fbpx
Wikipedia

Norske Lov

Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15. april 1687 og trådte i kraft på Mikkelsdag den 29. september 1688 og afløste Christian 4.s Norske Lov fra 1604. Loven blev sat i kraft for Færøerne ved kgl. reskript af 12. maj 1688. Ved udgivelsen af loven var der under et portræt af kongen gengivet et digt af Thomas Kingo.

Kong Christian Den Femtis Norske Lov.

Christian 5.s norske lov baserede sig på Danske Lov fra 1683, men indeholdt en hel række særbestemmelser og indrømmelser overfor norske økonomiske interesser. Det norske forarbejde med at få revideret lovgivningen var startet med forslag fra Jens Bjelke. Statholderne Hannibal Sehested og Ulrik Frederik Gyldenløve støttede også bestræbelserne, men først i 1680 kom en lovkommission i gang.

Norske Lov indeholdt en række særbestemmelser som adskilte sig fra den tilsvarende Danske Lov, særlig inden for stedlige forhold som jordleje, familiens ejendomsret til jord, arveret, jagt- og fiskeriret, handelsregulering og militære forhold.

Indholdsfortegnelse

Den ved Magnus Lagabøtes Landslov af 1274 og byloven af 1276 i alt væsentligt opnåede retsenhed for landet fastholdtes senere altid. Efter at imidlertid unions- og reformationsperioderne havde fremkaldt en voksende overgang ikke alene til danske retsnormer, men i endnu højere grad til benyttelsen i de højere samfundslag af dansk sprog, tabtes uden for en snæver kreds af lovkyndige evnen til både at læse og fortolke de gamle lovbøger.

For at hjælpe på denne for retsplejen så mislige tilstand oversatte lagmanden Anders Sæbjørnson omkring 1530 landsloven til dansk. Hans oversættelse, der delvis var en bearbejdelse og gennemgående meget fri, samt til dels fejlagtig, vandt almindelig udbredelse i praksis, og blev heller ikke fortrængt af lagmanden Hans Los oversættelse, der lå nærmere grundteksten. Lo synes at have udført dette arbejde efter opdrag af kong Frederik 2., som i et reskript af 1572 havde befalet lagmændene "den Norske Lov" "paa god Danske transferere og udsætte". Lige så lidt blev usikkerheden med hensyn til lovteksternes rette lydelse fjernet på et af Christian 4. i 1593 i Oslo sammenkaldt møde af lagmændene for at få den Norske Lov forklaret. Først på et lignende møde sammesteds i 1602 lykkedes det kongen at få loven oversat og forsynet med forslag til tidsmæssige ændringer, rigtignok af allernødtørftigste art.

Efter fornyet bearbejdelse vedtoges lovteksten på en herredag i Bergen i juli 1604 og overgaves derpå, med ny ændringer, ved et som fortale indtaget kongeligt brev af 4. december samme år til trykning. Denne foregik så hurtig, at trykte eksemplarer i juni 1605 fra København kunne oversendes de norske lagstole til benyttelse. I hovedsagen er dog "Christian 4.s Norske Lov" kun "en autorisation af Anders Sæbjørnsons oversættelse og har arvet dennes svagheder". Den udelader landslovens kristendomsbalk og tager heller intet hensyn til bylovens særafsnit. Ved sin udgivelse modtagen med megen glæde, fordi den gjorde ende på forvirringen i henseende til de mange indbyrdes uens lovtekster, viste den sig i den praktiske anvendelse snart både forældet og ukorrekt. Den blev imidlertid i formen stående uophævet, indtil den i 1687 afløstes af "Christian V's Norske Lov".

Ulrik Frederik Gyldenløve, statholder i Norge, havde stor indflydelse på kong Christian 5.s Norske Lov.

Tanken på en revision af Norske Lov fremsattes efter enevældens indførelse først af statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve i 1664 og gentoges i 1666. Men videre tiltag såvel i dette år som 1680 ledede ikke til noget. I 1682 nedsattes derimod i København en lovkommission bestående af 4 nordmænd, hvis opdrag gik ud på at gennemgå den da fuldt færdige Danske Lov og at undersøge, hvor meget deraf til opnåelse af "uniformitet" kunne bibeholdes for Norge. Hvor dette ikke lod sig gøre, skulle de påse, at de fornødne afvigelser "efter Norges Skik og Sædvane vorder forfattet". Kommissionens formand var "Rigets Skriver" (i statholderens kancelli på Akershus) kancelliråd Christian Stockfleth, senere stiftamtmand og en tid lang envoyé (udsending) i Stockholm; dens virksomste kraft var derimod vistnok borgmester i Kristiania Jens Hoppener, fra hvis hånd der tidligere forelå en kritik af Christian 4.s Norske Lov, og som også for øvrigt ses at have syslet med studier i norsk ret. Formodentlig skyldes det derfor nærmest ham, at kommissionens udkast, der allerede var færdigt inden årets udgang, trods stærk og principiel tilslutning til Danske Lov, dog samtidig røber et selvstændigt og indsigtsfuldt syn for ulighederne mellem begge rigers retsforfatning. Da kommissionen imidlertid i denne retning gik videre end fra dansk side forønsket, blev der i 1683 nedsat en udelukkende af danske sammensat revisionskommission, blandt hvilke Danske Lovs hovedforfatter Rasmus Vinding, mens Hoppener og et andet medlem af den norske kommission kun befaledes at bistå dem. Da imidlertid det norske udkast ikke lagdes til grund for revisionen, men der tværtimod til lovens 3 første bøger af revisionskommissionen udarbejdedes et nyt udkast, trak de to nordmænd sig tilbage. I stedet nedsattes der 1684 en ny revisionskommission af norske embedsmænd med sammentræde i Kristiania. De indskærpedes på ny uniformitetens bevarelse, hvorfor deres rettelser af det danske udkast, skønt ingenlunde uden betydning, dog i det hele blev lidet indgribende. I revisionen af 2. bog deltog også de norske biskopper, hvilket medførte nogle flere ændringer i national retning. Derpå gik lovteksten atter tilbage til den danske kommission, som nu gav Norske Lov dens endelige form.

Den promulgeredes ved forordning af 14. april 1688 og trådte i kraft Mikkelsdag samme år, men da fortalen er dateret 15. april 1687, anses den som given under denne dato.

Norges stilling som et eget rige og med sin egen lov kommer klart til udtryk i fortalen til Norske Lov, der indeholder følgende begrundelse for lovens udarbejdelse og stadfæstelse af den unge enevælde:

"VI CHRISTIAN DEN FEMTE af Guds Naade, Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, giøre hermed for alle vitterligt, at saasom Guds Frygt og Retfærdighed ere de tvende fornemste Støtter og Hovedpillere, med hvilke Lande og Riger udi deris bestandige Flor og Velstand befæstis og opholdis, og derfor ligesom Gud allermægtigste til det første haver givet os en stor Anledning i disse Nordiske Lande, hvor hand saa naadeligen haver ladet antænde sit Ords og Evangelii klare Lys, som aabenbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse, som bestaar i en fornuftig og retsindig Guds Frygt og Dyrkelse: Saa er og til det andet, som er Ret og Retfærdighed i Lande og Riger at stadfæste højligen fornøden saadanne Love at beskikke og forordne, hvorved Retfærdighed fra al Vold og Indpas maa vorde beskærmet; Ti dersom et hvert Menniske var retsindigt og vilde nøjis med det ham med rette tilkom, og ikke søge sin Næstis Skade, men giøre hannem den samme Ret, hand ville sig selv skulle vederfaris, da giordis ingen Lov fornøden, men derfor sættis Loven, at de Retvise og Fredsommelige maa nyde deris Ret og de Uretvise og Uretfærdige, som ikke ville giøre ret efter det, som i Loven skrevet er, kand vorde ved den Straf, som i Loven sat er, formeente at giøre uret."

Indledningen indeholder kongens fulde retsstilling, hvor Norge fremhæves ved siden af Danmark. Desuden fremsættes pædagogiske sidestillinger af tro og retsskaffenhed som grundlaget for rigets velstand. Videre hedder det:

"Dette have voris elskelige Forfædre, Højlovlige Konger i Danmark og Norge, meget vel og grundeligen overvejet og betænkt, som derfor, een efter anden, have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Rigerne; Men eftersom Loverne i gamle Tider bestod mere i Undersaatternis Ihukommelse, end i nogen skriftlig forfattet Lovbog, da have de fordum høistberømmelige Konger udi Norge for nogle hundrede Aar siden først ladet forfærdige adskillige skrevne Lovbøger, hvorefter Dommerne skulde dømme, og Undersaatterne rettis. Men udi særdelished lod Kong Magnus Haagenssøn, som formedelst at hand mere end hans Forfædre Loven forbedrede, blev kaldet Lagebæter, med Flid samle alle skrevne Love, som da omstunder hver paa sit sær Retterting udi Norge brugelige vare, dog udi adskilligt uovereensstemmende, og paa det at Undersaatterne, som hafde een Gud, een Tro, een Konge udi eet Rige, ikke skulde være adskilte ved sære Lovbøger og Rettergang, tog deraf saa meget, som til Landets og Indbyggernis Tarv kunde tiene, og udi een sær Lovbog lod forfatte, hvilken og alle Norgis Indbyggere siden have fult, saa at det hele Rige derefter er bleven rettet og dømt. Endeligen, som ved Tidens Længde og Tungemaalets merkelig Forandring, Tid efter anden, meget derudi fantis, som bedre Oplysning behøvede, have efterfølgende Konger ofte været foraarsagede ved mange og adskillige Rettebøder og aabne Breve, samme Love at forandre og forklare, indtil at voris elskelige kiere Hr. Farfader, højloflig Ihukommelse, Kong Christian den Fierde, efter Norgis Rigis Indbyggeris allerunderdanigste ansøgning og Begæring, sig allernaadigst forretog Norgis Lov, som for hans Kongelige Regærings Tid hafde været saa tvilagtig og mørk, saaledis at forklare, forbedre og udi god Orden sætte, at den baade af Dommerne og Parterne letteligen kunde forstaais og følgis, hvilket og i saa maader er bleven fuldbyrdet, at Norgis Lov med alle gamle og ny Rettebøder, saa mange som efter Tidernis Tilstand tienlige vare, hver paa sin Stæd ere blevne indførte, og udi een Bog Aar 1604 til Trykken forfattede. Men som Vi allernaadigst vare komne udi Erfaring, at endnu adskilligt ydermere kunde tiene, og højligen behøvedis til samme Lovbogs videre Forbedring, Vi og allerede allernaadigst hafde givet voris Danske Lov menige Undersaatter i vort Rige Danmark til Gavn og Beste; Da, paa det at alle og en hver skulle kiende og fornemme, at Vi lige Kongelig Omsorg drage for vore kiere og tro Undersaatter udi alle vore Riger og Lande, og til den Ende udi særdelished, at Ret og Retfærdighed over alt kunde have lige Gænge, og det gemene Beste mueligst befordris, have Vi for got befundet, og fornøden eragtet, at den hid til dags brugelige Norske Lovbog, med forrige Recesser, saavelsom andre Kongelige Ordinantzer og Forordninger, Norge vedkommende, som udi højstbemælte vor Sl. Hr. Farfaders, og udi vor elskelige kiere Hr. Faders Sl. og højværdigst Ihukommelse Kong Friderik den Trediis, saavelsom voris egen Kongelige Regærings Tid vare udgangne, paa ny bleve efterseete, paa det at alt hvis derudi endnu befantis vanskeligt at forstaa, med tydeligere Ord kunde forklaris, enhver Materie ordentlig til sit beqvem Stæd henføris, og udi visse Bøger og Capitler saaledis fordelis, at denne Norske med voris tilforne given Danske Lovbog udi Orden, Mening og Ord det meste mueligt var, og hvor Norgis Beskaffenhed det ej anderledis fornødenlig udkrævede, kunde overeensstemme. Ti have Vi allernaadigst anbefalet nogle af vore tro Undersaatter og Betiente, som udi Norgis Lov, og om Landets Tilstand kyndige vare, dette Verk strax at forretage og fuldfærdige; Og da det saaledis forfattet var, have Vi det end ydermere ved andre af vore Raad og Betiente udi begge vore Riger, Danmark og Norge med Flid ladet oversee og grundeligen overveje, saa og endelig selv givet vor allernaadigste Slutning paa alt hvis, som for billigt, eller fornøden, kand have været eragtet derudi enten at tilsætte, forandre eller fratage."

I dette fortalens andet afsnit trækkes de norske historiske linjer op: de tidligere lovændringer og begrundelsen for hvorfor en ny lov nu udarbejdes. Danske Lov nævnes men kun for at understrege behovet for en egen norsk lov. Nu følger et teknisk afsnit om de foretagne forandringer:

"Og er særdelis udelat: Først alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med vor Kongl. Souveraine Arve-Regærings Ret: Dernæst er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have foraarsaget baade formedelst Meeneederi stor Guds Fortørnelse, saavelsom formedelst vitløftige og langvarige Processer stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne, og dog hverken Sandhed ved de Midler, eller slig Lovens Maade at være kommen for Lyset langt mindre den Nødlidende til sin Ret. For det tredje er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egenlig vedkommer, hvorom ingen saa stadige Love, eller Anordninger, kand giøris, som jo efter Tidernis Lejlighed een, eller anden, Forandring kunde behøve; Hvorfore Vi slige foranderlige Love og Anordninger, som ubrødeligen dog alligevel skal holdis, indtil anderledis allernaadigst vorder anordnet, i en sær Bog, Politi-Ordning kaldet, ville lade forfatte, og ikke ville have dennem indførte, eller beblandede, med denne Lov, som i vort Rige Norge udi stædsvarende Brug herefter skal forblive Endelig eftersom Loven bør at være skikket efter hver Mands Tarv, lige billig og lige taalig for alle, saa at ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel, eller tager Skaade frem for andre, saa er og udelat alt hvis i saa maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel, eller Skade, hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord, eller Gierningen selv, kunde tilegne."

Så følger atter et retspædagogisk afsnit, der tillige pålægger alle at rette sig efter loven samt et afsnit, der ophæver al tidligere og ikke på ny stadfæstede lovbestemmelser:

"Hvis ellers Privilegier og Friheder, som Loven, Recesserne og endeel Forordninger tilforn ikkun tilegnede dennem, hvis Forfædre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og Fædernelandet dislige Privilegier hafde forhvervet, derom have Vi, for at opmuntre alle til Dyd paa sine Tider og Stæder, giort saadan allernaadigst Anordning, at forbemælte Privilegier og Friheder skal strække sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis, at alle de, som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede, eller Forretning, hvoraf de selv kand have nogen Ære og Berømmelse, vorde bestilte og antagne, alle føromrørte Privilegier, Friheder, Ære og Værdigheder nyde. Og er saaledis dette vigtige Verk ved Guds Naadis Bistand og efter lang Ynske nu fuldfærdiget og kommet til den Ende, at det efter vor allernaadigste Befaling er vorden trykt, hvorved Vi alle forrige Love, Ordinantzer, Recesser og Forordninger, saa vit de her ikke findis indførte, ville ganske have ophævede, og ej i nogen maade, tillade, at, saasom de til ævig Tid bør at være magtisløse, og uden nogen Brug, de da efter denne dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis, eller af Dommerne i forrefaldende Sager anseis; Ti byde Vi og alvorligen befale alle og enhver, ihvo de og ere, som bygge og boe udi vort Rige Norge, eller derudi noget Gods eje, eller sig der opholde, at de rette sig efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog, saa fremt de ville undgaa den Straf, som i den sat er, og ikke have forbrut al Kongl. Hyldest og Naade. Særdelis strengeligen befalis Dommerne og alle, som dømme skulde, at de udi alle Sager, som dennem forrekomme, denne Lov som en Rettesnor følge, og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold, Magt, Højhed, Frændskab, Venskab, Had, eller Avind, og hielpe hver mand til Rette, den Ringe og Fattige saavelsom den Høje og Rige, Indlændiske og Udlændiske, og med deris Domme frelse alle dennem, som med Vold tvingis, særdelis fattige Enker og faderløse Børn, paa det at Sandhed, Retfærdighed og Fred maa boe i landet, og den retfærdige og højeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeris over voris Kongl. Arve-Huss, vore Arve-Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og ævig Velsignelse. Givet paa vort Slot Kiøbenhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi Fødsel Et Tusinde Sex Hundrede Firesindstyve og Syv, voris Regærings Attende."

Udtrykket "vort rige Norge" lader ikke tvivl om, at Norge var et rige, ikke en provins.

Norske Lov blev på flere områder, fx med hensyn til landboforholdene en førtsættelse av ældre norsk lovgivning, især odels-- og åsæderetten.

Strafferetslige bestemmelser

Loven indebar blandt andet brug af gabestok, samt hjul og stejle. For personer under ti år var formildende. Forordningen fastsatte i detaljer, hvordan morderen skulle tortureres før henrettelsen: Knibes med gloende tænger af skarpretteren udenfor åstedet, derefter tre gange på vejen mellem åsted og rettersted, og til sidst for femte gang på retterstedet. Så skulle "Haanden lefvendis afhugges", og til sidst hovedet med økse. Hånden skulle fæstes på samme stage som hovedet, og kroppen lægges på hjul som føde for kragerne.

Så sent som i 1875 blev den tolv år gamle Andrea Eliasdatter Fedje dømt til fem års straffarbejde for mord, efter at have druknet en tre år gammel pige i et mosehul i Masfjorden. Det var denne forordning, som blev iværksat overfor de to unge søstre Alet og Anne Christophersdatter, da de blev henrettet i Øyestad 24. juli 1771 for flere giftmord.

Lov af 25. oktober 1815 afskaffede "alle Piinsler, som ved Lovene er anordnede tilligemed Dødsstraffene", så som fx kongelig forordning af 16. oktober 1697 om "om grove Morderes Straf", som gjaldt mord på nære pårørende, som ægtefælle, forældre, husbond osv. De strafferetslige bestemmelser gjaldt i store træk frem til 1842, mens de civilretlige bestemmelser i årenes løb er blevet erstattede af en række nye love. I dag (2010) er det kun nogen få bestemmelser, som er gældende ret i Norge og optaget i lovsamlingen Norges Lover 1687-2007.

Kriminalloven af 1842 trådte i kraft fra 1. januar 1843, men forbrydelser begået før denne dato blev fortsat straffet efter Norske Lov. Den sidste dødsdom efter den gamle lov kom så sent som i august 1862, da den 80 år gamle Lorentse Thomasdatter Vaagen tilstod at have ranet og kvalt sin værtinde, Gunnil Heggelund, med et strømpebånd i Trondheim i 1827. Dødsdommen blev dog omgjort til livsvarigt tugthus, og Vaagen døde, før året var omme.

Norske Lov af 1687 blev sidst taget i brug ved en norsk domstol i 1996, da en mand fra Sola købte damer for 17.000 kroner på en natklub i Oslo. Dernæst spærrede han sin konto, inden klubben fik pengene hævet. Da sagen kom op, vurderede dommeren med hjemmel i Norske Lov, om de solgte tjenester var noget, der overhovedet kan kræves betaling for. "Det er klart i offentlig interesse, at aftaler om køb af seksuelle tjenester hverken indgås, gennemføres eller betales," hed det i dommen. Med henvisning til Christian 5. og hans lov slap manden dermed at betale for de tjenester, han havde fået.

  1. Sverre Bagge og Knut Mykland, Norge i dansketiden, Politiken 1987, side 200.
  2. Bagge og Mykland, 1987, side 200.
  3. Olsen, s. 71
  4. Sørnes, s. 55
  5. Sørnes, s. 142
  6. Sørnes, s. 234
  7. Om Chr. 5.s lov i moderne tid, Dagbladet 15. september 1996
  • Albert Olsen: Danmark-Norge i det 18. Aarhundrede; København 1936
  • Torgrim Sørnes: Ondskap – de henrettede i Norge 1815-1876; forlaget Schibsted, Oslo 2009; ISBN 978-82-516-2720-7
  • Norske Lov på
  • – på Kalliope.org

Norske Lov
norske, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, norske, kong, christian, femtes, blev, vedtaget, april, 1687, trådte, kraft, mikkelsdag, september, 1688, afløste, christian, 1604, loven, blev, kraft, færøerne, reskript, 1688, udgivelsen, loven, under, portræt, k. Norske Lov Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Norske lov Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15 april 1687 og tradte i kraft pa Mikkelsdag den 29 september 1688 og afloste Christian 4 s Norske Lov fra 1604 Loven blev sat i kraft for Faeroerne ved kgl reskript af 12 maj 1688 1 Ved udgivelsen af loven var der under et portraet af kongen gengivet et digt af Thomas Kingo Kong Christian Den Femtis Norske Lov Christian 5 af Danmark Christian 5 s norske lov baserede sig pa Danske Lov fra 1683 men indeholdt en hel raekke saerbestemmelser og indrommelser overfor norske okonomiske interesser 2 Det norske forarbejde med at fa revideret lovgivningen var startet med forslag fra Jens Bjelke Statholderne Hannibal Sehested og Ulrik Frederik Gyldenlove stottede ogsa bestraebelserne men forst i 1680 kom en lovkommission i gang Norske Lov indeholdt en raekke saerbestemmelser som adskilte sig fra den tilsvarende Danske Lov saerlig inden for stedlige forhold som jordleje familiens ejendomsret til jord arveret jagt og fiskeriret handelsregulering og militaere forhold 3 Indholdsfortegnelse 1 Forhistorie 2 Lovens fortale Norges saerstilling i rigsfaellesskabet 3 Lovbestemmelser 3 1 Strafferetslige bestemmelser 4 Varighed 5 Noter 6 Litteratur 7 Eksterne henvisningerForhistorie RedigerDen ved Magnus Lagabotes Landslov af 1274 og byloven af 1276 i alt vaesentligt opnaede retsenhed for landet fastholdtes senere altid Efter at imidlertid unions og reformationsperioderne havde fremkaldt en voksende overgang ikke alene til danske retsnormer men i endnu hojere grad til benyttelsen i de hojere samfundslag af dansk sprog tabtes uden for en snaever kreds af lovkyndige evnen til bade at laese og fortolke de gamle lovboger 4 For at hjaelpe pa denne for retsplejen sa mislige tilstand oversatte lagmanden Anders Saebjornson omkring 1530 landsloven til dansk Hans oversaettelse der delvis var en bearbejdelse og gennemgaende meget fri samt til dels fejlagtig vandt almindelig udbredelse i praksis og blev heller ikke fortraengt af lagmanden Hans Los oversaettelse der la naermere grundteksten Lo synes at have udfort dette arbejde efter opdrag af kong Frederik 2 som i et reskript af 1572 havde befalet lagmaendene den Norske Lov paa god Danske transferere og udsaette Lige sa lidt blev usikkerheden med hensyn til lovteksternes rette lydelse fjernet pa et af Christian 4 i 1593 i Oslo sammenkaldt mode af lagmaendene for at fa den Norske Lov forklaret Forst pa et lignende mode sammesteds i 1602 lykkedes det kongen at fa loven oversat og forsynet med forslag til tidsmaessige aendringer rigtignok af allernodtorftigste art 4 Efter fornyet bearbejdelse vedtoges lovteksten pa en herredag i Bergen i juli 1604 og overgaves derpa med ny aendringer ved et som fortale indtaget kongeligt brev af 4 december samme ar til trykning Denne foregik sa hurtig at trykte eksemplarer i juni 1605 fra Kobenhavn kunne oversendes de norske lagstole til benyttelse I hovedsagen er dog Christian 4 s Norske Lov kun en autorisation af Anders Saebjornsons oversaettelse og har arvet dennes svagheder Den udelader landslovens kristendomsbalk og tager heller intet hensyn til bylovens saerafsnit Ved sin udgivelse modtagen med megen glaede fordi den gjorde ende pa forvirringen i henseende til de mange indbyrdes uens lovtekster viste den sig i den praktiske anvendelse snart bade foraeldet og ukorrekt Den blev imidlertid i formen staende uophaevet indtil den i 1687 aflostes af Christian V s Norske Lov 4 Ulrik Frederik Gyldenlove statholder i Norge havde stor indflydelse pa kong Christian 5 s Norske Lov Tanken pa en revision af Norske Lov fremsattes efter enevaeldens indforelse forst af statholderen Ulrik Frederik Gyldenlove i 1664 og gentoges i 1666 Men videre tiltag savel i dette ar som 1680 ledede ikke til noget I 1682 nedsattes derimod i Kobenhavn en lovkommission bestaende af 4 nordmaend hvis opdrag gik ud pa at gennemga den da fuldt faerdige Danske Lov og at undersoge hvor meget deraf til opnaelse af uniformitet kunne bibeholdes for Norge Hvor dette ikke lod sig gore skulle de pase at de fornodne afvigelser efter Norges Skik og Saedvane vorder forfattet Kommissionens formand var Rigets Skriver i statholderens kancelli pa Akershus kancellirad Christian Stockfleth senere stiftamtmand og en tid lang envoye udsending i Stockholm dens virksomste kraft var derimod vistnok borgmester i Kristiania Jens Hoppener fra hvis hand der tidligere forela en kritik af Christian 4 s Norske Lov og som ogsa for ovrigt ses at have syslet med studier i norsk ret Formodentlig skyldes det derfor naermest ham at kommissionens udkast der allerede var faerdigt inden arets udgang trods staerk og principiel tilslutning til Danske Lov dog samtidig rober et selvstaendigt og indsigtsfuldt syn for ulighederne mellem begge rigers retsforfatning Da kommissionen imidlertid i denne retning gik videre end fra dansk side foronsket blev der i 1683 nedsat en udelukkende af danske sammensat revisionskommission blandt hvilke Danske Lovs hovedforfatter Rasmus Vinding mens Hoppener og et andet medlem af den norske kommission kun befaledes at bista dem Da imidlertid det norske udkast ikke lagdes til grund for revisionen men der tvaertimod til lovens 3 forste boger af revisionskommissionen udarbejdedes et nyt udkast trak de to nordmaend sig tilbage I stedet nedsattes der 1684 en ny revisionskommission af norske embedsmaend med sammentraede i Kristiania De indskaerpedes pa ny uniformitetens bevarelse hvorfor deres rettelser af det danske udkast skont ingenlunde uden betydning dog i det hele blev lidet indgribende I revisionen af 2 bog deltog ogsa de norske biskopper hvilket medforte nogle flere aendringer i national retning Derpa gik lovteksten atter tilbage til den danske kommission som nu gav Norske Lov dens endelige form 4 Den promulgeredes ved forordning af 14 april 1688 og tradte i kraft Mikkelsdag samme ar men da fortalen er dateret 15 april 1687 anses den som given under denne dato 4 Lovens fortale Norges saerstilling i rigsfaellesskabet RedigerNorges stilling som et eget rige og med sin egen lov kommer klart til udtryk i fortalen til Norske Lov der indeholder folgende begrundelse for lovens udarbejdelse og stadfaestelse af den unge enevaelde VI CHRISTIAN DEN FEMTE af Guds Naade Konge af Danmark og Norge de Venders og Gothers Hertug udi Slesvig Holsten Stormarn og Dytmersken Greve udi Oldenborg og Delmenhorst giore hermed for alle vitterligt at saasom Guds Frygt og Retfaerdighed ere de tvende fornemste Stotter og Hovedpillere med hvilke Lande og Riger udi deris bestandige Flor og Velstand befaestis og opholdis og derfor ligesom Gud allermaegtigste til det forste haver givet os en stor Anledning i disse Nordiske Lande hvor hand saa naadeligen haver ladet antaende sit Ords og Evangelii klare Lys som aabenbarligen over alt iblant os skinner og lyser til den sande og rette Religions Bestyrkelse som bestaar i en fornuftig og retsindig Guds Frygt og Dyrkelse Saa er og til det andet som er Ret og Retfaerdighed i Lande og Riger at stadfaeste hojligen fornoden saadanne Love at beskikke og forordne hvorved Retfaerdighed fra al Vold og Indpas maa vorde beskaermet Ti dersom et hvert Menniske var retsindigt og vilde nojis med det ham med rette tilkom og ikke soge sin Naestis Skade men giore hannem den samme Ret hand ville sig selv skulle vederfaris da giordis ingen Lov fornoden men derfor saettis Loven at de Retvise og Fredsommelige maa nyde deris Ret og de Uretvise og Uretfaerdige som ikke ville giore ret efter det som i Loven skrevet er kand vorde ved den Straf som i Loven sat er formeente at giore uret Indledningen indeholder kongens fulde retsstilling hvor Norge fremhaeves ved siden af Danmark Desuden fremsaettes paedagogiske sidestillinger af tro og retsskaffenhed som grundlaget for rigets velstand Videre hedder det Dette have voris elskelige Forfaedre Hojlovlige Konger i Danmark og Norge meget vel og grundeligen overvejet og betaenkt som derfor een efter anden have til deris Undersaatters Tarv og Nytte sat Lov og Ret i Rigerne Men eftersom Loverne i gamle Tider bestod mere i Undersaatternis Ihukommelse end i nogen skriftlig forfattet Lovbog da have de fordum hoistberommelige Konger udi Norge for nogle hundrede Aar siden forst ladet forfaerdige adskillige skrevne Lovboger hvorefter Dommerne skulde domme og Undersaatterne rettis Men udi saerdelished lod Kong Magnus Haagensson som formedelst at hand mere end hans Forfaedre Loven forbedrede blev kaldet Lagebaeter med Flid samle alle skrevne Love som da omstunder hver paa sit saer Retterting udi Norge brugelige vare dog udi adskilligt uovereensstemmende og paa det at Undersaatterne som hafde een Gud een Tro een Konge udi eet Rige ikke skulde vaere adskilte ved saere Lovboger og Rettergang tog deraf saa meget som til Landets og Indbyggernis Tarv kunde tiene og udi een saer Lovbog lod forfatte hvilken og alle Norgis Indbyggere siden have fult saa at det hele Rige derefter er bleven rettet og domt Endeligen som ved Tidens Laengde og Tungemaalets merkelig Forandring Tid efter anden meget derudi fantis som bedre Oplysning behovede have efterfolgende Konger ofte vaeret foraarsagede ved mange og adskillige Retteboder og aabne Breve samme Love at forandre og forklare indtil at voris elskelige kiere Hr Farfader hojloflig Ihukommelse Kong Christian den Fierde efter Norgis Rigis Indbyggeris allerunderdanigste ansogning og Begaering sig allernaadigst forretog Norgis Lov som for hans Kongelige Regaerings Tid hafde vaeret saa tvilagtig og mork saaledis at forklare forbedre og udi god Orden saette at den baade af Dommerne og Parterne letteligen kunde forstaais og folgis hvilket og i saa maader er bleven fuldbyrdet at Norgis Lov med alle gamle og ny Retteboder saa mange som efter Tidernis Tilstand tienlige vare hver paa sin Staed ere blevne indforte og udi een Bog Aar 1604 til Trykken forfattede Men som Vi allernaadigst vare komne udi Erfaring at endnu adskilligt ydermere kunde tiene og hojligen behovedis til samme Lovbogs videre Forbedring Vi og allerede allernaadigst hafde givet voris Danske Lov menige Undersaatter i vort Rige Danmark til Gavn og Beste Da paa det at alle og en hver skulle kiende og fornemme at Vi lige Kongelig Omsorg drage for vore kiere og tro Undersaatter udi alle vore Riger og Lande og til den Ende udi saerdelished at Ret og Retfaerdighed over alt kunde have lige Gaenge og det gemene Beste mueligst befordris have Vi for got befundet og fornoden eragtet at den hid til dags brugelige Norske Lovbog med forrige Recesser saavelsom andre Kongelige Ordinantzer og Forordninger Norge vedkommende som udi hojstbemaelte vor Sl Hr Farfaders og udi vor elskelige kiere Hr Faders Sl og hojvaerdigst Ihukommelse Kong Friderik den Trediis saavelsom voris egen Kongelige Regaerings Tid vare udgangne paa ny bleve efterseete paa det at alt hvis derudi endnu befantis vanskeligt at forstaa med tydeligere Ord kunde forklaris enhver Materie ordentlig til sit beqvem Staed henforis og udi visse Boger og Capitler saaledis fordelis at denne Norske med voris tilforne given Danske Lovbog udi Orden Mening og Ord det meste mueligt var og hvor Norgis Beskaffenhed det ej anderledis fornodenlig udkraevede kunde overeensstemme Ti have Vi allernaadigst anbefalet nogle af vore tro Undersaatter og Betiente som udi Norgis Lov og om Landets Tilstand kyndige vare dette Verk strax at forretage og fuldfaerdige Og da det saaledis forfattet var have Vi det end ydermere ved andre af vore Raad og Betiente udi begge vore Riger Danmark og Norge med Flid ladet oversee og grundeligen overveje saa og endelig selv givet vor allernaadigste Slutning paa alt hvis som for billigt eller fornoden kand have vaeret eragtet derudi enten at tilsaette forandre eller fratage I dette fortalens andet afsnit traekkes de norske historiske linjer op de tidligere lovaendringer og begrundelsen for hvorfor en ny lov nu udarbejdes Danske Lov naevnes men kun for at understrege behovet for en egen norsk lov Nu folger et teknisk afsnit om de foretagne forandringer Og er saerdelis udelat Forst alt hvis som ikke kunde beqvemme sig med vor Kongl Souveraine Arve Regaerings Ret Dernaest er og udelat hvis som hidindtil er befundet at have foraarsaget baade formedelst Meeneederi stor Guds Fortornelse saavelsom formedelst vitloftige og langvarige Processer stor Bekostning og Armod hos Undersaatterne og dog hverken Sandhed ved de Midler eller slig Lovens Maade at vaere kommen for Lyset langt mindre den Nodlidende til sin Ret For det tredje er ogsaa af denne Lovbog udelat alt hvis Politien egenlig vedkommer hvorom ingen saa stadige Love eller Anordninger kand gioris som jo efter Tidernis Lejlighed een eller anden Forandring kunde behove Hvorfore Vi slige foranderlige Love og Anordninger som ubrodeligen dog alligevel skal holdis indtil anderledis allernaadigst vorder anordnet i en saer Bog Politi Ordning kaldet ville lade forfatte og ikke ville have dennem indforte eller beblandede med denne Lov som i vort Rige Norge udi staedsvarende Brug herefter skal forblive Endelig eftersom Loven bor at vaere skikket efter hver Mands Tarv lige billig og lige taalig for alle saa at ingen ved Loven enten nyder nogen Fordeel eller tager Skaade frem for andre saa er og udelat alt hvis i saa maader nogen frem for andre sig enten til Fordeel eller Skade hvad heller det maatte bestaa i blotte Ord eller Gierningen selv kunde tilegne Sa folger atter et retspaedagogisk afsnit der tillige palaegger alle at rette sig efter loven samt et afsnit der ophaever al tidligere og ikke pa ny stadfaestede lovbestemmelser Hvis ellers Privilegier og Friheder som Loven Recesserne og endeel Forordninger tilforn ikkun tilegnede dennem hvis Forfaedre i Begyndelsen med deris Dyd og Tieniste for Riget og Faedernelandet dislige Privilegier hafde forhvervet derom have Vi for at opmuntre alle til Dyd paa sine Tider og Staeder giort saadan allernaadigst Anordning at forbemaelte Privilegier og Friheder skal straekke sig til alle vore kiere og tro Undersaatter i Almindelighed saaledis at alle de som formedelst deris Dyd og Dygtighed af Os til noget Embede eller Forretning hvoraf de selv kand have nogen AEre og Berommelse vorde bestilte og antagne alle foromrorte Privilegier Friheder AEre og Vaerdigheder nyde Og er saaledis dette vigtige Verk ved Guds Naadis Bistand og efter lang Ynske nu fuldfaerdiget og kommet til den Ende at det efter vor allernaadigste Befaling er vorden trykt hvorved Vi alle forrige Love Ordinantzer Recesser og Forordninger saa vit de her ikke findis indforte ville ganske have ophaevede og ej i nogen maade tillade at saasom de til aevig Tid bor at vaere magtislose og uden nogen Brug de da efter denne dag enten af Parterne i nogen Rettergang maa brugis eller af Dommerne i forrefaldende Sager anseis Ti byde Vi og alvorligen befale alle og enhver ihvo de og ere som bygge og boe udi vort Rige Norge eller derudi noget Gods eje eller sig der opholde at de rette sig efter alt hvis her staar skrevet i denne Lovbog saa fremt de ville undgaa den Straf som i den sat er og ikke have forbrut al Kongl Hyldest og Naade Saerdelis strengeligen befalis Dommerne og alle som domme skulde at de udi alle Sager som dennem forrekomme denne Lov som en Rettesnor folge og derefter retsindeligen kiende og Dom afsige uden nogen Anseelse til Vold Magt Hojhed Fraendskab Venskab Had eller Avind og hielpe hver mand til Rette den Ringe og Fattige saavelsom den Hoje og Rige Indlaendiske og Udlaendiske og med deris Domme frelse alle dennem som med Vold tvingis saerdelis fattige Enker og faderlose Born paa det at Sandhed Retfaerdighed og Fred maa boe i landet og den retfaerdige og hojeste Dommeris Naade og Miskundhed maa styrkis og formeris over voris Kongl Arve Huss vore Arve Riger og Undersaatter til bestandig Velstand med timelig og aevig Velsignelse Givet paa vort Slot Kiobenhavn den Femtende Aprilis Aar efter Christi Fodsel Et Tusinde Sex Hundrede Firesindstyve og Syv voris Regaerings Attende Udtrykket vort rige Norge lader ikke tvivl om at Norge var et rige ikke en provins Lovbestemmelser RedigerNorske Lov blev pa flere omrader fx med hensyn til landboforholdene en fortsaettelse av aeldre norsk lovgivning isaer odels og asaederetten 5 Strafferetslige bestemmelser Rediger Loven indebar blandt andet brug af gabestok samt hjul og stejle For personer under ti ar var formildende Forordningen fastsatte i detaljer hvordan morderen skulle tortureres for henrettelsen Knibes med gloende taenger af skarpretteren udenfor astedet derefter tre gange pa vejen mellem asted og rettersted og til sidst for femte gang pa retterstedet Sa skulle Haanden lefvendis afhugges og til sidst hovedet med okse Handen skulle faestes pa samme stage som hovedet og kroppen laegges pa hjul som fode for kragerne 6 Sa sent som i 1875 blev den tolv ar gamle Andrea Eliasdatter Fedje domt til fem ars straffarbejde for mord efter at have druknet en tre ar gammel pige i et mosehul i Masfjorden 7 Det var denne forordning som blev ivaerksat overfor de to unge sostre Alet og Anne Christophersdatter da de blev henrettet i Oyestad 24 juli 1771 for flere giftmord 8 Varighed RedigerLov af 25 oktober 1815 afskaffede alle Piinsler som ved Lovene er anordnede tilligemed Dodsstraffene sa som fx kongelig forordning af 16 oktober 1697 om om grove Morderes Straf som gjaldt mord pa naere parorende som aegtefaelle foraeldre husbond osv De strafferetslige bestemmelser gjaldt i store traek frem til 1842 mens de civilretlige bestemmelser i arenes lob er blevet erstattede af en raekke nye love I dag 2010 er det kun nogen fa bestemmelser som er gaeldende ret i Norge og optaget i lovsamlingen Norges Lover 1687 2007 Kriminalloven af 1842 tradte i kraft fra 1 januar 1843 men forbrydelser begaet for denne dato blev fortsat straffet efter Norske Lov Den sidste dodsdom efter den gamle lov kom sa sent som i august 1862 da den 80 ar gamle Lorentse Thomasdatter Vaagen tilstod at have ranet og kvalt sin vaertinde Gunnil Heggelund med et strompeband i Trondheim i 1827 Dodsdommen blev dog omgjort til livsvarigt tugthus og Vaagen dode for aret var omme 9 Norske Lov af 1687 blev sidst taget i brug ved en norsk domstol i 1996 da en mand fra Sola kobte damer for 17 000 kroner pa en natklub i Oslo Dernaest spaerrede han sin konto inden klubben fik pengene haevet Da sagen kom op vurderede dommeren med hjemmel i Norske Lov om de solgte tjenester var noget der overhovedet kan kraeves betaling for Det er klart i offentlig interesse at aftaler om kob af seksuelle tjenester hverken indgas gennemfores eller betales hed det i dommen Med henvisning til Christian 5 og hans lov slap manden dermed at betale for de tjenester han havde faet 10 Noter Rediger logir fo Om Norske Lovs ikrafttraeden Sverre Bagge og Knut Mykland Norge i dansketiden Politiken 1987 side 200 Bagge og Mykland 1987 side 200 a b c d e Salmonsen s 237 Olsen s 71 Sornes s 55 Sornes s 142 J H Bentzen Anne og Alet En Kriminalhistorie fra Oiestad 1874 Sornes s 234 Om Chr 5 s lov i moderne tid Dagbladet 15 september 1996Litteratur RedigerAlbert Olsen Danmark Norge i det 18 Aarhundrede Kobenhavn 1936 Torgrim Sornes Ondskap de henrettede i Norge 1815 1876 forlaget Schibsted Oslo 2009 ISBN 978 82 516 2720 7Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XVIII 1924 s 237 opslag Norske Lov Christian Vs Norske Lov Norske Lov pa Google Books Thomas Kingos digt pa Kalliope orgHentet fra https da wikipedia org w index php title Norske Lov amp oldid 10448862, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.