fbpx
Wikipedia

Præcolumbiansk tid

Den præcolumbianske tid omhandler alle Amerikas historie og forhistories periodiske underinddelinger før fremkomsten af den betydelige europæiske påvirkning af det amerikanske kontinent. Tidsperioden spænder fra tidspunktet for den oprindelige bosættelse i den sene palæolitiske periode til den europæiske kolonisering af Amerika i løbet af den tidlige moderne periode.[kilde mangler]

Simplificeret kort over metoder til underhold i Amerika ved 1000. f.v.t jægere og samlere simple bondesamfund avancerede bondesamfund (høvdingedømmer eller civilisationer)

Mens udtrykket teknisk set refererer til perioden før Christoffer Columbus opdagelsesrejser i 1492, dækker den i praksis normalt de oprindelige kulturers fortsatte udvikling, indtil de blev overvundet, formindsket eller ændret markant af europæerne, selvom dette skete årtier eller endog århundreder efter Columbus' første landgang.[kilde mangler] På grund af dette anvendes de alternative udtryk Prækontakt Amerika, Prækolonielt Amerika eller Præhistorisk Amerika også. Nogle steder i Latinamerika er Præhispanic det udtryk, der normalt bruges. Udtrykket præcolumbiansk tid anvendes særligt ofte i debatter om de store oprindelige civilisationer i den nye verden, såsom dem i Mesoamerika (eksempelvis aztekerne og mayaerne) og Andes (Inkariget, moche, osv).[kilde mangler]

Mange præcolumbianske civilisationer opnåede særlige kendetegn som omfattede permanenter bopladser, jordbrug, byer, civil og monumental arkitekture, store jordarbejder og komplekse samfundsmæssige hierarkier.[kilde mangler] Nogle af disse civilisationer havde ophørt med at eksistere længe før, de første europæiske kolonier og de trælbundne afrikanere ankom (ca. sene 15.–tidlige 16. århundrede), og kendes kun gennem arkæologiske undersøgelser og mundtlig historie.[kilde mangler] Andre civilisationer eksisterede i kolonitiden og blev beskrevet gennem historiske europæiske udredninger fra den tid. Nogle få såsom Maya civilisationen havde deres egne skriftlige optegnelser.[kilde mangler] Fordi mange kristne europæerne anså sådanne tekster som kætterske, ødelagde mænd som Diego de Landa mange teksterne i bål, selv mens de samtidig søgte at bevare de indfødtes historier.[kilde mangler] Kun nogle få skjulte dokumenter har overlevet på deres oprindelige sprog, mens andre blev transskriberet eller dikteret til spansk, hvilket har givet moderne historikere glimt af gamle kulturer og viden.[kilde mangler]

Indfødte amerikanske kulturer fortsætter med at udvikle sig efter præcolumbiansk. Mange af disse folkeslag og deres efterkommere fortsætter med traditionelle skikke, mens de udvikler sig og tilpasser og tager nye kulturelle skikke og teknologier ind i deres liv.[kilde mangler]

Indholdsfortegnelse

Det præcolumbianske Amerikas større kulturelle områder: Arctic Nordvest Aridoamerika Mesoamerika Isthmo-Colombiansk Caribbien Amazonas Andes


Før udviklingen af arkæologien i det 19. århundrede, fortolkede historikere, der arbejdede med den præcolumbianske periode, primært de europæiske erobrere, rejsende og antikvarers beretninger og optegnelser. Det var først i 19. århundrede, at John Lloyd Stephens, Eduard Seler og Alfred P. Maudslay, og institutioner såsom Peabody Museum of Harvard University's arbejde, førte til en genovervejelse og kritik af de europæiske kilder. I dag er det videnskabelige studie af de præcolumbianske kulturer oftest baseret på videnskabelig og tværfaglige metoder.

Amerikas bosættelse

Amerika menes at være blevet befolket af asiatiske nomader, der nåede Amerika fra Sibirien og over Bering-landbroen, i dag Beringstrædet, muligvis langs kysten. Genetiske beviser fundet i amerindianeres maternelt arvede mitokondrielle DNA (mtDNA) støtter teorien om at flere genetiske populationer migrerede fra Asien.Palæo-indianere spredte sig i løbet af årtusinder i hele Nord- og Sydamerika. Præcis hvornår den første gruppe af mennesker migrerede ind i Amerika er genstand for megen debat. En af de tidligst identificerbare kulturer var Cloviskulturen, med steder dateret 13.000 år gamle. Dog er endnu ældre steder, der går helt tilbage til for 20.000 år siden, blevet fundet. Nogle genetiske studier har estimeret, at Amerika blev befolket for mellem 40.000 og 13.000 år siden. Migrationmodellernes kronologi er på nuværende tidspunkt delt op i to tilgange. Den første er den kort kronologi teorien, der hævder at den første folkevandring hinsides Alaska ind i den Nye Verden ikke forekom tidligere end for 14.000–17.000 års siden, efterfulgt af successive bølger af immigranter. Den anden er den lang kronologi teorien, der foreslår at den første gruppe af mennesker kom ind i kontinentet på et meget tidligere tidspunkt, muligvis for 50.000–40.000 år siden eller tidligere.

Der er blevet fundet artefakter i både Nord- og Sydamerika, der er dateret 14.000 år gamle, og derfor er det blevet foreslået, at mennesker har nået Kap Horn, sydspidsen af Sydamerika, på dette tidspunkt. I så fald er innuiterne ankommet separat og på meget senere tidspunkt, sandsynligvis ikke for mere end 2.000 år siden, ved at have bevæget sig over isen ved Beringstrædet fra Sibirien ind i Alaska.

Nordamerika

Tidlig Arkaisk tid

Under istidens aftagen blev Nordamerikas klima ustabilt. Det stabilisere sig for omkring 10,000 år siden, og de klimatiske forhold lignede nutidens meget. Adskillige arkæologiske kulturer er indenfor denne tidsramme blevet identificeret, hvoraf stort set alle disse vedrører den arkaiske periode.

Det ustabile klima førte til omfattende migration. De første palæoindianere spredte sig hurtigt hen over hele Amerika og der opstod opstod mange hundrede forskellige stammer med distinktive kulturelle træk. Palæoindianerne var jægere og samlere, der sandsynligvis var karakteriseret af små flokke bestående af omkring 20 til 50 medlemmer af storfamilie. Disse grupper bevægede sig fra sted til sted i takt med at foretrukne ressourcer blev brugt op og nye forråd blev fundet. Flokkene menes i løbet af den paleoindianske tisperiode primært at have overlevet ved jagt på i dag uddøde kæmpestore landdyr, såsom mastodonten og Urbisonen. Palæoindianske grupper bar på en bred vifte af redskaber, herunder de distinktive spydspidser og knive, såvel som de mindre distinktive redskaber der blev brugt til slagtning og garvning af skind.[kilde mangler]

Det amerikanske kontinents enorme størelse og dets varierede klima, økologi, vegetation, fauna og dets landskabsformer fik de første amerikanere til at samle sig i mange distinktive linkvistiske og kulturelle grupper. Dette afspejles i indfødte amerikaneres mundtlige historier, beskrevet af en bred vifte af traditionelle skabelsesberetninger, der ofte siger, at et givent folk har levet i et bestemt område siden Verdens skabelse.[kilde mangler]

Igennem tusinder af år, domesticerede, opdrættede og kultiverede palæoindianerne adskillige plantearter. Disse arter var meget nærende og udgør nu 50-60% af alle kultiverede afgrøder i hele verden. Generelt fortsatte arktiske, subarktiske og kystnære folk med at leve som jægere og samlere, mens landbrug blev adopteret i mere temperede områder samt områder i læ. Kultivering af planter, hvorend denne blev adopteret, banede vej for en drastisk befolkningsstigning.

Middelarkaisk tid

Det tog efter folkevandringer eller folkevandringerne flere tusinde år før de første komplekse samfund opstod, hvoraf de tidligste opstod for omkring syv- til ottetusinde år siden.[kilde mangler] Befolkningen i den Lavere del af Mississippidalen ved Monte Sano området havde så tidligt som 6500 fvt. bygget komplekse jordarbejde høje,formentlig til religiøse formål.[kilde mangler] Dette er det tidligste daterede højkompleks fundet i dagens Louisiana, Mississippi og Florida. Arkæologer har siden det sene tyvende århundrede udforsket og dateret disse områder. De har fundet ud af, at de var bygget af jæger og samler samfund, hvis folk beboede områderne sæsonbestemt, og disse havde endnu ikke udviklet keramik.[kilde mangler]

Byggeriet af Watson Brake, et stort kompleks bestående af elleve platform høje, blev påbegyndt i 3400 fvt. og afsluttedes over 500 år efter. Dette har ændret tidligere opfattelser om at kompleks konstruktion kun opstod efter at samfund havde taget landbrug til sig, blevet fastboende, ofte havde udviklet stratificeret hierarki, og generelt også udviklet keramik.[kilde mangler] Disse tidlige folk havde på et anderledes grundlag organiseret byggeriet af komplekse høj projekter.[kilde mangler]

Senarkaisk tid

Poverty Point, 1500 fvt.

Indtil den nøjagtige datering af lignende arkæologiske områder, blev Poverty Point, der i øvrigt også befinder sig i den Lavere del af Mississippidalen, anset som værende det ældste kompleks af høje. Det blev bygget omkring år 1500 fvt. og var centrum for en kultur, der strækkede sig over 100 områder på begge sidder af Mississippifloden.[kilde mangler] Poverty Point området har jordarbejder i form af seks koncentriske halvcirkler, inddelt af radiale midtergange, og indvidere nogle høje. Hele komplekset er næsten en mil på tværs.[kilde mangler]

Højene blev konstrueret af senere kulturer, der desuden byggede adskillige områder ved midten af Mississippi- og Ohiofloddalen, heraf kan nævnes "effigy mounds", koniske og "ridge mounds" høje samt andre figurer og former.[kilde mangler]

Woodlandtiden

Hovedartikel: Woodlandtiden.
Hopewellske høje fra "Højby gruppen" i Ohio.

Woodlandtiden, der vedrører præcolumbianske kulturer i det østlige Nordamerika, spænder sig over en tidsperiode fra omtrent 1000 fvt. til 1000 AD. Begrebet "Woodland" blev opfundet i 1930'erne og refererer til præhistoriske arkæologiske områder, der stammer fra tiden mellem arkaisk tid og opblomstringen af de Mississippianske kulturer.[kilde mangler] I løbet af denne tidsperiode byggede Adenakulturen og den efterfølgende Hopewelltradition monumental jordarbejde arkitektur og grundlagde endvidere handels- og udvekslingsnetværk, der strækkede sig over hele kontinentet.[kilde mangler]

Denne periode anses som værende periode præget af udvikling, dog uden nogle omfattende ændringer på kort tid. I stedet menes der at have været uafbrudt og vedvarende udvikling i sten- og knogleredskaber, læderarbejde, tekstilfremstilling, redskabsproduktion, kultivering og konstruktion af beboelse i læ for vejr og vind.[kilde mangler] Nogle Woodlandfolkeslag fortsatte med at bruge spyd og atlatler helt frem til slutningen af perioden, hvor de blev erstattet af buer og pile.[kilde mangler]

Mississippikulturen

Hovedartikel: Mississippikulturen.
Cahokia, det største arkæologiske område fra Missisippikulturen.

Missisippikulturen var spredt over det Sydøstlige USA og Midtvesten fra den atlantiske kyst til udkanten af Great Plains, fra den Mexicanske golf til det øvre Midtvesten. Dog området langs Mississippifloden og Ohiofloden var tætbefolket sammenlignet med resten af området.[kilde mangler] En af denne kulturs distinktive særpræg var konstruktionen af store komplekser bestående Jordhøje og store plazaer. Dette folk fortsatte således med at holde fast i tidligere kulturers traditioner vedrørende byggeri af høje.[kilde mangler] De dyrkede majs og andre afgrøder intensivt, deltog i et omfattende handelsnetværk og havde et komplekst stratificeret samfund.[kilde mangler]

Mississippianerne dukkede første gang op omkring 1000 AD og efterfulgte og udviklede sig ud af den mindre landbrugsmæssigt intensive og mindre centraliserede Woodland-tidsperiode. Dette folks største urbane område, kaldet Cahokia og placeret nær nutidens East St. Louis, Illinois, kan muligvis have nået en befolkning på over 20.000.[kilde mangler] I hele det sydøstlige USA blev andre høvdingedømmer bygget, og områdets handelsnetværk nåede helt de Store Søer og den Mexicanske golf.[kilde mangler] Ved sit højdepunkt, mellem det 12. og 13. århundrede e.Kr., var Cahokia den mest folkerige by i Nordamerika. (Større byer eksisterede i Mesoamerika og Sydamerika.) Monks høj, det største og vigtigste ceremonielle centrum i byen Cahokia, forbliver det største jordarbejde i den præhistoriske Nye Verden.[kilde mangler] Hele Mississippikulturen nåede sit højdepunkt omkring 1200-1400 AD, og det ser det ud til, at kulturen havde været i nedgang før Europæernes ankomst.[kilde mangler]

Mange Mississippianske folkeslag stødte i 1540'erne sammen med Hernando de Sotos ekspedition, for det meste med katastrofale følger for begge sider. Soto ekspeditionens var i modsætning til de spanske ekspeditioner i Mesoamerika, der erobrede vidstrakte og store emperier med relativ få mænd, ikke særlig succesfuld. Ekspeditionen vandrede i fire år rundt i Sydøstlige Amerika, blev mere og mere beskidt og sjasket, mistede flere mænd og udstyr, indtil den til sidst ankom i Mexico med en brøkdel af dens oprindelige størrelse.[kilde mangler] Den lokale befolkning kom en meget værre skæbne i møde, eftersom dødsfaldene fra de sygdomme, ekspeditionen bragte med sig, ødelagde og hærgede folkeslagene og fremkaldte stor social uro.[kilde mangler] Næsten alle af de mississippiske grupper var forsvundet, da europæerne vendte tilbage et hundrede år senere, og vidstrakte områder af deres territorie var stort set ubeboede.

Historiske stammefolk

Nordamerikas oprindelige folk havde ved europæernes ankomst mange forskellige livsstile, fra fastboende agrariske samfund til jæger og samler samfund. Mange grundlagde som reaktion på europæernes kolonisering nye stammer eller konføderationer.[kilde mangler] Disse er ofte klassificeret i kulturområder, løst baseret på geografi.[kilde mangler] Heraf kan følgende nævnes:

Adskillige præcolumbianske folk var fastboende, såsom Puebloindianerne, Mandan, Hidatsa og andre, og nogle etablerede store bosættelse, sågar byer, såsom Cahokia, i det der nu er Illinois. Irokeserføderationen eller "Det lange hus' folk" var et politisk advanceret, demokratisk samfund, som nogle historikere mener har påvirket Amerikas Forenede Staters Forfatning. Denne indflydelse blev i en resolution, vedtaget af Senatet i 1988, tilkendegivet Irokeserføderationen. Andre historikere har bestridt denne fortolkning og mener, at påvirkningen var minimal eller ikke eksisterede. De pointerer mange forskelle mellem de to systemer, samt rigelig præcedens for forfatningen kan findes i den europæiske politiske tankegang.

Mesoamerika

Uddybende artikel: Mesoamerikansk kronologi
En af pyramiderne i det øvre Yaxchilán
Atlantes ved Tula, Hidalgo

Mesoamerika er området, der strækker sig fra det centrale Mexico til Costa Ricas nordvestlige landegrænse, hvor mange stratificerede, kulturelt beslægtede samfund agrariske civilisationer opblomstrede og eksisterede i flere tusinde år, indtil Christoffer Columbus' ekspeditioner til den Nye Verden, der blev deres endeligt.[kilde mangler] Denne gruppe af oldtidskulturer havde fælles religiøs overbevisning, kunst, arkitektur og teknologi i mere end tre tusind år.[kilde mangler] Adjektivet Mesoamerikansk bruges generelt til at refererer til denne gruppe af præcolumbianske kulturer.[kilde mangler]

Komplekse kulturer begyndte mellem 2000 og 300 fvt. at opstå i Mesoamerika. Nogle udviklede sig til advancerede præcolumbianske civilisationer, såsom Olmeker, Teotihuacan, Maya, Zapoteker, Mixteker, Huasteker, Purepecha, Tolteker og Mexica/Azteker.[side mangler]. Mexicacivilisationen er også kendt som Azteker Tripelalliancen, da de var tre små riger i et løst forbund.

Disse oprindelige civilisationer krediteres med mange opfindelser: byggeri af pyramidetempler, matematik, astronomi, lægevidenskab, skrivning, meget præcise kalendere, skønne kunster, intensivt landbrug, ingeniørvidenskab, en abacus kalkulator, og kompleks teologi.[kilde mangler] De opfandt også hjulet, men det blev udelukkende anvendt som et legetøj. De brugte desuden hjemhørende kobber, sølv og guld til metalbearbejdning, hvortil de anvendte meget advancerede metoder.[kilde mangler]

Overalt i det nordlige Mexico (især i delstaten Nuevo León) findes inskriptioner fra gammel tid på sten- og klippevægge, der demonstrere en tidlig tilbøjelig til at tælle.[kilde mangler] De anvendte det vigesimale talsystem og indeholdt tallet nul.[kilde mangler] Disse tidlige tællemarkeringer var forbundet med astronomiske begivenheder og understreger den indflydelse astronomiske aktiviteter havde på mesoamerikanske folk inden europæernes ankomst. Mange af de senere mesoamerikanske civilisationer byggede meget omhyggeligt deres byer og ceremonielle centre efter specifikke astronomiske begivenheder.[kilde mangler]

De største mesoamerikanske byer, såsom Teotihuacan, Tenochtitlan og Cholula, var iblandt de største i verden. Disse byer voksede sig til centre for handel, ideer, ceremonier og teologi, og deres indflydelse bredte sig til alle tilstødende kulturer i det centrale Mexico.[kilde mangler]

Selvom mange bystater, kongeriger og kejserriger konkurrence med hinanden om magt og prestige, kan Mesoamerika siges at have haft fem større civilisationer: Olmekerne, Teotihuacan, Toltekerne, Mexicaerne og Mayaerne. Disse civilisationer (med undtagelse af de politisk fragmenterede Maya) spredte deres indflydelse over hele Mesoamerika og hinsides, som ingen andre. De konsoliderede magt og spredte indflydelse indenfor handel, kunst, politik, teknologi og teologi.[kilde mangler] Andre magtfaktorer i området dannede økonomiske og politisk alliancer med disse civilisationer i en periode på 4000 år. Mange gik i krig med dem, men næsten alle folkeslag fandt sig indenfor en af de fire større civilisationers indflydelsessfærer.[kilde mangler]

Regional kommunikation i det gamle Mesoamerika har været genstand for betydelig forskning. Der er bevis for handelsruter, der startede så langt i nord som ved det centrale Mexicanske Plateau og gik ned til Stillehavskysten. Disse handelsruter og denne kulturelle kontakt fortsatte herefter så langt som til Mellemamerika.[kilde mangler] Disse netværk blev betjent fra præolmeker tid og op til Senklassisk tid (600–900 AD).[kilde mangler]

Olmeker civilisationen

Hovedartikel: Olmeker.

Den tidligst kendte civilisation er Olmekerne. Denne civilisation etablerede en kultur, som alle efterfølgende civilisationer hjemhørende i Mexico fulgte. Præ-Olmeker civilisationen begyndte omkring 2300 fvt. i Grijalvaflodens delta at producere keramik i overflod. Mellem 1600 og 1500 fvt., havde Olmekerne i takt med konsolideringen af magt i deres hovedstad, begyndt på byggeriet af et område, i dag er kendt som San Lorenzo Tenochtitlán, tæt ved kysten i det sydøstlige Veracruz.. Olmekernes indflydelse bredte sig over hele Mexico, ind i Mellemamerika, og langs Den Mexicanske Golf. De forvandlede mange folkeslags tænkning hen imod en ny måde at regere på, pyramidetempler, skrivning, astronomi, kunst, matematik, økonomi og religion.[kilde mangler] Deres bedrifter banede vej for Maya-civilisationens storhed i øst og civilisationernes storhed mod vest i det centrale Mexico.storhed.[kilde mangler]

Teotihuacan civilisationen

Hovedartikel: Teotihuacan.

I Mexico resultede Olmekernes nedgang i et magtvakuum. Ud af det magtvakuum opstod Teoithuacan, der i 300 fvt. begyndte at slå sig ned.[kilde mangler] Ved 150 fvt. var Teotihuacan, efter en opblomstring af civilisationen, den første ægte storby, i hvad der nu kaldes Nordamerika.[kilde mangler] Teotihuacan etablerede en ny økonomisk og politisk orden, hvis lige aldrig før var set i Mexico. Dens indflydelse strakte sig over Mexico ind i Mellemamerika og grundlagde nye dynastier i Maya byerne Tikal, Copan og Kaminaljuyú.[kilde mangler]Teotihuacans indflydelse på Maya-civilisationen kan ikke undervurderes: den forvandlede den politiske magt, kunstneriske skildringer, og økonomiens karakter.[kilde mangler] Der var inden for byen Teotihuacan en forskelligartet og kosmopolitisk befolkning. De fleste af regionens etniske grupper var repræsenteret i byen, såsom Zapotekerne fra Oaxaca regionen.[kilde mangler] De boede i lejligheds-fællesskaber, hvor de arbejdede med deres håndværk og bidrog til byens økonomisk overlegenhed.[kilde mangler] Teotihuacans økonomiske tiltrækning påvirkede endvidere områder i det nordlige Mexico.[kilde mangler] Det var en by, hvis monumentale arkitektur afspejlede en ny storslået æra i Mexicansk civilisation. Byen politiske magt var i nedgang omkring 650 AD, men dens kulturelle indflydelse varede i lidt over 1000 år, til omkring 950 AD.[kilde mangler]

Maya architecture at Uxmal

Maya civilisationen

Hovedartikel: Maya.

Maya civilisationens storhed var samtidig med Teotihuacans. Perioden mellem 250 AD og 650 CE var et tid med intens opblomstring af civiliserede Maya præstationer.[kilde mangler] Selvom de mange Maya bystater aldrig opnåede politisk enhed, udøvede de en enorm intellektuel indflydelse på Mexico og Mellemamerika. Mayaerne byggede nogle af kontinentets mest kunstfærdige byer, og gjorde innovationer indenfor matematik, astronomi og systematisering af tidsperioder ved hjælp af kalendere.[kilde mangler] Mayaerne udarbejdede det eneste ægte hjemhørende skrivesystem i Amerika ved at bruge piktogrammer og syllabisk bestanddele i form af tekster og kodekser indskrevet på sten, keramik, træ eller let fordærvelige bøger lavet af barkpapir.[kilde mangler]

Azteker/Mexica/Tripelalliance civilisationen

Hovedartikel: Azteker.

Tolteker-civilisationens nedgang dannede grobund for politisk fragmentering i Mexicodalen. Ind i dette politiske spil vedrørende kappestriden om Toltekernes trone kom outsiderne Mexicaerne.[kilde mangler] De var også et ørkenfolk og en ud af syv grupper, der tidligere kaldte sig selv "Azteca" til minde for Aztlán, men de ændrede deres navn efter at have migreret i flere år.[kilde mangler] Da de ikke var fra Mexicodalen, blev de oprindeligt, fordi de tilhørte Nahuafolket betragtet som rå og primitive. De formåede gennem politiske manøvrer og grumme kampfærdigheder at blive herskerne af Mexico, idet de var 'Tripelalliancens' leder (som omfattede de to andre Azteker atlepl (bystater), Texcoco og Tlacopan).[kilde mangler]

Til trods for at Mexica var et nyankommet i Mexicos centrale plateau, anså de alligevel sig selv som arvinger til de civilisationer der var gået forud for dem. For dem var kunsten, skulpturerne, arkitektur, gravingerne, fjer-mosaik arbejde, og kalenderen som en testamenteret gave fra de tidligere beboere i Tula, Toltekerne.[kilde mangler]

Mexica-Aztekerne var omkring 1400 AD det centrale Mexicos herskere (mens Yaqui, Cora og Apache befalede store regioner i den nordlige ørken).[kilde mangler] De havde omkring 1470'erne AD undertvunget de fleste andre regionale stater. Ved deres kulminationspunkt præsiderede 300.000 Mexica over et rigt tribut-imperium,[kilde mangler] der på forskellige måder estimeret til at have haft en befolkning på 5-8 millioner ud af en samlet befolkning på 8-12 millioner.[kilde mangler] Den faktiske befolkning er aldrig baseret på mere end et skøn. Det moderne navn "Mexico" stammer fra deres navn.[kilde mangler]

Deres hovedstad, Tenochtitlan, lå der, hvor Mexicos nuværende hovedstad, Mexico City, ligger. Byen var ved sit kulminationspunkt en af verdens største byer med estimeret befolkning på 200-300.000. Byens marked var det største, conquistadorerne nogensinde havde set i den Nye Verden.[kilde mangler]

Sydamerika

Geoglyffer på land ryddet for skov i regnskoven i Amazonas.

Sydamerikas vældige regnskove, bjerge, sletter og kyster var i det første årtusind hjemsted for millioner af mennesker. Skønene varierer, men der anslås oftest at omkring 30-50 millioner, mens nogle skøn er på 100 millioner. Nogle grupper dannede permanente bosættelse. Iblandt disse var Chibcha-talende folkeslag ("Muisca" eller "Muysca"), Valdivia, Quimbaya, Calima og Taironaerne. Muiscafolket i Colombia, der opstod på efter Herrera Perioden, Valdiviakulturen i Ecuador, Quechuarne og Aymaraerne i Peru og Bolivia, og de respektive grupper var de fire mest betydningsfulde fastboende amerindianske grupper i Sydamerika. I 1970'erne blev adskillige geoglyffer opdaget i regnskoven i Amazonas, beliggende i Brasilien, hvilket understøtter spanske beretninger om en advanceret og muligvis oldgammel civilisation.

Teorien om præcolumbiansk kontakt over det sydelige Stillehav mellem Sydamerika og Polynesien har fået støtte fra flere beviser, selvom solid bekræftelse forbliver flygtig. En blanding af menneskelige agenser er blevet fremført for at forklare den præcolumbianske tilstedeværelse i Oceanien i form af adskillige kultiverede planter hjemhørende i Sydamerika, såsom flaskegræskar (Lagenaria siceraria) eller sød kartoffel (Ipomoea batatas). Direkte arkæologisk vidnesbyrd for sådanne præcolumbianske kontakter og transport er ikke kommet frem. Ligheder bemærket i navnen ('e på spiselige rødder i Māori sprog og ecuadorianske sprog ("kumari") samt melanesisk og chilensk ("gaddu") har været utilstrækkelige.

En videnskabelige artikel fra 2007 offentliggjort i PNAS fremlagde DNA og arkæologiske beviser for at domesticerede kyllinger i den sene præcolumbianske tid var blevet introduceret i Sydamerika via Polynesien. Disse resultater blev udfordret af et senere studie udgivet i samme videnskabelige tidsskrift, der såede tvivl om den anvendte dateringskalibrering og forelagde alternativ mtDNA analyse, der var uenig med en polynesisk genetisk oprindelse. Oprindelsen og dateret forbliver et åbent spørgsmål. Endvidere forbliver det et åbent spørgsmål, hvorvidt tidlige udvekslinger mellem Polynesien og Amerika forekom, idet ingen overbevisende arv, vedrørende denne kontakt, af menneskelig genetisk, arkæologisk, kulturel eller sproglig art er dukket op.

Norte Chico eller Caral

Den oldgamle by Caral

Norte Chico eller Caral (som den kaldes i Peru) var en civilisation der omkring 3000 fvt opstod ved den nordlige-centrale kyst i dagens Peru, hvilket var samtidigt med byområdernes opståen i Mesopotamien. Området betragtes som en af civilisationens vugger ud af i alt seks i verden. Det havde en klynge af storskala bymæssige bosættelser, hvori den hellige by Caral, der ligger i Supedalen, lå. Byen er en af de største og grundigst studerede områder. Norte Chico eller Caral er den ældste kendte civilisation i Amerika og fortsatte med at eksistere indtil omkring 1800 fvt.[kilde mangler]

Valdivia

Hovedartikel: Valdiviakulturen.

Valvidiakulturen eksisterede ved Ecuadors kyst. Deres eksistens blev for nylig opdaget ved arkæologiske fund. Deres kultur er iblandt de ældste, der er fundet i Amerika, og eksisterede fra 3500 til 1800 fvt.[kilde mangler] Valdiviaerne boede i fællesskaber bestående af huse arrangeret i en cirkel eller oval rundt om en central plaza. De var et fastboende folk, der levede af landbrug og fiskeri, skønt de lejlighedsvis bedrev hjortejagt.[kilde mangler] Videnskabsfolk har ud fra de rester, der er fundet, fastslået at Valdivianerne kultiverede majs, kidneybønner, squash, cassava, stærke peberfrugter, og bomuldsplanter, hvoraf den sidste blev brugt til at lave tøj.[kilde mangler] Valdiviansk kemamik var til at begynde med ru og praktisk, men det blev over tid prægtigt, fint og stort. De brugte i almindelighed røde og grå farver; og poleret mørkerød keramik er karakteristisk for den Valdivianske periode. Valdiviakulturen viser i dens keramik og stenværker en progression fra de mest simple til meget mere komplicerede værker.[kilde mangler]

Cañaris

Hovedartikel: Cañari.

Cañarifolket var de første indfødte i dagens Ecuadorianske provinser Cañar og Azuay. De var en højtudviklet civilisation med advanceret arkitektur og komplekse religiøse overbevisninger. Inkaerne ødelagde og brændte det meste af deres levn.[kilde mangler] Cañarifolkets gamle by blev erstattet to gange, først med Inkabyen Tumebamba og senere på samme sted med den koloniale by Cuenca.[kilde mangler] Byen blev desuden antaget for at være El Dorado, byen lavet af guld, der stammer fra Colombiansk mytologi.[kilde mangler]

Cañariernes mest bemærkelsesværdige bedrift er, at de i mange år med voldsom modstand drev Inka invasionen tilbage, indtil de faldt til Tupac Yupanqui.[kilde mangler] Mange af deres efterkommere er stadig til stede i Cañar. Størstedelen blandede sig ikke med kolonisterne eller blev Mestizer.[kilde mangler]

Larco Museum huser verdens største private samling med præcolumbiansk kunst. Lima, Peru.

Chavín

Hovedartikel: Chavínkulturen.

Chavínkulturen, en sydamerikansk prælitterær civilisation, grundlagde i 900 fvt. et handelsnetværk og udviklede landbrug, ifølge nogle skøn og arkæologiske fund. Artefakter blev fundet på et sted kaldet Chavín i en højde af 3177 meter i det moderne Peru. Chavín-civilisationen eksisterede fra 900 til 300 fvt.[kilde mangler]

Muisca

Hovedartikel: Muisca.

De Chibcha-talende samfund var de mest talrige, territorialt udbredte og socioøkononomisk udviklede af de præcolumbianske Colombianere. De indfødte folk havde ved det 8. århundrede AD. grundlagt deres civilisation i det nordlige Andes.[kilde mangler] På dette tidspunkt bosatte Chichaerne sig i en del af, hvad der nu er Panama samt det østlige Sierras højsletter i Colombia.[kilde mangler]

Områderne de bosatte i Colombia var nutidens departementer Santander (nord og syd), Boyacá og Cundinamarca. Det er her de første gårde og industrier opstod. Det er også her uafhængighedsbevægelsen stammer fra.[kilde mangler] De er på nuværende tidspunkt de rigeste områder i Colombia.[kilde mangler] Chibchaerne udviklede den mest folkerige zone mellem Maya- og og Inkariger.[kilde mangler] Ved siden af Quechua i Peru og Aymarafolket i Bolivia i Colombias østlige og nordøstlige højland udviklede Chibchaerne den mest bemærkelsesværdige kultur blandt de sedentære oprindelige folkeslag Sydamerika.[kilde mangler]

I det Colombianske Andes bestod Chibcha af flere stammer, der talte lignende sprog (Chibcha). De omfattede følgende: Muisca, Guane, Lache, Cofán og Chitareroer.[kilde mangler]

Moche

Hovedartikel: Moche.

Mochekulturen trivedes ved Perus nordlige kyst fra omkring 100 til 800 AD. Mochekulturens arv ses i deres udførlige begravelser. Nogle blev for nylig udgravet af UCLA's Christopher B. Donnan i samarbejde med det det National Geografiske Selskab.[kilde mangler]

Som dygtige håndværkere, var Mochefolket et teknologisk advanceret folk. De handlede med fjerne folkeslag såsom Mayaerne.[kilde mangler] Alt det, der er blevet lært om, er baseret på undersøgelser af deres keramik; billedskæringerne afslører detaljer om deres daglige liv.[kilde mangler] Larco Museet i Lima, Peru har en omfattende samling af den tidligere nævnte keramik.[kilde mangler] De viser at folk praktiserede menneskeofring, havde bloddriknings ritualer og at deres religion inkorporerede ikke-forplantningsmæssige seksuelle praksis (såsom fellatio).[kilde mangler]

Tiwanakuriget

Hovedartikel: Tiwanakuriget.
Solens port i Tiwanaku

Tiwanakuriget havde byen Tiwanaku i det vestlige Bolivia som base og hovedstad og strakte sig ind i nutidens Peru and Chile fra 300 til 1000 AD.[kilde mangler] Tiwanaku er af lærde, specialiseret i Andes, anerkendt som en af de vigtigste sydamerikanske civilisationer før Inkariget; byen var den rituelle og administrative hovedstad i en stor statsmagt for rundt regnet femhundrede år.[kilde mangler] Den oldgamle bystats ruiner er nær den sydøstlige bred ved Titicacasøen i kommunen Tiwanaku, provinsen Ingavi og departementet La Paz, omkring 72 km vest for La Paz.

Inkariget

Hovedartikel: Inkariget.

Inkariget, der havde den pumaformede by Cuszo som hovedstad, var en meget distinktiv og udviklet civilisation. De dominerede området Andes fra 1438 til 1533 AD.[kilde mangler] Inkacivilisationen er på Quechua kendt som Tawantinsuyu, eller "de fire regioners land".[kilde mangler] Inkaernes herredømme bredte sig til næsten et hundrede sproglige eller etniske samfund og i riget var omkring 9-14 millioner mennesker gennem et 40,000 kilometer langt vejnet forbundet med hinanden.[kilde mangler] Byerne blev bygget i bjergterrænet på mange forskellige niveauer, og de bestod af præcist murværk (bestående af natursten). Terrassejordbrug var en nyttig form for jordbrug. Der er forelægger beviser for fremragende metalarbejde og endda succesfuld hjernekirurgi i Inkacivilisationen.[kilde mangler]

The iconic Machu Picchu, symbol of the Inca civilization.

Cambeba

Hovedartikel: Cambeba.

Cambebafolket, også kendt som Omagua, Umana og Kambeba, er et indfødt folk i Brasiliens Amazonbassinet. Cambebafolket var i den sene præcolumbianske tid et folkeligt organiseret samfund, der i den columbianske udvekslings tidlige år oplevede et kraftigt fald i befolkningstallet.[kilde mangler] Den spanske opdagelsesrejsende Francisco de Orellana krydsede I løbet af det 16. århundrede AD. Amazonfloden og berettede om tætbefolkede områder, der løb hundredvis af kilometer langs floden.[kilde mangler] Disse befolkninger efterlad sig inden varige monumenter, muligvis fordi de brugte stedligt træ som deres byggemateriale, eftersom sten ikke lokalt var til rådighed. Selvom det er muligt, at Orellana kan have overdrevet udviklingsniveauet blandt Amazonerne, syntes deres halvnomadiske efterkommere blandt indfødte stammer at have en mærkelig forskel: arveligt aristokrati med jordløse.[kilde mangler] Arkæologiske beviser har afsløret den fortsatte tilstedeværelse af halvdomesticerede frugtplantager, såsom som umådelige områder med terra preta beriget land. Begge disse opdagelser har sammen med opdagelsen af Cambeba keramik inden for de samme arkæologiske niveauer antyder at en stor og organiseret civilisation eksisterede i området.

De tidlige beboere i Amerika udviklede jordbrug og forædlede majsplantens akser fra 2-5 cm lange (se Teosinte) til en den længde, de har i dag. De indfødte dyrkede kartofler, tomater, tomatilloer (en skallet en grøn tomat), græskar, chilipeberfrugter, squash, bønner, ananas, søde kartofler, kornsorten quinoa og amaranth, kakaobønner, vanilje, løg, jordnødder, jordbær, hindbær, blåbær, brombær, papaya og avocadoer. Over to tredjedele af alle typer fødevareafgrøder, der dyrkes i hele verden, er hjemhørende i Amerika.[kilde mangler]

De indfødte begyndte at bruge ild i et vidstrakt område. Forsætlig afbrænding af vegetation blev anvendt til at efterligne virkningerne af naturbrændene, der havde tendens til at rydde underskoven, og derved gør transport lettere og fremmer væksten af urter og planter med bær, der var vigtige for både mad og medicin. Dette skabte Nordamerikas præcolumbianske savanner.

De indfødte amerikanere havde husdyr, selvom det ikke var ligeså udbredt som andre steder i verden (Asien, Afrika og Europa).[kilde mangler] Domesticerede kalkuner var almindelige i Mesoamerika og nogle områder i Nordamerika. De blev værdsat for deres kød, fjer og eventuelle æg.[kilde mangler] Der foreligger dokumentation for, at mesoamerikanerne opdrættede hårløse hunde, især Xoloitzcuintle racen, for deres kød.[kilde mangler] Samfundene i Andes holdt lamaer og alpakaer for deres kød og uld, samt til lastdyr.[kilde mangler] I Andes blev også marsvin opdrættet for deres kød.[kilde mangler] Andre kilder til kød i Mexico, Central- og det nordlige Sydamerika var Iguanas og en række vilde dyr, såsom hjorte og navlesvin. [kilde mangler]

Majs var ved det 15. århundrede blevet overført fra Mexico til Nordamerika og blev dyrket i Mississippi embayment, så langt som til USA's østkyst, og så nordpå som det sydelige Canada.[kilde mangler] Kartofler blev dyrket af Inkaerne, og chokolade blev brugt af Aztekerne.[kilde mangler]

Skematisk illustration af maternalt (mtDNA) genflow ind i og ud af Beringia fra 25.000 år siden til nu.

Haplogruppen, der oftest er forbundet med de oprindelige amerindianeres genetik, er Haplogruppe Q1a3a (Y-DNA). Y-DNA adskiler sig ligesom mtDNA, fra andre nukleare kromosomer, ved at majoriteten af Y-kromosomer er unikke og ikke rekombinerer ved meiose. På grund af dette er historiske mutationers mønstre nemme at undersøge. Mønsteret indikerer, at oprindelige amerindianere oplevede to meget karakteristiske genetiske episoder; den første med den indledende bosættelse af Amerika, og den anden med den europæiske kolonisering af Amerika. Den førstnævnte er den afgørende faktor for antallet af genafstamninger og stiftende typer af haplogrupper i dag hos forskellige indfødte amerindianske befolkninger. Menneskelig bosættelse af den Nye Verden skete i etaper fra Beringshavets kystlinje, med et indledende 20.000 års ophold på Beringia for den stiftende befolkning.

Mikrosatellit mangfoldigheden og fordelingen af Sydamerikas specifikke Y-afstamning indikerer, at bestemte Amerindianske befolkningsgrupper har været isolerede, siden den indledende kolonisation af området. Befolkningsgrupperne Na-Dené, Inuit og de indfødte Alaskanere udviser mutationer i haplogruppe Q-M242 (Y-DNA) og adskiller sig imidlertid fra andre oprindelige Amerindianere ved adskillige mtDNA mutationer. Derfor tyder det på, at de tidligste migranter i Nordamerika og Grønland stammer fra senere befolkninger.


  1. Ignition Bernal, A History of Mexican Archaeology: The Vanished Civilizations of Middle America.
  2. Cyberwest online, July 1996
  3. US National Park System
  4. Wells, Spencer; Read, Mark (2002). (Digitised online by Google books). Random House. s. 138-140. ISBN 0-8129-7146-9. Hentet2009-11-21.
  5. . National Geographic News. 13. marts 2008. Hentet2011-06-04.
  6. . Southern Methodist University-David J. Meltzer, B.A., M.A., Ph.D. fra originalen 1. november 2009. Hentet 2. april 2017.
  7. Fagundes, Nelson J.R.; Ricardo Kanitz, Roberta Eckert, Ana C.S. Valls, Mauricio R. Bogo, Francisco M. Salzano, David Glenn Smith, Wilson A. Silva, Marco A. Zago, Andrea K. Ribeiro-dos-Santos, Sidney E.B. Santos, Maria Luiza Petzl-Erler, and Sandro L.Bonatto (2008). . American Journal of Human Genetics. 82 (3): 583-592. PMC. PMID . doi:. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. . Encyclopedia of Canada's Peoples.
  9. . National Genographic.
  10. Marder, William (april 2005). . By William Marder. ISBN 978-1-58509-104-1. Hentet2009-11-17.
  11. . Brad Shaw Foundation.
  12. Gibbon, Guy E; Ames, Kenneth M (1998). . Guy E. Gibbon, Kenneth M. Ames. ISBN 978-0-8153-0725-9. Hentet2010-10-31.
  13. Noble, John (2008-04-04). . Nytimes.com. Hentet2011-06-03.
  14. J. Imbrie and K.P.Imbrie, Ice Ages: Solving the Mystery, (Short Hills, NJ: Enslow Publishers) 1979.
  15. Jacobs (2002).
  16. Kelly, Robert L.; Lawrence C. Todd (1988). "Coming into the Country: Early Paleo-Indian Hunting and Mobility". American Antiquity. 53 (2): 231-244. JSTOR . doi:.
  17. Breitburg, Emanual; John B. Broster; Arthur L. Reesman; Richard G. Strearns (1996). "Coats-Hines Site: Tennessee's First Paleo-Indian Mastodon Association". Current Research in the Pleistocene. 13: 6-8.
  18. Fagan, Brian M. People of the Earth: An Introduction to World Prehistory, University of California: Harper Collins, 1992.
  19. . Allbusiness.com. Hentet2011-06-03.
  20. Hudson, Charles M. (1997). . University of Georgia Press.
  21. Daly, Janet L. (1997). . Fitchburg State College. Hentet2010-10-31Skabelon:Inconsistent citations
  22. Woods, Thomas E (2007). (1st udgave). Crown Forum. s. 62. ISBN 978-0-307-34668-1. Hentet2010-10-31.
  23. (PDF). United States Senate. Hentet2008-11-23.
  24. Shannon, TJ (2000). Indians and Colonists at the Crossroads of Empire: The Albany Congress of 1754. Ithaca: Cornell University Press. s. . ISBN 0-8014-8818-4.
  25. Tooker E (1990). "The United States Constitution and the Iroquois League". I Clifton JA. The Invented Indian: cultural fictions and government policies. New Brunswick, N.J., U.S.A: Transaction Publishers. s. . ISBN 1-56000-745-1.
  26. Rakove, J (2005-11-07). . George Mason University. Hentet2011-01-05.
  27. 1491 by Charles C. Mann
  28. Diehl, Richard A. (2004). . London: Thames and Hudson. s. –25. ISBN 0-500-28503-9.
  29. 1960-, Levy, Buddy, (2009). . Bantam Books Trade Paperbacks. s. 106. ISBN 9780553384710. OCLC .
  30. Simon Romero (14. januar 2012). . The New York Times.
  31. Martti Pärssinen, Denise Schaan & Alceu Ranzi (2009). . Antiquity. 83 (322): 1084-1095. doi:.
  32. F. W. Christian (1923). . The Journal of the Polynesian Society. 32 (128): 255. Hentet2013-12-15.
  33. Storey et al. 2007
  34. Gongora et al. 2008
  35. Mann, Charles C. (2006) [2005]. 1491: New Revelations of the Americas Before Columbus. Vintage Books. s. –212. ISBN 1-4000-3205-9.
  36. . Washingtonpost.com. 2010-09-05. Hentet2011-06-03.
  37. Owen, Wayne (2002). . Southern Forest Resource Assessment Final Report. U.S. Department of Agriculture, Forest Service, Southern Research Station. Hentet2008-07-29.
  38. (PDF). Department of Biology, University College, London; Departamento de Gene´tica, Universidade Federal do Rio Grande do Sul, Porto Alegre, Brazil; Instituto Venezolano de Investigaciones Cientı´ficas, Caracas, Venezuela; Departamento de Gene´tica, Universidade Federal do Parana´, Curitiba, Brazil; 5Department of Anthropology, University of New Mexico, Albuquerque; 6Laboratorio de Gene´tica Humana, Universidad de los Andes, Bogotá´; Victoria Hospital, Prince Albert, Canada; Subassembly of Medical Sciences, Mongolian Academy of Sciences, Ulaanbaatar, Mongolia; Laboratorio de Gene´tica Molecular, Facultad de Medicina, Universidad de Antioquia, Medellı´n, Colombia; Universite´ de Montreal. University College London 73:524–539. 2003. Hentet2010-01-22.
  39. Orgel L (2004). (PDF). Crit Rev Biochem Mol Biol. 39 (2): 99-123. PMID . doi:. Hentet2010-01-19.
  40. Wells, Spencer; Read, Mark (2002). (Digitised online by Google books). Random House. ISBN 0-8129-7146-9. Hentet2009-11-21.
  41. (Verbal tutorial possible). Genebase Systems. 2008. Hentet2009-11-21. Haplogroups are defined by unique mutation events such as single nucleotide polymorphisms, or SNPs. These SNPs mark the branch of a haplogroup, and indicate that all descendents of that haplogroup at one time shared a common ancestor. The Y-DNA SNP mutations were passed from father to son over thousands of years. Over time, additional SNPs occur within a haplogroup, leading to new lineages. These new lineages are considered subclades of the haplogroup. Each time a new mutation occurs, there is a new branch in the haplogroup, and therefore a new subclade. Haplogroup Q, possibly the youngest of the 20 Y-chromosome haplogroups, originated with the SNP mutation M242 in a man from Haplogroup P that likely lived in Siberia approximately 15,000 to 20,000 years before present|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)
  42. . Hentet2009-11-18. Archaeological evidence, in fact, recognizes that people started to leave Beringia for the New World around 40,000 years ago, but rapid expansion into North America didn't occur until about 15,000 years ago, when the ice had literally broken
  43. Than, Ker (2008). . National Geographic Society. Hentet2010-01-23. Over time descendants developed a unique culture—one that was different from the original migrants' way of life in Asia but which contained seeds of the new cultures that would eventually appear throughout the Americas
  44. . Genebase Systems. 2009. Hentet2009-11-22.
  45. Ruhlen M (november 1998). . Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America. 95 (23): 13994-6. PMC. PMID . doi:.
  46. Zegura SL, Karafet TM, Zhivotovsky LA, Hammer MF; Karafet; Zhivotovsky; Hammer (januar 2004). "High-resolution SNPs and microsatellite haplotypes point to a single, recent entry of Native American Y chromosomes into the Americas". Molecular Biology and Evolution. 21 (1): 164-75. PMID . doi:. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  47. . Laboratory of Biological Anthropology, Institute of Forensic Medicine, University of Copenhagen, Copenhagen, McDonald Institute for Archaeological Research,University of Cambridge, Cambridge, University of Hamburg, Hamburg. 2000. Hentet2009-11-22. The relatively lower coalescence time of the entire haplogroup A2 including the shared sub-arctic branches A2b (Siberians and Inuit) and A2a (Eskimos and Na-Dené) is probably due to secondary expansions of haplogroup A2 from the Beringia area, which would have averaged the overall internal variation of haplogroup A2 in North America.|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)
  48. . Center for Genetics and Molecular Medicine and Departments of Biochemistry and Anthropology, Emory University School of Medicine, Atlanta, Georgia. Genetics Society of America. Vol 130, 153-162. Hentet2009-11-28. The divergence time for the Nadene portion of the HaeIII np 663 lineage was about 6,000-10,000 years. Hence, the ancestral Nadene migrated from Asia independently and considerably more recently than the progenitors of the Amerinds|first1= mangler |last1= in Authors list (hjælp)


Se Wiktionarys definition på ordet:
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Præcolumbiansk tid
præcolumbiansk, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, præ, columbiansk, præcolumbianske, omhandler, alle, amerikas, historie, forhistories, periodiske, underinddelinger, før, fremkomsten, betydelige, europæiske, påvirkning, amerikanske, kontinent, tidsperioden. Praecolumbiansk tid Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Prae columbiansk Den praecolumbianske tid omhandler alle Amerikas historie og forhistories periodiske underinddelinger for fremkomsten af den betydelige europaeiske pavirkning af det amerikanske kontinent Tidsperioden spaender fra tidspunktet for den oprindelige bosaettelse i den sene palaeolitiske periode til den europaeiske kolonisering af Amerika i lobet af den tidlige moderne periode kilde mangler Simplificeret kort over metoder til underhold i Amerika ved 1000 f v t jaegere og samlere simple bondesamfund avancerede bondesamfund hovdingedommer eller civilisationer Mens udtrykket teknisk set refererer til perioden for Christoffer Columbus opdagelsesrejser i 1492 daekker den i praksis normalt de oprindelige kulturers fortsatte udvikling indtil de blev overvundet formindsket eller aendret markant af europaeerne selvom dette skete artier eller endog arhundreder efter Columbus forste landgang kilde mangler Pa grund af dette anvendes de alternative udtryk Praekontakt Amerika Praekolonielt Amerika eller Praehistorisk Amerika ogsa Nogle steder i Latinamerika er Praehispanic det udtryk der normalt bruges Udtrykket praecolumbiansk tid anvendes saerligt ofte i debatter om de store oprindelige civilisationer i den nye verden sasom dem i Mesoamerika eksempelvis aztekerne og mayaerne og Andes Inkariget moche osv kilde mangler Mange praecolumbianske civilisationer opnaede saerlige kendetegn som omfattede permanenter bopladser jordbrug byer civil og monumental arkitekture store jordarbejder og komplekse samfundsmaessige hierarkier kilde mangler Nogle af disse civilisationer havde ophort med at eksistere laenge for de forste europaeiske kolonier og de traelbundne afrikanere ankom ca sene 15 tidlige 16 arhundrede og kendes kun gennem arkaeologiske undersogelser og mundtlig historie kilde mangler Andre civilisationer eksisterede i kolonitiden og blev beskrevet gennem historiske europaeiske udredninger fra den tid Nogle fa sasom Maya civilisationen havde deres egne skriftlige optegnelser kilde mangler Fordi mange kristne europaeerne ansa sadanne tekster som kaetterske odelagde maend som Diego de Landa mange teksterne i bal selv mens de samtidig sogte at bevare de indfodtes historier kilde mangler Kun nogle fa skjulte dokumenter har overlevet pa deres oprindelige sprog mens andre blev transskriberet eller dikteret til spansk hvilket har givet moderne historikere glimt af gamle kulturer og viden kilde mangler Indfodte amerikanske kulturer fortsaetter med at udvikle sig efter praecolumbiansk Mange af disse folkeslag og deres efterkommere fortsaetter med traditionelle skikke mens de udvikler sig og tilpasser og tager nye kulturelle skikke og teknologier ind i deres liv kilde mangler Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Amerikas bosaettelse 1 2 Nordamerika 1 2 1 Tidlig Arkaisk tid 1 2 2 Middelarkaisk tid 1 2 3 Senarkaisk tid 1 2 4 Woodlandtiden 1 2 5 Mississippikulturen 1 2 6 Historiske stammefolk 1 3 Mesoamerika 1 3 1 Olmeker civilisationen 1 3 2 Teotihuacan civilisationen 1 3 3 Maya civilisationen 1 3 4 Azteker Mexica Tripelalliance civilisationen 1 4 Sydamerika 1 4 1 Norte Chico eller Caral 1 4 2 Valdivia 1 4 3 Canaris 1 4 4 Chavin 1 4 5 Muisca 1 4 6 Moche 1 4 7 Tiwanakuriget 1 4 8 Inkariget 1 4 9 Cambeba 2 Jordbrugets udvikling 3 Genetik 4 Se ogsa 5 NoterHistorie Rediger Det praecolumbianske Amerikas storre kulturelle omrader Arctic Nordvest Aridoamerika Mesoamerika Isthmo Colombiansk Caribbien Amazonas Andes For udviklingen af arkaeologien i det 19 arhundrede fortolkede historikere der arbejdede med den praecolumbianske periode primaert de europaeiske erobrere rejsende og antikvarers beretninger og optegnelser Det var forst i 19 arhundrede at John Lloyd Stephens Eduard Seler og Alfred P Maudslay og institutioner sasom Peabody Museum of Harvard University s arbejde forte til en genovervejelse og kritik af de europaeiske kilder I dag er det videnskabelige studie af de praecolumbianske kulturer oftest baseret pa videnskabelig og tvaerfaglige metoder 1 Amerikas bosaettelse Rediger Hovedartikler Amerikas bosaettelse og Palaeoindiansk kultur Uddybende artikel Amerikas oprindelige befolknings genetiske historie Amerika menes at vaere blevet befolket af asiatiske nomader der naede Amerika fra Sibirien og over Bering landbroen i dag Beringstraedet muligvis langs kysten Genetiske beviser fundet i amerindianeres maternelt arvede mitokondrielle DNA mtDNA stotter teorien om at flere genetiske populationer migrerede fra Asien 2 3 Palaeo indianere spredte sig i lobet af artusinder i hele Nord og Sydamerika Praecis hvornar den forste gruppe af mennesker migrerede ind i Amerika er genstand for megen debat En af de tidligst identificerbare kulturer var Cloviskulturen med steder dateret 13 000 ar gamle Dog er endnu aeldre steder der gar helt tilbage til for 20 000 ar siden blevet fundet Nogle genetiske studier har estimeret at Amerika blev befolket for mellem 40 000 og 13 000 ar siden 4 Migrationmodellernes kronologi er pa nuvaerende tidspunkt delt op i to tilgange Den forste er den kort kronologi teorien der haevder at den forste folkevandring hinsides Alaska ind i den Nye Verden ikke forekom tidligere end for 14 000 17 000 ars siden efterfulgt af successive bolger af immigranter 5 6 7 8 Den anden er den lang kronologi teorien der foreslar at den forste gruppe af mennesker kom ind i kontinentet pa et meget tidligere tidspunkt muligvis for 50 000 40 000 ar siden eller tidligere 9 10 11 12 Der er blevet fundet artefakter i bade Nord og Sydamerika der er dateret 14 000 ar gamle 13 og derfor er det blevet foreslaet at mennesker har naet Kap Horn sydspidsen af Sydamerika pa dette tidspunkt I sa fald er innuiterne ankommet separat og pa meget senere tidspunkt sandsynligvis ikke for mere end 2 000 ar siden ved at have bevaeget sig over isen ved Beringstraedet fra Sibirien ind i Alaska Nordamerika Rediger Hovedartikler Aboriginale folk i Canada Historie Indfodte Amerikanere i Amerikas Forenede Stater Historie og Praecolumbiansk Mexico Se ogsa Liste over arkaeologiske tidsperioder Nordamerika Tidlig Arkaisk tid Rediger Hovedartikel Arkaisk tid Nordamerika Under istidens aftagen blev Nordamerikas klima ustabilt Det stabilisere sig for omkring 10 000 ar siden og de klimatiske forhold lignede nutidens meget 14 Adskillige arkaeologiske kulturer er indenfor denne tidsramme blevet identificeret hvoraf stort set alle disse vedrorer den arkaiske periode Det ustabile klima forte til omfattende migration De forste palaeoindianere spredte sig hurtigt hen over hele Amerika og der opstod opstod mange hundrede forskellige stammer med distinktive kulturelle traek 15 Palaeoindianerne var jaegere og samlere der sandsynligvis var karakteriseret af sma flokke bestaende af omkring 20 til 50 medlemmer af storfamilie Disse grupper bevaegede sig fra sted til sted i takt med at foretrukne ressourcer blev brugt op og nye forrad blev fundet 16 Flokkene menes i lobet af den paleoindianske tisperiode primaert at have overlevet ved jagt pa i dag uddode kaempestore landdyr sasom mastodonten og Urbisonen 17 Palaeoindianske grupper bar pa en bred vifte af redskaber herunder de distinktive spydspidser og knive savel som de mindre distinktive redskaber der blev brugt til slagtning og garvning af skind kilde mangler Det amerikanske kontinents enorme storelse og dets varierede klima okologi vegetation fauna og dets landskabsformer fik de forste amerikanere til at samle sig i mange distinktive linkvistiske og kulturelle grupper 18 Dette afspejles i indfodte amerikaneres mundtlige historier beskrevet af en bred vifte af traditionelle skabelsesberetninger der ofte siger at et givent folk har levet i et bestemt omrade siden Verdens skabelse kilde mangler Igennem tusinder af ar domesticerede opdraettede og kultiverede palaeoindianerne adskillige plantearter Disse arter var meget naerende og udgor nu 50 60 af alle kultiverede afgroder i hele verden 19 Generelt fortsatte arktiske subarktiske og kystnaere folk med at leve som jaegere og samlere mens landbrug blev adopteret i mere temperede omrader samt omrader i lae Kultivering af planter hvorend denne blev adopteret banede vej for en drastisk befolkningsstigning 14 Middelarkaisk tid Rediger Det tog efter folkevandringer eller folkevandringerne flere tusinde ar for de forste komplekse samfund opstod hvoraf de tidligste opstod for omkring syv til ottetusinde ar siden kilde mangler Befolkningen i den Lavere del af Mississippidalen ved Monte Sano omradet havde sa tidligt som 6500 fvt bygget komplekse jordarbejde hoje formentlig til religiose formal kilde mangler Dette er det tidligste daterede hojkompleks fundet i dagens Louisiana Mississippi og Florida Arkaeologer har siden det sene tyvende arhundrede udforsket og dateret disse omrader De har fundet ud af at de var bygget af jaeger og samler samfund hvis folk beboede omraderne saesonbestemt og disse havde endnu ikke udviklet keramik kilde mangler Byggeriet af Watson Brake et stort kompleks bestaende af elleve platform hoje blev pabegyndt i 3400 fvt og afsluttedes over 500 ar efter Dette har aendret tidligere opfattelser om at kompleks konstruktion kun opstod efter at samfund havde taget landbrug til sig blevet fastboende ofte havde udviklet stratificeret hierarki og generelt ogsa udviklet keramik kilde mangler Disse tidlige folk havde pa et anderledes grundlag organiseret byggeriet af komplekse hoj projekter kilde mangler Senarkaisk tid Rediger Poverty Point 1500 fvt Indtil den nojagtige datering af lignende arkaeologiske omrader blev Poverty Point der i ovrigt ogsa befinder sig i den Lavere del af Mississippidalen anset som vaerende det aeldste kompleks af hoje Det blev bygget omkring ar 1500 fvt og var centrum for en kultur der straekkede sig over 100 omrader pa begge sidder af Mississippifloden kilde mangler Poverty Point omradet har jordarbejder i form af seks koncentriske halvcirkler inddelt af radiale midtergange og indvidere nogle hoje Hele komplekset er naesten en mil pa tvaers kilde mangler Hojene blev konstrueret af senere kulturer der desuden byggede adskillige omrader ved midten af Mississippi og Ohiofloddalen heraf kan naevnes effigy mounds koniske og ridge mounds hoje samt andre figurer og former kilde mangler Woodlandtiden Rediger Hovedartikel Woodlandtiden Hopewellske hoje fra Hojby gruppen i Ohio Woodlandtiden der vedrorer praecolumbianske kulturer i det ostlige Nordamerika spaender sig over en tidsperiode fra omtrent 1000 fvt til 1000 AD Begrebet Woodland blev opfundet i 1930 erne og refererer til praehistoriske arkaeologiske omrader der stammer fra tiden mellem arkaisk tid og opblomstringen af de Mississippianske kulturer kilde mangler I lobet af denne tidsperiode byggede Adenakulturen og den efterfolgende Hopewelltradition monumental jordarbejde arkitektur og grundlagde endvidere handels og udvekslingsnetvaerk der straekkede sig over hele kontinentet kilde mangler Denne periode anses som vaerende periode praeget af udvikling dog uden nogle omfattende aendringer pa kort tid I stedet menes der at have vaeret uafbrudt og vedvarende udvikling i sten og knogleredskaber laederarbejde tekstilfremstilling redskabsproduktion kultivering og konstruktion af beboelse i lae for vejr og vind kilde mangler Nogle Woodlandfolkeslag fortsatte med at bruge spyd og atlatler helt frem til slutningen af perioden hvor de blev erstattet af buer og pile kilde mangler Mississippikulturen Rediger Hovedartikel Mississippikulturen Cahokia det storste arkaeologiske omrade fra Missisippikulturen Missisippikulturen var spredt over det Sydostlige USA og Midtvesten fra den atlantiske kyst til udkanten af Great Plains fra den Mexicanske golf til det ovre Midtvesten Dog omradet langs Mississippifloden og Ohiofloden var taetbefolket sammenlignet med resten af omradet kilde mangler En af denne kulturs distinktive saerpraeg var konstruktionen af store komplekser bestaende Jordhoje og store plazaer Dette folk fortsatte saledes med at holde fast i tidligere kulturers traditioner vedrorende byggeri af hoje kilde mangler De dyrkede majs og andre afgroder intensivt deltog i et omfattende handelsnetvaerk og havde et komplekst stratificeret samfund kilde mangler Mississippianerne dukkede forste gang op omkring 1000 AD og efterfulgte og udviklede sig ud af den mindre landbrugsmaessigt intensive og mindre centraliserede Woodland tidsperiode Dette folks storste urbane omrade kaldet Cahokia og placeret naer nutidens East St Louis Illinois kan muligvis have naet en befolkning pa over 20 000 kilde mangler I hele det sydostlige USA blev andre hovdingedommer bygget og omradets handelsnetvaerk naede helt de Store Soer og den Mexicanske golf kilde mangler Ved sit hojdepunkt mellem det 12 og 13 arhundrede e Kr var Cahokia den mest folkerige by i Nordamerika Storre byer eksisterede i Mesoamerika og Sydamerika Monks hoj det storste og vigtigste ceremonielle centrum i byen Cahokia forbliver det storste jordarbejde i den praehistoriske Nye Verden kilde mangler Hele Mississippikulturen naede sit hojdepunkt omkring 1200 1400 AD og det ser det ud til at kulturen havde vaeret i nedgang for Europaeernes ankomst kilde mangler Mange Mississippianske folkeslag stodte i 1540 erne sammen med Hernando de Sotos ekspedition for det meste med katastrofale folger for begge sider Soto ekspeditionens var i modsaetning til de spanske ekspeditioner i Mesoamerika der erobrede vidstrakte og store emperier med relativ fa maend ikke saerlig succesfuld Ekspeditionen vandrede i fire ar rundt i Sydostlige Amerika blev mere og mere beskidt og sjasket mistede flere maend og udstyr indtil den til sidst ankom i Mexico med en brokdel af dens oprindelige storrelse kilde mangler Den lokale befolkning kom en meget vaerre skaebne i mode eftersom dodsfaldene fra de sygdomme ekspeditionen bragte med sig odelagde og haergede folkeslagene og fremkaldte stor social uro kilde mangler Naesten alle af de mississippiske grupper var forsvundet da europaeerne vendte tilbage et hundrede ar senere og vidstrakte omrader af deres territorie var stort set ubeboede 20 Historiske stammefolk Rediger Nordamerikas oprindelige folk havde ved europaeernes ankomst mange forskellige livsstile fra fastboende agrariske samfund til jaeger og samler samfund Mange grundlagde som reaktion pa europaeernes kolonisering nye stammer eller konfoderationer kilde mangler Disse er ofte klassificeret i kulturomrader lost baseret pa geografi kilde mangler Heraf kan folgende naevnes Arktis heraf Aleutere Inuitter og Yupik Subarktis Nordvestlige Woodlands Sydostlige Woodlands Great Plains Great Basin Nordvestlige plateau Nordvestkysten Californien Sydvest Oasisamerika Adskillige praecolumbianske folk var fastboende sasom Puebloindianerne Mandan Hidatsa og andre og nogle etablerede store bosaettelse sagar byer sasom Cahokia i det der nu er Illinois Irokeserfoderationen eller Det lange hus folk var et politisk advanceret demokratisk samfund som nogle historikere mener har pavirket Amerikas Forenede Staters Forfatning 21 22 Denne indflydelse blev i en resolution vedtaget af Senatet i 1988 tilkendegivet Irokeserfoderationen 23 Andre historikere har bestridt denne fortolkning og mener at pavirkningen var minimal eller ikke eksisterede De pointerer mange forskelle mellem de to systemer samt rigelig praecedens for forfatningen kan findes i den europaeiske politiske tankegang 24 25 26 Mesoamerika Rediger Uddybende artikel Mesoamerikansk kronologi En af pyramiderne i det ovre Yaxchilan Atlantes ved Tula Hidalgo Mesoamerika er omradet der straekker sig fra det centrale Mexico til Costa Ricas nordvestlige landegraense hvor mange stratificerede kulturelt beslaegtede samfund agrariske civilisationer opblomstrede og eksisterede i flere tusinde ar indtil Christoffer Columbus ekspeditioner til den Nye Verden der blev deres endeligt kilde mangler Denne gruppe af oldtidskulturer havde faelles religios overbevisning kunst arkitektur og teknologi i mere end tre tusind ar kilde mangler Adjektivet Mesoamerikansk bruges generelt til at refererer til denne gruppe af praecolumbianske kulturer kilde mangler Komplekse kulturer begyndte mellem 2000 og 300 fvt at opsta i Mesoamerika Nogle udviklede sig til advancerede praecolumbianske civilisationer sasom Olmeker Teotihuacan Maya Zapoteker Mixteker Huasteker Purepecha Tolteker og Mexica Azteker 27 side mangler Mexicacivilisationen er ogsa kendt som Azteker Tripelalliancen da de var tre sma riger i et lost forbund Disse oprindelige civilisationer krediteres med mange opfindelser byggeri af pyramidetempler matematik astronomi laegevidenskab skrivning meget praecise kalendere skonne kunster intensivt landbrug ingeniorvidenskab en abacus kalkulator og kompleks teologi kilde mangler De opfandt ogsa hjulet men det blev udelukkende anvendt som et legetoj De brugte desuden hjemhorende kobber solv og guld til metalbearbejdning hvortil de anvendte meget advancerede metoder kilde mangler Overalt i det nordlige Mexico isaer i delstaten Nuevo Leon findes inskriptioner fra gammel tid pa sten og klippevaegge der demonstrere en tidlig tilbojelig til at taelle kilde mangler De anvendte det vigesimale talsystem og indeholdt tallet nul kilde mangler Disse tidlige taellemarkeringer var forbundet med astronomiske begivenheder og understreger den indflydelse astronomiske aktiviteter havde pa mesoamerikanske folk inden europaeernes ankomst Mange af de senere mesoamerikanske civilisationer byggede meget omhyggeligt deres byer og ceremonielle centre efter specifikke astronomiske begivenheder kilde mangler De storste mesoamerikanske byer sasom Teotihuacan Tenochtitlan og Cholula var iblandt de storste i verden Disse byer voksede sig til centre for handel ideer ceremonier og teologi og deres indflydelse bredte sig til alle tilstodende kulturer i det centrale Mexico kilde mangler Selvom mange bystater kongeriger og kejserriger konkurrence med hinanden om magt og prestige kan Mesoamerika siges at have haft fem storre civilisationer Olmekerne Teotihuacan Toltekerne Mexicaerne og Mayaerne Disse civilisationer med undtagelse af de politisk fragmenterede Maya spredte deres indflydelse over hele Mesoamerika og hinsides som ingen andre De konsoliderede magt og spredte indflydelse indenfor handel kunst politik teknologi og teologi kilde mangler Andre magtfaktorer i omradet dannede okonomiske og politisk alliancer med disse civilisationer i en periode pa 4000 ar Mange gik i krig med dem men naesten alle folkeslag fandt sig indenfor en af de fire storre civilisationers indflydelsessfaerer kilde mangler Regional kommunikation i det gamle Mesoamerika har vaeret genstand for betydelig forskning Der er bevis for handelsruter der startede sa langt i nord som ved det centrale Mexicanske Plateau og gik ned til Stillehavskysten Disse handelsruter og denne kulturelle kontakt fortsatte herefter sa langt som til Mellemamerika kilde mangler Disse netvaerk blev betjent fra praeolmeker tid og op til Senklassisk tid 600 900 AD kilde mangler Olmeker civilisationen Rediger Hovedartikel Olmeker Den tidligst kendte civilisation er Olmekerne Denne civilisation etablerede en kultur som alle efterfolgende civilisationer hjemhorende i Mexico fulgte Prae Olmeker civilisationen begyndte omkring 2300 fvt i Grijalvaflodens delta at producere keramik i overflod Mellem 1600 og 1500 fvt havde Olmekerne i takt med konsolideringen af magt i deres hovedstad begyndt pa byggeriet af et omrade i dag er kendt som San Lorenzo Tenochtitlan taet ved kysten i det sydostlige Veracruz 28 Olmekernes indflydelse bredte sig over hele Mexico ind i Mellemamerika og langs Den Mexicanske Golf De forvandlede mange folkeslags taenkning hen imod en ny made at regere pa pyramidetempler skrivning astronomi kunst matematik okonomi og religion kilde mangler Deres bedrifter banede vej for Maya civilisationens storhed i ost og civilisationernes storhed mod vest i det centrale Mexico storhed kilde mangler Teotihuacan civilisationen Rediger Hovedartikel Teotihuacan I Mexico resultede Olmekernes nedgang i et magtvakuum Ud af det magtvakuum opstod Teoithuacan der i 300 fvt begyndte at sla sig ned kilde mangler Ved 150 fvt var Teotihuacan efter en opblomstring af civilisationen den forste aegte storby i hvad der nu kaldes Nordamerika kilde mangler Teotihuacan etablerede en ny okonomisk og politisk orden hvis lige aldrig for var set i Mexico Dens indflydelse strakte sig over Mexico ind i Mellemamerika og grundlagde nye dynastier i Maya byerne Tikal Copan og Kaminaljuyu kilde mangler Teotihuacans indflydelse pa Maya civilisationen kan ikke undervurderes den forvandlede den politiske magt kunstneriske skildringer og okonomiens karakter kilde mangler Der var inden for byen Teotihuacan en forskelligartet og kosmopolitisk befolkning De fleste af regionens etniske grupper var repraesenteret i byen sasom Zapotekerne fra Oaxaca regionen kilde mangler De boede i lejligheds faellesskaber hvor de arbejdede med deres handvaerk og bidrog til byens okonomisk overlegenhed kilde mangler Teotihuacans okonomiske tiltraekning pavirkede endvidere omrader i det nordlige Mexico kilde mangler Det var en by hvis monumentale arkitektur afspejlede en ny storslaet aera i Mexicansk civilisation Byen politiske magt var i nedgang omkring 650 AD men dens kulturelle indflydelse varede i lidt over 1000 ar til omkring 950 AD kilde mangler Maya architecture at Uxmal Maya civilisationen Rediger Hovedartikel Maya Maya civilisationens storhed var samtidig med Teotihuacans Perioden mellem 250 AD og 650 CE var et tid med intens opblomstring af civiliserede Maya praestationer kilde mangler Selvom de mange Maya bystater aldrig opnaede politisk enhed udovede de en enorm intellektuel indflydelse pa Mexico og Mellemamerika Mayaerne byggede nogle af kontinentets mest kunstfaerdige byer og gjorde innovationer indenfor matematik astronomi og systematisering af tidsperioder ved hjaelp af kalendere kilde mangler Mayaerne udarbejdede det eneste aegte hjemhorende skrivesystem i Amerika ved at bruge piktogrammer og syllabisk bestanddele i form af tekster og kodekser indskrevet pa sten keramik trae eller let fordaervelige boger lavet af barkpapir kilde mangler Azteker Mexica Tripelalliance civilisationen Rediger Hovedartikel Azteker Tolteker civilisationens nedgang dannede grobund for politisk fragmentering i Mexicodalen Ind i dette politiske spil vedrorende kappestriden om Toltekernes trone kom outsiderne Mexicaerne kilde mangler De var ogsa et orkenfolk og en ud af syv grupper der tidligere kaldte sig selv Azteca til minde for Aztlan men de aendrede deres navn efter at have migreret i flere ar kilde mangler Da de ikke var fra Mexicodalen blev de oprindeligt fordi de tilhorte Nahuafolket betragtet som ra og primitive De formaede gennem politiske manovrer og grumme kampfaerdigheder at blive herskerne af Mexico idet de var Tripelalliancens leder som omfattede de to andre Azteker atlepl bystater Texcoco og Tlacopan kilde mangler Til trods for at Mexica var et nyankommet i Mexicos centrale plateau ansa de alligevel sig selv som arvinger til de civilisationer der var gaet forud for dem For dem var kunsten skulpturerne arkitektur gravingerne fjer mosaik arbejde og kalenderen som en testamenteret gave fra de tidligere beboere i Tula Toltekerne kilde mangler Mexica Aztekerne var omkring 1400 AD det centrale Mexicos herskere mens Yaqui Cora og Apache befalede store regioner i den nordlige orken kilde mangler De havde omkring 1470 erne AD undertvunget de fleste andre regionale stater Ved deres kulminationspunkt praesiderede 300 000 Mexica over et rigt tribut imperium kilde mangler der pa forskellige mader estimeret til at have haft en befolkning pa 5 8 millioner ud af en samlet befolkning pa 8 12 millioner kilde mangler Den faktiske befolkning er aldrig baseret pa mere end et skon Det moderne navn Mexico stammer fra deres navn kilde mangler Deres hovedstad Tenochtitlan la der hvor Mexicos nuvaerende hovedstad Mexico City ligger Byen var ved sit kulminationspunkt en af verdens storste byer med estimeret befolkning pa 200 300 000 29 Byens marked var det storste conquistadorerne nogensinde havde set i den Nye Verden kilde mangler Sydamerika Rediger Hovedartikler Praecolumbiansk Peru Inkariget og Muiscakonfoderationen Se ogsa Andeanske civilisationer Geoglyffer pa land ryddet for skov i regnskoven i Amazonas Sydamerikas vaeldige regnskove bjerge sletter og kyster var i det forste artusind hjemsted for millioner af mennesker Skonene varierer men der anslas oftest at omkring 30 50 millioner mens nogle skon er pa 100 millioner Nogle grupper dannede permanente bosaettelse Iblandt disse var Chibcha talende folkeslag Muisca eller Muysca Valdivia Quimbaya Calima og Taironaerne Muiscafolket i Colombia der opstod pa efter Herrera Perioden Valdiviakulturen i Ecuador Quechuarne og Aymaraerne i Peru og Bolivia og de respektive grupper var de fire mest betydningsfulde fastboende amerindianske grupper i Sydamerika I 1970 erne blev adskillige geoglyffer opdaget i regnskoven i Amazonas beliggende i Brasilien hvilket understotter spanske beretninger om en advanceret og muligvis oldgammel civilisation 30 31 Teorien om praecolumbiansk kontakt over det sydelige Stillehav mellem Sydamerika og Polynesien har faet stotte fra flere beviser selvom solid bekraeftelse forbliver flygtig En blanding af menneskelige agenser er blevet fremfort for at forklare den praecolumbianske tilstedevaerelse i Oceanien i form af adskillige kultiverede planter hjemhorende i Sydamerika sasom flaskegraeskar Lagenaria siceraria eller sod kartoffel Ipomoea batatas Direkte arkaeologisk vidnesbyrd for sadanne praecolumbianske kontakter og transport er ikke kommet frem Ligheder bemaerket i navnen e pa spiselige rodder i Maori sprog og ecuadorianske sprog kumari samt melanesisk og chilensk gaddu har vaeret utilstraekkelige 32 En videnskabelige artikel fra 2007 offentliggjort i PNAS fremlagde DNA og arkaeologiske beviser for at domesticerede kyllinger i den sene praecolumbianske tid var blevet introduceret i Sydamerika via Polynesien 33 Disse resultater blev udfordret af et senere studie udgivet i samme videnskabelige tidsskrift der saede tvivl om den anvendte dateringskalibrering og forelagde alternativ mtDNA analyse der var uenig med en polynesisk genetisk oprindelse 34 Oprindelsen og dateret forbliver et abent sporgsmal Endvidere forbliver det et abent sporgsmal hvorvidt tidlige udvekslinger mellem Polynesien og Amerika forekom idet ingen overbevisende arv vedrorende denne kontakt af menneskelig genetisk arkaeologisk kulturel eller sproglig art er dukket op Norte Chico eller Caral Rediger Hovedartikel Norte Chico civilisationen Den oldgamle by Caral Norte Chico eller Caral som den kaldes i Peru var en civilisation der omkring 3000 fvt opstod ved den nordlige centrale kyst i dagens Peru hvilket var samtidigt med byomradernes opstaen i Mesopotamien Omradet betragtes som en af civilisationens vugger ud af i alt seks i verden 35 Det havde en klynge af storskala bymaessige bosaettelser hvori den hellige by Caral der ligger i Supedalen la Byen er en af de storste og grundigst studerede omrader Norte Chico eller Caral er den aeldste kendte civilisation i Amerika og fortsatte med at eksistere indtil omkring 1800 fvt kilde mangler Valdivia Rediger Hovedartikel Valdiviakulturen Valvidiakulturen eksisterede ved Ecuadors kyst Deres eksistens blev for nylig opdaget ved arkaeologiske fund Deres kultur er iblandt de aeldste der er fundet i Amerika og eksisterede fra 3500 til 1800 fvt kilde mangler Valdiviaerne boede i faellesskaber bestaende af huse arrangeret i en cirkel eller oval rundt om en central plaza De var et fastboende folk der levede af landbrug og fiskeri skont de lejlighedsvis bedrev hjortejagt kilde mangler Videnskabsfolk har ud fra de rester der er fundet fastslaet at Valdivianerne kultiverede majs kidneybonner squash cassava staerke peberfrugter og bomuldsplanter hvoraf den sidste blev brugt til at lave toj kilde mangler Valdiviansk kemamik var til at begynde med ru og praktisk men det blev over tid praegtigt fint og stort De brugte i almindelighed rode og gra farver og poleret morkerod keramik er karakteristisk for den Valdivianske periode Valdiviakulturen viser i dens keramik og stenvaerker en progression fra de mest simple til meget mere komplicerede vaerker kilde mangler Canaris Rediger Hovedartikel Canari Canarifolket var de forste indfodte i dagens Ecuadorianske provinser Canar og Azuay De var en hojtudviklet civilisation med advanceret arkitektur og komplekse religiose overbevisninger Inkaerne odelagde og braendte det meste af deres levn kilde mangler Canarifolkets gamle by blev erstattet to gange forst med Inkabyen Tumebamba og senere pa samme sted med den koloniale by Cuenca kilde mangler Byen blev desuden antaget for at vaere El Dorado byen lavet af guld der stammer fra Colombiansk mytologi kilde mangler Canariernes mest bemaerkelsesvaerdige bedrift er at de i mange ar med voldsom modstand drev Inka invasionen tilbage indtil de faldt til Tupac Yupanqui kilde mangler Mange af deres efterkommere er stadig til stede i Canar Storstedelen blandede sig ikke med kolonisterne eller blev Mestizer kilde mangler Larco Museum huser verdens storste private samling med praecolumbiansk kunst Lima Peru Chavin Rediger Hovedartikel Chavinkulturen Chavinkulturen en sydamerikansk praelitteraer civilisation grundlagde i 900 fvt et handelsnetvaerk og udviklede landbrug ifolge nogle skon og arkaeologiske fund Artefakter blev fundet pa et sted kaldet Chavin i en hojde af 3177 meter i det moderne Peru Chavin civilisationen eksisterede fra 900 til 300 fvt kilde mangler Muisca Rediger Hovedartikel Muisca De Chibcha talende samfund var de mest talrige territorialt udbredte og sociookononomisk udviklede af de praecolumbianske Colombianere De indfodte folk havde ved det 8 arhundrede AD grundlagt deres civilisation i det nordlige Andes kilde mangler Pa dette tidspunkt bosatte Chichaerne sig i en del af hvad der nu er Panama samt det ostlige Sierras hojsletter i Colombia kilde mangler Omraderne de bosatte i Colombia var nutidens departementer Santander nord og syd Boyaca og Cundinamarca Det er her de forste garde og industrier opstod Det er ogsa her uafhaengighedsbevaegelsen stammer fra kilde mangler De er pa nuvaerende tidspunkt de rigeste omrader i Colombia kilde mangler Chibchaerne udviklede den mest folkerige zone mellem Maya og og Inkariger kilde mangler Ved siden af Quechua i Peru og Aymarafolket i Bolivia i Colombias ostlige og nordostlige hojland udviklede Chibchaerne den mest bemaerkelsesvaerdige kultur blandt de sedentaere oprindelige folkeslag Sydamerika kilde mangler I det Colombianske Andes bestod Chibcha af flere stammer der talte lignende sprog Chibcha De omfattede folgende Muisca Guane Lache Cofan og Chitareroer kilde mangler Moche Rediger Hovedartikel Moche Mochekulturen trivedes ved Perus nordlige kyst fra omkring 100 til 800 AD Mochekulturens arv ses i deres udforlige begravelser Nogle blev for nylig udgravet af UCLA s Christopher B Donnan i samarbejde med det det National Geografiske Selskab kilde mangler Som dygtige handvaerkere var Mochefolket et teknologisk advanceret folk De handlede med fjerne folkeslag sasom Mayaerne kilde mangler Alt det der er blevet laert om er baseret pa undersogelser af deres keramik billedskaeringerne afslorer detaljer om deres daglige liv kilde mangler Larco Museet i Lima Peru har en omfattende samling af den tidligere naevnte keramik kilde mangler De viser at folk praktiserede menneskeofring havde bloddriknings ritualer og at deres religion inkorporerede ikke forplantningsmaessige seksuelle praksis sasom fellatio kilde mangler Tiwanakuriget Rediger Hovedartikel Tiwanakuriget Solens port i Tiwanaku Tiwanakuriget havde byen Tiwanaku i det vestlige Bolivia som base og hovedstad og strakte sig ind i nutidens Peru and Chile fra 300 til 1000 AD kilde mangler Tiwanaku er af laerde specialiseret i Andes anerkendt som en af de vigtigste sydamerikanske civilisationer for Inkariget byen var den rituelle og administrative hovedstad i en stor statsmagt for rundt regnet femhundrede ar kilde mangler Den oldgamle bystats ruiner er naer den sydostlige bred ved Titicacasoen i kommunen Tiwanaku provinsen Ingavi og departementet La Paz omkring 72 km vest for La Paz Inkariget Rediger Hovedartikel Inkariget Inkariget der havde den pumaformede by Cuszo som hovedstad var en meget distinktiv og udviklet civilisation De dominerede omradet Andes fra 1438 til 1533 AD kilde mangler Inkacivilisationen er pa Quechua kendt som Tawantinsuyu eller de fire regioners land kilde mangler Inkaernes herredomme bredte sig til naesten et hundrede sproglige eller etniske samfund og i riget var omkring 9 14 millioner mennesker gennem et 40 000 kilometer langt vejnet forbundet med hinanden kilde mangler Byerne blev bygget i bjergterraenet pa mange forskellige niveauer og de bestod af praecist murvaerk bestaende af natursten Terrassejordbrug var en nyttig form for jordbrug Der er forelaegger beviser for fremragende metalarbejde og endda succesfuld hjernekirurgi i Inkacivilisationen kilde mangler The iconic Machu Picchu symbol of the Inca civilization Cambeba Rediger Hovedartikel Cambeba Cambebafolket ogsa kendt som Omagua Umana og Kambeba er et indfodt folk i Brasiliens Amazonbassinet Cambebafolket var i den sene praecolumbianske tid et folkeligt organiseret samfund der i den columbianske udvekslings tidlige ar oplevede et kraftigt fald i befolkningstallet kilde mangler Den spanske opdagelsesrejsende Francisco de Orellana krydsede I lobet af det 16 arhundrede AD Amazonfloden og berettede om taetbefolkede omrader der lob hundredvis af kilometer langs floden kilde mangler Disse befolkninger efterlad sig inden varige monumenter muligvis fordi de brugte stedligt trae som deres byggemateriale eftersom sten ikke lokalt var til radighed Selvom det er muligt at Orellana kan have overdrevet udviklingsniveauet blandt Amazonerne syntes deres halvnomadiske efterkommere blandt indfodte stammer at have en maerkelig forskel arveligt aristokrati med jordlose kilde mangler Arkaeologiske beviser har afsloret den fortsatte tilstedevaerelse af halvdomesticerede frugtplantager sasom som umadelige omrader med terra preta beriget land Begge disse opdagelser har sammen med opdagelsen af Cambeba keramik inden for de samme arkaeologiske niveauer antyder at en stor og organiseret civilisation eksisterede i omradet 36 Jordbrugets udvikling Rediger Se ogsa Den columbianske udveksling og Liste over praecolumbianske ingeniorarbejder i Amerika De tidlige beboere i Amerika udviklede jordbrug og foraedlede majsplantens akser fra 2 5 cm lange se Teosinte til en den laengde de har i dag De indfodte dyrkede kartofler tomater tomatilloer en skallet en gron tomat graeskar chilipeberfrugter squash bonner ananas sode kartofler kornsorten quinoa og amaranth kakaobonner vanilje log jordnodder jordbaer hindbaer blabaer brombaer papaya og avocadoer Over to tredjedele af alle typer fodevareafgroder der dyrkes i hele verden er hjemhorende i Amerika kilde mangler De indfodte begyndte at bruge ild i et vidstrakt omrade Forsaetlig afbraending af vegetation blev anvendt til at efterligne virkningerne af naturbraendene der havde tendens til at rydde underskoven og derved gor transport lettere og fremmer vaeksten af urter og planter med baer der var vigtige for bade mad og medicin Dette skabte Nordamerikas praecolumbianske savanner 37 De indfodte amerikanere havde husdyr selvom det ikke var ligesa udbredt som andre steder i verden Asien Afrika og Europa kilde mangler Domesticerede kalkuner var almindelige i Mesoamerika og nogle omrader i Nordamerika De blev vaerdsat for deres kod fjer og eventuelle aeg kilde mangler Der foreligger dokumentation for at mesoamerikanerne opdraettede harlose hunde isaer Xoloitzcuintle racen for deres kod kilde mangler Samfundene i Andes holdt lamaer og alpakaer for deres kod og uld samt til lastdyr kilde mangler I Andes blev ogsa marsvin opdraettet for deres kod kilde mangler Andre kilder til kod i Mexico Central og det nordlige Sydamerika var Iguanas og en raekke vilde dyr sasom hjorte og navlesvin kilde mangler Majs var ved det 15 arhundrede blevet overfort fra Mexico til Nordamerika og blev dyrket i Mississippi embayment sa langt som til USA s ostkyst og sa nordpa som det sydelige Canada kilde mangler Kartofler blev dyrket af Inkaerne og chokolade blev brugt af Aztekerne kilde mangler Genetik Rediger Skematisk illustration af maternalt mtDNA genflow ind i og ud af Beringia fra 25 000 ar siden til nu Hovedartikel Amerikas oprindelige befolknings genetiske historie Se ogsa Y DNA haplogrupper i Amerikas oprindelige befolkning Haplogruppen der oftest er forbundet med de oprindelige amerindianeres genetik er Haplogruppe Q1a3a Y DNA 38 Y DNA adskiler sig ligesom mtDNA fra andre nukleare kromosomer ved at majoriteten af Y kromosomer er unikke og ikke rekombinerer ved meiose Pa grund af dette er historiske mutationers monstre nemme at undersoge 39 Monsteret indikerer at oprindelige amerindianere oplevede to meget karakteristiske genetiske episoder den forste med den indledende bosaettelse af Amerika og den anden med den europaeiske kolonisering af Amerika 40 41 Den forstnaevnte er den afgorende faktor for antallet af genafstamninger og stiftende typer af haplogrupper i dag hos forskellige indfodte amerindianske befolkninger 41 Menneskelig bosaettelse af den Nye Verden skete i etaper fra Beringshavets kystlinje med et indledende 20 000 ars ophold pa Beringia for den stiftende befolkning 42 43 Mikrosatellit mangfoldigheden og fordelingen af Sydamerikas specifikke Y afstamning indikerer at bestemte Amerindianske befolkningsgrupper har vaeret isolerede siden den indledende kolonisation af omradet 44 Befolkningsgrupperne Na Dene Inuit og de indfodte Alaskanere udviser mutationer i haplogruppe Q M242 Y DNA og adskiller sig imidlertid fra andre oprindelige Amerindianere ved adskillige mtDNA mutationer 45 46 47 Derfor tyder det pa at de tidligste migranter i Nordamerika og Gronland stammer fra senere befolkninger 48 Se ogsa Rediger Portal Historie Liste over praecolumbianske kulturer Metallurgi i det praecolumbianske Amerika Praeinka kulturer i Peru Precolumbiansk transoceanisk kontakt Amerikas oprindelige folks befolkningshistorie befolkningshistorieNoter Rediger Ignition Bernal A History of Mexican Archaeology The Vanished Civilizations of Middle America Study confirms Bering land bridge flooded later than previously believed Cyberwest online July 1996 Bering Land Bridge US National Park System Wells Spencer Read Mark 2002 The Journey of Man A Genetic Odyssey Digitised online by Google books Random House s 138 140 ISBN 0 8129 7146 9 Hentet 2009 11 21 Americas Settled 15 000 Years Ago Study Says National Geographic News 13 marts 2008 Hentet 2011 06 04 First Americans Southern Methodist University David J Meltzer B A M A Ph D Arkiveret fra originalen 1 november 2009 Hentet 2 april 2017 Fagundes Nelson J R Ricardo Kanitz Roberta Eckert Ana C S Valls Mauricio R Bogo Francisco M Salzano David Glenn Smith Wilson A Silva Marco A Zago Andrea K Ribeiro dos Santos Sidney E B Santos Maria Luiza Petzl Erler and Sandro L Bonatto 2008 Mitochondrial Population Genomics Supports a Single Pre Clovis Origin with a Coastal Route for the Peopling of the Americas American Journal of Human Genetics 82 3 583 592 PMC 2427228 PMID 18313026 doi 10 1016 j ajhg 2007 11 013 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Beginnings to 1500 C E Encyclopedia of Canada s Peoples Atlas of the Human Journey National Genographic Marder William april 2005 Indians in the Americas the untold story By William Marder ISBN 978 1 58509 104 1 Hentet 2009 11 17 Journey of mankind Brad Shaw Foundation Gibbon Guy E Ames Kenneth M 1998 Archaeology of prehistoric native America an encyclopedia Guy E Gibbon Kenneth M Ames ISBN 978 0 8153 0725 9 Hentet 2010 10 31 Noble John 2008 04 04 Evidence Supports Earlier Date for People in North America NYT April 4 2008 Nytimes com Hentet 2011 06 03 a b J Imbrie and K P Imbrie Ice Ages Solving the Mystery Short Hills NJ Enslow Publishers 1979 Jacobs 2002 Kelly Robert L Lawrence C Todd 1988 Coming into the Country Early Paleo Indian Hunting and Mobility American Antiquity 53 2 231 244 JSTOR 281017 doi 10 2307 281017 Breitburg Emanual John B Broster Arthur L Reesman Richard G Strearns 1996 Coats Hines Site Tennessee s First Paleo Indian Mastodon Association Current Research in the Pleistocene 13 6 8 Fagan Brian M People of the Earth An Introduction to World Prehistory University of California Harper Collins 1992 Native Americans The First Farmers AgExporter October 1 1999 Allbusiness com Hentet 2011 06 03 Hudson Charles M 1997 Knights of Spain Warriors of the Sun University of Georgia Press Daly Janet L 1997 The Effect of the Iroquois Constitution on the United States Constitution Fitchburg State College Hentet 2010 10 31 Skabelon Inconsistent citations Woods Thomas E 2007 33 questions about American history you re not supposed to ask 1st udgave Crown Forum s 62 ISBN 978 0 307 34668 1 Hentet 2010 10 31 H Con Res 331 October 21 1988 PDF United States Senate Hentet 2008 11 23 Shannon TJ 2000 Indians and Colonists at the Crossroads of Empire The Albany Congress of 1754 Ithaca Cornell University Press s 6 8 ISBN 0 8014 8818 4 Tooker E 1990 The United States Constitution and the Iroquois League I Clifton JA The Invented Indian cultural fictions and government policies New Brunswick N J U S A Transaction Publishers s 107 128 ISBN 1 56000 745 1 Rakove J 2005 11 07 Did the Founding Fathers Really Get Many of Their Ideas of Liberty from the Iroquois George Mason University Hentet 2011 01 05 1491 by Charles C Mann Diehl Richard A 2004 The Olmecs America s First Civilization London Thames and Hudson s 9 25 ISBN 0 500 28503 9 1960 Levy Buddy 2009 Conquistador Hernan Cortes King Montezuma and the last stand of the Aztecs Bantam Books Trade Paperbacks s 106 ISBN 9780553384710 OCLC 435967637 Simon Romero 14 januar 2012 Once Hidden by Forest Carvings in Land Attest to Amazon s Lost World The New York Times Martti Parssinen Denise Schaan amp Alceu Ranzi 2009 Pre Columbian geometric earthworks in the upper Purus a complex society in western Amazonia Antiquity 83 322 1084 1095 doi 10 1017 s0003598x00099373 F W Christian 1923 The Story of the Kumara The Journal of the Polynesian Society 32 128 255 Hentet 2013 12 15 Storey et al 2007 Gongora et al 2008 Mann Charles C 2006 2005 1491 New Revelations of the Americas Before Columbus Vintage Books s 199 212 ISBN 1 4000 3205 9 Scientists find evidence discrediting theory Amazon was virtually unlivable Juan Forero Washington Post Sunday September 5 2010 Washingtonpost com 2010 09 05 Hentet 2011 06 03 Owen Wayne 2002 Chapter 2 TERRA 2 The History of Native Plant Communities in the South Southern Forest Resource Assessment Final Report U S Department of Agriculture Forest Service Southern Research Station Hentet 2008 07 29 Y Chromosome Evidence for Differing Ancient Demographic Histories in the Americas PDF Department of Biology University College London Departamento de Gene tica Universidade Federal do Rio Grande do Sul Porto Alegre Brazil Instituto Venezolano de Investigaciones Cienti ficas Caracas Venezuela Departamento de Gene tica Universidade Federal do Parana Curitiba Brazil 5Department of Anthropology University of New Mexico Albuquerque 6Laboratorio de Gene tica Humana Universidad de los Andes Bogota Victoria Hospital Prince Albert Canada Subassembly of Medical Sciences Mongolian Academy of Sciences Ulaanbaatar Mongolia Laboratorio de Gene tica Molecular Facultad de Medicina Universidad de Antioquia Medelli n Colombia Universite de Montreal University College London 73 524 539 2003 Hentet 2010 01 22 Orgel L 2004 Prebiotic chemistry and the origin of the RNA world PDF Crit Rev Biochem Mol Biol 39 2 99 123 PMID 15217990 doi 10 1080 10409230490460765 Hentet 2010 01 19 Wells Spencer Read Mark 2002 The Journey of Man A Genetic Odyssey Digitised online by Google books Random House ISBN 0 8129 7146 9 Hentet 2009 11 21 a b Learn about Y DNA Haplogroup Q M242 Verbal tutorial possible Genebase Systems 2008 Hentet 2009 11 21 Haplogroups are defined by unique mutation events such as single nucleotide polymorphisms or SNPs These SNPs mark the branch of a haplogroup and indicate that all descendents of that haplogroup at one time shared a common ancestor The Y DNA SNP mutations were passed from father to son over thousands of years Over time additional SNPs occur within a haplogroup leading to new lineages These new lineages are considered subclades of the haplogroup Each time a new mutation occurs there is a new branch in the haplogroup and therefore a new subclade Haplogroup Q possibly the youngest of the 20 Y chromosome haplogroups originated with the SNP mutation M242 in a man from Haplogroup P that likely lived in Siberia approximately 15 000 to 20 000 years before present first1 mangler last1 in Authors list hjaelp First Americans Endured 20 000 Year Layover Jennifer Viegas Discovery News Hentet 2009 11 18 Archaeological evidence in fact recognizes that people started to leave Beringia for the New World around 40 000 years ago but rapid expansion into North America didn t occur until about 15 000 years ago when the ice had literally broken page 2 Than Ker 2008 New World Settlers Took 20 000 Year Pit Stop National Geographic Society Hentet 2010 01 23 Over time descendants developed a unique culture one that was different from the original migrants way of life in Asia but which contained seeds of the new cultures that would eventually appear throughout the Americas Summary of knowledge on the subclades of Haplogroup Q Genebase Systems 2009 Hentet 2009 11 22 Ruhlen M november 1998 The origin of the Na Dene Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America 95 23 13994 6 PMC 25007 PMID 9811914 doi 10 1073 pnas 95 23 13994 Zegura SL Karafet TM Zhivotovsky LA Hammer MF Karafet Zhivotovsky Hammer januar 2004 High resolution SNPs and microsatellite haplotypes point to a single recent entry of Native American Y chromosomes into the Americas Molecular Biology and Evolution 21 1 164 75 PMID 14595095 doi 10 1093 molbev msh009 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link mtDNA Variation among Greenland Eskimos The Edge of the Beringian Expansion Laboratory of Biological Anthropology Institute of Forensic Medicine University of Copenhagen Copenhagen McDonald Institute for Archaeological Research University of Cambridge Cambridge University of Hamburg Hamburg 2000 Hentet 2009 11 22 The relatively lower coalescence time of the entire haplogroup A2 including the shared sub arctic branches A2b Siberians and Inuit and A2a Eskimos and Na Dene is probably due to secondary expansions of haplogroup A2 from the Beringia area which would have averaged the overall internal variation of haplogroup A2 in North America first1 mangler last1 in Authors list hjaelp Native American Mitochondrial DNA Analysis Indicates That the Amerind and the Nadene Populations Were Founded by Two Independent Migrations Center for Genetics and Molecular Medicine and Departments of Biochemistry and Anthropology Emory University School of Medicine Atlanta Georgia Genetics Society of America Vol 130 153 162 Hentet 2009 11 28 The divergence time for the Nadene portion of the HaeIII np 663 lineage was about 6 000 10 000 years Hence the ancestral Nadene migrated from Asia independently and considerably more recently than the progenitors of the Amerinds first1 mangler last1 in Authors list hjaelp Se Wiktionarys definition pa ordet Praecolumbiansk tid Wikimedia Commons har medier relateret til Praecolumbiansk tidHentet fra https da wikipedia org w index php title Praecolumbiansk tid amp oldid 10729622, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.