fbpx
Wikipedia

Påske

Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Påske
Opstandelsen af Dieric Bouts, ca. 1455.
Dato Varierer, se afsnittet om datoen
Type Kristen, kulturel
Tilknyttet Opstandelsen

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Pesach

Oprindeligt var påsken en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Sidenhen blev festen omtolket som en ihukommelse af udvandringen fra Ægypten, som er en fortælling fra 2. Mosebog, der blev en del af jødisk selvforståelse. Det fortælles dér, at israelitterne forud for udvandringen slagtede et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde dødens engel væk. Det blev tradition at spise lam hver 15. nisan. Lammet skulle ofres og spises i templet, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet med det ceremonielle måltid hjemme. Jøderne bevarer den del af ritualet.

Kirkeårets liturgiske farver
1. søndag i advent
2. s. i advent
3. s. i advent
4. s. i advent
Juleaften
Juledag
Sankt Stefan
Julesøndag
Nytårsdag
Helligtrekonger
1. s. efter Helligtrekonger
2. s. efter Helligtrekonger
3. s. efter Helligtrekonger
4. s. efter Helligtrekonger
5. s. efter Helligtrekonger
Sidste s. efter Helligtrekonger
Septuagesima
Seksagesima
Fastelavn
1. s. i Fasten
2. s. i Fasten
3. s. i Fasten
Midfaste
Mariæ bebudelsesdag
Palmesøndag
Skærtorsdag
Langfredag
Påskedag
2. påskedag
1. s. efter påske
2. s. efter påske
3. s. efter påske
Store bededag
4. s. efter påske
5. s. efter påske
Kristi himmelfartsdag
6. s. efter påske
Pinsedag
2. pinsedag
Trinitatis
1. s. efter Trinitatis
2. s. efter Trinitatis
3. s. efter Trinitatis
4. s. efter Trinitatis
5. s. efter Trinitatis
6. s. efter Trinitatis
7. s. efter Trinitatis
8. s. efter Trinitatis
9. s. efter Trinitatis
10. s. efter Trinitatis
11. s. efter Trinitatis
12. s. efter Trinitatis
13. s. efter Trinitatis
14. s. efter Trinitatis
15. s. efter Trinitatis
16. s. efter Trinitatis
17. s. efter Trinitatis
18. s. efter Trinitatis
19. s. efter Trinitatis
20. s. efter Trinitatis
21. s. efter Trinitatis
Allehelgen
22. s. efter Trinitatis
23. s. efter Trinitatis
24. s. efter Trinitatis
25. s. efter Trinitatis
26. s. efter Trinitatis
Sidste s. i kirkeåret

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder fejrede påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede opstod en strid om festen; men alle enedes om, at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Ved kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var tradition at faste 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten var festdage: fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da menigheden i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Maria bebudelsesdag, hvor ærkeenglen Gabriel fortalte jomfru Maria, at hun skulle føde Jesus. I dag er der kristne, som selv lader sig korsfæste rituelt, for igennem imitation at nærme sig Jesus.

Passionsugen eller den stille uge indledes med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to) for at fejre den jødiske påske. Befolkningen stod og viftede med palmegrene og tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene (og skære). Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret på sabbatten; om lørdagen lå alt stille, mens søndag var almindelig hverdag. Det var på den det blev opdaget, at Jesus ikke lå i sin grav, men var opstået fra de døde. Påskedag er derfor en glædens dag. 2. påskedag er en forlængelse af festen.

Jesus viste sig efter opstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske var det slut, og Jesus blev ophøjet til at sidde ved Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.

Den stille uge og påskeugen

Den stille uge, passionsuge eller dimmeluge er betegnelsen for ugen før påske, mellem palmesøndag og påskedag. Den er sidste uge i fasten og indeholder helligdagene skærtorsdag og langfredag. Mange skoler og andre institutioner holder påskeferie i den stille uge, og undertiden kaldes denne uge for påskeugen.

Aftenen før skærtorsdag er sankt skadeaften. Man troede, at skaderne på denne aften fløj bort sammen med heksene.

Påskeugen er traditionelt betegnelsen på den første uge i eller efter påsken, det vil sige ugen fra påskedag til 1. søndag efter påske. Denne uge indeholder helligdagen 2. påskedag. Dagene i denne uge efter påskedag kan også kaldes påskemandag (2. påskedag), påsketirsdag (3. påskedag) etc.

Påskeskikke i Danmark

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts (typisk forårsjævndøgn men ikke altid). Det betyder, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen er tidligst 22. marts og senest 25. april. Datoen for Påskedag i 2008 var den 23. marts.

Palmesøndag er søndagen før påskedag, og skærtorsdag og langfredag falder i samme uge, mens anden påskedag er mandagen i ugen efter. Påsken bestemmer placeringen af store bededag, som er 4. fredag efter påskedag, og Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter skærtorsdag), og pinsedag, som er den 7. søndag efter påskedag.

Matematisk måde at beregne, hvornår påsken falder. I tabellen nedfor er n påskemåneden og p er dagen i måneden.:

Eksempel på beregning af påskedag for året 2016 (aar = 2016)
Formel Beregning Resultat
a = aar mod 19 a = 2016 mod 19 a = 2
b = Heltallet af aar / 100 b = Heltallet af 2016 / 100 b = 20
c = aar mod 100 c = 2016 mod 100 c = 16
d = Heltallet af b / 4 d = Heltallet af 20 / 4 d = 5
e = b mod 4 e = 20 mod 4 e = 0
f = Heltallet af (b + 8) / 25 f = Heltallet af (20 + 8) / 25 f = 1
g = Heltallet af (b – f + 1 ) / 3 g = Heltallet af (20 – 1 + 1 ) / 3 g = 6
h = (19 * a + b – d – g + 15) mod 30 h = (19 * 2 + 20 – 5 – 6 + 15) mod 30 h = 2
i = Heltallet af c / 4 i = Heltallet af 16 / 4 i = 4
k = c mod 4 k = 16 mod 4 k = 0
l = (32 + 2 * e + 2 * i – h – k) mod 7 l = (32 + 2 * 0 + 2 * 4 – 2 – 0) mod 7 l = 3
m = Heltallet af (a + 11 * h + 22 * l) / 451 m = Heltallet af (2 + 11 * 2 + 22 * 3) / 451 m = 0
n = Heltallet af (h + l – 7 * m + 114) / 31 n = Heltallet af (2 + 3 – 7 * 0 + 114) / 31 n = 3
p = (h + l – 7 * m + 114) mod 31 + 1 p = (2 + 3 – 7 * 0 + 114) mod 31 + 1 p = 27
Det vil sige påskedag falder i 2016 den 27/3 (27. marts)
  • Povl Engelstoft: Hagerups Konversationsleksikon. 1952. Bind 8, side 85-86.
  • Hermann Grotefend, Taschenbuch der Zeitrechnung des deutschen Mittelalters und der Neuzeit. (1898; ofte optrykt og revideret, senest 1984)
  • (Webside ikke længere tilgængelig) Artikel på Dansk Folkemindesamlings site.
  1. p. 451 i Bien, Reinhold (2004), , Archive for History of Exact Sciences, Berlin/Heidelberg: Springer, 58 (5), s. 439-452, doi:.
Se Wiktionarys definition på ordet:

Påske
påske, kristen, festival, sprog, overvåg, rediger, mangler, kildehenvisninger, teksten, denne, artikel, liste, kilder, litteraturliste, eller, eksterne, henvisninger, informationerne, artiklen, ikke, underbygget, fordi, kildehenvisninger, ikke, indsat, teksten. Paske kristen festival Sprog Overvag Rediger Der mangler kildehenvisninger i teksten Denne artikel har en liste med kilder en litteraturliste eller eksterne henvisninger men informationerne i artiklen er ikke underbygget fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten Du kan hjaelpe ved at indfore praecise kildehenvisninger pa passende steder Paske betegner bade den jodiske hojtid Pesach der fejrer jodernes udvandring fra AEgypten og den vigtigste og aeldste kristne hojtid der markerer Jesus dod og opstandelse PaskeOpstandelsen af Dieric Bouts ca 1455 DatoVarierer se afsnittet om datoenTypeKristen kulturelTilknyttetOpstandelsen Indholdsfortegnelse 1 Den jodiske paske 2 Den kristne paske 2 1 Den stille uge og paskeugen 2 2 Paskeskikke i Danmark 3 Beregning af datoen for paskedag 4 Se ogsa 5 Kilder 6 Referencer 7 Eksterne henvisningerDen jodiske paske Rediger Uddybende artikel Pesach Oprindeligt var pasken en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foraret og kvaegets frugtbarhed Sidenhen blev festen omtolket som en ihukommelse af udvandringen fra AEgypten som er en fortaelling fra 2 Mosebog der blev en del af jodisk selvforstaelse Det fortaelles der at israelitterne forud for udvandringen slagtede et lam Det blev tilberedt og spist med usyret brod og urter Lammets blod blev smurt pa dorstolperne for at holde dodens engel vaek Det blev tradition at spise lam hver 15 nisan Lammet skulle ofres og spises i templet men det blev for besvaerligt sa lammet blev slagtet i templet med det ceremonielle maltid hjemme Joderne bevarer den del af ritualet Den kristne paske RedigerKirkearets liturgiske farver 1 sondag i advent 2 s i advent 3 s i advent 4 s i advent Juleaften Juledag Sankt Stefan Julesondag Nytarsdag Helligtrekonger 1 s efter Helligtrekonger 2 s efter Helligtrekonger 3 s efter Helligtrekonger 4 s efter Helligtrekonger 5 s efter Helligtrekonger Sidste s efter Helligtrekonger Septuagesima Seksagesima Fastelavn 1 s i Fasten 2 s i Fasten 3 s i Fasten Midfaste Mariae bebudelsesdag Palmesondag Skaertorsdag Langfredag Paskedag 2 paskedag 1 s efter paske 2 s efter paske 3 s efter paske Store bededag 4 s efter paske 5 s efter paske Kristi himmelfartsdag 6 s efter paske Pinsedag 2 pinsedag Trinitatis 1 s efter Trinitatis 2 s efter Trinitatis 3 s efter Trinitatis 4 s efter Trinitatis 5 s efter Trinitatis 6 s efter Trinitatis 7 s efter Trinitatis 8 s efter Trinitatis 9 s efter Trinitatis 10 s efter Trinitatis 11 s efter Trinitatis 12 s efter Trinitatis 13 s efter Trinitatis 14 s efter Trinitatis 15 s efter Trinitatis 16 s efter Trinitatis 17 s efter Trinitatis 18 s efter Trinitatis 19 s efter Trinitatis 20 s efter Trinitatis 21 s efter Trinitatis Allehelgen 22 s efter Trinitatis 23 s efter Trinitatis 24 s efter Trinitatis 25 s efter Trinitatis 26 s efter Trinitatis Sidste s i kirkearet Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder fejrede paske da hver sondag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse I slutningen af det 2 arhundrede opstod en strid om festen men alle enedes om at Jesu dod skete fredag og opstandelsen skete sondag Ved kirkemodet i Nikaea i ar 325 blev tidspunktet for pasken fastlagt Det var tradition at faste 40 dage for paske som en indlevelse i Jesus lidelser og dod Dagene lige for fasten var festdage fastelavn Den forste fastedag kaldes askeonsdag da menigheden i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden Den 5 sondag i fasten er i den danske Folkekirke Maria bebudelsesdag hvor aerkeenglen Gabriel fortalte jomfru Maria at hun skulle fode Jesus I dag er der kristne som selv lader sig korsfaeste rituelt for igennem imitation at naerme sig Jesus Passionsugen eller den stille uge indledes med Palmesondag hvor Jesus red ind i Jerusalem pa et aesel ifolge Matthaeusevangeliet pa to for at fejre den jodiske paske Befolkningen stod og viftede med palmegrene og tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier Skaertorsdag indstiftede Jesus nadveren da han indtog det sidste maltid med sine disciple Dagen hedder skaertorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fodder og gjorde dem rene og skaere Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfaeldelse korsfaestelse og dod Pesach jodernes paskefest blev fejret pa sabbatten om lordagen la alt stille mens sondag var almindelig hverdag Det var pa den det blev opdaget at Jesus ikke la i sin grav men var opstaet fra de dode Paskedag er derfor en glaedens dag 2 paskedag er en forlaengelse af festen Jesus viste sig efter opstandelsen flere gange for mennesker men pa Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter paske var det slut og Jesus blev ophojet til at sidde ved Guds hojre hand Pasken varer indtil Pinse Den stille uge og paskeugen Rediger Den stille uge passionsuge eller dimmeluge er betegnelsen for ugen for paske mellem palmesondag og paskedag Den er sidste uge i fasten og indeholder helligdagene skaertorsdag og langfredag Mange skoler og andre institutioner holder paskeferie i den stille uge og undertiden kaldes denne uge for paskeugen Aftenen for skaertorsdag er sankt skadeaften Man troede at skaderne pa denne aften floj bort sammen med heksene 1 Paskeugen er traditionelt betegnelsen pa den forste uge i eller efter pasken det vil sige ugen fra paskedag til 1 sondag efter paske Denne uge indeholder helligdagen 2 paskedag Dagene i denne uge efter paskedag kan ogsa kaldes paskemandag 2 paskedag pasketirsdag 3 paskedag etc Paskeskikke i Danmark Rediger Paskeaeg Gaekkebrev Paskekyllinger Paskeharen Paskebryg Paskefrokost PaskeliljeBeregning af datoen for paskedag RedigerPaskedag er den forste sondag efter forste fuldmane efter 21 marts typisk forarsjaevndogn men ikke altid Det betyder at det altid er fuldmane mellem palmesondag og paskedag Og at det altid er fuldmane i skolernes paskeferie Datoen er tidligst 22 marts og senest 25 april Datoen for Paskedag i 2008 var den 23 marts Palmesondag er sondagen for paskedag og skaertorsdag og langfredag falder i samme uge mens anden paskedag er mandagen i ugen efter Pasken bestemmer placeringen af store bededag som er 4 fredag efter paskedag og Kristi himmelfartsdag sjette torsdag efter skaertorsdag og pinsedag som er den 7 sondag efter paskedag Matematisk made at beregne hvornar pasken falder I tabellen nedfor er n paskemaneden og p er dagen i maneden 2 Eksempel pa beregning af paskedag for aret 2016 aar 2016 Formel Beregning Resultata aar mod 19 a 2016 mod 19 a 2b Heltallet af aar 100 b Heltallet af 2016 100 b 20c aar mod 100 c 2016 mod 100 c 16d Heltallet af b 4 d Heltallet af 20 4 d 5e b mod 4 e 20 mod 4 e 0f Heltallet af b 8 25 f Heltallet af 20 8 25 f 1g Heltallet af b f 1 3 g Heltallet af 20 1 1 3 g 6h 19 a b d g 15 mod 30 h 19 2 20 5 6 15 mod 30 h 2i Heltallet af c 4 i Heltallet af 16 4 i 4k c mod 4 k 16 mod 4 k 0l 32 2 e 2 i h k mod 7 l 32 2 0 2 4 2 0 mod 7 l 3m Heltallet af a 11 h 22 l 451 m Heltallet af 2 11 2 22 3 451 m 0n Heltallet af h l 7 m 114 31 n Heltallet af 2 3 7 0 114 31 n 3p h l 7 m 114 mod 31 1 p 2 3 7 0 114 mod 31 1 p 27Det vil sige paskedag falder i 2016 den 27 3 27 marts Se ogsa RedigerGregoriansk kalender Officielle danske helligdage Computus Laeren om hvordan man eksakt beregner datoen for pasken Kilder RedigerPovl Engelstoft Hagerups Konversationsleksikon 1952 Bind 8 side 85 86 Hermann Grotefend Taschenbuch der Zeitrechnung des deutschen Mittelalters und der Neuzeit 1898 ofte optrykt og revideret senest 1984 Paske Webside ikke laengere tilgaengelig Artikel pa Dansk Folkemindesamlings site Referencer Rediger https www religion dk viden overtro ved pasketide p 451 i Bien Reinhold 2004 Gauss and Beyond The Making of Easter Algorithms Archive for History of Exact Sciences Berlin Heidelberg Springer 58 5 s 439 452 doi 10 1007 s00407 004 0078 5 Eksterne henvisninger Rediger Se Wiktionarys definition pa ordet paske Wikimedia Commons har flere filer relateret til Paske Om Paske pa Folkekirken dkHentet fra https da wikipedia org w index php title Paske amp oldid 10326542, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.