fbpx
Wikipedia

Bratislava

Bratislava (på tysk Pressburg; på ungarsk Pozsony) er hovedstad og største by i Slovakiet med 429.564(2018) indbyggere. Byen ligger i den sydvestlige del af Slovakiet på begge bredder af Donau. Byen grænser op til både Østrig og Ungarn og er dermed den eneste hovedstad, der grænser op til to andre lande.

Bratislava
Bratislava
Bratislavas byvåben Bratislavas byflag
Overblik
LandSlovakiet
Borgmester Matúš Vallo
Region Bratislava
Grundlagt 907[kilde mangler]
Postnr. 8XX XX
Telefonkode 2
Nummerplade­bogstav(er) BA, BL, BT
Demografi
Indbyggere 429.564 (2018)
- Areal 368 km²
- Befolkningstæthed 1.169 pr. km²
Metropolområde 641.892(2017)
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid)
Højde m.o.h. 152 m
Hjemmeside
Oversigtskort
Bratislava regions beliggenhed i Slovakiet
Denne artikel handler om byen Bratislava, for regionen, se Bratislava (region).

Bratislava er det politiske, kulturelle og økonomiske centrum i Slovakiet. Den er sæde for den slovakiske præsident, parlamentet og regeringen. Byen er ligeledes hjemsted for flere universiteter, museer, teatre, gallerier og andre vigtige økonomiske, kulturelle og uddannelsesmæssige institutioner. Hovedkvartererne for mange af Slovakiets store virksomheder og finansielle institutioner ligger ligeledes i Bratislava.

Byens historie, i lang tid kendt under det tyske navn Pressburg, er blevet kraftigt påvirket af forskellige folkeslag, inklusiv østrigere, tjekker, tyskere, ungarere, jøder og slovakker. Byen var hovedstad i Kongeriget Ungarn under det Habsburgske monarki fra 1536 til 1783. Bratislava var hjemsted for den slovakiske nationale bevægelse i det 19. århundrede og mange vigtige historiske personer af slovakisk, ungarsk og tysk afstamning.

Indholdsfortegnelse

Borgen i Bratislava

De første skrevne referencer (som Brezalauspurc, en anden variant er Preslavaspurc) kommer fra Salzburg annalerne, i relation til kampe mellem bayere og ungarere, kæmpet foran Bratislava Slots mure i 907. Slottet blev sandsynligvis navngivet efter Predslav, den tredje søn af Kong Svatopluk I; Brezalauspurc betyder dog direkte oversat "Braslavs slot", og derfor er byen sandsynligvis opkaldt efter Braslav, den sidste militære leder af Pannonien, en provins i Østfranken.:128,553 Dette gamle navn genoptræder under varianten Braslava eller Preslava på mønter slået af Kong Stefan 1. af Ungarn dateret omkring år 1000. Senere i middelalderen fandt navnet sin endelige form i det tyske navn Pressburg og det slovakiske navn Prešporok, som var udledt af det tyske. Pressburg blev brugt om byen af de fleste engelsktalende forfattere indtil 1919, og benyttes stadig af og til. Ungarerne brugte Pozsony (stavet Posony før det 19. århundrede), og dette navn bruges stadig blandt ungarere. Det latinske navn Posonium er udledt fra det ungarske. Det ungarske og latinske navn stammer måske fra det ungarske navn Poson,:533 eller fra navnet Božaň, som regerede på Bratislava Slot i perioden 1053–99. Udover disse navne omtaltes den i renæssancedokumenter som Istropolis, der betyder "Donaubyen" på oldgræsk (se for eksempel Universitas Istropolitana).

Det nuværende navn, Bratislava, har sit udspring i 1837, da den slaviske lærde Pavel Jozef Šafárik rekonstruerede en variant af det (Břetislaw) fra gamle navne, han troede var udledt fra den Bøhmiske hersker Bretislav I. Navnet blev brugt for første gang af medlemmer af den slovakiske bevægelse i 1844 som Bratislav. Efter 1. verdenskrig forsøgte ikke-slovakiske repræsentanter at omdøbe byen til "Wilson City" efter den amerikanske præsident Woodrow Wilson i deres bestræbelser på, at byen skulle blive en fri by og afhængig af Tjekkoslovakiet. Forslaget blev afvist, og det officielle navn på byen blev ændret til Bratislava i marts 1919, da byen blev en del af Tjekkoslovakiet.

En original Biatec og dets replika på en moderne 5-koruna-mønt.

Den første kendte permanente bebyggelse af området begyndte med den båndkeramiske kultur i det 5. årtusinde f.Kr. i den yngre stenalder. Omkring 200 f.Kr. grundlagde den keltiske Boiistamme den første betydelige bosættelse, en befæstet by kendt som en oppidum. De etablerede ligeledes et mønthus, som producerede sølvmønter kaldet biatecer. Området faldt ind under romersk indflydelse fra det 1. århundrede til det 4. århundrede og udgjorde en del af Limes Romanus, et grænseforsvarssystem. Romerne introducerede vinavl til området og begyndte en tradition inden for vinproduktion, som stadig findes i dag.

De moderne slovakkers slaviske forfædre ankom mellem det 5. og 6. århundrede under folkevandringstiden. Som et svar på stormløb fra avarerne etablerede de slaviske stammer Samos Rige (623–658), den første kendte slaviske politiske enhed. I det 9. århundrede var slottene ved Bratislava og Devín vigtige centre for de slaviske stater, Nitrafyrstedømmet og Stormähren. De første skriftlige kilder til byen dateres tilbage til år 907 og er relateret til Stormährens fald under angrebene fra ungarerne.

Bratislava (Pressburg) i det 17. århundrede

I det 10. århundrede blev Bratislavaområdet (hvilket senere ville blive Pressburg) en del af Ungarn (kaldet "Kongedømmet Ungarn" fra 1000) og fremstod som en nøgleøkonomi og et administrativt center på kongedømmets grænse. Denne strategiske position gjorde byen til et naturligt angrebsmål for fjender, men det bragte samtidig økonomisk udvikling og høj politisk status. Bratislava (dengang Pressburg) fik sine første kendte byprivilegier i 1291 af Andreas III, og blev erklæret en fri kongelig by i 1405 af Kong Sigismund af Luxemburg, som også gav byen lov til at benytte sit eget byvåben i 1436.

Kongedømmet Ungarn blev besejret af det Osmanniske Rige i Slaget ved Mohács i 1526. Derefter belejrede og skadede tyrkerne Bratislava, men mislykkedes i at erobre byen. Grundet osmanniske avanceringer ind i ungarsk territorium udpegede man byen til Ungarns nye hovedstad i 1536, hvorved den blev del af det Habsburgske Monarki og markerede begyndelsen af en ny æra. Byen blev kroningsby og sæde for konger, ærkebiskobber, adelen og alle større organisationer og kontorer. Mellem 1536 og 1830 blev 11 konger og dronninger kronet i Sankt Martin-katedralen. Men alligevel blev det 17. århundrede kendetegnet af den anti-habsburgske bevægelse, kampene med tyrkerne, oversvømmelser, plager og andre katastrofer.

Reformationen fik betydning i byen i anden halvdel af det 16. århundrede, og dens støtter var primært byboere. Som et resultat af jævnlige oprør mod de katolske habsburgere blev forstæderne hærget. Byen og slottet blev erobret flere gange af oprørere, men derefter generobret af de kongelige tropper. Perioden med mange oprør sluttede i 1711 med underskrivelsen af freden i Szatmár.

Bratislava (Pressburg), tegning fra 1787

Bratislava blomstrede op i det 19. århundrede under Maria Theresia af Østrigs styre, hvor byen blev den største og mest indflydelsesrige by i det område, der i dag udgør Slovakiet og Ungarn. Indbyggertallet tredobledes; mange nye paladser, klostre, herregårde og gader blev bygget, og byen var centrum for det sociale og kulturelle liv i regionen. Men allerede under Maria Theresias søn, Joseph II's styre blev byens styrke svækket, især i 1783, hvor Stefanskronen blev flyttet til Wien i et forsøg på at styrke båndet mellem Østrig og Ungarn. Mange centrale funktioner blev efterfølgende flyttet til Buda, hvorfor også en del adelige flyttede dertil. De første aviser i Ungarn og Slovakiet blev udgivet i Bratislava i 1780, hvor Magyar hírmondó udkom og dernæst Presspurske Nowiny i 1783. I løbet af det 18. århundrede blev byen også centrum for den slovakiske nationale bevægelse.

For byen var det 19. århundredes historie tæt forbundet med de store begivenheder i Europa. Freden i Pressburg mellem Østrig og Frankrig blev undertegnet i Bratislava i 1805. Theben Slot blev ødelagt af Napoleons franske tropper i 1809, og derefter blev også Bratislava Slot ødelagt af brand i 1811. I 1843 blev ungarsk udråbt til det officielle sprog i landet med virke i lovgivning, offentlig administration og uddannelse af kongressen i Bratislava. Som en reaktion på den ungarske revolution i 1848 underskrev Ferdinand V de såkaldte martslove (også kaldet aprillove), som inkluderede afskaffelsen af livegenskabet, på Primaciálny palác. Byen valgte den revolutionære ungarske side, men blev erobret af østrigerne i december 1848. Industrien voksede hurtigt i det 19. århundrede, den første hestetrukne sporvogn i Kongedømmet Ungarn, fra Bratislava til Svätý Jur (Szentgyörgy), blev bygget i 1840. En ny linje til Wien, som brugte damplokomotiver, blev åbnet i 1848, og en linje til Pest blev åbnet i 1850. Mange nye industrielle, finansielle og andre institutioner blev grundlagt; for eksempel blev den første bank grundlagt i det nuværende Slovakiet i 1842. Byens første permanente bro over Donau, Starý most, blev bygget i 1891.

De Allieredes ammunitionsskader ved Slovnafts industrielle anlæg i Bratislava, september 1944

Efter 1. verdenskrig og oprettelsen af Tjekkoslovakiet den 28. oktober 1918, blev byen inkorporeret i den nye stat på trods af dens repræsentanters modvilje. Den dominerende ungarske og tyske befolkning forsøgte at forhindre annektion af byen til Tjekkoslovakiet og erklærede det derfor en fri by. Men de tjekkoslovakiske legioner besatte byen den 1. januar 1919, hvorved det trods modstanden blev en del af Tjekkoslovakiet. Byen blev sæde for Slovakiets politiske organer og organisationer og blev Slovakiets hovedstad den 4.-5. februar. Den 27. marts 1919 blev navnet Bratislava officielt anvendt for første gang. Som et resultat af den tjekkoslovakiske uafhængighed overflyttedes mange ungarske regeringsmedarbejdere til Ungarn, og tjekker og slovakker overtog deres sillinger og flyttede samtidig til Bratislava. Uddannelse i ungarsk og tysk blev markant reduceret.. I Tjekkoslovakiets folketælling i 1930 var den samlede ungarske og tyske befolkning i Bratislava faldet til 44% fra 83% i 1910 (se Bratislavas demografi-artiklen for flere oplysninger).

I 1938 tilknyttede nazityskland nabolandet Østrig i Anschluss; senere samme år tilknyttede det også de stadig uafhængige Petržalka- og Devín-bydelene med henvisning til etnisk oprindelse. Bratislava blev erklæret hovedstaden i det første uafhængige Slovakiet den 14. marts 1939, men den nye stat faldt hurtigt under nazisternes indflydelse. I 1941-1942 og 1944-1945 udviste den nye slovakiske regering de fleste af Bratislavas ca. 15.000 jøder, hvoraf de fleste blev sendt i koncentrationslejre. Bratislava blev bombarderet af de Allierede, besat af tyske tropper i 1944 og i sidste ende overtaget af Sovjets Røde Hær den 4. april 1945. Ved afslutningen af 2. verdenskrig, blev de fleste af tyskerne i Bratislava evakueret af tyske myndigheder; nogle få vendte tilbage efter krigen, men blev bortvist uden deres ejendomme i henhold til Beneš-dekreterne.

Præsident George W. Bush og Slovakiets tidligere premierminister Mikuláš Dzurinda bliver tiljublet af tusinder samlede på Bratislavas Hviezdoslavovo-torv

Efter det Kommunistiske Partis magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i februar 1948 blev byen en del af østblokken. Byen fik nye områder tilknyttet, og befolkningstallet steg som følge deraf betydeligt og blev 90% slovakisk. Der blev opført store boligområder bestående af højtragende præfabrikerede panelbygninger, som de i Petržalka-købstaden. Den kommunistiske regering byggede også flere nye storslåede bygninger, såsom Nový Most-broen og slovakisk radios hovedkvarter, undertiden på bekostning af den historiske by.

I 1968 efter at det tjekkoslovakiske forsøg på at liberalisere det kommunistiske regime var slået fejl, måtte byen lide under besættelsen af tropper fra Warszawa-pagtens medlemslande. Kort efter blev byen hovedstad i Slovakiske Socialistiske Republik, en af de to stater i det føderale Tjekkoslovakiet. Bratislavas systemkritikere så frem til kommunismens fald med Bratislavas lysdemonstration i 1988, og byen blev en af de førende centre for den anti-kommunistiske fløjsrevolution i 1989.

I 1993 blev byen hovedstad for den nydannede Slovakiske Republik, som fulgte umiddelbart efter opløsningen af Tjekkoslovakiet. I 1990'erne og det tidlige 21. århundrede boomede byens økonomi grundet udenlandske investeringer. Den blomstrende by var også vært for mange vigtige kulturelle og politiske begivenheder inklusiv Topmødet i Slovakiet 2005 mellem George W. Bush og Vladimir Putin.

Folketælling 2001
Distrikt Indbyggere Etnisk gruppe Indbyggere
Bratislava I–V 428.672 Slovakker 391.767
Bratislava I 44.798 Ungarere 16.541
Bratislava II 108.139 Tjekker 7.972
Bratislava III 61.418 Tyskere 1.200
Bratislava IV 93.058 Mährere 635
Bratislava V 121.259 Kroater 614

Fra byens begyndelse til det 19. århundrede var germanerne den dominerende etniske gruppe. Efter det Østrig-ungarske kompromis i 1867 begyndte en aktiv magyarisering dog og ved starten af første verdenskrig var 40% af indbyggerne i Pressburg ungarsktalende af modersmål, 42% tysktalende og 15% slovakisk. Efter dannelsen af Tjekkoslovakiet i 1918 forblev Bratislava en multietnisk by, men med en anderledes demografisk trend. Andelen af slovakker og tjekker øgedes i byen, mens andelen af tyskere og ungarere faldt. I 1938 var 59% af befolkningen slovakker eller tjekker, mens tyskerne kun repræsenterede 23% og ungarerne 13%. Dannelsen af den første slovakiske republik i 1939 bragte andre ændringer, mest nævneværdig fordrivelsen af mange tjekker og jøder. I 1945 blev mange tyskere evakueret eller de blev flyttet fra byen efter genopbygningen af Tjekkoslovakiet. Det samme skete med mange ungarer, som var blevet beskyldt for at samarbejde med nazisterne (Beneš-dekreterne, delvist ophævet i 1948). . Derved formindskedes byens multikulturelle karakter kraftigt og byen fik en mere klar slovakisk karakter. Hundreder af indbyggere blev udvist under kommunisternes undertrykkelse af folket i 1950'erne, hvor målet var at udskifte "reaktionære" mennesker med proletarer. Siden 1950'erne har slovakkerne været den dominerende etniske gruppe i byen, hvor den udgør op mod 90% af indbyggerne.

Religion

I Bratislava er størstedelen af befolkningen katolikker og udgør en andel på 56,7 %. Desuden findes en del ateister, hvoraf der findes 29,3 % i byen. Derudover ses en andel på 6 %, der bekender sig til den augsburgske bekendelse. Endvidere er der en del mindre grupper, der bekender sig til bl.a. de unerede kirker, calvinisme, Jehovas Vidner, den ortodokse kirke, metodismen, jødedommen og baptistkirken.

Højhuse på Nivy, en af Bratislavas primære handelsdistrikter

Regionen Bratislava er den mest velhavende og økonomisk højtstående region i Slovakiet pr. 2007, på trods af at det er den mindste region arealmæssigt og samtidig den region med den mindste befolkning i Slovakiet. Det bidrager med omkring 26% af Slovakiets BNP. BNP per indbygger (PPP), er værdisat til 33.124 (2005), og er index 147,9 i EU og vurderet som det andethøjeste niveau i de nye medlemsstater efter Prag.

Arbejdsløshedsprocenten i Bratislava var på 1,83% i december 2007. Mange offentlige institutioner og private selskaber har deres hovedkvarter i byen. Mere end 75% af Bratislavas indbyggere arbejder inden for serviceydelser primært inden for finans, IT, telekommunikation og turisme. Bratislava Stock Exchange (BSSE) administrerer aktiehandelen og blev grundlagt den 15. marts 1991.

Bilfabrikanten Volkswagen købte en bilfabrik i Bratislava i 1991 og har udvidet siden da. I dag er fabrikkens produktion fokuseret på SUV'ere, hvori 68% af produktionen ligger. VW Touareg bliver produceret i Bratislava og Porsche Cayenne samt Audi Q7 bygges delvist i byen.

I de seneste år er flere virksomheder inden for servicesektoren og højteknologiindustrien skudt op i Bratislava. Mange globale virksomheder, inklusiv IBM, Dell, Lenovo, AT&T, SAP og Accenture, har outsourcet til byen og bygget servicecentre. Af grunde til at så mange multinationale selskaber etablerer sig i Bratislava kan, udover at det ligger tæt på Vesteuropa, nævnes at der findes veluddannet arbejdskraft samt mange universiteter og forskningsfaciliteter.

Andre store virksomheder og arbejdsgivere med hovedkvarterer i Bratislava inkluderer Slovak Telekom, Orange Slovensko, Slovenská sporiteľňa, Tatra banka, Doprastav, Hewlett-Packard Slovakia, Slovnaft, Henkel Slovensko, Slovenský plynárenský priemysel, Kraft Foods Slovakia, Whirlpool Slovakia, Železnice Slovenskej republiky og Tesco Stores Slovak Republic.

Den enorme vækst i Slovakiets økonomi i 2000'erne medførte et boom i byggeindustrien samt mange store projekter, som enten er blevet udført eller planlagt i Bratislava. Områder der tiltrækker udvikling er bl.a. Donaus bredder, hvor to projekter allerede er i støbeskeen: River Park i den gamle bydel og Eurovea nær Apollo-broen. Andre områder under udvikling inkluderer områderne omkring den cetrale jernbane- og busstation, tæt på den tidligere industrizone nær den gamle bydel og i bydelen kaldet Petržalka, Nové Mesto og Ružinov. Man forventer at investorer vil investere €1,2 milliarder i nye projekter indtil 2010. Byen har et budget på næsten seks milliarder koruna (€182 millioner i 2007), hvoraf en femtedel bruges til investeringer. Bratislava har aktier i 17 virksomheder for eksempel i det offentlige transportselskab (Dopravný podnik Bratislava), affaldsselskab og vandværket. Byen administrerer også kommunale organisationer såsom byens politi (Mestská polícia), Bratislava Bys Museum og ZOO Bratislava.

Turisme

Turisttoget Prešporáčik i den gamle bydel

I 2006 havde Bratislava 77 overnatningsfaciliteter (hvoraf 45 var hoteller) med en samlet kapacitet på 9.940 senge. Samlet var der 686.201 besøgende, hvoraf 454.870 var udlændinge, der overnattede. Alt i alt blev 1.338.497 overnatninger registreret. Dog foretages en betydelig del af besøg til Bratislava som endagsudflugter og dette tal er ikke kendt. Det største antal udenlandske besøgende kom fra Tjekkiet, Tyskland, Storbritannien, Italien, Polen og Østrig.

Der har i de seneste år været flere og flere polterabender afholdt i Bratislava. En af grundene dertil er, at der findes stadigt flere lavprisflyselskaber, der har ruter til byen især fra Storbritannien. Hvor denne tendens bidrager positivt til turisttiltrækningen i byen har det skabt bekymring hos offentlige instanser pga. kulturelle forskelle og vandalisme.

Bratislava er Slovakiets kulturelle centrum. På grund af byens historiske multikulturelle karakter er den lokale kultur påvirket af forskellige etniske grupper, blandt andre tyskere, slovakker, ungarer og jøder. Bratislava har utallige teatre, museer, gallerier, koncertsale, biografer og udenlandske kulturinstitutioner.

Scenekunst

Den gamle bygning til Det Slovakiske Nationalteater på Hviezdoslavspladsen

Bratislava er hjemsted for Det Slovakiske Nationalteater, som har hjemme i to bygninger. Den første er en teaterbygning opført i neo-renæssance-stil beliggende i den gamle bydel for enden af Hviezdoslavovo námestie. Den nye bygning, som åbnede for publikum i 2007, er placeret ved flodbredden. Teatret har tre ensembler: opera, ballet og drama. Mindre teatre inkluderer Bratislava Dukketeater, Astorka Korzo '90-teater, Arena Teater, L+S Studio og Radošina Naive Teater.

Musikken blomstrede i det 18. århundrede i Bratislava og var tæt forbundet med det wienerske musikliv. Mozart besøgte byen i en alder af seks år. Blandt andre kendte komponister, som har besøgt byen, er Haydn, Liszt, Bartók og Beethoven, som uropførte sin Missa Solemnis i Bratislava. Byen er også fødested for komponisten Johann Nepomuk Hummel. Bratislava huser Slovenská filharmónia. Byen er vært for flere årlige festivaller, så som Bratislava Music Festival og Bratislava Jazz Days. Wilsonic Festival, afholdt årligt siden 2000, bringer mange optrædender inden for musikken til byen hvert år. I løbet af sommeren finder forskellige musikalske events sted som en del af Bratislava Kulturel Sommer. Udover musikfestivaller er det også muligt at høre al slags musik fra undergrund til velkendte popstjerner.

Museer og gallerier

"Den Gode Hyrdes Hus", som huser Urenes Museum, er opført i rokokostil.

Det Slovakiske Nationalmuseum (Slovenské národné múzeum), grundlagt i 1961, har dets hovedkvarter i Bratislava ved flodbredden i den gamle by, sammen med Naturhistorisk Museum, som er en af dets underafdelinger. Det er det største museum og den største kulturelle institution i Slovakiet. Museet administrerer 16 specialiserede museer i Bratislava og omegn. Bratislava Bymuseum (Múzeum mesta Bratislavy), grundlagt i 1868, er det ældste museum i Slovakiet, som stadig eksisterer. Dets primære mål er at vise Bratislavas historie i forskellige former fra de tidligste perioder til det 20. århundrede ved brug af historiske og arkæologiske samlinger. Museet tilbyder permanent fremvisning i 8 specialiserede museer.

Det Slovakiske Nationalgalleri, grundlagt i i 1948, tilbyder det mest omfattende netværk af gallerier i Slovakiet. To udstillinger i Bratislava er beliggende ved siden af hinanden ved Esterházy Palads (Esterházyho palác) og Vandbarakkerne (Vodné kasárne) ved bredden af Donau i den gamle by. Bratislava Bygalleri, grundlagt i 1961, er det andetstørste slovakiske galleri af dets slags. Galleriet har en permanent udstilling på Johann Pálffy Palads (Pálffyho palác) og Mirbach Palads (Mirbachov palác), i den gamle by. Danubiana Art Museum, et af de nyeste kunstmuseer i Europa ligger nær Čunovo vandværket.

Medier

Hovedbygningen til Slovenský rozhlas (Slovakisk Radio).

Som landets hovedstad er Bratislava hjemsted for nationale og også mange lokale medier. Nævneværdige tv-stationer med base i byen inkluderer Slovenská televízia (Slovakisk Fjernsyn), Markíza, JOJ og TA3. Slovenský rozhlas (Slovakisk Radio) har dets hovedkvarter i byens centrum, og mange slovakiske kommercielle radiostationer har ligeledes deres base i byen. Nationale aviser med hovedsæde i Bratislava inkluderer SME, Pravda, Nový čas, Hospodárske noviny og den engelsksprogede The Slovak Spectator. To nyhedsbureauer har hovedsæde i byen: Republikken Slovakiets Nyhedsbureau (TASR) og Det Slovakiske Nyhedsbureau (SITA).

Sport

Forskellige sportsgrene og sportsklubber har en lang tradition i Bratislava med mange hold og individuelle sportsudøvere, der konkurrerer i slovakiske og internationale ligaer og konkurrence.

Ondrej Nepelas vintersportsstadium i Nové Mesto, hjemmebane for ishockeyklubben HC Slovan Bratislava.

Fodbold er repræsenteret af to klubber, der spiller i den øverste slovakiske fodboldliga, Corgoň Liga. ŠK Slovan Bratislava, grundlagt i 1919, har dets hjemmebane på stadionet Tehelné pole. ŠK Slovan er den mest succesrige fodboldklub i slovakisk historie, eftersom den er den eneste klub fra det tidligere Tjekkoslovakiet, som har vundet den europæiske fodboldkonkurrence UEFA Pokalvindernes Turnering, i 1969.FC Artmedia Bratislava er den ældste af Bratislavas fodboldklubber, grundlagt i 1898, og har hjemmebane på Štadión Petržalka i Petržalka.

Bratislava er hjemsted for tre vintersportsarenaer: Ondrej Nepela Vintersportsstadium, Vladimír Dzurilla Vintersportsstadium og Dúbravka Vintersportsstadium. Ishockeyklubben HC Slovan Bratislava repræsenterer Bratislava i Slovakiets øverste ishockeyliga, Slovakisk Extraliga. Samsung Arena, en del af Ondrej Nepela Vintersportsstadium, er hjemmebane for HC Slovan. VM i ishockey i 1959 og 1992 blev spillet i Bratislava, og turneringen i 2011 vil blive afholdt i Bratislava og Košice, til hvilket en ny arena er under planlægning.

Čunovo Vandsportscenter er et kanoslalom- og raftingområde tæt på Kraftværk Gabčíkovo. Centrum huser flere internationale og nationale kano- og kajakkonkurrencer årligt.

Det Nationale Tenniscenter, som inkluderer Sibamac Arena, er vært for forskellige kulturelle, sportslige og sociale events. Flere Davis Cup-kampe er blevet spillet der, inklusiv finalen i 2005. Byen bliver repræsenteret i den øverste slovakiske liga i basketball på både kvinde- og herresiden, kvindehåndbold og -volleyball samt mænds vandpolo. Devín–Bratislava Nationa-løbet er den ældste atletiske begivenhed i Slovakiet, og Bratislava City Marathon er blevet afholdt årligt siden 2006. En væddeløbsbane er beliggende i Petržalka, hvor heste- og hundevæddeløb afholdes jævnligt.

Primats Palads, borgmesterens sæde

Bratislava er sæde for det slovakiske parlament, præsidenten, ministrene, højesteret og nationalbanken. Den er sæde for regionen Bratislava og siden 2002 også for Bratislavas selvstyrende region. Byen har desuden mange udenlandske ambassader og konsulater.

Den nuværende struktur for lokalregeringen (Mestská samospráva) har været i brug siden 1990. Den består af en borgmester (primátor), en bybestyrelse (Mestská rada), et byråd (Mestské zastupiteľstvo), bykommision (Komisie mestského zastupiteľstva), og et bymagistrat (Magistrát).

Borgmesteren, med sæde på Primats Palads, er byens øverste leder og er valgt for en fireårsperiode. Den nuværende borgmester er Andrej Ďurkovský, som vandt valget i 2006 som kandidat for KDHSDKÚ-koalitionen og er i gang med sin anden periode som borgmester. Byrådet er byens lovgivende organ, som er ansvarlig for bl.a. budgettet, byplanlægning, vedligeholdelse af vejnettet, uddannelse og kultur. Rådet mødes sædvanligvis en gang om måneden og består af 80 medlemmer valgt for fire år af gangen i samme periode som borgmesteren. Mange af rådets beslutninger bliver udført af kommissionen efter rådets retningslinjer. Byens bestyrelse består af 28 medlemmer bestående af borgmesteren og hans parlamentsmedlemmer, bydelsborgmestre og op imod 10 byrådsmedlemmer. Bestyrelsen er en ledende og overvågende enhed af byrådet og den spiller også en rolle som rådgiver for borgmesteren.

Administrativt er Bratislava opdelt i fem distrikter: Bratislava I (bycentret), Bratislava II (østlige dele), Bratislava III (nordøstlige dele), Bratislava IV (vestlige og nordlige dele) og Bratislava V (sydlige dele på højresiden af Donau, inklusiv Petržalka, det tættest befolkede beboelseskvarter i Centraleuropa).

Byen er inddelt i 17 administrative bydele, som hver har deres egen borgmester (starosta) og råd. Antallet af rådsmedlemmer i hver bydel afhænger af størrelsen og indbyggertallet. Hver bydel svarer til byens 20 matrikelområder undtaget to tilfælde: Nové Mesto er yderligere inddelt i Nové Mesto og Vinohrady matrikelområder og Ružinov er inddelt i Ružinov, Nivy og Trnávka. Der er yderligere uofficielle inddelinger, der gælder for specifikke kvarterer og lokaliteter i byen.

Bratislava ligger i det sydvestlige Slovakiet, i regionen Bratislava. Placeringen ved grænserne til Østrig og Ungarn gør den til den eneste hovedstad med grænser til to lande. Derudover ligger den kun 62 kilometer fra grænsen til Tjekkiet, og 60 kilometer fra den østrigske hovedstad Wien.

Byen har et totalt areal på 367,58 km² hvilket gør den til den arealmæssigt største by i Slovakiet. Bratislava ligger på begge bredder af Donau, som løber gennem byen fra vest til sydøst.

Panorama over Bratislava

Klima

Bratislava ligger i den nordlige tempererede zone og har kontinentalklima med fire adskilte årstider. Der blæser ofte med markant forskel mellem varme somre og kolde våde vintre. Byen ligger i et af de varmeste og tørreste områder af Slovakiet. På det seneste har skiftet mellem sommer og vinter været hurtigere end tidligere med korte efterårs- og forårsperioder. Sne forekommer ligeledes sjældnere end tidligere. Nogle dele af Bratislava, især Devín og Devínska Nová Ves, er i risikozonen for oversvømmelser fra floderne Donau og Morava, men diger på begge bredder beskytter de fleste dele af byen.

Bratislavas bylandskab er karakteriseret af middelalderlige tårne og storslåede bygninger fra det 20. århundrede, men har undergået store forandringer i et byggeboom i starten af det 21. århundrede.

Byen

De fleste historiske bygninger er koncentreret i den gamle by. Det gamle rådhus er et kompleks af tre bygninger rejst i det 14. og 15. århundrede, som nu huser Bratislava bymuseum. Michaels port er den eneste port der er bevaret fra de middelalderlige fæstningsværker, og den er blandt de ældste bygninger i byen. Nærved er det smalleste hus i Europa. Universitetsbibliotekets bygning, rejst I 1756, blev brugt af Diet (parlamentet) for Kongeriget Ungarn fra 1802 til 1848. Meget af den vigtige lovgivning fra den Ungarske reformæra (såsom afskaffelsen af livegenskabet og stiftelsen af det Ungarske videnskabernes akademi) blev vedtaget der.

Det historiske centrum er kendetegnet af mange paladser fra barokken. Grassalkovich paladset, bygget omkring 1760, er nu residens for den slovakiske præsident og det slovakiske parlament har nu sæde i den tidligere Sommer ærkebiskop paladset. I 1805 underskrev diplomater fra kejserne Napoleon og Francis II den fjerde Fred i PressburgPrimats Palads, efter Napoleons sejr i Slaget ved Austerlitz. Nogle mindre huse er historisk signifikante; komponisten Johann Nepomuk Hummel blev født i et 1700-tals hus i den gamle by.

Vigtige katadraler og kirker inkluderer den gotiske Sankt Martins katedral bygget mellem det 13. og 16. århundrede, der tjente som kroningskirke for Kongeriget Ungarn mellem 1563 og 1830. Den Fransiskanske kirke, der kan dateres til det 13. århundrede, har været brugt til ridderslagningsceremonier og er den ældste bevarede hellige bygning i byen. St. Elisabeth kirken, bedre kendt som den ’’Blå kirke’’ på grund af dens farve er bygget udelukkende i Art Nouveau-stil.

Bratislava Slot

Uddybende artikel: Bratislava Slot
Bratislava Slot om natten

En af de mest prominente bygninger i byen er Bratislava Slot på et plateau 85m over Donau. Slotsbakken har været beboet siden overgangstiden mellem Stenalderen og Bronzealderen og har været akropolis for en keltisk by, som var del af Romerrigets Limes Romanus, en enorm slavisk befæstet bebyggelse og et politisk, militært og religiøst center for Stormähren. Et stenslot blev ikke bygget før det 10. århundrede, da området var del af Kongedømmet Ungarn. Slottet blev ombygget til et gotisk anti-hussiter-fort under Sigismund af Luxemburg i 1430, og det blev et renæssanceslot i 1562, og blev igen ombygget i 1649, denne gang i barokstil. Under dronning Maria Theresia blev slottet et prestigefyldt royalt sæde. I 1811 blev slottet ødelagt til ukendelighed af en brand og lå i ruiner indtil 1950'erne, hvor det næsten blev fuldt genopbygget i dets tidligere theresiske stil.

Devín Slot

Det ødelagte, men for nylig renoverede Devín Slot, er beliggende i Devín, på toppen af en klippe, hvor floden Morava, som danner grænsen mellem Østrig og Slovakiet, flyder ind i Donau. Det er et af de vigtigste slovakiske arkæologiske steder og omfatter bl.a. et museum dedikeret til landets historie. Grundet dets strategiske beliggenhed var Devín Slot et meget vigtigt grænseslot for Stormähren og den tidlige ungarske stat. Det blev ødelagt af Napoleons tropper i 1809 og er nu et vigtigt symbol på slovakisk og slavisk historie.

Rusovský

Rusovský kaštieľ, med dets Engelske park, ligger i Rusovský-bydelen. Huset blev oprindeligt bygget i det 17. århundrede og blev ændret til en herregård i engelsk nygotisk stil i 1841–1844. Bydelen er også kendt for dens ruiner fra den romerske militærbase Gerulata, del af Limes Romanus, et grænseforsvarssystem. Gerulata blev bygget og brugt mellem det første og fjerde århundrede e.v.t.

Parker og floder

Sad Janka Kráľa i Petržalka

På grund af sin beliggenhed ved foden af De Små Karpater og åskov ved Donaus flodsletter, har Bratislava skovene tæt på bymidten. De samlede offentlige grønne områder er 46,8 kvadratkilometer eller 110 kvadratmeter pr indbygger. Den største bypark er Horský park (bogstaveligt, bjergområdepark), i den gamle by. Bratislavský lesný park (Bratislava Skovpark) er beliggende i Lillekarpaterne og omfatter mange lokaliteter, der er populære blandt de besøgende, såsom Železná studienka og Koliba. Skovparken dækker et område på 27,3 km2, hvoraf 96% er skovklædte og indeholder oprindelig flora og fauna såsom grævlinger, røde ræve og mufflonfår. På højre bred af Donau, i bydelen Petržalka, er Janko Kráľ Park grundlagt i 1774-76. En ny bypark er planlagt i Petržalka mellem Malý Draždiak- og Veľký Draždiak-floderne.

Bratislavas zoologiske park er beliggende i Mlynská Dolina nær hovedkvarteret for Slovenská televízia. Den zoologiske have, der blev grundlagt i 1960, huser i øjeblikket 152 dyrearter, herunder de sjældne hvid løve og hvid tiger. Den botaniske have, som hører til Comenius Universitet Bratislava, kan ses fra Donaus bred, og huser mere end 120 arter af indenlandsk, udenlandsk og eksotisk oprindelse.

Byen har en række naturlige og kunstige søer, hvoraf de fleste er anvendt til rekreative formål. Eksempler herpå er Štrkovec sø i Ružinov, Kuchajda i Nové Mesto, Zlaté Piesky- og Vajnory-søerne i nord-øst samt Rusovce Sø i syd, som er populær hos nudister.

Comenius Universitets hovedkvarter på Šafárikovo námestie

Det første universitet i Bratislava og også det første i området, der nu udgør Slovakiet var Universitas Istropolitana grundlagt i 1465 af Kong Matthias Corvinus. Det blev lukket i 1490 efter hans død.

Bratislava er sæde for det største universitet (Comenius Universitet, 27.771 studerende), det største tekniske universitet (Slovakiske Universitet for Teknologi, 18.473 studerende) og de ældste kunstskoler (Vysoká škola múzických umení v Bratislave og Vysoká škola výtvarných umení v Bratislave) i Slovakiet. Andre institutioner for videregående uddannelse er det offentlige Universitet for Økonomi og det første private universitet i Slovakiet, Seattle Byuniversitet. Alt i alt er der omkring 56.000 studerende ved universiteter i Bratislava.

Der er 65 offentlige basisskoler, ni private basisskoler og ti religiøse basisskoler. Alt i alt har de 25.821 indskrevne elever. Byens gymnasiesystem består af 39 gymnasier med 16.048 studerende, 37 specialiserede gymnasier med 10.373 studerende og 27 erhvervsskoler med 8.863 studerende (data fra 2007).

Det Slovakiske Videnskabsakademi er også beliggende i Bratislava. Dog er byen en af de få europæiske hovedstæder, der hverken har et observatorium eller et planetarium. Det nærmeste observatorium ligger i Modra 30 km væk, og det nærmeste planetarium er i Hlohovec 70 km væk. CEPIT, Centraleuropæiske Park For Innovativ Teknologi i Vajnory, bliver i øjeblikket udviklet, så parken vil komme til at kombinere privat og offentlig forskning og uddannelsesinstitutioner. Opbygningen forventes at blive påbegynt i 2008.

Duobus (en trolleybus kombineret med en bus)
Et Donau-krydstogtskib, der lægger til i Bratislava

Bratislavas geografiske placering i Centraleuropa har i lang tid gjort det til en naturlig passage for international handel.

Offentlig transport i Bratislava er administreret af Dopravný podnik Bratislava, en byejet virksomhed. Transportsystemet er kendt som Mestská hromadná doprava (MHD, Kommunal Masse Transport) og råder over busser, sporvogne og trolleybusser. Derudover findes der en ekstra service kaldet Bratislavská integrovaná doprava (Bratislava Integreret Transport), der forbinder byen via tog og bus med destinationer omkring byen.

Som værende trafikknudepunkt har byen direkte forbindelser til Østrig, Ungarn, Tjekkiet og resten af Slovakiet. Motorvejssystemet giver direkte forbindelse til Brno i Tjekkiet, Trnava og andre steder i Slovakiet og Budapest i Ungarn. A6-motorvejen mellem Bratislava og Wien blev åbnet i november 2007. Bratislava Havn giver adgang til Sortehavet via Donau og til Nordsøen gennem Main-Donau-Kanalen. M. R. Štefánik Lufthavn er beliggende 9 km nordøst for bycentrummet. Lufthavnen betjente i 2007 2.024.000 passagerer. Byen er også betjent af Wiens lufthavn som ligger 40 km vest fra Bratislava.

Bratislavas venskabsbyer er:

  • Horváth, V., Lehotská, D., Pleva, J. (eds.); et al. (1979). Dejiny Bratislavy (History of Bratislava) (slovakisk) (2nd edition udgave). Bratislava, Slovakia: obzor.sk. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link) CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Janota, Igor (2006). Bratislavské rarity (Rarities of Bratislava) (slovakisk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: marencin.sk. ISBN 80-89218-19-9. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Kováč, Dušan (2006). Bratislava 1939–1945 – Mier a vojna v meste (Bratislava 1939–1945 – Peace and war in the town) (slovakisk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: marencin.sk. ISBN 80-89218-29-6. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Kováč, Dušan; et al. (1998). Kronika Slovenska 1 (Chronicle of Slovakia 1). Chronicle of Slovakia (slovakisk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: fortunaprint.sk. ISBN 80-71531-74-X. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link) CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Kováč, Dušan; et al. (1999). Kronika Slovenska 2 (Chronicle of Slovakia 2). Chronicle of Slovakia (slovakisk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: fortunaprint.sk. ISBN 80-88980-08-9. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link) CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Lacika, Ján (2000). Bratislava. Visiting Slovakia (engelsk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: dajama.sk. ISBN 80-88975-16-6. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)
  • Špiesz, Anton (2001). Bratislava v stredoveku (Bratislava in the Middle Ages) (slovakisk) (1st ed. udgave). Bratislava, Slovakia: perfekt.sk. ISBN 80-8046-145-7. CS1-vedligeholdelse: Ekstra tekst (link)

Noter

  1. . appsso.eurostat.ec.europa.eu.
  2. (PDF). City of Bratislava. 2006. Hentet 25. april 2007.
  3. (PDF). City of Bratislava. 2006. Hentet 25. april 2007.
  4. Janota, "Bratislavské rarity", s. 152; . City of Bratislava. 2005. Hentet 3. august 2007.
  5. Lacika, "Bratislava", s. 6; Janota, "Bratislavské rarity", s. 154
  6. Kristó, Gyula (editor) (1994). Korai Magyar Történeti Lexikon (9-14. század), English title: Encyclopedia of the Early Hungarian History (9-14th centuries). Budapest: Akadémiai Kiadó. ISBN 963 05 6722 9.
  7. Zuzana Habšudová (2001). . The Slovak Spectator. Hentet 1. maj 2007.
  8. "Pressburg". Encyclopædia Britannica Eleventh Edition. 1911. Hentet 13. juni 2007.
  9. Janota, "Bratislavské rarity", s. 155
  10. Lacika, "Bratislava", s. 6
  11. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  12. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 73
  13. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  14. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 90
  15. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 95
  16. Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 9
  17. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  18. Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 43
  19. Špiesz, "Bratislava v stredoveku", s. 132
  20. Lacika, "Bratislava", s. 30
  21. Lacika, "Bratislava", s. 62
  22. Lacika, "Bratislava", s. 31–34
  23. Lacika, "Bratislava", s. 31–33
  24. Lacika, "Bratislava", s. 34–36
  25. Lacika, "Bratislava", s. 35–36
  26. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  27. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 350–351
  28. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 384
  29. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 385
  30. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
    Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 444
  31. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 457
  32. . Železničná spoločnosť Cargo Slovakia. N.d. fra originalen 29. november 2007. Hentet 28. maj 2008.
  33. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 426–427
  34. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 451
  35. Kováč et al., "Kronika Slovenska 1", s. 430
  36. Lacika, "Bratislava", s. 41
  37. Lacika, "Bratislava", s. 42
  38. Tibenský, Ján; et al. (1971). Slovensko: Dejiny. Bratislava: Obzor. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link)
  39. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  40. . 2008. fra originalen 11. januar 2009. Hentet 22. juni 2008.
  41. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  42. Kováč et al., "Bratislava 1939–1945", s. 16–17
  43. Lacika, "Bratislava", s. 43. Kováč et al., "Bratislava 1939–1945, s. 174–177
  44. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  45. Kováč et al., "Kronika Slovenska 2", s. 300
  46. Kováč et al., "Kronika Slovenska 2", s. 307–308
  47. Kováč et al., "Kronika Slovenska 2" s. 498
  48. . City of Bratislava. 2005. Hentet 15. maj 2007.
  49. . Statistical Office of the Slovak Republic. 31. december 2005. Hentet 25. april 2007.
  50. . Statistical Office of the Slovak Republic. 2001. Hentet 25. april 2007.
  51. . fra originalen 29. november 2006. Hentet 29. november 2006.
  52. Peter Salner (2001). (PDF). Czech Sociological Review. 9 (2): 235-246. (PDF) fra originalen 18. marts 2009. Hentet 8. juli 2008.
  53. Lacika, "Bratislava", s. 43
  54. (PDF). 2008. Hentet 22. juni 2008.
  55. . 2008. Hentet 22. juni 2008.
  56. . Eurostat. Februar 2004. fra originalen 24. april 2006. Hentet 25. april 2007.
  57. (PDF). Eurostat. 12. februar 2008. Hentet 13. februar 2008.
  58. (ZIP) (slovakisk). Central Office of Labour, Social Affairs and Family (Ústredie práce, sociálnych vecí a rodiny). December 2007. Hentet 13. februar 2008.
  59. . City of Bratislava. 23. februar 2006. fra originalen 27. september 2007. Hentet 8. juni 2007.
  60. . City of Bratislava. 2007. Hentet 3. maj 2007.
  61. Jeffrey Jones (27. august 1997). . The Slovak Spectator. Hentet 25. april 2007.
  62. . Volkswagen. 2007. fra originalen 21. april 2007. Hentet 25. april 2007.. . Global Auto Systems Europe. 2006. Hentet 25. april 2007.. . The Slovak Spectator. 2. april 2007. Hentet 25. april 2007.
  63. . Slovak Investment and Trade Development Agency. 20. april 2006. Hentet 25. april 2007.. . Dell. 2007. fra originalen 27. september 2007. Hentet 25. april 2007.
  64. Baláž, Vladimír (2007). "Regional Polarization under Transition: The Case of Slovakia". European Planning Studies. 15 (5): 587-602. doi:.
  65. . City of Bratislava. Hentet 3. juni 2007.
  66. . City of Bratislava. 2007. Hentet 6. juni 2007.
  67. . City of Bratislava. 2007. Hentet 6. juni 2007.
  68. . City of Bratislava. 2007. Hentet 3. juni 2007.
  69. Tom Nicholson (2007-01-29). . The Slovak Spectator. Hentet 6. juni 2007.
  70. . City of Bratislava. 2007-03-01. Hentet 29. januar 2008. Petržalka City will transform the largest and most densely populated housing estate in Central Europe from a monotone cement-panel housing scheme into a fully-fledged town with autonomous multipurpose centre.
  71. . City of Bratislava. fra originalen 26. maj 2012. Hentet 6. juni 2007.
  72. . City of Bratislava. 2007. Hentet 29. april 2007.
  73. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 15. februar 2012. Hentet 29. april 2007.
  74. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 18. januar 2012. Hentet 29. april 2007.
  75. (slovakisk). City of Bratislava. 2007-05-23. fra originalen 27. september 2007. Hentet 1. juni 2007.
  76. Zuzana Habšudová (2006-05-29). . The Slovak Spectator. Hentet 28. april 2007. We hope the number of British tourists visiting Slovakia will continue to increase, but we want it to be responsible tourism.
  77. . Slovak Tourist Board. 2007. fra originalen 16. marts 2008. Hentet 26. juli 2007.
  78. . Bratislava Culture and Information Centre. 2007. Hentet 26. juli 2007.
  79. Liptáková, Jana (2007-04-23). . The Slovak Spectator. Hentet 16. august 2007.
  80. . City of Bratislava. 2005. fra originalen 31. juli 2007. Hentet 8. juni 2007.
  81. . City of Bratislava. Hentet 1. maj 2007.
  82. (slovakisk). Bratislavské Noviny. 31. maj 2007. Hentet2007-06-11.
  83. . Slovak Tourist Board. 2007. fra originalen 16. marts 2008. Hentet 26. juli 2007.
  84. . Slovak National Museum. 2007. Hentet 7. oktober 2007.
  85. Beáta Husová (19. januar 2007). . Bratislava City Museum. Hentet 4. maj 2007.
  86. . Bratislava City Gallery. 2007. Hentet 17. maj 2007.
  87. . Danubiana Meulensteen Art Museum. 2007. fra originalen 8. december 2007. Hentet 21. juni 2007.
  88. (slovakisk). Slovan Bratislava. 2006. Hentet 15. maj 2007.. (slovakisk). Slovan Bratislava. 2006. Hentet 15. maj 2007.
  89. Marta Ďurianová (22. maj 2006). . The Slovak Spectator. fra originalen 27. september 2007. Hentet 27. april 2007.
  90. (PDF). City of Bratislava. April 2006. s. s. 7. (PDF) fra originalen 14. juni 2007. Hentet 28. april 2007.
  91. (slovakisk). City of Bratislava. 2007. fra originalen 11. oktober 2007. Hentet 21. november 2007.
  92. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 27. september 2007. Hentet 6. juni 2007.
  93. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 2. juni 2007. Hentet 29. april 2007.
  94. (slovakisk). City of Bratislava. fra originalen 27. september 2007. Hentet 29. april 2007.
  95. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 30. september 2007. Hentet 29. april 2007.
  96. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 24. december 2012. Hentet 29. april 2007.
  97. (slovakisk). City of Bratislava. 2005. fra originalen 26. maj 2012. Hentet 29. april 2007.
  98. . The Slovak Spectator. 2006-12-11. fra originalen 12. oktober 2007. Hentet 19. juni 2007.
  99. . theparliament.com. 2007. fra originalen 12. november 2006. Hentet 30. april 2007.
  100. . City of Bratislava. 2005. Hentet 29. april 2007.
  101. Lacika, "Bratislava", s. 10
  102. (slovakisk). City of Bratislava. 14. marts 2007. Hentet 1. november 2007.
  103. Thorpe, Nick (16. august 2002). . BBC. Hentet 27. april 2007.
  104. Handzo, Juraj (24. januar 2007). (slovakisk). Bratislavské Noviny. Hentet 28. april 2007.
  105. Habšudová, Zuzana (2007-04-23). . The Slovak Spectator. Hentet2006-03-13.
  106. . Bratislava Culture and Information Centre. 2007. Hentet 10. juni 2007.
  107. . Bratislava Culture and Information Centre. 2007. Hentet 10. juni 2007.
  108. (PDF). University Library in Bratislava. 2005. s. s. 34-36. (PDF) fra originalen 7. juni 2007. Hentet 14. juni 2007.
  109. Lacika, "Bratislava", s. 147
  110. Lacika, "Bratislava", s. 112
  111. (slovakisk). City of Bratislava. 14. februar 2005. Hentet 10. juni 2007.
  112. Lacika, "Bratislava", s. 11–12
  113. Lacika, "Bratislava", s. 121
  114. Lacika, "Bratislava", s. 124
  115. Lacika, "Bratislava", s. 128
  116. Beáta Husová (2007). . Bratislava City Museum. fra originalen 23. juni 2007. Hentet 21. juni 2007.
  117. Lacika, "Bratislava", s. 191
  118. (slovakisk). Rusovce. 2004-05-06. Hentet 1. juni 2007.
  119. (slovakisk). Rusovce. 6. maj 2004. Hentet 1. juni 2007.
  120. . City of Bratislava. 2007. Hentet 1. maj 2007.
  121. (slovakisk). Borough of Petržalka. 29. januar 2007. Hentet 25. april 2007.
  122. Nahálková, Ela (2007-01-29). . The Slovak Spectator. Hentet 16. august 2007.
  123. . Bratislava Culture and Information Centre. 2007. Hentet 28. juli 2007.
  124. . City of Bratislava. 14. februar 2005. fra originalen 30. september 2007. Hentet 1. maj 2007.
  125. . City of Bratislava. 2005-02-14. Hentet 5. januar 2008.
  126. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 14. april 2008. Hentet2008-02-15.
  127. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 14. april 2008. Hentet2008-02-15.
  128. . City University of Seattle. 2005. fra originalen 12. februar 2008. Hentet 1. juni 2007.
  129. (PDF). City of Bratislava. 2007. Hentet 30. april 2007.
  130. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. 2006. (PDF) fra originalen 10. juli 2007. Hentet2008-02-15.
  131. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 27. februar 2008. Hentet2008-02-15.
  132. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 27. februar 2008. Hentet2008-02-15.
  133. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 27. februar 2008. Hentet2008-02-14.
  134. (PDF) (slovakisk). Ústav informácií a prognóz školstva. (PDF) fra originalen 10. juli 2007. Hentet2008-02-15.
  135. . CEPIT Management. 2007. fra originalen 8. oktober 2007. Hentet 28. april 2007.
  136. Handzo, Juraj (2007-11-21). (slovakisk). Bratislavské Noviny. Hentet2008-01-29.
  137. . Encyclopædia Britannica. 2007. Hentet 30. april 2007.
  138. (slovakisk). Dopravný podnik Bratislava. 2007. fra originalen 21. maj 2007. Hentet 17. maj 2007.
  139. (tysk). ORF. 2007-10-19. Hentet2007-10-19.
  140. (slovakisk). TASR, published in Bratislavské Noviny. 2008-01-13. Hentet 13. januar 2008.
  141. . 2003-2008 Bratislava-City.sk. Hentet 26. oktober 2008.

GA-ikon.

Bratislava
bratislava, slovakiet, hovedstad, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, pressburg, tysk, pressburg, ungarsk, pozsony, hovedstad, største, slovakiet, 2018, indbyggere, byen, ligger, sydvestlige, slovakiet, begge, bredder, donau, byen, grænser, både, Østrig, ung. Bratislava Slovakiet hovedstad Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Pressburg Bratislava pa tysk Pressburg pa ungarsk Pozsony er hovedstad og storste by i Slovakiet med 429 564 2018 indbyggere Byen ligger i den sydvestlige del af Slovakiet pa begge bredder af Donau Byen graenser op til bade Ostrig og Ungarn og er dermed den eneste hovedstad der graenser op til to andre lande Bratislava BratislavaBratislavas byvaben Bratislavas byflagOverblikLand SlovakietBorgmesterMatus ValloRegionBratislavaGrundlagt907 kilde mangler Postnr 8XX XXTelefonkode2Nummerplade bogstav er BA BL BTDemografiIndbyggere429 564 2018 Areal368 km Befolkningstaethed1 169 pr km Metropolomrade641 892 1 2017 AndetTidszoneUTC 1 normaltid UTC 2 sommertid Hojde m o h 152 mHjemmesidewww bratislava skOversigtskortBratislava regions beliggenhed i SlovakietBratislavaBratislavas beliggenhed i Slovakiet 48 08 41 N 17 06 46 O 48 1447 N 17 1128 O 48 1447 17 1128 Koordinater 48 08 41 N 17 06 46 O 48 1447 N 17 1128 O 48 1447 17 1128Denne artikel handler om byen Bratislava for regionen se Bratislava region Bratislava er det politiske kulturelle og okonomiske centrum i Slovakiet Den er saede for den slovakiske praesident parlamentet og regeringen Byen er ligeledes hjemsted for flere universiteter museer teatre gallerier og andre vigtige okonomiske kulturelle og uddannelsesmaessige institutioner 2 Hovedkvartererne for mange af Slovakiets store virksomheder og finansielle institutioner ligger ligeledes i Bratislava Byens historie i lang tid kendt under det tyske navn Pressburg er blevet kraftigt pavirket af forskellige folkeslag inklusiv ostrigere tjekker tyskere ungarere joder og slovakker 3 Byen var hovedstad i Kongeriget Ungarn under det Habsburgske monarki fra 1536 til 1783 Bratislava var hjemsted for den slovakiske nationale bevaegelse i det 19 arhundrede og mange vigtige historiske personer af slovakisk ungarsk og tysk afstamning Indholdsfortegnelse 1 Navn og etymologi 2 Historie 3 Demografi 3 1 Religion 4 Okonomi 4 1 Turisme 5 Kultur 5 1 Scenekunst 5 2 Museer og gallerier 5 3 Medier 5 4 Sport 6 Administration 7 Geografi 7 1 Klima 8 Bylandskab og arkitektur 8 1 Byen 8 2 Bratislava Slot 8 3 Devin Slot 8 4 Rusovsky 8 5 Parker og floder 9 Uddannelse forskning og videnskab 10 Transport 11 Sevaerdigheder 12 Venskabsbyer 13 Referencer 13 1 Noter 14 Eksterne henvisningerNavn og etymologi Rediger Borgen i Bratislava De forste skrevne referencer som Brezalauspurc en anden variant er Preslavaspurc kommer fra Salzburg annalerne i relation til kampe mellem bayere og ungarere kaempet foran Bratislava Slots mure i 907 4 Slottet blev sandsynligvis navngivet efter Predslav den tredje son af Kong Svatopluk I 5 Brezalauspurc betyder dog direkte oversat Braslavs slot og derfor er byen sandsynligvis opkaldt efter Braslav den sidste militaere leder af Pannonien en provins i Ostfranken 6 128 553 Dette gamle navn genoptraeder under varianten Braslava eller Preslava pa monter slaet af Kong Stefan 1 af Ungarn dateret omkring ar 1000 7 Senere i middelalderen fandt navnet sin endelige form i det tyske navn Pressburg og det slovakiske navn Presporok som var udledt af det tyske 7 Pressburg blev brugt om byen af de fleste engelsktalende forfattere indtil 1919 8 og benyttes stadig af og til Ungarerne brugte Pozsony stavet Posony for det 19 arhundrede og dette navn bruges stadig blandt ungarere Det latinske navn Posonium er udledt fra det ungarske 9 Det ungarske og latinske navn stammer maske fra det ungarske navn Poson 6 533 eller fra navnet Bozan som regerede pa Bratislava Slot i perioden 1053 99 9 Udover disse navne omtaltes den i renaessancedokumenter som Istropolis der betyder Donaubyen pa oldgraesk se for eksempel Universitas Istropolitana Det nuvaerende navn Bratislava har sit udspring i 1837 da den slaviske laerde Pavel Jozef Safarik rekonstruerede en variant af det Bretislaw 10 fra gamle navne han troede var udledt fra den Bohmiske hersker Bretislav I Navnet blev brugt for forste gang af medlemmer af den slovakiske bevaegelse i 1844 som Bratislav 10 Efter 1 verdenskrig forsogte ikke slovakiske repraesentanter at omdobe byen til Wilson City efter den amerikanske praesident Woodrow Wilson i deres bestraebelser pa at byen skulle blive en fri by og afhaengig af Tjekkoslovakiet Forslaget blev afvist og det officielle navn pa byen blev aendret til Bratislava i marts 1919 da byen blev en del af Tjekkoslovakiet Historie Rediger En original Biatec og dets replika pa en moderne 5 koruna mont Den forste kendte permanente bebyggelse af omradet begyndte med den bandkeramiske kultur i det 5 artusinde f Kr i den yngre stenalder Omkring 200 f Kr grundlagde den keltiske Boiistamme den forste betydelige bosaettelse en befaestet by kendt som en oppidum De etablerede ligeledes et monthus som producerede solvmonter kaldet biatecer 11 Omradet faldt ind under romersk indflydelse fra det 1 arhundrede til det 4 arhundrede og udgjorde en del af Limes Romanus et graenseforsvarssystem 12 Romerne introducerede vinavl til omradet og begyndte en tradition inden for vinproduktion som stadig findes i dag 13 De moderne slovakkers slaviske forfaedre ankom mellem det 5 og 6 arhundrede under folkevandringstiden 14 Som et svar pa stormlob fra avarerne etablerede de slaviske stammer Samos Rige 623 658 den forste kendte slaviske politiske enhed I det 9 arhundrede var slottene ved Bratislava og Devin vigtige centre for de slaviske stater Nitrafyrstedommet og Stormahren 15 De forste skriftlige kilder til byen dateres tilbage til ar 907 og er relateret til Stormahrens fald under angrebene fra ungarerne 16 Bratislava Pressburg i det 17 arhundrede I det 10 arhundrede blev Bratislavaomradet hvilket senere ville blive Pressburg en del af Ungarn kaldet Kongedommet Ungarn fra 1000 og fremstod som en nogleokonomi og et administrativt center pa kongedommets graense 17 Denne strategiske position gjorde byen til et naturligt angrebsmal for fjender men det bragte samtidig okonomisk udvikling og hoj politisk status Bratislava dengang Pressburg fik sine forste kendte byprivilegier i 1291 af Andreas III 18 og blev erklaeret en fri kongelig by i 1405 af Kong Sigismund af Luxemburg som ogsa gav byen lov til at benytte sit eget byvaben i 1436 19 Kongedommet Ungarn blev besejret af det Osmanniske Rige i Slaget ved Mohacs i 1526 Derefter belejrede og skadede tyrkerne Bratislava men mislykkedes i at erobre byen 20 Grundet osmanniske avanceringer ind i ungarsk territorium udpegede man byen til Ungarns nye hovedstad i 1536 hvorved den blev del af det Habsburgske Monarki og markerede begyndelsen af en ny aera Byen blev kroningsby og saede for konger aerkebiskobber adelen og alle storre organisationer og kontorer Mellem 1536 og 1830 blev 11 konger og dronninger kronet i Sankt Martin katedralen 21 Men alligevel blev det 17 arhundrede kendetegnet af den anti habsburgske bevaegelse kampene med tyrkerne oversvommelser plager og andre katastrofer 22 Reformationen fik betydning i byen i anden halvdel af det 16 arhundrede og dens stotter var primaert byboere Som et resultat af jaevnlige opror mod de katolske habsburgere blev forstaederne haerget Byen og slottet blev erobret flere gange af oprorere men derefter generobret af de kongelige tropper Perioden med mange opror sluttede i 1711 med underskrivelsen af freden i Szatmar 23 Bratislava Pressburg tegning fra 1787 Bratislava blomstrede op i det 19 arhundrede under Maria Theresia af Ostrigs styre hvor byen blev den storste og mest indflydelsesrige by i det omrade der i dag udgor Slovakiet og Ungarn 24 Indbyggertallet tredobledes mange nye paladser klostre herregarde og gader blev bygget og byen var centrum for det sociale og kulturelle liv i regionen 25 Men allerede under Maria Theresias son Joseph II s styre blev byens styrke svaekket isaer i 1783 hvor Stefanskronen blev flyttet til Wien i et forsog pa at styrke bandet mellem Ostrig og Ungarn Mange centrale funktioner blev efterfolgende flyttet til Buda hvorfor ogsa en del adelige flyttede dertil 26 De forste aviser i Ungarn og Slovakiet blev udgivet i Bratislava i 1780 hvor Magyar hirmondo udkom og dernaest Presspurske Nowiny i 1783 27 I lobet af det 18 arhundrede blev byen ogsa centrum for den slovakiske nationale bevaegelse For byen var det 19 arhundredes historie taet forbundet med de store begivenheder i Europa Freden i Pressburg mellem Ostrig og Frankrig blev undertegnet i Bratislava i 1805 28 Theben Slot blev odelagt af Napoleons franske tropper i 1809 og derefter blev ogsa Bratislava Slot odelagt af brand i 1811 29 I 1843 blev ungarsk udrabt til det officielle sprog i landet med virke i lovgivning offentlig administration og uddannelse af kongressen i Bratislava Som en reaktion pa den ungarske revolution i 1848 underskrev Ferdinand V de sakaldte martslove ogsa kaldet aprillove som inkluderede afskaffelsen af livegenskabet pa Primacialny palac 30 Byen valgte den revolutionaere ungarske side men blev erobret af ostrigerne i december 1848 31 Industrien voksede hurtigt i det 19 arhundrede den forste hestetrukne sporvogn i Kongedommet Ungarn 32 fra Bratislava til Svaty Jur Szentgyorgy blev bygget i 1840 33 En ny linje til Wien som brugte damplokomotiver blev abnet i 1848 og en linje til Pest blev abnet i 1850 34 Mange nye industrielle finansielle og andre institutioner blev grundlagt for eksempel blev den forste bank grundlagt i det nuvaerende Slovakiet i 1842 35 Byens forste permanente bro over Donau Stary most blev bygget i 1891 36 De Allieredes ammunitionsskader ved Slovnafts industrielle anlaeg i Bratislava september 1944 Efter 1 verdenskrig og oprettelsen af Tjekkoslovakiet den 28 oktober 1918 blev byen inkorporeret i den nye stat pa trods af dens repraesentanters modvilje 37 Den dominerende ungarske og tyske befolkning forsogte at forhindre annektion af byen til Tjekkoslovakiet og erklaerede det derfor en fri by Men de tjekkoslovakiske legioner besatte byen den 1 januar 1919 hvorved det trods modstanden blev en del af Tjekkoslovakiet 37 Byen blev saede for Slovakiets politiske organer og organisationer og blev Slovakiets hovedstad den 4 5 februar 38 Den 27 marts 1919 blev navnet Bratislava officielt anvendt for forste gang 39 Som et resultat af den tjekkoslovakiske uafhaengighed overflyttedes mange ungarske regeringsmedarbejdere til Ungarn og tjekker og slovakker overtog deres sillinger og flyttede samtidig til Bratislava Uddannelse i ungarsk og tysk blev markant reduceret 40 I Tjekkoslovakiets folketaelling i 1930 var den samlede ungarske og tyske befolkning i Bratislava faldet til 44 fra 83 i 1910 se Bratislavas demografi artiklen for flere oplysninger I 1938 tilknyttede nazityskland nabolandet Ostrig i Anschluss senere samme ar tilknyttede det ogsa de stadig uafhaengige Petrzalka og Devin bydelene med henvisning til etnisk oprindelse 41 42 Bratislava blev erklaeret hovedstaden i det forste uafhaengige Slovakiet den 14 marts 1939 men den nye stat faldt hurtigt under nazisternes indflydelse I 1941 1942 og 1944 1945 udviste den nye slovakiske regering de fleste af Bratislavas ca 15 000 joder 43 hvoraf de fleste blev sendt i koncentrationslejre 44 Bratislava blev bombarderet af de Allierede besat af tyske tropper i 1944 og i sidste ende overtaget af Sovjets Rode Haer den 4 april 1945 41 45 Ved afslutningen af 2 verdenskrig blev de fleste af tyskerne i Bratislava evakueret af tyske myndigheder nogle fa vendte tilbage efter krigen men blev bortvist uden deres ejendomme i henhold til Benes dekreterne 46 Praesident George W Bush og Slovakiets tidligere premierminister Mikulas Dzurinda bliver tiljublet af tusinder samlede pa Bratislavas Hviezdoslavovo torv Efter det Kommunistiske Partis magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i februar 1948 blev byen en del af ostblokken Byen fik nye omrader tilknyttet og befolkningstallet steg som folge deraf betydeligt og blev 90 slovakisk Der blev opfort store boligomrader bestaende af hojtragende praefabrikerede panelbygninger som de i Petrzalka kobstaden Den kommunistiske regering byggede ogsa flere nye storslaede bygninger sasom Novy Most broen og slovakisk radios hovedkvarter undertiden pa bekostning af den historiske by I 1968 efter at det tjekkoslovakiske forsog pa at liberalisere det kommunistiske regime var slaet fejl matte byen lide under besaettelsen af tropper fra Warszawa pagtens medlemslande Kort efter blev byen hovedstad i Slovakiske Socialistiske Republik en af de to stater i det foderale Tjekkoslovakiet Bratislavas systemkritikere sa frem til kommunismens fald med Bratislavas lysdemonstration i 1988 og byen blev en af de forende centre for den anti kommunistiske flojsrevolution i 1989 47 I 1993 blev byen hovedstad for den nydannede Slovakiske Republik som fulgte umiddelbart efter oplosningen af Tjekkoslovakiet 48 I 1990 erne og det tidlige 21 arhundrede boomede byens okonomi grundet udenlandske investeringer Den blomstrende by var ogsa vaert for mange vigtige kulturelle og politiske begivenheder inklusiv Topmodet i Slovakiet 2005 mellem George W Bush og Vladimir Putin Demografi RedigerFolketaelling 2001 49 50 51 Distrikt Indbyggere Etnisk gruppe IndbyggereBratislava I V 428 672 Slovakker 391 767Bratislava I 44 798 Ungarere 16 541Bratislava II 108 139 Tjekker 7 972Bratislava III 61 418 Tyskere 1 200Bratislava IV 93 058 Mahrere 635Bratislava V 121 259 Kroater 614 Fra byens begyndelse til det 19 arhundrede var germanerne den dominerende etniske gruppe 52 Efter det Ostrig ungarske kompromis i 1867 begyndte en aktiv magyarisering dog og ved starten af forste verdenskrig var 40 af indbyggerne i Pressburg ungarsktalende af modersmal 42 tysktalende og 15 slovakisk 52 Efter dannelsen af Tjekkoslovakiet i 1918 forblev Bratislava en multietnisk by men med en anderledes demografisk trend Andelen af slovakker og tjekker ogedes i byen mens andelen af tyskere og ungarere faldt I 1938 var 59 af befolkningen slovakker eller tjekker mens tyskerne kun repraesenterede 23 og ungarerne 13 53 Dannelsen af den forste slovakiske republik i 1939 bragte andre aendringer mest naevnevaerdig fordrivelsen af mange tjekker og joder 52 I 1945 blev mange tyskere evakueret eller de blev flyttet fra byen efter genopbygningen af Tjekkoslovakiet Det samme skete med mange ungarer som var blevet beskyldt for at samarbejde med nazisterne Benes dekreterne delvist ophaevet i 1948 44 54 55 Derved formindskedes byens multikulturelle karakter kraftigt og byen fik en mere klar slovakisk karakter 44 Hundreder af indbyggere blev udvist under kommunisternes undertrykkelse af folket i 1950 erne hvor malet var at udskifte reaktionaere mennesker med proletarer 44 52 Siden 1950 erne har slovakkerne vaeret den dominerende etniske gruppe i byen hvor den udgor op mod 90 af indbyggerne 52 Religion Rediger I Bratislava er storstedelen af befolkningen katolikker og udgor en andel pa 56 7 Desuden findes en del ateister hvoraf der findes 29 3 i byen Derudover ses en andel pa 6 der bekender sig til den augsburgske bekendelse Endvidere er der en del mindre grupper der bekender sig til bl a de unerede kirker calvinisme Jehovas Vidner den ortodokse kirke metodismen jodedommen og baptistkirken 56 Okonomi Rediger Hojhuse pa Nivy en af Bratislavas primaere handelsdistrikter Regionen Bratislava er den mest velhavende og okonomisk hojtstaende region i Slovakiet pr 2007 pa trods af at det er den mindste region arealmaessigt og samtidig den region med den mindste befolkning i Slovakiet Det bidrager med omkring 26 af Slovakiets BNP 57 BNP per indbygger PPP er vaerdisat til 33 124 2005 og er index 147 9 i EU og vurderet som det andethojeste niveau i de nye medlemsstater efter Prag 58 Arbejdsloshedsprocenten i Bratislava var pa 1 83 i december 2007 59 Mange offentlige institutioner og private selskaber har deres hovedkvarter i byen Mere end 75 af Bratislavas indbyggere arbejder inden for serviceydelser primaert inden for finans IT telekommunikation og turisme 60 Bratislava Stock Exchange BSSE administrerer aktiehandelen og blev grundlagt den 15 marts 1991 61 Bilfabrikanten Volkswagen kobte en bilfabrik i Bratislava i 1991 og har udvidet siden da 62 I dag er fabrikkens produktion fokuseret pa SUV ere hvori 68 af produktionen ligger VW Touareg bliver produceret i Bratislava og Porsche Cayenne samt Audi Q7 bygges delvist i byen 63 I de seneste ar er flere virksomheder inden for servicesektoren og hojteknologiindustrien skudt op i Bratislava Mange globale virksomheder inklusiv IBM Dell Lenovo AT amp T SAP og Accenture har outsourcet til byen og bygget servicecentre 64 Af grunde til at sa mange multinationale selskaber etablerer sig i Bratislava kan udover at det ligger taet pa Vesteuropa naevnes at der findes veluddannet arbejdskraft samt mange universiteter og forskningsfaciliteter 65 Andre store virksomheder og arbejdsgivere med hovedkvarterer i Bratislava inkluderer Slovak Telekom Orange Slovensko Slovenska sporiteľna Tatra banka Doprastav Hewlett Packard Slovakia Slovnaft Henkel Slovensko Slovensky plynarensky priemysel Kraft Foods Slovakia Whirlpool Slovakia Zeleznice Slovenskej republiky og Tesco Stores Slovak Republic Den enorme vaekst i Slovakiets okonomi i 2000 erne medforte et boom i byggeindustrien samt mange store projekter som enten er blevet udfort eller planlagt i Bratislava 66 Omrader der tiltraekker udvikling er bl a Donaus bredder hvor to projekter allerede er i stobeskeen River Park 67 i den gamle bydel og Eurovea 68 naer Apollo broen Andre omrader under udvikling inkluderer omraderne omkring den cetrale jernbane og busstation 69 taet pa den tidligere industrizone naer den gamle bydel 70 og i bydelen kaldet Petrzalka 71 Nove Mesto og Ruzinov Man forventer at investorer vil investere 1 2 milliarder i nye projekter indtil 2010 72 Byen har et budget pa naesten seks milliarder koruna 182 millioner i 2007 hvoraf en femtedel bruges til investeringer 73 Bratislava har aktier i 17 virksomheder for eksempel i det offentlige transportselskab Dopravny podnik Bratislava affaldsselskab og vandvaerket 74 Byen administrerer ogsa kommunale organisationer sasom byens politi Mestska policia Bratislava Bys Museum og ZOO Bratislava 75 Turisme Rediger Turisttoget Presporacik i den gamle bydel I 2006 havde Bratislava 77 overnatningsfaciliteter hvoraf 45 var hoteller med en samlet kapacitet pa 9 940 senge 76 Samlet var der 686 201 besogende hvoraf 454 870 var udlaendinge der overnattede Alt i alt blev 1 338 497 overnatninger registreret 76 Dog foretages en betydelig del af besog til Bratislava som endagsudflugter og dette tal er ikke kendt Det storste antal udenlandske besogende kom fra Tjekkiet Tyskland Storbritannien Italien Polen og Ostrig 76 Der har i de seneste ar vaeret flere og flere polterabender afholdt i Bratislava En af grundene dertil er at der findes stadigt flere lavprisflyselskaber der har ruter til byen isaer fra Storbritannien Hvor denne tendens bidrager positivt til turisttiltraekningen i byen har det skabt bekymring hos offentlige instanser pga kulturelle forskelle og vandalisme 77 Kultur RedigerBratislava er Slovakiets kulturelle centrum Pa grund af byens historiske multikulturelle karakter er den lokale kultur pavirket af forskellige etniske grupper blandt andre tyskere slovakker ungarer og joder 3 78 Bratislava har utallige teatre museer gallerier koncertsale biografer og udenlandske kulturinstitutioner 79 Scenekunst Rediger Den gamle bygning til Det Slovakiske Nationalteater pa Hviezdoslavspladsen Bratislava er hjemsted for Det Slovakiske Nationalteater som har hjemme i to bygninger Den forste er en teaterbygning opfort i neo renaessance stil beliggende i den gamle bydel for enden af Hviezdoslavovo namestie Den nye bygning som abnede for publikum i 2007 er placeret ved flodbredden 80 Teatret har tre ensembler opera ballet og drama Mindre teatre inkluderer Bratislava Dukketeater Astorka Korzo 90 teater Arena Teater L S Studio og Radosina Naive Teater Musikken blomstrede i det 18 arhundrede i Bratislava og var taet forbundet med det wienerske musikliv Mozart besogte byen i en alder af seks ar Blandt andre kendte komponister som har besogt byen er Haydn Liszt Bartok og Beethoven som uropforte sin Missa Solemnis i Bratislava 81 Byen er ogsa fodested for komponisten Johann Nepomuk Hummel Bratislava huser Slovenska filharmonia Byen er vaert for flere arlige festivaller sa som Bratislava Music Festival og Bratislava Jazz Days 82 Wilsonic Festival afholdt arligt siden 2000 bringer mange optraedender inden for musikken til byen hvert ar 83 I lobet af sommeren finder forskellige musikalske events sted som en del af Bratislava Kulturel Sommer Udover musikfestivaller er det ogsa muligt at hore al slags musik fra undergrund til velkendte popstjerner 84 Museer og gallerier Rediger Den Gode Hyrdes Hus som huser Urenes Museum er opfort i rokokostil Det Slovakiske Nationalmuseum Slovenske narodne muzeum grundlagt i 1961 har dets hovedkvarter i Bratislava ved flodbredden i den gamle by sammen med Naturhistorisk Museum som er en af dets underafdelinger Det er det storste museum og den storste kulturelle institution i Slovakiet Museet administrerer 16 specialiserede museer i Bratislava og omegn 85 Bratislava Bymuseum Muzeum mesta Bratislavy grundlagt i 1868 er det aeldste museum i Slovakiet som stadig eksisterer 86 Dets primaere mal er at vise Bratislavas historie i forskellige former fra de tidligste perioder til det 20 arhundrede ved brug af historiske og arkaeologiske samlinger Museet tilbyder permanent fremvisning i 8 specialiserede museer Det Slovakiske Nationalgalleri grundlagt i i 1948 tilbyder det mest omfattende netvaerk af gallerier i Slovakiet To udstillinger i Bratislava er beliggende ved siden af hinanden ved Esterhazy Palads Esterhazyho palac og Vandbarakkerne Vodne kasarne ved bredden af Donau i den gamle by Bratislava Bygalleri grundlagt i 1961 er det andetstorste slovakiske galleri af dets slags Galleriet har en permanent udstilling pa Johann Palffy Palads Palffyho palac og Mirbach Palads Mirbachov palac i den gamle by 87 Danubiana Art Museum et af de nyeste kunstmuseer i Europa ligger naer Cunovo vandvaerket 88 Medier Rediger Hovedbygningen til Slovensky rozhlas Slovakisk Radio Som landets hovedstad er Bratislava hjemsted for nationale og ogsa mange lokale medier Naevnevaerdige tv stationer med base i byen inkluderer Slovenska televizia Slovakisk Fjernsyn Markiza JOJ og TA3 Slovensky rozhlas Slovakisk Radio har dets hovedkvarter i byens centrum og mange slovakiske kommercielle radiostationer har ligeledes deres base i byen Nationale aviser med hovedsaede i Bratislava inkluderer SME Pravda Novy cas Hospodarske noviny og den engelsksprogede The Slovak Spectator To nyhedsbureauer har hovedsaede i byen Republikken Slovakiets Nyhedsbureau TASR og Det Slovakiske Nyhedsbureau SITA Sport Rediger Forskellige sportsgrene og sportsklubber har en lang tradition i Bratislava med mange hold og individuelle sportsudovere der konkurrerer i slovakiske og internationale ligaer og konkurrence Ondrej Nepelas vintersportsstadium i Nove Mesto hjemmebane for ishockeyklubben HC Slovan Bratislava Fodbold er repraesenteret af to klubber der spiller i den overste slovakiske fodboldliga Corgon Liga SK Slovan Bratislava grundlagt i 1919 har dets hjemmebane pa stadionet Tehelne pole SK Slovan er den mest succesrige fodboldklub i slovakisk historie eftersom den er den eneste klub fra det tidligere Tjekkoslovakiet som har vundet den europaeiske fodboldkonkurrence UEFA Pokalvindernes Turnering i 1969 89 FC Artmedia Bratislava er den aeldste af Bratislavas fodboldklubber grundlagt i 1898 og har hjemmebane pa Stadion Petrzalka i Petrzalka Bratislava er hjemsted for tre vintersportsarenaer Ondrej Nepela Vintersportsstadium Vladimir Dzurilla Vintersportsstadium og Dubravka Vintersportsstadium Ishockeyklubben HC Slovan Bratislava repraesenterer Bratislava i Slovakiets overste ishockeyliga Slovakisk Extraliga Samsung Arena en del af Ondrej Nepela Vintersportsstadium er hjemmebane for HC Slovan VM i ishockey i 1959 og 1992 blev spillet i Bratislava og turneringen i 2011 vil blive afholdt i Bratislava og Kosice til hvilket en ny arena er under planlaegning 90 Cunovo Vandsportscenter er et kanoslalom og raftingomrade taet pa Kraftvaerk Gabcikovo Centrum huser flere internationale og nationale kano og kajakkonkurrencer arligt Det Nationale Tenniscenter som inkluderer Sibamac Arena er vaert for forskellige kulturelle sportslige og sociale events Flere Davis Cup kampe er blevet spillet der inklusiv finalen i 2005 Byen bliver repraesenteret i den overste slovakiske liga i basketball pa bade kvinde og herresiden kvindehandbold og volleyball samt maends vandpolo Devin Bratislava Nationa lobet er den aeldste atletiske begivenhed i Slovakiet 91 og Bratislava City Marathon er blevet afholdt arligt siden 2006 En vaeddelobsbane er beliggende i Petrzalka hvor heste og hundevaeddelob afholdes jaevnligt Administration Rediger Primats Palads borgmesterens saede Bratislava er saede for det slovakiske parlament praesidenten ministrene hojesteret og nationalbanken Den er saede for regionen Bratislava og siden 2002 ogsa for Bratislavas selvstyrende region Byen har desuden mange udenlandske ambassader og konsulater Den nuvaerende struktur for lokalregeringen Mestska samosprava 92 har vaeret i brug siden 1990 93 Den bestar af en borgmester primator 94 en bybestyrelse Mestska rada 95 et byrad Mestske zastupiteľstvo 96 bykommision Komisie mestskeho zastupiteľstva 97 og et bymagistrat Magistrat 98 Borgmesteren med saede pa Primats Palads er byens overste leder og er valgt for en firearsperiode Den nuvaerende borgmester er Andrej Durkovsky som vandt valget i 2006 som kandidat for KDH SDKU koalitionen og er i gang med sin anden periode som borgmester 99 Byradet er byens lovgivende organ som er ansvarlig for bl a budgettet byplanlaegning vedligeholdelse af vejnettet uddannelse og kultur 100 Radet modes saedvanligvis en gang om maneden og bestar af 80 medlemmer valgt for fire ar af gangen i samme periode som borgmesteren Mange af radets beslutninger bliver udfort af kommissionen efter radets retningslinjer 97 Byens bestyrelse bestar af 28 medlemmer bestaende af borgmesteren og hans parlamentsmedlemmer bydelsborgmestre og op imod 10 byradsmedlemmer Bestyrelsen er en ledende og overvagende enhed af byradet og den spiller ogsa en rolle som radgiver for borgmesteren 95 Administrativt er Bratislava opdelt i fem distrikter Bratislava I bycentret Bratislava II ostlige dele Bratislava III nordostlige dele Bratislava IV vestlige og nordlige dele og Bratislava V sydlige dele pa hojresiden af Donau inklusiv Petrzalka det taettest befolkede beboelseskvarter i Centraleuropa 71 Byen er inddelt i 17 administrative bydele som hver har deres egen borgmester starosta og rad Antallet af radsmedlemmer i hver bydel afhaenger af storrelsen og indbyggertallet 101 Hver bydel svarer til byens 20 matrikelomrader undtaget to tilfaelde Nove Mesto er yderligere inddelt i Nove Mesto og Vinohrady matrikelomrader og Ruzinov er inddelt i Ruzinov Nivy og Trnavka Der er yderligere uofficielle inddelinger der gaelder for specifikke kvarterer og lokaliteter i byen Bratislavas territoriale inddelinger distrikter og bydele Bratislava I Bratislava II Bratislava III Bratislava IV Bratislava VStare Mesto Ruzinov Nove Mesto Karlova Ves Petrzalka Vrakuna Raca Dubravka Jarovce Podunajske Biskupice Vajnory Lamac Rusovce Devin Cunovo Devinska Nova Ves Zahorska Bystrica Geografi RedigerBratislava ligger i det sydvestlige Slovakiet i regionen Bratislava Placeringen ved graenserne til Ostrig og Ungarn gor den til den eneste hovedstad med graenser til to lande Derudover ligger den kun 62 kilometer fra graensen til Tjekkiet og 60 kilometer fra den ostrigske hovedstad Wien Byen har et totalt areal pa 367 58 km hvilket gor den til den arealmaessigt storste by i Slovakiet Bratislava ligger pa begge bredder af Donau som lober gennem byen fra vest til sydost Panorama over Bratislava Klima Rediger Bratislava ligger i den nordlige tempererede zone og har kontinentalklima med fire adskilte arstider Der blaeser ofte med markant forskel mellem varme somre og kolde vade vintre Byen ligger i et af de varmeste og torreste omrader af Slovakiet 102 Pa det seneste har skiftet mellem sommer og vinter vaeret hurtigere end tidligere med korte efterars og forarsperioder Sne forekommer ligeledes sjaeldnere end tidligere 103 Nogle dele af Bratislava isaer Devin og Devinska Nova Ves er i risikozonen for oversvommelser fra floderne Donau og Morava 104 men diger pa begge bredder beskytter de fleste dele af byen 105 Bylandskab og arkitektur RedigerBratislavas bylandskab er karakteriseret af middelalderlige tarne og storslaede bygninger fra det 20 arhundrede men har undergaet store forandringer i et byggeboom i starten af det 21 arhundrede 106 Byen Rediger Det Gamle Radhus set fra Radhuspladsen De fleste historiske bygninger er koncentreret i den gamle by Det gamle radhus er et kompleks af tre bygninger rejst i det 14 og 15 arhundrede som nu huser Bratislava bymuseum Michaels port er den eneste port der er bevaret fra de middelalderlige faestningsvaerker og den er blandt de aeldste bygninger i byen 107 Naerved er det smalleste hus i Europa 108 Universitetsbibliotekets bygning rejst I 1756 blev brugt af Diet parlamentet for Kongeriget Ungarn fra 1802 til 1848 109 Meget af den vigtige lovgivning fra den Ungarske reformaera sasom afskaffelsen af livegenskabet og stiftelsen af det Ungarske videnskabernes akademi blev vedtaget der 109 Det historiske centrum er kendetegnet af mange paladser fra barokken Grassalkovich paladset bygget omkring 1760 er nu residens for den slovakiske praesident og det slovakiske parlament har nu saede i den tidligere Sommer aerkebiskop paladset 110 I 1805 underskrev diplomater fra kejserne Napoleon og Francis II den fjerde Fred i Pressburg pa Primats Palads efter Napoleons sejr i Slaget ved Austerlitz 111 Nogle mindre huse er historisk signifikante komponisten Johann Nepomuk Hummel blev fodt i et 1700 tals hus i den gamle by Vigtige katadraler og kirker inkluderer den gotiske Sankt Martins katedral bygget mellem det 13 og 16 arhundrede der tjente som kroningskirke for Kongeriget Ungarn mellem 1563 og 1830 Den Fransiskanske kirke der kan dateres til det 13 arhundrede har vaeret brugt til ridderslagningsceremonier og er den aeldste bevarede hellige bygning i byen 112 St Elisabeth kirken bedre kendt som den Bla kirke pa grund af dens farve er bygget udelukkende i Art Nouveau stil Bratislava Slot Rediger Uddybende artikel Bratislava Slot Bratislava Slot om natten En af de mest prominente bygninger i byen er Bratislava Slot pa et plateau 85m over Donau Slotsbakken har vaeret beboet siden overgangstiden mellem Stenalderen og Bronzealderen 113 og har vaeret akropolis for en keltisk by som var del af Romerrigets Limes Romanus en enorm slavisk befaestet bebyggelse og et politisk militaert og religiost center for Stormahren 114 Et stenslot blev ikke bygget for det 10 arhundrede da omradet var del af Kongedommet Ungarn Slottet blev ombygget til et gotisk anti hussiter fort under Sigismund af Luxemburg i 1430 og det blev et renaessanceslot i 1562 115 og blev igen ombygget i 1649 denne gang i barokstil Under dronning Maria Theresia blev slottet et prestigefyldt royalt saede I 1811 blev slottet odelagt til ukendelighed af en brand og la i ruiner indtil 1950 erne 116 hvor det naesten blev fuldt genopbygget i dets tidligere theresiske stil Devin Slot Rediger Det odelagte men for nylig renoverede Devin Slot er beliggende i Devin pa toppen af en klippe hvor floden Morava som danner graensen mellem Ostrig og Slovakiet flyder ind i Donau Det er et af de vigtigste slovakiske arkaeologiske steder og omfatter bl a et museum dedikeret til landets historie 117 Grundet dets strategiske beliggenhed var Devin Slot et meget vigtigt graenseslot for Stormahren og den tidlige ungarske stat Det blev odelagt af Napoleons tropper i 1809 og er nu et vigtigt symbol pa slovakisk og slavisk historie 118 Rusovsky Rediger Rusovsky kastieľ med dets Engelske park ligger i Rusovsky bydelen Huset blev oprindeligt bygget i det 17 arhundrede og blev aendret til en herregard i engelsk nygotisk stil i 1841 1844 119 Bydelen er ogsa kendt for dens ruiner fra den romerske militaerbase Gerulata del af Limes Romanus et graenseforsvarssystem Gerulata blev bygget og brugt mellem det forste og fjerde arhundrede e v t 120 Parker og floder Rediger Sad Janka Kraľa i Petrzalka Pa grund af sin beliggenhed ved foden af De Sma Karpater og askov ved Donaus flodsletter har Bratislava skovene taet pa bymidten De samlede offentlige gronne omrader er 46 8 kvadratkilometer eller 110 kvadratmeter pr indbygger 121 Den storste bypark er Horsky park bogstaveligt bjergomradepark i den gamle by Bratislavsky lesny park Bratislava Skovpark er beliggende i Lillekarpaterne og omfatter mange lokaliteter der er populaere blandt de besogende sasom Zelezna studienka og Koliba Skovparken daekker et omrade pa 27 3 km2 hvoraf 96 er skovklaedte og indeholder oprindelig flora og fauna sasom graevlinger rode raeve og mufflonfar Pa hojre bred af Donau i bydelen Petrzalka er Janko Kraľ Park grundlagt i 1774 76 122 En ny bypark er planlagt i Petrzalka mellem Maly Drazdiak og Veľky Drazdiak floderne 123 Bratislavas zoologiske park er beliggende i Mlynska Dolina naer hovedkvarteret for Slovenska televizia Den zoologiske have der blev grundlagt i 1960 huser i ojeblikket 152 dyrearter herunder de sjaeldne hvid love og hvid tiger Den botaniske have som horer til Comenius Universitet Bratislava kan ses fra Donaus bred og huser mere end 120 arter af indenlandsk udenlandsk og eksotisk oprindelse 124 Byen har en raekke naturlige og kunstige soer hvoraf de fleste er anvendt til rekreative formal Eksempler herpa er Strkovec so i Ruzinov Kuchajda i Nove Mesto Zlate Piesky og Vajnory soerne i nord ost samt Rusovce So i syd som er populaer hos nudister 125 Uddannelse forskning og videnskab Rediger Comenius Universitets hovedkvarter pa Safarikovo namestie Det forste universitet i Bratislava og ogsa det forste i omradet der nu udgor Slovakiet var Universitas Istropolitana grundlagt i 1465 af Kong Matthias Corvinus Det blev lukket i 1490 efter hans dod 126 Bratislava er saede for det storste universitet Comenius Universitet 27 771 studerende 127 det storste tekniske universitet Slovakiske Universitet for Teknologi 18 473 studerende 128 og de aeldste kunstskoler Vysoka skola muzickych umeni v Bratislave og Vysoka skola vytvarnych umeni v Bratislave i Slovakiet Andre institutioner for videregaende uddannelse er det offentlige Universitet for Okonomi og det forste private universitet i Slovakiet Seattle Byuniversitet 129 Alt i alt er der omkring 56 000 studerende ved universiteter i Bratislava 130 Der er 65 offentlige basisskoler ni private basisskoler og ti religiose basisskoler 131 Alt i alt har de 25 821 indskrevne elever 131 Byens gymnasiesystem bestar af 39 gymnasier med 16 048 studerende 132 37 specialiserede gymnasier med 10 373 studerende 133 og 27 erhvervsskoler med 8 863 studerende data fra 2007 134 135 Det Slovakiske Videnskabsakademi er ogsa beliggende i Bratislava Dog er byen en af de fa europaeiske hovedstaeder der hverken har et observatorium eller et planetarium Det naermeste observatorium ligger i Modra 30 km vaek og det naermeste planetarium er i Hlohovec 70 km vaek CEPIT Centraleuropaeiske Park For Innovativ Teknologi i Vajnory bliver i ojeblikket udviklet sa parken vil komme til at kombinere privat og offentlig forskning og uddannelsesinstitutioner 136 Opbygningen forventes at blive pabegynt i 2008 137 Transport Rediger Duobus en trolleybus kombineret med en bus Et Donau krydstogtskib der laegger til i Bratislava Bratislavas geografiske placering i Centraleuropa har i lang tid gjort det til en naturlig passage for international handel 138 Offentlig transport i Bratislava er administreret af Dopravny podnik Bratislava en byejet virksomhed Transportsystemet er kendt som Mestska hromadna doprava MHD Kommunal Masse Transport og rader over busser sporvogne og trolleybusser 139 Derudover findes der en ekstra service kaldet Bratislavska integrovana doprava Bratislava Integreret Transport der forbinder byen via tog og bus med destinationer omkring byen Som vaerende trafikknudepunkt har byen direkte forbindelser til Ostrig Ungarn Tjekkiet og resten af Slovakiet Motorvejssystemet giver direkte forbindelse til Brno i Tjekkiet Trnava og andre steder i Slovakiet og Budapest i Ungarn A6 motorvejen mellem Bratislava og Wien blev abnet i november 2007 140 Bratislava Havn giver adgang til Sortehavet via Donau og til Nordsoen gennem Main Donau Kanalen M R Stefanik Lufthavn er beliggende 9 km nordost for bycentrummet Lufthavnen betjente i 2007 2 024 000 passagerer 141 Byen er ogsa betjent af Wiens lufthavn som ligger 40 km vest fra Bratislava Sevaerdigheder RedigerBorgen i Bratislava Devin Domkirken Skt Martin Michaelsporten Det gamle radhus i Bratislava Primacialny Palac Det slovakiske nationalteater Det slovakiske nationalgalleri Most SNP den ny Donaubro Stary Most den gamle Donaubro Most SNP kendt for restaurant og udsigstplatforme pa pylonenSlavin sovjetisk krigskirkegard Venskabsbyer RedigerBratislavas venskabsbyer er 142 Wien Krakow Ljubljana Ulm Perugia Prag Kijev Turku Cleveland RotterdamReferencer RedigerHorvath V Lehotska D Pleva J eds et al 1979 Dejiny Bratislavy History of Bratislava slovakisk 2nd edition udgave Bratislava Slovakia obzor sk CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Janota Igor 2006 Bratislavske rarity Rarities of Bratislava slovakisk 1st ed udgave Bratislava Slovakia marencin sk ISBN 80 89218 19 9 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Kovac Dusan 2006 Bratislava 1939 1945 Mier a vojna v meste Bratislava 1939 1945 Peace and war in the town slovakisk 1st ed udgave Bratislava Slovakia marencin sk ISBN 80 89218 29 6 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Kovac Dusan et al 1998 Kronika Slovenska 1 Chronicle of Slovakia 1 Chronicle of Slovakia slovakisk 1st ed udgave Bratislava Slovakia fortunaprint sk ISBN 80 71531 74 X CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Kovac Dusan et al 1999 Kronika Slovenska 2 Chronicle of Slovakia 2 Chronicle of Slovakia slovakisk 1st ed udgave Bratislava Slovakia fortunaprint sk ISBN 80 88980 08 9 CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Lacika Jan 2000 Bratislava Visiting Slovakia engelsk 1st ed udgave Bratislava Slovakia dajama sk ISBN 80 88975 16 6 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Spiesz Anton 2001 Bratislava v stredoveku Bratislava in the Middle Ages slovakisk 1st ed udgave Bratislava Slovakia perfekt sk ISBN 80 8046 145 7 CS1 vedligeholdelse Ekstra tekst link Noter Rediger Eurostat Data Explorer appsso eurostat ec europa eu Brochure Welcome to Bratislava PDF City of Bratislava 2006 Hentet 25 april 2007 a b Brochure Culture and Attractions PDF City of Bratislava 2006 Hentet 25 april 2007 Janota Bratislavske rarity s 152 Historical calendar City of Bratislava 2005 Hentet 3 august 2007 Lacika Bratislava s 6 Janota Bratislavske rarity s 154 a b Kristo Gyula editor 1994 Korai Magyar Torteneti Lexikon 9 14 szazad English title Encyclopedia of the Early Hungarian History 9 14th centuries Budapest Akademiai Kiado ISBN 963 05 6722 9 a b Zuzana Habsudova 2001 Historical melting pot of cultures The Slovak Spectator Hentet 1 maj 2007 Pressburg Encyclopaedia Britannica Eleventh Edition 1911 Hentet 13 juni 2007 a b Janota Bratislavske rarity s 155 a b Lacika Bratislava s 6 Historie Keltiske beboelser City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 73 Historie Bratislava og romerne City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 90 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 95 Spiesz Bratislava v stredoveku s 9 Historie Bratislava i middelalderen City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Spiesz Bratislava v stredoveku s 43 Spiesz Bratislava v stredoveku s 132 Lacika Bratislava s 30 Lacika Bratislava s 62 Lacika Bratislava s 31 34 Lacika Bratislava s 31 33 Lacika Bratislava s 34 36 Lacika Bratislava s 35 36 Historie Maria Theresias By City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 350 351 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 384 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 385 Historie Tiden mellem Napoleons indtog og afskaffelse af bandene City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 444 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 457 Historie Ostrig ungarske Rige Zeleznicna spolocnost Cargo Slovakia N d Arkiveret fra originalen 29 november 2007 Hentet 28 maj 2008 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 426 427 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 451 Kovac et al Kronika Slovenska 1 s 430 Lacika Bratislava s 41 a b Lacika Bratislava s 42 Tibensky Jan et al 1971 Slovensko Dejiny Bratislava Obzor CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link Historie Forste Tjekkoslovakiske Republik City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 History of Hungarians in the first Czechoslovak Republic 2008 Arkiveret fra originalen 11 januar 2009 Hentet 22 juni 2008 a b Historie Krigstid i Bratislava City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Bratislava 1939 1945 s 16 17 Lacika Bratislava s 43 Kovac et al Bratislava 1939 1945 s 174 177 a b c d History Post war Bratislava City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Kovac et al Kronika Slovenska 2 s 300 Kovac et al Kronika Slovenska 2 s 307 308 Kovac et al Kronika Slovenska 2 s 498 History Capital city for second time City of Bratislava 2005 Hentet 15 maj 2007 Urban Bratislava Statistical Office of the Slovak Republic 31 december 2005 Hentet 25 april 2007 Population and Housing Census 2001 Statistical Office of the Slovak Republic 2001 Hentet 25 april 2007 Permanently resident population by nationality and by regions and districts archive link Arkiveret fra originalen 29 november 2006 Hentet 29 november 2006 a b c d e Peter Salner 2001 Ethnic polarisation in an ethnically homogeneous town PDF Czech Sociological Review 9 2 235 246 Arkiveret PDF fra originalen 18 marts 2009 Hentet 8 juli 2008 Lacika Bratislava s 43 Germans and Hungarians in Pozsony PDF 2008 Hentet 22 juni 2008 shp hu 2008 Hentet 22 juni 2008 Religion pa visit bratislava sk Bratislavsky Kraj Bratislava Region Economy Eurostat Februar 2004 Arkiveret fra originalen 24 april 2006 Hentet 25 april 2007 Regional GDP per inhabitant in the EU27 PDF Eurostat 12 februar 2008 Hentet 13 februar 2008 Current statistics Unemployment December 2007 Aktualne statistiky Nezamestnanost december 2007 ZIP slovakisk Central Office of Labour Social Affairs and Family Ustredie prace socialnych veci a rodiny December 2007 Hentet 13 februar 2008 Economy and employment City of Bratislava 23 februar 2006 Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 8 juni 2007 Basic Information City of Bratislava 2007 Hentet 3 maj 2007 Jeffrey Jones 27 august 1997 VW Bratislava expands production The Slovak Spectator Hentet 25 april 2007 A brief journey through a long history 2000 2003 Volkswagen 2007 Arkiveret fra originalen 21 april 2007 Hentet 25 april 2007 Volkswagen Slovak Republic Global Auto Systems Europe 2006 Hentet 25 april 2007 Volkswagen sales up to a record Sk195 5 billion The Slovak Spectator 2 april 2007 Hentet 25 april 2007 Lenovo invests in Slovakia with new jobs Slovak Investment and Trade Development Agency 20 april 2006 Hentet 25 april 2007 Dell in Bratislava Dell 2007 Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 25 april 2007 Balaz Vladimir 2007 Regional Polarization under Transition The Case of Slovakia European Planning Studies 15 5 587 602 doi 10 1080 09654310600852639 Visit Bratislava Real Estate Market City of Bratislava Hentet 3 juni 2007 River Park City of Bratislava 2007 Hentet 6 juni 2007 EUROVEA International Trade Centre City of Bratislava 2007 Hentet 6 juni 2007 Regeneration of Central Railway Station Square Area City of Bratislava 2007 Hentet 3 juni 2007 Tom Nicholson 2007 01 29 Twin City to uplift bus station The Slovak Spectator Hentet 6 juni 2007 a b Petrzalka City City of Bratislava 2007 03 01 Hentet 29 januar 2008 Petrzalka City will transform the largest and most densely populated housing estate in Central Europe from a monotone cement panel housing scheme into a fully fledged town with autonomous multipurpose centre New investments in Bratislava especially near the Danube river City of Bratislava Arkiveret fra originalen 26 maj 2012 Hentet 6 juni 2007 Budget City of Bratislava 2007 Hentet 29 april 2007 Obchodne spolocnosti mesta slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 15 februar 2012 Hentet 29 april 2007 Mestske organizacie slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 18 januar 2012 Hentet 29 april 2007 a b c Turisticka sezona v Bratislave Tourist season in Bratislava slovakisk City of Bratislava 2007 05 23 Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 1 juni 2007 Zuzana Habsudova 2006 05 29 Bratislava wearies of stag tourism The Slovak Spectator Hentet 28 april 2007 We hope the number of British tourists visiting Slovakia will continue to increase but we want it to be responsible tourism Genius Loci of Bratislava Slovak Tourist Board 2007 Arkiveret fra originalen 16 marts 2008 Hentet 26 juli 2007 Cultural Institutions Bratislava Culture and Information Centre 2007 Hentet 26 juli 2007 Liptakova Jana 2007 04 23 New Slovak National Theatre opens after 21 years The Slovak Spectator Hentet 16 august 2007 St Martin s Cathedral City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 31 juli 2007 Hentet 8 juni 2007 Visit Bratislava Culture City of Bratislava Hentet 1 maj 2007 Wilsonic ako bratislavsky hudobny festival slovakisk Bratislavske Noviny 31 maj 2007 Hentet 2007 06 11 Musical Bratislava Slovak Tourist Board 2007 Arkiveret fra originalen 16 marts 2008 Hentet 26 juli 2007 Slovak national museum SNM office Slovak National Museum 2007 Hentet 7 oktober 2007 Beata Husova 19 januar 2007 Profile of the museum Bratislava City Museum Hentet 4 maj 2007 Bratislava City Gallery about us buildings Bratislava City Gallery 2007 Hentet 17 maj 2007 Danubiana Meulensteen Art Museum About us Danubiana Meulensteen Art Museum 2007 Arkiveret fra originalen 8 december 2007 Hentet 21 juni 2007 Slovan Bratislava najvacsie uspechy Slovan Bratislava greatest achievements slovakisk Slovan Bratislava 2006 Hentet 15 maj 2007 Slovan Bratislava Historia History slovakisk Slovan Bratislava 2006 Hentet 15 maj 2007 Marta Durianova 22 maj 2006 Slovakia to host ice hockey World Championships in 2011 The Slovak Spectator Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 27 april 2007 Twin City Journal The Oldest Athletic Event in Slovakia PDF City of Bratislava April 2006 s s 7 Arkiveret PDF fra originalen 14 juni 2007 Hentet 28 april 2007 Samosprava slovakisk City of Bratislava 2007 Arkiveret fra originalen 11 oktober 2007 Hentet 21 november 2007 Historicky vyvoj samospravy slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 6 juni 2007 Primator slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 2 juni 2007 Hentet 29 april 2007 a b Mestska rada slovakisk City of Bratislava Arkiveret fra originalen 27 september 2007 Hentet 29 april 2007 Mestske zastupiteľstvo slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 30 september 2007 Hentet 29 april 2007 a b Komisie mestskeho zastupiteľstva slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 24 december 2012 Hentet 29 april 2007 Magistrat slovakisk City of Bratislava 2005 Arkiveret fra originalen 26 maj 2012 Hentet 29 april 2007 Bratislava remains blue Durkovsky in charge The Slovak Spectator 2006 12 11 Arkiveret fra originalen 12 oktober 2007 Hentet 19 juni 2007 Bratislava Local Government System theparliament com 2007 Arkiveret fra originalen 12 november 2006 Hentet 30 april 2007 Local Government City of Bratislava 2005 Hentet 29 april 2007 Lacika Bratislava s 10 Bratislava Weather slovakisk City of Bratislava 14 marts 2007 Hentet 1 november 2007 Thorpe Nick 16 august 2002 Defences hold fast in Bratislava BBC Hentet 27 april 2007 Handzo Juraj 24 januar 2007 Zacne sa budovat protipovodnovy system mesta Construction starts for city s flood protection slovakisk Bratislavske Noviny Hentet 28 april 2007 Habsudova Zuzana 2007 04 23 City to cut tall buildings down to size The Slovak Spectator Hentet 2006 03 13 Michael s Gate Bratislava Culture and Information Centre 2007 Hentet 10 juni 2007 Narrowest house in Europe Bratislava Culture and Information Centre 2007 Hentet 10 juni 2007 a b University Library in Bratislava The Multifunctional Cultural Centre PDF University Library in Bratislava 2005 s s 34 36 Arkiveret PDF fra originalen 7 juni 2007 Hentet 14 juni 2007 Lacika Bratislava s 147 Lacika Bratislava s 112 Frantiskansky kostol a klastor slovakisk City of Bratislava 14 februar 2005 Hentet 10 juni 2007 Lacika Bratislava s 11 12 Lacika Bratislava s 121 Lacika Bratislava s 124 Lacika Bratislava s 128 Beata Husova 2007 Bratislava City Museum Museums Devin Castle National Cultural Monument Bratislava City Museum Arkiveret fra originalen 23 juni 2007 Hentet 21 juni 2007 Lacika Bratislava s 191 Pamiatkove hodnoty Rusoviec Rusovsky kastieľ Historical landmarks of Rusovce Rusovce mansion slovakisk Rusovce 2004 05 06 Hentet 1 juni 2007 Muzeum Anticka Gerulata Ancient Gerulata Museum slovakisk Rusovce 6 maj 2004 Hentet 1 juni 2007 Natural Environment City of Bratislava 2007 Hentet 1 maj 2007 Environment Sad Janka Kraľa Zivotne prostredie Sad Janka Kraľa slovakisk Borough of Petrzalka 29 januar 2007 Hentet 25 april 2007 Nahalkova Ela 2007 01 29 Bratislava s mayors lay out real estate plans The Slovak Spectator Hentet 16 august 2007 Bratislava Culture and Information Centre Botanical gardens Bratislava Culture and Information Centre 2007 Hentet 28 juli 2007 Rusovce City of Bratislava 14 februar 2005 Arkiveret fra originalen 30 september 2007 Hentet 1 maj 2007 Academia Istropolitana City of Bratislava 2005 02 14 Hentet 5 januar 2008 Univerzita Komenskeho PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 14 april 2008 Hentet 2008 02 15 Slovenska technicka univerzita PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 14 april 2008 Hentet 2008 02 15 Bratislava Slovakia Vysoka Skola Manazmentu VSM City University of Seattle 2005 Arkiveret fra originalen 12 februar 2008 Hentet 1 juni 2007 Visit Bratislava Facts and Figures PDF City of Bratislava 2007 Hentet 30 april 2007 a b Prehľad zakladnych skol v skolskom roku 2006 2007 PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva 2006 Arkiveret PDF fra originalen 10 juli 2007 Hentet 2008 02 15 Prehľad gymnazii v skolskom roku 2006 2007 PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 27 februar 2008 Hentet 2008 02 15 Prehľad strednych odbornych skol v skolskom roku 2006 2007 PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 27 februar 2008 Hentet 2008 02 15 Prehľad zdruzenych strednych skol v skolskom roku 2006 2007 PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 27 februar 2008 Hentet 2008 02 14 Prehľad strednych odbornych ucilist a ucilist v skolskom roku 2006 2007 PDF slovakisk Ustav informacii a prognoz skolstva Arkiveret PDF fra originalen 10 juli 2007 Hentet 2008 02 15 Your Innovative Centre in Bratislava Vajnory CEPIT Management 2007 Arkiveret fra originalen 8 oktober 2007 Hentet 28 april 2007 Handzo Juraj 2007 11 21 CEPIT Project moved one step forward Projekt CEPIT sa posunul o krok vpred slovakisk Bratislavske Noviny Hentet 2008 01 29 Bratislava in Encyclopaedia Britannica Encyclopaedia Britannica 2007 Hentet 30 april 2007 Trasy liniek routes slovakisk Dopravny podnik Bratislava 2007 Arkiveret fra originalen 21 maj 2007 Hentet 17 maj 2007 Vienna Bratislava in 50 Minutes Wien Bratislava in 50 Minuten tysk ORF 2007 10 19 Hentet 2007 10 19 Airport served more than 2 million passengers last year Letisko vybavilo vlani viac ako 2 miliony pasazierov slovakisk TASR published in Bratislavske Noviny 2008 01 13 Hentet 13 januar 2008 Bratislava City Twin Towns 2003 2008 Bratislava City sk Hentet 26 oktober 2008 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bratislava Officielt netsted GA ikon Hentet fra https da wikipedia org w index php title Bratislava amp oldid 10743535, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.