fbpx
Wikipedia

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ni: Under normale temperatur- og trykforhold optræder dette overgangsmetal som et sølvhvidt, skinnende metal med en høj massefylde.

Nikkel
Skinnende metal
Periodiske system
Generelt
Atomtegn Ni
Atomnummer 28
Elektronkonfiguration 2, 8, 16, 2
Gruppe 10 (Overgangsmetal)
Periode 4
Blok d
CAS-nummer 7440-02-0
PubChem 935
Atomare egenskaber
Atommasse 58,6934(2)
Kovalent radius 121 pm
Van der Waals-radius 163 pm
Elektronkonfiguration [Ar] 4s² 3d8
Elektroner i hver skal 2, 8, 16, 2
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin 2, 3 (mildt basisk oxid)
Elektronegativitet 1,91 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform Fast
Krystalstruktur Kubisk fladecentreret
Massefylde (fast stof) 8,908 g/cm3
Massefylde (væske) 7,81 g/cm3
Smeltepunkt 1455 °C
Kogepunkt 2913 °C
Smeltevarme 17,48 kJ/mol
Fordampningsvarme 377,5 kJ/mol
Varmefylde 26,07 J/(mol·K)
(25 °C)
Varmeledningsevne 90,9 W/(m·K)
(300 K)
Varmeudvidelseskoeff. 13,4 μm/(m·K)
(25 °C)
Elektrisk resistivitet 69,3 nΩ·m
(20 °C)
Magnetiske egenskaber Ferromagnetisk
Mekaniske egenskaber
Youngs modul 200 GPa
Forskydningsmodul 76 GPa
Kompressibilitetsmodul 280 GPa
Poissons forhold 0,31
Hårdhed (Mohs' skala) 4,0
Hårdhed (Vickers) 638 MPa
Hårdhed (Brinell) 700 MPa
Information med symbolet hentes fra Wikidata.

Indholdsfortegnelse

Fysiske egenskaber

Nikkel er et relativt hårdt, men formbart metal med en overflade, der kan poleres temmelig glat. Nikkel er ferromagnetisk. Det optræder meget ofte sammen med kobolt.

Kemiske egenskaber

Nikkel er kemisk modstandsdygtigt over for såvel atmosfærisk luft som vand, og fortyndede syrer angriber kun langsomt metallet. Normalt optræder stoffet i kemiske forbindelser med oxidationstrin +2, og Ni2+-ioner giver vandige opløsninger en grønlig farve. Indimellem ses nikkel også med oxidationstrin +1, +3 og +4. Ved temperaturer mellem 50 og 80 °C reagerer nikkel med kulilte og danner nikkeltetrakarbonyl, en farveløs, stærkt giftig væske; heri har nikkel oxidationstrin 0.

Nikkel anvendes primært i rustfrit stål og andre mere specialiserede legeringer, men også til mønter, som grønt farvestof i glas, og til at galvanisere andre metaller, så de får et beskyttende "overtræk" af det korrosionsbestandige nikkel.

I laboratorier bruges nikkel, oftest i form af findelt såkaldt Raney-nikkel, som katalysator i hydreringsprocesser.

Nikkel-'briketter' fra Botswana.

Langt det meste af det nikkel, der udvindes, kommer fra to typer malmaflejringer: I lateritter, hvor det optræder i form af nikkelholdig limonit, (Fe,Ni)O(OH), og garnierit, (Ni,Mg)3Si2O5(OH), samt i magmatiske svovlaflejringer, der primært består af pentlandit: (Ni,Fe)9S8.

Sudbury-regionen i Ontario i Canada står for 30 % af verdensproduktionen af nikkel. Nikkel indgår i metalliske meteoroider. Ifølge en teori stammer nikkelforekomsten ved Sudbury fra en enorm, nikkelholdig meteorit, der ramte området i en fjern fortid. I Norilsk i Rusland findes 40 % af verdens aflejringer af nikkelmalm. Andre betydelige forekomster findes i Ny Kaledonien, Australien, Cuba og Indonesien.

Det meste af Jordens indhold af nikkel menes at være 'sunket' ind til kernen tidligt i klodens historie.

Nikkel spiller en rolle i en lang række biokemiske processer; noget, man først opdagede i 1970'erne. Eksempelvis indgår stoffet i urease; det første protein der blev fremstillet i krystallinsk form. Mennesker har brug for at indtage 90-100 mikrogram nikkel i den daglige kost.

På den anden side er nikkel samtidig et almindeligt allergifremkaldende stof (allergen): 15 % af alle kvinder og 1 % af mænd har nikkelallergi — Nikkel forekommer ofte i smykker til gene for nikkelallergikere. Hvad færre er opmærksom på, er, at det også forekommer i mobiltelefoner for at frembringe et 'metallook', i mønter og i sort mascara.

Anvendelsen af nikkel kan spores tilbage til 3.500 år f.Kr.: Bronze fra det område, der i dag er Syrien, indeholdt op mod 2 % nikkel. Kinesiske skrifter omtaler brugen af såkaldt "hvidt kobber" i perioden mellem 1400 og 1700. Men da nikkelholdige mineraler blev forvekslet med tilsvarende sølvholdige mineraler, er man først i nyere tid nået til en dybere forståelse af dette metal og dets anvendelsesmuligheder.

Mineralet nikkelin (NiAs) blev tidligere kaldt kupfernickel på tysk; et ord, der omtrent kan oversættes til 'forhekset kobber': Det ligner, men indeholder ikke kobber. Den svenske kemiker Axel Fredrik Cronstedt søgte efter kobber i nikkelin i 1751, men fandt i stedet et 'nyt', hvidt metal, som han kaldte nikkel.

De første mønter af nikkel blev præget i Schweiz i 1881.

Naturligt forekommende nikkel består af isotoperne 58Ni (den mest udbredte med 68,077 %), 60Ni, 61Ni, 62Ni og 64Ni. Dertil kender man 18 radioaktive isotoper, hvoraf de mest 'sejlivede' er 59Ni med en halveringstid på 76.000 år, og 63Ni med 100,1 års halveringstid. De øvrige isotoper har halveringstider fra nogle få dage og nedefter.

56Ni dannes i store mængder i supernovaer af type Ia; lyset fra disse 'stjerneeksplosioner' aftager efter et mønster, der svarer til nikkel-56's henfald til kobolt-56 og siden til jern-56. Nikkel-59 dannes kontinuerligt i universet og kan derfor bruges til en lang række dateringsopgaver inden for geologien. Eksempelvis til at bestemme, hvor længe en meteorit har været på Jorden. Nikkel-60 er et henfaldsprodukt af den nu 'uddøde' isotop jern-60. Men da denne isotop havde en ganske lang halveringstid, kan variationer i koncentrationen af nikkel-60 fortælle noget om Solsystemets dannelse og tidlige historie.

Nikkel-48, som blev opdaget i 1999, er den isotop, der har den højeste 'andel' af protoner i forhold til neutronerne i atomkernen. 48 er et 'heldigt' eller stabilt antal nukleider, så til trods for 'overvægten' af protoner er denne kerne påfaldende stabil.

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Nikkel
nikkel, grundstof, atomnummer, sprog, overvåg, rediger, kupfernickel, ældre, tysk, nikkelholdige, mineral, nikkelin, grundstof, periodiske, system, kemiske, symbol, under, normale, temperatur, trykforhold, optræder, dette, overgangsmetal, sølvhvidt, skinnende,. Nikkel grundstof med atomnummer 28 Sprog Overvag Rediger Nikkel af kupfernickel et aeldre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin er det 28 grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ni Under normale temperatur og trykforhold optraeder dette overgangsmetal som et solvhvidt skinnende metal med en hoj massefylde NikkelSkinnende metalPeriodiske system GenereltAtomtegnNiAtomnummer28Elektronkonfiguration2 8 16 2Gruppe10 Overgangsmetal Periode4BlokdCAS nummer7440 02 0PubChem935Atomare egenskaberAtommasse58 6934 2 Kovalent radius121 pmVan der Waals radius163 pmElektronkonfiguration Ar 4s 3d8Elektroner i hver skal2 8 16 2Kemiske egenskaberOxidationstrin2 3 mildt basisk oxid Elektronegativitet1 91 Paulings skala Fysiske egenskaberTilstandsformFastKrystalstrukturKubisk fladecentreretMassefylde fast stof 8 908 g cm3Massefylde vaeske 7 81 g cm3Smeltepunkt1455 CKogepunkt2913 CSmeltevarme17 48 kJ molFordampningsvarme377 5 kJ molVarmefylde26 07 J mol K 25 C Varmeledningsevne90 9 W m K 300 K Varmeudvidelseskoeff 13 4 mm m K 25 C Elektrisk resistivitet69 3 nW m 20 C Magnetiske egenskaberFerromagnetiskMekaniske egenskaberYoungs modul200 GPaForskydningsmodul76 GPaKompressibilitetsmodul280 GPaPoissons forhold0 31Hardhed Mohs skala 4 0Hardhed Vickers 638 MPaHardhed Brinell 700 MPaInformation med symbolet hentes fra Wikidata rediger pa Wikidata vdr Indholdsfortegnelse 1 Egenskaber 1 1 Fysiske egenskaber 1 2 Kemiske egenskaber 2 Tekniske anvendelser 3 Forekomst 4 Nikkel i biologien 5 Historie 6 Isotoper af nikkelEgenskaber RedigerFysiske egenskaber Rediger Nikkel er et relativt hardt men formbart metal med en overflade der kan poleres temmelig glat Nikkel er ferromagnetisk Det optraeder meget ofte sammen med kobolt Kemiske egenskaber Rediger Nikkel er kemisk modstandsdygtigt over for savel atmosfaerisk luft som vand og fortyndede syrer angriber kun langsomt metallet Normalt optraeder stoffet i kemiske forbindelser med oxidationstrin 2 og Ni2 ioner giver vandige oplosninger en gronlig farve Indimellem ses nikkel ogsa med oxidationstrin 1 3 og 4 Ved temperaturer mellem 50 og 80 C reagerer nikkel med kulilte og danner nikkeltetrakarbonyl en farvelos staerkt giftig vaeske heri har nikkel oxidationstrin 0 Tekniske anvendelser RedigerNikkel anvendes primaert i rustfrit stal og andre mere specialiserede legeringer men ogsa til monter som gront farvestof i glas og til at galvanisere andre metaller sa de far et beskyttende overtraek af det korrosionsbestandige nikkel I laboratorier bruges nikkel oftest i form af findelt sakaldt Raney nikkel som katalysator i hydreringsprocesser Forekomst Rediger Nikkel briketter fra Botswana Langt det meste af det nikkel der udvindes kommer fra to typer malmaflejringer I lateritter hvor det optraeder i form af nikkelholdig limonit Fe Ni O OH og garnierit Ni Mg 3Si2O5 OH samt i magmatiske svovlaflejringer der primaert bestar af pentlandit Ni Fe 9S8 Sudbury regionen i Ontario i Canada star for 30 af verdensproduktionen af nikkel Nikkel indgar i metalliske meteoroider Ifolge en teori stammer nikkelforekomsten ved Sudbury fra en enorm nikkelholdig meteorit der ramte omradet i en fjern fortid I Norilsk i Rusland findes 40 af verdens aflejringer af nikkelmalm Andre betydelige forekomster findes i Ny Kaledonien Australien Cuba og Indonesien Det meste af Jordens indhold af nikkel menes at vaere sunket ind til kernen tidligt i klodens historie Nikkel i biologien RedigerNikkel spiller en rolle i en lang raekke biokemiske processer noget man forst opdagede i 1970 erne Eksempelvis indgar stoffet i urease det forste protein der blev fremstillet i krystallinsk form Mennesker har brug for at indtage 90 100 mikrogram nikkel i den daglige kost Pa den anden side er nikkel samtidig et almindeligt allergifremkaldende stof allergen 15 af alle kvinder og 1 af maend har nikkelallergi Nikkel forekommer ofte i smykker til gene for nikkelallergikere Hvad faerre er opmaerksom pa er at det ogsa forekommer i mobiltelefoner for at frembringe et metallook i monter og i sort mascara Historie RedigerAnvendelsen af nikkel kan spores tilbage til 3 500 ar f Kr Bronze fra det omrade der i dag er Syrien indeholdt op mod 2 nikkel Kinesiske skrifter omtaler brugen af sakaldt hvidt kobber i perioden mellem 1400 og 1700 Men da nikkelholdige mineraler blev forvekslet med tilsvarende solvholdige mineraler er man forst i nyere tid naet til en dybere forstaelse af dette metal og dets anvendelsesmuligheder Mineralet nikkelin NiAs blev tidligere kaldt kupfernickel pa tysk et ord der omtrent kan oversaettes til forhekset kobber Det ligner men indeholder ikke kobber Den svenske kemiker Axel Fredrik Cronstedt sogte efter kobber i nikkelin i 1751 men fandt i stedet et nyt hvidt metal som han kaldte nikkel De forste monter af nikkel blev praeget i Schweiz i 1881 Isotoper af nikkel RedigerNaturligt forekommende nikkel bestar af isotoperne 58Ni den mest udbredte med 68 077 60Ni 61Ni 62Ni og 64Ni Dertil kender man 18 radioaktive isotoper hvoraf de mest sejlivede er 59Ni med en halveringstid pa 76 000 ar og 63Ni med 100 1 ars halveringstid De ovrige isotoper har halveringstider fra nogle fa dage og nedefter 56Ni dannes i store maengder i supernovaer af type Ia lyset fra disse stjerneeksplosioner aftager efter et monster der svarer til nikkel 56 s henfald til kobolt 56 og siden til jern 56 Nikkel 59 dannes kontinuerligt i universet og kan derfor bruges til en lang raekke dateringsopgaver inden for geologien Eksempelvis til at bestemme hvor laenge en meteorit har vaeret pa Jorden Nikkel 60 er et henfaldsprodukt af den nu uddode isotop jern 60 Men da denne isotop havde en ganske lang halveringstid kan variationer i koncentrationen af nikkel 60 fortaelle noget om Solsystemets dannelse og tidlige historie Nikkel 48 som blev opdaget i 1999 er den isotop der har den hojeste andel af protoner i forhold til neutronerne i atomkernen 48 er et heldigt eller stabilt antal nukleider sa til trods for overvaegten af protoner er denne kerne pafaldende stabil Wikimedia Commons har medier relateret til NikkelHentet fra https da wikipedia org w index php title Nikkel amp oldid 10387716, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.