fbpx
Wikipedia

Reykjavik

Reykjavík (røgvigen eller den rygende bugtislandsk) er hovedstaden og den største by i Island. Byen dækker et areal på 274 km² på halvøen Reykjanesskagi på Islands sydvestlige side.

Reykjavik
Reykjavík
Flag Byvåben

Landskabshøjdepunkter i Reykjavik.
Overblik
LandIsland
Borgmester Dagur B. Eggertsson
Postnr. 101-155
Demografi
Centrum 128.793(2019)
- Areal 275 km²
- Befolkningstæthed 469 pr. km²
Metropol 198.782
- Areal 777 km²
- Befolkningstæthed 187,4 pr. km²
Andet
Hjemmeside
Oversigtskort

Indbyggertallet var 118.000 ved folketællingen i 2007; inklusive forstæder er indbyggertallet over 200.000 (2017), eller omkring 2/3 af hele øens befolkning.

I Reykjavík befinder sig Altinget (det islandske parlament), regeringsbygningen, Háskóli Íslands (Islands universitet, der blev grundlagt i 1911), andre højere læreanstalter, museer, opera, teatre og en international dybvandshavn.

I byens midte ligger Tjörnin, der er én af det sydvestlige Islands største ynglepladser for vandfugle. Et hjørne af søen er opvarmet og isfrit om vinteren, hvorfor fuglene kan opholde sig der året rundt.

Indholdsfortegnelse

Oprindelse

Ifølge Landnámabók blev Reykjavík grundlagt af Landnamsmanden Ingólfur Arnarson. Arkæologiske udgravninger har senere bevist, at keltiske emigranter og norske vikinger bosatte sig i området ved Reykjavík omkring 871.

Ingólfur Arnarson bosatte sig i Reykjavík, fordi hans højsædestøtter, som han kastede i havet fra sit skib, drev i land der.

Indtil langt ind i 1700-tallet var Reykjavík kun en lille bygd, hvorfra man drev landbrug og fiskeri.

I landområderne omkring bygden lå adskillige mindre lejegårde og husmandsboliger. Der omtales aldrig i fristatstiden nogen havn eller handelsplads. Den første handel foregik ved en mindre holm, som havet senere har ødelagt. Havnen og handelspladsen blev opkaldt efter holmen og kaldtes Holmen eller Holmenshavn og lå dengang vest for Effersøtangen. På grund af havets ødelæggelser måtte handelshusene flyttes til Effersø.

Reykjavík bliver hovedstad

Fógetahúsið i Aðalstræti 10. bygget 1762 er det ældste hus í Reykjavík.

I 1616 erhvervede Christian IV sig gården Reykjavík. Nogle år tidligere, den 20. april 1602, havde han udstedt et privilegiebrev til borgerne i tre danske byer: København, Malmø og Helsingør på handelen på Island. Det blev pålagt de priviligerede købmænd at sejle til et vist antal islandske havne, først 21-22, men fra 1662 til hele 25 havne. I 1684 blev det fastlagt, hvilke områder der skulle høre under hvilken havn. I 1703 boede de fleste indbyggere (omkring 11.000) i Eyrarbakki-området på sydlandet, mens Holmens havn (Reykjavík) havde 4.000 indbyggere og AkureyriNordlandet havde 3.400 indbyggere. Endnu var der dog ikke tale om nogen nævneværdige bydannelser, heller ikke i Reykjavík.

Reykjavík i august 1836.

Først da Landfoged Skúli Magnússon med 12 indfødte islandske embedsmænd stiftede et selskab, som skulle drive fabriksvirksomhed på Island, skete der noget. Takket være støtte fra J.H.E. Bernstorff som leder af Gehejmekonseillet i København fik initiativet støtte, og i årene 1751-1758 blev der udstedt 16 kongelige resolutioner vedrørende de islandske fabrikker. Den egentlige fabriksvirksomhed fik gården Reykjavík, der var i kongeligt eje, til rådighed. Sammen med gården Ørfirisey, hvor handelsstedet lå, og en tredje gård samt 61.000 rigsdaler i støtte etableredes fabriksvirksomheden i 1752, de såkaldte "Indretninger".

Den nye fabrik beskæftigede sig i begyndelsen med både rebslageri, garveri og tekstilvirksomhed (spinderi, væveri og farveri). Rebslageriet og garveriet stoppede dog efter 1764, hvor en brand ødelagde flere af husene.

Senere samme år blev fabriksvirksomheden overdraget til Det almindelige Handelsselskab, senere blev den overtaget af regeringen, og 1802-1803 blev virksomheden indstillet. Inden da havde fabrikken imidlertid bevirket dannelsen af et mindre bysamfund.

I 1759 ejede fabrikken 16 huse i Reykjavík. Samme år var der 55 fabriksarbejdere, 1764-77 var der 70-90 ansatte. I 1703 boede der på selve gården Reykjavík og seks husmandssteder, som hørte under den, 69 personer. Omkring fabrikken opstod ret hurtigt en lille flække i nærheden af Aðalstræti.

I 1780 flyttedes kongens handel i Effersø til Reykjavík, og da handelen blev frigivet for danske undersåtter, fik Reykjavík købstadrettigheder i 1786. I 1785 flyttedes Skalholts lærde skole hertil (1805 til Bessastaðir). I 1786 var indbyggertallet i Reykjavík 302 personer i selve byen og de husmands- og strandsidderpladser, som lå nærmest byen. I 1799 blev det ved en kongelig rentekammerskrivelse besluttet at flytte Altinget fra Þingvellir til Reykjavík, men ved forordning af 11. juli 1800 blev Altinget nedlagt, og landsoverretten i stedet oprettet i Reykjavík.

Reykjavik i 1860'erne.

Til at begynde med gjorde Reykjavík kun ubetydelige fremskridt, 1801 var der 307 indbyggere. Landets højere embedsmænd boede på forskellige landejendomme, men i begyndelsen af det 1800-tallet begyndte de at tage bopæl i Reykjavík, dog meget få til at begynde med. Landsoverretten holdt sine møder i Reykjavík, men overdommerne boede i den første menneskealder på forskellige gårde i omegnen af Reykjavík.

Efter, at Altinget var blevet genoprettet den 8. marts 1843, trådte det sammen i Reykjavík i 1845, hvor det siden har haft sit sæde. I 1846 blev latinskolen flyttet til Reykjavík, og dens lærere bosatte sig der. I årene 1836-1862 var Reykjavík den eneste købstad på Island. Den 4. november 1836 gav stiftamtmanden en "Instrux for Reykjavík Byes Repræsentanter", som i ændret form blev stadfæstet ved kancellibrev af 16. januar 1838. Ved denne blev oprettet et bystyre på 4 medlemmer. I 1839 blev der udstedt en "Plakat ang. Oprettelsen af en Bygnings-Commission i Reykjavík" bestående af seks mænd: Byfogden, brandinspektøren, to repræsentanter for bystyret og to repræsentanter udnævnt af amtmanden.

Ved "Anordning ang. den oeconomiske Bestyrelse for Kjøbstaden Reykjavík" af 27. november 1846 blev byen udskilt fra Seltjarnarnes kommune. Byfogden og bystyret kom nu direkte under amtmanden og kancelliet. Der blev oprettet en fattigkommission på fem medlemmer: Byfogden, domkirkepræsten og tre medlemmer, hvoraf mindst en fra bystyret og en strandsidder. Bystyret blev udvidet til seks mand. I 1860 var der 12 handelshuse i Reykjavík, og bystyret domineredes af fire købmænd.

Efterhånden begyndte byen at vokse hurtigere, men om store fremskridt blev der dog først tale i det sidste tiår af det 1800-tallet og navnlig i 1900-tallet: I 1840 var der 890 indbyggere i Reykjavík, i 1860 1.444 indbyggere, i 1870 2.024 indbyggere, i 1880 2.567 indbyggere, i 1890 3.886 indbyggere, i 1901: 6.682 indbyggere, i 1910 11.535 indbyggere, i 1920 17.420 indbyggere, i 1923 20.148 indbyggere.

I 1910 var der 1.132 våningshuse (boliger) i Reykjavík, i 1920 1.459. I disse 10 år voksede husenes antal med 29 %, mens indbyggernes antal voksede med 50 %, og der opstod stor bolignød.

Fra århundredeskiftet til 1. verdenskrig

Det var i tiden mellem 1900 og frem til afslutningen af 1. verdenskrig, at Reykjavík for alvor manifesterede sig som Islands hovedstad. I 1899 havde byen 41 købmandsforretninger, hvoraf 38 var islandske og tre udenlandske (ejeren bosat i Danmark eller udlandet). I 1907 var der 93 købmandsforretninger, heraf 87 indenlandske. I 1919 havde byen 262 købmandsforretninger, hvoraf kun tre udenlandske.

I 1899 indførtes varer for 1.969.500 kroner til Reykjavík og udførtes varer for 1.067.500 kroner. I 1907 var Reykjavíks indførsel steget til 6.916.000 kroner, men udførslen til kun 2.701.000 kroner. En trediedel af hele Islands handel gik da gennem Reykjavík, men udførslen var også forholdsvis større fra landets øvrige handelsbyer. I 1919 indførtes varer for 47.456.000 kroner til Reykjavík. Udførslen steg samme år til 54.023.000 kroner. Hele Islands ind- og udførsel steg dette år til 137,5 millioner kroner, hvoraf henved 101,5 millioner kroner gik gennem Reykjavík.

I Reykjavík blev Islands øverste regeringsmyndigheder samlet. I byen fik Ministeriet for Island og Islands Højesteret sit sæde, og Altinget samledes her hvert år. Her boede biskoppen, landfysikus (læge) og landets højeste embedsmænd. Reykjavík var også centrum for landets skolevæsen: Der fandtes universitet, latinskole, almueskole, kvindeskole, lærerskole, navigationsskole, handelsskole og håndværkerskole. I årene 1904-15 oprettedes teknisk skole, handelsskole, seminarium, maskinistskole, universitetets juridiske og filosofiske fakulteter. Reykjavík var også blevet midtpunktet for Islands videnskabelige og litterære liv, boghandel og bogtrykning, og her udkom de fleste aviser og tidsskrifter. Af selskaber i Reykjavík, der virkede til fremme af videnskabelige, litterære og almennyttige formål, kan nævnes: Det islandske litterære Selskab, Bibelselskabet, Islands Landhusholdningsselskab, Folkevennernes Selskab, Islandsk Oldsagsselskab, Islandsk naturhistorisk Forening, Thorvaldsens-Foreningen, Studenterforeningen, Haandværkerforeningen, Goodtemplarforeningen, Kvindeforeningen og Islands Fiskeriforening.

Ved siden af handel og embedsvæsen spillede fiskeriet en stor rolle for byens udvikling.

I årene 1913-17 blev der bygget en havn med en udstrækning på bysiden af cirka 1 kilometer. Dens vandareal omfattede 462.000 m2, og det uddybede areal cirka 143.000 m2. Tidligere havde der kun været en red. Reykjavík fik et gasværk i 1910, et vandværk og elektrisk belysning i 1921.

I indenrigshandelen var Reykjavík blevet handelscentrum for hele det sydlandske lavland.

Mellemkrigstiden

Reykjavík i sommeren 1930. Parti fra havnen.

I 1927 havde byen 24.304 indbyggere.

Allerede i 1927 fik Reykjavík en byplan, som modsvarede datidens byplanidealer. Store dele af byen blev udlagt til karrébebyggelse med forholdsvis regelret og overskueligt gadenet. Hele byen, herunder forholdsvis store villakvarterer, en bypark, hospitaler og andre offentlige institutioner, blev omgivet af en ny ringgade, der udgjorde en klar afgrænsning af byen. Nyklassicisme blev i 1930'erne afløst af funktionalisme, men 1927-planen fik sat et tydeligt præg på gadenettet.

2. verdenskrig

HMS Berwick ledte den britiske invasion af Island.

Om morgenen den 10. maj 1940, efter at Danmark var blevet besat af Nazityskland den 9. april, ankom fire britiske krigsskibe til havnen i Reykjavík. I løbet af et par timer var De Allieredes besættelse af Reykjavík en realitet. Der var ingen væbnet modstand, tværtimod hjalp taxi- og lastbilchauffører invasionsstyrken, som ikke havde nogen køretøjer med sig. Den islandske regering var flere gange blevet spurgt af den britiske regering, om man var rede til at tillade en okkupation af øen, men denne havde svaret med, at det ville være i strid med det neutralitetsprincip, som den danske regering havde haft indtil tyskernes okkupation. Danmark og Island havde da endnu formelt fælles udenrigspolitik, som det eneste fælles ud over kongen. Under resten af krigsårene byggede britiske og amerikanske soldater baser i Reykjavík. Antallet af udenlandske soldater i byen blev til sidst omtrent så stort som byens lokale befolkning.

Okkupationen fik positive økonomiske virkninger for byen. Arbejdsløsheden fra depressionsårene forsvandt, og byggeindustrien fik et opsving. Briterne byggede Reykjavik flyveplads, som fortsat er i brug til indenrigsflyvning, og amerikanerne byggede Keflaviks flyveplads, Islands vigtigste internationale flyveplads. I 1944 udråbtes republikken Island, og en folkevalgt præsident afløste kongen og rigsforstanderen, som havde virket i krigsårene i stedet for den danske regering, eftersom øen havde været afskåret fra Danmark. Præsidentens kontor blev placeret i Reykjavik.

Efterkrigstiden

Det centrale Reykjavik.

I efterkrigstiden accelererede byens befolkningsvækst. Byen oplevede massetilflytning fra landdistrikterne, især på grund af forbedret landbrugsteknologi, hvilket mindskede behovet for arbejdskraft. Medvirkende til urbaniseringen var tillige befolkningsvæksten som følge af en forbedret levestandard. De fleste, som flyttede til hovedstaden, var unge mennesker, og staden blev demografisk set en ung by. Udviklingen til en moderne by gik hurtigt. Privatbiler blev almindelige, og moderne lejlighedskomplekser skød op i de voksende forstæder.

En forstad til Reykjavik.

I 1960, da motoriseringen begyndte at blive mærkbar i det centrale byområde, besluttede Reykjavíks bystyre at igangsætte en ny planlægning af byens fremtidige udvikling på grundlag af grundige forundersøgelser. Reykjavíks beliggenhed på en halvø, som da næsten var udbygget - ikke mindst på grund af lufthavnens nærhed og store arealkrav - gjorde, at byudviklingen blev planlagt ind i landet, og byens tyngdepunkt forskudt mod øst. I 1965 vedtog bystyret en generalplan (kommuneplan), i samarbejde med syv nabokommuner. Heri blev taget hensyn til et moderne trafiknet og en varierende bebyggelse, herunder store parker. Byen blev præget af, at der ikke var behov for oliefyring.

På trods af placeringen i det nordlige Atlanterhav har Reykjavík et langt varmere klima end de fleste andre steder beliggende på samme breddegrad. De gennemsnitlige vintertemperaturer er ikke lavere end for New York City med temperaturer i januar mellem +2 C° og -3 C°, men temperaturerne går sjældent under -15 C° om vinteren. Dette skyldes, at det islandske kystvejr om vinteren modereres af Golfstrømmens varme vand. Somrene er kølige med temperaturer, der svinger mellem 8 og 13 C°. Temperaturen overstiger sjældent 20 C°. Reykjavík er ikke en særlig våd by, men ikke desto mindre er der i gennemsnit 213 dage om året med målbar nedbør. Foråret er normalt den mest solrige årstid. Der er gerne omkring 1.300 solskinstimer om året, hvilket er sammenligneligt med andre steder i Norden og Nordøsteuropa. Den højeste temperatur, der er registreret på Island, blev målt til 25,7 C° den 30. juli 2008. Den laveste var -24,5 C°, målt den 21. januar 1918. Islands klima er sammenligneligt med klimaet i Thorshavn, Færøerne; Unalaska, Alaska; Ushuaia, Argentina og Stanley, Falklandsøerne.

Vejr for Reykjavík
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 1,9 2,8 3,2 5,7 9,4 11,7 13,3 13 10,1 6,8 3,4 2,2 7
Gennemsnitlig min °C −3 −2,1 −2 0,4 3,6 6,7 8,3 7,9 5 2,2 −1,3 −2,8 1,9
Gennemsnitlig nedbør mm 75,6 71,8 81,8 58,3 43,8 50 51,8 61,8 66,5 85,6 72,5 78,5 798
Kilde: World Weather Information Service - Reykjavik
Historisk befolkning i Reykjavík
År Byen Hovedstaden
1801 307 -
1860 1.444 -
1901 6.321 8.221
1910 11.449 14.534
1920 17.450 21.347
1930 28.052 33.867
1940 38.308 43.483
1950 55.980 44.813
1960 72.407 88.315
1970 81.693 106.152
1980 83.766 121.698
1985 89.868 --
1990 97.569 145.980
1995 104.258 --
2000 110.852 175.000
2005 114,800 187,105
2006 115.420 191.612
2007 117.721 196.161
2008 119.848 201.585
2011 119.108 202.341

Befolkningstallet i Reykjavík pr. 1. december 2007 var 117.721, heraf 58.762 mænd og 58.959 kvinder.

Forstadskommuner

Hovedstaden Reykjavík omfatter selve byen og forstæderne (Höfuðborgarsvæðið), hvor der i alt boede 196.161 indbyggere. Der ligger syv kommuner rundt om hovedstaden:

Bydele

Reykjaviks administrative bydele. Desuden ses byens forstæder.

Reykjavik er inddelt i 10 bydele.

Nr. Bydel Areal
km²
Folketal
2010
Bydele
1 Vesturbær 2,9 15.703 Gamli Vesturbærinn, Bráðræðisholt, Grandar, Hagar, Melar, Skjól, Grímsstaðaholt, Skildinganes og Litli Skerjafjörður
2 Miðborg 3,6 8.618 Tjarnarbrekka, Víkin, Arnarhóll, Skuggahverfi, Laufás, Spítalahlíð, Þingholt, Ásgarður, og Tungan
3 Hlíðar 3,3 9.612 Norðurmýri, Hlíðar, Hlemmur, Holt, Suðurhlíðar, Öskjuhlíð og Nauthólsvík
4 Laugardalur 6,4 15.239 Tún, Teigar, Lækir, Laugarnes, Sund, Heimar, Langholt, Vogar, Skeifan og Fen
5 Háaleiti og Bústaðir 4,3 13.755 Múlar, Kringlan, Bústaðir, Fossvogur, Smáíbúðahverfi og Blesugróf
6 Breiðholt 5,5 20.646 Hólar, Fell, Berg, Sel, Skógar, Bakkar, Stekkir og Mjódd
7 Árbær 6,1 10.192 Selás, Árbær, Ártúnsholt, Bæjarháls, Norðlingaholt og Grafarholt
8 Grafarvogur 14,0 18.130 Hamrar, Foldir, Hús, Rimar, Borgir, Víkur, Engi, Spöng, Staðir, Höfðar, Bryggjuhverfi, Geirsnef, Gufunes og Geldinganes
9 Kjalarnes 61,7 834 Kjalarnes og Álfsnes
10 Grafarholt og Úlfarsárdalur 22,5 5.416 Fellur undir hverfisráð Árbæjar til að byrja með)
- Naturområder1) 144,2 -
Reykjavík 274,5 118.145

Vejnet

Island har forholdsvis høj grad af bilejerskab: 522 biler pr. 1.000 indbyggere., Byen oplever dog ikke nævneværdige trafik- eller parkeringsproblemer takket være et moderne vejnet, der blandt andet omfatter en ringvej.

Busforbindelser

Busselskabet Strætó bs driver busforbindelser i hele regionen.

Jernbaner

Der er ingen jernbaner i Reykjavik eller på Island. Men der er forslag om jernbaneforbindelsen Keflavik-Reykjavik Airport Linkmellem Keflavik International Airport og Reykjavik Centrum.

Flyforbindelser

Reykjavik Lufthavn.

Icelandair flyver til Europa og Nordamerika, deriblandt Kastrup Lufthavn i Danmark, Bergen, Oslo-Gardermoen, Stavanger og Trondheim i Norge.

Fjernvarme

Nesjavellir-kraftværket.

Takket være sin beliggenhed har byen ikke brug for oliefyring til opvarmning eller energiproduktion. Vulkansk aktivitet gør, at Reykjavík kan opfylde sine behov i kraft af jordvarmeanlæg, der forsyner både husholdninger og industri. I 2008 blev naturligt varmt vand brugt til at opvarme op mod 90 % af alle bygninger i Island. Af den samlede årlige udnyttelse af geotermisk energi på 39 PJ (1015 joule), tegnede rumopvarmning sig for 48 %.

Det meste af fjernvarmen i Island kommer fra de tre vigtigste geotermiske kraftvarmeværker:

Flere af landets største og vigtigste virksomheder har hovedsæde i Reykjavik. Dette tæller bl.a. statslige selskab Vínbúðin, der styrer salget af alkoholiske drikkevarer, flyselskaberne Iceland Express, WOW air og Icelandair Group som tæller Icelandair og Air Iceland, medieselskaberne Dagsbrun, Dagsbrun og det statsstyrede RÚV. Derudover har Baugur Group, CCP Games, Eimskip og Össur alle hovedsæde i byen.

Den vigtigste øst-vest-gående færdselsåre er den lange gågade, som starter som Austurstræti på Ingolfstorg lige ved Austurvöllur. Længere østover skifter den navn, først til Bankastræti og så til Laugavegur. Langs disse gader finder man byens største koncentration af barer, restauranter og cafeer.

Bydelen Háaleiti øst for centrum er efterhånden blevet et alternativt og mere moderne forretningscentrum i Reykjavik. Hovedtrækplasteret er det store shoppingcenter Kringlan med 130 butikker, restauranter, biograf og vinudsalg.

Videregående skoler

Universiteter

Reykjavík har følgende universiteter eller akademier

Hallgrímskirkja er med sit 75 meter høje særprægede tårn - eller var i hvert fald indtil Harpas åbning i 2011 - Reykjavíks vartegn. Kirken er med sine 1.200 siddepladser Islands største kirke. Den stod færdig i 1986 og tog næsten 40 år at fuldføre. I december 1992 blev det store koncertorgel indviet, bygget af Johannes Klais Orgelbyggeri i Bonn. Kirkens arkitektur rummer referencer til den islandske naturs fjelde, gletsjere, gejsere og de store vidder.

Koncerthuset og konferencecentret Harpa er tegnet af Henning Larsen og gruppen Batteríið. Glasfacaderne er skabt af Ólafur Elíasson. Koncerthuset, der ligger direkte ved havnen, blev åbnet den 20. august 2011 under kulturnatten i Reykjavík. På et areal på 28.000 m² findes koncertsal med 1.600 pladser. I 2013 fik Harpa EU's Mies-van-der-Rohe-pris.

Islands Nationalmuseum har en lang række historiske genstande, fra Islands fortid.

Reykjavik har flere kunstmuseer. Islands Nationalgalleri, der indeholde islandsk og udenlandsk kunst. Reykjavik kunstmuseum, der er et kommunalt kunstmuseum med landets største samling af billedkunst heriblandt af værker af Jóhannes Sveinsson Kjarval. The Living Art Museum der rummer samtidskunst. Safnahúsið er en udstillingsbygning i det tidligere nationalbiblioteks bygning. Center for islandsk kunst søger at fremme islandsk kunst. Gufunes skulpturpark består af omkring 25 skulpturer af den islandske kunstner Hallsteinn Sigurðsson

I februar 2017 fik Island sin første stjerne i michelinguiden, da restauranten Dill i Reykjavik modtog én stjerne i den den prestigefyldte spiseguide.

Reykjavik ZOO med dyr fra polar-egnene ligger tæt på byens centrum.

Sport

Fodboldklubberne Fylkir, Knattspyrnufélagið Víkingur og KR Reykjavik, der har rekorden i flest vundne mesterskaber, stammer alle fra byen.

Landets nationalstadium, Laugardalsvöllur, blev indviet i 1958. Det har plads til omkring 15.000 publikummer, hvoraf de 9.800 er siddepladser. Tilskuerrekorden er dog over 20.000, og stammer fra en kamp i 2004, hvor Island vandt 2-0 over Italiens fodboldlandshold.

Reykjavík har følgende venskabsbyer:

  1. Teitsson, s. 90
  2. Teitsson, s. 91
  3. Lovsamling for Island I; København 1853; s. 138-143
  4. Teitsson, s. 92
  5. Teitsson, s. 94
  6. Teitsson, s. 96
  7. Teitsson, s. 97
  8. Kjartansson, s. 258
  9. Salmonsen (1930), s.907
  10. Tage Werner: Hvordan udføres saneringen af vore byer?; København 1984; s. 112
  11. Tage Werner: Hvordan udføres saneringen af vore byer?; København 1984; s. 112f
  12. .
  13. . Arkiveret fra 2008-11-18.
  14. . United Nations World Statistics Pocketbook. nationmaster.com. Hentet2010-03-29.
  15. . NEA.is. Hentet2012-07-25.
  16. . Mannvit. fra originalen 7. oktober 2011. Hentet2012-07-25.
  17. . TV 2. Hentet 6/3-2017
  18. . icelandmonitor.mbl.is. Hentet 6/3-2017
  • Helgi Skúli Kjartansson: "Urbaniseringen på Island ca. 1865-1915" (Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden, III: Industrialiseringens første fase; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; ISBN 82-00-01666-8, s. 245-260)
  • Bjørn Teitsson: "Islandske kjøpsteder 1600-1860" (Grethe Authén Blom (red.): Urbaniseringsprosessen i Norden, II: De anlagte steder på 1600-1700 tallet; Universitetsforlaget Oslo-Bergen-Tromsø 1977; ISBN 82-00-01664-1, s. 90-99)
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Reykjavik
reykjavik, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, reykjavík, reykjavík, røgvigen, eller, rygende, bugt, islandsk, hovedstaden, største, island, byen, dækker, areal, halvøen, reykjanesskagi, islands, sydvestlige, side, reykjavíkflag, byvåbenlandskabshøjdepunkter. Reykjavik Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Reykjavik Reykjavik rogvigen eller den rygende bugt pa islandsk er hovedstaden og den storste by i Island Byen daekker et areal pa 274 km pa halvoen Reykjanesskagi pa Islands sydvestlige side Reykjavik ReykjavikFlag ByvabenLandskabshojdepunkter i Reykjavik OverblikLand IslandBorgmesterDagur B EggertssonPostnr 101 155DemografiCentrum128 793 2019 Areal275 km Befolkningstaethed469 pr km Metropol198 782 Areal777 km Befolkningstaethed187 4 pr km AndetHjemmesidewww rvk isOversigtskortReykjavikReykjaviks beliggenhed 64 08 N 21 56 V 64 133 N 21 933 V 64 133 21 933 Koordinater 64 08 N 21 56 V 64 133 N 21 933 V 64 133 21 933 Indbyggertallet var 118 000 ved folketaellingen i 2007 inklusive forstaeder er indbyggertallet over 200 000 2017 eller omkring 2 3 af hele oens befolkning I Reykjavik befinder sig Altinget det islandske parlament regeringsbygningen Haskoli Islands Islands universitet der blev grundlagt i 1911 andre hojere laereanstalter museer opera teatre og en international dybvandshavn I byens midte ligger Tjornin der er en af det sydvestlige Islands storste ynglepladser for vandfugle Et hjorne af soen er opvarmet og isfrit om vinteren hvorfor fuglene kan opholde sig der aret rundt Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oprindelse 1 2 Reykjavik bliver hovedstad 1 3 Fra arhundredeskiftet til 1 verdenskrig 1 4 Mellemkrigstiden 1 5 2 verdenskrig 1 6 Efterkrigstiden 2 Klima 3 Demografi 3 1 Forstadskommuner 3 2 Bydele 4 Infrastruktur og transport 4 1 Vejnet 4 2 Busforbindelser 4 3 Jernbaner 4 4 Flyforbindelser 4 5 Fjernvarme 5 Okonomi og erhverv 6 Uddannelse 6 1 Videregaende skoler 6 2 Universiteter 7 Kultur 7 1 Sport 8 Personer fra Reykjavik 9 Venskabsbyer 10 Noter 11 Litteratur 12 Eksterne henvisningerHistorie RedigerOprindelse Rediger Ifolge Landnamabok blev Reykjavik grundlagt af Landnamsmanden Ingolfur Arnarson Arkaeologiske udgravninger har senere bevist at keltiske emigranter og norske vikinger bosatte sig i omradet ved Reykjavik omkring 871 Ingolfur Arnarson bosatte sig i Reykjavik fordi hans hojsaedestotter som han kastede i havet fra sit skib drev i land der Indtil langt ind i 1700 tallet var Reykjavik kun en lille bygd hvorfra man drev landbrug og fiskeri I landomraderne omkring bygden la adskillige mindre lejegarde og husmandsboliger Der omtales aldrig i fristatstiden nogen havn eller handelsplads Den forste handel foregik ved en mindre holm som havet senere har odelagt Havnen og handelspladsen blev opkaldt efter holmen og kaldtes Holmen eller Holmenshavn og la dengang vest for Effersotangen Pa grund af havets odelaeggelser matte handelshusene flyttes til Efferso 1 Reykjavik bliver hovedstad Rediger Fogetahusid i Adalstraeti 10 bygget 1762 er det aeldste hus i Reykjavik I 1616 erhvervede Christian IV sig garden Reykjavik Nogle ar tidligere den 20 april 1602 havde han udstedt et privilegiebrev til borgerne i tre danske byer Kobenhavn Malmo og Helsingor pa handelen pa Island Det blev palagt de priviligerede kobmaend at sejle til et vist antal islandske havne forst 21 22 men fra 1662 til hele 25 havne I 1684 blev det fastlagt hvilke omrader der skulle hore under hvilken havn I 1703 boede de fleste indbyggere omkring 11 000 i Eyrarbakki omradet pa sydlandet mens Holmens havn Reykjavik havde 4 000 indbyggere og Akureyri pa Nordlandet havde 3 400 indbyggere 2 Endnu var der dog ikke tale om nogen naevnevaerdige bydannelser heller ikke i Reykjavik Reykjavik i august 1836 Forst da Landfoged Skuli Magnusson med 12 indfodte islandske embedsmaend stiftede et selskab som skulle drive fabriksvirksomhed pa Island skete der noget 3 Takket vaere stotte fra J H E Bernstorff som leder af Gehejmekonseillet i Kobenhavn fik initiativet stotte og i arene 1751 1758 blev der udstedt 16 kongelige resolutioner vedrorende de islandske fabrikker 4 Den egentlige fabriksvirksomhed fik garden Reykjavik der var i kongeligt eje til radighed Sammen med garden Orfirisey hvor handelsstedet la og en tredje gard samt 61 000 rigsdaler i stotte etableredes fabriksvirksomheden i 1752 de sakaldte Indretninger Den nye fabrik beskaeftigede sig i begyndelsen med bade rebslageri garveri og tekstilvirksomhed spinderi vaeveri og farveri Rebslageriet og garveriet stoppede dog efter 1764 hvor en brand odelagde flere af husene Senere samme ar blev fabriksvirksomheden overdraget til Det almindelige Handelsselskab senere blev den overtaget af regeringen og 1802 1803 blev virksomheden indstillet Inden da havde fabrikken imidlertid bevirket dannelsen af et mindre bysamfund I 1759 ejede fabrikken 16 huse i Reykjavik Samme ar var der 55 fabriksarbejdere 1764 77 var der 70 90 ansatte I 1703 boede der pa selve garden Reykjavik og seks husmandssteder som horte under den 69 personer 5 Omkring fabrikken opstod ret hurtigt en lille flaekke i naerheden af Adalstraeti I 1780 flyttedes kongens handel i Efferso til Reykjavik og da handelen blev frigivet for danske undersatter fik Reykjavik kobstadrettigheder i 1786 I 1785 flyttedes Skalholts laerde skole hertil 1805 til Bessastadir 6 I 1786 var indbyggertallet i Reykjavik 302 personer i selve byen og de husmands og strandsidderpladser som la naermest byen 5 I 1799 blev det ved en kongelig rentekammerskrivelse besluttet at flytte Altinget fra THingvellir til Reykjavik men ved forordning af 11 juli 1800 blev Altinget nedlagt og landsoverretten i stedet oprettet i Reykjavik 7 Reykjavik i 1860 erne Til at begynde med gjorde Reykjavik kun ubetydelige fremskridt 1801 var der 307 indbyggere Landets hojere embedsmaend boede pa forskellige landejendomme men i begyndelsen af det 1800 tallet begyndte de at tage bopael i Reykjavik dog meget fa til at begynde med Landsoverretten holdt sine moder i Reykjavik men overdommerne boede i den forste menneskealder pa forskellige garde i omegnen af Reykjavik Efter at Altinget var blevet genoprettet den 8 marts 1843 tradte det sammen i Reykjavik i 1845 hvor det siden har haft sit saede I 1846 blev latinskolen flyttet til Reykjavik og dens laerere bosatte sig der 6 I arene 1836 1862 var Reykjavik den eneste kobstad pa Island Den 4 november 1836 gav stiftamtmanden en Instrux for Reykjavik Byes Repraesentanter som i aendret form blev stadfaestet ved kancellibrev af 16 januar 1838 Ved denne blev oprettet et bystyre pa 4 medlemmer I 1839 blev der udstedt en Plakat ang Oprettelsen af en Bygnings Commission i Reykjavik bestaende af seks maend Byfogden brandinspektoren to repraesentanter for bystyret og to repraesentanter udnaevnt af amtmanden Ved Anordning ang den oeconomiske Bestyrelse for Kjobstaden Reykjavik af 27 november 1846 blev byen udskilt fra Seltjarnarnes kommune Byfogden og bystyret kom nu direkte under amtmanden og kancelliet Der blev oprettet en fattigkommission pa fem medlemmer Byfogden domkirkepraesten og tre medlemmer hvoraf mindst en fra bystyret og en strandsidder Bystyret blev udvidet til seks mand 8 I 1860 var der 12 handelshuse i Reykjavik og bystyret domineredes af fire kobmaend 9 Efterhanden begyndte byen at vokse hurtigere men om store fremskridt blev der dog forst tale i det sidste tiar af det 1800 tallet og navnlig i 1900 tallet I 1840 var der 890 indbyggere i Reykjavik i 1860 1 444 indbyggere i 1870 2 024 indbyggere i 1880 2 567 indbyggere i 1890 3 886 indbyggere i 1901 6 682 indbyggere i 1910 11 535 indbyggere i 1920 17 420 indbyggere i 1923 20 148 indbyggere I 1910 var der 1 132 vaningshuse boliger i Reykjavik i 1920 1 459 I disse 10 ar voksede husenes antal med 29 mens indbyggernes antal voksede med 50 og der opstod stor bolignod 6 Fra arhundredeskiftet til 1 verdenskrig Rediger Det var i tiden mellem 1900 og frem til afslutningen af 1 verdenskrig at Reykjavik for alvor manifesterede sig som Islands hovedstad I 1899 havde byen 41 kobmandsforretninger hvoraf 38 var islandske og tre udenlandske ejeren bosat i Danmark eller udlandet I 1907 var der 93 kobmandsforretninger heraf 87 indenlandske I 1919 havde byen 262 kobmandsforretninger hvoraf kun tre udenlandske I 1899 indfortes varer for 1 969 500 kroner til Reykjavik og udfortes varer for 1 067 500 kroner I 1907 var Reykjaviks indforsel steget til 6 916 000 kroner men udforslen til kun 2 701 000 kroner En trediedel af hele Islands handel gik da gennem Reykjavik men udforslen var ogsa forholdsvis storre fra landets ovrige handelsbyer I 1919 indfortes varer for 47 456 000 kroner til Reykjavik Udforslen steg samme ar til 54 023 000 kroner Hele Islands ind og udforsel steg dette ar til 137 5 millioner kroner hvoraf henved 101 5 millioner kroner gik gennem Reykjavik 1 I Reykjavik blev Islands overste regeringsmyndigheder samlet I byen fik Ministeriet for Island og Islands Hojesteret sit saede og Altinget samledes her hvert ar Her boede biskoppen landfysikus laege og landets hojeste embedsmaend Reykjavik var ogsa centrum for landets skolevaesen Der fandtes universitet latinskole almueskole kvindeskole laererskole navigationsskole handelsskole og handvaerkerskole 1 I arene 1904 15 oprettedes teknisk skole handelsskole seminarium maskinistskole universitetets juridiske og filosofiske fakulteter 10 Reykjavik var ogsa blevet midtpunktet for Islands videnskabelige og litteraere liv boghandel og bogtrykning og her udkom de fleste aviser og tidsskrifter Af selskaber i Reykjavik der virkede til fremme af videnskabelige litteraere og almennyttige formal kan naevnes Det islandske litteraere Selskab Bibelselskabet Islands Landhusholdningsselskab Folkevennernes Selskab Islandsk Oldsagsselskab Islandsk naturhistorisk Forening Thorvaldsens Foreningen Studenterforeningen Haandvaerkerforeningen Goodtemplarforeningen Kvindeforeningen og Islands Fiskeriforening 1 Ved siden af handel og embedsvaesen spillede fiskeriet en stor rolle for byens udvikling I arene 1913 17 blev der bygget en havn med en udstraekning pa bysiden af cirka 1 kilometer Dens vandareal omfattede 462 000 m2 og det uddybede areal cirka 143 000 m2 Tidligere havde der kun vaeret en red 1 Reykjavik fik et gasvaerk i 1910 et vandvaerk og elektrisk belysning i 1921 6 I indenrigshandelen var Reykjavik blevet handelscentrum for hele det sydlandske lavland 1 Mellemkrigstiden Rediger Reykjavik i sommeren 1930 Parti fra havnen I 1927 havde byen 24 304 indbyggere 11 Allerede i 1927 fik Reykjavik en byplan som modsvarede datidens byplanidealer Store dele af byen blev udlagt til karrebebyggelse med forholdsvis regelret og overskueligt gadenet Hele byen herunder forholdsvis store villakvarterer en bypark hospitaler og andre offentlige institutioner blev omgivet af en ny ringgade der udgjorde en klar afgraensning af byen Nyklassicisme blev i 1930 erne aflost af funktionalisme men 1927 planen fik sat et tydeligt praeg pa gadenettet 12 2 verdenskrig Rediger HMS Berwick ledte den britiske invasion af Island Om morgenen den 10 maj 1940 efter at Danmark var blevet besat af Nazityskland den 9 april ankom fire britiske krigsskibe til havnen i Reykjavik I lobet af et par timer var De Allieredes besaettelse af Reykjavik en realitet Der var ingen vaebnet modstand tvaertimod hjalp taxi og lastbilchaufforer invasionsstyrken som ikke havde nogen koretojer med sig Den islandske regering var flere gange blevet spurgt af den britiske regering om man var rede til at tillade en okkupation af oen men denne havde svaret med at det ville vaere i strid med det neutralitetsprincip som den danske regering havde haft indtil tyskernes okkupation Danmark og Island havde da endnu formelt faelles udenrigspolitik som det eneste faelles ud over kongen Under resten af krigsarene byggede britiske og amerikanske soldater baser i Reykjavik Antallet af udenlandske soldater i byen blev til sidst omtrent sa stort som byens lokale befolkning Okkupationen fik positive okonomiske virkninger for byen Arbejdslosheden fra depressionsarene forsvandt og byggeindustrien fik et opsving Briterne byggede Reykjavik flyveplads som fortsat er i brug til indenrigsflyvning og amerikanerne byggede Keflaviks flyveplads Islands vigtigste internationale flyveplads I 1944 udrabtes republikken Island og en folkevalgt praesident afloste kongen og rigsforstanderen som havde virket i krigsarene i stedet for den danske regering eftersom oen havde vaeret afskaret fra Danmark Praesidentens kontor blev placeret i Reykjavik Efterkrigstiden Rediger Det centrale Reykjavik I efterkrigstiden accelererede byens befolkningsvaekst Byen oplevede massetilflytning fra landdistrikterne isaer pa grund af forbedret landbrugsteknologi hvilket mindskede behovet for arbejdskraft Medvirkende til urbaniseringen var tillige befolkningsvaeksten som folge af en forbedret levestandard De fleste som flyttede til hovedstaden var unge mennesker og staden blev demografisk set en ung by Udviklingen til en moderne by gik hurtigt Privatbiler blev almindelige og moderne lejlighedskomplekser skod op i de voksende forstaeder En forstad til Reykjavik I 1960 da motoriseringen begyndte at blive maerkbar i det centrale byomrade besluttede Reykjaviks bystyre at igangsaette en ny planlaegning af byens fremtidige udvikling pa grundlag af grundige forundersogelser Reykjaviks beliggenhed pa en halvo som da naesten var udbygget ikke mindst pa grund af lufthavnens naerhed og store arealkrav gjorde at byudviklingen blev planlagt ind i landet og byens tyngdepunkt forskudt mod ost I 1965 vedtog bystyret en generalplan kommuneplan i samarbejde med syv nabokommuner Heri blev taget hensyn til et moderne trafiknet og en varierende bebyggelse herunder store parker Byen blev praeget af at der ikke var behov for oliefyring 13 Klima RedigerPa trods af placeringen i det nordlige Atlanterhav har Reykjavik et langt varmere klima end de fleste andre steder beliggende pa samme breddegrad De gennemsnitlige vintertemperaturer er ikke lavere end for New York City med temperaturer i januar mellem 2 C og 3 C 14 men temperaturerne gar sjaeldent under 15 C om vinteren Dette skyldes at det islandske kystvejr om vinteren modereres af Golfstrommens varme vand Somrene er kolige med temperaturer der svinger mellem 8 og 13 C Temperaturen overstiger sjaeldent 20 C Reykjavik er ikke en saerlig vad by men ikke desto mindre er der i gennemsnit 213 dage om aret med malbar nedbor Foraret er normalt den mest solrige arstid Der er gerne omkring 1 300 solskinstimer om aret hvilket er sammenligneligt med andre steder i Norden og Nordosteuropa Den hojeste temperatur der er registreret pa Island blev malt til 25 7 C den 30 juli 2008 Den laveste var 24 5 C malt den 21 januar 1918 15 Islands klima er sammenligneligt med klimaet i Thorshavn Faeroerne Unalaska Alaska Ushuaia Argentina og Stanley Falklandsoerne Vejr for ReykjavikJan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec ArGennemsnitlig maks C 1 9 2 8 3 2 5 7 9 4 11 7 13 3 13 10 1 6 8 3 4 2 2 7Gennemsnitlig min C 3 2 1 2 0 4 3 6 6 7 8 3 7 9 5 2 2 1 3 2 8 1 9Gennemsnitlig nedbor mm 75 6 71 8 81 8 58 3 43 8 50 51 8 61 8 66 5 85 6 72 5 78 5 798Kilde World Weather Information Service Reykjavik 16 Demografi RedigerHistorisk befolkning i Reykjavik Ar Byen Hovedstaden1801 307 1860 1 444 1901 6 321 8 2211910 11 449 14 5341920 17 450 21 3471930 28 052 33 8671940 38 308 43 4831950 55 980 44 8131960 72 407 88 3151970 81 693 106 1521980 83 766 121 6981985 89 868 1990 97 569 145 9801995 104 258 2000 110 852 175 0002005 114 800 187 1052006 115 420 191 6122007 117 721 196 1612008 119 848 201 5852011 119 108 202 341 Befolkningstallet i Reykjavik pr 1 december 2007 var 117 721 heraf 58 762 maend og 58 959 kvinder Forstadskommuner Rediger Hovedstaden Reykjavik omfatter selve byen og forstaederne Hofudborgarsvaedid hvor der i alt boede 196 161 indbyggere Der ligger syv kommuner rundt om hovedstaden Alftanes 2 361 Gardabaer 9 913 Hafnarfjordur 24 839 Kopavogur 28 561 Mosfellsbaer 8 147 Seltjarnarnes 4 428 Kjosarhreppur 191 Bydele Rediger Reykjaviks administrative bydele Desuden ses byens forstaeder Reykjavik er inddelt i 10 bydele Nr Bydel Areal km Folketal 2010 Bydele1 Vesturbaer 2 9 15 703 Gamli Vesturbaerinn Bradraedisholt Grandar Hagar Melar Skjol Grimsstadaholt Skildinganes og Litli Skerjafjordur2 Midborg 3 6 8 618 Tjarnarbrekka Vikin Arnarholl Skuggahverfi Laufas Spitalahlid THingholt Asgardur og Tungan3 Hlidar 3 3 9 612 Nordurmyri Hlidar Hlemmur Holt Sudurhlidar Oskjuhlid og Nautholsvik4 Laugardalur 6 4 15 239 Tun Teigar Laekir Laugarnes Sund Heimar Langholt Vogar Skeifan og Fen5 Haaleiti og Bustadir 4 3 13 755 Mular Kringlan Bustadir Fossvogur Smaibudahverfi og Blesugrof6 Breidholt 5 5 20 646 Holar Fell Berg Sel Skogar Bakkar Stekkir og Mjodd7 Arbaer 6 1 10 192 Selas Arbaer Artunsholt Baejarhals Nordlingaholt og Grafarholt8 Grafarvogur 14 0 18 130 Hamrar Foldir Hus Rimar Borgir Vikur Engi Spong Stadir Hofdar Bryggjuhverfi Geirsnef Gufunes og Geldinganes9 Kjalarnes 61 7 834 Kjalarnes og Alfsnes10 Grafarholt og Ulfarsardalur 22 5 5 416 Fellur undir hverfisrad Arbaejar til ad byrja med Naturomrader1 144 2 Reykjavik 274 5 118 145 Infrastruktur og transport RedigerVejnet Rediger Island har forholdsvis hoj grad af bilejerskab 522 biler pr 1 000 indbyggere 17 Byen oplever dog ikke naevnevaerdige trafik eller parkeringsproblemer takket vaere et moderne vejnet der blandt andet omfatter en ringvej Busforbindelser Rediger Busselskabet Straeto bs driver busforbindelser i hele regionen Jernbaner Rediger Der er ingen jernbaner i Reykjavik eller pa Island Men der er forslag om jernbaneforbindelsen Keflavik Reykjavik Airport Linkmellem Keflavik International Airport og Reykjavik Centrum 18 Flyforbindelser Rediger Reykjavik Lufthavn Icelandair flyver til Europa og Nordamerika deriblandt Kastrup Lufthavn i Danmark Bergen Oslo Gardermoen Stavanger og Trondheim i Norge Reykjavik Lufthavn fa kilometer fra centrumer byens indenrigslufthavn med afgange til Island Gronland og Faeroerne Keflavik International Airport 50 kilometer sydvest for Reykjavik er den internationale lufthavn med afgange til Europa og Nordamerika Fjernvarme Rediger Se ogsa Geotermisk energi pa Island Nesjavellir kraftvaerket Takket vaere sin beliggenhed har byen ikke brug for oliefyring til opvarmning eller energiproduktion Vulkansk aktivitet gor at Reykjavik kan opfylde sine behov i kraft af jordvarmeanlaeg der forsyner bade husholdninger og industri I 2008 blev naturligt varmt vand brugt til at opvarme op mod 90 af alle bygninger i Island 19 Af den samlede arlige udnyttelse af geotermisk energi pa 39 PJ 1015 joule tegnede rumopvarmning sig for 48 Det meste af fjernvarmen i Island kommer fra de tre vigtigste geotermiske kraftvarmevaerker 20 Svartsengi vaerket Nesjavellir vaerket Hellisheidi vaerket Okonomi og erhverv RedigerFlere af landets storste og vigtigste virksomheder har hovedsaede i Reykjavik Dette taeller bl a statslige selskab Vinbudin der styrer salget af alkoholiske drikkevarer flyselskaberne Iceland Express WOW air og Icelandair Group som taeller Icelandair og Air Iceland medieselskaberne Dagsbrun Dagsbrun og det statsstyrede RUV Derudover har Baugur Group CCP Games Eimskip og Ossur alle hovedsaede i byen Den vigtigste ost vest gaende faerdselsare er den lange gagade som starter som Austurstraeti pa Ingolfstorg lige ved Austurvollur Laengere ostover skifter den navn forst til Bankastraeti og sa til Laugavegur Langs disse gader finder man byens storste koncentration af barer restauranter og cafeer Bydelen Haaleiti ost for centrum er efterhanden blevet et alternativt og mere moderne forretningscentrum i Reykjavik Hovedtraekplasteret er det store shoppingcenter Kringlan med 130 butikker restauranter biograf og vinudsalg Uddannelse RedigerVideregaende skoler Rediger Menntaskolinn vid Hamrahlid MH Menntaskolinn i Reykjavik MR Verzlunarskoli Islands Verzlo Menntaskolinn vid Sund MS Borgarholtsskoli Borgo Fjolbrautaskolinn vid Armula FA Idnskolinn i Reykjavik IR Menntaskolinn Hradbraut Kvennaskolinn i Reykjavik Kvenno Fjolbrautaskolinn Breidholti FB Fjoltaekniskoli Islands FTI Universiteter Rediger Reykjavik har folgende universiteter eller akademier Islands Universitet Reykjaviks Universitet Iceland University of Education Iceland Academy of the Arts Kultur RedigerHallgrimskirkja er med sit 75 meter hoje saerpraegede tarn eller var i hvert fald indtil Harpas abning i 2011 Reykjaviks vartegn Kirken er med sine 1 200 siddepladser Islands storste kirke Den stod faerdig i 1986 og tog naesten 40 ar at fuldfore I december 1992 blev det store koncertorgel indviet bygget af Johannes Klais Orgelbyggeri i Bonn Kirkens arkitektur rummer referencer til den islandske naturs fjelde gletsjere gejsere og de store vidder Koncerthuset og konferencecentret Harpa er tegnet af Henning Larsen og gruppen Batteriid Glasfacaderne er skabt af olafur Eliasson Koncerthuset der ligger direkte ved havnen blev abnet den 20 august 2011 under kulturnatten i Reykjavik Pa et areal pa 28 000 m findes koncertsal med 1 600 pladser I 2013 fik Harpa EU s Mies van der Rohe pris Islands Nationalmuseum har en lang raekke historiske genstande fra Islands fortid Reykjavik har flere kunstmuseer Islands Nationalgalleri der indeholde islandsk og udenlandsk kunst Reykjavik kunstmuseum der er et kommunalt kunstmuseum med landets storste samling af billedkunst heriblandt af vaerker af Johannes Sveinsson Kjarval The Living Art Museum der rummer samtidskunst Safnahusid er en udstillingsbygning i det tidligere nationalbiblioteks bygning Center for islandsk kunst soger at fremme islandsk kunst Gufunes skulpturpark bestar af omkring 25 skulpturer af den islandske kunstner Hallsteinn Sigurdsson I februar 2017 fik Island sin forste stjerne i michelinguiden da restauranten Dill i Reykjavik modtog en stjerne i den den prestigefyldte spiseguide 21 22 Reykjavik ZOO med dyr fra polar egnene ligger taet pa byens centrum Sport Rediger Fodboldklubberne Fylkir Knattspyrnufelagid Vikingur og KR Reykjavik der har rekorden i flest vundne mesterskaber stammer alle fra byen Landets nationalstadium Laugardalsvollur blev indviet i 1958 Det har plads til omkring 15 000 publikummer hvoraf de 9 800 er siddepladser Tilskuerrekorden er dog over 20 000 og stammer fra en kamp i 2004 hvor Island vandt 2 0 over Italiens fodboldlandshold Personer fra Reykjavik RedigerRagnar Bragason 1971 Hera Bjork 1972 sanger Audur Jonsdottir 1973 forfatter Andri Snaer Magnason 1973 forfatterVenskabsbyer RedigerReykjavik har folgende venskabsbyer Kobenhavn Danmark Helsinki Finland Nuuk Gronland Kingston upon Hull Storbritannien Oslo Norge Seattle USA Stockholm Sverige St Petersburg Rusland Torshavn Faeroerne Vilnius Litauen Winnipeg Manitoba Canada Noter Rediger a b c d e f Salmonsen 1926 s 92 Teitsson s 90 Teitsson s 91 Lovsamling for Island I Kobenhavn 1853 s 138 143 a b Teitsson s 92 a b c d Salmonsen 1926 s 93 Teitsson s 94 Teitsson s 96 Teitsson s 97 Kjartansson s 258 Salmonsen 1930 s 907 Tage Werner Hvordan udfores saneringen af vore byer Kobenhavn 1984 s 112 Tage Werner Hvordan udfores saneringen af vore byer Kobenhavn 1984 s 112f Monthly Averages for Reykjavik Iceland Manedlige gennemsnit for Reykjavik Island Nokkur islensk vedurmet Nogle islandske vejrmalinger Arkiveret fra originalen 2008 11 18 World Weather Information Service Reykjavik Motor vehicles most recent by country United Nations World Statistics Pocketbook nationmaster com Hentet 2010 03 29 Iceland s high speed airport train one step closer NEA is NEA is Hentet 2012 07 25 Mannvit Mannvit Arkiveret fra originalen 7 oktober 2011 Hentet 2012 07 25 Forste michelinstjerner til Faeroerne og Island TV 2 Hentet 6 3 2017 First Michelin star for an Icelandic restaurant goes to Dill icelandmonitor mbl is Hentet 6 3 2017Litteratur RedigerHelgi Skuli Kjartansson Urbaniseringen pa Island ca 1865 1915 Grethe Authen Blom red Urbaniseringsprosessen i Norden III Industrialiseringens forste fase Universitetsforlaget Oslo Bergen Tromso 1977 ISBN 82 00 01666 8 s 245 260 Bjorn Teitsson Islandske kjopsteder 1600 1860 Grethe Authen Blom red Urbaniseringsprosessen i Norden II De anlagte steder pa 1600 1700 tallet Universitetsforlaget Oslo Bergen Tromso 1977 ISBN 82 00 01664 1 s 90 99 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Reykjavik Reykjavik Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1926 bind XX s 92f Reykjavik Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1930 bind XXVI s 907 Billeder fra Reykjavik BloggingReykjavik Billeder fra Reykjavik Kort Turistinformation Visit Reykjavik engelsk Hentet fra https da wikipedia org w index php title Reykjavik amp oldid 10812468, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.