fbpx
Wikipedia

New Zealand

New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland. Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280 og etablerede Maorikulturen. Maorierne døbte New Zealand "Aotearoa" som oversættes "Land of the long white cloud" ("Den lange hvide skys land"). Dette navn blev givet pga. den lange hvide sky polyneserne så i horisonten ved New Zealand, da de nærmede sig.

New Zealand
Aotearoa
Motto: Intet
Hovedstad Wellington
41°17′S174°46′Ø /41.283°S 174.767°Ø /-41.283; 174.767
Største by Auckland
Officielle sprog Engelsk, maori, NZ Tegnsprog
Regeringsform Konstitutionelt monarki
Elizabeth 2. af Storbritannien (fra 1952)
Patsy Reddy
Jacinda Ardern
Uafhængighed
26. september 1907
Areal
• Total
268.021 km2
Vand (%)
2,1 %
Indbyggertal og befolkning
• Anslået
5.112.300 (2020)
• Folketælling 2013
4.242.048
19,1/km2
Valuta Newzealandsk dollar (NZD)
TidszoneUTC+12
• Sommer (DST)
UTC+13
Kendings-
bogstaver (bil)
NZ
Luftfartøjs-
registreringskode
ZK
Internetdomæne .nz
Telefonkode +64
ISO 3166-kode NZ, NZL, 554
Udsigt over fjordsystem på New Zealands nordø
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø
Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden
New Zealand

New Zealand består af to store øer, kaldet Nordøen og Sydøen og en række mindre øer bl.a. Stewart Island og Chatham. Fra nordspidsen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen er der 1600 km. Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde. Danmark ligger på omkring 56 grader nordlig bredde. Nordøen ligger således antipodisk til Spanien.

Indholdsfortegnelse

Foruden de to store hovedøer har New Zealand flere mindre øer. De mest betydelige af disse er:

Stewart Island ligger syd for Sydøen. Den er den tredje største ø i areal og har en fastboende befolkning på ca. 200. Waiheke Island ligger i Haurakigolfen udenfor Auckland. Med 7000 indbyggere er det den tredje største i folketal. Om sommeren er indbyggertallet meget højere. Great Barrier Island ligger øst for Haurakigolfen og har kun ca. 900 indbyggere. Lige som Waiheke Island er den et populært feriemål om sommeren. Chatham Øerne er en fritliggende øgruppe øst for Sydøen med ca. 750 indbyggere.

New Zealands største ø Sydøen er delt på langs af de Sydlige Alper (engelsk: Southern Alps). Landets højeste bjergtop Aoraki/Mount Cook ligger i denne bjergkæde med en højde på 3754 moh. Der findes 18 bjergtoppe på Sydøen med en højde på omkring 3000 moh. Nordøen har færre bjerge, men er præget af vulkansk aktivitet. Nordøens højeste bjerg er den aktive vulkan Mount Ruapehu (2797 moh.).

New Zealands totale landareal er 268 680 kvadratkilometer. Landet er mere end 1600 kilometer lang. New Zealand er verdens mest geografisk isolerede land. Afstanden til den nærmeste nabo Australien er 2000 kilometer og ligger i nordvestlig retning fra hovedøerne på den anden side af det Tasmanske hav. Eneste landmasse mod syd er Antarktis og i nord er de nærmeste naboer øerne Ny Kaledonien, Fiji og Tonga.

Større byer

Wellington har siden 1865 været New Zealands hovedstad. Byen ligger på sydspidsen af Nordøen i landets geografiske midtpunkt og har 167.600 indbyggere. I alt dækker byen et areal på omkring 290 km². Wellington er verdens sydligste hovedstad.

Øvrige større byer er:

Whangarei, Auckland, Hamilton, Tauranga, Rotorua, Gisborne, Napier, Hastings, New Plymouth, Wanganui, Palmerston North, Wellington, Nelson, Christchurch, Timaru, Queenstown, Dunedin, Invercargill

Vulkansk aktivitet

New Zealand er dannet ved vulkansk aktivitet og specielt på Nordøen findes stadigvæk mange mere eller mindre udslukte vulkaner. Storbyen Auckland spreder sig over et areal, der huser over 50 udslukte vulkaner, de to mest berømte er One-Tree-Hill og Mount Eden.

Midt på Nordøen findes steder, hvor undergrunden stadigvæk er aktiv. Her damper det op af jorden, der lugter af svovl og vandet koger i søerne. I byen Rotorua damper det op af kloakkerne og i byparken var for nylig et mindre udbrud.

I området findes også én af de aktive vulkaner, Mount Ruapehu. Den var sidst i udbrud 1996 og der er konstant små jordskælv. Et jordskælvscenter holder øje med vulkanen, så ingen kommer til skade, hvis den skulle komme i udbrud igen – der ligger f.eks. et skisportssted på toppen. En anden aktiv vulkan ved nordøen er øen White Island, der ligger i Bay of Plenty få kilometer ud for kystbyen Whakatane. Den havde sit sidste udbrud i 2001.

Vulkanudbrud i området kan være meget voldsomme. Den 10. juni 1886 skete der et vulkanudbrud i området ved Mount Tarawera. Da blev et stort stykke af jorden sprængt væk, så et kæmpekrater står tilbage, og asken fra udbruddet dækkede jorden og lagde sig i flere meters højde. Den store sø Lake Taupo er resterne af et endnu større vulkanudbrud. Selve søen udfylder en caldera (indsynkning) opstået efter et gigantisk udbrud i år 186 e.Kr., i midten af krateret sidder en lavaprop.

Newzealænderne udnytter det varme vand i undergrunden, som kommer af den termiske aktivitet. Flere steder er bygget kraftværker, som drives af dampen fra undergrunden. Ved de store floder på Nordøen, f.eks. Waikato River, er bygget kraftværker, der udnytter flodernes stærke strøm til at drive turbiner og producere strøm. På disse måder produceres en stor del af strømmen i New Zealand ved vedvarende energi.

På Sydøen er jorden mast sammen af de to kontinentalplader og der er dermed dannet en høj bjergkæde på vestsiden af øen. Her findes bl.a. Mount Cook, det højeste bjerg i New Zealand (3754 meter højt). På Sydøen er der ikke så megen termisk aktivitet, som der er på Nordøen. Men her kan af og til være små jordskælv med større jordskred til følge.

Klima

New Zealand ligger på den sydlige halvkugle af Jorden, dermed har New Zealand vinter, når Danmark,Europa, USA osv. har sommer, og omvendt. New Zealand ligger tæt på Antarktis, hvor hullet i ozonlaget er stort. Om sommeren skal man passe meget på for ikke at blive voldsomt forbrændt. Når det er stærkt solskin bliver der udsendt en "burn time" hver dag i nyhederne, der viser hvor længe man må opholde sig i solen uden solcreme. Når det er rigtig slemt, er "burn time" kun på omkring 12-13 minutter.

At New Zealand ligger tæt på Antarktis betyder, at selvom dele af landet faktisk er tættere på Ækvator end Danmark er, så er det koldt i New Zealand om vinteren. Når vinden kommer fra syd bringer den den kolde arktiske luft med sig. På Sydøen kan der derfor forekomme snestorme om vinteren. På Nordøen er det sjældent det sner. Her kommer temperaturen meget sjældent under nul, undtagen i højlandet ved vulkanerne. Toppen af Ruapehu fungerer dog som skisportssted i vinterhalvåret og den gennemgående hovedvej på Nordøen som forbinder den sydlige del og den nordlige del af øen er ofte lukket om vinteren på grund af sne, da den går gennem det højtliggende område.

Den mest almindelige vindretning i New Zealand er vind fra vest. Luften i vestenvinden kommer fra Tasmanien. Ved Tasmanien bliver vinden varmet op, og på turen over det Tasmanske Hav til New Zealand, får den samlet en masse fugt op. Vinden fra vest, der rammer New Zealand, er altså varm og ret fugtig.

Når vinden rammer bjergkæden på vestkysten af Sydøen, bliver luften presset i vejret og dermed bliver den afkølet. Når det sker, begynder det at regne – meget! På vestkysten af Sydøen falder der næsten 8 meter regn om året. Også i resten af New Zealand regner det meget. Det giver et meget frodigt land, hvor der vokser noget overalt. Ved sydspidsen af Sydøen findes regulær regnskov i området kaldet Fjordland. Området er berømt for sine mange dybe fjorde med navne som Milford Sound og Doubtful Sound, som er omgivet af næsten lodrette klippevægge.

Den megen nedbør giver rigeligt af ferskvand til New Zealands mange floder. Den længste flod, Waikato River, løber på Nordøen, men de flotteste floder, er dem, der løber lodret ned af de stejle klippevægge i Fjordland. De mest imponerende vandfald findes her, men de er kun, når det regner. Det gør det til gengæld næsten hver dag.

Selvom det regner meget i New Zealand er der ikke meget grundvand. Det skyldes, at det meste regnvand meget hurtigt løber af overfladen og ender i havet med floderne. I New Zealand findes derfor store søer, hvor ferskvandet oplagres, da der om sommeren på Nordøen kan blive problemer med vandforsyningen, hvis det er for varmt og tørt. Landskabet i New Zealand er meget bakket og når det regner voldsomt, sker der ofte jordskred. Jordlaget er mange steder ikke ret tykt og nedenunder findes klippegrund. Derfor er de fleste landområder på New Zealand plantet til med græs, der bliver brugt til græsning til fårene. Kun på de flade områder, med bedre jord, som området øst for Mount Ruapehu, bliver jorden dyrket med korn, grønsager, kiwifrugter, appelsin, citrontræer, vinstokke m.m.

Havet omkring New Zealand

Havet omkring New Zealand er lidt varmere end havet omkring Danmark. Ved Sydøen kan det blive ned til +6 grader om vinteren, men på Nordøen bliver det aldrig så koldt. Vandet er varmere ved Nordøen, fordi en varm havstrøm løber ned langs med kysten på Nordøens østside. Strømmen kommer fra troperne og er endnu ikke kølet helt ned, når den når frem til New Zealand. Strømmen fører til tider subtropiske fiskearter med, som normalt ikke findes i New Zealand.

Nordøens milde klima giver grobund for mangrove. Ved lavvandede sandede saltvandsområder, findes mangrove, som ellers kun findes i troperne. Kun en enkelt art mangroveplante, kan dog leve her(Avicennia marina), da New Zealand ligger på den absolut yderste sydlige grænse, for mangroveskov. Man mener, planten er drevet hertil fra Australien, hvor den normalt lever. Mangroven breder sig i bugte og vige på Nordøen. Helt oppe ved nordspidsen bliver planterne så høje, at de danner en regulær mangroveskov. Men jo længere sydpå, jo lavere bliver mangrovetræerne, og ved Auckland danner mangroveplanterne kun buske.

Det varme hav omkring New Zealand er meget klart sammenlignet med Danmarks havvand. Det kan bl.a. skyldes at New Zealand ikke har så stor en udvaskning af næringsstoffer fra landjorden. Der findes ikke så mange alger i vandet og sigtbarheden er derfor rigtig god. Specielt omkring Nordøen, hvor havstrømmen fra troperne passerer, kan sigtbarheden i vandet være i top – op til 30 meter – og snorkle- og dykkerture her giver usædvanlige oplevelser. Specielt øgruppen Poor Knights Islands er kendt som et af verdens top ti bedste dykkeroplevelser, med dens forgrenede net af undersøiske grotter, rev og kløfter. Her kan man bl.a. møde rokker i hundredvis, der kommer til øerne for at yngle.

Ved Sydøens østkyst sker det biologiske fænomen Upwelling: Fra kysten og ud i havet stiger havdybden meget hurtigt. Kun få kilometer ude er vandet op til 1000 meter dybt. Havstrømmene nede på bunden bliver presset op til overfladen, når de møder kontinentalsoklen. Med bundvandet bliver mange næringsstoffer ført med op til overfladen. I overfladen giver næringsstofferne grobund for fotosyntetiserende alger, der dermed blomstrer op. Krill og andre smådyr der lever af algerne blomstrer også op, og de bliver selv føde for mange andre havdyr, f.eks. hvaler, pelssæler, pingviner, måger osv.

Hvalerne der tiltrækkes af ædegildet ved dette fænomen giver grobund for en turistindustri i området omkring kystbyen Kaikoura. Her er der mulighed for at komme på hvalsafari og møde bl.a. jagende kaskelothvaler og, tæt ind langs kysten, små familiegrupper af den specielle newzealandske minidelfin, Hectors delfin.

Skove

Før europæerne kom til New Zealand i 1769, var landet dækket af skov. Træerne holdt på jorden og forhindrede de mange jordskred. Skoven var meget frodig, på grund af den næringsrige jord og det fugtige klima. I nogle af de største reservater nordpå kan man se en lille bevaret del af den urgamle skov, som engang dækkede hele New Zealand. Træer af alle mulige arter står tæt uden noget mønster og hvert træ er dækket fuldstændigt af andre grønne planter. I New Zealand findes mange mosser og laver, og de fleste af dem kan vokse på andre planter. På et enkelt træ i en newzealandsk urskov kan vokse op til 60 andre plantearter. I en dansk skov, med mange forskellige arter kan man hvis man er heldig og god til at bestemme planter finde omkring 60 arter i alt i hele skoven!

Efter europæerne kom til landet er det meste skov fældet og solgt som tømmer. Kun i de små reservater, hvor skoven er fredet, står de mange indfødte træarter stadigvæk og knejser. Et af de mest berømte træer er Kauritræet. Nogle af de største og ældste kauritræer, der er tilbage, er så høje, at der er 30 meter op til de første grene. New Zealand er også kendt for sine mange bregner, der kan blive flere meter høje. Træbregnen Silver Fern er New Zealands nationalplante og pryder bl.a. landsholdet i rugbysAll Blacks – mærke.

Når skoven er væk er der ikke noget til at holde på jorden, og jordskredene er derfor blevet værre i takt med, at skoven er forsvundet. Mange dyrearter er udryddet fordi deres levested i skoven er forsvundet. Og mange dyrearter, f.eks. den berømte kiwifugl, er tæt på at forsvinde af samme grund.

Fauna

Kiwier er flyveudygtige fugle, som er endemiske for New Zealand.

Fordi New Zealand har ligget isoleret fra alt andet land i mange millioner år, har dyrelivet udviklet sig næsten uafhængigt af alle andre steder og har specielt tilpasset sig livet på New Zealand.

I New Zealand fandtes der oprindelig ingen pattedyr, ud over dem, som selv kunne flyve dertil. Det er kun nogle få flagermusarter, så New Zealand var engang frit for større rovdyr. Derfor er dyrelivet meget specielt her. Nogle af de andre arter dyr udfylder de funktioner, som pattedyr ellers normalt har. Nogle fugle, som kiwifuglene, lever næsten ligesom gnaverne i huller i jorden, den lever samtidig af den samme føde, som f.eks. et pindsvin ville leve af i Danmark. Regnorme og småinsekter, der gemmer sig i skovbunden er på dens menu. Fuglene behøvede ikke at kunne flyve, når der ingen rovdyr var, og mange arter – f.eks. takaheen – mistede derfor den evne. De lever i stedet nu på landjorden. Mange andre dyrearter udviklede sig ligeledes specielt, fordi de ikke behøvede at beskytte sig mod rovdyr.

Da Maori-folket kom til New Zealand omkring år 1280, begyndte de at jage dyrene, og de bragte rotter med (Rattus exulans) sig. Den berømte kæmpefugl moa'en uddøde sammen med mange andre dyrearter hurtigt, da de var ikke tilpasset et miljø med rovdyr. De kunne ikke forsvare sig eller flygte. Men den virkelige katastrofe skete, da Kaptajn Cook opdagede New Zealand og bragte europæerne dertil. De introducerede faunaforurening i stor stil, da de medbragte deres kendte husdyr – hunde, katte, kvæg og geder. Derfor findes dyr som solsorten, bogfinken, musvitten, pindsvinet, admiralsommerfuglen og en lang lang række andre europæiske dyrearter nu i New Zealand. Kun en enkelt dagsommerfugleart har f.eks. selv fundet vej til New Zealand. Monarken kan flyve utroligt langt, og den findes der derfor naturligt.

De indførte dyr trives i det frugtbare New Zealand. De planteædende dyr fortrænger og udkonkurrerer de indfødte planteædende dyr. De indførte rovdyr finder let føde blandt de forsvarsløse indfødte dyr. Store skovområder vantrives som følge af pungrottens hærgen, og et storstilet program er iværksat for at udrydde dyret. Der bliver således brugt mange millioner hvert år på at udrydde de miljøfremmede dyr.

Der er over 4,5 millioner indbyggere i New Zealand (2016;Statistics New Zealand, Population Clock).

Etnicitet

Omkring 80 % af befolkningen er af europæisk afstamning. Maori er den næststørste etniske gruppe med 14,7 % af befolkningen. I tiden mellem folketællingerne i 1996 og 2001 voksede antallet af mennesker med asiatisk ophav til 6,6 %. De er nu en større gruppering end de med herkomst fra stillehavsøerne. (Bemærk: Folketællingerne godtager, at folk identificerer sig med mere end én etnisk gruppe.)

Religion

Kristendom er den dominerende religion i New Zealand, selv om mere end 25 % af befolkningen ikke har nogen religiøs tilknytning. Hovedgrupperne indenfor kristendommen er anglikanere, presbyterianere, romersk-katolikker og metodister. Den newzealandskbaserede Ratana-kirke har også mange trofaste tilhængere blandt maorierne. Af minoritetsreligionerne er de største hinduisme, buddhisme og islam.

Statsret

New Zealand er et konstitutionelt monarki og parlamentarisk demokrati. Ifølge Royal Titles Act 1974 er Elizabeth II dronning af New Zealand. Monarkens fuldstændige titel på engelsk er: Elizabeth the Second, by the Grace of God Queen of New Zealand and Her Other Realms and Territories, Head of the Commonwealth, Defender of the Faith. Monarken bliver repræsenteret som statsoverhoved af New Zealands generalguvernør.

New Zealands parlament består af 120 repræsentanter i New Zealand House of Representatives. Fra disse udpeges et kabinet med omkring 20 ministre. Der findes ingen skriftlig grundlov, men konstitutionsakten fra 1986 beskriver landets konstitutionelle struktur. Generalguvernøren har beføjelse til at ansætte og afsætte New Zealands premierminister samt at opløse hele parlamentet. Generalguvernøren er tillige leder af det såkaldte udøvende råd, en formel kommité bestående af kronens ministre. Medlemmer i dette råd skal være medlemmer af parlamentet, og de fleste sidder tillige i regeringen. Regeringen ledes af premierministeren.

New Zealands kabinet er ledet af premierminister. For tiden er dette Jacinda Ardern, som er leder for Labour.

I New Zealand bliver valg afholdt hvert tredje år. Det er otte politiske partier repræsenterede i nationalforsamlingen, kaldet House of Representatives.

Udenrigspolitik

New Zealand er medlem af FN og Commonwealth. Landet har indgået sikkerhedspagten ANZUS med Australien og USA. Fra 1985 har New Zealand nægtet amerikanske atomdrevne skibe at ankomme landets havne. I 1986 frasagde derfor USA sig sine ANZUS-forpligtelser overfor New Zealand. New Zealand har ikke formelt brudt pagten.

New Zealand er medlem af APEC og OECD.

Som en større stat i Stillehavet er New Zealand en nær samarbejdspartner med mange andre stillehavsstater og opretholder politisk forbindelse med Cookøerne, Niue og Tokelauøerne.

Retssystem

I 2003 blev loven om oprettelsen af en ny højesteret vedtaget i landets parlament med godkendelsen af Supreme Court Act. Tidligere var landets højeste retsinstans Privy Council i London. Fra og med 2004 er Supreme Court of New Zealand i Wellington højeste retsinstans.

Lokale myndigheder og eksterne territorier

De tidlige europæiske bosættere inddelte New Zealand i provinser. De blev afskaffede 1876 så at regeringen kunne centraliseres af økonomiske årsager. Som et resultat af dette har New Zealand ingen separate administrative inddelinger såsom provinser, delstater eller territorier, fraset de lokale myndigheder. Siden 1876 har lokale myndigheder administreret New Zealands forskellige regioner. I 1989 omorganiseredes de lokale myndigheder og opdeltes i regionale råd og territorielle myndigheder.

I dag har New Zealand 12 regionale råd, som forestår administration af miljøspørgsmål og logistik, og 74 territorielle myndigheder, som administrerer vej-, spildevands-, bygge- og andre lokale spørgsmål. De territorielle myndigheder består af 16 byråd, 67 distriktsråd og Chatham-øernes landskabsråd.

Regionerne er:


(regioner markerede med * udgør en enhedslig myndighed).

Uddannelse

I 1877 blev der indført obligatorisk og afgiftsfri skolegang for alle børn mellem 7 og 13 år. Dette er senere blevet ændret til alle børn mellem 6 og 16 år, men der findes også børn, som begynder i 5-årsalderen. 99 % af den voksne befolkning kan læse og skrive, og over halvdelen af befolkningen i alderen 15-29 har skolegang ud over folkeskolen. I den voksne befolkning har 14,2 % har en bachelorgrad eller højere, 30,4 % har en form for videregående uddannelse, som højeste kvalifikation, og 22,4 % har ingen formel kvalifikation.

New Zealand har et vejnet af statslige veje med totalt knapt 11.000 km længde, hvoraf 170 km motorvej. Desuden findes cirka 80.000 km lokale offentlige veje. New Zealand har venstrekørsel.

Der findes et jernbanenet på cirka 3.800 km. Det når alle hoveddele af landet.

Mellem Nordøen og Sydøen findes ingen fast forbindelse, men der findes en færgeforbindelse, som tager passagerere, køretøjer og tog. Færgen tager cirka tre timer mellem havnene. Der findes ingen bilfærge fra andre lande, selv om der sejler fragtskibe.

Næsten alle besøgende fra andre lande kommer med fly, hvilket også er vigtigt for indenrigsrejser, især mellem de to hovedøer. New Zealand har over hundrede flyvepladser og syv af dem er internationale, men i dag er der kun to af dem, som tager imod trafik fra andre lande end Australien og Fiji.

Newzealandsk kultur er en sammensmeltning mellem maorikultur og den, som de hovedsagelig britiske indvandrere bragte med sig. Britisk kultur i New Zealand er mindre præget af klasseforskelle end i Storbritannien.

Selv om britisk kultur er den dominerende, er maorikultur i fremvækst og bliver ofte identificeret med New Zealand. Dette kan ses i sammenhæng med haka-fremvisningen (en krigsdans) udført af newzealandske idrætslandshold og de titusinder af besøgende, som hvert år oplever, filmer og fotograferer maorioptrædender på steder som Rotorua.

Britisk kultur i New Zealand har også oplevet betragtelig påvirkning fra maoriske og andre polynesiske kulturer. Den skotske indflydelse er stærk på Sydøen med hovedsæde i områderne omkring Otago og Dunedin. Tidlige indvandrere fra andre dele af Europa, Asien og flygtninge efter 2. verdenskrig (specielt nederlændere) blev hurtigt assimilerede.

Små lommer af disse tidlige immigrantkulturer består den dag i dag som øer i en ellers britisk kolonikultur. Til forskel fra Australien har New Zealand ikke oplevet særlig immigration fra middelhavslandene i Sydeuropa og Lilleasien. I de senere år har der været en strøm af immigranter fra Asien. Disse udgør nu en betydelig del af befolkningen, især i Auckland.

Efter 2. verdenskrig begyndte en udstrakt immigration fra stillehavsøerne. Dette har ført til, at der i dag er flere mennesker fra enkelte øer som bor i New Zealand end på oprindelsesøerne. Denne store sammensmeltning af stillehavskulturer har udviklet sig til en distinkt subkultur som er adskilt fra maorikulturen.

Af forskellige grunde er mange maorier og stillehavs-immigranter blevet sociale tabere og en underklasse i enkelte områder. For at rette på dette er nu kultursensitive indflydelser blevet vægtet indenfor skule- og sundhedsvæsen i en politisk manøvre kaldet "closing the gaps". Dette gælder specielt i områder med høj koncentration af disse befolkningsgrupper.

New Zealands immigrationspolitik har ofte været kontroversiel. Enkelte politikere hævder, at indvandringsstrømmen er for stor til at blive absorberet i det newzealandske samfund, og at nye immigranter har problemer med at blive assimilerede.

Offentlige helligdage

Følgende helligdagene er lovfæstede af det newzealandske parlament.

Dato Helligdag
1. januar1 Nytårsdag
2. januar2 2. nytårsdag
6. februar Waitangi day - Nationaldag
Fredag før første påskedag Langfredag
Første søndag efter fuldmåne
efter høstjævndøgn (forårsjævndøgn i Danmark)
Første påskedag
Dagen efter 1. påskedag 2. påskedag
25. april ANZAC-dagen
Første mandag i juni Dronningens fødselsdag
Fjerde mandag i oktober Arbejdernes dag
25. december1 1. juledag
26. december2 2. juledag
(1) eller den følgende mandag hvis dagen falder på en fridag.
(2) eller den følgende mandag eller tirsdag hvis den falder på en lørdag eller søndag

Det er også provinsielle helligdage, Provincial Anniversary Days, der man fejrer oprettelsesdagen, eller dagene de første kolonister ankom til de forskellige provinser i New Zealand. Fejringen af sådanne helligdage varierer til og med indenfor samme provins. Dette hænger sammen med lokal skik, fritid og hvor nær dagen er andre sæsonbetonede arrangementer eller helligdage. Markeringsdagen kan derfor være en anden end den historiske eller de hændelser, som bliver fejrede.

Idræt

New Zealands mest populære sport er rugby, primært rugby union. Men også rugby league er populært. Fodbold (den mest populære sporten blandt børn), cricket (de bliver også kaldet som Black Caps), og netball (sporten med flest aktive udøvere) vinder stadig nyt terræn. Ellers praktiseres sportsgrene som golf, tennis, roning, kapsejlads, slalom og snowboarding af en del. New Zealand har en bronze- og to sølvmedaljer i Oceaniamesterskabet i håndbold for herrer.

Desuden har New Zealand et anerkendt internationalt navn indenfor ridesport i Mark Todd.

Rugby

Rugby er som sport nært knyttet til landets identitet. Det nationale rugbyhold går under navnet All Blacks og har flere sejre end noget andet internationalt rugbyhold i verden. "All Black" (eller "helsorte" på dansk) har bestemt forslag for andre sportslag fra New Zealand. Farverne på New Zealands sportsdragter er ikke hentet fra flaget, men er sort og hvidt. Hvidt er hentet fra nationalplanten sølvbregne.

Før sportsstævner eller kampe starter, bliver ofte udført en haka (krigsdans). Dette er en traditionel maori-udfordring.

Yachting, America's Cup

Sportssejlads er en af nationalidrætterne i New Zealand og sejrene i America’s Cup i 1995 (San Diego, USA) og 2000 (Aukland) var store nationale begivenheder. I 2003 tabte man imidlertid i Aukland til båden Alinghi fra Schweiz. På det vindende hold ledet af Ernesto Bertarelli var styrmanden Russel Coutts og navigatøren Brad Butterworth, to tidligere Team New Zealand-medlemmer. Disse var i stor grad at takke for de to forgående sejre til Team New Zealand i 1995 og 2000. Deres deltagelse på det schweiziske hold var derfor kontroversiel blandt mange newzealændere.

  1. (fra Wikidata).
  2. Janet M. Wilmshurst, Atholl J. Anderson, Thomas F. G. Higham, and Trevor H. Worthy (juni 2008). "Dating the late prehistoric dispersal of Polynesians to New Zealand using the commensal Pacific rat". Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 105 (22): 7676-7680. doi:. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  3. , New Zealand Legislation.


Koordinater:41°12′S174°00′Ø /41.2°S 174°Ø /-41.2; 174

New Zealand
zealand, sprog, overvåg, rediger, stat, beliggende, stillehavet, sydlige, halvkugle, opkaldt, efter, nederlandske, provins, zeeland, polynesiske, nybyggere, ankom, omkring, 1280, etablerede, maorikulturen, maorierne, døbte, aotearoa, oversættes, land, long, wh. New Zealand Sprog Overvag Rediger New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet pa den sydlige halvkugle opkaldt efter den nederlandske provins Zeeland Polynesiske nybyggere ankom til New Zealand omkring 1280 2 og etablerede Maorikulturen Maorierne dobte New Zealand Aotearoa som oversaettes Land of the long white cloud Den lange hvide skys land Dette navn blev givet pga den lange hvide sky polyneserne sa i horisonten ved New Zealand da de naermede sig New Zealand AotearoaFlag NationalvabenMotto IntetNationalmelodi God Defend New Zealand source source track track track God Save The QueenHovedstadWellington 41 17 S 174 46 O 41 283 S 174 767 O 41 283 174 767Storste byAucklandOfficielle sprogEngelsk maori NZ TegnsprogRegeringsformKonstitutionelt monarki DronningElizabeth 2 af Storbritannien fra 1952 GeneralguvernorPatsy Reddy PremierministerJacinda ArdernUafhaengighed Fra Storbritannien26 september 1907Areal Total268 021 km2 Vand 2 1 Indbyggertal og befolkning Anslaet5 112 300 2020 1 Folketaelling 20134 242 048 Taethed19 1 km2ValutaNewzealandsk dollar a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 NZD a TidszoneUTC 12 Sommer DST UTC 13Kendings bogstaver bil NZLuftfartojs registreringskodeZKInternetdomaene nzTelefonkode 64ISO 3166 kodeNZ NZL 554Udsigt over fjordsystem pa New Zealands nordo Udsigt over bakker med graessende far pa New Zealands nordo Mount Cook med den turkisbla Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand bestar af to store oer kaldet Nordoen og Sydoen og en raekke mindre oer bl a Stewart Island og Chatham Fra nordspidsen af Nordoen til sydspidsen af Sydoen er der 1600 km Landet ligger mellem 30 og 50 grader sydlig bredde Danmark ligger pa omkring 56 grader nordlig bredde Nordoen ligger saledes antipodisk til Spanien Indholdsfortegnelse 1 Geografi 1 1 Storre byer 1 2 Vulkansk aktivitet 1 3 Klima 1 4 Havet omkring New Zealand 1 5 Skove 1 6 Fauna 2 Demografi 2 1 Etnicitet 2 2 Religion 3 Politik 3 1 Statsret 3 2 Udenrigspolitik 3 3 Retssystem 3 4 Lokale myndigheder og eksterne territorier 4 Samfund 4 1 Uddannelse 5 Transport 6 Kultur 6 1 Offentlige helligdage 6 2 Idraet 6 2 1 Rugby 6 2 2 Yachting America s Cup 7 Noter 8 Eksterne henvisningerGeografi RedigerForuden de to store hovedoer har New Zealand flere mindre oer De mest betydelige af disse er Stewart Island ligger syd for Sydoen Den er den tredje storste o i areal og har en fastboende befolkning pa ca 200 Waiheke Island ligger i Haurakigolfen udenfor Auckland Med 7000 indbyggere er det den tredje storste i folketal Om sommeren er indbyggertallet meget hojere Great Barrier Island ligger ost for Haurakigolfen og har kun ca 900 indbyggere Lige som Waiheke Island er den et populaert feriemal om sommeren Chatham Oerne er en fritliggende ogruppe ost for Sydoen med ca 750 indbyggere New Zealands storste o Sydoen er delt pa langs af de Sydlige Alper engelsk Southern Alps Landets hojeste bjergtop Aoraki Mount Cook ligger i denne bjergkaede med en hojde pa 3754 moh Der findes 18 bjergtoppe pa Sydoen med en hojde pa omkring 3000 moh Nordoen har faerre bjerge men er praeget af vulkansk aktivitet Nordoens hojeste bjerg er den aktive vulkan Mount Ruapehu 2797 moh New Zealands totale landareal er 268 680 kvadratkilometer Landet er mere end 1600 kilometer lang New Zealand er verdens mest geografisk isolerede land Afstanden til den naermeste nabo Australien er 2000 kilometer og ligger i nordvestlig retning fra hovedoerne pa den anden side af det Tasmanske hav Eneste landmasse mod syd er Antarktis og i nord er de naermeste naboer oerne Ny Kaledonien Fiji og Tonga Storre byer Rediger Wellington har siden 1865 vaeret New Zealands hovedstad Byen ligger pa sydspidsen af Nordoen i landets geografiske midtpunkt og har 167 600 indbyggere I alt daekker byen et areal pa omkring 290 km Wellington er verdens sydligste hovedstad Ovrige storre byer er Whangarei Auckland Hamilton Tauranga Rotorua Gisborne Napier Hastings New Plymouth Wanganui Palmerston North Wellington Nelson Christchurch Timaru Queenstown Dunedin Invercargill Vulkansk aktivitet Rediger New Zealand er dannet ved vulkansk aktivitet og specielt pa Nordoen findes stadigvaek mange mere eller mindre udslukte vulkaner Storbyen Auckland spreder sig over et areal der huser over 50 udslukte vulkaner de to mest beromte er One Tree Hill og Mount Eden Midt pa Nordoen findes steder hvor undergrunden stadigvaek er aktiv Her damper det op af jorden der lugter af svovl og vandet koger i soerne I byen Rotorua damper det op af kloakkerne og i byparken var for nylig et mindre udbrud I omradet findes ogsa en af de aktive vulkaner Mount Ruapehu Den var sidst i udbrud 1996 og der er konstant sma jordskaelv Et jordskaelvscenter holder oje med vulkanen sa ingen kommer til skade hvis den skulle komme i udbrud igen der ligger f eks et skisportssted pa toppen En anden aktiv vulkan ved nordoen er oen White Island der ligger i Bay of Plenty fa kilometer ud for kystbyen Whakatane Den havde sit sidste udbrud i 2001 Vulkanudbrud i omradet kan vaere meget voldsomme Den 10 juni 1886 skete der et vulkanudbrud i omradet ved Mount Tarawera Da blev et stort stykke af jorden spraengt vaek sa et kaempekrater star tilbage og asken fra udbruddet daekkede jorden og lagde sig i flere meters hojde Den store so Lake Taupo er resterne af et endnu storre vulkanudbrud Selve soen udfylder en caldera indsynkning opstaet efter et gigantisk udbrud i ar 186 e Kr i midten af krateret sidder en lavaprop Newzealaenderne udnytter det varme vand i undergrunden som kommer af den termiske aktivitet Flere steder er bygget kraftvaerker som drives af dampen fra undergrunden Ved de store floder pa Nordoen f eks Waikato River er bygget kraftvaerker der udnytter flodernes staerke strom til at drive turbiner og producere strom Pa disse mader produceres en stor del af strommen i New Zealand ved vedvarende energi Pa Sydoen er jorden mast sammen af de to kontinentalplader og der er dermed dannet en hoj bjergkaede pa vestsiden af oen Her findes bl a Mount Cook det hojeste bjerg i New Zealand 3754 meter hojt Pa Sydoen er der ikke sa megen termisk aktivitet som der er pa Nordoen Men her kan af og til vaere sma jordskaelv med storre jordskred til folge Klima Rediger New Zealand ligger pa den sydlige halvkugle af Jorden dermed har New Zealand vinter nar Danmark Europa USA osv har sommer og omvendt New Zealand ligger taet pa Antarktis hvor hullet i ozonlaget er stort Om sommeren skal man passe meget pa for ikke at blive voldsomt forbraendt Nar det er staerkt solskin bliver der udsendt en burn time hver dag i nyhederne der viser hvor laenge man ma opholde sig i solen uden solcreme Nar det er rigtig slemt er burn time kun pa omkring 12 13 minutter At New Zealand ligger taet pa Antarktis betyder at selvom dele af landet faktisk er taettere pa AEkvator end Danmark er sa er det koldt i New Zealand om vinteren Nar vinden kommer fra syd bringer den den kolde arktiske luft med sig Pa Sydoen kan der derfor forekomme snestorme om vinteren Pa Nordoen er det sjaeldent det sner Her kommer temperaturen meget sjaeldent under nul undtagen i hojlandet ved vulkanerne Toppen af Ruapehu fungerer dog som skisportssted i vinterhalvaret og den gennemgaende hovedvej pa Nordoen som forbinder den sydlige del og den nordlige del af oen er ofte lukket om vinteren pa grund af sne da den gar gennem det hojtliggende omrade Den mest almindelige vindretning i New Zealand er vind fra vest Luften i vestenvinden kommer fra Tasmanien Ved Tasmanien bliver vinden varmet op og pa turen over det Tasmanske Hav til New Zealand far den samlet en masse fugt op Vinden fra vest der rammer New Zealand er altsa varm og ret fugtig Nar vinden rammer bjergkaeden pa vestkysten af Sydoen bliver luften presset i vejret og dermed bliver den afkolet Nar det sker begynder det at regne meget Pa vestkysten af Sydoen falder der naesten 8 meter regn om aret Ogsa i resten af New Zealand regner det meget Det giver et meget frodigt land hvor der vokser noget overalt Ved sydspidsen af Sydoen findes regulaer regnskov i omradet kaldet Fjordland Omradet er beromt for sine mange dybe fjorde med navne som Milford Sound og Doubtful Sound som er omgivet af naesten lodrette klippevaegge Den megen nedbor giver rigeligt af ferskvand til New Zealands mange floder Den laengste flod Waikato River lober pa Nordoen men de flotteste floder er dem der lober lodret ned af de stejle klippevaegge i Fjordland De mest imponerende vandfald findes her men de er kun nar det regner Det gor det til gengaeld naesten hver dag Selvom det regner meget i New Zealand er der ikke meget grundvand Det skyldes at det meste regnvand meget hurtigt lober af overfladen og ender i havet med floderne I New Zealand findes derfor store soer hvor ferskvandet oplagres da der om sommeren pa Nordoen kan blive problemer med vandforsyningen hvis det er for varmt og tort Landskabet i New Zealand er meget bakket og nar det regner voldsomt sker der ofte jordskred Jordlaget er mange steder ikke ret tykt og nedenunder findes klippegrund Derfor er de fleste landomrader pa New Zealand plantet til med graes der bliver brugt til graesning til farene Kun pa de flade omrader med bedre jord som omradet ost for Mount Ruapehu bliver jorden dyrket med korn gronsager kiwifrugter appelsin citrontraeer vinstokke m m Havet omkring New Zealand Rediger Havet omkring New Zealand er lidt varmere end havet omkring Danmark Ved Sydoen kan det blive ned til 6 grader om vinteren men pa Nordoen bliver det aldrig sa koldt Vandet er varmere ved Nordoen fordi en varm havstrom lober ned langs med kysten pa Nordoens ostside Strommen kommer fra troperne og er endnu ikke kolet helt ned nar den nar frem til New Zealand Strommen forer til tider subtropiske fiskearter med som normalt ikke findes i New Zealand Nordoens milde klima giver grobund for mangrove Ved lavvandede sandede saltvandsomrader findes mangrove som ellers kun findes i troperne Kun en enkelt art mangroveplante kan dog leve her Avicennia marina da New Zealand ligger pa den absolut yderste sydlige graense for mangroveskov Man mener planten er drevet hertil fra Australien hvor den normalt lever Mangroven breder sig i bugte og vige pa Nordoen Helt oppe ved nordspidsen bliver planterne sa hoje at de danner en regulaer mangroveskov Men jo laengere sydpa jo lavere bliver mangrovetraeerne og ved Auckland danner mangroveplanterne kun buske Det varme hav omkring New Zealand er meget klart sammenlignet med Danmarks havvand Det kan bl a skyldes at New Zealand ikke har sa stor en udvaskning af naeringsstoffer fra landjorden Der findes ikke sa mange alger i vandet og sigtbarheden er derfor rigtig god Specielt omkring Nordoen hvor havstrommen fra troperne passerer kan sigtbarheden i vandet vaere i top op til 30 meter og snorkle og dykkerture her giver usaedvanlige oplevelser Specielt ogruppen Poor Knights Islands er kendt som et af verdens top ti bedste dykkeroplevelser med dens forgrenede net af undersoiske grotter rev og klofter Her kan man bl a mode rokker i hundredvis der kommer til oerne for at yngle Ved Sydoens ostkyst sker det biologiske faenomen Upwelling Fra kysten og ud i havet stiger havdybden meget hurtigt Kun fa kilometer ude er vandet op til 1000 meter dybt Havstrommene nede pa bunden bliver presset op til overfladen nar de moder kontinentalsoklen Med bundvandet bliver mange naeringsstoffer fort med op til overfladen I overfladen giver naeringsstofferne grobund for fotosyntetiserende alger der dermed blomstrer op Krill og andre smadyr der lever af algerne blomstrer ogsa op og de bliver selv fode for mange andre havdyr f eks hvaler pelssaeler pingviner mager osv Hvalerne der tiltraekkes af aedegildet ved dette faenomen giver grobund for en turistindustri i omradet omkring kystbyen Kaikoura Her er der mulighed for at komme pa hvalsafari og mode bl a jagende kaskelothvaler og taet ind langs kysten sma familiegrupper af den specielle newzealandske minidelfin Hectors delfin Skove Rediger For europaeerne kom til New Zealand i 1769 var landet daekket af skov Traeerne holdt pa jorden og forhindrede de mange jordskred Skoven var meget frodig pa grund af den naeringsrige jord og det fugtige klima I nogle af de storste reservater nordpa kan man se en lille bevaret del af den urgamle skov som engang daekkede hele New Zealand Traeer af alle mulige arter star taet uden noget monster og hvert trae er daekket fuldstaendigt af andre gronne planter I New Zealand findes mange mosser og laver og de fleste af dem kan vokse pa andre planter Pa et enkelt trae i en newzealandsk urskov kan vokse op til 60 andre plantearter I en dansk skov med mange forskellige arter kan man hvis man er heldig og god til at bestemme planter finde omkring 60 arter i alt i hele skoven Efter europaeerne kom til landet er det meste skov faeldet og solgt som tommer Kun i de sma reservater hvor skoven er fredet star de mange indfodte traearter stadigvaek og knejser Et af de mest beromte traeer er Kauritraeet Nogle af de storste og aeldste kauritraeer der er tilbage er sa hoje at der er 30 meter op til de forste grene New Zealand er ogsa kendt for sine mange bregner der kan blive flere meter hoje Traebregnen Silver Fern er New Zealands nationalplante og pryder bl a landsholdet i rugbys All Blacks maerke Nar skoven er vaek er der ikke noget til at holde pa jorden og jordskredene er derfor blevet vaerre i takt med at skoven er forsvundet Mange dyrearter er udryddet fordi deres levested i skoven er forsvundet Og mange dyrearter f eks den beromte kiwifugl er taet pa at forsvinde af samme grund Fauna Rediger Kiwier er flyveudygtige fugle som er endemiske for New Zealand Fordi New Zealand har ligget isoleret fra alt andet land i mange millioner ar har dyrelivet udviklet sig naesten uafhaengigt af alle andre steder og har specielt tilpasset sig livet pa New Zealand I New Zealand fandtes der oprindelig ingen pattedyr ud over dem som selv kunne flyve dertil Det er kun nogle fa flagermusarter sa New Zealand var engang frit for storre rovdyr Derfor er dyrelivet meget specielt her Nogle af de andre arter dyr udfylder de funktioner som pattedyr ellers normalt har Nogle fugle som kiwifuglene lever naesten ligesom gnaverne i huller i jorden den lever samtidig af den samme fode som f eks et pindsvin ville leve af i Danmark Regnorme og smainsekter der gemmer sig i skovbunden er pa dens menu Fuglene behovede ikke at kunne flyve nar der ingen rovdyr var og mange arter f eks takaheen mistede derfor den evne De lever i stedet nu pa landjorden Mange andre dyrearter udviklede sig ligeledes specielt fordi de ikke behovede at beskytte sig mod rovdyr Da Maori folket kom til New Zealand omkring ar 1280 begyndte de at jage dyrene og de bragte rotter med Rattus exulans sig 2 Den beromte kaempefugl moa en uddode sammen med mange andre dyrearter hurtigt da de var ikke tilpasset et miljo med rovdyr De kunne ikke forsvare sig eller flygte Men den virkelige katastrofe skete da Kaptajn Cook opdagede New Zealand og bragte europaeerne dertil De introducerede faunaforurening i stor stil da de medbragte deres kendte husdyr hunde katte kvaeg og geder Derfor findes dyr som solsorten bogfinken musvitten pindsvinet admiralsommerfuglen og en lang lang raekke andre europaeiske dyrearter nu i New Zealand Kun en enkelt dagsommerfugleart har f eks selv fundet vej til New Zealand Monarken kan flyve utroligt langt og den findes der derfor naturligt De indforte dyr trives i det frugtbare New Zealand De planteaedende dyr fortraenger og udkonkurrerer de indfodte planteaedende dyr De indforte rovdyr finder let fode blandt de forsvarslose indfodte dyr Store skovomrader vantrives som folge af pungrottens haergen og et storstilet program er ivaerksat for at udrydde dyret Der bliver saledes brugt mange millioner hvert ar pa at udrydde de miljofremmede dyr Demografi RedigerDer er over 4 5 millioner indbyggere i New Zealand 2016 Statistics New Zealand Population Clock Etnicitet Rediger Omkring 80 af befolkningen er af europaeisk afstamning Maori er den naeststorste etniske gruppe med 14 7 af befolkningen I tiden mellem folketaellingerne i 1996 og 2001 voksede antallet af mennesker med asiatisk ophav til 6 6 De er nu en storre gruppering end de med herkomst fra stillehavsoerne Bemaerk Folketaellingerne godtager at folk identificerer sig med mere end en etnisk gruppe Religion Rediger Kristendom er den dominerende religion i New Zealand selv om mere end 25 af befolkningen ikke har nogen religios tilknytning Hovedgrupperne indenfor kristendommen er anglikanere presbyterianere romersk katolikker og metodister Den newzealandskbaserede Ratana kirke har ogsa mange trofaste tilhaengere blandt maorierne Af minoritetsreligionerne er de storste hinduisme buddhisme og islam Politik RedigerStatsret Rediger New Zealand er et konstitutionelt monarki og parlamentarisk demokrati Ifolge Royal Titles Act 1974 er Elizabeth II dronning af New Zealand Monarkens fuldstaendige titel pa engelsk er Elizabeth the Second by the Grace of God Queen of New Zealand and Her Other Realms and Territories Head of the Commonwealth Defender of the Faith 3 Monarken bliver repraesenteret som statsoverhoved af New Zealands generalguvernor New Zealands parlament bestar af 120 repraesentanter i New Zealand House of Representatives Fra disse udpeges et kabinet med omkring 20 ministre Der findes ingen skriftlig grundlov men konstitutionsakten fra 1986 beskriver landets konstitutionelle struktur Generalguvernoren har befojelse til at ansaette og afsaette New Zealands premierminister samt at oplose hele parlamentet Generalguvernoren er tillige leder af det sakaldte udovende rad en formel kommite bestaende af kronens ministre Medlemmer i dette rad skal vaere medlemmer af parlamentet og de fleste sidder tillige i regeringen Regeringen ledes af premierministeren New Zealands kabinet er ledet af premierminister For tiden er dette Jacinda Ardern som er leder for Labour I New Zealand bliver valg afholdt hvert tredje ar Det er otte politiske partier repraesenterede i nationalforsamlingen kaldet House of Representatives Udenrigspolitik Rediger New Zealand er medlem af FN og Commonwealth Landet har indgaet sikkerhedspagten ANZUS med Australien og USA Fra 1985 har New Zealand naegtet amerikanske atomdrevne skibe at ankomme landets havne I 1986 frasagde derfor USA sig sine ANZUS forpligtelser overfor New Zealand New Zealand har ikke formelt brudt pagten New Zealand er medlem af APEC og OECD Som en storre stat i Stillehavet er New Zealand en naer samarbejdspartner med mange andre stillehavsstater og opretholder politisk forbindelse med Cookoerne Niue og Tokelauoerne Retssystem Rediger I 2003 blev loven om oprettelsen af en ny hojesteret vedtaget i landets parlament med godkendelsen af Supreme Court Act Tidligere var landets hojeste retsinstans Privy Council i London Fra og med 2004 er Supreme Court of New Zealand i Wellington hojeste retsinstans Lokale myndigheder og eksterne territorier Rediger De tidlige europaeiske bosaettere inddelte New Zealand i provinser De blev afskaffede 1876 sa at regeringen kunne centraliseres af okonomiske arsager Som et resultat af dette har New Zealand ingen separate administrative inddelinger sasom provinser delstater eller territorier fraset de lokale myndigheder Siden 1876 har lokale myndigheder administreret New Zealands forskellige regioner I 1989 omorganiseredes de lokale myndigheder og opdeltes i regionale rad og territorielle myndigheder I dag har New Zealand 12 regionale rad som forestar administration af miljosporgsmal og logistik og 74 territorielle myndigheder som administrerer vej spildevands bygge og andre lokale sporgsmal De territorielle myndigheder bestar af 16 byrad 67 distriktsrad og Chatham oernes landskabsrad Regionerne er Northland Auckland Waikato Bay of Plenty Gisborne Hawke s Bay Taranaki Manawatu Wanganui Wellington Tasman Marlborough Nelson West Coast Canterbury Otago Southland Chathamoerne regioner markerede med udgor en enhedslig myndighed Samfund RedigerUddannelse Rediger I 1877 blev der indfort obligatorisk og afgiftsfri skolegang for alle born mellem 7 og 13 ar Dette er senere blevet aendret til alle born mellem 6 og 16 ar men der findes ogsa born som begynder i 5 arsalderen 99 af den voksne befolkning kan laese og skrive og over halvdelen af befolkningen i alderen 15 29 har skolegang ud over folkeskolen I den voksne befolkning har 14 2 har en bachelorgrad eller hojere 30 4 har en form for videregaende uddannelse som hojeste kvalifikation og 22 4 har ingen formel kvalifikation Transport RedigerNew Zealand har et vejnet af statslige veje med totalt knapt 11 000 km laengde hvoraf 170 km motorvej Desuden findes cirka 80 000 km lokale offentlige veje New Zealand har venstrekorsel Der findes et jernbanenet pa cirka 3 800 km Det nar alle hoveddele af landet Mellem Nordoen og Sydoen findes ingen fast forbindelse men der findes en faergeforbindelse som tager passagerere koretojer og tog Faergen tager cirka tre timer mellem havnene Der findes ingen bilfaerge fra andre lande selv om der sejler fragtskibe Naesten alle besogende fra andre lande kommer med fly hvilket ogsa er vigtigt for indenrigsrejser isaer mellem de to hovedoer New Zealand har over hundrede flyvepladser og syv af dem er internationale men i dag er der kun to af dem som tager imod trafik fra andre lande end Australien og Fiji Kultur RedigerNewzealandsk kultur er en sammensmeltning mellem maorikultur og den som de hovedsagelig britiske indvandrere bragte med sig Britisk kultur i New Zealand er mindre praeget af klasseforskelle end i Storbritannien Selv om britisk kultur er den dominerende er maorikultur i fremvaekst og bliver ofte identificeret med New Zealand Dette kan ses i sammenhaeng med haka fremvisningen en krigsdans udfort af newzealandske idraetslandshold og de titusinder af besogende som hvert ar oplever filmer og fotograferer maorioptraedender pa steder som Rotorua Britisk kultur i New Zealand har ogsa oplevet betragtelig pavirkning fra maoriske og andre polynesiske kulturer Den skotske indflydelse er staerk pa Sydoen med hovedsaede i omraderne omkring Otago og Dunedin Tidlige indvandrere fra andre dele af Europa Asien og flygtninge efter 2 verdenskrig specielt nederlaendere blev hurtigt assimilerede Sma lommer af disse tidlige immigrantkulturer bestar den dag i dag som oer i en ellers britisk kolonikultur Til forskel fra Australien har New Zealand ikke oplevet saerlig immigration fra middelhavslandene i Sydeuropa og Lilleasien I de senere ar har der vaeret en strom af immigranter fra Asien Disse udgor nu en betydelig del af befolkningen isaer i Auckland Efter 2 verdenskrig begyndte en udstrakt immigration fra stillehavsoerne Dette har fort til at der i dag er flere mennesker fra enkelte oer som bor i New Zealand end pa oprindelsesoerne Denne store sammensmeltning af stillehavskulturer har udviklet sig til en distinkt subkultur som er adskilt fra maorikulturen Af forskellige grunde er mange maorier og stillehavs immigranter blevet sociale tabere og en underklasse i enkelte omrader For at rette pa dette er nu kultursensitive indflydelser blevet vaegtet indenfor skule og sundhedsvaesen i en politisk manovre kaldet closing the gaps Dette gaelder specielt i omrader med hoj koncentration af disse befolkningsgrupper New Zealands immigrationspolitik har ofte vaeret kontroversiel Enkelte politikere haevder at indvandringsstrommen er for stor til at blive absorberet i det newzealandske samfund og at nye immigranter har problemer med at blive assimilerede Offentlige helligdage Rediger Folgende helligdagene er lovfaestede af det newzealandske parlament Dato Helligdag1 januar1 Nytarsdag2 januar2 2 nytarsdag6 februar Waitangi day NationaldagFredag for forste paskedag LangfredagForste sondag efter fuldmane efter hostjaevndogn forarsjaevndogn i Danmark Forste paskedagDagen efter 1 paskedag 2 paskedag25 april ANZAC dagenForste mandag i juni Dronningens fodselsdagFjerde mandag i oktober Arbejdernes dag25 december1 1 juledag26 december2 2 juledag 1 eller den folgende mandag hvis dagen falder pa en fridag 2 eller den folgende mandag eller tirsdag hvis den falder pa en lordag eller sondag Det er ogsa provinsielle helligdage Provincial Anniversary Days der man fejrer oprettelsesdagen eller dagene de forste kolonister ankom til de forskellige provinser i New Zealand Fejringen af sadanne helligdage varierer til og med indenfor samme provins Dette haenger sammen med lokal skik fritid og hvor naer dagen er andre saesonbetonede arrangementer eller helligdage Markeringsdagen kan derfor vaere en anden end den historiske eller de haendelser som bliver fejrede Idraet Rediger New Zealands mest populaere sport er rugby primaert rugby union Men ogsa rugby league er populaert Fodbold den mest populaere sporten blandt born cricket de bliver ogsa kaldet som Black Caps og netball sporten med flest aktive udovere vinder stadig nyt terraen Ellers praktiseres sportsgrene som golf tennis roning kapsejlads slalom og snowboarding af en del New Zealand har en bronze og to solvmedaljer i Oceaniamesterskabet i handbold for herrer Desuden har New Zealand et anerkendt internationalt navn indenfor ridesport i Mark Todd Rugby Rediger Rugby er som sport naert knyttet til landets identitet Det nationale rugbyhold gar under navnet All Blacks og har flere sejre end noget andet internationalt rugbyhold i verden All Black eller helsorte pa dansk har bestemt forslag for andre sportslag fra New Zealand Farverne pa New Zealands sportsdragter er ikke hentet fra flaget men er sort og hvidt Hvidt er hentet fra nationalplanten solvbregne For sportsstaevner eller kampe starter bliver ofte udfort en haka krigsdans Dette er en traditionel maori udfordring Yachting America s Cup Rediger Sportssejlads er en af nationalidraetterne i New Zealand og sejrene i America s Cup i 1995 San Diego USA og 2000 Aukland var store nationale begivenheder I 2003 tabte man imidlertid i Aukland til baden Alinghi fra Schweiz Pa det vindende hold ledet af Ernesto Bertarelli var styrmanden Russel Coutts og navigatoren Brad Butterworth to tidligere Team New Zealand medlemmer Disse var i stor grad at takke for de to forgaende sejre til Team New Zealand i 1995 og 2000 Deres deltagelse pa det schweiziske hold var derfor kontroversiel blandt mange newzealaendere Noter Rediger www stats govt nz fra Wikidata a b Janet M Wilmshurst Atholl J Anderson Thomas F G Higham and Trevor H Worthy juni 2008 Dating the late prehistoric dispersal of Polynesians to New Zealand using the commensal Pacific rat Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 105 22 7676 7680 doi 10 1073 pnas 0801507105 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Royal Titles Act 1974 New Zealand Legislation Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til New Zealand New Zealand engelsk pa A Birds Eye View Of Billeder af New Zealand engelsk Koordinater 41 12 S 174 00 O 41 2 S 174 O 41 2 174Hentet fra https da wikipedia org w index php title New Zealand amp oldid 10746540, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.