fbpx
Wikipedia

Polen

Polen (polsk:Polska), officielt Republikken Polen (polsk:Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst. Polen har havgrænse til Danmark og Sverige. Med et samlet areal på 312 696 km² er Polen verdens 69. største land og det 9. største i Europa. Polens befolkning udgør 38.265.013 (31.12.2020) indbyggere og gør det til det 33. mest befolkede land i verden.

Republikken Polen
Rzeczpospolita Polska
Motto: Za wolność Waszą i Naszą
Nationalmelodi: Mazurek Dąbrowskiego ("Jeszcze Polska nie zginęła")
Placering af Polen (mørkegrøn)
- I Europa (grøn & mørkegrå)
- I Den Europæiske Union (grøn)
Hovedstad
og største by
Warszawa
52°13′N21°02′Ø /52.217°N 21.033°Ø /52.217; 21.033
Officielle sprog Polsk
Etnicitet
(2011)
93.52% Polakker
1.09% Schlesiere
0.13% Tyskere
0.10% Hviderussere
0.09% Ukrainere
0.04% Kasjubere
0.03% Romaer
0.02% Lemkere
4.86% andre
Demonym Polakker
Regeringsform Parlamentarisk republik
Andrzej Duda
Mateusz Morawiecki
Lovgivende forsamling Polens nationalforsamling
Republikken Polens senat
Republikken Polens sejm
Oprettelse
• Kristningen af Polen
14. april 966
18. april 1025
1. juli 1569
24. oktober 1795
22 juli 1807
9. juni 1815
• Genoprettelse af Polen
11. november 1918
Invasionen af Polen, 2. verdenskrig
1. september 1939
Folkerepublikken Polen
Republikken Polen
Optaget i Den Europæiske Union
8. april 1945

13. september 1989
1. maj 2004
Areal
• Total
312.696 km2 (nr. 70)
Vand (%)
2,6
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2014
38.483.957 (nr. 34)
• Folketælling 2011
38.511.800
123/km2 (nr. 83)
BNP(KKP) Anslået 2018
• Total
1,193 bio. USD (nr. 21)
• Pr. indbygger
31,430 USD
BNP(nominelt) Anslået 2018
• Total
614,190 mia. USD (nr. 23)
• Pr. indbygger
16.179 USD
Gini(2013) 32.73 (medium)
HDI(2017)0,865 (meget høj) (nr. 33)
Valuta Złoty (PLN)
TidszoneUTC+1 (CST)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kendings-
bogstaver (bil)
PL
Luftfartøjs-
registreringskode
SP
Internetdomæne .pl
Telefonkode +48
ISO 3166-kode PL, POL, 616

Den første polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen. Polen blev et kongedømme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendømmet Litauen og dannede Den polsk-litauiske realunion. Realunionen var blandt de mest magtfulde, rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569-1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel (Szlachta), som udgjorde 15 % af befolkningen. (Mod 1,5 % i Frankrig, i England 1,5-3 %). Den Polsk-Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpræget religionsfrihed i forhold til resten af Europa. Realunionen blev opløst i 1795, og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland, Prøjsen og Østrig. Polen vandt sin selvstændighed tilbage i 1918 efter 1. verdenskrig. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og gjorde landet til en diktaturstat. Under 2. verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland. Efter krigen blev Polen en socialistisk republik (et "østblokland"). Efter flere år med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989, og landet blev uformelt kendt som "Den tredje polske republik".

I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestående af seksten voivodskaber og er det sjette mest folkerige medlemsland i EU. Landet er desuden medlem af NATO, FN, OECD, WTO, Visegrádgruppen og flere andre internationale organisationer.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikler: Polens tre delinger og Polens regenter

Polens historie indledes i 900-tallet, da Piast-slægten, der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I 966 kristnedes Polen af missionærer fra Tjekkiet.

I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede Den polsk-litauiske realunion.

"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, Litauen, Letland, Estland, Hviderusland, dele af Ukraine, dele af Rumænien og dele af Rusland. Det blev delt mellem nabolandene, Kongeriget Preussen, det Russiske kejserrige og De Habsburgske arvelande (dvs. Østrig-Ungarn) i 1772, 1793 og endeligt i 1795, hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.

Polen genopstod som stat den 11. november 1918. Det tyske sammenbrud var Polens held, med Versaillestraktaten fra 1919 som udgangspunkt. Da tyske tropper trak sig tilbage fra øst, voksede en polsk hær frem, der med held ekspanderede øst for de nu gældende grænser (polsk-sovjetiske krig 1919-21). Ved fredsslutningen blev Polens østlige grænse fastslået, og Polen fik en del af Hviderusland og Ukraine. Polen var en ny stat med territorier fra tre tidligere kejserdømmer: Det russiske, det tyske og Habsburgernes. De fleste polakker var bønder, og arbejdsløsheden i landsbyerne var enorm. Jordreformerne var utilstrækkelige, da den polske stat, i stedet for at udstykke jord fra de store godser, optrådte som mægler ved opkøb og af lån til disse. Bønderne gik træt af langtækkeligheden i processerne, og lån blev også trukket tilbage pga depressionen. De fleste bønder håbede på et eget jordstykke samt den hævdvundne ret til fællesområder, selvom hævd bortfaldt, når jord blev anset som privat ejendom. Polske bønder havde i stor udstrækning udvandret til USA, men fra 1920'erne af strammede USA ind. Det nye Polen stod derfor en betydelig utilfredshed blandt sin landbefolkning. I 1926 gennemførte general Pilsudski et militærkup og indførte diktatur.

De fleste af Polens læger, sagførere og købmænd var jøder, og jøder betalte mere end en tredjedel af al skat i Polen. Jødisk ejede virksomheder stod for omkring halvdelen af landets udenrigshandel. Der var omtrent ligeså mange assimilerede jøder i Polen som i Tyskland. Men for hver assimilerede polske jøde var der ti jiddischtalende, der havde et mere ortodokst forhold til religion. Jøder i Polen havde et parallelt skolesystem, partisystem og en parallel presse.

Anden verdenskrig

Polens gamle og nye grænser 1945

Tyskland igangsatte, under ledelse af Hitler, anden verdenskrigs udbrud den 1. september 1939, da den tyske hær angreb og invaderede nabolandet Polen. Kort efter (den 17. september) rykkede de sovjetiske tropper ind fra øst, efter at Ribbentrop-Molotov pagten var underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23. august 1939. Polen forblev delt mellem de to militære magter frem til 22. juni 1941, da Tyskland indledte et storstilet angreb på Sovjetunionen og her blandt andet erobrede resten af det polske territorium. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske udryddelses- og arbejdslejre, som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske okkupation. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning frem til 1941; massemordet på polske officerer og andre i Katynmassakren er et eksempel. Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan.

Den Røde Hær indledte den Hviderussiske offensiv den 22. juni 1944 som del af de intensive kampe på østfronten. Offensiven overmandede og gennembrød de tyske linjer og i starten af august stod de sovjetiske tropper ved den polske grænse. Det var dog først i starten af 1945, at Polen blev befriet fra den tyske nazistiske besættelse, efter Den Røde Hær indledte Wisła-Oder-offensiven den 17. januar 1945. Efter anden verdenskrigs afslutning blev den polske republik genoprettet, men som følge af de allieredes aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest. Republikken var dog nu socialistisk, og Polen blev indstiftende medlem af Warszawa-pagten i 1955.

Efterkrigstiden

Tyskernes besættelse og kampene under anden verdenskrig havde efterladt Polen i ruiner, herunder hovedstaden Warszawa som var totalt ødelagt, og op mod 20% af landets befolkning havde mistet livet. På den baggrund, blev der iværksat en massiv genopbygning og industrialisering af det tidligere bondesamfund. Arbejds- og leve-forholdene i efterkrigstiden skabte ved flere lejligheder folkelige opstande, og efter 50'erne og 60'ernes relative fremgang, indtrådte der økonomisk recession. Ved en strejke i 1970 blev retten til uafhængige fagforeninger også gennemført, og den frie fagforening Solidaritet (Solidarność) voksede sig stærk under ledelse af Lech Wałęsa, så den i 1980 talte 400.000 medlemmer. Den 14. august 1980 udbrød der strejke på Leninskibsværftet i Gdansk. Situationen udviklede og spredte sig, og Solidaritet voksede over få måneder til henved 10 millioner medlemmer. Endnu en opstand var under opsejling, og 18 sovjetiske panserdivisoner kørte i stilling ved den polske grænse, klar til militær indgriben. Invasionen udeblev dog, for den 13. december 1981 iværksatte den polske general Wojciech Jaruzelski et militærkup, der overtog magten i landet og indførte krigsretstilstand. Blandt de mange restriktioner og tiltag blev Solidaritet forbudt, lederne fængslet, og militæret genindførte en seksdages arbejdsuge. I 1982 var fagforeningen svækket kraftigt, og Lech Walesa blev løsladt. Den 22. juli 1983 blev krigsretstilstanden officielt ophævet, selvom det polske militær fortsat kontrollede vigtige politiske poster. De økonomiske og administrative problemer, der havde ledt til opstandene, var dog uændret, så da fødevarepriserne blev hævet med 40% i februar 1988, begyndte utilfredsheden og strejkerne igen. Denne gang erkendte den polske regering dog, at Solidaritet, den katolske kirke og et par politiske partier, var værdige samarbejdspartnere, og ikke modstandere at bekæmpe. Et bredt politisk samarbejde indledtes, hvilket førte til demokratiske reformer og et systemskifte ved valget den 4. juni 1989, hvor Solidaritet vandt en jordskredssejr.

Efter Den Kolde Krigs afslutning, og Warszawa-pagtens opløsning i 1991, blev Polen optaget i NATO i 1999 og sidenhen i EU i 2004.

Den 10. april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andre Polens præsident, Lech Kaczyński og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i Smolensk i Rusland. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, Andrzej Kremer, den polske hærchef, Franciszek Gagor, samt den polske centralbankchef, Slawomir Skrzypek. Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en massakre på 20.000 polakker under anden verdenskrig.

Den polske Sejmen. Sejmen har en historie tilbage til 1182, og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen
Foto: Piotr Waglowski

Polen er en demokratisk republik, med præsidenten, som vælges ved frie valg for en periode på fem år, som statsoverhoved. Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerrådet ledet af statsministeren. Nuværende statsminister er Mateusz Morawiecki. Præsidenten udnævner kabinettet efter statsministerens forslag, normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen. Sammen med ministerrådet udgør præsidenten landets udøvende magt. Nuværende præsident er Andrzej Duda.

Polen har et tokammerparlament, som består af Sejmen (som vælges gennem proportionale valg og har 460 repræsentanter) og Senatet (som vælges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer). Sejmen har en spærregrænse på fem %, som imidlertid ikke gælder for etniske partier. Grundloven blev skrevet i 1997. (Polens første grundlov af 1791 er verdens næstældste. Det var den, der var grundlaget for polsk rigsdag: et veto på rigsdagen forkastede samtlige forslag). Når Sejmen og Senatet afholder fællessession danner de Nationalforsamlingen (Zgromadzenie Narodowe). Tokammerparlamentet udgør den lovgivende magt i landet.

Den dømmende magt udøves af domstolene Højesteret (Sąd Najwyższy), Den øverste forvaltningsdomstol (Naczelny Sąd Administracyjny), Konstitutionsdomstolen (Trybunał Konstytucyjny) og Statsdomstolen (Trybunał Stanu). Efter godkendelse af Senatet udpeger også Sejmen Ombudsmanden (Rzecznik Praw Obywatelskich) for en periode på fem år.

Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition, men har ikke flertal og er derfor gået i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe. Blandt de øvrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwość og Lewica i Demokraci.

Uddybende artikel: Voivodskab

Polen er inddelt i 16 voivodskaber (provinser; polsk województwo). Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater (distrikt: 65 bydistrikter og 314 landdistrikter) og 2 477 gminaer (kommuner; 302 bykommuner, 642 blandede kommuner og 1 533 landkommuner).

Voivodskab Hovedby Areal (km²) Folketal(1)
1 dolnośląskie (Nederschlesiske voivodskab) Wrocław 19 947 2 882 317
2 kujawsko-pomorskie (Kujaviskpommerske voivodskab) Bydgoszcz/Toruń(2) 17 972 2 066 371
3 lubelskie (Lublin voivodskab) Lublin 25 122 2 172 766
4 lubuskie (Lubusz voivodskab) Gorzów Wielkopolski/Zielona Góra(3) 13 988 1 008 520
5 łódzkie (Łódź voivodskab) Łódź 18 219 2 566 198
6 małopolskie (Lillepolske voivodskab) Kraków 15 183 3 271 206
7 mazowieckie (Masoviske voivodskab) Warszawa 35 558 5 171 702
8 opolskie (Opole voivodskab) Opole 9 412 1 041 941
9 podkarpackie (Subkarpatiske voivodskab) Rzeszów 17 845 2 097 564
10 podlaskie (Podlasie voivodskab) Białystok 20 187 1 196 101
11 pomorskie (Pommerske voivodskab) Gdańsk 18 310 2 203 595
12 śląskie (Schlesiske voivodskab) Katowice 12 334 4 669 137
13 świętokrzyskie (Święty Krzyż voivodskab) Kielce 11 710 1 279 838
14 warmińsko-mazurskie (Ermelandskmasuriske voivodskab) Olsztyn 24 173 1 426 883
15 wielkopolskie (Storpolske voivodskab) Poznań 29 827 3 378 502
16 zachodniopomorskie (Vestpommerske voivodskab) Szczecin 22 892 1 692 838

(1) pr. 31.12.06
(2) Bydgoszcz er sæde for voivoden, mens Toruń er sæde for den lokale sejmik
(3) Gorzów Wielkopolski er sæde for voivoden, mens Zielona Góra er sæde for den lokale sejmik

De polske navne på voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med województwo, for eksempel województwo wielkopolskie (storpolske voivodskaber).

Havnen i Szczecin

Polens økonomi er stabil, og siden kommunismens fald er landet gået ind for en liberalisering af økonomien. Polen var et af de socialistiske lande, som havde stærkest økonomi. Polen blev det første land i Central- og Østeuropa, som gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Privatiseringen af små og større statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har ført til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder. Landets mange kulminer er basis for energisektoren.

Skibsværftet i Gdańsk

Restruktureringen og privatiseringen af kul-, stål-, jernbane- og energisektoren er pågået siden 1990. Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indføre 20 offentlige selskaber på det polske aktiemarked, inklusive dele af kulindustrien. Frem til (2007) har de største privatiseringer været salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indføringen af 30 % af andelene til Polens største bank – PKO Bank Polski – på det polske aktiemarked i 2004. Statssektoren bidrager i dag til 25 % af landets BNP.

I 2002 arbejdede 16,1 % af befolkningen i landbrugssektoren, 29 % i industrien og 54,9 % i servicesektoren. Polen har et stort antal små private gårdsbrug i landbrugsektoren, der trænger til ændringer. Hovedindustrierne er maskinbygning, jern og stål, kul, kemikalier, skibsbygning, næringsmiddelprocession samt produktion af drikke, glas og tekstiler. Polens udstrakte brug af kulenergi gør, at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem høj CO2-udledning.[kilde mangler]

Økonomiske nøgletal Værdi % af BNP År, kilde
BNP 338,7 mia. US$ 2006, Verdensbanken
BNP (vækst) 6,4% Q3 2007, The Economist nov 2007
Industriproduktion 5,2% Q3 2007, The Economist nov 2007
Forbrugspriser 2006 1,3 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Forbrugspriser 2007 2,3% Q3 2007, The Economist nov 2007
Renter 3 mrd. 2006 4,21 % 2006, Eurostat (europa.eu)
Renter 3 mrd. 2007 5,21% Q3 2007, The Economist nov 2007
Arbejdsløshed 11,6% Q3 2007, The Economist nov 2007
Handelsbalance 12 mrd. -10,5 mia. $ Q2 2007, The Economist nov 2007
Betalingsbalance 12 mrd. -14,6 mia. $ -4,3% Q2 2007, The Economist nov 2007
Budgetbalance -2,0% 2007, The Economist nov 2007
Udviklingshjælp - 0,01 mia. US$ 2005, UNDP Database
BNP pr. indb. 7.527 US$ 2005, UNDP Database

Landets hovedstad og økonomiske centrum Warszawa ligger på førsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer. BNP-væksten har været stor og holdt sig stødig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002. Integrationen med EU har givet et positivt udslag på økonomien, med en årlig vækst på 3,7 % i 2003, i forhold til 1,4 % i 2002. I 2004 lå BNP-væksten på 5,4 %, i 2005 3,3 % og i 2006 5,8 %. Den polske regering har sat som mål at øge BNP til 6,5-7,0 % i 2007.

Varmekraftværk i Jaworzno

I dag er Polen EU's sjetestørste økonomi og den 23. største i verden. Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden. Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering, en indre socialøkonomisk stabilitet og EU-medlemskabet. Samlet udgjorde udenlandske investeringer i årene 1990-2006 over 87 milliarder dollar. Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar. Polens største importpartnere er Tyskland, Italien, Rusland, Frankrig, Kina og Holland, mens de største eksportpartnere er Tyskland, Italien, Frankrig, Storbritannien, Tjekkiet og Rusland.

Den største udfordring den polske økonomi står ovenfor i dag er overgangen til eurozonen, og dermed valutabyttet fra złoty til euro. Polen er forpligtet til at indføre euroen, men det forventes ikke at ske i den nærmeste fremtid. Efter Polens medlemskab i EU har der været arbejdskraftsudvandring til andre EU-lande (særlig Irland og Storbritannien) på grund af en høj arbejdsløshed (11,8 % i februar 2007).

Nu har Polen fjorten særlige økonomiske zoner (fx Kostrzyn - Słubice Særlig Økonomisk Zone; polsk: Kostrzyńsko-Słubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna).

De mest udviklede regioner økonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap. Nederst på listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole.

Store polske brands tæller bl.a. PKO Bank Polski, PKN Orlen, Polska Grupa Energetyczna, PZU, PGNiG, Tauron Group, Grupa Lotos, KGHM Polska Miedź, Asseco, Plus, Play, LOT Polish Airlines, Poczta Polska, Polskie Koleje Państwowe, Biedronka, og TVP.

Uddybende artikel: Polens demografi
Warszawa, Polens største by
Polens befolkning
År Befolkningstal År Befolkningstal
1846 11 107 000 1960 29 776 000
1911 22 110 000 1970 32 642 000
1921 27 177 000 1978 35 061 000
1931 32 107 000 1988 37 879 000
1938 34 849 000 1990 38 183 000
1946 23 930 000 1995 38 610 000
1950 25 008 000 2000 38 654 000
2005 38 190 608
Graf over Polens befolkningstal i årene 1961-2003 (i millioner)

Polen har tidligere været et mødested for mange sprog, kulturer og religioner. Særlig fandtes der et rigt jødisk liv i Polen før nazisters holocaust, da Polens jødiske befolkning på tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende. Følgene af 2. verdenskrig, særlig forskydningen af Polens grænser til området mellem Curzonlinjen og Oder-Neisse-linjen og den efterfølgende afvandring af millioner af mennesker, gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensætning for første gang i landets flerkulturelle historie. En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine, Hviderusland og Litauen samt i andre lande. Der findes også en stor gruppe etniske polakker i USA.

Ifølge det statistiske centralbureau i Polen lå Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 på 38 635 144. Det gav en befolkningstæthed på 122 indbyggere per km² (i byer om lag 1 105/km², på landsbygden 50/km²). Den naturlige tilvækst var negativ og lå på -0,04 %. Gennemsnitlig levealder var 70,5 år for mænd og 78,9 år for kvinder. 61,5 % af befolkningen boede i byer de fleste i byområderne omkring Katowice (Øverschlesiske industriområde), Warszawa (Warszawa-agglomeratet), Łódź (Łódź-agglomeratet), Gdańsk (Trippelbyen) og Kraków (Kraków-agglomeratet). I indbyggertal lå Polen på 30. plads i verden (omtrent 0,7 % af verdens befolkning) og på 9. plads i Europa (omtrent 5,4 % af Europas befolkning).

Af befolkningen i 2002 anså 96,75 % sig som polakker, mens 1,23 % erklærede en anden nationalitet. 2,03 % af befolkningen erklærede ikke nogen national tilhørlighed. De største minoriteter er schlesiere (173,2 tusind), tyskere (152,9 tusind), hviderussere (48,7 tusind), ukrainere (31 tusind), sigøjnere (12,9 tusind), russere (6,1 tusind), lemkere (5,9 tusind) og litauere (5,8 tusind). Der findes også mindre grupper kasjubere, slovakker, vietnamesere, franskmænd, amerikanere, grækere, italienere, bulgarere, israelere, armenere, tjekkere, engelændere, tatarer og karaitter. Det polske sprog, som tilhører den vestlige gren af de slaviske sprog, er landets officielle sprog. I 15 gminaer er desuden tysk, kasjubisk og litauisk hjælpesprog.

Demografisk udvikling

Under den første polske statsdannelse hørte landområder med et areal på over 250 000 km² med én million indbyggere. På Kasimir III den stores tid var landet (ca 270 000 km²) beboet af over 2,5 millioner mennesker. Det var først unionen med Litauen som førte en radikal demografisk og territoriel vækst med sig. Under Stefan Báthory omfattede landområderne over 1 million km², mens befolkningen mod slutningen af det 16. århundrede sandsynligvis var på ni millioner. Da Polen mistede sin selvstændighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13-14 millioner indbyggere, samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk (mod slutningen af det 18. århundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 % af befolkningen). Efter at Polen genvandt sin selvstændighed efter 1. verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke-polsk etnicitet inden for landets grænser. Før 2. verdenskrig var Polen en multietnisk stat, hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen. I mellemkrigstiden øgedes folketallet fra 27,2 millioner til 35,2 millioner. Efter krigen gjorde grænseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for første gang i landets historie. Minoriteterne udgør pr. 2007 ikke mere end 3 % af befolkningen.

Det offentlige skolevæsen i Polen er gratis, og omfatter børnehave (przedszkole), grundskole (szkoła podstawowa), ungdomsskole (gimnazjum), videregående skole (liceum), teknisk skole (technikum), yrkesskole (szkoła zawodowa), artistisk skole (szkoła artystyczna) og andre. Systemet omfatter ikke højere uddannelse, som udgør en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstændighed. Grundloven giver alle retten til uddannelse.

Skolegang er obligatorisk til attenårsalderen, men det er kun grundskolen og ungdomsskolen, som har status som obligatoriske institutioner. Grundskolen varer seks år: fra syv- til trettenårsalderen. Ungdomsskolen varer tre år og afsluttes med en eksamen. Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregående skole (tre år) eller teknisk skole (fire år), den sidstnævnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse. Begge ender i eksamen artium (matura) og kan afsluttes med forskellige højere uddannelser som bachelorgrad (licencjat), mastergrad (inżynier og magister), doktorgrad (doktor) og habilitation (doktor habilitowany), som så kan krones med en professortitel.

I dag har Polen mere end 500 institutioner for højere uddannelse, blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdańsk, Bydgoszcz, Katowice, Kraków, Lublin, Łódź, Bielsko-Biała, Białystok, Olsztyn, Opole, Poznań, Rzeszów, Toruń, Szczecin, Warszawa, Wrocław og Zielona Góra samt 16 tekniske, 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige højskoler for kunst, musik, teater, økonomi og flere andre områder.

Polsk uddannelseshistorie

Det jagellonske universitet i Kraków. Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir den Store
Universitetet i Lviv (nu Ukraine)

Uddannelsen af det polske samfund var et mål for rigets monarker siden begyndelsen af det 12. århundrede. I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas ældste og mest prestigefyldte. Universitetet i Wrocław blev grundlagt i 1505 af polske Władysław II af Böhmen og Ungarn, Universitetet i Wilno (nu Vilnius, Litauen) i 1579 af Stefan Báthory, Universitetet i Poznań i 1611 af Sigismund 3. Vasa og Universitetet i Lwów (nu Lviv, Ukraine) i 1661 af Johan 2. Kasimir. Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation på grund af at landet blev stærkt svækket og ødelagt af en række krige i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Under Polens kunstelskende konge Stanisław August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen. Blandt andet blev verdens første uddannelsessdepartement oprettet i 1773 (Komisja Edukacji Narodowej). Under Polens delinger og 2. verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besættelsemagterne. Det polske skolesystem blev reformeret i 1999. Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks år, mens den fireårige overgrundskolen blev delt i en treårig ungdomsskole og en treårig videregående skole.

Pr. 1. januar 2016 var der 919 byer i Polen. Den mindste af byerne, Wyśmierzyce, tæller kun 921 (2014) indbyggere, mens den største, Warszawa, med sin befolkning på 1 700 000 er to tusind gange større.

Byer med over 100 000 indbyggere
# By Indbyggertal(1) Voivodskab
1 Warszawa 1 748 916 mazowieckie
2 Kraków 762 448 małopolskie
3 Łódź 698 688 łódzkie
4 Wrocław 637 683 dolnośląskie
5 Poznań 564 951 wielkopolskie
6 Gdańsk 463 754 pomorskie
7 Szczecin 409 068 zachodniopomorskie
8 Bydgoszcz 363 468 kujawsko-pomorskie
9 Lublin 353 483 lubelskie
10 Katowice 314 500 śląskie
11 Białystok 294 830 podlaskie
12 Gdynia 251 844 pomorskie
13 Częstochowa 245 030 śląskie
14 Radom 225 810 mazowieckie
15 Sosnowiec 224 244 śląskie
16 Toruń 207 190 kujawsko-pomorskie
17 Kielce 207 188 świętokrzyskie
18 Gliwice 198 499 śląskie
19 Zabrze 190 110 śląskie
20 Bytom 186 540 śląskie
21 Bielsko-Biała 176 453 śląskie
22 Olsztyn 174 941 warmińsko-mazurskie
23 Rzeszów 163 508 Podkarpacie
24 Ruda Śląska 145 471 śląskie
25 Rybnik 141 388 śląskie
26 Tychy 130 492 śląskie
27 Dąbrowa Górnicza 129 559 śląskie
28 Opole 127 602 opolskie
29 Płock 127 224 mazowieckie
30 Elbląg 126 985 warmińsko-mazurskie
31 Gorzów Wielkopolski 125 504 lubuskie
32 Wałbrzych 124 988 dolnośląskie
33 Włocławek 119 256 kujawsko-pomorskie
34 Zielona Góra 118 115 lubuskie
35 Tarnów 116 967 małopolskie
36 Chorzów 113 978 śląskie
37 Kalisz 108 477 wielkopolskie
38 Koszalin 107 693 zachodniopomorskie
39 Legnica 105 186 dolnośląskie
(1) per 31.12.06
# Befolkningsfordeling i byer Antal byer (2005)
1 >1 000 000 1
2 500 000 – 1 000 000 4
3 250 000 – 500 000 8
4 100 000 – 250 000 26
5 50 000 – 100 000 54
6 20 000 – 50 000 138
7 10 000 – 20 000 177
8 <10 000 445
I alt: 891 byer(pr. 2007)
Storbyområder med over én million indbyggere:
# Storbyområde Folketal (2005)
1 Øverschlesiske industriområde(1) 3 487 000
2 Storbyområdet Warszawa 2 870 000
3 Storbyområdet Łódź 1 108 600
4 Trippelbyen(2) 1 080 700
5 Storbyområdet Kraków 1 024 000

(1) også kendt som Storbyområdet Katowice
(2) også kendt som Storbyområdet Gdańsk

Polen har et alsidigt udbud for turister. De af turister mest besøgte steder:

  1. .
  2. . International Monetary Fund. Hentet 21. april 2018.
  3. . UNITED NATIONS DEVELOPMENT PROGRAMME. Hentet 10. maj 2015.
  4. Główny Urząd Statystyczny, dane za rok 2018, stan na 01.01.2018.
  5. Bankier.pl, Powierzchnia Polski wzrosła o 1643 ha
  6. Central Statistical Office of Poland (2007). . Hentet 15. august 2007.
  7. NationMaster.com 2003-2007,
  8. Timothy Snyder: Sort jord (s. 62-63), Gyldendal 2015, ISBN 978-82-05-41843-1
  9. Timothy Snyder: Sort jord (s. 61)
  10. . BBC News. Hentet 1. august 2020.
  11. . Berlingske. 26. februar 2003. Hentet 1. august 2020.
  12. Henrik Hoffmann-Hansen (6. december 2010). . Kristeligt Dagblad. Hentet 1. august 2020.
  13. Michael Kuttner (16. marts 2009). . Berlingske. Hentet 1. august 2020.
  14. . Danmarks Radio. 18. februar 2016. Hentet 1. august 2020.
  15. "Poland", The World Factbook.
  16. Jan Cienski, "
  17. Ranking based on accumulated results of researches that had been conducted from 1996 to 2002. Tables. Serwis informacyjny Dziennik Budowy. Retrieved 6 November 2014.
  • Jens Jørgen Nielsen: Polen 1918-2010 - et land i forandring. Frydenlund, 2010
  • Adam Krzemiński: Polen i det 20. århundrede – et historisk essay. Ellekær, 2009
  • Thomas Urban: Tabet - fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20. århundrede. Ellekær, 2012
Søsterprojekter med yderligere information:
  • (engelsk)
  • (engelsk)

LA-ikon


Koordinater:52°N19°Ø /52°N 19°Ø /52; 19

Polen
polen, land, centraleuropa, sprog, overvåg, rediger, polsk, polska, officielt, republikken, polsk, rzeczpospolita, polska, land, centraleuropa, grænser, tyskland, vest, tjekkiet, slovakiet, ukraine, hviderusland, øst, Østersøen, nord, litauen, rusland, form, k. Polen Land i Centraleuropa Sprog Overvag Rediger Polen polsk Polska officielt Republikken Polen polsk Rzeczpospolita Polska er et land i Centraleuropa og graenser til Tyskland mod vest Tjekkiet og Slovakiet mod syd Ukraine og Hviderusland mod ost og Ostersoen mod nord Litauen og Rusland i form af Kaliningrad enklaven mod ost Polen har havgraense til Danmark og Sverige Med et samlet areal pa 312 696 km 5 6 7 er Polen verdens 69 storste land og det 9 storste i Europa Polens befolkning udgor 38 265 013 31 12 2020 indbyggere og gor det til det 33 mest befolkede land i verden 8 Republikken Polen Rzeczpospolita PolskaFlag NationalvabenMotto Za wolnosc Wasza i NaszaNationalmelodi Mazurek Dabrowskiego Jeszcze Polska nie zginela Placering af Polen morkegron I Europa gron amp morkegra I Den Europaeiske Union gron Hovedstad og storste byWarszawa 52 13 N 21 02 O 52 217 N 21 033 O 52 217 21 033Officielle sprogPolskEtnicitet 2011 93 52 Polakker 1 09 Schlesiere 0 13 Tyskere 0 10 Hviderussere 0 09 Ukrainere 0 04 Kasjubere 0 03 Romaer 0 02 Lemkere 4 86 andreDemonymPolakkerRegeringsformParlamentarisk republik Polens praesidentAndrzej Duda PremierministerMateusz MorawieckiLovgivende forsamlingPolens nationalforsamling OverhusRepublikken Polens senat UnderhusRepublikken Polens sejmOprettelse Kristningen af Polen14 april 966 Kongeriget Polen18 april 1025 Den polsk litauiske realunion1 juli 1569 Polens deling24 oktober 1795 Hertugdommet Warszawa22 juli 1807 Kongrespolen9 juni 1815 Genoprettelse af Polen11 november 1918 Invasionen af Polen 2 verdenskrig1 september 1939 Folkerepublikken Polen Republikken Polen Optaget i Den Europaeiske Union8 april 1945 13 september 1989 1 maj 2004Areal Total312 696 km2 nr 70 Vand 2 6Indbyggertal og befolkning Anslaet 201438 483 957 1 nr 34 Folketaelling 201138 511 800 Taethed123 km2 nr 83 BNP KKP Anslaet 2018 Total1 193 bio USD 2 nr 21 Pr indbygger31 430 USD 2 BNP nominelt Anslaet 2018 Total614 190 mia USD 2 nr 23 Pr indbygger16 179 USD 2 Gini 2013 32 73 3 medium HDI 2017 0 865 4 meget hoj nr 33 ValutaZloty a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 PLN a TidszoneUTC 1 CST Sommer DST UTC 2 CEST Kendings bogstaver bil PLLuftfartojs registreringskodeSPInternetdomaene plTelefonkode 48ISO 3166 kodePL POL 616 Den forste polske stat opstod i 966 med et territorium som vore dages Polen Polen blev et kongedomme i 1025 og gik i 1569 ind i en langvarig union med Storfyrstendommet Litauen og dannede Den polsk litauiske realunion Realunionen var blandt de mest magtfulde rigeste og folkerigeste stater i Europa 1569 1795 og var kendetegnet af en magtfuld adel Szlachta som udgjorde 15 af befolkningen Mod 1 5 i Frankrig i England 1 5 3 Den Polsk Litauiske Realunion var en yderst mangfoldig stat med et betydeligt antal af etniciteter og med en udpraeget religionsfrihed i forhold til resten af Europa Realunionen blev oplost i 1795 og Polen blev delt mellem sine nabolande Rusland Projsen og Ostrig Polen vandt sin selvstaendighed tilbage i 1918 efter 1 verdenskrig I 1926 gennemforte general Pilsudski et militaerkup og gjorde landet til en diktaturstat Under 2 verdenskrig blev Polen besat af Stortyskland Efter krigen blev Polen en socialistisk republik et ostblokland Efter flere ar med politiske kampe afskaffede Polen det socialistiske styre i 1989 og landet blev uformelt kendt som Den tredje polske republik I dag er Polen et parlamentarisk demokrati bestaende af seksten voivodskaber og er det sjette mest folkerige medlemsland i EU Landet er desuden medlem af NATO FN OECD WTO Visegradgruppen og flere andre internationale organisationer Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Anden verdenskrig 1 2 Efterkrigstiden 2 Politik 3 Administrativ inddeling 4 Okonomi 5 Demografi 5 1 Demografisk udvikling 6 Uddannelse 6 1 Polsk uddannelseshistorie 7 Byer 8 Turisme i Polen 9 Se ogsa 10 Kilder 11 Litteratur 12 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikler Polens tre delinger og Polens regenter Polens historie indledes i 900 tallet da Piast slaegten der regerede omradet besejrede og forenede flere slaviske stammer I 966 kristnedes Polen af missionaerer fra Tjekkiet I 1569 indgik Polen og Litauen Lublinunionen og dannede Den polsk litauiske realunion Realunionen bestod af det nuvaerende Polen Litauen Letland Estland Hviderusland dele af Ukraine dele af Rumaenien og dele af Rusland Det blev delt mellem nabolandene Kongeriget Preussen det Russiske kejserrige og De Habsburgske arvelande dvs Ostrig Ungarn i 1772 1793 og endeligt i 1795 hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstaendig stat Polen genopstod som stat den 11 november 1918 Det tyske sammenbrud var Polens held med Versaillestraktaten fra 1919 som udgangspunkt Da tyske tropper trak sig tilbage fra ost voksede en polsk haer frem der med held ekspanderede ost for de nu gaeldende graenser polsk sovjetiske krig 1919 21 Ved fredsslutningen blev Polens ostlige graense fastslaet og Polen fik en del af Hviderusland og Ukraine Polen var en ny stat med territorier fra tre tidligere kejserdommer Det russiske det tyske og Habsburgernes De fleste polakker var bonder og arbejdslosheden i landsbyerne var enorm Jordreformerne var utilstraekkelige da den polske stat i stedet for at udstykke jord fra de store godser optradte som maegler ved opkob og af lan til disse Bonderne gik traet af langtaekkeligheden i processerne og lan blev ogsa trukket tilbage pga depressionen De fleste bonder habede pa et eget jordstykke samt den haevdvundne ret til faellesomrader selvom haevd bortfaldt nar jord blev anset som privat ejendom Polske bonder havde i stor udstraekning udvandret til USA men fra 1920 erne af strammede USA ind Det nye Polen stod derfor en betydelig utilfredshed blandt sin landbefolkning 9 I 1926 gennemforte general Pilsudski et militaerkup og indforte diktatur De fleste af Polens laeger sagforere og kobmaend var joder og joder betalte mere end en tredjedel af al skat i Polen Jodisk ejede virksomheder stod for omkring halvdelen af landets udenrigshandel Der var omtrent ligesa mange assimilerede joder i Polen som i Tyskland Men for hver assimilerede polske jode var der ti jiddischtalende der havde et mere ortodokst forhold til religion Joder i Polen havde et parallelt skolesystem partisystem og en parallel presse 10 Anden verdenskrig Rediger Polens gamle og nye graenser 1945 Tyskland igangsatte under ledelse af Hitler anden verdenskrigs udbrud den 1 september 1939 da den tyske haer angreb og invaderede nabolandet Polen Kort efter den 17 september rykkede de sovjetiske tropper ind fra ost efter at Ribbentrop Molotov pagten var underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den 23 august 1939 Polen forblev delt mellem de to militaere magter frem til 22 juni 1941 da Tyskland indledte et storstilet angreb pa Sovjetunionen og her blandt andet erobrede resten af det polske territorium Hitlers regime slog ekstra hardt til mod den polske civilbefolkning Tyskerne myrdede over seks millioner polske statsborgere hvoraf over halvdelen var joder Hertil kom materielle odelaeggelser blandt andet blev Warszawa jaevnet med jorden Mange af de tyske udryddelses og arbejdslejre som nazismens ofre blev transporteret til blev opfort pa polsk jord under den tyske okkupation Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning frem til 1941 massemordet pa polske officerer og andre i Katynmassakren er et eksempel Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i Sibirien og Kasakhstan Den Rode Haer indledte den Hviderussiske offensiv den 22 juni 1944 som del af de intensive kampe pa ostfronten Offensiven overmandede og gennembrod de tyske linjer og i starten af august stod de sovjetiske tropper ved den polske graense Det var dog forst i starten af 1945 at Polen blev befriet fra den tyske nazistiske besaettelse efter Den Rode Haer indledte Wisla Oder offensiven den 17 januar 1945 Efter anden verdenskrigs afslutning blev den polske republik genoprettet men som folge af de allieredes aftaler blev landegraenserne forskudt mod vest Republikken var dog nu socialistisk og Polen blev indstiftende medlem af Warszawa pagten i 1955 Efterkrigstiden Rediger Tyskernes besaettelse og kampene under anden verdenskrig havde efterladt Polen i ruiner herunder hovedstaden Warszawa som var totalt odelagt og op mod 20 af landets befolkning havde mistet livet Pa den baggrund blev der ivaerksat en massiv genopbygning og industrialisering af det tidligere bondesamfund Arbejds og leve forholdene i efterkrigstiden skabte ved flere lejligheder folkelige opstande og efter 50 erne og 60 ernes relative fremgang indtradte der okonomisk recession Ved en strejke i 1970 blev retten til uafhaengige fagforeninger ogsa gennemfort og den frie fagforening Solidaritet Solidarnosc voksede sig staerk under ledelse af Lech Walesa sa den i 1980 talte 400 000 medlemmer Den 14 august 1980 udbrod der strejke pa Leninskibsvaerftet i Gdansk Situationen udviklede og spredte sig og Solidaritet voksede over fa maneder til henved 10 millioner medlemmer Endnu en opstand var under opsejling og 18 sovjetiske panserdivisoner korte i stilling ved den polske graense klar til militaer indgriben Invasionen udeblev dog for den 13 december 1981 ivaerksatte den polske general Wojciech Jaruzelski et militaerkup der overtog magten i landet og indforte krigsretstilstand Blandt de mange restriktioner og tiltag blev Solidaritet forbudt lederne faengslet og militaeret genindforte en seksdages arbejdsuge I 1982 var fagforeningen svaekket kraftigt og Lech Walesa blev losladt Den 22 juli 1983 blev krigsretstilstanden officielt ophaevet selvom det polske militaer fortsat kontrollede vigtige politiske poster De okonomiske og administrative problemer der havde ledt til opstandene var dog uaendret sa da fodevarepriserne blev haevet med 40 i februar 1988 begyndte utilfredsheden og strejkerne igen Denne gang erkendte den polske regering dog at Solidaritet den katolske kirke og et par politiske partier var vaerdige samarbejdspartnere og ikke modstandere at bekaempe Et bredt politisk samarbejde indledtes hvilket forte til demokratiske reformer og et systemskifte ved valget den 4 juni 1989 hvor Solidaritet vandt en jordskredssejr 11 12 13 14 15 Efter Den Kolde Krigs afslutning og Warszawa pagtens oplosning i 1991 blev Polen optaget i NATO i 1999 og sidenhen i EU i 2004 Uddybende artikel Flystyrtet ved Smolensk 10 april 2010 Den 10 april 2010 styrtede den polske pendant til Air Force One ned med blandt andre Polens praesident Lech Kaczynski og hans kone Maria Kaczynska under et mislykket 2 landingsforsog i Smolensk i Rusland Om bord var savel landets viceudenrigsminister Andrzej Kremer den polske haerchef Franciszek Gagor samt den polske centralbankchef Slawomir Skrzypek 16 Praesidenten og flere af de andre topfolk var pa vej til en mindehojtidelighed for 70 ars dagen for en massakre pa 20 000 polakker under anden verdenskrig 17 Politik Rediger Den polske Sejmen Sejmen har en historie tilbage til 1182 og har siden 1989 haft funktionen som underhus i Polen Foto Piotr Waglowski Polen er en demokratisk republik med praesidenten som vaelges ved frie valg for en periode pa fem ar som statsoverhoved Regeringsstrukturen koncentrerer sig om Ministerradet ledet af statsministeren Nuvaerende statsminister er Mateusz Morawiecki Praesidenten udnaevner kabinettet efter statsministerens forslag normalt fra flertalskoalitionen i tokammerunderhuset Sejmen Sammen med ministerradet udgor praesidenten landets udovende magt Nuvaerende praesident er Andrzej Duda Polen har et tokammerparlament som bestar af Sejmen som vaelges gennem proportionale valg og har 460 repraesentanter og Senatet som vaelges gennem et blokvalgssystem og har 100 senatorer Sejmen har en spaerregraense pa fem som imidlertid ikke gaelder for etniske partier Grundloven blev skrevet i 1997 Polens forste grundlov af 1791 er verdens naestaeldste Det var den der var grundlaget for polsk rigsdag et veto pa rigsdagen forkastede samtlige forslag Nar Sejmen og Senatet afholder faellessession danner de Nationalforsamlingen Zgromadzenie Narodowe Tokammerparlamentet udgor den lovgivende magt i landet Den dommende magt udoves af domstolene Hojesteret Sad Najwyzszy Den overste forvaltningsdomstol Naczelny Sad Administracyjny Konstitutionsdomstolen Trybunal Konstytucyjny og Statsdomstolen Trybunal Stanu Efter godkendelse af Senatet udpeger ogsa Sejmen Ombudsmanden Rzecznik Praw Obywatelskich for en periode pa fem ar Efter valget i 2007 er partiet Platforma Obywatelska i regeringsposition men har ikke flertal og er derfor gaet i koalition med Polskie Stronnictwo Ludowe Blandt de ovrige partier i parlamentet findes Prawo i Sprawiedliwosc og Lewica i Demokraci Administrativ inddeling Rediger Uddybende artikel Voivodskab Polen er inddelt i 16 voivodskaber provinser polsk wojewodztwo Voivodskaberne deles yderligere ind i 379 powiater distrikt 65 bydistrikter og 314 landdistrikter og 2 477 gminaer kommuner 302 bykommuner 642 blandede kommuner og 1 533 landkommuner Voivodskab Hovedby Areal km Folketal 1 1 dolnoslaskie Nederschlesiske voivodskab Wroclaw 19 947 2 882 3172 kujawsko pomorskie Kujaviskpommerske voivodskab Bydgoszcz Torun 2 17 972 2 066 3713 lubelskie Lublin voivodskab Lublin 25 122 2 172 7664 lubuskie Lubusz voivodskab Gorzow Wielkopolski Zielona Gora 3 13 988 1 008 5205 lodzkie Lodz voivodskab Lodz 18 219 2 566 1986 malopolskie Lillepolske voivodskab Krakow 15 183 3 271 2067 mazowieckie Masoviske voivodskab Warszawa 35 558 5 171 7028 opolskie Opole voivodskab Opole 9 412 1 041 9419 podkarpackie Subkarpatiske voivodskab Rzeszow 17 845 2 097 56410 podlaskie Podlasie voivodskab Bialystok 20 187 1 196 10111 pomorskie Pommerske voivodskab Gdansk 18 310 2 203 59512 slaskie Schlesiske voivodskab Katowice 12 334 4 669 13713 swietokrzyskie Swiety Krzyz voivodskab Kielce 11 710 1 279 83814 warminsko mazurskie Ermelandskmasuriske voivodskab Olsztyn 24 173 1 426 88315 wielkopolskie Storpolske voivodskab Poznan 29 827 3 378 50216 zachodniopomorskie Vestpommerske voivodskab Szczecin 22 892 1 692 838 1 pr 31 12 06 2 Bydgoszcz er saede for voivoden mens Torun er saede for den lokale sejmik 3 Gorzow Wielkopolski er saede for voivoden mens Zielona Gora er saede for den lokale sejmik De polske navne pa voivodskaberne skal i sin fulde form skrives sammen med wojewodztwo for eksempel wojewodztwo wielkopolskie storpolske voivodskaber Okonomi Rediger Havnen i Szczecin Polens okonomi er stabil og siden kommunismens fald er landet gaet ind for en liberalisering af okonomien Polen var et af de socialistiske lande som havde staerkest okonomi Polen blev det forste land i Central og Osteuropa som gik fra planokonomi til markedsokonomi Privatiseringen af sma og storre statsselskaber samt en liberal lov for markedsetablering har fort til en stor udvikling i den offentlige sektor og forbrugerrettigheder Landets mange kulminer er basis for energisektoren Skibsvaerftet i Gdansk Restruktureringen og privatiseringen af kul stal jernbane og energisektoren er pagaet siden 1990 Mellem 2007 og 2010 planlagde den polske regering at indfore 20 offentlige selskaber pa det polske aktiemarked inklusive dele af kulindustrien Frem til 2007 har de storste privatiseringer vaeret salget af det nationale telekommunikationsfirma Telekomunikacja Polska til France Telecom i 2000 og indforingen af 30 af andelene til Polens storste bank PKO Bank Polski pa det polske aktiemarked i 2004 Statssektoren bidrager i dag til 25 af landets BNP I 2002 arbejdede 16 1 af befolkningen i landbrugssektoren 29 i industrien og 54 9 i servicesektoren Polen har et stort antal sma private gardsbrug i landbrugsektoren der traenger til aendringer Hovedindustrierne er maskinbygning jern og stal kul kemikalier skibsbygning naeringsmiddelprocession samt produktion af drikke glas og tekstiler Polens udstrakte brug af kulenergi gor at Polen i dag er et af verdens mest forurenende lande med en ekstrem hoj CO2 udledning kilde mangler Okonomiske nogletal Vaerdi af BNP Ar kildeBNP 338 7 mia US 2006 VerdensbankenBNP vaekst 6 4 Q3 2007 The Economist nov 2007Industriproduktion 5 2 Q3 2007 The Economist nov 2007Forbrugspriser 2006 1 3 2006 Eurostat europa eu Forbrugspriser 2007 2 3 Q3 2007 The Economist nov 2007Renter 3 mrd 2006 4 21 2006 Eurostat europa eu Renter 3 mrd 2007 5 21 Q3 2007 The Economist nov 2007Arbejdsloshed 11 6 Q3 2007 The Economist nov 2007Handelsbalance 12 mrd 10 5 mia Q2 2007 The Economist nov 2007Betalingsbalance 12 mrd 14 6 mia 4 3 Q2 2007 The Economist nov 2007Budgetbalance 2 0 2007 The Economist nov 2007Udviklingshjaelp 0 01 mia US 2005 UNDP DatabaseBNP pr indb 7 527 US 2005 UNDP Database Landets hovedstad og okonomiske centrum Warszawa ligger pa forsteplads i Centraleuropa med hensyn til udenlandske investeringer BNP vaeksten har vaeret stor og holdt sig stodig fra 1993 til 2000 med en kort nedgangsperiode fra 2001 til 2002 Integrationen med EU har givet et positivt udslag pa okonomien med en arlig vaekst pa 3 7 i 2003 i forhold til 1 4 i 2002 I 2004 la BNP vaeksten pa 5 4 i 2005 3 3 og i 2006 5 8 Den polske regering har sat som mal at oge BNP til 6 5 7 0 i 2007 Varmekraftvaerk i Jaworzno I dag er Polen EU s sjetestorste okonomi og den 23 storste i verden Landet er blevet et attraktivt investeringssted for udenlandske firmaer fra hele verden Dette skyldes i stor grad Polens gunstige geografiske placering en indre socialokonomisk stabilitet og EU medlemskabet Samlet udgjorde udenlandske investeringer i arene 1990 2006 over 87 milliarder dollar Kun i 2006 udgjorde de over 10 milliarder dollar Polens storste importpartnere er Tyskland Italien Rusland Frankrig Kina og Holland mens de storste eksportpartnere er Tyskland Italien Frankrig Storbritannien Tjekkiet og Rusland 18 Den storste udfordring den polske okonomi star ovenfor i dag er overgangen til eurozonen og dermed valutabyttet fra zloty til euro Polen er forpligtet til at indfore euroen men det forventes ikke at ske i den naermeste fremtid 19 Efter Polens medlemskab i EU har der vaeret arbejdskraftsudvandring til andre EU lande saerlig Irland og Storbritannien pa grund af en hoj arbejdsloshed 11 8 i februar 2007 Nu har Polen fjorten saerlige okonomiske zoner fx Kostrzyn Slubice Saerlig Okonomisk Zone polsk Kostrzynsko Slubicka Specjalna Strefa Ekonomiczna De mest udviklede regioner okonomisk set er det masoviske og schlesiske voivodskap Nederst pa listen ligger derimod det subkarpatiske voivodskab samt voivodskaberne Lublin og Opole Store polske brands taeller bl a PKO Bank Polski PKN Orlen Polska Grupa Energetyczna PZU PGNiG Tauron Group Grupa Lotos KGHM Polska Miedz Asseco Plus Play LOT Polish Airlines Poczta Polska Polskie Koleje Panstwowe Biedronka og TVP 20 Demografi Rediger Uddybende artikel Polens demografi Warszawa Polens storste by Polens befolkningAr Befolkningstal Ar Befolkningstal1846 11 107 000 1960 29 776 0001911 22 110 000 1970 32 642 0001921 27 177 000 1978 35 061 0001931 32 107 000 1988 37 879 0001938 34 849 000 1990 38 183 0001946 23 930 000 1995 38 610 0001950 25 008 000 2000 38 654 0002005 38 190 608 Graf over Polens befolkningstal i arene 1961 2003 i millioner Polen har tidligere vaeret et modested for mange sprog kulturer og religioner Saerlig fandtes der et rigt jodisk liv i Polen for nazisters holocaust da Polens jodiske befolkning pa tre millioner blev reduceret til 300 000 overlevende Folgene af 2 verdenskrig saerlig forskydningen af Polens graenser til omradet mellem Curzonlinjen og Oder Neisse linjen og den efterfolgende afvandring af millioner af mennesker gav Polen en etnisk ensartet befolkningssammensaetning for forste gang i landets flerkulturelle historie En lille polsk minoritet findes i nabolandene Ukraine Hviderusland og Litauen samt i andre lande Der findes ogsa en stor gruppe etniske polakker i USA Ifolge det statistiske centralbureau i Polen la Polens indbyggertal mod slutningen af 2005 pa 38 635 144 Det gav en befolkningstaethed pa 122 indbyggere per km i byer om lag 1 105 km pa landsbygden 50 km Den naturlige tilvaekst var negativ og la pa 0 04 Gennemsnitlig levealder var 70 5 ar for maend og 78 9 ar for kvinder 61 5 af befolkningen boede i byer de fleste i byomraderne omkring Katowice Overschlesiske industriomrade Warszawa Warszawa agglomeratet Lodz Lodz agglomeratet Gdansk Trippelbyen og Krakow Krakow agglomeratet I indbyggertal la Polen pa 30 plads i verden omtrent 0 7 af verdens befolkning og pa 9 plads i Europa omtrent 5 4 af Europas befolkning Af befolkningen i 2002 ansa 96 75 18 sig som polakker mens 1 23 erklaerede en anden nationalitet 2 03 af befolkningen erklaerede ikke nogen national tilhorlighed De storste minoriteter er schlesiere 173 2 tusind tyskere 152 9 tusind hviderussere 48 7 tusind ukrainere 31 tusind sigojnere 12 9 tusind russere 6 1 tusind lemkere 5 9 tusind og litauere 5 8 tusind Der findes ogsa mindre grupper kasjubere slovakker vietnamesere franskmaend amerikanere graekere italienere bulgarere israelere armenere tjekkere engelaendere tatarer og karaitter Det polske sprog som tilhorer den vestlige gren af de slaviske sprog er landets officielle sprog I 15 gminaer er desuden tysk kasjubisk og litauisk hjaelpesprog Demografisk udvikling Rediger Under den forste polske statsdannelse horte landomrader med et areal pa over 250 000 km med en million indbyggere Pa Kasimir III den stores tid var landet ca 270 000 km beboet af over 2 5 millioner mennesker Det var forst unionen med Litauen som forte en radikal demografisk og territoriel vaekst med sig Under Stefan Bathory omfattede landomraderne over 1 million km mens befolkningen mod slutningen af det 16 arhundrede sandsynligvis var pa ni millioner Da Polen mistede sin selvstaendighed under landets delinger talte den multietniske stat mindst 13 14 millioner indbyggere samtidig med at en betydelig del af befolkningen brugte et andet sprog end polsk mod slutningen af det 18 arhundrede udgjorde denne gruppe omkring 60 af befolkningen Efter at Polen genvandt sin selvstaendighed efter 1 verdenskrig boede nogle millioner mennesker med ikke polsk etnicitet inden for landets graenser For 2 verdenskrig var Polen en multietnisk stat hvor minoriteterne udgjorde en tredjedel af befolkningen I mellemkrigstiden ogedes folketallet fra 27 2 millioner til 35 2 millioner Efter krigen gjorde graenseforskydningen og forflytningen af millioner af mennesker Polen til en etnisk enhedsstat for forste gang i landets historie Minoriteterne udgor pr 2007 ikke mere end 3 af befolkningen Uddannelse Rediger Warszawa Universitet Det Pommernske Medicinske Universitet i Szczecin Det offentlige skolevaesen i Polen er gratis og omfatter bornehave przedszkole grundskole szkola podstawowa ungdomsskole gimnazjum videregaende skole liceum teknisk skole technikum yrkesskole szkola zawodowa artistisk skole szkola artystyczna og andre Systemet omfatter ikke hojere uddannelse som udgor en egen statslig administrationssektor og har en grundlovsgaranteret selvstaendighed Grundloven giver alle retten til uddannelse Skolegang er obligatorisk til attenarsalderen men det er kun grundskolen og ungdomsskolen som har status som obligatoriske institutioner Grundskolen varer seks ar fra syv til trettenarsalderen Ungdomsskolen varer tre ar og afsluttes med en eksamen Den videre uddannelse omfatter hovedsagelig normal og profileret videregaende skole tre ar eller teknisk skole fire ar den sidstnaevnte en kombination af praktisk og teoretisk uddannelse Begge ender i eksamen artium matura og kan afsluttes med forskellige hojere uddannelser som bachelorgrad licencjat mastergrad inzynier og magister doktorgrad doktor og habilitation doktor habilitowany som sa kan krones med en professortitel I dag har Polen mere end 500 institutioner for hojere uddannelse blandt andet 18 traditionelle universiteter i storbyerne Gdansk Bydgoszcz Katowice Krakow Lublin Lodz Bielsko Biala Bialystok Olsztyn Opole Poznan Rzeszow Torun Szczecin Warszawa Wroclaw og Zielona Gora samt 16 tekniske 10 medicinske og 9 landbrugsuniversiteter og talrige hojskoler for kunst musik teater okonomi og flere andre omrader Polsk uddannelseshistorie Rediger Det jagellonske universitet i Krakow Dette universitet blev grundlagt i 1364 af Kasimir den Store Universitetet i Lviv nu Ukraine Uddybende artikel Europaeisk uddannelseshistorie Uddannelsen af det polske samfund var et mal for rigets monarker siden begyndelsen af det 12 arhundrede I 1364 blev Det jagellonske universitet grundlagt af Kasimir den Store som et af Europas aeldste og mest prestigefyldte Universitetet i Wroclaw blev grundlagt i 1505 af polske Wladyslaw II af Bohmen og Ungarn Universitetet i Wilno nu Vilnius Litauen i 1579 af Stefan Bathory Universitetet i Poznan i 1611 af Sigismund 3 Vasa og Universitetet i Lwow nu Lviv Ukraine i 1661 af Johan 2 Kasimir Senere oplevede polsk videnskab en vis stagnation pa grund af at landet blev staerkt svaekket og odelagt af en raekke krige i det 17 og begyndelsen af det 18 arhundrede Under Polens kunstelskende konge Stanislaw August Poniatowski begyndte den imidlertid at blomstre op igen Blandt andet blev verdens forste uddannelsessdepartement oprettet i 1773 Komisja Edukacji Narodowej Under Polens delinger og 2 verdenskrig virkede uddannelsesinstitutionerne som undergrundsinstitutioner i skjul mod besaettelsemagterne Det polske skolesystem blev reformeret i 1999 Grundskolen blev da sat ned fra otte til seks ar mens den firearige overgrundskolen blev delt i en trearig ungdomsskole og en trearig videregaende skole Byer Rediger Warszawa Krakow Lodz Wroclaw Poznan Gdansk Szczecin Bydgoszcz Lublin Katowice Bialystok Pr 1 januar 2016 var der 919 byer i Polen Den mindste af byerne Wysmierzyce taeller kun 921 2014 indbyggere mens den storste Warszawa med sin befolkning pa 1 700 000 er to tusind gange storre Byer med over 100 000 indbyggere By Indbyggertal 1 Voivodskab1 Warszawa 1 748 916 mazowieckie2 Krakow 762 448 malopolskie3 Lodz 698 688 lodzkie4 Wroclaw 637 683 dolnoslaskie5 Poznan 564 951 wielkopolskie6 Gdansk 463 754 pomorskie7 Szczecin 409 068 zachodniopomorskie8 Bydgoszcz 363 468 kujawsko pomorskie9 Lublin 353 483 lubelskie10 Katowice 314 500 slaskie11 Bialystok 294 830 podlaskie12 Gdynia 251 844 pomorskie13 Czestochowa 245 030 slaskie14 Radom 225 810 mazowieckie15 Sosnowiec 224 244 slaskie16 Torun 207 190 kujawsko pomorskie17 Kielce 207 188 swietokrzyskie18 Gliwice 198 499 slaskie19 Zabrze 190 110 slaskie20 Bytom 186 540 slaskie21 Bielsko Biala 176 453 slaskie22 Olsztyn 174 941 warminsko mazurskie23 Rzeszow 163 508 Podkarpacie24 Ruda Slaska 145 471 slaskie25 Rybnik 141 388 slaskie26 Tychy 130 492 slaskie27 Dabrowa Gornicza 129 559 slaskie28 Opole 127 602 opolskie29 Plock 127 224 mazowieckie30 Elblag 126 985 warminsko mazurskie31 Gorzow Wielkopolski 125 504 lubuskie32 Walbrzych 124 988 dolnoslaskie33 Wloclawek 119 256 kujawsko pomorskie34 Zielona Gora 118 115 lubuskie35 Tarnow 116 967 malopolskie36 Chorzow 113 978 slaskie37 Kalisz 108 477 wielkopolskie38 Koszalin 107 693 zachodniopomorskie39 Legnica 105 186 dolnoslaskie 1 per 31 12 06 Befolkningsfordeling i byer Antal byer 2005 1 gt 1 000 000 12 500 000 1 000 000 43 250 000 500 000 84 100 000 250 000 265 50 000 100 000 546 20 000 50 000 1387 10 000 20 000 1778 lt 10 000 445I alt 891 byer pr 2007 Storbyomrader med over en million indbyggere Storbyomrade Folketal 2005 1 Overschlesiske industriomrade 1 3 487 0002 Storbyomradet Warszawa 2 870 0003 Storbyomradet Lodz 1 108 6004 Trippelbyen 2 1 080 7005 Storbyomradet Krakow 1 024 000 1 ogsa kendt som Storbyomradet Katowice 2 ogsa kendt som Storbyomradet GdanskTurisme i Polen RedigerPolen har et alsidigt udbud for turister De af turister mest besogte steder storbyer primaert Warszawa Krakow Wroclaw Breslau Poznan Posen Gdansk Danzig Stettin Stettin og Czestochowa kyst af Ostersoen hovedsageligt Swinoujscie Miedzyzdroje Trzesacz Kolobrzeg Darlowo Ustka Wejherowo Gdynia Sopot og Gdansk samt Wolin Nationalpark polsk Wolinski Park Narodowy og Slowinski Nationalpark polsk Slowinski Park Narodowy vadomrader Zalew Szczecinski Stettiner Haff Zalew Wislany russisk Kaliningradskij zaliv og soer isaer Masuriske Soer Karpaterne forst og fremmest Tatrabjergene beskyttet som Tatra Nationalpark polsk Tatrzanski Park Narodowy samt med turistby Zakopane og ogsa Sudeterne med Karkonosze Nationalpark polsk Karkonoski Park Narodowy med Sniezka det hojeste bjerg af Karkonosze og Jelenia Gora Walbrzych og Klodzko Bialowieskaskoven Bialowieska nationalpark en naturskov af Nordeuropaeiske Lavland naer Bialystok museer bl a i Warszawa Krakow Wieliczka Oswiecim Auschwitz koncentrationslejr Poznan Gniezno Wroclaw Gdansk Malbork Torun Szczecin og Darlowo centre for videnskab og kultur bl a Warszawa Krakow Lodz Szczecin Wroclaw Poznan Kielce Katowice Bielsko Biala Lublin Bialystok Gdansk Gdynia og Sopot Olsztyn Rzeszow Radom Czestochowa Opole Torun og Bydgoszcz og ligeledes mindre Zakopane Przemysl Sandomierz Piotrkow Trybunalski Kalisz Gliwice Zabrze Bytom Chorzow Sosnowiec Zielona Gora Gorzow Wielkopolski Wloclawek Suwalki og Kamien Pomorski kurbade for eksempel Swinoujscie Miedzyzdroje Kolobrzeg Ustka Sopot Augustow Busko Zdroj Swieradow Zdroj og Rabka Zdroj Se ogsa RedigerVoivodskab Polens regenter og polske praesidenterKilder Rediger Glowny Urzad Statystyczny Baza Demografia Ludnosc Polski Stan na 30 06 2014 a b c d 5 Report for Selected Countries and Subjects International Monetary Fund Hentet 21 april 2018 Human Development Indicators of Poland UNITED NATIONS DEVELOPMENT PROGRAMME Hentet 10 maj 2015 Human Development Reports Glowny Urzad Statystyczny dane za rok 2018 stan na 01 01 2018 1 Bankier pl Powierzchnia Polski wzrosla o 1643 ha 2 Central Statistical Office of Poland 2007 Maly Rocznik Statystyczny 2007 Hentet 15 august 2007 NationMaster com 2003 2007 Poland Facts and figures Timothy Snyder Sort jord s 62 63 Gyldendal 2015 ISBN 978 82 05 41843 1 Timothy Snyder Sort jord s 61 Pushing Back The Curtain BBC News Hentet 1 august 2020 Det hele startede i Gdansk Berlingske 26 februar 2003 Hentet 1 august 2020 Henrik Hoffmann Hansen 6 december 2010 Polens snorklede omvej til frihed Kristeligt Dagblad Hentet 1 august 2020 Michael Kuttner 16 marts 2009 Generalens sidste kamp Berlingske Hentet 1 august 2020 Lech Walesa Danmarks Radio 18 februar 2016 Hentet 1 august 2020 Politiken dk Flere prominente er omkommet i praesidentfly Politiken dk Polens praesident styrter ned med fly a b Poland The World Factbook Jan Cienski Poland Alters Stance on Euro Atlas amongst the best Polish brands Ranking based on accumulated results of researches that had been conducted from 1996 to 2002 Tables Serwis informacyjny Dziennik Budowy Retrieved 6 November 2014 Litteratur RedigerJens Jorgen Nielsen Polen 1918 2010 et land i forandring Frydenlund 2010 Adam Krzeminski Polen i det 20 arhundrede et historisk essay Ellekaer 2009 Thomas Urban Tabet fordrivelsen af tyskere og polakker i det 20 arhundrede Ellekaer 2012Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Billeder og medier fra Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenPoland gov pl Polish national portal engelsk Background Note Poland engelsk polennu dk Informationer om Polen LA ikon Koordinater 52 N 19 O 52 N 19 O 52 19Hentet fra https da wikipedia org w index php title Polen amp oldid 10803827, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.