fbpx
Wikipedia

Pladetektonik

Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton = "bygningshåndværker") er en geologisk teori om, at Jordens ydre, faste del (lithosfæren) er opdelt i stive plader, som bevæger sig i forhold til hinanden, idet pladerne så at sige flyder afsted på den underliggende flydende asthenosfære. Teorien beskæftiger sig med forhold som: oceaners dannelse og forsvinden, årsagen til jordskælv og aktive vulkaner, foldning af stenmaterialet i bjergkæder, fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende størrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie. Erkendelsen af pladetektonikken fremstod på grundlag af to geologiske iagttagelser: De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevægelserne, som den forklarer på én gang.

Fordelingen af tektoniske plader i dag.
Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne.

Det tektoniske kredsløb startede for 3,3 milliarder år siden.

Indholdsfortegnelse

Pladetektonisk principskitse. I midten ses en spredningszone, hvor ny oceanbund dannes (fx den midtatlantiske ryg), og ved begge sider subduktionszoner, hvor oceanbunden føres ned under kontinentalplader, ledsaget af vulkanisme og jordskælv (fx Japan t.v. og Sydamerikas vestkyst t.h.).

Opdelingen af Jordens kappe i en lithosfærisk og en asthenosfærisk del bygger på deres indbyrdes forskellighed med hensyn til fysiske egenskaber. Lithosfæren er mere kølig og stiv, mens asthenosfæren er mere varm og blød. Denne opdeling må ikke forveksles med den ”kemiske” opdeling af Jordens indre i henholdsvis kerne, kappe og skorpe.

Det grundlæggende udgangspunkt for pladetektonikken er, at lithosfæren består af adskilte “tektoniske plader”, som "flyder" oven på den plastiske asthenosfære. Forskelle i deres viskositet får de tektoniske plader til at bevæge sig i forskellige retninger.

Pladerne møder hinanden ved pladegrænserne, og den slags områder er ofte præget af geologiske begivenheder som jordskælv og dannelsen af topografiske formationer som bjergkæder, vulkaner og gravsænkninger. Pladegrænserne er hjemsted for hovedparten af verdens aktive vulkaner med "ildringen" rundt om Stillehavet som de mest aktive og velkendte. Disse brudområder behandles i detaljer nedenfor.

De tektoniske plader opdeles i to grupper: kontinentalplader og oceanbundsplader. Forskellen består i tætheden af de materialer, som danner dem. Oceanbundens plader er mere tætte end de kontinentale plader på grund af deres højere indhold af kompakte mineraler. Resultatet er, at oceanbundspladerne dykker ned under kontinentalpladerne når de kolliderer.

Konvergerende pladegrænser.
Divergerende pladegrænser.
Transforme pladegrænser.

Der er tre typer af pladegrænser:

  • Konvergerende pladegrænser (destruktive pladegrænser) opstår, når to plader glider ind mod hinanden. De danner enten en nedsænkningszone/subduktionszone (hvis den ene plade skydes ind under den anden) eller et orogent bælte (hvis der dannes bjerge ved, at de to plader støder ind i hinanden og presses sammen.)
  • Divergerende pladegrænser (konstruktive pladegrænser) opstår, når to plader glider væk fra hinanden. Derved dannes en dyb revne i jordskorpen, hvor magma flyder op og danner ny skorpe.
  • Transforme pladegrænser (bevarende pladegrænser), som opstår på steder, hvor pladerne glider eller snarere skurer forbi hinanden langs brudlinjer. Pladernes bevægelse i forhold til hinanden bliver derfor enten venstre- eller højredrejet i forhold til brudlinjen, hvilket ofte resulterer i jordskælv.

Zonerne ved pladernes grænser kan være mere komplicerede, hvis tre eller flere plader mødes og skaber en blanding af alle de tre nævnte typer.

Transforme pladegrænser

Her bevæges den ene plade enten til højre eller til venstre i forhold til en anden langs pladegrænsen, hvilket kan skabe nogle meget iøjnefaldende virkninger på overfladen. På grund af deres indbyrdes friktion kan pladerne ikke bare glide forbi hinanden. I stedet opbygges der spændinger i begge plader, og når de overstiger friktionen mellem stenmaterialerne på begge sider, udløses den opsparede energi som revnedannelse eller bevægelser langs pladegrænsen, hvor enorme mængder af frigjort energi er årsagen til jordskælv, som er et almindeligt fænomen langs pladegrænser.

San Andreas-forkastningen fotograferet fra ca. 3.000m højde.
Spredningszonen mellem den nordamerikanske og den eurasiske kontinentalplade fotograferet ca. 10.000m over Island
Bro over brudlinien Álfagjá i sydvest Island, spredningszonen mellem den eurasiske og den nordamerikanske kontinentalplade

Et velkendt eksempel på denne type pladegrænse er San Andreas-forkastningen langs vestkysten af Californien, som kun er en ud af et kompleks af brudlinjer i området. På dette sted bevæger Stillehavspladen sig langs kysten, dvs. mod nord i forhold til den Nordamerikanske Plade.

Divergerende pladegrænser

Oceanbundspladernes aldre, rød er yngst, blå ældst.

Hvor der sker opbrud, bevæger to plader sig væk fra hinanden, og mellemrummet mellem dem udfyldes med nyt skorpemateriale, som stammer fra smeltet magma fra dybe lag under pladerne. Når plader glider fra hinanden, anses det somme tider for at stå i forbindelse med det fænomen, man kalder hot spots. Det er steder, hvor mægtige konvektionsbobler bringer meget store mængder af kappemateriale op i nærheden af overfladen, og bevægelsesenergien menes at være stor nok til at bryde skorpen i stykker. Det hotspot, som formodes at have skabt brudlinjen under Atlanterhavet ligger nu under Island, hvor revnen udvider sig med nogle centimeter pr. århundrede.

Disse geologiske fænomener kan iagttages på oceanpladerne, når der dannes brudlinjer midt ude i oceanbunden (f.eks. den Midtatlantiske Brudlinje), og i de kontinentale plader ved dannelsen af gravsænkninger (f.eks. den Østafrikanske Bruddal). Pladernes opbrud kan skabe brede brudzoner langs de midtoceaniske kæder. Bruddene spredes almindeligvis ikke ensartet, så dér hvor adskillelsen af naboblokke i kæderne foregår ujævnt, opstår der enorme brudkomplekser. Det er brudzonerne, som er én af de vigtigste årsager til jordskælv i havbunden. Et kort over havbunden viser et mærkværdigt mønster af kantede strukturer, som adskilles af linjer, der forløber vinkelret på oceankædens længdeakse. Sammenlignes havbunden mellem brudzonerne med et transportbånd, der bærer kæden på hver side af bruddet væk fra den åbne revne, bliver begivenhedernes rækkefølge klar: De gamle bjergkamme, som ligger parallelt med den nuværende revne, vil ligge dybere, jo ældre de er (på grund af sammentrækning ved afkøling og fordi grundfjeldet giver efter for vægten).

Også på landjorden kan disse geologiske fænomener iagttages. Great Rift Valley eller Den Østafrikanske Rift Valley er en del af et meget omfattende system af forsænkninger og sprækkedannelser, som strækker sig over næsten 6.000 km fra det nordlige Syrien gennem Jordan-dalen, Det Røde Hav og videre gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique. De geologiske processer foregik for omkring 35 millioner år siden og forsænkningerne varierer i bredde fra 30 til 100 km og i dybde fra få hundrede meter til flere tusinde meter. Blandt vulkankraterne er Ngorongoro calderaen som verdens største, ubrudte, ikke-oversvømmede caldera.

Konvergerende pladegrænser

Tektonisk kort over den nordamerikanske plades underskydning af den caribiske plade med Puerto Rico Graven. Kontinentaldrift, epicentre og aktive vulkaner er vist. USGS.

Når plader mødes, fremkalder det forskellige virkninger, afhængigt af den type skorpemateriale, som pladerne består af. Når en tung oceanplade tørner ind i en mindre tung kontinentalplade, bliver oceanpladen oftest trykket nedad, sådan at der dannes en overskydning. På overfladen er det topografiske kendetegn gerne en gravsænkning på oceansiden og en bjergkæde på kontinentsiden. Et eksempel på en kontinetal-oceanisk overskydningszone findes langs Sydamerikas vestkyst, hvor den oceaniske Nazcaplade trykkes ned under den kontinentale Sydamerikanske Plade. En overskydningszone vil være karakteriseret ved aktive vulkaner.

Hvor to kontinentalplader støder sammen, vil de knuses og presses sammen, så der dannes lange bjergkæder, som f.eks. sker ved dannelsen af Himalaya på grænsen mellem den indiske og den Eurasiske Plade.

Ved Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 blev årelang ophobning af spændinger mellem den Australske Plade og den Eurasiske Plade pludselig udløst i en forskydning, som i løbet af få sekunder løftede havbunden flere meter over en 1000 km lang linje langs øen Sumatra. Det skabte en tsunami, som overskyllede og ødelagde bebyggelser på øerne og langs kysterne af det Indiske Ocean, og som fremkaldte store materielle skader og tab af mere end 230.000 menneskeliv i løbet af ganske få minutter.

Når to oceanplader mødes, danner de en øbue dér, hvor den ene plade skydes hen over den anden. Et godt eksempel på denne form for pladesammenstød er de japanske øer.

Pladebevægelserne formodes at skyldes dels et varmegenerering i Jordens indre via henfald af radioaktive stoffer - og dels regnvand og gravitationen. Varmeoverskuddet kan ikke undslippe ved en stabil og ensartet varmeledning igennem kappen og skorpen. Derfor opstår der konvektionsstrømme, som bringer det varme materiale i kappen op til undersiden af lithosfæren. Det får lithosfæren til at knække op i kæmpestore plader, som derefter kan bevæge sig i forhold til hinanden. Der er tre forskellige sæt af kræfter, som formentlig driver pladernes bevægelser:

  • Trykkræfter, som opstår når varmt kappemateriale stiger op
  • Trækkræfter, som opstår, hver gang varm magma når bunden af pladerne og må søge ud til siden.
  • Trækkræfter, som opstår, når den koldere, mere tætte og derved tungere del af pladen glider ned i dybet under overskydningen. Denne virkning øges yderligere, når tryk og varme skaber metamorfe bjergarter, som er endnu tættere og mere tunge.

Man regner med, at konvektionsstrømme opstår i et vist omfang nede i kappen. Det opstigende materiale under bjergryggene på oceanernes bund er givetvis en del af denne bevægelse. I de tidlige modeller af pladetektonikken forestillede man sig, at pladerne red ovenpå konvektionslommer ligesom på et transportbånd. Nu om dage mener de fleste forskere dog, at asthenosfæren ikke er kraftig nok til at kunne forårsage bevægelse direkte ved gnidningsmodstand. Pladernes eget træk opfattes almindeligvis som den stærkeste kraft, der virker direkte på dem, men formentlig har suget i bunden af gravsænkningerne en lige så stor betydning.

Detaljeret kort over kontinentalpladernes grænser og drift

Om end opdelingen er en smule arbitrær, så opdeles de tektoniske plader i hhv. store og små plader. De syv store plader er:

Kendte småplader er den Hellenske Plade og den Arabiske Plade.

Kontinentalbevægelsen var kun én blandt mange idéer, der blev fremsat i slutningen af det 19. århundrede. I 1912 argumenterede Alfred Wegener kraftigt for tanken, men hans idéer blev ikke taget alvorligt af mange geologer, som efterlyste en drivkraft bag kontinenternes bevægelse.

Holdningen ændrede sig grundlæggende i 1960'erne på baggrund af nogle nye opdagelser, først og fremmest den Midtatlantiske bjergkæde. Accepten af teorierne om kontinentalbevægelser og havbundens spredning (de to afgørende dele af pladetektonikken) kan sammenlignes med den Kopernikanske revolution inden for astronomien (se Nicolaus Copernicus). I løbet af ganske få år vendte billedet fuldstændigt inden for specielt geofysik og geologi.

Parallellen er slående: Ligesom astronomien før Kopernikus mest var beskrivende, men dog i stand til at lave forudsigelser, sådan beskrev de geologiske teorier før pladetektonikken de ting, man kunne observere, men kæmpede forgæves med at påvise nogen grundlæggende mekanisme.

Men den geologiske revolution var meget mere pludselig end den astronomiske. Hvad ethvert fornuftigt, videnskabeligt tidsskrift havde afvist i snesevis af år, blev ivrigt antaget i løbet af nogle få år i 1960'erne og 1970'erne. Før den tid var alle geologiske afhandlinger meget beskrivende, stenarter blev noteret og et udvalg af årsager blev opremset – af og til i anstrengende detaljer – som baggrund for, at de fandtes, hvor de nu gjorde. Beskrivelsesdelen gælder stadigvæk, men årsagsforklaringerne lyder temmelig meget som præ-kopernikansk astronomi.

Med pladetektonikken faldt svarene hurtigt på plads, eller man kunne se, hvordan svarene skulle findes. Pladernes sammenstød havde kraft nok til at rejse havbunden op i de tynde luftlag (koralrev blev f.eks. til Dolomitterne i Norditalien). Årsagen til, at oceangravene findes så mærkværdigt tæt på øbuer (f.eks. Japan) eller kontinenter (f.eks. Asien), og forklaringen på deres tilhørende vulkaner stod klar, da man forstod processerne i forbindelse med pladernes overskydning.

Mysterier var ikke længere mysterier. Bundter af indviklede og undvigende svar blev fejet til side. Hvorfor var der slående paralleller mellem geologien i dele af Afrika og Sydamerika? Hvorfor så Afrika og Sydamerika påfaldende ud som et par puslespilbrikker, der burde kunne sættes sammen? Hvis man ønsker indviklede svar, kan man søge i de prætektoniske forklaringsmåde. Hvis man vil have enkelhed og noget, som forklarer en hel masse, bør man søge i pladetektonikken: En dyb gravsænkning ligesom den, der nu findes i Østafrika, havde åbnet sig og dannet Atlanterhavet, – og den arbejder stadigvæk.

Kontinentaldriften har haft en stor indflydelse på Jordens klima. Placeringen af kontinenterne bestemmer formen og størrelsen af oceanerne og dermed de havstrømme, der transporterer varme og kulde mellem forskellige dele af Jorden.

  1. GEUS. . Hentet 5. juni 2016.
  2. GEUS. . Hentet 5. juni 2016.
  3. GEUS. . Hentet 5. juni 2016.
  4. Citat: "...Målingerne viser, at henfald af uran og thorium i Jordens kappe giver en effekt på 11 TW. Samlet set vurderer geologer, at der dannes en effekt på 47 TW i Jordens indre, som bl.a. er med til at drive pladetektonikken...Forskerne har forskellige modeller for, hvordan effekten opstår. De formoder, at radioaktive henfald af uran-238, thorium-232 og kalium-40 tilsammen udgør omkring 20 TW..."
  5. Citat: "...The erosion caused by rainfall directly affects the movement of continental plates beneath mountain ranges, says a University of Toronto geophysicist...Diagram showing plate movements due to erosion...“These are tiny, tiny changes on the surface, but integrating them over geologic time scales affects the roots of the mountains, as opposed to just the top of them,” says Pysklywec. “It goes right down to the mantle thermal engine — the thing that’s actually driving plate tectonics. It’s fairly surprising — it hasn’t been shown before.”..."
  6. (engelsk)
  7. (engelsk)
  • Citat: "...sea floor near the Hawaiian Islands show evidence that the deep Earth is more unsettled than geologists have long believed...As Tarduno says, "We're all just swaying around in the mantle wind."..."
  • Citat: "..."The data we are reporting are from zircons from between 4 billion and 4.2 billion years ago," Harrison said. "The evidence is indirect, but strong..."You don't have plate tectonics on a dry planet," he said..."


Pladetektonik
pladetektonik, sprog, overvåg, rediger, græsk, τεκτων, tekton, bygningshåndværker, geologisk, teori, jordens, ydre, faste, lithosfæren, opdelt, stive, plader, bevæger, forhold, hinanden, idet, pladerne, sige, flyder, afsted, underliggende, flydende, asthenosfæ. Pladetektonik Sprog Overvag Rediger Pladetektonik af graesk tektwn tekton bygningshandvaerker er en geologisk teori om at Jordens ydre faste del lithosfaeren er opdelt i stive plader som bevaeger sig i forhold til hinanden idet pladerne sa at sige flyder afsted pa den underliggende flydende asthenosfaere Teorien beskaeftiger sig med forhold som oceaners dannelse og forsvinden arsagen til jordskaelv og aktive vulkaner foldning af stenmaterialet i bjergkaeder fossile dyrs og planters udbredelse og endelig kontinenternes skiftende storrelse og beliggenhed gennem den geologiske historie Erkendelsen af pladetektonikken fremstod pa grundlag af to geologiske iagttagelser De dybe revner langs midten af oceanbunden og kontinentalbevaegelserne som den forklarer pa en gang Fordelingen af tektoniske plader i dag Dette kort over jordskaelv i 2016 viser tydeligt pladegraenserne Det tektoniske kredslob startede for 3 3 milliarder ar siden 1 Indholdsfortegnelse 1 Centrale principper 2 Typer af pladegraenser 2 1 Transforme pladegraenser 2 2 Divergerende pladegraenser 2 3 Konvergerende pladegraenser 3 Drivkraefterne 4 De vigtigste plader 5 Historie og betydning 6 Kontinentaldriftens betydning for klimaet 7 Se ogsa 8 Noter og kilder 9 Eksterne henvisningerCentrale principper Rediger Pladetektonisk principskitse I midten ses en spredningszone hvor ny oceanbund dannes fx den midtatlantiske ryg og ved begge sider subduktionszoner hvor oceanbunden fores ned under kontinentalplader ledsaget af vulkanisme og jordskaelv fx Japan t v og Sydamerikas vestkyst t h Opdelingen af Jordens kappe i en lithosfaerisk og en asthenosfaerisk del bygger pa deres indbyrdes forskellighed med hensyn til fysiske egenskaber Lithosfaeren er mere kolig og stiv mens asthenosfaeren er mere varm og blod Denne opdeling ma ikke forveksles med den kemiske opdeling af Jordens indre i henholdsvis kerne kappe og skorpe Det grundlaeggende udgangspunkt for pladetektonikken er at lithosfaeren bestar af adskilte tektoniske plader som flyder oven pa den plastiske asthenosfaere Forskelle i deres viskositet far de tektoniske plader til at bevaege sig i forskellige retninger Pladerne moder hinanden ved pladegraenserne og den slags omrader er ofte praeget af geologiske begivenheder som jordskaelv og dannelsen af topografiske formationer som bjergkaeder vulkaner og gravsaenkninger Pladegraenserne er hjemsted for hovedparten af verdens aktive vulkaner med ildringen rundt om Stillehavet som de mest aktive og velkendte Disse brudomrader behandles i detaljer nedenfor De tektoniske plader opdeles i to grupper kontinentalplader og oceanbundsplader Forskellen bestar i taetheden af de materialer som danner dem Oceanbundens plader er mere taette end de kontinentale plader pa grund af deres hojere indhold af kompakte mineraler Resultatet er at oceanbundspladerne dykker ned under kontinentalpladerne nar de kolliderer Typer af pladegraenser Rediger Konvergerende pladegraenser Divergerende pladegraenser Transforme pladegraenser Der er tre typer af pladegraenser Konvergerende pladegraenser destruktive pladegraenser 2 opstar nar to plader glider ind mod hinanden De danner enten en nedsaenkningszone subduktionszone hvis den ene plade skydes ind under den anden eller et orogent baelte hvis der dannes bjerge ved at de to plader stoder ind i hinanden og presses sammen Divergerende pladegraenser konstruktive pladegraenser 3 opstar nar to plader glider vaek fra hinanden Derved dannes en dyb revne i jordskorpen hvor magma flyder op og danner ny skorpe Transforme pladegraenser bevarende pladegraenser 4 som opstar pa steder hvor pladerne glider eller snarere skurer forbi hinanden langs brudlinjer Pladernes bevaegelse i forhold til hinanden bliver derfor enten venstre eller hojredrejet i forhold til brudlinjen hvilket ofte resulterer i jordskaelv Zonerne ved pladernes graenser kan vaere mere komplicerede hvis tre eller flere plader modes og skaber en blanding af alle de tre naevnte typer Transforme pladegraenser Rediger Her bevaeges den ene plade enten til hojre eller til venstre i forhold til en anden langs pladegraensen hvilket kan skabe nogle meget iojnefaldende virkninger pa overfladen Pa grund af deres indbyrdes friktion kan pladerne ikke bare glide forbi hinanden I stedet opbygges der spaendinger i begge plader og nar de overstiger friktionen mellem stenmaterialerne pa begge sider udloses den opsparede energi som revnedannelse eller bevaegelser langs pladegraensen hvor enorme maengder af frigjort energi er arsagen til jordskaelv som er et almindeligt faenomen langs pladegraenser San Andreas forkastningen fotograferet fra ca 3 000m hojde Spredningszonen mellem den nordamerikanske og den eurasiske kontinentalplade fotograferet ca 10 000m over Island Bro over brudlinien Alfagja i sydvest Island spredningszonen mellem den eurasiske og den nordamerikanske kontinentalplade Et velkendt eksempel pa denne type pladegraense er San Andreas forkastningen langs vestkysten af Californien som kun er en ud af et kompleks af brudlinjer i omradet Pa dette sted bevaeger Stillehavspladen sig langs kysten dvs mod nord i forhold til den Nordamerikanske Plade Divergerende pladegraenser Rediger Oceanbundspladernes aldre rod er yngst bla aeldst Hvor der sker opbrud bevaeger to plader sig vaek fra hinanden og mellemrummet mellem dem udfyldes med nyt skorpemateriale som stammer fra smeltet magma fra dybe lag under pladerne Nar plader glider fra hinanden anses det somme tider for at sta i forbindelse med det faenomen man kalder hot spots Det er steder hvor maegtige konvektionsbobler bringer meget store maengder af kappemateriale op i naerheden af overfladen og bevaegelsesenergien menes at vaere stor nok til at bryde skorpen i stykker Det hotspot som formodes at have skabt brudlinjen under Atlanterhavet ligger nu under Island hvor revnen udvider sig med nogle centimeter pr arhundrede Disse geologiske faenomener kan iagttages pa oceanpladerne nar der dannes brudlinjer midt ude i oceanbunden f eks den Midtatlantiske Brudlinje og i de kontinentale plader ved dannelsen af gravsaenkninger f eks den Ostafrikanske Bruddal Pladernes opbrud kan skabe brede brudzoner langs de midtoceaniske kaeder Bruddene spredes almindeligvis ikke ensartet sa der hvor adskillelsen af naboblokke i kaederne foregar ujaevnt opstar der enorme brudkomplekser Det er brudzonerne som er en af de vigtigste arsager til jordskaelv i havbunden Et kort over havbunden viser et maerkvaerdigt monster af kantede strukturer som adskilles af linjer der forlober vinkelret pa oceankaedens laengdeakse 5 Sammenlignes havbunden mellem brudzonerne med et transportband der baerer kaeden pa hver side af bruddet vaek fra den abne revne bliver begivenhedernes raekkefolge klar De gamle bjergkamme som ligger parallelt med den nuvaerende revne vil ligge dybere jo aeldre de er pa grund af sammentraekning ved afkoling og fordi grundfjeldet giver efter for vaegten Ogsa pa landjorden kan disse geologiske faenomener iagttages Great Rift Valley eller Den Ostafrikanske Rift Valley er en del af et meget omfattende system af forsaenkninger og spraekkedannelser som straekker sig over naesten 6 000 km fra det nordlige Syrien gennem Jordan dalen Det Rode Hav og videre gennem Ostafrika til den centrale del af Mozambique De geologiske processer foregik for omkring 35 millioner ar siden og forsaenkningerne varierer i bredde fra 30 til 100 km og i dybde fra fa hundrede meter til flere tusinde meter Blandt vulkankraterne er Ngorongoro calderaen som verdens storste ubrudte ikke oversvommede caldera Konvergerende pladegraenser Rediger Tektonisk kort over den nordamerikanske plades underskydning af den caribiske plade med Puerto Rico Graven Kontinentaldrift epicentre og aktive vulkaner er vist USGS Nar plader modes fremkalder det forskellige virkninger afhaengigt af den type skorpemateriale som pladerne bestar af Nar en tung oceanplade torner ind i en mindre tung kontinentalplade bliver oceanpladen oftest trykket nedad sadan at der dannes en overskydning Pa overfladen er det topografiske kendetegn gerne en gravsaenkning pa oceansiden og en bjergkaede pa kontinentsiden Et eksempel pa en kontinetal oceanisk overskydningszone findes langs Sydamerikas vestkyst hvor den oceaniske Nazcaplade trykkes ned under den kontinentale Sydamerikanske Plade En overskydningszone vil vaere karakteriseret ved aktive vulkaner Hvor to kontinentalplader stoder sammen vil de knuses og presses sammen sa der dannes lange bjergkaeder som f eks sker ved dannelsen af Himalaya pa graensen mellem den indiske og den Eurasiske Plade Ved Jordskaelvet i Det Indiske Ocean 2004 blev arelang ophobning af spaendinger mellem den Australske Plade og den Eurasiske Plade pludselig udlost i en forskydning som i lobet af fa sekunder loftede havbunden flere meter over en 1000 km lang linje langs oen Sumatra Det skabte en tsunami som overskyllede og odelagde bebyggelser pa oerne og langs kysterne af det Indiske Ocean og som fremkaldte store materielle skader og tab af mere end 230 000 menneskeliv i lobet af ganske fa minutter Nar to oceanplader modes danner de en obue der hvor den ene plade skydes hen over den anden Et godt eksempel pa denne form for pladesammenstod er de japanske oer Drivkraefterne RedigerPladebevaegelserne formodes at skyldes dels et varmegenerering i Jordens indre via henfald af radioaktive stoffer 6 og dels regnvand 7 og gravitationen Varmeoverskuddet kan ikke undslippe ved en stabil og ensartet varmeledning igennem kappen og skorpen Derfor opstar der konvektionsstromme som bringer det varme materiale i kappen op til undersiden af lithosfaeren Det far lithosfaeren til at knaekke op i kaempestore plader som derefter kan bevaege sig i forhold til hinanden Der er tre forskellige saet af kraefter som formentlig driver pladernes bevaegelser Trykkraefter som opstar nar varmt kappemateriale stiger op Traekkraefter som opstar hver gang varm magma nar bunden af pladerne og ma soge ud til siden Traekkraefter som opstar nar den koldere mere taette og derved tungere del af pladen glider ned i dybet under overskydningen Denne virkning oges yderligere nar tryk og varme skaber metamorfe bjergarter som er endnu taettere og mere tunge Man regner med at konvektionsstromme opstar i et vist omfang nede i kappen Det opstigende materiale under bjergryggene pa oceanernes bund er givetvis en del af denne bevaegelse I de tidlige modeller af pladetektonikken forestillede man sig at pladerne red ovenpa konvektionslommer ligesom pa et transportband Nu om dage mener de fleste forskere dog at asthenosfaeren ikke er kraftig nok til at kunne forarsage bevaegelse direkte ved gnidningsmodstand Pladernes eget traek opfattes almindeligvis som den staerkeste kraft der virker direkte pa dem men formentlig har suget i bunden af gravsaenkningerne en lige sa stor betydning De vigtigste plader Rediger Detaljeret kort over kontinentalpladernes graenser og drift Om end opdelingen er en smule arbitraer sa opdeles de tektoniske plader i hhv store og sma plader De syv store plader er 8 Den Afrikanske Plade som omfatter Afrika Den Antarktiske Plade som omfatter Antarktis Den Indo Australske Plade som omfatter Australien og Indien Den Eurasiske Plade den naeststorste som omfatter Eurasien Den Nordamerikanske Plade som omfatter Nordamerika og det nordostlige Sibirien Den Sydamerikanske Plade som omfatter Sydamerika Stillehavspladen den storste som omfatter Stillehavets bund Kendte smaplader er den Hellenske Plade og den Arabiske Plade Historie og betydning RedigerKontinentalbevaegelsen var kun en blandt mange ideer der blev fremsat i slutningen af det 19 arhundrede I 1912 argumenterede Alfred Wegener kraftigt for tanken men hans ideer blev ikke taget alvorligt af mange geologer som efterlyste en drivkraft bag kontinenternes bevaegelse 9 Holdningen aendrede sig grundlaeggende i 1960 erne pa baggrund af nogle nye opdagelser forst og fremmest den Midtatlantiske bjergkaede Accepten af teorierne om kontinentalbevaegelser og havbundens spredning de to afgorende dele af pladetektonikken kan sammenlignes med den Kopernikanske revolution inden for astronomien se Nicolaus Copernicus I lobet af ganske fa ar vendte billedet fuldstaendigt inden for specielt geofysik og geologi Parallellen er slaende Ligesom astronomien for Kopernikus mest var beskrivende men dog i stand til at lave forudsigelser sadan beskrev de geologiske teorier for pladetektonikken de ting man kunne observere men kaempede forgaeves med at pavise nogen grundlaeggende mekanisme Men den geologiske revolution var meget mere pludselig end den astronomiske Hvad ethvert fornuftigt videnskabeligt tidsskrift havde afvist i snesevis af ar blev ivrigt antaget i lobet af nogle fa ar i 1960 erne og 1970 erne For den tid var alle geologiske afhandlinger meget beskrivende stenarter blev noteret og et udvalg af arsager blev opremset af og til i anstrengende detaljer som baggrund for at de fandtes hvor de nu gjorde Beskrivelsesdelen gaelder stadigvaek men arsagsforklaringerne lyder temmelig meget som prae kopernikansk astronomi Med pladetektonikken faldt svarene hurtigt pa plads eller man kunne se hvordan svarene skulle findes Pladernes sammenstod havde kraft nok til at rejse havbunden op i de tynde luftlag koralrev blev f eks til Dolomitterne i Norditalien Arsagen til at oceangravene findes sa maerkvaerdigt taet pa obuer f eks Japan eller kontinenter f eks Asien og forklaringen pa deres tilhorende vulkaner stod klar da man forstod processerne i forbindelse med pladernes overskydning Mysterier var ikke laengere mysterier Bundter af indviklede og undvigende svar blev fejet til side Hvorfor var der slaende paralleller mellem geologien i dele af Afrika og Sydamerika Hvorfor sa Afrika og Sydamerika pafaldende ud som et par puslespilbrikker der burde kunne saettes sammen Hvis man onsker indviklede svar kan man soge i de praetektoniske forklaringsmade Hvis man vil have enkelhed og noget som forklarer en hel masse bor man soge i pladetektonikken En dyb gravsaenkning ligesom den der nu findes i Ostafrika havde abnet sig og dannet Atlanterhavet og den arbejder stadigvaek Kontinentaldriftens betydning for klimaet RedigerKontinentaldriften har haft en stor indflydelse pa Jordens klima Placeringen af kontinenterne bestemmer formen og storrelsen af oceanerne og dermed de havstromme der transporterer varme og kulde mellem forskellige dele af Jorden 10 Se ogsa RedigerOceanbundsplade Kontinentalplade KontinentalsokkelNoter og kilder Rediger Ancient Water Drops May Have Just Changed The Timeline of Earth s Plate Tectonics Science Alert 2019 GEUS Nar Jorden skaelver Destruktiv pladegraense Hentet 5 juni 2016 GEUS Nar Jorden skaelver Konstruktiv pladegraense Hentet 5 juni 2016 GEUS Nar Jorden skaelver Bevarende pladegraense Hentet 5 juni 2016 Kort fra USGS 4 apr 2013 ing dk Geo neutrinoer giver ny viden om sammensaetningen af Jordens kappe Da Japan matte lukke sine atomkraftvaerker fik forskerne bedre mulighed for at detektere neutrinoer der dannes dybt ned i Jordens kappe Citat Malingerne viser at henfald af uran og thorium i Jordens kappe giver en effekt pa 11 TW Samlet set vurderer geologer at der dannes en effekt pa 47 TW i Jordens indre som bl a er med til at drive pladetektonikken Forskerne har forskellige modeller for hvordan effekten opstar De formoder at radioaktive henfald af uran 238 thorium 232 og kalium 40 tilsammen udgor omkring 20 TW University of Toronto 2006 April 20 Impact Of Rainfall Reaches To Roots Of Mountains ScienceDaily Citat The erosion caused by rainfall directly affects the movement of continental plates beneath mountain ranges says a University of Toronto geophysicist Diagram showing plate movements due to erosion These are tiny tiny changes on the surface but integrating them over geologic time scales affects the roots of the mountains as opposed to just the top of them says Pysklywec It goes right down to the mantle thermal engine the thing that s actually driving plate tectonics It s fairly surprising it hasn t been shown before engelsk Dr T Nield fra The Geological Society of London om tektoniske plader engelsk University of California Museum of Paleontology om Alfred Wegener How events in Panama created the modern world millions of years ago The Conversation 2016Eksterne henvisninger RedigerJorden under forandring kontinenter pa vandring Geologisk nyt GeoScience en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet download her Pladetektonik artikel i Den Store Danske Klodens dynamiske overflade Paleomap Project Kort animationer og mange henvisninger Geology Plate Tectonics Historien teorien og animationer 2003 08 22 Sciencedaily Textbook Case Of Tectonic Movement Is Wrong Says New Study Citat sea floor near the Hawaiian Islands show evidence that the deep Earth is more unsettled than geologists have long believed As Tarduno says We re all just swaying around in the mantle wind University of California Los Angeles 2008 November 27 Plate Tectonics Started Over 4 Billion Years Ago Geochemists Report ScienceDaily Retrieved November 28 2008 Citat The data we are reporting are from zircons from between 4 billion and 4 2 billion years ago Harrison said The evidence is indirect but strong You don t have plate tectonics on a dry planet he said Pladetektonik af Adam A Garde GEUS 4C Offshore Portal for havvindmolleparker med detaljeret havbundstopografi for oceanerne Animation med pladebevaegelser de seneste 400 mio arHentet fra https da wikipedia org w index php title Pladetektonik amp oldid 10609742, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.