fbpx
Wikipedia

Romerriget

Romerriget (latin: Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt i både Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Selv om dets geografiske udbredelse stort set var fastlagt under den romerske republik, anføres det ofte, at det grundlagdes af Julius Cæsar, som i en tid med borgerkrige og politisk ustabilitet blev udnævnt til livsvarig diktator og myrdedes i 44 f.Kr. Derefter vandt Cæsars adoptivsøn, Octavian, kampen om at blive hans efterfølger ved at slå Marcus Antonius og Cleopatra i Søslaget ved Actium i 31 f.Kr. i Egypten. Senatet gav ham den overordnede magt og den nye titel Augustus i 27 f.Kr.. Det var republikkens undergang.

Romerriget
Res publica Romana
Imperium
27 f.Kr.–476 / 1453
Motto: Senatus Populusque Romanus (SPQR) (Latin)
"Senatet og Roms befolkning"
Romerriget ved dets største udbredelse under Trajan i 117
Hovedstad Rom
(44 f.Kr.–286)

Konstantinopel
(Fra 330)

Ravenna
Milano
Nikomedia
Sprog Latin, Græsk
Religion
Romersk polymorfisme, senere kristendom
Regeringsform Autokrati
Kejser
• 27 f.Kr.–14
Augustus
• 379–395
Theodosius 1. den Store
• 475—476 / 1449—1453
Romulus Augustus / Konstantin 11.
Konsol
Lovgivende forsamling Det romerske Senat
Historisk periode Antikken
Octavian udråbt til Augustus
27 f.Kr.
Diocletian opsplitter administrationen mellem øst og vest
285
Konstantin den Store udråber Konstantinopel til ny rigshovedstad
330
Theodosius 1. den Stores død udløser en permanent opsplitning af riget i en vestlig og østlig del
395
• Afsættelsen af Romulus Augustus / Konstantinopels fald a
476 / 1453
Areal
• 25 f.Kr.
2.750.000 km²
• 50
4.200.000 km²
• 117
5.000.000 km²
• 390
4.400.000 km²
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 25 f.Kr.
56.800.000
20,7 /km²
• Anslået 117
88.000.000
17,6 /km²
Valuta Quadrans, Semis, As, Dupondius, Quinarius, Sestertie, Denarius, Aureus, Solidus
aDisse begivenheder markerede afslutningen på det Vestromerske rige (286 – 476) og det Østromerske rige (330 – 1453).

De næste to århundreder nød romerne en hidtil uset politisk stabilitet og velstand, kendt som Pax Romana ("Romersk fred"). Efter mordet på Caligula i 41 e.Kr. overvejede Senatet kortvarigt at genoprette republikken, men Prætorianergarden proklamerede Claudius som kejser. Da Claudius' efterfølger Nero begik selvmord i 68 e.Kr. vandt Vespasian i 69 e.Kr. kampen om kejserembedet ved som kejser at grundlægge det flaviske dynasti med sin søn Titus som efterfølger.

Han åbnede det Flaviske Amfiteater kort efter Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.. Efter lange borgerkrige begyndte Diocletian Tetrarkiet med fire kejsere på én gang. Det mislykkedes og førte til en borgerkrig, der blev afsluttet af Konstantin I, som besejrede sine rivaler og blev den enehersker. Theodosius I blev den sidste kejser af imperiet.

Vestgoternes Belejringen af Rom i 410 e.Kr. og vandalernes i 455 e.Kr. fremskyndede Romerrigets undergang i Vest. Kejser Romulus Augustus' afgang i 476 e.Kr. anses som afslutningen på Det Vestromerske rige. Det østromerske Rige (Det Byzantinske rige) forblev en af de førende magter i verden til det faldt til det Osmanniske rige ved Konstantinopels fald i 1453 e.Kr.

Romerriget var blandt de mest magtfulde økonomiske, kulturelle, politiske og militære kræfter i verden. Dets lange levetid gav det varig indflydelse på latinsk og græsk og på kultur, religion, arkitektur, filosofi, jura og styreform. I middelalderen blev der gjort forsøg på at genskabe imperiet, herunder det Russiske Kejserrige og Det tysk-romerske Rige. De spanske, franske, portugisiske og britiske koloniimperier spredte romersk og græsk kultur over hele verden og spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den moderne verden.

Indholdsfortegnelse

Uddybende artikel: Tidslinje for Romerriget

Der findes spor af ældgamle beboelser i området omkring Rom, men byen Rom og dermed begyndelsen på det senere verdensrige blev ifølge myterne grundlagt af brødrene Romulus og Remus den 21. april 753 f.Kr.. Rom begyndte at ekspanderende kort efter grundlæggelsen af republikken i det 6. århundrede f.Kr., selv om den romerske republik ikke erobrede territorier udenfor Italien før det 3. århundrede f.Kr.. Den romerske republik var ikke en nationalstat i moderne forstand, men et netværk af byer efterladt til at regere sig selv (dog med varierende grad af uafhængighed fra det romerske senat) og provinser, som blev administreret af generaler. Riget blev ikke regeret af kejsere, men af årligt folkevalgte magistrater (med consuler øverst) i forståelse med senatet. Af forskellige årsager var det 1. århundrede f.Kr. en tid med politiske og militære omvæltninger, som i sidste ende førte til regering af kejsere. Konsulernes militære magt hvilede på romerrettens begreb imperium, som bogstaveligt betyder "kommanderende" (typisk i en militær forstand). Lejlighedsvis fik dygtige konsuler den honorære titel imperator (kommandør), og af den kommer ordet emperor (kejser) - ordet "kejser" kommer af navnet Cæsar, da denne titel blev givet de første kejsere ved deres tiltrædelse til magten. Navnet Cæsar ligger også til grund czar.

Augustus af Prima Porta
(Tidligt 1. århundrede e.Kr.)

Rom blev udfordret af en lang række interne konflikter og borgerkrige fra slutningen af 2. århundrede f.Kr., mens det samtidig kraftigt udvidede sin magt over Italien. I 44 f.Kr. var Julius Cæsar diktator, da han blev myrdet. Gruppen, som fik ham myrdet, blev fordrevet fra Rom og besejret i slaget ved Phillipi i 42 f.Kr. af en hær under ledelse af Marcus Antonius og Cæsars adoptivsøn Octavian. Antonius og Octavians opdeling af den romerske verden imellem sig varede ikke ved, og Octavians styrker besejrede Antonius og Cleopatra i slaget ved Actium i 31 f.Kr.

I år 27 f.Kr. gjorde SPQR: Senatet og folket i Rom Octavian til princeps ("første"), og dermed begyndte Principatet (27 f.Kr. til 284 e.Kr.), og han fik navnet Augustus ("den ærede"). Selv om den gamle konstitution stadig var i kraft og fastlagde styret som en republik, fik Augustus rent teknisk al myndighed i Rom. Hans styre gjorde en ende på et århundrede med borgerkrige og markerede starten på en hidtil uset periode med fred og velstand. De 200 år som begyndte med Augustus regeringstid er traditionelt betragtet som Pax Romana ("Romersk fred"). I løbet af denne periode blev sammenbindingen af imperiet fremmet af en høj grad af social stabilitet og økonomisk velstand, som Rom aldrig før havde oplevet. Opstande i provinserne var sjældne, men blev nedkæmpet "nådesløst og hurtigt", når de opstod.

Augustus held med at sikre dynastiet var begrænset, da han levede længere end flere arvinger. Det julisk-claudiske dynasti varede Tiberius, Caligula, Claudius og Nero med - hvorefter Vespasian i 69 e.Kr. slog mulige efterfølgere og kom ud som sejrherre. Vespasian grundlagde det korte Flaviske dynasti, som blev fulgt af Nerva-Antonine dynastiet med "fem gode kejsere": Nerva, Trajan, Hadrian, Antoninus Pius og Marcus Aurelius.

På højdepunkt under Trajan strakte riget sig fra Den iberiske Halvø og de Britiske øer i vest til Mesopotamien i øst. Det kontrollerede det største landområde i antikken. Romerriget styrede også rundt om Middelhavet, som de kaldte Mare Nostrum "vort hav". Middelhavsområdet udgjorde det meste og de rigeste provinser med middelhavets subtropiske klima var ideelt til landbrug. Selv om Romerrigets territorium varierede, var hovedgrænserne relativt sikre. Størstedelen af grænserne var naturlige: floder eller bjerge, som let kunne forsvares af de udstationerede romerske legioner. Grænserne kaldtes Limes Romani. I provinsen Britannia var Hadrians mur limes mod caledonerne i Skotland Romerrigets nordgrænse. I provinsen Germania Superior og længere østpå i det nuværende Schweiz og Østrig beskyttede Limes Germanicus området ved floderne Donau og Rhinen mod de germanske stammer. De nordafrikanske provinser lå ved en naturlig grænse, den store Sahara-ørken. I Mellemøsten manglede der imidlertid en naturlig grænse, og her truede Roms største fjender, Partherriget og dets efterfølger sassaniderne.

Den græske historiker Dio Cassius, vidne til begivenhederne, angav kejser Commodus' tiltræden i 180 e.Kr. som overgangen "fra et kongerige af guld til et af rust og jern" - en berømt kommentar, der har fået nogle historikere til at se Commodus regeringstid som begyndelsen på Romerrigets undergang.

Territorial udvikling af den romerske republik og det romerske imperium (som et animeret kort)

I 212 under Caracallas regeringstid fik alle fribårne romerske borger statsborgerskab i Romerriget. Men på trods af denne gestus var det severiske dynasti problemfyldt - en kejsers regeringstid endte oftest med at han blev myrdet eller henrettet - og efter dets sammenbrud, blev Romerriget opslugt af en krise i det tredje århundrede, en periode med invasioner, borgerkrig, økonomisk uorden, og pest. Ved defineringen af historiske epoker er denne krise sommetider anset som overgangen fra antikken til senantikken. Aurelian, som regerede fra år 270 til 275, bragte imperiet tilbage fra afgrunden og stabiliserede det. Han blev efterfulgt af Diocletian, som afsluttede arbejdet med at genoprette imperiet. Diocletians regeringstid bragte også imperiets mest koordinerede indsats mod den opfattede trussel af kristendommen. Det absolute monarki, der begyndte med Diocletian, varede indtil faldet af det østromerske rige i 1453.

For at stabilisere imperiet inddelte Diocletian det i fire regioner hver styret af en kejser (Tetrarkiet). Overbevist om at han havde klaret problemerne, som plagede Rom, abdicerede han sammen med sin medregerent, og snart kollapsede tetrarkiet. Orden blev til sidst genoprettet af Konstantin. Han blev den første kejser, der konverterede til kristendommen, og han etablerede Konstantinopel som den nye hovedstad i det østlige imperium. I løbet af årtierne med de konstantinske og valentinianske dynastier var imperiet delt langs en øst-vest-akse, med dobbelte magtcentre i Konstantinopel og Rom. Regeringstiden under Julian, som forsøgte at genskabe klassisk romersk og hellenistisk religion, blev kun kortvarigt afbrudt af arven fra kristne kejsere. Theodosius I, den sidste kejser over både øst og vest, døde i 395 e.Kr. efter at kristendommen blev den officielle religion i imperiet. Efter sin død i 395 gav han de to halvdele af imperiet til sine to sønner Arcadius og Honorius. Arcadius blev hersker i øst med hovedstad i Konstantinopel, og Honorius blev hersker i Vesten med hovedstad i Milan.

Romerriget begyndte at gå i opløsning i begyndelsen af det 5. århundrede, da de germanske folkevandringer og invasioner overvældede imperiet. Romerne havde succes i kampene mod alle deres modstandere - mest berømt hunnerkongen Attila - selv om imperiet havde assimileret så mange germanere af tvivlsom loyalitet over for Rom, at imperiet begyndte at falde fra hinanden. De fleste kronologier sætter enden på det Vestromerske rige i 476, da Romulus Augustus blev tvunget til at abdicere til den germanske krigsherre Odoaker. Ved at placere sig under regering af østlige kejsere i stedet for at navngive sig selv kejser (som andre germanske høvdinge havde gjort efter at afsætte tidligere kejsere), afsluttede Odoaker det vestromerske rige ved at ende linjen af vestlige kejsere.

Imperiet i øst - det Byzantinske rige - fik en anden skæbne. Det overlevede i næsten 1000 år og blev det mest stabile kristne rige i middelalderen. I det 6. århundrede generobrede Justinian kortvarigt Nordafrika og Italien, men de byzantinske besiddelser i Vesten blev reduceret til det sydlige Italien og Sicilien få år efter Justinians død. I øst skyldes det delvis fremkomsten af islam, hvis tilhængere hurtigt erobrede områder i Syrien, Armenien og Egypten og hurtigt blev en direkte trussel mod Konstantinopel. I det følgende århundrede, erobrede araberne også det sydlige Italien og Sicilien, samtidig med at byzantinerne begyndte at tabe kontrollen af deres besiddelser i Balkan.

Byzantinerne formåede dog at stoppe islamisk ekspansion i deres land i det 8. århundrede og begyndte i det 9. århundrede at generobre dele af de tabte landområder. I 1000 e.Kr. var det østlige imperium på sit højeste: Basileios II generobrede Bulgarien og Armenien og kultur og handel blomstrede. Men snart efter blev udvidelsen brat stoppet i 1071 med nederlaget i Slaget ved Manzikert. Eftervirkningerne af denne vigtige kamp sendte imperiet ind i en længere periode med tilbagegang. To årtier med interne stridigheder og tyrkiske invasioner banede i sidste ende vejen for, at kejser Alexius I Comnenus sendte en anmodning om hjælp til de vesteuropæiske riger i 1095.

Vesten reagerede med korstogene. Korsridderne belejrede selv Konstantinopel under det fjerde korstog. Erobringen af Konstantinopel i 1204 formindskede imperiet i stater, hvor den ultimative sejrherre var imperiet Nikæa. Efter generobringen af Konstantinopel af imperiets styrker, var imperiet ikke meget mere end en græsk stat begrænset til den ægæiske kyst. Det byzantinske rige kollapsede, da Mehmed II erobrede Konstantinopel den 29. maj 1453.

Romerriget er et af de største imperier i historien med magt i både Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Det latinske udtryk imperium sine fine ("imperiet uden ende") brugtes til at udtrykke ideologien, at hverken tid eller rum begrænsede imperiet. i Vergils episke digt Æneiden skrives det, at det grænseløs imperium var givet til romerne af deres øverste guddom Jupiter. Denne påstand om universel herredømme blev fornyet og foreviget, da imperiet kom under kristent styre i det 4. århundrede.

I virkeligheden skete det af meste af den romerske ekspansion under republikken med enkelte store erobringer under kejserdømmet som Claudius erobring af England i det 1. århundrede e.Kr. og Trajans erobringer af Dacia og Babylon. Under Augustus blev et "kort over den kendte verden", vist for første gang offentligt i Rom, hvilket var på samme tidspunkt som sammensætningen af det omfattende arbejder om den politiske geografi af Romerriget, blev lavet af den græske forfatter Strabo. Da Augustus døde, blev der på hans gravmæles indskift (Res Gestae) nævnt hans største bedrifter som hans geografiske katalogisering af folk og steder i imperiet. Geografi, folketællingen, og den omhyggelige opbevaring af skriftlige optegnelser var centrale bekymringer for den romerske kejserlige administration.

Et segment af ruinerne af Hadrians mur i det nordlige England.

Imperiet nåede sin største udstrækning under Trajan, hvor imperiet omfattede fem millioner kvadratkilometer, som i nutiden er over fyrre lande. Forskellige demografiske befolkningsskøn ligger på imellem 60-100 millioner indbyggere under romerrigets største udbredelse. Hvilket vil betyde at romerriget inkluderede imellem en sjettedel og en fjerdedel af verdens samlede befolkning og har været det største befolkningsmæssige rige under én politisk administration i Vesten, indtil midten af det 19. århundrede. Hver af de tre største Byer i Imperiet; Rom, Alexandria, og Antioch var næsten dobbelt så store som en hver europæisk by i begyndelsen af det 17. århundrede.

Trajans efterfølger, Hadrian, ville opretholde imperiet i stedet for at udvide det. De romerske grænser blev nu markeret og patruljeret. De stærktest befæstede grænser var de mest ustabile. Hadrians mur i nutidens Skotland og England, som er en af de mest velbevarende romerske ydergrænser, blev af romerne selv opfattet, som hvad der adskilte Romerriget fra den altid tilstedeværende trussel fra barbarer.

Sproget var latin, som Virgil fremhævede som en kilde til romersk sammenhold og tradition. Indtil Alexander Severus (regerede 222-235), skulle romerske borgeres fødselsattester og testamenter skrives på latin. Latin var sproget i domstolene i Vesten og i militæret i hele Imperiet, men blev ikke pålagt officielt på folk bragt under romersk styre. Denne politik står i kontrast til den af Alexander den Store, som forsøgte at pålægge græsk i hele hans imperium som det officielle sprog. Som en konsekvens af Alexanders erobringer, var græsk blevet det fælles sprog i det meste af det østlige Middelhav og ind i Lilleasien. Den "sproglige grænse" som opdelte romerriget imellem det latinske Vest og det græske Øst passerede igennem Balkan-halvøen.

En papyrus fra det 5. århundrede viser en sideløbende latinsk-græsk tekst i en tale af Cicero.

Romere som modtog en eliteuddannelse studerede græsk som et litterært sprog, og de fleste mænd af de regerende klasser kunne tale græsk. Den Julio-Claudiske kejseslægt opfordrede til høje standarder for korrekt latin (Latinitas), som i dag er identificeret som klassisk latin. Claudius forsøgt at begrænse brugen af græsk og tilbagekaldte lejlighedsvis statsborgerskab for dem, som ikke kunne latin, mens han selv i det romerske senat brugte sin egen tosprogethed i kommunikationen med græsktalende ambassadører. Den romerske forfatter og sprogforsker Suetonius, citerede ham som et eksempel på romerrigets tosprogethed.

I den østlige det af imperiet blev love og officielle dokumenter regelmæssigt oversat til græsk fra latin. Den daglige gensidighed af de to sprog er angivet med tosprogede inskriptioner, som undertiden endda skiftede frem og tilbage imellem græsk og latin. Efter alle fribårne indbyggere i imperiet blev romerske statsborgere i 212 e.Kr., ville et stort antal romerske borgere ikke kunne have forstået latin, selv om det forventedes at de erhvervede mindst en symbolsk viden om sproget. Latin forblev dog en markør for "romerhed."

Diocletian forsøgte at forny latins autoritet, og det græske udtryk hē kratousa dialektos vidner om den fortsatte status af latin som "magtens sprog." I begyndelsen af 6. århundrede, engagerende kejseren Justinian sig i en forsøg på at genvinde latins status som sproget af lov og offentlig embede, selvom latin på daværende tid ikke længere var et levende og talt sprog i Østen.

Tosproget latin-punisk indskrift på et teatre i Leptis Magna, romerske Afrika (nuværende Libyen)

Et stort behov for tolke i enkelte romerske provinser indikerede den fortsatte brug af andre sprog end græsk og latin, især i Egypten hvor koptisk dominerede, og i militære områder langs Rhinen i de germanske provinser og langs Donau. Romerske jurister viste også en hvis bekymring for de lokale sprog såsom puniske, gallisk og aramæisk i forhold til at sikre den rette forståelse og anvendelse af love og eder. I provinsen Afrika, blev punisk brugt til tekster på mønter under Tiberius (1. århundrede e.Kr.), og puniske indskrifter vises på offentlige bygninger i det 2. århundrede og nogle gange tosproget sammen med latin. I Syrien brugte soldater fra Palmyra deres dialekt af aramæisk til inskriptioner, i en slående undtagelse til reglen om at latin var sproget af militæret.

Vulgærlatin erstattede gradvist keltiske og italiske sprog, som havde en fælles indo-europæisk oprindelse. Fællestræk i syntaks og ordforråd lettede overgangen til latin. Efter decentraliseringen af den politiske magt i senantikken, udviklede latin sig lokalt til det som blev til de romanske sprog som spansk, portugisisk, fransk, italiensk og rumænsk, og et stort antal mindre sprog og dialekter. I dag er denne sproggren modersmål for mere end 900 millioner mennesker på verdensplan. Som et internationalt sprog for læring og litteratur, fortsatte latin med at være et redskab indenfor diplomati i århundrede efter, og er i nutiden stadig brugt indenfor jura, medicin og den romersk-katolske kirke.

Selv om græsk fortsatte som sproget i det byzantinske rige, var den sproglige fordeling i Østen mere kompleks. Et græsktalende flertal levede på den græske halvø, ægæiske øer, det vestlige Anatolien, større byer, og nogle kystområder. Ligesom græsk og latin, var det thrakiske sprog af indo-europæisk oprindelse, som var blandt flere nu uddøde sprog i Anatolien. Albansk ses ofte som en efterkommer af Illyrisk, selvom denne hypotese er blevet udfordret af nogle lingvister, som hævder, at det stammer fra daciansk eller thrasisk. (illyrisk, daciansk, og thrasisk kan dog også have dannet en undergruppe sammen). Forskellige afroasiatiske sprog såsom koptisk i Egypten, og aramæisk i Syrien og Mesopotamien blev aldrig erstattet af græsk.

En familiebanket afbildet på et vægmaleri fra Pompeji (1. århundrede e.Kr.)

Romerriget var bemærkelsesværdigt multikulturelt med "en temmelig forbløffende sammenhængskraft" til at skabe en følelse af fælles identitet, som omfattede forskellige folkeslag indenfor et fælles politisk system over lang tid. Den romerske vægt på at skabe offentlige monumenter og fællesarealer åbne for alle som fora, amfiteatre, racerbaner og bade, fremmede en fælles følelse af "romerskhed.

Det romerske samfund havde flere overlappende sociale hierarkier, som det moderne begreb "klasse" ikke dækker. De to årtiers borgerkrig, hvorfra Augustus steg til enevælde, bragte det traditionelle samfund i Rom i en tilstand af forvirring og uro, selvom det ikke umiddelbart påvirkede fordelingen af rigdom og social magt. Set fra de lavere klasser side, blev der bare lagt endnu et lag på toppen af den sociale pyramide. Personlige relationer, venskaber (amicitia), familie og ægteskaber fortsatte med at påvirke arbejdet i politik og regeringen, som de havde i republikken. Under Nero var det ikke usædvanligt at finde en tidligere slave, som var rigere end en frifødt borger, eller en equites som udøvede større magt end en senator.

Denne opløsning af republikkens stive hierarkier ført til øget social mobilitet under imperiet, både opad og nedad i et omfang, som oversteg alle andre veldokumenterede gamle samfund. Kvinder og frigivne slaver havde muligheder for at få profit og udøve indflydelse på måder tidligere mindre til rådighed for dem. Det sociale liv i imperiet, især for dem hvis personlige resurser var begrænsede, blev yderligere fremmet af fremvæksten af frivillige foreninger og broderskaber (kollegia og sodalitates) dannet til forskellige formål som faglige og handelsmæssige laug, veteraner, religiøse grupper, udøvende kunsttrupper, og fællesskaber til at dække udgifter vedrørende begravelser.

Barnemord er registreret i Romerriget og kan have været udbredt. Flere årsager er mulige. Måske en præference for drengebørn, manglende resurser til at opfostre børn og begrænset tilgang til prævention.

Kvinder i romersk lov

Fribårne romerske kvinder blev betragtet som borgere i hele republikken og imperiet, men kunne hverken stemme, have politiske embeder eller tjene i militæret. En mors borgerstatus blev afgjort af hendes børns, som angivet ved udtrykket ex duobus civibus Romanis natos ("børn født af to romerske borgere"). En romersk kvinde beholdt sit eget familienavn (nomen) for livet. Børn tog for det meste farens navn, men i den kejserlige periode, tog kvinder undertiden deres mors navn.

Bronzestatuette fra det 1. århundrede e.Kr. af en ung kvinde som læser.

Den arkaiske form for manus (ægteskab), hvor kvinden havde været underlagt sin mands autoritet blev stort set opgivet under den kejserlige æra, og en gift kvinde beholdte ejerskabet af enhver ejendom, som hun bragte ind i ægteskabet. Teknisk forblev hun under sin fars juridiske myndighed, selv om hun flyttede ind i sin mands hjem, men ved sin fars død blev hun lovligt emanciperet (ligestillet). Dette arrangement var en af de faktorer i graden af uafhængigheden, som romerske kvinder havde haft i forhold til de mange andre gamle kulturer og op til den moderne tid. Selvom hun hørte under sin far i juridiske spørgsmål, var hun fri for hans direkte kontrol i sit daglige liv, og hendes mand havde ingen juridisk magt over hende. Selvom der kunne være stolthed forbundet med at være en "en mands kvinde" (univira), som kun havde giftet sig en gang, var der kun lidt stigmatisering knyttet til skilsmisse, eller sågar en hurtig indgåelse af nyt ægteskab efter tabet af en ægtemand igennem død eller skilsmisse.

Piger havde lige arveret med drenge, hvis deres far døde uden at efterlade et testamente. En romersk mors ret til at eje ejendom og til at disponere over det, som hun så passende, herunder fastsættelse af betingelserne for hendes egen vilje, gav hende enorm indflydelse på hendes sønner selv når de var voksne.

Som en del af det loven Lex Julia, som blev vedtaget af Augustus, blev der gjort forsøg på at genoprette den traditionelle moral og sociale orden ved love om fremme af "familieværdier". Utroskab, som havde været et familieanliggende under republikken, blev kriminaliseret, og var bredt defineret som en ulovlig seksuel handling (stuprum), som fandt sted imellem en mandlig borger og en gift kvinde, eller imellem en gift kvinde og enhver anden end sin egen mand. Fødedygtighed blev opmuntret af staten. En kvinde som havde født tre børn, fik symbolske hædersbevisninger og større juridisk frihed (ius trium liberorum).

På grund af deres status som borgere kunne kvinder eje ejendom, indgå kontrakter, og engagere sig i erhvervslivet, herunder skibsfart, produktion og låne penge. Dokumenter fra forskellige dele imperiet ære kvinder, som velgørere i finansieringen af offentlige bygninger, en indikation at de kunne erhverve og afhænde betydelige formuer.

Slaveri og loven

På Augustus tid var 35 procent af befolkningen i Italien slaver, hvilket gør Romerriget til en af de imperier med den største procentvise slavebefolkning og hvor slaver spillede en større rolle i økonomien. Slaveri var en kompleks institution, som blev støttet af traditionelle romerske sociale strukturer. I byområder, kunne slaver være uddannede fagfolk såsom lærere, læger, kokke, og revisorer, men for det meste var slaver ufaglærte arbejdere i husholdninger, landbrug eller andet fysik arbejde. Landbrug og industri, såsom formaling af korn og minedrift, udnyttede slaver. Udenfor Italien udgjorde slaver i gennemsnit 10 til 20 procent af befolkningen, dog sparsomme i romersk Egypten, men mere koncentreret i nogle græske områder. Selvom institutionen slaveri ofte er blevet betragtet som aftagende i 3. og 4. århundrede, forblev det en integreret del af romerske samfund indtil det 5. århundrede. Slaveri ophørte gradvist i det 6. og 7. århundrede sammen med nedgangen af bycentre i det vestlige romerrige, og opløsningen af den komplekse kejserlige økonomi, som havde skabt efterspørgsel efter slaver.

Slave holder skrivetabletter for sin herre (relief fra en sarkofag fra 4. århundrede)

Love vedrørende slaveri var relativt komplekse. Under romersk lov, blev slaver anset som ejendom og havde ingen juridiske rettigheder. De kunne blive udsat for former for afstraffelse normalt ikke udnyttet på borgere, seksuel udnyttelse, tortur og henrettelser. En slave kunne ikke lovmæssigt blive voldtaget, da voldtægt kun vedrørte folk som var fri; en slaves voldtægtsmand måtte blive retsforfulgt af ejeren af slaven, for hvorved ejeren af slaven kunne få kompensation. Slaver havde ingen ret til juridisk ægteskab (conubium), men deres ægteskaber blev undertiden anerkendt, og hvis begge blev frie kunne de gifte sig. Efter de romerske slavekrige i republikken, forsøgte Augustus og hans efterfølgere at mindske sandsynligheden for fremtidige oprør, ved at begrænse størrelsen af arbejdsgrupper af slaver og straffe flygtige slaver.

Juridisk kunne slaver ikke eje ejendommen, men en slave, som hjalp med at drive sin ejers virksomhed kunne få adgang til en individuel konto eller fond (peculium), som slaven kunne bruge som var det hans egen. Vilkårene i denne konto varierede afhængigt af graden af tillid og samarbejde imellem ejeren og slaven. En slave med en egnethed for erhvervslivet kunne gives betydeligt spillerum, til at generere overskud og måske få lov til at testamentere denne peculium han formåede til andre slaver af hans husstand. Indenfor en husstand eller arbejdsplads, kunne et hierarki af slaver ofte findes, med ene slave som fungerede som lederen af de andre slaver.

Efterhånden fik slaver større retsbeskyttelse, herunder retten til at indgive klager mod deres herrer. En slutseddel kan indeholde en bestemmelse om, at slaven ikke kunne anvendes til prostitution, da prostituerede i det gamle Rom ofte var slaver. Den spirende handel med kasterede slaver i slutningen af 1. århundrede e.Kr. førte til forbud mod kastration af slaver mod hans vilje "for begær eller gevinst."

Romersk slaveri var ikke baseret på race. Slaver blev hentet til Rom fra hele Europa og Middelhavsområdet udenfor Europa, herunder Gallien, Hispania, Germanien, de Britiske øer, Balkan og Grækenland. Generelt var slaver i Italien indfødte italienere, med et mindretal af udlændinge (herunder både slaver og frigivne) født uden for Italien som anslås til 5% af den samlede befolkning i hovedstaden på sit højeste, hvor deres antal var størst. Mange udenlandske slaver var af græsk afstamning. Slaver af jødisk afstamning blev aldrig helt assimilerede i det romerske samfund, hvorfor de forblev en identificerbar minoritet. Disse slaver (især udlændinge) havde højere dødelighed og lavere fødselsrater end indfødte. Den forventede levealder for slaver i byen Rom var ekstraordinært lav, med en estimeret gennemsnitlig levetid på sytten og et halvt år (17,2 for mænd, 17,9 for kvinder).

I perioden med republikansk ekspansion, da slaveriet var udbredt, var krigsfanger en af vigtigste kilder til slaver. Rækken af etniciteter blandt slaver afspejlede til en vis grad de hære, som Rom havde besejret i krig, og erobringen af Grækenland bragte en række højt kvalificerede og uddannede slaver til Rom. Slaver blev også handlet på markeder og nogle gange solgt af pirater. Forladte børn og nyfødte og selv-slaveri blandt de fattige var andre kilder. Ordet Vernae referer derimod til "hjemmelavede" slaver født af kvindelige slaver i husstande, byerne, eller på en landejendom eller gård. Selvom de ikke havde nogen særlig retslig status, ville en ejer, som mishandlede eller undladte at passe sin vernae se samfundets misbilligelse, da de blev anset for en del af hans familie, og i nogle tilfælde kan det faktisk være børn af frie mænd i familie.

Talentfulde slaver med evne til virksomhed kunne samle en tilstrækkelig stor peculium til at retfærdiggøre deres frihed, eller blive løskøbt for tjenesteydelser. Denne form for frigivelse var blevet hyppigt nok til, at en lov i 2 f.Kr. (Lex Fufia Caninia) begrænsede antallet af de slaver, en ejer fik lov til at sætte fri i sit testamente.

Ulige retfærdighed

Dømt mand angrebet af en leopard i arenaen (3. århundrede mosaik fra Tunesien)

I takt med at det republikanske princip om borgernes lighed for loven falmede, førte de symbolske og sociale privilegier overklassen havde til en uformel deling af det romerske samfund i dem, som havde erhvervet større hædersbevisninger (honestiores), og dem, der var mere ydmyge folk (humiliores). Generelt var honestiores medlemmerne af de øverste klasser i samfundet, sammen med visse militære officerer. Tildelingen af universel statsborgerskab i 212 ser ud til at have øget konkurrence blandt de øverste klasser til at få deres overlegenhed over andre borgere bekræftede, især indenfor retssystemet. Strafudmåling afhang af dommen af den præsiderende embedsmand sammen med den relative "værd" (Dignitas) af sagsøgte: en honestior kunne betale en bøde, når dømt for en forbrydelse, for hvilken en humilior måtte modtage en piskning.

Henrettelse, som havde været en sjælden straf for frie mænd under republikken, kunne være hurtig og relativt smertefri for den kejserlige borger, som var "mere ærefulde", mens de, der ansås som ringere, kunne udsættes for tortur. Forlængelse af døden var tidligere forbeholdt slaver med korsfæstelsen eller kamp mod dyr (damnatio ad bestias) som en forestilling i arenaen. I det tidlige imperium, kunne de der konverterede til kristendommen mister deres status som honestiores, især hvis de afviste at opfylde de religiøse aspekter af deres samfundsmæssige ansvar, og blev dermed underlagt straffe, som skabte betingelserne for martyrdom.

Beklædning

Claudius iført en tidlig imperiel toga.

I et statusbevidst samfund ligesom romernes, gav tøj og personlig pynt et visuelt fingerpeg om etikette af bæreren. At bære det korrekte tøj skulle afspejle et samfund i god orden. Togaen var den særprægede nationale beklædningsgenstand af den romerske mandlige borger, men de var tunge og upraktiske, og var derfor primært kun båret når man skulle gennemføre politiske, forretningsmæssige- og religiøse ritualer, og ved en retssag. I modsætning til den populære opfattelse var hverdagens tøj, som romerne havde på oftest mørkt eller farverigt, og de mest almindelige mandlige påklædninger set dagligt ville have været en tunika, et slag eller bukser i provinserne oppe nordpå. Dokumenteringen af hvordan romerne klædte sig i hverdagen, kompliceres af manglen på direkte beviser, da portrætter oftest viste personen i tøj med symbolsk værdi, og overlevende tekstiler fra perioden er sjældne.

Kvinder fra vægmaleri fundet i Pompeji.

Den grundlæggende beklædningsgenstand for alle romere var en tunika, uanset køn eller formue. Længden varierede efter bæreren: en mands nåede midten af læggen, mens en soldats var noget kortere; en kvindes faldt til hendes fødder, og for et barn til knæene. Tunikaer af fattige mennesker og arbejdende slaver blev lavet af grov uld i naturlige, matte nuancer, hvor længden blev bestemt af den type arbejde som de udførte. Finere tunikaer var lavet af letvægtsuld eller linned. En mand der hørte til senatet bar en tunika med to lilla striber (clavi) vævet lodret ind i stoffet: jo bredere stribe, jo højere var bærerens status. Andre beklædningsgenstande kunne være beklædt over tunikaen.

Togaen var et halvcirkelformet stykke hvid uld, som kun kunne draperes med hjælp. I sit arbejde om talekunst beskrev Quintilian i detaljer, hvordan den offentlige taler burde bruge gestus svarende til sin toga. I kunstværker er togaen vist med den lange ende mellem fødderne, en dyb buet fold foran, og en kugleformet flap på midtstykket. I det 2. århundrede, var kejsere og mænd af status ofte portrætteret iført en pallium, en oprindelig græsk kappe (himation) foldet tæt omkring kroppen. Kvinder er også portrætteret iført en pallium. I løbet af 4. århundrede, havde togaen blevet mere eller mindre erstattet af palliummen som en beklædningsgenstand, som indikerede et socialt tilhørsforhold. Romersk tøjs stilarter ændrede sig med tiden, men ikke så hurtigt som mode i dag.

Offentlig underholdning, amfiteatre og stridsvognsløb

Vægmaleri som forestiller sportsoptøjer i et amfiteater i Pompeji, som førte til forbud mod gladiatorkampe i byen.

Den største area i Rom var Circus Maximus, hvor der blev afholdt stridsvognsløb, dyrekampe (venationes), atletiske konkurrencer, gladiatorkampe og historiske rekonstruktioner. Fra tidligste tider, havde flere religiøse festivaler indeholdt forskellige rituelle spil (Ludi), dog primært heste og stridsvognsløb (Ludi circenses). Romerne troede selv at gladiatorkampe havde oprindelse i begravelsespil og ofringer, hvor udvalgte tilfangetagne krigere blev tvunget til at kæmpe for at sone dødsfald af ædle romerne. Selv om deres underholdningsværdi havde tendens til at overskygge deres rituelle betydning, forblev løbene en del af arkaiske religiøse ceremonier, som vedrørte landbrug, initiation, og cyklussen af fødsel og død. Under Augustus var der offentlig underholdning 77 dage om året; under Marcus Aurelius blev det udvidet til 135. Hver enkelt forstilling var oftest indledt med en omfattende parade (Pompa circensis), som endte på spillestedet. Konkurrencer blev afholdt også i mindre spillesteder som amfiteater, som blev den karakteristiske romerske forestillingssted for underholdning. Atletik i græsk stil inkluderede løb, boksning, brydning, og pancratium. Søslag (Naumachia) blev enkelte gange gennemført i konstruerede bassiner. Statsstøttede teaterarrangementer (Ludi scaenici) fandt sted i stenteatre, eller i mindre lukkede teater kaldet et odeum.

En sejrherre i et stridsvognsløb i hans Quadriga.

Cirkusser blev den største struktur regelmæssigt bygget i den romerske verden, selvom grækerne havde deres egne arkitektoniske traditioner for tilsvarende hippodromer. Det Flaviske amfiteater, bedre kendt som Colosseum, blev den regelmæssige arena for blodsport i Rom efter det åbnede i 80 e.Kr.. Circus Maximus havde siddepladser til omkring 150.000 tilskuere, og Colosseum havde omkring 50.000 siddepladser med plads til omkring 10.000 mere stående. Mange romerske amfiteatre, cirkusser og teatre bygget i byerne uden for Italien er synlige som ruiner i dag. Den lokalt herskende elite var ansvarlige for, at sponsorere forestillingerne og begivenhederne i arenaerne, som begge forbedrede deres status og drænede deres resurser. En siddeplads i amfiteatre repræsenterede rangorden i det romerske samfund: kejseren præsiderede i sin overdådige loge tættest på; senatorer så fra fordelagtige pladser reserveret til dem; kvinder sad på pladserne længst væk fra forestillingen; slaver fik til sidst værste steder. Publikum kunne anmode om et specifikt resultat via råben, men kejseren havde det sidste ord. Forestillingerne kunne hurtigt blive et sted for sociale og politiske konflikter, og kejsere måtte sommetider bruge magt til at afslutte uro blandt publikum, mest notorisk ved optøjerne i Nika i år 532, hvor soldaterne under Justinian I slagtede tusinder.

Mosaik fra en spisestue fra nutidens Libyen, som viser en række arenascener. Fra toppen nedad; musikere spiller en romersk tuba, et vandrørs-orgel og to horn; seks par af gladiatorer med to dommere; fire krigere som kæmper mod dyr; og tre fanger dømt til dyrene.

Indenfor stridsvognsløb, var stridsvognens hold var kendt efter de farver de bar, hvor blå og grøn var de mest populære. Loyaliteten fra deres fans var hård, hvilket til tider førte til sportsoptøjer. Stridsvognløbene var farlige, men ryttere var blandt de mest berømte og bedst kompenserede atleter. Én stjerne i sporten var Diocles, fra Lusitania (nuværende Portugal), der kørte i stridsvognsløb i 24 år og i sin karriere indtjente 35 millioner sestertier. Hestene havde også fans, og blev fejret i kunst og inskriptioner. Udformningen af romerske cirkusser blev bygget med stor overvejelser for at sikre, at ingen hold havde en unfair fordel og for at minimere kollisioner. Kollisioner var dog hyppige under stridsvognløbene og underholdene for publikum. Stridsvognsløb fortsatte ind i den byzantinske periode under kejserlig finansiering, men nedgangen af større bycentre i det 6. og 7. århundrede førte til dens endelige død.

Gennem hele sin 40-årige regeringstid gav Augustus otte gladiatorforestillinger, hvor 10.000 mænd kæmpede, samt 26 kampe med 3.500 døde dyr. For at markere åbningen af Colosseummet, præsenterede kejser Titus 100 dage med begivenheder i arenaen, med 3.000 gladiatorer kæmpende sammen på en enkelt dag. Den romerske fascination med gladiatorer kan ses i, hvor bredt de er afbilledet på mosaikker, vægmalerier, lamper, og selv graffititegninger.

Gladiatorer var uddannede krigere, som tidligere kunne have været slaver, fangere, eller frivillige. Døden var ikke en nødvendig eller endda ønskelig resultat i kampe imellem disse højtuddannede krigere, hvis uddannelse repræsenterede en kostbar og tidskrævende investeringer. Derimod var noxii fangere dømt til arenaen med ringe eller ingen uddannelse, ofte ubevæbnet, og med ingen forventning om overlevelse. Fysisk lidelse og ydmygelse blev anset for at være en hensigtsmæssig retfærdighed for de forbrydelser, som de havde begået. Disse henrettelser blev undertiden iscenesat eller ritualiseret som rekonstruktion af myter, og amfiteatre var udstyret med omfattende mængde af maskiner til at skabe specielle effekter og importerede vilde dyr.

Senere generationer af lærde, historikere og filosoffer har fundet det romerske samfunds forhold til "forstillinger om liv og død" til at være en af de mere vanskelige aspekter at forstå og forklare. Plinius den yngre rationaliserede gladiatorkampe som værende godt for folket, som en måde til "at inspirere dem til at stå over for ærefulde sår og foragte døden, ved at udstille kærligheden for æren og ønsket om sejr, selv i ligene af slaver og forbrydere". Nogle romere såsom Seneca den yngre var kritiske over for de brutale forestiller, men fandt dyd i mod og værdighed i den besejrede kæmper snarere end i vinderen. Dette synspunkt, kom senere til udtryk med kristne martyrer i arenaen, som blandt datidens kristne blev betragtet som en ærefuld død for sin religion. Den romerske forfatter, Tertullian betragtede døden i arenaen til ikke at være mere end en forklædt form for menneskeofringer. Nogle af de tidligste navne for stilarter inden for gladiatorkampe havde etniske betegnelser såsom "thrakiske" eller "galliske".

Styreformen i kejserriget var et diktatur styret af kejseren. Begyndelsen af perioden kendes som principatet, en styreform, der voksede ud af senrepublikken. Provinserne og byerne var stort set uafhængige under principatet, og kejserriget var generelt decentraliseret. I den næste periode, anarkiet og krisen i det tredje århundrede e.Kr., begyndte kejseren at tilegne sig større magt, og byerne begyndte at miste deres uafhængighed på grund af fraflytning til landet.

Den første kejser, Augustus, kaldte sig i senatet princeps og primus inter pares, først blandt ligemænd. Det lod til, at republikken forsat fungerede, men reelt lå al magt hos den romerske hær, som kejseren havde absolut kontrol over. Princepstitlen var for Augustus en måde til at vinde gunst fra senatet og skulle forhindre ham i at lide samme skæbne som hans grandonkel, Julius Cæsar. Romerrigets sikkerhed lå i hænderne på legionerne, og det var her, Augustus' magtbase lå. Hæren var en kostbar institution, som statens forvaltning skulle sikre ved at beskatte befolkningen. De mest succesrige kejsere var de, som klarede at opretholde loyaliteten og disciplinen hos legionærerne. De dårligere kejsere måtte bestikke hæren for at beholde magten, men det viste sig ofte at være en ringe garanti.

Enden på principatet blev ganske enkelt enden på republikken: Kejserens generaler opnåede personlige bånd til og loyalitet fra soldaterne. Det udnyttedes af de mest ambitiøse. Styreformen forandrede sig til dominatet. Den nye styreform voksede ud af krisen i det tredje århundrede, og specielt borgerkrigene bærer vidnesbyrd om krisen. Kejserne i denne periode var oftest generaler, som kom til magten ved hjælp af krig og kup.

I teorien måtte senatet vælge den nye kejser, men i praksis blev arvefølgen dynastisk: De mandlige arvinger blev valgt til kejsere. Det Nervan-antoninske dynasti var en undtagelse, da arvingerne ikke var biologiske, men adopterede sønner. Det kunne skyldes, at der var mangel på mandlige arvinger, men det kan også være, at kejserne valgte arvinger, som de mente ville yde en bedre indsats for Romerriget. Resultatet var de fem store kejseres og Romerrigets storhedstid. Denne stabile periode endte, da Marcus Aurelius valgte sin søn Commodus som arving. Hans regeringstid endte med borgerkrig. Under borgerkrige var det den stærkeste, som ville have kontrollen, og ofte var der flere kejsere, som gjorde krav på deres plads på tronen. Dynastierne i Romerriget endte til stadighed i interne stridigheder, og mægtige generaler kæmpede om magten.

Administration

Statens styring forandrede sig med kejserriget. Først blev meget af arbejdet udført af de samme magistrater som i republikken. Men som tiden gik, blev ansvaret lagt over til frigivne slaver, specielt under kejser Claudius. Statsmagten blev støt og roligt centraliseret gennem Romerrigets historie. I republikken styrede byerne og provinserne sig selv. Et af hovedtrækkene i Pax Romana, Romerfreden, var, at de fleste byer i Romerriget sjældent fik besøg af hæren. I kejsertiden begyndte befolkningerne at flytte fra byerne til landet. Dette og den stadigt stærkere og mere centraliserede kejsermagt førte til, at byerne mistede deres selvstyre. Udflytningen fra byerne havde mange årsager; hovedårsagen var den øgede lovløshed, som hjemsøgte kejserriget i krisetiden. Byerne blev et let bytte for både barbarernes invasioner og terroren fra hæren, som skulle beskytte dem. Mange byer blev forladt. Kun kejseren og hans hær kunne opretholde stabilitet. Det øgede behov for militær krævede endnu højere skatter, som igen krævede en stærk, velfungerende stat.

Oprør og deres politiske konsekvenser

Romerriget under Hadrian

I fredstid var det relativt let at styre riget fra Rom. Et oprør var forventet og opstod ganske regelmæssigt gennem historien: En general eller en guvernør fik loyalitet fra sine undersåtter gennem karisma, love og bestikkelse. Legionerne var spredt rundt om i riget. Derfor havde oprørslederen normalt én eller to legioner under sig. Der blev tilkaldt lokale legioner, og oprørene blev knust. Hvis ikke kejseren var svag, inkompetent eller hadet, ville disse oprør forblive lokale og isolerede hændelser.

I krigstid kunne en general have flere legioner under sig. Af den grund var det almindeligt, at kejseren holdt nogle af generalens familiemedlemmer som gidsler for at undgå, at generalen skulle rejse en oprørsk hær. Under det jødiske oprør, der begyndte i år 66, holdt kejser Nero Vespasians søn Domitian og hans svigersøn Quintus Petillius Cerialis som gidsler for at sikre Vespasians loyalitet. Ironisk nok endte Neros regeringstid med et oprør fra prætorianergarden, som blev bestukket af general Galba.

Prætorianergarden var et vigtigt magtmiddel i kejsertiden. Dens loyalitet blev ofte købt, og garden blev stadigt mere grådig. Legionerne ved grænserne fulgte livgardens eksempel og blev vigtige aktører i borgerkrigene. Det var en farlig udvikling, som svækkede hele den romerske armé.

Hovedfjenderne i vest var de barbariske stammer hinsides Rhinen og Donau. Octavian havde prøvet, at besejre dem, men led et fatalt nederlag i Teutoburgerskoven i år 9. De germanske stammer udgjorde en stor trussel, men de var for splittede, fordi interne magtkampe tog det meste af deres tid. I øst var hovedfjenden Partherriget, der prøvede flere forgæves invasioner af Romerriget.

Under borgerkrigene udnyttede Roms fjender muligheden til at invadere de romerske provinser. De to fronter øst og vest blev politisk vigtige på grund af legionerne, som var stationeret der. Lokale ledere startede oprør, der kulminerede i større krige. Romerriget havde få problemer med at kontrollere den vestlige grænse. Presset fra begge fronter skabte problemer. Hvis kejseren befandt sig i øst, blev det muligt for en general at gøre oprør i vest, og omvendt. Kejseren måtte befinde sig i nærheden af tropperne for at have den størst mulige kontrol, og med rigets enorme størrelse var det umuligt for en kejser at befinde sig nær to fronter samtidig. Det var et stort problem for mange kejsere og en kilde til mange kriser i løbet af kejsertiden.

Republikkens erobringer frem til Augustus' regeringstid havde skabt et stort indre marked, der omfattede hele Middelhavsområdet, Vesteuropa og rigets grænseområder. De økonomiske forhold, særligt de som omhandlede landbruget, varierede meget mellem de varme, tørre områder i Nordafrika og Arabien, og de mere frugtbare og fugtige provinser – Britannien, Gallien og Balkan. Middelhavet og de store floder Rhinen, Rhône og Donau fungerede som handelsruter. Romerne anlagde også et vidtstrakt og velbygget vejnet, som tjente såvel militære som civile formål. Vejnettet strakte sig endda over høje bjerge som Pyrenæerne og Alperne og bidrog til effektiviseringen af handel over længere afstande.

Hovedhjørnestenen i den romerske økonomi var alle de byer, som var centrum for al industriel produktion, handel og forbrug. Selv om al handel og produktion foregik i byerne, var det landbefolkningen, som var størst, og landbruget var den dominerende sektor i økonomien. De største centre i Romerriget var selve Rom, Alexandria, Antiokia, Karthago, Efesos og i senantikken Konstantinopel, alle med et indbyggertal mellem 100 000 og 1 million. Frem til det 3. århundrede var de politisk-økonomiske forhold gunstige. Riget var ét valutaområde. Frem til krisen i det tredje århundrede var der, bortset fra grænsekonflikter og lokale oprør, næsten universel fred i riget, også kaldt for Pax Romana. De store hærstyrker, der var stationeret langs grænserne, var med til at skabe et stabilt og trygt miljø for produktionen i provinserne. Mod slutningen af det andet århundrede øgedes presset mod grænserne. Med dette pres kom et behov for flere soldater i legionerne. Dette fik meget at sige for rigets økonomi, da kejserne blev nødt til at øge skatterne proportionalt for at følge udviklingen med rekrutteringen. Efter år 235 var den økonomiske og militære krise i færd med at føre Romerriget mod randen af sammenbrud. Under det severiske dynasti begyndte skattepresset at stige. Manglen på arbejdskraft, der fulgte af krigene, og alle pestudbruddene bidrog også til nedgang og krise. Hvor alvorlige disse tilstande var, er vanskeligt at sige, da der foreligger få pålidelige kilder fra denne periode.

Provinserne ved Rhinen blev hårdest ramt af krisen i det 3. århundrede. De blev ofre for germanske invasioner og et voksende gallisk rige. Andre regioner som Egypten og Britannien blev ramt i mindre grad. Mod slutningen af det 3. århundrede oplevede Romerriget en høj inflation, da den menige befolkning i større grad mistede tilliden til det vaklende og devaluerede pengesystem. Priserne steg voldsomt i store dele af riget.

Transport, handel og kommunikation

Romerrigets provinser omkransede hele Middelhavet, som de kaldte mare nostrum "vores hav". Romerske sejlskibe navigerede Middelhavet, samt alle de store sejlbare floder i imperiet, herunder Guadalquivir, Ebro, Rhône, Rhinen, Tiber og Nilen. Transport ad vandvejen var foretrukket hvor det var muligt, da transport af store mængden af råvarer over land var vanskeligere. Det store antal af køretøjer, hjul, og skibe indikerer eksistensen af et stort antal af kvalificerede håndværkere indenfor romerrigets grænser. Selvom kommunikationsmidler og transport var begrænset i antikken, voksede transporten i 1. og 2. århundrede kraftigt, og handelsruter skabte forbindelser imellem forskellige provinsers økonomier.

Landtransporten udnyttede det avancerede system af romerske veje. Finansieringen af statens post og transportservice cursus publicus, som blev oprettet af Augustus, blev gjort igennem naturalier som omfattede levering af personale, dyr eller køretøjer. En Mansio (flertal Mansiones) var en privat-eget station, som lå ved siden af de romerske veje. Personalet bestod af smede, karetmagere og kurerer. Afstanden imellem Mansiones blev bestemt ved, hvor langt en vogn kunne nå på en dag. Muldyr var oftest brugt til at trække vognene. Det tog fx en budbringer mindst ni dage at rejse til Rom fra Mainz i provinsen Germania Superior, selv på en hastesag. Ud over Mansiones tilbød nogle værtshuse indkvartering samt mad og drikke; ét ophold kræver betalinger for vin, brød, foder til et muldyr og tjenester af en prostitueret.

Romerske provinser handlede også indbyrdes. Den vigtigste råvare var korn. Handel udvidet uden for grænserne var dog så langt væk som til Kina og Indien. Handel med Kina var hovedsageligt gennemført over land igennem Silkevejen; Handel med Indien forekom dog også ad søvejen fra de egyptiske havne ved Det Røde Hav. Handelsvarende inkluderede blandt andet olivenolie, diverse fødevarer, slaver, malm og metalgenstande, fibre og tekstiler, tømmer, keramik, glas, marmor, papyrus, krydderier, elfenben, perler og ædelstene.

Selv om de fleste provinser var i stand til at producere vin, var regionale druesorter ønsket og vin var et centralt element i samhandelen. De store leverandører til byen Rom var vestkysten af Italien, det sydlige Gallien, regionen Tarraconensis i Spanien, og Kreta. Alexandria, den næststørste by i romerriget, importerede vin fra Laodikea (det moderne Latakia) i Syrien, de frugtbare dele af Anatolien og Ægæiske øer. På lokalt niveau, solgte taverner eller specielle vinbutikker (Vinaria) vin, med prisklasser som afspejlede kvaliteten.

Beskæftigelse

Arbejdere ved en butik som forarbejdede tøj, i et maleri af Veranius Hypsaeus i Pompeji.

Inskriptioner nævner 268 forskellige erhverv i byen Rom, og 85 i Pompeji. Faglige sammenslutninger eller handelslaug (kollegia) er attesteret for en bred vifte af erhverv, herunder fiskere (piscatores), saltkøbmænd (salinatores), handlere af olivenolie (olivarii), kunstnere (scaenici), kvæghandlere (pecuarii), guldsmede (aurifices), kuske (asinarii eller muliones) og stenhuggere (lapidarii).

Arbejde udført af slaver faldte i fem overordnede kategorier: husholdningjob; kejserlig eller offentlig tjeneste; bymæssige håndværk og tjenesteydelser; landbrug; og minedrift. Straffefanger udførte meget af arbejdskraften i miner eller stenbrud, hvor forholdene var notorisk brutale. Reelt set var der ikke den store forskel i arbejdet som slaver og frie arbejdere udførte, og de fleste arbejdere var analfabeter og uden særlige kvalifikationer. Det største beskæftigelse for almindelige arbejdere var beskæftigelse i landbruget. I det italienske system af industriel landbrug (latifundia), var meste arbejde formeligt gjort af slaver, men i resten af riget var slaver som arbejdskraft på gårde sandsynligvis mindre vigtigt end andre former for arbejdskraft af folk, som ikke teknisk set var slaver.

Tekstil og klædeproduktionen var en vigtig kilde til beskæftigelse. Både tekstiler og færdige beklædningsgenstande blev handlet i imperiet. Bedre klæder, som var klar til at tage på, blev eksporteret af forretningsfolk (negotiatores eller mercatores), som ofte var velhavende borgere i byer med produktionscentre. I Egypten kunne tekstilproducenter køre velstående små virksomheder, som beskæftigede lærlinge og slaver. Arbejdstagere indenfor farvning af tøj (coloratores) havde deres egne laug. Centonarii var laugarbejdere, som havde specialiseret sig i produktionen af tekstil og genbrug af gamle tøj til at lave nye klæder.

Uddybende artikel: Romersk religion
En romersk præst, hans hoved er rituelt dækket med en fold af hans toga, som fremviser en patera i en gestus til drikoffer (2.-3 århundrede)

Religion i det romerske imperium omfattede praksisser og overbevisninger som romerne betragtede som deres egne, såvel som de mange kulture importeret til Rom eller praktiseret af folk i enkelte provinsen. Romerne så sig selv som meget religiøse, og henførte tildels deres succes som verdensmagt til deres kollektive fromhed (pietas) via at opretholde gode forbindelser med guderne (pax deorum). Den arkaiske religion menes at have været overleveret fra de tidligste konger af Rom, som var grundlaget for mos maiorum, "vejen for forfædrene" eller "tradition", set som centrale for romersk identitet. Der var ingen princippel "adskillelse af kirke og stat". Præstedømmet af statsreligionen blev fyldt af den samme sociale pulje af mænd, som holdt offentlige embeder, og i den kejserlige æra blev en øverstepræst Pontifex Maximus kejser.

Romerske religion var praktisk og kontraktmæssigt baseret på princippet om ut des, "Jeg giver hvad du måske kan give." Religion var afhængelig af viden og den korrekte praksis af bøn, ritualer og ofring, og ikke på tro eller dogmer, selvom latinsk litteratur indeholder spekulationer om karakteren af det guddommelige og dens relation til menneskelige anliggender. For almindelige romere, var religion en del af dagligdagen. Hvert hjem havde et skrin i husstanden, hvor bønner og libation til familiens lokale guddomme blev tilbudt. Den romerske kalender var struktureret omkring religion. I den kejserlige æra blev så mange som 135 dage om året helliget religiøse festivaler og spil (Ludi). Kvinder, slaver og børn deltog alle i en række religiøse aktiviteter.

I kølvandet på republikkens sammenbrud var statsreligionen tilpasset til at støtte den nye regering af kejsere. Augustus som den første romerske kejser, retfærdiggjorde omskiftet til enmands-regering med et stort program af religiøs vækkelse og reform. Offentlige løfter tidligere lavet for sikkerheden i republikken var nu rettet mod velbefindendet af kejseren. Tilbedelse af kejseren blev udvidet i stor stil den traditionelle romerske tradition Genius (guddommeliggjort personifikation af forfædre). Ved død kunne en kejser blive givet guddommelighed (Divus) ved afstemning i Senatet. En Imperial kult, påvirket af hellenisme, blev en af de store måder Rom markerede sin tilstedeværelse i provinserne og blev set som et redskab til give en fælles kulturel identitet og skabe loyalitet i hele riget. Udbredelse af denne imperielle kult strækte sig så langt som Najran i det nuværende Saudi-Arabien. Afvisning af statsreligionen blev ensbetydende med forræderi mod kejseren. Dette var baggrunden for Roms konflikt med kristendommen, som romerne skiftevis betragtede som en form for ateisme.

Statuer som afbilledere romerske og galliske guder, som blev anvendt i et romersk hjems temple.

Romerne er kendt for det store antal af guder, en kapacitet som modtog hån fra tidlige kristne polemikere. Da romerne begyndte, at udvidede deres dominans i hele Middelhavsområdet, var deres politik generelt, at absorbere de guder og kulter af andre folkeslag i stedet for at forsøge at udrydde dem. En måde at Rom fremmede stabilitet blandt forskellige folkeslag var ved at støtte deres religiøse arv, bygge templer til lokale guddomme, der indrammede deres teologi i hierarkiet af romerske religion. Skrifter fra hele imperiet nævner tilbedelsen af lokale og romerske guder side-om-side. Ved toppen af imperiets magt blev adskillige kulter af pseudo-udenlandske guder (romerske genopfindelse af lokale guder) dyrket i Rom og i provinserne, blandt dem i kulturelle centre omkring Kybele, Isis, Epona og af solguder såsom Mithras og Sol Invictus, fandtes så langt mod nord som Romersk Britannien. Fordi romerne aldrig var blevet forpligtet til at dyrke en gud eller kun én kult, var religiøs tolerance ikke et problem i den forstand, som det ville være for konkurrerende monoteistiske systemer.Mysteriereligioner, som tilbudte medlemmer frelse i efterlivet, var et spørgsmål om personligt valg for den enkelte, praktiseret ud over at udøve ens families ritualer og deltage i den offentlige religion. Disse inkluderede eder og hemmeligholdelse, som konservative romere så med mistro som karakteristisk for "magi" og sammensværgelser (coniuratio). Til tider blev der gennemført brutale forsøg for at undertrykke religioner, der syntes at true traditionel moral og sammenhold. I Gallien blev druidernes magt kontrolleret ved først, at forbyde romerske borgere at tilhøre trosretningen, og derefter ved at forbyde druidisme helt. Samtidig blev keltiske traditioner dog nyfortolket (interpretatio romana) indenfor rammerne af imperiets teologi, og en ny Gallo-romersk religion opstod, med hovedstad i helligdommen af de tre gallien i Lugdunum (nuværende Lyon, Frankrig). Helligdommen etablerede præcedens som en form for identitetstræk for den romerske provins.

Relief fra Arco di Tito i Rom afbillede byttet fra templet i Jerusalem, som transporteres væk i romersk triumf.

Den monoteistiske stuktur af jødedommen ledte flere gange til vanskeligheder for romersk politik, som til tider måtte gå på kompromis og give særlige undtagelser. Tertullian påpegede at den jødiske religion, til forskel fra de kristne, blev betragtet som en religio licita "legitim religion." Krige imellem romerne og jøderne opstod, når konflikter, politisk såvel som religiøs, blev uløselige. Da Caligula ville placere en gylden statue af ham selv guddommeliggjort i templet i Jerusalem, blev den potentielle helligbrøde og sandsynligvise krig kun forhindret af hans død. Belejringen af Jerusalem i 70 e.Kr. førte til nedbrænding af templet og spredningen af jødisk politisk magt (se jødiske diaspora).

Denne begravelsesstele fra det 3. århundrede er blandt de tidligste kristne inskriptioner, skrevet på både græsk og latin: forkortelsen D.M. foroven refererer til Di Manes, de traditionelle døde romeres ånder ledsaget af kristen fiske-symbolik

Kristendommen opstod i Iudaea som en jødisk religiøs sekt i det 1. århundrede e. Kr.. Religionen spredte sig efterhånden videre ud af Jerusalem, i første omgang ved at sekten spredte sig til i Antiokia, så Alexandria, og over tid i hele imperiet samt udenfor. Forfølgelser autoriseret af romerriget var begrænsede og sporadiske, mens martyrdød oftest forekom under ledelse af lokale embedsmænd.

Den første forfølgelse fra en kejser opstod under Nero, og var begrænset til byen Rom. Tacitus beretter, at efter den store brand i Rom i år 64, holdt dele af befolkningen Nero ansvarlig og at kejseren forsøgte at aflede skylden på de kristne. Efter kejser Nero skete en stor forfølgelse under kejser Domitian. og en forfølgelse i 177 e.Kr. fandt sted i Lugdunum, den gallo-romerske religiøse hovedstad. Et overlevende brev fra Plinius den Yngre, guvernør i Bythinia til kejser Trajan, beskriver forfølgelse og henrettelse af kristne. Den Decianske forfølgelse fra 246-251 e.Kr. var en alvorlig trussel mod kristendommen, men som i sidste ende styrkede den kristne trodsighed. Diocletian startede den mest alvorlige forfølgelse af kristne, som varede fra 303-311 e.Kr..

I begyndelsen af 4. århundrede, blev Konstantin I den første kejser til at konvertere til kristendommen. Under resten af det 4. århundrede blev kristendommen den dominerende religion i imperiet. Kejser Julian lavede et kortvarigt forsøg på at genoplive traditionel hellinestisk religion, men i 380 under Theodosius I blev kristendommen den officielle statsreligion i det romerske imperium, med forbud mod af alle andre. Fra det 2. århundrede og fremefter, var kirkefædrene begyndt at fordømme de forskellige religioner praktiseret i hele Imperiet kollektivt som "hedensk." Ønsker om religiøs tolerance fra traditionalister som senatoren Symmachus (d. 402) blev afvist, og kristen monoteisme blev et element i imperiets dominans. Kristne kættere samt ikke-kristne var underlagt udelukkelse fra det offentlige liv eller blev forfuldt, men Roms oprindelige religiøse hierarki og mange aspekter af dens ritualer påvirkede kristne traditioner, og megen præ-kristne tro og praksis, overlevede i kristne festivaler og lokale traditioner.

Det er vanskeligt at oversætte klassisk latin, da ordenes betydning forandrer sig med tiden. Navnet Cæsar var i sin oprindelige form et familienavn. Octavian (den senere kejser Augustus) arvede sit navn fra sin adoptivfar, Julius Cæsar. Det skete for at sikre hans personlige anseelse. Skikken forsatte med Octavians arvtagere, og navnet Cæsar ændrede sig til at være en titel, svarende til nutidens kejser. Dermed blev Octavian i antikken også kendt som Romerrigets første kejser og anerkendt som den "anden Cæsar". Senere er titlen ændret til Kaisertysk og Tsarrussisk og andre slaviske sprog. Navnet Augustus var en titel, Senatet tildelte Octavian; siden har denne titel været brugt som personnavn på ham, og det var i antikken ikke et navn, som blev brugt. Titlen blev antaget af senere kejsere. Senere blev det normalt, at kejseren kaldtes Augustus, mens tronfølgeren fik titlen Cæsar. Imperator var oprindeligt en titel, der blev givet til sejrende militære kommandanter. Også denne titel tog kejserne til sig. I forskellige europæiske sprog er den oprindelige form imperator fortsat som eksempelvis albansk mbret (konge), rumænsk împarat og engelsk Emperor, sidstnævnte dog præget af normannerfransk. Imperium betød 'magt' i Antikkens Rom og blev brugt under Republikken uden nogen kejserlig betydning; senere blev ordet til en generel betegnelse for et vidtstrakt storrige som det romerske.

Romerriget under Hadrian (regerede 117-138), som viser placeringen af de romerske legioners placering i år 125 e.Kr.

Soldaterne af den kejserlige romerske hær var fagfolk, som frivilligt i 20 år havde aktiv tjeneste og fem år som reserver. Overgangen til et professionelt militær var begyndt i slutningen af republikken, og var en af de mange dybe skift væk fra republikanismen, hvor man i stedet havde en hær af værnepligtige, som udøvede deres ansvar som borgere ved at forsvare hjemlandet i et felttog mod en specifik trussel. For det kejserlige romerrige var militæret en fuldtidskarriere i sig selv.

Den primære opgave for det romerske militær i det tidlige imperium var at bevare "Pax Romana". De tre store afdelinger af militæret var:

  • Garnisonen i Rom, som omfattede både prætorianere og vigiles der fungerede som politi og brandmænd;
  • Den provinsielle hær, som omfattede de romerske legioner, og hjælpeenheder som blev leveret af provinserne;
  • Den romerske flåde;

De militære garnisoner i hele imperiet var en stor indflydelse i processen med kulturel udveksling og assimilation kendt som "romanisering", især med hensyn til politik, økonomi og religion. Kendskab til det romerske militær kommer fra en lang række kilder, såsom græske og romerske litterære tekster, mønter med militære temaer, papyrus som bevarede militære dokumenter, monumenter såsom Trajans søjle og triumfbuer, som indeholder kunstneriske skildringer af både kæmpende mænd og militære maskiner, arkæologi af militære begravelser, kampsteder og lejre og inskriptioner, herunder militære diplomer og epitafier.

Igennem sine militære reformer, der omfattede konsolideringen eller opløsningen af enheder af tvivlsom loyalitet, ændrede Augustus og regulerede hver eneste detalje efter hans personlige ønske. En legion blev organiseret i ti kohorter, der hver omfattede seks centurier, som hver igen bestod af mindre delinger (romersk latin: contubernia); den nøjagtige størrelse af den kejserlige legion, som sandsygligvis var mest begrænset i størrelse af logistik, er blevet anslået til at variere fra 4.800 til 5.280.

Et panel fra Trajans kolonne viser opbygningen af et fort og modtagelse af en daciansk ambassade

I år 9 e.Kr. udslettede germanske stammer tre hele legioner i varusslaget. Denne katastrofale begivenhed reducerede antallet af legioner til 25. Det samlede antal legioner ville senere øges igen, og de næste 300 år var den altid lidt over eller under 30. Hæren havde omkring 300.000 soldater i det 1. århundrede, og lige under 400.000 i 2. århundrede, hvilket var væsentligt mindre end det samlede antal væbnede styrker i de områder, de erobrede. Ikke mere end 2 procent af voksne mænd, der boede i imperiet, tjente i den kejserlige hær.

Augustus skabte også prætorianergarden, som bestod af 9 korps, angiveligt for at opretholde den offentlige ro, som blev garnisonioneret i Italien. Bedre betalt end legionærer tjente prætorianerne også kun seksten år i militær tjeneste.

Hjælpenheder (romersk latin: Auxilia) blev rekrutteret blandt folk som ikke var statsborgere. Organiseret i mindre enheder af nogenlunde kohorte styrke, blev de betalt mindre end legionærer, og efter 25 års tjeneste blev belønnet med romersk borgerskab, som også inkluderede deres sønner. Ifølge Tacitus var der nogenlunde lige så mange hjælpeenheder, som der var legionærer. Hjælpeenhederne udgjorde således omkring 125.000 mænd, hvilket indebar ca. 250 ekstra regimenter. Det romerske kavaleri var i begyndelsen primært fra keltiske og germanske områder eller romersk Spanien. Flere aspekter af uddannelse og udstyr, såsom de fire-hornede sadler, stammer fra kelterne.

Den romerske flåde (latin: Classis) hjalp ikke kun i forsyningen og transporten af legioner, men også med beskyttelsen af grænserne langs floderne Rhinen og Donau. En anden af dens opgaver var at beskytte de afgørende handelsruter mod truslen fra pirater. De patruljerede hele Middelhavet, dele af kysterne ved nordatlanten, og Sortehavet. Ikke desto mindre blev hæren betragtet som den øverste og mest prestigefyldte gren.

En af de vigtigste logistiske bekymringer for det romerske militær var forsyninger. Hvede og byg var de primære fødekilder. Kød, olivenolie, vin og eddike blev også leveret i mindre omfang. En hær på 40.000, herunder soldater og andet, såsom slaver, ville have omkring 4.000 heste og 3.500 pakdyr. En hær af denne størrelse ville forbruge omkring 60 tons korn og 240 amforaer vin og olivenolie hver dag. Hver mand fik en ration på omkring 830 gram af hvede per dag i form af uformalet korn, hvor håndmøller blev anvendt til at male det om til mindre letfordærveligt mel. Forsyningen af alle disse fødevarer afhang af tilgængelighed, og var svært at garantere i tider med krig eller andre ugunstige forhold. Militæret tiltrak marketender som solgte forskellige varer, herunder levnedsmidler, hvorved soldaten kunne supplere sin kost. Under krige for republikken havde hæren normalt en kombination af at leve af jorden og organiserede forsyningslinier (frumentatio) for at sikre forsyningen af hæren. Under imperiet betalte de enkelte provinser ofte for permanente garnisoners forsyninger.

Byggeriet af det Flaviske Amfiteater, mere almindeligt kendt som Colosseum, begyndte under regeringstiden af Vespasian.

De vigtigste romerske bidrag til arkitekturen var buen, hvælvingen og kuplen. Selv efter mere end 2.000 år står nogle romerske strukturer stadig, på grund af romernes metoder til fremstilling af cement og beton. Romerske veje er betragtet som de mest avancerede veje bygget indtil begyndelsen af det 19. århundrede. Systemet med vejnet lettede militærets mobilitet, kommunikation og handel. Vejene var bygget til kunne holde til oversvømmelser og andre miljøfarer. Selv efter sammenbruddet af den centrale regering, forblev nogle veje brugbare i mere end tusind år.

Romerske broer var blandt de første store og varige broer, bygget af sten med bue som den grundlæggende struktur. Den største romerske bro var Trajans bro over Donau, bygget af Apollodorus af Damaskus, som i over et årtusind forblev den længste bro bygget både i forhold til den samlede spændvidde og længde.

Romerne byggede mange dæmninger og reservoirer til opsamling af vand, såsom Subiacos Dæmninger, hvoraf to var forbundet med Anio Novus, en af de største akvædukter i Rom. Romerne byggede 72 dæmninger på den Iberiske Halvø, og mange flere er kendt over hele imperiet, hvoraf nogle stadig er i brug. Adskillige dæmninger kendes fra Romersk Storbritannien, herunder et velbevaret eksempel fra Longovicium (det nuværende Lanchester).

Akvædukten Pont du Gard, som krydser Gardon-floden i det sydlige Frankrig, er på UNESCOs liste af verdensarv

Romerne byggede mange akvædukter. Overlevende dokumenter fra Frontinus, som tjente som curator aquarum (vandkommissær) under Nerva, afspejlede den administrative betydning det var at sikre vandforsyningen. Murværkskanaler førte vand fra fjerntliggende kilder og reservoirer langs en præcis gradient (hældning hvor vand ligepræcis løber nedad), ved hjælp af tyngdekraften alene. Efter vandet passerede igennem akvædukten blev det opsamlet i tanke og fordelt igennem rør til offentlige springvand, bade, toiletter og industriområder. De vigtigste vandledninger i byen Rom var Aqua Claudia og Aqua Marcia. Det komplekse system bygget til, at levere vand til Konstantinopel havde sin mest fjerne forsyning trukket fra over 120 km væk langs en bugtet vej på mere end 336 km. Romerske akvædukter blev bygget til bemærkelsesværdigt høj teknologisk standard, der ikke var til at blive overgået indtil moderne tid. Romerne gjorde også brug af akvædukter i deres omfattende minedrift i hele imperiet, på steder såsom Las Medulas og Dolaucothi i det sydlige Wales.

Termoglas (eller "dobbeltruder") blev anvendt i konstruktionen af offentlige bade. Eliteboliger i køligere klimaer kan have haft hypokauster, som en form for centralvarme placeret under gulvet. Romerne var også den første kultur til at samle alle de væsentlige komponenter til at kunne bygge en dampmaskine, da Heron byggede aeolipilen.

  1. Taagepera, Rein (1979). . Social Science History. 3 (3/4): 125. doi:.
  2. John D. Durand, Historical Estimates of World Population: An Evaluation, 1977, side 253-296.
  3. . www.britannica.com. Hentet2008-07-09.
  4. Kelly, The Roman Empire, side 3.
  5. Christopher Kelly, The Roman Empire: A Very Short Introduction (Oxford University Press, 2006), side 4ff.; Claude Nicolet, Space, Geography, and Politics in the Early Roman Empire (University of Michigan Press, 1991, originally published in French 1988), side 1, 15; T. Corey Brennan, The Praetorship in the Roman Republic (Oxford University Press, 2000), side 605 et passim; Clifford Ando, "From Republic to Empire", in The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World (Oxford University Press, side 39–40.
  6. Clifford Ando, "The Administration of the Provinces", in A Companion to the Roman Empire (Blackwell, 2010), side 179.
  7. Nicolet, Space, Geography, and Politics in the Early Roman Empire, side 1, 15; Olivier Hekster and Ted Kaizer, preface to Frontiers in the Roman World. Proceedings of the Ninth Workshop of the International Network Impact of Empire (Durham, 16–19 April 2009) (Brill, 2011), side viii; Andrew Lintott, The Constitution of the Roman Republic (Oxford University Press, 1999), side 114; W. Eder, "The Augustan Principate as Binding Link," in Between Republic and Empire (University of California Press, 1993), side 98.
  8. John Richardson, "Fines provinciae", i Frontiers in the Roman World, side 10.
  9. Richardson, "Fines provinciae", in Frontiers in the Roman World, side 1–2.
  10. Ronald Syme,The Roman Revolution, Oford: Oxford University Press, 1939, 3–4.
  11. Mary T. Boatwright, Hadrian and the Cities of the Roman Empire (Princeton University Press, 2000), side 4.
  12. Dio Cassius , Loeb edition translated E. Cary
  13. Brown, P., The World of Late Antiquity, London 1971, side 22.
  14. Adrian Goldsworth, How Rome Fell: Death of a Superpower (Yale University Press, 2009), side 405–415.
  15. Potter, David. The Roman Empire at Bay. side 296–98.
  16. Chester G. Starr, A History of the Ancient World, Second Edition. Oxford University Press, 1974. side 670–678.
  17. Isaac Asimov. Asimov's Chronology of the World. HarperCollins, 1989. side 110.
  18. Duiker, 2001. side 347.
  19. af Richard Hooker. Washington State University. Skrevet 6 juni 1999. Hentet 8 april 2007.
  20. Bray, R.S. (2004). . Cambridge: James Clarke & Co. s. 26. ISBN 978-0-227-17240-7.
  21. Kreutz, Barbara M. (1996). . Philadelphia: University of Pennsylvania Press. ISBN 978-0-8122-1587-8.
  22. Duiker, 2001. page 349.
  23. af Catherine Holmes. De Imperatoribus Romanis. Written 1 April 2003. Hentet 22 Marts 2007.
  24. Gibbon, Edward. History of the Decline and Fall of the Roman Empire. Hentet 11 april 2007.
  25. af Korkut Ozgen. Theottomans.org. Hentet 3 april 2007.
  26. Nicolet, Space, Geography, and Politics in the Early Roman Empire, side 29; translated as "power without end" in Pat Southern, The Roman Empire from Severus to Constantine (Routledge, 2001), side 16.
  27. Vergil, Aeneid 1.278; Nicolet, Space, Geography, and Politics, side 29; David J. Mattingly, Imperialism, Power, and Identity: Experiencing the Roman Empire (Princeton University Press, 2011), side 15; G. Moretti, "The Other World and the 'Antipodes': The Myth of Unknown Countries between Antiquity and the Renaissance," in The Classical Tradition and the Americas: European Images of the Americas (Walter de Gruyter, 1993), side 257; Southern, The Roman Empire from Severus to Constantine, side 16.
  28. Prudentius (348–413) in particular Christianizes the theme in his poetry, as noted by Marc Mastrangelo, The Roman Self in Late Antiquity: Prudentius and the Poetics of the Soul (Johns Hopkins University Press, 2008), side 73 og 203. St. Augustine, however, distinguished between the secular and eternal "Rome" in The City of God. See also J. Rufus Fears, "The Cult of Jupiter and Roman Imperial Ideology," Aufstieg und Niedergang der römischen Welt II.17.1 (1981), side 136 et passim, on how Classical Roman ideology influenced Christian Imperial doctrine; Peter Fibiger Bang, "The King of Kings: Universal Hegemony, Imperial Power, and a New Comparative History of Rome," in The Roman Empire in Context: Historical and Comparative Perspectives (John Wiley & Sons, 2011); and the Greek concept of globalism (oikouménē).
  29. Nicolet, Space, Geography, and Politics, side 7–8.
  30. Nicolet, Space, Geography, and Politics, side 9, 16.
  31. Nicolet, Space, Geography, and Politics, side 10–11.
  32. Southern, The Roman Empire from Severus to Constantine, side 14.
  33. Keith Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," in The Dynamics of Ancient Empires : State Power from Assyria to Byzantium (Oxford University Press, 2009), side 183.
  34. Kelly, The Roman Empire, side 1.
  35. Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," side 184.
  36. Raymond W. Goldsmith,"An Estimate of the Size and Structure of the National Product of the Early Roman Empire", Review of Income and Wealth, 30.3 (1984), side 263–288, especially side 263.
  37. Walter Scheidel: , Princeton/Stanford Working Papers in Classics, Version 1.0, April 2006, side 9
  38. W.V. Harris, "Trade," in The Cambridge Ancient History: The High Empire A.D. 70–192 (Cambridge University Press, 2000), vol. 11, side 721.
  39. Southern, The Roman Empire from Severus to Constantine, side 14–16.
  40. Olivier Hekster and Ted Kaizer, preface to Frontiers in the Roman World. Proceedings of the Ninth Workshop of the International Network Impact of Empire (Durhan, 16–19 April 2009) (Brill, 2011), side viii.
  41. Greg Woolf, editor, Cambridge Illustrated History of the Roman World (Cambridge: Ivy Press, 2003), side 340; Thorsten Opper, Hadrian: Empire and Conflict (Harvard University Press, 2008), side 64; Nic Fields, Hadrian's Wall AD 122–410, which was, of course, at the bottom of Hadrian's garden. (Osprey Publishing, 2003), side 35.
  42. Vergil, Aeneid 12.834 og 837; Bruno Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," translated by James Clackson, in A Companion to the Latin Language (Blackwell, 2011), side 549 og 563; J.N. Adams, "Romanitas and the Latin Language," Classical Quarterly 53.1 (2003), side 184.
  43. Adams, "Romanitas and the Latin Language," side 186–187.
  44. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 554 og 556.
  45. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549; Charles Freeman, The Greek Achievement: The Foundation of the Western World (New York: Penguin, 1999), side 389 til 433.
  46. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 549, citing Plutarch, Life of Alexander 47.6.
  47. Fergus Millar, A Greek Roman Empire: Power and Belief under Theodosius II (408–450) (University of California Press, 2006), side 279; Warren Treadgold, "A History of the Byzantine State and Society" (Stanford University Press, 1997), side 5.
  48. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553.
  49. Cicero, In Catilinam 2.15, P.Ryl. I 61 "recto".
  50. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 550–552.
  51. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 552.
  52. Suetonius, Life of Claudius 42.
  53. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 553–554.
  54. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 556; Adams, "Romanitas and the Latin Language," side 200.
  55. Adams, "Romanitas and the Latin Language," side 185–186, 205.
  56. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 560.
  57. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 562–563.
  58. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 558 til 559.
  59. Richard Miles, "Communicating Culture, Identity, and Power," in Experiencing Power: Culture, Identity and Power in the Roman Empire (Routledge, 200), side 58–59.
  60. Adams, "Romanitas and the Latin Language," side 199.
  61. Rochette, "Language Policies in the Roman Republic and Empire," side 550; Stefan Zimmer, "Indo-European," in Celtic Culture: A Historical Encyclopedia (ABC-Clio, 2006), side 961; Leonard A. Curchin, "Literacy in the Roman Provinces: Qualitative and Quantitative Data from Central Spain," American Journal of Philology 116.3 (1995), side 464.
  62. Françoise Waquet, Latin, Or, The Empire of the Sign: From the Sixteenth to the Twentieth Century (Verso, 2001; originally published 1998 in French), pp. 1–2; Kristian Jensen, "The Humanist Reform of Latin and Latin Teaching," in The Cambridge Companion to Renaissance Humanism (Cambridge University Press, 1996, 2003), pp. 63–64.
  63. Treadgold, A History of the Byzantine State and Society, p. 5.
  64. Miles, "Communicating Culture, Identity, and Power," p. 58; Treadwell, A History of the Byzantine State and Society, pp. 5–7.
  65. Jump up ^ Fine, JA. The Early medieval Balkans. University of Michigan Press, 1991. p.10. Google Books
  66. Fine, JA. The Early medieval Balkans. University of Michigan Press, 1991. p.11. Google Books
  67. Michael Peachin, introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World (Oxford University Press, 2011) p. 12.
  68. Peachin, introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World, p. 16.
  69. Peachin, introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World, p. 9, citing particularly Géza Alföldy, Römische Sozialgeschichte (first published 1975) on "the innate, potent, and widely institutionalized hierarchic character of Roman society," and pp. 21–22 (note 45 on the problems of "class" as a term).
  70. Peter Garnsey and Richard Saller, The Roman Empire: Economy, Society and Culture (University of California Press, 1987), p. 107.
  71. Carlos F. Noreña,Imperial Ideals in the Roman West: Representation, Circulation, Power (Cambridge University Press, 2011), p. 7.
  72. Peachin, introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World, pp. 4–5.
  73. Aloys Winterling, Politics and Society in Imperial Rome (John Wiley & Sons, 2009, originally published 1988 in German), pp. 11, 21.
  74. Richard P. Saller, Personal Patronage under the Early Empire (Cambridge University Press, 1982, 2002), pp. 123, 176, 183 et passim; Anne Duncan, Performance and Identity in the Classical World (Cambridge University Press, 2006), p. 164.
  75. Meyer Reinhold, Studies in Classical History and Society (Oxford University Press, 2002), p. 25ff. and 42.
  76. Richard Saller, "Status and patronage", Cambridge Ancient History: The High Empire, A.D. 70–192 (Cambridge University Press, 2000), p. 18.
  77. Peachin, introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World, pp. 17, 20.
  78. Fergus Millar, "Empire and City, Augustus to Julian: Obligations, Excuses and Status," Journal of Roman Studies 73 (1983), pp. 81–82.
  79. Maureen Carroll, Spirits of the Dead: Roman Funerary Commemoration in Western Europe (Oxford University Press, 2006), pp. 45–46.
  80. . DNews.
  81. The civis ("citizen") stands in explicit contrast to a peregrina, a foreign or non-Roman woman: A.N. Sherwin-White, Roman Citizenship (Oxford University Press, 1979), side 211 og 268; Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, side 31–32, 457, et passim. In the form of legal marriage called conubium, the father's legal status determined the child's, but conubium required that both spouses be free citizens. A soldier, for instance, was banned from marrying while in service, but if he formed a long-term union with a local woman while stationed in the provinces, he could marry her legally after he was discharged, and any children they had would be considered the offspring of citizens—in effect granting the woman retroactive citizenship. The ban was in place from the time of Augustus until it was rescinded by Septimius Severus in 197 AD. See Sara Elise Phang, The Marriage of Roman Soldiers (13 B.C.–A.D. 235): Law and Family in the Imperial Army (Brill, 2001), side 2, og Pat Southern i The Roman Army: A Social and Institutional History (Oxford University Press, 2006), side 144.
  82. Beryl Rawson, "The Roman Family," in The Family in Ancient Rome: New Perspectives (Cornell University Press, 1986), side 18.
  83. Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, side 19–20.
  84. Eva Cantarella, Pandora's Daughters: The Role and Status of Women in Greek and Roman Antiquity (Johns Hopkins University Press, 1987), side 140–141; J.P. Sullivan, "Martial's Sexual Attitudes," Philologus 123 (1979), side 296, specifically on sexual freedom.
  85. Rawson, "The Roman Family," side 15.
  86. Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, side 19–20, 22.
  87. Susan Treggiari, Roman Marriage: Iusti Coniuges from the Time of Cicero to the Time of Ulpian (Oxford University Press, 1991), side 258–259, 500–502 et passim.
  88. David Johnston, Roman Law in Context (Cambridge University Press, 1999), kapitel 3.3; Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, Chapter IV; Yan Thomas, "The Division of the Sexes in Roman Law," in A History of Women from Ancient Goddesses to Christian Saints (Harvard University Press, 1991), side 134.
  89. Beth Severy, Augustus and the Family at the Birth of the Empire (Routledge, 2002; Taylor & Francis, 2004), side 12.
  90. Severy, Augustus and the Family, side 4.
  91. That is, a double standard was in place: a married woman could have sex only with her husband, but a married man did not commit adultery if he had sex with a prostitute, slave, or person of marginalized status. See Thomas McGinn, "Concubinage and the Lex Iulia on Adultery," Transactions of the American Philological Association 121 (1991), side 342; Martha C. Nussbaum, "The Incomplete Feminism of Musonius Rufus, Platonist, Stoic, and Roman," in The Sleep of Reason: Erotic Experience and Sexual Ethics in Ancient Greece and Rome (University of Chicago Press, 2002), side 305, noting that custom "allowed much latitude for personal negotiation and gradual social change"; Elaine Fantham, "Stuprum: Public Attitudes and Penalties for Sexual Offences in Republican Rome," in Roman Readings: Roman Response to Greek Literature from Plautus to Statius and Quintilian (Walter de Gruyter, 2011), side 124, citing Papinian, De adulteriis I and Modestinus, Liber Regularum I. Eva Cantarella, Bisexuality in the Ancient World (Yale University Press, 1992, 2002, originally published 1988 in Italian), side 104; Catherine Edwards, The Politics of Immorality in Ancient Rome (Cambridge University Press, 2002), side 34–35.
  92. Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, side 461; W.V. Harris, "Trade," in The Cambridge Ancient History: The High Empire A.D. 70–192 (Cambridge University Press, 2000), vol. 11, side 733.
  93. Margaret L. Woodhull, "Matronly Patrons in the Early Roman Empire: The Case of Salvia Postuma," in Women's Influence on Classical Civilization (Routledge, 2004), side 77.
  94. Keith Bradley, Slavery and Society at Rome (Cambridge University Press, 1994), p. 12.
  95. The others are ancient Athens, and in the modern era Brazil, the Caribbean, and the United States; Bradley, Slavery and Society at Rome, side 12.
  96. Bradley, Slavery and Society at Rome, side 15.
  97. W.V. Harris, "Demography, Geography and the Sources of Roman Slaves," Journal of Roman Studies 89 (1999) 62–75, primært side 65 om romersk Egypten. For baggrundsviden om slaveri i provinserne før romerne kom, se Timothy Taylor, "Believing the Ancients: Quantitative and Qualitative Dimensions of Slavery and the Slave Trade in Later Prehistoric Eurasia," World Archaeology 33.1 (2001) side 27–43.
  98. Kyle Harper, Slavery in the Late Roman World, AD 275–425 (Cambridge University Press, 2011), side 10–16 et passim.
  99. Frier and McGinn, A Casebook of Family Law, side 7.
  100. Thomas A.J. McGinn, Prostitution, Sexuality and the Law in Ancient Rome (Oxford University Press, 1998), side 314; Jane F. Gardner, Women in Roman Law and Society (Indiana University Press, 1991), side 119.
  101. Frier and McGinn, A Casebook on Roman Law, side 31, 33.
  102. Christopher J. Fuhrmann, Policing the Roman Empire: Soldiers, Administration, and Public Order (Oxford University Press, 2012), side 21–41.
  103. Frier and McGinn, A Casebook on Roman Family Law, side 21.
  104. Richard Gamauf, "Slaves Doing Business: The Role of Roman Law in the Economy of a Roman Household," in European Review of History 16.3 (2009) 331–346.
  105. Bradley, Slavery and Society at Rome, side 2–3.
  106. McGinn, Prostitution, Sexuality, and the Law, side 288ff.
  107. Ra'anan Abusch, "Circumcision and Castration under Roman Law in the Early Empire," in The Covenant of Circumcision: New Perspectives on an Ancient Jewish Rite (Brandeis University Press, 2003), side 77–78; Peter Schäfer, The History of the Jews in the Greco-Roman World (Routledge, 1983, 2003), side 150.
  108. Bruce W. Frier and Thomas A.J. McGinn. 2004. A Casebook on Roman Family Law. Oxford University Press: American Philological Association. p. 15
  109. Stefan Goodwin. 2009. Africa in Europe: Antiquity into the Age of Global Expansion. Lexington Books. vol. 1, p. 41, noting that "Roman slavery was a nonracist and fluid system".
  110. Santosuosso (2001), s. 43–44
  111. Noy, David (2000). Foreigners at Rome: Citizens and Strangers. Duckworth with the Classical Press of Wales. ISBN 9780715629529.
  112. Harper, James (1972). Slaves and Freedmen in Imperial Rome. Am J Philol.
  113. Harris, "Demography, Geography and the Sources of Roman Slaves," side 62 et passim.
  114. Beryl Rawson, "Children in the Roman Familia," in The Family in Ancient Rome" New Perspectives (Cornell University Press, 1986, 1992), side 186 til 188, 190; K.R. Bradley, "On the Roman Slave Supply and Slavebreeding," i,Classical Slavery (Frank Cass, 1987), side 72, og Slavery and Society at Rome, side 34 og 48–50.
  115. Bradley, Slavery and Society at Rome, p. 10.
  116. Koenraad Verboven, "The Associative Order: Status and Ethos among Roman Businessmen in Late Republic and Early Empire," Athenaeum 95 (2007), side 870–72; Dennis P. Kehoe, "Law and Social Formation in the Roman Empire," in The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World, side 153.
  117. Kehoe, "Law and Social Formation in the Roman Empire," side 153; .Judith Perkins, "Early Christian and Judicial Bodies," in (Walter de Gruyter, 2009), side 245–246 (particularly on the effect of the Constitutio Antoniniana); Garrett G. Fagan, "Violence in Roman Social Relations," in The Oxford Handbook of Social Relations, side 475.
  118. Kehoe, "Law and Social Formation in the Roman Empire," side 153.
  119. Judy E. Gaughan, Murder Was Not a Crime: Homicide and Power in the Roman Republic (University of Texas Press, 2010), side 91 et passim; Gordon P. Kelly, A History of Exile in the Roman Republic (Cambridge University Press, 2006), side 8 et passim.
  120. K.M. Coleman, "Fatal Charades: Roman Executions Staged as Mythology Enactments," Journal of Roman Studies 80 (1990), side 55–57.
  121. Kehoe, "Law and Social Formation in the Roman Empire," side 153–154; O.F. Robinson, Penal Practice and Penal Policy in Ancient Rome (Routledge, 2007), side 108.
  122. Mireille M. Lee, "Clothing," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome (Oxford University Press, 2010), side 230.
  123. Lynda L. Coon, Sacred Fictions: Holy Women and Hagiography in Late Antiquity (University of Pennsylvania Press, 1997), side 57.
  124. Caroline Vout, "The Myth of the Toga: Understanding the History of Roman Dress," Greece & Rome 43.2 (1996), side 216; Margarete Bieber, "Roman Men in Greek Himation (Romani Palliati) a Contribution to the History of Copying," Proceedings of the American Philosophical Society 103.3 (1959), side 412.
  125. Vout, "The Myth of the Toga," side 218.
  126. Vout, "The Myth of the Toga," på side 204 til 220, primært på side 206 og 211; Bieber, "Roman Men in Greek Himation," side 374 til 417; Guy P.R. Métraux, "Prudery and Chic in Late Antique Clothing," in Roman Dress and the Fabrics of Roman Culture (University of Toronto Press, 2008), p. 286.
  127. Lee, "Clothing," Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome, side 231.
  128. Vout, "The Myth of the Toga," side 216
  129. Quintilian, Institutio Oratoria 11.3.137–149; Bieber, "Roman Men in Greek Himation," p. 412; Coon, Sacred Fictions, pp. 57–58.
  130. Bieber, "Roman Men in Greek Himation," p. 415.
  131. Vout, "The Myth of the Toga," p. 217.
  132. Lee, "Clothing," Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome p. 232.
  133. James L. Franklin, Jr., Pompeis Difficile Est: Studies in the Political Life of Imperial Pompeii (University of Michigan Press, 2001), p. 137; Ray Laurence, Roman Pompeii: Space and Society (Routledge, 2007), side 173; recounted by Tacitus, Annals 14.17.
  134. Mary Beard, J.A. North, and S.R.F. Price, Religions of Rome: A History (Cambridge University Press, 1998), side 66.
  135. Such as the Consualia and the October Horse sacrifice: John H. Humphrey, Roman Circuses: Arenas for Chariot Racing (University of California Press, 1986), pp. 544, 558; Auguste Bouché-Leclercq, Manuel des Institutions Romaines (Hachette, 1886), side 549; "Purificazione," in Thesaurus Cultus et Rituum Antiquorum (LIMC, 2004), side 83.
  136. Stephen L. Dyson, Rome: A Living Portrait of an Ancient City (Johns Hopkins University Press, 2010), side 240.
  137. H.S. Versnel, Triumphus: An Inquiry into the Origin, Development and Meaning of the Roman Triumph (Brill, 1970), side 96–97.
  138. Hazel Dodge, "Amusing the Masses: Buildings for Entertainment and Leisure in the Roman World," in Life, Death, and Entertainment in the Roman Empire (University of Michigan Press, 1999), side 242.
  139. Dodge, "Amusing the Masses," side 235–236.
  140. Dodge, "Amusing the Masses," side 223–224.
  141. David S. Potter, "Entertainers in the Roman Empire," in Life, Death, and Entertainment in the Roman Empire, side 303.
  142. Humphrey, Roman Circuses, p. 1.
  143. J.C. Edmondson, "Dynamic Arenas: Gladiatorial Presentations in the City of Rome and the Construction of Roman Society during the Early Empire," in Roman Theater and Society (University of Michigan Press, 1996), p. 112.
  144. Dyson, Rome: A Living Portrait, pp. 237, 239.
  145. Humphrey, Roman Circuses, pp. 1–3.
  146. K.M. Coleman, "Fatal Charades: Roman Executions Staged as Mythological Enactments," Journal of Roman Studies 80 (1990), pp. 50–51.
  147. Edmondson, "Dynamic Arenas," pp. 73–74, 106, et passim; Roland Auguet, Cruelty and Civilization: The Roman Games (Routledge, 1972, 1994), p. 54; John McClelland, Body and Mind: Sport in Europe from the Roman Empire to the Renaissance (Routledge, 2007), p. 67.
  148. Dyson, Rome: A Living Portrait, pp. 238–239; Alison Futrell, "Chariot racing," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome, p. 85; Humphrey, Roman Circuses, p. 461; McClelland, Body and Mind, p. 61.
  149. Thomas Wiedemann, Emperors and Gladiators (Routledge, 1992, 1995), p. 15.
  150. Humphrey, Roman Circuses, pp. 459, 461, 512, 630–631; Futrell, "Chariot racing," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome, p. 85; Dyson, Rome: A Living Portrait of an Ancient City, p. 237.
  151. Dyson, Rome: A Living Portrait, p. 238.
  152. Potter, "Entertainers in the Roman Empire," p. 296; Dyson, Rome: A Living Portrait, pp. 238–239.
  153. Humphrey, Roman Circuses, p. 238; Potter, "Entertainers in the Roman Empire," p. 299.
  154. Humphrey, Roman Circuses, pp. 18–21; Futrell, "Chariot racing," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome, p. 84.
  155. Auguet, Cruelty and Civilization, pp. 131–132; Dodge, "Amusing the Masses," p. 237.
  156. Auguet, Cruelty and Civilization, p. 144; Dyson, Rome: A Living Portrait, p. 238; Matthew Dickie, Magic and Magicians in the Greco-Roman World (Routledge, 2001, 2003), pp. 282–287; Eva D'Ambra, "Racing with Death: Circus Sarcophagi and the Commemoration of Children in Roman Italy" in Constructions of Childhood in Ancient Greece and Italy (American School of Classical Studies at Athens, 2007), pp. 348–349; Nicole Belayche, "Religious Actors in Daily Life: Practices and Related Beliefs," in A Companion to Roman Religion (Blackwell, 2007), p. 289.
  157. Potter, "Entertainers in the Roman Empire," p. 303.
  158. Cassio Dio 54.2.2; Res Gestae Divi Augusti 22.1, 3; Edwards, Death in Ancient Rome, side 49; Edmondson, "Dynamic Arenas," side 70.
  159. Cassius Dio 66.25; Edwards, Death in Ancient Rome, side 55; Humphrey, Roman Circuses, side 1.
  160. Edwards, Death in Ancient Rome, side 49.
  161. Edwards, Death in Ancient Rome, side 50.
  162. Edwards, Death in Ancient Rome, side 55; Potter, "Entertainers in the Roman Empire," side 307; McClelland, Body and Mind, side 66, som også citerere Marcus Junkelmann.
  163. Coleman, "Fatal Charades," pp. 45–47.
  164. Suetonius, Nero 12.2; Coleman, "Fatal Charades," pp. 44–73; Edmondson, "Dynamic Arenas," side 73.
  165. Donald G. Kyle, Spectacles of Death in Ancient Rome (Routledge, 1998, 2001), side 81; Edwards, Death in Ancient Rome, side 63.
  166. Pliny, Panegyric 33.1; Edwards, Death in the Arena, side 52.
  167. Edwards, Death in the Arena, side 66–67, 72.
  168. Edwards, Death in Ancient Rome, side 212.
  169. Tertullian, De spectaculis 12; Edwards, Death in Ancient Rome, pp. 59–60; Dodge, "Amusing the Masses," p. 224.
  170. Veronika E. Grimm, "On Food and the Body," in A Companion to the Roman Empire, p. 354; Catharine Edwards, Death in Ancient Rome (Yale University Press, 2007), p. 59; Potter, "Entertainers in the Roman Empire," p. 305.
  171. Kevin Greene, The Archaeology of the Roman Economy p. 17.
  172. W.V. Harris, "Trade," in The Cambridge Ancient History: The High Empire A.D. 70–192 (Cambridge University Press, 2000), vol. 11, p. 713.
  173. Harris, "Trade," in CAH 11, p. 714.
  174. Roger Bradley Ulrich, Roman Woodworking (Yale University Press, pp. 1–2.
  175. Mattingly, "The Imperial Economy," side 285–286 og side 296f.
  176. Ando, "The Administration of the Provinces," side 188.
  177. Stambaugh, The Ancient Roman City, side 253.
  178. Ray Laurence, "Land Transport in Roman Italy: Costs, Practice and the Economy," in Trade, Traders and the Ancient City (Routledge, 1998), side 129.
  179. Keith Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," in The Dynamics of Ancient Empires : State Power from Assyria to Byzantium (Oxford University Press, 2009), side 187.
  180. Holleran, Shopping in Ancient Rome, side 142.
  181. Harris, "Trade," ii CAH 11, side 710.
  182. Harris, "Trade," in CAH 11, side 713.
  183. Harris, "Trade," in CAH 11, fra side 717 til 729.
  184. Mireille Corbier, "Coinage, Society, and Economy," in Cambridge Ancient History: The Crisis of Empire, A.D. 193–337 (Cambridge University Press, 2005), vol. 12, side 404; Harris, "Trade," in CAH 11, difr 719.
  185. Harris, "Trade," in CAH 11,difr 720.
  186. Holleran, Shopping in Ancient Rome, fra side 146 til 147.
  187. Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," side 196.
  188. Verboven, "The Associative Order: Status and Ethos among Roman Businessmen," side 18 - 23.
  189. Eborarii and citriarii: Verboven, "The Associative Order: Status and Ethos among Roman Businessmen," side 21.
  190. "Slavery in Rome," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome (Oxford University Press, 2010), side 323.
  191. "Slavery in Rome," in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome, side 323.
  192. Garnsey and Saller, The Roman Empire: Economy, Society and Culture, side 111.
  193. Peter Temin, "The Labor Market of the Early Roman Empire," Journal of Interdisciplinary History 34.1 (2004), side 517.
  194. A.H.M. Jones, "The Cloth Industry under the Roman Empire," Economic History Review 13.2 (1960), side 184–185.
  195. Jones, "The Cloth Industry under the Roman Empire," side 192.
  196. Jones, "The Cloth Industry under the Roman Empire," side 188–189.
  197. Jones, "The Cloth Industry under the Roman Empire," side 190–191.
  198. Vout, "The Myth of the Toga," side 212. The college of centonarii is an elusive topic in scholarship, since they are also widely attested as urban firefighters; see Jinyu Liu, Collegia Centonariorum: The Guilds of Textile Dealers in the Roman West (Brill, 2009). Liu sees them as "primarily tradesmen and/or manufacturers engaged in the production and distribution of low- or medium-quality woolen textiles and clothing, including felt and its products."
  199. Jörg Rüpke, "Roman Religion – Religions of Rome," i A Companion to Roman Religion (Blackwell, 2007), side 4.
  200. Matthew Bunson, A Dictionary of the Roman Empire (Oxford University Press, 1995), side 246.
  201. The caesareum at Najaran was possibly known later as the "Kaaba of Najran": جواد علي, المفصل في تاريخ العرب قبل الإسلام (Jawad Ali, Al-Mufassal fi Tarikh Al-'Arab Qabl Al-Islam; "Commentary on the History of the Arabs Before Islam"), Baghdad, 1955–1983; P. Harland, "Imperial Cults within Local Cultural Life: Associations in Roman Asia", originally published in Ancient History Bulletin / Zeitschrift für Alte Geschichte 17 (2003) 91–103.
  202. For an overview of the representation of Roman religion in early Christian authors, see R.P.C. Hanson, "The Christian Attitue to Pagan Religions up to the Time of Constantine the Great," and Carlos A. Contreras, "Christian Views of Paganism," in Aufstieg und Niedergang der römischen Welt II.23.1 (1980) 871–1022.
  203. "This mentality," notes John T. Koch, "lay at the core of the genius of cultural assimilation which made the Roman Empire possible"; entry on "Interpretatio romana," in Celtic Culture: A Historical Encyclopedia (ABC-Clio, 2006), side 974.
  204. Rüpke, "Roman Religion – Religions of Rome," side 4; Benjamin H. Isaac, The Invention of Racism in Classical Antiquity (Princeton University Press, 2004, 2006), side 449; W.H.C. Frend, Martyrdom and Persecution in the Early Church: A Study of Conflict from the Maccabees to Donatus (Doubleday, 1967), side 106; Janet Huskinson, Experiencing Rome: Culture, Identity and Power in the Roman Empire (Routledge, 2000), side 261. See, for instance, the altar dedicated by a Roman citizen and depicting a sacrifice conducted in the Roman manner for the Germanic goddess Vagdavercustis in the 2nd century AD.
  205. A classic essay on this topic is Arnaldo Momigliano, "The Disadvantages of Monotheism for a Universal State," Classical Philology 81.4 (1986) 285–297.
  206. Fishwick, vol 1,1, 97–149.)
  207. H.H. Ben-Sasson, A History of the Jewish People, Harvard University Press, 1976, ISBN 0-674-39731-2, The Crisis Under Gaius Caligula, pages 254–256
  208. Graeme Clarke, "Third-Century Christianity," in Cambridge Ancient History: The Crisis of Empire (Cambridge University Press, 2005), vol. 12, side 616; W.H.C. Frend, "Persecutions: Genesis and Legacy," Cambridge History of Christianity: Origins to Constantine (Cambridge University Press, 2006), vol. 1, side 510. See also: Timothy D. Barnes, "Legislation Against the Christians," Journal of Roman Studies 58 (1968) 32–50; G.E.M de Sainte-Croix, "Why Were the Early Christians Persecuted?" Past & Present 26 (1963) 6–38; Herbert Musurillo, The Acts of the Christian Martyrs (Oxford: Clarendon Press, 1972), sidetal lviii–lxii; and A.N. Sherwin-White, "The Early Persecutions and Roman Law Again," Journal of Theological Studies 3.2 (1952) 199–213.
  209. Tacitus, Annals XV.44
  210. Eusebius of Caesarea (425). Church History.
  211. Smallwood, E.M. (1956). "'Domitian's attitude towards the Jews and Judaism". Classical Philology. 51: 1-13. doi:.
  212. Pliny, Epistle to Trajan on the Christians,
  213. W.H.C. Frend, "The Failure of the Persecutions in the Roman Empire," Past and Present 16 (1959) 10–30.
  214. See Peter Brown, in Bowersock et al, Late antiquity: a guide to the postclassical world, Harvard University Press, (1999), for "pagan" as a mark of socio-religious inferiority in Latin Christian polemic:
  215. Stefan Heid, "The Romanness of Roman Christianity," in A Companion to Roman Religion (Blackwell, 2007), side 406–426; on vocabulary in particular, Robert Schilling, "The Decline and Survival of Roman Religion", Roman and European Mythologies (University of Chicago Press, 1992, from the French edition of 1981), side 110.
  216. J.C. Edmondson, "Dynamic Arenas: Gladiatorial Presentations in the City of Rome and the Construction of Roman Society during the Early Empire," in Roman Theater and Society (University of Michigan Press, 1996), sidetal 111–112.
  217. Olivier J. Hekster, "Fighting for Rome: The Emperor as a Military Leader," in Impact of the Roman Army (200 BC–AD 476) (Brill, 2007), side 96.
  218. Le Bohec, The Imperial Roman Army, side 9.
  219. Le Bohec, The Imperial Roman Army, sidetal 10–14.
  220. Jonathan Roth, "The Size and Organization of the Roman Imperial Legion," Historia 43.3 (1994), side 348.
  221. Roth, "The Size and Organization of the Roman Imperial Legion," side 361 til 362 et passim.
  222. The complete Roman army by Adrian Goldsworthy, 2005 Kapitel The Army of the Principate, side 183; ISBN 0-500-05124-0
  223. Keith Hopkins, "The Political Economy of the Roman Empire," in The Dynamics of Ancient Empires : State Power from Assyria to Byzantium (Oxford University Press, 2009), side 196.
  224. Rome and Her Enemies published by Osprey, 2005, part 3: Early Empire 27BC–AD235, kapitel 9: The Romans, section: Remuneration, side 183; ISBN 978-1-84603-336-0
  225. Tacitus Annales IV.5
  226. Goldsworthy (2003) 51
  227. Peter Connolly, "A Reconstruction of a Roman Saddle," Britannia 17 (1986) 343–355; Peter Connolly and Carol van Driel Murray, "The Roman Cavalry Saddle," Britannia 22 (1991) 33–50.
  228. The complete Roman army by Adrian Goldsworthy 2003, kapitel After Service, side 114; ISBN 0-500-05124-0
  229. Paul Erdkamp, "War and State Formation," in A Companion to the Roman Army (Blackwell, 2011), side 102.
  230. Erdkamp, "War and State Formation," sidetal 103–104.
  231. W. L. MacDonald, The Architecture of the Roman Empire, rev. ed. Yale University Press, New Haven, 1982, fig. 131B; Lechtman and Hobbs "Roman Concrete and the Roman Architectural Revolution"
  232. Vitruvius, De Arch. Book 1, preface. section 2
  233. Encyclopaedia Britannica, , "Greek engineer and architect who worked primarily for the Roman emperor Trajan."
    George Sarton (1936), "The Unity and Diversity of the Mediterranean World", Osiris 2: 406–463 [430]
    Giuliana Calcani, Maamoun Abdulkarim (2003). Apollodorus of Damascus and Trajan's Column: From Tradition to Project. L'Erma di Bretschneider. s. 11. ISBN 88-8265-233-5. ... focusing on the brilliant architect Apollodorus of Damascus. This famous Syrian personage represents ...
    Hong-Sen Yan, Marco Ceccarelli (2009). . Springer. s. . ISBN 1-4020-9484-1. He had Syrian origins coming from Damascus
  234. Skabelon:Harnvb; Skabelon:Harnvb; Schnitter 1978, s. 28
  235. Chandler, Fiona "The Usborne Internet Linked Encyclopedia of the Roman World", page 80. Usborne Publishing 2001
  236. Forman, Joan "The Romans", page 34. Macdonald Educational Ltd. 1975
  237. J. Crow 2007 "Earth, walls and water in Late Antique Constantinople" in Technology in Transition AD 300–650 in ed. L.Lavan, E.Zanini & A. Sarantis Brill, Leiden
  238. Greene 2000, 39
  239. Jones, R. F. J. and Bird, D. G., Roman gold-mining in north-west Spain, II: Workings on the Rio Duerna, Journal of Roman Studies 62 (1972): 59–74.
  240. With the crank and connecting rod system, all elements for constructing a steam engine (invented in 1712)—Hero's aeolipile (generating steam power), the cylinder and piston (in metal force pumps), non-return valves (in water pumps), gearing (in water mills and clocks)—were known in Roman times.Ritti, Grewe & Kessener 2007, s. 156, fn. 74
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater:42°N14°Ø /42°N 14°Ø /42; 14

Romerriget
romerriget, sprog, overvåg, rediger, latin, imperium, rōmānum, største, imperier, historien, magt, både, europa, nordafrika, mellemøsten, selv, dets, geografiske, udbredelse, stort, fastlagt, under, romerske, republik, anføres, ofte, grundlagdes, julius, cæsar. Romerriget Sprog Overvag Rediger Romerriget latin Imperium Rōmanum var et af de storste imperier i historien med magt i bade Europa Nordafrika og Mellemosten 4 Selv om dets geografiske udbredelse stort set var fastlagt under den romerske republik anfores det ofte at det grundlagdes af Julius Caesar som i en tid med borgerkrige og politisk ustabilitet blev udnaevnt til livsvarig diktator og myrdedes i 44 f Kr Derefter vandt Caesars adoptivson Octavian kampen om at blive hans efterfolger ved at sla Marcus Antonius og Cleopatra i Soslaget ved Actium i 31 f Kr i Egypten Senatet gav ham den overordnede magt og den nye titel Augustus i 27 f Kr Det var republikkens undergang Romerriget Res publica RomanaImperium27 f Kr 476 1453VexilloidMotto Senatus Populusque Romanus SPQR Latin Senatet og Roms befolkning Romerriget ved dets storste udbredelse under Trajan i 117HovedstadRom 44 f Kr 286 Konstantinopel Fra 330 Ravenna Milano NikomediaSprogLatin GraeskReligionRomersk polymorfisme senere kristendomRegeringsformAutokratiKejser 27 f Kr 14Augustus 379 395Theodosius 1 den Store 475 476 1449 1453Romulus Augustus Konstantin 11 Konsol Lovgivende forsamlingDet romerske SenatHistorisk periodeAntikken Octavian udrabt til Augustus27 f Kr Diocletian opsplitter administrationen mellem ost og vest285 Konstantin den Store udraber Konstantinopel til ny rigshovedstad330 Theodosius 1 den Stores dod udloser en permanent opsplitning af riget i en vestlig og ostlig del395 Afsaettelsen af Romulus Augustus Konstantinopels fald a476 1453Areal 25 f Kr 1 2 2 750 000 km 50 1 4 200 000 km 117 1 5 000 000 km 390 1 4 400 000 km Indbyggertal og befolkning Anslaet 25 f Kr 1 2 56 800 000 Taethed20 7 km Anslaet 117 1 88 000 000 Taethed17 6 km ValutaQuadrans Semis As Dupondius Quinarius Sestertie Denarius Aureus SolidusEfterfulgte Efterfulgt afRomerske republik Ostromerske KejserdommeVestromerske rigeaDisse begivenheder markerede afslutningen pa det Vestromerske rige 286 476 3 og det Ostromerske rige 330 1453 De naeste to arhundreder nod romerne en hidtil uset politisk stabilitet og velstand kendt som Pax Romana Romersk fred Efter mordet pa Caligula i 41 e Kr overvejede Senatet kortvarigt at genoprette republikken men Praetorianergarden proklamerede Claudius som kejser Da Claudius efterfolger Nero begik selvmord i 68 e Kr vandt Vespasian i 69 e Kr kampen om kejserembedet ved som kejser at grundlaegge det flaviske dynasti med sin son Titus som efterfolger Han abnede det Flaviske Amfiteater kort efter Vesuvs udbrud i 79 e Kr Efter lange borgerkrige begyndte Diocletian Tetrarkiet med fire kejsere pa en gang Det mislykkedes og forte til en borgerkrig der blev afsluttet af Konstantin I som besejrede sine rivaler og blev den enehersker Theodosius I blev den sidste kejser af imperiet Vestgoternes Belejringen af Rom i 410 e Kr og vandalernes i 455 e Kr fremskyndede Romerrigets undergang i Vest Kejser Romulus Augustus afgang i 476 e Kr anses som afslutningen pa Det Vestromerske rige Det ostromerske Rige Det Byzantinske rige forblev en af de forende magter i verden til det faldt til det Osmanniske rige ved Konstantinopels fald i 1453 e Kr Romerriget var blandt de mest magtfulde okonomiske kulturelle politiske og militaere kraefter i verden Dets lange levetid gav det varig indflydelse pa latinsk og graesk og pa kultur religion arkitektur filosofi jura og styreform I middelalderen blev der gjort forsog pa at genskabe imperiet herunder det Russiske Kejserrige og Det tysk romerske Rige De spanske franske portugisiske og britiske koloniimperier spredte romersk og graesk kultur over hele verden og spillede en vaesentlig rolle i udviklingen af den moderne verden Indholdsfortegnelse 1 Historie 2 Geografi og demografi 3 Sprog 4 Samfund 4 1 Kvinder i romersk lov 4 2 Slaveri og loven 4 3 Ulige retfaerdighed 4 4 Beklaedning 4 5 Offentlig underholdning amfiteatre og stridsvognslob 5 Politik 5 1 Administration 5 2 Opror og deres politiske konsekvenser 6 Okonomi 6 1 Transport handel og kommunikation 6 2 Beskaeftigelse 7 Religion 8 Navne og titler 9 Militaer 10 Arkitektur og ingeniorarbejde 11 Se ogsa 12 Noter 13 Litteratur 14 Eksterne henvisningerHistorie Rediger Uddybende artikel Tidslinje for Romerriget Der findes spor af aeldgamle beboelser i omradet omkring Rom men byen Rom og dermed begyndelsen pa det senere verdensrige blev ifolge myterne grundlagt af brodrene Romulus og Remus den 21 april 753 f Kr Rom begyndte at ekspanderende kort efter grundlaeggelsen af republikken i det 6 arhundrede f Kr selv om den romerske republik ikke erobrede territorier udenfor Italien for det 3 arhundrede f Kr 5 Den romerske republik var ikke en nationalstat i moderne forstand men et netvaerk af byer efterladt til at regere sig selv dog med varierende grad af uafhaengighed fra det romerske senat og provinser som blev administreret af generaler Riget blev ikke regeret af kejsere men af arligt folkevalgte magistrater med consuler overst i forstaelse med senatet 6 Af forskellige arsager var det 1 arhundrede f Kr en tid med politiske og militaere omvaeltninger som i sidste ende forte til regering af kejsere 7 Konsulernes militaere magt hvilede pa romerrettens begreb imperium som bogstaveligt betyder kommanderende typisk i en militaer forstand 8 Lejlighedsvis fik dygtige konsuler den honoraere titel imperator kommandor og af den kommer ordet emperor kejser ordet kejser kommer af navnet Caesar da denne titel blev givet de forste kejsere ved deres tiltraedelse til magten 9 Navnet Caesar ligger ogsa til grund czar Augustus af Prima Porta Tidligt 1 arhundrede e Kr Rom blev udfordret af en lang raekke interne konflikter og borgerkrige fra slutningen af 2 arhundrede f Kr mens det samtidig kraftigt udvidede sin magt over Italien I 44 f Kr var Julius Caesar diktator da han blev myrdet Gruppen som fik ham myrdet blev fordrevet fra Rom og besejret i slaget ved Phillipi i 42 f Kr af en haer under ledelse af Marcus Antonius og Caesars adoptivson Octavian Antonius og Octavians opdeling af den romerske verden imellem sig varede ikke ved og Octavians styrker besejrede Antonius og Cleopatra i slaget ved Actium i 31 f Kr I ar 27 f Kr gjorde SPQR Senatet og folket i Rom Octavian til princeps forste og dermed begyndte Principatet 27 f Kr til 284 e Kr og han fik navnet Augustus den aerede Selv om den gamle konstitution stadig var i kraft og fastlagde styret som en republik fik Augustus rent teknisk al myndighed i Rom 10 Hans styre gjorde en ende pa et arhundrede med borgerkrige og markerede starten pa en hidtil uset periode med fred og velstand De 200 ar som begyndte med Augustus regeringstid er traditionelt betragtet som Pax Romana Romersk fred I lobet af denne periode blev sammenbindingen af imperiet fremmet af en hoj grad af social stabilitet og okonomisk velstand som Rom aldrig for havde oplevet Opstande i provinserne var sjaeldne men blev nedkaempet nadeslost og hurtigt nar de opstod 11 Augustus held med at sikre dynastiet var begraenset da han levede laengere end flere arvinger Det julisk claudiske dynasti varede Tiberius Caligula Claudius og Nero med hvorefter Vespasian i 69 e Kr slog mulige efterfolgere og kom ud som sejrherre Vespasian grundlagde det korte Flaviske dynasti som blev fulgt af Nerva Antonine dynastiet med fem gode kejsere Nerva Trajan Hadrian Antoninus Pius og Marcus Aurelius Pa hojdepunkt under Trajan strakte riget sig fra Den iberiske Halvo og de Britiske oer i vest til Mesopotamien i ost Det kontrollerede det storste landomrade i antikken Romerriget styrede ogsa rundt om Middelhavet som de kaldte Mare Nostrum vort hav Middelhavsomradet udgjorde det meste og de rigeste provinser med middelhavets subtropiske klima var ideelt til landbrug Selv om Romerrigets territorium varierede var hovedgraenserne relativt sikre Storstedelen af graenserne var naturlige floder eller bjerge som let kunne forsvares af de udstationerede romerske legioner Graenserne kaldtes Limes Romani I provinsen Britannia var Hadrians mur limes mod caledonerne i Skotland Romerrigets nordgraense I provinsen Germania Superior og laengere ostpa i det nuvaerende Schweiz og Ostrig beskyttede Limes Germanicus omradet ved floderne Donau og Rhinen mod de germanske stammer De nordafrikanske provinser la ved en naturlig graense den store Sahara orken I Mellemosten manglede der imidlertid en naturlig graense og her truede Roms storste fjender Partherriget og dets efterfolger sassaniderne Den graeske historiker Dio Cassius vidne til begivenhederne angav kejser Commodus tiltraeden i 180 e Kr som overgangen fra et kongerige af guld til et af rust og jern 12 en beromt kommentar der har faet nogle historikere til at se Commodus regeringstid som begyndelsen pa Romerrigets undergang Territorial udvikling af den romerske republik og det romerske imperium som et animeret kort I 212 under Caracallas regeringstid fik alle fribarne romerske borger statsborgerskab i Romerriget Men pa trods af denne gestus var det severiske dynasti problemfyldt en kejsers regeringstid endte oftest med at han blev myrdet eller henrettet og efter dets sammenbrud blev Romerriget opslugt af en krise i det tredje arhundrede en periode med invasioner borgerkrig okonomisk uorden og pest 13 Ved defineringen af historiske epoker er denne krise sommetider anset som overgangen fra antikken til senantikken Aurelian som regerede fra ar 270 til 275 bragte imperiet tilbage fra afgrunden og stabiliserede det Han blev efterfulgt af Diocletian som afsluttede arbejdet med at genoprette imperiet 14 Diocletians regeringstid bragte ogsa imperiets mest koordinerede indsats mod den opfattede trussel af kristendommen Det absolute monarki der begyndte med Diocletian varede indtil faldet af det ostromerske rige i 1453 For at stabilisere imperiet inddelte Diocletian det i fire regioner hver styret af en kejser Tetrarkiet 15 Overbevist om at han havde klaret problemerne som plagede Rom abdicerede han sammen med sin medregerent og snart kollapsede tetrarkiet Orden blev til sidst genoprettet af Konstantin Han blev den forste kejser der konverterede til kristendommen og han etablerede Konstantinopel som den nye hovedstad i det ostlige imperium I lobet af artierne med de konstantinske og valentinianske dynastier var imperiet delt langs en ost vest akse med dobbelte magtcentre i Konstantinopel og Rom Regeringstiden under Julian som forsogte at genskabe klassisk romersk og hellenistisk religion blev kun kortvarigt afbrudt af arven fra kristne kejsere Theodosius I den sidste kejser over bade ost og vest dode i 395 e Kr efter at kristendommen blev den officielle religion i imperiet 16 Efter sin dod i 395 gav han de to halvdele af imperiet til sine to sonner Arcadius og Honorius Arcadius blev hersker i ost med hovedstad i Konstantinopel og Honorius blev hersker i Vesten med hovedstad i Milan Romerriget begyndte at ga i oplosning i begyndelsen af det 5 arhundrede da de germanske folkevandringer og invasioner overvaeldede imperiet Romerne havde succes i kampene mod alle deres modstandere mest beromt hunnerkongen Attila selv om imperiet havde assimileret sa mange germanere af tvivlsom loyalitet over for Rom at imperiet begyndte at falde fra hinanden De fleste kronologier saetter enden pa det Vestromerske rige i 476 da Romulus Augustus blev tvunget til at abdicere til den germanske krigsherre Odoaker 17 Ved at placere sig under regering af ostlige kejsere i stedet for at navngive sig selv kejser som andre germanske hovdinge havde gjort efter at afsaette tidligere kejsere afsluttede Odoaker det vestromerske rige ved at ende linjen af vestlige kejsere Imperiet i ost det Byzantinske rige fik en anden skaebne Det overlevede i naesten 1000 ar og blev det mest stabile kristne rige i middelalderen I det 6 arhundrede generobrede Justinian kortvarigt Nordafrika og Italien men de byzantinske besiddelser i Vesten blev reduceret til det sydlige Italien og Sicilien fa ar efter Justinians dod 18 I ost skyldes det delvis fremkomsten af islam hvis tilhaengere hurtigt erobrede omrader i Syrien Armenien og Egypten og hurtigt blev en direkte trussel mod Konstantinopel 19 20 I det folgende arhundrede erobrede araberne ogsa det sydlige Italien og Sicilien samtidig med at byzantinerne begyndte at tabe kontrollen af deres besiddelser i Balkan 21 Byzantinerne formaede dog at stoppe islamisk ekspansion i deres land i det 8 arhundrede og begyndte i det 9 arhundrede at generobre dele af de tabte landomrader 22 I 1000 e Kr var det ostlige imperium pa sit hojeste Basileios II generobrede Bulgarien og Armenien og kultur og handel blomstrede 23 Men snart efter blev udvidelsen brat stoppet i 1071 med nederlaget i Slaget ved Manzikert Eftervirkningerne af denne vigtige kamp sendte imperiet ind i en laengere periode med tilbagegang To artier med interne stridigheder og tyrkiske invasioner banede i sidste ende vejen for at kejser Alexius I Comnenus sendte en anmodning om hjaelp til de vesteuropaeiske riger i 1095 19 Vesten reagerede med korstogene Korsridderne belejrede selv Konstantinopel under det fjerde korstog Erobringen af Konstantinopel i 1204 formindskede imperiet i stater hvor den ultimative sejrherre var imperiet Nikaea 24 Efter generobringen af Konstantinopel af imperiets styrker var imperiet ikke meget mere end en graesk stat begraenset til den aegaeiske kyst Det byzantinske rige kollapsede da Mehmed II erobrede Konstantinopel den 29 maj 1453 25 Geografi og demografi RedigerRomerriget er et af de storste imperier i historien med magt i bade Europa Nordafrika og Mellemosten 4 Det latinske udtryk imperium sine fine imperiet uden ende 26 brugtes til at udtrykke ideologien at hverken tid eller rum begraensede imperiet i Vergils episke digt AEneiden skrives det at det graenselos imperium var givet til romerne af deres overste guddom Jupiter 27 Denne pastand om universel herredomme blev fornyet og foreviget da imperiet kom under kristent styre i det 4 arhundrede 28 I virkeligheden skete det af meste af den romerske ekspansion under republikken med enkelte store erobringer under kejserdommet som Claudius erobring af England i det 1 arhundrede e Kr og Trajans erobringer af Dacia og Babylon Under Augustus blev et kort over den kendte verden vist for forste gang offentligt i Rom hvilket var pa samme tidspunkt som sammensaetningen af det omfattende arbejder om den politiske geografi af Romerriget blev lavet af den graeske forfatter Strabo 29 Da Augustus dode blev der pa hans gravmaeles indskift Res Gestae naevnt hans storste bedrifter som hans geografiske katalogisering af folk og steder i imperiet 30 Geografi folketaellingen og den omhyggelige opbevaring af skriftlige optegnelser var centrale bekymringer for den romerske kejserlige administration 31 Et segment af ruinerne af Hadrians mur i det nordlige England Imperiet naede sin storste udstraekning under Trajan 32 hvor imperiet omfattede fem millioner kvadratkilometer som i nutiden er over fyrre lande 33 Forskellige demografiske befolkningsskon ligger pa imellem 60 100 millioner indbyggere under romerrigets storste udbredelse 34 Hvilket vil betyde at romerriget inkluderede imellem en sjettedel og en fjerdedel af verdens samlede befolkning 35 og har vaeret det storste befolkningsmaessige rige under en politisk administration i Vesten indtil midten af det 19 arhundrede 36 37 Hver af de tre storste Byer i Imperiet Rom Alexandria og Antioch var naesten dobbelt sa store som en hver europaeisk by i begyndelsen af det 17 arhundrede 38 Trajans efterfolger Hadrian ville opretholde imperiet i stedet for at udvide det De romerske graenser blev nu markeret og patruljeret 39 De staerktest befaestede graenser var de mest ustabile 40 Hadrians mur i nutidens Skotland og England som er en af de mest velbevarende romerske ydergraenser blev af romerne selv opfattet som hvad der adskilte Romerriget fra den altid tilstedevaerende trussel fra barbarer 41 Sprog RedigerSproget var latin som Virgil fremhaevede som en kilde til romersk sammenhold og tradition 42 Indtil Alexander Severus regerede 222 235 skulle romerske borgeres fodselsattester og testamenter skrives pa latin 43 Latin var sproget i domstolene i Vesten og i militaeret i hele Imperiet 44 men blev ikke palagt officielt pa folk bragt under romersk styre 45 Denne politik star i kontrast til den af Alexander den Store som forsogte at palaegge graesk i hele hans imperium som det officielle sprog 46 Som en konsekvens af Alexanders erobringer var graesk blevet det faelles sprog i det meste af det ostlige Middelhav og ind i Lilleasien 47 Den sproglige graense som opdelte romerriget imellem det latinske Vest og det graeske Ost passerede igennem Balkan halvoen 48 En papyrus fra det 5 arhundrede viser en sidelobende latinsk graesk tekst i en tale af Cicero 49 Romere som modtog en eliteuddannelse studerede graesk som et litteraert sprog og de fleste maend af de regerende klasser kunne tale graesk 50 Den Julio Claudiske kejseslaegt opfordrede til hoje standarder for korrekt latin Latinitas som i dag er identificeret som klassisk latin 51 Claudius forsogt at begraense brugen af graesk og tilbagekaldte lejlighedsvis statsborgerskab for dem som ikke kunne latin mens han selv i det romerske senat brugte sin egen tosprogethed i kommunikationen med graesktalende ambassadorer 51 Den romerske forfatter og sprogforsker Suetonius citerede ham som et eksempel pa romerrigets tosprogethed 52 I den ostlige det af imperiet blev love og officielle dokumenter regelmaessigt oversat til graesk fra latin 53 Den daglige gensidighed af de to sprog er angivet med tosprogede inskriptioner som undertiden endda skiftede frem og tilbage imellem graesk og latin 54 Efter alle fribarne indbyggere i imperiet blev romerske statsborgere i 212 e Kr ville et stort antal romerske borgere ikke kunne have forstaet latin selv om det forventedes at de erhvervede mindst en symbolsk viden om sproget Latin forblev dog en markor for romerhed 55 Diocletian forsogte at forny latins autoritet og det graeske udtryk he kratousa dialektos vidner om den fortsatte status af latin som magtens sprog 56 I begyndelsen af 6 arhundrede engagerende kejseren Justinian sig i en forsog pa at genvinde latins status som sproget af lov og offentlig embede selvom latin pa davaerende tid ikke laengere var et levende og talt sprog i Osten 57 Tosproget latin punisk indskrift pa et teatre i Leptis Magna romerske Afrika nuvaerende Libyen Et stort behov for tolke i enkelte romerske provinser indikerede den fortsatte brug af andre sprog end graesk og latin isaer i Egypten hvor koptisk dominerede og i militaere omrader langs Rhinen i de germanske provinser og langs Donau Romerske jurister viste ogsa en hvis bekymring for de lokale sprog sasom puniske gallisk og aramaeisk i forhold til at sikre den rette forstaelse og anvendelse af love og eder 58 I provinsen Afrika blev punisk brugt til tekster pa monter under Tiberius 1 arhundrede e Kr og puniske indskrifter vises pa offentlige bygninger i det 2 arhundrede og nogle gange tosproget sammen med latin 59 I Syrien brugte soldater fra Palmyra deres dialekt af aramaeisk til inskriptioner i en slaende undtagelse til reglen om at latin var sproget af militaeret 60 Vulgaerlatin erstattede gradvist keltiske og italiske sprog som havde en faelles indo europaeisk oprindelse Faellestraek i syntaks og ordforrad lettede overgangen til latin 61 Efter decentraliseringen af den politiske magt i senantikken udviklede latin sig lokalt til det som blev til de romanske sprog som spansk portugisisk fransk italiensk og rumaensk og et stort antal mindre sprog og dialekter I dag er denne sproggren modersmal for mere end 900 millioner mennesker pa verdensplan Som et internationalt sprog for laering og litteratur fortsatte latin med at vaere et redskab indenfor diplomati i arhundrede efter og er i nutiden stadig brugt indenfor jura medicin og den romersk katolske kirke 62 Selv om graesk fortsatte som sproget i det byzantinske rige var den sproglige fordeling i Osten mere kompleks Et graesktalende flertal levede pa den graeske halvo aegaeiske oer det vestlige Anatolien storre byer og nogle kystomrader 63 Ligesom graesk og latin var det thrakiske sprog af indo europaeisk oprindelse som var blandt flere nu uddode sprog i Anatolien 64 Albansk ses ofte som en efterkommer af Illyrisk 65 selvom denne hypotese er blevet udfordret af nogle lingvister som haevder at det stammer fra daciansk eller thrasisk 66 illyrisk daciansk og thrasisk kan dog ogsa have dannet en undergruppe sammen Forskellige afroasiatiske sprog sasom koptisk i Egypten og aramaeisk i Syrien og Mesopotamien blev aldrig erstattet af graesk 21 Samfund Rediger En familiebanket afbildet pa et vaegmaleri fra Pompeji 1 arhundrede e Kr Romerriget var bemaerkelsesvaerdigt multikulturelt med en temmelig forbloffende sammenhaengskraft til at skabe en folelse af faelles identitet som omfattede forskellige folkeslag indenfor et faelles politisk system over lang tid 67 Den romerske vaegt pa at skabe offentlige monumenter og faellesarealer abne for alle som fora amfiteatre racerbaner og bade fremmede en faelles folelse af romerskhed 68 Det romerske samfund havde flere overlappende sociale hierarkier som det moderne begreb klasse ikke daekker 69 De to artiers borgerkrig hvorfra Augustus steg til enevaelde bragte det traditionelle samfund i Rom i en tilstand af forvirring og uro 70 selvom det ikke umiddelbart pavirkede fordelingen af rigdom og social magt Set fra de lavere klasser side blev der bare lagt endnu et lag pa toppen af den sociale pyramide 71 Personlige relationer venskaber amicitia familie og aegteskaber fortsatte med at pavirke arbejdet i politik og regeringen som de havde i republikken 72 Under Nero var det ikke usaedvanligt at finde en tidligere slave som var rigere end en frifodt borger eller en equites som udovede storre magt end en senator 73 Denne oplosning af republikkens stive hierarkier fort til oget social mobilitet under imperiet 74 bade opad og nedad i et omfang som oversteg alle andre veldokumenterede gamle samfund 75 Kvinder og frigivne slaver havde muligheder for at fa profit og udove indflydelse pa mader tidligere mindre til radighed for dem 76 Det sociale liv i imperiet isaer for dem hvis personlige resurser var begraensede blev yderligere fremmet af fremvaeksten af frivillige foreninger og broderskaber kollegia og sodalitates dannet til forskellige formal som faglige og handelsmaessige laug veteraner religiose grupper 77 udovende kunsttrupper 78 og faellesskaber til at daekke udgifter vedrorende begravelser 79 Barnemord er registreret i Romerriget og kan have vaeret udbredt Flere arsager er mulige Maske en praeference for drengeborn manglende resurser til at opfostre born og begraenset tilgang til praevention 80 Kvinder i romersk lov Rediger Fribarne romerske kvinder blev betragtet som borgere i hele republikken og imperiet men kunne hverken stemme have politiske embeder eller tjene i militaeret En mors borgerstatus blev afgjort af hendes borns som angivet ved udtrykket ex duobus civibus Romanis natos born fodt af to romerske borgere 81 En romersk kvinde beholdt sit eget familienavn nomen for livet Born tog for det meste farens navn men i den kejserlige periode tog kvinder undertiden deres mors navn 82 Bronzestatuette fra det 1 arhundrede e Kr af en ung kvinde som laeser Den arkaiske form for manus aegteskab hvor kvinden havde vaeret underlagt sin mands autoritet blev stort set opgivet under den kejserlige aera og en gift kvinde beholdte ejerskabet af enhver ejendom som hun bragte ind i aegteskabet Teknisk forblev hun under sin fars juridiske myndighed selv om hun flyttede ind i sin mands hjem men ved sin fars dod blev hun lovligt emanciperet ligestillet 83 Dette arrangement var en af de faktorer i graden af uafhaengigheden som romerske kvinder havde haft i forhold til de mange andre gamle kulturer og op til den moderne tid 84 Selvom hun horte under sin far i juridiske sporgsmal var hun fri for hans direkte kontrol i sit daglige liv 85 og hendes mand havde ingen juridisk magt over hende 86 Selvom der kunne vaere stolthed forbundet med at vaere en en mands kvinde univira som kun havde giftet sig en gang var der kun lidt stigmatisering knyttet til skilsmisse eller sagar en hurtig indgaelse af nyt aegteskab efter tabet af en aegtemand igennem dod eller skilsmisse 87 Piger havde lige arveret med drenge hvis deres far dode uden at efterlade et testamente 88 En romersk mors ret til at eje ejendom og til at disponere over det som hun sa passende herunder fastsaettelse af betingelserne for hendes egen vilje gav hende enorm indflydelse pa hendes sonner selv nar de var voksne 89 Som en del af det loven Lex Julia som blev vedtaget af Augustus blev der gjort forsog pa at genoprette den traditionelle moral og sociale orden ved love om fremme af familievaerdier Utroskab som havde vaeret et familieanliggende under republikken blev kriminaliseret 90 og var bredt defineret som en ulovlig seksuel handling stuprum som fandt sted imellem en mandlig borger og en gift kvinde eller imellem en gift kvinde og enhver anden end sin egen mand 91 Fodedygtighed blev opmuntret af staten En kvinde som havde fodt tre born fik symbolske haedersbevisninger og storre juridisk frihed ius trium liberorum Pa grund af deres status som borgere kunne kvinder eje ejendom indga kontrakter og engagere sig i erhvervslivet 92 herunder skibsfart produktion og lane penge Dokumenter fra forskellige dele imperiet aere kvinder som velgorere i finansieringen af offentlige bygninger en indikation at de kunne erhverve og afhaende betydelige formuer 93 Slaveri og loven Rediger Pa Augustus tid var 35 procent af befolkningen i Italien slaver 94 hvilket gor Romerriget til en af de imperier med den storste procentvise slavebefolkning og hvor slaver spillede en storre rolle i okonomien 95 Slaveri var en kompleks institution som blev stottet af traditionelle romerske sociale strukturer 96 I byomrader kunne slaver vaere uddannede fagfolk sasom laerere laeger kokke og revisorer men for det meste var slaver ufaglaerte arbejdere i husholdninger landbrug eller andet fysik arbejde Landbrug og industri sasom formaling af korn og minedrift udnyttede slaver Udenfor Italien udgjorde slaver i gennemsnit 10 til 20 procent af befolkningen dog sparsomme i romersk Egypten men mere koncentreret i nogle graeske omrader 97 Selvom institutionen slaveri ofte er blevet betragtet som aftagende i 3 og 4 arhundrede forblev det en integreret del af romerske samfund indtil det 5 arhundrede Slaveri ophorte gradvist i det 6 og 7 arhundrede sammen med nedgangen af bycentre i det vestlige romerrige og oplosningen af den komplekse kejserlige okonomi som havde skabt eftersporgsel efter slaver 98 Slave holder skrivetabletter for sin herre relief fra en sarkofag fra 4 arhundrede Love vedrorende slaveri var relativt komplekse 99 Under romersk lov blev slaver anset som ejendom og havde ingen juridiske rettigheder De kunne blive udsat for former for afstraffelse normalt ikke udnyttet pa borgere seksuel udnyttelse tortur og henrettelser En slave kunne ikke lovmaessigt blive voldtaget da voldtaegt kun vedrorte folk som var fri en slaves voldtaegtsmand matte blive retsforfulgt af ejeren af slaven for hvorved ejeren af slaven kunne fa kompensation 100 Slaver havde ingen ret til juridisk aegteskab conubium men deres aegteskaber blev undertiden anerkendt og hvis begge blev frie kunne de gifte sig 101 Efter de romerske slavekrige i republikken forsogte Augustus og hans efterfolgere at mindske sandsynligheden for fremtidige opror ved at begraense storrelsen af arbejdsgrupper af slaver og straffe flygtige slaver 102 Juridisk kunne slaver ikke eje ejendommen 103 men en slave som hjalp med at drive sin ejers virksomhed kunne fa adgang til en individuel konto eller fond peculium som slaven kunne bruge som var det hans egen Vilkarene i denne konto varierede afhaengigt af graden af tillid og samarbejde imellem ejeren og slaven En slave med en egnethed for erhvervslivet kunne gives betydeligt spillerum til at generere overskud og maske fa lov til at testamentere denne peculium han formaede til andre slaver af hans husstand 104 Indenfor en husstand eller arbejdsplads kunne et hierarki af slaver ofte findes med ene slave som fungerede som lederen af de andre slaver 105 Efterhanden fik slaver storre retsbeskyttelse herunder retten til at indgive klager mod deres herrer En slutseddel kan indeholde en bestemmelse om at slaven ikke kunne anvendes til prostitution da prostituerede i det gamle Rom ofte var slaver 106 Den spirende handel med kasterede slaver i slutningen af 1 arhundrede e Kr forte til forbud mod kastration af slaver mod hans vilje for begaer eller gevinst 107 Romersk slaveri var ikke baseret pa race 108 109 Slaver blev hentet til Rom fra hele Europa og Middelhavsomradet udenfor Europa herunder Gallien Hispania Germanien de Britiske oer Balkan og Graekenland Generelt var slaver i Italien indfodte italienere 110 med et mindretal af udlaendinge herunder bade slaver og frigivne fodt uden for Italien som anslas til 5 af den samlede befolkning i hovedstaden pa sit hojeste hvor deres antal var storst Mange udenlandske slaver var af graesk afstamning Slaver af jodisk afstamning blev aldrig helt assimilerede i det romerske samfund hvorfor de forblev en identificerbar minoritet Disse slaver isaer udlaendinge havde hojere dodelighed og lavere fodselsrater end indfodte 111 Den forventede levealder for slaver i byen Rom var ekstraordinaert lav med en estimeret gennemsnitlig levetid pa sytten og et halvt ar 17 2 for maend 17 9 for kvinder 112 I perioden med republikansk ekspansion da slaveriet var udbredt var krigsfanger en af vigtigste kilder til slaver Raekken af etniciteter blandt slaver afspejlede til en vis grad de haere som Rom havde besejret i krig og erobringen af Graekenland bragte en raekke hojt kvalificerede og uddannede slaver til Rom Slaver blev ogsa handlet pa markeder og nogle gange solgt af pirater Forladte born og nyfodte og selv slaveri blandt de fattige var andre kilder 113 Ordet Vernae referer derimod til hjemmelavede slaver fodt af kvindelige slaver i husstande byerne eller pa en landejendom eller gard Selvom de ikke havde nogen saerlig retslig status ville en ejer som mishandlede eller undladte at passe sin vernae se samfundets misbilligelse da de blev anset for en del af hans familie og i nogle tilfaelde kan det faktisk vaere born af frie maend i familie 114 Talentfulde slaver med evne til virksomhed kunne samle en tilstraekkelig stor peculium til at retfaerdiggore deres frihed eller blive loskobt for tjenesteydelser Denne form for frigivelse var blevet hyppigt nok til at en lov i 2 f Kr Lex Fufia Caninia begraensede antallet af de slaver en ejer fik lov til at saette fri i sit testamente 115 Ulige retfaerdighed Rediger Domt mand angrebet af en leopard i arenaen 3 arhundrede mosaik fra Tunesien I takt med at det republikanske princip om borgernes lighed for loven falmede forte de symbolske og sociale privilegier overklassen havde til en uformel deling af det romerske samfund i dem som havde erhvervet storre haedersbevisninger honestiores og dem der var mere ydmyge folk humiliores Generelt var honestiores medlemmerne af de overste klasser i samfundet sammen med visse militaere officerer 116 Tildelingen af universel statsborgerskab i 212 ser ud til at have oget konkurrence blandt de overste klasser til at fa deres overlegenhed over andre borgere bekraeftede isaer indenfor retssystemet 117 Strafudmaling afhang af dommen af den praesiderende embedsmand sammen med den relative vaerd Dignitas af sagsogte en honestior kunne betale en bode nar domt for en forbrydelse for hvilken en humilior matte modtage en piskning 118 Henrettelse som havde vaeret en sjaelden straf for frie maend under republikken 119 kunne vaere hurtig og relativt smertefri for den kejserlige borger som var mere aerefulde mens de der ansas som ringere kunne udsaettes for tortur Forlaengelse af doden var tidligere forbeholdt slaver med korsfaestelsen eller kamp mod dyr damnatio ad bestias som en forestilling i arenaen 120 I det tidlige imperium kunne de der konverterede til kristendommen mister deres status som honestiores isaer hvis de afviste at opfylde de religiose aspekter af deres samfundsmaessige ansvar og blev dermed underlagt straffe som skabte betingelserne for martyrdom 121 Beklaedning Rediger Claudius ifort en tidlig imperiel toga I et statusbevidst samfund ligesom romernes gav toj og personlig pynt et visuelt fingerpeg om etikette af baereren 122 At baere det korrekte toj skulle afspejle et samfund i god orden 123 Togaen var den saerpraegede nationale beklaedningsgenstand af den romerske mandlige borger men de var tunge og upraktiske og var derfor primaert kun baret nar man skulle gennemfore politiske forretningsmaessige og religiose ritualer og ved en retssag 124 I modsaetning til den populaere opfattelse var hverdagens toj som romerne havde pa oftest morkt eller farverigt og de mest almindelige mandlige paklaedninger set dagligt ville have vaeret en tunika et slag eller bukser i provinserne oppe nordpa 125 Dokumenteringen af hvordan romerne klaedte sig i hverdagen kompliceres af manglen pa direkte beviser da portraetter oftest viste personen i toj med symbolsk vaerdi og overlevende tekstiler fra perioden er sjaeldne 126 Kvinder fra vaegmaleri fundet i Pompeji Den grundlaeggende beklaedningsgenstand for alle romere var en tunika uanset kon eller formue Laengden varierede efter baereren en mands naede midten af laeggen mens en soldats var noget kortere en kvindes faldt til hendes fodder og for et barn til knaeene 127 Tunikaer af fattige mennesker og arbejdende slaver blev lavet af grov uld i naturlige matte nuancer hvor laengden blev bestemt af den type arbejde som de udforte Finere tunikaer var lavet af letvaegtsuld eller linned En mand der horte til senatet bar en tunika med to lilla striber clavi vaevet lodret ind i stoffet jo bredere stribe jo hojere var baererens status 127 Andre beklaedningsgenstande kunne vaere beklaedt over tunikaen Togaen var et halvcirkelformet stykke hvid uld som kun kunne draperes med hjaelp 128 I sit arbejde om talekunst beskrev Quintilian i detaljer hvordan den offentlige taler burde bruge gestus svarende til sin toga 129 I kunstvaerker er togaen vist med den lange ende mellem fodderne en dyb buet fold foran og en kugleformet flap pa midtstykket 130 I det 2 arhundrede var kejsere og maend af status ofte portraetteret ifort en pallium en oprindelig graesk kappe himation foldet taet omkring kroppen Kvinder er ogsa portraetteret ifort en pallium I lobet af 4 arhundrede havde togaen blevet mere eller mindre erstattet af palliummen som en beklaedningsgenstand som indikerede et socialt tilhorsforhold 131 Romersk tojs stilarter aendrede sig med tiden men ikke sa hurtigt som mode i dag 132 Offentlig underholdning amfiteatre og stridsvognslob Rediger Vaegmaleri som forestiller sportsoptojer i et amfiteater i Pompeji som forte til forbud mod gladiatorkampe i byen 133 Den storste area i Rom var Circus Maximus hvor der blev afholdt stridsvognslob dyrekampe venationes atletiske konkurrencer gladiatorkampe og historiske rekonstruktioner Fra tidligste tider havde flere religiose festivaler indeholdt forskellige rituelle spil Ludi dog primaert heste og stridsvognslob Ludi circenses 134 Romerne troede selv at gladiatorkampe havde oprindelse i begravelsespil og ofringer hvor udvalgte tilfangetagne krigere blev tvunget til at kaempe for at sone dodsfald af aedle romerne Selv om deres underholdningsvaerdi havde tendens til at overskygge deres rituelle betydning forblev lobene en del af arkaiske religiose ceremonier som vedrorte landbrug initiation og cyklussen af fodsel og dod 135 Under Augustus var der offentlig underholdning 77 dage om aret under Marcus Aurelius blev det udvidet til 135 136 Hver enkelt forstilling var oftest indledt med en omfattende parade Pompa circensis som endte pa spillestedet 137 Konkurrencer blev afholdt ogsa i mindre spillesteder som amfiteater som blev den karakteristiske romerske forestillingssted for underholdning Atletik i graesk stil inkluderede lob boksning brydning og pancratium 138 Soslag Naumachia blev enkelte gange gennemfort i konstruerede bassiner 139 Statsstottede teaterarrangementer Ludi scaenici fandt sted i stenteatre eller i mindre lukkede teater kaldet et odeum 140 En sejrherre i et stridsvognslob i hans Quadriga Cirkusser blev den storste struktur regelmaessigt bygget i den romerske verden 141 selvom graekerne havde deres egne arkitektoniske traditioner for tilsvarende hippodromer Det Flaviske amfiteater bedre kendt som Colosseum blev den regelmaessige arena for blodsport i Rom efter det abnede i 80 e Kr 142 143 Circus Maximus havde siddepladser til omkring 150 000 tilskuere og Colosseum havde omkring 50 000 siddepladser med plads til omkring 10 000 mere staende 144 Mange romerske amfiteatre cirkusser og teatre bygget i byerne uden for Italien er synlige som ruiner i dag 145 Den lokalt herskende elite var ansvarlige for at sponsorere forestillingerne og begivenhederne i arenaerne som begge forbedrede deres status og draenede deres resurser 146 En siddeplads i amfiteatre repraesenterede rangorden i det romerske samfund kejseren praesiderede i sin overdadige loge taettest pa senatorer sa fra fordelagtige pladser reserveret til dem kvinder sad pa pladserne laengst vaek fra forestillingen slaver fik til sidst vaerste steder 147 Publikum kunne anmode om et specifikt resultat via raben men kejseren havde det sidste ord Forestillingerne kunne hurtigt blive et sted for sociale og politiske konflikter og kejsere matte sommetider bruge magt til at afslutte uro blandt publikum mest notorisk ved optojerne i Nika i ar 532 hvor soldaterne under Justinian I slagtede tusinder 148 Mosaik fra en spisestue fra nutidens Libyen som viser en raekke arenascener Fra toppen nedad musikere spiller en romersk tuba et vandrors orgel og to horn seks par af gladiatorer med to dommere fire krigere som kaemper mod dyr og tre fanger domt til dyrene 149 Indenfor stridsvognslob var stridsvognens hold var kendt efter de farver de bar hvor bla og gron var de mest populaere Loyaliteten fra deres fans var hard hvilket til tider forte til sportsoptojer 150 Stridsvognlobene var farlige men ryttere var blandt de mest beromte og bedst kompenserede atleter 151 En stjerne i sporten var Diocles fra Lusitania nuvaerende Portugal der korte i stridsvognslob i 24 ar og i sin karriere indtjente 35 millioner sestertier 152 Hestene havde ogsa fans og blev fejret i kunst og inskriptioner 153 Udformningen af romerske cirkusser blev bygget med stor overvejelser for at sikre at ingen hold havde en unfair fordel og for at minimere kollisioner 154 Kollisioner var dog hyppige under stridsvognlobene og underholdene for publikum 155 156 Stridsvognslob fortsatte ind i den byzantinske periode under kejserlig finansiering men nedgangen af storre bycentre i det 6 og 7 arhundrede forte til dens endelige dod 157 Gennem hele sin 40 arige regeringstid gav Augustus otte gladiatorforestillinger hvor 10 000 maend kaempede samt 26 kampe med 3 500 dode dyr 158 For at markere abningen af Colosseummet praesenterede kejser Titus 100 dage med begivenheder i arenaen med 3 000 gladiatorer kaempende sammen pa en enkelt dag 159 Den romerske fascination med gladiatorer kan ses i hvor bredt de er afbilledet pa mosaikker vaegmalerier lamper og selv graffititegninger 160 Gladiatorer var uddannede krigere som tidligere kunne have vaeret slaver fangere eller frivillige 161 Doden var ikke en nodvendig eller endda onskelig resultat i kampe imellem disse hojtuddannede krigere hvis uddannelse repraesenterede en kostbar og tidskraevende investeringer 162 Derimod var noxii fangere domt til arenaen med ringe eller ingen uddannelse ofte ubevaebnet og med ingen forventning om overlevelse Fysisk lidelse og ydmygelse blev anset for at vaere en hensigtsmaessig retfaerdighed for de forbrydelser som de havde begaet 163 Disse henrettelser blev undertiden iscenesat eller ritualiseret som rekonstruktion af myter og amfiteatre var udstyret med omfattende maengde af maskiner til at skabe specielle effekter og importerede vilde dyr 164 Senere generationer af laerde historikere og filosoffer har fundet det romerske samfunds forhold til forstillinger om liv og dod til at vaere en af de mere vanskelige aspekter at forsta og forklare 165 Plinius den yngre rationaliserede gladiatorkampe som vaerende godt for folket som en made til at inspirere dem til at sta over for aerefulde sar og foragte doden ved at udstille kaerligheden for aeren og onsket om sejr selv i ligene af slaver og forbrydere 166 Nogle romere sasom Seneca den yngre var kritiske over for de brutale forestiller men fandt dyd i mod og vaerdighed i den besejrede kaemper snarere end i vinderen 167 Dette synspunkt kom senere til udtryk med kristne martyrer i arenaen som blandt datidens kristne blev betragtet som en aerefuld dod for sin religion 168 Den romerske forfatter Tertullian betragtede doden i arenaen til ikke at vaere mere end en forklaedt form for menneskeofringer 169 Nogle af de tidligste navne for stilarter inden for gladiatorkampe havde etniske betegnelser sasom thrakiske eller galliske 170 Politik RedigerStyreformen i kejserriget var et diktatur styret af kejseren Begyndelsen af perioden kendes som principatet en styreform der voksede ud af senrepublikken Provinserne og byerne var stort set uafhaengige under principatet og kejserriget var generelt decentraliseret I den naeste periode anarkiet og krisen i det tredje arhundrede e Kr begyndte kejseren at tilegne sig storre magt og byerne begyndte at miste deres uafhaengighed pa grund af fraflytning til landet Den forste kejser Augustus kaldte sig i senatet princeps og primus inter pares forst blandt ligemaend Det lod til at republikken forsat fungerede men reelt la al magt hos den romerske haer som kejseren havde absolut kontrol over Princepstitlen var for Augustus en made til at vinde gunst fra senatet og skulle forhindre ham i at lide samme skaebne som hans grandonkel Julius Caesar Romerrigets sikkerhed la i haenderne pa legionerne og det var her Augustus magtbase la Haeren var en kostbar institution som statens forvaltning skulle sikre ved at beskatte befolkningen De mest succesrige kejsere var de som klarede at opretholde loyaliteten og disciplinen hos legionaererne De darligere kejsere matte bestikke haeren for at beholde magten men det viste sig ofte at vaere en ringe garanti Enden pa principatet blev ganske enkelt enden pa republikken Kejserens generaler opnaede personlige band til og loyalitet fra soldaterne Det udnyttedes af de mest ambitiose Styreformen forandrede sig til dominatet Den nye styreform voksede ud af krisen i det tredje arhundrede og specielt borgerkrigene baerer vidnesbyrd om krisen Kejserne i denne periode var oftest generaler som kom til magten ved hjaelp af krig og kup I teorien matte senatet vaelge den nye kejser men i praksis blev arvefolgen dynastisk De mandlige arvinger blev valgt til kejsere Det Nervan antoninske dynasti var en undtagelse da arvingerne ikke var biologiske men adopterede sonner Det kunne skyldes at der var mangel pa mandlige arvinger men det kan ogsa vaere at kejserne valgte arvinger som de mente ville yde en bedre indsats for Romerriget Resultatet var de fem store kejseres og Romerrigets storhedstid Denne stabile periode endte da Marcus Aurelius valgte sin son Commodus som arving Hans regeringstid endte med borgerkrig Under borgerkrige var det den staerkeste som ville have kontrollen og ofte var der flere kejsere som gjorde krav pa deres plads pa tronen Dynastierne i Romerriget endte til stadighed i interne stridigheder og maegtige generaler kaempede om magten Administration Rediger Statens styring forandrede sig med kejserriget Forst blev meget af arbejdet udfort af de samme magistrater som i republikken Men som tiden gik blev ansvaret lagt over til frigivne slaver specielt under kejser Claudius Statsmagten blev stot og roligt centraliseret gennem Romerrigets historie I republikken styrede byerne og provinserne sig selv Et af hovedtraekkene i Pax Romana Romerfreden var at de fleste byer i Romerriget sjaeldent fik besog af haeren I kejsertiden begyndte befolkningerne at flytte fra byerne til landet Dette og den stadigt staerkere og mere centraliserede kejsermagt forte til at byerne mistede deres selvstyre Udflytningen fra byerne havde mange arsager hovedarsagen var den ogede lovloshed som hjemsogte kejserriget i krisetiden Byerne blev et let bytte for bade barbarernes invasioner og terroren fra haeren som skulle beskytte dem Mange byer blev forladt Kun kejseren og hans haer kunne opretholde stabilitet Det ogede behov for militaer kraevede endnu hojere skatter som igen kraevede en staerk velfungerende stat Opror og deres politiske konsekvenser Rediger Romerriget under Hadrian I fredstid var det relativt let at styre riget fra Rom Et opror var forventet og opstod ganske regelmaessigt gennem historien En general eller en guvernor fik loyalitet fra sine undersatter gennem karisma love og bestikkelse Legionerne var spredt rundt om i riget Derfor havde oprorslederen normalt en eller to legioner under sig Der blev tilkaldt lokale legioner og oprorene blev knust Hvis ikke kejseren var svag inkompetent eller hadet ville disse opror forblive lokale og isolerede haendelser I krigstid kunne en general have flere legioner under sig Af den grund var det almindeligt at kejseren holdt nogle af generalens familiemedlemmer som gidsler for at undga at generalen skulle rejse en oprorsk haer Under det jodiske opror der begyndte i ar 66 holdt kejser Nero Vespasians son Domitian og hans svigerson Quintus Petillius Cerialis som gidsler for at sikre Vespasians loyalitet Ironisk nok endte Neros regeringstid med et opror fra praetorianergarden som blev bestukket af general Galba Praetorianergarden var et vigtigt magtmiddel i kejsertiden Dens loyalitet blev ofte kobt og garden blev stadigt mere gradig Legionerne ved graenserne fulgte livgardens eksempel og blev vigtige aktorer i borgerkrigene Det var en farlig udvikling som svaekkede hele den romerske arme Hovedfjenderne i vest var de barbariske stammer hinsides Rhinen og Donau Octavian havde provet at besejre dem men led et fatalt nederlag i Teutoburgerskoven i ar 9 De germanske stammer udgjorde en stor trussel men de var for splittede fordi interne magtkampe tog det meste af deres tid I ost var hovedfjenden Partherriget der provede flere forgaeves invasioner af Romerriget Under borgerkrigene udnyttede Roms fjender muligheden til at invadere de romerske provinser De to fronter ost og vest blev politisk vigtige pa grund af legionerne som var stationeret der Lokale ledere startede opror der kulminerede i storre krige Romerriget havde fa problemer med at kontrollere den vestlige graense Presset fra begge fronter skabte problemer Hvis kejseren befandt sig i ost blev det muligt for en general at gore opror i vest og omvendt Kejseren matte befinde sig i naerheden af tropperne for at have den storst mulige kontrol og med rigets enorme storrelse var det umuligt for en kejser at befinde sig naer to fronter samtidig Det var et stort problem for mange kejsere og en kilde til mange kriser i lobet af kejsertiden Okonomi Rediger En romersk guldmont Republikkens erobringer frem til Augustus regeringstid havde skabt et stort indre marked der omfattede hele Middelhavsomradet Vesteuropa og rigets graenseomrader De okonomiske forhold saerligt de som omhandlede landbruget varierede meget mellem de varme torre omrader i Nordafrika og Arabien og de mere frugtbare og fugtige provinser Britannien Gallien og Balkan Middelhavet og de store floder Rhinen Rhone og Donau fungerede som handelsruter Romerne anlagde ogsa et vidtstrakt og velbygget vejnet som tjente savel militaere som civile formal Vejnettet strakte sig endda over hoje bjerge som Pyrenaeerne og Alperne og bidrog til effektiviseringen af handel over laengere afstande Hovedhjornestenen i den romerske okonomi var alle de byer som var centrum for al industriel produktion handel og forbrug Selv om al handel og produktion foregik i byerne var det landbefolkningen som var storst og landbruget var den dominerende sektor i okonomien De storste centre i Romerriget var selve Rom Alexandria Antiokia Karthago Efesos og i senantikken Konstantinopel alle med et indbyggertal mellem 100 000 og 1 million Frem til det 3 arhundrede var de politisk okonomiske forhold gunstige Riget var et valutaomrade Frem til krisen i det tredje arhundrede var der bortset fra graensekonflikter og lokale opror naesten universel fred i riget ogsa kaldt for Pax Romana De store haerstyrker der var stationeret langs graenserne var med til at skabe et stabilt og trygt miljo for produktionen i provinserne Mod slutningen af det andet arhundrede ogedes presset mod graenserne Med dette pres kom et behov for flere soldater i legionerne Dette fik meget at sige for rigets okonomi da kejserne blev nodt til at oge skatterne proportionalt for at folge udviklingen med rekrutteringen Efter ar 235 var den okonomiske og militaere krise i faerd med at fore Romerriget mod randen af sammenbrud Under det severiske dynasti begyndte skattepresset at stige Manglen pa arbejdskraft der fulgte af krigene og alle pestudbruddene bidrog ogsa til nedgang og krise Hvor alvorlige disse tilstande var er vanskeligt at sige da der foreligger fa palidelige kilder fra denne periode Provinserne ved Rhinen blev hardest ramt af krisen i det 3 arhundrede De blev ofre for germanske invasioner og et voksende gallisk rige Andre regioner som Egypten og Britannien blev ramt i mindre grad Mod slutningen af det 3 arhundrede oplevede Romerriget en hoj inflation da den menige befolkning i storre grad mistede tilliden til det vaklende og devaluerede pengesystem Priserne steg voldsomt i store dele af riget Transport handel og kommunikation Rediger Romerrigets provinser omkransede hele Middelhavet som de kaldte mare nostrum vores hav 171 Romerske sejlskibe navigerede Middelhavet samt alle de store sejlbare floder i imperiet herunder Guadalquivir Ebro Rhone Rhinen Tiber og Nilen 172 Transport ad vandvejen var foretrukket hvor det var muligt da transport af store maengden af ravarer over land var vanskeligere 173 Det store antal af koretojer hjul og skibe indikerer eksistensen af et stort antal af kvalificerede handvaerkere indenfor romerrigets graenser 174 Selvom kommunikationsmidler og transport var begraenset i antikken voksede transporten i 1 og 2 arhundrede kraftigt og handelsruter skabte forbindelser imellem forskellige provinsers okonomier 175 Landtransporten udnyttede det avancerede system af romerske veje Finansieringen af statens post og transportservice cursus publicus som blev oprettet af Augustus blev gjort igennem naturalier som omfattede levering af personale dyr eller koretojer 176 En Mansio flertal Mansiones var en privat eget station som la ved siden af de romerske veje Personalet bestod af smede karetmagere og kurerer Afstanden imellem Mansiones blev bestemt ved hvor langt en vogn kunne na pa en dag 177 Muldyr var oftest brugt til at traekke vognene 178 Det tog fx en budbringer mindst ni dage at rejse til Rom fra Mainz i provinsen Germania Superior selv pa en hastesag 179 Ud over Mansiones tilbod nogle vaertshuse indkvartering samt mad og drikke et ophold kraever betalinger for vin brod foder til et muldyr og tjenester af en prostitueret 180 Romerske provinser handlede ogsa indbyrdes Den vigtigste ravare var korn 181 Handel udvidet uden for graenserne var dog sa langt vaek som til Kina og Indien 182 Handel med Kina var hovedsageligt gennemfort over land igennem Silkevejen Handel med Indien forekom dog ogsa ad sovejen fra de egyptiske havne ved Det Rode Hav Handelsvarende inkluderede blandt andet olivenolie diverse fodevarer slaver malm og metalgenstande fibre og tekstiler tommer keramik glas marmor papyrus krydderier elfenben perler og aedelstene 183 Selv om de fleste provinser var i stand til at producere vin var regionale druesorter onsket og vin var et centralt element i samhandelen 184 De store leverandorer til byen Rom var vestkysten af Italien det sydlige Gallien regionen Tarraconensis i Spanien og Kreta Alexandria den naeststorste by i romerriget importerede vin fra Laodikea det moderne Latakia i Syrien de frugtbare dele af Anatolien og AEgaeiske oer 185 Pa lokalt niveau solgte taverner eller specielle vinbutikker Vinaria vin med prisklasser som afspejlede kvaliteten 186 Beskaeftigelse Rediger Arbejdere ved en butik som forarbejdede toj i et maleri af Veranius Hypsaeus i Pompeji Inskriptioner naevner 268 forskellige erhverv i byen Rom og 85 i Pompeji 187 Faglige sammenslutninger eller handelslaug kollegia er attesteret for en bred vifte af erhverv herunder fiskere piscatores saltkobmaend salinatores handlere af olivenolie olivarii kunstnere scaenici kvaeghandlere pecuarii guldsmede aurifices kuske asinarii eller muliones og stenhuggere lapidarii 188 189 Arbejde udfort af slaver faldte i fem overordnede kategorier husholdningjob kejserlig eller offentlig tjeneste bymaessige handvaerk og tjenesteydelser landbrug og minedrift 190 Straffefanger udforte meget af arbejdskraften i miner eller stenbrud hvor forholdene var notorisk brutale 191 Reelt set var der ikke den store forskel i arbejdet som slaver og frie arbejdere udforte 192 og de fleste arbejdere var analfabeter og uden saerlige kvalifikationer 193 Det storste beskaeftigelse for almindelige arbejdere var beskaeftigelse i landbruget I det italienske system af industriel landbrug latifundia var meste arbejde formeligt gjort af slaver men i resten af riget var slaver som arbejdskraft pa garde sandsynligvis mindre vigtigt end andre former for arbejdskraft af folk som ikke teknisk set var slaver 192 Tekstil og klaedeproduktionen var en vigtig kilde til beskaeftigelse Bade tekstiler og faerdige beklaedningsgenstande blev handlet i imperiet 194 Bedre klaeder som var klar til at tage pa blev eksporteret af forretningsfolk negotiatores eller mercatores som ofte var velhavende borgere i byer med produktionscentre 195 I Egypten kunne tekstilproducenter kore velstaende sma virksomheder som beskaeftigede laerlinge og slaver 196 Arbejdstagere indenfor farvning af toj coloratores havde deres egne laug 197 Centonarii var laugarbejdere som havde specialiseret sig i produktionen af tekstil og genbrug af gamle toj til at lave nye klaeder 198 Religion Rediger Uddybende artikel Romersk religion En romersk praest hans hoved er rituelt daekket med en fold af hans toga som fremviser en patera i en gestus til drikoffer 2 3 arhundrede Religion i det romerske imperium omfattede praksisser og overbevisninger som romerne betragtede som deres egne savel som de mange kulture importeret til Rom eller praktiseret af folk i enkelte provinsen Romerne sa sig selv som meget religiose og henforte tildels deres succes som verdensmagt til deres kollektive fromhed pietas via at opretholde gode forbindelser med guderne pax deorum Den arkaiske religion menes at have vaeret overleveret fra de tidligste konger af Rom som var grundlaget for mos maiorum vejen for forfaedrene eller tradition set som centrale for romersk identitet Der var ingen princippel adskillelse af kirke og stat Praestedommet af statsreligionen blev fyldt af den samme sociale pulje af maend som holdt offentlige embeder og i den kejserlige aera blev en overstepraest Pontifex Maximus kejser Romerske religion var praktisk og kontraktmaessigt baseret pa princippet om ut des Jeg giver hvad du maske kan give Religion var afhaengelig af viden og den korrekte praksis af bon ritualer og ofring og ikke pa tro eller dogmer selvom latinsk litteratur indeholder spekulationer om karakteren af det guddommelige og dens relation til menneskelige anliggender For almindelige romere var religion en del af dagligdagen 199 Hvert hjem havde et skrin i husstanden hvor bonner og libation til familiens lokale guddomme blev tilbudt Den romerske kalender var struktureret omkring religion I den kejserlige aera blev sa mange som 135 dage om aret helliget religiose festivaler og spil Ludi 200 Kvinder slaver og born deltog alle i en raekke religiose aktiviteter I kolvandet pa republikkens sammenbrud var statsreligionen tilpasset til at stotte den nye regering af kejsere Augustus som den forste romerske kejser retfaerdiggjorde omskiftet til enmands regering med et stort program af religios vaekkelse og reform Offentlige lofter tidligere lavet for sikkerheden i republikken var nu rettet mod velbefindendet af kejseren Tilbedelse af kejseren blev udvidet i stor stil den traditionelle romerske tradition Genius guddommeliggjort personifikation af forfaedre Ved dod kunne en kejser blive givet guddommelighed Divus ved afstemning i Senatet En Imperial kult pavirket af hellenisme blev en af de store mader Rom markerede sin tilstedevaerelse i provinserne og blev set som et redskab til give en faelles kulturel identitet og skabe loyalitet i hele riget Udbredelse af denne imperielle kult straekte sig sa langt som Najran i det nuvaerende Saudi Arabien 201 Afvisning af statsreligionen blev ensbetydende med forraederi mod kejseren Dette var baggrunden for Roms konflikt med kristendommen som romerne skiftevis betragtede som en form for ateisme Statuer som afbilledere romerske og galliske guder som blev anvendt i et romersk hjems temple Romerne er kendt for det store antal af guder en kapacitet som modtog han fra tidlige kristne polemikere 202 Da romerne begyndte at udvidede deres dominans i hele Middelhavsomradet var deres politik generelt at absorbere de guder og kulter af andre folkeslag i stedet for at forsoge at udrydde dem 203 En made at Rom fremmede stabilitet blandt forskellige folkeslag var ved at stotte deres religiose arv bygge templer til lokale guddomme der indrammede deres teologi i hierarkiet af romerske religion Skrifter fra hele imperiet naevner tilbedelsen af lokale og romerske guder side om side 204 Ved toppen af imperiets magt blev adskillige kulter af pseudo udenlandske guder romerske genopfindelse af lokale guder dyrket i Rom og i provinserne blandt dem i kulturelle centre omkring Kybele Isis Epona og af solguder sasom Mithras og Sol Invictus fandtes sa langt mod nord som Romersk Britannien Fordi romerne aldrig var blevet forpligtet til at dyrke en gud eller kun en kult var religios tolerance ikke et problem i den forstand som det ville vaere for konkurrerende monoteistiske systemer 205 Mysteriereligioner som tilbudte medlemmer frelse i efterlivet var et sporgsmal om personligt valg for den enkelte praktiseret ud over at udove ens families ritualer og deltage i den offentlige religion Disse inkluderede eder og hemmeligholdelse som konservative romere sa med mistro som karakteristisk for magi og sammensvaergelser coniuratio Til tider blev der gennemfort brutale forsog for at undertrykke religioner der syntes at true traditionel moral og sammenhold I Gallien blev druidernes magt kontrolleret ved forst at forbyde romerske borgere at tilhore trosretningen og derefter ved at forbyde druidisme helt Samtidig blev keltiske traditioner dog nyfortolket interpretatio romana indenfor rammerne af imperiets teologi og en ny Gallo romersk religion opstod med hovedstad i helligdommen af de tre gallien i Lugdunum nuvaerende Lyon Frankrig Helligdommen etablerede praecedens som en form for identitetstraek for den romerske provins 206 Relief fra Arco di Tito i Rom afbillede byttet fra templet i Jerusalem som transporteres vaek i romersk triumf Den monoteistiske stuktur af jodedommen ledte flere gange til vanskeligheder for romersk politik som til tider matte ga pa kompromis og give saerlige undtagelser Tertullian papegede at den jodiske religion til forskel fra de kristne blev betragtet som en religio licita legitim religion Krige imellem romerne og joderne opstod nar konflikter politisk savel som religios blev uloselige Da Caligula ville placere en gylden statue af ham selv guddommeliggjort i templet i Jerusalem blev den potentielle helligbrode og sandsynligvise krig kun forhindret af hans dod 207 Belejringen af Jerusalem i 70 e Kr forte til nedbraending af templet og spredningen af jodisk politisk magt se jodiske diaspora Denne begravelsesstele fra det 3 arhundrede er blandt de tidligste kristne inskriptioner skrevet pa bade graesk og latin forkortelsen D M foroven refererer til Di Manes de traditionelle dode romeres ander ledsaget af kristen fiske symbolik Kristendommen opstod i Iudaea som en jodisk religios sekt i det 1 arhundrede e Kr Religionen spredte sig efterhanden videre ud af Jerusalem i forste omgang ved at sekten spredte sig til i Antiokia sa Alexandria og over tid i hele imperiet samt udenfor Forfolgelser autoriseret af romerriget var begraensede og sporadiske mens martyrdod oftest forekom under ledelse af lokale embedsmaend 208 Den forste forfolgelse fra en kejser opstod under Nero og var begraenset til byen Rom Tacitus beretter at efter den store brand i Rom i ar 64 holdt dele af befolkningen Nero ansvarlig og at kejseren forsogte at aflede skylden pa de kristne 209 Efter kejser Nero skete en stor forfolgelse under kejser Domitian 210 211 og en forfolgelse i 177 e Kr fandt sted i Lugdunum den gallo romerske religiose hovedstad Et overlevende brev fra Plinius den Yngre guvernor i Bythinia til kejser Trajan beskriver forfolgelse og henrettelse af kristne 212 Den Decianske forfolgelse fra 246 251 e Kr var en alvorlig trussel mod kristendommen men som i sidste ende styrkede den kristne trodsighed 213 Diocletian startede den mest alvorlige forfolgelse af kristne som varede fra 303 311 e Kr I begyndelsen af 4 arhundrede blev Konstantin I den forste kejser til at konvertere til kristendommen Under resten af det 4 arhundrede blev kristendommen den dominerende religion i imperiet Kejser Julian lavede et kortvarigt forsog pa at genoplive traditionel hellinestisk religion men i 380 under Theodosius I blev kristendommen den officielle statsreligion i det romerske imperium med forbud mod af alle andre Fra det 2 arhundrede og fremefter var kirkefaedrene begyndt at fordomme de forskellige religioner praktiseret i hele Imperiet kollektivt som hedensk 214 Onsker om religios tolerance fra traditionalister som senatoren Symmachus d 402 blev afvist og kristen monoteisme blev et element i imperiets dominans Kristne kaettere samt ikke kristne var underlagt udelukkelse fra det offentlige liv eller blev forfuldt men Roms oprindelige religiose hierarki og mange aspekter af dens ritualer pavirkede kristne traditioner 215 og megen prae kristne tro og praksis overlevede i kristne festivaler og lokale traditioner Navne og titler RedigerDet er vanskeligt at oversaette klassisk latin da ordenes betydning forandrer sig med tiden Navnet Caesar var i sin oprindelige form et familienavn Octavian den senere kejser Augustus arvede sit navn fra sin adoptivfar Julius Caesar Det skete for at sikre hans personlige anseelse Skikken forsatte med Octavians arvtagere og navnet Caesar aendrede sig til at vaere en titel svarende til nutidens kejser Dermed blev Octavian i antikken ogsa kendt som Romerrigets forste kejser og anerkendt som den anden Caesar Senere er titlen aendret til Kaiser pa tysk og Tsar pa russisk og andre slaviske sprog Navnet Augustus var en titel Senatet tildelte Octavian siden har denne titel vaeret brugt som personnavn pa ham og det var i antikken ikke et navn som blev brugt Titlen blev antaget af senere kejsere Senere blev det normalt at kejseren kaldtes Augustus mens tronfolgeren fik titlen Caesar Imperator var oprindeligt en titel der blev givet til sejrende militaere kommandanter Ogsa denne titel tog kejserne til sig I forskellige europaeiske sprog er den oprindelige form imperator fortsat som eksempelvis albansk mbret konge rumaensk imparat og engelsk Emperor sidstnaevnte dog praeget af normannerfransk Imperium betod magt i Antikkens Rom og blev brugt under Republikken uden nogen kejserlig betydning senere blev ordet til en generel betegnelse for et vidtstrakt storrige som det romerske Militaer Rediger Romerriget under Hadrian regerede 117 138 som viser placeringen af de romerske legioners placering i ar 125 e Kr Soldaterne af den kejserlige romerske haer var fagfolk som frivilligt i 20 ar havde aktiv tjeneste og fem ar som reserver Overgangen til et professionelt militaer var begyndt i slutningen af republikken og var en af de mange dybe skift vaek fra republikanismen hvor man i stedet havde en haer af vaernepligtige som udovede deres ansvar som borgere ved at forsvare hjemlandet i et felttog mod en specifik trussel For det kejserlige romerrige var militaeret en fuldtidskarriere i sig selv 216 Den primaere opgave for det romerske militaer i det tidlige imperium var at bevare Pax Romana 217 De tre store afdelinger af militaeret var Garnisonen i Rom som omfattede bade praetorianere og vigiles der fungerede som politi og brandmaend Den provinsielle haer som omfattede de romerske legioner og hjaelpeenheder som blev leveret af provinserne Den romerske flade De militaere garnisoner i hele imperiet var en stor indflydelse i processen med kulturel udveksling og assimilation kendt som romanisering isaer med hensyn til politik okonomi og religion 218 Kendskab til det romerske militaer kommer fra en lang raekke kilder sasom graeske og romerske litteraere tekster monter med militaere temaer papyrus som bevarede militaere dokumenter monumenter sasom Trajans sojle og triumfbuer som indeholder kunstneriske skildringer af bade kaempende maend og militaere maskiner arkaeologi af militaere begravelser kampsteder og lejre og inskriptioner herunder militaere diplomer og epitafier 219 Igennem sine militaere reformer der omfattede konsolideringen eller oplosningen af enheder af tvivlsom loyalitet aendrede Augustus og regulerede hver eneste detalje efter hans personlige onske 220 En legion blev organiseret i ti kohorter der hver omfattede seks centurier som hver igen bestod af mindre delinger romersk latin contubernia den nojagtige storrelse af den kejserlige legion som sandsygligvis var mest begraenset i storrelse af logistik er blevet anslaet til at variere fra 4 800 til 5 280 221 Et panel fra Trajans kolonne viser opbygningen af et fort og modtagelse af en daciansk ambassade I ar 9 e Kr udslettede germanske stammer tre hele legioner i varusslaget Denne katastrofale begivenhed reducerede antallet af legioner til 25 Det samlede antal legioner ville senere oges igen og de naeste 300 ar var den altid lidt over eller under 30 222 Haeren havde omkring 300 000 soldater i det 1 arhundrede og lige under 400 000 i 2 arhundrede hvilket var vaesentligt mindre end det samlede antal vaebnede styrker i de omrader de erobrede Ikke mere end 2 procent af voksne maend der boede i imperiet tjente i den kejserlige haer 223 Augustus skabte ogsa praetorianergarden som bestod af 9 korps angiveligt for at opretholde den offentlige ro som blev garnisonioneret i Italien Bedre betalt end legionaerer tjente praetorianerne ogsa kun seksten ar i militaer tjeneste 224 Hjaelpenheder romersk latin Auxilia blev rekrutteret blandt folk som ikke var statsborgere Organiseret i mindre enheder af nogenlunde kohorte styrke blev de betalt mindre end legionaerer og efter 25 ars tjeneste blev belonnet med romersk borgerskab som ogsa inkluderede deres sonner Ifolge Tacitus var der nogenlunde lige sa mange hjaelpeenheder som der var legionaerer 225 Hjaelpeenhederne udgjorde saledes omkring 125 000 maend hvilket indebar ca 250 ekstra regimenter 226 Det romerske kavaleri var i begyndelsen primaert fra keltiske og germanske omrader eller romersk Spanien Flere aspekter af uddannelse og udstyr sasom de fire hornede sadler stammer fra kelterne 227 Den romerske flade latin Classis hjalp ikke kun i forsyningen og transporten af legioner men ogsa med beskyttelsen af graenserne langs floderne Rhinen og Donau En anden af dens opgaver var at beskytte de afgorende handelsruter mod truslen fra pirater De patruljerede hele Middelhavet dele af kysterne ved nordatlanten og Sortehavet Ikke desto mindre blev haeren betragtet som den overste og mest prestigefyldte gren 228 En af de vigtigste logistiske bekymringer for det romerske militaer var forsyninger Hvede og byg var de primaere fodekilder Kod olivenolie vin og eddike blev ogsa leveret i mindre omfang En haer pa 40 000 herunder soldater og andet sasom slaver ville have omkring 4 000 heste og 3 500 pakdyr 229 En haer af denne storrelse ville forbruge omkring 60 tons korn og 240 amforaer vin og olivenolie hver dag Hver mand fik en ration pa omkring 830 gram af hvede per dag i form af uformalet korn 229 hvor handmoller blev anvendt til at male det om til mindre letfordaerveligt mel Forsyningen af alle disse fodevarer afhang af tilgaengelighed og var svaert at garantere i tider med krig eller andre ugunstige forhold Militaeret tiltrak marketender som solgte forskellige varer herunder levnedsmidler hvorved soldaten kunne supplere sin kost 229 Under krige for republikken havde haeren normalt en kombination af at leve af jorden og organiserede forsyningslinier frumentatio for at sikre forsyningen af haeren 230 Under imperiet betalte de enkelte provinser ofte for permanente garnisoners forsyninger 230 Arkitektur og ingeniorarbejde Rediger Byggeriet af det Flaviske Amfiteater mere almindeligt kendt som Colosseum begyndte under regeringstiden af Vespasian De vigtigste romerske bidrag til arkitekturen var buen hvaelvingen og kuplen Selv efter mere end 2 000 ar star nogle romerske strukturer stadig pa grund af romernes metoder til fremstilling af cement og beton 231 232 Romerske veje er betragtet som de mest avancerede veje bygget indtil begyndelsen af det 19 arhundrede Systemet med vejnet lettede militaerets mobilitet kommunikation og handel Vejene var bygget til kunne holde til oversvommelser og andre miljofarer Selv efter sammenbruddet af den centrale regering forblev nogle veje brugbare i mere end tusind ar Romerske broer var blandt de forste store og varige broer bygget af sten med bue som den grundlaeggende struktur Den storste romerske bro var Trajans bro over Donau bygget af Apollodorus af Damaskus som i over et artusind forblev den laengste bro bygget bade i forhold til den samlede spaendvidde og laengde 233 Romerne byggede mange daemninger og reservoirer til opsamling af vand sasom Subiacos Daemninger hvoraf to var forbundet med Anio Novus en af de storste akvaedukter i Rom 234 Romerne byggede 72 daemninger pa den Iberiske Halvo og mange flere er kendt over hele imperiet hvoraf nogle stadig er i brug Adskillige daemninger kendes fra Romersk Storbritannien herunder et velbevaret eksempel fra Longovicium det nuvaerende Lanchester Akvaedukten Pont du Gard som krydser Gardon floden i det sydlige Frankrig er pa UNESCOs liste af verdensarv Romerne byggede mange akvaedukter Overlevende dokumenter fra Frontinus som tjente som curator aquarum vandkommissaer under Nerva afspejlede den administrative betydning det var at sikre vandforsyningen Murvaerkskanaler forte vand fra fjerntliggende kilder og reservoirer langs en praecis gradient haeldning hvor vand ligepraecis lober nedad ved hjaelp af tyngdekraften alene Efter vandet passerede igennem akvaedukten blev det opsamlet i tanke og fordelt igennem ror til offentlige springvand bade toiletter og industriomrader 235 De vigtigste vandledninger i byen Rom var Aqua Claudia og Aqua Marcia 236 Det komplekse system bygget til at levere vand til Konstantinopel havde sin mest fjerne forsyning trukket fra over 120 km vaek langs en bugtet vej pa mere end 336 km 237 Romerske akvaedukter blev bygget til bemaerkelsesvaerdigt hoj teknologisk standard der ikke var til at blive overgaet indtil moderne tid 238 Romerne gjorde ogsa brug af akvaedukter i deres omfattende minedrift i hele imperiet pa steder sasom Las Medulas og Dolaucothi i det sydlige Wales 239 Termoglas eller dobbeltruder blev anvendt i konstruktionen af offentlige bade Eliteboliger i koligere klimaer kan have haft hypokauster som en form for centralvarme placeret under gulvet Romerne var ogsa den forste kultur til at samle alle de vaesentlige komponenter til at kunne bygge en dampmaskine da Heron byggede aeolipilen 240 Se ogsa RedigerPrincipatet Julisk Claudiske dynasti Soldaterkejserne Forum Romanum Pompeji Herculaneum Romersk kultur Romersk litteratur Julianske kalender Landes latinske navne Romertal Romersk mil Romersk fod Romerret Gladiator ViaduktNoter Rediger a b c d Taagepera Rein 1979 Size and Duration of Empires Growth Decline Curves 600 B C to 600 A D Social Science History 3 3 4 125 doi 10 2307 1170959 John D Durand Historical Estimates of World Population An Evaluation 1977 side 253 296 Roman Empire Britannica Online Encyclopedia www britannica com Hentet 2008 07 09 a b Kelly The Roman Empire side 3 Christopher Kelly The Roman Empire A Very Short Introduction Oxford University Press 2006 side 4ff Claude Nicolet Space Geography and Politics in the Early Roman Empire University of Michigan Press 1991 originally published in French 1988 side 1 15 T Corey Brennan The Praetorship in the Roman Republic Oxford University Press 2000 side 605 et passim Clifford Ando From Republic to Empire in The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World Oxford University Press side 39 40 Clifford Ando The Administration of the Provinces in A Companion to the Roman Empire Blackwell 2010 side 179 Nicolet Space Geography and Politics in the Early Roman Empire side 1 15 Olivier Hekster and Ted Kaizer preface to Frontiers in the Roman World Proceedings of the Ninth Workshop of the International Network Impact of Empire Durham 16 19 April 2009 Brill 2011 side viii Andrew Lintott The Constitution of the Roman Republic Oxford University Press 1999 side 114 W Eder The Augustan Principate as Binding Link in Between Republic and Empire University of California Press 1993 side 98 John Richardson Fines provinciae i Frontiers in the Roman World side 10 Richardson Fines provinciae in Frontiers in the Roman World side 1 2 Ronald Syme The Roman Revolution Oford Oxford University Press 1939 3 4 Mary T Boatwright Hadrian and the Cities of the Roman Empire Princeton University Press 2000 side 4 Dio Cassius 72 36 4 Loeb edition translated E Cary Brown P The World of Late Antiquity London 1971 side 22 Adrian Goldsworth How Rome Fell Death of a Superpower Yale University Press 2009 side 405 415 Potter David The Roman Empire at Bay side 296 98 Chester G Starr A History of the Ancient World Second Edition Oxford University Press 1974 side 670 678 Isaac Asimov Asimov s Chronology of the World HarperCollins 1989 side 110 Duiker 2001 side 347 a b The Byzantine Empire af Richard Hooker Washington State University Skrevet 6 juni 1999 Hentet 8 april 2007 Bray R S 2004 Armies of Pestilence Cambridge James Clarke amp Co s 26 ISBN 978 0 227 17240 7 a b Kreutz Barbara M 1996 Before the Normans Southern Italy in the Ninth and Tenth Centuries Philadelphia University of Pennsylvania Press ISBN 978 0 8122 1587 8 Duiker 2001 page 349 Basil II AD 976 1025 af Catherine Holmes De Imperatoribus Romanis Written 1 April 2003 Hentet 22 Marts 2007 Gibbon Edward History of the Decline and Fall of the Roman Empire Kapital 69 Hentet 11 april 2007 Mehmet II af Korkut Ozgen Theottomans org Hentet 3 april 2007 Nicolet Space Geography and Politics in the Early Roman Empire side 29 translated as power without end in Pat Southern The Roman Empire from Severus to Constantine Routledge 2001 side 16 Vergil Aeneid 1 278 Nicolet Space Geography and Politics side 29 David J Mattingly Imperialism Power and Identity Experiencing the Roman Empire Princeton University Press 2011 side 15 G Moretti The Other World and the Antipodes The Myth of Unknown Countries between Antiquity and the Renaissance in The Classical Tradition and the Americas European Images of the Americas Walter de Gruyter 1993 side 257 Southern The Roman Empire from Severus to Constantine side 16 Prudentius 348 413 in particular Christianizes the theme in his poetry as noted by Marc Mastrangelo The Roman Self in Late Antiquity Prudentius and the Poetics of the Soul Johns Hopkins University Press 2008 side 73 og 203 St Augustine however distinguished between the secular and eternal Rome in The City of God See also J Rufus Fears The Cult of Jupiter and Roman Imperial Ideology Aufstieg und Niedergang der romischen Welt II 17 1 1981 side 136 et passim on how Classical Roman ideology influenced Christian Imperial doctrine Peter Fibiger Bang The King of Kings Universal Hegemony Imperial Power and a New Comparative History of Rome in The Roman Empire in Context Historical and Comparative Perspectives John Wiley amp Sons 2011 and the Greek concept of globalism oikoumene Nicolet Space Geography and Politics side 7 8 Nicolet Space Geography and Politics side 9 16 Nicolet Space Geography and Politics side 10 11 Southern The Roman Empire from Severus to Constantine side 14 Keith Hopkins The Political Economy of the Roman Empire in The Dynamics of Ancient Empires State Power from Assyria to Byzantium Oxford University Press 2009 side 183 Kelly The Roman Empire side 1 Hopkins The Political Economy of the Roman Empire side 184 Raymond W Goldsmith An Estimate of the Size and Structure of the National Product of the Early Roman Empire Review of Income and Wealth 30 3 1984 side 263 288 especially side 263 Walter Scheidel Population and demography Princeton Stanford Working Papers in Classics Version 1 0 April 2006 side 9 W V Harris Trade in The Cambridge Ancient History The High Empire A D 70 192 Cambridge University Press 2000 vol 11 side 721 Southern The Roman Empire from Severus to Constantine side 14 16 Olivier Hekster and Ted Kaizer preface to Frontiers in the Roman World Proceedings of the Ninth Workshop of the International Network Impact of Empire Durhan 16 19 April 2009 Brill 2011 side viii Greg Woolf editor Cambridge Illustrated History of the Roman World Cambridge Ivy Press 2003 side 340 Thorsten Opper Hadrian Empire and Conflict Harvard University Press 2008 side 64 Nic Fields Hadrian s Wall AD 122 410 which was of course at the bottom of Hadrian s garden Osprey Publishing 2003 side 35 Vergil Aeneid 12 834 og 837 Bruno Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire translated by James Clackson in A Companion to the Latin Language Blackwell 2011 side 549 og 563 J N Adams Romanitas and the Latin Language Classical Quarterly 53 1 2003 side 184 Adams Romanitas and the Latin Language side 186 187 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 554 og 556 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 549 Charles Freeman The Greek Achievement The Foundation of the Western World New York Penguin 1999 side 389 til 433 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 549 citing Plutarch Life of Alexander 47 6 Fergus Millar A Greek Roman Empire Power and Belief under Theodosius II 408 450 University of California Press 2006 side 279 Warren Treadgold A History of the Byzantine State and Society Stanford University Press 1997 side 5 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 553 Cicero In Catilinam 2 15 P Ryl I 61 recto Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 550 552 a b Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 552 Suetonius Life of Claudius 42 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 553 554 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 556 Adams Romanitas and the Latin Language side 200 Adams Romanitas and the Latin Language side 185 186 205 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 560 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 562 563 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 558 til 559 Richard Miles Communicating Culture Identity and Power in Experiencing Power Culture Identity and Power in the Roman Empire Routledge 200 side 58 59 Adams Romanitas and the Latin Language side 199 Rochette Language Policies in the Roman Republic and Empire side 550 Stefan Zimmer Indo European in Celtic Culture A Historical Encyclopedia ABC Clio 2006 side 961 Leonard A Curchin Literacy in the Roman Provinces Qualitative and Quantitative Data from Central Spain American Journal of Philology 116 3 1995 side 464 Francoise Waquet Latin Or The Empire of the Sign From the Sixteenth to the Twentieth Century Verso 2001 originally published 1998 in French pp 1 2 Kristian Jensen The Humanist Reform of Latin and Latin Teaching in The Cambridge Companion to Renaissance Humanism Cambridge University Press 1996 2003 pp 63 64 Treadgold A History of the Byzantine State and Society p 5 Miles Communicating Culture Identity and Power p 58 Treadwell A History of the Byzantine State and Society pp 5 7 Jump up Fine JA The Early medieval Balkans University of Michigan Press 1991 p 10 Google Books Fine JA The Early medieval Balkans University of Michigan Press 1991 p 11 Google Books Michael Peachin introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World Oxford University Press 2011 p 12 Peachin introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World p 16 Peachin introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World p 9 citing particularly Geza Alfoldy Romische Sozialgeschichte first published 1975 on the innate potent and widely institutionalized hierarchic character of Roman society and pp 21 22 note 45 on the problems of class as a term Peter Garnsey and Richard Saller The Roman Empire Economy Society and Culture University of California Press 1987 p 107 Carlos F Norena Imperial Ideals in the Roman West Representation Circulation Power Cambridge University Press 2011 p 7 Peachin introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World pp 4 5 Aloys Winterling Politics and Society in Imperial Rome John Wiley amp Sons 2009 originally published 1988 in German pp 11 21 Richard P Saller Personal Patronage under the Early Empire Cambridge University Press 1982 2002 pp 123 176 183 et passim Anne Duncan Performance and Identity in the Classical World Cambridge University Press 2006 p 164 Meyer Reinhold Studies in Classical History and Society Oxford University Press 2002 p 25ff and 42 Richard Saller Status and patronage Cambridge Ancient History The High Empire A D 70 192 Cambridge University Press 2000 p 18 Peachin introduction to The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World pp 17 20 Fergus Millar Empire and City Augustus to Julian Obligations Excuses and Status Journal of Roman Studies 73 1983 pp 81 82 Maureen Carroll Spirits of the Dead Roman Funerary Commemoration in Western Europe Oxford University Press 2006 pp 45 46 Infanticide Common in Roman Empire DNews The civis citizen stands in explicit contrast to a peregrina a foreign or non Roman woman A N Sherwin White Roman Citizenship Oxford University Press 1979 side 211 og 268 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law side 31 32 457 et passim In the form of legal marriage called conubium the father s legal status determined the child s but conubium required that both spouses be free citizens A soldier for instance was banned from marrying while in service but if he formed a long term union with a local woman while stationed in the provinces he could marry her legally after he was discharged and any children they had would be considered the offspring of citizens in effect granting the woman retroactive citizenship The ban was in place from the time of Augustus until it was rescinded by Septimius Severus in 197 AD See Sara Elise Phang The Marriage of Roman Soldiers 13 B C A D 235 Law and Family in the Imperial Army Brill 2001 side 2 og Pat Southern i The Roman Army A Social and Institutional History Oxford University Press 2006 side 144 Beryl Rawson The Roman Family in The Family in Ancient Rome New Perspectives Cornell University Press 1986 side 18 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law side 19 20 Eva Cantarella Pandora s Daughters The Role and Status of Women in Greek and Roman Antiquity Johns Hopkins University Press 1987 side 140 141 J P Sullivan Martial s Sexual Attitudes Philologus 123 1979 side 296 specifically on sexual freedom Rawson The Roman Family side 15 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law side 19 20 22 Susan Treggiari Roman Marriage Iusti Coniugesfrom the Time of Cicero to the Time of Ulpian Oxford University Press 1991 side 258 259 500 502 et passim David Johnston Roman Law in Context Cambridge University Press 1999 kapitel 3 3 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law Chapter IV Yan Thomas The Division of the Sexes in Roman Law in A History of Women from Ancient Goddesses to Christian Saints Harvard University Press 1991 side 134 Beth Severy Augustus and the Family at the Birth of the Empire Routledge 2002 Taylor amp Francis 2004 side 12 Severy Augustus and the Family side 4 That is a double standard was in place a married woman could have sex only with her husband but a married man did not commit adultery if he had sex with a prostitute slave or person of marginalized status See Thomas McGinn Concubinage and the Lex Iulia on Adultery Transactions of the American Philological Association 121 1991 side 342 Martha C Nussbaum The Incomplete Feminism of Musonius Rufus Platonist Stoic and Roman in The Sleep of Reason Erotic Experience and Sexual Ethics in Ancient Greece and Rome University of Chicago Press 2002 side 305 noting that custom allowed much latitude for personal negotiation and gradual social change Elaine Fantham Stuprum Public Attitudes and Penalties for Sexual Offences in Republican Rome in Roman Readings Roman Response to Greek Literature from Plautus to Statius and Quintilian Walter de Gruyter 2011 side 124 citing Papinian De adulteriis I and Modestinus Liber Regularum I Eva Cantarella Bisexuality in the Ancient World Yale University Press 1992 2002 originally published 1988 in Italian side 104 Catherine Edwards The Politics of Immorality in Ancient Rome Cambridge University Press 2002 side 34 35 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law side 461 W V Harris Trade in The Cambridge Ancient History The High Empire A D 70 192 Cambridge University Press 2000 vol 11 side 733 Margaret L Woodhull Matronly Patrons in the Early Roman Empire The Case of Salvia Postuma in Women s Influence on Classical Civilization Routledge 2004 side 77 Keith Bradley Slavery and Society at Rome Cambridge University Press 1994 p 12 The others are ancient Athens and in the modern era Brazil the Caribbean and the United States Bradley Slavery and Society at Rome side 12 Bradley Slavery and Society at Rome side 15 W V Harris Demography Geography and the Sources of Roman Slaves Journal of Roman Studies 89 1999 62 75 primaert side 65 om romersk Egypten For baggrundsviden om slaveri i provinserne for romerne kom se Timothy Taylor Believing the Ancients Quantitative and Qualitative Dimensions of Slavery and the Slave Trade in Later Prehistoric Eurasia World Archaeology 33 1 2001 side 27 43 Kyle Harper Slavery in the Late Roman World AD 275 425 Cambridge University Press 2011 side 10 16 et passim Frier and McGinn A Casebook of Family Law side 7 Thomas A J McGinn Prostitution Sexuality and the Law in Ancient Rome Oxford University Press 1998 side 314 Jane F Gardner Women in Roman Law and Society Indiana University Press 1991 side 119 Frier and McGinn A Casebook on Roman Law side 31 33 Christopher J Fuhrmann Policing the Roman Empire Soldiers Administration and Public Order Oxford University Press 2012 side 21 41 Frier and McGinn A Casebook on Roman Family Law side 21 Richard Gamauf Slaves Doing Business The Role of Roman Law in the Economy of a Roman Household in European Review of History 16 3 2009 331 346 Bradley Slavery and Society at Rome side 2 3 McGinn Prostitution Sexuality and the Law side 288ff Ra anan Abusch Circumcision and Castration under Roman Law in the Early Empire in The Covenant of Circumcision New Perspectives on an Ancient Jewish Rite Brandeis University Press 2003 side 77 78 Peter Schafer The History of the Jews in the Greco Roman World Routledge 1983 2003 side 150 Bruce W Frier and Thomas A J McGinn 2004 A Casebook on Roman Family Law Oxford University Press American Philological Association p 15 Stefan Goodwin 2009 Africa in Europe Antiquity into the Age of Global Expansion Lexington Books vol 1 p 41 noting that Roman slavery was a nonracist and fluid system Santosuosso 2001 s 43 44 Noy David 2000 Foreigners at Rome Citizens and Strangers Duckworth with the Classical Press of Wales ISBN 9780715629529 Harper James 1972 Slaves and Freedmen in Imperial Rome Am J Philol Harris Demography Geography and the Sources of Roman Slaves side 62 et passim Beryl Rawson Children in the Roman Familia in The Family in Ancient Rome New Perspectives Cornell University Press 1986 1992 side 186 til 188 190 K R Bradley On the Roman Slave Supply and Slavebreeding i Classical Slavery Frank Cass 1987 side 72 og Slavery and Society at Rome side 34 og 48 50 Bradley Slavery and Society at Rome p 10 Koenraad Verboven The Associative Order Status and Ethos among Roman Businessmen in Late Republic and Early Empire Athenaeum 95 2007 side 870 72 Dennis P Kehoe Law and Social Formation in the Roman Empire in The Oxford Handbook of Social Relations in the Roman World side 153 Kehoe Law and Social Formation in the Roman Empire side 153 Judith Perkins Early Christian and Judicial Bodies in Walter de Gruyter 2009 side 245 246 particularly on the effect of the Constitutio Antoniniana Garrett G Fagan Violence in Roman Social Relations in The Oxford Handbook of Social Relations side 475 Kehoe Law and Social Formation in the Roman Empire side 153 Judy E Gaughan Murder Was Not a Crime Homicide and Power in the Roman Republic University of Texas Press 2010 side 91 et passim Gordon P Kelly A History of Exile in the Roman Republic Cambridge University Press 2006 side 8 et passim K M Coleman Fatal Charades Roman Executions Staged as Mythology Enactments Journal of Roman Studies 80 1990 side 55 57 Kehoe Law and Social Formation in the Roman Empire side 153 154 O F Robinson Penal Practice and Penal Policy in Ancient Rome Routledge 2007 side 108 Mireille M Lee Clothing in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome Oxford University Press 2010 side 230 Lynda L Coon Sacred Fictions Holy Women and Hagiography in Late Antiquity University of Pennsylvania Press 1997 side 57 Caroline Vout The Myth of the Toga Understanding the History of Roman Dress Greece amp Rome 43 2 1996 side 216 Margarete Bieber Roman Men in Greek Himation Romani Palliati a Contribution to the History of Copying Proceedings of the American Philosophical Society 103 3 1959 side 412 Vout The Myth of the Toga side 218 Vout The Myth of the Toga pa side 204 til 220 primaert pa side 206 og 211 Bieber Roman Men in Greek Himation side 374 til 417 Guy P R Metraux Prudery and Chic in Late Antique Clothing in Roman Dress and the Fabrics of Roman Culture University of Toronto Press 2008 p 286 a b Lee Clothing Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome side 231 Vout The Myth of the Toga side 216 Quintilian Institutio Oratoria 11 3 137 149 Bieber Roman Men in Greek Himation p 412 Coon Sacred Fictions pp 57 58 Bieber Roman Men in Greek Himation p 415 Vout The Myth of the Toga p 217 Lee Clothing Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Romep 232 James L Franklin Jr Pompeis Difficile Est Studies in the Political Life of Imperial Pompeii University of Michigan Press 2001 p 137 Ray Laurence Roman Pompeii Space and Society Routledge 2007 side 173 recounted by Tacitus Annals 14 17 Mary Beard J A North and S R F Price Religions of Rome A History Cambridge University Press 1998 side 66 Such as the Consualia and the October Horse sacrifice John H Humphrey Roman Circuses Arenas for Chariot Racing University of California Press 1986 pp 544 558 Auguste Bouche Leclercq Manuel des Institutions Romaines Hachette 1886 side 549 Purificazione in Thesaurus Cultus et Rituum Antiquorum LIMC 2004 side 83 Stephen L Dyson Rome A Living Portrait of an Ancient City Johns Hopkins University Press 2010 side 240 H S Versnel Triumphus An Inquiry into the Origin Development and Meaning of the Roman Triumph Brill 1970 side 96 97 Hazel Dodge Amusing the Masses Buildings for Entertainment and Leisure in the Roman World in Life Death and Entertainment in the Roman Empire University of Michigan Press 1999 side 242 Dodge Amusing the Masses side 235 236 Dodge Amusing the Masses side 223 224 David S Potter Entertainers in the Roman Empire in Life Death and Entertainment in the Roman Empire side 303 Humphrey Roman Circuses p 1 J C Edmondson Dynamic Arenas Gladiatorial Presentations in the City of Rome and the Construction of Roman Society during the Early Empire in Roman Theater and Society University of Michigan Press 1996 p 112 Dyson Rome A Living Portrait pp 237 239 Humphrey Roman Circuses pp 1 3 K M Coleman Fatal Charades Roman Executions Staged as Mythological Enactments Journal of Roman Studies 80 1990 pp 50 51 Edmondson Dynamic Arenas pp 73 74 106 et passim Roland Auguet Cruelty and Civilization The Roman Games Routledge 1972 1994 p 54 John McClelland Body and Mind Sport in Europe from the Roman Empire to the Renaissance Routledge 2007 p 67 Dyson Rome A Living Portrait pp 238 239 Alison Futrell Chariot racing in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome p 85 Humphrey Roman Circuses p 461 McClelland Body and Mind p 61 Thomas Wiedemann Emperors and Gladiators Routledge 1992 1995 p 15 Humphrey Roman Circuses pp 459 461 512 630 631 Futrell Chariot racing in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome p 85 Dyson Rome A Living Portrait of an Ancient City p 237 Dyson Rome A Living Portrait p 238 Potter Entertainers in the Roman Empire p 296 Dyson Rome A Living Portrait pp 238 239 Humphrey Roman Circuses p 238 Potter Entertainers in the Roman Empire p 299 Humphrey Roman Circuses pp 18 21 Futrell Chariot racing in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome p 84 Auguet Cruelty and Civilization pp 131 132 Dodge Amusing the Masses p 237 Auguet Cruelty and Civilization p 144 Dyson Rome A Living Portrait p 238 Matthew Dickie Magic and Magicians in the Greco Roman World Routledge 2001 2003 pp 282 287 Eva D Ambra Racing with Death Circus Sarcophagi and the Commemoration of Children in Roman Italy in Constructions of Childhood in Ancient Greece and Italy American School of Classical Studies at Athens 2007 pp 348 349 Nicole Belayche Religious Actors in Daily Life Practices and Related Beliefs in A Companion to Roman Religion Blackwell 2007 p 289 Potter Entertainers in the Roman Empire p 303 Cassio Dio 54 2 2 Res Gestae Divi Augusti 22 1 3 Edwards Death in Ancient Rome side 49 Edmondson Dynamic Arenas side 70 Cassius Dio 66 25 Edwards Death in Ancient Rome side 55 Humphrey Roman Circuses side 1 Edwards Death in Ancient Rome side 49 Edwards Death in Ancient Rome side 50 Edwards Death in Ancient Rome side 55 Potter Entertainers in the Roman Empire side 307 McClelland Body and Mind side 66 som ogsa citerere Marcus Junkelmann Coleman Fatal Charades pp 45 47 Suetonius Nero 12 2 Coleman Fatal Charades pp 44 73 Edmondson Dynamic Arenas side 73 Donald G Kyle Spectacles of Death in Ancient Rome Routledge 1998 2001 side 81 Edwards Death in Ancient Rome side 63 Pliny Panegyric 33 1 Edwards Death in the Arena side 52 Edwards Death in the Arena side 66 67 72 Edwards Death in Ancient Rome side 212 Tertullian De spectaculis 12 Edwards Death in Ancient Rome pp 59 60 Dodge Amusing the Masses p 224 Veronika E Grimm On Food and the Body in A Companion to the Roman Empire p 354 Catharine Edwards Death in Ancient Rome Yale University Press 2007 p 59 Potter Entertainers in the Roman Empire p 305 Kevin Greene The Archaeology of the Roman Economy p 17 W V Harris Trade in The Cambridge Ancient History The High Empire A D 70 192 Cambridge University Press 2000 vol 11 p 713 Harris Trade in CAH 11 p 714 Roger Bradley Ulrich Roman Woodworking Yale University Press pp 1 2 Mattingly The Imperial Economy side 285 286 og side 296f Ando The Administration of the Provinces side 188 Stambaugh The Ancient Roman City side 253 Ray Laurence Land Transport in Roman Italy Costs Practice and the Economy in Trade Traders and the Ancient City Routledge 1998 side 129 Keith Hopkins The Political Economy of the Roman Empire in The Dynamics of Ancient Empires State Power from Assyria to Byzantium Oxford University Press 2009 side 187 Holleran Shopping in Ancient Rome side 142 Harris Trade ii CAH 11 side 710 Harris Trade in CAH 11 side 713 Harris Trade in CAH 11 fra side 717 til 729 Mireille Corbier Coinage Society and Economy in Cambridge Ancient History The Crisis of Empire A D 193 337 Cambridge University Press 2005 vol 12 side 404 Harris Trade in CAH 11 difr 719 Harris Trade in CAH 11 difr 720 Holleran Shopping in Ancient Rome fra side 146 til 147 Hopkins The Political Economy of the Roman Empire side 196 Verboven The Associative Order Status and Ethos among Roman Businessmen side 18 23 Eborarii and citriarii Verboven The Associative Order Status and Ethos among Roman Businessmen side 21 Slavery in Rome in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome Oxford University Press 2010 side 323 Slavery in Rome in The Oxford Encyclopedia of Ancient Greece and Rome side 323 a b Garnsey and Saller The Roman Empire Economy Society and Culture side 111 Peter Temin The Labor Market of the Early Roman Empire Journal of Interdisciplinary History 34 1 2004 side 517 A H M Jones The Cloth Industry under the Roman Empire Economic History Review 13 2 1960 side 184 185 Jones The Cloth Industry under the Roman Empire side 192 Jones The Cloth Industry under the Roman Empire side 188 189 Jones The Cloth Industry under the Roman Empire side 190 191 Vout The Myth of the Toga side 212 The college of centonarii is an elusive topic in scholarship since they are also widely attested as urban firefighters see Jinyu Liu Collegia Centonariorum The Guilds of Textile Dealers in the Roman West Brill 2009 Liu sees them as primarily tradesmen and or manufacturers engaged in the production and distribution of low or medium quality woolen textiles and clothing including felt and its products Jorg Rupke Roman Religion Religions of Rome i A Companion to Roman Religion Blackwell 2007 side 4 Matthew Bunson A Dictionary of the Roman Empire Oxford University Press 1995 side 246 The caesareum at Najaran was possibly known later as the Kaaba of Najran جواد علي المفصل في تاريخ العرب قبل الإسلام Jawad Ali Al Mufassal fi Tarikh Al Arab Qabl Al Islam Commentary on the History of the Arabs Before Islam Baghdad 1955 1983 P Harland Imperial Cults within Local Cultural Life Associations in Roman Asia originally published in Ancient History Bulletin Zeitschrift fur Alte Geschichte 17 2003 91 103 For an overview of the representation of Roman religion in early Christian authors see R P C Hanson The Christian Attitue to Pagan Religions up to the Time of Constantine the Great and Carlos A Contreras Christian Views of Paganism in Aufstieg und Niedergang der romischen Welt II 23 1 1980 871 1022 This mentality notes John T Koch lay at the core of the genius of cultural assimilation which made the Roman Empire possible entry on Interpretatio romana in Celtic Culture A Historical Encyclopedia ABC Clio 2006 side 974 Rupke Roman Religion Religions of Rome side 4 Benjamin H Isaac The Invention of Racism in Classical Antiquity Princeton University Press 2004 2006 side 449 W H C Frend Martyrdom and Persecution in the Early Church A Study of Conflict from the Maccabees to Donatus Doubleday 1967 side 106 Janet Huskinson Experiencing Rome Culture Identity and Power in the Roman Empire Routledge 2000 side 261 See for instance the altar dedicated by a Roman citizen and depicting a sacrifice conducted in the Roman manner for the Germanic goddess Vagdavercustis in the 2nd century AD A classic essay on this topic is Arnaldo Momigliano The Disadvantages of Monotheism for a Universal State Classical Philology 81 4 1986 285 297 Fishwick vol 1 1 97 149 H H Ben Sasson A History of the Jewish People Harvard University Press 1976 ISBN 0 674 39731 2 The Crisis Under Gaius Caligula pages 254 256 Graeme Clarke Third Century Christianity in Cambridge Ancient History The Crisis of Empire Cambridge University Press 2005 vol 12 side 616 W H C Frend Persecutions Genesis and Legacy Cambridge History of Christianity Origins to Constantine Cambridge University Press 2006 vol 1 side 510 See also Timothy D Barnes Legislation Against the Christians Journal of Roman Studies 58 1968 32 50 G E M de Sainte Croix Why Were the Early Christians Persecuted Past amp Present 26 1963 6 38 Herbert Musurillo The Acts of the Christian Martyrs Oxford Clarendon Press 1972 sidetal lviii lxii and A N Sherwin White The Early Persecutions and Roman Law Again Journal of Theological Studies 3 2 1952 199 213 Tacitus Annals XV 44 Eusebius of Caesarea 425 Church History Smallwood E M 1956 Domitian s attitude towards the Jews and Judaism Classical Philology 51 1 13 doi 10 1086 363978 Pliny Epistle to Trajan on the Christians http www mesacc edu tomshoemaker handouts pliny html W H C Frend The Failure of the Persecutions in the Roman Empire Past and Present 16 1959 10 30 See Peter Brown in Bowersock et al Late antiquity a guide to the postclassical world Harvard University Press 1999 for pagan as a mark of socio religious inferiority in Latin Christian polemic 1 Stefan Heid The Romanness of Roman Christianity in A Companion to Roman Religion Blackwell 2007 side 406 426 on vocabulary in particular Robert Schilling The Decline and Survival of Roman Religion Roman and European Mythologies University of Chicago Press 1992 from the French edition of 1981 side 110 J C Edmondson Dynamic Arenas Gladiatorial Presentations in the City of Rome and the Construction of Roman Society during the Early Empire in Roman Theater and Society University of Michigan Press 1996 sidetal 111 112 Olivier J Hekster Fighting for Rome The Emperor as a Military Leader in Impact of the Roman Army 200 BC AD 476 Brill 2007 side 96 Le Bohec The Imperial Roman Army side 9 Le Bohec The Imperial Roman Army sidetal 10 14 Jonathan Roth The Size and Organization of the Roman Imperial Legion Historia 43 3 1994 side 348 Roth The Size and Organization of the Roman Imperial Legion side 361 til 362 et passim The complete Roman army by Adrian Goldsworthy 2005 Kapitel The Army of the Principate side 183 ISBN 0 500 05124 0 Keith Hopkins The Political Economy of the Roman Empire in The Dynamics of Ancient Empires State Power from Assyria to Byzantium Oxford University Press 2009 side 196 Rome and Her Enemies published by Osprey 2005 part 3 Early Empire 27BC AD235 kapitel 9 The Romans section Remuneration side 183 ISBN 978 1 84603 336 0 Tacitus Annales IV 5 Goldsworthy 2003 51 Peter Connolly A Reconstruction of a Roman Saddle Britannia 17 1986 343 355 Peter Connolly and Carol van Driel Murray The Roman Cavalry Saddle Britannia 22 1991 33 50 The complete Roman army by Adrian Goldsworthy 2003 kapitel After Service side 114 ISBN 0 500 05124 0 a b c Paul Erdkamp War and State Formation in A Companion to the Roman Army Blackwell 2011 side 102 a b Erdkamp War and State Formation sidetal 103 104 W L MacDonald The Architecture of the Roman Empire rev ed Yale University Press New Haven 1982 fig 131B Lechtman and Hobbs Roman Concrete and the Roman Architectural Revolution Vitruvius De Arch Book 1 preface section 2 Encyclopaedia Britannica Apollodorus of Damascus Greek engineer and architect who worked primarily for the Roman emperor Trajan George Sarton 1936 The Unity and Diversity of the Mediterranean World Osiris 2 406 463 430 Giuliana Calcani Maamoun Abdulkarim 2003 Apollodorus of Damascus and Trajan s Column From Tradition to Project L Erma di Bretschneider s 11 ISBN 88 8265 233 5 focusing on the brilliant architect Apollodorus of Damascus This famous Syrian personage represents Hong Sen Yan Marco Ceccarelli 2009 International Symposium on History of Machines and Mechanisms Proceedings of HMM 2008 Springer s 86 ISBN 1 4020 9484 1 He had Syrian origins coming from Damascus Skabelon Harnvb Skabelon Harnvb Schnitter 1978 s 28 Chandler Fiona The Usborne Internet Linked Encyclopedia of the Roman World page 80 Usborne Publishing 2001 Forman Joan The Romans page 34 Macdonald Educational Ltd 1975 J Crow 2007 Earth walls and water in Late Antique Constantinople in Technology in Transition AD 300 650 in ed L Lavan E Zanini amp A Sarantis Brill Leiden Greene 2000 39 Jones R F J and Bird D G Roman gold mining in north west Spain II Workings on the Rio Duerna Journal of Roman Studies 62 1972 59 74 With the crank and connecting rod system all elements for constructing a steam engine invented in 1712 Hero s aeolipile generating steam power the cylinder and piston in metal force pumps non return valves in water pumps gearing in water mills and clocks were known in Roman times Ritti Grewe amp Kessener 2007 s 156 fn 74Litteratur RedigerPeter Orsted Romerne dagligliv i det romerske imperium Host 2006 ISBN 978 87 638 0158 4 Eksterne henvisninger RedigerPeter Fibiger Bang Aristokrati og handel i status modellen et clientela perspektiv Historisk Tidsskrift Bind 16 raekke 6 1997 Herman Christensen Hvilken rolle spillede etnicitet og myter angaende skabelsen af den romerske eliteidentitet 2016 Torben Damsholt Det senromerske samfund Historisk Tidsskrift Bind 12 raekke 2 1966 Gurli Jacobsen anmeldelse af Ulla Lund Hansen Romischer Import im Norden Warenaustausch zwischen dem Romischen Reich und dem freien Germanien Nordiske Fortidsminder Serie B bind 10 Kobenhavn Det kongelige nordiske Oldskriftselskab 1987 Historisk Tidsskrift Bind 15 raekke 3 1988 Gurli Jacobsen Romanisering og handel i Romerriget med saerligt henblik pa de vestlige provinser Historisk Tidsskrift Bind 15 raekke 6 1991 Jens Erik Skydsgaard Partidannelsen i den sene romerske republik Historisk Tidsskrift Bind 12 raekke 2 1966 Joan du Plat Taylor and Henry Cleere eds Roman shipping and trade Britain and the Rhine provinces Research Report No 24 The Council for British Archaeology 1978 ISBN 0 900312 62 9 engelsk Vejvisere Fagenes Infoguide Emner pa tvaers Romerriget Fagenes Infoguide Ungdomsuddannelser Romersk kultur Links til Romerriget Google Ancient Rome Romerriget krige Annas Rom Guide Dansk Romersk forening Wikimedia Commons har medier relateret til Romerriget Koordinater 42 N 14 O 42 N 14 O 42 14Hentet fra https da wikipedia org w index php title Romerriget amp oldid 10772296, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.