fbpx
Wikipedia

Olympiske lege

De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år. De olympiske lege kendes fra to æraer: Antikkens olympiske lege og de moderne olympiske lege, som Pierre de Coubertin tog initiativet til i slutningen af 1800-tallet . Han fik etableret den Internationale Olympiske Komité (IOC) i 1894. Den afholdt de første moderne olympiske lege i 1896 i Athen.

Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege.
I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren.

IOC har siden udviklet sig til en magtfuld organisation med politisk og økonomisk kontrol over alle aspekter af legene. I begyndelsen var visionen, at legene var forbeholdt amatørsportsudøvere, men op gennem 1900-tallet blev idealet undergravet, først af politiske og senere af kommercielle årsager. Derfor har nu selv højt betalte sportsudøvere lov til at deltage i legene, men kan dog ikke opnå direkte økonomiske gevinster ved deltagelsen, idet der udelukkende konkurreres om medaljer og ære ved de olympiske lege.

De olympiske lege er opdelt i sommer-OL og vinter-OL. I de seneste årtier er der paralympiske lege for handicappede. IOC's nyeste initiativ er ungdomsolympiske lege for unge mellem 14 og 18 år. Det afholdtes første gang i 2010 i Singapore. Både de paralympiske lege og de ungdomsolympiske lege afholdes i sommer- og vinterudgaver. De fire år mellem to olympiske lege er en olympiade, men udtrykket bruges ukorrekt om selve legene.

Fra de første moderne olympiske leges afholdelse til nutiden er legene blevet mere og mere populære, og næsten alle nationer deltager i sommer-OL, mens deltagelsen i vinter-OL er mere begrænset, da nogle lande har beskedne muligheder for at dyrke vintersport. Med den stigende opmærksomhed har legene stået over for en række udfordringer som politisk boykot, brug af doping, bestikkelse samt terrorisme.

Legene har fra begyndelsen i 1896 været omgivet af en række ceremonier med åbnings- og afslutningsceremonierne med faste indslag. Også legenes motto Citius, Altius, Fortius (Hurtigere, højere, stærkere) har ligget fast siden de første moderne lege.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Olympiske sportsgrene
Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.
Golf er kommet med igen og 2012 omtales i fremtid

33 sportsgrene med 53 discipliner og omkring 400 konkurrencer er en del af det olympiske program. Heraf står sommerlegene for 26 sportsgrene og 38 discipliner, mens der ved vinterlegene konkurreres i 7 sportsgrene med 15 discipliner. Atletik, svømning, fægtning og gymnastik har været på programmet uafbrudt siden de første sommerlege, mens skisport, skøjteløb og ishockey har været med ved alle vinterlegene. En række sportsgrene er så kommet til på senere tidspunkter, idet nogle er begyndt på demonstrationsniveau. Det gælder eksempelvis volleyball og badminton. Andre sportsgrene har stået på det olympiske program, men er gledet ud igen: golf, tovtrækning og cricket. Visse sportsgrene har i en periode været ude, men er senere kommet tilbage, blandt andre tennis og bueskydning.

Beslutningen om, hvilke sportsgrene og discipliner der skal være på programmet, tages af IOC-kongressen. Der lægges blandt andet vægt på, at en sportsgren eller disciplin har global udbredelse. Endvidere kan motorbaserede sportsgrene ikke optages på det olympiske program. I de senere år har der været relativt få udskiftninger i programmet, idet baseball og softball tages af programmet til OL i London 2012. En række sportsgrene og discipliner anerkendes af IOC, skønt de ikke er på programmet. IOC har besluttet, at der til et sommer-OL højst må optræde 28 sportsgrene med i alt 301 konkurrencer samt i alt højst 10.500 sportsfolk.

I mange år var det et centralt punkt, at kun amatører måtte deltage i legene. Pierre de Coubertin, ophavsmanden til de moderne lege, var inspireret af ånden fra det engelske skolevæsen, hvor idealet var en gentleman, der var god til lidt af hvert, men ikke specialiseret. Fairness var også et vigtigt karaktertræk, og på den tid fandt man, at professionelle sportsudøvere havde en unfair fordel over amatørerne. Gennem årene blev amatørismen dog undermineret, og derfor er det generelt ikke længere en betingelse, at være amatør for at deltage i OL, idet dog enkelte internationale forbund begrænser, hvem der kan deltage i OL.

Gennem årene har der forekommet en række præstationer ved legene, der har sat sig spor i historien:

  • 140 nationer har opnået mindst én medalje ved OL. USA har gennem OL-historien vundet flest medaljer med 2.514 ved vinter- og sommer-OL til og med 2008, 1.008 af guld. Derefter følger Sovjetunionen med 1.204 medaljer i alt (473 af guld) og Storbritannien med 736 i alt (215 af guld). Disse tre lande er også øverst på listen over medaljetagere, når man regner sommer-OL alene.
    • Hvis man ser på medaljeslugere ved vinter-OL, toppes listen af Norge med 280 medaljer, deraf 98 af guld. Derefter følger USA og Sovjetunionen med henholdsvis 216 og 194 medaljer i alt (begge med 78 guld).
  • I alt 79 af de nuværende IOC-medlemslande har aldrig vundet en OL-medalje. Monaco har deltaget ved 25 OL uden at få en idrætsudøver på sejrsskamlen.
Carl Lewis vandt længdespring ved fire OL i træk.
  • Den tyske kajakroer Birgit Fischer er den første kvindelige sportsudøver, der har vundet guld ved seks forskellige OL samt den første sportsudøver overhovedet, der har vundet mindst to medaljer ved fem forskellige OL. Hun deltog ved OL i perioden 1980-2004.
Michael Phelps med en af sine otte guldmedaljer fra OL i Beijing 2008.
  • Med sine mange discipliner er svømning en af de sportsgrene, der giver bedst mulighed for, at en idrætsudøver kan vinde mange medaljer, og rekorden i antal guldmedaljer ved samme lege stammer da også herfra. Ved OL i Beijing 2008 vandt amerikaneren Michael Phelps otte stykker og overgik dermed sin landsmand Mark Spitz, der vandt syv gange guld ved OL i München 1972. Phelps er i øvrigt også den idrætsudøver, der samlet har vundet flest guldmedaljer med i alt 16.
  • Under OL i Stockholm 1912 forekom verdens hidtil længste brydekamp. Den varede 11 timer og 40 minutter. Den stod mellem Klein og Asikainen, og da Klein vandt, var han for træt til at kæmpe i finalen, så mesterskabet gik til Johansson uden kamp.
  • Ved OL i Antwerpen 1920 deltog den svenske skytte Oscar Swahn for tredje gang ved et OL og satte dermed rekord som den ældste medaljevinder med sine 72 år. Han vandt i alt tre guld-, en sølv- og to bronzemedaljer ved de tre lege, han deltog i.

Danske præstationer

  • OL i London 1948 blev de bedste for Danmark nogensinde, da det blev til fem guld-, syv sølv- og otte bronzemedaljer.
  • Danmark har som den eneste nation vundet tre guldmedaljer i kvindehåndbold, oven i købet i træk (1996-2004).

Antikkens olympiske lege

Uddybende artikel: Antikkens olympiske lege

Antikkens olympiske lege foregik i oldtidens Grækenland, hvor atleter dystede i Olympia inden for løb, brydning og diskoskast. Atleterne dystede nøgne, og kun frie mænd kunne deltage og være publikum. Vinderne af antikkens lege blev kronet med en krans fra det hellige oliventræ, der voksede bagved Zeus-templet. Ifølge en overlevering blev træet plantet af Herakles, som indstifter af legene.

Oprindeligt stadion i Olympia i Grækenland.

Sejrslisterne over vinderne af stadionløbet (den ældste disciplin) går tilbage til 776 f.Kr.,[kilde mangler] men festen er langt ældre og muligvis udsprunget af gravlege for Pelops. Legene blev snart udbredt over hele det antikke Grækenland og var af både religiøs, politisk og sportslig betydning. Under legene var der ud over sportskonkurrencerne også rituelle ofringer til Zeus og sagnkongen Pelops. Den politiske betydning ses af, at hvis der var krige og konflikter, hvor legene skulle begynde, holdt de stridende parter våbenhvile, mens legene stod på. Ud over de olympiske lege var der i oldtidens Grækenland tilsvarende sportsbegivenheder som de delfiske lege.

Efter de olympiske leges højdepunkt i det 6. og 5. århundrede f.Kr. aftog deres politiske betydning ved den makedonske kong Filips magtovertagelse[kilde mangler] og især efter at romerne fik magten i området. Kejser Theodosius 1. den Store skal være ansvarlig for det endelige dødsstød for de antikke olympiske lege, da han i 393 forbød legene som hedenske i forbindelse med sin støtte til kristendommens indførelse som statsreligion.

Forløbere for de moderne olympiske lege

Baron Pierre de Courbertin, initiativtager til de moderne olympiske lege.

Det egentlige initiativ til genoptagelse af olympiske lege stammer fra midten af det 19. århundrede, men der var flere hundrede år forinden afholdt sportskonkurrencer, der havde varianter af "olympisk" knyttet til sig. Englænderen Robert Dover tog initiativ til Cotswold Olimpick Games, der er blevet afholdt årligt siden (mellem 1604 og) 1612, hvor 1612 regnes som den officielle start i Cotswolds.

Også i Frankrig afholdtes L'Olympiade de la République 1796-1798. Den omfattede en række konkurrencer kendt fra antikkens lege. I Grækenland havde man efter løsrivelsen fra det Osmanniske Rige i 1829 behov for at styrke nationalfølelsen. Her var den antikke olympiske tradition et velegnet middel. De første moderne internationale olympiske lege blev i Athen i 1859. Ud over grækere deltog sportsmænd fra det Osmanniske Rige. Disse regionale lege blev gentaget i 1870 og 1875.

I 1870'erne funderede den franske baron Pierre de Coubertin over årsagen til det franske nederlag i den fransk-preussiske krig (1870-71) og kom frem til, at det skyldtes de franske soldaters dårlige fysiske form og manglende idrætslige opdragelse. Han overværede i 1890 de engelske olympiske lege i Much Wenlock. De var holdt siden 1866 som en national begivenhed, og her fik Coubertin ideen om, at det måtte være muligt at etablere olympiske lege på et internationalt plan, selv om tidligere forsøg herpå var strandet på modstand fra forskellige nationale sider.

Han fik oprettet den Internationale Olympiske Komite på den første olympiske kongres, der blev afholdt på Sorbonne-universitet i Paris 16.-23. juni 1894. På kongressens sidste dag blev det besluttet, at de første egentlige internationale olympiske lege skulle afholdes i Athen i 1896. IOC skulle være eneansvarlig for organiseringen af legene og valgte den græske forfatter Demetrius Vikelas som præsident.

Premieren på de moderne olympiske lege

Uddybende artikel: Sommer-OL 1896
Åbningsceremonien i Athen i Grækenland ved de første moderne olympiske lege i 1896.

De første moderne olympiske lege fandt sted 6. - 14. april 1896 i Athen med udgangspunkt Panathinaikos Stadion med rødder i oldtiden. Der deltog 241 sportsfolk fra 14 nationer, hvoraf omkring 190 var fra Grækenland. Det internationale islæt var derfor relativt begrænset, men Tyskland, Frankrig og Storbritannien havde hver 10-20 deltagere, mens tre atleter repræsenterede Danmark.

I de første lege blev der konkurreret i 43 konkurrencer i ni idrætsgrene: Atletik, brydning, cykelløb, fægtning, gymnastik, skydning, svømning, tennis og vægtløftning. Roning var planlagt, men måtte aflyses på grund af dårligt vejr.

Legene blev en stor national græsk succes med overvældende publikumsinteresse, og denne succes smittede af på nogle af sportsudøverne, der foreslog, at man fast afholdt legene i Grækenland. IOC havde imidlertid allerede besluttet at lade værtsskabet skifte for at sikre international opbakning og havde udpeget Paris som værtsby fire år senere.

De tidlige år

Med baggrund i successen fra Athen var der forventninger om yderligere interesse. Men såvel i Paris i 1900 som i St. Louis i 1904 blev opmærksomheden omkring legene skuffende lav. Årsagen skal sandsynligvis ses i, at OL blev afholdt samtidig med de respektive verdensudstillinger i de to byer, der tiltrak sig meget større interesse.

Trods dette var der stigning i deltagerantallet i Paris, hvor næsten 1.000 idrætsfolk stillede op, og nyt var deltagelsen af kvinder i konkurrencerne. Af andre nye tiltag var tilføjelsen af en række konkurrencer, hvoraf nogle var med for første og eneste gang i OL-historien som ridebanehøjde- og længdespring samt forhindringssvømning.

Legene i 1904 var oprindeligt tildelt Chicago, men i St. Louis var man nervøs for konkurrencen om opmærksomheden til verdensudstillingen, og det lykkedes for arrangørerne af udstillingen at få flyttet OL til byen som en del af verdensudstillingen. Man bestræbte sig på at få afholdt en OL-konkurrence hver dag i perioden og på den måde kom de tredje olympiske lege til tidsmæssigt at strække sig over næsten fem måneder. Deltagerantallet faldt markant fra Paris-legene, med kun 651 deltagere fra blot tolv nationer, og heraf var omkring 580 fra Nordamerika. Mange lande fra andre verdensdele holdt sig væk af økonomiske og praktiske årsager; således deltog ingen af de nordiske lande. Desuden var der politiske spændinger i Europa efter den russisk-japanske krig.

Efter de to lidt skuffende OL besluttedes det at afholde jubilæumslege for at fejre de moderne leges første 10 år. Det blev de olympiske mellemlege 1906, der ikke regnes for officielle, da de blev afholdt midt i olympiaden, altså midt mellem to lege. Legene blev afholdt i Athen, og som ved de første lege blev de en stor succes på både deltager- og tilskuersiden. I den henseende havde legene deres plads i den olympiske historie, idet det siden stort set kun er gået fremad med interessen for OL.

Fra 1912 til 1948 var kunst en del af legene, idet de fem kunstarter arkitektur, skulptur, musik, malerkunst og litteratur var en del af det olympiske program. Hvert kunstværk skulle have en forbindelse til sport og godkendes af det land, kunstneren repræsenterede.

Opstilling i forbindelse med ishockeykamp ved vinter-OL 1928 i St. Moritz i Schweiz.

Med udbruddet af 1. verdenskrig blev der sat en stopper for OL, idet de planlagte lege i 1916 måtte aflyses – det kunne ikke som i antikken lade sig gøre at stoppe krigen for at afholde legene. Til disse ikke-afholdte lege var planlagt en uge med vintersportskonkurrencer, hvilket man i begrænset omfang søgte at tage med i nogle af de følgende lege. Men denne strategi havde en række naturlige praktiske besværligheder, og i 1921 besluttede IOC at etablere et egentligt vinter-OL. De første blev afholdt i Chamonix i Frankrig 1924. Her deltog 258 atleter fra 16 lande i 16 konkurrencer inden for ni sportsgrene. Vinter-OL blev fra begyndelsen afholdt i samme år som sommer-OL, men blot på andre tidspunkter og i andre byer, hvorved det fra begyndelsen blev en selvstændig begivenhed.

Efter de storslåede, men også politisk problematiske olympiske lege i Berlin 1936 blev OL igen ramt af verdenskrig, så de planlagte lege i 1940 og 1944 måtte aflyses. Siden har legene fundet sted regelmæssigt og har for alvor udviklet sig til en verdensbegivenhed.

Etableret verdensbegivenhed og stigende politisering

Efter de to store krige blev der relativ ro, og det gav vækst og større internationalt samarbejde på mange fronter. Skønt den kolde krig gav spændinger i mange år, var sporten i lang tid ikke ramt af politisering. De forbedrede transportmuligheder gjorde det muligt at komme omkring store dele af Jorden med OL, der i 1956 blev tildelt Melbourne i Australien. Otte år senere kom legene for første gang til Asien i Tokyo i Japan. Det er blevet en større og større økonomisk satsning at blive OL-vært, hvilket i praksis har betydet, at værtskabet endnu ikke er gået til lande i nogle af de fattigste områder i verden som Afrika, Mellemøsten, Centralasien og Sydamerika.

Med den stigende udbredelse af massemedierne, først og fremmest tv, fik forskellige politiske grupperinger efterhånden øjnene op for de propagandamæssige muligheder, der lå i de olympiske lege. Den første virkeligt markante politiske misbrug af legene fandt sted under OL i München 1972, hvor medlemmer af terroristgruppen Sorte September tog 11 israelske sportsfolk som gidsler for at få frigivet en række først og fremmest palæstinensiske fanger i Israel. Under den to dage lange terroraktion dræbte gidseltagerne to af deres gidsler. Den ikke særligt vellykkede politiaktion var skyld i, at de øvrige gidsler samt fem af otte gidseltagere og en politibetjent blev dræbt i det, der kaldes München-massakren.

Nogle år senere var den kolde krig skyld i, at legene i Moskva 1980 og Los Angeles 1984 blev ramt af større boykot fra en række lande. Vestlige nationer (dog ikke Danmark) boykottede legene i Moskva på grund af Sovjetunionens invasion i Afghanistan. Ved legene i Los Angeles fire år senere var der boykot fra en række kommunistiske lande som hævn. Siden disse lege har der ikke været større politiske manifesteringer, selv om der var adskillige opfordringer til boykot af legene i Beijing 2008 som protest over manglende overholdelse af menneskerettighederne i Folkerepublikken Kina.

På det arrangementsmæssige plan gik man i 1990'erne over til at forskyde vinter- og sommerlegene, så de olympiske vinterlege holdes to år efter sommerlegene, men stadig med fire år mellem to vinter-OL. Som overgang betød det, at der en enkelt gang blot var to år mellem to vinter-OL, nemlig 1992 og 1994.

En anden markant ændring, der langsomt gled ind i legenes virkelighed, var accepten af professionelle sportsudøvere. Den store prestige, der tilknyttes det pågældende land ved at deltage i legene og ikke mindst vinde medaljer, medførte uundgåeligt, at legene ikke kunne holdes på et amatørniveau. Professionelle sportsudøvere blev trænet i statslig regi. Denne udvikling kunne ses overalt i verden. Til at begynde med blev brugen af professionelle udøvere nedtonet, men behovet for åbenhed omkring den professionelle udøver blev snart en realitet, der fik offentlighedens accept fra begyndelsen af 1970'erne.

For mange iagttagere blev den endelige godkendelse af professionelle idrætsfolk slået eftertrykkeligt fast, da de højt betalte amerikanske NBA-stjerner i basketball deltog ved OL i Barcelona 1992. Efterhånden er det kun i boksning, at der ikke deltager professionelle, mens FIFA for fodboldens vedkommende har betinget sig, at der som hovedregel kun må deltage U/23-spillere ved OL.

Sommerlegene er fortsat flagskibet i IOC-arrangementerne med det suverænt højeste antal deltagere og repræsenterede nationer. Ved OL i Beijing 2008 var der således 10.500 deltagere fra 204 nationer. Interessen fra omverdenen er også stigende, hvilket ses af, at man til OL i Sydney 2000 har regnet sig frem til mere end 3,7 milliarder tv-seere, lige som der blev registreret 11,3 milliarder hits på disse leges officielle hjemmeside.

IOC

Den Internationale Olympiske Komite (IOC) er besluttende myndighed i spørgsmål om de olympiske lege. Komiteens arbejde foregår på basis af det olympiske charter. IOC er kernen i den olympiske bevægelse, hvortil også hører arrangementskomiteer for de enkelte lege, de internationale forbund for de enkelte olympiske idrætsgrene og de nationale olympiske komiteer for hvert enkelt land. Til IOC's opgaver hører at forestå valget af værtsby til de enkelte lege, sikre sig, at forberedelsen af legene foregår efter planen samt at stå for planlægningen af programmet for hver idrætsgren.

IOC's domicil i Lausanne i Schweiz.

IOC har hjemsted i Lausanne i Schweiz og ledes af en eksekutivkomité på 15 personer med IOC-præsidenten i spidsen, aktuelt Jacques Rogge fra Belgien. Eksekutivkomiteen står for den daglige drift af organisationen. Den højeste myndighed er dog den årlige IOC-session, hvor IOC-medlemmerne (højst 115), der er valgt for otte år ad gangen, tager de store beslutninger – først og fremmest om valg af værtsbyer til kommende lege.[kilde mangler]

IOC-medlemmerne tilhører en af fire kategorier:[kilde mangler]

  1. Generelle medlemmer, højst én fra hvert land i denne kategori og højst 70 i alt.
  2. Aktive atleter, der vælges af deres kolleger – højst 15 af denne kategori.
  3. Ledere af internationale organisationer for enkeltidrætsgrene – højst 15 af denne kategori.
  4. Ledere af nationale olympiske komiteer – højst 15 af denne kategori.

Hertil kommer eksekutivkomiteen på 15 personer.

IOC har eneretten til de olympiske begivenheder og symboler.

Symboler

Uddybende artikel: Olympiske symboler

En række symboler anvendes til at repræsentere de olympiske idealer. Det mest kendte er nok de fem olympiske ringe, der symboliserer de fem beboede kontinenter (Amerika regnes i den forbindelse for ét kontinent). Ringene har farverne rød, blå, grøn, gul og sort. Ringene er tæt knyttet til det olympiske flag, der viser ringene på en hvid baggrund. Farverne er valgt, så enhver nation har mindst én af disse seks farver i sit flag.

Flaget blev første gang anvendt ved OL i Antwerpen 1920 og har siden indgået som en fast bestanddel af de olympiske lege, hvor flaget hejses som led i åbningsceremonien og tages ned igen ved afslutningsceremonien.

Det olympiske motto, Citius, Altius, Fortius, var fra starten af de moderne olympiske lege inkorporeret i legenes ånd. Det indfanges indirekte i den olympiske ed, hvor det blandt andet hedder:

Den finske løber Paavo Nurmi tænder ilden på stadion ved OL i Helsinki 1952.
Den vigtigste ting i de olympiske lege er ikke at vinde, men at deltage, lige som det vigtigste i livet ikke er triumfen, men kampen. Det essentielle er ikke at have besejret, men at have kæmpet godt.

Tanken er, at det er den enkelte sportsudøvers præstation, der skal være "hurtigere, højere, stærkere".

Det tredje vigtige olympiske symbol er den olympiske ild, der skal brænde under de enkelte olympiske lege. Flere måneder før legene tændes flammen ved en ceremoni i Olympia i Grækenland, hvorpå den i et langvarigt stafetløb bringes til værtsbyen, så den er på stedet til åbningshøjtideligheden. Flammen har været olympisk symbol siden 1928, men blev først brugt på den nævnte måde til OL i Berlin 1936.

Et nyere, mere uofficielt symbol er en olympisk maskot, som de enkelte lege selv finder frem til. Skikken opstod ved OL i Mexico City 1968, men blev først for alvor kendt med maskotten Mischa ved OL i Moskva 1980.

Ceremonier

Ifølge det olympiske charter indgår en række elementer i åbnings- og afslutningsceremonierne. De markerer i princippet henholdsvis begyndelsen og afslutningen på legene. Men i praksis er der i de senere år typisk konkurrencer, der må indledes før åbningsceremonien, hvis man skal nå at afslutte dem inden afslutningsceremonien. Begge ceremonier finder sted på legenes atletikstadion og er altid en stor publikumsmagnet.

Fra åbningsceremonien ved OL i Los Angeles 1984.

Åbningsceremonien

De fleste ritualer i åbningsceremonien stammer fra OL i Antwerpen 1920. Ceremonien indledes normalt med, at værtslandets flag hejses, og dets nationalmelodi afspilles. Herefter følger et show arrangeret af værtslandet, hvorunder nationale kulturelle træk præsenteres. Dette show er gennem årene eskaleret i omfang, tilsyneladende ud fra en uskreven regel om, at ethvert show skal være mere imponerende end det tilsvarende fra de foregående lege. Det får betydning for omkostningerne til åbningsceremonien, der ved OL i Beijing 2008 skal have kostet over 100 millioner $, hvoraf den største del skyldes showet.

Efter dette følger indmarchen, hvor de fleste af sportsudøverne marcherer ind på stadion og rundt på løbebanen for at ende på banens midte. Indmarchen sker nationsvis med det græske hold forrest og værtsholdet bagest, mens de øvrige nationer kommer ind imellem efter alfabetisk rækkefølge (hvilket kan variere afhængigt af, hvilket sprog der alfabetiseres efter). En sportsudøver fra hver nation går forrest som fanebærer, hvilket er en særligt hæderfuld opgave.

Nu følger taler fra præsidenten for organisationskomiteen, IOC-præsidenten og en officiel repræsentant for værtslandet (ofte statsoverhovedet). Sidstnævnte foretager den officielle åbning af legene. Dernæst bæres det olympiske flag ind på stadion og hejses, mens den olympiske hymne bliver afspillet. Flagbærerne samles derpå, og en repræsentant for sportsfolkene samt en repræsentant for de dommere, der dømmer i konkurrencerne, aflægger begge den olympiske ed. Ceremonien afsluttes med, at den olympiske ild bæres det sidste stykke ind på stadion og antænder det kar, hvorfra flammen brænder under hele legene.

Fra afslutningsceremonien ved OL i Beijing 2008.

Afslutningsceremonien

Når den sidste konkurrence er afgjort, afholdes afslutningsceremonien. Igen marcherer flagbærere fra hver nation ind på stadion efterfulgt af de idrætsfolk, der ikke er taget hjem, men i modsætning til ved åbningsceremonien går de ikke nødvendigvis ind nationsvis. Når alle er inde på stadion, hejses tre flag: Det græske, værtslandets og det kommende værtslands flag under afspilning af de tilsvarende nationalmelodier. Dernæst holder præsidenten for organisationskomiteen og IOC-præsidenten tale, hvorpå legene officielt er lukket.

Så slukkes den olympiske ild under afspilning af den olympiske hymne. Det olympiske flag tages ned og bæres ud. Dernæst foretages en symbolsk overdragelse af legene til den kommende værtsby, idet OL-flaget af borgmesteren for værtsbyen gives til IOC-præsidenten, der giver det videre til borgmesteren for den kommende værtsby. Som sidste punkt opføres et kort show arrangeret af den kommende værtsby.

Medaljeceremonien fra 4 km holdforfølgelsesløb i cykling ved OL i Beijing 2008.

Medaljeceremoni

Efter afgørelsen af hver olympisk disciplin gennemføres en medaljeceremoni med de tre medaljevindere. Disse stiller sig op på et podium med vinderen i midten placeret højest. Et IOC-medlem overrækker medaljerne. Derefter hejses nationalflagene for de tre medaljevindere, mens nationalmelodien for vinderen afspilles.

OL er ingen garanti for fred

Den olympiske bevægelse var i oldtiden et symbol på fred mellem folkeslagene,[kilde mangler] og skønt dette ideal også indgik i Coubertins tanker med genoptagelsen af legene i moderne tid, har det ikke været muligt at opnå. Således har de to verdenskrige betydet, at i alt fem planlagte lege (tre sommerlege og to vinterlege) ikke blev afholdt.

Ikke engang selve legene har altid været garanti for fredelig sportsudøvelse, idet OL i München 1972 blev ramt af en terrorhandling, da 11 israelske sportsfolk blev taget som gidsler af terroristgruppen Sorte September. Gidseltagningen endte i et blodbad, hvorunder 17 personer blev dræbt, herunder de 11 gidsler. Også OL i Atlanta 1996 blev ramt af en voldelig episode, da en bombe sprang i en park i forbindelse med den olympiske by. Her blev to personer dræbt og 111 såret. Bombemanden blev afsløret og viste sig at være en stærkt højreorienteret amerikaner, der nu afsoner en livsvarig fængselsstraf.

Boykot af legene

På grund af den store medieopmærksomhed om legene har de været genstand for politiske tilkendegivelser af forskellig karakter, herunder også mere fredelige end de netop nævnte. I flere tilfælde har forskellige nationer boykottet legene af storpolitiske årsager.

OL i Melbourne 1956 var de første lege, der oplevede boykot. De tre europæiske lande Spanien, Holland og Schweiz udeblev som protest mod Sovjetunionens invasion og undertrykkelse af opstanden i Ungarn. Ved de samme lege udeblev fire andre lande (Cambodia, Libanon, Irak og Egypten), men af en anden grund, idet de protesterede mod Suez-krigen. Ved OL i Montreal 1976 gennemførte en række afrikanske lande samt Guyana en boykot som protest mod New Zealands deltagelse, idet landets rugbylandshold havde gennemført landskampe mod Sydafrika: En række andre lande mente, at det bidrog til at blåstemple apartheidstyret i Sydafrika. Taiwan boykottede ligeledes disse lege som protest mod, at Folkerepublikken Kina deltog under eget navn. Taiwans boykot ramte også det næste OL, men derpå vendte landet tilbage.

De to mest kendte boykotsituationer udspillede sig ved de næste to lege. For første gang havde et kommunistisk land fået tildelt et OL, da Moskva var vært i 1980. Imidlertid havde Sovjetunionen kort forinden invaderet Afghanistan, og da den kolde krig fortsat rasede, besluttede i alt 65 vestligt orienterede lande med USA i spidsen at boykotte legene. Ved legene i Los Angeles 1984 betalte Sovjetunionen USA tilbage, da de sammen med 14 allierede nationer boykottede disse lege med henvisning til usikkerhed for deres sportsfolks sikkerhed.

En række andre lege har haft trusler om boykot hængende over hovedet, og det første eksempel stammer fra OL i Berlin 1936, hvor en række kendte personer og organisationer opfordrede til boykot af Nazityskland, men uden at blive hørt. Som ved 1976-legene havde der ved OL i München 1972 også været trusler om boykot rettet mod Sydafrikas deltagelse. Truslerne medførte, at Sydafrika blev udelukket, hvorpå truslerne om boykot blev skrinlagt.

De seneste overvejelser om boykot var i forbindelse med legene i Beijing 2008, hvor en række aktivister opfordrede til at blive væk for at protestere mod den kinesiske regerings behandling af menneskerettighedsorganisationer. Det medførte dog ingen nationsboykot, men enkelte sportsfolk lavede mindre aktioner så som at blive væk fra åbningshøjtideligheden.

Politiske aktioner under legene

Under selve legene har egentlige politiske aktioner været ret få. Den mest kendte forekom under OL i Mexico City 1968, da de to sorte amerikanske 200 meter løbere Tommie Smith og John Carlos som guld- og bronzevindere på sejrspodiet markerede støtte til den militante Black Power-bevægelse med hævede, behandskede, knyttede højrehænder. Efterfølgende blev de to løbere sendt hjem i unåde.

Ved OL i Athen 2004 undgik iranske Arash Miresmaeli at møde israeleren Ehud Vaks i en judokamp, da det var iransk politik at undlade at have sportsligt samkvem med Israel. Officielt blev Miresmaeli dog diskvalificeret for ikke at overholde vægtgrænsen, men han udtalte selv: "Skønt jeg havde trænet i månedsvis og var i god form, nægtede jeg at møde min israelske modstander i sympati med det palæstinensiske folks lidelser, og det er jeg overhovedet ikke ked af."

Endelig er der eksempler på legenes positive politiske betydning. Således fik den sorte amerikanske atlet Jesse Owens' fire guldmedaljer under OL i Berlin 1936 stor symbolsk værdi som modbevis på de nazistiske teorier om den ariske races overlegenhed over andre racer. Ved OL i Sydney 2000 fik udnævnelsen af aborigineren Cathy Freeman som den atlet, der skulle antænde den olympiske ild på stadion og i øvrigt efterfølgende vandt 400 meter løbet, sat fokus på de oprindelige folks situation i Australien.

Doping

Uddybende artikel: Doping

Dopingens forhistorie

Historisk har doping altid eksisteret i forbindelse med de Olympiske Lege. Ved de antikke olympiske lege i oldtidens Grækenland foregik doping ved at indtage vin, spiritus, svampe og planter med euforiserende virkning.

Maratonløberen Thomas J. Hicks, som vandt maratonløbet i St. Louis 1904, havde af sin træner fået en blanding af cognac og stryknin. Det blev dog ikke anset som ulovlig doping på daværende tidspunkt.

Arrangørerne af de Olympiske Lege anså ikke dopingen for et problem før omkring midten af 1960'erne. Før 1960'erne var der kun få diskussioner om brug af dopingmidler inden for sport. Der eksisterede ingen love, der forbød, at sportsudøverne dopede sig. Sportsudøverne overholdt med andre ord gældende lovgivning, der således dannede udgangspunkt for sportsmoralen – i hvert fald for en ukendt skare af sportsudøvere.

Under OL i Rom 1960 døde den danske cykelrytter Knud Enemark under 100 kilometer holdløb. Efterfølgende undersøgelser viste, at han havde spor af amfetamin i blodet.

Der skulle gå syv år efter Knud Enemarks dødfald, før IOC's Medical Commission udarbejdede en liste over forbudte og tilladte stoffer i 1967. De første doping-kontroller blev herefter indført i forbindelse med de olympiske lege i Mexico City i 1968.

Dopingen vil ingen ende tage

"Den olympiske ånd" og "fair play", der aflægges under den "olympiske ed" har stadigvæk vanskelige kår, selv efter indførelse af lovgivning og doping-kontroller.

Den svenske moderne femkæmper Hans-Gunnar Liljenwall blev ved OL i Mexico City 1968 frataget sin bronzemedalje efter at være afsløret i at bruge alkohol som doping.

Teknikkerne til afsløring af doping er blevet markant forbedret i takt med dopingsudøvernes opfindsomhed. Der er dog tale om et eskalerende 'våbenkapløb'. Teknikkerne til afsløring af doping slår ikke til i tilstrækkelig grad, idet der hele tiden opfindes nye dopingmetoder for at omgå eksisterende kontrolsystemer.

Kontrolsystemernes utilstrækkelighed afsløres i forbindelse med, at tredjemand fremkommer med oplysninger, før der falder dom over dopingsmisbrugerne. En række østeuropæiske sportsfolk, ikke mindst østtyske svømmere, blev i forbindelse med flere lege 1970'erne og 1980'erne afsløret i systematisk indtag af anabolske steroider.

En af de mest prominente afsløringer af dopingsyndere er canadieren Ben Johnson, der ved OL i Seoul 1988 havde vundet guld i 100 meter løb, men efterfølgende fik frataget medaljen, da han blev afsløret for brug af stanozolo, et anabolt steroid.

Til OL i Beijing 2008 blev fire dopingmisbrugere afsløret efter deltagelse i konkurrencerne, mens en større gruppe var blevet udelukket på forhånd.

Ved de olympiske lege i London, 2012, blev syv syndere taget for dopingmisbrug, mens et antal atleter blev sendt hjem under legene som følge af positive dopingprøver foretaget forud for legene.

Korruption og andre skandaler

Der har gennem årene været en række kontroversielle skandaler ved en række Olympiske Lege. Blandt de mest bizarre var en stribe stærkt diskutable domme i boksekonkurrencerne under OL i Seoul 1988, hvor der efterfølgende var meget stærke indicerer for bestikkelse af dommerne.

Før OL i Lillehammer 1994 var den indbyrdes konkurrence mellem de to amerikanske kunstskøjteløbere Tonya Harding og Nancy Kerrigan så intens, at en person tæt knyttet til Harding betalte en anden skøjteløber for bevidst at skade Kerrigan. Skaden var dog ikke værre, end at hun kunne deltage i OL-konkurrencen og vinde sølvmedaljen, mens Harding måtte nøjes med ottendepladsen. Efterfølgende blev Harding for sin forbindelse til den famøse hændelse udelukket fra sporten på livstid.

Tidslinje over skandaler

  • 1916: Tyskland skulle have været værter, men legene måtte aflyses som følge af 1. verdenskrig.
  • 1936: Berlin fik tildelt værtskabet, men Hitler ville ikke give hånd til andre medaljevindere end de tyske: Det endte med, at han ikke gav hånden til nogen.
  • 1948: Tyskland, Italien og Japan blev udelukket fra at deltage i OL. Udelukkelsen skyldtes efterdønningerne efter 2. verdenskrig, hvor de tre nationer havde tabt og blev straffet i OL-regi.
  • 1956: En vandpolokamp mellem Rusland og Ungarn udviklede sig til slåskamp i bassinet som følge af krisen i Ungarn.
  • 1968: I Mexico City manifesterede sorte atleter deres sympati for bevægelsen ”Black Power”, der kæmpede for sortes rettigheder i USA.
  • 1972: München var vært for OL, hvor 11 israelske atleter mistede livet, under en terroraktion.
  • 1976: I Montreal boykottede 29, især afrikanske, lande OL, fordi IOC havde afvist at fordømme New Zealand, hvis nationale rugbyhold havde spillet kampe i Sydafrika tidligere samme år. Dette var en overtrædelse af FN's opfordring til sportslig boykot af landet, som havde været udelukket fra OL siden 1964.
  • 1980: Moskva afholdt OL, som blev boykottet af en lang række lande med USA i spidsen i protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan.
  • 1984: USA fik 'en bytter', da Sovjet som hævn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980, udeblev fra legene i LO’s Angeles. Sovjetunionens boykot fik følgeskab af 13 andre, især østeuropæiske, lande.
  • 1988: De Olympiske Lege i Seoul var præget af korruptionsskandaler, særligt i boksning, hvor værtslandet meget kontroversielt vandt syv guldmedaljer.
  • 1996: Atlanta sikrede sig OL som følge af, at Coca-Cola gav et stort sponsorat. Som resultat blev Athen snydt for et 100-års-jubilæum.
  1. . Antallet af sportsfolk og nationer er lidt usikkert, idet der knap nok var national støtte fra alle nationer. Antallet af nationer opgives som alt mellem 10 og 15, men 14 er IOC's antal
  1. , www.olympic.org, hentet 5. marts 2009
  2. , IOC, februar 2008
  3. Chr. Gorm Tortzen: De Olympiske Lege i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2018 fra
  4. , www.olympic.org, besøgt 27. februar 2009
  5. , olympic.org, 2007
  6. www.cbc.ca, 8. august 2008
  7. spn.dk, 14. maj 2008
  8. 31. januar 2009 hos Wayback Machine, hentet 4. marts 2013
  9. 5. december 2008 hos Wayback Machine www.sports-reference.com, hentet 5. marts 2009
  10. 31. januar 2009 hos Wayback Machine, hentet 4. marts 2013.
  11. Minigh, Jennifer L. (2007) Sports Medicine. Side 57. ISSN 1558-7592
  12. . Hentet den 6. marts 2013.
  13. , The New York Times, 22. april 2001
  14. Sugden, John Peter og Alan Tomlinson (2012) Watching the Olympics: Politics, Power and Representation. Side 101. ISBN 978-0-415-57832-5
  15. Cooper, Chris (2012) Run, Swim, Throw, Cheat:The science behind drugs in sport. Side 102. ISBN 978-0-19-958146-7
  16. Dagbladet Politiken - Hentet den 4. marts 2013.
  17. Rosner, Scott og Kenneth Shropshire (2011) The Business of Sports. Jones & Bartlett Publishers. Side 735.
  18. Fensch, Thomas (1995) Sports Writing Handbook 2nd Ed. Side X. ISBN 0-8058-1528-7

Olympiske lege
olympiske, lege, sportskonkurrencer, opdelt, summer, games, winter, games, afholdes, hvert, fjerde, sprog, overvåg, rediger, olympiske, lege, forkortes, sportsbegivenhed, mange, sportsgrene, afholdes, hvert, fjerde, olympiske, lege, kendes, æraer, antikkens, o. Olympiske lege sportskonkurrencer er opdelt i Summer Games og Winter Games afholdes hvert fjerde ar Sprog Overvag Rediger De olympiske lege forkortes OL er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene der afholdes hvert fjerde ar De olympiske lege kendes fra to aeraer Antikkens olympiske lege og de moderne olympiske lege som Pierre de Coubertin tog initiativet til i slutningen af 1800 tallet Han fik etableret den Internationale Olympiske Komite IOC i 1894 Den afholdt de forste moderne olympiske lege i 1896 i Athen Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege I antikkens olympiske lege var lob den eneste idraetsgren Taending af Den olympiske ild under De 21 olympiske vinterlege i 2010 IOC har siden udviklet sig til en magtfuld organisation med politisk og okonomisk kontrol over alle aspekter af legene I begyndelsen var visionen at legene var forbeholdt amatorsportsudovere men op gennem 1900 tallet blev idealet undergravet forst af politiske og senere af kommercielle arsager Derfor har nu selv hojt betalte sportsudovere lov til at deltage i legene men kan dog ikke opna direkte okonomiske gevinster ved deltagelsen idet der udelukkende konkurreres om medaljer og aere ved de olympiske lege De olympiske lege er opdelt i sommer OL og vinter OL I de seneste artier er der paralympiske lege for handicappede IOC s nyeste initiativ er ungdomsolympiske lege for unge mellem 14 og 18 ar Det afholdtes forste gang i 2010 i Singapore Bade de paralympiske lege og de ungdomsolympiske lege afholdes i sommer og vinterudgaver De fire ar mellem to olympiske lege er en olympiade men udtrykket bruges ukorrekt om selve legene Fra de forste moderne olympiske leges afholdelse til nutiden er legene blevet mere og mere populaere og naesten alle nationer deltager i sommer OL mens deltagelsen i vinter OL er mere begraenset da nogle lande har beskedne muligheder for at dyrke vintersport Med den stigende opmaerksomhed har legene staet over for en raekke udfordringer som politisk boykot brug af doping bestikkelse samt terrorisme Legene har fra begyndelsen i 1896 vaeret omgivet af en raekke ceremonier med abnings og afslutningsceremonierne med faste indslag Ogsa legenes motto Citius Altius Fortius Hurtigere hojere staerkere har ligget fast siden de forste moderne lege Indholdsfortegnelse 1 Sporten under de olympiske lege 2 Markante olympiske praestationer 2 1 Danske praestationer 3 Historie 3 1 Antikkens olympiske lege 3 2 Forlobere for de moderne olympiske lege 3 3 Premieren pa de moderne olympiske lege 3 4 De tidlige ar 3 5 Etableret verdensbegivenhed og stigende politisering 4 Den olympiske bevaegelse 4 1 IOC 4 2 Symboler 4 3 Ceremonier 4 3 1 Abningsceremonien 4 3 2 Afslutningsceremonien 4 3 3 Medaljeceremoni 5 Kontroverser i forbindelse med olympiske lege 5 1 OL er ingen garanti for fred 5 2 Boykot af legene 5 3 Politiske aktioner under legene 5 4 Doping 5 4 1 Dopingens forhistorie 5 4 2 Dopingen vil ingen ende tage 5 5 Korruption og andre skandaler 5 5 1 Tidslinje over skandaler 6 Se ogsa 7 Noter 8 Referencer 9 Eksterne henvisningerSporten under de olympiske lege Rediger Uddybende artikel Olympiske sportsgreneDenne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Golf er kommet med igen og 2012 omtales i fremtid 33 sportsgrene med 53 discipliner og omkring 400 konkurrencer er en del af det olympiske program Heraf star sommerlegene for 26 sportsgrene og 38 discipliner mens der ved vinterlegene konkurreres i 7 sportsgrene med 15 discipliner 1 Atletik svomning faegtning og gymnastik har vaeret pa programmet uafbrudt siden de forste sommerlege mens skisport skojtelob og ishockey har vaeret med ved alle vinterlegene En raekke sportsgrene er sa kommet til pa senere tidspunkter idet nogle er begyndt pa demonstrationsniveau Det gaelder eksempelvis volleyball og badminton Andre sportsgrene har staet pa det olympiske program men er gledet ud igen golf tovtraekning og cricket Visse sportsgrene har i en periode vaeret ude men er senere kommet tilbage blandt andre tennis og bueskydning 1 Beslutningen om hvilke sportsgrene og discipliner der skal vaere pa programmet tages af IOC kongressen Der laegges blandt andet vaegt pa at en sportsgren eller disciplin har global udbredelse Endvidere kan motorbaserede sportsgrene ikke optages pa det olympiske program I de senere ar har der vaeret relativt fa udskiftninger i programmet idet baseball og softball tages af programmet til OL i London 2012 En raekke sportsgrene og discipliner anerkendes af IOC skont de ikke er pa programmet IOC har besluttet at der til et sommer OL hojst ma optraede 28 sportsgrene med i alt 301 konkurrencer samt i alt hojst 10 500 sportsfolk 2 I mange ar var det et centralt punkt at kun amatorer matte deltage i legene Pierre de Coubertin ophavsmanden til de moderne lege var inspireret af anden fra det engelske skolevaesen hvor idealet var en gentleman der var god til lidt af hvert men ikke specialiseret Fairness var ogsa et vigtigt karaktertraek og pa den tid fandt man at professionelle sportsudovere havde en unfair fordel over amatorerne Gennem arene blev amatorismen dog undermineret og derfor er det generelt ikke laengere en betingelse at vaere amator for at deltage i OL idet dog enkelte internationale forbund begraenser hvem der kan deltage i OL Markante olympiske praestationer RedigerGennem arene har der forekommet en raekke praestationer ved legene der har sat sig spor i historien 140 nationer har opnaet mindst en medalje ved OL USA har gennem OL historien vundet flest medaljer med 2 514 ved vinter og sommer OL til og med 2008 1 008 af guld Derefter folger Sovjetunionen med 1 204 medaljer i alt 473 af guld og Storbritannien med 736 i alt 215 af guld Disse tre lande er ogsa overst pa listen over medaljetagere nar man regner sommer OL alene Hvis man ser pa medaljeslugere ved vinter OL toppes listen af Norge med 280 medaljer deraf 98 af guld Derefter folger USA og Sovjetunionen med henholdsvis 216 og 194 medaljer i alt begge med 78 guld I alt 79 af de nuvaerende IOC medlemslande har aldrig vundet en OL medalje Monaco har deltaget ved 25 OL uden at fa en idraetsudover pa sejrsskamlen Carl Lewis vandt laengdespring ved fire OL i traek I alt tre idraetsudovere har vundet guldmedalje i samme individuelle disciplin ved fire OL i traek Det gaelder den danske sejler Paul Elvstrom i finnjolle 1948 1960 samt amerikanerne Al Oerter i diskoskast 1956 1968 og Carl Lewis i laengdespring 1984 1996 Ved vinter OL indehaves den tilsvarende rekord af tyske Georg Hackl med tre guldmedaljer i kaelk 1992 1998 Den tyske kajakroer Birgit Fischer er den forste kvindelige sportsudover der har vundet guld ved seks forskellige OL samt den forste sportsudover overhovedet der har vundet mindst to medaljer ved fem forskellige OL Hun deltog ved OL i perioden 1980 2004 Michael Phelps med en af sine otte guldmedaljer fra OL i Beijing 2008 Med sine mange discipliner er svomning en af de sportsgrene der giver bedst mulighed for at en idraetsudover kan vinde mange medaljer og rekorden i antal guldmedaljer ved samme lege stammer da ogsa herfra Ved OL i Beijing 2008 vandt amerikaneren Michael Phelps otte stykker og overgik dermed sin landsmand Mark Spitz der vandt syv gange guld ved OL i Munchen 1972 Phelps er i ovrigt ogsa den idraetsudover der samlet har vundet flest guldmedaljer med i alt 16 Den mest vindende ved vinter OL er nordmanden Bjorn Daehlie der 1992 1998 vandt otte guld og fire solvmedaljer i langrend Ved et OL er den mest vindende Eric Heiden i hurtiglob pa skojter med fem guld i 1980 Idraetsudoveren med flest medaljer i alt er Michael Phelps i svomning med 22 medaljer 2004 2012 Larisa Latynina fra Sovjetunionen vandt 18 medaljer i gymnastik 1956 1964 Osttyskeren Christa Luding Rothenburger er eneste medaljevinder ved bade vinter og sommer OL i samme ar da hun efter guld i hurtiglob pa skojter om vinteren i Calgary 1988 vandt solv i cykellob om sommeren i Seoul Under OL i Stockholm 1912 forekom verdens hidtil laengste brydekamp Den varede 11 timer og 40 minutter Den stod mellem Klein og Asikainen og da Klein vandt var han for traet til at kaempe i finalen sa mesterskabet gik til Johansson uden kamp Ved OL i Antwerpen 1920 deltog den svenske skytte Oscar Swahn for tredje gang ved et OL og satte dermed rekord som den aeldste medaljevinder med sine 72 ar Han vandt i alt tre guld en solv og to bronzemedaljer ved de tre lege han deltog i I vandpoloturneringen under OL i Melbourne 1956 modtes Ungarn og Sovjetunionen i semifinalen i en kamp med staerke politiske overtoner efter at opstanden i Ungarn kort inden var slaet brutalt ned af sovjetiske soldater Kampen blev kendt som Blod i vandet kampen idet den ungarske spiller Ervin Zador efter kampens afslutning kom op af vandet med blodet strommende fra et sar som en sovjetisk spiller havde pafort ham Ungarn vandt kampen 4 0 og vandt guldmedaljerne for fjerde gang Danske praestationer Rediger Danmarks fodboldlandshold har vundet tre solv og en bronzemedalje i fodbold Under OL i London 1908 vandt holdet solv og satte med 17 1 sejren over Frankrig A en stadig gaeldende rekord i sejrsstorrelse for landshold OL i London 1948 blev de bedste for Danmark nogensinde da det blev til fem guld syv solv og otte bronzemedaljer Sejleren Paul Elvstrom har vundet fire OL guldmedaljer i traek i samme disciplin 1948 1960 Roeren Eskild Ebbesen og sejleren Jesper Bank har begge vundet tre guldmedaljer men ikke i traek Danmark har som den eneste nation vundet tre guldmedaljer i kvindehandbold oven i kobet i traek 1996 2004 Historie RedigerAntikkens olympiske lege Rediger Uddybende artikel Antikkens olympiske lege Antikkens olympiske lege foregik i oldtidens Graekenland hvor atleter dystede i Olympia inden for lob brydning og diskoskast Atleterne dystede nogne og kun frie maend kunne deltage og vaere publikum Vinderne af antikkens lege blev kronet med en krans fra det hellige oliventrae der voksede bagved Zeus templet Ifolge en overlevering blev traeet plantet af Herakles som indstifter af legene 3 Oprindeligt stadion i Olympia i Graekenland Sejrslisterne over vinderne af stadionlobet den aeldste disciplin gar tilbage til 776 f Kr kilde mangler men festen er langt aeldre og muligvis udsprunget af gravlege for Pelops 4 Legene blev snart udbredt over hele det antikke Graekenland og var af bade religios politisk og sportslig betydning Under legene var der ud over sportskonkurrencerne ogsa rituelle ofringer til Zeus og sagnkongen Pelops Den politiske betydning ses af at hvis der var krige og konflikter hvor legene skulle begynde holdt de stridende parter vabenhvile mens legene stod pa Ud over de olympiske lege var der i oldtidens Graekenland tilsvarende sportsbegivenheder som de delfiske lege Efter de olympiske leges hojdepunkt i det 6 og 5 arhundrede f Kr aftog deres politiske betydning ved den makedonske kong Filips magtovertagelse kilde mangler og isaer efter at romerne fik magten i omradet Kejser Theodosius 1 den Store skal vaere ansvarlig for det endelige dodsstod for de antikke olympiske lege da han i 393 forbod legene som hedenske i forbindelse med sin stotte til kristendommens indforelse som statsreligion Forlobere for de moderne olympiske lege Rediger Baron Pierre de Courbertin initiativtager til de moderne olympiske lege Det egentlige initiativ til genoptagelse af olympiske lege stammer fra midten af det 19 arhundrede men der var flere hundrede ar forinden afholdt sportskonkurrencer der havde varianter af olympisk knyttet til sig Englaenderen Robert Dover tog initiativ til Cotswold Olimpick Games der er blevet afholdt arligt siden mellem 1604 og 1612 hvor 1612 regnes som den officielle start i Cotswolds Ogsa i Frankrig afholdtes L Olympiade de la Republique 1796 1798 Den omfattede en raekke konkurrencer kendt fra antikkens lege I Graekenland havde man efter losrivelsen fra det Osmanniske Rige i 1829 behov for at styrke nationalfolelsen Her var den antikke olympiske tradition et velegnet middel De forste moderne internationale olympiske lege blev i Athen i 1859 Ud over graekere deltog sportsmaend fra det Osmanniske Rige Disse regionale lege blev gentaget i 1870 og 1875 I 1870 erne funderede den franske baron Pierre de Coubertin over arsagen til det franske nederlag i den fransk preussiske krig 1870 71 og kom frem til at det skyldtes de franske soldaters darlige fysiske form og manglende idraetslige opdragelse Han overvaerede i 1890 de engelske olympiske lege i Much Wenlock De var holdt siden 1866 som en national begivenhed og her fik Coubertin ideen om at det matte vaere muligt at etablere olympiske lege pa et internationalt plan selv om tidligere forsog herpa var strandet pa modstand fra forskellige nationale sider Han fik oprettet den Internationale Olympiske Komite pa den forste olympiske kongres der blev afholdt pa Sorbonne universitet i Paris 16 23 juni 1894 Pa kongressens sidste dag blev det besluttet at de forste egentlige internationale olympiske lege skulle afholdes i Athen i 1896 IOC skulle vaere eneansvarlig for organiseringen af legene og valgte den graeske forfatter Demetrius Vikelas som praesident Premieren pa de moderne olympiske lege Rediger Uddybende artikel Sommer OL 1896 Abningsceremonien i Athen i Graekenland ved de forste moderne olympiske lege i 1896 De forste moderne olympiske lege fandt sted 6 14 april 1896 i Athen med udgangspunkt Panathinaikos Stadion med rodder i oldtiden Der deltog 241 sportsfolk fra 14 nationer note 1 hvoraf omkring 190 var fra Graekenland Det internationale islaet var derfor relativt begraenset men Tyskland Frankrig og Storbritannien havde hver 10 20 deltagere mens tre atleter repraesenterede Danmark I de forste lege blev der konkurreret i 43 konkurrencer i ni idraetsgrene Atletik brydning cykellob faegtning gymnastik skydning svomning tennis og vaegtloftning Roning var planlagt men matte aflyses pa grund af darligt vejr Legene blev en stor national graesk succes med overvaeldende publikumsinteresse og denne succes smittede af pa nogle af sportsudoverne der foreslog at man fast afholdt legene i Graekenland IOC havde imidlertid allerede besluttet at lade vaertsskabet skifte for at sikre international opbakning og havde udpeget Paris som vaertsby fire ar senere De tidlige ar Rediger Med baggrund i successen fra Athen var der forventninger om yderligere interesse Men savel i Paris i 1900 som i St Louis i 1904 blev opmaerksomheden omkring legene skuffende lav Arsagen skal sandsynligvis ses i at OL blev afholdt samtidig med de respektive verdensudstillinger i de to byer der tiltrak sig meget storre interesse Trods dette var der stigning i deltagerantallet i Paris hvor naesten 1 000 idraetsfolk stillede op og nyt var deltagelsen af kvinder i konkurrencerne Af andre nye tiltag var tilfojelsen af en raekke konkurrencer hvoraf nogle var med for forste og eneste gang i OL historien som ridebanehojde og laengdespring samt forhindringssvomning Legene i 1904 var oprindeligt tildelt Chicago men i St Louis var man nervos for konkurrencen om opmaerksomheden til verdensudstillingen og det lykkedes for arrangorerne af udstillingen at fa flyttet OL til byen som en del af verdensudstillingen Man bestraebte sig pa at fa afholdt en OL konkurrence hver dag i perioden og pa den made kom de tredje olympiske lege til tidsmaessigt at straekke sig over naesten fem maneder Deltagerantallet faldt markant fra Paris legene med kun 651 deltagere fra blot tolv nationer og heraf var omkring 580 fra Nordamerika Mange lande fra andre verdensdele holdt sig vaek af okonomiske og praktiske arsager saledes deltog ingen af de nordiske lande Desuden var der politiske spaendinger i Europa efter den russisk japanske krig Efter de to lidt skuffende OL besluttedes det at afholde jubilaeumslege for at fejre de moderne leges forste 10 ar Det blev de olympiske mellemlege 1906 der ikke regnes for officielle da de blev afholdt midt i olympiaden altsa midt mellem to lege Legene blev afholdt i Athen og som ved de forste lege blev de en stor succes pa bade deltager og tilskuersiden I den henseende havde legene deres plads i den olympiske historie idet det siden stort set kun er gaet fremad med interessen for OL Fra 1912 til 1948 var kunst en del af legene idet de fem kunstarter arkitektur skulptur musik malerkunst og litteratur var en del af det olympiske program Hvert kunstvaerk skulle have en forbindelse til sport og godkendes af det land kunstneren repraesenterede Opstilling i forbindelse med ishockeykamp ved vinter OL 1928 i St Moritz i Schweiz Med udbruddet af 1 verdenskrig blev der sat en stopper for OL idet de planlagte lege i 1916 matte aflyses det kunne ikke som i antikken lade sig gore at stoppe krigen for at afholde legene Til disse ikke afholdte lege var planlagt en uge med vintersportskonkurrencer hvilket man i begraenset omfang sogte at tage med i nogle af de folgende lege Men denne strategi havde en raekke naturlige praktiske besvaerligheder og i 1921 besluttede IOC at etablere et egentligt vinter OL De forste blev afholdt i Chamonix i Frankrig 1924 Her deltog 258 atleter fra 16 lande i 16 konkurrencer inden for ni sportsgrene Vinter OL blev fra begyndelsen afholdt i samme ar som sommer OL men blot pa andre tidspunkter og i andre byer hvorved det fra begyndelsen blev en selvstaendig begivenhed Efter de storslaede men ogsa politisk problematiske olympiske lege i Berlin 1936 blev OL igen ramt af verdenskrig sa de planlagte lege i 1940 og 1944 matte aflyses Siden har legene fundet sted regelmaessigt og har for alvor udviklet sig til en verdensbegivenhed Etableret verdensbegivenhed og stigende politisering Rediger Efter de to store krige blev der relativ ro og det gav vaekst og storre internationalt samarbejde pa mange fronter Skont den kolde krig gav spaendinger i mange ar var sporten i lang tid ikke ramt af politisering De forbedrede transportmuligheder gjorde det muligt at komme omkring store dele af Jorden med OL der i 1956 blev tildelt Melbourne i Australien Otte ar senere kom legene for forste gang til Asien i Tokyo i Japan Det er blevet en storre og storre okonomisk satsning at blive OL vaert hvilket i praksis har betydet at vaertskabet endnu ikke er gaet til lande i nogle af de fattigste omrader i verden som Afrika Mellemosten Centralasien og Sydamerika Med den stigende udbredelse af massemedierne forst og fremmest tv fik forskellige politiske grupperinger efterhanden ojnene op for de propagandamaessige muligheder der la i de olympiske lege Den forste virkeligt markante politiske misbrug af legene fandt sted under OL i Munchen 1972 hvor medlemmer af terroristgruppen Sorte September tog 11 israelske sportsfolk som gidsler for at fa frigivet en raekke forst og fremmest palaestinensiske fanger i Israel Under den to dage lange terroraktion draebte gidseltagerne to af deres gidsler Den ikke saerligt vellykkede politiaktion var skyld i at de ovrige gidsler samt fem af otte gidseltagere og en politibetjent blev draebt i det der kaldes Munchen massakren Nogle ar senere var den kolde krig skyld i at legene i Moskva 1980 og Los Angeles 1984 blev ramt af storre boykot fra en raekke lande Vestlige nationer dog ikke Danmark boykottede legene i Moskva pa grund af Sovjetunionens invasion i Afghanistan Ved legene i Los Angeles fire ar senere var der boykot fra en raekke kommunistiske lande som haevn Siden disse lege har der ikke vaeret storre politiske manifesteringer selv om der var adskillige opfordringer til boykot af legene i Beijing 2008 som protest over manglende overholdelse af menneskerettighederne i Folkerepublikken Kina Pa det arrangementsmaessige plan gik man i 1990 erne over til at forskyde vinter og sommerlegene sa de olympiske vinterlege holdes to ar efter sommerlegene men stadig med fire ar mellem to vinter OL Som overgang betod det at der en enkelt gang blot var to ar mellem to vinter OL nemlig 1992 og 1994 En anden markant aendring der langsomt gled ind i legenes virkelighed var accepten af professionelle sportsudovere Den store prestige der tilknyttes det pagaeldende land ved at deltage i legene og ikke mindst vinde medaljer medforte uundgaeligt at legene ikke kunne holdes pa et amatorniveau Professionelle sportsudovere blev traenet i statslig regi Denne udvikling kunne ses overalt i verden Til at begynde med blev brugen af professionelle udovere nedtonet men behovet for abenhed omkring den professionelle udover blev snart en realitet der fik offentlighedens accept fra begyndelsen af 1970 erne For mange iagttagere blev den endelige godkendelse af professionelle idraetsfolk slaet eftertrykkeligt fast da de hojt betalte amerikanske NBA stjerner i basketball deltog ved OL i Barcelona 1992 Efterhanden er det kun i boksning at der ikke deltager professionelle mens FIFA for fodboldens vedkommende har betinget sig at der som hovedregel kun ma deltage U 23 spillere ved OL Sommerlegene er fortsat flagskibet i IOC arrangementerne med det suveraent hojeste antal deltagere og repraesenterede nationer Ved OL i Beijing 2008 var der saledes 10 500 deltagere fra 204 nationer Interessen fra omverdenen er ogsa stigende hvilket ses af at man til OL i Sydney 2000 har regnet sig frem til mere end 3 7 milliarder tv seere lige som der blev registreret 11 3 milliarder hits pa disse leges officielle hjemmeside 5 Den olympiske bevaegelse RedigerIOC Rediger Den Internationale Olympiske Komite IOC er besluttende myndighed i sporgsmal om de olympiske lege Komiteens arbejde foregar pa basis af det olympiske charter IOC er kernen i den olympiske bevaegelse hvortil ogsa horer arrangementskomiteer for de enkelte lege de internationale forbund for de enkelte olympiske idraetsgrene og de nationale olympiske komiteer for hvert enkelt land Til IOC s opgaver horer at foresta valget af vaertsby til de enkelte lege sikre sig at forberedelsen af legene foregar efter planen samt at sta for planlaegningen af programmet for hver idraetsgren IOC s domicil i Lausanne i Schweiz IOC har hjemsted i Lausanne i Schweiz og ledes af en eksekutivkomite pa 15 personer med IOC praesidenten i spidsen aktuelt Jacques Rogge fra Belgien Eksekutivkomiteen star for den daglige drift af organisationen Den hojeste myndighed er dog den arlige IOC session hvor IOC medlemmerne hojst 115 der er valgt for otte ar ad gangen tager de store beslutninger forst og fremmest om valg af vaertsbyer til kommende lege kilde mangler IOC medlemmerne tilhorer en af fire kategorier kilde mangler Generelle medlemmer hojst en fra hvert land i denne kategori og hojst 70 i alt Aktive atleter der vaelges af deres kolleger hojst 15 af denne kategori Ledere af internationale organisationer for enkeltidraetsgrene hojst 15 af denne kategori Ledere af nationale olympiske komiteer hojst 15 af denne kategori Hertil kommer eksekutivkomiteen pa 15 personer IOC har eneretten til de olympiske begivenheder og symboler Symboler Rediger Uddybende artikel Olympiske symboler Uddybende artikel Liste over personer som har taendt den olympiske ild En raekke symboler anvendes til at repraesentere de olympiske idealer Det mest kendte er nok de fem olympiske ringe der symboliserer de fem beboede kontinenter Amerika regnes i den forbindelse for et kontinent Ringene har farverne rod bla gron gul og sort Ringene er taet knyttet til det olympiske flag der viser ringene pa en hvid baggrund Farverne er valgt sa enhver nation har mindst en af disse seks farver i sit flag Flaget blev forste gang anvendt ved OL i Antwerpen 1920 og har siden indgaet som en fast bestanddel af de olympiske lege hvor flaget hejses som led i abningsceremonien og tages ned igen ved afslutningsceremonien Det olympiske motto Citius Altius Fortius var fra starten af de moderne olympiske lege inkorporeret i legenes and Det indfanges indirekte i den olympiske ed hvor det blandt andet hedder Den finske lober Paavo Nurmi taender ilden pa stadion ved OL i Helsinki 1952 Den vigtigste ting i de olympiske lege er ikke at vinde men at deltage lige som det vigtigste i livet ikke er triumfen men kampen Det essentielle er ikke at have besejret men at have kaempet godt 6 Tanken er at det er den enkelte sportsudovers praestation der skal vaere hurtigere hojere staerkere Det tredje vigtige olympiske symbol er den olympiske ild der skal braende under de enkelte olympiske lege Flere maneder for legene taendes flammen ved en ceremoni i Olympia i Graekenland hvorpa den i et langvarigt stafetlob bringes til vaertsbyen sa den er pa stedet til abningshojtideligheden Flammen har vaeret olympisk symbol siden 1928 men blev forst brugt pa den naevnte made til OL i Berlin 1936 Et nyere mere uofficielt symbol er en olympisk maskot som de enkelte lege selv finder frem til Skikken opstod ved OL i Mexico City 1968 men blev forst for alvor kendt med maskotten Mischa ved OL i Moskva 1980 Ceremonier Rediger Ifolge det olympiske charter indgar en raekke elementer i abnings og afslutningsceremonierne De markerer i princippet henholdsvis begyndelsen og afslutningen pa legene Men i praksis er der i de senere ar typisk konkurrencer der ma indledes for abningsceremonien hvis man skal na at afslutte dem inden afslutningsceremonien Begge ceremonier finder sted pa legenes atletikstadion og er altid en stor publikumsmagnet Fra abningsceremonien ved OL i Los Angeles 1984 Abningsceremonien Rediger De fleste ritualer i abningsceremonien stammer fra OL i Antwerpen 1920 Ceremonien indledes normalt med at vaertslandets flag hejses og dets nationalmelodi afspilles Herefter folger et show arrangeret af vaertslandet hvorunder nationale kulturelle traek praesenteres Dette show er gennem arene eskaleret i omfang tilsyneladende ud fra en uskreven regel om at ethvert show skal vaere mere imponerende end det tilsvarende fra de foregaende lege Det far betydning for omkostningerne til abningsceremonien der ved OL i Beijing 2008 skal have kostet over 100 millioner hvoraf den storste del skyldes showet 7 Efter dette folger indmarchen hvor de fleste af sportsudoverne marcherer ind pa stadion og rundt pa lobebanen for at ende pa banens midte Indmarchen sker nationsvis med det graeske hold forrest og vaertsholdet bagest mens de ovrige nationer kommer ind imellem efter alfabetisk raekkefolge hvilket kan variere afhaengigt af hvilket sprog der alfabetiseres efter En sportsudover fra hver nation gar forrest som fanebaerer hvilket er en saerligt haederfuld opgave 8 Nu folger taler fra praesidenten for organisationskomiteen IOC praesidenten og en officiel repraesentant for vaertslandet ofte statsoverhovedet Sidstnaevnte foretager den officielle abning af legene Dernaest baeres det olympiske flag ind pa stadion og hejses mens den olympiske hymne bliver afspillet Flagbaererne samles derpa og en repraesentant for sportsfolkene samt en repraesentant for de dommere der dommer i konkurrencerne aflaegger begge den olympiske ed Ceremonien afsluttes med at den olympiske ild baeres det sidste stykke ind pa stadion og antaender det kar hvorfra flammen braender under hele legene Fra afslutningsceremonien ved OL i Beijing 2008 Afslutningsceremonien Rediger Nar den sidste konkurrence er afgjort afholdes afslutningsceremonien Igen marcherer flagbaerere fra hver nation ind pa stadion efterfulgt af de idraetsfolk der ikke er taget hjem men i modsaetning til ved abningsceremonien gar de ikke nodvendigvis ind nationsvis Nar alle er inde pa stadion hejses tre flag Det graeske vaertslandets og det kommende vaertslands flag under afspilning af de tilsvarende nationalmelodier Dernaest holder praesidenten for organisationskomiteen og IOC praesidenten tale hvorpa legene officielt er lukket Sa slukkes den olympiske ild under afspilning af den olympiske hymne Det olympiske flag tages ned og baeres ud Dernaest foretages en symbolsk overdragelse af legene til den kommende vaertsby idet OL flaget af borgmesteren for vaertsbyen gives til IOC praesidenten der giver det videre til borgmesteren for den kommende vaertsby Som sidste punkt opfores et kort show arrangeret af den kommende vaertsby Medaljeceremonien fra 4 km holdforfolgelseslob i cykling ved OL i Beijing 2008 Medaljeceremoni Rediger Efter afgorelsen af hver olympisk disciplin gennemfores en medaljeceremoni med de tre medaljevindere Disse stiller sig op pa et podium med vinderen i midten placeret hojest Et IOC medlem overraekker medaljerne Derefter hejses nationalflagene for de tre medaljevindere mens nationalmelodien for vinderen afspilles Kontroverser i forbindelse med olympiske lege RedigerOL er ingen garanti for fred Rediger Den olympiske bevaegelse var i oldtiden et symbol pa fred mellem folkeslagene kilde mangler og skont dette ideal ogsa indgik i Coubertins tanker med genoptagelsen af legene i moderne tid har det ikke vaeret muligt at opna Saledes har de to verdenskrige betydet at i alt fem planlagte lege tre sommerlege og to vinterlege ikke blev afholdt Ikke engang selve legene har altid vaeret garanti for fredelig sportsudovelse idet OL i Munchen 1972 blev ramt af en terrorhandling da 11 israelske sportsfolk blev taget som gidsler af terroristgruppen Sorte September Gidseltagningen endte i et blodbad hvorunder 17 personer blev draebt herunder de 11 gidsler Ogsa OL i Atlanta 1996 blev ramt af en voldelig episode da en bombe sprang i en park i forbindelse med den olympiske by Her blev to personer draebt og 111 saret Bombemanden blev afsloret og viste sig at vaere en staerkt hojreorienteret amerikaner der nu afsoner en livsvarig faengselsstraf Boykot af legene Rediger Pa grund af den store medieopmaerksomhed om legene har de vaeret genstand for politiske tilkendegivelser af forskellig karakter herunder ogsa mere fredelige end de netop naevnte I flere tilfaelde har forskellige nationer boykottet legene af storpolitiske arsager OL i Melbourne 1956 var de forste lege der oplevede boykot De tre europaeiske lande Spanien Holland og Schweiz udeblev som protest mod Sovjetunionens invasion og undertrykkelse af opstanden i Ungarn Ved de samme lege udeblev fire andre lande Cambodia Libanon Irak og Egypten men af en anden grund idet de protesterede mod Suez krigen Ved OL i Montreal 1976 gennemforte en raekke afrikanske lande samt Guyana en boykot som protest mod New Zealands deltagelse idet landets rugbylandshold havde gennemfort landskampe mod Sydafrika En raekke andre lande mente at det bidrog til at blastemple apartheidstyret i Sydafrika Taiwan boykottede ligeledes disse lege som protest mod at Folkerepublikken Kina deltog under eget navn Taiwans boykot ramte ogsa det naeste OL men derpa vendte landet tilbage De to mest kendte boykotsituationer udspillede sig ved de naeste to lege For forste gang havde et kommunistisk land faet tildelt et OL da Moskva var vaert i 1980 Imidlertid havde Sovjetunionen kort forinden invaderet Afghanistan og da den kolde krig fortsat rasede besluttede i alt 65 vestligt orienterede lande med USA i spidsen at boykotte legene Ved legene i Los Angeles 1984 betalte Sovjetunionen USA tilbage da de sammen med 14 allierede nationer boykottede disse lege med henvisning til usikkerhed for deres sportsfolks sikkerhed En raekke andre lege har haft trusler om boykot haengende over hovedet og det forste eksempel stammer fra OL i Berlin 1936 hvor en raekke kendte personer og organisationer opfordrede til boykot af Nazityskland men uden at blive hort Som ved 1976 legene havde der ved OL i Munchen 1972 ogsa vaeret trusler om boykot rettet mod Sydafrikas deltagelse Truslerne medforte at Sydafrika blev udelukket hvorpa truslerne om boykot blev skrinlagt De seneste overvejelser om boykot var i forbindelse med legene i Beijing 2008 hvor en raekke aktivister opfordrede til at blive vaek for at protestere mod den kinesiske regerings behandling af menneskerettighedsorganisationer Det medforte dog ingen nationsboykot men enkelte sportsfolk lavede mindre aktioner sa som at blive vaek fra abningshojtideligheden Politiske aktioner under legene Rediger Under selve legene har egentlige politiske aktioner vaeret ret fa Den mest kendte forekom under OL i Mexico City 1968 da de to sorte amerikanske 200 meter lobere Tommie Smith og John Carlos som guld og bronzevindere pa sejrspodiet markerede stotte til den militante Black Power bevaegelse med haevede behandskede knyttede hojrehaender Efterfolgende blev de to lobere sendt hjem i unade Ved OL i Athen 2004 undgik iranske Arash Miresmaeli at mode israeleren Ehud Vaks i en judokamp da det var iransk politik at undlade at have sportsligt samkvem med Israel Officielt blev Miresmaeli dog diskvalificeret for ikke at overholde vaegtgraensen men han udtalte selv Skont jeg havde traenet i manedsvis og var i god form naegtede jeg at mode min israelske modstander i sympati med det palaestinensiske folks lidelser og det er jeg overhovedet ikke ked af Endelig er der eksempler pa legenes positive politiske betydning Saledes fik den sorte amerikanske atlet Jesse Owens fire guldmedaljer under OL i Berlin 1936 stor symbolsk vaerdi som modbevis pa de nazistiske teorier om den ariske races overlegenhed over andre racer Ved OL i Sydney 2000 fik udnaevnelsen af aborigineren Cathy Freeman som den atlet der skulle antaende den olympiske ild pa stadion og i ovrigt efterfolgende vandt 400 meter lobet sat fokus pa de oprindelige folks situation i Australien Doping Rediger Uddybende artikel Doping Dopingens forhistorie Rediger Historisk har doping altid eksisteret i forbindelse med de Olympiske Lege 9 Ved de antikke olympiske lege i oldtidens Graekenland foregik doping ved at indtage vin spiritus svampe og planter med euforiserende virkning 9 Maratonloberen Thomas J Hicks som vandt maratonlobet i St Louis 1904 havde af sin traener faet en blanding af cognac og stryknin 10 Det blev dog ikke anset som ulovlig doping pa davaerende tidspunkt Arrangorerne af de Olympiske Lege ansa ikke dopingen for et problem for omkring midten af 1960 erne For 1960 erne var der kun fa diskussioner om brug af dopingmidler inden for sport Der eksisterede ingen love der forbod at sportsudoverne dopede sig 9 Sportsudoverne overholdt med andre ord gaeldende lovgivning der saledes dannede udgangspunkt for sportsmoralen i hvert fald for en ukendt skare af sportsudovere Under OL i Rom 1960 dode den danske cykelrytter Knud Enemark under 100 kilometer holdlob Efterfolgende undersogelser viste at han havde spor af amfetamin i blodet 11 Der skulle ga syv ar efter Knud Enemarks dodfald for IOC s Medical Commission udarbejdede en liste over forbudte og tilladte stoffer i 1967 De forste doping kontroller blev herefter indfort i forbindelse med de olympiske lege i Mexico City i 1968 9 Dopingen vil ingen ende tage Rediger Den olympiske and og fair play der aflaegges under den olympiske ed har stadigvaek vanskelige kar selv efter indforelse af lovgivning og doping kontroller Den svenske moderne femkaemper Hans Gunnar Liljenwall blev ved OL i Mexico City 1968 frataget sin bronzemedalje efter at vaere afsloret i at bruge alkohol som doping 12 Teknikkerne til afsloring af doping er blevet markant forbedret i takt med dopingsudovernes opfindsomhed Der er dog tale om et eskalerende vabenkaplob Teknikkerne til afsloring af doping slar ikke til i tilstraekkelig grad idet der hele tiden opfindes nye dopingmetoder for at omga eksisterende kontrolsystemer 13 Kontrolsystemernes utilstraekkelighed afslores i forbindelse med at tredjemand fremkommer med oplysninger for der falder dom over dopingsmisbrugerne En raekke osteuropaeiske sportsfolk ikke mindst osttyske svommere blev i forbindelse med flere lege 1970 erne og 1980 erne afsloret i systematisk indtag af anabolske steroider 14 En af de mest prominente afsloringer af dopingsyndere er canadieren Ben Johnson der ved OL i Seoul 1988 havde vundet guld i 100 meter lob men efterfolgende fik frataget medaljen da han blev afsloret for brug af stanozolo et anabolt steroid 15 Til OL i Beijing 2008 blev fire dopingmisbrugere afsloret efter deltagelse i konkurrencerne mens en storre gruppe var blevet udelukket pa forhand 16 Ved de olympiske lege i London 2012 blev syv syndere taget for dopingmisbrug mens et antal atleter blev sendt hjem under legene som folge af positive dopingprover foretaget forud for legene 17 Korruption og andre skandaler Rediger Der har gennem arene vaeret en raekke kontroversielle skandaler ved en raekke Olympiske Lege Blandt de mest bizarre var en stribe staerkt diskutable domme i boksekonkurrencerne under OL i Seoul 1988 hvor der efterfolgende var meget staerke indicerer for bestikkelse af dommerne 18 For OL i Lillehammer 1994 var den indbyrdes konkurrence mellem de to amerikanske kunstskojtelobere Tonya Harding og Nancy Kerrigan sa intens at en person taet knyttet til Harding betalte en anden skojtelober for bevidst at skade Kerrigan Skaden var dog ikke vaerre end at hun kunne deltage i OL konkurrencen og vinde solvmedaljen mens Harding matte nojes med ottendepladsen Efterfolgende blev Harding for sin forbindelse til den famose haendelse udelukket fra sporten pa livstid 19 Tidslinje over skandaler Rediger 1916 Tyskland skulle have vaeret vaerter men legene matte aflyses som folge af 1 verdenskrig 1936 Berlin fik tildelt vaertskabet men Hitler ville ikke give hand til andre medaljevindere end de tyske Det endte med at han ikke gav handen til nogen 1948 Tyskland Italien og Japan blev udelukket fra at deltage i OL Udelukkelsen skyldtes efterdonningerne efter 2 verdenskrig hvor de tre nationer havde tabt og blev straffet i OL regi 1956 En vandpolokamp mellem Rusland og Ungarn udviklede sig til slaskamp i bassinet som folge af krisen i Ungarn 1968 I Mexico City manifesterede sorte atleter deres sympati for bevaegelsen Black Power der kaempede for sortes rettigheder i USA 1972 Munchen var vaert for OL hvor 11 israelske atleter mistede livet under en terroraktion 1976 I Montreal boykottede 29 isaer afrikanske lande OL fordi IOC havde afvist at fordomme New Zealand hvis nationale rugbyhold havde spillet kampe i Sydafrika tidligere samme ar Dette var en overtraedelse af FN s opfordring til sportslig boykot af landet som havde vaeret udelukket fra OL siden 1964 1980 Moskva afholdt OL som blev boykottet af en lang raekke lande med USA i spidsen i protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan 1984 USA fik en bytter da Sovjet som haevn mod den af USA ledede boykot af OL i Rusland i 1980 udeblev fra legene i LO s Angeles Sovjetunionens boykot fik folgeskab af 13 andre isaer osteuropaeiske lande 1988 De Olympiske Lege i Seoul var praeget af korruptionsskandaler saerligt i boksning hvor vaertslandet meget kontroversielt vandt syv guldmedaljer 1996 Atlanta sikrede sig OL som folge af at Coca Cola gav et stort sponsorat Som resultat blev Athen snydt for et 100 ars jubilaeum Se ogsa RedigerOlympiske sportsgrene Handicap OL Kunst ved de olympiske lege IOC Olympisk medaljetabel med medaljefordeling pr land OL medaljevindere fra Danmark Danske OL og VM guldmedaljer i sejlsportNoter Rediger Antallet af sportsfolk og nationer er lidt usikkert idet der knap nok var national stotte fra alle nationer Antallet af nationer opgives som alt mellem 10 og 15 men 14 er IOC s antalReferencer Rediger a b IOC Sports www olympic org hentet 5 marts 2009 Factsheet The sports on the olympic programme IOC februar 2008 http www nostos com olympics Chr Gorm Tortzen De Olympiske Lege i Den Store Danske Gyldendal Hentet 5 december 2018 fra http denstoredanske dk index php sideId 135271 100 Years of Olympic Marketing www olympic org besogt 27 februar 2009 The Olympic symbols olympic org 2007 Beijing Dazzles www cbc ca 8 august 2008 Joachim B Olsen bliver OL fanebaerer spn dk 14 maj 2008 a b c d Doping ved OL et historisk rids Arkiveret 31 januar 2009 hos Wayback Machine hentet 4 marts 2013 Tom Hicks Arkiveret 5 december 2008 hos Wayback Machine www sports reference com hentet 5 marts 2009 Doping ved OL et historisk rids Arkiveret 31 januar 2009 hos Wayback Machine hentet 4 marts 2013 Sports Medicine Jennifer L Minigh Google Books Minigh Jennifer L 2007 Sports Medicine Side 57 ISSN 1558 7592 Ekstra Bladet EPOs afloser er klar Hentet den 6 marts 2013 Just Following Order Doctors Orders The New York Times 22 april 2001 Sugden John Peter og Alan Tomlinson 2012 Watching the Olympics Politics Power and Representation Side 101 ISBN 978 0 415 57832 5 Run Swim Throw Cheat The science behind drugs in sport Chris Cooper Google Books Cooper Chris 2012 Run Swim Throw Cheat The science behind drugs in sport Side 102 ISBN 978 0 19 958146 7 Fakta Her er OL s dopingssyndere Politiken dk Dagbladet Politiken Hentet den 4 marts 2013 Rosner Scott og Kenneth Shropshire 2011 The Business of Sports Jones amp Bartlett Publishers Side 735 Fensch Thomas 1995 Sports Writing Handbook 2nd Ed Side X ISBN 0 8058 1528 7Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Olympiske lege Officielt websted for den Olympiske bevaegelse Database over olympiske medaljevindereHentet fra https da wikipedia org w index php title Olympiske lege amp oldid 10828859, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.