fbpx
Wikipedia

Ridder

For alternative betydninger, se Ridder (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ridder)

En ridder var en kriger til hest; han er også et ikon for den periode i Europas historie, der kaldes middelalderen. Ridderne var især i højmiddelalderen langt den stærkeste militære enhed, og de nød en tilsvarende status. Helt til omkring år 1000 blev ridderen ikke opfattet som andet end en simpel professionel soldat til hest, men i løbet af det følgende århundrede udviklede de beredne krigere sig til en elitestyrke. Det var først efter år 1100, at en række særlige aristokratiske idealer – ridderidealer – udviklede sig. De kom til at præge og ophøje denne krigertype, og som til dels lever. På dansk fik denne soldatertype betegnelsen ridder eller knægt, begge låneord fra tysk (Ritter & Knecht).

Det var en række teknologiske og samfundsmæssige forandringer i middelalderen, der skabte en helt ny samfundsklasse, og flere innovationer inden for udstyr og taktik gjorde rytterne til en formidabel slagkraftig enhed. Men det krævede enorme ressourcer at udruste denne krigertype og mange år at træne ham, og kun de rigeste fyrster havde mulighed for at finansiere en sådan styrke.

Teknologisk baggrund

Den vigtigste teknologiske forudsætning for riddervæsnet var stigbøjlen. Uden den faldt rytteren nemt af, hvis han prøvede at slå ud efter nogen med et sværd eller stikke med et spyd. I Indien findes der meget gamle afbildninger af ryttere med storetåen i en lille løkke af reb. Den moderne stigbøjle af metal blev først brugt af rytterfolk i Centralasien, og det er her, udviklingen af den teknologi, der var grundlaget for middelalderens riddertype, begyndte.

Et af disse centralasiatiske folkeslag var sarmaterne, der i begyndelsen af 2. århundrede var i konflikt med Romerriget ved Donau. De brugte stigbøjler, sadler og lanser og var iklædt (skæl)panser fra top til tå. Romerne anerkendte deres militære styrke og hvervede bl.a. i 175 5.500 sarmatiske alaner, der skulle være tungt kavaleri ved nordgrænsen i Britannien. Romerne kaldte den sarmatiske kavaleri cataphractarii, et navn der formodentlig er afledt af deres skælpanser. Det tunge rytteri blev nu et vigtigt element i den romerske hær.

Da hunnerne vandrede vestpå og satte skub i en lang række folkevandringer, der vendte op og ned på Romerriget, sluttede en del af sarmaterne sig til visi- og ostrogoterne, der kæmpede sejrrigt mod romerne og i sidste ende grundlagde deres egne kongeriger i hhv. Sydfrankrig og Italien. Især slaget ved Adrianopel 378 e.Kr., hvor kejser Valens blev slået af en gotisk hær med alanske ryttere, var afgørende; slaget regnes for ridderens indtog i Europas militærhistorie.[kilde mangler]

Samfundsmæssig baggrund

Den vestlige del af Romerriget gik i opløsning ved overgangen fra antikken til middelalderen. I stedet opstod en række kongeriger, hvor diverse "barbarer" (ikke-romerske dynastier) organiserede sig i et hierarkisk system, ofte baseret på deres erfaringer som lejetropper i romernes grænsehær. Hærføreren eller kongen var overhoved, og under ham uddelegeredes magten og jorden til officerer. Romerhærens officersbetegnelse dux er fx endt som den adelige titel, hertug. I disse kongeriger findes rødderne til den samfundsform, der siden blev den feudale, som byggede på personlige edsbånd mellem kongen og adelen.

Middelalderen kaldes med god grund riddertiden. Ridderen var den vigtigste militære styrke, ridderen var den centrale figur i samfundet (kongens magt rakte ikke langt), og riddervæsnets fremkomst hang sammen med det feudale systems udvikling; det var ressourcekrævende at udruste en ridder. Det krævede træning at blive god til at slås til hest, og hesten skulle opdrættes til at bære ridderens vægt. Sværd og rustning krævede desuden den ypperste smedekunst; derfor var det kun var muligt for dem, der rådede over store jorder, at betale for en ridder. For ridderen var det nødvendigt at gå i tjeneste hos en person, da han umuligt selv kunne finansiere sit eget udstyr og træning. Som modydelse blev ridderen brugt af sin lensherre som magtmiddel.

Ridderturnering, fra Codex Manasse.

I 1100-tallet blev en række dyder knyttet til ridderen, der hidtil ikke havde været opfattet som andet end andre krigere. Nu spillede de en vigtig rolle i korstogsmytologien, og blev fremstillet som civilbefolkningens uselviske beskyttere. Ridderens selvopfattelse som høvisk, ædelmodig, kristen og guds kriger er bærer af middelalderens kultur. Baggrunden var, at kirken optog soldater i den gejstlige stand gennem Gudsfredsbevægelsen. Ridderne fik så høj status, at de adelsmænd, som hidtil havde stået over dem, begyndte at identificere sig med dem, og en ridder fik nu mulighed for at bevæge sig op i samfundshierarkiet; og endda blive indlemmet i den adelige sfære.

Krig og kamp var i middelalderen en kærkommen lejlighed til at vinde hæder og ære - og krigsbytte. Det miljø, ridderen bevægede sig i, var ekstremt aggressivt, og krigen var en livsform. Pauserne mellem de hyppige krige blev brugt på træning, der med tiden udviklede sig til ridderturneringer, og til at lytte til sange, der hyldede krigen og heltegerninger.

I kamp var den klassiske taktik for rytteriet at ride frem i tæt formation, skulder ved skulder og med fældede lanser. Åbne slag mellem to ridderhære var dog sjældne, da udfaldet ofte var påvirket af tilfældigheder. I stedet var den foretrukne strategi en belejring af fjendens borge og plyndringstogter i baglandet for at svække hans kampvilje ved at fjerne forsyningerne.

En hær bestod i middelalderen af forskellige grupper. Kernetropperne var ridderne i mindre kontigenter; de var ledet af deres lensherre. Derudover var der ofte forskellige hjælpetropper, fx tvangsudskrevne bønder eller bueskytter. Fodfolket havde ikke samme status som ridderne, og de måtte tåle de største tab i slagene.

Ridderturnering. Bayern 15. århundrede.

I middelalderen kunne enhver fri mand blive ridder. En ridder skulle selv stille op med hest og rustning. Det var dyrt. Dertil kom, at han skulle oplæres til at blive ridder; det kostede også penge. Ridderne kom derfor som regel fra en adelig (eller rig) familie. Der udviklede sig i forskellige lande forskellige optagelsesritualer i ridderskabet. I Frankrig fx som beskrevet nedenfor, gjorde man en del ud af at holde en vigilie.

Oplæring til ridder foregik sådan: først blev man opdraget af sine forældre til at opføre sig på rette manér. Ved syvårs alderen blev man sendt til et fyrstehof for at arbejde som page. Pagen var tjener. Her blev man instrueret af hoffets damer i at opføre sig dannet. Man blev undervist i kristendom. Man lærte de grundlæggende jagt- og våbenteknikker og lærte at ride.

Når en ridder blev 14 år gammel, kunne han vælge sig en væbner, ridderens personlige tjener. Han sørgede for ridderens udstyr og hest. Ridderen oplærte væbneren i det, der skulle til for at blive ridder. Da væbneren blev ældre, fulgte han med ridderen i krig og hjalp ham, hvis han blev såret.

Når uddannelsen blev færdig omkring 18- 21 års alderen, blev han slået til ridder: Aftenen før gik væbneren ind i et kapel og bad til Gud hele natten (en vigilie). Om morgenen blev han badet (en rituel renselse) og iført en hvid skjorte, en guldtunika og en purpurfarvet kappe og slået til ridder af kongen eller en ridder, der handlede på kongens vegne. En væbner kunne også slås til ridder på slagmarken, hvis han havde kæmpet usædvanligt heltemodigt. I så fald ville en ridder slå ham på skulderen med sit sværd og udtale: Vær du ridder.[kilde mangler]

Da krudtet blev opfundet i 1300-tallet tog udviklingen af kanonen fat. Dette våben kunne skyde huller i feudaladelens borgmure og var for dyrt til, at andre end konger kunne bevæbne sig dermed. På slagmarken blev håndskydevåben, lange spyd og hellebarder en modvægt til det pansrede rytteri. Det førte til kongens sejr over adelen og til en centralisering af magten i hele Europa.

Samtidigt indstiftede de europæiske konger en række ridderordener, der skulle holde de gamle dyder i hævd. Desuden formaliseredes adelens rolle som samfundsklasse, skønt dens militære betydning er forbi.

Selv i vore dage lever "ridderen på den hvide hest" som et romantisk ideal om en modig og uegennyttig mand.

  1. En detaljeret billedbeskrivelse :(engelsk)

Ridder
ridder, oprindeligt, kriger, hest, senere, adelstitel, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, ridder, kriger, hest, også, ikon, periode, europas, historie, kaldes, middelalderen, især, højmiddelalderen, langt, s. Ridder oprindeligt en kriger til hest senere en adelstitel Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Ridder flertydig Se ogsa artikler som begynder med Ridder En ridder var en kriger til hest han er ogsa et ikon for den periode i Europas historie der kaldes middelalderen Ridderne var isaer i hojmiddelalderen langt den staerkeste militaere enhed og de nod en tilsvarende status Helt til omkring ar 1000 blev ridderen ikke opfattet som andet end en simpel professionel soldat til hest men i lobet af det folgende arhundrede udviklede de beredne krigere sig til en elitestyrke Det var forst efter ar 1100 at en raekke saerlige aristokratiske idealer ridderidealer udviklede sig De kom til at praege og ophoje denne krigertype og som til dels lever Pa dansk fik denne soldatertype betegnelsen ridder eller knaegt begge laneord fra tysk Ritter amp Knecht Typer af ridderrustning Ca 14 16 arhundrede 1 Indholdsfortegnelse 1 Riddervaesnets oprindelse 1 1 Teknologisk baggrund 1 2 Samfundsmaessig baggrund 2 Ridderidealer 3 Taktik og udrustning 4 Oplaering til ridder 5 Nye former efter krudtet 6 Se ogsa 7 Eksterne henvisningerRiddervaesnets oprindelse RedigerDet var en raekke teknologiske og samfundsmaessige forandringer i middelalderen der skabte en helt ny samfundsklasse og flere innovationer inden for udstyr og taktik gjorde rytterne til en formidabel slagkraftig enhed Men det kraevede enorme ressourcer at udruste denne krigertype og mange ar at traene ham og kun de rigeste fyrster havde mulighed for at finansiere en sadan styrke Teknologisk baggrund Rediger Den vigtigste teknologiske forudsaetning for riddervaesnet var stigbojlen Uden den faldt rytteren nemt af hvis han provede at sla ud efter nogen med et svaerd eller stikke med et spyd I Indien findes der meget gamle afbildninger af ryttere med storetaen i en lille lokke af reb Den moderne stigbojle af metal blev forst brugt af rytterfolk i Centralasien og det er her udviklingen af den teknologi der var grundlaget for middelalderens riddertype begyndte Et af disse centralasiatiske folkeslag var sarmaterne der i begyndelsen af 2 arhundrede var i konflikt med Romerriget ved Donau De brugte stigbojler sadler og lanser og var iklaedt skael panser fra top til ta Romerne anerkendte deres militaere styrke og hvervede bl a i 175 5 500 sarmatiske alaner der skulle vaere tungt kavaleri ved nordgraensen i Britannien Romerne kaldte den sarmatiske kavaleri cataphractarii et navn der formodentlig er afledt af deres skaelpanser Det tunge rytteri blev nu et vigtigt element i den romerske haer Da hunnerne vandrede vestpa og satte skub i en lang raekke folkevandringer der vendte op og ned pa Romerriget sluttede en del af sarmaterne sig til visi og ostrogoterne der kaempede sejrrigt mod romerne og i sidste ende grundlagde deres egne kongeriger i hhv Sydfrankrig og Italien Isaer slaget ved Adrianopel 378 e Kr hvor kejser Valens blev slaet af en gotisk haer med alanske ryttere var afgorende slaget regnes for ridderens indtog i Europas militaerhistorie kilde mangler Samfundsmaessig baggrund Rediger Den vestlige del af Romerriget gik i oplosning ved overgangen fra antikken til middelalderen I stedet opstod en raekke kongeriger hvor diverse barbarer ikke romerske dynastier organiserede sig i et hierarkisk system ofte baseret pa deres erfaringer som lejetropper i romernes graensehaer Haerforeren eller kongen var overhoved og under ham uddelegeredes magten og jorden til officerer Romerhaerens officersbetegnelse dux er fx endt som den adelige titel hertug I disse kongeriger findes rodderne til den samfundsform der siden blev den feudale som byggede pa personlige edsband mellem kongen og adelen Middelalderen kaldes med god grund riddertiden Ridderen var den vigtigste militaere styrke ridderen var den centrale figur i samfundet kongens magt rakte ikke langt og riddervaesnets fremkomst hang sammen med det feudale systems udvikling det var ressourcekraevende at udruste en ridder Det kraevede traening at blive god til at slas til hest og hesten skulle opdraettes til at baere ridderens vaegt Svaerd og rustning kraevede desuden den ypperste smedekunst derfor var det kun var muligt for dem der radede over store jorder at betale for en ridder For ridderen var det nodvendigt at ga i tjeneste hos en person da han umuligt selv kunne finansiere sit eget udstyr og traening Som modydelse blev ridderen brugt af sin lensherre som magtmiddel Ridderidealer Rediger Ridderturnering fra Codex Manasse I 1100 tallet blev en raekke dyder knyttet til ridderen der hidtil ikke havde vaeret opfattet som andet end andre krigere Nu spillede de en vigtig rolle i korstogsmytologien og blev fremstillet som civilbefolkningens uselviske beskyttere Ridderens selvopfattelse som hovisk aedelmodig kristen og guds kriger er baerer af middelalderens kultur Baggrunden var at kirken optog soldater i den gejstlige stand gennem Gudsfredsbevaegelsen Ridderne fik sa hoj status at de adelsmaend som hidtil havde staet over dem begyndte at identificere sig med dem og en ridder fik nu mulighed for at bevaege sig op i samfundshierarkiet og endda blive indlemmet i den adelige sfaere Taktik og udrustning RedigerKrig og kamp var i middelalderen en kaerkommen lejlighed til at vinde haeder og aere og krigsbytte Det miljo ridderen bevaegede sig i var ekstremt aggressivt og krigen var en livsform Pauserne mellem de hyppige krige blev brugt pa traening der med tiden udviklede sig til ridderturneringer og til at lytte til sange der hyldede krigen og heltegerninger I kamp var den klassiske taktik for rytteriet at ride frem i taet formation skulder ved skulder og med faeldede lanser Abne slag mellem to ridderhaere var dog sjaeldne da udfaldet ofte var pavirket af tilfaeldigheder I stedet var den foretrukne strategi en belejring af fjendens borge og plyndringstogter i baglandet for at svaekke hans kampvilje ved at fjerne forsyningerne En haer bestod i middelalderen af forskellige grupper Kernetropperne var ridderne i mindre kontigenter de var ledet af deres lensherre Derudover var der ofte forskellige hjaelpetropper fx tvangsudskrevne bonder eller bueskytter Fodfolket havde ikke samme status som ridderne og de matte tale de storste tab i slagene Oplaering til ridder Rediger Ridderturnering Bayern 15 arhundrede I middelalderen kunne enhver fri mand blive ridder En ridder skulle selv stille op med hest og rustning Det var dyrt Dertil kom at han skulle oplaeres til at blive ridder det kostede ogsa penge Ridderne kom derfor som regel fra en adelig eller rig familie Der udviklede sig i forskellige lande forskellige optagelsesritualer i ridderskabet I Frankrig fx som beskrevet nedenfor gjorde man en del ud af at holde en vigilie Oplaering til ridder foregik sadan forst blev man opdraget af sine foraeldre til at opfore sig pa rette maner Ved syvars alderen blev man sendt til et fyrstehof for at arbejde som page Pagen var tjener Her blev man instrueret af hoffets damer i at opfore sig dannet Man blev undervist i kristendom Man laerte de grundlaeggende jagt og vabenteknikker og laerte at ride Nar en ridder blev 14 ar gammel kunne han vaelge sig en vaebner ridderens personlige tjener Han sorgede for ridderens udstyr og hest Ridderen oplaerte vaebneren i det der skulle til for at blive ridder Da vaebneren blev aeldre fulgte han med ridderen i krig og hjalp ham hvis han blev saret Nar uddannelsen blev faerdig omkring 18 21 ars alderen blev han slaet til ridder Aftenen for gik vaebneren ind i et kapel og bad til Gud hele natten en vigilie Om morgenen blev han badet en rituel renselse og ifort en hvid skjorte en guldtunika og en purpurfarvet kappe og slaet til ridder af kongen eller en ridder der handlede pa kongens vegne En vaebner kunne ogsa slas til ridder pa slagmarken hvis han havde kaempet usaedvanligt heltemodigt I sa fald ville en ridder sla ham pa skulderen med sit svaerd og udtale Vaer du ridder kilde mangler Nye former efter krudtet RedigerDa krudtet blev opfundet i 1300 tallet tog udviklingen af kanonen fat Dette vaben kunne skyde huller i feudaladelens borgmure og var for dyrt til at andre end konger kunne bevaebne sig dermed Pa slagmarken blev handskydevaben lange spyd og hellebarder en modvaegt til det pansrede rytteri Det forte til kongens sejr over adelen og til en centralisering af magten i hele Europa Samtidigt indstiftede de europaeiske konger en raekke ridderordener der skulle holde de gamle dyder i haevd Desuden formaliseredes adelens rolle som samfundsklasse skont dens militaere betydning er forbi Selv i vore dage lever ridderen pa den hvide hest som et romantisk ideal om en modig og uegennyttig mand Se ogsa RedigerMiddelaldervaben Rustning Korsfarer Korstog Korsridder Heraldik Page Motto Vaebner Bla ridder af Elefantordenen Hvid ridder af Dannebrogordenen Eksterne henvisninger RedigerSalmonsens Konversationsleksikon 2 udgave bind XX s 155 157 opslag Riddervaesen En detaljeret billedbeskrivelse engelsk www fromoldbooks org Wikimedia Commons har flere filer relateret til RidderHentet fra https da wikipedia org w index php title Ridder amp oldid 10617382, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.