visual Celebration of 400 Years of New York City's History. Owl Books. s. p. 34. ISBN 0-8050-7842-8. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  10. Timeline 1700-1800
  11. Moore, Nathaniel Fish (1876). An Historical Sketch of Columbia College, in the City of New York, 1754-1876. Columbia College. s. p. 8. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  12. . U.S. News and World Report. Hentet2007-05-28.
  13. Bridges, William (1811). Map of the City of New York and Island of Manhattan with Explanatory Remarks and References.
  14. Lankevich (1998), pp. 67–68.
  15. Mushkat, Jerome Mushkat (1990). Fernando Wood: A Political Biography. Kent State University Press. s. p. 36. ISBN 0-87338-413-X. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  16. Cook, Adrian (1974). The Armies of the Streets: The New York City Draft Riots of 1863. s. pp. 193-195. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  17. , New York City. Hentet 2007-06-29.
  18. . Cornell University. Hentet 12. marts 2007.
  19. Allen, Oliver E. (1993). "Kapitel 9: The Decline". The Tiger – The Rise and Fall of Tammany Hall. Addison-Wesley Publishing Company.|access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  20. Burns, Ric (22. august 2003). . PBS. Hentet 20. juli 2006.
  21. Washington, D.C. er 228 mil fra New York, mens Boston er 217 mil fra byen –
  22. . fra originalen 4. juni 2017. Hentet 14. september 2007.
  23. Gillespie, Angus K. (1999). Twin Towers: The Life of New York City's World Trade Center. Rutgers University Press. s. p. 71. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  24. . New York City Department of City Planning. fra originalen 30. marts 2007. Hentet2007-03-13. New Yorks totale areal er 1214,445 km², hvoraf 414,087 km² er vand, og 831,386 km² er land.
  25. Lundrigan, Margaret (2004). Staten Island: Isle of the Bay, NY. Arcadia Publishing. s. p. 10. ISBN 0-7385-2443-3. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  26. Howard, David (2002). Outside Magazine's Urban Adventure New York City. W. W. Norton & Company. s. 35. ISBN 0-393-32212-2.
  27. . New York State Climate Office. Hentet2007-03-27.
  28. Riley, Mary Elizabeth (2006). (PDF). Cornell University Graduate School for Atmospheric Science. (PDF) fra originalen 25. september 2006. Hentet2007-03-27.
  29. Romm, Joseph J., Hell and High Water: Global Warming — the Solution and the Politics, pp. 44, 47 (2006) William Morrow & Co. ISBN 0-06-117212-X citing MIT's and Kerry Emanuel's research as showing that the AMO has now been supplanted by global warming as the "dominant force" in the Atlantic climate.
  30. Jervey, Ben (2006). The Big Green Apple: Your Guide to Eco-Friendly Living in New York City. Globe Pequot Press. ISBN 0-7627-3835-9.
  31. Owen, David (18. oktober 2004). "Green Manhattan". The New Yorker.
  32. (PDF). New York City Office of Long-term Planning and Sustainability. April 2007. Hentet2007-04-11.
  33. . PlaNYC / The City of New York. 12. juni 2006. Hentet 13. december 2006.
  34. Coburn, Jason, Jeffrey Osleeb, Michael Porter (juni 2006). "Urban Asthma and the Neighbourhood Environment in New York City". Health & Place. 12(2): 167-179. PMID . CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  35. DePalma, Anthony (11. december 2005). . The New York Times. Hentet2006-07-19.
  36. . Metropolitan Transportation Authority. fra originalen 25. maj 2006. Hentet2006-11-17. Se også , press release, Sierra Club, 1. juli 2005, hentet 2006-07-19
  37. Pogrebin, Robin (16. april 2006). . The New York Times. Hentet2006-07-19.
  38. . New York City Department of Environmental Protection. Hentet 4. juni 2007.
  39. Miele, Joel A., Sr (20. november 1998). . International Water Supply Symposium Tokyo 1998. New York City Department of Environmental Protection. fra originalen 24. juni 2007. Hentet 17. november 2006.
  40. (PDF). New York City Department of Environmental Protection. 2005. (PDF) fra originalen 28. september 2006. Hentet 17. august 2007.
  41. . Emporis. Hentet2007-03-21.
  42. Fischler, Raphael (1998). "The Metropolitan Dimension of Early Zoning: Revisiting the 1916 New York City Ordinance". Journal of the American Planning Association. 64(2).
  43. . The Skyscraper Museum. 22. januar 2006. Hentet2007-04-11.
  44. Plunz, Richar A. (1990). "Chapters 3 [Rich and Poor] & 4 [Beyond the Tenement]". History of Housing in New York City: Dwelling Type and Change in the American Metropolis. Columbia University Press. ISBN 0-231-06297-4.
  45. Lankevich (1998), pp. 82–83.
  46. Wilson, Rufus Rockwell (1902). New York: Old & New: Its Story, Streets, and Landmarks. J.B. Lippincott. s. p. 354. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  47. B. Diamonstein–Spielvoegel, Barbaralee (2005). The Landmarks of New York. Monacelli Press. ISBN 1-58093-154-5. Se også Whyte, William H. (1939). The WPA Guide to New York City. New Press. ISBN 1-56584-321-5.
  48. Elliot, Debbie (2. december 2006). . National Public Radio. Hentet 11. april 2007.
  49. Hood, Clifton (2004). 722 Miles: The Building of the Subways and how They Transformed New York. Johns Hopkins University Press. s. pp. 175-177. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  50. Benjamin, Gerald, Richard P. Nathan (1990). Regionalism and realism: A Study of Government in the New York Metropolitan Area. Brookings Institute. s. p. 59. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  51. (PDF). New York City Department of City Planning. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-03-13. Tallet anført af U.S. Census Bureau i september 2006.
  52. Frazier, Ian (26. juni 2006). . The New Yorker. Hentet 26. marts 2007.
  53. Ward, Candace (2000). New York City Museum Guide. Dover Publications. s. 72. ISBN 0-486-41000-5.
  54. Immerso, Michael (2002). Coney Island: The People's Playground. Rutgers University Press. s. 3. ISBN 0-8135-3138-1.
  55. O'Donnell, Michelle (4. juli 2006). . New York Times. Hentet2006-07-19.
  56. Roberts, Sam (10. januar 2006). . The New York Times. Hentet2007-03-28.
  57. (PDF). New York City Department of City Planning. Marts 2006. (PDF) fra originalen 14. oktober 2009. Hentet2007-06-03.
  58. 23. juli 2007 hos Wayback Machine, press release, Consulate General of the United States: Frankfurt, 9 maj 2007, hentet 2007-05-25
  59. Bruce Posner.. Picturing a Metropolis: New York City Unveiled. [DVD]. Unseen Cinema.
  60. (PDF). The United States Department of Commerce. Marts 2001. (PDF) fra originalen 21. september 2006. Hentet2007-06-14.
  61. (PDF). Center for an Urban Future. December 2005. Hentet2006-06-19.
  62. Welsh, Anne Marie (6. juni 2004). . San Diego Union-Tribune. Hentet2007-06-08.
  63. . Summerstage.org. Hentet2007-05-31.
  64. (engelsk). NYC & Company. Hentet 3. august 2006.
  65. (engelsk). New York Magazine. Hentet 20. juni 2006.
  66. (engelsk). New York City Mayor's Office. 3. februar 1999. Hentet 6. juni 2007.
  67. (engelsk). New York City Department of Parks & Recreation. Hentet 6. juni 2006.
  68. (engelsk). The Trust for Public Land, Center for City Park Excellence. Juni 2006. Hentet 19. juli 2006.
  69. (engelsk). Prospect Park Alliance. fra originalen 10. juni 2007. Hentet 6. juni 2007.
  70. Bleyer, Jennifer (14. maj 2006). (engelsk). The New York Times. Hentet 19. juli 2006.
  71. Collins, Glenn (3. november 2005). (engelsk). The New York Times. Hentet 19. juli 2006.
  72. Ivry, Sara (26. december 2005). . The New York Times. Hentet2006-07-19.
  73. 8. august 2007 hos Wayback Machine, press release, Tampa Bay Partnership, 26. august 2006, hentet 2007-05-31
  74. , Advertising Age Agency Report 2007 Index (April 25, 2007). Retrieved on June 8, 2007.
  75. (PDF). The Governors Island Preservation & Education Corporation. 2005. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-03-26.
  76. . New York City Economic Development Corporation. Hentet2006-07-19.
  77. . Editor & Publisher. 10. juli 2002. Hentet2007-03-26.
  78. . New America Media. 27. juli 2005. fra originalen 22. maj 2008. Hentet2007-06-09.
  79. , press release, The City of New York Mayor's Office of Film, Theater and Broadcasting, 28. december 2005, hentet 2006-07-19
  80. 25. august 2010 hos Wayback Machine, press release, Manhattan Neighborhood Network, 6. august 2006, hentet 2007-04-28. "Public access TV was created in the 1970s to allow ordinary members of the public to make and air their own TV shows—and thereby exercise their free speech. It was first launched in the U.S. in Manhattan July 1st 1971, on the Teleprompter and Sterling Cable systems, now Time Warner Cable."
  81. (PDF). Radio Research Consortium. 28. august 2006. (PDF) fra originalen 13. januar 2013. Hentet2006-11-17.
  82. Newman, Michael (2005) "New York Talk" in American Voices Walt Wolfram and Ben Ward (eds). p.82-87 Blackwell ISBN 1-4051-2109-2
  83. [Sontag, Deborah. , The New York Times, February 14, 1993. Accessed July 8, 2007.
  84. . National Invitation Tournament. Hentet2007-06-06.
  85. 21. juli 2013 hos Wayback Machine, Association of International Marathons and Distance Races. Accessed June 28, 2007.
  86. Sas, Adrian (Producer). (2006). . [TV-Series]. New York City: NYCTV. Arkiveret 27. september 2009.Fejl: Hvis du angiver |archivedate=, må du også angive |archiveurl=. Hentet 14. september 2007.
  87. Sassen, Saskia (2001). The Global City: New York, London, Tokyo (2 udgave). Princeton University Press. ISBN 0-691-07063-6.
  88. . New York City Economic Development Corporation. Hentet2007-06-08.
  89. Wylde, Kathryn (23. januar 2006). . Gotham Gazette. Hentet2006-07-19.
  90. Quirk, James. , The Record (Bergen County), July 5, 2007. Accessed July 5, 2007. "On Monday, a 26-year-old, 33-story office building at 450 Park Ave. sold for a stunning $1,589 per square foot, or about $510 million. The price is believed to be the most ever paid for a U.S. office building on a per-square-foot basis. That broke the previous record -- set four weeks earlier -- when 660 Madison Ave. sold for $1,476 a square foot."
  91. Claessens, Stjin (september 2000). (PDF). The World Bank. Hentet2007-03-27. CS1-vedligeholdelse: Bruger authors parameter (link)
  92. Orr, James and Giorgio Topa (1. januar 2006). (PDF). Current Issues in Economics and Finance - Second District Highlights. New York Federal Reserve. Hentet2007-06-05.
  93. (PDF). New York City Department of Finance. 15. januar 2007. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-03-21.
  94. . Mayor's Office of Film, Theatre, and Broadcasting. Hentet2007-06-07.
  95. Currid, Elizabeth (2006). "New York as a Global Creative Hub: A Competitive Analysis of Four Theories on World Cities". Economic Development Quarterly. 20(4): 330-350.
  96. (PDF). New York City Economic Development Corporation. Marts 2005. (PDF) fra originalen 30. maj 2005. Hentet2006-07-19.
  97. (PDF). The Mayor's Office for Industrial and Manufacturing Business. Januar 2005. (PDF) fra originalen 25. januar 2006. Hentet2006-07-19.
  98. (PDF). The Mayor's Office for Industrial and Manufacturing Business. February 2007. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-02-14.
  99. (PDF). New York City Department of City Planning. December 2006. Hentet2007-03-27. Se også Roberts, Sam (19. februar 2006). . New York Times. Hentet2006-07-19.
  100. 8. juni 2011 hos Wayback Machine, United States Census Bureau United States Census, 2000. Accessed June 12, 2007.
  101. 10. februar 2007 hos Wayback Machine, Geographic Information Systems – GIS of Interest. Accessed May 17, 2007. "What I discovered is that out of the 3140 counties listed in the Census population data only 178 counties were calculated to have a population density over one person per acre. Not surprisingly, New York County (which contains Manhattan) had the highest population density with a calculated 104.218 persons per acre."
  102. . U.S. Census Bureau. Hentet2006-07-19.
  103. (PDF). New York City Department of City Planning. 2005. Hentet2007-03-26.
  104. 22. november 2011 hos Wayback Machine, United States Census Bureau. Accessed June 12, 2007.
  105. Gibson, Campbell. , United States Census Bureau, June 1998. Accessed June 12, 2007.
  106. (PDF). United Jewish Appeal-Federation of New York. 2002. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-03-26.
  107. (PDF). Asian American Federation of New York. 2004. (PDF) fra originalen 22. april 2004. Hentet2007-03-28.
  108. , 2005 American Community Survey, New York City Department of City Planning, available at
  109. Archive of the Mayor's Press Office, , Tuesday, June 9, 1998.
  110. Moore LT, McEvoy B, Cape E, Simms K, Bradley DG (February 2006). (PDF). The American Journal of Human Genetics. 78 (2): 334-338. PMID . Hentet2007-06-07. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) Se også Wade, Nicholas (2006-01-18). . The New York Times. Hentet2006-07-16.
  111. Roberts, Sam (9. april 2005). . The New York Times. Hentet2007-03-27.
  112. (PDF). Bureau of Labor Statistics, U.S. Department of Labor. 20. februar 2007. (PDF) fra originalen 10. januar 2005. Hentet2007-02-21.
  113. Roberts, Sam (2007-03-27). . The New York Times. Hentet2007-03-27.
  114. . fra originalen 11. november 2007. Hentet 14. september 2007.
  115. . New York City Council. Hentet2007-06-06.
  116. (PDF). New York City Board of Elections. 8. november 2005. (PDF) fra originalen 5. december 2005. Hentet2006-07-19.
  117. . The Official Site of Mike Bloomberg. fra originalen 28. september 2007. Hentet2007-05-31.
  118. . fra originalen 5. marts 2007. Hentet 14. september 2007. Retrieved on June 20, 2007
  119. . New York State Board of Elections. 1. april 2006. fra originalen 16. oktober 2008. Hentet2006-07-19.
  120. . Opensecrets.org. Hentet2006-07-19.
  121. . New York City Finance Division. 11. marts 2005. Hentet2006-07-19.
  122. (PDF). U.S. Department of State. 4. august 2006. Hentet2007-01-21.
  123. .Teksten "Law Enforcement News" ignoreret (hjælp)
  124. Langan, Patrick A. (21. oktober 2004). (PDF). Istituto Nazionale di Statistica (Italy). Hentet2007-05-22.
  125. Johnson, Bruce D., Andrew Golub, Eloise Dunlap (2006). "The Rise and Decline of Hard Drugs, Drug Markets, and Violence in Inner-City New York". I Blumstein, Alfred, Joel Wallman. The Crime Drop in America. Cambridge University Press. ISBN 0-521-86279-5. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  126. Karmen, Andrew (2000). New York Murder Mystery: The True Story Behind the Crime Crash of the 1990s. NYU Press. 0814747175.
  127. Lardner, James, and Thomas Reppetto (2000). NYPD: A City and Its Police. Owl Books. s. 18-21. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  128. Johnson, Marilynn S. (2003). Street Justice: A History of Political Violence in New York City. Beacon Press.
  129. . Crime Library / Court TV. fra originalen 30. september 2007. Hentet2007-06-06.
  130. (MS Excel). New York City Department of City Planning. 2000. Hentet2007-03-26.
  131. . National Center for Education Statistics. Hentet2007-06-05.
  132. (PDF). Brookings Institution. November 2003. Hentet2006-11-17.
  133. McGeehan, Patrick (16. august 2006). . The New York Times. Hentet2007-03-27.
  134. , press release, New York City Economic Development Corporation, 18. november 2004, hentet 2006-07-19
  135. . National Institutes of Health. 2003. fra originalen 12. februar 2007. Hentet2007-03-26.
  136. . LibrarySpot. Hentet2007-06-06.
  137. (PDF). U.S. Department of Transportation, Bureau of Transportation Statistics. 2001. Hentet2006-05-21.
  138. . Metropolitan Transportation Authority. Hentet2006-05-17.
  139. Pisarski, Alan (16. oktober 2006). (PDF). Transportation Research Board. Hentet2007-03-27.
  140. . Nycroads.com. Hentet2007-03-26.
  141. (PDF). National Park Service. 4. november 1993. Hentet2007-03-26.
  142. (PDF). New York City Taxi and Limousine Commission. 2006-03-09. Hentet2006-08-02.
  143. . Metropolitan Transportation Authority. fra originalen 13. september 2008. Hentet2006-07-19.
  144. (PDF). NJ Transit. 2005. (PDF) fra originalen 7. maj 2006. Hentet2007-03-26.
  145. . Metropolitan Transportation Authority. fra originalen 16. april 2007. Hentet2007-03-26.
  146. . National Atlas. fra originalen 29. september 2007. Hentet2006-07-19.
  147. . U.S. Department of Transportation, Bureau of Transportation Statistics. 2002. fra originalen 26. oktober 2008. Hentet2007-02-18.
  148. (PDF). The Port Authority of New York and New Jersey. 2. november 2006. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet2007-02-18.
  149. , press release, The Port Authority of New York and New Jersey, 29. august 2005, hentet 2007-02-18
  150. Schaller, Bruce (juni 2006). . Gotham Gazette. Hentet2006-07-20.
  151. . SustainLane. Marts 2006. fra originalen 9. september 2006. Hentet2006-07-20.
  152. (PDF). U.S. Department of Transportation. December 2004. Hentet2007-02-18.
  153. . Sister City Program of the City of New York. 2006. Hentet2006-11-14.
  154. . Sister Cities International. 2007.
  • Edwin G. Burrows and Mike Wallace (1998), Gotham: A History of New York City to 1898, Oxford University Press.
  • Anthony Burgess (1976). New York, Little, Brown & Co.
  • Federal Writers Project (1939). The WPA Guide to New York City, The New Press (1995 reissue).
  • Kenneth T. Jackson (ed.) (1995). The Encyclopedia of New York City, Yale University Press.
  • Kenneth T. Jackson and David S. Dunbar (eds.) (2005), Empire City: New York Through the Centuries, Columbia University Press.
  • E. B. White (1949). Here is New York, Little Bookroom (2000 reissue).
  • Colson Whitehead (2003). The Colossus of New York: A City in 13 Parts, Doubleday.
  • E. Porter Belden (1849). , New York, G.P. Putnam. from Google Books

GA-ikon.

New York City
york, city, amerikanske, storby, sprog, overvåg, rediger, york, omdirigeres, hertil, andre, betydninger, york, york, flertydig, officielt, city, york, også, kendt, under, tilnavnene, apple, gotham, byen, aldrig, sover, folkerigeste, beliggende, sydøstligste, s. New York City den amerikanske storby Sprog Overvag Rediger New York omdirigeres hertil For andre betydninger af New York se New York flertydig New York City officielt The City of New York og ogsa kendt under tilnavnene the Big Apple Gotham og byen der aldrig sover er den folkerigeste by i USA beliggende pa den sydostligste spids af staten New York I mere end et arhundrede har den forretningsmaessigt finansielt og kulturelt vaeret et af verdens forende centre og dens indflydelse pa politik uddannelse underholdning sport medier mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer Som hjemsted for FN er byen ogsa en diplomatisk hovedby Byens nuvaerende borgmester er Bill de Blasio New York City The City of New YorkNew York Citys byvaben New York Citys byflagOverblikLand USABorgmesterBill de BlasioStatNew YorkGrundlagt1624 1626Postnr 10000 10499 11004 11005 11100 11499 11600 11699Telefonkode212 347 646 718 917 929Nummerplade bogstav er NYUN LOCODEUSNYCDemografiIndbyggere8 398 748 2018 1 Byomrade19 490 297 2008 Areal8 683 2 km Befolkningstaethed2 098 71 pr km Areal17 405 km Befolkningstaethed1 232 12 pr km AndetTidszoneUTC 05 00 normaltid UTC 04 00 sommertid Eastern Time ZoneHojde m o h 11 mHjemmesidenyc govOversigtskortNew York CityNew Yorks beliggenhed 40 43 N 74 0 V 40 717 N 74 000 V 40 717 74 000 Koordinater 40 43 N 74 0 V 40 717 N 74 000 V 40 717 74 000 The City of New York bestar af fem bydele der hver udgor et amt Bronx Brooklyn Manhattan Queens og Staten Island Med 8 398 748 2018 1 indbyggere pa et omrade pa 789 4 km har New York City den naeststorste befolkningstaethed af storbyerne i Nordamerika efter nabobyen Union City New Jersey 2 Byomradet New York City med forstaeder i delstaterne New York New Jersey og Connecticut har indbyggere og er dermed blandt verdens 10 storste metroomrader 3 I 2005 blev der talt naesten 170 sprog i byen mens 36 procent af befolkningen var fodt i udlandet 4 5 Byen har mange omrader og sevaerdigheder der er kendt over hele verden Frihedsgudinden hilste millioner af immigranter velkommen da de kom til Nordamerika i det sene 19 arhundrede og tidlige 20 arhundrede Wall Street i Lower Manhattan har siden 2 verdenskrig vaeret et dominerende finansielt centrum og er hjemsted for New York Stock Exchange New Yorks bors Byen er kendt for sin skyline af skyskrabere blandt andet Empire State Building og de tidligere tvillingetarne World Trade Center Byen er stedet hvor mange amerikanske kulturelle retninger er opstaet blandt andet Harlem Renaissance i litteratur og visuel kunst abstrakt ekspressionisme i malerkunst og hiphop kulturen indenfor musik 6 Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Geografi 2 1 Klima 2 2 Miljo 3 Byens udformning 3 1 Panoramaer af skylines 3 2 Arkitektur 3 3 Bydele 4 Kultur 4 1 Turisme 4 2 Medier 4 3 Dialekt 4 4 Sport 5 Okonomi 6 Demografi 7 Administration 7 1 Kriminalitet 8 Uddannelse 9 Transport 10 Venskabsbyer 11 Se ogsa 12 Noter 13 Referencer 14 Videre laesning 15 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Nedre Manhattan i 1660 da det var en del af New Amsterdam Nord er til hojre Omradet var beboet af lenape indianere da det i 1524 blev opdaget af Giovanni da Verrazzano en italiensk opdagelsesrejsende der var ansat af den franske krone Han gav det navnet Nouvelle Angouleme Ny Angouleme 7 Europaeerne tog landet i brug med oprettelsen af en hollandsk pelsstation der senere blev kendt som New Amsterdam pa den sydlige spids af Manhattan i 1614 Den hollandske kolonichef Peter Minuit kobte oen Manhattan af canarsie indianerne i 1626 ifolge en skrone der nu er bevist at vaere falsk blev Manhattan kobt for glasperler til en vaerdi af 24 8 I 1664 erobrede briterne byen og omdobte den til New York efter den engelske hertug af York og Albany 9 Ifolge fredsslutningen efter den anden britisk hollandske krig fik hollaenderne kontrollen med den indonesiske o Run der dengang var meget mere vaerdifuld mens briterne beholdt kontrollen med New Amsterdam New York i Nordamerika I ar 1700 var antallet af den oprindelige Lenape befolkning faldet til 200 10 New Yorks betydning som handelssted ogedes under det britiske styre I 1754 blev Columbia University oprettet pa befaling af kong George II som King s College i Lower Manhattan 11 Byen blev skueplads for en raekke store slag kendt som New York kampagnen under USA s uafhaengighedskrig Den kontinentale kongres modtes i New York og i 1789 blev den forste praesident George Washington indsat i Federal Hall pa Wall Street 12 New York var hovedstad i USA indtil 1790 I det 19 arhundrede forandredes byen dels gennem immigration og dels ved byudvikling ifolge en visionaer udviklingsplan kaldet Commissioners Plan of 1811 der udvidede byens vejnetvaerk til at daekke hele Manhattan og abningen af Eriekanalen som forbandt den atlantiske havn med de store fodevaremarkeder i USA 13 14 I 1835 havde New York overhalet Philadelphia som den storste by i USA Det lokale politiske liv blev kontrolleret af Tammany Hall en politisk maskine stottet af irske immigranter 15 Medlemmer af det gamle handelsaristokrati med blik for offentlighedens behov pressede pa for at fa etableret Central Park der pabegyndtes i 1857 som den forste park skabt som led i landskabsplanlaegning i en amerikansk by Der fandtes en betydelig befolkning af frie sorte amerikanere pa Manhattan og i Brooklyn idet der havde vaeret holdt slaver i New York frem til 1827 men i lobet af 1830 erne blev New York nordstaternes centrum for bevaegelsen for slaveriets ophaevelse Midtown Manhattan New York City set fra Rockefeller Center 1932 Vrede over den militaere vaernepligt under den amerikanske borgerkrig 1861 1865 forte til de sakaldte draft riots vaernepligtsopror i 1863 en af de vaerste episoder med civile optojer i amerikansk historie 16 I 1898 skabtes det New York som vi kender i dag ved inddragelsen af Brooklyn der indtil da havde vaeret en uafhaengig by Manhattan og byomrader fra andre amter 17 Abningen af New York City Subway undergrundsbanen i 1904 hjalp med til at binde den nye by sammen Gennem forste halvdel af det 20 arhundrede blev byen et verdenscentrum for industri kommunikation og handel Det skete dog ikke uden omkostninger I 1904 brod dampskibet General Slocum i brand pa East River hvilket kostede 1 021 af de ombordvaerende livet og i 1911 udbrod Triangle Shirtwaist Factory branden der var den vaerste industrikatastrofe i byen nogensinde idet den kostede 146 liv Katastrofen forte til forbedringer af sikkerhedsstandarderne pa fabrikkerne i byen og ogede medlemstilvaeksten i den kvindelige beklaedningsfagforening International Ladies Garment Workers Union 18 I 1920 erne blev New York et hovedmal for amerikanske afrikanere under den store flugt fra Sydstaterne men havde allerede i 1916 den storste koncentration af afrikanske amerikanere i Nordamerika Harlem Renaissance bevaegelsen stod i fuldt flor under forbudstiden i USA der faldt sammen med et okonomisk boom som betod opforelsen af mange nye skyskrabere New York blev verdens mest befolkede by i 1948 hvor den overhalede London der ellers havde vaeret i front i et arhundrede De svaere ar under depressionen forte til valget af reformatoren Fiorello LaGuardia som borgmester hvilket betod afslutningen for Tammany Hall efter firs ars politisk dominans 19 Panoramabillede af New York City der viser mange af dens storre sevaerdigheder herunder Frihedsgudinden Ellis Island Empire State Building og World Trade Center juli 2001 De tilbagevendte veteraner fra 2 verdenskrig og andre immigranter fra Europa skabte et opsving i okonomien og et byggeboom opstod isaer i det ostlige Queens med opforelsen af enorme boligomrader New York kom uskadt ud af krigen og blev efterfolgende verdens okonomiske centrum med Wall Street det politiske centrum med opforelsen af FN s hovedkvarter i 1952 og det kunstneriske centrum med skabelsen af abstrakt ekspressionisme 20 I 1960 erne led byen under okonomiske problemer stigende kriminalitet og raceoptojer som naede et hojdepunkt i 1970 erne I 1980 betod et opsving i byens finansielle sektor en forbedring af okonomien og i 1990 erne var racespaendingerne aftaget kriminaliteten dalet dramatisk og bolger af nye immigranter ankom fra Asien og Latinamerika Vigtige nye sektorer i okonomien som Silicon Alley opstod og byens befolkningstal naede et nyt hojdepunkt ved folketaellingen i ar 2000 Byen var et af malene under terrorangrebet den 11 september 2001 hvor naesten 3 000 mennesker omkom under angrebet pa World Trade Center der fik de to tvilling skyskrabere til at styrte sammen One World Trade Center der abnede i oktober 2014 er opfort pa grunden hvor tvillingetarnene tidligere stod 21 Geografi Rediger Satellitbillede der viser det meste af de fem bydele dele af det ostlige New Jersey sa vel som hovedvandvejene omkring New Yorks havn New York ligger i det nordostlige USA i det sydostlige omrade af staten New York omtrent halvvejs mellem Washington D C og Boston 22 Beliggenheden ved mundingen af Hudsonfloden der lober gennem en beskyttet naturhavn og derefter ud i Atlanterhavet har givet byen gode muligheder for at blive en vigtig handelsby Store dele af New York er bygget pa de tre oer Manhattan Staten Island og Long Island Her er der knapt med ledige byggegrunde og befolkningstaetheden er derfor hoj Hudsonfloden lober gennem Hudson Valley for at munde ud i New York bugten Mellem New York og Troy er floden et aestuarium 23 Hudsonfloden adskiller New York fra New Jersey East River der faktisk er et tidevandsstraede lober fra Long Island Sound og adskiller Bronx og Manhattan fra Long Island Harlem River der ogsa er et tidevandsstraede mellem East og Hudsonfloderne adskiller Manhattan fra Bronx Byens landomrader er blevet aendret betydeligt af menneskelig indgriben med intensiv inddaemning og landindvinding ved kysterne siden den hollandske kolonitid Inddaemningen ses tydeligst i Lower Manhattan hvor inddaemningen til blandt andet Battery Park City fandt sted i 1970 erne og 1980 erne 24 Nogle af de naturlige hojdeforskelle er blevet udjaevnet sa landomradet fremstar fladt saerligt pa Manhattan Byens areal er pa 831 386 km 25 Byens hojeste punkt er Todt Hill pa Staten Island der er 124 9 meter over havets overflade Den er samtidig det hojeste punkt pa ostkysten syd for Maine 26 Hojdedragets hojeste punkt er daekket af en skov som er en del af Staten Island Greenbelt 27 Klima Rediger Selv om byen ligger pa samme breddegrad som meget varmere europaeiske byer som Napoli og Madrid har New York et fugtigt kontinentalklima Koppenklassifikation Dfa som folge af den fremherskende vindretning der bringer kold luft fra det indre nordamerikanske kontinent 28 New York har kolde vintre men byens placering ved kysten holder temperaturen lidt hojere end laengere inde i landet og dermed far byen et forholdsvis moderat snefald pa omkring 60 80 cm arligt 28 New York har en frostfri periode pa gennemsnitligt 199 dage hvert ar 28 Forar og efterar i New York kan vaere omskiftelige og variere fra kolde og snerige til varme og fugtige Sommeren i New York er varm og fugtig med i gennemsnit 18 til 25 sommerdage om aret hvor temperaturen er 32 C eller hojere 28 Skont byen ikke normalt forbindes med orkaner er den af og til pavirket af dem En orkan i 1821 gav oversvommelse af det sydlige Manhattan og orkanen i New England 1938 strejfede New York og draebte mere end 700 de fleste i New England Byens langvarige klimamonster pavirkes af den atlantiske flerdekadale oscillering en 70 arig opvarmings og nedkolingsperiode i Atlanterhavet som pavirker antallet og styrken af orkaner og storme i regionen 29 Mange videnskabsfolk mener dog at den globale opvarmning vil aendre dette monster 30 Maned jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec ArHojeste temperatur C 3 4 10 15 22 27 30 29 24 18 12 6 17Laveste temperatur C 4 3 2 7 12 17 20 19 16 10 5 1 8Regnmaengde i mm 86 84 99 102 112 95 112 104 99 91 127 99 1 124Kilde WeatherbaseMiljo Rediger Det miljomaessige fokus drejer sig isaer om styring af aktiviteterne hos byens ekstraordinaert store og taette befolkning Brugen af offentlige transportmidler er den hojeste i landet og benzinforbruget i byen er pa samme niveau som det gennemsnitligt var for hele landet i 1920 erne 31 New Yorks befolkningstaethed og begraensede afhaengighed af biler gor byen til en af de mest energieffektive i USA 32 Unisphere i Flushing Meadows Corona Park i Queens Byens udledning af drivhusgasser er relativt lav malt pr indbygger 7 1 tons pr person hvilket er lavere end for San Francisco der udleder 11 2 tons pr indbygger og det nationale gennemsnit der ligger pa 24 5 tons pr indbygger 33 Indbyggerne star tilsammen kun for en procent af landets samlede udledning 33 selv om de repraesenterer 2 7 procent af den samlede befolkning Den gennemsnitlige newyorker bruger mindre end halvdelen af den elektricitet en indbygger i San Francisco bruger og naesten kun en fjerdedel af forbruget hos gennemsnitsindbyggeren i Dallas 34 Store maengder koncentreret forurening i New York forer til en hoj forekomst af astma og andre luftvejsssygdomme blandt indbyggerne 35 I de senere ar er der fokuseret pa at nedbringe byens miljomaessige belastning og bystyret er palagt at kobe de mest energieffektive produkter til brug i offentlige kontorer og almennyttige boliger 36 New York har landets storste bestand af busser der er dieselhybridbiler eller drevet af komprimeret naturgas og nogle af de forste hybridtaxaer er i drift 37 Byen er ogsa forende med opforelse af gronne bygninger hvor blandt andet Hearst Tower er et eksempel 38 New York forsynes med drikkevand fra Catskill Mountains beskyttede afvandingsareal 39 Som et resultat af afvandingsarealets integritet og uforstyrrede filtreringproces er New York en af kun fem storbyer i USA med drikkevand der er rent nok til ikke at skulle filtreres renses af vandbehandlingsanlaeg 40 41 Byens udformning RedigerPanoramaer af skylines Rediger 360 panorama over Manhattan set fra Empire State Building New Yorks skyline set fra Liberty Island med Midtown Nedre Manhattan og Brooklyn New York City set fra Hoboken i New Jersey Udsigt over Midtown Manhattan set nord for Empire State Building Arkitektur Rediger Bedford Stuyvesant i Brooklyn er et af mange kvarterer hvor brunstensraekkehuse er fremtraedende Den bygningsform der er taettest forbundet med New York er skyskraberen en nyskabende bygningsform som forst opstod i Chicago og som aendrede maden at bygge byer pa fra den lave bebyggelse i europaeisk tradition til enorme lodrette forretningskomplekser New York er omgivet af vand og den hoje befolkningstaethed og de hoje grundpriser i forretningsdistrikterne har medfort at byen er blevet stedet med den storste samling af fritstaende forretnings og beboelsestarne i verden 42 New Yorks har arkitektonisk bemaerkelsesvaerdige bygninger inden for mange forskellige stilarter Det gaelder blandt andet Woolworth Building 1913 en nygotisk skyskraber med forstorrede gotiske detaljer som kan ses fra gadeniveau flere hundrede meter nede I zonebekendtgorelsen af 1916 stilledes krav om tilbagetraekning af facader og begraensning af byggerier til en vis storrelse i forhold til grundstorrelsen for at fa sollys ned til gaderne 43 Art deco designet pa Chrysler Building 1930 med dens koniske top og stalspir afspejlede de nye regler Bygningen opfattes af mange historikere og arkitekter som den flotteste i New York med dens helt specielle ornamentering der blandt andet inkluderer gengivelserne af 1928 Chryslerornen pa hjornerne i 61 etage og de V formede lysindsatser der leder op til stalspiret overst 44 Et indflydelsesrigt eksempel pa den internationale stil i USA er Seagram Building 1957 kendetegnet ved anvendelse af synlige bronzefarvede I formede stalprofiler pa facaden for at fremhaeve bygningens form Conde Nast Building 2000 er et vigtigt eksempel pa gront design af amerikanske skyskrabere 38 New Yorks store beboelsesomrader er ofte kendetegnet ved de mange elegante brunstensraekkehuse byresidenser og lejligheder der blev bygget i perioden fra 1870 til 1930 45 Sten og mursten blev byens foretrukne byggematerialer da traehusene blev fundet for brandfarlige efter storbranden i New York i 1835 46 47 Modsat Paris der gennem arhundreder blev bygget af sin egen undergrunds kalksten har New York altid faet sine byggematerialer fra et vidtstrakt netvaerk af stenbrud og derfor har bygningerne ofte forskelligartede monstre og farver 48 Et bemaerkelsesvaerdigt traek ved mange af byens bygninger er at de har deres eget vandtarn af trae monteret pa taget I 1800 tallet var det nodvendigt at montere disse pa bygninger over seks etagers hojde for at undga et umadeholdent stort vandtryk i lavere hojder der ville kunne spraenge byens vandledninger 49 Havelejligheder blev populaere i 1920 erne i udkantsomraderne blandt andet i Jackson Heights i Queens der blev mere tilgaengelig med udvidelsen af undergrundsbanens net 50 Bydele Rediger New York bestar af fem boroughs bydele som er en usaedvanlig form for administrativ inddeling til administration af de fem amter byen er opdelt i 51 I bydelene er der hundredvis af forskellige kvarterer mange med en helt unik historie og karakter Hvis bydelene var selvstaendige byer ville fire af de fem Brooklyn Queens Manhattan og Bronx vaere blandt de ti mest befolkede byer i USA De fem bydele 1 Manhattan 2 Brooklyn 3 Queens 4 Bronx 5 Staten Island Bronx bef 1 364 566 52 er New Yorks nordligste bydel I den ligger Yankee Stadium hjemmebane for New York Yankees og med det storste andelslejlighedskompeks i USA Co op City 53 Bortset fra en lille del af Manhattan kendt som Marble Hill er Bronx den eneste del af byen der ligger pa USA s fastland Den er hjemsted for Bronx Zoo den storste zoologiske have placeret i bymaessig bebyggelse i USA som daekker et areal pa 107 2 hektar og har over 6 000 dyr 54 Bronx er stedet hvor rap og hiphop kulturen opstod 6 Brooklyn bef 2 511 408 52 er byens mest befolkede bydel og var en selvstaendig by indtil 1898 Brooklyn er kendt for sine kulturelle sociale og etniske forskelligheder en uafhaengig kunstscene karakteristiske kvarterer og en unik arkitekturarv Bydelen har ogsa en lang kystlinje og Coney Island oprettet i 1870 erne som et af de tidligste forlystelsesomrader i landet 55 Manhattan bef 1 593 200 52 er den taettest befolkede bydel og hjemsted for de fleste af byens skyskrabere Bydelen har de storre forretnings og finansomrader i byen samt mange kulturelle sevaerdigheder blandt andet talrige museer Broadway omradet og Madison Square Garden Manhattan er lost opdelt i Downtown Manhattan Midtown Manhattan og Upper Manhattan Uptown Manhattan er delt af Central Park i Upper East Side og Upper West Side og over parken ligger Harlem Queens bef 2 256 576 52 er geografisk den storste bydel og det etnisk mest forskelligeartede amt i USA 56 Historisk blev en samling sma byer og landsbyer grundlagt her af hollaenderne mens bydelen i dag hovedsagelig fungerer som beboelsesomrade for middelklassen Det er det eneste storre amt i USA hvor middelindkomsten for den sorte befolkning omkring 52 000 dollar om aret har overhalet de hvides 57 I Queens ligger Shea Stadium hjemmebane for New York Mets og tennisturneringen US Open finder hvert ar sted i Queens I bydelen ligger ogsa byens to store lufthavne LaGuardia Airport og John F Kennedy International Airport Staten Island bef 475 014 52 er den mest forstadsagtige af de fem bydele Den er forbundet med Brooklyn via Verrazano Narrows broen og den gratis faerge Staten Island Ferry sejler til Manhattan I bydelen la indtil 2001 Fresh Kills Landfill som var verdens storste losseplads men som nu er under omlaegning til en stor bypark 58 Kultur Rediger Metropolitan Museum of Art er et af de storste museer i verden Kulturen synes at vaere i luften som en del af vejret Forfatteren Tom Wolfe om New York 59 Talrige storre amerikanske kulturbevaegelser er opstaet i byen sasom Harlem Renaissance der etablerede den afrikansk amerikanske litteraturkanon i USA Byen var centrum for jazzen i 1940 erne abstrakt ekspressionisme i 1950 erne og fodselsstedet for hiphop kulturen i 1970 erne Byens punk rock scene var indflydelsesrig i 1970 erne og 1980 erne og byen har laenge haft en blomstrende scene for jodisk amerikansk litteratur Prominente indie rock bands fra New York er blandt andre The Strokes Interpol The Bravery Scissor Sisters og They Might Be Giants Byen er ogsa vigtig i den amerikanske filmindustri Manhatta 1920 landets forste avantgarde film blev optaget i byen 60 I dag er byen det naeststorste center for filmindustrien i USA selv om den er meget mindre end Hollywood 61 Byen har mere end 2 000 kunst og kulturorganisationer og mere end 500 kunstgallerier af alle storrelser 62 Byens administration stotter kunstnere med et arligt budget der er storre end National Endowment for the Arts budget 62 Rige industrialister byggede i det 19 arhundrede et netvaerk af storre kulturelle institutioner sasom den beromte Carnegie Hall og Metropolitan Museum of Art der skulle blive internationalt anerkendte Med det elektriske lys komme blev mange teatre opfort i byen og i 1880 erne begyndte teatrene pa Broadway og pa 42nd Street at vise en ny form for teater der skulle blive kendt som Broadway musical Under staerk pavirkning fra byens indvandrere begyndte teaterproducenter som Edward Harrigan George M Cohan og andre at bruge sange som fortaellingsmiddel i opforelser der ofte afspejlede temaer som hab og ambitioner I dag er disse produktioner fast indhold pa New Yorks teaterscene Byens 39 storste teatre med flere end 500 saeder er kollektivt kendt som Broadway efter den hovedfaerdselsare af samme navn der krydser Times Square teaterdistriktet 63 Lincoln Center for the Performing Arts der indeholder Jazz at Lincoln Center The Metropolitan Opera New York City Opera New York Philharmonic New York City Ballet Vivian Beaumont Theatre The Julliard School og Alice Tully Hall er det storste kulturhus i USA Summerstage praesenterer opforelser af gratis forestillinger og musik i Central Park samt 1 200 gratis koncerter danse og teaterstykker i alle fem bydele i sommermanederne 64 Turisme Rediger Central Park pa Manhattan er den mest besogte bypark i USA Omkring 40 millioner udenlandske og amerikanske turister besoger New York hvert ar 65 Blandt storre sevaerdigheder kan naevnes Empire State Building Ellis Island Broadway opsaetninger museer som Metropolitan Museum of Art og andre turistattraktioner som Central Park Washington Square Park Rockefeller Center Times Square Bronx Zoo New York Botanical Garden luksusshopping pa 5th Avenue og Madison Avenue og begivenheder som New York Halloween Parade i Greenwich Village og Tribeca Film Festival og gratis optraedener i Central Park ved Summerstage Frihedsgudinden er en storre turistattraktion og en af de mest karakteristiske ikoner for USA 66 Mange af byens etniske enklaver som Jackson Heights Flushing og Brighton Beach er storre indkobssteder for forste og andengenerationsindvandrere New York har over 113 km park og 22 km offentlige strande 67 68 Manhattans Central Park designet af Frederick Law Olmsted og Calvert Vaux er den mest besogte park i USA 69 Prospect Park i Brooklyn ogsa designet af Olmsted og Vaux har en 36 hektar stor graesplaene 70 Flushing Meadows Corona Park i Queens byens tredjestorste lagde grund til Verdensudstillingen i 1939 og 1964 New Yorks afvekslende madkultur er blevet pavirket af byens immigranter gennem tiden Jodiske og italienske immigranter gjorde byen beromt for sine bagels cheesecake og New York pizzaen Omkring 4 000 mobile madvogne er registreret i byen og mange af dem er immigrantejede De har gjort mellemostlige spiser som falafel og kebab til faste indslag i byens gaderestauranter 71 Byen er ogsa hjemsted for mange af de fineste haute cuisine restauranter i USA 72 Medier Rediger New Yorks brug af kollektiv transport giver byen en stor avislaesermasse 73 New York er et globalt centrum for fjernsyn marketing musik aviser og bogudgivelser og er ogsa det storste mediemarked i USA 74 Nogle af byens mediekonglomerater er Time Warner News Corporation Hearst Corporation og Viacom Syv af verdens otte storste globale reklamebureauer har hovedkvarter i New York 75 Tre af musikkens Big Four pladeselskaber ligger ogsa i byen En tredjedel af alle de amerikanske uafhaengige film der bliver produceret produceres i New York 76 Mere end 200 aviser og 350 forbrugermagasiner har et kontor i byen 76 og 25 000 mennesker er ansat i bogforlagsbranchen 77 To af de tre landsdaekkede dagblade i USA er New York aviser The Wall Street Journal og The New York Times Blandt de storre tabloidaviser i byen kan naevnes The New York Daily News og The New York Post grundlagt i 1801 af Alexander Hamilton Byen har ogsa en storre etnisk presse med 270 aviser og magasiner udgivet pa mere end 40 sprog 78 El Diario la Prensa er New Yorks storste spansksprogede daglige avis og den aeldste i landet 79 The New York Amsterdam News udgivet i Harlem er en prominent afrikansk amerikansk avis Village Voice er den storste alternative avis Tv industrien udviklede sig i New York og er en betydningsfuld arbejdsgiver i byens okonomi De fire store amerikanske tv stationer ABC CBS FOX og NBC har alle hovedkvarter i New York Mange kabelkanaler ligger ogsa i byen blandt andet MTV Fox News HBO og Comedy Central I 2005 blev der optaget mere end 100 tv shows i New York 80 Byen er ogsa et storre centrum for ikke kommercielle medier Den aeldste offentlige tv station i USA er Manhattan Neighborhood Network grundlagt i 1971 81 WNET er byens storste offentlige tv station og er hovedleverandor af programmer til PBS WNYC en offentlig radiostation ejet af byen indtil 1997 har det storste antal radiolyttere i USA 82 Byen New York styrer en offentlig broadcast service NYCTV der har produceret flere originale Emmy vindende shows som handler om musik og kultur i byens kvarterer savel som om byens administration Dialekt Rediger New York omradet har et karakteristisk sprog kaldet New York dialekten alternativt kendt som brooklynese eller newyorkese Dialekten opfattes ofte som en af de mest genkendelige i amerikansk engelsk 83 Den klassiske version af denne dialekt er koncentreret i middel og arbejderklassen af europaeisk afstamning og indflydelsen fra ikke europaeiske immigranter i de senere artier har ledt til aendringer i denne karakteristiske dialekt 84 Et af de mere opsigtsvaekkende traek ved denne dialekt er dens r mangel Den traditionelle New York dialekt er ikke rhotisk sa lyden ɹ er stum sidst i en stavelse eller umiddelbart foran en konsonant derfor udtales byens navn som New Yawk 84 Der er ingen ɹ i ord som park I de fleste gammeldags og ekstreme udgaver af New York dialekten bliver vokallyden fra ord som girl og ord som oil en diftong ɜɪ Dette misforstas ofte af personer der taler andre dialekter som en ombytning af er og oy lydene sa girl bliver udtalt goil og oil udtales som erl hvilket forer til karrikerede New York udtaler som Joizey Jersey Toidy Toid Street 33rd St og terlet toilet 84 Figuren Archie Bunker fra 1970 er serien All in the Family var et godt eksempel pa en talende person der havde denne egenskab Dette saerlige sprogmonster er ikke saerligt fremherskende laengere 84 Sport Rediger Det beromte Yankee Stadium New York City Marathon er det storste marathonlob i verden New York har hold i de fire store nordamerikanske professionelle sportsligaer der hver isaer ogsa har deres hovedkvarterer i byen Baseball er byens storste fansport Der har vaeret fjorten World Series opgor mellem New York hold i serier kaldet Subway Series Byens to nuvaerende Major League Baseball hold er de rivaliserende New York Yankees og New York Mets Rivaliseringen er efter sigende lige sa voldsom som den er mellem Yankees og Boston Red Sox Der er ogsa to Minor League Baseball hold i byen Staten Island Yankees og Brooklyn Cyclones Byen er repraesenteret i amerikansk fodbold ligaen med New York Jets og New York Giants officielt the New York Football Giants selv om begge hold spiller deres hjemmekampe i Meadowlands Stadium i naerliggende New Jersey New York Rangers repraesenterer byen i USA s ishockeyliga med Madison Square Garden i Manhattan som hjemmebane Byens hold i USA s basketball liga for maend er New York Knicks mens byens hold i basketball ligaen for kvinder er New York Liberty Det forste basketballmesterskab pa college niveau National Invitation Tournament blev afholdt i New York i 1938 og finder stadig sted i byen 85 Rucher Park i Harlem er et afholdt spillested hvor mange professionelle spillere spiller i sommerligaen Som global by stotter New York mange sportsgrene ud over de naevnte Blandt dem findes US Open golf New York City Marathon og Millrose Games et arligt atletikstaevne hvis mest prominente begivenhed er Wanamaker Mile New York er ogsa hjemsted for flere beromte golfklubber blandt andet Winged Foot der afholdt U S Open i 2006 Boksning er ogsa en prominent del af byens sportsscene med begivenheder som Amateur Boxing Golden Gloves der bliver afholdt hvert ar i Madison Square Garden New York City Marathon er verdens storste og lobene i 2004 2006 har de tre overste pladser i top tre over marathonlob med flest gennemforende lobere med 37 866 gennemforende i 2006 86 Mange sportsgrene forbindes med New Yorks immigrantmiljoer Stickball en gadeudgave af baseball blev gjort populaer af arbejderklasseunge fra puertoricanske italienske tyske og irske kvarterer i 1930 erne I de senere ar er der opstaet flere amator cricketligaer med immigranter fra Sydasien og Caribien 87 Okonomi Rediger Fuldt panoramisk foto New York er et globalt centrum for internationalt forretningsliv og handel og er en af de tre kommandocentraler for verdensokonomien sammen med London og Tokyo 88 Byen er et storre centrum for finans forsikring ejendomshandel medier og kunst i USA New Yorks metroomrade havde et estimeret GMP pa 952 6 milliarder dollar i 2005 den storste regionale okonomi i USA Byens okonomi star for storstedelen af den okonomiske aktivitet i staterne New York og New Jersey Mange storre firmaer har hovedkvarter i New York blandt andet 44 Fortune 500 firmaer 89 New York er ogsa unik blandt de amerikanske byer ved sit store antal udenlandske firmaer Et ud af ti private jobs i byen er hos et udenlandsk firma 90 New York er hjemsted for nogle af nationens og verdens mest vaerdifulde ejendomme Park Avenue 450 blev solgt den 2 juli 2007 for 510 millioner dollars omkring 17 104 dollars pr kvadratmeter og slog dermed den knap en maned gamle rekord for en amerikansk kontorbygning da Madison Avenue 660 blev solgt i juni 2007 for 15 887 dollars pr kvadratmeter 91 New Yorks bors New York Stock Exchange der ligger pa Wall Street og NASDAQ er verdens storste og naeststorste borser nar der males pa gennemsnitlig daglig handelsvolumen og samlet markedskapitalisering 92 Den finansielle sektor i byen star for mere end 35 procent af byens indkomst 93 Ejendomshandel er en stor kraft i byens okonomi eftersom den totale vaerdi af alle New Yorks ejendomme i 2006 la pa 802 4 milliarder dollar 94 Time Warner Center er ejendommen med den hojest angivne markedsvaerdi med 11 1 milliarder dollars i 2006 94 Byens tv og filmindustri er den naeststorste i landet efter Hollywood 95 De kreative industrier som nye medier marketing mode design og arkitektur star for en stadigt voksende andel af beskaeftigelsen i New York der har en staerk konkurrencemaessig fordel i disse industrier 96 Hojteknologiske industrier som biokemi softwareudvikling spildesign og internetservices vokser ogsa gennem New Yorks placering som endestation for flere transatlantiske telefonkabler 97 Andre vigtige sektorer inkluderer medicinalforskning teknologi non profit organisationer og universiteter Produktion star for en stor men aftagende del af beskaeftigelsen Toj kemikalier metalprodukter praefabrikerede fodevarer og mobler er nogle af de vigtigste produkter 98 Fodevareindustrien er den mest stabile storre produktionssektor i byen 99 Fodevareproduktion er en industri med en vaerdi pa 5 milliarder dollar der beskaeftiger mere en 19 000 ansatte hvoraf mange er indvandrere der taler meget lidt engelsk Chokolade er New York forende eksportspecialitet med en eksportvaerdi pa mere end 234 millioner dollar 99 Demografi RedigerNew York sammenlignetFolketaelling 2000 Byen NY Staten NY U S A Total befolkning 8 213 839 52 18 976 457 281 421 906Befolkning procents aendring 1990 til 2000 9 4 5 5 13 1 Befolkningstaethed 10 194 km 155 km 31 km Gennemsnitslig husstandsindkomst 1999 38 293 43 393 41 994Bacheloruddannelse eller hojere 27 27 29 Udenlandsk fodt 36 20 11 Hvid ikke spansk 37 62 67 Sort 28 16 12 Spansk alle racer 27 15 11 Asiatisk 10 6 4 New York er den mest befolkede by i USA med en anslaet befolkning i 2005 pa 8 213 839 fra 7 3 millioner i 1990 52 Dette svarer til omkring 40 procent af staten New Yorks befolkning og en tilsvarende procentdel af den regionale metroregions befolkning Over det seneste arti har byens befolkningstal vaeret stot stigende og demografikere anslar at befolkningstallet vil ligge mellem 9 2 og 9 5 millioner i 2030 100 New Yorks to nogledemografiske egenskaber er dens befolkningstaethed og kulturelle forskelligartethed Byens befolkningstaethed pa 10 194 pr kvadratkilometer gor den til en af de taettest befolkede amerikanske byer med en befolkning pa over 100 000 101 Manhattans befolkningstaethed er 25 846 indbyggere pr kvadratkilometer det hojeste i noget amt i USA 102 103 New York er exceptionelt mangfoldig Gennem sin historie har byen vaeret et storre indrejsested for immigranter til USA begrebet melting pot smeltedigel blev forst brugt til at beskrive de taet befolkede immigrantkvarterer pa Lower East Side 36 procent af byens befolkning er fodt i udenlandet 5 Blandt amerikanske byer er denne andel kun hojere i Los Angeles og Miami 103 men immigrantfaellesskaberne i disse byer er domineret af fa nationaliteter mens der i New York ikke er en enkelt dominerende region eller land De ti mest repraesenterede lande i den nutidige indvandring er Den Dominikanske Republik Kina Jamaica Guyana Pakistan Ecuador Haiti Trinidad og Tobago Colombia og Rusland 104 Der tales omkring 170 sprog i byen 4 Historisk befolkningstalTaelling Bef tal 179033 131 1850696 490 19003 437 202 19205 620 048 19507 891 957 19607 781 984 1 4 19707 894 8621 5 19807 071 639 10 4 19907 322 5643 5 20008 008 2889 4 Anslaet 20058 143 197 105 1 7 Population 1790 1990 106 New Yorks metropolregion er hjemsted for det storste jodiske faellesskab uden for Israel Tel Aviv har et mindre befolkningtal ikke metropol inden for kommunens graenser end den jodiske befolkning i New York hvilket gor New York til det storste jodiske faellesskab i verden Omkring 12 procent af newyorkerne er jodiske 107 Byen er ogsa hjemsted for naesten en fjerdedel af nationens indisk amerikanske befolkning 108 og for det storste afrikansk amerikanske faellesskab i nogen by i landet Byens fem storste etniske grupper var i 2005 puertoricanere italienere caribiere dominikanere og kinesere 109 Den puertoricanske befolkningsgruppe i New York er den storste uden for Puerto Rico 110 Italienske amerikanere emigrerede til byen i stort tal i det tidlige 20 arhundrede De irske amerikanere i New York den sjettestorste gruppe har ogsa en naevnevaerdig repraesentation en af halvtreds newyorkere af europaeisk afstamning baerer en karakteristisk genetisk signatur pa deres Y kromosomer nedarvet fra Niall Noigiallach en irsk hojkonge i det femte arhundrede f Kr 111 New York har store indkomstforskelle I 2005 var den gennemsnitlige indkomst for husstande i folketaellingens velhavergruppe 188 697 dollars mens det for den fattigste gruppe var 9 230 dollars 112 Forskellen er udvidet af lonstigninger i de hoje indkomstklasser mens lonningerne er stagneret i de mellemste og lavere klasser I 2006 var den gennemsnitlige ugelon pa Manhattan 1 453 dollars den hojeste og hurtigst voksende blandt de storste amter i USA 113 Bydelen oplever ogsa et babyboom der er unikt blandt amerikanske byer Siden 2000 er antallet af born under fem ar i bydelen steget med mere end 32 procent 114 Husejerskab i New York er pa omkring 33 procent meget lavere end det nationale gennemsnit pa 69 procent 115 Der er normalt omkring 3 og 4 5 procent ledige lejligheder i byen afgjort under den 5 procent graense der er defineret som kritisk husmangel der plejede at retfaerdiggore huslejekontrol og lejestabilisering Omkring 33 procent af lejlighederne har et loft over huslejen At finde lejligheder saerligt billige i New York kan vaere en udfordring 116 117 Administration Rediger Manhattan Municipal Building hjemsted for mange regeringskontorer er en af de storste administrationskontorbygninger i verden Siden sin konsolidering i 1898 har byen vaeret en metropolkommune ledet af en borgmester med store magtbefojelser over for byradsstyret Administrationen af New York er mere centraliseret end i mange andre byer i USA I New York er den centrale administration ansvarlig for uddannelse faengsler biblioteker offentlig sikkerhed rekreative faciliteter sanitet vandforsyning og bistandshjaelp Borgmesteren i New York og byradsmedlemmerne vaelges for firearige perioder New Yorks byrad har en enkeltkammerstruktur bestaende af 51 radsmedlemmer hvis distrikter er defineret af geografiske befolkningsgraenser 118 Borgmesteren og byradsmedlemmerne kan maksimalt vaelges for to firearige valgperioder Borgmesteren er Michael Bloomberg forhenvaerende demokrat men nu uafhaengigt valgt som republikaner i 2001 og genvalgt i 2005 med 59 procent af stemmerne 119 Han er kendt for at have overtaget kontrollen med byens uddannelsessystem fra staten gennemfort zoneaendringer og befordret okonomisk udvikling sund finansiel styring og aggressiv offentlig sundhedspolitik For sin anden valgperiode har Bloomberg gjort skolereform fattigdomsbekaempelse og streng vabenkontrol til de centrale politikker 120 Sammen med Bostons borgmester Thomas Menino grundlagde han i 2006 Mayors Against Illegal Guns Coalition en organisation med det erklaerede mal at gore offentligheden mere sikker ved at fa illegale vaben vaek fra gaderne 121 Medlemmer af det Demokratiske Parti er valgt til flertallet af byens offentlige embeder 66 procent af de registrerede vaelgere i byen er demokrater 122 og i New Yorks valgdistrikt har en republikaner ikke opnaet flertal ved delstats eller praesidentvalg siden 1924 New York er den vigtigste kilde til politisk pengeindsamling i USA eftersom fire af postnumrene pa Manhattan er blandt de fem der har givet flest politiske pengebidrag pa landsplan I postdistriktet 10021 Upper East Side blev der indsamlet flest penge til praesidentkampagnen i 2004 for bade George W Bush og John Kerry 123 Byen har en staerk ubalance i betalinger til og fra de nationale administrationer og statsadministationen New York modtager 83 cent i ydelser for hver dollar byen sender til den foderale administration i skatter arligt afleverer byen 11 4 milliarder dollar mere end den far retur Byen afleverer ogsa 11 milliarder dollar mere til staten New York arligt end den far retur 124 Naer radhuset findes retsbygningerne for United States District Court for the Southern District of New York USA s distriktsdomstol for New Yorks sydlige retsdistrikt og United States Court of Appeals for the Second Circuit USA s appelret for andet retsdistrikt samt Jacob K Javits Federal Building Brooklyn er hjemsted for United States District Court for the Eastern District of New York USA s distriktsdomstol for New Yorks ostlige retsdistrikt og hver bydel har en afdeling af New York Supreme Court delstaten New Yorks hojesteret og andre delstatsdomstole I sin egenskab af vaert for FN har byen verdens storste konsulaere korps omfattende 122 konsulater generalkonsulater og honoraere konsulater 125 Kriminalitet Rediger NYPD koretoj holdende pa Times Square New York er blandt de sikreste byer i USA ud af 216 byer i USA med en befolkning pa mere end 100 000 indbyggere i 2002 la byen nummer 197 i antallet af forbrydelser med omkring den samme kriminalitetsniveau som Provo i Utah 126 Voldskriminalitet i New York er faldet med 75 procent i de seneste tolv ar og antallet af mord var i 2005 var pa sit laveste niveau siden 1963 127 Kriminalitetsniveauet toppede i 1980 erne og de tidlige 1990 ere da crack epidemien ramte byen I 1990 erne ivaerksatte New York City Police Department NYPD New Yorks politi CompStat et projekt til mindskelse af kriminalitet ituslaede vinduer strategien og andre strategier i en storre kampagne for at mindske kriminaliteten Det dramatiske fald er af kriminologer blevet tilskrevet disse strategier sammen med crack epidemiens ophor og demografiske aendringer 128 129 Organiseret kriminalitet har laenge vaeret forbundet med New York begyndende med gadebanderne 40 Thieves og Roach Guards i slumkvarteret Five Points i 1820 erne I det 20 arhundrede ogedes mafiaens indflydelse domineret af de fem familier Gadebander blandt andet Black Spades voksede ogsa i antal i det senere 20 arhundrede 130 Flere storre opror har fundet sted i New York siden midten af 1800 tallet blandt andet New York Draft Riots i 1863 flere opror ved Tompkins Square Park og i Harlem 131 David Berkowitz Son of Sam seriemorder der begyndte den 29 juli 1976 terroriserede byen i et helt ar 132 Uddannelse RedigerByens offentlige skolesystem der administreres af New York City Department of Education er det storste i USA Omkring 1 1 millioner studerende bliver undervist i mere end 1 200 separate folkeskoler og high schools 133 Der er desuden omkring 900 private sekulaere og religiose skoler i byen blandt andre nogle af de mest prestigefyldte privatskoler i USA 134 Columbia University i Morningside Heights kvarteret pa Manhattan Fordham Universitys Keating Hall i Bronx Selvom byen normalt ikke omtales som en universitetsby er der omkring 594 000 universitetsstuderende i byen det hojeste antal i en hvilken som helst by i USA 135 I 2005 var tre ud af fem beboere pa Manhattan collegeuddannede og en ud af fire havde laengere videregaende uddannelse og dermed har byen en af de hojeste koncentrationer af hojt uddannede folk i nogen amerikansk by 136 Offentlig universitetsundervisning udbydes af City University of New York landets tredjestorste offentlige universitetssystem og Fashion Institute of Technology der er en del af State University of New York New York er ligeledes hjemsted for blandt andre Barnard College Berkeley College Columbia University Cooper Union Fordham University Manhattan College The New School New York Institute of Technology New York University Pace University Polytechnic University og St John s University Byen har dusinvis andre private colleges og universiteter blandt andre mange religiose og institutioner med saerlige formal sa som The Juilliard School En stor del af den videnskabelige forskning i byen udfores inden for medicin og biovidenskab New York er den by i USA med flest tildelinger af ph d doktor og tilsvarende grader i biovidenskab Byen har 40 000 licenserede laeger og 127 nobelpristagere med rodder i de lokale institutioner 137 Byen modtager den naeststorste arlige finansiering fra National Institutes of Health blandt alle byer i USA 138 Blandt de storre biomedicinske forskningsinstitutioner kan naevnes Memorial Sloan Kettering Cancer Center Rockefeller University Albert Einstein College of Medicine Mount Sinai School of Medicine og Weill Cornell Medical College New York Public Library der har den storste bogsamling i noget offentligt biblioteksvaesen i landet daekker Manhattan Bronx og Staten Island 139 Queens daekkes af Queens Borough Public Library der er landets naeststorste offentlige biblioteksvaesen og Brooklyn Public Library tilbyder borgerne i Brooklyn adgang til et bibliotek 139 New York Public Library har adskillige videnskabelige biblioteker blandt andre Schomburg Center for Research in Black Culture Transport Rediger New York er hjemsted for de to travleste jernbanestationer i USA en af dem er Grand Central Terminal som er afbildet her Det offentlige transportsystem i New York er indbyggernes mest populaere transportform 140 Omkring en ud af tre rejsende med de offentlige transportmidler og to tredjedele af USA s togpassagerer bor i New York og dens forstaeder 141 142 Dette star i skarp kontrast til resten af landet hvor omkring 90 procent af pendlerne korer i bil til deres arbejdsplads 140 New York er den eneste by i USA hvor mere end halvdelen af alle husstande ikke ejer en bil pa Manhattan er det 75 procent af beboerne der ikke har bil Pa landsplan er tallet 8 procent 140 New York City Subway New Yorks undergrundsbane er det storste massetransportsystem i verden malt pa banelaengde med 1 062 kilometer hovedspor og malt pa antallet af stationer i brug med 468 Det er ogsa det fjerdestorste nar der males pa antallet af passagerer arligt 1 4 milliarder rejser i 2005 141 Transportsystemet i New York er enormt og komplekst Det omfatter den laengste haengebro i Nordamerika 143 verdens forste mekanisk ventilerede tunnel 144 mere end 12 000 gule taxaer 145 og en gondolbane der transporterer pendlere mellem Roosevelt Island og Manhattan New Yorks offentlige buspark og pendlerjernbaner er de storste i Nordamerika 141 Jernbanen der forbinder forstaederne i Tri State omradet med byen har mere end 250 stationer og 20 linjer 141 146 147 Pendlerjernbanesystemet samles pa de to travleste jernbanestationer i USA Grand Central Terminal og Pennsylvania Penn Station 148 149 New York er det storste knudepunkt i USA for international passagerflytrafik 150 Omradet betjenes af tre storre lufthavne John F Kennedy International Airport Newark Liberty International Airport og LaGuardia Airport Der er planer for en fjerde lufthavn Stewart International Airport naer Newburgh der skal overtages og udvides af Port Authority of New York and New Jersey der administrerer de tre andre lufthavne og som skal aflaste de ovrige lufthavne sa den stadig stigende passagertrafik kan afvikles 100 millioner rejsende brugte de tre lufthavne i 2005 og byens luftrum er det travleste i landet 151 Internationale fly fra JFK og Newark stod for omkring en fjerdedel af alle amerikanske rejsende der rejste udenlands i 2004 152 Den udbredte brug af offentlige transportmidler i New York gor sammen med 120 000 daglige cyklister 153 og mange pendlere til fods byen til den mest energieffektive storre by i USA 31 Byen er i stand til at klare en oliekrise med en prisstigning fra 3 til 8 dollars per gallon 154 Fodgaengere og cyklister star for 21 procent af al transport i byen hvor tallet for metroregioner pa landsplan er omkring 8 procent 155 Venskabsbyer RedigerNew York har ti venskabsbyer 156 ni af dem gennem byens medlemskab i Sister Cities International SCI 157 Aret for pabegyndelsen af hvert venskabsforhold er angivet i parenteserne Tokyo Japan 1960 Beijing Kina 1980 Madrid Spanien 1982 Kairo Egypten 1982 Santo Domingo Dominikanske Republik 1983 Rom Italien 1992 Budapest Ungarn 1992 ikke gennem SCI Jerusalem Israel 1993 Tel Aviv Israel 1996 London Storbritannien 2001 Johannesburg Sydafrika 2003 Se ogsa RedigerBorgmestre i New York liste over borgmestre i New York siden 1665Noter Rediger a b Population Estimates Program hentet 15 december 2019 fra Wikidata Storbyer er byer med over 100 000 indbyggere Kilde 2000 Census US Municipalities Over 50 000 Ranked by 2000 Density Demographia Hentet 12 juni 2007 Annual Estimates of the Population of Combined Metropolitan Statistical Areas April 1 2000 to July 1 2006 U S Census Bureau Arkiveret fra originalen 14 september 2007 Hentet 26 juli 2007 a b Queens Economic Development and the State of the Borough Economy PDF New York State Office of the State Comptroller Juni 2006 Hentet 21 marts 2007 a b The Newest New Yorkers 2000 PDF New York City Department of City Planning 2005 Hentet 27 marts 2007 a b Toop David 1992 Rap Attack 2 African Rap to Global Hip Hop Serpents Tail ISBN 1 85242 243 2 Rankin Rebecca B Cleveland Rodgers 1948 New York the World s Capital City Its Development and Contributions to Progress Harper CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Miller Christopher L George R Hamell september 1986 A New Perspective on Indian White Contact Cultural Symbols and Colonial Trade The Journal of American History 73 2 Hentet 21 marts 2007 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Homberger Eric 2005 The Historical Atlas of New York City A Visual Celebration of 400 Years of New York City s History Owl Books s p 34 ISBN 0 8050 7842 8 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Gotham Center for New York City History Timeline 1700 1800 Moore Nathaniel Fish 1876 An Historical Sketch of Columbia College in the City of New York 1754 1876 Columbia College s p 8 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link The People s Vote President George Washington s First Inaugural Speech 1789 U S News and World Report Hentet 2007 05 28 Bridges William 1811 Map of the City of New York and Island of Manhattan with Explanatory Remarks and References Lankevich 1998 pp 67 68 Mushkat Jerome Mushkat 1990 Fernando Wood A Political Biography Kent State University Press s p 36 ISBN 0 87338 413 X CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Cook Adrian 1974 The Armies of the Streets The New York City Draft Riots of 1863 s pp 193 195 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link The 100 Year Anniversary of the Consolidation of the 5 Boroughs into New York City New York City Hentet 2007 06 29 Cornell University Library Triangle Factory Fire Cornell University Hentet 12 marts 2007 Allen Oliver E 1993 Kapitel 9 The Decline The Tiger The Rise and Fall of Tammany Hall Addison Wesley Publishing Company access date kraever at url ogsa er angivet hjaelp Burns Ric 22 august 2003 The Center of the World New York A Documentary Film Transcript PBS Hentet 20 juli 2006 https www wtc com about buildings 1 world trade center Washington D C er 228 mil fra New York mens Boston er 217 mil fra byen Google Maps Information about the Hudson River estuary Arkiveret fra originalen 4 juni 2017 Hentet 14 september 2007 Gillespie Angus K 1999 Twin Towers The Life of New York City s World Trade Center Rutgers University Press s p 71 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Land Use Facts New York City Department of City Planning Arkiveret fra originalen 30 marts 2007 Hentet 2007 03 13 New Yorks totale areal er 1214 445 km hvoraf 414 087 km er vand og 831 386 km er land Lundrigan Margaret 2004 Staten Island Isle of the Bay NY Arcadia Publishing s p 10 ISBN 0 7385 2443 3 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Howard David 2002 Outside Magazine s Urban Adventure New York City W W Norton amp Company s 35 ISBN 0 393 32212 2 a b c d The Climate of New York New York State Climate Office Hentet 2007 03 27 Riley Mary Elizabeth 2006 Assessing the Impact of Interannual Climate Variability on New York City s Reservoir System PDF Cornell University Graduate School for Atmospheric Science Arkiveret PDF fra originalen 25 september 2006 Hentet 2007 03 27 Romm Joseph J Hell and High Water Global Warming the Solution and the Politics pp 44 47 2006 William Morrow amp Co ISBN 0 06 117212 X citing MIT s and Kerry Emanuel s research as showing that the AMO has now been supplanted by global warming as the dominant force in the Atlantic climate a b Jervey Ben 2006 The Big Green Apple Your Guide to Eco Friendly Living in New York City Globe Pequot Press ISBN 0 7627 3835 9 Owen David 18 oktober 2004 Green Manhattan The New Yorker a b Inventory of New York City Greenhouse Gas Emissions PDF New York City Office of Long term Planning and Sustainability April 2007 Hentet 2007 04 11 Global Warming and Greenhouse Gases PlaNYC The City of New York 12 juni 2006 Hentet 13 december 2006 Coburn Jason Jeffrey Osleeb Michael Porter juni 2006 Urban Asthma and the Neighbourhood Environment in New York City Health amp Place 12 2 167 179 PMID 16338632 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link DePalma Anthony 11 december 2005 It Never Sleeps but It s Learned to Douse the Lights The New York Times Hentet 2006 07 19 A Century of Buses in New York City Metropolitan Transportation Authority Arkiveret fra originalen 25 maj 2006 Hentet 2006 11 17 Se ogsa New York City s Yellow Cabs Go Green press release Sierra Club 1 juli 2005 hentet 2006 07 19 a b Pogrebin Robin 16 april 2006 7 World Trade Center and Hearst Building New York s Test Cases for Environmentally Aware Office Towers The New York Times Hentet 2006 07 19 Current Reservoir Levels New York City Department of Environmental Protection Hentet 4 juni 2007 Miele Joel A Sr 20 november 1998 Maintaining Water Quality that Satisfies Customers New York City Watershed Agricultural Program International Water Supply Symposium Tokyo 1998 New York City Department of Environmental Protection Arkiveret fra originalen 24 juni 2007 Hentet 17 november 2006 New York City 2005 Drinking Water Supply and Quality Report PDF New York City Department of Environmental Protection 2005 Arkiveret PDF fra originalen 28 september 2006 Hentet 17 august 2007 About New York City Emporis Hentet 2007 03 21 Fischler Raphael 1998 The Metropolitan Dimension of Early Zoning Revisiting the 1916 New York City Ordinance Journal of the American Planning Association 64 2 Favorites 100 Experts Pick Their top 10 New York Towers The Skyscraper Museum 22 januar 2006 Hentet 2007 04 11 Plunz Richar A 1990 Chapters 3 Rich and Poor amp 4 Beyond the Tenement History of Housing in New York City Dwelling Type and Change in the American Metropolis Columbia University Press ISBN 0 231 06297 4 Lankevich 1998 pp 82 83 Wilson Rufus Rockwell 1902 New York Old amp New Its Story Streets and Landmarks J B Lippincott s p 354 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link B Diamonstein Spielvoegel Barbaralee 2005 The Landmarks of New York Monacelli Press ISBN 1 58093 154 5 Se ogsa Whyte William H 1939 The WPA Guide to New York City New Press ISBN 1 56584 321 5 Elliot Debbie 2 december 2006 Wondering About Water Towers National Public Radio Hentet 11 april 2007 Hood Clifton 2004 722 Miles The Building of the Subways and how They Transformed New York Johns Hopkins University Press s pp 175 177 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Benjamin Gerald Richard P Nathan 1990 Regionalism and realism A Study of Government in the New York Metropolitan Area Brookings Institute s p 59 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link a b c d e f g The Current Population of NYC 2005 PDF New York City Department of City Planning Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 03 13 Tallet anfort af U S Census Bureau i september 2006 Frazier Ian 26 juni 2006 Utopia the Bronx The New Yorker Hentet 26 marts 2007 Ward Candace 2000 New York City Museum Guide Dover Publications s 72 ISBN 0 486 41000 5 Immerso Michael 2002 Coney Island The People s Playground Rutgers University Press s 3 ISBN 0 8135 3138 1 O Donnell Michelle 4 juli 2006 In Queens It s the Glorious 4th and 6th and 16th and 25th New York Times Hentet 2006 07 19 Roberts Sam 10 januar 2006 Black Incomes Surpass Whites in Queens The New York Times Hentet 2007 03 28 Fresh Kills Park Lifescape Draft Master Plan PDF New York City Department of City Planning Marts 2006 Arkiveret PDF fra originalen 14 oktober 2009 Hentet 2007 06 03 Speeches Tom Christopher Exhibit Opening Arkiveret 23 juli 2007 hos Wayback Machine press release Consulate General of the United States Frankfurt 9 maj 2007 hentet 2007 05 25 Bruce Posner Picturing a Metropolis New York City Unveiled DVD Unseen Cinema The Migration of U S Film amp Television Production PDF The United States Department of Commerce Marts 2001 Arkiveret PDF fra originalen 21 september 2006 Hentet 2007 06 14 a b Creative New York PDF Center for an Urban Future December 2005 Hentet 2006 06 19 Welsh Anne Marie 6 juni 2004 2 plays 9 nominations good odds for locals San Diego Union Tribune Hentet 2007 06 08 Summerstage Our Mission Summerstage org Hentet 2007 05 31 NYC Statistics engelsk NYC amp Company Hentet 3 august 2006 Statue of Liberty engelsk New York Magazine Hentet 20 juni 2006 Mayor Giuliani Announces Amount of Parkland in New York City has Passed 28 000 Acre Mark engelsk New York City Mayor s Office 3 februar 1999 Hentet 6 juni 2007 Beaches engelsk New York City Department of Parks amp Recreation Hentet 6 juni 2006 City Park Facts engelsk The Trust for Public Land Center for City Park Excellence Juni 2006 Hentet 19 juli 2006 General Information engelsk Prospect Park Alliance Arkiveret fra originalen 10 juni 2007 Hentet 6 juni 2007 Bleyer Jennifer 14 maj 2006 Kebabs on the Night Shift engelsk The New York Times Hentet 19 juli 2006 Collins Glenn 3 november 2005 Michelin Takes on the City Giving Some a Bad Taste engelsk The New York Times Hentet 19 juli 2006 Ivry Sara 26 december 2005 Since Riders had no Subways Commuter Papers Struggled Too The New York Times Hentet 2006 07 19 Tampa Bay 12th largest media market now Arkiveret 8 august 2007 hos Wayback Machine press release Tampa Bay Partnership 26 august 2006 hentet 2007 05 31 Top 10 Consolidated Agency Networs Ranked by 2006 Worldwide Network Revenue Advertising Age Agency Report 2007 Index April 25 2007 Retrieved on June 8 2007 a b Request for Expressions of Interest PDF The Governors Island Preservation amp Education Corporation 2005 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 03 26 Media and Entertainment New York City Economic Development Corporation Hentet 2006 07 19 Ethnic Press Booms In New York City Editor amp Publisher 10 juli 2002 Hentet 2007 03 26 el diario La Prensa The Nation s Oldest Spanish Language Daily New America Media 27 juli 2005 Arkiveret fra originalen 22 maj 2008 Hentet 2007 06 09 2005 is banner year for production in New York press release The City of New York Mayor s Office of Film Theater and Broadcasting 28 december 2005 hentet 2006 07 19 Community Celebrates Public Access TV s 35th Anniversary Arkiveret 25 august 2010 hos Wayback Machine press release Manhattan Neighborhood Network 6 august 2006 hentet 2007 04 28 Public access TV was created in the 1970s to allow ordinary members of the public to make and air their own TV shows and thereby exercise their free speech It was first launched in the U S in Manhattan July 1st 1971 on the Teleprompter and Sterling Cable systems now Time Warner Cable Top 30 Public Radio Subscribers Spring 2006 Arbitron PDF Radio Research Consortium 28 august 2006 Arkiveret PDF fra originalen 13 januar 2013 Hentet 2006 11 17 Newman Michael 2005 New York Talk in American Voices Walt Wolfram and Ben Ward eds p 82 87 Blackwell ISBN 1 4051 2109 2 a b c d Sontag Deborah Oy Gevalt New Yawkese An Endangered Dialect The New York Times February 14 1993 Accessed July 8 2007 Postseason Overview National Invitation Tournament Hentet 2007 06 06 World s Largest Marathons Arkiveret 21 juli 2013 hos Wayback Machine Association of International Marathons and Distance Races Accessed June 28 2007 Sas Adrian Producer 2006 It s my Park Cricket TV Series New York City NYCTV Arkiveret 27 september 2009 Fejl Hvis du angiver archivedate ma du ogsa angive archiveurl Hentet 14 september 2007 Sassen Saskia 2001 The Global City New York London Tokyo 2 udgave Princeton University Press ISBN 0 691 07063 6 NYC Business Climate Facts amp Figures New York City Economic Development Corporation Hentet 2007 06 08 Wylde Kathryn 23 januar 2006 Keeping the Economy Growing Gotham Gazette Hentet 2006 07 19 Quirk James Bergen offices have plenty of space The Record Bergen County July 5 2007 Accessed July 5 2007 On Monday a 26 year old 33 story office building at 450 Park Ave sold for a stunning 1 589 per square foot or about 510 million The price is believed to be the most ever paid for a U S office building on a per square foot basis That broke the previous record set four weeks earlier when 660 Madison Ave sold for 1 476 a square foot Claessens Stjin september 2000 Electronic Finance Reshaping the Financial Landscape Around the World PDF The World Bank Hentet 2007 03 27 CS1 vedligeholdelse Bruger authors parameter link Orr James and Giorgio Topa 1 januar 2006 Challenges Facing the New York Metropolitan Area Economy PDF Current Issues in Economics and Finance Second District Highlights New York Federal Reserve Hentet 2007 06 05 a b Tentative Assessment Roll Fiscal Year 2008 PDF New York City Department of Finance 15 januar 2007 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 03 21 NYC Film Statistics Mayor s Office of Film Theatre and Broadcasting Hentet 2007 06 07 Currid Elizabeth 2006 New York as a Global Creative Hub A Competitive Analysis of Four Theories on World Cities Economic Development Quarterly 20 4 330 350 Telecommunications and Economic Development in New York City A Plan for Action PDF New York City Economic Development Corporation Marts 2005 Arkiveret PDF fra originalen 30 maj 2005 Hentet 2006 07 19 Protecting and Growing New York City s Industrial Job Base PDF The Mayor s Office for Industrial and Manufacturing Business Januar 2005 Arkiveret PDF fra originalen 25 januar 2006 Hentet 2006 07 19 a b More Than a Link in the Food Chain PDF The Mayor s Office for Industrial and Manufacturing Business February 2007 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 02 14 New York City Population Projections by Age Sex and Borough 2000 2030 PDF New York City Department of City Planning December 2006 Hentet 2007 03 27 Se ogsa Roberts Sam 19 februar 2006 By 2025 Planners See a Million New Stories in the Crowded City New York Times Hentet 2006 07 19 United States Places and in selected states County Subdivisions with 50 000 or More Population and for Puerto Rico Arkiveret 8 juni 2011 hos Wayback Machine United States Census Bureau United States Census 2000 Accessed June 12 2007 Population Density Arkiveret 10 februar 2007 hos Wayback Machine Geographic Information Systems GIS of Interest Accessed May 17 2007 What I discovered is that out of the 3140 counties listed in the Census population data only 178 counties were calculated to have a population density over one person per acre Not surprisingly New York County which contains Manhattan had the highest population density with a calculated 104 218 persons per acre a b Census 2000 Data for the State of New York U S Census Bureau Hentet 2006 07 19 Appendix Table 5 4 Ten Largest Sources of the Foreign Born by County New York Metropolitan Region 2000 PDF New York City Department of City Planning 2005 Hentet 2007 03 26 Data for New York city New York Arkiveret 22 november 2011 hos Wayback Machine United States Census Bureau Accessed June 12 2007 Gibson Campbell Population of the 100 Largest Cities and Other Urban Places in the United States 1790 to 1990 United States Census Bureau June 1998 Accessed June 12 2007 Jewish Community Study of New York PDF United Jewish Appeal Federation of New York 2002 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 03 26 Census Profile New York City s Indian American Population PDF Asian American Federation of New York 2004 Arkiveret PDF fra originalen 22 april 2004 Hentet 2007 03 28 Socioeconomic Characteristics by Race Hispanic Origin and Ancestry Group 2005 American Community Survey New York City Department of City Planning available at Archive of the Mayor s Press Office Mayor Giuliani Proclaims Puerto Rican Week in New York City Tuesday June 9 1998 Moore LT McEvoy B Cape E Simms K Bradley DG February 2006 A Y Chromosome Signature of Hegemony in Gaelic Ireland PDF The American Journal of Human Genetics 78 2 334 338 PMID 16358217 Hentet 2007 06 07 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Se ogsa Wade Nicholas 2006 01 18 If Irish Claim Nobility Science May Approve The New York Times Hentet 2006 07 16 Roberts Sam 9 april 2005 In Manhattan Poor Make 2 Cents for Each Dollar to the Rich The New York Times Hentet 2007 03 27 Average Weekly Wage in Manhattan at 1 453 in Second Quarter 2006 PDF Bureau of Labor Statistics U S Department of Labor 20 februar 2007 Arkiveret PDF fra originalen 10 januar 2005 Hentet 2007 02 21 Roberts Sam 2007 03 27 In Surge in Manhattan Toddlers Rich White Families Lead Way The New York Times Hentet 2007 03 27 Homeownership How to find a cheap apartment in New York City Arkiveret fra originalen 11 november 2007 Hentet 14 september 2007 Housing Vacancy Survey About the Council New York City Council Hentet 2007 06 06 Statement and Return Report for Certification General Election 2005 PDF New York City Board of Elections 8 november 2005 Arkiveret PDF fra originalen 5 december 2005 Hentet 2006 07 19 About Mike Bloomberg The Official Site of Mike Bloomberg Arkiveret fra originalen 28 september 2007 Hentet 2007 05 31 Mayors Against Illegal Guns Coalition Members Arkiveret fra originalen 5 marts 2007 Hentet 14 september 2007 Retrieved on June 20 2007 County Enrollment Totals New York State Board of Elections 1 april 2006 Arkiveret fra originalen 16 oktober 2008 Hentet 2006 07 19 2006 Election Overview Top Zip Codes Opensecrets org Hentet 2006 07 19 A Fair Share of State Budget Does Albany Play Fair with NYC New York City Finance Division 11 marts 2005 Hentet 2006 07 19 Foreign Consular Offices in the United States PDF U S Department of State 4 august 2006 Hentet 2007 01 21 Don t tell New York but crime is going up Teksten Law Enforcement News ignoreret hjaelp Langan Patrick A 21 oktober 2004 The Remarkable Drop In Crime In New York City PDF Istituto Nazionale di Statistica Italy Hentet 2007 05 22 Johnson Bruce D Andrew Golub Eloise Dunlap 2006 The Rise and Decline of Hard Drugs Drug Markets and Violence in Inner City New York I Blumstein Alfred Joel Wallman The Crime Drop in America Cambridge University Press ISBN 0 521 86279 5 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Karmen Andrew 2000 New York Murder Mystery The True Story Behind the Crime Crash of the 1990s NYU Press 0814747175 Lardner James and Thomas Reppetto 2000 NYPD A City and Its Police Owl Books s 18 21 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Johnson Marilynn S 2003 Street Justice A History of Political Violence in New York City Beacon Press Son of Sam David Berkowitz famous serial killer Crime Library Court TV Arkiveret fra originalen 30 september 2007 Hentet 2007 06 06 School Enrollment by Level of School and Type of School for Population 3 Years and Over MS Excel New York City Department of City Planning 2000 Hentet 2007 03 26 Private School Universe Survey National Center for Education Statistics Hentet 2007 06 05 New York in Focus A Profile from Census 2000 PDF Brookings Institution November 2003 Hentet 2006 11 17 McGeehan Patrick 16 august 2006 New York Area Is a Magnet For Graduates The New York Times Hentet 2007 03 27 Mayor Michael R Bloomberg and Economic Development Corporation President Andrew M Alper Unveil Plans to Develop Commercial Bioscience Center in Manhattan press release New York City Economic Development Corporation 18 november 2004 hentet 2006 07 19 NIH Domestic Institutions Awards Ranked by City Fiscal Year 2003 National Institutes of Health 2003 Arkiveret fra originalen 12 februar 2007 Hentet 2007 03 26 a b Nation s Largest Libraries LibrarySpot Hentet 2007 06 06 a b c NHTS 2001 Highlights Report BTS03 05 PDF U S Department of Transportation Bureau of Transportation Statistics 2001 Hentet 2006 05 21 a b c d The MTA Network Public Transportation for the New York Region Metropolitan Transportation Authority Hentet 2006 05 17 Pisarski Alan 16 oktober 2006 Commuting in America III Commuting Facts PDF Transportation Research Board Hentet 2007 03 27 Verrazano Narrows Bridge Nycroads com Hentet 2007 03 26 Holland Tunnel PDF National Park Service 4 november 1993 Hentet 2007 03 26 The State of the NYC Taxi PDF New York City Taxi and Limousine Commission 2006 03 09 Hentet 2006 08 02 About the MTA Long Island Rail Road Metropolitan Transportation Authority Arkiveret fra originalen 13 september 2008 Hentet 2006 07 19 Facts at a Glance PDF NJ Transit 2005 Arkiveret PDF fra originalen 7 maj 2006 Hentet 2007 03 26 Grand Central Demographics Metropolitan Transportation Authority Arkiveret fra originalen 16 april 2007 Hentet 2007 03 26 Amtrak Facts National Atlas Arkiveret fra originalen 29 september 2007 Hentet 2006 07 19 U S International Travel and Transportation Trends BTS02 03 U S Department of Transportation Bureau of Transportation Statistics 2002 Arkiveret fra originalen 26 oktober 2008 Hentet 2007 02 18 2005 Annual Airport Traffic Report PDF The Port Authority of New York and New Jersey 2 november 2006 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 2007 02 18 Port Authority Leads Nation in Record Setting Year for Travel Abroad press release The Port Authority of New York and New Jersey 29 august 2005 hentet 2007 02 18 Schaller Bruce juni 2006 Biking It Gotham Gazette Hentet 2006 07 20 U S Cities Preparedness for an Oil Crisis SustainLane Marts 2006 Arkiveret fra originalen 9 september 2006 Hentet 2006 07 20 2001 National Household Travel Survey Summary of Travel Trends PDF U S Department of Transportation December 2004 Hentet 2007 02 18 NYC s Sister Cities Sister City Program of the City of New York 2006 Hentet 2006 11 14 Sister Cities International Online Directory New York USA Sister Cities International 2007 Referencer RedigerLankevich George L 1998 American Metropolis A History of New York City NYU Press ISBN 0 8147 5186 5 Videre laesning RedigerEdwin G Burrows and Mike Wallace 1998 Gotham A History of New York City to 1898 Oxford University Press Anthony Burgess 1976 New York Little Brown amp Co Federal Writers Project 1939 The WPA Guide to New York City The New Press 1995 reissue Kenneth T Jackson ed 1995 The Encyclopedia of New York City Yale University Press Kenneth T Jackson and David S Dunbar eds 2005 Empire City New York Through the Centuries Columbia University Press E B White 1949 Here is New York Little Bookroom 2000 reissue Colson Whitehead 2003 The Colossus of New York A City in 13 Parts Doubleday E Porter Belden 1849 New York Past Present and Future Comprising a History of the City of New York a Description of its Present Condition and an Estimate of its Future Increase New York G P Putnam from Google BooksEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til New York City GA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title New York City amp oldid 10810782, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.