fbpx
Wikipedia

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

En oliekrise er den mest almindeligt forekommende form af energikriser. En energikrise er en fællesbetegnelse for enhver større mangelsituation i leveringen af energiressourcer til et land. Dette kan tage form af, at energi ikke kan anskaffes, eller at voldsomme prisstigninger gør, at energi ikke kan fremskaffes til alle formål. Energikriser har som oftest store effekter på den øvrige økonomi; recessioner sker jævnligt i kølvandet på energikriser i en eller anden form. Når energiprisen stiger, medfører det, at produktionsomkostningerne i andre erhverv stiger. Forbrugerne vil i forbindelse med oliekriser primært opleve stigninger på benzinprisen, sekundært stigninger på varer, der afhænger af prisen på olie (f.eks. plastikprodukter eller landbrugsvarer). Dette kan medføre en mindsket tro på udviklingen og dermed et mindre forbrug hos den enkelte forbruger.

Baggrund

Siden 2. verdenskrig havde befolkningen i den vestlige verden oplevet en øget vækst og velstand. Biler og el-artikler som køleskabe og fjernsyn var blevet hvermandseje. Desuden var boligerne blevet større og dermed mere ressourcekrævende.

Førhen havde det meste arbejde været manuelt. Men efterhånden havde maskiner automatisering, industrirobotter i produktions-processen, i logistikkens varetransport: containere i stedet for stykgods, stordriftfordele betingede masseproduktion, fusion (sammenlægning) af mindre virksomheder til større, en udvikling der forinden var i gang, men blev forstærket af automatiseringen, havde alt sammen opnået en stigende betydning på arbejdspladserne.

Industrien var stadigvæk i høj grad protektionistisk og beskyttet af toldmure, selv for et lille land som Danmark der var afhængig af eksport mindre end af et hjemmemarked. Østblokken (Comecon-landene) var i det store og hele selvberoende, bl.a. på grund af eksportrestrikltioner fra de "vestlige" (kapitalistiske) lande. Østblokkens købekraft spillede også ind, de havde stort set intet at sælge, og meget af deres industriproduktion var baseret på plagiater og overtrædelse af vestlig patentlovgivning kunne end ikke mætte den interne efterspørgsel; den ineffektive centralistiske planøkonomi spillede også ind her. Heroverfor stod i de kapitalistiske lande eksempelvis Japans eksport af elektronik og biler, Den Tyske Forbundsreprublik (Vesttykland) med sin eksport af biler, USA med fly, våbenteknologi og til en vis grad fødevareprodukter. Indenfor alle disse sektorer spillede råstoffer, herunder energi, en stor rolle.

Danmarks handelsbalance bestod overvejende af landbrugseksport (især til Storbritannien), og import af industrielt forarbejdede industrivarer (biler, køleskabe, underholdningselektronik). Foruden olie fra Mellemøsten (og i forbindelse med oliekrisen og i mindre grad kul fra Polen). Varmeisolering af boliger mv. var nærmest ikke-eksisterende på grund af den stabile tilførsel af billig olie, "man fyrede for gråspurvene". Privatbilismen og parcelhusene (typehuse i eet plan med store glaspartier) var betinget af den billige olie.

Alt dette havde medført et stigende energiforbrug. Hovedparten af denne energi var baseret på råolie fra undergrunden. Hidtil havde dette ikke været noget problem, eftersom oliepriserne som anført var lave. 70% af verdens beviste oliereserver befandt sig imidlertid i de fattige landes, "u-landenes" undergrund. Disse nationer havde kun et meget lille økonomisk udbytte af den olie, der blev hentet fra deres jord. Dette skyldes, at hele oliemarkedet blev styret af et kartel, som kaldes De syv søstre. Derimod tjente "søstrene" derimod store summer på den daværende ordning; derfor ønskede de ingen forandringer.

I 1960 dannede en række olieproducerende lande imidlertid OPEC. Formålet var netop at tilegne sig en øget del af oliepengene.

De syv Søstre formåede dog at holde OPEC udenfor større indflydelse i den første årrække, men efterhånden blev organisationen en magtfaktor man ikke kunne komme udenom.

Oliekrisen 1973

Rationeringskort for benzin blev trykt op i USA, men kom aldrig til anvendelse.

Den 6. oktober 1973 udbrød Yom Kippur-krigen, da Israel blev angrebet af Egypten og Syrien. For første gang anvendte de arabiske lande olien til at svække Israel. Seks arabiske olielande forhøjede olieprisen. Handelsministeriet overvejede at indføre restriktioner på benzin. Våbenhvile mellem de krigførende fra 24. oktober 1973 ændrede ikke problemet; 31. oktober steg olieprisen drastisk. Ovenikøbet gav statsminister Anker Jørgensen i en improviseret tale i Middelfart 5. november støtte til Israel, da han udtalte, at han "en stor del af vejen" kunne forsvare "Israels aggressivitet" med, at landets naboer ønskede Israel flyttet ud i Middelhavet. Dermed udsatte han Danmark for en total olieboykot, ligesom Holland var blevet udsat for ved at forsvare Israel.

Hidtil havde flertallet af de vestlige i-lande da også støttet Israel; men i 1973 kom der ikke megen støtte udover hjælp fra shah Mohammad Reza Pahlavi i Iran, og USA med en militær luftbro med forsyninger til Israel. Den saudiske kong Faisal var dybt skuffet over sin allierede USA, og søgte at påvirke præsident Nixon til at ændre politik. Da det mislykkedes, standsede kongen olieeksporten til USA, og resultatet blev oliemangel i Vesten. Oliekrisen i 1973 førte ydermere til, at Saudi-Arabien besluttede selv at tage kontrollen over olieselskabet Aramco, og gradvise opkøb endte med en fuldstændig nationalisering af selskabet i 1980. I 1988 blev navnet ændret til Saudi Aramco.

19. november 1973 vedtog Folketingets valutaudvalg at indføre billøs søndag fra 25. november. Der var mindre olie til opvarmning, lys kun i hveranden gadelygte, og forbud mod vinduesbelysning i butikker. En uge senere skar man også ned på olie til industri og den kollektive trafik. Restriktionerne blev ophævet fra 19. februar 1974, hvorefter man igen måtte køre bil om søndagen.

Fra oktober til december 1973 steg prisen på en tønde råolie fra 3 til 11,65 dollars. Størstedelen af denne gevinst gik til de olieeksporterende lande. Således steg Saudi-Arabiens olieindtægter fra 2,7 milliarder dollars i 1972 til 22,6 milliarder i 1974.

Konsekvenserne

Da USA næsten var selvforsynende med olie havde olieprischokket i første omgang kun en begrænset effekt på denne nation. Til gengæld opstod panik i Vesteuropa.

Mange mennesker kunne huske krigens vareknaphed. Derfor opstod der i de første måneder en panisk hamstringsbølge. Folk var bange for at olien ville slippe op, og købte alle mulige produkter, de kunne komme i tanke om, og som var tilvirket af denne vare.

Fra myndighedernes side blev der gjort en lang række tiltag for at spare på det sorte guld. I flæng kan det nævnes: at i offentlige bygninger blev temperaturen sænket, kun lys i hver anden gadelygte og al ikke livsnødvendig bilisme blev forbudt om søndagen, de såkaldte bilfrie søndage. Desuden modtog private en lang række råd om: at man burde lukke for varmen om natten, tage brusebad i stedet for karbad osv.

De mange sparetiltag kunne ikke ændre på den kendsgerning, at den dyre olie medførte, at de europæiske industrilande fik et underskud på betalingsbalancen. Desuden havde menigmand nu langt færre penge til rådighed til køb af forbrugsgoder.

Ganske vist startede OPEC-landene betydelige investeringsprogrammer og øgede importen af forbrugsgoder, men det var ikke nok til at holde økonomien i vejret. Store beløb blev investeret "passivt" i industrilandene, dvs. uden at skabe ny økonomisk aktivitet.

Dette medførte en mindsket efterspørgsel på varer, hvilket resulterede i at virksomhederne måtte afskedige ansatte. 1960ernes fulde beskæftigelse var blevet afløst af 1970'ernes arbejdsløshed.

Alt var imidlertid ikke negativt. De mørke tider resulterede også i nytænkning, der ikke mindst førte til udvikling af energibesparende teknologi. Man begyndte at eksperimentere med alternative energikilder som sol og vind, hvilket også kom miljøet til gode. Desuden gjorde den højere oliepris udvinding af hidtil uinteressante olieforekomster, bl.a. i Nordsøen, rentabel.

Oliekrisen 1979

Som følge af politiske uroligheder i Iran i halvåret 1978-79, skete der et nyt fald i olieproduktionen. Dette skete samtidigt med at Europa oplevede en streng vinter. Konsekvensen blev, at dollarprisen på en tønde råolie fra oktober 1978 til juni 1979 steg fra 12,70 til 36.

Dette medførte yderligere betalingsbalanceunderskud og øget arbejdsløshed i den vestlige verden. Det skabte dog ikke den samme panik som den første oliekrise havde gjort. Ikke noget med bilfri søndage eller lignende denne gang.

Dette havde flere årsager. Dels var man mere forberedt på, at en ny oliekrise kunne opstå, og dels var man knap så afhængig af den arabiske olie. Mange af de europæiske lande havde selv fundet olie, der var kommet nye alternative energikilder, og nye produkter forbrugte færre ressourcer.

En geologisk krise

De to oliekriser i 1970'erne var begge resultater af specielle politiske omstændigheder, Yom Kippur-krigen og Den iranske revolution var tidsbegrænsede kriser, der medførte en højere oliepris i en mindre periode. Flere og flere eksperter er imidlertid enige om, at en ny oliekrise nærmer sig.[kilde mangler] Denne oliekrise vil ikke være politisk betinget, men geologisk betinget. Den gode nyhed er, at verden sandsynligvis aldrig vil løbe tør for olie. Den dårlige nyhed er, at mængden af olie, der kan produceres per dag, vil toppe og derefter falde - for bestandigt.

Olieproduktions cyklus

Produktionen af olie vil, lidt forsimplet, følge en klokkeformet kurve. Det er der flere grunde til. For det første vil de store oliekilder blive fundet og udnyttet først. De er simpelthen så store, at de er svære at "overse" og desuden meget profitabel. For det andet vil olien ofte være under tryk, og det vil derfor ikke kræve meget mere end et borehul at starte produktionen. Men før eller siden vil der kun være den tunge, mere besværlige og mindre profitable olie tilbage. Denne type olie lægger sig nederst i en oliekilde. For at bevare produktionen på et nogenlunde konstant niveau kan det være nødvendigt at tvinge olien ud. Det kan ske ved at pumpe saltvand eller naturgas ind i feltet. Men heller ikke det kan garantere en stabil produktion, og produktionen vil uvægerligt falde. Dette er ofte (og lidt generaliseret) sandt for den enkelte oliekilde, og ideen kan derfor ekspanderes til også at gælde for en region og hele verdensproduktionen.

Hubberts forudsigelse

Uddybende artikel: Hubberts peak
USA olieproduktion havde en lokal top i 1970, men ligger i dag (2020) højere end i 1970.

I USA fandt man i 1859 olie i Pennsylvania. Det var første gang, at så meget olie blev fundet, og man begynde at undersøge, hvad al den olie kunne bruges til. To år senere blev verdens første olieselskab, Standard Oil, oprettet. I 1869 blev forbrændingsmotoren opfundet. Med fund af olie i staten Texas, blev USA op igennem 20’erne og 30’erne verdens største producent og eksportør af olie. Olie blev fundet i så store mængder at det til tider var billigere end vand. I 1956 kom en geolog ansat ved Shell med en modig og foruroligende forudsigelse: olieproduktionen i USA ville toppe ca. 1970 for derefter for altid at falde. Geologen hed Marion King Hubbert og blev groft miskrediteret på baggrund af sin forudsigelse. Så sent som i 1970 blev han hånet, for USA havde aldrig produceret så meget olie som netop da. Produktionen af olie i USA toppede i 1971 og faldt frem til 2005. I dag (2019/2020) ligger produktionen højere end i 1971. Hubbert havde i mange år ret, og det er på baggrund af hans model og metode at de nuværende forudsigelser om et globalt fald i verdensproduktionen er foretaget. Efter produktionen er steget er disse modeller dog taget op til revision.[kilde mangler]

Hvornår topper olieproduktionen?

Global olieproduktion lå i 2012 højere end nogensinde.

På baggrund af Hubberts model har en gruppe videnskabsfolk, primært geologer, samlet sig i en gruppe ved navn ASPO (Association for the Study of Peak Oil) og udregnet cirka hvornår vi kan forvente, at den globale produktion vil toppe. Med data fra hele verden har de tilbagedateret fundet af oliekilder, for at få et rimeligt realistisk billede af hvor meget olie verden besad til at starte med. Deres model opdateres løbende, men det seneste overslag lyder på at produktionen toppede og begyndte at falde i 2007 – såfremt såkaldt "ukonventionel" dvs. tung olie, tjæresand osv. medregnes. Dette ses tydeligt på grafen til højre[hvad?] udarbejdet af Dr. Colin Campbell (engelsk)

Efterspørgslen på olie

Samtidig med faldet i udbuddet af olie er det også klart, at efterspørgslen på olie i disse år vokser kraftigt. Den økonomiske vækst i især Kina og i nogen grad Indien medfører, at efterspørgslen på olie vokser hastigt. Samtidig tyder de seneste nyheder på, at Saudi-Arabien - verdens absolut største olieproducent - allerede har toppet, og dette bliver af mange betragtet som et tegn på, at udbuddet af olie aldrig bliver større end det er i år.[hvornår?]

Vi er i dag i den vestlige verden yderst afhængige af olie. Den økonomiske vækst har siden den industrielle revolution i høj grad været bundet op på brugen af olie og andre fossile brændstoffer. Næsten alle er enige om, at der kun er en begrænset mængde af fossile brændstoffer, og at de fossile brændstoffer må erstattes med alternative energikilder i fremtiden. Men der er stor uenighed om, hvornår de fossile brændstoffer vil slippe op, hvordan de fossile brændstoffer skal erstattes og hvor svært det vil blive.

Katastrofe

Nogle mener, at dalende olieproduktion vil have en drastisk indflydelse på den menneskelige kultur og det moderne samfund. Vi er i dag afhængige af olie, både som brændstof, som en del af forskellige produktionsformer (f.eks. produktionen af plastik) og som et væsentligt element i moderne landbrugsproduktion. Der findes ikke et alternativ til olien, der har alle de egenskaber som olien har, hvorfor en verdensomspændende økonomisk krise vil blive konsekvensen.

Recession

Nogle mener, at de stigende oliepriser vil medføre en verdensomspændende recession, dels direkte på grund af den højere energipris, dels indirekte på grund af de store transitionsomkostninger, der er forbundet med en overgang til alternative energiformer.

Teknologien som redning

Nye teknologier kan grundlæggende have tre effekter.

  1. For det første kan ny teknologi sikre, at vi er i stand til at udvinde mere olie - enten ved at være i stand til at pumpe større mængder af olie i det enkelte borefelt op, eller ved at gøre os i stand til at bore efter olie på mere vanskeligt tilgængelige steder. Meget af den eksisterende olie (især ukonventionelle olieformer, såsom tung olie og tjæresand) kan i dag ikke udvindes uden energitab. Ny teknologi kan måske afhjælpe dette.
  2. For det andet kan ny teknologi gøre vores anvendelse af olien mere effektiv. Biler kan i dag køre langt længere per liter benzin end tilfældet var tidligere, ligesom produktionen af benzin ikke er så afhængig af olie som før. Spørgsmålet er imidlertid, om dette har den ønskede effekt. I den industrialiserede verden har øget energieffektivitet haft den konsekvens, at der paradoksalt nok er blevet anvendt mere energi. Dette fænomen er kendt som Jevons' paradoks.
  3. For det tredje kan nye teknologier forbedre vores udnyttelse af alternative energiformer, såsom vedvarende energi eller atomkraft.
  1. Poul Villaume: Oliekrisen og det sårbare samfund i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, Olaf Olsen (red.), 2002-2005. Hentet 29. juli 2019 fra
  2. Tove Gravdal: "Alt man kan få for 1.500 milliarder dollar" Morgenbladet 27. april 2018
  3. .
  • Energistrategien 2025 er VK regeringens bud på Danmarks energistrategi frem til 2025. Den er blevet kritiseret for at være forældet allerede i dag (2006) og der indgår beregninger af oliereserverne i Danmark som beskyldes for at være direkte opdigtet.

Teknologirådet har udgivet en række tryksager og pjecer om Danmarks afhængighed af olie. Se 7. oktober 2006 hos Wayback Machine

Tilhængere af Hubbert's peak-teorien

  • - En side om en mulig kommende oliekrise
  • - Om Danmarks undergrund og energipolitik m.v.
  • 14. maj 2010 hos Wayback Machine - Side om peak oil, resourcer m.m.
  • Peak Oil - Engelsk wiki-artikel om Peak Oil.
  • Implications of Peak Oil - Engelsk wiki-artikel om Peak Oils konsekvenser for verdenssamfundet, herunder specielt de vestlige industrialiserede og olieafhængige lande. USA beskrives uddybende da de i øjeblikket er verdens største importør af råolie.
  • 27. november 2020 hos Wayback Machine
  • 2. februar 2006 hos Wayback Machine
  • 5. februar 2010 hos Wayback Machine
  • 3. februar 2006 hos Wayback Machine(engelsk)

Kritikere af Hubbert's peak-teorien

oliekrise, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, oliekrisen, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket, problem, hjælpe, angive, troværdige, kilder, påstande, fremføres, artiklen, oliekrise, mest, almindeligt, forekommende, form, energikriser, e. Oliekrise Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Oliekrisen Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen En oliekrise er den mest almindeligt forekommende form af energikriser En energikrise er en faellesbetegnelse for enhver storre mangelsituation i leveringen af energiressourcer til et land Dette kan tage form af at energi ikke kan anskaffes eller at voldsomme prisstigninger gor at energi ikke kan fremskaffes til alle formal Energikriser har som oftest store effekter pa den ovrige okonomi recessioner sker jaevnligt i kolvandet pa energikriser i en eller anden form Nar energiprisen stiger medforer det at produktionsomkostningerne i andre erhverv stiger Forbrugerne vil i forbindelse med oliekriser primaert opleve stigninger pa benzinprisen sekundaert stigninger pa varer der afhaenger af prisen pa olie f eks plastikprodukter eller landbrugsvarer Dette kan medfore en mindsket tro pa udviklingen og dermed et mindre forbrug hos den enkelte forbruger Oliepris i USD 1861 2015 1861 1944 gennemsnit af amerikansk raolie 1945 1983 let arabisk olie 1984 2015 Brent Rod linje er inflationsjusteret bla linje er arets pris Indholdsfortegnelse 1 1970 ernes oliekriser 1 1 Baggrund 1 2 Oliekrisen 1973 1 3 Konsekvenserne 1 4 Oliekrisen 1979 2 En ny oliekrise 2 1 En geologisk krise 2 2 Olieproduktions cyklus 2 3 Hubberts forudsigelse 2 4 Hvornar topper olieproduktionen 2 5 Eftersporgslen pa olie 3 Konsekvenser af en oliekrise 3 1 Katastrofe 3 2 Recession 3 3 Teknologien som redning 4 Noter 5 Se ogsa 6 Eksterne henvisninger 6 1 Tilhaengere af Hubbert s peak teorien 6 2 Kritikere af Hubbert s peak teorien1970 ernes oliekriser RedigerBaggrund Rediger Siden 2 verdenskrig havde befolkningen i den vestlige verden oplevet en oget vaekst og velstand Biler og el artikler som koleskabe og fjernsyn var blevet hvermandseje Desuden var boligerne blevet storre og dermed mere ressourcekraevende Forhen havde det meste arbejde vaeret manuelt Men efterhanden havde maskiner automatisering industrirobotter i produktions processen i logistikkens varetransport containere i stedet for stykgods stordriftfordele betingede masseproduktion fusion sammenlaegning af mindre virksomheder til storre en udvikling der forinden var i gang men blev forstaerket af automatiseringen havde alt sammen opnaet en stigende betydning pa arbejdspladserne Industrien var stadigvaek i hoj grad protektionistisk og beskyttet af toldmure selv for et lille land som Danmark der var afhaengig af eksport mindre end af et hjemmemarked Ostblokken Comecon landene var i det store og hele selvberoende bl a pa grund af eksportrestrikltioner fra de vestlige kapitalistiske lande Ostblokkens kobekraft spillede ogsa ind de havde stort set intet at saelge og meget af deres industriproduktion var baseret pa plagiater og overtraedelse af vestlig patentlovgivning kunne end ikke maette den interne eftersporgsel den ineffektive centralistiske planokonomi spillede ogsa ind her Heroverfor stod i de kapitalistiske lande eksempelvis Japans eksport af elektronik og biler Den Tyske Forbundsreprublik Vesttykland med sin eksport af biler USA med fly vabenteknologi og til en vis grad fodevareprodukter Indenfor alle disse sektorer spillede rastoffer herunder energi en stor rolle Danmarks handelsbalance bestod overvejende af landbrugseksport isaer til Storbritannien og import af industrielt forarbejdede industrivarer biler koleskabe underholdningselektronik Foruden olie fra Mellemosten og i forbindelse med oliekrisen og i mindre grad kul fra Polen Varmeisolering af boliger mv var naermest ikke eksisterende pa grund af den stabile tilforsel af billig olie man fyrede for graspurvene Privatbilismen og parcelhusene typehuse i eet plan med store glaspartier var betinget af den billige olie Alt dette havde medfort et stigende energiforbrug Hovedparten af denne energi var baseret pa raolie fra undergrunden Hidtil havde dette ikke vaeret noget problem eftersom oliepriserne som anfort var lave 70 af verdens beviste oliereserver befandt sig imidlertid i de fattige landes u landenes undergrund Disse nationer havde kun et meget lille okonomisk udbytte af den olie der blev hentet fra deres jord Dette skyldes at hele oliemarkedet blev styret af et kartel som kaldes De syv sostre Derimod tjente sostrene derimod store summer pa den davaerende ordning derfor onskede de ingen forandringer I 1960 dannede en raekke olieproducerende lande imidlertid OPEC Formalet var netop at tilegne sig en oget del af oliepengene De syv Sostre formaede dog at holde OPEC udenfor storre indflydelse i den forste arraekke men efterhanden blev organisationen en magtfaktor man ikke kunne komme udenom Oliekrisen 1973 Rediger Rationeringskort for benzin blev trykt op i USA men kom aldrig til anvendelse Den 6 oktober 1973 udbrod Yom Kippur krigen da Israel blev angrebet af Egypten og Syrien For forste gang anvendte de arabiske lande olien til at svaekke Israel 1 Seks arabiske olielande forhojede olieprisen Handelsministeriet overvejede at indfore restriktioner pa benzin Vabenhvile mellem de krigforende fra 24 oktober 1973 aendrede ikke problemet 31 oktober steg olieprisen drastisk 2 Ovenikobet gav statsminister Anker Jorgensen i en improviseret tale i Middelfart 5 november stotte til Israel da han udtalte at han en stor del af vejen kunne forsvare Israels aggressivitet med at landets naboer onskede Israel flyttet ud i Middelhavet 3 Dermed udsatte han Danmark for en total olieboykot ligesom Holland var blevet udsat for ved at forsvare Israel Hidtil havde flertallet af de vestlige i lande da ogsa stottet Israel men i 1973 kom der ikke megen stotte udover hjaelp fra shah Mohammad Reza Pahlavi i Iran og USA med en militaer luftbro med forsyninger til Israel Den saudiske kong Faisal var dybt skuffet over sin allierede USA og sogte at pavirke praesident Nixon til at aendre politik Da det mislykkedes standsede kongen olieeksporten til USA og resultatet blev oliemangel i Vesten Oliekrisen i 1973 forte ydermere til at Saudi Arabien besluttede selv at tage kontrollen over olieselskabet Aramco og gradvise opkob endte med en fuldstaendig nationalisering af selskabet i 1980 I 1988 blev navnet aendret til Saudi Aramco 4 19 november 1973 vedtog Folketingets valutaudvalg at indfore billos sondag fra 25 november Der var mindre olie til opvarmning lys kun i hveranden gadelygte og forbud mod vinduesbelysning i butikker En uge senere skar man ogsa ned pa olie til industri og den kollektive trafik Restriktionerne blev ophaevet fra 19 februar 1974 hvorefter man igen matte kore bil om sondagen 1 Fra oktober til december 1973 steg prisen pa en tonde raolie fra 3 til 11 65 dollars Storstedelen af denne gevinst gik til de olieeksporterende lande Saledes steg Saudi Arabiens olieindtaegter fra 2 7 milliarder dollars i 1972 til 22 6 milliarder i 1974 Konsekvenserne Rediger Da USA naesten var selvforsynende med olie havde olieprischokket i forste omgang kun en begraenset effekt pa denne nation Til gengaeld opstod panik i Vesteuropa Mange mennesker kunne huske krigens vareknaphed Derfor opstod der i de forste maneder en panisk hamstringsbolge Folk var bange for at olien ville slippe op og kobte alle mulige produkter de kunne komme i tanke om og som var tilvirket af denne vare Fra myndighedernes side blev der gjort en lang raekke tiltag for at spare pa det sorte guld I flaeng kan det naevnes at i offentlige bygninger blev temperaturen saenket kun lys i hver anden gadelygte og al ikke livsnodvendig bilisme blev forbudt om sondagen de sakaldte bilfrie sondage Desuden modtog private en lang raekke rad om at man burde lukke for varmen om natten tage brusebad i stedet for karbad osv De mange sparetiltag kunne ikke aendre pa den kendsgerning at den dyre olie medforte at de europaeiske industrilande fik et underskud pa betalingsbalancen Desuden havde menigmand nu langt faerre penge til radighed til kob af forbrugsgoder Ganske vist startede OPEC landene betydelige investeringsprogrammer og ogede importen af forbrugsgoder men det var ikke nok til at holde okonomien i vejret Store belob blev investeret passivt i industrilandene dvs uden at skabe ny okonomisk aktivitet Dette medforte en mindsket eftersporgsel pa varer hvilket resulterede i at virksomhederne matte afskedige ansatte 1960ernes fulde beskaeftigelse var blevet aflost af 1970 ernes arbejdsloshed Alt var imidlertid ikke negativt De morke tider resulterede ogsa i nytaenkning der ikke mindst forte til udvikling af energibesparende teknologi Man begyndte at eksperimentere med alternative energikilder som sol og vind hvilket ogsa kom miljoet til gode Desuden gjorde den hojere oliepris udvinding af hidtil uinteressante olieforekomster bl a i Nordsoen rentabel Oliekrisen 1979 Rediger Som folge af politiske uroligheder i Iran i halvaret 1978 79 skete der et nyt fald i olieproduktionen Dette skete samtidigt med at Europa oplevede en streng vinter Konsekvensen blev at dollarprisen pa en tonde raolie fra oktober 1978 til juni 1979 steg fra 12 70 til 36 Dette medforte yderligere betalingsbalanceunderskud og oget arbejdsloshed i den vestlige verden Det skabte dog ikke den samme panik som den forste oliekrise havde gjort Ikke noget med bilfri sondage eller lignende denne gang Dette havde flere arsager Dels var man mere forberedt pa at en ny oliekrise kunne opsta og dels var man knap sa afhaengig af den arabiske olie Mange af de europaeiske lande havde selv fundet olie der var kommet nye alternative energikilder og nye produkter forbrugte faerre ressourcer En ny oliekrise RedigerEn geologisk krise Rediger De to oliekriser i 1970 erne var begge resultater af specielle politiske omstaendigheder Yom Kippur krigen og Den iranske revolution var tidsbegraensede kriser der medforte en hojere oliepris i en mindre periode Flere og flere eksperter er imidlertid enige om at en ny oliekrise naermer sig kilde mangler Denne oliekrise vil ikke vaere politisk betinget men geologisk betinget Den gode nyhed er at verden sandsynligvis aldrig vil lobe tor for olie Den darlige nyhed er at maengden af olie der kan produceres per dag vil toppe og derefter falde for bestandigt Olieproduktions cyklus Rediger Produktionen af olie vil lidt forsimplet folge en klokkeformet kurve Det er der flere grunde til For det forste vil de store oliekilder blive fundet og udnyttet forst De er simpelthen sa store at de er svaere at overse og desuden meget profitabel For det andet vil olien ofte vaere under tryk og det vil derfor ikke kraeve meget mere end et borehul at starte produktionen Men for eller siden vil der kun vaere den tunge mere besvaerlige og mindre profitable olie tilbage Denne type olie laegger sig nederst i en oliekilde For at bevare produktionen pa et nogenlunde konstant niveau kan det vaere nodvendigt at tvinge olien ud Det kan ske ved at pumpe saltvand eller naturgas ind i feltet Men heller ikke det kan garantere en stabil produktion og produktionen vil uvaegerligt falde Dette er ofte og lidt generaliseret sandt for den enkelte oliekilde og ideen kan derfor ekspanderes til ogsa at gaelde for en region og hele verdensproduktionen Hubberts forudsigelse Rediger Uddybende artikel Hubberts peak USA olieproduktion havde en lokal top i 1970 men ligger i dag 2020 hojere end i 1970 I USA fandt man i 1859 olie i Pennsylvania Det var forste gang at sa meget olie blev fundet og man begynde at undersoge hvad al den olie kunne bruges til To ar senere blev verdens forste olieselskab Standard Oil oprettet I 1869 blev forbraendingsmotoren opfundet Med fund af olie i staten Texas blev USA op igennem 20 erne og 30 erne verdens storste producent og eksportor af olie Olie blev fundet i sa store maengder at det til tider var billigere end vand I 1956 kom en geolog ansat ved Shell med en modig og foruroligende forudsigelse olieproduktionen i USA ville toppe ca 1970 for derefter for altid at falde Geologen hed Marion King Hubbert og blev groft miskrediteret pa baggrund af sin forudsigelse Sa sent som i 1970 blev han hanet for USA havde aldrig produceret sa meget olie som netop da Produktionen af olie i USA toppede i 1971 og faldt frem til 2005 I dag 2019 2020 ligger produktionen hojere end i 1971 5 Hubbert havde i mange ar ret og det er pa baggrund af hans model og metode at de nuvaerende forudsigelser om et globalt fald i verdensproduktionen er foretaget Efter produktionen er steget er disse modeller dog taget op til revision kilde mangler Hvornar topper olieproduktionen Rediger Global olieproduktion la i 2012 hojere end nogensinde Pa baggrund af Hubberts model har en gruppe videnskabsfolk primaert geologer samlet sig i en gruppe ved navn ASPO Association for the Study of Peak Oil og udregnet cirka hvornar vi kan forvente at den globale produktion vil toppe Med data fra hele verden har de tilbagedateret fundet af oliekilder for at fa et rimeligt realistisk billede af hvor meget olie verden besad til at starte med Deres model opdateres lobende men det seneste overslag lyder pa at produktionen toppede og begyndte at falde i 2007 safremt sakaldt ukonventionel dvs tung olie tjaeresand osv medregnes Dette ses tydeligt pa grafen til hojre hvad udarbejdet af Dr Colin Campbell engelsk Eftersporgslen pa olie Rediger Samtidig med faldet i udbuddet af olie er det ogsa klart at eftersporgslen pa olie i disse ar vokser kraftigt Den okonomiske vaekst i isaer Kina og i nogen grad Indien medforer at eftersporgslen pa olie vokser hastigt Samtidig tyder de seneste nyheder pa at Saudi Arabien verdens absolut storste olieproducent allerede har toppet og dette bliver af mange betragtet som et tegn pa at udbuddet af olie aldrig bliver storre end det er i ar hvornar Konsekvenser af en oliekrise RedigerVi er i dag i den vestlige verden yderst afhaengige af olie Den okonomiske vaekst har siden den industrielle revolution i hoj grad vaeret bundet op pa brugen af olie og andre fossile braendstoffer Naesten alle er enige om at der kun er en begraenset maengde af fossile braendstoffer og at de fossile braendstoffer ma erstattes med alternative energikilder i fremtiden Men der er stor uenighed om hvornar de fossile braendstoffer vil slippe op hvordan de fossile braendstoffer skal erstattes og hvor svaert det vil blive Katastrofe Rediger Nogle mener at dalende olieproduktion vil have en drastisk indflydelse pa den menneskelige kultur og det moderne samfund Vi er i dag afhaengige af olie bade som braendstof som en del af forskellige produktionsformer f eks produktionen af plastik og som et vaesentligt element i moderne landbrugsproduktion Der findes ikke et alternativ til olien der har alle de egenskaber som olien har hvorfor en verdensomspaendende okonomisk krise vil blive konsekvensen Recession Rediger Nogle mener at de stigende oliepriser vil medfore en verdensomspaendende recession dels direkte pa grund af den hojere energipris dels indirekte pa grund af de store transitionsomkostninger der er forbundet med en overgang til alternative energiformer Teknologien som redning Rediger Nye teknologier kan grundlaeggende have tre effekter For det forste kan ny teknologi sikre at vi er i stand til at udvinde mere olie enten ved at vaere i stand til at pumpe storre maengder af olie i det enkelte borefelt op eller ved at gore os i stand til at bore efter olie pa mere vanskeligt tilgaengelige steder Meget af den eksisterende olie isaer ukonventionelle olieformer sasom tung olie og tjaeresand kan i dag ikke udvindes uden energitab Ny teknologi kan maske afhjaelpe dette For det andet kan ny teknologi gore vores anvendelse af olien mere effektiv Biler kan i dag kore langt laengere per liter benzin end tilfaeldet var tidligere ligesom produktionen af benzin ikke er sa afhaengig af olie som for Sporgsmalet er imidlertid om dette har den onskede effekt I den industrialiserede verden har oget energieffektivitet haft den konsekvens at der paradoksalt nok er blevet anvendt mere energi Dette faenomen er kendt som Jevons paradoks For det tredje kan nye teknologier forbedre vores udnyttelse af alternative energiformer sasom vedvarende energi eller atomkraft Noter Rediger a b Da danskerne skruede ned for varmen Historier fra Rigsarkivet https www dr dk skole historie tidslinje krisen maaned maaned Poul Villaume Oliekrisen og det sarbare samfund i Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie Olaf Olsen red 2002 2005 Hentet 29 juli 2019 fra http denstoredanske dk index php sideId 306565 1 Tove Gravdal Alt man kan fa for 1 500 milliarder dollar Morgenbladet 27 april 2018 2 Se ogsa RedigerEnergikrise Hubberts peak Association for the Study of Peak Oil EnergistrategiEksterne henvisninger RedigerEnergistrategi 2025 Energistrategien 2025 er VK regeringens bud pa Danmarks energistrategi frem til 2025 Den er blevet kritiseret for at vaere foraeldet allerede i dag 2006 og der indgar beregninger af oliereserverne i Danmark som beskyldes for at vaere direkte opdigtet Teknologiradet har udgivet en raekke tryksager og pjecer om Danmarks afhaengighed af olie Se www tekno dk Arkiveret 7 oktober 2006 hos Wayback Machine Nar den billige olie slipper op PDF april 2004 16 sider Rapporten Oil based Technology and Economy prospects for the future PDF maj 2004 112 sider Energistyrrelsen Olie og Gas Arkiveret 26 december 2005 hos Wayback Machine Energistyrrelsen Danmarks olie og gasproduktion 2004 Webside ikke laengere tilgaengelig Tilhaengere af Hubbert s peak teorien Rediger www oliekrise dk En side om en mulig kommende oliekrise Billige fossile braendstoffer slipper langsomt op Om Danmarks undergrund og energipolitik m v www twistedmedie com Arkiveret 14 maj 2010 hos Wayback Machine Side om peak oil resourcer m m Peak Oil Engelsk wiki artikel om Peak Oil Implications of Peak Oil Engelsk wiki artikel om Peak Oils konsekvenser for verdenssamfundet herunder specielt de vestlige industrialiserede og olieafhaengige lande USA beskrives uddybende da de i ojeblikket er verdens storste importor af raolie ASPO 5 July 18 19 2006 The Fifth International Conference of the Association for the Study of Peak Oil and Gas engelsk ASPO Irland engelsk Hubbertpeak com engelsk Arkiveret 27 november 2020 hos Wayback Machine From The Wilderness Oil and Energy engelsk Arkiveret 2 februar 2006 hos Wayback Machine Wolf at the Door engelsk Arkiveret 5 februar 2010 hos Wayback Machine Videoklip online om Peak Oil engelsk INTERNATIONAL WORKSHOP ON OIL DEPLETION Uppsala Universitet 2002 Arkiveret 3 februar 2006 hos Wayback Machine engelsk Kritikere af Hubbert s peak teorien Rediger The New Pessimism about Petroleum Resources Debunking the Hubbert Model and Hubbert Modelers PDF engelsk National Center for Policy Analysis Are We Running Out of Oil engelsk Arkiveret 26 januar 2007 hos Wayback Machine Hentet fra https da wikipedia org w index php title Oliekrise amp oldid 11125785, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.