fbpx
Wikipedia

Parthenon

Parthenon (græsk: Παρθενών, af párthenos = jomfru, til ære for gudinden Athene, der var jomfru) er et tempelAthens Akropolis. Parthenon blev opført 447-438 f.Kr. som led i et større byggeprogram, der blev sat i gang af Perikles. Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter, men det vides ikke, om den betegnede hele templet eller kun en del af det.

Parthenon som det står i dag.

Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen og er delvist finansieret af midler fra Det Deliske Søforbund, der blev dannet i 478 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigene. Perikles (495-429 f.Kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.

Templets egentlige formål kendes ikke, da Athens hovedtempel for Athene var det nuværende Erechteion. Det er muligt, at templet er opført som symbolGrækenlands sejr over perserne. Det kan også være tænkt som et skatkammer og symbol på Det Deliske Søforbund.

Det blev rejst på den udbrændte grundmur fra et ufærdigt tempel, der var påbegyndt i 480'erne f.Kr som et minde over sejren ved Marathon (490 f.Kr.). Perserne havde raseret hele Akropolis, da de indtog Athen i 480-479 under perserkrigen. Templet har det mest omfattende skulpturudsmykning af alle græske templer. Metoperne på den doriske frise viser kampen mellem kosmos og chaos i fire varianter: En kentaurkamp, en amazonekamp, en kamp mellem guder og titaner og endelig grækernes sejr over trojanerne. Gavlgrupperne viser dels Athenes fødsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredømmet over Athen og dermed æren af at blive Athens beskytter. Endelig er der som noget ganske usædvanligt for et dorisk tempel en fortløbende skulpturfrise øverst på cellamuren, der normalt tolkes som den procession, der fandt sted ved Athens store religiøse fest, den panathenæiske fest.

Templets historie efter oldtiden er omtumlet. I den tidlige middelalder blev det omdannet til kirke og mange af østgavlens skulpturer gik tabt. Den største skade skete under det tyrkiske herredømme over Grækenland, da Akropolis var en fæstning. Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon, der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild, der fik templet til at eksplodere. En stor del af selve tempelbygningen, cella og søjlerne på de to langsider blev ødelagt. En dansk kaptajn købte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope på gaden i Athen. De er nu i Nationalmuseets antiksamling. Der findes i dag dele fra templet i mange museer rundt om i verden. Bl.a. Musée du Louvre (Paris), Vatikanmuseet (Vatikanet), British Museum (London), Nationalmuseet (København), Kunsthistorisches Museum (Wien), Universitetets Museum (Würzburg), Museo Nazionale (Palermo), Universitetsmuseet (Heidelberg) og Altes Glyptothek (München). Langt den største samling er i British Museum, der hjemførtes af Lord Elgins agenter i 1800-1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan. Det blev allerede kritiseret i samtiden også af lord Byron, og det er stadig kontroversielt.[kilde mangler]

Indholdsfortegnelse

Grundplan af Partenon

Templet er opført som et peristyltempel eller peripteraltempel: et tempel med en ringhal af søjler hele vejen omkring det. I grunden er templet dorisk, men det rummer flere joniske elementer. Selve tempelbygningen, cella, er opdelt i to rum. Hovedrummet med indgang fra øst, hvor det store chryselefantine kultbillede var opstillet, og et mindre vestrum, hvor taget blev båret af fire joniske søjler. I dette rum opbevaredes gudindens skatte. Templet er præget af arkitektoniske raffinementer, således hvælver alle vandrette linjer sig let. Denne kurvatur kan ikke ses med det blotte øje, da midten af templets langside kun er 11 cm højere end hjørnerne.

Metoperne

Denne frise bestod af skiftevis triglyffer og kvadratiske felter, metoper, som kunne stå tomme eller med relieffer. På Parthenon udsmykkedes alle metoper med skulpturer. Der er tale om 92 metoper, og de blev udsmykket med fremstillinger af kampe mellem forskellige grupper, guder og mennesker. De fleste af de bevarede viser scener fra det græske folk lapithernes kamp mod kentaurerne.

  • Sydmetoperne: Kentaurkampen.
  • Østmetoperne: Gigantkampen.
  • Nordmetoperne: Trojakrigen.
  • Vestmetoperne: Grækere kæmper mod amazoner.

Frisen

Som noget usædvanligt, måske et træk fra joniske templer, var der øverst på ydersiden af den centrale bygning en ca. 160 meter lang frise. Den er ca. 1 meter høj og danner en ubrudt kæde af figurer: nogle til fods, til hest, til vogns; nogle med offerdyr, nogle med udstyr til ofring; nogle få kvinder og mange mænd. Over hovedindgangen i øst sidder guder, der tager mod processionen. Sandsynligvis forestiller frisen den procession, der hvert fjerde år bragte gudebilledet af Athene en ny klædedragt ved den store pantahenæisk fest.[kilde mangler]

Gavlskulpturerne

De sidste skulpturer, der blev lavet på templet, var gavlskulpturerne. Det ved vi fra bevarede indskrifter med byggeregnskaber. Den antikke rejsefører Pausanias fortæller, at vestgavlen viste, hvordan Athene og Poseidon stredes om retten til Athen. Østenden viser Athenes fødsel. Men han er desværre meget lidt detaljeret, og det er svært at bestemme, hvem de forskellige figurer egentlig forestiller. Ikke mindst på østgavlen, hvor de centrale skulpturer blev fjernet for at gøre plads til en apsis, da templet blev gjort til kirke. De bevarede skulpturer undtagen en enkelt har mistet hovederne, en del af dem ved eksplosionen i 1687. Skulpturerne findes i dag i British Museum. De er kendt som "The Elgin Marbles".


  • Erik Hallager: 'Svenskere på Akropolis', Sfinx årgang 5 nr. 2 (1982) s. 96.

Parthenon
parthenon, sprog, overvåg, rediger, græsk, Παρθενών, párthenos, jomfru, ære, gudinden, athene, jomfru, tempel, athens, akropolis, blev, opført, større, byggeprogram, blev, gang, perikles, betegnelsen, kendes, antikke, indskrifter, vides, ikke, betegnede, hele,. Parthenon Sprog Overvag Rediger Parthenon graesk Par8enwn af parthenos jomfru til aere for gudinden Athene der var jomfru er et tempel pa Athens Akropolis Parthenon blev opfort 447 438 f Kr som led i et storre byggeprogram der blev sat i gang af Perikles Betegnelsen Parthenon kendes fra antikke indskrifter men det vides ikke om den betegnede hele templet eller kun en del af det Parthenon som det star i dag Templet er opfort helt i pentelisk marmor fra et brud i naerheden af Athen og er delvist finansieret af midler fra Det Deliske Soforbund der blev dannet i 478 f Kr som en forsvarsalliance efter Perserkrigene Perikles 495 429 f Kr overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopfore templerne pa Akropolis der var blevet odelagte af perserne i 480 479 f Kr Bygningens arkitekter var Ichtinos og Kallikrates Phidias blev valgt til at udfore det enorme kultbillede af guld og elfenben chryselefantint Han naevnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet men hvor meget han havde at gore med templets skulpturudsmykning er ikke klart Templets egentlige formal kendes ikke da Athens hovedtempel for Athene var det nuvaerende Erechteion Det er muligt at templet er opfort som symbol pa Graekenlands sejr over perserne Det kan ogsa vaere taenkt som et skatkammer og symbol pa Det Deliske Soforbund Det blev rejst pa den udbraendte grundmur fra et ufaerdigt tempel der var pabegyndt i 480 erne f Kr som et minde over sejren ved Marathon 490 f Kr Perserne havde raseret hele Akropolis da de indtog Athen i 480 479 under perserkrigen Templet har det mest omfattende skulpturudsmykning af alle graeske templer Metoperne pa den doriske frise viser kampen mellem kosmos og chaos i fire varianter En kentaurkamp en amazonekamp en kamp mellem guder og titaner og endelig graekernes sejr over trojanerne Gavlgrupperne viser dels Athenes fodsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredommet over Athen og dermed aeren af at blive Athens beskytter Endelig er der som noget ganske usaedvanligt for et dorisk tempel en fortlobende skulpturfrise overst pa cellamuren der normalt tolkes som den procession der fandt sted ved Athens store religiose fest den panathenaeiske fest Templets historie efter oldtiden er omtumlet I den tidlige middelalder blev det omdannet til kirke og mange af ostgavlens skulpturer gik tabt Den storste skade skete under det tyrkiske herredomme over Graekenland da Akropolis var en faestning Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild der fik templet til at eksplodere En stor del af selve tempelbygningen cella og sojlerne pa de to langsider blev odelagt En dansk kaptajn kobte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope pa gaden i Athen De er nu i Nationalmuseets antiksamling Der findes i dag dele fra templet i mange museer rundt om i verden Bl a Musee du Louvre Paris Vatikanmuseet Vatikanet British Museum London Nationalmuseet Kobenhavn Kunsthistorisches Museum Wien Universitetets Museum Wurzburg Museo Nazionale Palermo Universitetsmuseet Heidelberg og Altes Glyptothek Munchen Langt den storste samling er i British Museum der hjemfortes af Lord Elgins agenter i 1800 1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan Det blev allerede kritiseret i samtiden ogsa af lord Byron og det er stadig kontroversielt kilde mangler Indholdsfortegnelse 1 Arkitektur 2 Udsmykning 2 1 Metoperne 2 2 Frisen 2 3 Gavlskulpturerne 3 Referencer 4 Eksterne henvisningerArkitektur Rediger Grundplan af Partenon Templet er opfort som et peristyltempel eller peripteraltempel et tempel med en ringhal af sojler hele vejen omkring det I grunden er templet dorisk men det rummer flere joniske elementer Selve tempelbygningen cella er opdelt i to rum Hovedrummet med indgang fra ost hvor det store chryselefantine kultbillede var opstillet og et mindre vestrum hvor taget blev baret af fire joniske sojler I dette rum opbevaredes gudindens skatte Templet er praeget af arkitektoniske raffinementer saledes hvaelver alle vandrette linjer sig let Denne kurvatur kan ikke ses med det blotte oje da midten af templets langside kun er 11 cm hojere end hjornerne Udsmykning RedigerMetoperne Rediger Denne frise bestod af skiftevis triglyffer og kvadratiske felter metoper som kunne sta tomme eller med relieffer Pa Parthenon udsmykkedes alle metoper med skulpturer Der er tale om 92 metoper og de blev udsmykket med fremstillinger af kampe mellem forskellige grupper guder og mennesker De fleste af de bevarede viser scener fra det graeske folk lapithernes kamp mod kentaurerne Sydmetoperne Kentaurkampen Ostmetoperne Gigantkampen Nordmetoperne Trojakrigen Vestmetoperne Graekere kaemper mod amazoner Frisen Rediger Som noget usaedvanligt maske et traek fra joniske templer var der overst pa ydersiden af den centrale bygning en ca 160 meter lang frise Den er ca 1 meter hoj og danner en ubrudt kaede af figurer nogle til fods til hest til vogns nogle med offerdyr nogle med udstyr til ofring nogle fa kvinder og mange maend Over hovedindgangen i ost sidder guder der tager mod processionen Sandsynligvis forestiller frisen den procession der hvert fjerde ar bragte gudebilledet af Athene en ny klaededragt ved den store pantahenaeisk fest kilde mangler Gavlskulpturerne Rediger De sidste skulpturer der blev lavet pa templet var gavlskulpturerne Det ved vi fra bevarede indskrifter med byggeregnskaber Den antikke rejseforer Pausanias fortaeller at vestgavlen viste hvordan Athene og Poseidon stredes om retten til Athen Ostenden viser Athenes fodsel Men han er desvaerre meget lidt detaljeret og det er svaert at bestemme hvem de forskellige figurer egentlig forestiller Ikke mindst pa ostgavlen hvor de centrale skulpturer blev fjernet for at gore plads til en apsis da templet blev gjort til kirke De bevarede skulpturer undtagen en enkelt har mistet hovederne en del af dem ved eksplosionen i 1687 Skulpturerne findes i dag i British Museum De er kendt som The Elgin Marbles Wikimedia Commons har flere filer relateret til ParthenonReferencer RedigerEksterne henvisninger RedigerBritish Museums soegmaskine Klassisk bibliotek online Erik Hallager Svenskere pa Akropolis Sfinx argang 5 nr 2 1982 s 96 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Parthenon amp oldid 10675058, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.