fbpx
Wikipedia

Præfekturer i Grækenland

Grækenland er opdelt i 13 administrative regioner kendt som periferier. Disse var ind til 2011 igen underopdelt i 3 superpræfekturer og 54 præfekturer eller nomes (nomoi, ental – nomos, Græsk: νομοί, νομός ).

Med Kallikratis-reformen, der trådte i kraft den 1. januar 2011, blev præfekturerne afskaffet, og erstattet af 74 regionale enheder. Mange af de tidligere præfekturer, især på fastlandet, blev bibeholdt i form af regionale enheder, som også stort set overtog præfekturernes administrative rolle.

Ifølge den græske forfatning var præfekturerne i hovedsagen en lokalforvaltning af anden grad, men er ikke direkte overordnet kommunerne. Ved en reform i 1994 overførtes de fleste administrative områder fra præfekturerne til periferierne, men de udfører dog stadig opgaver, som regeringen har overført til dem (bl.a. inden for sundhedsområdet, byplanlægning etc.), hvorfor de i retslig forstand anses for at være enheder under centraladministrationen.

De første valg til præfekturerne fandt sted i 1994. Tidligere var præfekterne og rådsmedlemmerne udpeget direkte af regeringen.

Indholdsfortegnelse

Præfekturerne styres af et præfekturråd (νομαρχιακό συμβούλιο) med fra 21 til 37 medlemmer, med en præfekt (νομάρχης) i spidsen og ledet af en rådspræsident (πρόεδρος).

Blandt præfekturernes andre styrende organer er:

  • Præfekturkomiteen, der består af præfekten eller en af ham udpeget stedfortræder og 4 til 6 medlemmer valgt af præfekturrådet.
  • Provinsrådet og
  • Eparchos, (underpræfekt, έπαρχος).

Superpræfekturerne har deres egne styrende organer (Råd, komite og superpræfekt).

Præfekturrådets medlemmer vælges ved almindeligt valg, som afholdes hvert fjerde år. Tre femtedele af pladserne går til det valgforbund, som får flertallet og to femtedele til de øvrige partier efter et proportionalt system. Posten som præfekt tilfalder lederen af det vindende valgforbund, som er det, der opnår mere end 42% af stemmerne i første valgrunde. Kommer intet valgforbund over denne grænse, afholdes en anden valgrunde mellem de to forbund, som fik flest stemmer i første runde.

Statsadministration har det overordnede opsyn med de lokale myndigheder, herunder præfekturerne, men den græske forfatning giver kommuner og byer den lovmæssige kontrol over administrationen af deres respektive områder.

Loven om præfekturernes selvstyre lister ikke præfekturernes opgaver, men indeholder en generel regel, ifølge hvilken de nye præfekturråd har alle de opgaver, som hørte under de tidligere præfekturer i relation til deres lokale forhold. Ikke desto mindre udøves nu de opgaver for centraladministrationen, som før 1994 hørte under præfekterne, nu af periferiernes præsidenter (περιφερειάρχης). Det nuværende præfektur-selvstyre har beholdt de "lokale opgaver på præfekturniveau", som ikke "hører under centraladministrationens område".

Ved særlig lovgivning er specifikke opgaver fra visse ministerier overført til præfekturselvstyret, herunder som nævnt opgaver inden for sundheds- og byplanlægningsområderne.

Præfekturer i Attika-periferien.

Periferien Attica (nummer 1 i kortet ovenfor) er opdelt i følgende præfekturer:

  1. Athen
  2. Østattica
  3. Piræus
  4. Vestattica
  1. (PDF) (tysk). Arkiveret fra (PDF) 2014-02-02.
  2. Artiklerne 13 og 14 i "lov om præfekturernes selvstyre" (Præsidentdekret 30/1996)
  3. Artikel 15 i lov om præfekturernes selvstyre
  4. Ifølge reformlovgivningen fra 2006 (Lov 3463/2006) samt cirkulære 12 fra indenrigsministeriet om de kommende lokalvalg.
  5. Artikel 102 i forfatningen
  6. Artikerne 1 og 8 i lov om præfekturernes selvstyre
  7. Om meningen med "lokale forhold" se beslutning 888/1997 fra Statsrådet.
  8. Artiklerne 3 og 8 i lov om præfekturernes selvstyre
  9. Statsrådets beslutning 3441/1998.
  10. Se f.eks. lov 2647/1998.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Præfekturer i Grækenland
præfekturer, grækenland, sprog, overvåg, rediger, grækenland, opdelt, administrative, regioner, kendt, periferier, disse, 2011, igen, underopdelt, superpræfekturer, præfekturer, eller, nomes, nomoi, ental, nomos, græsk, νομοί, νομός, kallikratis, reformen, trå. Praefekturer i Graekenland Sprog Overvag Rediger Graekenland er opdelt i 13 administrative regioner kendt som periferier Disse var ind til 2011 igen underopdelt i 3 superpraefekturer og 54 praefekturer eller nomes nomoi ental nomos Graesk nomoi nomos Med Kallikratis reformen der tradte i kraft den 1 januar 2011 blev praefekturerne afskaffet og erstattet af 74 regionale enheder Mange af de tidligere praefekturer isaer pa fastlandet blev bibeholdt i form af regionale enheder som ogsa stort set overtog praefekturernes administrative rolle 1 Ifolge den graeske forfatning var praefekturerne i hovedsagen en lokalforvaltning af anden grad men er ikke direkte overordnet kommunerne Ved en reform i 1994 overfortes de fleste administrative omrader fra praefekturerne til periferierne men de udforer dog stadig opgaver som regeringen har overfort til dem bl a inden for sundhedsomradet byplanlaegning etc hvorfor de i retslig forstand anses for at vaere enheder under centraladministrationen De forste valg til praefekturerne fandt sted i 1994 Tidligere var praefekterne og radsmedlemmerne udpeget direkte af regeringen Indholdsfortegnelse 1 Organisation 2 Opgaver 3 Liste over praefekturer 4 KilderOrganisation RedigerPraefekturerne styres af et praefekturrad nomarxiako symboylio med fra 21 til 37 medlemmer 2 med en praefekt nomarxhs i spidsen og ledet af en radspraesident proedros Blandt praefekturernes andre styrende organer er Praefekturkomiteen der bestar af praefekten eller en af ham udpeget stedfortraeder og 4 til 6 medlemmer valgt af praefekturradet 3 Provinsradet og Eparchos underpraefekt eparxos Superpraefekturerne har deres egne styrende organer Rad komite og superpraefekt Praefekturradets medlemmer vaelges ved almindeligt valg som afholdes hvert fjerde ar Tre femtedele af pladserne gar til det valgforbund som far flertallet og to femtedele til de ovrige partier efter et proportionalt system Posten som praefekt tilfalder lederen af det vindende valgforbund som er det der opnar mere end 42 af stemmerne i forste valgrunde Kommer intet valgforbund over denne graense afholdes en anden valgrunde mellem de to forbund som fik flest stemmer i forste runde 4 Opgaver RedigerStatsadministration har det overordnede opsyn med de lokale myndigheder herunder praefekturerne men den graeske forfatning 5 6 giver kommuner og byer den lovmaessige kontrol over administrationen af deres respektive omrader Loven om praefekturernes selvstyre lister ikke praefekturernes opgaver men indeholder en generel regel ifolge hvilken de nye praefekturrad har alle de opgaver som horte under de tidligere praefekturer i relation til deres lokale forhold 7 Ikke desto mindre udoves nu de opgaver for centraladministrationen som for 1994 horte under praefekterne nu af periferiernes praesidenter perifereiarxhs 8 Det nuvaerende praefektur selvstyre har beholdt de lokale opgaver pa praefekturniveau som ikke horer under centraladministrationens omrade 9 Ved saerlig lovgivning er specifikke opgaver fra visse ministerier overfort til praefekturselvstyret herunder som naevnt opgaver inden for sundheds og byplanlaegningsomraderne 10 Liste over praefekturer Rediger se nedenfor Euboea Evia EvrytaniaFokisFthiotisViotiaHalkidikiImathiaKilkisPellaPieriaSerraiThessalonikiKhaniaHeraklionLasithiRethymnonDramaEvrosKavalaRodhopiXanthiArtaIoanninaPrevezaThesprotia KorfuKefalonia og IthakaLefkasZakynthosChiosLesbosSamosAchaiaArgolisKorinthLaconiaMesseniaKykladerneDodekanesiske oerKarditsaLarissaMagnesiaTrikalaArkadiaAitolia og AkarniaElisFlorinaGrevenaKastoriaKozani Athosbjerget har en saerstilling Praefekturer i Attika periferien Periferien Attica nummer 1 i kortet ovenfor er opdelt i folgende praefekturer Athen Ostattica Piraeus VestatticaKilder Rediger GESETZ NR 3852 Neue Architektur der Selbstverwaltung und der dezentralisierten Verwaltung Programm Kallikratis PDF tysk Arkiveret fra originalen PDF 2014 02 02 Artiklerne 13 og 14 i lov om praefekturernes selvstyre Praesidentdekret 30 1996 Artikel 15 i lov om praefekturernes selvstyre Ifolge reformlovgivningen fra 2006 Lov 3463 2006 samt cirkulaere 12 fra indenrigsministeriet om de kommende lokalvalg Artikel 102 i forfatningen Artikerne 1 og 8 i lov om praefekturernes selvstyre Om meningen med lokale forhold se beslutning 888 1997 fra Statsradet Artiklerne 3 og 8 i lov om praefekturernes selvstyre Statsradets beslutning 3441 1998 Se f eks lov 2647 1998 Wikimedia Commons har medier relateret til Praefekturer i GraekenlandHentet fra https da wikipedia org w index php title Praefekturer i Graekenland amp oldid 10777456, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.