fbpx
Wikipedia

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen. Norge har et areal på 385.207 km² og et indbyggertal på over 5,3 millioner. Det er det næsttyndest befolkede land i Europa. Den længste grænse går mod øst til Sverige, mod nord til Finland og Rusland. Resten af landet afgrænses af havet: Barentshavet mod nord, Norskehavet mod vest, Nordsøen mod sydvest og Skagerrak mod syd. Landets hovedstad er Oslo. Norge gør krav på territorierne Dronning Maud Land og Peter I's Ø i og ved Antarktis, men disse krav er ikke alment anerkendt.

Kongeriget Norge
(jævnfør Eidsvoll-forfatningen)
Kongeriket Norge (bokmål)
Kongeriket Noreg (nynorsk)

Norgga gonagasriika (nordsamisk)
Vuona gånågisrijkka (lulesamisk)

Nöörjen gånkarïjhke (sydsamisk)
Motto: Kongeligt: Alt for Norge / Alt for Noreg
("Alt for Norge")
1814 Eidsvoll-forfatningen: Enig og tro til Dovre faller / Einig og tru til Dovre fell
("Enig og tro til Dovre falder")
Nationalmelodi: Ja, vi elsker dette landet

("Ja, vi elsker dette land")
Kongesang: Kongesangen
("Kongesangen")
Norges placering(mørkegrøn)

på det europæiske kontinent(mørkegrå) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Oslo
59°56′N10°41′Ø /59.933°N 10.683°Ø /59.933; 10.683
Officielle sprog
Etnicitet

81,0 % nordmænd (pr. 2012)
heraf 0,8 % samer (pr. 2011)

? % kvenere
19,0 % andre (pr. 2012)
Demonym nordmand
RegeringsformParlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki
Konge
Harald 5.
Erna Solberg (H)
Tone W. Trøen (H) (2018–2021)
Toril Marie Øie (2016)
Konservativ Koalition (H, V, KrF)
Lovgivende forsamling Storting
L Sámediggi
Etableret
Slaget i Hafrsfjord 872
1397
17. maj 1814
Unionsopløsningen fra Sverige udråbt

7. juni 1905
Areal
• Total
385.207 km2 (nr. 672)
Vand (%)
63
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2021
5.391.369 (nr. 120)
• Folketælling 2015
5.214.890
14/km2
BNP(KKP) Anslået 2011
• Total
274,177 mia. USD (nr. 41)
• Pr. indbygger
54.476 USD (nr. 3)
BNP(nominelt) Anslået 2012
• Total
501,582 mia. USD (nr. 24)
• Pr. indbygger
99.659 USD (nr. 2)
Gini(2000)25,8 (lav) (nr. 5)
HDI(2013) 0,955 (meget høj) (nr. 1)
Valuta Norske kroner (NOK)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Datoformat dd-mm-åååå
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
N
Luftfartøjs-
registreringskode
LN
Internetdomæne .no, .sj og .bv4
Telefonkode +47
ISO 3166-kode NO, NOR, 578
  1. Anerkendt regionalsprog: Kvensk.
  2. Inkluder Svalbard og Jan Mayen.
  3. Procenterne er for hovedlandet og inkluderer også gletsjere.
  4. De to internetdomæner .sj for Svalbard og Jan Mayen samt .bv for Bouvetøen hører officielt til Norge, men er ikke taget i brug.

Det første norske aftryk på verdenshistorien kom i vikingetiden, hvor mænd fra Norge og det øvrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest. Vikingerne var både handelsmænd og røvere, der blandt andet nåede Grønland og Nordamerika. Vikingetiden blev efterhånden afløst af kristendommen, og den norske indflydelse i omverdenen, der nåede sit største omfang i midten af 1200-tallet, svandt efterhånden ind. Norge blev en del af en union med Danmark, hvor magten lå gennem mere end fire århundreder, inden landet i 1814 fik sin egen grundlov. Det blev i første omgang ikke til selvstændighed, idet Sverige invaderede landet, men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre. Nationalfølelsen blev i løbet af det 19. århundrede en stadig vigtigere faktor i Norge, der først blev selvstændigt i 1905 .

Under første verdenskrig var Norge neutralt, men led alligevel store tab primært i den store handelsflåde. Ved indgangen til 2. verdenskrig forsøgt Norge igen at holde sig neutralt, men blev invaderet af Nazi-Tyskland i 1940 og besat til 1945. Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlæggerne af NATO. Opdagelsen sidst i 1960'erne af store oliereserver i havbunden ud for Norge har ført til stor velstand. Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af EU.

Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med parlamentarisme med Harald 5. som konge og højre-kvinden Erna Solberg som statsminister. Landet er administrativt opdelt i fylker og kommuner. Samerne har et vist selvstyre og indflydelse på dets traditionelle områder gennem Sametinget og Finnmarksloven. Selv om landet ikke er medlem af EU, har Norge tætte forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til USA. Norge deltager i internationale militæraktioner i bl.a. Afghanistan, Kosovo, Sudan og Libyen. Norge er også medlem af en række internationale institutioner som FN, Europarådet, Nordisk Råd, EØS, WTO og OECD; desuden deltager Norge i Schengen-samarbejdet.

Norge har rige forekomster af olie og naturgas samt en række mineraler og tømmer, ferskvand, vandkraft og fødevarer fra havet. Landet har det fjerdestørste BNI pr. indbygger i verden, især som følge af de rige olieforekomster, der har gjort Norge til den største olie- og gasproducent pr. indbygger uden for Mellemøsten. Landet er præget af den skandinaviske velfærdsmodel med ret til offentlige sundhedsydelser, uddannelse og sociale ydelser. I flere år siden 2000 har Norge ligget øverst på den verdensomspændende Human Development Index, der sætter tal på befolkningens udvikling på en række punkter, der ikke direkte har med økonomi at gøre. I 2011 lå Norge desuden øverst på demokrati-indekset.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Norges historie

Forhistorien

De første beboere i Norge hører til Ahrensburgkulturen (11. til 10. årtusinde f.Kr. fra ældre stenalder, som er en del af yngre dryas, den sidste kuldeudløber af Weichsel-istiden. Kulturen er navngivet efter landsbyen Ahrensburg 25 kilometer nord for Hamborg i Slesvig-Holsten, hvor der er udgravet pileskafter og trækøller. De tidligste spor efter bosættelser er fundet langs kysten, hvor den store iskappe efter sidste istid først smeltede (mellem 11.000 og 8.000 f.Kr.). De ældste fund er stenredskaber, der kan dateres til mellem 9.000 og 6.500 f.Kr. fundet dels i Finnmark (Komsakulturen) mod nord, dels i Rogaland (Fosna-Hensbackakulturen) mod sydvest. Teorien om to helt forskellige kulturer blev i 1970'erne regnet for forældet. Fund langs hele kysten overbeviste arkæologerne om, at forskellen mellem de to kulturer ganske enkelt kan henføres til forskellene i de redskaber, der blev anvendt, ikke til selve kulturen. Dyrelivet ved kysten skabte livsgrundlag for fiskere og jægere, som kan have fundet frem til de sydlige kyster omkring 10.000 f.Kr., hvor indlandet fortsat var dækket med is. Det er nu den almindelige opfattelse, at de arktiske folk senere kom fra syd og fulgte kysten nordpå. Nogle kan være ankommet langs den isfri kyst på Kolahalvøen, men det er der er kun sparsomme beviser for.

Norske helleristninger fra bronzealderen.

På den sydlige kyst er der fundet spor efter bosteder fra omkring 5.000 f.Kr. Fund fra disse bosteder giver en klarere forståelse af livet blandt fiskere og jægere. Redskaberne varierer i størrelse og form og er oftest lavet af forskellige stenarter. Der er fundet helleristninger især i nærheden af fiske- og jagtområder. Indhugningerne viser byttedyr som hjorte, rensdyr, elge, bjørne, fugle, sæler, hvaler og fisk (især laks og helleflyndere), dyrearter centrale for livets opretholdelse hos beboerne ved kysten. Helleristningerne ved Alta i Finnmark er de mest omfattende i Skandinavien. De er ristet nær ved kysten i en lang fortsat periode fra 4.200 f.Kr. til 500 f.Kr. og markerer landjordens opdukken fra havet efter sidste istid.

Bronzealderen

Udbredelsen af enkeltgravskulturen (Corded Ware).

Mellem 3.000 og 2.500 f.Kr. ankom nye folk til Østnorge (enkeltgravskulturen). De var urindoeuropæiske landbrugere, der dyrkede korn og holdt kvæg og får. Jæger-fiskerfolket på vestkysten blev også efterhånden fortrængt af landbrugere, men jagt og fiskeri vedblev at være brugbart som sekundært livsgrundlag.

Fra omkring 1.500 f.Kr. kom bronzen efterhånden til landet, men brugen af sten til redskaber fortsatte; der var kun få varer i Norge, der kunne byttes for bronzen, der derfor var sjælden. De få bronzefund er ofte rigt udsmykkede våben og brocher, som kun høvdinge havde råd til. Store dysser med grave blev anlagt nær havet så langt nordpå som ved Harstad samt inde i landet i det sydlige Norge; de er karakteristiske for perioden. Motiverne i helleristningerne adskiller sig fra dem, man kender fra stenalderen. Billeder af solen, dyr, træer, våben, skibe og mennesker er stærkt stiliserede og skal formodentlig være fertilitetssymboler med tilknytning til de religiøse forestillinger.

Vikingesværd fra Bergens Museum.

Jernalderen

Der er kun få fund fra den tidlige jernalder (de sidste 500 år f.Kr.). De døde blev brændt, og deres grave indeholder kun få gravgenstande. Gennem de første 400 år e.Kr. kom folk i kontakt med det romerskbesatte Gallien. Man har fundet omkring 70 romerske bronzegryder, ofte brugt som urner. Kontakten med mere civiliserede folkeslag mod syd gav kendskab til runer, og de ældste kendte runeinskriptioner stammer fra det 3. århundrede. På den tid øgedes det beboede område. Det kan spores ved koordineringen af topografi, arkæologi og stednavne. De ældste enkeltstående navne som "nes", "vik" og "bø" ("næs", "vig" og "gård") er meget gamle og stammer formodentlig fra bronzealderen, mens de ældste sammensatte navne med suffikser som "vin" ("eng") og "heim" ("bosted"), som i Bjorgvin (Bergen) og Saeheim (Seim) stammer fra det første årtusind e.Kr.

Folkevandringstiden

Da germanske stammer i det 5. århundrede vandrede sydover, forårsagede deres indfald Romerrigets undergang. Det afspejles i Norge af rige fund som høvdingegrave med fornemme våben og guldgenstande. Forsvarsbefæstninger blev anlagt på stejle klipper. Udgravninger har afsløret stenfundamenter for gårde på 18 til 27 meter i længden – i et enkelt tilfælde hele 46 meter – hvor tagene blev båret af træstolper. Disse huse var hjem, hvor flere generationer og husdyr boede under samme tag. Fra denne periode og senere (år 600-800) kan man spore spirende tendenser til samfundsdannelser. Forsvarsværker kræver samarbejde og lederskab, så dannelsen af småstater af en slags med en forsvars- og administrativ organisering må have eksisteret.

Disse stater havde basis i klaner eller stammer fx hordere fra Hordaland i det vestlige Norge. I det niende århundrede havde hver af disse små stater ting (lokale eller regionale forsamlinger), hvor man forhandlede og afgjorde uenigheder. Disse tingsteder, mange med hørg (altre) lå ofte på de ældste og bedste gårde, ejet af høvdinge eller velhavende bønder. Med de regionale ting kom efterhånden større enheder med forsamlinger af repræsentanter fra flere områder. På denne måde gik udviklingen mod skabelsen af lagtinget (forsamling til forhandling og lovgivning). Gulatinget havde sit tingsted ved Sognefjorden og kan have været centrum for en adelsstyret konføderation langs de vestlige fjorde og øer under navnet Gulatingslag. Tilsvarende var Frostatinget forsamlingen af ledere fra områderne omkring Trondheimsfjorden. Her er der tegn på, at jarlerne fra Lade nær Trondheim har øget Frostatingslaget til at omfatte kystlandet fra Romsdalsfjorden til Lofoten. Der udviklede sig også et lagting omkring Mjøsa mod øst, som fik etableret mødested i Eidsvoll under navnet Eidsivating. Området omkring Oslofjorden, der i perioder var tæt knyttet til Danmark, dannede Borgarting med tingsted ved Sarpsborg.

Vikingetiden

Norgesvældets største udstrækning, 1265.

Vikingetiden er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de vikinger, der var søfolk.[kilde mangler] Ifølge traditionen samlede Harald Hårfager vikingerne i 872 efter slaget i Hafrsfjord i Stavanger, hvorved han blev den første konge af Norge (dateringen til 872 kan være noget tilfældig, og det reelle år kan meget vel have været kort før 900). Haralds rige omfattede først og fremmest de sydlige kystområder. Harald Hårfager regerede med hård hånd, og ifølge sagaerne forlod mange nordmænd landet til fordel for Island, Færøerne og Grønland samt dele af Storbritannien og Irland. Nutidens irske byer som Dublin, Limerick og Waterford blev grundlagt af norske (samt danske) bosættere. Nordisk mytologi blev efterhånden fortrængt af kristendommen i det 10. og 11. århundrede. Det henføres oftest til missionerende konger som Olav Tryggvason og Olav den Hellige. Den første kristne konge var Håkon den Gode i midten af det 10. århundrede, selv om hans forsøg på at indføre den nye religion i det store og hele blev afvist. Olav Tryggvason, født omkring 963-969, drog af sted til England for at plyndre med 390 skibe. I den forbindelse angreb han blandt andet London. Da han vendte tilbage til Norge i 995, lagde han til ved Moster, og her anlagde han den første kirke i Norge. Fra Moster sejlede Olav videre mod nord til Trondheim, hvor han blev udråbt til konge af Norge ved Eyratinget.

Der udviklede sig aldrig rigtigt feudalisme i Norge og Sverige, som man ellers så det i det øvrige Europa. Dog tog administrationen af regeringen efterhånden karakter af konservativ feudalisme. Hanseforbundet tvang kongedømmet til betale sig større og større afgifter af udenrigshandelen og økonomien i øvrigt. Forbundet havde denne magt over kongemagten på grund af lån, som det havde ydet kongerne, som dermed skyldte store summer væk. Hanseforbundets monopollignende kontrol over økonomien i Norge var en byrde for alle klasser, særligt bondestanden, i en grad så der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet.

Kalmarunionen

Kalmarunionen, omkring år 1500.

Da kong Håkon 5. døde i 1319, arvede den tre år gamle Magnus Eriksson tronen som kong Magnus 7. af Norge. På samme tid havde man held til at få indsat Magnus som konge af Sverige (på den tid blev kongerne af Sverige og af Danmark valgt af deres respektive adel), og han var dermed konge af både Norge og Sverige.

I 1349 ramte den sorte død Norge og mellem 40 og 50 % af landets indbyggere omkom af sygdommen, hvilket afstedkom en periode med social og økonomisk nedgang. Pesten efterlod Norge meget forarmet. Skønt dødsraten var nogenlunde på niveau med resten af Europa, tog den økonomiske genoprettelse noget længere tid på grund af en meget spredt befolkning. Mange gårde lå forladte hen, og befolkningstallet steg kun meget langsomt. Lejerne på de få overlevende gårde oplevede, at deres handelsposition over for gårdenes ejere var betydeligt forbedret.

Magnus 7. regerede indtil 1355, hvor han blev efterfulgt af sin søn, Håkon 6. Håkon giftede sig med Margrete, datter af den danske kong Valdemar Atterdag. Da Håkon 6. døde i 1379, var hans søn Olav blot ti år, men allerede tre år forinden var han valgt til dansk konge. Da han ved sin fars død blev konge af Norge, indgik Danmark og Norge en personalunion. Mens Olaf var mindreårig, var det moderen, Margrete, der varetog de to landes udenrigspolitik.

Margrete arbejdede for at skabe en union mellem Danmark, Norge og Sverige ved at få Olav valgt til konge af Sverige. Det var tæt på at lykkes, da Olav pludselig døde. I Danmark valgte man ved hans død Margrete som midlertidig regent, og et halvt år senere fulgte Norge trop og kronede Margrete til dronning af landet. Margrete vidste, at hun ville sidde mere sikkert på magten, hvis hun kunne finde en konge til at regere på hendes vegne. Hun besluttede sig for Erik af Pommern, der var barnebarn af hendes søster. Med den syvårige Erik som konge af navn lykkedes det Margrete ved et skandinavisk topmøde i Kalmar af samle Danmark, Norge og Sverige i en personalunion med Erik som konge af alle tre lande. I denne Kalmarunion var Margrete den egentlige magthaver.

Union med Danmark

Efter 1450 blev unionen mellem Danmark og Norge stadfæstet i en traktat, og selv om Sverige brød ud af unionen i 1521, forblev Danmark og Norge samlet i det, som i Norge i eftertiden ofte kendes under betegnelsen "400-års natten" (Ibsen), hvor Norge blev anset for at være den svagere part i unionen med Danmark. Efterhånden blev kongens magt og administration koncentreret i København, og i 1536 blev reformationen indført i dobbeltriget, og i den forbindelse blev ærkebispesædet i Trondheim nedlagt, hvilket yderligere bidrog til at stadfæste Norge som en vasalstat, idet bispesædets indtægter nu gik direkte til hoffet i København. Norge mistede nu også indtægter, der tidligere havde forekommet i en pæn mængde fra pilgrimme på valfart til Olav den Helliges grav i Nidarosdomen og samtidig tillige en stor del af den hidtidige sociale og kulturelle kontakt med det øvrige Europa. Op gennem det 17. århundrede led Norge yderligere under, at Danmark-Norge i de mange krige med Sverige måtte afgive land. Det betød, at de gamle norske landskaber Båhuslen, Jemtland og Herjedalen blev svenske. Dette blev dog til en vis grad opvejet af, at Norge mod nord udvidede sit territorium med overtagelsen af Troms og Finnmark fra Sverige og Rusland.

En alvorlig hungersnød ramte Norge i 1695-96 og medførte, at omkring 10 % af landets befolkning omkom. Også anden halvdel af det 18. århundrede var landet udsat for, at høsten slog fejl; der er rapporteret om mindst ni af årene mellem 1740 og 1800.

Union med Sverige

Skildring af forsamlingen til Eidsvoll-forfatningen, 1814, malet af Oscar Wergeland, 1885.

Selv om Danmark-Norge var neutral i napoleonskrigene i begyndelsen af det 19. århundrede, blev nationen angrebet af Storbritannien, der vandt en overvældende sejr ved Københavns bombardement i 1807. Det kostede stort set hele den dansk-norske flåde. Snart efter tabte Napoleon og hans nye allierede – heriblandt Danmark-Norge – den store europæiske konflikt, og det førte til omfattende hungersnød i Norge. Kongen blev ved freden i Kiel tvunget til at afstå Norge til kongen af Sverige, mens de gamle norske provinser i Grønland, Island og Færøerne forblev danske.

Norge forsøgte at etablere sig som uafhængig stat med Eidsvoll-forfatningen den 17. maj 1814 (Grundlovsdagen, Norges nationaldag) baseret på modellerne fra USA og Frankrig. Landet valgte statholderen, prins Christian Frederik (den senere kong Christian 8. af Danmark), til konge af Norge. Denne modstand mod at anerkende de store nationers beslutning om at koble Norge til Sverige førte senere samme år til en krig de to lande imellem. Imidlertid var den svenske militærstyrke ikke stor nok til straks at underlægge sig Norge, mens Norge ikke havde midler til at modstå en langvarig krig samtidig med, at britiske og russiske styrker blokerede de norske kystbyer, og dermed blev de krigsførende nationer tvunget til at forhandle, hvilket førte til Mosskonventionen. Ifølge den skulle Christian Frederik abdicere og give Stortinget bemyndigelse til at foretage de nødvendige forfatningsmæssige ændringer, så der blev dannet en personalunion med Sverige under fælles konge, Karl 13. af Sverige. Denne union trådte i kraft 4. november 1814. Med unionen beholdt Norge sin ret liberale forfatning og sine egne uafhængige institutioner på nær udenrigsområdet. Den konfliktfyldte periode satte sine spor på økonomien i Norge, til fremgangen begyndte omkring 1830.

Høst af havre i Jølster.
Foto: Axel Lindahl (omkring år 1890).

Karl 14. Johan, der blev konge af Sverige og Norge i 1818, var den anden svenske konge over Norge efter indførelsen af personalunionen. Han var en kompleks person, der regerede til 1844 og beskyttede forfatningerne og de øvrige frihedsrettigheder, som Norge og Sverige havde gennem Metternich-perioden. På den baggrund blev han anset som en ret liberal regent. Men samtidig var han hensynsløs i sin brug af betalte meddelere, det hemmelige politi og begrænsninger i pressefriheden for at holde folkelige bevægelser til fordel for reformer nede – særligt den norske nationale uafhængighedsbevægelse.

Samefamilie i Norge omkring år 1900.

Med de politiske ændringer i landet og de generelle kulturelle strømninger i Europa oplevede man i midten af det 19. århundrede en markant norsk nationalromantik, hvor norske kunstnere søgte at definere og udtrykke en særlig norsk karakter. Bevægelsen omfattede alle sider af kulturen: litteraturen (Henrik Wergeland, Bjørnstjerne Bjørnson, Peter Christen Asbjørnsen, Jørgen Moe), malerkunsten (Hans Gude, Adolph Tidemand), musikken (Edvard Grieg) og forsøgt på at definere et eget norsk skriftsprog. Det ses i nutiden i de to officielle norske sprog: Bokmål og nynorsk.

Efter Karl 14. Johans regeringstid gennemgik Norge i romantikken markante sociale og politiske reformer. I 1854 fik kvinder ret til på lige fod med mænd at arve ejendom. I 1863 forsvandt de sidste spor af, at ugifte kvinder var umyndige. Desuden fik kvinder ret til en række embeder, særligt som skolelærere. Trods dette var Norge i midten af det 19. århundrede langt fra at være et demokrati i moderne forstand. Stemmeretten gjaldt kun embedsmænd, jordbesiddere, forpagtere og borgere i købstæderne. Denne gammeldags opfattelse opstod der efterhånden utilfredshed med.

Norge var et ret konservativt samfund. Særligt økonomien var "domineret af aristokratiet med veluddannede folk, der indtog langt de fleste af de vigtige poster i den centrale regering." Der var ikke et dominerende borgerskab i Norge, der forlangte at få nedbrudt aristokratiets kontrol med økonomien. Så derfor var Norge stort set uberørt af oprørene i 1848. De fleste forsøg på oprør strandede på den stenhårde konservatisme i det norske samfund. Det eneste oprør, der kom til udbrud i 1848, var Thrane-bevægelsen.

Marcus Thrane var utopisk socialist. Han søgte at appellere til den arbejdende klasse for at få dem til at gennemføre en forandring af den sociale struktur "nedefra og op". I 1848 organiserede han en arbejderforening i Drammen. I løbet af få måneder havde foreningen omkring 500 medlemmer og udgav sin egen avis. På bare to år opstod der 300 sådanne arbejderforeninger over hele Norge med et samlet medlemstal på omkring 20.000. Medlemmerne blev rekrutteret fra de underste klasser både i byerne og på landet. For første gange indså disse to grupper, at de havde et fælles mål. Bevægelsen blev dog ret nemt kvalt, da Thrane blev arresteret og fængslet i tre år for forbrydelser mod statens sikkerhed. Efter at have afsonet sin straf immigrerede Thrane til USA.

I 1898 fik alle mænd lige valgret; kvinderne i 1913.

Uafhængighed

Christian Michelsen, der var skibsreder og politiker, var statsminister 1905-07, og han spillede en central rolle i den fredelige separation mellem Norge og Sverige, der blev virkelighed 7. juni 1905. Efter at et nationalt referendum fastslog, at det norske folk gik ind for monarki frem for republik som statsform, tilbød den norske regering den norske trone til den danske prins Carl. Stortinget valgte ham enstemmigt til den første konge over et fuldstændigt uafhængigt Norge i 586 år. Carl besteg tronen under navnet Haakon 7. af Norge, navnet på flere tidligere norske konger fra middelalderen.

Første verdenskrig

Montage af billeder fra angrebet på Norge under 2. verdenskrig.

Under 1. verdenskrig var Norge officielt neutralt. I realiteten blev landet imidlertid presset af Storbritannien til at overgive større og større dele af sin handelsflåde til briterne samt til at deltage i handelsblokaden mod Tyskland. Norske orlogsfartøjer med norske søfolk blev dernæst indforskrevet til at sejle under britisk flag, hvorved de risikerede at blive mål for angreb fra tyske ubåde. Dette medførte, at mange norske skibe og søfolk blev tabt. Som en konsekvens heraf faldt den norske handelsflådes fra en fjerde- til en sjetteplads på listen over de største søfarende nationer.

Anden verdenskrig

Uddybende artikel: Norge under 2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig proklamerede Norge sig igen neutralt, men landet blev alligevel angrebet af Tyskland den 9. april 1940.

Om morgenen den 9. april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo. Om aftenen den 9. april udstedte Stortinget en fuldmagt, der gav regeringen bemyndigelse til at handle på parlamentets vegne, indtil parlamentet igen kunne samles. Fuldmagtens intension var at regeringen kunne forhandle med tyskerne. En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne. Parlamentsmedlemmerne "ønsket at rejse hjem før noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge. Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat på vegne av Stortinget" (fuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for Stortinget, C. J. Hambro, det skete i Elverum.; fuldmagten blev senere kaldt for Elverum-fuldmagten).

Om aftenen den 9. april blev et statskup forsøgt af den norske nazist Vidkun Quisling – leder af partiet Nasjonal Samling. Den 10. april nægtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering. I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissær Josef Terboven.

Hæren og flåden gjorde modstand i nogle måneder.

Den 7. juni flygtede regeringen og kongen fra Norge (fra Tromsø) og ankom senere til Storbritannien.

Da Frankrig blev angrebet af Tyskland, blev allierede styrker trukket tilbage fra Norge. Slaget om Narvik var ovre den 8. juni 1940; det varede i to måneder.

Den 10. juni opgav man kampen mod tyskerne, da det blev klart, at de Allierede koncentrerede deres indsats i Frankrig.

Kongen og regeringen var i eksil i Storbritannien, og med Elverum-fuldmagten havde regeringen fortsat magten med Stortingets velsignelse hele krigen. Norges regering, eksilregeringen, havde militærudgifter til at støtte de Allieredes planlagte invasion af Europa. Regeringen sendte radioudsendelser gennem BBC som opildnede norske borgere til passiv modstand.

Norske piloter i Storbritannien under 2. verdenskrig.

Den 27. december 1941 landede en britisk kommandostyrke med nogle nordmænd på Måløy. Angrebets arkitekt var den britiske premierminister Winston Churchill; han ønskede tyske lig for at skræmme tyskerne og motivere briterne.

Rigskommissæren lod i 1942 Quisling danne en marionetregering. I befolkningen var der et mindretal, der støttede nazisterne, og op imod 15.000 nordmænd meldte sig til tysk militærtjeneste, også i Waffen-SS.

Omvendt var der mange nordmænd og mænd af norsk afstamning i andre lande, der gik i tjeneste eller i norske væbnede eksilstyrker. Ved besættelsen i 1940 var der en lille gruppe bestående af tretten skibe, fem fly og 500 mand fra den norske flåde, der fulgte kongen til Storbritannien, og denne gruppe øgedes, så der ved krigens slutning var 58 fartøjer og 7.500 søfolk i tjeneste i den norske flåde mod Aksemagterne, fem eskadriller af fly (heriblandt Spitfire-jagerfly, Short Sunderland-flyvebåde og Mosquito-bombefly) i det nyoprettede norske luftvåben samt landstyrker som Kompagni Linge samt kommandosoldater.

I løbet af de fem besættelsesår blev der opbygget en norsk modstandsbevægelse, der modarbejdede Quisling-styret og den tyske besættelsesmagt med både civil ulydighed og væbnet modstand. Blandt de spektakulære aktioner var sprængningen af Norsk Hydros tungtvandsanlæg ved Rjukan, en aktion der reducerede Nazi-Tysklands kapacitet til at skaffe tungt vand til sit atomvåbenprogram, som også havde oplevet tilbageslag uden for Norge. Af større betydning for de allierede styrker var dog den norske handelsflådes indsats. I 1940 var den norske handelsflåde igen blevet verdens fjerdestørste med rederiet Nortraship som den førende aktør. Handelsflåden gik helhjertet ind på allieret side og deltog i en række markante operationer som evakueringen ved Dunkerque og landsætningerne i Normandiet.

Finnmark Fylke blev befriet af Den Røde Hær i 194445, mens den tyske besættelsesmagt kapitulerede endeligt 8. maj 1945.

Efterkrigstiden

Fra 1945 til 1962 havde Arbeiderpartiet absolut flertal i Stortinget. Regeringen oftest under ledelse af Einar Gerhardsen tog fat på et økonomisk udviklingsprogram inspireret af keynesianismen med fokus på statsfinansieret industrialisering og samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Mange af de midler, der blev brugt til statslig økonomisk kontrol, var nødvendiggjort af krigen og blev fortsat i årene efter, selv om rationeringen på mælkeprodukter blev ophævet i 1949; kontrol og rationering af boliger og biler fortsatte så helt til 1960.

Som et resultat af den tyske invasion og besættelse under 2. verdenskrig blev nordmændene langt mere skeptiske over for neutralitetspolitikken. Krigen havde skabt et tæt bånd mellem Norge og Storbritannien samt USA, og skønt Arbeiderpartiet førte en socialistisk politik, tog det stærkt afstand fra kommunismen, særligt efter Sovjetunionens besættelse af Tjekkoslovakiet i 1948. Den tætte forbindelse til USA betød også, at Norge fra 1947 fik hjælp efter Marshallplanen, blev medlem af OECD året efter og var en af de stiftende partnere ved NATO's dannelse i 1949. Ligeledes var landet et af de grundlæggende medlemmer af FN samt i 1952 medstifter af Nordisk Råd.

Den store støtte til udvikling af industrien medvirkede til, at denne del af erhvervslivet i mange år var af afgørende betydning, men fra 1975, hvor antallet af ansatte i industrien toppede, er den gradvist faldet, og arbejdskrævende industrier som skibsværfter og masseproduktion er i stedet efterhånden gået til andre lande med billigere arbejdskraft.

I 1969 fandt Phillips Petroleum Company omfattende mængder af olie i Ekofisk-feltet i havbunden vest for Norge. I 1973 oprettede den norske regering det statslige olieselskab Statoil, der gik ind i olieudvindingen. På grund af de store investeringer kom olieproduktionen først til at give overskud i begyndelsen af 1980'erne, men har siden udviklet sig til at være en af de største indkomstområder for landet.

Norge var med til at stifte EFTA i 1960, men begge afstemninger om medlemskab af EU i 1972 og 1994 har begge givet nej. Landet er dog medlem af EØS. Da Kåre Willoch som leder af en Høyre-regering blev statsminister i 1981, var der stagflation i økonomien, hvilket han søgte at imødekomme med en kombination af skattelettelser, økonomisk liberalisering, fjernelse af reguleringer af markederne og forskellige midler til at stoppe den voldsomme inflation (13,6 % i 1981).

Rådhuspladsen i Oslo fyldt med folk, der sørger over ofrene for Utøya-massakren 25. juli 2011.

Willochs efterfølger fra Arbeiterpartiet, Gro Harlem Brundtland, som var Norges første kvindelige statsminister, fortsatte mange af sin højreorienterede forgængers reformer samtidig med, at hun holdt fast i traditionelle arbejderpartimærkesager som bekymring for social sikkerhed, høje skatter, miljøet og feminisme. Mod slutningen af 1990'erne havde Norge afviklet sin nationale udlandsgæld og var begyndt på at etablere statslige etableringsfonde. Siden 1990'erne har det været et stridspunkt i den norske politiske debat om hvor stor en del af indtægterne fra olieproduktionen, som skulle bruges, og hvor stor en del, der skulle spares op.

I 2011 blev Norge udsat for to alvorlige angreb udført af Anders Behring Breivik mod henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og en sommerlejr for Arbeiderpartiets Ungdom på den lille ø Utøya. De to angreb kostede i alt 77 døde og 96 sårede.

Satellitbillede af Norge, februar 2003.
Lavlandsområde i nærheden af Trondheimsfjorden.

Norge udgør den vestlige del af Skandinavien i Nordeuropa. Den forrevne kystlinje, afbrudt af dybe fjorde og tusinder af øer, strækker sig over 100.915 km. Norges grænse mod Sverige er på 1.630 km, mod Finland på 736 km og mod Rusland på 196 længst mod nordøst. Havene, der grænser op til Norge, er fra nord mod uret Barentshavet, Norskehavet, Nordsøen og Skagerrak. Norge ligger mellem 57. og 81. nordlige breddekreds samt mellem 4. og 32. østlige længdekreds.

Arealet på 385.207 km² (med Jan Mayen og Svalbard, 323.779 km² uden disse to) er i stort omfang domineret af bjerge og højdedrag med mange forskellige udtryksformer, skabt af forhistoriske gletsjere og varieret topografi. Særligt markante er fjordene: Dybe render skåret ind i landet, fyldt op med havvand og skabt ved slutningen af sidste istid. Med 204 km er Sognefjorden den længste fjord i verden, og den er samtidig verdens næstdybeste. Hornindalsvatnet er med 514 m dybde den dybeste sø i Europa. Der er permafrost i de højeste bjergområder samt i det indre af Finnmark. Der findes talrige gletsjere i landet.

De tre højeste bjerge (fjeldenorsk) er Galdhøpiggen på 2.469 m, Glittertind på 2.460 m og Stora Skagastølstind (Storen) på 2.405 m. I almindelighed består fjeldene mest af hård granit og gnejs, der suppleres af relativt pæne forekomster af skifer, sandsten og kalksten. Norge har tempereret klima, specielt langs kysten, som påvirkes af Golfstrømmen og den dominerende vestenvind, hvilket giver højere temperaturer og mere nedbør, end man skulle forvente så langt mod nord, især langs kysterne. I hovedlandet har man fire tydelige årstider, hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbør. Østlandet, dvs. egnen omkring Oslo, hvor størstedelen af befolkningen bor, har samme klimatiske og naturmæssige forhold som Sydsverige. Klimaet inde i landet er mere barskt, og i den nordlige del hersker subarktiske forhold; på Svalbard er der arktisk tundraklima.

Som følge af landets store udstrækning og de forskelligartede topografier og klimaer har Norge et større antal forskellige habitater end næsten alle andre lande i Europa. Landet og de omgivende farvande rummer op imod 60.000 forskellige dyrearter, og økosystemet i havet omkring den norske kontinentalsokkel regnes for at være særdeles produktiv.

Klima

De sydlige og vestlige dele af Norge får mere nedbør og har mildere vintre end den sydøstlige del. De lave områder omkring Oslo har de varmeste og mest solrige somre, men også koldt vejr og snefald om vinteren, særligt inde i landet.

På grund af Norges placering relativt langt oppe på den nordlige halvkugle er der store forskelle i dagens længde hen over året. Fra slutningen af maj til slutningen af juli går solen slet ikke rigtigt ned under horisonten i områderne nord for polarcirklen (deraf Norges tilnavn som "midnatssolens land"), og længere mod syd kan have over tyve timer med dagslys i døgnet. Omvendt fra sidst i november til sidst i januar står solen slet ikke op i nord, mens perioden med dagslys er meget kort også længere mod syd.

Biodiversitet

Det samlede antal kendte insektarter er på omkring 16.000 (der er måske omkring 4.000 ubeskrevne arter), af algearter er der omkring 20.000, af lavarter 1.800, af mosser 1.050, af karplanter 2.800, mens der findes op imod 7.000 svampearter, 450 fuglearter (hvor 250 yngler i Norge), 90 arter af pattedyr, 45 arter af ferskvandsfisk, 150 arter af saltvandsfisk, 1.000 arter af hvirvelløse dyr i ferskvand samt 3.500 arter af hvirvelløse dyr i saltvand. Omkring 40.000 af disse arter er videnskabeligt beskrevet. Rødlisten indeholdt i 2010 4.599 arter.

Sytten af arterne er opført på rødlisten, fordi de er truet på globalt plan, som fx den eurasiske bæver, hvor populationen i Norge er så stor, at den ikke er specielt truet. Antallet af truede eller næsten-truede arter er på 3.682; dette inkluderer 418 svampearter, 36 fuglearter og 16 arter af pattedyr. Per 2010 er 2.398 arter beskrevet som truede eller sårbare; heraf er 1250 arter sårbare, 871 er truede og 276 arter er kritisk truede. Blandt sidstnævnte gruppe er den grå ulv, polarræven (hvoraf der dog findes en sund bestand på Svalbard) og den kortbenede grønne frø.

Det største rovdyr i norske farvande er kaskelothvalen, mens den største fisk er brugden. Største rovdyr på landjorden er isbjørnen, hvor elgen er det største dyr.

Miljø

Ifølge Environmental Performance Index ligger Norge tredjebedst i verden i miljøbeskyttelse med basis i landets førte politik.

Uddybende artikel: Norges politik
Harald 5., Norges konge siden 1991.

Den norske grundlov, der var inspireret af USA's og Frankrigs forfatning, blev vedtaget 17. maj 1814 og foreskriver, at Norge er et konstitutionelt monarki med et etkammersystem og et parlamentarisk regeringssystem. Landets overhoved er kongen, der formelt set har den udøvende magt, udover at han er chef for de væbnede styrker, men i praksis er kongens magt primært ceremoniel. Statsministeren står i spidsen for regeringen, som udnævnes af kongen. Kongen må i teorien udnævne hvem, han vil, men en parlamentarisk styreform blev indført i 1884, uden at det fremgår af grundloven. Magten i landet er ifølge grundloven opdelt i en udøvende, en lovgivende og en dømmende del. I praksis er det statsministeren, der forestår den udøvende magt.

Den nuværende konge er Harald 5. af den glücksburgske slægt. Han tiltrådte i 1991 og er den første norske konge siden det 14. århundrede, der er født i Norge. Kronprins Haakon er tronfølger og skal følge sin far på tronen.

Stortinget i Oslo.
Foto: John Erling Blad

Ifølge grundloven udøves den lovgivende magt af Stortinget og den norske regering i fællesskab, men i sidste instans er det Stortinget i et etkammersystem, der er bestemmende. Love vedtages efter forslag af Stortingets medlemmer eller regeringen ved simpel flertalsafgørelse blandt de 169 stortingsmedlemmer. Valgsystemet ligger tæt op ad det danske valgsystem og kan beskrives som et repræsentativt demokrati med en valgperiode på fire år. 150 af medlemmerne vælges ved forholdstalsvalg i nitten valgdistrikter, der svarer landets fylker, mens de sidste nitten er tillægsmandater, der skal sikre, at Stortingets fordeling så godt som muligt kommer til at svare til afstemningsresultater. Afstemningen baseres på partier, som skal have en tilslutning på mindst 4 % for at opnå valg.

Stortinget ratificerer lovene og sikrer, at regeringen og forvaltningen gør deres arbejde godt nok. Til dette er nedsat en kontrol- og konstitutionskomité. Det er også Stortinget, der kan tvinge regeringen til at gå af, hvis et flertal nærer mistillid til den. Statsminister bliver den af Stortingets medlemmer, der kan støttes af et flertal kollegerne. Det er som regel lederen af det største parti eller den største koalition af partier, da det ikke er så almindeligt, at ét parti har flertal. Det er dog også sket, at Norge er blevet ledet af en mindretalsregering.

Erna Solberg, statsminister siden 2013.

Statsministeren udpeger sin regering, oftest med personer fra hans eget parti eller partierne i koalitionen. Grundloven tilsiger dog samtidig, at mindst halvdelen af ministrene skal tilhøre den norske folkekirke. Dette har givet grobund for en debat om adskillelse mellem stat og kirke.

Den udøvende magt foregår formelt set gennem statsrådet, hvor kongen og regeringen mødes på Det Kongelige Slott i Oslo, og hvor regeringen ifølge grundloven konsulterer kongen. Kongen underskriver lovene, der er vedtaget i Stortinget, men han skal også formelt set godkende lovforslag, inden der stemmes om dem i tinget. Modsat godkender statsrådet kongens handlinger som statsoverhoved.

Kongeslottet i Oslo.

Der er tradition for, at Stortingets medlemmer vælges via partilister i et flerpartisystem. Historisk set har Arbeiderpartiet og Høyre været de ledende partier; Arbeiderpartiet har stået i spidsen for koalitionsregeringer siden valget i 2005 sammen med Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet. Ved Stortingsvalget 2009 gik Høyre og Fremskrittspartiet frem på bekostning af især Sosialistisk Venstreparti, men opnåede ikke mandater nok til at overtage regeringsmagten. Det skyldtes blandt andet dårligt samarbejdsklima mellem oppositionens partier, der også omfatter Venstre og Kristelig Folkeparti. Stoltenberg kunne derfor på ny danne regering som leder af den rød-grønne koalition.

Administrative opdelinger

Norge er en enhedsstat, der er opdelt på øverste niveau i 11 amter – fylkernorsk. Disse fylker ledes af direkte valgte råd (fylkesting), anført af fylkesordføreren. Desuden er der i hvert fylkesting en fylkesmann, der er udpeget af kongen og regeringen, og som har tilsynspligt med fylketingets beslutninger samt fungerer som klageinstans. Fylkerne er igen opdelt i 356 kommuner, der tilsvarende hver ledes af et kommunestyre, hvor borgmesteren står i spidsen. Oslo består som det eneste fylke af kun én kommune og regnes både som fylke og kommune.

Ud over fylkerne består Norge af de to oversøiske territorier Jan Mayen og Svalbard. Dertil kommer afhængige territorier i Antarktis-området i form af Bouvetøen, Peter I's Ø og Dronning Maud Land.

På det norske fastland findes 96 bebyggelser, der har bystatus. I de fleste tilfælde er der overlap mellem disse byer og de kommuner, de ligger i. Det er almindeligt med norske byer, at de omfatter større ubebyggede arealer; således er der store skovområder nord og sydøst for Oslo by, mens der til Bergen hører store bjergområder.

Geopolitisk kort over Norge, hvor man ser de 11 fylker dog ikke Svalbard og Jan Mayen.

De norske fylker er følgende:

Retssystem og politi

Norge benytter sig i lighed med de fleste øvrige europæiske lande af et civilretssystem, hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i retsvæsenet. Det består af en højesteret ("høyesterett") med 19 faste dommere med en højesteretsjustitiarius og en appelkomité ("høyesteretts kjæremålsuttvalg"), appeldomstole ("lagmannsrett"), by- og distriktsdomstole ("tingrett") samt et forligsråd ("forliksrådet"). Retsvæsenet er uafhængigt af den lovgivende og den udøvende magt. Det er statsministeren, der udpeger højesteretsdommerne, men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsrådet. Dommere til domstolene på de øvrige niveauer udpeges normalt af kongen på efter statsministerens forslag.

Lovens håndhævelse varetages af politi- og lensmannsetaten. Det norske politi udgør en samlet enhed, der er opdelt i 27 politidistrikter samt flere specialgrene som Økokrim og Kripos (bekæmpelse af organiseret kriminalitet). Hvert distrikt og hver gren ledes af en politimester. I spidsen for politiet står Politidirektoratet under ledelse af politidirektøren; dette direktorat er underlagt justitsministeriet.

Ifølge den verdensomspændende organisation Journalister uden grænser ligger Norge (og Finland) som nummer 1 på listen over lande med højeste grad af pressefrihed. Der har ikke eksisteret dødsstraf i Norge siden 1902, mens dødsstraffen for højforræderi og krigsforbrydelser blev afskaffet i 1979.

Udenrigsrelationer

Norge har ambassader i 85 lande, mens 66 lande er repræsenteret med ambassader i Norge, alle i Oslo.

Norge var med til at grundlægge internationale organisationer som de Forenede Nationer, NATO, Europarådet og EFTA. I lighed med andre af de nordiske lande har Norge været lidt tilbageholdende med at gå ind i arbejdet for større europæisk integration. Landet søgte dog i lighed med blandt andet Danmark om optagelse i EF i 1962 og 1967, hvor ansøgerne ikke blev godkendt. Sammen med Danmark, Storbritannien og Irland blev Norges ansøgning godkendt i 1972, men i modsætning til de tre øvrige lande faldt Norges medlemskab efter en folkeafstemning. I stedet opnåede landet en frihandelsaftale med EF. I 1994 blev der holdt endnu en folkeafstemning om optagelse i det, der nu hed EU. Igen stemte befolkningen mod optagelsen, og der har siden ikke været forslag om nye folkeafstemninger om spørgsmålet. I stedet blev Norge i 1994 medlem af EØS, hvilket afløste frihandelsaftalen med EU. Dermed har Norge adgang til EU's indre marked under forudsætning af, at Norge implementerer de dele af EU's lovgivning, der af unionen skønnes nødvendige for adgangen. De forskellige regeringer har siden 1994 arbejdet på at få Norge med i dele af EU-samarbejdet ud over EØS. Landet har opnået deltagelse uden stemmeret i fx det fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde, Schengen-samarbejdet, det europæiske forsvarsagentur og en række andre samarbejder.

Norge regnes for en markant deltager i den globale udvikling og var med i den mæglingsindsats i 1990'erne, der førte til Oslo-aftalen, der uden større held søgte at opnå resultater i den israelsk-palæstinensiske konflikt.

Militær

To norske kampvogne på manøvre i sneen ved Målselv i Nordnorge.

De norske væbnede styrker omfatter for tiden omkring 24.025 personer, heri indregnet civile ansatte. Ifølge mobiliseringsplanerne, der er gældende i 2012, vil en total mobilisering give en kampstyrke på omkring 83.000. Norge har værnepligt for mænd (6-12 måneders træning), mens kvinder kan få militær træning. De væbnede styrker er underlagt forsvarsministeriet og den øverste leder er kong Harald 5. Det norske militær består af følgende værn: Hæren, Sjøforsvaret, Luftforsvaret og Heimevernet.

Delvist på grund af Norges manglende evne til at opretholde neutralitet under anden verdenskrig, hvor man gik i allieret krigstjeneste efter landets besættelse af Nazityskland, var Norge en af de nationer, der grundlagde NATO i 1949. Nu deltager Norge i International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan. Desuden har landet bidraget til adskillige missioner under ledelse af FN, NATO og det europæiske fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejde under EU.

Grafisk præsentation af norske eksportartikler, 2012.
BNI per indbygger og stigningen heraf over en årrække.

Norge har verdens næsthøjeste BNI per indbygger (efter Luxembourg) og verdens femtehøjeste BNP per indbygger. Nu om stunder figurerer Norge som det næstrigeste land i verden i materiel forstand med den største kapitalreserve per indbygger. Landet ligger for tiden øverst på UNDP's Human Development Index. Levestandarden i Norge er blandt de højeste i verden. Bladet Foreign Policy placerede landet nederst på Failed States Index i 2009 og karakteriserede det som verdens bedst fungerende og mest stabile land (placeringen er i 2012 ændret til femtenederst). En solid eksport af gas og olie kombineret med en sund økonomi og en betydelig oparbejdet velfærd ledte til den konklusion, at Norge vil forblive blandt de rigeste lande i verden et pænt stykke ind i fremtiden.

Den norske økonomi er et eksempel på en blandingsøkonomi, et rigt kapitalistisk velfærdssamfund med en kombination af de frie markedskræfter og offentlig regulering samt betydelig offentlig kontrol af vitale områder. Staten sikrer gratis sundhedsbehandling (til et vist niveau), og forældre har ret til 46 ugers betalt barselsorlov. Den indtægt, som staten får fra naturressourcer, omfatter et betydeligt bidrag fra den petrokemiske sektor og den enorme og omhyggeligt styrede indtægt herfra. Arbejdsløsheden i Norge er så lav som 2,6 % i 2012, 30 % af arbejdsstyrken er offentligt ansat, en andel der er den højeste inden for OECD. 22 % er på overførselsindkomst, og 13 % er ude af stand til at arbejde (de højeste andele i verden). Produktiviteten per time er lige som den gennemsnitlige timeløn blandt de højeste i verden. Lighedsstræbelserne i det norske samfund sikrer, at forskellen mellem den lavest betalte arbejder og direktøren i de fleste virksomheder er betydeligt lavere, end det kendes fra sammenlignelige vestlig økonomier, hvilket også afspejles i Norges lave Gini-koefficient.

Staten ejer en stor andel af i vigtige sektorer som den petrokemiske industri (Statoil og Aker Solutions), vandkraftindustrien (Statkraft), aluminiumproduktion (Norsk Hydro), bankvirksomhed (DnB ASA) og telekommunikationsudbud (Telenor). Gennem disse store virksomheder kontrollerer staten omkring 30 % af aktiemarkedet på Oslo Børs. Når man regner ikke-noterede virksomheder med, er statens andel endda højere (primært fra ejerskab af olielicenser). Norge er desuden en betydelig skibsfartsnation med den sjettestørste handelsflåde i verden bestående af over 1.400 norskejede fartøjer.

Ved folkeafstemningerne i 1972 og 1994 afgjorde det norske folk, at det ønskede at stå uden for EU. Norge har dog sammen med Liechtenstein og Island fået lov til at deltage i det indre marked via en EØS-aftale. EØS-aftalen mellem EU og EFTA-landene ("EØS-loven") beskriver procedurerne for at EU-regler i Norge og de øvrige EFTA-lande. Med dette tilhørsforhold er Norge i realiteten et integreret medlem på de fleste områder i EU's indre marked. Visse områder, som landbrug, olie og fiskeri, er ikke fuldstændig dækket af EØS-loven. Norge har også tiltrådt Schengen-samarbejdet og en række andre mellemstatslige aftaler med EU-medlemslandene.

Skønt Norge er bjergrigt, er landbruget et relativt markant erhverv.

Landet er rigt på naturressourcer i form af olie, vandkraft, fisk, tømmer og mineraler. Der blev opdaget enorme lagre af olie og naturgas i Nordsøen i 1960'erne, hvilket ledte til en stærkt forbedret økonomi. Omkring 20 % af landets indtægter stammer fra denne sektor. Selvom Norge har mange råstoffer i form af træ, fisk, landbrugsvarer og billig energi som elektricitet, olie- og naturgas, er det forholdsvis få, der er beskæftiget med disse erhverv. I dag arbejder de fleste med service i den offentlige sektor, f.eks. på skoler, sygehuse, børnehaver og plejehjem. Mange har også job inden for finanssektoren med handel, bankforretning og forsikringer.

Den økonomiske vækst var i 2000 2,7 %, sammenlignet med 0,8 % i 1999. Væksten faldt dog tilbage i 2001 til 1,3 %. Der blev igangsat privatiseringer i 2000, hvor regeringen solgte 1/3 af det 100 % statsejede olieselskab Statoil.

Flere undersøgelser viser at nordmænd har den største livskvalitet i verden. En stor del af den overskydende indtægt ved det nuværende oliesalg er placeret i Norges oliefond og efterfølgende investeret i udlandet. Fonden har nu en formue på ca. 2300 milliarder norske kroner (maj 2009). (reel formue siges at være over 3000 milliarder). Fonden er blandt de aller største investorer i verden, og ejer per juli 2009 mere end 1,25 % af alle børsnoterede aktier i Europa. Statens pensjonsfond er verdens næststørste statsejede kapitalfond, efter Abu Dhabi Investment Authority.

Energi

Norge har tre markante kilder til energi: Olie, naturgas og vandkraft, som dels dækker landets eget behov for energi, dels eksporteres, hvorved energien udgør en af landets allerstørste eksportindtjeninger.

Olieproduktion har udgjort rygraden i den norske økonomi siden 1970'erne.

I 1969 fandt Phillips olie i Norges undergrund ved feltet "Ekofisk", som ligger i den sydligste del af det norske havområde. Norge har siden hen fundet andre felter med både olie og gas. I 2007 udgjorde olieeksporten omkring 45 % af eksportindtægterne og mere end 20 % af BNI. Norge er den femtestørste olieeksportør og den tredjestørste gaseksportør i verden, men er ikke medlem af OPEC. For at undgå en overophedning af økonomien som følge af olieindtægterne og minimere usikkerheden i indtjeningerne som følge af varierende oliepriser og for samtidig at imødegå effekten af en befolkning, hvis gennemsnitsalder er stigende, etablerede den norske regering i 1995 Statens pensjonsfond, som blev finansieret af olieindtægterne.

Staten kontrollerer olieressourcerne ved en kombination af statsligt medejerskab af de store operatører på området (således ejedes omkring 62 % af Statoil af den norske stat i 2007) samt ved fuldstændigt ejerskab af Petoro, der har en markedsværdi på omkring det dobbelte af Statoil, og SDØE (Statens Direkte Økonomiske Engasjement). Endelig uddeler staten koncessionen til at søge efter olie samt til selve udvindingen. Den tidligere nævnte pensionsfond investeres på veletablerede finansielle markeder uden for Norge. Man anvender den såkaldte "handlingsregel", der går ud på ikke at bruge mere end 4 % af fonden hvert år, svarende til det normale afkast af fonden.

Per marts 2011 rådede Statens Pensjonsfond over værdier på omkring $570 milliarder, svarende til $114.000 per indbygger, et beløb der er på omkring 140 % af landets nuværende BNI. Det på nuværende tidspunkt verdens næststørste statsejede formue i verden, kun overgået af Abu Dhabis. Forsigtige skøn estimerer pensionsfonden til at nå en størrelse på $800–900 milliarder i 2017. Norges Bank har investeringsafdelinger i New York, London og Shanghai. Ifølge retningslinjer fra 2007 må der maksimalt investeres i 60 % aktier (40 % primæraktier), mens resten sættes i obligationer og fast ejendom. Da aktiemarkederne kom i problemer i september 2008, var fonden i stand til at erhverve sig aktier til ret lave priser. Det var med til at sørge for, at de tab, der blev lidt på grund af uroen på aktiemarkederne i 2008, var indvundet igen i november 2009.

Andre lande, hvis økonomier ligeledes er baseret på naturressourcer, som fx Rusland, søger at lære af Norge ved at oprette tilsvarende fonde. De norske investeringer er også styret af etiske retningslinjer; for eksempel må fonden ikke investere i virksomheder, der fremstiller dele til atomvåben. Den meget gennemskuelige investeringsordning prises af det internationale samfund.

Pensionsfondens fremtidige størrelse er naturligvis meget afhængig af oliepriserne og af udviklingen på de internationale finansmarkeder. Norge har overskud på sin handel med udlandet, i 2008 $80 milliarder. Med de enorme beløb, Norge har investeret internationalt, havde landet en økonomisk kraft, der var stor nok til at undgå de værste følger af den internationale økonomiske krise i 2008. Mens de fleste vestlige lande kæmper med stigende udlandsgæld, er Norge et land med penge på kistebunden, finansiel stabilitet og økonomisk styrke til at møde udfordringer fra verdensomspændende økonomiske kriser. Selv når krisen er på sit højeste, opererer den norske regering med et overskud på statsbudgettet på 9 % som det eneste vesteuropæiske land med overskud per 2009.

Der har været eksporteret tørfisk fra Lofoten i mindst 1.000 år.

I 2000 solgte staten en tredjedel af Statoil via en børsintroduktion. Året efter fulgte børsnotering af den førende teleudbyder, TelenorOslo Børs. Staten ejer fortsat også betydelige andele af den største bank, DNB ASA, og af flyselskabet SAS. Siden 2000 har den økonomiske udvikling været stærkt stigende, hvilket har fået arbejdsløsheden ned på et niveau, man ikke havde set siden begyndelsen af 1980'erne med en arbejdsløshedsandel på 1,3 % i 2007. Selv om finanskrisen har ændret på dette, var arbejdsløsheden ikke blevet større end 3,3 % i 2011. I sammenligning hermed har nabolandet Sverige måttet registrere en større påvirkning af den internationale krise, hvilket medførte, at Norge for første gang nogensinde overgik Sverige i samlet bruttonationalprodukt i første kvartal i 2009 trods det, at Sveriges befolkning er næsten dobbelt så stor som Norges.

Sammen med olien er der fundet enorme mængder af naturgas i Nordsøen, så landet er den sjettestørste udvinder af dette produkt samt den tredjestørste eksportør i verden.

Der har siden 2000 været varierende forventninger til den mængde olie og naturgas, der fortsat kan udvindes på norsk territorium. Således det fra det norske Oliedirektoratet i 2007 estimeret, at der var 54,1 milliarder tønder olie tilbage i Nordsøen (næsten dobbelt så meget, som der hidtil var udvundet). Siden har nye fund i 2011 i Nordsøen øget estimatet med mellem 500 og 1200 millioner tønder, og et nyt fund året efter, denne gang i Barentshavet, med yderligere 400-600 millioner tønder.

Norge er selvforsynende med elektricitet produceret primært ved vandkraft, hvor man nyder godt af det smeltevand, der fra de mange fjelde løber via de elve og fjorde mod havet. I 2010 blev der produceret i alt 124,5 TWh el, hvoraf 94,8 % blev skabt ved vandkraft, mens resten primært stammede fra varmekraftværker og vindkraft. Denne produktion kan nogenlunde dække landets eget forbrug, der i 2010 var på 132 TWh, men der har i en årrække været overskud af produktion, hvilket har givet anledning til en eksport af el til nabolandene, heriblandt Danmark.

Erhvervsliv

Ud over olien og vandkraften har Norge også gode indtægter fra fiskeriet, hvor landet er den næststørste eksportør i verden efter Kina og den sjettestørste våbeneksportør i verden.

Det er muligt at fund af thorium, der bl.a. kan bruges i atomkraftværker vil blive vigtige for Norge i fremtiden, da landet har en af verdens største forekomster af dette.

På grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpræget landbrugsland. Kun tre procent af arealet (9.716,85 km²) er opdyrket, og sammenhængende landbrugsområder findes kun i Syd- og Midtnorge og i Østnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen. Omkring Stavanger findes Norges største og bedste samlede landbrugsområde, Jæren. Det kan være svært for de norske landmænd at have en ordentlig indtjening ved faget, og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten støtte til landbrugsdrift. Landmændene holder får, køer, grise og høns, så Norge er selvforsynende med animalske produkter som mælk, smør, ost, kød og æg, mens korn og grøntsager til dels importeres. Selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt- og grøntproduktion, dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet.

Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig på skove, for kun en tredjedel af landet er dækket af træer. Hovedparten af skovene ejes af landmænd, der har skovdrift som bierhverv, og resten drives af store selskaber. Gran, fyr og birk er i nævnte rækkefølge de vigtigste træer i skovdrift. Træet skæres op og bearbejdes til brædder, bjælker, spånplader og krydsfiner. I Norge er træ det mest brugte materiale til husbyggeri, og det bruges desuden til cellulose og papir.

Fiskeri har altid været et vigtigt erhverv i Norge.

Fiskeri har i århundreder været rygraden i norsk erhvervsliv. Især har fangst af torsk og sej spillet en væsentlig rolle, og eksport af fisk er næst efter olie den største indtægtskilde. Kystfiskeri har højsæson mellem jul og påske, hvor store mængder af torsk kommer til Lofoten fra Arktis for at gyde. Tidligere blev fiskene ofte hængt til tørre på meterhøje træstativer, men i nutiden er dette afløst af moderne fryse- og køleteknik som konserveringsmetode. Laks er ikke længere så udbredte i havet, hvorfor, man har udviklet opdræt i havbassiner nær kysten eller inde i fjordene for at klare den store efterspørgsel. Øvrige fiskearter som sild, makrel, lodde og sardin forekommer mere ustabilt.

49% af arbejderne er medlemmer af en fagforening, pr. 2016.

Transport

Klasse 73 tog fra NSBOslo Centralstation, den største station i landet

På grund af den lave befolkningstæthed, den smalle form og den lange kystlinje er den kollektive trafik i Norge knap så veludviklet som i andre europæiske lande, særligt uden for de større byer. Traditionelt har haft veludbygget skibstransport, men i de senere år har det norske trafikministerium etableret og udbygget jernbaner, veje og lufttrafikken ved hjælp af en række offentlige arbejder og tilskud for at forbedre landets infrastruktur. Senest har der været forslag om at etablere højhastighedsjernbaneforbindelser mellem de største byer.

Hovedjernbanenettet i Norge består af 4135 km normalsporslinjer, hvoraf de 247 km er dobbeltsporede og 64 km er højhastighedslinjer (210 km/t); 68 % af linjerne er elektrificerede. Togene transporterede 3,165 milliarder passagerkilometer samt 3456 tonskilometer fragt i 2011. Hele nettet ejes af Jernbaneverket, mens alle indlandspassagertog, bortset fra Flytoget, opereres af Norges Statsbaner (NSB). En række firmaer står for fragttransporten.

Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet, og der ydes tilskud til passagertransport. NSB opererer langdistancetog, herunder nattog, regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo, Bergen og Stavanger (se samlet oversigt over jernbanenettet i Jernbanen i Norge).

Der findes omkring 93.000 km veje i Norge; heraf er 72.033 km asfalterede og 664 km er motorveje. Der findes fire typer af veje: Nationale, regionale, kommunale og private, hvoraf det kun er de nationale veje, der er nummererede. De vigtigste nationale veje indgår i Europaveje, og de to mest prominente er E6, der går nord-syd gennem hele landet, samt E39, der følger vestkysten. De nationale og de regionale veje styres af Statens vegvesen.

Af Norges 97 lufthavne er de 52 offentlige, og 46 opereres af det statsejede Avinor. Syv af lufthavnene har over en million passagerer årligt. I 2007 var der 41.089.675 passagerer, der passerede gennem norske lufthavne, deraf 13.397.458 på internationale forbindelser.

Langt de fleste internationale flyruter beflyver Oslo Lufthavn, Gardermoen, omkring 50 km nord for Oslo, med afgange til de fleste europæiske lande samt et udvalg af oversøiske destinationer. Gardermoen er hub for de to største luftfartselskaber i Norge, Scandinavian Airlines og Norwegian samt for Widerøes trafik på Vestnorge.

Turisme

Bryggen i Bergen er en turistattraktion.

Turismen er et vigtigt erhverv i Norge, hvor man især drager fordel af den varierede natur, der af branchen betragtes som den vigtigste faktor i at tiltrække udenlandske gæster. National Geographic har udnævnt de norske fjorde som verdens største turistattraktion. I modsat retning trækker de relativt høje omkostninger, som de fleste udlændinge oplever i landet, hvorfor det er afgørende for erhvervet, at man til hver en tid sikrer, at gæsterne får tilstrækkelig værdi for deres udgifter. Den samlede værdi af turismen i Norge var på 3,3 % af BNI i 2009, hvilket er fremkommet ved en omsætning i erhvervet på lidt over 105 milliarder NKR dette år. Antallet af overnatninger på hoteller, campingpladser, i hytter og på vandrerhjem var 29,1 millioner i 2011.

De fleste udenlandske turister kommer fra Europa og især fra Tyskland (20 %), Sverige (11 %), Danmark (10 %) og Holland (9 %), men turistmængden fra disse lande har de senere år været stagnerende eller svagt faldende. Til gengæld tegner der sig et billede af stigning i besøgende fra fjernere lande som Kina, Sydkorea, Rusland samt flere af de øvrige asiatiske lande.

Norge har tilbud inden for de fleste turistformer. Den vidtstrakte og varierede natur giver et utal af muligheder for aktiv ferie, hvor der blandt andet er mulighed for at dyrke skisport, vandring, lystfiskeri, cykling, jagt samt forskellige vandaktiviteter på havet samt i fjorde, søer og elve. Den lange kyst giver mulighed for store naturoplevelser med krydstogtskibe, der sejler op langs vestkysten. Mod nord kan man om sommeren opleve midnatssolen, og der er mulighed for at opleve mange vilde dyr på egen hånd eller på guidede ture. Derudover kan man opleve den norske kultur med en række attraktioner i Oslo og omegn samt stavkirker, samisk kultur og andre ting, der unikke i Norge.

Uddybende artikel: Norges demografi
Udviklingen af demografiske tal 1900-2000.
Norges indbyggertal 1734-2012.

Statistisk Sentralbyrå har opgjort Norges indbyggertal pr. 1. oktober 2012 til 5.038.100. NRK kunne dog i 2014 fortælle, at det reelle indbyggertal kan være væsentlig lavere. Nordmændene er et nordgermansk folkeslag.

Der er ikke nogen officiel optælling på etnicitet i Norge. Primo 2012 havde næsten 87 % af befolkningen mindst en forælder, som var født i Norge. 13,1 % eller cirka 655.000 var enten immigranter eller børn af forældre, der begge var født uden for Norge. Af disse folk med udenlandsk baggrund stammede omkring 323.000 fra Europa, omkring 220.000 fra Asien, omkring 80.000 fra Afrika, omkring 20.600 fra Syd- og Mellemamerika og omkring 11.000 fra Nordamerika.

I 2012 havde lidt over 400.000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab. Der var immigranter i alle norske kommuner. De byer eller kommuner med højest indvandrerandel var Oslo (26 %) og Drammen (18 %). Ifølge Reuters er Oslo hurtigst voksende by i Europa på grund af indvandring.

Samerne har traditionelt boet i det nordlige Norge, Sverige, Finland samt Rusland på Kolahalvøen. Et andet nationalt mindretal udgøres af kvenerne, der er efterkommere efter finsktalende indvandrere til Nordnorge fra det 18. til det 20. århundrede. Både samerne og kvenerne har været underkastet en stærk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19. århundrede og op til 1970'erne. Som følge af denne "fornorskningsproces" identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmænd.

Af øvrige grupper, der anerkendes som nationale mindretal, findes jøder, skovfinner og romaer.

De største byer

Liste over de største byområder i Norge


Oslo


Bergen


Stavanger/Sandnes


Trondheim

Nr. Byområde Indbyggertal


Fredrikstad/Sarpsborg


Drammen


Porsgrunn/Skien


Kristiansand


Tromsø

1 Oslo 1.019.513
2 Bergen 257.087
3 Stavanger/Sandnes 225.020
4 Trondheim 186.364
5 Fredrikstad/Sarpsborg 113.622
6 Drammen 105.545
7 Porsgrunn/Skien 93.255
8 Kristiansand 89.397
9 Tromsø 67.873
10 Ålesund 53.234
11 Tønsberg 52.419
12 Moss 47.135
13 Haugesund 45.040
14 Sandefjord 44.368
15 Arendal 43.515
16 Bodø 41.720
17 Hamar 27.947
18 Halden 25.708
19 Larvik 24.647
20 Harstad 21.070
Indbyggertal ifølge Statistisk sentralbyrå 4. november 2019

Migration

Udvandring

Norman Borlaug, amerikansk videnskabsmand af norsk afstamning.

I anden halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede udvandrede et stort antal nordmænd, primært til Nordamerika. Derfor lever der i dag en markant gruppe norskamerikanere i USA. Ifølge den amerikanske folketælling i 2011 var omkring 4,4 millioner amerikanere af norsk afstamning, et antal der næsten er lige så stort som Norges indbyggertal. I 2006 havde 432.515 canadiere norske rødder ifølge folketællingen der.

Indvandring

Omkring 655.000 personer i Norge var enten selv indvandrere eller børn af to indvandrere i 2012, svarende til 13,1 % af den samlede befolkning. Den årlige indvandring er steget markant siden 2005. I årene 2001-2005 var det gennemsnitlige antal af indvandrere pr. år 13.613; dette tal steg til 37.541 i årene 2006-2010, og nettoindvandringen i 2011 var på 47.032. Tallet dækker især over indvandring fra EU, specielt fra Polen.

I de senere år er tilvæksten i befolkningstallet blandt indvandrere i stort omfang årsag til Norges samlede befolkningstilvækst. Således steg indvandrerbefolkningen i 2011 med 46.245, hvilket udgjorde 70 % af den samlede befolkningstilvækst; omkring 22 % af de nyfødte havde indvandrerbaggrund.

Den største gruppe af ikke-europæere i Norge har pakistanske rødder, og flertallet heraf bor i og omkring Oslo. Gruppen med irakiske rødder er steget betydeligt de seneste år. Efter udvidelsen af EU i 2004 er der indvandringen steget markant fra Øst- og Centraleuropa, særligt fra Polen, Tyskland, Sverige, Litauen og Rusland.

National baggrund Befolkningstal Procent
Nordmænd 4.040.363 86,2 %
Polakker 72.103 1,4 %
Svenskere 36.578 0,7 %
Pakistanere 32.737 0,7 %
Somaliere 29.395 0,7 %
Irakere 28.935 0,6 %
Tyskere 25.683 0,5 %

Religion

71,5 % af nordmænd er (pr. 1. januar 2016) medlemmer af den norske kirke, som er en evangelisk luthersk kirke, fra dåben. Størstedelen heraf forbliver medlemmer af den statslige kirke, hvilket giver dem ret til kristne tjenester som barnedåb, konfirmation, kirkelige bryllupper og begravelser; alle ritualer, der har en rodfæstet kulturel betydning i Norge. Det er dog blot 20 % af nordmændene, der giver udtryk for, at religion er et vigtigt aspekt af deres liv, hvilket gør Norge til det fjerdemindst religiøse land i verden (efter Estland, Sverige og Danmark). I mange år har antallet af kirkegængere været faldende; der var 5,7 millioner besøgende ved 62.500 gudstjenester i 2016.

Antallet af registrerede katolikker i Norge har været svagt stigende i slutningen af det 20. århundrede (der var 31.642 katolikker i 1992), men det er siden steget voldsomt og passerede i 2012 100.000. Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende stigende indvandring fra europæiske lande som Polen og Litauen. Desuden menes der at være titusinder af uregistrerede katolikker i landet.

I 2010 havde 10 % af befolkningen ikke nogen religiøs tilknytning, mens 10 % (484.500) var medlemmer af religiøse samfund uden for den norske kirke. Af de religiøse samfund uden for den norske kirke udgør andre kristne samfund den største del med lidt over 250.000, herunder den store gruppe katolikker. Af andre større kristne grupper findes pinsebevægelsen, den evangelisk-lutherske frie kirke, den svenske Margaretaforsamling i Oslo, Jehovas Vidner og metodister, der alle har over 10.000 medlemmer.

Bait-un-Nasr-moskeen i Oslo.

Blandt de ikke-kristne religioner er islam størst med lidt over 100.000 medlemmer i 2011. Denne religion praktiseres hovedsageligt af indvandrere af somalisk, arabisk, albansk, tyrkisk og pakistansk afstamning. Ingen andre religioner praktiseres af over 1 % af befolkningen.

I lighed med de øvrige skandinaviske lande var Norges oprindelige religion en praksisorienteret religion, der gik ud på at overholde en række religiøse pligter med henblik på at have et godt forhold til guderne. Mod slutningen af det 11. århundrede var Norge blevet kristnet og den gamle tro forbudt. Rester af den oprindelige religion har overlevet i form af person- og stednavne, ugedage og andre steder i hverdagssproget. Moderne interesse for livet i fortiden har betydet en fornyet interesse for asetro, men det er dog kun få hundrede, der er registreret som medlemmer af Åsatrufellesskapet Bifrost.

Samerne praktiserede en shamanistisk religion til et godt stykke ind i det 18. århundrede, indtil dansk-norske missionærer fik de fleste til at konvertere til kristendom. Shamanismen har i lighed med asetroen vundet en vis interesse, og nogle af samerne har holdt fast i deres oprindelige religion.

Religion (2011) Medlemstal Procent
Kristendom 4.115.675 83,6 %
Lutheranisme 3.911.622 79,4 %
Katolicisme 83.018 1,6 %
Pinsebevægelsen 39.599 0,8 %
Jehovas Vidner 11.739 0,2 %
Metodisme 11.055 0,2 %
Baptisme 9.922 0,2 %
Ortodoksi 9.894 0,2 %
Adventisme 5.066 0,1 %
Andre kristne 33.760 0,6 %
Ikke-kristne religioner 133.219 2,7 %
Islam 106.735 2,1 %
Buddhisme 14.580 0,2 %
Hinduisme 5.858 0,1 %
Sikhisme 2.975 0,06 %
Bahá'í 1.064 0,02 %
Jødedom 819 0,01 %
Andre religioner 1.188 0,02 %
Uden religion og ukendt 671.411 13,6 %
Humanisme 84.481 1,7 %
Samlet 4.920.305 100,0 %

Uddannelse

Hovedbygningen ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim.

Højere uddannelse finder man i Norge på syv universiteter, seks særlige professionshøjskoler, 23 andre professionshøjskoler, alle offentligt drevet, samt en række private professionshøjskoler. I systemet følger man Bolognaprocessen med bachelorniveau (3 år), magisterniveau (2 år) og ph.d. (3 år). Adgang gives efter bestået gymnasial eksamen med generelle studiekompetencer.

Offentlig uddannelse er stort set gratis for alle, uanset nationalitet, og den er struktureret i to semestre pr. år, henholdsvis fra august til december og januar til juni. Det overordnede ansvar for uddannelsen i Norge ligger hos undervisnings- og forskningsministeriet.

Sprog

Uddybende artikler: Norsk (sprog) og Samiske sprog

Det nordiske sprog norsk har to officielle skrevne former: Bokmål og nynorsk. Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog, idet de kan bruges i offentlig administration, skoler, kirker og medier. Bokmål er langt mest udbredt og anvendes af 80-85 % af befolkningen. Omkring 95 % af befolkningen taler norsk som modersmål, selv om mange taler en eller anden form for dialekt, som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog. Alle dialekterne er indbyrdes forståelige, selv om folk, der stort set kun behersker deres egen dialekt, kan have besvær med at forstå visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter. Der tales og skrives også flere uralske samiske sprog i landet, særligt i mod nord, af folk, der hører til samerne (det estimeres, at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog). De, der taler det, har ret til at blive undervist på samisk, uanset hvor i landet de bor, og borgerne har også ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog. Det kvenske mindretal har historisk set talt kvensk, ligeledes et uralsk sprog; det betragtes som et selvstændigt sprog i Norge, mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt. I Norge er det få eller ingen kvener, der kender og behersker sproget. Ifølge Kainun institutti, det norske institut for kvensk sprog og kultur, er "den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand, der kender sin afstamning". Endelig er der nogle, der argumenterer for at gøre norsk tegnsprog til et officielt sprog i landet.

Oversigt over de norske dialektgrupper: Nordnorsk (gult), trøndelagnorsk (mørkeblåt), vestnorsk (orange) og østnorsk (lyseblå).

I det 19. og 20. århundrede var det norske sprog genstand for en politisk og kulturel strid. Denne strid førte til, at nynorsk blev skabt i det 19. århundrede, og at der i det 20. århundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen. Specielt blev der opstillet riksmål-standarden, der er mere konservativ (det vil sige tættere på dansk) end bokmål.

Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog, svensk og dansk. Alle tre sprog forstås nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmål og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande – og bliver i stor udstrækning brugt. Som et resultat af samarbejdet i Nordisk Råd har indbyggerne i hele Norden, også Island og Finland, ret til at kommunikere med de norske myndigheder på deres eget sprog.[kilde mangler]

Alle børn af indvandrere i Norge opmuntres til at lære norsk. Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere, der ønsker at blive norske statsborgere. Siden 1. september 2008 skal en ansøger om norsk statsborgerskab vise færdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis på at have fået undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge (hvilket man gør, hvis man har færdigheder i et af de skandinaviske sprog).

Det første fremmedsprog, der undervises i i det norske uddannelsessystem, er engelsk. Størstedelen af befolkningen taler udmærket engelsk, især hvis de er født efter anden verdenskrig. Tysk, fransk eller spansk er det typiske andet eller tredje fremmedsprog, mens russisk, japansk, italiensk, latin og sjældent kinesisk (mandarin) tilbydes i mindre omfang, primært i de største byer. Traditionelt har engelsk, tysk og fransk været betragtet som de vigtigste fremmedsprog i Norge. Disse sprog blev fx brugt i de norske pas indtil 1990'erne, og universitetsstuderende har ret til at bruge disse sprog, når de afleverer deres hovedopgaver.

Uddybende artikel: Norges kultur
To mænd i folkedragter fra det nordlige Gudbrandsdalen og en kvinde i folkedragt fra Oppdal.

Den norske bondekultur, der fortsat sætter sit præg på kulturen i Norge, er et resultat af såvel knappe ressourcer som det barske klima og gamle ejendomsretslove. I det 18. århundrede var denne bondekultur basis i den romantiske nationalisme, som stadig er synlig i det norske sprog og medierne. I det 19. århundrede blomstrede norsk kultur, idet bestræbelserne fortsatte på at opnå en uafhængig identitet inden for litteratur, teater, musik og billedkunst. Kulturarbejdet er båret videre i moderne kunstformer, og nu om stunder støtter de offentlige myndigheder tiltag i form af udstillinger, kulturprojekter og kunstnerisk arbejde.

Norge har på mange måder været et foregangsland inden for kvinders, minoriteters og homoseksuelles rettigheder. Blandt andet var Norge i 1990 det første land, der ratificerede ILO-konvention 169 om oprindelige folk, og i 1913 var det et af de første lande, der gav alle borgere stemmeret (uanset civil status). Det var også det første uafhængige land, der tillod kvinder at stille op til offentlige embeder.

Hvad angår homoseksuelles rettigheder var Norge det første land i verden, der vedtog en antidiskriminationslov, der beskyttede bøsser og lesbiskes rettigheder. I 1993 var Norge det andet land, der legaliserede registreret partnerskab for par af samme køn, og 1. januar 2009 blev homovielser vedtaget, hvorved par af samme køn fuldt ud har samme rettigheder som par af modsatte køn.

Omvendt blev den norske grundlov først i 1990 ændret, så førstefødselsretten til den norske trone blev absolut, hvilket betyder, at det ældste barn af en regent bliver tronfølger uafhængigt af kønnet. Loven blev dog ikke ændret med bagudrettet virkning, så det er først for regentbørn født efter 1990, at denne ligestilling gælder: "For dem som ere fødte tidligere end Aaret 1990 gjælder ligevel at Mand gaar foran Kvinde" (Norges grundlov, §6).

Som glødende fortaler for menneskerettighederne er Norge hjemsted for den årlige Oslo Freedom Forum-konference, en konference, som The Economist har beskrevet som "på vej til at blive en menneskerettighedspendant til det økonomiske forum i Davos."

Litteratur

Uddybende artikel: Forfattere fra Norge

Den norske litteraturhistorie begynder med den Ældre Edda og skjaldedigtene fra det 9. og 10. århundrede med digtere som Brage den Gamle og Eyvind Skaldaspillir. Med kristendommens indtog omkring år 1000 kom Norge i kontakt med den europæiske middelalders lærdom, hagiografierne og historieskrivning. Iblandet den traditionelle mundtlige tradition og islandsk indflydelse gav dette en periode med megen litteraturproduktion i slutningen af det 12. og begyndelsen af det 13. århundrede. Markante værker fra denne periode er blandt andet Didrikssagaen og Kongespejlet.

Forfatteren Henrik Ibsen.

Ud over Historia Norwegiæ fra begyndelsen af det 15. århundrede kom der ikke så megen norsk litteratur ud af perioden med Kalmarunionen og den efterfølgende union med Danmark. Undtagelserne herfra er Petter Dass og ikke mindst Ludvig Holberg. I sit skuespil Peer Gynt karakteriserede Ibsen denne periode således: "Firehundreårig natten ruged over abekatten". I denne periode blev et norske skriftsprog også i stor udstrækning fortrængt af dansk.

To store begivenheder fremskyndede en ny æra for norsk litteratur. I 1811 blev der etableret det første norske universitet i Kristiania, og grebet af ånden fra den amerikanske og den franske revolution vedtog nordmændene deres første grundlov i 1814. Snart efter blev Norge revet ud af sit kulturelle dødvande af en række markante forfattere, der først blev anerkendt i Norden, senere også i resten af verden. Disse forfattere omfattede navne som Henrik Wergeland, Peter Christen Asbjørnsen, Jørgen Moe og Camilla Collett.

Mod slutningen af det 19. århundrede oplevede norsk litteratur sin guldalder, hvor "de fire store" forfattere virkede: Henrik Ibsen, Bjørnstjerne Bjørnson, Alexander Kielland og Jonas Lie. Bjørnsons "bondefortællinger" som Synnøve Solbakken og En glad gutt er typiske for den nationalromantik, der var fremherskende på den tid, mens Kiellands romaner og noveller er mere realistiske. Ibsen havde et ben i begge lejre, hvor han med værker som Peer Gynt var tydeligt nationalromantisk, mens andre af hans kendte værker som Et dukkehus og Vildanden er i den realistiske tradition; mange af de sidstnævnte vakte stor furore i samtiden med deres ærlige portrætter af middelklassen.

Forfatteren Knut Hamsun.

I det 20. århundrede har tre norske forfattere modtaget Nobelprisen: Bjørnson i 1903, Knut Hamsun for bogen Markens grøde i 1920 og Sigrid Undset i 1928. Af andre markante forfattere i nyere tid kan nævnes Sigurd Hoel, Aksel Sandemose, Johan Borgen, Olaf Bull, Tarjei Vesaas, Johan Falkberget, Dag Solstad, Kjartan Fløgstad, Herbjørg Wassmo, Jostein Gaarder, Lars Saabye Christensen, Erik Fosnes Hansen, Jan Kjærstad, Jon Fosse og Karl Ove Knausgård.

Musik

Hardangerfele.

Norge har ikke nogen lang tradition for nedskreven folkelig musik, idet eksemplerne herpå fra før cirka 1840 er yderst sparsomme. Den folkelige musik er dog formodentlig meget ældre, og den bygger på såvel kristne som mytologiske traditioner samt eventyr. Folkemusikken kan opdeles i to typer: Instrumental og vokal. Den instrumentale musik har primært været brugt som akkompagnement til dans (slåtter) og er ofte præget af violin, især hardangerfelen. Vokalmusikken inkluderer ballader og stev.

Komponisten Edvard Grieg.

Den klassiske musik kom til Norge sydfra, i første omgang til de største byer som Kristiania, Bergen og Trondheim. De første dokumenterede norske komponister stammer fra begyndelsen af det 18. århundrede og inkluderer den tyskfødte Georg von Bertouch. Med den store nationalromantiske bølge i slutningen af dette og begyndelsen af det følgende århundrede kom der for alvor gang i norsk komposition og musikliv. I den periode vandt violinisten Ole Bull et verdensomspændende ry, og flere komponister dukkede op. Blandt disse var Martin Andreas Udbye, der skrev den første norske opera samt Rikard Nordraak, komponist til Norges nuværende nationalsang. Nationalfølelsen inspirerede de norske komponister til at inddrage elementer fra folkemusikken, blandt andet da Bull begyndte at spille hardangerfele. Den mest prominente norske klassiske komponist er uden tvivl Edvard Grieg, der var meget præget af Bull, blandt andet i sit orkesterstykke til Ibsens Peer Gynt.

Af andre norske klassiske komponister kan nævnes Johan Svendsen, Christian Sinding og Harald Sæverud, lige som sangeren Kirsten Flagstad også har gjort sig bemærket ud over landets grænser.

Inden for den rytmiske musik har Norge i lighed med andre europæiske lande fulgt strømningerne fra især USA i det 20. og 21. århundrede. I jazzen har navne som Jan Garbarek og Terje Rypdal vakt international opmærksomhed, og i pop og rock har især A-ha slået igennem på verdensplan. Norge har tre gange vundet Eurovision Song Contest: Eurovision Song Contest 1985 med Bobbysocks, 1995 med Secret Garden samt 2009 med Alexander Rybak; i de to sidstnævntes vindersange var der markante elementer af norsk folkemusiktradition til stede. Andre internationalt kendte navne er Lene Nystrøm, der som markant forgrundsfigur i den ellers danske gruppe Aqua i 1990'erne opnåede verdensberømmelse, samt technoduoen Röyksopp, der ligeledes har opnået stor anerkendelse ud over Norges grænser.

Siden 1990'erne har Norge i lighed med især Sverige og Finland fostret mange heavy metal-navne. Der har dannet sig en undergenre af dette i form af black metal, hvoraf mange navne, der kendes blandt tilhængere over store dele af verden, kommer fra Norge. Det drejer sig om blandt andet Darkthrone, Mayhem, Burzum og Dimmu Borgir.

Billedkunst

I en lang periode var var den norske billedkunstscene domineret udefra, især fra Holland, Tyskland og Danmark. Med den nationale vækkelse begyndte der at danne sig en egen norsk malerskole, der først skabte portrætter og senere landskaber. J.C. Dahl var den, der for alvor skabte genlyd om norsk billedkunst med sine landskaber fra det vestlige Norge i første halvdel af det 19. århundrede; han betegnes ofte som "far til det norske landskabsmaleri".

Brudefærd i Hardanger, Hans Gude og Adolph Tidemand, 1848.

Dahl blev fulgt af malere som Hans Gude og Adolph Tidemand, og mod slutningen af det 19. århundrede introducerede Frits Thaulow impressionismen i Norge. Christian Krohg kendes for sine realistiske billeder af blandt andet prostituerede fra Paris, noget der vakte skandale i samtiden.

Den nok mest kendte norske maler er Edvard Munch, der mod slutningen af århundredet og begyndelsen af det 20. århundrede skabte værker, der blev verdenskendte, især Skriget. Hans stil byggede på symbolismen, og han var selv en stor inspirationskilde til ekspressionismen.

Nogenlunde samtidig med Munch skabte billedhuggeren Gustav Vigeland sine værker, hvoraf mange nu kan findes i Vigelandsanlegget i Oslo.

Arkitektur

Norge har altid haft tradition for at bygge i træ. Også i vore dage er mange af de mest interessante nybyggerier opført i træ, hvilket afspejler attraktionen af dette materiale hos norske arkitekter og designere.

Med overgangen til kristendommen for omkring 1000 år siden fulgte også sten som byggemateriale, først og fremmest i kirker, hvilket blandt andet ses i Nidarosdomen i Trondheim. Men træet var alligevel det mest brugte materiale, og det vidner de mange stavkirker om, hvoraf en stor del blev opført i middelalderen. De stavkirker, der er bevaret, repræsenterer i dag Norges mest betydningsfulde bidrag til arkitekturens historie. Et af de fineste eksempler herpå er Urnes stavkirke, der figurerer på UNESCOs Verdensarvsliste. Et andet bemærkelsesværdigt eksempel på træbaseret arkitektur er Bryggen i Bergen, som består af en række smalle træhuse på stribe ud til kajen.

Den gamle mineby Røros med sine karakteristiske smalle gader og gamle træhuse.

I det 17. århundrede i unionen med Danmark blev byer som Kongsberg med barokkirken og Røros med mange træbygninger anlagt. Efter unionens opløsning i 1814 blev Oslo hovedstad, og Christian H. Grosch tegnede de ældste dele af Universitetet i Oslo, Oslo Børs og en række andre bygninger i byen.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev Ålesund efter en voldsom brand genopbygget i jugendstil. 1930'erne, hvor funktionalismen var dominerende, blev en stor tid for norsk arkitektur, men det er først i de seneste år, at norske arkitekter har vundet international anerkendelse i større stil. En af de mest imponerende nyere bygninger er Sametinget i Karasjok designet af Stein Halvorson og Christian Sundby. Selve tingsalen er en abstrakt udgave af en lavvu, det traditionelle telt brugt af samerne.

Film

Det er først i de seneste år, at norsk film er blevet internationalt kendt i større omfang, men allerede i 1951 vandt Thor Heyerdahls film om Kon-Tiki-ekspeditionen en Oscar for bedste dokumentarfilm. Arne Skouens Ni liv blev i 1959 nomineret til en Oscar og er i 2005 kåret som den bedste norske film nogensinde. I 1975 udsendte Ivo Caprino animationsfilmen Bjergkøbing Grandprix, der nok er den mest kendte udbredte film på verdensplan nogensinde.

I 1987 udkom Stifinderen af Nils Gaup, som var med til for alvor at sætte gang i udbredelsen af norsk film. Også denne film, der fortæller samernes historie, blev nomineret til en Oscar og blev en stor succes. Søndagsengler af Berit Nesheim blev i 1997 nomineret til en Oscar.

Siden 1990'erne er der produceret op mod tyve spillefilm om året i Norge. Blandt succeserne er Kristin Lavransdatter af Liv Ullmann, Erik Gustavsens Telegrafisten og Erik Skjoldbjærgs debutfilm Insomnia, der senere også blev en succes i en amerikansk genindspilning. I de seneste år kender man Max Manus om modstandsmanden fra anden verdenskrig af samme navn.

Blandt de norske skuespillere, der er mest kendt i udlandet, er Liv Ullman, der blandt andet har medvirket i flere Bergman-film, samt Rolv Wesenlund, kendt fra Fleksnes-tv-serien og -film.

Det norske landskab har fungeret som scene for en række internationale filmproduktioner, heriblandt Telemarks helte, Det gyldne kompas, Die Another Day og Star Wars Episode V: Imperiet slår igen.

Mad og drikke

Norske madtraditioner er i høj grad baseret fiskeri og landbrug. Mange retter er baseret på laks (både fersk og konserveret), sild (blandt andet marineret), ørred, torskefisk sammen med ost og andre mælkeprodukter samt brød (særligt mørkt brød).

Lefse er en norsk specialitet.

Blandt specialiteterne er lefse, et fladbrød baseret på kartofler, ofte serveret med sukker og smør, navnlig ved juletid. En anden type brød specielt fra Norge er flatbrød, der spises særlig til fisk, slat kød og suppe. Andre specialiteter er ludfisk, smalahove (fårehoved), pinnekjøtt og fårikål. En særlig type gedeost kaldet myseost eller brunost er også en norsk specialitet. Den fremstilles af valle fra gede- og/eller komælk og har en karakteristisk brun farve og sød smag.

Kaffe er en meget central drik i Norge, der er den næstmest kaffedrikkende nation i verden pr. indbygger med et forbrug på 9,9 kg for hver nordmand. Af alkoholiske drikke bruger man især øl (primært af pilsnertypen) og akvavit. Der er tradition for både industrifremstillede produkter og for mere håndværkskabte drikke, lige som hjemmebrænderier til tider og især i tyndt befolkede områder har været almindelige.

Sport

Norges fodboldlandshold, der vandt bronze ved OL 1936.

Norge er et meget sportsdyrkende og -elskende land. Landet er et af de førende inden for vintersport; sportsudøverne har gode muligheder særligt for at dyrke skisport, og de nordiske discipliner stammer fra de nordiske lande. Et af centrene for sporten er Holmenkollen i Oslo, hvor der er afholdt flere verdensmesterskaber samt vinter-OL 1952. Vinter-OL 1994 fandt sted i Lillehammer. Blandt de største norske skiløbere er Vegard Ulvang, Bjørn Dæhlie, Marit Bjørgen, mens man fra andre vintersportsdiscipliner kender kunstskøjteløberen Sonja Henie, skiskytten Ole Einar Bjørndalen og den alpine skiløber Aksel Lund Svindal.

Herudover er fodbold og håndbold to af de store idrætsgrene i landet. I fodbold har Norge ikke opnået de store internationale resultater hos herrerne med en bronzemedalje fra sommer-OL 1936 som det bedste resultat. Herrelandsholdet har tre gange (1938, 1994 og 1998) kvalificeret sig til VM-slutrunden og en gang (2000) til EM-slutrunden uden nævneværdige resultater. Klubben Rosenborg BK har i en årrække været en af landets førende og har adskillige gange kvalificeret sig til gruppespillet i UEFA Champions League. Blandt de mest kendte norske fodboldspillere er Ole Gunnar Solskjær, der havde en fornem karriere hos Manchester United FC, og John Arne Riise, der især kendes fra sin tid i Liverpool FC. Det kvindelige norske fodboldlandshold har klaret sig betydeligt bedre end det mandlige, idet holdet blev verdensmester i 1995, europamester i 1987 og 1993 samt vandt guld ved sommer-OL 2000.

Inden for håndbold er det også kvinderne, der har klaret sig bedst. Landsholdet har vundet EM fem gange, VM to gange og OL to gange.

Andre sportsgrene, hvor Norge har klaret sig flot internationalt, er atletik, hvor løberen Grete Waitz vandt det første VM i maratonløb, mens spydkasteren Trine Hattestad har vundet både VM, EM og OL. Der har også været flotte resultater inden for sejlsport, beachvolley og orienteringsløb, mens skakspilleren Magnus Carlsen er den højestratede spiller i verden for tiden.

Noter
  1. Teksten på Kulistenen beskriver at "Tolv vintre havde kristendommen sørget for lov og ret i Norge" og betegnes som landets dåbsattest, men der hersker usikkerhed om den præcise datering.
  2. Inkluderer personer med ingen udenlandskfødte forældre
Referencer
  1. . Statistisk Sentralbyrå. 2012. Hentet2012-10-04.
  2. . Statens Sentralbyrå. 2012. Hentet2012-10-04.
  3. . Kartverket, mapping directory for Norway. 2019. Hentet2019-03-22.
  4. (norsk). Statistics Norway. 2021-01-01. Hentet2021-02-23.
  5. . Statistics Norway. fra originalen 25. januar 2016. Hentet 18. januar 2016.
  6. . International Monetary Fund. Hentet2012-10-04.
  7. (PDF). FN. Hentet2012-10-04.
  8. . SSB.
  9. . Statistisk Sentralbyrå. Hentet2020-05-09.
  10. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-01-20.
  11. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-01-20.
  12. (PDF). FN. 2011. Hentet2013-01-20.
  13. . Economist Intelligence Unit. Hentet2013-01-20.
  14. Larsen, p. 83
  15. Foster, R.F. (1989). The Oxford History of Ireland. Oxford University Press.
  16. Larsen, p. 95
  17. Larsen, p. 201
  18. Larsen, p. 192
  19. Oeding, P (1990-06-30). . Tidsskrift for den Norske Lægeforening. US National Library of Medicine. Hentet2012-10-08.
  20. Larsen, p. 203
  21. Larsen, p. 195
  22. Larsen, p. 197
  23. Ewan, E. og Nugent, J. (2008). . Ashgate. s. 153. Hentet2012-10-08. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  24. Macfarlane, Alan (1997). . Wiley. s. 63.
  25. Larsen, p. 572
  26. Scott, Franklin D. (1977). . University of Minnesota Press. s. .
  27. Larsen, p. 432
  28. Larsen, p. 412
  29. Larsen, p. 433
  30. Larsen, p. 510
  31. , side 28
  32. Lars Borgersrud (23. december 2016). «General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om å akseptere et tysk-dominert Europa, tilpasse seg og vente på en fredskonferanse. Fleischers feiltrinn og andres». Aftenposten, s. 29
  33. Bjørn Jervås. . www.nuav.net. Hentet2012-10-15.
  34. , side 34
  35. . ssb.no. 2013. Hentet 29. august 2018.
  36. . eoearth.org. Hentet2012-10-17.
  37. (norsk). Miljøverndepartementet. 2004. Hentet2012-10-19.
  38. (norsk). Artsdatabanken. 2010-11-09. fra originalen 9. september 2012. Hentet2012-10-19.
  39. . Yale University. 2012. fra originalen 5. juni 2012. Hentet2012-10-19.
  40. (norsk). www.kongehuset.no. Hentet2012-10-19.
  41. . www.norway.org. Hentet2012-10-19.
  42. (norsk). Stortinget. Hentet2012-10-19.
  43. (norsk). Stortinget. Hentet2012-10-19.
  44. . www.norway.org. Hentet2012-10-19.
  45. . www.norway.org. Hentet2012-10-21.
  46. . Journalister uden grænser. fra originalen 3. marts 2016. Hentet2012-10-21.
  47. (norsk). Utenriksdepartementet. Hentet2012-10-21.
  48. . mil.no. fra originalen 8. februar 2013. Hentet2012-10-21.
  49. (norsk). forsvaret.no. fra originalen 16. januar 2013. Hentet2012-10-21.
  50. . mil.no. fra originalen 3. januar 2013. Hentet2012-10-21.
  51. Baltais, Simon (2010). "Environment And Economy: Can They Co-Exist In The "Smart State"?". Issues. Education Research Complete (91): 21-24.
  52. (PDF). UNDP. 2011. Hentet2012-10-24.
  53. . www.fundforpeace.org. Hentet2012-10-24.
  54. (norsk). NAV. 2012. Hentet2012-10-24.
  55. Riise, K.v. og Becker, C.L. (2012-08-31). (norsk). Dagens Nyheter. fra originalen 8. maj 2013. Hentet2012-10-24. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  56. Tønnessen, Marianne (2010-09-10). (norsk). Vårt Land. Hentet2012-10-24.
  57. Riise, Kari Vartdal (2010-02-12). (norsk). Dagens Nyheter. fra originalen 24. januar 2013. Hentet 21. januar 2013.
  58. (PDF). Bureau of Labor Statistics. 2011-08-15. Hentet2012-10-24.
  59. . Bureau of Labor Statistics. 2011-12-21. Hentet2012-10-24.
  60. . The World Factbook. CIA. Hentet2012-10-24.
  61. (norsk). Lovdata.no. Hentet2012-10-24.
  62. . www.state.gov. 2012. Hentet2012-10-24.
  63. (PDF). Statistics Norway. Hentet2012-10-26.
  64. Eilers, Henrik (2007-08-03). . www.metal-supply.dk. Hentet2012-11-12.
  65. . Ritzau Finans. Børsen. 2011-08-16. Hentet2012-11-12.
  66. . Ritzau. 2012-01-09. Hentet2012-11-12.
  67. Rosendal, Sara (2012-01-18). . Ingeniøren. Hentet2012-11-12.
  68. (PDF) (norsk). Norges vassdrags- og energidirektorat. 2010. (PDF) fra originalen 29. januar 2012. Hentet2012-11-12.
  69. . www.globefish.org. Hentet2012-10-26.
  70. (norsk). Dagbladet. 2011-01-28. Hentet2012-10-26.
  71. Sandelson, Michael (2011-03-08). . theforeigner.no. fra originalen 24. juli 2011. Hentet2013-01-21.
  72. Bentzrød, S.B. og Skjeggestad, H. (2011-03-07). . Aftenposten. Hentet2013-01-21. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  73. (PDF) (norsk). Jernbaneverket. Juni 2012. s. 16-19. (PDF) fra originalen 31. marts 2013. Hentet2013-01-21.
  74. . Norges regering. Hentet2013-01-21.
  75. . The World Factbook. CIA. 2013. Hentet2013-01-21.
  76. Avinor (2008). (.xls) (norsk). Hentet2013-01-21.
  77. . Avinor. fra originalen 31. marts 2008. Hentet2013-01-21.
  78. (norsk). Oslo Lufthavn. Hentet2013-01-21.
  79. . Visit Norway. s. 2. Hentet2013-01-20.
  80. . National Geographic. 2010-10-28. Hentet2012-10-19.
  81. . Visit Norway. s. 4. Hentet2013-01-20.
  82. . Statistisk Sentralbyrå. 2011. Hentet2013-01-20.
  83. . Visit Norway. s. 12-13. Hentet2013-01-20.
  84. . www.visitnorway.com. Hentet2013-01-20.
  85. (norsk). Statistisk sentralbyrå. Hentet2012-11-29.
  86. . dr.dk. 17. januar 2014. Læst s.d.
  87. NRK.(norsk) 16. januar 2014. Læst 17. januar 2014.
  88. (norsk). Statistisk sentralbyrå. Hentet2012-11-29.
  89. . Statistisk sentrabyrå. 2012-01-01. Hentet2012-11-29.
  90. (norsk). Statens sentralbyrå. 2012-04-26. Hentet2012-11-29.
  91. Hares, Sophie (2011-07-22). . Reuters.
  92. Jensen, Eivind Bråstad. Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold. Nordkalott-Forlaget.
  93. Bjørklund, I; Brantenberg, T; Eidheim, H; Kalstad, J. A.; Storm, D (2002). . 7 (1). Australian Indigenous Law Reporter. Hentet2012-11-29. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  94. (norsk). Statistisk sentralbyrå. 2019. Hentet2020-05-09.
  95. . American FactFinder. 2011. Hentet2012-11-30.
  96. . Statistics Canada. 2006. Hentet2012-11-30.
  97. (norsk). Statens sentralbyrå. 2012. Hentet2012-11-30.
  98. (norsk). Statens sentralbyrå. 2012-04-26. Hentet2012-11-30.
  99. (norsk). Statens sentralbyrå. Hentet2012-11-30.
  100. (norsk). Statens sentralbyrå. Hentet2012-11-30.
  101. Statistisk Norway 19.5.2012
  102. . 02varvara.wordpress.com. 2009-02-11. Hentet2012-12-02.
  103. Helgheim, Sindre Øye (2012-05-16). (norsk). NRK. Hentet2012-12-02.
  104. (norsk). Statens sentralbyrå. Hentet2012-12-02.
  105. (PDF). Conference of European Ministers responsible for Higher Education. 2003. (PDF) fra originalen 21. februar 2011. Hentet2013-01-07.
  106. . Study in Norway. 2008-08-27. fra originalen 19. juli 2011. Hentet2013-01-07.
  107. . norden.org. Hentet2013-01-12.
  108. (norsk). Kainun institutti. Hentet2013-01-12.
  109. (norsk). 1990-07-13. Hentet2013-01-13.
  110. . The Economist. 2010-05-27. Hentet2013-01-13.
  111. Haverkamp, Frode (1992). Hans Gude. Aschehoug.
  112. . www.norway.org. Hentet2013-01-19.
  113. . Leslie Burgher. fra originalen 12. oktober 2010. Hentet2013-01-19.
  114. . everycultur.com. 2010-09-04. Hentet2013-01-19.
  115. . chartsbin.com. Hentet2013-01-19.
  • Larsen, Karen (1948). A History of Norway. Princeton University Press.
Søsterprojekter med yderligere information:
  • – Officiel regeringsportal
  • – Officiel side for Stortinget
  • – Officiel rejseportal

Koordinater:61°N8°Ø /61°N 8°Ø /61; 8

GA-ikon.

Norge
norge, land, nordeuropa, sprog, overvåg, rediger, norsk, bokmål, eller, noreg, nynorsk, nordsamisk, norga, lulesamisk, vuodna, sydsamisk, nöörje, officielt, kongeriget, oldnordisk, norðvegr, nordvejen, skandinavisk, enhedsstat, form, konstitutionelt, monarki, . Norge land i Nordeuropa Sprog Overvag Rediger Norge norsk Norge bokmal eller Noreg nynorsk nordsamisk Norga lulesamisk Vuodna sydsamisk Noorje officielt Kongeriget Norge fra oldnordisk Nordvegr Nordvejen er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki der bestar af den vestlige del af den skandinaviske halvo samt Jan Mayen Svalbard og Bouvetoen Norge har et areal pa 385 207 4 km og et indbyggertal pa over 5 3 millioner 10 Det er det naesttyndest befolkede land i Europa Den laengste graense gar mod ost til Sverige mod nord til Finland og Rusland Resten af landet afgraenses af havet Barentshavet mod nord Norskehavet mod vest Nordsoen mod sydvest og Skagerrak mod syd Landets hovedstad er Oslo Norge gor krav pa territorierne Dronning Maud Land og Peter I s O i og ved Antarktis men disse krav er ikke alment anerkendt Kongeriget Norge jaevnfor Eidsvoll forfatningen Kongeriket Norge bokmal Kongeriket Noreg nynorsk Norgga gonagasriika nordsamisk Vuona ganagisrijkka lulesamisk Noorjen gankarijhke sydsamisk Flag RigsvabenMotto Kongeligt Alt for Norge Alt for Noreg Alt for Norge 1814 Eidsvoll forfatningen Enig og tro til Dovre faller Einig og tru til Dovre fell Enig og tro til Dovre falder Nationalmelodi Ja vi elsker dette landet source source track track track track track Ja vi elsker dette land Kongesang Kongesangen Kongesangen Norges placering morkegron pa det europaeiske kontinent morkegra Forklaring Hovedstad og storste byOslo 59 56 N 10 41 O 59 933 N 10 683 O 59 933 10 683Officielle sprogNorsk Bokmal NynorskSamisk Nordsamisk Lulesamisk SydsamiskEtnicitet81 0 nordmaend pr 2012 1 heraf 0 8 samer pr 2011 1 2 kvenere 19 0 andre pr 2012 1 DemonymnordmandRegeringsformParlamentarisk demokrati under konstitutionelt monarki KongeHarald 5 StatsministerErna Solberg H Stortingets praesidentTone W Troen H 2018 2021 HoyesterettsdommerToril Marie Oie 2016 Nuvaerende regering 2020Konservativ Koalition H V KrF 3 Lovgivende forsamlingStorting L SamediggiEtableret ForeningSlaget i Hafrsfjord 872 Kalmarunionen1397 Eidsvoll forfatningen17 maj 1814 Unionsoplosningen fra Sverige udrabt7 juni 1905Areal Total385 207 4 km2 nr 672 Vand 63Indbyggertal og befolkning Anslaet 20215 391 369 5 nr 120 Folketaelling 20155 214 890 6 Taethed14 km2 BNP KKP Anslaet 2011 Total274 177 mia USD 7 nr 41 Pr indbygger54 476 USD 7 nr 3 BNP nominelt Anslaet 2012 Total501 582 mia USD 7 nr 24 Pr indbygger99 659 USD 7 nr 2 Gini 2000 25 8 lav nr 5 HDI 2013 0 955 8 meget hoj nr 1 ValutaNorske kroner a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 NOK a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Datoformatdd mm aaaaKorer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil NLuftfartojs registreringskodeLNInternetdomaene no sj og bv4Telefonkode 47ISO 3166 kodeNO NOR 578Anerkendt regionalsprog Kvensk Inkluder Svalbard og Jan Mayen Procenterne er for hovedlandet og inkluderer ogsa gletsjere 9 De to internetdomaener sj for Svalbard og Jan Mayen samt bv for Bouvetoen horer officielt til Norge men er ikke taget i brug Det forste norske aftryk pa verdenshistorien kom i vikingetiden hvor maend fra Norge og det ovrige Norden drog ud i en stor del af Europa samt mod nord og vest Vikingerne var bade handelsmaend og rovere der blandt andet naede Gronland og Nordamerika Vikingetiden blev efterhanden aflost af kristendommen og den norske indflydelse i omverdenen der naede sit storste omfang i midten af 1200 tallet svandt efterhanden ind Norge blev en del af en union med Danmark hvor magten la gennem mere end fire arhundreder inden landet i 1814 fik sin egen grundlov Det blev i forste omgang ikke til selvstaendighed idet Sverige invaderede landet men svenskerne gav Norge et udstrakt selvstyre Nationalfolelsen blev i lobet af det 19 arhundrede en stadig vigtigere faktor i Norge der forst blev selvstaendigt i 1905 Under forste verdenskrig var Norge neutralt men led alligevel store tab primaert i den store handelsflade Ved indgangen til 2 verdenskrig forsogt Norge igen at holde sig neutralt men blev invaderet af Nazi Tyskland i 1940 og besat til 1945 Efter krigen opgav Norge neutraliteten og var blandt grundlaeggerne af NATO Opdagelsen sidst i 1960 erne af store oliereserver i havbunden ud for Norge har fort til stor velstand Ved afstemninger i 1972 og 1994 har den norske befolkning modsat sig landets medlemskab af EU Norges regeringsform er konstitutionelt monarki med parlamentarisme med Harald 5 som konge og hojre kvinden Erna Solberg som statsminister Landet er administrativt opdelt i fylker og kommuner Samerne har et vist selvstyre og indflydelse pa dets traditionelle omrader gennem Sametinget og Finnmarksloven Selv om landet ikke er medlem af EU har Norge taette forbindelser til unionen og dens medlemslande samt til USA Norge deltager i internationale militaeraktioner i bl a Afghanistan Kosovo Sudan og Libyen Norge er ogsa medlem af en raekke internationale institutioner som FN Europaradet Nordisk Rad EOS WTO og OECD desuden deltager Norge i Schengen samarbejdet Norge har rige forekomster af olie og naturgas samt en raekke mineraler og tommer ferskvand vandkraft og fodevarer fra havet Landet har det fjerdestorste BNI pr indbygger i verden isaer som folge af de rige olieforekomster der har gjort Norge til den storste olie og gasproducent pr indbygger uden for Mellemosten 11 12 Landet er praeget af den skandinaviske velfaerdsmodel med ret til offentlige sundhedsydelser uddannelse og sociale ydelser I flere ar siden 2000 har Norge ligget overst pa den verdensomspaendende Human Development Index der saetter tal pa befolkningens udvikling pa en raekke punkter der ikke direkte har med okonomi at gore 13 I 2011 la Norge desuden overst pa demokrati indekset 14 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Forhistorien 1 2 Bronzealderen 1 3 Jernalderen 1 4 Folkevandringstiden 1 5 Vikingetiden 1 6 Kalmarunionen 1 7 Union med Danmark 1 8 Union med Sverige 1 9 Uafhaengighed 1 10 Forste verdenskrig 1 11 Anden verdenskrig 1 12 Efterkrigstiden 2 Geografi 2 1 Klima 2 2 Biodiversitet 2 3 Miljo 3 Politik 3 1 Administrative opdelinger 3 2 Retssystem og politi 3 3 Udenrigsrelationer 3 4 Militaer 4 Okonomi 4 1 Energi 4 2 Erhvervsliv 4 3 Transport 4 4 Turisme 5 Demografi 5 1 De storste byer 5 2 Migration 5 2 1 Udvandring 5 2 2 Indvandring 5 2 3 Religion 5 3 Uddannelse 5 4 Sprog 6 Kultur 6 1 Litteratur 6 2 Musik 6 3 Billedkunst 6 4 Arkitektur 6 5 Film 6 6 Mad og drikke 6 7 Sport 7 Referencer og noter 8 Litteratur 9 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Norges historie Forhistorien Rediger De forste beboere i Norge horer til Ahrensburgkulturen 11 til 10 artusinde f Kr fra aeldre stenalder som er en del af yngre dryas den sidste kuldeudlober af Weichsel istiden Kulturen er navngivet efter landsbyen Ahrensburg 25 kilometer nord for Hamborg i Slesvig Holsten hvor der er udgravet pileskafter og traekoller De tidligste spor efter bosaettelser er fundet langs kysten hvor den store iskappe efter sidste istid forst smeltede mellem 11 000 og 8 000 f Kr De aeldste fund er stenredskaber der kan dateres til mellem 9 000 og 6 500 f Kr fundet dels i Finnmark Komsakulturen mod nord dels i Rogaland Fosna Hensbackakulturen mod sydvest Teorien om to helt forskellige kulturer blev i 1970 erne regnet for foraeldet Fund langs hele kysten overbeviste arkaeologerne om at forskellen mellem de to kulturer ganske enkelt kan henfores til forskellene i de redskaber der blev anvendt ikke til selve kulturen Dyrelivet ved kysten skabte livsgrundlag for fiskere og jaegere som kan have fundet frem til de sydlige kyster omkring 10 000 f Kr hvor indlandet fortsat var daekket med is Det er nu den almindelige opfattelse at de arktiske folk senere kom fra syd og fulgte kysten nordpa Nogle kan vaere ankommet langs den isfri kyst pa Kolahalvoen men det er der er kun sparsomme beviser for Norske helleristninger fra bronzealderen Pa den sydlige kyst er der fundet spor efter bosteder fra omkring 5 000 f Kr Fund fra disse bosteder giver en klarere forstaelse af livet blandt fiskere og jaegere Redskaberne varierer i storrelse og form og er oftest lavet af forskellige stenarter Der er fundet helleristninger isaer i naerheden af fiske og jagtomrader Indhugningerne viser byttedyr som hjorte rensdyr elge bjorne fugle saeler hvaler og fisk isaer laks og helleflyndere dyrearter centrale for livets opretholdelse hos beboerne ved kysten Helleristningerne ved Alta i Finnmark er de mest omfattende i Skandinavien De er ristet naer ved kysten i en lang fortsat periode fra 4 200 f Kr til 500 f Kr og markerer landjordens opdukken fra havet efter sidste istid Bronzealderen Rediger Udbredelsen af enkeltgravskulturen Corded Ware Mellem 3 000 og 2 500 f Kr ankom nye folk til Ostnorge enkeltgravskulturen De var urindoeuropaeiske landbrugere der dyrkede korn og holdt kvaeg og far Jaeger fiskerfolket pa vestkysten blev ogsa efterhanden fortraengt af landbrugere men jagt og fiskeri vedblev at vaere brugbart som sekundaert livsgrundlag Fra omkring 1 500 f Kr kom bronzen efterhanden til landet men brugen af sten til redskaber fortsatte der var kun fa varer i Norge der kunne byttes for bronzen der derfor var sjaelden De fa bronzefund er ofte rigt udsmykkede vaben og brocher som kun hovdinge havde rad til Store dysser med grave blev anlagt naer havet sa langt nordpa som ved Harstad samt inde i landet i det sydlige Norge de er karakteristiske for perioden Motiverne i helleristningerne adskiller sig fra dem man kender fra stenalderen Billeder af solen dyr traeer vaben skibe og mennesker er staerkt stiliserede og skal formodentlig vaere fertilitetssymboler med tilknytning til de religiose forestillinger Vikingesvaerd fra Bergens Museum Jernalderen Rediger Der er kun fa fund fra den tidlige jernalder de sidste 500 ar f Kr De dode blev braendt og deres grave indeholder kun fa gravgenstande Gennem de forste 400 ar e Kr kom folk i kontakt med det romerskbesatte Gallien Man har fundet omkring 70 romerske bronzegryder ofte brugt som urner Kontakten med mere civiliserede folkeslag mod syd gav kendskab til runer og de aeldste kendte runeinskriptioner stammer fra det 3 arhundrede Pa den tid ogedes det beboede omrade Det kan spores ved koordineringen af topografi arkaeologi og stednavne De aeldste enkeltstaende navne som nes vik og bo naes vig og gard er meget gamle og stammer formodentlig fra bronzealderen mens de aeldste sammensatte navne med suffikser som vin eng og heim bosted som i Bjorgvin Bergen og Saeheim Seim stammer fra det forste artusind e Kr Folkevandringstiden Rediger Da germanske stammer i det 5 arhundrede vandrede sydover forarsagede deres indfald Romerrigets undergang Det afspejles i Norge af rige fund som hovdingegrave med fornemme vaben og guldgenstande Forsvarsbefaestninger blev anlagt pa stejle klipper Udgravninger har afsloret stenfundamenter for garde pa 18 til 27 meter i laengden i et enkelt tilfaelde hele 46 meter hvor tagene blev baret af traestolper Disse huse var hjem hvor flere generationer og husdyr boede under samme tag Fra denne periode og senere ar 600 800 kan man spore spirende tendenser til samfundsdannelser Forsvarsvaerker kraever samarbejde og lederskab sa dannelsen af smastater af en slags med en forsvars og administrativ organisering ma have eksisteret Disse stater havde basis i klaner eller stammer fx hordere fra Hordaland i det vestlige Norge I det niende arhundrede havde hver af disse sma stater ting lokale eller regionale forsamlinger hvor man forhandlede og afgjorde uenigheder Disse tingsteder mange med horg altre la ofte pa de aeldste og bedste garde ejet af hovdinge eller velhavende bonder Med de regionale ting kom efterhanden storre enheder med forsamlinger af repraesentanter fra flere omrader Pa denne made gik udviklingen mod skabelsen af lagtinget forsamling til forhandling og lovgivning Gulatinget havde sit tingsted ved Sognefjorden og kan have vaeret centrum for en adelsstyret konfoderation langs de vestlige fjorde og oer under navnet Gulatingslag Tilsvarende var Frostatinget forsamlingen af ledere fra omraderne omkring Trondheimsfjorden Her er der tegn pa at jarlerne fra Lade naer Trondheim har oget Frostatingslaget til at omfatte kystlandet fra Romsdalsfjorden til Lofoten Der udviklede sig ogsa et lagting omkring Mjosa mod ost som fik etableret modested i Eidsvoll under navnet Eidsivating Omradet omkring Oslofjorden der i perioder var taet knyttet til Danmark dannede Borgarting med tingsted ved Sarpsborg Vikingetiden Rediger Gokstadskibet Vikingeskibsmuseet Oslo Norgesvaeldets storste udstraekning 1265 Vikingetiden er karakteriseret ved ekspansion og emigration af de vikinger der var sofolk kilde mangler Ifolge traditionen samlede Harald Harfager vikingerne i 872 efter slaget i Hafrsfjord i Stavanger hvorved han blev den forste konge af Norge dateringen til 872 kan vaere noget tilfaeldig og det reelle ar kan meget vel have vaeret kort for 900 15 Haralds rige omfattede forst og fremmest de sydlige kystomrader Harald Harfager regerede med hard hand og ifolge sagaerne forlod mange nordmaend landet til fordel for Island Faeroerne og Gronland samt dele af Storbritannien og Irland Nutidens irske byer som Dublin Limerick og Waterford blev grundlagt af norske samt danske bosaettere 16 Nordisk mytologi blev efterhanden fortraengt af kristendommen i det 10 og 11 arhundrede Det henfores oftest til missionerende konger som Olav Tryggvason og Olav den Hellige Den forste kristne konge var Hakon den Gode i midten af det 10 arhundrede selv om hans forsog pa at indfore den nye religion i det store og hele blev afvist note 1 Olav Tryggvason fodt omkring 963 969 drog af sted til England for at plyndre med 390 skibe I den forbindelse angreb han blandt andet London Da han vendte tilbage til Norge i 995 lagde han til ved Moster og her anlagde han den forste kirke i Norge 17 Fra Moster sejlede Olav videre mod nord til Trondheim hvor han blev udrabt til konge af Norge ved Eyratinget 17 Der udviklede sig aldrig rigtigt feudalisme i Norge og Sverige som man ellers sa det i det ovrige Europa 18 Dog tog administrationen af regeringen efterhanden karakter af konservativ feudalisme 18 Hanseforbundet tvang kongedommet til betale sig storre og storre afgifter af udenrigshandelen og okonomien i ovrigt 18 Forbundet havde denne magt over kongemagten pa grund af lan som det havde ydet kongerne som dermed skyldte store summer vaek 18 Hanseforbundets monopollignende kontrol over okonomien i Norge var en byrde for alle klasser saerligt bondestanden i en grad sa der ikke eksisterede nogen borgerstand i landet 18 Kalmarunionen Rediger Kalmarunionen omkring ar 1500 Da kong Hakon 5 dode i 1319 arvede den tre ar gamle Magnus Eriksson tronen som kong Magnus 7 af Norge 19 Pa samme tid havde man held til at fa indsat Magnus som konge af Sverige pa den tid blev kongerne af Sverige og af Danmark valgt af deres respektive adel 19 og han var dermed konge af bade Norge og Sverige 19 I 1349 ramte den sorte dod Norge og mellem 40 og 50 af landets indbyggere omkom af sygdommen 20 hvilket afstedkom en periode med social og okonomisk nedgang Pesten efterlod Norge meget forarmet 21 Skont dodsraten var nogenlunde pa niveau med resten af Europa tog den okonomiske genoprettelse noget laengere tid pa grund af en meget spredt befolkning Mange garde la forladte hen og befolkningstallet steg kun meget langsomt Lejerne pa de fa overlevende garde oplevede at deres handelsposition over for gardenes ejere var betydeligt forbedret Magnus 7 regerede indtil 1355 hvor han blev efterfulgt af sin son Hakon 6 22 Hakon giftede sig med Margrete datter af den danske kong Valdemar Atterdag Da Hakon 6 dode i 1379 var hans son Olav blot ti ar men allerede tre ar forinden var han valgt til dansk konge Da han ved sin fars dod blev konge af Norge indgik Danmark og Norge en personalunion 23 Mens Olaf var mindrearig var det moderen Margrete der varetog de to landes udenrigspolitik Margrete arbejdede for at skabe en union mellem Danmark Norge og Sverige ved at fa Olav valgt til konge af Sverige Det var taet pa at lykkes da Olav pludselig dode I Danmark valgte man ved hans dod Margrete som midlertidig regent og et halvt ar senere fulgte Norge trop og kronede Margrete til dronning af landet Margrete vidste at hun ville sidde mere sikkert pa magten hvis hun kunne finde en konge til at regere pa hendes vegne Hun besluttede sig for Erik af Pommern der var barnebarn af hendes soster Med den syvarige Erik som konge af navn lykkedes det Margrete ved et skandinavisk topmode i Kalmar af samle Danmark Norge og Sverige i en personalunion med Erik som konge af alle tre lande I denne Kalmarunion var Margrete den egentlige magthaver Union med Danmark Rediger Efter 1450 blev unionen mellem Danmark og Norge stadfaestet i en traktat og selv om Sverige brod ud af unionen i 1521 forblev Danmark og Norge samlet i det som i Norge i eftertiden ofte kendes under betegnelsen 400 ars natten Ibsen hvor Norge blev anset for at vaere den svagere part i unionen med Danmark Efterhanden blev kongens magt og administration koncentreret i Kobenhavn og i 1536 blev reformationen indfort i dobbeltriget og i den forbindelse blev aerkebispesaedet i Trondheim nedlagt hvilket yderligere bidrog til at stadfaeste Norge som en vasalstat idet bispesaedets indtaegter nu gik direkte til hoffet i Kobenhavn Norge mistede nu ogsa indtaegter der tidligere havde forekommet i en paen maengde fra pilgrimme pa valfart til Olav den Helliges grav i Nidarosdomen og samtidig tillige en stor del af den hidtidige sociale og kulturelle kontakt med det ovrige Europa Op gennem det 17 arhundrede led Norge yderligere under at Danmark Norge i de mange krige med Sverige matte afgive land Det betod at de gamle norske landskaber Bahuslen Jemtland og Herjedalen blev svenske Dette blev dog til en vis grad opvejet af at Norge mod nord udvidede sit territorium med overtagelsen af Troms og Finnmark fra Sverige og Rusland En alvorlig hungersnod ramte Norge i 1695 96 og medforte at omkring 10 af landets befolkning omkom 24 Ogsa anden halvdel af det 18 arhundrede var landet udsat for at hosten slog fejl der er rapporteret om mindst ni af arene mellem 1740 og 1800 25 Union med Sverige Rediger Skildring af forsamlingen til Eidsvoll forfatningen 1814 malet af Oscar Wergeland 1885 Selv om Danmark Norge var neutral i napoleonskrigene i begyndelsen af det 19 arhundrede blev nationen angrebet af Storbritannien der vandt en overvaeldende sejr ved Kobenhavns bombardement i 1807 Det kostede stort set hele den dansk norske flade Snart efter tabte Napoleon og hans nye allierede heriblandt Danmark Norge den store europaeiske konflikt og det forte til omfattende hungersnod i Norge Kongen blev ved freden i Kiel tvunget til at afsta Norge til kongen af Sverige mens de gamle norske provinser i Gronland Island og Faeroerne forblev danske Norge forsogte at etablere sig som uafhaengig stat med Eidsvoll forfatningen den 17 maj 1814 Grundlovsdagen Norges nationaldag baseret pa modellerne fra USA og Frankrig Landet valgte statholderen prins Christian Frederik den senere kong Christian 8 af Danmark til konge af Norge Denne modstand mod at anerkende de store nationers beslutning om at koble Norge til Sverige forte senere samme ar til en krig de to lande imellem Imidlertid var den svenske militaerstyrke ikke stor nok til straks at underlaegge sig Norge mens Norge ikke havde midler til at modsta en langvarig krig samtidig med at britiske og russiske styrker blokerede de norske kystbyer og dermed blev de krigsforende nationer tvunget til at forhandle hvilket forte til Mosskonventionen Ifolge den skulle Christian Frederik abdicere og give Stortinget bemyndigelse til at foretage de nodvendige forfatningsmaessige aendringer sa der blev dannet en personalunion med Sverige under faelles konge Karl 13 af Sverige Denne union tradte i kraft 4 november 1814 26 Med unionen beholdt Norge sin ret liberale forfatning og sine egne uafhaengige institutioner pa naer udenrigsomradet Den konfliktfyldte periode satte sine spor pa okonomien i Norge til fremgangen begyndte omkring 1830 Host af havre i Jolster Foto Axel Lindahl omkring ar 1890 Karl 14 Johan der blev konge af Sverige og Norge i 1818 var den anden svenske konge over Norge efter indforelsen af personalunionen Han var en kompleks person der regerede til 1844 og beskyttede forfatningerne og de ovrige frihedsrettigheder som Norge og Sverige havde gennem Metternich perioden Pa den baggrund blev han anset som en ret liberal regent Men samtidig var han hensynslos i sin brug af betalte meddelere det hemmelige politi og begraensninger i pressefriheden for at holde folkelige bevaegelser til fordel for reformer nede saerligt den norske nationale uafhaengighedsbevaegelse 27 Samefamilie i Norge omkring ar 1900 Med de politiske aendringer i landet og de generelle kulturelle stromninger i Europa oplevede man i midten af det 19 arhundrede en markant norsk nationalromantik hvor norske kunstnere sogte at definere og udtrykke en saerlig norsk karakter Bevaegelsen omfattede alle sider af kulturen litteraturen Henrik Wergeland Bjornstjerne Bjornson Peter Christen Asbjornsen Jorgen Moe malerkunsten Hans Gude Adolph Tidemand musikken Edvard Grieg og forsogt pa at definere et eget norsk skriftsprog Det ses i nutiden i de to officielle norske sprog Bokmal og nynorsk Efter Karl 14 Johans regeringstid gennemgik Norge i romantikken markante sociale og politiske reformer I 1854 fik kvinder ret til pa lige fod med maend at arve ejendom 28 I 1863 forsvandt de sidste spor af at ugifte kvinder var umyndige 28 Desuden fik kvinder ret til en raekke embeder saerligt som skolelaerere 28 Trods dette var Norge i midten af det 19 arhundrede langt fra at vaere et demokrati i moderne forstand Stemmeretten gjaldt kun embedsmaend jordbesiddere forpagtere og borgere i kobstaederne 28 Denne gammeldags opfattelse opstod der efterhanden utilfredshed med Norge var et ret konservativt samfund Saerligt okonomien var domineret af aristokratiet med veluddannede folk der indtog langt de fleste af de vigtige poster i den centrale regering 29 Der var ikke et dominerende borgerskab i Norge der forlangte at fa nedbrudt aristokratiets kontrol med okonomien Sa derfor var Norge stort set uberort af oprorene i 1848 De fleste forsog pa opror strandede pa den stenharde konservatisme i det norske samfund Det eneste opror der kom til udbrud i 1848 var Thrane bevaegelsen Marcus Thrane var utopisk socialist 30 Han sogte at appellere til den arbejdende klasse for at fa dem til at gennemfore en forandring af den sociale struktur nedefra og op 30 I 1848 organiserede han en arbejderforening i Drammen I lobet af fa maneder havde foreningen omkring 500 medlemmer og udgav sin egen avis 30 Pa bare to ar opstod der 300 sadanne arbejderforeninger over hele Norge med et samlet medlemstal pa omkring 20 000 30 Medlemmerne blev rekrutteret fra de underste klasser bade i byerne og pa landet 30 For forste gange indsa disse to grupper at de havde et faelles mal 30 Bevaegelsen blev dog ret nemt kvalt da Thrane blev arresteret og faengslet i tre ar for forbrydelser mod statens sikkerhed Efter at have afsonet sin straf immigrerede Thrane til USA I 1898 fik alle maend lige valgret kvinderne i 1913 Uafhaengighed Rediger Christian Michelsen der var skibsreder og politiker var statsminister 1905 07 og han spillede en central rolle i den fredelige separation mellem Norge og Sverige der blev virkelighed 7 juni 1905 Efter at et nationalt referendum fastslog at det norske folk gik ind for monarki frem for republik som statsform tilbod den norske regering den norske trone til den danske prins Carl Stortinget valgte ham enstemmigt til den forste konge over et fuldstaendigt uafhaengigt Norge i 586 ar Carl besteg tronen under navnet Haakon 7 af Norge navnet pa flere tidligere norske konger fra middelalderen Forste verdenskrig Rediger Montage af billeder fra angrebet pa Norge under 2 verdenskrig Under 1 verdenskrig var Norge officielt neutralt I realiteten blev landet imidlertid presset af Storbritannien til at overgive storre og storre dele af sin handelsflade til briterne samt til at deltage i handelsblokaden mod Tyskland Norske orlogsfartojer med norske sofolk blev dernaest indforskrevet til at sejle under britisk flag hvorved de risikerede at blive mal for angreb fra tyske ubade 31 Dette medforte at mange norske skibe og sofolk blev tabt 31 Som en konsekvens heraf faldt den norske handelsflades fra en fjerde til en sjetteplads pa listen over de storste sofarende nationer 31 Anden verdenskrig Rediger Uddybende artikel Norge under 2 verdenskrig Under 2 verdenskrig proklamerede Norge sig igen neutralt men landet blev alligevel angrebet af Tyskland den 9 april 1940 Om morgenen den 9 april flygtede kongen og stortingsmedlemmer fra Oslo Om aftenen den 9 april udstedte Stortinget en fuldmagt der gav regeringen bemyndigelse til at handle pa parlamentets vegne indtil parlamentet igen kunne samles 32 Fuldmagtens intension var at regeringen kunne forhandle med tyskerne 33 32 En delegation blev oprettet samme dag for at tage til Oslo for at forhandle med tyskerne 32 Parlamentsmedlemmerne onsket at rejse hjem for noe forhandlingsresultat kunne ventes at foreligge Derfor foreslo Hambro at regeringen skulle ha fuldmagt til at godta et forhandlingsresultat pa vegne av Stortinget 33 fuldmagten blev mundtlig udformet af formanden for Stortinget C J Hambro det skete i Elverum 33 fuldmagten blev senere kaldt for Elverum fuldmagten 34 Om aftenen den 9 april blev et statskup forsogt af den norske nazist Vidkun Quisling leder af partiet Nasjonal Samling Den 10 april naegtede kongen at godkende et tysk krav om en ny regering 32 I stedet tog tyskerne selv magten under ledelse af rigskommissaer Josef Terboven 35 Haeren og fladen gjorde modstand i nogle maneder Den 7 juni flygtede regeringen og kongen fra Norge fra Tromso og ankom senere til Storbritannien 36 Da Frankrig blev angrebet af Tyskland blev allierede styrker trukket tilbage fra Norge Slaget om Narvik var ovre den 8 juni 1940 det varede i to maneder Den 10 juni opgav man kampen mod tyskerne da det blev klart at de Allierede koncentrerede deres indsats i Frankrig Kongen og regeringen var i eksil i Storbritannien og med Elverum fuldmagten havde regeringen fortsat magten med Stortingets velsignelse hele krigen Norges regering eksilregeringen havde militaerudgifter til at stotte de Allieredes planlagte invasion af Europa Regeringen sendte radioudsendelser gennem BBC som opildnede norske borgere til passiv modstand Norske piloter i Storbritannien under 2 verdenskrig Den 27 december 1941 landede en britisk kommandostyrke med nogle nordmaend pa Maloy Angrebets arkitekt var den britiske premierminister Winston Churchill han onskede tyske lig for at skraemme tyskerne og motivere briterne 37 Rigskommissaeren lod i 1942 Quisling danne en marionetregering I befolkningen var der et mindretal der stottede nazisterne og op imod 15 000 nordmaend meldte sig til tysk militaertjeneste ogsa i Waffen SS 35 Omvendt var der mange nordmaend og maend af norsk afstamning i andre lande der gik i tjeneste eller i norske vaebnede eksilstyrker Ved besaettelsen i 1940 var der en lille gruppe bestaende af tretten skibe fem fly og 500 mand fra den norske flade der fulgte kongen til Storbritannien og denne gruppe ogedes sa der ved krigens slutning var 58 fartojer og 7 500 sofolk i tjeneste i den norske flade mod Aksemagterne fem eskadriller af fly heriblandt Spitfire jagerfly Short Sunderland flyvebade og Mosquito bombefly i det nyoprettede norske luftvaben samt landstyrker som Kompagni Linge samt kommandosoldater I lobet af de fem besaettelsesar blev der opbygget en norsk modstandsbevaegelse der modarbejdede Quisling styret og den tyske besaettelsesmagt med bade civil ulydighed og vaebnet modstand Blandt de spektakulaere aktioner var spraengningen af Norsk Hydros tungtvandsanlaeg ved Rjukan en aktion der reducerede Nazi Tysklands kapacitet til at skaffe tungt vand til sit atomvabenprogram som ogsa havde oplevet tilbageslag uden for Norge Af storre betydning for de allierede styrker var dog den norske handelsflades indsats I 1940 var den norske handelsflade igen blevet verdens fjerdestorste med rederiet Nortraship som den forende aktor Handelsfladen gik helhjertet ind pa allieret side og deltog i en raekke markante operationer som evakueringen ved Dunkerque og landsaetningerne i Normandiet Finnmark Fylke blev befriet af Den Rode Haer i 1944 45 mens den tyske besaettelsesmagt kapitulerede endeligt 8 maj 1945 Efterkrigstiden Rediger Fra 1945 til 1962 havde Arbeiderpartiet absolut flertal i Stortinget Regeringen oftest under ledelse af Einar Gerhardsen tog fat pa et okonomisk udviklingsprogram inspireret af keynesianismen med fokus pa statsfinansieret industrialisering og samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer Mange af de midler der blev brugt til statslig okonomisk kontrol var nodvendiggjort af krigen og blev fortsat i arene efter selv om rationeringen pa maelkeprodukter blev ophaevet i 1949 kontrol og rationering af boliger og biler fortsatte sa helt til 1960 Som et resultat af den tyske invasion og besaettelse under 2 verdenskrig blev nordmaendene langt mere skeptiske over for neutralitetspolitikken Krigen havde skabt et taet band mellem Norge og Storbritannien samt USA og skont Arbeiderpartiet forte en socialistisk politik tog det staerkt afstand fra kommunismen saerligt efter Sovjetunionens besaettelse af Tjekkoslovakiet i 1948 Den taette forbindelse til USA betod ogsa at Norge fra 1947 fik hjaelp efter Marshallplanen blev medlem af OECD aret efter og var en af de stiftende partnere ved NATO s dannelse i 1949 Ligeledes var landet et af de grundlaeggende medlemmer af FN samt i 1952 medstifter af Nordisk Rad Den store stotte til udvikling af industrien medvirkede til at denne del af erhvervslivet i mange ar var af afgorende betydning men fra 1975 hvor antallet af ansatte i industrien toppede er den gradvist faldet og arbejdskraevende industrier som skibsvaerfter og masseproduktion er i stedet efterhanden gaet til andre lande med billigere arbejdskraft I 1969 fandt Phillips Petroleum Company omfattende maengder af olie i Ekofisk feltet i havbunden vest for Norge I 1973 oprettede den norske regering det statslige olieselskab Statoil der gik ind i olieudvindingen Pa grund af de store investeringer kom olieproduktionen forst til at give overskud i begyndelsen af 1980 erne men har siden udviklet sig til at vaere en af de storste indkomstomrader for landet Norge var med til at stifte EFTA i 1960 men begge afstemninger om medlemskab af EU i 1972 og 1994 har begge givet nej Landet er dog medlem af EOS Da Kare Willoch som leder af en Hoyre regering blev statsminister i 1981 var der stagflation i okonomien hvilket han sogte at imodekomme med en kombination af skattelettelser okonomisk liberalisering fjernelse af reguleringer af markederne og forskellige midler til at stoppe den voldsomme inflation 13 6 i 1981 Radhuspladsen i Oslo fyldt med folk der sorger over ofrene for Utoya massakren 25 juli 2011 Willochs efterfolger fra Arbeiterpartiet Gro Harlem Brundtland som var Norges forste kvindelige statsminister fortsatte mange af sin hojreorienterede forgaengers reformer samtidig med at hun holdt fast i traditionelle arbejderpartimaerkesager som bekymring for social sikkerhed hoje skatter miljoet og feminisme Mod slutningen af 1990 erne havde Norge afviklet sin nationale udlandsgaeld og var begyndt pa at etablere statslige etableringsfonde Siden 1990 erne har det vaeret et stridspunkt i den norske politiske debat om hvor stor en del af indtaegterne fra olieproduktionen som skulle bruges og hvor stor en del der skulle spares op I 2011 blev Norge udsat for to alvorlige angreb udfort af Anders Behring Breivik mod henholdsvis regeringskvarteret i Oslo og en sommerlejr for Arbeiderpartiets Ungdom pa den lille o Utoya De to angreb kostede i alt 77 dode og 96 sarede Geografi Rediger Uddybende artikler Norges geografi Fjorde i Norge og Vandfald i Norge Satellitbillede af Norge februar 2003 Lavlandsomrade i naerheden af Trondheimsfjorden Fiskevaeret Reine pa Lofoten Norge udgor den vestlige del af Skandinavien i Nordeuropa Den forrevne kystlinje afbrudt af dybe fjorde og tusinder af oer straekker sig over 100 915 km 38 Norges graense mod Sverige er pa 1 630 km mod Finland pa 736 km og mod Rusland pa 196 laengst mod nordost 38 Havene der graenser op til Norge er fra nord mod uret Barentshavet Norskehavet Nordsoen og Skagerrak Norge ligger mellem 57 og 81 nordlige breddekreds samt mellem 4 og 32 ostlige laengdekreds Arealet pa 385 207 4 km med Jan Mayen og Svalbard 323 779 km uden disse to 38 er i stort omfang domineret af bjerge og hojdedrag med mange forskellige udtryksformer skabt af forhistoriske gletsjere og varieret topografi Saerligt markante er fjordene Dybe render skaret ind i landet fyldt op med havvand og skabt ved slutningen af sidste istid Med 204 km er Sognefjorden den laengste fjord i verden og den er samtidig verdens naestdybeste Hornindalsvatnet er med 514 m dybde den dybeste so i Europa Der er permafrost i de hojeste bjergomrader samt i det indre af Finnmark Der findes talrige gletsjere i landet De tre hojeste bjerge fjelde pa norsk er Galdhopiggen pa 2 469 m Glittertind pa 2 460 m og Stora Skagastolstind Storen pa 2 405 m 38 I almindelighed bestar fjeldene mest af hard granit og gnejs der suppleres af relativt paene forekomster af skifer sandsten og kalksten Norge har tempereret klima specielt langs kysten som pavirkes af Golfstrommen og den dominerende vestenvind hvilket giver hojere temperaturer og mere nedbor end man skulle forvente sa langt mod nord isaer langs kysterne I hovedlandet har man fire tydelige arstider hvor vintrene inde i landet generelt er koldere og med mindre nedbor Ostlandet dvs egnen omkring Oslo hvor storstedelen af befolkningen bor har samme klimatiske og naturmaessige forhold som Sydsverige Klimaet inde i landet er mere barskt og i den nordlige del hersker subarktiske forhold pa Svalbard er der arktisk tundraklima Som folge af landets store udstraekning og de forskelligartede topografier og klimaer har Norge et storre antal forskellige habitater end naesten alle andre lande i Europa Landet og de omgivende farvande rummer op imod 60 000 forskellige dyrearter og okosystemet i havet omkring den norske kontinentalsokkel regnes for at vaere saerdeles produktiv 39 Klima Rediger De sydlige og vestlige dele af Norge far mere nedbor og har mildere vintre end den sydostlige del De lave omrader omkring Oslo har de varmeste og mest solrige somre men ogsa koldt vejr og snefald om vinteren saerligt inde i landet Pa grund af Norges placering relativt langt oppe pa den nordlige halvkugle er der store forskelle i dagens laengde hen over aret Fra slutningen af maj til slutningen af juli gar solen slet ikke rigtigt ned under horisonten i omraderne nord for polarcirklen deraf Norges tilnavn som midnatssolens land og laengere mod syd kan have over tyve timer med dagslys i dognet Omvendt fra sidst i november til sidst i januar star solen slet ikke op i nord mens perioden med dagslys er meget kort ogsa laengere mod syd Biodiversitet Rediger Det samlede antal kendte insektarter er pa omkring 16 000 der er maske omkring 4 000 ubeskrevne arter af algearter er der omkring 20 000 af lavarter 1 800 af mosser 1 050 af karplanter 2 800 mens der findes op imod 7 000 svampearter 450 fuglearter hvor 250 yngler i Norge 90 arter af pattedyr 45 arter af ferskvandsfisk 150 arter af saltvandsfisk 1 000 arter af hvirvellose dyr i ferskvand samt 3 500 arter af hvirvellose dyr i saltvand 40 Omkring 40 000 af disse arter er videnskabeligt beskrevet Rodlisten indeholdt i 2010 4 599 arter 41 Sytten af arterne er opfort pa rodlisten fordi de er truet pa globalt plan som fx den eurasiske baever hvor populationen i Norge er sa stor at den ikke er specielt truet Antallet af truede eller naesten truede arter er pa 3 682 dette inkluderer 418 svampearter 36 fuglearter og 16 arter af pattedyr Per 2010 er 2 398 arter beskrevet som truede eller sarbare heraf er 1250 arter sarbare 871 er truede og 276 arter er kritisk truede Blandt sidstnaevnte gruppe er den gra ulv polarraeven hvoraf der dog findes en sund bestand pa Svalbard og den kortbenede gronne fro 41 Det storste rovdyr i norske farvande er kaskelothvalen mens den storste fisk er brugden Storste rovdyr pa landjorden er isbjornen hvor elgen er det storste dyr Miljo Rediger Ifolge Environmental Performance Index ligger Norge tredjebedst i verden i miljobeskyttelse med basis i landets forte politik 42 Rondeslottet i Rondane Nationalpark Ostnorge Feigefossen Sogn og Fjordane Moskusokse i den lave alpine tundra ved Dovrefjell Nogle af de storste oer langs den nordnorske kyst Norge er bjergrigt men der er ogsa flade omrader som Jaeren Toten og OrlandPolitik Rediger Uddybende artikel Norges politik Harald 5 Norges konge siden 1991 Den norske grundlov der var inspireret af USA s og Frankrigs forfatning blev vedtaget 17 maj 1814 og foreskriver at Norge er et konstitutionelt monarki med et etkammersystem og et parlamentarisk regeringssystem Landets overhoved er kongen der formelt set har den udovende magt udover at han er chef for de vaebnede styrker men i praksis er kongens magt primaert ceremoniel 43 Statsministeren star i spidsen for regeringen som udnaevnes af kongen Kongen ma i teorien udnaevne hvem han vil men en parlamentarisk styreform blev indfort i 1884 uden at det fremgar af grundloven Magten i landet er ifolge grundloven opdelt i en udovende en lovgivende og en dommende del I praksis er det statsministeren der forestar den udovende magt Den nuvaerende konge er Harald 5 af den glucksburgske slaegt Han tiltradte i 1991 og er den forste norske konge siden det 14 arhundrede der er fodt i Norge 44 Kronprins Haakon er tronfolger og skal folge sin far pa tronen Stortinget i Oslo Foto John Erling Blad Ifolge grundloven udoves den lovgivende magt af Stortinget og den norske regering i faellesskab men i sidste instans er det Stortinget i et etkammersystem der er bestemmende Love vedtages efter forslag af Stortingets medlemmer eller regeringen ved simpel flertalsafgorelse blandt de 169 stortingsmedlemmer Valgsystemet ligger taet op ad det danske valgsystem og kan beskrives som et repraesentativt demokrati med en valgperiode pa fire ar 150 af medlemmerne vaelges ved forholdstalsvalg i nitten valgdistrikter der svarer landets fylker mens de sidste nitten er tillaegsmandater der skal sikre at Stortingets fordeling sa godt som muligt kommer til at svare til afstemningsresultater Afstemningen baseres pa partier som skal have en tilslutning pa mindst 4 for at opna valg 45 Stortinget ratificerer lovene og sikrer at regeringen og forvaltningen gor deres arbejde godt nok Til dette er nedsat en kontrol og konstitutionskomite 46 Det er ogsa Stortinget der kan tvinge regeringen til at ga af hvis et flertal naerer mistillid til den Statsminister bliver den af Stortingets medlemmer der kan stottes af et flertal kollegerne Det er som regel lederen af det storste parti eller den storste koalition af partier da det ikke er sa almindeligt at et parti har flertal Det er dog ogsa sket at Norge er blevet ledet af en mindretalsregering Erna Solberg statsminister siden 2013 Statsministeren udpeger sin regering oftest med personer fra hans eget parti eller partierne i koalitionen Grundloven tilsiger dog samtidig at mindst halvdelen af ministrene skal tilhore den norske folkekirke Dette har givet grobund for en debat om adskillelse mellem stat og kirke Den udovende magt foregar formelt set gennem statsradet hvor kongen og regeringen modes pa Det Kongelige Slott i Oslo og hvor regeringen ifolge grundloven konsulterer kongen Kongen underskriver lovene der er vedtaget i Stortinget men han skal ogsa formelt set godkende lovforslag inden der stemmes om dem i tinget Modsat godkender statsradet kongens handlinger som statsoverhoved Kongeslottet i Oslo Der er tradition for at Stortingets medlemmer vaelges via partilister i et flerpartisystem 47 Historisk set har Arbeiderpartiet og Hoyre vaeret de ledende partier Arbeiderpartiet har staet i spidsen for koalitionsregeringer siden valget i 2005 sammen med Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet Ved Stortingsvalget 2009 gik Hoyre og Fremskrittspartiet frem pa bekostning af isaer Sosialistisk Venstreparti men opnaede ikke mandater nok til at overtage regeringsmagten Det skyldtes blandt andet darligt samarbejdsklima mellem oppositionens partier der ogsa omfatter Venstre og Kristelig Folkeparti Stoltenberg kunne derfor pa ny danne regering som leder af den rod gronne koalition Administrative opdelinger Rediger Norge er en enhedsstat der er opdelt pa overste niveau i 11 amter fylker pa norsk Disse fylker ledes af direkte valgte rad fylkesting anfort af fylkesordforeren Desuden er der i hvert fylkesting en fylkesmann der er udpeget af kongen og regeringen og som har tilsynspligt med fylketingets beslutninger samt fungerer som klageinstans Fylkerne er igen opdelt i 356 kommuner der tilsvarende hver ledes af et kommunestyre hvor borgmesteren star i spidsen Oslo bestar som det eneste fylke af kun en kommune og regnes bade som fylke og kommune Ud over fylkerne bestar Norge af de to oversoiske territorier Jan Mayen og Svalbard Dertil kommer afhaengige territorier i Antarktis omradet i form af Bouvetoen Peter I s O og Dronning Maud Land Pa det norske fastland findes 96 bebyggelser der har bystatus I de fleste tilfaelde er der overlap mellem disse byer og de kommuner de ligger i Det er almindeligt med norske byer at de omfatter storre ubebyggede arealer saledes er der store skovomrader nord og sydost for Oslo by mens der til Bergen horer store bjergomrader Geopolitisk kort over Norge hvor man ser de 11 fylker dog ikke Svalbard og Jan Mayen De norske fylker er folgende Fylke Administrativt center Mest folkerige kommune Oslo Oslo Oslo Rogaland Stavanger Stavanger More og Romsdal Molde Alesund Nordland Bodo Bodo Viken Oslo Drammen Sarpsborg Baerum Innlandet Hamar Lillehammer Ringsaker Vestfold og Telemark Skien Tonsberg Agder Kristiansand Arendal Kristiansand Vestland Bergen Leikanger Bergen Trondelag Troondelage Steinkjer Trondheim Troms og Finnmark Romsa ja Finnmarku Tromssa ja Finmarkku Tromso Vadso TromsoRetssystem og politi Rediger Norge benytter sig i lighed med de fleste ovrige europaeiske lande af et civilretssystem hvor lovene skabes og vedtages i Stortinget og reguleres i retsvaesenet Det bestar af en hojesteret hoyesterett med 19 faste dommere med en hojesteretsjustitiarius og en appelkomite hoyesteretts kjaeremalsuttvalg appeldomstole lagmannsrett by og distriktsdomstole tingrett samt et forligsrad forliksradet 48 Retsvaesenet er uafhaengigt af den lovgivende og den udovende magt Det er statsministeren der udpeger hojesteretsdommerne men de skal godkendes af Stortinget og af kongen i statsradet Dommere til domstolene pa de ovrige niveauer udpeges normalt af kongen pa efter statsministerens forslag Lovens handhaevelse varetages af politi og lensmannsetaten Det norske politi udgor en samlet enhed der er opdelt i 27 politidistrikter samt flere specialgrene som Okokrim og Kripos bekaempelse af organiseret kriminalitet Hvert distrikt og hver gren ledes af en politimester I spidsen for politiet star Politidirektoratet under ledelse af politidirektoren dette direktorat er underlagt justitsministeriet Ifolge den verdensomspaendende organisation Journalister uden graenser ligger Norge og Finland som nummer 1 pa listen over lande med hojeste grad af pressefrihed 49 Der har ikke eksisteret dodsstraf i Norge siden 1902 mens dodsstraffen for hojforraederi og krigsforbrydelser blev afskaffet i 1979 Udenrigsrelationer Rediger Fregat af Fridtjof Nansen klassen fra den norske marine Norge har ambassader i 85 lande 50 mens 66 lande er repraesenteret med ambassader i Norge alle i Oslo Norge var med til at grundlaegge internationale organisationer som de Forenede Nationer NATO Europaradet og EFTA I lighed med andre af de nordiske lande har Norge vaeret lidt tilbageholdende med at ga ind i arbejdet for storre europaeisk integration Landet sogte dog i lighed med blandt andet Danmark om optagelse i EF i 1962 og 1967 hvor ansogerne ikke blev godkendt Sammen med Danmark Storbritannien og Irland blev Norges ansogning godkendt i 1972 men i modsaetning til de tre ovrige lande faldt Norges medlemskab efter en folkeafstemning I stedet opnaede landet en frihandelsaftale med EF I 1994 blev der holdt endnu en folkeafstemning om optagelse i det der nu hed EU Igen stemte befolkningen mod optagelsen og der har siden ikke vaeret forslag om nye folkeafstemninger om sporgsmalet I stedet blev Norge i 1994 medlem af EOS hvilket afloste frihandelsaftalen med EU Dermed har Norge adgang til EU s indre marked under forudsaetning af at Norge implementerer de dele af EU s lovgivning der af unionen skonnes nodvendige for adgangen De forskellige regeringer har siden 1994 arbejdet pa at fa Norge med i dele af EU samarbejdet ud over EOS Landet har opnaet deltagelse uden stemmeret i fx det faelles sikkerheds og forsvarssamarbejde Schengen samarbejdet det europaeiske forsvarsagentur og en raekke andre samarbejder Norge regnes for en markant deltager i den globale udvikling og var med i den maeglingsindsats i 1990 erne der forte til Oslo aftalen der uden storre held sogte at opna resultater i den israelsk palaestinensiske konflikt Militaer Rediger To norske kampvogne pa manovre i sneen ved Malselv i Nordnorge De norske vaebnede styrker omfatter for tiden omkring 24 025 personer heri indregnet civile ansatte Ifolge mobiliseringsplanerne der er gaeldende i 2012 vil en total mobilisering give en kampstyrke pa omkring 83 000 51 Norge har vaernepligt for maend 6 12 maneders traening mens kvinder kan fa militaer traening 52 De vaebnede styrker er underlagt forsvarsministeriet og den overste leder er kong Harald 5 Det norske militaer bestar af folgende vaern Haeren Sjoforsvaret Luftforsvaret og Heimevernet Delvist pa grund af Norges manglende evne til at opretholde neutralitet under anden verdenskrig hvor man gik i allieret krigstjeneste efter landets besaettelse af Nazityskland var Norge en af de nationer der grundlagde NATO i 1949 Nu deltager Norge i International Security Assistance Force ISAF i Afghanistan 53 Desuden har landet bidraget til adskillige missioner under ledelse af FN NATO og det europaeiske faelles sikkerheds og forsvarssamarbejde under EU Okonomi Rediger Uddybende artikler Norges okonomi Norges fiskeri og Skat i Norge Grafisk praesentation af norske eksportartikler 2012 BNI per indbygger og stigningen heraf over en arraekke Norge har verdens naesthojeste BNI per indbygger efter Luxembourg og verdens femtehojeste BNP per indbygger Nu om stunder figurerer Norge som det naestrigeste land i verden i materiel forstand med den storste kapitalreserve per indbygger 54 Landet ligger for tiden overst pa UNDP s Human Development Index 55 Levestandarden i Norge er blandt de hojeste i verden Bladet Foreign Policy placerede landet nederst pa Failed States Index i 2009 og karakteriserede det som verdens bedst fungerende og mest stabile land placeringen er i 2012 aendret til femtenederst 56 En solid eksport af gas og olie kombineret med en sund okonomi og en betydelig oparbejdet velfaerd ledte til den konklusion at Norge vil forblive blandt de rigeste lande i verden et paent stykke ind i fremtiden Den norske okonomi er et eksempel pa en blandingsokonomi et rigt kapitalistisk velfaerdssamfund med en kombination af de frie markedskraefter og offentlig regulering samt betydelig offentlig kontrol af vitale omrader Staten sikrer gratis sundhedsbehandling til et vist niveau og foraeldre har ret til 46 ugers betalt barselsorlov 57 Den indtaegt som staten far fra naturressourcer omfatter et betydeligt bidrag fra den petrokemiske sektor og den enorme og omhyggeligt styrede indtaegt herfra Arbejdslosheden i Norge er sa lav som 2 6 i 2012 58 30 af arbejdsstyrken er offentligt ansat en andel der er den hojeste inden for OECD 59 22 er pa overforselsindkomst og 13 er ude af stand til at arbejde de hojeste andele i verden 60 Produktiviteten per time er lige som den gennemsnitlige timelon blandt de hojeste i verden 61 62 Lighedsstraebelserne i det norske samfund sikrer at forskellen mellem den lavest betalte arbejder og direktoren i de fleste virksomheder er betydeligt lavere end det kendes fra sammenlignelige vestlig okonomier hvilket ogsa afspejles i Norges lave Gini koefficient 63 Staten ejer en stor andel af i vigtige sektorer som den petrokemiske industri Statoil og Aker Solutions vandkraftindustrien Statkraft aluminiumproduktion Norsk Hydro bankvirksomhed DnB ASA og telekommunikationsudbud Telenor Gennem disse store virksomheder kontrollerer staten omkring 30 af aktiemarkedet pa Oslo Bors Nar man regner ikke noterede virksomheder med er statens andel endda hojere primaert fra ejerskab af olielicenser Norge er desuden en betydelig skibsfartsnation med den sjettestorste handelsflade i verden bestaende af over 1 400 norskejede fartojer Ved folkeafstemningerne i 1972 og 1994 afgjorde det norske folk at det onskede at sta uden for EU Norge har dog sammen med Liechtenstein og Island faet lov til at deltage i det indre marked via en EOS aftale EOS aftalen mellem EU og EFTA landene EOS loven 64 beskriver procedurerne for at EU regler i Norge og de ovrige EFTA lande Med dette tilhorsforhold er Norge i realiteten et integreret medlem pa de fleste omrader i EU s indre marked Visse omrader som landbrug olie og fiskeri er ikke fuldstaendig daekket af EOS loven Norge har ogsa tiltradt Schengen samarbejdet og en raekke andre mellemstatslige aftaler med EU medlemslandene Skont Norge er bjergrigt er landbruget et relativt markant erhverv Landet er rigt pa naturressourcer i form af olie vandkraft fisk tommer og mineraler Der blev opdaget enorme lagre af olie og naturgas i Nordsoen i 1960 erne hvilket ledte til en staerkt forbedret okonomi Omkring 20 af landets indtaegter stammer fra denne sektor 65 Selvom Norge har mange rastoffer i form af trae fisk landbrugsvarer og billig energi som elektricitet olie og naturgas er det forholdsvis fa der er beskaeftiget med disse erhverv I dag arbejder de fleste med service i den offentlige sektor f eks pa skoler sygehuse bornehaver og plejehjem Mange har ogsa job inden for finanssektoren med handel bankforretning og forsikringer Den okonomiske vaekst var i 2000 2 7 sammenlignet med 0 8 i 1999 Vaeksten faldt dog tilbage i 2001 til 1 3 Der blev igangsat privatiseringer i 2000 hvor regeringen solgte 1 3 af det 100 statsejede olieselskab Statoil Flere undersogelser viser at nordmaend har den storste livskvalitet i verden En stor del af den overskydende indtaegt ved det nuvaerende oliesalg er placeret i Norges oliefond og efterfolgende investeret i udlandet Fonden har nu en formue pa ca 2300 milliarder norske kroner maj 2009 reel formue siges at vaere over 3000 milliarder Fonden er blandt de aller storste investorer i verden og ejer per juli 2009 mere end 1 25 af alle borsnoterede aktier i Europa Statens pensjonsfond er verdens naeststorste statsejede kapitalfond efter Abu Dhabi Investment Authority Energi Rediger Norge har tre markante kilder til energi Olie naturgas og vandkraft som dels daekker landets eget behov for energi dels eksporteres hvorved energien udgor en af landets allerstorste eksportindtjeninger Olieproduktion har udgjort rygraden i den norske okonomi siden 1970 erne I 1969 fandt Phillips olie i Norges undergrund ved feltet Ekofisk som ligger i den sydligste del af det norske havomrade Norge har siden hen fundet andre felter med bade olie og gas I 2007 udgjorde olieeksporten omkring 45 af eksportindtaegterne og mere end 20 af BNI 66 Norge er den femtestorste olieeksportor og den tredjestorste gaseksportor i verden men er ikke medlem af OPEC For at undga en overophedning af okonomien som folge af olieindtaegterne og minimere usikkerheden i indtjeningerne som folge af varierende oliepriser og for samtidig at imodega effekten af en befolkning hvis gennemsnitsalder er stigende etablerede den norske regering i 1995 Statens pensjonsfond som blev finansieret af olieindtaegterne Staten kontrollerer olieressourcerne ved en kombination af statsligt medejerskab af de store operatorer pa omradet saledes ejedes omkring 62 af Statoil af den norske stat i 2007 samt ved fuldstaendigt ejerskab af Petoro der har en markedsvaerdi pa omkring det dobbelte af Statoil og SDOE Statens Direkte Okonomiske Engasjement Endelig uddeler staten koncessionen til at soge efter olie samt til selve udvindingen Den tidligere naevnte pensionsfond investeres pa veletablerede finansielle markeder uden for Norge Man anvender den sakaldte handlingsregel der gar ud pa ikke at bruge mere end 4 af fonden hvert ar svarende til det normale afkast af fonden Per marts 2011 radede Statens Pensjonsfond over vaerdier pa omkring 570 milliarder svarende til 114 000 per indbygger et belob der er pa omkring 140 af landets nuvaerende BNI Det pa nuvaerende tidspunkt verdens naeststorste statsejede formue i verden kun overgaet af Abu Dhabis Forsigtige skon estimerer pensionsfonden til at na en storrelse pa 800 900 milliarder i 2017 Norges Bank har investeringsafdelinger i New York London og Shanghai Ifolge retningslinjer fra 2007 ma der maksimalt investeres i 60 aktier 40 primaeraktier mens resten saettes i obligationer og fast ejendom Da aktiemarkederne kom i problemer i september 2008 var fonden i stand til at erhverve sig aktier til ret lave priser Det var med til at sorge for at de tab der blev lidt pa grund af uroen pa aktiemarkederne i 2008 var indvundet igen i november 2009 Andre lande hvis okonomier ligeledes er baseret pa naturressourcer som fx Rusland soger at laere af Norge ved at oprette tilsvarende fonde De norske investeringer er ogsa styret af etiske retningslinjer for eksempel ma fonden ikke investere i virksomheder der fremstiller dele til atomvaben Den meget gennemskuelige investeringsordning prises af det internationale samfund Pensionsfondens fremtidige storrelse er naturligvis meget afhaengig af oliepriserne og af udviklingen pa de internationale finansmarkeder Norge har overskud pa sin handel med udlandet i 2008 80 milliarder Med de enorme belob Norge har investeret internationalt havde landet en okonomisk kraft der var stor nok til at undga de vaerste folger af den internationale okonomiske krise i 2008 Mens de fleste vestlige lande kaemper med stigende udlandsgaeld er Norge et land med penge pa kistebunden finansiel stabilitet og okonomisk styrke til at mode udfordringer fra verdensomspaendende okonomiske kriser Selv nar krisen er pa sit hojeste opererer den norske regering med et overskud pa statsbudgettet pa 9 som det eneste vesteuropaeiske land med overskud per 2009 Der har vaeret eksporteret torfisk fra Lofoten i mindst 1 000 ar I 2000 solgte staten en tredjedel af Statoil via en borsintroduktion Aret efter fulgte borsnotering af den forende teleudbyder Telenor pa Oslo Bors Staten ejer fortsat ogsa betydelige andele af den storste bank DNB ASA og af flyselskabet SAS Siden 2000 har den okonomiske udvikling vaeret staerkt stigende hvilket har faet arbejdslosheden ned pa et niveau man ikke havde set siden begyndelsen af 1980 erne med en arbejdsloshedsandel pa 1 3 i 2007 Selv om finanskrisen har aendret pa dette var arbejdslosheden ikke blevet storre end 3 3 i 2011 I sammenligning hermed har nabolandet Sverige mattet registrere en storre pavirkning af den internationale krise hvilket medforte at Norge for forste gang nogensinde overgik Sverige i samlet bruttonationalprodukt i forste kvartal i 2009 trods det at Sveriges befolkning er naesten dobbelt sa stor som Norges Sammen med olien er der fundet enorme maengder af naturgas i Nordsoen sa landet er den sjettestorste udvinder af dette produkt samt den tredjestorste eksportor i verden Der har siden 2000 vaeret varierende forventninger til den maengde olie og naturgas der fortsat kan udvindes pa norsk territorium Saledes det fra det norske Oliedirektoratet i 2007 estimeret at der var 54 1 milliarder tonder olie tilbage i Nordsoen naesten dobbelt sa meget som der hidtil var udvundet 67 Siden har nye fund i 2011 i Nordsoen oget estimatet med mellem 500 og 1200 millioner tonder 68 og et nyt fund aret efter denne gang i Barentshavet med yderligere 400 600 millioner tonder 69 70 Norge er selvforsynende med elektricitet produceret primaert ved vandkraft hvor man nyder godt af det smeltevand der fra de mange fjelde lober via de elve og fjorde mod havet I 2010 blev der produceret i alt 124 5 TWh el hvoraf 94 8 blev skabt ved vandkraft mens resten primaert stammede fra varmekraftvaerker og vindkraft Denne produktion kan nogenlunde daekke landets eget forbrug der i 2010 var pa 132 TWh 71 men der har i en arraekke vaeret overskud af produktion hvilket har givet anledning til en eksport af el til nabolandene heriblandt Danmark Erhvervsliv Rediger Ud over olien og vandkraften har Norge ogsa gode indtaegter fra fiskeriet hvor landet er den naeststorste eksportor i verden efter Kina 72 og den sjettestorste vabeneksportor i verden 73 Det er muligt at fund af thorium der bl a kan bruges i atomkraftvaerker vil blive vigtige for Norge i fremtiden da landet har en af verdens storste forekomster af dette Pa grund af klimaet og jordforholdene er Norge ikke et udpraeget landbrugsland Kun tre procent af arealet 9 716 85 km er opdyrket og sammenhaengende landbrugsomrader findes kun i Syd og Midtnorge og i Ostnorge omkring Oslo og Gudbrandsdalen Omkring Stavanger findes Norges storste og bedste samlede landbrugsomrade Jaeren Det kan vaere svaert for de norske landmaend at have en ordentlig indtjening ved faget og for at forhindre affolkningen fra land til by yder staten stotte til landbrugsdrift Landmaendene holder far koer grise og hons sa Norge er selvforsynende med animalske produkter som maelk smor ost kod og aeg mens korn og grontsager til dels importeres Selvom den vestlige del af Norge er velegnet til frugt og grontproduktion dyrkes der ikke nok til at forsyne hele landet Sammenlignet med Sverige og Finland er Norge fattig pa skove for kun en tredjedel af landet er daekket af traeer Hovedparten af skovene ejes af landmaend der har skovdrift som bierhverv og resten drives af store selskaber Gran fyr og birk er i naevnte raekkefolge de vigtigste traeer i skovdrift Traeet skaeres op og bearbejdes til braedder bjaelker spanplader og krydsfiner I Norge er trae det mest brugte materiale til husbyggeri og det bruges desuden til cellulose og papir Fiskeri har altid vaeret et vigtigt erhverv i Norge Fiskeri har i arhundreder vaeret rygraden i norsk erhvervsliv Isaer har fangst af torsk og sej spillet en vaesentlig rolle og eksport af fisk er naest efter olie den storste indtaegtskilde Kystfiskeri har hojsaeson mellem jul og paske hvor store maengder af torsk kommer til Lofoten fra Arktis for at gyde Tidligere blev fiskene ofte haengt til torre pa meterhoje traestativer men i nutiden er dette aflost af moderne fryse og koleteknik som konserveringsmetode Laks er ikke laengere sa udbredte i havet hvorfor man har udviklet opdraet i havbassiner naer kysten eller inde i fjordene for at klare den store eftersporgsel Ovrige fiskearter som sild makrel lodde og sardin forekommer mere ustabilt 49 af arbejderne er medlemmer af en fagforening pr 2016 74 Transport Rediger Klasse 73 tog fra NSB pa Oslo Centralstation den storste station i landet Fly fra Norwegian og SAS i Oslo Lufthavn Gardermoen Pa grund af den lave befolkningstaethed den smalle form og den lange kystlinje er den kollektive trafik i Norge knap sa veludviklet som i andre europaeiske lande saerligt uden for de storre byer Traditionelt har haft veludbygget skibstransport men i de senere ar har det norske trafikministerium etableret og udbygget jernbaner veje og lufttrafikken ved hjaelp af en raekke offentlige arbejder og tilskud for at forbedre landets infrastruktur Senest har der vaeret forslag om at etablere hojhastighedsjernbaneforbindelser mellem de storste byer 75 76 Hovedjernbanenettet i Norge bestar af 4135 km normalsporslinjer hvoraf de 247 km er dobbeltsporede og 64 km er hojhastighedslinjer 210 km t 68 af linjerne er elektrificerede Togene transporterede 3 165 milliarder passagerkilometer samt 3456 tonskilometer fragt i 2011 77 Hele nettet ejes af Jernbaneverket mens alle indlandspassagertog bortset fra Flytoget opereres af Norges Statsbaner NSB En raekke firmaer star for fragttransporten 77 Investeringer i ny infrastruktur og vedligehold af jernbanenettet finansieres over statsbudgettet og der ydes tilskud til passagertransport 78 NSB opererer langdistancetog herunder nattog regionale forbindelser og pendlertog i de store byer Oslo Bergen og Stavanger se samlet oversigt over jernbanenettet i Jernbanen i Norge Der findes omkring 93 000 km veje i Norge heraf er 72 033 km asfalterede og 664 km er motorveje 79 Der findes fire typer af veje Nationale regionale kommunale og private hvoraf det kun er de nationale veje der er nummererede De vigtigste nationale veje indgar i Europaveje og de to mest prominente er E6 der gar nord syd gennem hele landet samt E39 der folger vestkysten De nationale og de regionale veje styres af Statens vegvesen Af Norges 97 lufthavne 79 er de 52 offentlige 80 og 46 opereres af det statsejede Avinor 81 Syv af lufthavnene har over en million passagerer arligt 80 I 2007 var der 41 089 675 passagerer der passerede gennem norske lufthavne deraf 13 397 458 pa internationale forbindelser 80 Langt de fleste internationale flyruter beflyver Oslo Lufthavn Gardermoen 80 omkring 50 km nord for Oslo med afgange til de fleste europaeiske lande samt et udvalg af oversoiske destinationer 82 Gardermoen er hub for de to storste luftfartselskaber i Norge Scandinavian Airlines og Norwegian samt for Wideroes trafik pa Vestnorge Turisme Rediger Bryggen i Bergen er en turistattraktion Turismen er et vigtigt erhverv i Norge hvor man isaer drager fordel af den varierede natur der af branchen betragtes som den vigtigste faktor i at tiltraekke udenlandske gaester 83 National Geographic har udnaevnt de norske fjorde som verdens storste turistattraktion 84 I modsat retning traekker de relativt hoje omkostninger som de fleste udlaendinge oplever i landet hvorfor det er afgorende for erhvervet at man til hver en tid sikrer at gaesterne far tilstraekkelig vaerdi for deres udgifter 83 Den samlede vaerdi af turismen i Norge var pa 3 3 af BNI i 2009 hvilket er fremkommet ved en omsaetning i erhvervet pa lidt over 105 milliarder NKR dette ar 85 Antallet af overnatninger pa hoteller campingpladser i hytter og pa vandrerhjem var 29 1 millioner i 2011 86 De fleste udenlandske turister kommer fra Europa og isaer fra Tyskland 20 Sverige 11 Danmark 10 og Holland 9 men turistmaengden fra disse lande har de senere ar vaeret stagnerende eller svagt faldende Til gengaeld tegner der sig et billede af stigning i besogende fra fjernere lande som Kina Sydkorea Rusland samt flere af de ovrige asiatiske lande 87 Norge har tilbud inden for de fleste turistformer Den vidtstrakte og varierede natur giver et utal af muligheder for aktiv ferie hvor der blandt andet er mulighed for at dyrke skisport vandring lystfiskeri cykling jagt samt forskellige vandaktiviteter pa havet samt i fjorde soer og elve Den lange kyst giver mulighed for store naturoplevelser med krydstogtskibe der sejler op langs vestkysten Mod nord kan man om sommeren opleve midnatssolen og der er mulighed for at opleve mange vilde dyr pa egen hand eller pa guidede ture Derudover kan man opleve den norske kultur med en raekke attraktioner i Oslo og omegn samt stavkirker samisk kultur og andre ting der unikke i Norge 88 Demografi Rediger Uddybende artikel Norges demografi Udviklingen af demografiske tal 1900 2000 Norges indbyggertal 1734 2012 Statistisk Sentralbyra har opgjort Norges indbyggertal pr 1 oktober 2012 til 5 038 100 89 NRK kunne dog i 2014 fortaelle at det reelle indbyggertal kan vaere vaesentlig lavere 90 91 Nordmaendene er et nordgermansk folkeslag Der er ikke nogen officiel optaelling pa etnicitet i Norge Primo 2012 havde naesten 87 af befolkningen mindst en foraelder som var fodt i Norge 13 1 eller cirka 655 000 var enten immigranter eller born af foraeldre der begge var fodt uden for Norge Af disse folk med udenlandsk baggrund stammede omkring 323 000 fra Europa omkring 220 000 fra Asien omkring 80 000 fra Afrika omkring 20 600 fra Syd og Mellemamerika og omkring 11 000 fra Nordamerika 92 I 2012 havde lidt over 400 000 af indbyggerne med indvandrerbaggrund norsk statsborgerskab 93 Der var immigranter i alle norske kommuner De byer eller kommuner med hojest indvandrerandel var Oslo 26 og Drammen 18 94 Ifolge Reuters er Oslo hurtigst voksende by i Europa pa grund af indvandring 95 Samerne har traditionelt boet i det nordlige Norge Sverige Finland samt Rusland pa Kolahalvoen Et andet nationalt mindretal udgores af kvenerne der er efterkommere efter finsktalende indvandrere til Nordnorge fra det 18 til det 20 arhundrede Bade samerne og kvenerne har vaeret underkastet en staerk assimileringspolitik fra den norske regering fra det 19 arhundrede og op til 1970 erne 96 Som folge af denne fornorskningsproces identificerer mange samiske og kvenske familier sig nu som etniske nordmaend 97 Af ovrige grupper der anerkendes som nationale mindretal findes joder skovfinner og romaer De storste byer Rediger Liste over de storste byomrader i Norge Oslo Bergen Stavanger Sandnes Trondheim Nr Byomrade Indbyggertal Fredrikstad Sarpsborg Drammen Porsgrunn Skien Kristiansand Tromso1 Oslo 1 019 5132 Bergen 257 0873 Stavanger Sandnes 225 0204 Trondheim 186 3645 Fredrikstad Sarpsborg 113 6226 Drammen 105 5457 Porsgrunn Skien 93 2558 Kristiansand 89 3979 Tromso 67 87310 Alesund 53 23411 Tonsberg 52 41912 Moss 47 13513 Haugesund 45 04014 Sandefjord 44 36815 Arendal 43 51516 Bodo 41 72017 Hamar 27 94718 Halden 25 70819 Larvik 24 64720 Harstad 21 070Indbyggertal ifolge Statistisk sentralbyra 4 november 2019 98 Migration Rediger Udvandring Rediger Norman Borlaug amerikansk videnskabsmand af norsk afstamning I anden halvdel af det 19 og begyndelsen af det 20 arhundrede udvandrede et stort antal nordmaend primaert til Nordamerika Derfor lever der i dag en markant gruppe norskamerikanere i USA Ifolge den amerikanske folketaelling i 2011 var omkring 4 4 millioner amerikanere af norsk afstamning 99 et antal der naesten er lige sa stort som Norges indbyggertal I 2006 havde 432 515 canadiere norske rodder ifolge folketaellingen der 100 Indvandring Rediger Omkring 655 000 personer i Norge var enten selv indvandrere eller born af to indvandrere i 2012 svarende til 13 1 af den samlede befolkning Den arlige indvandring er steget markant siden 2005 I arene 2001 2005 var det gennemsnitlige antal af indvandrere pr ar 13 613 dette tal steg til 37 541 i arene 2006 2010 og nettoindvandringen i 2011 var pa 47 032 101 Tallet daekker isaer over indvandring fra EU specielt fra Polen 101 I de senere ar er tilvaeksten i befolkningstallet blandt indvandrere i stort omfang arsag til Norges samlede befolkningstilvaekst Saledes steg indvandrerbefolkningen i 2011 med 46 245 hvilket udgjorde 70 af den samlede befolkningstilvaekst omkring 22 af de nyfodte havde indvandrerbaggrund 102 Den storste gruppe af ikke europaeere i Norge har pakistanske rodder og flertallet heraf bor i og omkring Oslo Gruppen med irakiske rodder er steget betydeligt de seneste ar Efter udvidelsen af EU i 2004 er der indvandringen steget markant fra Ost og Centraleuropa saerligt fra Polen Tyskland Sverige Litauen og Rusland 103 104 National baggrund Befolkningstal 104 ProcentNordmaend 4 040 363 note 2 86 2 Polakker 72 103 1 4 Svenskere 36 578 0 7 Pakistanere 32 737 0 7 Somaliere 29 395 0 7 Irakere 28 935 0 6 Tyskere 25 683 0 5 Religion Rediger Nidarosdomen i Trondheim 71 5 af nordmaend er pr 1 januar 2016 medlemmer af den norske kirke 105 som er en evangelisk luthersk kirke fra daben Storstedelen heraf forbliver medlemmer af den statslige kirke hvilket giver dem ret til kristne tjenester som barnedab konfirmation kirkelige bryllupper og begravelser alle ritualer der har en rodfaestet kulturel betydning i Norge Det er dog blot 20 af nordmaendene der giver udtryk for at religion er et vigtigt aspekt af deres liv hvilket gor Norge til det fjerdemindst religiose land i verden efter Estland Sverige og Danmark 106 I mange ar har antallet af kirkegaengere vaeret faldende der var 5 7 millioner besogende ved 62 500 gudstjenester i 2016 105 Antallet af registrerede katolikker i Norge har vaeret svagt stigende i slutningen af det 20 arhundrede der var 31 642 katolikker i 1992 men det er siden steget voldsomt og passerede i 2012 100 000 107 Stigningen skyldes for en stor dels vedkommende stigende indvandring fra europaeiske lande som Polen og Litauen Desuden menes der at vaere titusinder af uregistrerede katolikker i landet 107 I 2010 havde 10 af befolkningen ikke nogen religios tilknytning mens 10 484 500 var medlemmer af religiose samfund uden for den norske kirke 108 Af de religiose samfund uden for den norske kirke udgor andre kristne samfund den storste del med lidt over 250 000 herunder den store gruppe katolikker 108 Af andre storre kristne grupper findes pinsebevaegelsen den evangelisk lutherske frie kirke den svenske Margaretaforsamling i Oslo Jehovas Vidner og metodister der alle har over 10 000 medlemmer 108 Bait un Nasr moskeen i Oslo Blandt de ikke kristne religioner er islam storst med lidt over 100 000 medlemmer i 2011 108 Denne religion praktiseres hovedsageligt af indvandrere af somalisk arabisk albansk tyrkisk og pakistansk afstamning Ingen andre religioner praktiseres af over 1 af befolkningen I lighed med de ovrige skandinaviske lande var Norges oprindelige religion en praksisorienteret religion der gik ud pa at overholde en raekke religiose pligter med henblik pa at have et godt forhold til guderne Mod slutningen af det 11 arhundrede var Norge blevet kristnet og den gamle tro forbudt Rester af den oprindelige religion har overlevet i form af person og stednavne ugedage og andre steder i hverdagssproget Moderne interesse for livet i fortiden har betydet en fornyet interesse for asetro men det er dog kun fa hundrede der er registreret som medlemmer af Asatrufellesskapet Bifrost Samerne praktiserede en shamanistisk religion til et godt stykke ind i det 18 arhundrede indtil dansk norske missionaerer fik de fleste til at konvertere til kristendom Shamanismen har i lighed med asetroen vundet en vis interesse og nogle af samerne har holdt fast i deres oprindelige religion Religion 2011 Medlemstal ProcentKristendom 4 115 675 83 6 Lutheranisme 3 911 622 79 4 Katolicisme 83 018 1 6 Pinsebevaegelsen 39 599 0 8 Jehovas Vidner 11 739 0 2 Metodisme 11 055 0 2 Baptisme 9 922 0 2 Ortodoksi 9 894 0 2 Adventisme 5 066 0 1 Andre kristne 33 760 0 6 Ikke kristne religioner 133 219 2 7 Islam 106 735 2 1 Buddhisme 14 580 0 2 Hinduisme 5 858 0 1 Sikhisme 2 975 0 06 Baha i 1 064 0 02 Jodedom 819 0 01 Andre religioner 1 188 0 02 Uden religion og ukendt 671 411 13 6 Humanisme 84 481 1 7 Samlet 4 920 305 100 0 Uddannelse Rediger Hovedbygningen ved Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim Hojere uddannelse finder man i Norge pa syv universiteter seks saerlige professionshojskoler 23 andre professionshojskoler alle offentligt drevet samt en raekke private professionshojskoler I systemet folger man Bolognaprocessen med bachelorniveau 3 ar magisterniveau 2 ar og ph d 3 ar 109 Adgang gives efter bestaet gymnasial eksamen med generelle studiekompetencer Offentlig uddannelse er stort set gratis for alle uanset nationalitet 110 og den er struktureret i to semestre pr ar henholdsvis fra august til december og januar til juni Det overordnede ansvar for uddannelsen i Norge ligger hos undervisnings og forskningsministeriet Sprog Rediger Uddybende artikler Norsk sprog og Samiske sprog Det nordiske sprog norsk har to officielle skrevne former Bokmal og nynorsk Begge disse sprog anerkendes som officielle sprog idet de kan bruges i offentlig administration skoler kirker og medier Bokmal er langt mest udbredt og anvendes af 80 85 af befolkningen Omkring 95 af befolkningen taler norsk som modersmal selv om mange taler en eller anden form for dialekt som kan afvige betydeligt fra det skrevne sprog Alle dialekterne er indbyrdes forstaelige selv om folk der stort set kun behersker deres egen dialekt kan have besvaer med at forsta visse fraser eller udtalen i nogle andre dialekter Der tales og skrives ogsa flere uralske samiske sprog i landet saerligt i mod nord af folk der horer til samerne det estimeres at omkring en tredjedel af de norske samer taler et samisk sprog 111 De der taler det har ret til at blive undervist pa samisk uanset hvor i landet de bor og borgerne har ogsa ret til at kommunikere med det offentlige i et af flere samiske sprog Det kvenske mindretal har historisk set talt kvensk ligeledes et uralsk sprog det betragtes som et selvstaendigt sprog i Norge mens det generelt i Finland betragtes som en finsk dialekt I Norge er det fa eller ingen kvener der kender og behersker sproget Ifolge Kainun institutti det norske institut for kvensk sprog og kultur er den typiske moderne kvener en norsktalende nordmand der kender sin afstamning 112 Endelig er der nogle der argumenterer for at gore norsk tegnsprog til et officielt sprog i landet Oversigt over de norske dialektgrupper Nordnorsk gult trondelagnorsk morkeblat vestnorsk orange og ostnorsk lysebla I det 19 og 20 arhundrede var det norske sprog genstand for en politisk og kulturel strid Denne strid forte til at nynorsk blev skabt i det 19 arhundrede og at der i det 20 arhundrede blev opstillet alternative standarder for stavningen Specielt blev der opstillet riksmal standarden der er mere konservativ det vil sige taettere pa dansk end bokmal Norsk ligner meget de andre skandinaviske sprog svensk og dansk Alle tre sprog forstas nogenlunde af folk med et af de andre sprog som modersmal og kan bruges i kommunikation mellem indbyggerne i de tilsvarende lande og bliver i stor udstraekning brugt Som et resultat af samarbejdet i Nordisk Rad har indbyggerne i hele Norden ogsa Island og Finland ret til at kommunikere med de norske myndigheder pa deres eget sprog kilde mangler Alle born af indvandrere i Norge opmuntres til at laere norsk Den norske regering tilbyder kurser i sproget for de indvandrere der onsker at blive norske statsborgere Siden 1 september 2008 skal en ansoger om norsk statsborgerskab vise faerdigheder i norsk eller samisk eller levere bevis pa at have faet undervisning i norsk i 300 timer eller opfylde sprogkravene for universitetsstudier i Norge hvilket man gor hvis man har faerdigheder i et af de skandinaviske sprog Det forste fremmedsprog der undervises i i det norske uddannelsessystem er engelsk Storstedelen af befolkningen taler udmaerket engelsk isaer hvis de er fodt efter anden verdenskrig Tysk fransk eller spansk er det typiske andet eller tredje fremmedsprog mens russisk japansk italiensk latin og sjaeldent kinesisk mandarin tilbydes i mindre omfang primaert i de storste byer Traditionelt har engelsk tysk og fransk vaeret betragtet som de vigtigste fremmedsprog i Norge Disse sprog blev fx brugt i de norske pas indtil 1990 erne og universitetsstuderende har ret til at bruge disse sprog nar de afleverer deres hovedopgaver Kultur Rediger Uddybende artikel Norges kultur To maend i folkedragter fra det nordlige Gudbrandsdalen og en kvinde i folkedragt fra Oppdal Den norske bondekultur der fortsat saetter sit praeg pa kulturen i Norge er et resultat af savel knappe ressourcer som det barske klima og gamle ejendomsretslove I det 18 arhundrede var denne bondekultur basis i den romantiske nationalisme som stadig er synlig i det norske sprog og medierne I det 19 arhundrede blomstrede norsk kultur idet bestraebelserne fortsatte pa at opna en uafhaengig identitet inden for litteratur teater musik og billedkunst Kulturarbejdet er baret videre i moderne kunstformer og nu om stunder stotter de offentlige myndigheder tiltag i form af udstillinger kulturprojekter og kunstnerisk arbejde Norge har pa mange mader vaeret et foregangsland inden for kvinders minoriteters og homoseksuelles rettigheder Blandt andet var Norge i 1990 det forste land der ratificerede ILO konvention 169 om oprindelige folk og i 1913 var det et af de forste lande der gav alle borgere stemmeret uanset civil status Det var ogsa det forste uafhaengige land der tillod kvinder at stille op til offentlige embeder Hvad angar homoseksuelles rettigheder var Norge det forste land i verden der vedtog en antidiskriminationslov der beskyttede bosser og lesbiskes rettigheder I 1993 var Norge det andet land der legaliserede registreret partnerskab for par af samme kon og 1 januar 2009 blev homovielser vedtaget hvorved par af samme kon fuldt ud har samme rettigheder som par af modsatte kon Omvendt blev den norske grundlov forst i 1990 aendret sa forstefodselsretten til den norske trone blev absolut hvilket betyder at det aeldste barn af en regent bliver tronfolger uafhaengigt af konnet Loven blev dog ikke aendret med bagudrettet virkning sa det er forst for regentborn fodt efter 1990 at denne ligestilling gaelder For dem som ere fodte tidligere end Aaret 1990 gjaelder ligevel at Mand gaar foran Kvinde Norges grundlov 6 113 Som glodende fortaler for menneskerettighederne er Norge hjemsted for den arlige Oslo Freedom Forum konference en konference som The Economist har beskrevet som pa vej til at blive en menneskerettighedspendant til det okonomiske forum i Davos 114 Litteratur Rediger Uddybende artikel Forfattere fra Norge Den norske litteraturhistorie begynder med den AEldre Edda og skjaldedigtene fra det 9 og 10 arhundrede med digtere som Brage den Gamle og Eyvind Skaldaspillir Med kristendommens indtog omkring ar 1000 kom Norge i kontakt med den europaeiske middelalders laerdom hagiografierne og historieskrivning Iblandet den traditionelle mundtlige tradition og islandsk indflydelse gav dette en periode med megen litteraturproduktion i slutningen af det 12 og begyndelsen af det 13 arhundrede Markante vaerker fra denne periode er blandt andet Didrikssagaen og Kongespejlet Forfatteren Henrik Ibsen Ud over Historia Norwegiae fra begyndelsen af det 15 arhundrede kom der ikke sa megen norsk litteratur ud af perioden med Kalmarunionen og den efterfolgende union med Danmark Undtagelserne herfra er Petter Dass og ikke mindst Ludvig Holberg I sit skuespil Peer Gynt karakteriserede Ibsen denne periode saledes Firehundrearig natten ruged over abekatten I denne periode blev et norske skriftsprog ogsa i stor udstraekning fortraengt af dansk To store begivenheder fremskyndede en ny aera for norsk litteratur I 1811 blev der etableret det forste norske universitet i Kristiania og grebet af anden fra den amerikanske og den franske revolution vedtog nordmaendene deres forste grundlov i 1814 Snart efter blev Norge revet ud af sit kulturelle dodvande af en raekke markante forfattere der forst blev anerkendt i Norden senere ogsa i resten af verden Disse forfattere omfattede navne som Henrik Wergeland Peter Christen Asbjornsen Jorgen Moe og Camilla Collett Mod slutningen af det 19 arhundrede oplevede norsk litteratur sin guldalder hvor de fire store forfattere virkede Henrik Ibsen Bjornstjerne Bjornson Alexander Kielland og Jonas Lie Bjornsons bondefortaellinger som Synnove Solbakken og En glad gutt er typiske for den nationalromantik der var fremherskende pa den tid mens Kiellands romaner og noveller er mere realistiske Ibsen havde et ben i begge lejre hvor han med vaerker som Peer Gynt var tydeligt nationalromantisk mens andre af hans kendte vaerker som Et dukkehus og Vildanden er i den realistiske tradition mange af de sidstnaevnte vakte stor furore i samtiden med deres aerlige portraetter af middelklassen Forfatteren Knut Hamsun I det 20 arhundrede har tre norske forfattere modtaget Nobelprisen Bjornson i 1903 Knut Hamsun for bogen Markens grode i 1920 og Sigrid Undset i 1928 Af andre markante forfattere i nyere tid kan naevnes Sigurd Hoel Aksel Sandemose Johan Borgen Olaf Bull Tarjei Vesaas Johan Falkberget Dag Solstad Kjartan Flogstad Herbjorg Wassmo Jostein Gaarder Lars Saabye Christensen Erik Fosnes Hansen Jan Kjaerstad Jon Fosse og Karl Ove Knausgard Musik Rediger Hardangerfele Norge har ikke nogen lang tradition for nedskreven folkelig musik idet eksemplerne herpa fra for cirka 1840 er yderst sparsomme Den folkelige musik er dog formodentlig meget aeldre og den bygger pa savel kristne som mytologiske traditioner samt eventyr Folkemusikken kan opdeles i to typer Instrumental og vokal Den instrumentale musik har primaert vaeret brugt som akkompagnement til dans slatter og er ofte praeget af violin isaer hardangerfelen Vokalmusikken inkluderer ballader og stev Komponisten Edvard Grieg Den klassiske musik kom til Norge sydfra i forste omgang til de storste byer som Kristiania Bergen og Trondheim De forste dokumenterede norske komponister stammer fra begyndelsen af det 18 arhundrede og inkluderer den tyskfodte Georg von Bertouch Med den store nationalromantiske bolge i slutningen af dette og begyndelsen af det folgende arhundrede kom der for alvor gang i norsk komposition og musikliv I den periode vandt violinisten Ole Bull et verdensomspaendende ry og flere komponister dukkede op Blandt disse var Martin Andreas Udbye der skrev den forste norske opera samt Rikard Nordraak komponist til Norges nuvaerende nationalsang Nationalfolelsen inspirerede de norske komponister til at inddrage elementer fra folkemusikken blandt andet da Bull begyndte at spille hardangerfele Den mest prominente norske klassiske komponist er uden tvivl Edvard Grieg der var meget praeget af Bull blandt andet i sit orkesterstykke til Ibsens Peer Gynt Af andre norske klassiske komponister kan naevnes Johan Svendsen Christian Sinding og Harald Saeverud lige som sangeren Kirsten Flagstad ogsa har gjort sig bemaerket ud over landets graenser Inden for den rytmiske musik har Norge i lighed med andre europaeiske lande fulgt stromningerne fra isaer USA i det 20 og 21 arhundrede I jazzen har navne som Jan Garbarek og Terje Rypdal vakt international opmaerksomhed og i pop og rock har isaer A ha slaet igennem pa verdensplan Norge har tre gange vundet Eurovision Song Contest Eurovision Song Contest 1985 med Bobbysocks 1995 med Secret Garden samt 2009 med Alexander Rybak i de to sidstnaevntes vindersange var der markante elementer af norsk folkemusiktradition til stede Andre internationalt kendte navne er Lene Nystrom der som markant forgrundsfigur i den ellers danske gruppe Aqua i 1990 erne opnaede verdensberommelse samt technoduoen Royksopp der ligeledes har opnaet stor anerkendelse ud over Norges graenser Siden 1990 erne har Norge i lighed med isaer Sverige og Finland fostret mange heavy metal navne Der har dannet sig en undergenre af dette i form af black metal hvoraf mange navne der kendes blandt tilhaengere over store dele af verden kommer fra Norge Det drejer sig om blandt andet Darkthrone Mayhem Burzum og Dimmu Borgir Billedkunst Rediger I en lang periode var var den norske billedkunstscene domineret udefra isaer fra Holland Tyskland og Danmark Med den nationale vaekkelse begyndte der at danne sig en egen norsk malerskole der forst skabte portraetter og senere landskaber J C Dahl var den der for alvor skabte genlyd om norsk billedkunst med sine landskaber fra det vestlige Norge i forste halvdel af det 19 arhundrede han betegnes ofte som far til det norske landskabsmaleri 115 Brudefaerd i Hardanger Hans Gude og Adolph Tidemand 1848 Dahl blev fulgt af malere som Hans Gude og Adolph Tidemand og mod slutningen af det 19 arhundrede introducerede Frits Thaulow impressionismen i Norge Christian Krohg kendes for sine realistiske billeder af blandt andet prostituerede fra Paris noget der vakte skandale i samtiden Den nok mest kendte norske maler er Edvard Munch der mod slutningen af arhundredet og begyndelsen af det 20 arhundrede skabte vaerker der blev verdenskendte isaer Skriget Hans stil byggede pa symbolismen og han var selv en stor inspirationskilde til ekspressionismen Nogenlunde samtidig med Munch skabte billedhuggeren Gustav Vigeland sine vaerker hvoraf mange nu kan findes i Vigelandsanlegget i Oslo Arkitektur Rediger Urnes stavkirke er optaget pa UNESCOs Verdensarvsliste Norge har altid haft tradition for at bygge i trae Ogsa i vore dage er mange af de mest interessante nybyggerier opfort i trae hvilket afspejler attraktionen af dette materiale hos norske arkitekter og designere 116 Med overgangen til kristendommen for omkring 1000 ar siden fulgte ogsa sten som byggemateriale forst og fremmest i kirker hvilket blandt andet ses i Nidarosdomen i Trondheim Men traeet var alligevel det mest brugte materiale og det vidner de mange stavkirker om hvoraf en stor del blev opfort i middelalderen De stavkirker der er bevaret repraesenterer i dag Norges mest betydningsfulde bidrag til arkitekturens historie Et af de fineste eksempler herpa er Urnes stavkirke der figurerer pa UNESCOs Verdensarvsliste Et andet bemaerkelsesvaerdigt eksempel pa traebaseret arkitektur er Bryggen i Bergen som bestar af en raekke smalle traehuse pa stribe ud til kajen Den gamle mineby Roros med sine karakteristiske smalle gader og gamle traehuse I det 17 arhundrede i unionen med Danmark blev byer som Kongsberg med barokkirken og Roros med mange traebygninger anlagt Efter unionens oplosning i 1814 blev Oslo hovedstad og Christian H Grosch tegnede de aeldste dele af Universitetet i Oslo Oslo Bors og en raekke andre bygninger i byen I begyndelsen af det 20 arhundrede blev Alesund efter en voldsom brand genopbygget i jugendstil 1930 erne hvor funktionalismen var dominerende blev en stor tid for norsk arkitektur men det er forst i de seneste ar at norske arkitekter har vundet international anerkendelse i storre stil En af de mest imponerende nyere bygninger er Sametinget i Karasjok designet af Stein Halvorson og Christian Sundby Selve tingsalen er en abstrakt udgave af en lavvu det traditionelle telt brugt af samerne 117 Film Rediger Det er forst i de seneste ar at norsk film er blevet internationalt kendt i storre omfang men allerede i 1951 vandt Thor Heyerdahls film om Kon Tiki ekspeditionen en Oscar for bedste dokumentarfilm Arne Skouens Ni liv blev i 1959 nomineret til en Oscar og er i 2005 karet som den bedste norske film nogensinde I 1975 udsendte Ivo Caprino animationsfilmen Bjergkobing Grandprix der nok er den mest kendte udbredte film pa verdensplan nogensinde I 1987 udkom Stifinderen af Nils Gaup som var med til for alvor at saette gang i udbredelsen af norsk film Ogsa denne film der fortaeller samernes historie blev nomineret til en Oscar og blev en stor succes Sondagsengler af Berit Nesheim blev i 1997 nomineret til en Oscar Siden 1990 erne er der produceret op mod tyve spillefilm om aret i Norge Blandt succeserne er Kristin Lavransdatter af Liv Ullmann Erik Gustavsens Telegrafisten og Erik Skjoldbjaergs debutfilm Insomnia der senere ogsa blev en succes i en amerikansk genindspilning I de seneste ar kender man Max Manus om modstandsmanden fra anden verdenskrig af samme navn Blandt de norske skuespillere der er mest kendt i udlandet er Liv Ullman der blandt andet har medvirket i flere Bergman film samt Rolv Wesenlund kendt fra Fleksnes tv serien og film Det norske landskab har fungeret som scene for en raekke internationale filmproduktioner heriblandt Telemarks helte Det gyldne kompas Die Another Day og Star Wars Episode V Imperiet slar igen Mad og drikke Rediger Norske madtraditioner er i hoj grad baseret fiskeri og landbrug Mange retter er baseret pa laks bade fersk og konserveret sild blandt andet marineret orred torskefisk sammen med ost og andre maelkeprodukter samt brod saerligt morkt brod Lefse er en norsk specialitet Blandt specialiteterne er lefse et fladbrod baseret pa kartofler ofte serveret med sukker og smor navnlig ved juletid En anden type brod specielt fra Norge er flatbrod der spises saerlig til fisk slat kod og suppe Andre specialiteter er ludfisk smalahove farehoved pinnekjott og farikal 118 En saerlig type gedeost kaldet myseost eller brunost er ogsa en norsk specialitet Den fremstilles af valle fra gede og eller komaelk og har en karakteristisk brun farve og sod smag Kaffe er en meget central drik i Norge der er den naestmest kaffedrikkende nation i verden pr indbygger med et forbrug pa 9 9 kg for hver nordmand 119 Af alkoholiske drikke bruger man isaer ol primaert af pilsnertypen og akvavit Der er tradition for bade industrifremstillede produkter og for mere handvaerkskabte drikke lige som hjemmebraenderier til tider og isaer i tyndt befolkede omrader har vaeret almindelige Sport Rediger Skiskytten Ole Einar Bjorndalen Norges fodboldlandshold der vandt bronze ved OL 1936 Norge er et meget sportsdyrkende og elskende land Landet er et af de forende inden for vintersport sportsudoverne har gode muligheder saerligt for at dyrke skisport og de nordiske discipliner stammer fra de nordiske lande Et af centrene for sporten er Holmenkollen i Oslo hvor der er afholdt flere verdensmesterskaber samt vinter OL 1952 Vinter OL 1994 fandt sted i Lillehammer Blandt de storste norske skilobere er Vegard Ulvang Bjorn Daehlie Marit Bjorgen mens man fra andre vintersportsdiscipliner kender kunstskojteloberen Sonja Henie skiskytten Ole Einar Bjorndalen og den alpine skilober Aksel Lund Svindal Herudover er fodbold og handbold to af de store idraetsgrene i landet I fodbold har Norge ikke opnaet de store internationale resultater hos herrerne med en bronzemedalje fra sommer OL 1936 som det bedste resultat Herrelandsholdet har tre gange 1938 1994 og 1998 kvalificeret sig til VM slutrunden og en gang 2000 til EM slutrunden uden naevnevaerdige resultater Klubben Rosenborg BK har i en arraekke vaeret en af landets forende og har adskillige gange kvalificeret sig til gruppespillet i UEFA Champions League Blandt de mest kendte norske fodboldspillere er Ole Gunnar Solskjaer der havde en fornem karriere hos Manchester United FC og John Arne Riise der isaer kendes fra sin tid i Liverpool FC Det kvindelige norske fodboldlandshold har klaret sig betydeligt bedre end det mandlige idet holdet blev verdensmester i 1995 europamester i 1987 og 1993 samt vandt guld ved sommer OL 2000 Inden for handbold er det ogsa kvinderne der har klaret sig bedst Landsholdet har vundet EM fem gange VM to gange og OL to gange Andre sportsgrene hvor Norge har klaret sig flot internationalt er atletik hvor loberen Grete Waitz vandt det forste VM i maratonlob mens spydkasteren Trine Hattestad har vundet bade VM EM og OL Der har ogsa vaeret flotte resultater inden for sejlsport beachvolley og orienteringslob mens skakspilleren Magnus Carlsen er den hojestratede spiller i verden for tiden Referencer og noter RedigerNoter Teksten pa Kulistenen beskriver at Tolv vintre havde kristendommen sorget for lov og ret i Norge og betegnes som landets dabsattest men der hersker usikkerhed om den praecise datering Inkluderer personer med ingen udenlandskfodte foraeldre Referencer a b c Population 1 January 2011 and 2012 Statistisk Sentralbyra 2012 Hentet 2012 10 04 Sami statistics Statens Sentralbyra 2012 Hentet 2012 10 04 Ny Koalition 24 01 2020 a b c Arealstatistics for Norway 2019 Kartverket mapping directory for Norway 2019 Hentet 2019 03 22 Population 2021 01 01 norsk Statistics Norway 2021 01 01 Hentet 2021 02 23 Population 1 January 2015 Statistics Norway Arkiveret fra originalen 25 januar 2016 Hentet 18 januar 2016 a b c d Norway International Monetary Fund Hentet 2012 10 04 Human Development Report 2013 PDF FN Hentet 2012 10 04 Areal SSB Befolkning Statistisk Sentralbyra Hentet 2020 05 09 Oil production The World Factbook CIA Hentet 2013 01 20 Natural gas production The World Factbook CIA Hentet 2013 01 20 Human Development Index and its components PDF FN 2011 Hentet 2013 01 20 Democracy Index 2011 Economist Intelligence Unit Hentet 2013 01 20 Larsen p 83 Foster R F 1989 The Oxford History of Ireland Oxford University Press a b Larsen p 95 a b c d e Larsen p 201 a b c Larsen p 192 Oeding P 1990 06 30 The black death in Norway Tidsskrift for den Norske Laegeforening US National Library of Medicine Hentet 2012 10 08 Larsen p 203 Larsen p 195 Larsen p 197 Ewan E og Nugent J 2008 Finding the Family in Medieval and Early Modern Scotland Ashgate s 153 Hentet 2012 10 08 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Macfarlane Alan 1997 The Savage Wars of Peace Wiley s 63 Larsen p 572 Scott Franklin D 1977 Sweden The Nation s History University of Minnesota Press s 380 a b c d Larsen p 432 Larsen p 412 a b c d e f Larsen p 433 a b c Larsen p 510 a b c d 1940 En sinnssvak odysse I blytunge biler pa ratne varveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et haertatt Norge Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets vaepnede styrker Nesten arrestert i Sverige gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder En thriller fra virkeligheten side 28 a b c Lars Borgersrud 23 december 2016 General Fleischer var forsommeren 1940 ikke alene om a akseptere et tysk dominert Europa tilpasse seg og vente pa en fredskonferanse Fleischers feiltrinn og andres Aftenposten s 29 Slik solgte den norske politiske eliten frivillig landet til nazistene Dagbladet a b Bjorn Jervas Norwegian volunteers in the wehrmacht and SS www nuav net Hentet 2012 10 15 1940 En sinnssvak odysse I blytunge biler pa ratne varveier flyktet konge og kronprins i blinde gjennom et haertatt Norge Uten livvakter og uten kontakt med regjering eller landets vaepnede styrker Nesten arrestert i Sverige gjemt i godsvogn og i skjul hos skipsreder En thriller fra virkeligheten side 34 Trakka over lik i gata Sogn og Fjordane a b c d Oversikt over geografiske forhold ssb no 2013 Hentet 29 august 2018 Norwegian Shelf large marine ecosystem eoearth org Hentet 2012 10 17 Hovedtrekk ved norsk natur norsk Miljoverndepartementet 2004 Hentet 2012 10 19 a b Rodlistede arter norsk Artsdatabanken 2010 11 09 Arkiveret fra originalen 9 september 2012 Hentet 2012 10 19 EPI Rankings Yale University 2012 Arkiveret fra originalen 5 juni 2012 Hentet 2012 10 19 H M Kongens konstitutjonelle rolle norsk www kongehuset no Hentet 2012 10 19 The Monarchy www norway org Hentet 2012 10 19 Stortingsvalg norsk Stortinget Hentet 2012 10 19 Kontrollvirksomheten norsk Stortinget Hentet 2012 10 19 Form of Government www norway org Hentet 2012 10 19 The Judiciary www norway org Hentet 2012 10 21 Press Freedom Index 2011 12 Journalister uden graenser Arkiveret fra originalen 3 marts 2016 Hentet 2012 10 21 Norske utenriksstasjoner norsk Utenriksdepartementet Hentet 2012 10 21 Facts and figures mil no Arkiveret fra originalen 8 februar 2013 Hentet 2012 10 21 Kva er verneplikt norsk forsvaret no Arkiveret fra originalen 16 januar 2013 Hentet 2012 10 21 International operations mil no Arkiveret fra originalen 3 januar 2013 Hentet 2012 10 21 Baltais Simon 2010 Environment And Economy Can They Co Exist In The Smart State Issues Education Research Complete 91 21 24 Human Development Index and its components PDF UNDP 2011 Hentet 2012 10 24 The Failed States Index 2012 www fundforpeace org Hentet 2012 10 24 Foreldrepenger til far ved fodsel og adopsjon norsk NAV 2012 Hentet 2012 10 24 Riise K v og Becker C L 2012 08 31 Norge i saerstilling norsk Dagens Nyheter Arkiveret fra originalen 8 maj 2013 Hentet 2012 10 24 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Tonnessen Marianne 2010 09 10 Flere offentlig ansatte norsk Vart Land Hentet 2012 10 24 Riise Kari Vartdal 2010 02 12 Den norske syken er verst norsk Dagens Nyheter Arkiveret fra originalen 24 januar 2013 Hentet 21 januar 2013 International Comparisons of GDP per Capita and per Hour 1960 2010 PDF Bureau of Labor Statistics 2011 08 15 Hentet 2012 10 24 Hourly compensation costs U S dollars and U S 100 Bureau of Labor Statistics 2011 12 21 Hentet 2012 10 24 Country comparison Distribution of family income The World Factbook CIA Hentet 2012 10 24 Lov om gjennomforing i norsk rett av hoveddelen i avtale om Det europeiske okonomiske samarbeidsomrade EOS m v EOS loven norsk Lovdata no Hentet 2012 10 24 Norway www state gov 2012 Hentet 2012 10 24 From manufacturing to oil PDF Statistics Norway Hentet 2012 10 26 Eilers Henrik 2007 08 03 Norge forbereder sig pa et liv efter olien www metal supply dk Hentet 2012 11 12 Statoil Storste oliefund i Norge siden 80 erne Ritzau Finans Borsen 2011 08 16 Hentet 2012 11 12 Norge gor endnu et stort oliefund Ritzau 2012 01 09 Hentet 2012 11 12 Rosendal Sara 2012 01 18 Norsk optimisme uden ende efter oliefund i Barentshavet Ingenioren Hentet 2012 11 12 Energi i Norge PDF norsk Norges vassdrags og energidirektorat 2010 Arkiveret PDF fra originalen 29 januar 2012 Hentet 2012 11 12 World fish trade exceeds USD 100 billion for the first time in history www globefish org Hentet 2012 10 26 Mener Norge bor satse pa vapen nar oljen tar slutt norsk Dagbladet 2011 01 28 Hentet 2012 10 26 http www arbeidslivet no Lonn Fagorganisering Antall fagorganiserte og organisasjonsgrad i Norge Sandelson Michael 2011 03 08 Updated Majority in favour of high speed trains theforeigner no Arkiveret fra originalen 24 juli 2011 Hentet 2013 01 21 Bentzrod S B og Skjeggestad H 2011 03 07 De aller fleste sier ja takk til lyntog Aftenposten Hentet 2013 01 21 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link a b Arsrapport 2011 kortversjon PDF norsk Jernbaneverket Juni 2012 s 16 19 Arkiveret PDF fra originalen 31 marts 2013 Hentet 2013 01 21 Kollektivtransport Norges regering Hentet 2013 01 21 a b Norway The World Factbook CIA 2013 Hentet 2013 01 21 a b c d Avinor 2008 2007 Passasjerer xls norsk Hentet 2013 01 21 About Avinor Avinor Arkiveret fra originalen 31 marts 2008 Hentet 2013 01 21 159 destinasjoner fra Oslo Lufthavn norsk Oslo Lufthavn Hentet 2013 01 21 a b Nokkeltall for Norsk Reiseliv 2011 Visit Norway s 2 Hentet 2013 01 20 Best Worst World Heritage Sites Ranked National Geographic 2010 10 28 Hentet 2012 10 19 Nokkeltall for Norsk Reiseliv 2011 Visit Norway s 4 Hentet 2013 01 20 Reiseliv Statistisk Sentralbyra 2011 Hentet 2013 01 20 Nokkeltall for Norsk Reiseliv 2011 Visit Norway s 12 13 Hentet 2013 01 20 Aktiviteter og attraktioner www visitnorway com Hentet 2013 01 20 Befolkning norsk Statistisk sentralbyra Hentet 2012 11 29 Norges officielle indbyggertal er forkert dr dk 17 januar 2014 Laest s d Eksperter om folketall Vi er faerre enn vi tror NRK norsk 16 januar 2014 Laest 17 januar 2014 Innvandring norsk Statistisk sentralbyra Hentet 2012 11 29 Three categories of immigration background country of birth and citizenship by country background and sex Statistisk sentrabyra 2012 01 01 Hentet 2012 11 29 Innvandrerbefolkningen norsk Statens sentralbyra 2012 04 26 Hentet 2012 11 29 Hares Sophie 2011 07 22 Key facts about Norway Reuters Jensen Eivind Brastad Fra fornorskningspolitikk mot kulturelt mangfold Nordkalott Forlaget Bjorklund I Brantenberg T Eidheim H Kalstad J A Storm D 2002 Sapmi Becoming a nation The emergence of a Sami national community 7 1 Australian Indigenous Law Reporter Hentet 2012 11 29 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Tettsteders befolkning og areal norsk Statistisk sentralbyra 2019 Hentet 2020 05 09 Selected population profile in the United States American FactFinder 2011 Hentet 2012 11 30 Ethnic origins 2006 counts for Canada provinces and territories Statistics Canada 2006 Hentet 2012 11 30 a b Netto innvandring etter land 1966 2011 norsk Statens sentralbyra 2012 Hentet 2012 11 30 Innvandrerbefolkningen norsk Statens sentralbyra 2012 04 26 Hentet 2012 11 30 Kvartalsvise befolkningsendringer norsk Statens sentralbyra Hentet 2012 11 30 a b Folkemengde etter norsk utenlandsk statsborgerskap botid og landbakgrunn 1 januar 2012 norsk Statens sentralbyra Hentet 2012 11 30 a b Church of Norway 2011 Statistisk Norway 19 5 2012 Gallup Poll Results Reveal Estonia as the Most Atheistic Country in the World 02varvara wordpress com 2009 02 11 Hentet 2012 12 02 a b Helgheim Sindre Oye 2012 05 16 Innvandring gir rekordmange katolikker i Norge norsk NRK Hentet 2012 12 02 a b c d 10 prosent er medlem i trus og livssynssamfunn norsk Statens sentralbyra Hentet 2012 12 02 Norway Implementation of the elements in the Bologna Process PDF Conference of European Ministers responsible for Higher Education 2003 Arkiveret PDF fra originalen 21 februar 2011 Hentet 2013 01 07 Tuition fees Study in Norway 2008 08 27 Arkiveret fra originalen 19 juli 2011 Hentet 2013 01 07 Nordens sprog med rodder og fodder Samiske sprog norden org Hentet 2013 01 12 Kvener norsk Kainun institutti Hentet 2013 01 12 Kongeriget Norges Grundlov norsk 1990 07 13 Hentet 2013 01 13 Human Rights A Crowded Field The Economist 2010 05 27 Hentet 2013 01 13 Haverkamp Frode 1992 Hans Gude Aschehoug The evolution of Norwegian architecture www norway org Hentet 2013 01 19 Norwegian Architecture Leslie Burgher Arkiveret fra originalen 12 oktober 2010 Hentet 2013 01 19 Culture of Norway history people clothing traditions women beliefs food family everycultur com 2010 09 04 Hentet 2013 01 19 Current Worldwide Annual Coffee Consumption per capita chartsbin com Hentet 2013 01 19 Litteratur RedigerLarsen Karen 1948 A History of Norway Princeton University Press Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Norway pa Wikimedia Commons Citater fra WikiquoteNorge no Officiel regeringsportal Stortinget Officiel side for Stortinget Norges Ambassade i Danmark VisitNorway com Officiel rejseportal Officielle rejseapps Koordinater 61 N 8 O 61 N 8 O 61 8 GA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Norge amp oldid 10750828, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.