fbpx
Wikipedia

Paris

For alternative betydninger, se Paris (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Paris)

Paris er Frankrigs hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig, i hjertet af regionen Île-de-France. Paris har en anslået befolkning på 2.2 mio (2016) inden for sine administrative grænser.Det ubrudt bebyggede byområde i Paris strækker sig langt ud over byens administrative grænser og huser 10.413.386 (2009) Et yderligere udvidet metropolområde centreret omkring byen, Paris' aire urbaine, er med en befolkning på ca. 12,1 millioner et af de største byområder i Europa efter befolkning.

Paris
Byflag Byvåben

Eiffeltårnet (i forgrunden) og skyskraberne i forretningsområdet La Défense i forstæderne (i baggrunden).
Overblik
LandFrankrig
Borgmester Anne Hidalgo
Region Ile-de-France
Departement Paris
Grundlagt Ældste bebyggelse fra 4300 f. Kr. Den keltiske stamme Parisii bosatte sig i området fra omkring år 250 f.Kr.
Demografi
Paris kommune 2.229.1621(2013)
- Areal 105 km²
- Befolkningstæthed 20.433 pr. km²
Byområde 10.413.386(2009)
- Areal 2.723 km²
Storbyområde 12.161.542(2009)
- Areal 14.518 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Højde m.o.h. 65 m
Hjemmeside
Oversigtskort

Som en vigtig by gennem mere end to årtusinder er Paris i dag et af verdens førende forretnings- og kulturcentre, og byens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode, videnskab og kunst bidrager til dens status som en af verdens større byer med New York og London globale byer.

Paris-regionen (Île-de-France) er Frankrigs største centrum for økonomisk aktivitet. Med en omsætning på 500,8 milliarder euro producerede regionen mere end en fjerdedel af Frankrigs BNP i 2006. Med La Défense, det største planlagte forretningsdistrikt i Europa, er byen hjemsted for næsten halvdelen af alle de største franske firmaers hovedkvarterer såvel som for hovedkvartererne for femten af verdens 100 største firmaer. Paris er også hjemby for mange internationale organisationer som UNESCO, OECD og Det Internationale Handelskammer (ICC).

Med over 30 millioner udenlandske besøgende hvert år er Paris den mest populære turistdestination i verden. Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner såsom Eiffeltårnet, Notre Dame, Champs-Elysées, Triumfbuen, Sacré Coeur-basilikaen, Invalides, Panthéon, Grande Arche og Opéra Garnier, verdenskendte institutioner som Louvre, Musée d'Orsay og Musée National d'Art Moderne og populære parker som Disneyland Resort Paris.

Indholdsfortegnelse

Navnet Paris er afledt af navnet på den galliske stamme, Parisii, som beboede området før romertiden. Under den romerske periode fra det 1. til det 6. århundrede hed byen Lutetia, men det nuværende navn erstattede løbende dette mod periodens slutning efter at være indført af Julian den Frafaldne (361-363).

Paris har mange tilnavne, hvoraf det kendteste nok er Lysets by (fransk: La Ville-lumière) – et tilnavn givet dels grundet byens berømmelse som et center for uddannelse og ideer, dels grundet den tidlige indførelse af gadebelysning. Paris er fra begyndelsen af det 20. århundrede også kendt med parisisk slang som Paname (fransk: Moi j'suis d'Paname, som betyder "jeg er fra Paname"). Dette slangudtryk har vundet frem blandt den unge generation i de senere år.

Indbyggerne i Paris hedder Parisiens på fransk, men kaldes ofte lidt nedsættende for Parigots af de, som bor udenfor Parisområdet. Den betegnelse betragtes dog ofte positivt (som udtryk for at være vellidt) af pariserne selv.

Hovedartikel: Frankrigs historie.
Uddybende artikel: Paris' historie

Tidligste tid

De første arkæologiske tegn på permanent bosættelse i Parisområdet er dateret til omkring år 4200 f. Kr. Parisii, en understamme af den keltiske stamme Senones, som var skibsfarende og handelsmænd, bosatte sig i området omkring Seinen fra omkring år 250 f.Kr.

Ved romerrigets ekspansion mod vest blev Paris-lavlandet indtaget i år 52, og en permanent romersk bosættelse begyndte mod slutningen af samme århundrede på Seinens venstre bred, dvs. på bakken Montagne Sainte-Geneviève og øen Île de la Cité. Byen kaldtes nu først Lutetia, men navnet blev senere under gallisk påvirkning til Lutèce. Den gallo-romanske by ekspanderede meget i de følgende århundreder og blev en blomstrende by med paladser, et forum, bade, templer, teatre og et amfiteater.

Det romerske imperiums sammenbrud og germanske invasioner i det 3. århundrede betød en stadig tilbagegang for byen. Omkring år 400 var Lutèce, der i det store og hele var opgivet af sine indbyggere, ikke meget andet end en fæstningsby indesluttet på sin hastigt befæstede centrale ø. Byen fik sit oprindelige navn "Paris" tilbage mod slutningen af den romerske besættelse.

Middelalderen

Slottet Louvre i det 15. århundrede. Fra værket: Très Riches Heures du Duc de Berry.
Kort over Paris 1657

Omkring år 500 var Paris hovedstad for den frankiske konge Klodevig 1., der opførte den første katedral og byens første kloster, som var dedikeret til hans samtidige, byens senere skytshelgen, Sankt Geneviève. Ved Klodevigs død blev det frankiske rige delt, og Paris blev hovedstad i en meget mindre, selvstændig stat. Under karolinger-dynastiet i det 9. århundrede var Paris ikke meget mere end et fyrsteligt støttepunkt. Greverne af Paris fik imidlertid stadig mere indflydelse og endte med at udøve mere magt end kongerne af Østfranken (Francia occidentalis). Grev Odo af Paris valgtes til konge i stedet for Karl den Tykke på grund af det ry, han vandt sig ved forsvaret af Paris under vikingernes belejring af Paris (885-886). Skønt Île de la Cité havde overlevet vikingernes angreb, var de ubeskyttede bydele på venstre Seinebred ødelagte. I stedet for at genopbygge disse, tørlagde man sumpområderne nord for øen og begyndte at udvide Paris på den højre Seinebred. I 987 valgtes Hugo Capet, greve af Paris, til konge af Frankrig. Han grundlagde capetinger-dynastiet, som udviklede Paris til at blive Frankrigs hovedstad.

Fra 1190 omsluttede kong Filip Augustus hele Paris på begge Seinebredder med en bymur, hvori Louvre indgik som den vestlige fæstning, og i 1200 autoriserede han universitetet i Paris, som tiltrak besøgende fra hele Europa. Det var i denne periode, byen fik den fordeling af aktiviteter, som stadig kan ses: Den centrale ø husede regerings- og kirkeinstitutioner, venstre Seinebred blev et uddannelsescenter med universitet og læreanstalter, mens højre Seinebred udvikledes som centrum for handel og håndværk, grupperet omkring den centrale markedsplads Les Halles.

Paris mistede sin position som hovedsæde i det franske rige, mens den var besat af burgunderne, som var allieret med englænderne under hundredårskrigen, men genvandt titlen, da Karl 7. den sejrrige generobrede byen i 1437. Skønt Paris igen var hovedstad, foretrak kronen at blive på sine slotte i Loiredalen. Under de franske religionskrige var Paris et stærkt støttepunkt for det katolske parti kulminerende i massakren under Bartholomæusnatten (1572). Kong Henrik 4. genetablerede det kongelige hof i Paris i 1594 efter at have erobret byen fra det katolske parti. Under Frondeen, den franske borgerkrig, rejste pariserne sig i oprør, og den kongelige familie flygtede fra byen (1648). Kong Ludvig 14. (solkongen) flyttede derpå hoffet permanent til Versailles i 1682. Et århundrede senere var Paris den centrale skueplads for den franske revolution med stormen på Bastillen i 1789 og omstyrtelsen af monarkiet i 1792.

Nittende århundrede

Gare du Nord, et symbol på Den industrielle revolution. Jernbanestationer er ofte blevet kaldt det 19. århundredes katedraler.

Den industrielle revolution, andet franske kejserrige og perioden Belle Époque medførte den største udvikling i byens historie. Fra 1840'erne bragte jernbanetransporten en hidtil uset mængde tilflyttere til Paris tiltrukket af beskæftigelsesmulighederne i de nye industriområder i forstæderne. Byen gennemgik en massiv renovering under Napoleon 3. og hans préfet Haussmann, som nedrev hele distrikter med snævre, middelalderlige gader for at skabe det net af brede avenuer og de neoklassiske facader, som kendetegner det moderne Paris. Det havde samtidig den ønskede bivirkning, at der nu kunne bruges artilleri og rifler til kontrol med befolkningen i tilfælde af fremtidige opstande eller revolutioner.

Koleraepidemier i 1832 og 1849 påvirkede befolkningstallet. Alene under epidemien i 1832 døde 20.000 af byens daværende befolkning på 650.000. Paris led også store tab under belejringen, som afsluttede den Fransk-tyske krig (1870-1871), og under den efterfølgende borgerkrig med Pariserkommunen (1871) dræbtes tusinder samtidig med, at mange af Paris' administrative centre (og byens arkiver) gik op i flammer.

Paris kom sig hurtigt efter disse begivenheder og kunne være værtsby for de berømte verdensudstillinger i slutningen af det nittende århundrede. Eiffeltårnet opførtes i anledning af Verdensudstillingen i Paris 1889, der fejrede hundredåret for den franske revolution og var ment som en "midlertidig" fremvisning af arkitektonisk ingeniørkunst, men det forblev verdens højeste bygning indtil 1930 og er stadig byens bedst kendte vartegn. Den første metrolinje åbnede i forbindelse med Verdensudstillingen i Paris 1900 og var en attraktion i sig selv for besøgende fra hele verden. Årene med verdensudstillinger i Paris befæstede byens position i turistindustrien og som et attraktivt sted at afholde internationale teknologi- og handelsmesser.

Tyvende århundrede

Under 1. verdenskrig var Paris i krigsindsatsens første række efter at have undgået en tysk erobring ved den franske og britiske sejr i det første slag ved Marne i 1914. I 1918-1919 var den stedet for de allieredes sejrsparader og for fredsforhandlingerne. I mellemkrigstiden var Paris berømt for sine kultur- og kunstnersamfund og sit natteliv. Byen blev samlingssted for kunstnere fra hele verden, fra den landsforviste russiske komponist Stravinsky og de spanske malere Picasso og Dalí til den amerikanske forfatter Hemingway. I juni 1940, fem uger efter Tysklands angreb på Frankrig, blev Paris besat af tyske besættelsestropper, som forblev der indtil byen blev befriet i august 1944, som byen afventede efter invasionen i Normandiet. Det centrale Paris var praktisk taget uskadt efter 2. verdenskrig, eftersom der ikke var nogen strategiske mål for bomber (Paris' jernbanestationer er rebroussementsstationer, og de store fabrikker var placeret i forstæderne) og også på grund af dens kulturelle betydning – for eksempel undlod den tyske General von Choltitz at adlyde Adolf Hitlers desperate ordre om, at alle parisiske monumenter skulle ødelægges inden en tysk tilbagetrækning.

I efterkrigstiden oplevede Paris den største udvikling siden afslutningen af Belle Époque-tiden i 1914. Forstæderne begyndte at vokse betragteligt med opførelsen af store boligblokke, kendt som cités, og opførelsen af forretningskvarteret La Défense blev påbegyndt. Et omfattende netværk af ekspresjernbaner, kaldet RER, blev anlagt for at komplettere métroens dækning og betjene de fjernere forstæder, mens et netværk af motorveje blev anlagt i forstæderne og forbundet til Périphérique-motorvejen, som omkranser hele byen.

Fra 1970'erne har mange af Paris' indre forstæder (især de østlige) oplevet afindustrialisering, og de engang så blomstrende cités er gradvis blevet ghettoer for immigranter og arbejdsløse. Samtidig har byen Paris (inden for Périphérique-ringen) og dens vestlige og sydlige forstæder med held skiftet det økonomiske fokus fra traditionel fabrikation til mere værdiskabende serviceerhverv og højteknologisk fremstillingsvirksomhed, hvilket har skabt stor velstand for beboerne, hvis per capita-indkomst er blandt de højeste i Europa. Den deraf følgende sociale afstand mellem disse to områder har ført til periodisk uro siden midten af 1980'erne, som f.eks. 2005-opstandene, der hovedsagelig var koncentreret i de nordøstlige forstæder.

Enogtyvende århundrede

Der er for tiden igangsat adskillige planer for at modvirke sociale spændinger i de indre forstæder og for at fremme storbyens økonomi. I sammenhæng hermed udvidedes den franske regering i marts 2008 med en juniorminister for udvikling af hovedstadsregionen. Ministeren, Christian Blanc, har ansvaret for at gennemføre præsident Nicolas Sarkozys planer om at skabe et samlet styre for Grand Paris ("Stor-Paris"), om at udvide jernbanenettet til at klare den stigende befolkningsvækst i Paris og dens forstæder samt om forskellige økonomiske udviklingsprojekter, herunder skabelse af et centralt område i verdensklasse inden for teknologi og videnskab med tilhørende universitet, beliggende på Saclay-plateauet i de sydlige forstæder.

Samtidig hermed lancerede præsident Sarkozy i 2008 en international byplanlægnings- og arkitektkonkurrence om den fremtidige udvikling af storbyområdet Paris. Ti forskellige grupper sammensat af arkitekter, byplanlæggere, geografer og landskabsarkitekter vil fremkomme med deres vision for en Paris metropolis i post-Kyoto-æraen og udforme en fremtidsplan for Paris og dens forstæder, som fastlægger udviklingen for de næste fyrre år. Målet er ikke kun at nå frem til en miljømæssig balanceret metropolis, men også at få de indre forstæder integreret med den centrale bykerne ved byplanprojekter i stor skala og ved bemærkelsesværdige arkitektoniske projekter.

I mellemtiden er der siden 2006 tilladt opførelse af adskillige superhøje (over 300 meter) skyskrabere i forretningsområdet La Défense i byens vestlige del. De er et forsøg på at fremme indtrykket af Paris som et økonomisk centrum og er planlagt færdige i begyndelsen af næste årti. Paris' bystyre har desuden meddelt, at man planlægger at tillade opførelse af skyskrabere i selve bykernen ved at slække på grænserne for byggehøjde for første gang siden opførelsen af Tour Montparnasse i begyndelsen af 1970'erne.

Uddybende artikel: Paris' topografi
Paris set fra Spot-satellitten.

Paris ligger i en nordlig bugtning af Seinen og omfatter de to øer Île Saint-Louis og den større Île de la Cité, som udgør byens ældste del og strækker sig over et stort område langs Seinens breder. Byen er relativ flad, med det laveste punkt 35 meter over havets overflade. Der er flere prominente højdedrag, hvoraf det højeste er Montmartre på 130 meter.

Når de omkringliggende parker Bois de Boulogne og Bois de Vincennes ikke medtages, dækker Paris et ovalt område på 86,928 km². Byens sidste større inddragelse af omkringliggende arealer i 1860 gav den ikke kun sin nuværende form, men dannede også de tyve arrondissementer (bykommuner), som danner en spiralformet konkylie. Fra i 1960 at have dækket et areal på 78 km² udvidedes byens grænser kun i mindre omfang til 86,9 km² i 1920'erne. De trædækkede parker Bois de Boulogne og Bois de Vincennes blev officielt medinddraget i byen i 1929, hvorved dens areal øgedes til det nuværende tal på 105,397 km².

Paris' egentlige demografiske størrelse, dens "unité urbaine", strækker sig et godt stykke ud over bygrænserne og danner en uregelmæssig oval med bymæssige "arme" langs floderne Seinen og Marne mod sydøst og øst og langs Seinen og Oise nordvest og nord for byen. Udenfor de store forstæder falder befolkningstætheden brat, idet der er skove og landbrugsområder med et netværk af næsten ligeligt fordelte satellitbyer (éparpillements). Dette pendlerbælte couronne périurbaine udgør sammen med den egentlige by storbyområdet Paris (aire urbaine), en metropol som dækker i alt 2.723 km² eller omkring 25 gange så meget som den egentlige by.

Klima

Paris har et tempereret kystklima, der er påvirket af den nordatlantiske havstrøm, og oplever derfor sjældent ekstremt høje eller lave temperaturer. Det gennemsnitlige maksimum på årsbasis er omkring 15 °C, og det tilsvarende årsbaserede minimum ligger omkring 7 °C. Den højeste temperatur i byen nogensinde måltes den 28. juli 1947 og var 40,4 °C, mens den laveste har været −23,9 °C, der forekom den 10. december 1879. Parisområdet har oplevet temperaturer, som nærmede sig begge ekstremer under den europæiske hedebølge i 2003 og under den europæiske kuldebølge i 2006.

Regnvejr kan forekomme på alle tider af året, og Paris er kendt for sine pludselige byger. Byen får gennemsnitligt en årlig nedbørsmængde på 641,6 mm.Snevejr forekommer sjældent og i så fald sædvanligvis i de koldeste måneder januar eller februar (omend det er sket så sent som i april), og sneen når næsten aldrig at danne et snedække, som bliver liggende mere end en dag.

Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitligt maksimum/°C 7 9 13 16 20 23 24 25 21 15 9 8 15
Gennemsnitligt minimum/°C 4 4 6 9 12 15 16 16 12 8 4 4 7
Kilde:
Panorama over Paris i tusmørke, taget fra Tour Montparnasse.

Arkitektur

Udformningen af det "moderne" Paris er resultatet af en omfattende byomlægning i midten af det 19. århundrede. I mange hundrede år havde byen været en labyrint af snævre gader og huse, delvis opført i træ, men begyndende i 1852 jævnede Baron Haussmanns omfattende byomlægning hele kvarterer med jorden for at give plads til brede avenuer med neo-klassiske stenbygninger af borgerlig karakter på begge sider. Størstedelen af dette 'nye' Paris er stadig det Paris som ses i dag. Disse byplaner fra andet kejserdømme er stadig aktuelle, idet bystyret i Paris følger den dengang indførte lov om "alignement", der fastlagde krav til nybyggeriers placering ud fra en fastsat gadebredde. Bygningers tilladte højde blev ligeledes fastlagt i forhold til bredden af den gade, de ligger ved, og disse regler er kun i ringe omfang fraveget siden midten af det 19. århundrede, hvorfor Paris i hovedsagen er en "lav" by.

De uændrede bygrænser for Paris, de strenge bygningsrestriktioner og manglen på landområder til byudvikling har tilsammen medvirket til at skabe et fænomen, som kaldes muséification (eller "museumificering"). Det er et udtryk for, at de eksisterende love bidrager til at bevare Paris' historiske fortid, men gør det vanskeligt at opføre de større bygninger og offentlige værker og institutioner, som er nødvendige for en voksende befolkning. Mange institutioner og dele af Paris' økonomiske infrastruktur er derfor placeret i forstæderne eller planlægges flyttet dertil. Det finansielle forretningsdistrikt (La Défense), det vigtige engrosmarked for fødevarer (Rungis), vigtige og berømte læreanstalter (École Polytechnique, HEC, ESSEC, INSEAD etc.), verdensberømte videnskabelige laboratorier (i Saclay eller Évry), det største sportsstadium (Stade de France) og nogle ministerier (f.eks. transportministeriet) er placeret uden for Paris. De franske nationalarkiver skal flytte til de nordlige forstæder før 2010.

Kvarterer og historiske centre

Uddybende artikel: Bykvarterer i Paris

Blandt de vigtigste og mest kendte af de mange bykvarterer og centrale områder i Paris kan følgende nævnes:

I byen Paris

  • Place de la Bastille (4., 11. og 12. arrondissement, højre Seinebred) er et af de mest historiske kvarterer, der var skuepladsen for en vigtig begivenhed ikke blot for Paris, men for hele Frankrig. Pladsens historiske ry betyder, at den ofte benyttes til politiske demonstrationer, herunder de massive anti-CPE demonstrationer 28. marts 2006.
  • Champs-Élysées (8. arrondissement, højre Seinebred) er en oprindelig havepromenade fra det syttende århundrede, som er ændret til en stor avenue, der forbinder Concorde-pladsen og Étoile-pladsen (med Triumfbuen). Den er en af de mange turistattraktioner og er en vigtig indkøbsgade i Paris. Avenuen er blevet kaldt "la plus belle avenue du monde" ("verdens smukkeste avenue").
  • Place de la Concorde (8. arrondissement, højre Seinebred) ligger for enden af Champs-Élysées og er oprindelig skabt som "Place Louis XV", hvor den berygtede guillotine var placeret. Den egyptiske obelisk på pladsen er det "ældste monument" i Paris. På pladsen, på hver side af Rue Royale ligger to identiske bygninger: Den østlige huser det franske flådeministerium, mens den vestlige er luksushotellet Hôtel de Crillon. Den nærliggende Place Vendôme er berømt for sine moderne deluxe hoteller (Hotel Ritz og Hôtel de Vendôme) foruden for sine juvelerbutikker. Mange berømte modedesignere har haft deres saloner på pladsen.
  • Les Halles (1. arrondissement, højre Seinebred) var tidligere Paris' centrale kød- og grøntsagsmarked, men er fra slutningen af 1970'erne et betydende indkøbscentrum, beliggende omkring en vigtig metrostation (Europas største). De oprindelige Les Halles blev revet ned i 1971 og erstattet af Forum des Halles. Markedet, som var det største engrosmarked for fødevarer i verden, flyttedes til Rungis i de sydlige forstæder.

I Parisområdet

  • La Défense (der er delt mellem kommunerne Courbevoie, Puteaux og Nanterre 2,5 km vest for byen) er en af de mest betydende forstæder og et af de største forretningscentre i verden. Det ligger i den vestlige ende af en forlængelse af den historiske akse i Paris som en fortsættelse af Champs-Élysées. La Défense huser fortrinsvis fremtrædende firmaer. Det blev igangsat af den franske regering i 1958 og omfatter 3,5 millioner m² kontorareal. Den store triumfbue Grande Arche i la Défense, som huser en del af det franske transportministerium, afslutter den centrale esplanade, hvorom kvarteret er anlagt.
  • Plaine Saint-Denis (der breder sig over kommunerne Saint-Denis, Aubervilliers og Saint-Ouen umiddelbart nord for 18. arrondissement og på den anden side af Périphérique-ringvejen) er et tidligere forfaldent industriområde, hvor der er foregået omfattende byfornyelse de sidste ti år. I området ligger nu det franske nationalstadion, Stade de France, og omkring dette bygges det nye forretningsområde LandyFrance, med to RER-stationer (på linjerne B og D) og muligvis vil der også blive opført skyskrabere. De fleste franske tv-studier og nogle af de største filmstudier ligger i Plaine Saint-Denis.
  • Val de Seine (der breder sig over 15. arrondissement og kommunerne Issy-les-Moulineaux og Boulogne-Billancourt sydvest for det centrale Paris) er det nye mediacentrum for Paris og Frankrig, hvor hovedkvartererne for de fleste af Frankrigs tv-netværk ligger (TF1 i Boulogne-Billancourt, France 2 i 15. arrondissement, Canal+ og de internationale kanaler France 24 og Eurosport i Issy-les-Moulineaux). Ligeledes har adskillige firmaer inden for områderne telekommunikation og IT slået sig ned her, som f.eks. Neuf Cegetel i Boulogne-Billancourt og Microsoft med sit hovedkontor for Europa, Afrika og Mellemøsten i Issy-les-Moulineaux.

Monumenter og vartegn

Uddybende artikel: Turistattraktioner i Paris

Tre af de mest berømte monumenter i Paris er katedralen Notre Dame fra det 12. århundrede, Eiffeltårnet fra det 19. århundrede, og Napoleon Bonapartes Triumfbue. Eiffeltårnet blev opført "midlertidigt" af Gustave Eiffel til verdensudstillingen i 1889, men tårnet blev aldrig revet ned og er nu det kendteste vartegn for Paris. Det er synligt fra mange dele af byen, ligesom Tour Montparnasse-skyskraberen og Sacré-Cœur basilikaen på Montmartrehøjen.

Den historiske akse er en række monumenter, bygninger og gader i en lige linje fra byens centrum og vestpå. Den begynder med Louvre og fortsætter gennem Tuileries-paladset, Champs-Élysées og Triumfbuen midt på Étoile-pladsen. I 1960'erne forlængedes aksen yderligere vestpå til La Défense-forretningsområdet, hvor den afsluttes af den firkantede Grande Arche. I dette distrikt er de fleste af de højeste bygninger i Paris placeret.

Invalides-museet er begravelsesplads for mange fremtrædende franske militærpersoner, herunder Napoleon, mens Frankrigs øvrige "store" mænd og kvinder begraves i Panthéonkirken. Det tidligere fængsel Conciergeriet var stedet, hvor mange prominente personer fra ancien régime tilbragte deres sidste tid før deres henrettelse under Den Franske Revolution. Et andet revolutionssymbol er de to frihedsstatuer, som står på Île des Cygnes ved Seinen og i Luxembourghaven. En større version af statuerne sendtes som gave fra Frankrig til USA i 1886 og står nu som frihedsgudinden i New Yorks havn.

Palais Garnier, som er bygget under 2. kejserdømme, er hjemsted for Pariseroperaen og Paris Opera Ballet, mens det tidligere palads Louvre nu er rammen om et af verdens mest berømte museer. Sorbonne er den kendteste del af Paris' universitet og ligger i centrum af Latinerkvarteret. Udover Notre Dame er der adskillige andre kirkelige mesterværker som den gotiske paladskirke Sainte-Chapelle fra det 13. århundrede og Madeleinekirken.

Parker og grønne områder

Jardins du Palais Royal

To af Paris' ældste og mest berømte haver er Tuileries-haven, anlagt i det 16 århundrede til et palads ved Seinens bredder nær Louvre, og Luxembourg-haven på Seinens venstre bred, der er en anden tidligere privat have, der hører til et slot, opført til Marie de Medici i 1612. Jardin des Plantes-haven, der blev anlagt af Louis 13.'s læge Guy de La Brosse til dyrkning af lægeplanter, var Paris' første offentlige have.

Et par af Paris' andre store haver er skabt under Det Andet Rige: de tidligere forstadshaver Montsouris, Parc des Buttes Chaumont og Parc Monceau (tidligere kendt som "foile de Chartres") blev alle anlagt af Napoleon 3.'s ingeniør Jean-Charles Alphand. Haverne er i dag fredfyldte områder i byen, som nydes af folk i alle aldre. Et andet projekt udført på ordre af Baron Hausmann var omlægningen af Paris' vestlige skovpark Bois de Boulonge. Bois de Vincennes, i Paris' modsatte østlige ende, modtog en lignende behandling i de følgende år.

Nyere tilføjelser til Paris' parker er Parc de la Vilette, udformet af arkitekten Bernard Tschumi på stedet, hvor Paris' tidligere slagterhuse lå, samt de haver, der anlægges i Paris' periferi langs den tidligere jernbanelinje "Petite Ceinture".

I 12. arrondissement forfindes Parc de Bercy, bestående af tre haver, der med sine 14 hektar er blandt Paris' større parkanlæg.

Kirkegårde

Da der blev opført kirker i byens centrum, havde mange af disse kirkegårde i deres nærhed. Generationer af en stadig stigende befolkning fyldte disse, så det begyndte at give sanitære problemer. Fra 1786 blev indholdet fra de parisiske kirkegårde flyttet til nogle forladte limstensminer uden for datidens Paris' sydlige porte til det, der i dag er pladsen Denfert Rochereau i 14. arrondissement. Minerne er i dag kendt som Paris' katakomber.

Napoleon Bonaparte fik skabt en løsning ved at oprette tre meget store kirkegårde uden for Fermiers-Généraux, dvs. byens skattegrænse: Det var Père Lachaise-kirkegården, Cimetière de Montmartre og Montparnasse-kirkegården. Senere kom Cimetière de Passy til.

Nye forstadskirkegårde anlagdes i starten af det 20. århundrede: De største af disse er Cimetière Parisien de Saint-Ouen, Cimetière Parisien de Bobigny-Pantin, Cimetière Parisien d'Ivry og Cimetière Parisien de Bagneux.

Biblioteker

Det franske nationalbibliotek (BnF) omfatter flere biblioteker i Paris, herunder François-Mitterrand-biblioteket, Richelieu-biblioteket, Louvois, Opéra-biblioteket og Arsenal-biblioteket.

Det amerikanske bibliotek i Paris åbnede i 1920. Det ejes og er en del af en privat, non-profit organisation. En første begyndelse til biblioteket eksisterede allerede fra 1850'erne. Det moderne bibliotek opstod på grundlag af kasser med bøger, som blev sendt til amerikanske soldater i Frankrig fra American Library Association.


Underholdning

Opera

Paris' største operahuse er Opéra Garnier fra det 19. århundrede og det moderne Opéra Bastille. Den førstnævnte opfører hovedsageligt de mere klassiske balleter og operaer, mens den sidstnævnte har et blandet repertoire af klassiske og moderne forestillinger.

Teatre/Koncertsale

Teatre har traditionelt haft en stor plads i det parisiske kulturliv, hvilket stadig er tilfældet. Nu er mange af teatrenes mest populære skuespillere dog samtidig stjerner i fransk tv. Nogle af de større teatre i Paris er Bobino, Théâtre Mogador og Théâtre de la Gaîté-Montparnasse. Nogle parisiske teatre benyttes også som koncertsale.

Mange af Frankrigs største musiknavne som Édith Piaf, Maurice Chevalier, Georges Brassens og Charles Aznavour opnåede deres berømmelse i koncertsalene i Paris: Nogle af de legendariske og stadig kendte er Le Lido, Bobino, l'Olympia, la Cigale og le Splendid.

Det nedenfor nævnte Élysées-Montmartre, hvis størrelse er reduceret meget i forhold til tidligere, er nu en koncertsal. The New Morning er en af de få parisiske klubber, som stadig afholder jazzkoncerter, men den specialiserer sig også i indie-musik. I den senere tid har Zenith-salen i kvarteret La Villette og et "parc-omnisports"-stadion i Bercy huset meget store rockkoncerter.

Dansesteder/diskoteker

Guinguettes og Bals-concerts var hjørnestene i parisisk underholdning før midten af det 20. århundrede,men de populære steder fra begyndelsen og til midten af 19. århundrede var Moulin de la Galette guinguetten og dansestederne (og -haverne) Élysées-Montmartre og Chateau-Rouge. Prisen for at høre de populære orkestre gav de parisiske traditionelle harmonikaspillere mulighed for at kunne underholde de dansende i Apollo og le Java i faubourg du Temple og i Belleville. Af de klubber, som er tilbage fra dengang, opstod det moderne discothèque: Le Palace, der dog nu er lukket, er Paris' mest kendte eksempel. Nu foregår det meste af klublivet i Paris i klubber som Le Queen, L'Etoile og Le Cab, som udvælger sine medlemmer særdeles omhyggeligt. Klubber orienteret mod elektronisk musik som Le Rex, Batofar (et skib, som er lavet om til en klub) eller The Pulp er populære, og nogle af verdens mest fremtrædende DJ's spiller der.

Biografer

Når det gælder film, deler pariserne trend med mange andre verdensbyer og ser overvejende Hollywood-produceret underholdning. Fransk film kommer ind på en andenplads med fremtrædende filmskabere som Claude Lelouch, Jean-Luc Godard, Claude Chabrol og Luc Besson, sammen med f.eks. Claude Zidi i den mere komiske/populære genre. Også europæiske og asiatiske film vises udbredt og værdsættes. Hvad der især kendetegner Paris er et stort net af små biografer, som i en given uge tilbyder en biografgænger valget mellem 300 gamle og nye film fra hele verden.

Mange af Paris' koncert- og dansesale blev ombygget til biografer, da filmmediet blev populært fra 1930'erne og fremefter, men senere opdeltes de fleste af de store biografer i mindre sale. Later most of the largest cinemas were divided into multiple, smaller rooms: Paris' langt største biograf er nu le Grand Rex med 2800 sæder, mens andre alle har under 1000. Der er nu udvikling mod moderne multibiografer med mere end 10 eller 20 lærreder i samme bygning.

Cafeer, restauranter og hoteller

Café de Flore, en af de berømte parisiske cafeer i Saint-Germain-des-Prés.

Caféer blev hurtigt en del af den franske kultur, da de begyndte at komme frem, nemlig ved åbningen af Café Procope på venstre Seinebred i 1689 og café Régence ved Palais Royal et år tidligere. Cafeerne i det sidstnævnte steds haver var meget populære gennem hele det 18. århundrede og kan anses for at være de første "terrasse-cafeer" i Paris, omend sådanne først bredte sig rigtigt, da fortove og boulevarder blev anlagt fra midten af 19. århundrede. Cafeer er nu et næsten obligatorisk stop for mange parisere på vej til eller fra arbejde og især er de det ved frokosttid.

Paris' kulinariske ry har sit grundlag i indbyggernes oprindelse, der er fordelt på mange egne af Frankrig. Sammen med jernbanen og den industrielle revolution i det tidlige 19. århundrede kom en strøm af tilflyttere, som bidrog med den gastronomiske forskellighed mellem de mange franske regioner, og som gav grundlag for oprettelse af restauranter med "lokale specialiteter". "Chez Jenny" er et typisk eksempel på en restaurant med retter fra Alsace, og "Aux Lyonnais" er tilsvarende en med traditionelle menuer denne bys omegn. Tilflytter fra endnu fjernere egne har betydet et endnu bredere kulinarisk udbud, så det i dag er muligt af finde spisesteder i topkvalitet med retter fra bogstavelig talt hele verden.

Hoteller var endnu et resultat af den mere udbredte rejseaktivitet og af turismen, særligt fremmet af Paris' verdensudstillinger i slutningen af det 19. århundreder. Blandt de mest luksuøse af disse opstod Hôtel RitzPlace Vendôme fra 1898 og Hôtel de Crillon åbnede på den nordlige side af Place de la Concorde i 1909.

Turisme

Uddybende artikel: Museer i Paris
Paris, Seinebredderne*
UNESCOs Verdensarvsliste

Notre Dame ved Seinen.
Type Kulturelt
Kriterier i, ii, iv
Henvisning
Verdensdel** Europa og Nordamerika
Optagelseshistorie
Optagelse 1991 (15. session)
*
**
Eiffeltårnet, fra Verdensudstillingen i 1889

Paris har altid været en destination for handlende, studerende og pilgrimme, men dens "turisme" i ordets rette betydning begyndte i stor skala med jernbanens opfindelse, navnlig med oprettelsen af Frankrigs statslige jernbanenetværk i 1848. En af Paris' første "masseattraktioner" af international interesse var den førnævnte verdensudstilling i 1855, der bragte mange nye monumenter – navnlig Eiffeltårnet fra 1889. Disse, i tillæg til hovedstadens gennemgribende renovering under det Franske 2. kejserrige, gjorde meget for at gøre byen til den attraktion, den er i dag. Paris' museer og monumenter er langt de mest værdsatte attraktioner, og turisternes interesse har kun være gavnlig, for den har motiveret både byen og staten til at etablere nye. Byens mest ansete museum, Louvre, besøges af over 8 millioner gæster om året og er dermed verdens mest besøgte kunstmuseum. Paris' katedraler er en anden hovedattraktion, eftersom Notre Dame-katedralen og Sacré Coeur-kirken årligt har henholdsvis 12 og 8 millioner besøgende. Eiffeltårnet, som frem for alt er det vartegn, som Paris er kendt for, besøges årlige af mere end 6 millioner og har i alt haft mere end 200 millioner besøgende siden dets opførelse. Disneyland Resort Paris er med 12,4 millioner gæster i 2004 ligeledes en stor turistattraktion, som ikke kun tiltrækker de, der besøger Paris, men også folk fra hele Europa.

Louvremuseet indeholder mange berømte kunstværker, bl.a. Mona Lisa (La Joconde) og statuen af Venus fra Milo. Arbejder af Pablo Picasso og Rodin findes i henholdsvis Musée Picasso og Musée Rodin, mens kunstnersamfundet på Montparnasse har sit eget museum, Musée du Montparnasse. Meget synligt og moderne med sit net af forsyningsrør uden på ydermurene er Centre Georges Pompidou, også kendt som Beaubourg, som huser museet for moderne kunst, Musée National d'Art Moderne. Endelig findes kunst og værdifulde genstande fra middelalderen i Musée Cluny, bl.a. de kendte gobeliner Damen og enhjørningen, mens impressionismens værker findes i Musée d'Orsay.

Mange af de kendte og populære etablissementer i Paris har efterhånden udviklet en uægte fransk kultur, fordi de har tilpasset sig turisternes smag og forventninger. F.eks. er Le Lido, cabaret og dansehallen i Moulin Rouge nu et spisested med optræden, en fremvisning af dans, som engang kun var et aspekt af dets atmosfære. Alle de sociale og kulturelle elementer, herunder det balsale og haver, er nu væk. Også hoteller, restauranter og aftenunderholdning er blevet stærkt afhængig af turismen, hvilket ikke altid er positivt for den parisiske kultur.

Sport

Paris' fornemste sportsklubber er fodboldklubben Paris Saint-Germain, basketballholdet Paris Basket Racing og rugbyholdet Stade Français Paris. Det 80.000 sæder store Stade de France-stadion blev bygget til VM i fodbold 1998 og bliver i dag brugt til både fodbold og rugby, samt hvert år til det franske rugby-landsholds hjemmekampe i Six Nations Championship og nogle gange til Stade Français' store kampe. Racing Métro 92 Paris (der nu spiller i Rugby Pro D2) er et andet rugbyhold i Paris. Som et kuriosum kan nævnes, at holdet spillede den første finale nogensinde mod Stade Français i 1892. Paris var også vært for Sommer-OL 1900 og 1924 og for VM i fodbold 1938 og 1998.

Stade de France-stadionet blev også brugt til adskillige kampe under EM i fodbold 2016, som Frankrig og Paris var vært for, og finalen mellem Portugal og Frankrig blev blandt andet spillet på stadionet.

Selvom Tour de Frances startpunkt og rute varierer hvert år, slutter den sidste etape altid i Paris, og siden 1975 har den sluttet på Champs-Elysées. Tennis er en anden populær sport i Paris og i Frankrig generelt. French Open, der afholdes hvert år på "Roland Garros" tenniscenteret nær "Bois de Boulogne", er en af de fire Grand Slam-turneringer på den professionelle tennis-kalender. Champions League-finalen i fodbold 2006 mellem Arsenal og FC Barcelona blev spillet på Stade de France. Paris var desuden vært for dette års Rugby World Cup 2007 på Stade de France 20. oktober 2007.

Uddybende artikel: Paris' økonomi

Med et bruttonationalprodukt på €478,7 milliarder (ca. 3.600 milliarder kr.) i 2005 har Parisområdet et af de højeste bruttonationalprodukter i Europa og er et lokomotiv i den globale økonomi. Hvis regionen var et selvstændigt land, ville den indtage pladsen som nr. 14 blandt verdens største økonomier. Parisregionen er derfor også Frankrigs førende økonomiske centrum. Regionens befolkning udgjorde 18,7% af befolkningen i den europæiske del af Frankrig i 2005,, mens dens bruttonationalprodukt udgjorde ca. 28,5%. Aktiviteten i Parisområdet er varieret og har ikke som mange af verdens metropoler en dominerende enkelt branche (som Los Angeles har underholdningsindustrien eller London og New York har deres finansielle centre og andre aktiviteter). I de senere år er den økonomiske aktivitet i Paris skiftet i retning af serviceindustrier (finans, edb-ydelser etc.) og højteknologisk produktion (elektronik, optik, rumfart, etc.).

Parisområdets mest intense økonomiske aktivitet, som foregår i det centrale Hauts-de-Seine departement og forstadsdistriktet La Défense placerer Paris' økonomiske centrum vest for byen, i trekanten mellem Opéra Garnier, La Défense og Val de Seine. Paris' administrative grænser er af liden betydning for grænserne for dens økonomiske aktivitet: Skønt de fleste ansatte pendler fra forstæderne for at arbejde i centrum, er der også mange, som pendler den modsatte vej.

Selvom den parisiske økonomi i høj grad er domineret af services, er det stadig et af de vigtigste steder for fabrikation i Europa, især i industrielle sektorer som biler, aeronautik og elektronik. Over det sidste årti har den lokale økonomi bevæget sig imod "high value-added activities", især forretningsservices.

Folketællingen i 1999 viste, at af de 5.089.170 personer, som arbejdede i Paris' byområde, var 16,5% beskæftiget i servicefag, 13,0% med detail- og engroshandel, 12,3% med fabrikation, 10,0% med offentlig administration og forsvar, 8,7% i sundhedssektoren, 8,2% med transport og kommunikation, 6,6% i uddannelsessektoren, mens de resterende 24,7% fordelte sig på mange øvrige sektorer. Inden for fremstillingsvirksomhed beskæftigedes flest inden for elektronik- og elektrisk industri (17,9% af arbejdsstyrken inden for området) og i publicerings- og trykkeriindustrien (14,0% af arbejdsstyrken). Turismeindustrien og turist-relateret service beskæftiger 6,2% af arbejdsstyrken i Paris og 3,6% af alle ansatte i hele Parisregionen.

Gademarkeder

Som i så mange andre franske byer, har man i Paris bibeholdt traditionen med gademarkeder. Disse markeder dækker over forskellige typer af markeder, hvor fødevaremarkederne udgør den største (og den mest traditionelle) del, men hvor der også findes andre typer. Der findes i dag 93 markeder, som er spredt ud over hele byen.

Demografi for Parisregionen
(ifølge estimater fra INSEE 2005)
Départementer i Ile-de-France
Område Folketal
2005 est.
Areal
(km²)
tæthed
(/km²)
1999-2005
Befolkningsvækst
Byen Paris
(département 75)
2,153,600 105 20,433 +1.33%
Indre ring
(Petite Couronne)
(Dept. 92, 93, 94)
4,254,600 657 6,477 +5.34%
Ydre ring
(Grande Couronne)
(Depts. 77, 78, 91, 95)
4,991,100 11,249 426 +4.25%
Île-de-France
(hele regionen)
11,399,300 12,011 949 +4.08%
Statistisk vækst (INSEE 1999-folketælling)
Områder Folketal
1999-tælling
Areal
(km²)
Tæthed
(/km²)
1990-1999
Befolkningsvækst
Byområde
(Paris agglomeration)
9,644,507 2,723 3,542 +1.85%
Metropolområde
(Paris aire urbaine)
11,174,743 14,518 770 +2.90%
Uddybende artikel: Paris' demografi

Paris' indbyggertal var i 1999 2.125.246, hvilket er mindre end det historiske maksimum, som var 2,9 mil. i 1921. Byens befolkningstab følger samme udvikling som er set for de fleste af de større byer i den udviklede verden. Hovedårsagerne til faldet er et betydeligt fald i husstandsstørrelsen og en dramatisk udflytning til forstæderne mellem 1962 og 1975. Årsager til udflytningen skal findes i afindustrialiseringen, dyre huslejer, opklassificeringen af mange indre kvarterer, omdannelse af boliger til kontorer og øget velstand i arbejdsklassen. Byens befolkningstab var en af de mest alvorlige blandt multietniske kvarterer og den største for en by med mere end 2.000.000 indbyggere. Disse tab er generelt set negative for byen, og bystyret forsøger med blandet succes at vende udviklingen. En opgørelse over byens indbyggertal fra juli 2004 viser en befolkningstilvækst for første gang siden 1954, og byen har dermed 2.144.700 indbyggere.

Befolkningstæthed

Uddybende artikel: Arrondissementer i Paris

Flere af Paris' arrondissementer er blandt de tættest befolkede subnationale enheder i verden. Byen som helhed havde en befolkningstæthed, eksklusive skovparkerne Boulogne og Vincennes på 24.448 indbyggere pr. km² i 1999. Selvom de to skovparker medtages, var dens befolkningstæthed 20.164/km², hvilket gør den til den femtetættest befolkede region i Frankrig fulgt af Le Pré-Saint-Gervais, Vincennes, Levallois-Perret og Saint-Mandé, som alle er nogle af Paris's tættest bebyggede forstæder.

De tyndest befolkede områder er det vestlige og centrale Paris, hvor der er mange arrondissementer med kontor- og administrationsbygninger, mens de tættest befolkede er de nordlige og østlige arrondissementer. Det 11. arrondissement havde en tæthed på 40.672/km² i 1999, og i nogle af dettes østlige områder helt op mod 100.000/km² samme år.

Storbyområdet Paris

Byen Paris er meget mindre end de byområder, der omgiver byen. Byområdet (kaldet agglomerationen) omfatter foruden centrum en ring bestående af Paris' tre nabodepartementer, også kendt som petite couronne ("den lille ring") – og strækker sig videre ud i en "ydre ring" af fire departementer, som udgør grande couronne (store ring). Disse otte departementer udgør tilsammen hele regionen Île-de-France.

Paris-agglomerationen eller byområdet (unité urbaine) dækker 2.723 km², og er dermed 26 gange større end selve byen Paris. Udenfor dette område strækker pendler-bæltet sig helt ud over grænserne for regionen Île-de-France, og udgør sammen med agglomerationen et storbyområde (aire urbaine), som dækker 14.518 km² eller ca. 138 gange selve byens størrelse.

Paris-agglomerationen har udvist stadig vækst i befolkningstallet siden afslutningen af de franske religionskrige i det 16. århundrede, bortset fra kortvarige tilbagegange under den franske revolution og 2. verdenskrig. Forstædernes vækst er tiltaget de senere år, og med en anslået befolkning på 11,4 millioner i 2005 udviser Île-de-France-regionen en vækstrate, som er dobbelt så høj som i 1990'erne.

Udsigt over centrum af Paris med højhusene i 13. arrondissement til højre.

Immigration

Det er vedtaget ved lov, at franske folketællinger ikke medtager spørgsmål om etnisk baggrund eller religion, men til gengæld samler information om fødselssted. Fra dette er det stadig muligt at fastslå, at Paris' metropolområde er et af de mest multi-kulturelle i Europa: Ved folketællingen i 1999 var 19,4% af alle indbyggere født uden for det europæiske Frankrig ("France métropolitaine"). Ved samme tælling var 4,2% af Paris' metropolområdes indbyggere immigreret for nylig (dvs. immigreret til Frankrig mellem 1990 og 1999), hovedsagelig fra Kina og Afrika.

Den første bølge af international indvandring til Paris startede allerede i 1820 med ankomst af tyske bønder, som flygtede fra landbrugskrisen i Tyskland. Mange bølger af indvandrere fulgte og er fortsat indtil i dag: Italienere og centraleuropæiske jøder gennem det 19. århundrede; russere efter den russiske revolution i 1917; indbyggere fra de franske kolonier under 1. verdenskrig og senere; polakker mellem de to verdenskrige; Spanioler, Portugisere og nordafrikanere fra 1950'erne til 1970'erne; nordafrikanske jøder efter deres landes selvstændighed og afrikanere og asiater siden da. Størstedelen af disse immigranter er blevet optaget i landet på linje med alle andre indbyggere, i overensstemmelse med den franske republiks princip om lighed blandt dens indbyggere.

Frankrigs hovedstad

Paris er Frankrigs hovedstad og dermed også sæde for Frankrigs regering. Dennes to højeste embeder har hver deres officielle residens, hvor embedernes indehavere også har deres kontorer. Frankrigs præsident residerer i Élyséepalæet i 8. arrondissement, mens premierministerens sæde er Hôtel Matignon i 7. arrondissement. Ministerierne ligger flere forskellige steder i byen, men mange dog i 7. arrondissement i nærheden af Matignon.

De to huse, som udgør det franske parlament, har også begge hjemme på venstre Seinebred. Overhuset, Senatet, mødes i Palais du Luxembourg i 6. arrondissement, mens det vigtigere underhus, Assemblée Nationale (Nationalforsamlingen), holder sine møder i Palais Bourbon i 7. Senatets præsident, der har det næsthøjeste offentlige embede efter den franske præsident, bor i "Petit Luxembourg", et mindre palæ i tilknytning til Palais du Luxembourg.

Frankrigs højeste retsinstanser ligger i Paris. Cour de cassation er Frankrigs højesteret, dvs. højeste retsinstans i den juridiske verden, hvor den tager sig af såvel kriminalsager som civile sager. Den ligger i JustitspalæetÎle de la Cité, mens Conseil d'État, som yder juridisk bistand til regeringen, og som er højeste retsinstans for administrative afgørelser og bedømmer søgsmål mod offentlige instanser, har hjemsted i Palais Royal i 1. arrondissement.

Forfatningsrådet, som er et rådgivende organ, men som har den endelige afgørelse af, om love og bekendtgørelser er i overensstemmelse med den franske forfatning, mødes også i Palais Royal.

Bystyre

Arrondissementerne i Paris
Uddybende artikel: Paris' borgmester

Paris har været en kommune siden 1834 (og også i kort tid mellem 1790 og 1795). Ved opdelingen af Frankrig i kommuner i 1790 under den franske revolution – og igen i 1834 – havde Paris kun halvdelen af sin nuværende størrelse, men i 1860 indlemmedes nabokommuner helt eller delvis, så den nuværende administrative inddeling af byen i tyve arrondissementer opstod. Disse kommunale underinddelinger ligger som en udadgående spiral i urets retning fra det mest centrale 1. arrondissement.

I 1790 blev Paris præfektur (hovedsæde) for departementet Seine, som omfattede meget af Parisområdet. Det blev i 1968 opdelt i fire mindre, så selve byen blev et eget departement med bibeholdelse af det gamle departementnummer 75 (der stammede fra Seine-departementets position i Frankrigs alfabetiske liste over departementer), mens tre nye departementer Hauts-de-Seine, Seine-Saint-Denis og Val-de-Marne dannedes og fik numrene 92, 93 og 94 (i den anførte rækkefølge). Resultatet af denne opdeling blev, at Paris' grænse som et departement er helt sammenfaldende med kommunegrænsen, hvilket er helt enestående i Frankrig.

Bydelsadministrationer

Uddybende artikel: Paris' arrondissementer

Hvert af de 20 arrondissementer har et arrondissementsråd, valgt ved direkte valg, og rådet vælger en borgmester for arrondissementet. Der udvælges medlemmer fra hvert arrondissementsråd til Paris' byråd (conseil de Paris), som igen vælger Paris' borgmester.

I den tidlige Middelalder styredes Paris af et råd valgt af handelsstanden og hvis leder var handelsborgmester. Ud over at sørge for at regulere handelen i byen, havde denne ansvaret for borgerpligter som bevogtning af bymurene og renholdelse af gaderne. Oprettelsen af stillingen som Paris' borgmester, som skete i det 13. århundrede, mindskede handelsborgmesterens ansvar og magt betydeligt, fordi indehaveren af den nye stilling var kongens direkte repræsentant, i en rolle som mindede om senere præfekters, og han overså gennemførelse og overholdelse af lov og orden i byen og dens tilgrænsende områder (prévôté). Mange funktioner fra begge borgmesterembeder overførtes til embedet som generalløjtnant for politiet, da dette blev oprettet i 1667, og embedets indehaver udpegedes af kronen.

Rådhuset (Hôtel de ville)

Den sidste handelsborgmester i Paris myrdedes om eftermiddagen den 14. juli 1789 under Stormen på Bastillen. Paris blev officielt en kommune ved en administrativ opdeling, som skete 14. december samme år, og dens provisoriske, revolutionære "Pariserkommune" erstattedes af byens første forfatning og styre fra 9. oktober 1790. Urolighederne under den Termidoriske reaktion i 1794 gjorde det klart, at det revolutionære Paris' politiske uafhængighed udgjorde en trussel for enhver regeringsmagt. Borgmesterembedet blev derfor afskaffet samme år, og byrådet et år senere.

Skønt byrådet blev genskabt i 1834, forblev Paris i det meste af det 19. og 20. århundrede sammen med departementet Seine, som byen var centrum for, direkte underlagt en statsudpeget præfekt, som havde kontrol over de almindelige forhold. Tilsvarende var en statsudpeget politipræfekt ansvarlig for politiet i samme jurisdiktion. Bortset fra få, korte tidsrum havde Paris ingen borgmester før 1977, og det parisiske politipræfektur er stadig underlagt staten.

Sin dobbelte status som både kommune og departement til trods har Paris et fælles styre for begge funktioner. Parisrådet, med Paris' borgmester i spidsen, mødes enten som et byråd (conseil municipal) eller som et departementsråd (conseil général), afhængigt af det emne, som skal behandles.

Den moderne, administrative organisation af Paris har stadig spor efter det tidligere styre for Seine-departementet. For eksempel har politipræfekten, som også leder brandkorpset i Paris, stadig en jurisdiktion, som i forhold som brandbekæmpelse og redningsoperationer udstrækkes til de tre departementer i petite couronne, og politipræfekturet er stadig under statens ledelse. Paris har ikke noget kommunalt politi, omend byen har sit eget korps af parkeringsvagter.

De otte departementer i Île-de-France-regionen

Hovedby for regionen Île-de-France

I forbindelse med en landsomfattende administrativ reform i 1961 med det formål at styrke den regionale økonomi blev Paris, som allerede var et departement, hovedby i Paris-distriktet, som i 1976 omdøbtes til Île-de-France-regionen. Den omfatter foruden departementet Paris de syv nærmestliggende departementer. Regionsrådets medlemmer er siden 1986 blevet valgt ved direkte valg. Præfekten for departementet Paris (som også var præfekt for departementet Seine før 1968) er også præfekt for regionen, men dette embede mistede meget af sin betydning efter oprettelsen af embedet som Paris' borgmester i 1977.

Interkommunale forhold

Få af ændringerne har taget hensyn til Paris' stilling som metropolområde. I modsætning til, hvad der gælder for de fleste af Frankrigs storbyområder som Lille og Lyon, er der ingen mellemkommunal enhed for Paris' metropolområde og intet interkommunalt råd til at behandle områdets tætte bykerne under et. At Paris på en måde "støder forstæderne fra sig" anses for at være et problem, som også af mange sættes i forbindelse med uroligheder som dem, der fandt sted i 2005. De gav stødet til fremsættelse af forslag til en mere effektiv bystruktur for byen og dens forstæder, enten i form af en løsere "metropolkonference" som foreslået af socialisterne eller højrefløjens ønske om et mere integreret Storparis.

Kejser Karl den Store beordrede i det tidlige 9. århundrede alle kirker til at give undervisning i læsning, skrivning og grundlæggende regning i deres sogne, og domkirker til at give højere undervisning i sprog, fysik, musik og teologi. Fra denne tid begyndte Paris, som allerede var en af Frankrigs vigtige domkirkebyer, at opnå sin berømmelse som et centrum for uddannelse. I det tidlige 13. århundrede havde katedralskolen ved Notre-Dame mange berømte lærere, men nogle af disses udbredte kontroversielle lærdomme, hvilket gav stødet til oprettelsen af et særligt Sainte-Genevieve universitet på venstre bred, som blev centrum for Paris' studenterkvarter, Latinerkvarteret, der nu især repræsenteres af Sorbonne universitetet.

Tolv århundreder efter Karl den Store beskæftiger undervisningsområdet i Paris og Paris-regionen (Île-de-France) ca. 330.000 personer, hvoraf 170.000 er lærere og professorer, som underviser omkring 2,9 millioner børn og studerende i omkring 9.000 underskoler, eksamensskoler og højere læreanstalter.

Skoler

Paris huser nogle af Frankrigs mest prestigefyldte gymnasier som Lycée Louis-le-Grand og Lycée Henri IV. Andre højere skoler med internationalt ry i Parisområdet er Lycée International de Saint Germain-en-Laye og Ecole Active Bilingue.

Højere uddannelse

Pr. det akademiske år 2004/05 er Paris-regionens 17 offentlige universiteter, med deres 359.749 registrerede studerende, den største koncentration af universitetsstuderende i Europa. Paris-regionens prestigefyldte grandes écoles og et stort antal uafhængige private og offentlige skoler uden for universitetssystemet har yderligere 240.778 registrerede studerende, hvilket sammen med de universitetsstuderende udgør et samlet tal på 600.527 studerende ved højere uddannelser i dette år (2006).

Universiteter

Uddybende artikel: Sorbonnes historie

Notre-Dame-katedralen var det første center for højere undervisning før Paris' Universitet blev oprettet. Universitas, der var en slags foreningsvedtægt, som gav lærere (og deres studerende) selvstyre og uafhængighed af kronens lovgivning og beskatning, blev fastsat af kong Philip Augustus i år 1200. Mange undervisningstimer afvikledes i fri luft. Studerende og lærere, der ikke var hjemhørende i Paris, boede i hostels, eller "kollegier", som var oprettet til boursiers, der kom langvejs fra. Da det allerede havde opnået berømmelse i det 13. århundrede, modtog Paris' universitet studerende fra hele Europa. Uddannelsescentret fik navnet "Latinerkvarteret", fordi undervisningen foregik på latin, og det omgrupperede sig efterhånden rundt om det kollegium, som blev oprettet af Robert de Sorbon i 1257 under navnet Collège de Sorbonne. I det 19. århundrede havde Paris' universitet seks fakulteter: Jura, videnskab, medicin, farmaceutiske studier, litteratur og teologi.

Efter studenteroprøret i Paris 1968 gennemførtes en næsten altomfattende reform af Paris' universitet, set som forsøg på at splitte den centraliserede styring af oprøret. Det tidligere samlede universitet opdeltes herved i tretten selvstændige universiteter ("Paris 1" til "Paris 13"), fordelt over hele byen Paris og dens forstæder. Hver af disse universiteter overtog kun nogle af det tidligere universitets afdelinger og er derfor ikke på samme måde altomfattende. Paris 1, 2, 5 og 10 overtog jurastudierne, Paris 5 overtog desuden medicinstudiet, Paris 6 og 7 overtog de naturvidenskabelige fakulteter etc.

I 1991 oprettedes yderligere fire universiteter i Paris' forstæder, så der nu er i alt sytten offentlige universiteter i Île-de-France-regionen. De nye universiteter fik navne (efter den forstad, de er beliggende i) og ikke numre som de tidligere tretten: Cergy-Pontoise-universitetet, Évry Val-d'Essonne-universitetet, Marne-la-Vallée-universitetet og Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines-universitetet.

I Paris findes desuden de engelsksprogede Westminster Center for internationale studier, (som er en afdeling af Londons University of Westminster) og det Amerikanske universitet i Paris, som er en privat institution for højere uddannelse, samt den Amerikanske handelshøjskole i Paris.

Grandes écoles

Her ses Lycée Louis-le-Grand i centrum, på højre side af rue St Jacques. Til venstre ligger Sorbonne, og til højre bygningen, som huser det gamle juridiske fakultet i Paris.

Parisregionen er stedet for Frankrigs største koncentration af grandes écoles (fransk for "store skoler"), som er prestigefyldte centre for højere og meget specialiseret uddannelse, som er uden for den offentlige universitetsstruktur. De mest ansete offentlige universiteter benævnes sædvanligvis grands établissements. De fleste grandes écoles flyttedes til Paris' forstæder i 1960'erne og 1970'erne, hvor de fik meget mere plads end ved deres tidligere beliggenhed inde i bykernen. Uddannelsesstedet École Normale Supérieure er dog forblevet på rue d'Ulm i 5. arrondissement. Parisområdet har et stort antal uddannelsessteder for ingeniører, anført af det prestigefyldte "Paris' Teknologiinstitut" (ParisTech), som består af adskillige afdelinger, blandt andet de berømte École Polytechnique, École des Mines, Télécom Paris og École des Ponts et Chaussées, som uddanner de fremtidige aktører i Frankrigs ingeniør- og industrivirksomheder. Ligeledes er der mange managementskoler, herunder de verdensberømte HEC, ESSEC, INSEAD og ESCP Europe. Selv om Paris' tidligere eliteskole i administration, ENA, er blevet flyttet til Strasbourg, ligger den berømte skole i politisk videnskab, Sciences-Po stadig i Paris på venstre Seinebred, 7. arrondissement.

Forberedelsesskoler – Classes préparatoires

Disse skoler, som også kaldes classes prépas eller kun prépas er to- til treårige forberedelsesskolen, som giver adgang til grandes écoles. Mange af de bedste prépas ligger i Paris. Vigtige repræsentanter er Lycée privé Sainte-Geneviève, Lycée Louis-le-Grand, Lycée Henri IV, Lycée Hoche og Lycée Saint-Louis. Udvælgelse af studerende sker på grundlag af karakterer og lærerudtalelser. Prépas-skolerne tiltrækker de fleste af de bedste akademiske studenter i Frankrig og er kendt for at være særdeles krævende, både i form af arbejdsbyrde og i form af psykologisk stress.

Thalys-togene har forbindelse til Belgien, Holland og Tyskland.
Vélib' – udlejning af bycykler.

Transport

Uddybende artikel: Transport i Paris

Paris' rolle som et center for international handel og turisme har krævet betragtelig udvikling af dens transportsystem gennem mange århundreder, og denne udvikling foregår stadig i hastigt tempo. Det offentlige massetransportsystem i Paris-regionen koordineres af Syndicat des transports d'Île-de-France (STIF), som tidligere hed Syndicat des transports parisiens (STP). Syndikatet består af regionen Île-de-France og dens 8 départementer, og det koordinerer transportsystemet og udliciterer driftsopgaverne til RATP (der opererer 654 buslinjer, metroen, tre sporvognslinjer og sektioner af RER), SNCF (der opererer forstadstogene, en sporvognslinje og de øvrige sektioner af RER) samt Optilekonsortiet, der er private selskaber, som tilsammen driver 1070 mindre buslinjer.

Undergrundssystemet "metroen" er et af de vigtigste transportmidler i Paris. Systemet, som har 300 stationer (384 stop) og 214 km spor, omfatter 16 linjer, nummereret fra 1 til 14 og to mindre linjer, 3bis og 7bis, som fik disse numre, fordi de oprindelig var sidelinjer til disse to hovedlinjer og først senere blev selvstændige. I oktober 1998 indviedes linje 14, den første efter en pause på 70 år uden åbning af helt nye linjer. På grund af den korte afstand mellem stationerne på metronetværket var linjerne for langsomme til at kunne udvides til også at dække forstæderne, som det er tilfældet i de fleste andre byers undergrundssystemer. Derfor er der siden 1960'erne udviklet et yderligere eksprestogssystem, RER, som skaber forbindelse til byens yderområder, og som integrerer den moderne undergrundsbane i centrum med det tidligere eksisterende togsystem i forstæderne. RER-netværket omfatter nu 5 linjer, 257 stop og 587 km spor.

Udover dette betjenes Paris af 4 sporvognslinjer: Linje T1 mellem Saint-Denis og Noisy-le-Sec, linje T2 fra La Défense til Issy, linje T3 mellem Pont de Garigliano og Porte d'Ivry og linje T4 fra Bondy til Aulnay-sous-Bois.

Paris er et centralt sted i det nationale jernbanenetværk. Byens seks store jernbanestationer, Gare du Nord, Gare Montparnasse, Gare de l'Est, Gare de Lyon, Gare d'Austerlitz og Gare Saint-Lazare er forbundet med tre jernbanenet: TGV med sine 4 linjer med højhastighedstog, det almindelige jernbanenet Corail og forstadstogene (Transilien). Hurtigtoget fra London, Eurostar, benytter Gare du Nord. Paris-Strasbourg Jernbane går, som navnet antyder, til Strasbourg.

Mødet mellem perroner og afgangshal på Gare de Nord i Paris.

I byen findes et bycykel-system kaldet Vélib' med over 10.000 offentlige cykler, som på 750 udlejningssteder kan lejes til brug for korte og mellemlange ture.

Lufttrafikken til Paris foregår i to store lufthavne: Orly, syd for byen og Charles de Gaulle, som er en af verdens travleste. En tredje og meget mindre lufthavn, Beauvais Tillé, i byen Beauvais 70 km nord for Paris, benyttes af charter- og lavprisselskaber. Den fjerde lufthavn, Le Bourget, benyttes nu kun af private fly og til flyveopvisninger, ligesom den rummer et luftfartsmuseum.

Paris er ligeledes et centralt skæringspunkt for Frankrigs motorvejsnet, og den er omgivet af tre ringveje: Périphérique, hvis rute nogenlunde følger de gamle befæstninger fra det 19. århundrede, A86 i de indre forstæder og endelig Francilienne-motorvejen, som løber i de ydre forstæder. Vejnettet i og omkring Paris er stærkt udbygget og omfatter over 2.000 km hovedveje og motorveje. Bruxelles kan nås på tre, Frankfurt på seks og Barcelona på tolv timer. Med tog nås London nu på kun 2 timer og 15 minutter, Bruxelles på omkring halvanden time, og byer i de sydlige Frankrig som Marseilles eller Bordeaux på 3 timer.

På Montmartre findes en kabelbane, Funiculaire de Montmartre, som fører op til Sacre-Ceour og området deromkring. Funiculaire de Montmartre har billetter fælles med Metrosystemet.

Vand og kloakker

Paris fik i begyndelsen kun vand fra Seinen og Bièvre. Fra det første århundrede kom der vandforsyning via en romersk akvædukt fra det sydlige Wissous (som senere forfaldt til en ruin). Fra det 11. århundrede kom der vand fra kilder i bakkerne på højre Seinebred og fra det 15. århundrede fra en akvædukt bygget nogenlunde på samme område som den første. Endelig begyndte canal de l'Ourcq fra 1809 at levere vand fra mindre forurenede floder udenfor hovedstaden. Paris fik sin første permanente, store kilde til drikkevand i det 19. århundrede, da baron Haussmann og ingeniøren Eugène Belgrand fra 1857 iværksatte konstruktion af en række nye akvædukter, som bragte vand fra fjernere steder til reservoirer på de højest beliggende områder i byen. Dette blev derefter Paris' vigtigste kilder til drikkevand, og resterne af det gamle system, som blev pumpet ind i de lavere niveauer af samme reservoir, blev fra da af benyttet til renholdelse af gaderne i Paris. Dette system er stadig en stor del af Paris' moderne netværk af vandforsyning.

Paris har over 2.400 km underjordiske kloakker til fjernelse af flydende affaldsstoffer. De fleste kloakker stammer fra slutningen af det 19. århundrede, og er ligeledes et resultat af baron Haussmanns og civilingeniør Eugène Belgrands fælles planer for forbedring af de indtil da meget dårlige sanitære forhold i hovedstaden. Anlæggene har været vedligeholdt døgnet rundt siden deres konstruktion, så det har kun været nødvendigt at foretage fuldstændig renovering af en lille del af dem. Hele nettet af kloakker og rensningsanlæg – og også vandforsyningen til Paris – er siden slutningen af det 20. århundrede blevet styret af et edb-baseret system, kendt som "G.A.AS.PAR", og systemet kontrollerer endda Seinens løb gennem hovedstaden.

De følgende byer er venskabsbyer med Paris:

Søsterby:

  • Rom, Italien er fra 1956 Paris' eneste søsterby (Seule Paris est digne de Rome; seule Rome est digne de Paris /Solo Parigi è degna di Roma; Solo Roma è degna di Parigi /kun Paris er Rom værdig; kun Rom er Paris værdig).

Venskabsbyer

Andre:

  • Whitwell i det Forenede Kongerige hævder at være venskabsby med Paris.
  1. (fransk). Insee. Hentet 3. juli 2012.
  2. INSEE, Government of France. . Hentet2006-04-10.(fransk)
  3. World Gazetteer. . fra originalen 1. oktober 2007. Hentet2007-01-18.(engelsk)
  4. , GaWC, Loughborough University
  5. Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 1999 Global cities#GaWC Inventory of World Cities .281999 Edition.29
  6. Global Cities: GaWC Inventory of World Cities 2004 Global cities#GaWC Leading World Cities .282004 Edition.29
  7. INSEE, Government of France. (XLS). Hentet2007-09-01.(fransk)
  8. Logistics-in-Europe. . fra originalen 2. juli 2007. Hentet2007-08-05.
  9. DeCarlo, Scott (2006-03-30). . Forbes. Hentet2007-01-16.
  10. INSEE. (PDF). Hentet2007-01-16.(fransk)
  11. www.paris.culture.fr. . Hentet2006-07-16.(engelsk)
  12. www.paris.culture.fr. . Hentet2006-07-16.(engelsk)
  13. La Petite Gazette Généalogique, Amicale Genealogie. . Hentet2006-04-10.(fransk)
  14. Institut National de la Statistique et des Études Économiques. . Hentet2006-05-24.(fransk)
  15. "." Bibliothèque nationale de France. Hentet 21. januar 2009.
  16. "." Det amerikanske bibliotek i Paris. Hentet 21. januar 2009.
  17. "." The New York Times. 23. marts 1855. Hentet 21. januar 2009.
  18. "." The New York Times. 29. juni 1930. Hentet 21. januar 2009.
  19. INSEE, Government of France. (XLS). Hentet2006-09-12.(fransk)
  20. (PDF). Hentet2006-09-12.|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)(engelsk)
  21. INSEE, Government of France. . Hentet2006-09-12.(fransk)(fransk)
  22. INSEE, Government of France. (PDF). Hentet2006-04-10.(fransk)
  23. List of the most densely populated administrative units in the world Engelsk Wikipedia
  24. . Hentet2006-05-28.(fransk)
  25. (fransk) (PDF). Hentet2009-09-20.
  26. (fransk) . Hentet2009-09-20. .
  27. INSEE, Government of France. (PDF). Hentet2006-04-10.(fransk)
  28. INSEE, Government of France. (PDF). Hentet2006-04-10.(fransk)
  29. INSEE, Government of France. . Hentet2006-07-06.(fransk)
  30. INSEE, Government of France. . Hentet2006-07-06.(fransk)
  31. INSEE, Government of France. . Hentet2006-06-25.(fransk)
  32. . Hentet2006-06-25.|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)(fransk)
  33. . Hentet2006-09-14.(fransk)
  34. la Préfecture de l'Île-de-France. . Hentet2006-07-16.(fransk)
  35. Paris – Île-de-France Regional Chamber of Commerce and Industry, IAURIF, INSEE Île-de-France (2006). (PDF format). (PDF) fra originalen 22. juli 2006. Hentet2006-07-04. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)(engelsk)
  36. Delegation for Spatial Planning and Regional Action (Datar) (2006). (PDF format). (PDF) fra originalen 1. december 2007. Hentet2006-07-04.Mere end en |author= og |last= angivet (hjælp)(fransk)
  37. Syndicat des Transports d'Ile-de-France, (STIF). . Hentet2006-04-10.(fransk)
  38. . Hentet2006-05-15.(fransk)
  39. www.paris.fr. . Hentet2006-10-25.(engelsk)
  40. .(engelsk)
  41. .(engelsk)
Søsterprojekter med yderligere information:
  • (engelsk)
  • (engelsk)

LA-ikon


Paris
paris, frankrigs, hovedstad, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, frankrigs, hovedstad, ligger, seinen, nordlige, frankrig, hjertet, regionen, Île, france, anslået, befolkning, 2016, inden, sine, administrativ. Paris Frankrigs hovedstad Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Paris flertydig Se ogsa artikler som begynder med Paris Paris er Frankrigs hovedstad og ligger ved Seinen i det nordlige Frankrig i hjertet af regionen Ile de France Paris har en anslaet befolkning pa 2 2 mio 2016 inden for sine administrative graenser 1 Det ubrudt bebyggede byomrade i Paris straekker sig langt ud over byens administrative graenser og huser 10 413 386 2009 1 Et yderligere udvidet metropolomrade centreret omkring byen Paris aire urbaine er med en befolkning pa ca 12 1 millioner 2 et af de storste byomrader i Europa efter befolkning 3 ParisByflag ByvabenEiffeltarnet i forgrunden og skyskraberne i forretningsomradet La Defense i forstaederne i baggrunden OverblikLand FrankrigBorgmesterAnne HidalgoRegionIle de FranceDepartementParisGrundlagtAEldste bebyggelse fra 4300 f Kr Den keltiske stammeParisii bosatte sig i omradet fra omkring ar 250 f Kr DemografiParis kommune2 229 1621 2013 Areal105 km Befolkningstaethed20 433 pr km Byomrade10 413 386 1 2009 Areal2 723 km Storbyomrade12 161 542 1 2009 Areal14 518 km AndetTidszoneUTC 1Hojde m o h 65 mHjemmesidewww paris frOversigtskortParisParis placering i Frankrig 48 51 N 2 20 O 48 850 N 2 333 O 48 850 2 333 Koordinater 48 51 N 2 20 O 48 850 N 2 333 O 48 850 2 333 Som en vigtig by gennem mere end to artusinder er Paris i dag et af verdens forende forretnings og kulturcentre og byens indflydelse pa politik uddannelse underholdning massemedier mode videnskab og kunst bidrager til dens status som en af verdens storre byer med New York og London globale byer 4 5 6 Paris regionen Ile de France er Frankrigs storste centrum for okonomisk aktivitet Med en omsaetning pa 500 8 milliarder euro producerede regionen mere end en fjerdedel af Frankrigs BNP i 2006 7 Med La Defense det storste planlagte forretningsdistrikt i Europa 8 er byen hjemsted for naesten halvdelen af alle de storste franske firmaers hovedkvarterer savel som for hovedkvartererne for femten af verdens 100 storste firmaer 9 Paris er ogsa hjemby for mange internationale organisationer som UNESCO OECD og Det Internationale Handelskammer ICC Med over 30 millioner udenlandske besogende hvert ar er Paris den mest populaere turistdestination i verden 10 Byen har adskillige vartegn og turistattraktioner sasom Eiffeltarnet Notre Dame Champs Elysees Triumfbuen Sacre Coeur basilikaen Invalides Pantheon Grande Arche og Opera Garnier verdenskendte institutioner som Louvre Musee d Orsay og Musee National d Art Moderne og populaere parker som Disneyland Resort Paris Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Tidligste tid 2 2 Middelalderen 2 3 Nittende arhundrede 2 4 Tyvende arhundrede 2 5 Enogtyvende arhundrede 3 Geografi 3 1 Klima 4 Byens form 4 1 Arkitektur 4 2 Kvarterer og historiske centre 4 2 1 I byen Paris 4 2 2 I Parisomradet 4 3 Monumenter og vartegn 4 4 Parker og gronne omrader 4 5 Kirkegarde 5 Kultur 5 1 Biblioteker 5 2 Underholdning 5 2 1 Opera 5 2 2 Teatre Koncertsale 5 2 3 Dansesteder diskoteker 5 2 4 Biografer 5 2 5 Cafeer restauranter og hoteller 5 3 Turisme 5 4 Sport 6 Okonomi 6 1 Gademarkeder 7 Demografi 7 1 Befolkningstaethed 7 2 Storbyomradet Paris 7 3 Immigration 8 Administration 8 1 Frankrigs hovedstad 8 2 Bystyre 8 3 Bydelsadministrationer 8 4 Hovedby for regionen Ile de France 8 5 Interkommunale forhold 9 Uddannelse 9 1 Skoler 9 2 Hojere uddannelse 9 2 1 Universiteter 9 2 2 Grandes ecoles 9 2 3 Forberedelsesskoler Classes preparatoires 10 Infrastruktur 10 1 Transport 10 2 Vand og kloakker 11 Internationale forbindelser 12 Se ogsa 13 Kilder 14 Bibliografi 15 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerNavnet Paris er afledt af navnet pa den galliske stamme Parisii som beboede omradet for romertiden Under den romerske periode fra det 1 til det 6 arhundrede hed byen Lutetia men det nuvaerende navn erstattede lobende dette mod periodens slutning efter at vaere indfort af Julian den Frafaldne 361 363 Paris har mange tilnavne hvoraf det kendteste nok er Lysets by fransk La Ville lumiere et tilnavn givet dels grundet byens berommelse som et center for uddannelse og ideer dels grundet den tidlige indforelse af gadebelysning Paris er fra begyndelsen af det 20 arhundrede ogsa kendt med parisisk slang som Paname fransk Moi j suis d Paname som betyder jeg er fra Paname Dette slangudtryk har vundet frem blandt den unge generation i de senere ar Indbyggerne i Paris hedder Parisiens pa fransk men kaldes ofte lidt nedsaettende for Parigots af de som bor udenfor Parisomradet Den betegnelse betragtes dog ofte positivt som udtryk for at vaere vellidt af pariserne selv Historie Rediger Hovedartikel Frankrigs historie Uddybende artikel Paris historie Tidligste tid Rediger Romersk bad under Latinerkvarteret De forste arkaeologiske tegn pa permanent bosaettelse i Parisomradet er dateret til omkring ar 4200 f Kr 11 Parisii en understamme af den keltiske stamme Senones som var skibsfarende og handelsmaend bosatte sig i omradet omkring Seinen fra omkring ar 250 f Kr Ved romerrigets ekspansion mod vest blev Paris lavlandet indtaget i ar 52 11 og en permanent romersk bosaettelse begyndte mod slutningen af samme arhundrede pa Seinens venstre bred dvs pa bakken Montagne Sainte Genevieve og oen Ile de la Cite Byen kaldtes nu forst Lutetia men navnet blev senere under gallisk pavirkning til Lutece Den gallo romanske by ekspanderede meget i de folgende arhundreder og blev en blomstrende by med paladser et forum bade templer teatre og et amfiteater 12 Det romerske imperiums sammenbrud og germanske invasioner i det 3 arhundrede betod en stadig tilbagegang for byen Omkring ar 400 var Lutece der i det store og hele var opgivet af sine indbyggere ikke meget andet end en faestningsby indesluttet pa sin hastigt befaestede centrale o 11 Byen fik sit oprindelige navn Paris tilbage mod slutningen af den romerske besaettelse Middelalderen Rediger Slottet Louvre i det 15 arhundrede Fra vaerket Tres Riches Heures du Duc de Berry Kort over Paris 1657 Omkring ar 500 var Paris hovedstad for den frankiske konge Klodevig 1 der opforte den forste katedral og byens forste kloster som var dedikeret til hans samtidige byens senere skytshelgen Sankt Genevieve Ved Klodevigs dod blev det frankiske rige delt og Paris blev hovedstad i en meget mindre selvstaendig stat Under karolinger dynastiet i det 9 arhundrede var Paris ikke meget mere end et fyrsteligt stottepunkt Greverne af Paris fik imidlertid stadig mere indflydelse og endte med at udove mere magt end kongerne af Ostfranken Francia occidentalis Grev Odo af Paris valgtes til konge i stedet for Karl den Tykke pa grund af det ry han vandt sig ved forsvaret af Paris under vikingernes belejring af Paris 885 886 Skont Ile de la Cite havde overlevet vikingernes angreb var de ubeskyttede bydele pa venstre Seinebred odelagte I stedet for at genopbygge disse torlagde man sumpomraderne nord for oen og begyndte at udvide Paris pa den hojre Seinebred I 987 valgtes Hugo Capet greve af Paris til konge af Frankrig Han grundlagde capetinger dynastiet som udviklede Paris til at blive Frankrigs hovedstad Fra 1190 omsluttede kong Filip Augustus hele Paris pa begge Seinebredder med en bymur hvori Louvre indgik som den vestlige faestning og i 1200 autoriserede han universitetet i Paris som tiltrak besogende fra hele Europa Det var i denne periode byen fik den fordeling af aktiviteter som stadig kan ses Den centrale o husede regerings og kirkeinstitutioner venstre Seinebred blev et uddannelsescenter med universitet og laereanstalter mens hojre Seinebred udvikledes som centrum for handel og handvaerk grupperet omkring den centrale markedsplads Les Halles Paris mistede sin position som hovedsaede i det franske rige mens den var besat af burgunderne som var allieret med englaenderne under hundredarskrigen men genvandt titlen da Karl 7 den sejrrige generobrede byen i 1437 Skont Paris igen var hovedstad foretrak kronen at blive pa sine slotte i Loiredalen Under de franske religionskrige var Paris et staerkt stottepunkt for det katolske parti kulminerende i massakren under Bartholomaeusnatten 1572 Kong Henrik 4 genetablerede det kongelige hof i Paris i 1594 efter at have erobret byen fra det katolske parti Under Frondeen den franske borgerkrig rejste pariserne sig i opror og den kongelige familie flygtede fra byen 1648 Kong Ludvig 14 solkongen flyttede derpa hoffet permanent til Versailles i 1682 Et arhundrede senere var Paris den centrale skueplads for den franske revolution med stormen pa Bastillen i 1789 og omstyrtelsen af monarkiet i 1792 Nittende arhundrede Rediger Gare du Nord et symbol pa Den industrielle revolution Jernbanestationer er ofte blevet kaldt det 19 arhundredes katedraler Den industrielle revolution andet franske kejserrige og perioden Belle Epoque medforte den storste udvikling i byens historie Fra 1840 erne bragte jernbanetransporten en hidtil uset maengde tilflyttere til Paris tiltrukket af beskaeftigelsesmulighederne i de nye industriomrader i forstaederne Byen gennemgik en massiv renovering under Napoleon 3 og hans prefet Haussmann som nedrev hele distrikter med snaevre middelalderlige gader for at skabe det net af brede avenuer og de neoklassiske facader som kendetegner det moderne Paris Det havde samtidig den onskede bivirkning at der nu kunne bruges artilleri og rifler til kontrol med befolkningen i tilfaelde af fremtidige opstande eller revolutioner Koleraepidemier i 1832 og 1849 pavirkede befolkningstallet Alene under epidemien i 1832 dode 20 000 af byens davaerende befolkning pa 650 000 13 Paris led ogsa store tab under belejringen som afsluttede den Fransk tyske krig 1870 1871 og under den efterfolgende borgerkrig med Pariserkommunen 1871 draebtes tusinder samtidig med at mange af Paris administrative centre og byens arkiver gik op i flammer Paris kom sig hurtigt efter disse begivenheder og kunne vaere vaertsby for de beromte verdensudstillinger i slutningen af det nittende arhundrede Eiffeltarnet opfortes i anledning af Verdensudstillingen i Paris 1889 der fejrede hundredaret for den franske revolution og var ment som en midlertidig fremvisning af arkitektonisk ingeniorkunst men det forblev verdens hojeste bygning indtil 1930 og er stadig byens bedst kendte vartegn Den forste metrolinje abnede i forbindelse med Verdensudstillingen i Paris 1900 og var en attraktion i sig selv for besogende fra hele verden Arene med verdensudstillinger i Paris befaestede byens position i turistindustrien og som et attraktivt sted at afholde internationale teknologi og handelsmesser Tyvende arhundrede Rediger Under 1 verdenskrig var Paris i krigsindsatsens forste raekke efter at have undgaet en tysk erobring ved den franske og britiske sejr i det forste slag ved Marne i 1914 I 1918 1919 var den stedet for de allieredes sejrsparader og for fredsforhandlingerne I mellemkrigstiden var Paris beromt for sine kultur og kunstnersamfund og sit natteliv Byen blev samlingssted for kunstnere fra hele verden fra den landsforviste russiske komponist Stravinsky og de spanske malere Picasso og Dali til den amerikanske forfatter Hemingway I juni 1940 fem uger efter Tysklands angreb pa Frankrig blev Paris besat af tyske besaettelsestropper som forblev der indtil byen blev befriet i august 1944 som byen afventede efter invasionen i Normandiet Det centrale Paris var praktisk taget uskadt efter 2 verdenskrig eftersom der ikke var nogen strategiske mal for bomber Paris jernbanestationer er rebroussementsstationer og de store fabrikker var placeret i forstaederne og ogsa pa grund af dens kulturelle betydning for eksempel undlod den tyske General von Choltitz at adlyde Adolf Hitlers desperate ordre om at alle parisiske monumenter skulle odelaegges inden en tysk tilbagetraekning Verdensudstillingen 1900 I efterkrigstiden oplevede Paris den storste udvikling siden afslutningen af Belle Epoque tiden i 1914 Forstaederne begyndte at vokse betragteligt med opforelsen af store boligblokke kendt som cites og opforelsen af forretningskvarteret La Defense blev pabegyndt Et omfattende netvaerk af ekspresjernbaner kaldet RER blev anlagt for at komplettere metroens daekning og betjene de fjernere forstaeder mens et netvaerk af motorveje blev anlagt i forstaederne og forbundet til Peripherique motorvejen som omkranser hele byen Fra 1970 erne har mange af Paris indre forstaeder isaer de ostlige oplevet afindustrialisering og de engang sa blomstrende cites er gradvis blevet ghettoer for immigranter og arbejdslose Samtidig har byen Paris inden for Peripherique ringen og dens vestlige og sydlige forstaeder med held skiftet det okonomiske fokus fra traditionel fabrikation til mere vaerdiskabende serviceerhverv og hojteknologisk fremstillingsvirksomhed hvilket har skabt stor velstand for beboerne hvis per capita indkomst er blandt de hojeste i Europa Den deraf folgende sociale afstand mellem disse to omrader har fort til periodisk uro siden midten af 1980 erne som f eks 2005 opstandene der hovedsagelig var koncentreret i de nordostlige forstaeder Enogtyvende arhundrede Rediger Der er for tiden igangsat adskillige planer for at modvirke sociale spaendinger i de indre forstaeder og for at fremme storbyens okonomi I sammenhaeng hermed udvidedes den franske regering i marts 2008 med en juniorminister for udvikling af hovedstadsregionen Ministeren Christian Blanc har ansvaret for at gennemfore praesident Nicolas Sarkozys planer om at skabe et samlet styre for Grand Paris Stor Paris om at udvide jernbanenettet til at klare den stigende befolkningsvaekst i Paris og dens forstaeder samt om forskellige okonomiske udviklingsprojekter herunder skabelse af et centralt omrade i verdensklasse inden for teknologi og videnskab med tilhorende universitet beliggende pa Saclay plateauet i de sydlige forstaeder Samtidig hermed lancerede praesident Sarkozy i 2008 en international byplanlaegnings og arkitektkonkurrence om den fremtidige udvikling af storbyomradet Paris Ti forskellige grupper sammensat af arkitekter byplanlaeggere geografer og landskabsarkitekter vil fremkomme med deres vision for en Paris metropolis i post Kyoto aeraen og udforme en fremtidsplan for Paris og dens forstaeder som fastlaegger udviklingen for de naeste fyrre ar Malet er ikke kun at na frem til en miljomaessig balanceret metropolis men ogsa at fa de indre forstaeder integreret med den centrale bykerne ved byplanprojekter i stor skala og ved bemaerkelsesvaerdige arkitektoniske projekter I mellemtiden er der siden 2006 tilladt opforelse af adskillige superhoje over 300 meter skyskrabere i forretningsomradet La Defense i byens vestlige del De er et forsog pa at fremme indtrykket af Paris som et okonomisk centrum og er planlagt faerdige i begyndelsen af naeste arti Paris bystyre har desuden meddelt at man planlaegger at tillade opforelse af skyskrabere i selve bykernen ved at slaekke pa graenserne for byggehojde for forste gang siden opforelsen af Tour Montparnasse i begyndelsen af 1970 erne Geografi Rediger Uddybende artikel Paris topografi Paris set fra Spot satellitten Paris ligger i en nordlig bugtning af Seinen og omfatter de to oer Ile Saint Louis og den storre Ile de la Cite som udgor byens aeldste del og straekker sig over et stort omrade langs Seinens breder Byen er relativ flad med det laveste punkt 35 meter over havets overflade Der er flere prominente hojdedrag hvoraf det hojeste er Montmartre pa 130 meter Nar de omkringliggende parker Bois de Boulogne og Bois de Vincennes ikke medtages daekker Paris et ovalt omrade pa 86 928 km Byens sidste storre inddragelse af omkringliggende arealer i 1860 gav den ikke kun sin nuvaerende form men dannede ogsa de tyve arrondissementer bykommuner som danner en spiralformet konkylie Fra i 1960 at have daekket et areal pa 78 km udvidedes byens graenser kun i mindre omfang til 86 9 km i 1920 erne De traedaekkede parker Bois de Boulogne og Bois de Vincennes blev officielt medinddraget i byen i 1929 hvorved dens areal ogedes til det nuvaerende tal pa 105 397 km Paris egentlige demografiske storrelse dens unite urbaine straekker sig et godt stykke ud over bygraenserne og danner en uregelmaessig oval med bymaessige arme langs floderne Seinen og Marne mod sydost og ost og langs Seinen og Oise nordvest og nord for byen Udenfor de store forstaeder falder befolkningstaetheden brat idet der er skove og landbrugsomrader med et netvaerk af naesten ligeligt fordelte satellitbyer eparpillements Dette pendlerbaelte couronne periurbaine udgor sammen med den egentlige by storbyomradet Paris aire urbaine en metropol som daekker i alt 2 723 km 14 eller omkring 25 gange sa meget som den egentlige by Klima Rediger Paris har et tempereret kystklima der er pavirket af den nordatlantiske havstrom og oplever derfor sjaeldent ekstremt hoje eller lave temperaturer Det gennemsnitlige maksimum pa arsbasis er omkring 15 C og det tilsvarende arsbaserede minimum ligger omkring 7 C Den hojeste temperatur i byen nogensinde maltes den 28 juli 1947 og var 40 4 C mens den laveste har vaeret 23 9 C der forekom den 10 december 1879 15 Parisomradet har oplevet temperaturer som naermede sig begge ekstremer under den europaeiske hedebolge i 2003 og under den europaeiske kuldebolge i 2006 Regnvejr kan forekomme pa alle tider af aret og Paris er kendt for sine pludselige byger Byen far gennemsnitligt en arlig nedborsmaengde pa 641 6 mm 15 Snevejr forekommer sjaeldent og i sa fald saedvanligvis i de koldeste maneder januar eller februar omend det er sket sa sent som i april og sneen nar naesten aldrig at danne et snedaekke som bliver liggende mere end en dag Maned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitligt maksimum C 7 9 13 16 20 23 24 25 21 15 9 8 15Gennemsnitligt minimum C 4 4 6 9 12 15 16 16 12 8 4 4 7Kilde MSN WeatherByens form Rediger Panorama over Paris i tusmorke taget fra Tour Montparnasse Arkitektur Rediger Triumfbuen Udformningen af det moderne Paris er resultatet af en omfattende byomlaegning i midten af det 19 arhundrede I mange hundrede ar havde byen vaeret en labyrint af snaevre gader og huse delvis opfort i trae men begyndende i 1852 jaevnede Baron Haussmanns omfattende byomlaegning hele kvarterer med jorden for at give plads til brede avenuer med neo klassiske stenbygninger af borgerlig karakter pa begge sider Storstedelen af dette nye Paris er stadig det Paris som ses i dag Disse byplaner fra andet kejserdomme er stadig aktuelle idet bystyret i Paris folger den dengang indforte lov om alignement der fastlagde krav til nybyggeriers placering ud fra en fastsat gadebredde Bygningers tilladte hojde blev ligeledes fastlagt i forhold til bredden af den gade de ligger ved og disse regler er kun i ringe omfang fraveget siden midten af det 19 arhundrede hvorfor Paris i hovedsagen er en lav by De uaendrede bygraenser for Paris de strenge bygningsrestriktioner og manglen pa landomrader til byudvikling har tilsammen medvirket til at skabe et faenomen som kaldes museification eller museumificering Det er et udtryk for at de eksisterende love bidrager til at bevare Paris historiske fortid men gor det vanskeligt at opfore de storre bygninger og offentlige vaerker og institutioner som er nodvendige for en voksende befolkning Mange institutioner og dele af Paris okonomiske infrastruktur er derfor placeret i forstaederne eller planlaegges flyttet dertil Det finansielle forretningsdistrikt La Defense det vigtige engrosmarked for fodevarer Rungis vigtige og beromte laereanstalter Ecole Polytechnique HEC ESSEC INSEAD etc verdensberomte videnskabelige laboratorier i Saclay eller Evry det storste sportsstadium Stade de France og nogle ministerier f eks transportministeriet er placeret uden for Paris De franske nationalarkiver skal flytte til de nordlige forstaeder for 2010 Kvarterer og historiske centre Rediger Uddybende artikel Bykvarterer i Paris Blandt de vigtigste og mest kendte af de mange bykvarterer og centrale omrader i Paris kan folgende naevnes I byen Paris Rediger Place de la Concorde Place de la Bastille 4 11 og 12 arrondissement hojre Seinebred er et af de mest historiske kvarterer der var skuepladsen for en vigtig begivenhed ikke blot for Paris men for hele Frankrig Pladsens historiske ry betyder at den ofte benyttes til politiske demonstrationer herunder de massive anti CPE demonstrationer 28 marts 2006 Champs Elysees 8 arrondissement hojre Seinebred er en oprindelig havepromenade fra det syttende arhundrede som er aendret til en stor avenue der forbinder Concorde pladsen og Etoile pladsen med Triumfbuen Den er en af de mange turistattraktioner og er en vigtig indkobsgade i Paris Avenuen er blevet kaldt la plus belle avenue du monde verdens smukkeste avenue Place de la Concorde 8 arrondissement hojre Seinebred ligger for enden af Champs Elysees og er oprindelig skabt som Place Louis XV hvor den berygtede guillotine var placeret Den egyptiske obelisk pa pladsen er det aeldste monument i Paris Pa pladsen pa hver side af Rue Royale ligger to identiske bygninger Den ostlige huser det franske fladeministerium mens den vestlige er luksushotellet Hotel de Crillon Den naerliggende Place Vendome er beromt for sine moderne deluxe hoteller Hotel Ritz og Hotel de Vendome foruden for sine juvelerbutikker Mange beromte modedesignere har haft deres saloner pa pladsen Les Halles 1 arrondissement hojre Seinebred var tidligere Paris centrale kod og grontsagsmarked men er fra slutningen af 1970 erne et betydende indkobscentrum beliggende omkring en vigtig metrostation Europas storste De oprindelige Les Halles blev revet ned i 1971 og erstattet af Forum des Halles Markedet som var det storste engrosmarked for fodevarer i verden flyttedes til Rungis i de sydlige forstaeder Basilikaen Sacre Coeur Le Marais 3 og 4 arrondissement er et smart kvarter pa hojre Seinebred som er kendt for sine mange homoseksuelle og for en stor jodisk befolkningsgruppe Avenue Montaigne 8 arrondissement taet ved Champs Elysees huser firmaer med luksusmaerkevarer som Chanel Louis Vuitton LVMH Dior og Givenchy Montmartre 18 arrondissement hojre Seinebred er et historisk omrade pa hojdedraget Butte hvor basilikaen Sacre Coeur er beliggende Montmartre har altid vaeret kendt som samlingssted for kunstnere og har mange studioer og cafeer hvor store kunstnere har holdt til Montparnasse 14 arrondissement er et historisk omrade pa venstre Seinebred der er beromt for sine kunstnerstudioer musiksteder og cafeliv Den store Montparnasse Bienvenue metrostation og den enkeltstaende Tour Montparnasse skyskraber findes her L Opera 9 arrondissement hojre Seinebred er omradet omkring Opera Garnier og har hovedstadens storste koncentration af stormagasiner og kontorer Nogle fa eksempler er stormagasinerne Printemps og Galeries Lafayette og det parisiske hovedkvarter for finansgiganter som Credit Lyonnais og American Express Latinerkvarteret 5 og 6 arrondissement venstre Seinebred har helt fra det tolvte arhundrede vaeret et center for uddannelse Det straekker sig fra Place Maubert pa venstre Seinebred til Sorbonneuniversitetets omrade Kvarteret er kendt for sin muntre atmosfaere og mange bistroer De forskellige hojere laereanstalter i kvarteret som Ecole Normale Superieure ParisTech og Jussieu universitetet gor det stadig til et vigtigt uddannelsescentrum i Paris og bidrager til kvarterets atmosfaere Faubourg Saint Honore 8 arrondissement hojre Seinebred er et af Paris omrader for tojmode haute couture hvor f eks maerker som Hermes og Christian Lacroix har hjemme I Parisomradet Rediger Val de Seine La Defense der er delt mellem kommunerne Courbevoie Puteaux og Nanterre 2 5 km vest for byen er en af de mest betydende forstaeder og et af de storste forretningscentre i verden Det ligger i den vestlige ende af en forlaengelse af den historiske akse i Paris som en fortsaettelse af Champs Elysees La Defense huser fortrinsvis fremtraedende firmaer Det blev igangsat af den franske regering i 1958 og omfatter 3 5 millioner m kontorareal Den store triumfbue Grande Arche i la Defense som huser en del af det franske transportministerium afslutter den centrale esplanade hvorom kvarteret er anlagt Plaine Saint Denis der breder sig over kommunerne Saint Denis Aubervilliers og Saint Ouen umiddelbart nord for 18 arrondissement og pa den anden side af Peripherique ringvejen er et tidligere forfaldent industriomrade hvor der er foregaet omfattende byfornyelse de sidste ti ar I omradet ligger nu det franske nationalstadion Stade de France og omkring dette bygges det nye forretningsomrade LandyFrance med to RER stationer pa linjerne B og D og muligvis vil der ogsa blive opfort skyskrabere De fleste franske tv studier og nogle af de storste filmstudier ligger i Plaine Saint Denis Val de Seine der breder sig over 15 arrondissement og kommunerne Issy les Moulineaux og Boulogne Billancourt sydvest for det centrale Paris er det nye mediacentrum for Paris og Frankrig hvor hovedkvartererne for de fleste af Frankrigs tv netvaerk ligger TF1 i Boulogne Billancourt France 2 i 15 arrondissement Canal og de internationale kanaler France 24 og Eurosport i Issy les Moulineaux Ligeledes har adskillige firmaer inden for omraderne telekommunikation og IT slaet sig ned her som f eks Neuf Cegetel i Boulogne Billancourt og Microsoft med sit hovedkontor for Europa Afrika og Mellemosten i Issy les Moulineaux Monumenter og vartegn Rediger Uddybende artikel Turistattraktioner i Paris Madeleinekirken Tre af de mest beromte monumenter i Paris er katedralen Notre Dame fra det 12 arhundrede Eiffeltarnet fra det 19 arhundrede og Napoleon Bonapartes Triumfbue Eiffeltarnet blev opfort midlertidigt af Gustave Eiffel til verdensudstillingen i 1889 men tarnet blev aldrig revet ned og er nu det kendteste vartegn for Paris Det er synligt fra mange dele af byen ligesom Tour Montparnasse skyskraberen og Sacre Cœur basilikaen pa Montmartrehojen Den historiske akse er en raekke monumenter bygninger og gader i en lige linje fra byens centrum og vestpa Den begynder med Louvre og fortsaetter gennem Tuileries paladset Champs Elysees og Triumfbuen midt pa Etoile pladsen I 1960 erne forlaengedes aksen yderligere vestpa til La Defense forretningsomradet hvor den afsluttes af den firkantede Grande Arche I dette distrikt er de fleste af de hojeste bygninger i Paris placeret Invalides museet er begravelsesplads for mange fremtraedende franske militaerpersoner herunder Napoleon mens Frankrigs ovrige store maend og kvinder begraves i Pantheonkirken Det tidligere faengsel Conciergeriet var stedet hvor mange prominente personer fra ancien regime tilbragte deres sidste tid for deres henrettelse under Den Franske Revolution Et andet revolutionssymbol er de to frihedsstatuer som star pa Ile des Cygnes ved Seinen og i Luxembourghaven En storre version af statuerne sendtes som gave fra Frankrig til USA i 1886 og star nu som frihedsgudinden i New Yorks havn Palais Garnier som er bygget under 2 kejserdomme er hjemsted for Pariseroperaen og Paris Opera Ballet mens det tidligere palads Louvre nu er rammen om et af verdens mest beromte museer Sorbonne er den kendteste del af Paris universitet og ligger i centrum af Latinerkvarteret Udover Notre Dame er der adskillige andre kirkelige mestervaerker som den gotiske paladskirke Sainte Chapelle fra det 13 arhundrede og Madeleinekirken Parker og gronne omrader Rediger Jardins du Palais Royal Uddybende artikel Parker og gronne omrader i Paris To af Paris aeldste og mest beromte haver er Tuileries haven anlagt i det 16 arhundrede til et palads ved Seinens bredder naer Louvre og Luxembourg haven pa Seinens venstre bred der er en anden tidligere privat have der horer til et slot opfort til Marie de Medici i 1612 Jardin des Plantes haven der blev anlagt af Louis 13 s laege Guy de La Brosse til dyrkning af laegeplanter var Paris forste offentlige have Parc Monceau Et par af Paris andre store haver er skabt under Det Andet Rige de tidligere forstadshaver Montsouris Parc des Buttes Chaumont og Parc Monceau tidligere kendt som foile de Chartres blev alle anlagt af Napoleon 3 s ingenior Jean Charles Alphand Haverne er i dag fredfyldte omrader i byen som nydes af folk i alle aldre Et andet projekt udfort pa ordre af Baron Hausmann var omlaegningen af Paris vestlige skovpark Bois de Boulonge Bois de Vincennes i Paris modsatte ostlige ende modtog en lignende behandling i de folgende ar Nyere tilfojelser til Paris parker er Parc de la Vilette udformet af arkitekten Bernard Tschumi pa stedet hvor Paris tidligere slagterhuse la samt de haver der anlaegges i Paris periferi langs den tidligere jernbanelinje Petite Ceinture I 12 arrondissement forfindes Parc de Bercy bestaende af tre haver der med sine 14 hektar er blandt Paris storre parkanlaeg Kirkegarde Rediger Kirkegarden Pere Lachaise Da der blev opfort kirker i byens centrum havde mange af disse kirkegarde i deres naerhed Generationer af en stadig stigende befolkning fyldte disse sa det begyndte at give sanitaere problemer Fra 1786 blev indholdet fra de parisiske kirkegarde flyttet til nogle forladte limstensminer uden for datidens Paris sydlige porte til det der i dag er pladsen Denfert Rochereau i 14 arrondissement Minerne er i dag kendt som Paris katakomber Napoleon Bonaparte fik skabt en losning ved at oprette tre meget store kirkegarde uden for Fermiers Generaux dvs byens skattegraense Det var Pere Lachaise kirkegarden Cimetiere de Montmartre og Montparnasse kirkegarden Senere kom Cimetiere de Passy til Nye forstadskirkegarde anlagdes i starten af det 20 arhundrede De storste af disse er Cimetiere Parisien de Saint Ouen Cimetiere Parisien de Bobigny Pantin Cimetiere Parisien d Ivry og Cimetiere Parisien de Bagneux Kultur RedigerBiblioteker Rediger Det franske nationalbibliotek BnF omfatter flere biblioteker i Paris herunder Francois Mitterrand biblioteket Richelieu biblioteket Louvois Opera biblioteket og Arsenal biblioteket 16 Det amerikanske bibliotek i Paris abnede i 1920 Det ejes og er en del af en privat non profit organisation 17 En forste begyndelse til biblioteket eksisterede allerede fra 1850 erne 18 Det moderne bibliotek opstod pa grundlag af kasser med boger som blev sendt til amerikanske soldater i Frankrig fra American Library Association 19 Underholdning Rediger Opera Rediger Opera Garnier Paris storste operahuse er Opera Garnier fra det 19 arhundrede og det moderne Opera Bastille Den forstnaevnte opforer hovedsageligt de mere klassiske balleter og operaer mens den sidstnaevnte har et blandet repertoire af klassiske og moderne forestillinger Teatre Koncertsale Rediger Teatre har traditionelt haft en stor plads i det parisiske kulturliv hvilket stadig er tilfaeldet Nu er mange af teatrenes mest populaere skuespillere dog samtidig stjerner i fransk tv Nogle af de storre teatre i Paris er Bobino Theatre Mogador og Theatre de la Gaite Montparnasse Nogle parisiske teatre benyttes ogsa som koncertsale Mange af Frankrigs storste musiknavne som Edith Piaf Maurice Chevalier Georges Brassens og Charles Aznavour opnaede deres berommelse i koncertsalene i Paris Nogle af de legendariske og stadig kendte er Le Lido Bobino l Olympia la Cigale og le Splendid Det nedenfor naevnte Elysees Montmartre hvis storrelse er reduceret meget i forhold til tidligere er nu en koncertsal The New Morning er en af de fa parisiske klubber som stadig afholder jazzkoncerter men den specialiserer sig ogsa i indie musik I den senere tid har Zenith salen i kvarteret La Villette og et parc omnisports stadion i Bercy huset meget store rockkoncerter Dansesteder diskoteker Rediger Guinguettes og Bals concerts var hjornestene i parisisk underholdning for midten af det 20 arhundrede men de populaere steder fra begyndelsen og til midten af 19 arhundrede var Moulin de la Galette guinguetten og dansestederne og haverne Elysees Montmartre og Chateau Rouge Prisen for at hore de populaere orkestre gav de parisiske traditionelle harmonikaspillere mulighed for at kunne underholde de dansende i Apollo og le Java i faubourg du Temple og i Belleville Af de klubber som er tilbage fra dengang opstod det moderne discotheque Le Palace der dog nu er lukket er Paris mest kendte eksempel Nu foregar det meste af klublivet i Paris i klubber som Le Queen L Etoile og Le Cab som udvaelger sine medlemmer saerdeles omhyggeligt Klubber orienteret mod elektronisk musik som Le Rex Batofar et skib som er lavet om til en klub eller The Pulp er populaere og nogle af verdens mest fremtraedende DJ s spiller der Biografer Rediger Nar det gaelder film deler pariserne trend med mange andre verdensbyer og ser overvejende Hollywood produceret underholdning Fransk film kommer ind pa en andenplads med fremtraedende filmskabere som Claude Lelouch Jean Luc Godard Claude Chabrol og Luc Besson sammen med f eks Claude Zidi i den mere komiske populaere genre Ogsa europaeiske og asiatiske film vises udbredt og vaerdsaettes Hvad der isaer kendetegner Paris er et stort net af sma biografer som i en given uge tilbyder en biografgaenger valget mellem 300 gamle og nye film fra hele verden Mange af Paris koncert og dansesale blev ombygget til biografer da filmmediet blev populaert fra 1930 erne og fremefter men senere opdeltes de fleste af de store biografer i mindre sale Later most of the largest cinemas were divided into multiple smaller rooms Paris langt storste biograf er nu le Grand Rex med 2800 saeder mens andre alle har under 1000 Der er nu udvikling mod moderne multibiografer med mere end 10 eller 20 laerreder i samme bygning Cafeer restauranter og hoteller Rediger Cafe de Flore en af de beromte parisiske cafeer i Saint Germain des Pres Cafeer blev hurtigt en del af den franske kultur da de begyndte at komme frem nemlig ved abningen af Cafe Procope pa venstre Seinebred i 1689 og cafe Regence ved Palais Royal et ar tidligere Cafeerne i det sidstnaevnte steds haver var meget populaere gennem hele det 18 arhundrede og kan anses for at vaere de forste terrasse cafeer i Paris omend sadanne forst bredte sig rigtigt da fortove og boulevarder blev anlagt fra midten af 19 arhundrede Cafeer er nu et naesten obligatorisk stop for mange parisere pa vej til eller fra arbejde og isaer er de det ved frokosttid Paris kulinariske ry har sit grundlag i indbyggernes oprindelse der er fordelt pa mange egne af Frankrig Sammen med jernbanen og den industrielle revolution i det tidlige 19 arhundrede kom en strom af tilflyttere som bidrog med den gastronomiske forskellighed mellem de mange franske regioner og som gav grundlag for oprettelse af restauranter med lokale specialiteter Chez Jenny er et typisk eksempel pa en restaurant med retter fra Alsace og Aux Lyonnais er tilsvarende en med traditionelle menuer denne bys omegn Tilflytter fra endnu fjernere egne har betydet et endnu bredere kulinarisk udbud sa det i dag er muligt af finde spisesteder i topkvalitet med retter fra bogstavelig talt hele verden Hoteller var endnu et resultat af den mere udbredte rejseaktivitet og af turismen saerligt fremmet af Paris verdensudstillinger i slutningen af det 19 arhundreder Blandt de mest luksuose af disse opstod Hotel Ritz pa Place Vendome fra 1898 og Hotel de Crillon abnede pa den nordlige side af Place de la Concorde i 1909 Turisme Rediger Uddybende artikel Museer i Paris Paris Seinebredderne UNESCOs Verdensarvsliste Notre Dame ved Seinen Type KultureltKriterier i ii ivHenvisning 600Verdensdel Europa og NordamerikaOptagelseshistorieOptagelse 1991 15 session Officielt navn oversat til dansk Region efter UNESCOs inddeling Eiffeltarnet fra Verdensudstillingen i 1889 Paris har altid vaeret en destination for handlende studerende og pilgrimme men dens turisme i ordets rette betydning begyndte i stor skala med jernbanens opfindelse navnlig med oprettelsen af Frankrigs statslige jernbanenetvaerk i 1848 En af Paris forste masseattraktioner af international interesse var den fornaevnte verdensudstilling i 1855 der bragte mange nye monumenter navnlig Eiffeltarnet fra 1889 Disse i tillaeg til hovedstadens gennemgribende renovering under det Franske 2 kejserrige gjorde meget for at gore byen til den attraktion den er i dag Paris museer og monumenter er langt de mest vaerdsatte attraktioner og turisternes interesse har kun vaere gavnlig for den har motiveret bade byen og staten til at etablere nye Byens mest ansete museum Louvre besoges af over 8 millioner gaester om aret og er dermed verdens mest besogte kunstmuseum Paris katedraler er en anden hovedattraktion eftersom Notre Dame katedralen og Sacre Coeur kirken arligt har henholdsvis 12 og 8 millioner besogende Eiffeltarnet som frem for alt er det vartegn som Paris er kendt for besoges arlige af mere end 6 millioner og har i alt haft mere end 200 millioner besogende siden dets opforelse Disneyland Resort Paris er med 12 4 millioner gaester i 2004 ligeledes en stor turistattraktion som ikke kun tiltraekker de der besoger Paris men ogsa folk fra hele Europa Louvremuseet indeholder mange beromte kunstvaerker bl a Mona Lisa La Joconde og statuen af Venus fra Milo Arbejder af Pablo Picasso og Rodin findes i henholdsvis Musee Picasso og Musee Rodin mens kunstnersamfundet pa Montparnasse har sit eget museum Musee du Montparnasse Meget synligt og moderne med sit net af forsyningsror uden pa ydermurene er Centre Georges Pompidou ogsa kendt som Beaubourg som huser museet for moderne kunst Musee National d Art Moderne Endelig findes kunst og vaerdifulde genstande fra middelalderen i Musee Cluny bl a de kendte gobeliner Damen og enhjorningen mens impressionismens vaerker findes i Musee d Orsay Mange af de kendte og populaere etablissementer i Paris har efterhanden udviklet en uaegte fransk kultur fordi de har tilpasset sig turisternes smag og forventninger F eks er Le Lido cabaret og dansehallen i Moulin Rouge nu et spisested med optraeden en fremvisning af dans som engang kun var et aspekt af dets atmosfaere Alle de sociale og kulturelle elementer herunder det balsale og haver er nu vaek Ogsa hoteller restauranter og aftenunderholdning er blevet staerkt afhaengig af turismen hvilket ikke altid er positivt for den parisiske kultur Sport Rediger Paris fornemste sportsklubber er fodboldklubben Paris Saint Germain basketballholdet Paris Basket Racing og rugbyholdet Stade Francais Paris Det 80 000 saeder store Stade de France stadion blev bygget til VM i fodbold 1998 og bliver i dag brugt til bade fodbold og rugby samt hvert ar til det franske rugby landsholds hjemmekampe i Six Nations Championship og nogle gange til Stade Francais store kampe Racing Metro 92 Paris der nu spiller i Rugby Pro D2 er et andet rugbyhold i Paris Som et kuriosum kan naevnes at holdet spillede den forste finale nogensinde mod Stade Francais i 1892 Paris var ogsa vaert for Sommer OL 1900 og 1924 og for VM i fodbold 1938 og 1998 Stade de France stadionet blev ogsa brugt til adskillige kampe under EM i fodbold 2016 som Frankrig og Paris var vaert for og finalen mellem Portugal og Frankrig blev blandt andet spillet pa stadionet Selvom Tour de Frances startpunkt og rute varierer hvert ar slutter den sidste etape altid i Paris og siden 1975 har den sluttet pa Champs Elysees Tennis er en anden populaer sport i Paris og i Frankrig generelt French Open der afholdes hvert ar pa Roland Garros tenniscenteret naer Bois de Boulogne er en af de fire Grand Slam turneringer pa den professionelle tennis kalender Champions League finalen i fodbold 2006 mellem Arsenal og FC Barcelona blev spillet pa Stade de France Paris var desuden vaert for dette ars Rugby World Cup 2007 pa Stade de France 20 oktober 2007 Okonomi Rediger Uddybende artikel Paris okonomi La Defense set fra Triumfbuen Med et bruttonationalprodukt pa 478 7 milliarder ca 3 600 milliarder kr i 2005 20 har Parisomradet et af de hojeste bruttonationalprodukter i Europa og er et lokomotiv i den globale okonomi Hvis regionen var et selvstaendigt land ville den indtage pladsen som nr 14 blandt verdens storste okonomier 21 Parisregionen er derfor ogsa Frankrigs forende okonomiske centrum Regionens befolkning udgjorde 18 7 af befolkningen i den europaeiske del af Frankrig i 2005 22 mens dens bruttonationalprodukt udgjorde ca 28 5 20 Aktiviteten i Parisomradet er varieret og har ikke som mange af verdens metropoler en dominerende enkelt branche som Los Angeles har underholdningsindustrien eller London og New York har deres finansielle centre og andre aktiviteter I de senere ar er den okonomiske aktivitet i Paris skiftet i retning af serviceindustrier finans edb ydelser etc og hojteknologisk produktion elektronik optik rumfart etc Parisomradets mest intense okonomiske aktivitet som foregar i det centrale Hauts de Seine departement og forstadsdistriktet La Defense placerer Paris okonomiske centrum vest for byen i trekanten mellem Opera Garnier La Defense og Val de Seine Paris administrative graenser er af liden betydning for graenserne for dens okonomiske aktivitet Skont de fleste ansatte pendler fra forstaederne for at arbejde i centrum er der ogsa mange som pendler den modsatte vej Selvom den parisiske okonomi i hoj grad er domineret af services er det stadig et af de vigtigste steder for fabrikation i Europa isaer i industrielle sektorer som biler aeronautik og elektronik Over det sidste arti har den lokale okonomi bevaeget sig imod high value added activities isaer forretningsservices Folketaellingen i 1999 viste at af de 5 089 170 personer som arbejdede i Paris byomrade var 16 5 beskaeftiget i servicefag 13 0 med detail og engroshandel 12 3 med fabrikation 10 0 med offentlig administration og forsvar 8 7 i sundhedssektoren 8 2 med transport og kommunikation 6 6 i uddannelsessektoren mens de resterende 24 7 fordelte sig pa mange ovrige sektorer Inden for fremstillingsvirksomhed beskaeftigedes flest inden for elektronik og elektrisk industri 17 9 af arbejdsstyrken inden for omradet og i publicerings og trykkeriindustrien 14 0 af arbejdsstyrken Turismeindustrien og turist relateret service beskaeftiger 6 2 af arbejdsstyrken i Paris og 3 6 af alle ansatte i hele Parisregionen 23 Gademarkeder Rediger Som i sa mange andre franske byer har man i Paris bibeholdt traditionen med gademarkeder Disse markeder daekker over forskellige typer af markeder hvor fodevaremarkederne udgor den storste og den mest traditionelle del men hvor der ogsa findes andre typer Der findes i dag 93 markeder som er spredt ud over hele byen Markeder Arrondissement Antal1 arrondissement 22 arrondissement 13 arrondissement 14 arrondissement 25 arrondissement 36 arrondissement 37 arrondissement 18 arrondissement 49 arrondissement 110 arrondissement 311 arrondissement 612 arrondissement 913 arrondissement 814 arrondissement 815 arrondissement 616 arrondissement 817 arrondissement 618 arrondissement 719 arrondissement 720 arrondissement 7Demografi RedigerDemografi for Parisregionen ifolge estimater fra INSEE 2005 Departementer i Ile de FranceOmrade Folketal 2005 est Areal km taethed km 1999 2005 BefolkningsvaekstByen Paris departement 75 2 153 600 105 20 433 1 33 Indre ring Petite Couronne Dept 92 93 94 4 254 600 657 6 477 5 34 Ydre ring Grande Couronne Depts 77 78 91 95 4 991 100 11 249 426 4 25 Ile de France hele regionen 11 399 300 12 011 949 4 08 Statistisk vaekst INSEE 1999 folketaelling Omrader Folketal 1999 taelling Areal km Taethed km 1990 1999 BefolkningsvaekstByomrade Paris agglomeration 9 644 507 2 723 3 542 1 85 Metropolomrade Paris aire urbaine 11 174 743 14 518 770 2 90 Uddybende artikel Paris demografi Paris indbyggertal var i 1999 2 125 246 hvilket er mindre end det historiske maksimum som var 2 9 mil i 1921 Byens befolkningstab folger samme udvikling som er set for de fleste af de storre byer i den udviklede verden Hovedarsagerne til faldet er et betydeligt fald i husstandsstorrelsen og en dramatisk udflytning til forstaederne mellem 1962 og 1975 Arsager til udflytningen skal findes i afindustrialiseringen dyre huslejer opklassificeringen af mange indre kvarterer omdannelse af boliger til kontorer og oget velstand i arbejdsklassen Byens befolkningstab var en af de mest alvorlige blandt multietniske kvarterer og den storste for en by med mere end 2 000 000 indbyggere Disse tab er generelt set negative for byen og bystyret forsoger med blandet succes at vende udviklingen En opgorelse over byens indbyggertal fra juli 2004 viser en befolkningstilvaekst for forste gang siden 1954 og byen har dermed 2 144 700 indbyggere Befolkningstaethed Rediger Uddybende artikel Arrondissementer i Paris Flere af Paris arrondissementer er blandt de taettest befolkede subnationale enheder i verden 24 Byen som helhed havde en befolkningstaethed eksklusive skovparkerne Boulogne og Vincennes pa 24 448 indbyggere pr km i 1999 Selvom de to skovparker medtages var dens befolkningstaethed 20 164 km hvilket gor den til den femtetaettest befolkede region i Frankrig fulgt af Le Pre Saint Gervais Vincennes Levallois Perret og Saint Mande som alle er nogle af Paris s taettest bebyggede forstaeder De tyndest befolkede omrader er det vestlige og centrale Paris hvor der er mange arrondissementer med kontor og administrationsbygninger mens de taettest befolkede er de nordlige og ostlige arrondissementer Det 11 arrondissement havde en taethed pa 40 672 km i 1999 og i nogle af dettes ostlige omrader helt op mod 100 000 km samme ar Storbyomradet Paris Rediger Byen Paris er meget mindre end de byomrader der omgiver byen Byomradet kaldet agglomerationen omfatter foruden centrum en ring bestaende af Paris tre nabodepartementer ogsa kendt som petite couronne den lille ring og straekker sig videre ud i en ydre ring af fire departementer som udgor grande couronne store ring Disse otte departementer udgor tilsammen hele regionen Ile de France Paris agglomerationen eller byomradet unite urbaine daekker 2 723 km 25 og er dermed 26 gange storre end selve byen Paris Udenfor dette omrade straekker pendler baeltet sig helt ud over graenserne for regionen Ile de France og udgor sammen med agglomerationen et storbyomrade aire urbaine som daekker 14 518 km eller ca 138 gange selve byens storrelse 26 Paris agglomerationen har udvist stadig vaekst i befolkningstallet siden afslutningen af de franske religionskrige i det 16 arhundrede bortset fra kortvarige tilbagegange under den franske revolution og 2 verdenskrig 27 Forstaedernes vaekst er tiltaget de senere ar og med en anslaet befolkning pa 11 4 millioner i 2005 udviser Ile de France regionen en vaekstrate som er dobbelt sa hoj som i 1990 erne 28 29 Udsigt over centrum af Paris med hojhusene i 13 arrondissement til hojre Immigration Rediger Det er vedtaget ved lov at franske folketaellinger ikke medtager sporgsmal om etnisk baggrund eller religion men til gengaeld samler information om fodselssted Fra dette er det stadig muligt at fastsla at Paris metropolomrade er et af de mest multi kulturelle i Europa Ved folketaellingen i 1999 var 19 4 af alle indbyggere fodt uden for det europaeiske Frankrig France metropolitaine 30 Ved samme taelling var 4 2 af Paris metropolomrades indbyggere immigreret for nylig dvs immigreret til Frankrig mellem 1990 og 1999 31 hovedsagelig fra Kina og Afrika 32 Den forste bolge af international indvandring til Paris startede allerede i 1820 med ankomst af tyske bonder som flygtede fra landbrugskrisen i Tyskland Mange bolger af indvandrere fulgte og er fortsat indtil i dag Italienere og centraleuropaeiske joder gennem det 19 arhundrede russere efter den russiske revolution i 1917 indbyggere fra de franske kolonier under 1 verdenskrig og senere polakker mellem de to verdenskrige Spanioler Portugisere og nordafrikanere fra 1950 erne til 1970 erne nordafrikanske joder efter deres landes selvstaendighed og afrikanere og asiater siden da 33 Storstedelen af disse immigranter er blevet optaget i landet pa linje med alle andre indbyggere i overensstemmelse med den franske republiks princip om lighed blandt dens indbyggere Administration RedigerFrankrigs hovedstad Rediger Elyseepalaeet Paris er Frankrigs hovedstad og dermed ogsa saede for Frankrigs regering Dennes to hojeste embeder har hver deres officielle residens hvor embedernes indehavere ogsa har deres kontorer Frankrigs praesident residerer i Elyseepalaeet i 8 arrondissement mens premierministerens saede er Hotel Matignon i 7 arrondissement Ministerierne ligger flere forskellige steder i byen men mange dog i 7 arrondissement i naerheden af Matignon De to huse som udgor det franske parlament har ogsa begge hjemme pa venstre Seinebred Overhuset Senatet modes i Palais du Luxembourg i 6 arrondissement mens det vigtigere underhus Assemblee Nationale Nationalforsamlingen holder sine moder i Palais Bourbon i 7 Senatets praesident der har det naesthojeste offentlige embede efter den franske praesident bor i Petit Luxembourg et mindre palae i tilknytning til Palais du Luxembourg Frankrigs hojeste retsinstanser ligger i Paris Cour de cassation er Frankrigs hojesteret dvs hojeste retsinstans i den juridiske verden hvor den tager sig af savel kriminalsager som civile sager Den ligger i Justitspalaeet pa Ile de la Cite mens Conseil d Etat som yder juridisk bistand til regeringen og som er hojeste retsinstans for administrative afgorelser og bedommer sogsmal mod offentlige instanser har hjemsted i Palais Royal i 1 arrondissement Forfatningsradet som er et radgivende organ men som har den endelige afgorelse af om love og bekendtgorelser er i overensstemmelse med den franske forfatning modes ogsa i Palais Royal Bystyre Rediger Arrondissementerne i Paris Uddybende artikel Paris borgmester Paris har vaeret en kommune siden 1834 og ogsa i kort tid mellem 1790 og 1795 Ved opdelingen af Frankrig i kommuner i 1790 under den franske revolution og igen i 1834 havde Paris kun halvdelen af sin nuvaerende storrelse men i 1860 indlemmedes nabokommuner helt eller delvis sa den nuvaerende administrative inddeling af byen i tyve arrondissementer opstod Disse kommunale underinddelinger ligger som en udadgaende spiral i urets retning fra det mest centrale 1 arrondissement I 1790 blev Paris praefektur hovedsaede for departementet Seine som omfattede meget af Parisomradet Det blev i 1968 opdelt i fire mindre sa selve byen blev et eget departement med bibeholdelse af det gamle departementnummer 75 der stammede fra Seine departementets position i Frankrigs alfabetiske liste over departementer mens tre nye departementer Hauts de Seine Seine Saint Denis og Val de Marne dannedes og fik numrene 92 93 og 94 i den anforte raekkefolge Resultatet af denne opdeling blev at Paris graense som et departement er helt sammenfaldende med kommunegraensen hvilket er helt enestaende i Frankrig Bydelsadministrationer Rediger Uddybende artikel Paris arrondissementer Hvert af de 20 arrondissementer har et arrondissementsrad valgt ved direkte valg og radet vaelger en borgmester for arrondissementet Der udvaelges medlemmer fra hvert arrondissementsrad til Paris byrad conseil de Paris som igen vaelger Paris borgmester I den tidlige Middelalder styredes Paris af et rad valgt af handelsstanden og hvis leder var handelsborgmester Ud over at sorge for at regulere handelen i byen havde denne ansvaret for borgerpligter som bevogtning af bymurene og renholdelse af gaderne Oprettelsen af stillingen som Paris borgmester som skete i det 13 arhundrede mindskede handelsborgmesterens ansvar og magt betydeligt fordi indehaveren af den nye stilling var kongens direkte repraesentant i en rolle som mindede om senere praefekters og han oversa gennemforelse og overholdelse af lov og orden i byen og dens tilgraensende omrader prevote Mange funktioner fra begge borgmesterembeder overfortes til embedet som generallojtnant for politiet da dette blev oprettet i 1667 og embedets indehaver udpegedes af kronen Radhuset Hotel de ville Den sidste handelsborgmester i Paris myrdedes om eftermiddagen den 14 juli 1789 under Stormen pa Bastillen Paris blev officielt en kommune ved en administrativ opdeling som skete 14 december samme ar og dens provisoriske revolutionaere Pariserkommune erstattedes af byens forste forfatning og styre fra 9 oktober 1790 34 Urolighederne under den Termidoriske reaktion i 1794 gjorde det klart at det revolutionaere Paris politiske uafhaengighed udgjorde en trussel for enhver regeringsmagt Borgmesterembedet blev derfor afskaffet samme ar og byradet et ar senere Skont byradet blev genskabt i 1834 forblev Paris i det meste af det 19 og 20 arhundrede sammen med departementet Seine som byen var centrum for direkte underlagt en statsudpeget praefekt som havde kontrol over de almindelige forhold Tilsvarende var en statsudpeget politipraefekt ansvarlig for politiet i samme jurisdiktion Bortset fra fa korte tidsrum havde Paris ingen borgmester for 1977 og det parisiske politipraefektur er stadig underlagt staten Sin dobbelte status som bade kommune og departement til trods har Paris et faelles styre for begge funktioner Parisradet med Paris borgmester i spidsen modes enten som et byrad conseil municipal eller som et departementsrad conseil general afhaengigt af det emne som skal behandles Den moderne administrative organisation af Paris har stadig spor efter det tidligere styre for Seine departementet For eksempel har politipraefekten som ogsa leder brandkorpset i Paris stadig en jurisdiktion som i forhold som brandbekaempelse og redningsoperationer udstraekkes til de tre departementer i petite couronne og politipraefekturet er stadig under statens ledelse Paris har ikke noget kommunalt politi omend byen har sit eget korps af parkeringsvagter De otte departementer i Ile de France regionen Hovedby for regionen Ile de France Rediger I forbindelse med en landsomfattende administrativ reform i 1961 med det formal at styrke den regionale okonomi blev Paris som allerede var et departement hovedby i Paris distriktet som i 1976 omdobtes til Ile de France regionen Den omfatter foruden departementet Paris de syv naermestliggende departementer Regionsradets medlemmer er siden 1986 blevet valgt ved direkte valg Praefekten for departementet Paris som ogsa var praefekt for departementet Seine for 1968 er ogsa praefekt for regionen men dette embede mistede meget af sin betydning efter oprettelsen af embedet som Paris borgmester i 1977 Interkommunale forhold Rediger Fa af aendringerne har taget hensyn til Paris stilling som metropolomrade I modsaetning til hvad der gaelder for de fleste af Frankrigs storbyomrader som Lille og Lyon er der ingen mellemkommunal enhed for Paris metropolomrade og intet interkommunalt rad til at behandle omradets taette bykerne under et At Paris pa en made stoder forstaederne fra sig anses for at vaere et problem som ogsa af mange saettes i forbindelse med uroligheder som dem der fandt sted i 2005 De gav stodet til fremsaettelse af forslag til en mere effektiv bystruktur for byen og dens forstaeder enten i form af en losere metropolkonference som foreslaet af socialisterne eller hojreflojens onske om et mere integreret Storparis Uddannelse RedigerKejser Karl den Store beordrede i det tidlige 9 arhundrede alle kirker til at give undervisning i laesning skrivning og grundlaeggende regning i deres sogne og domkirker til at give hojere undervisning i sprog fysik musik og teologi Fra denne tid begyndte Paris som allerede var en af Frankrigs vigtige domkirkebyer at opna sin berommelse som et centrum for uddannelse I det tidlige 13 arhundrede havde katedralskolen ved Notre Dame mange beromte laerere men nogle af disses udbredte kontroversielle laerdomme hvilket gav stodet til oprettelsen af et saerligt Sainte Genevieve universitet pa venstre bred som blev centrum for Paris studenterkvarter Latinerkvarteret der nu isaer repraesenteres af Sorbonne universitetet Tolv arhundreder efter Karl den Store beskaeftiger undervisningsomradet i Paris og Paris regionen Ile de France ca 330 000 personer hvoraf 170 000 er laerere og professorer som underviser omkring 2 9 millioner born og studerende i omkring 9 000 underskoler eksamensskoler og hojere laereanstalter 35 Skoler Rediger Paris huser nogle af Frankrigs mest prestigefyldte gymnasier som Lycee Louis le Grand og Lycee Henri IV Andre hojere skoler med internationalt ry i Parisomradet er Lycee International de Saint Germain en Laye og Ecole Active Bilingue Hojere uddannelse Rediger Pr det akademiske ar 2004 05 er Paris regionens 17 offentlige universiteter med deres 359 749 registrerede studerende 36 den storste koncentration af universitetsstuderende i Europa 37 Paris regionens prestigefyldte grandes ecoles og et stort antal uafhaengige private og offentlige skoler uden for universitetssystemet har yderligere 240 778 registrerede studerende hvilket sammen med de universitetsstuderende udgor et samlet tal pa 600 527 studerende ved hojere uddannelser i dette ar 2006 36 Universiteter Rediger Uddybende artikel Sorbonnes historie Paris Universitet Notre Dame katedralen var det forste center for hojere undervisning for Paris Universitet blev oprettet Universitas der var en slags foreningsvedtaegt som gav laerere og deres studerende selvstyre og uafhaengighed af kronens lovgivning og beskatning blev fastsat af kong Philip Augustus i ar 1200 Mange undervisningstimer afvikledes i fri luft Studerende og laerere der ikke var hjemhorende i Paris boede i hostels eller kollegier som var oprettet til boursiers der kom langvejs fra Da det allerede havde opnaet berommelse i det 13 arhundrede modtog Paris universitet studerende fra hele Europa Uddannelsescentret fik navnet Latinerkvarteret fordi undervisningen foregik pa latin og det omgrupperede sig efterhanden rundt om det kollegium som blev oprettet af Robert de Sorbon i 1257 under navnet College de Sorbonne I det 19 arhundrede havde Paris universitet seks fakulteter Jura videnskab medicin farmaceutiske studier litteratur og teologi Efter studenteroproret i Paris 1968 gennemfortes en naesten altomfattende reform af Paris universitet set som forsog pa at splitte den centraliserede styring af oproret Det tidligere samlede universitet opdeltes herved i tretten selvstaendige universiteter Paris 1 til Paris 13 fordelt over hele byen Paris og dens forstaeder Hver af disse universiteter overtog kun nogle af det tidligere universitets afdelinger og er derfor ikke pa samme made altomfattende Paris 1 2 5 og 10 overtog jurastudierne Paris 5 overtog desuden medicinstudiet Paris 6 og 7 overtog de naturvidenskabelige fakulteter etc I 1991 oprettedes yderligere fire universiteter i Paris forstaeder sa der nu er i alt sytten offentlige universiteter i Ile de France regionen De nye universiteter fik navne efter den forstad de er beliggende i og ikke numre som de tidligere tretten Cergy Pontoise universitetet Evry Val d Essonne universitetet Marne la Vallee universitetet og Versailles Saint Quentin en Yvelines universitetet I Paris findes desuden de engelsksprogede Westminster Center for internationale studier som er en afdeling af Londons University of Westminster og det Amerikanske universitet i Paris som er en privat institution for hojere uddannelse samt den Amerikanske handelshojskole i Paris Grandes ecoles Rediger Her ses Lycee Louis le Grand i centrum pa hojre side af rue St Jacques Til venstre ligger Sorbonne og til hojre bygningen som huser det gamle juridiske fakultet i Paris Parisregionen er stedet for Frankrigs storste koncentration af grandes ecoles fransk for store skoler som er prestigefyldte centre for hojere og meget specialiseret uddannelse som er uden for den offentlige universitetsstruktur De mest ansete offentlige universiteter benaevnes saedvanligvis grands etablissements De fleste grandes ecoles flyttedes til Paris forstaeder i 1960 erne og 1970 erne hvor de fik meget mere plads end ved deres tidligere beliggenhed inde i bykernen Uddannelsesstedet Ecole Normale Superieure er dog forblevet pa rue d Ulm i 5 arrondissement Parisomradet har et stort antal uddannelsessteder for ingeniorer anfort af det prestigefyldte Paris Teknologiinstitut ParisTech som bestar af adskillige afdelinger blandt andet de beromte Ecole Polytechnique Ecole des Mines Telecom Paris og Ecole des Ponts et Chaussees som uddanner de fremtidige aktorer i Frankrigs ingenior og industrivirksomheder Ligeledes er der mange managementskoler herunder de verdensberomte HEC ESSEC INSEAD og ESCP Europe Selv om Paris tidligere eliteskole i administration ENA er blevet flyttet til Strasbourg ligger den beromte skole i politisk videnskab Sciences Po stadig i Paris pa venstre Seinebred 7 arrondissement Forberedelsesskoler Classes preparatoires Rediger Disse skoler som ogsa kaldes classes prepas eller kun prepas er to til trearige forberedelsesskolen som giver adgang til grandes ecoles Mange af de bedste prepas ligger i Paris Vigtige repraesentanter er Lycee prive Sainte Genevieve Lycee Louis le Grand Lycee Henri IV Lycee Hoche og Lycee Saint Louis Udvaelgelse af studerende sker pa grundlag af karakterer og laererudtalelser Prepas skolerne tiltraekker de fleste af de bedste akademiske studenter i Frankrig og er kendt for at vaere saerdeles kraevende bade i form af arbejdsbyrde og i form af psykologisk stress Infrastruktur Rediger Thalys togene har forbindelse til Belgien Holland og Tyskland Velib udlejning af bycykler Transport Rediger Uddybende artikel Transport i Paris Paris rolle som et center for international handel og turisme har kraevet betragtelig udvikling af dens transportsystem gennem mange arhundreder og denne udvikling foregar stadig i hastigt tempo Det offentlige massetransportsystem i Paris regionen koordineres af Syndicat des transports d Ile de France 38 STIF som tidligere hed Syndicat des transports parisiens STP Syndikatet bestar af regionen Ile de France og dens 8 departementer og det koordinerer transportsystemet og udliciterer driftsopgaverne til RATP der opererer 654 buslinjer metroen tre sporvognslinjer og sektioner af RER SNCF der opererer forstadstogene en sporvognslinje og de ovrige sektioner af RER samt Optilekonsortiet der er private selskaber som tilsammen driver 1070 mindre buslinjer Undergrundssystemet metroen er et af de vigtigste transportmidler i Paris Systemet som har 300 stationer 384 stop og 214 km spor omfatter 16 linjer nummereret fra 1 til 14 og to mindre linjer 3bis og 7bis som fik disse numre fordi de oprindelig var sidelinjer til disse to hovedlinjer og forst senere blev selvstaendige I oktober 1998 indviedes linje 14 den forste efter en pause pa 70 ar uden abning af helt nye linjer Pa grund af den korte afstand mellem stationerne pa metronetvaerket var linjerne for langsomme til at kunne udvides til ogsa at daekke forstaederne som det er tilfaeldet i de fleste andre byers undergrundssystemer Derfor er der siden 1960 erne udviklet et yderligere eksprestogssystem RER som skaber forbindelse til byens yderomrader og som integrerer den moderne undergrundsbane i centrum med det tidligere eksisterende togsystem i forstaederne RER netvaerket omfatter nu 5 linjer 257 stop og 587 km spor Udover dette betjenes Paris af 4 sporvognslinjer Linje T1 mellem Saint Denis og Noisy le Sec linje T2 fra La Defense til Issy linje T3 mellem Pont de Garigliano og Porte d Ivry og linje T4 fra Bondy til Aulnay sous Bois Paris er et centralt sted i det nationale jernbanenetvaerk Byens seks store jernbanestationer Gare du Nord Gare Montparnasse Gare de l Est Gare de Lyon Gare d Austerlitz og Gare Saint Lazare er forbundet med tre jernbanenet TGV med sine 4 linjer med hojhastighedstog det almindelige jernbanenet Corail og forstadstogene Transilien Hurtigtoget fra London Eurostar benytter Gare du Nord Paris Strasbourg Jernbane gar som navnet antyder til Strasbourg Modet mellem perroner og afgangshal pa Gare de Nord i Paris I byen findes et bycykel system kaldet Velib med over 10 000 offentlige cykler som pa 750 udlejningssteder kan lejes til brug for korte og mellemlange ture Lufttrafikken til Paris foregar i to store lufthavne Orly syd for byen og Charles de Gaulle som er en af verdens travleste En tredje og meget mindre lufthavn Beauvais Tille i byen Beauvais 70 km nord for Paris benyttes af charter og lavprisselskaber Den fjerde lufthavn Le Bourget benyttes nu kun af private fly og til flyveopvisninger ligesom den rummer et luftfartsmuseum Paris er ligeledes et centralt skaeringspunkt for Frankrigs motorvejsnet og den er omgivet af tre ringveje Peripherique hvis rute nogenlunde folger de gamle befaestninger fra det 19 arhundrede A86 i de indre forstaeder og endelig Francilienne motorvejen som lober i de ydre forstaeder Vejnettet i og omkring Paris er staerkt udbygget og omfatter over 2 000 km hovedveje og motorveje Bruxelles kan nas pa tre Frankfurt pa seks og Barcelona pa tolv timer Med tog nas London nu pa kun 2 timer og 15 minutter Bruxelles pa omkring halvanden time og byer i de sydlige Frankrig som Marseilles eller Bordeaux pa 3 timer Pa Montmartre findes en kabelbane Funiculaire de Montmartre som forer op til Sacre Ceour og omradet deromkring Funiculaire de Montmartre har billetter faelles med Metrosystemet Vand og kloakker Rediger Saint Martin kanalen Paris fik i begyndelsen kun vand fra Seinen og Bievre Fra det forste arhundrede kom der vandforsyning via en romersk akvaedukt fra det sydlige Wissous som senere forfaldt til en ruin Fra det 11 arhundrede kom der vand fra kilder i bakkerne pa hojre Seinebred og fra det 15 arhundrede fra en akvaedukt bygget nogenlunde pa samme omrade som den forste Endelig begyndte canal de l Ourcq fra 1809 at levere vand fra mindre forurenede floder udenfor hovedstaden Paris fik sin forste permanente store kilde til drikkevand i det 19 arhundrede da baron Haussmann og ingenioren Eugene Belgrand fra 1857 ivaerksatte konstruktion af en raekke nye akvaedukter som bragte vand fra fjernere steder til reservoirer pa de hojest beliggende omrader i byen Dette blev derefter Paris vigtigste kilder til drikkevand og resterne af det gamle system som blev pumpet ind i de lavere niveauer af samme reservoir blev fra da af benyttet til renholdelse af gaderne i Paris Dette system er stadig en stor del af Paris moderne netvaerk af vandforsyning Paris har over 2 400 km underjordiske kloakker 39 til fjernelse af flydende affaldsstoffer De fleste kloakker stammer fra slutningen af det 19 arhundrede og er ligeledes et resultat af baron Haussmanns og civilingenior Eugene Belgrands faelles planer for forbedring af de indtil da meget darlige sanitaere forhold i hovedstaden Anlaeggene har vaeret vedligeholdt dognet rundt siden deres konstruktion sa det har kun vaeret nodvendigt at foretage fuldstaendig renovering af en lille del af dem Hele nettet af kloakker og rensningsanlaeg og ogsa vandforsyningen til Paris er siden slutningen af det 20 arhundrede blevet styret af et edb baseret system kendt som G A AS PAR og systemet kontrollerer endda Seinens lob gennem hovedstaden Internationale forbindelser RedigerDe folgende byer er venskabsbyer med Paris 40 Sosterby Rom Italien er fra 1956 Paris eneste sosterby Seule Paris est digne de Rome seule Rome est digne de Paris Solo Parigi e degna di Roma Solo Roma e degna di Parigi kun Paris er Rom vaerdig kun Rom er Paris vaerdig Venskabsbyer Algier Algeriet 2003 Amman Jordan 1987 Athen Graekenland 2000 Beijing Kina 1997 Beirut Libanon 1992 Berlin Tyskland 1987 Cairo Egypten 1985 Casablanca Marokko Chicago USA 1996 Geneve Schweiz 2002 Jakarta Indonesien 1995 Jerevan Armenien 1998 Kyoto Japan 1958 Lissabon Portugal 1998 London Forenede Kongerige 2001 Madrid Spanien 2000 Mexico City Mexico 1999 Montreal Canada 1993 Moskva Rusland 1992 Prag Tjekkiet 1997 Islamabad Pakistan Quebec Canada 1996 Riyadh Saudi Arabien 1997 Sankt Petersborg Rusland 1997 Sanaa Yemen 1987 Rio de Janeiro Brasilien 2004 San Francisco Californien USA 1996 Santiago Chile 1997 Seoul Sydkorea 1991 Sofia Bulgarien 1998 Sydney Australien 1998 Tbilisi Georgien 1997 Tokyo Japan 1982 Warszawa Polen 1999 Washington D C USA 2000 Helsinki Finland 2004 Andre Whitwell i det Forenede Kongerige haevder at vaere venskabsby med Paris 41 42 Se ogsa RedigerHaussmanns fornyelse af Paris Verdensudstilling i ParisKilder Rediger a b c d Unite urbaine 2010 Paris 00851 fransk Insee Hentet 3 juli 2012 INSEE Government of France Aire Urbaine 99 pop totale par sexe et age Hentet 2006 04 10 fransk World Gazetteer World Metropolitan Areas Arkiveret fra originalen 1 oktober 2007 Hentet 2007 01 18 engelsk Inventory of World Cities GaWC Loughborough University Global Cities GaWC Inventory of World Cities 1999 Global cities GaWC Inventory of World Cities 281999 Edition 29 Global Cities GaWC Inventory of World Cities 2004 Global cities GaWC Leading World Cities 282004 Edition 29 INSEE Government of France Produits Interieurs Bruts Regionaux PIBR en valeur en millions d euros XLS Hentet 2007 09 01 fransk Logistics in Europe Paris Ile de France a head start in Europe Arkiveret fra originalen 2 juli 2007 Hentet 2007 08 05 DeCarlo Scott 2006 03 30 The World s 2000 Largest Public Companies Forbes Hentet 2007 01 16 INSEE Le tourisme se porte mieux en 2004 PDF Hentet 2007 01 16 fransk a b c www paris culture fr Paris Roman City Chronology Hentet 2006 07 16 engelsk www paris culture fr Paris Roman City The City Hentet 2006 07 16 engelsk La Petite Gazette Genealogique Amicale Genealogie Le Cholera Hentet 2006 04 10 fransk INSEE Unite urbaine de Paris 1999 a b Institut National de la Statistique et des Etudes Economiques Geographie de la capitale Le climat Hentet 2006 05 24 fransk How to find us Bibliotheque nationale de France Hentet 21 januar 2009 History of the Library Det amerikanske bibliotek i Paris Hentet 21 januar 2009 Det amerikanske bibliotek i Paris The New York Times 23 marts 1855 Hentet 21 januar 2009 Det amerikanske bibliotek i Paris The New York Times 29 juni 1930 Hentet 21 januar 2009 a b INSEE Government of France Produits interieurs bruts regionaux en valeur de 1990 a 2005 XLS Hentet 2006 09 12 fransk Total GDP 2005 PDF Hentet 2006 09 12 first1 mangler last1 in Authors list hjaelp engelsk INSEE Government of France Estimations de la population des regions au 1er janvier Hentet 2006 09 12 fransk fransk INSEE Government of France Les emplois dans les activites liees au tourisme un sur quatre en Ile de France PDF Hentet 2006 04 10 fransk List of the most densely populated administrative units in the world Engelsk Wikipedia Chiffres Clefs Unite Urbaine Paris Hentet 2006 05 28 fransk fransk territoire PDF PDF Hentet 2009 09 20 fransk cassini byliste Hentet 2009 09 20 INSEE Government of France Enquetes annuelles de recensement 2004 et 2005 PDF Hentet 2006 04 10 fransk INSEE Government of France Enquetes annuelles de recensement premiers resultats de la collecte 2004 PDF Hentet 2006 04 10 fransk INSEE Government of France Aire urbaine 99 Paris Migrations caractere socio economique selon le lieu de naissance Hentet 2006 07 06 fransk INSEE Government of France Aire urbaine 99 Paris Migrations caractere demographique selon le lieu de residence au 01 01 90 Hentet 2006 07 06 fransk INSEE Government of France Flux d immigration permanente par motif en 2003 Hentet 2006 06 25 fransk Histoire de l immigration en France Hentet 2006 06 25 first1 mangler last1 in Authors list hjaelp fransk Improvising a Government in Paris in July 1789 Hentet 2006 09 14 fransk la Prefecture de l Ile de France l enseignement undervisning Hentet 2006 07 16 fransk a b Paris Ile de France Regional Chamber of Commerce and Industry IAURIF INSEE Ile de France 2006 Paris Region key figures 2006 PDF format Arkiveret PDF fra originalen 22 juli 2006 Hentet 2006 07 04 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link engelsk Delegation for Spatial Planning and Regional Action Datar 2006 Les villes europeennes Analyse comparative page 42 PDF format Arkiveret PDF fra originalen 1 december 2007 Hentet 2006 07 04 Mere end en author og last angivet hjaelp fransk Syndicat des Transports d Ile de France STIF Le web des voyageurs franciliens Hentet 2006 04 10 fransk Les egouts parisiens Hentet 2006 05 15 fransk www paris fr International relations special partners Hentet 2006 10 25 engelsk House of Commons Hansard Debate for 11 Dec 1992 engelsk Smallweed engelsk Bibliografi RedigerErnest Hemingway Der er ingen ende pa Paris J H Schultz 1964 Thorkild Hansen Artikler fra Paris 1947 52 Gyldendal 1992 Anne Lise Walsted amp Vagn Buchmann Pariserkommunen 1871 Arbejdermuseet 1998 Nicolas Barbano Oh la la dengang Paris var paradis Super nr 10 2002 Lisa Davidson amp Elizabeth Ayre Paris National Geographic Forlaget Carlsen 2002 Henning Mortensen Bouffanelle en bog om Paris Gyldendal 2003 Suzanne Rodriguez Hunter Genfundne maltider fra den fortabte generation opskrifter og anekdoter fra 1920 rnes Paris Holkenfeldt 3 2004 Kristian Hvidt Paris fra barrikade til boulevard 1830 1870 Gyldendal 2004 Niels Levinsen Paris i krig og kaerlighed et stykke fransk verdenshistorie Bogan 2006 Mogens Wenzel Andreasen Musikalsk byvandring i Paris High Fidelity nr 6 2008 Henrik Elling Revolutionens Paris Illustreret Videnskab Historie nr 10 2009 Andreas Rude Troen gar til Paris Kristeligt Dagblad 2010 Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia CommonsOfficiel hjemmeside for Paris Website engelsk Officiel turisthjemmeside for Paris engelsk Gratis rejsebog om Paris pa dansk LA ikonHentet fra https da wikipedia org w index php title Paris amp oldid 10728458, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.