fbpx
Wikipedia

Rumænien

Rumænien (rumænsk: Româniai[romɨˈni.a]) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa. Landet grænser op til Sortehavet, Bulgarien, Ukraine, Ungarn, Serbien og Moldova. Landet har et areal på 238.391 km² (landareal 229.891 km²) og et tempereret-fastlandsklima. Arealmæssigt er Rumænien det niendestørste medlem af EU. Hovedstaden og den største by, Bukarest, er med sine 1.883.425 (20. oktober 2011) indbyggere den sjettestørste by i EU.

Rumænien
România (rumænsk)
Nationalmelodi: Desteapta-te, române!
'"Vågn op, rumænere!"

Rumæniens placering(mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent(grøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union(grøn) – [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Bukarest
44°25′N26°06′Ø /44.417°N 26.100°Ø /44.417; 26.100
Officielle sprog Rumænsk
Anerkendte mindretalsprog
Etnicitet
(2011)
Demonym rumæner
Regeringsform Unitær semi-præsidentiel
republik
Klaus Iohannis (fra 2014)
Florin Cîțu (fra 2020)
Lovgivende forsamling Parlament
Senat
Deputeretkammer
Dannelse
168 f.Kr.
106
27510. århundrede
• Første rumænske styreformer
10. århundrede1330
1330
1346
1570
• Første union under Michael den Tapre
1600
24. januar 1859
9. maj 1877 / 1878b
14. marts 1881
1. december 1918d
Optaget i EU 1. januar 2007
Areal
• Total
238.397 km2 (nr. 81)
Vand (%)
3
Geografi
• Kystlinjer
225 km
2.844 km
• Nabolande
Ukraine, Moldova, Bulgarien, Serbien, Ungarn
Topografi
• Højeste punkt
Moldoveanu,2.544 m.o.h.
• Længste floder
Donau,2.860 km
Olt(løber kun i Rumænien),615 km
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 2017
19.638.000 (nr. 59)
• Folketælling 2011
20.121.641 (nr. 58)
84,4/km2 (nr. 117)
• Befolknings-
tilvækst
-0,32 % per år (2016)
BNP(KKP) Anslået 2017
• Total
470,312 mia. USD (nr. 42)
• Pr. indbygger
23.957 USD (nr. 61)
BNP(nominelt) Anslået 2017
• Total
197,004 mia. USD (nr. 49)
• Pr. indbygger
10.097 USD (nr. 67)
Gini(2013) 34 (medium)
HDI(2015) 0,802 (meget høj) (nr. 50)
Valuta Leu (RON)
TidszoneUTC+2 (EET)
• Sommer (DST)
UTC+3 (EEST)
Datoformat dd.mm.åååå (AD)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
RO
Luftfartøjs-
registreringskode
YR
Internetdomæne .roe
Telefonkode +40
Skytshelgen Apostlen Andreas
ISO 3166-kode RO, ROU, 642
Foregående stat
1947–1989
  1. Det dobbelte valg af Alexandru Ioan Cuza i Moldavien og Valakiet (henholdsvis 5. og 24. januar 1859).
  2. Uafhængighed proklameret den 9. maj 1877, og internationalt anerkendt i 1878.
  3. Unionen af Rumænien med Bessarabien, Bukovina og Transsylvanien i 1918.
  4. Monarkiet blev afskaffet den 30. december 1947 ved udråbelsen af Folkerepublikken og blev ændret med en ny forfatning gennem vedtagelsen den 21. august 1965 som Den Socialistiske Republik. Den kommunistiske regering blev væltet den 22. december 1989, og en ny demokratisk regering blev indsat den 20. maj 1990, således at en ny demokratisk forfatning blev vedtaget den 21. november 1991. Rumænien tiltrådte EU den 1. januar 2007.
  5. Også .eu, som er delt med andre medlemsstater af EU.

Floden Donau, Europas næstlængste flod, strækker sig fra Tyskland i sydøstlig retning 2.857 km, hvor den løber gennem ti lande før den tømmes i Rumæniens Donaudelta. Karpaterbjergkæden, som krydser Rumænien fra nord til sydvest, markeres ved et af de højeste punkter, Moldoveanu, der er 2544 meter.

Det moderne Rumænien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia, og blev dannet i 1859 gennem en personalunion, ofte kaldet De Forenede Fyrstendømmer, mellem de to Donaufyrstendømmer Moldavien og Valakiet. Den nye stat, der officielt blev døbt Rumænien i 1866, blev uafhængig fra det Osmanniske Rige i 1877. Ved enden på første verdenskrig forenedes Transsylvanien, Bukovina og Bessarabien med det suveræne kongerige Rumænien. Under anden verdenskrig var Rumænien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen, og kæmpede på Aksemagternes side frem til 1944, da landet i stedet gik over til De Allierede og efterfølgende blev besat af den Røde Hær. Rumænien mistede under krigen flere territorier, hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning. Efter krigen blev Rumænien omdannet til den Socialistiske Republik Rumænien og blev medlem af Warszawapagten. Efter den rumænske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markedsøkonomi.

Efter en hastig økonomisk vækst i årene 2001-2008 og i 2017 har Rumænien i dag en økonomi, der hovedsageligt er baseret på tjenesteydelser, og er en producent og nettoeksportør af maskiner og elektrisk energi via firmaer såsom Automobile Dacia og OMV Petrom. Landet har været medlem af NATO siden 2004, og en del af EU siden 2007. Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som østligt-ortodokse kristne og taler rumænsk, et af de romanske sprog, der nedstammer fra det vulgærlatin, der blev benyttet af Romerrigets soldater.

Indholdsfortegnelse

Navnet Rumænien stammer fra det latinske ord romanus, der betyder "borger af Rom". Den første kendte brug af benævnelsen blev set i det 16. århundrede, hvor det blev anvendt af italienske humanister, der rejste i Transsylvanien, Moldavien og Valakiet.

Neacșus brev fra 1521, det ældste overlevende dokument skrevet på rumænsk.

Det ældste kendte overlevende dokument skrevet på rumænsk, et brev fra 1521 kendt som "Neacșu fra Câmpulungs brev", er også kendt for at inkludere det første dokumenterede tilfælde af landets navn: Valakiet omtales som Țeara Rumânească (gammel stavemåde for "Det Rumænske Land"; țeara fra Latin terra, "land"; nuværende stavemåde: Țara Românească).

De to staveformer: român og rumân blev anvendt i flæng indtil sociolingvistiske udviklinger i det sene 17. århundrede førte til semantisk differentiering af de to former: rumân kom til at betyde "træl" (bogstaveligt talt "bondemand" ), mens român beholdt den oprindelige etnolingvistiske betydning. Efter afskaffelsen af livegenskabet i 1746 begyndte ordet rumân at glide ud af sproget, og stavningen blev stabiliseret i form af român. Tudor Vladimirescu, en revolutionær leder i det 19. århundrede, anvendte ordet Rumânia til at henvise eksklusivt til fyrstendømmet Valakiet."

Navnet Rumænien, som henvisning til det fælles hjemland for alle rumænere, blev i sin moderne betydning for første gang dokumenteret i starten af det 19. århundrede. Det er blevet anvendt officielt siden 11. december 1861.


Officielle navne

Hovedartikel: Rumæniens historie.

Tidlig historie

Den nyligt etablerede romerske provins Dacia Trajana og landene, der midlertidigt blev inkorporeret i provinsen Moesia i 110'erne e.Kr.
Decebalus, konge af Dakien, som han er afbildet i Cartea omului matur (1919)

Der er fundet jordiske rester af mennesker i Peștera cu Oase ("Hulen med knogler"), som har kunnet dateres til at være omkring 40.000 år gamle, hvilket dermed repræsenterer nogle af de ældste Homo sapiens i Europa. Cucuteni-området i det nordøstlige Rumænien var i den yngre stenalder den vestlige region af en af de tidligste kendte europæiske civilisationer, kendt som Cucuteni-kulturen.

Før den romerske erobring af Dakien blev territorierne mellem floderne Donau og Dniester beboet af diverse thrakiske folk, heriblandt dakierne og geterne. Herodot bemærker i sit værk Historier den religiøse forskel mellem geterne og andre thrakiere, men ifølge Strabo talte dakierne og geterne samme sprog. Dio Cassius pointerede de kulturelle ligheder mellem de to folk. Dette har resulteret i en akademisk uenighed omkring hvorvidt dakierne og geterne i realiteten var det samme folk.

I 101-102 samt 105-106 e.Kr. førte romerske invasioner til at halvdelen af kongeriget Dakien blev en provins i Romerriget kaldet "Dacia Felix". Det romerske overherredømme varede i 165 år. I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget, og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser, og introducerede Latin til området. Ifølge fortalere for den såkaldte "kontinuitetsteori" førte den intense romanisering til det protorumænske sprog. Provinsen var rig på malmforekomster (især guld og sølv i områder såsom Alburnus Maior). De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e.Kr., og efterlod området til goterne. Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag.

Burebista, Decebalus og Trajan betragtes indenfor rumænsk historiografi som rumænernes stamfædre.

Middelalderen

De tre fyrstendømmer Valakiet, Moldavien og Transsylvanien under Michael den tapre.

I Middelalderen levede rumænerne i tre rumænske fyrstendømmer: Valakiet (rumænsk: Țara Românească – "Det Rumænske Land"), Moldavien (rumænsk: Moldova) og Transsylvanien. I Gesta Hungarorum nævnes at der eksisterede uafhængige rumænske voivodskaber i Transsylvanien helt tilbage til det 9. århundrede, men ved det 11. århundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af kongeriget Ungarn. I de andre dele udviklede der sig mange mindre, lokale stater med forskellige grader af uafhængighed, men det var først i det 14. århundrede at de større fyrstendømmer Valakiet og Moldavien opstod under hhv. Basarab 1. og Bogdan 1. for at bekæmpe truslen fra det Osmanniske Rige.

Skrift, der indikerer osmannisk sejr, udstedt 14. oktober 1465 af Radu cel Frumos.

Pr. 1541 var Moldavien, Valakiet og Transsylvanien, såvel som hele Balkanhalvøen og størstedelen af Ungarn, blevet underlagt osmannisk overherredømme, hvor de frem til midten af det 19. århundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi (Transsylvanien indtil 1711). I denne periode regerede flere kendte fyrster, heriblandt Stefan den store, Vasile Lupu, Alexander den gode og Dimitrie Cantemir i Moldavien; Vlad Dracula, Mircea den ældre, Matei Basarab, Neagoe Basarab og Constantin Brâncoveanu i Valakiet; og Gabriel Bethlen i Transsylvanien, såvel som János Hunyadi og Matthias Corvinus i Transsylvania, da det stadig var en del af kongeriget Ungarn. I 1600 blev alle tre fyrstendømmer regeret af den valakiske fyrste Michael den tapre (Mihai Viteazul), som senere blev betragtet som forløber for det moderne Rumænien og blev et centralt omdrejningspunkt for rumænske nationalister såvel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rumænsk stat.

Uafhængighed og monarki

Ændringer i Rumæniens territorium siden 1859.

Under perioden med østrig-ungarsk styre i Transsylvanien og osmannisk overherredømme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumænere meget få rettigheder i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten. Under det valakiske oprør i 1821 og ved revolutionerne i Valakiet og i Moldavien i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt. De valakiske revolutionære vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i blå-gul-rød (med blå øverst, i henhold til betydningen "Frihed, Retfærdighed, Broderskab"), mens rumænske studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag "som et symbol på forening mellem moldaviere og valakiere". Det samme flag, med de tre farver påsat vertikalt i stedet for horisontalt, blev senere vedtaget som Rumæniens flag.

Efter de fejlslagne revolutioner i 1848 var det ikke alle stormagterne, der støttede rumænernes udtrykkelige ønske om officielt at blive forenet under en samlet stat. Men efter Krimkrigen stemte valgmændene i både Moldavien og Valakiet i 1859 på den samme leder, Alexandru Ioan Cuza, som Domnitor ("herskende fyrste" på rumænsk), og de to fyrstendømmer blev en personalunion, ofte blot omtalt som de Forenede Fyrstendømmer - omend stadig formelt under det Osmanniske Rige. Efter et statskup i 1866 blev Cuza drevet i eksil og efterfulgt af fyrst Carol 1. af Rumænien fra Huset Hohenzollern-Sigmaringen. Under Den russisk-tyrkiske krig (1877-1878) kæmpede Rumænien på russisk side, som en del af landets selvstændighedskrig, og efter krigen blev Rumænien som belønning anerkendt som en uafhængig stat af både det Osmanniske Rige og stormagterne i San Stefano-traktaten og Berlin-traktaten. Det nye kongerige Rumænien undergik herefter en periode med stabilitet og fremskridt frem til 1914, og fik undervejs erobret Syd-Dobruja fra Bulgarien efter den Anden Balkankrig.

Verdenskrigene og Storrumænien

Et britisk kort fra 1917, der viser territorier med rumænsk majoritet i sort.
Rumæniens tab af territorie i sommeren 1940. Ud af disse territorier var det kun Nordtranssylvanien, der senere blev returneret.
Den rumænske diktator Ion Antonescu sammen med Adolf Hitler i juni 1941. Rumænien var Aksemagternes største leverandør af olie og Nazitysklands militære allierede.

Rumænien forblev neutralt i de første to år af 1. verdenskrig. Efter den hemmelige Bukarest-traktat, der dikterede at Rumænien ville modtage territorier med rumænsk majoritet fra Østrig-Ungarn, blev Rumænien en del af Ententen og erklærede Østrig-Ungarn krig 27. august 1916. Efter en del succes ved begyndelsen af den rumænske militærkampagne vendte krigslykken hurtigt, da Centralmagterne besatte to-tredjedele af landet indenfor nogle få måneder før de i 1917 nåede et dødvande. Oktoberrevolutionen og den russiske udtræden af krigen efterlod Rumænien alene og omringet, og samme december blev der forhandlet en våbenhvile i Focșani. Rumænien blev besat, og tvunget til at underskrive en barsk fredstraktat i maj 1918. Det samlede militære og civile tabstal mellem 1916 og 1918 løb for Rumænien, med dets nutidige grænser, op i 748.000. Efter krigen blev overdragelsen af Bukovina fra Østrig anerkendt af Saint-Germain-traktaten i 1919, overdragelsen af Banat og Transsylvanien fra Ungarn af Trianon-traktaten i 1920, og overdragelsen af Bessarabien fra Rusland af Paris-traktaen i 1920. Alle territorier, der var blevet overdraget til Centralmagterne iht. våbenhvilen blev annulleret og returneret.[kilde mangler]

I den efterfølgende mellemkrigstid omtales landet ofte som Storrumænien, da landet på daværende tidspunkt havde sit største territorium nogensinde og strakte sig over næsten 300.000 km². Radikale landbrugsreformer og vedtagelsen af en ny forfatning skabte en demokratisk ramme og muliggjorde hurtig økonomisk vækst. Rumænien var med sin olieproduktion på 7,2 millioner tons i 1937 Europas næststørste og verdens syvendestørste olieproducent. og var herudover Europas næststørste fødevareproducent. De tidlige 1930'ere var dog kendetegnet ved social uro, høj arbejdsløshed og strejker, og landet nåede at have mere end 25 separate regeringer i årtiet. Ved flere lejligheder var de demokratiske partier trængt mellem den fascistiske Jerngarde og Kong Carol 2.'s autoritære tendenser.[kilde mangler]

Under 2. verdenskrig forsøgte Rumænien igen at forblive neutralt, men d. 28. juni 1940 modtog landet et sovjetisk ultimatum med en implicit trussel om invasion såfremt man nægtede. Den tidligere indgåede Molotov-Ribbentrop-pagt mellem Nazityskland og Sovjetunionen i august 1939 satte Rumænien under et alvorligt pres, og som resultat blev hæren tvunget til at trække sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undgå krig med Sovjetunionen. Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general Ion Antonescu som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning. Med Antonescu ved magten blev Rumænien en del af Aksemagternes militærkampagne, det sydlige Dobruja blev overdraget til Bulgarien, mens Ungarn modtog Nordtranssylvanien efter Aksemagters afgørelse.

Antonescus fascistiske regime spillede en stor rolle i Holocaust i Rumænien, og kopierede nazisternes politik om undertrykkelse og folkedrabjøder og romaer, hovedsageligt i de østlige territorier, der nu var blevet genindtaget fra Sovjetunionen. Samlet set blev mellem 280.000 og 380.000 jøder og mindst 11.000 romaer i Rumænien (inklusive Bessarabien, Bukovina og Transnistrien-guvernementet) dræbt under krigen

Under Antonescu-regimet bidrog Rumænien med en enorm indsats til Operation Barbarossa, og den rumænske hær på over 1,2 millioner mænd var i sommeren 1941 i antal kun overgået af Nazityskland. Rumænien var Nazitysklands primære kilde til olie, og blev derfor mål for intense bombetogter fra de Allierede. En voksende utilfredshed blandt befolkningen førte i august 1944 til kong Michaels kup, hvor et statskup under ledelse af konge Michael 1. væltede Antonescu, hvorefter landet skiftede side og blev en del af De Allierede. Det er blevet vurderet at kuppet potentielt forkortede krigen med op til seks måneder. Selvom den rumænske hær havde mistet 170.000 mænd efter at have skiftet side, blev Rumæniens rolle i forhold til besejringen af Aksemagterne ikke anerkendt af Fredsaftalerne i Paris i 1947, da Sovjetunionen annekterede Bessarabien og andre territorier omtrent svarende til nutidens Moldova, mens Bulgarien beholdt Syd-Dobruja, omend Rumænien fik Nordtranssylvanien tilbage fra Ungarn.

Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik

Gheorghe Gheorghiu-Dej var kommunistisk leder af Rumænien fra 1947 til sin død i 1965

Under den sovjetiske besættelse af Rumænien udskrev den kommunist-dominerede regering et parlamentsvalg i 1946, som kommunistpartiet gennem udbredt valgsvindel vandt med 70% flertal. Kommunisterne etablerede sig hurtigt herefter til landets førende politiske magt. Gheorghe Gheorghiu-Dej, en kommunistisk partileder, der oprindeligt var blevet fængslet i 1933 og siden flygtet i 1944, blev Rumæniens første kommunistiske leder. I 1947 tvang han og andre kong Michael 1. til at abdicere og forlade landet, og udråbte herefter Rumænien til en folkerepublik. Rumænien forblev under Sovjetunionens direkte militære besættelse og økonomiske kontrol frem til slutningen af 1950'erne. I denne periode blev Rumæniens mange naturressourcer drænet af en blanding af sovjetisk-rumænske virksomheder (SovRom-virksomheder), der var blevet oprettet til formålet.

I 1948 påbegyndte staten en nationalisering af private virksomheder og kollektivisering af landbruget. Frem til starten af 1960'erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rumænske politi Securitate enhver form for politisk modstand, og igangsatte flere udrensningskampagner mod "fjender af staten" og "parasitiske elementer", som blev straffet via deportation, intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og fængsler, ofte på livstid, såvel som udenomsretslige drab. På trods af disse tiltag var den rumænske antikommunistiske modstandsbevægelse en af de længstvarende modstandsbevægelser i Østblokken. En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofreSkabelon:Vague for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge på to millioner mennesker.

Nicolae Ceaușescu regerede Rumænien som kommunistisk leder fra 1965 og frem til sin afsættelse og efterfølgende henrettelse i 1989.

I 1965 kom Nicolae Ceaușescu til magten og begyndte at føre en udenrigspolitik, der var mere uafhængig af Sovjetunionen. Rumænien var således det eneste Warszawapagtland, der nægtede at deltage i den sovjetledede invasion af Tjekkoslovakiet (Ceaușescu fordømte sågar invasionen som "en stor fejltagelse, [og] en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens skæbne i verden"); der var herudover den eneste kommunistiske stat, der vedligeholdt diplomatiske relationer med Israel efter seksdageskrigen i 1967; og etablerede diplomatiske forbindelser med Vesttyskland samme år. På samme tid tillod landets tætte bånd med de arabiske lande og PLO Rumænien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og Egypten samt mellem Israel ogPLO.

Efterhånden som Rumæniens gæld voksede voldsomt mellem 1977 og 1981 (fra US$3 milliarder til $10 milliarder), begyndte internationale finansorganisationer såsom IMF og Verdensbanken at få en gradvis indflydelse, der kom i karambolage med Ceaușescus autokratiske styre. Verdensbanken indførte til sidst en politik om total refusion af udlandsgæld, hvorefter den indførte stramninger overfor Rumænien, der ruinerede både befolkningen og økonomien. Det lykkedes gennem denne proces Rumænien at tilbagebetale al udlandsgæld i 1989. På samme tid udvidede Ceaușescu det hemmelige Securitate-politis autoritet voldsomt og indførte en personkult omkring sig selv, hvilket førte til et dramatisk dyk i hans popularitet og kulminerede i den rumænske revolution, hvor Ceaușescu og hans vicepremierminister, og kone, Elena blev afsat og efterfølgende dømt, blandt andet for folkemord via udsultning, og henrettet i december 1989.

Overgang til demokrati

Efter revolutionen i 1989 indførte den Nationale redningsfront, anført af Ion Iliescu, delvist demokratisk flerpartisystem og en friere markedsøkonomi. I april 1990 blev der afholdt en sit-in protest, der protesterede mod valgresultaterne og beskyldte Redningsfronten, og Iliescu, for at være tidligere kommunister og medlemmer af Securitate — denne protest voksede hurtigt til det, der blev døbt Golaniad. De fredelige demonstrationer udviklede sig til voldelige, hvilket fik Iliescu til at tilkalde kulminearbejdere, der greb ind. Episoden blev dokumenteret af både lokale og udenlandske medier, og huskes som Mineriaden i juni 1990.

Redningsfronten gik efterfølgende i opløsning, og splittedes i flere politiske partier, heriblandt det Socialdemokratiske parti og det Demokratiske parti. Førstnævnte regerede i Rumænien fra 1990 til 1996 gennem flere koalitioner og regeringer med Ion Iliescu som statsoverhoved. Siden da har der været flere andre demokratiske regeringer: i 1996 blev Emil Constantinescu valgt til præsident, i 2000 genvandt Iliescu magten, mens Traian Băsescu blev valgt i 2004 og genvalgt i 2009. I november 2014 blev Sibius borgmester Klaus Iohannis valgt som præsident, da han uventet besejrede premierminister Victor Ponta, som ellers havde været foran i meningsmålingerne. Denne overraskende sejr blev af mange tilskrevet rumænere i udlandet , hvoraf næsten 50% stemte på Iohannis i første valgrunde, sammenlignet med 16% på Ponta.

Den tidligere præsident Traian Basescu (2004–2014) blev to gange trukket i rigsretten af Rumæniens parlament, i 2007 og 2012, sidstnævnte på baggrund af gadeprotester tidligere på året. Begge gange blev afholdt folkeafstemning. Ved den anden folkeafstemning stemte mere end 7 millioner vælgere (88% af de deltagende) for at vælte Basescu, hvilket var langt flere end de 5,2 millioner vælgere der oprindeligt støttede ham i det rumænske præsidentvalg 2009. Rumæniens forfatningsdomstol dømte dog, i en splittet afgørelse, at folkeafstemningens resultat var ugyldigt, da den mente at valgdeltagelsen (46,24% ifølge officielle statistikker) var for lav.

Perioden siden 1989 har også været præget af det faktum at de fleste af de tidligere industrielle og økonomiske virksomheder, der blev bygget og drevet under det kommunistiske styre er blevet lukket, hovedsageligt som resultat af privatisering. Ifølge Valentin Mândrăşescu, en rumænsk-sproget redaktør på Voice of Russia, blev det nationale olieselskab Petrom solgt til udlændinge for et beløb der lå voldsomt under hvad det var vurderet til.

Regeringerne siden 1989 er også blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler, sjældne metaller og guld i Rosia Montana,[kilde mangler] såvel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant Chevron at bore efter skifergas via fracking, som beskyldes for at forurene de ramte områders ferskvandsreserver. I 2012-2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag.[kilde mangler]

Integration i NATO og EU

Rumænien blev en del af NATO i 2004 og var vært for 2008-topmødet i Bukarest.

Efter den Kolde Krig udviklede Rumænien tætte bånd til Vesteuropa og USA, blev medlem af NATO i 2004 og var vært for 2008-topmødet i Bukarest.

Rumænien blev medlem af den Europæiske Union i 2007 og underskrev Lissabontraktaten.

Landet anmodede allerede i juni 1993 om medlemskab af den Europæiske Union, blev i 1995 et associeret medlem, i 2004 et tiltrædende land og endelig, 1. januar 2007, et fuldgyldigt medlem af Unionen samtidig med sin nabo Bulgarien.

I 2000'erne havde Rumænien en af Europas højeste vækstrater, og landet blev somme tider omtalt som "Østeuropas tiger". Denne vækst blev fulgt af en anseelig forbedring i levestandard, da det lykkedes landet at reducere intern fattigdom og etablere en funktionel demokratisk stat. Rumæniens udvikling blev dog alvorligt ramt af Finanskrisens udbrud i 2008, hvilket førte til en voldsom nedgang i BNP samt et budgetmæssigt underskud i 2009. Rumænien var efterfølgende nødsaget til at låne penge fra IMF. De forværrende økonomiske tilstande førte til en en forfatningsmæssig og politisk krise i 2012 mellem præsident Traian Băsescu og premierminister Victor Ponta.

Rumænien står pr. 2011 fortsat overfor udfordringer i forhold til infrastruktur, sundhed, uddannelse, og korruption. Ved udgangen af 2013 rapporterede The Economist om at Rumænien igen oplevede en 'boomende' økonomisk vækst på 4,1% det år, mens lønninger steg og arbejdsløsheden var lavere end i Storbritannien. Den økonomiske vækst accelererede under regeringens liberalisering og åbning af nye sektorer for konkurrence og investering — især energi- og telesektorerne.

Efter oplevelsen af økonomisk ustabilitet i 1990'erne og implementeringen af en aftale om fri rejse med EU, emigrerede et stort antal rumænere til Nordamerika og Vesteuropa, især til Italien og Spanien. I 2008 blev det vurderet at over to millioner rumænere levede uden for landets grænser. Emigrationen har forårsaget sociale forandringer i Rumænien, hvor forældre ofte ville rejse til Vesteuropa for at undslippe fattigdom og kunne give deres børn, som de efterlod i Rumænien, en bedre levestandard. Nogle af disse børn ville således i mellemtiden blive passet af bedsteforældre eller familie, mens andre boede alene og kommunikerede med forældrene via Skype, hvis forældrene mente de var i stand til det. Denne nye generation af rumænere blev ofte omtalt som "euro-orphans" ("euro-forældreløse").

Hovedartikel: Rumæniens politik.

Rumæniens forfatning er baseret på den franske forfatning, blev godkendt ved en folkeafstemning d. 8. december 1991, og senere ændret i oktober 2003 for at tilpasse den til EU-lovgivningen. Landet regeres på grundlag af et demokratisk flerpartisystem og magtens tredeling. Rumænien er en semipræsidentiel republik, hvor den udøvende magt tilfalder både regeringen og præsidenten. Sidstnævnte vælges ved folkeafstemning til maksimum to perioder á fem år hver, samt står for at udpege premierministeren. Premierministeren udpeger herefter ministerkabinettet. Den lovgivende magt, kollektivt kendt som parlamentet (placeret i Parlamentspaladset), består af to kamre (Senatet og Deputeretkammeret) hvis medlemmer vælges hvert fjerde år ved simpelt flertal.

Retssystemet er uafhængigt af de andre myndigheder, og består af et hierarkisk system af domstole, der kulminerer i Højesteretten for Kassation og Retfærdighed, der fungerer som Rumæniens højesteret. Herudover findes også appeldomstole, amtsdomstole og lokale domstole. Det rumænske retssystem er stærkt inspireret af den franske model, i betragtning af at det er baseret på civilret og er inkvisitorisk af natur. Forfatningsretten (Curtea Constituțională) er ansvarlig for at vurdere hvorvidt love og anden statsregulering overholder forfatning, der er landets grundlov og kun kan ændres ved folkeafstemning. Indmeldelsen i EU i 2007 har haft en stærk indflydelse på Rumæniens indenrigspolitik, og har ført til reformer af retsvæsnet, øget juridisk samarbejde med andre medlemsstater og tiltag mod korruption.

Udenrigspolitik

Rumænien har været med i IMF og Verdensbanken siden 1972. Siden december 1989 har Rumænien søgt at styrke sine bånd til Vesten. Landet er et af de grundlæggende medlemmer af WHO, blev medlem af NATO 29. marts 2004 og EU 1. januar 2007.

Pr. 2008 var regeringens erklærede politik at styrke båndene med andre lande (i særdeleshed Moldova, Ukraine og Georgien) samt hjælpe disse med integrationsprocessen med resten af Vesten. Rumænien har også siden slut-1990'erne gjort det klart at landet støtter NATO- og EU-medlemskaber til de demokratiske tidligere sovjet-republikker i Østeuropa og Kaukasus. Rumænien har også offentligt støttet Tyrkiet og Kroatiens medlemskab af EU. På grund af sin store ungarske minoritet har Rumænien stærke bånd til Ungarn. Rumænien ønskede, efter sit EU-medlemskab 1. januar 2007, at tilslutte sig Schengensamarbejdet, hvilket i juni 2011 blev godkendt af EU-Parlamentet, men efterfølgende afvist af EU-Rådet i september 2011.

I december 2005 underskrev præsident Traian Băsescu og den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice en aftale, der tillod amerikansk militær tilstedeværelse på flere rumænske faciliteter, hovedsageligt i landets østlige del. I maj 2009 erklærede den daværende udenrigsminister Hillary Clinton at "Rumænien er en af USA's mest troværdige og respektable partnere."

Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en fælles historie. Efter begge lande i starten af 1990'erne frigjorde sig fra kommunistisk overherredømme voksede en bevægelse frem, der arbejdede for en forening af de to lande, omend denne bevægelse sygnede hen i midt-1990'erne efter en ny moldovisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldovisk republik uafhængig af Rumænien. Rumænien er dog fortsat interesseret i moldoviske affærer, og forholdet mellem de to lande blev væsentligt forbedret efter moldiviske protester i 2009 førte til at kommunistpartiet mistede magten i landet.

Militær

Rumæniens væbnede styrker består af Land-, Luft- og Flådestyrker, og ledes af en øverstkommanderende under opsyn af forsvarsministeriet, og af præsidenten, som øverstkommanderende, i krigstid. De væbnede styrker består af omkring 15.000 civile og 75.000 militært personale — 45.800 på land, 13.250 i luften, 6.800 i flåden og 8.800 indenfor andre felter. Det samlede forsvarsbudget udgjorde Pr. 2007 2,05% af den samlede nationale BNP, svarende til omkring US$2.9 milliarder, og mellem 2006 og 2011 blev brugt i alt $11 milliarder på modernisering og indkøb af nyt udstyr.

Rumænske soldater ved en fælles aktion under Krigen i Afghanistan i 2003.

Luftvåbnet anvender pr. 2013 moderniserede sovjettiske MiG-21-Lancer-jagerfly, som skal erstattes af tolv nyindkøbte F-16-fly. Luftvåbnet har i 2010 indkøbt syv nye C-27J Spartan, mens flåden i 2006 anskaffede sig to moderniserede Type 22-frigatter fra den britiske Royal Navy.

Rumænien har bidraget med tropper til de internationale koalitioner i Afghanistan siden 2002, med et maksimum på 1.600 indsatte tropper i 2010. Landets kampmission i landet blev afsluttet i 2014. Rumænske tropper deltog i besættelsen af Irak og nåede 730 samtidigt indsatte tropper før dette tal gik ned til 350 soldater. Rumænien afbrød sin mission i Irak og trak sine sidste tropper tilbage d. 24. juli 2009, som et af de sidste lande. Regele Ferdinand-frigatten deltog i interventionen i Libyen i 2011.

I december 2011 valgte det rumænske senat at ratificere en rumænsk-amerikansk aftale, underskrevet i september samme år, der tillod etableringen og driften af amerikanske land-baserede ballistiske missilforsvar i Rumænien som en del af NATOs bestræbelser på at bygge et kontinentalt missilskjold.

Administrativ opdeling

Rumænien er opdelt i 41 distrikter (județe, udtales judets) og Bukarest. Hvert distrikt administreres af et distriktsråd, der er ansvarligt for lokale anliggender, såvel som en præfekt, der er ansvarlig for administrationen af nationale anliggender på distriktsniveau. Præfekten udpeges af centralregeringen, men kan ikke være medlem af et politisk parti. Hvert distrikt er yderligere underinddelt i byer og kommuner, som hver har deres egen borgmester og lokalråd. Der er der i alt 319 byer og 2686 kommuner (comună) i Rumænien. 103 af de større byer har særlig status (municipii), der giver dem større administrativ magt over lokale anliggender. Bukarest er et særtilfælde, da byen har rettigheder på linje med et distrikt - Bukarest selv er dog underinddelt i sektorer og har en præfekt, en generalborgmester (primar) og et generalbyråd.

NUTS-3 (Nomenclature of Territorial Units for Statistics)-niveauopdelingen af EU reflekterer Rumæniens administrativt-territorielle struktur og svarer til de 41 distrikter plus Bukarest. Byerne og kommunerne svarer til NUTS-5-niveauopdelingen, men der findes ikke nogle nuværende NUTS-4-niveauopdelinger. Der findes herudover opdelinger tilsvarende NUTS-1 (fire makroregioner) og NUTS-2 (otte udviklingsregioner) men disse har ingen administrative kapaciteter, og bruges i stedet til at koordinere regionale udviklingsprojekter og til statistiske formål.

Udviklingsregioner

Udviklingsregion Areal (km2) Befolkning (2011) Mest befolkningsrige bycentrum*
Nord-Vest 34.159 2.600.132 Cluj-Napoca (411.379)
Centru 34.082 2.360.805 Brașov (369.896)
Nord-Est 36.850 3.302.217 Iași (382.484)
Sud-Est 35.762 2.545.923 Constanța (425.916)
Sud - Muntenia 34.489 3.136.446 Ploiești (276.279)
București - Ilfov 1.811 2.272.163 Bukarest (2.272.163)
Sud-Vest Oltenia 29.212 2.075.642 Craiova (356.544)
Vest 32.028 1.828.313 Timișoara (384.809)
*Sammen med sit storbyområde.

Distrikter

Rumænien er delt op i 41 distrikter (județe). Disse er (med hovedstæder i parentes):


Hovedartikel: Rumæniens geografi.
Topografisk kort over Rumænien
Moldoveanu, Rumæniens højeste bjerg

Med et areal på 238.391 km² er Rumænien det største land i Sydøsteuropa og det tolvtestørste i Europa. Landet ligger mellem breddegraderne 43° og 49° N, og længdegraderne 20° og 30° E. Terrænet består nogenlunde ligeligt af bjerge, bakker og sletter.

Karpaterne dominerer det centrale Rumænien, hvor 14 bjergkæder er over 2000 m og det højeste punkt, Moldoveanu, er 2544 m. De er omgivet af det moldaviske og transsylvanske plateau samt Pannonien og den valakiske slette.

47% af landets landareal er dækket af naturlige og seminaturlige økosystemer. Næsten 10.000 km² (omkring 5% af landets samlede areal) er beskyttede områder, heriblandt 13 nationalparker og tre biosfærereservater.

Floden Donau udgør en stor del af grænsen til Serbien og Bulgarien og flyder ud i Sortehavet ved Donaudeltaet, der er det næststørste og bedst-bevarede floddelta i Europa, samt et biosfærereservat og en biodiversitets-verdensarv. Med sine 5800 km², er Donaudeltaet det største sammenhængende marskland i Europa, og er hjem til 1.688 forskellige plantearter.

Rumænien har et af de største arealer af uforstyrret skov i Europa (næsten 27% af landets territorium). Der er blevet identificeret 3.700 plantearter i landet, hvoraf 23 Pr. 2009 er blevet erklæret naturmonumenter, 74 manglende, 39 truede, 171 sårbare og 1.253 sjældne.

Rumæniens population af brune bjørne består af omkring 6.600 individer.

Landets dyreliv består Pr. 2009 af 33.792 forskellige dyrearter, heraf 33.085 hvirvelløse dyr og 707 hvirveldyr, sidstnævnte bestående af blandt andet næsten 400 unikke pattedyr, fugle, reptiler og padder, heriblandt omkring 50% af Europas (minus Rusland) bestand af brune bjørne og 20% af ulvebestanden.

Klima

Rumænsk kort over Köppen-klimaklassifikation i henhold til Clima României fra Administrația Națională de Meteorologie, Bukarest 2008

På grund af landets afstand til åbent hav og dets placering på den sydøstlige del af det europæiske kontinent, har Rumænien et klima, der er tempereret og kontinentalt, med fire tydeligt adskilte årstider. Den årlige gennemsnitstemperatur ligger på 11 °C i syd og 8 °C i nord. Om sommeren stiger den gennemsnitlige maksimumtemperatur i Bukarest til 28 °C, og i landets lavtliggende områder er det normalt at se temperaturer på over 35 °C. Om vinteren ligger den gennemsnitlige maksimumtemperatur på under 2 °C. Landet oplever gennemsnitligt nedbør, og kun de højeste vestlige bjerge oplever over 750 mm, mens der omkring Bukarest falder omkring 600 mm. Rumænien har visse regionale klimaforskelle: i de vestlige dele (såsom Banat) er klimaet mildere og har en vis påvirkning fra Middelhavet; mens den østlige del af landet har et mere udpræget fastlandsklima. I Dobruja påvirker Sortehavet også regionens klima.

Gennemsnitlige maksimum- og minimumtemperaturer for Rumæniens otte største byer
Sted Juli (°C) Januar (°C)
Bukarest 28,8/15,6 1,5/−5,5
Cluj-Napoca 24,5/12,7 0,3/−6,5
Timișoara 27,8/14,6 2,3/−4,8
Iași 26,8/15 −0,1/−6,9
Constanța 25,9/18 3,7/−2,3
Craiova 28,5/15,7 1,5/−5,6
Brașov 24,2/11,4 −0,1/−9,3
Galați 27,9/16,2 1,1/–5,3
Hovedartikel: Rumæniens demografi.
Historisk befolkningstal
ÅrBef.tal±%
18664.424.961
18875.500.000+24,3%
18995.956.690+8,3%
19127.234.919+21,5%
193018.057.028+149,6%
193919.934.000+10,4%
194113.535.757−32,1%
194815.872.624+17,3%
195617.489.450+10,2%
196619.103.163+9,2%
197721.559.910+12,9%
199222.760.449+5,6%
200221.680.974−4,7%
201120.121.641−7,2%
2016 (est.)19.474.952−3,2%
Tal fra før 1948 reflekterer ikke de nuværende grænser.
Etnisk kort over Rumænien, baseret på folketælling i 2011.

Rumænien er Pr. 2011 hjem for 20.121.641 indbyggere. Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende år som følge af nedadgående fertilitetsrate og negative migrationstal. I oktober 2011 udgjorde rumænere 88,9% af befolkningen. De største etniske minoriteter er ungarere, der udgør 6,5% af befolkningen, og Romaer, 3,3% af befolkningen. Ungarere udgør en majoritet i Harghita og Covasna. Blandt andre minoriteter er ukrainere, tyskere, tyrkere, lippovanere, arumænere, tatarer og serbere. I 1930 levede der 745.421 tyskere i Rumænien, men der er kun omkring 36.000 tilbage i dag. Pr. 2009 levede der omkring 133.000 indvandrere i Rumænien, hovedsageligt fra Moldova og Kina.

I 23 år fra og med 1967 til og med 1989 var bruttofertiliteten over 2 per kvinde som følge af et forbud mod svangerskabsforebyggende midler. Rumæniens fertilitetsrate var i 2015 vurderet til 1,33 barn født pr. kvinde, hvilket er under bruttokompensationsgraden på 2,1 og et af verdens laveste. I 2014 blev 31,2% af alle børn født af ugifte kvinder.Fødselsraten (9,49‰, 2012) er lavere end dødsraten (11.84‰, 2012), hvilket resulterer i en mindskende (−0,26% pr. år, 2012) og aldrende befolkning (medianalder: 39,1, 2012), hvor omkring 14,9% af befolkningen er 65 år eller ældre. Den forventede levealder var Pr. 2015 74,92 år (71,46 år for mænd, 78,59 år for kvinder).

Antallet af rumænere og individer i udlandet med forfædre født i Rumænien vurderes til at ligge på omkring 12 millioner. Efter den rumænske revolution 1989 emigrerede et stort antal rumænere til andre europæiske lande, Nordamerika og Australien.[kilde mangler]

Sprog

Rumæniens officielle sprog er rumænsk, et Balkanromansk sprog, der minder om aromansk, Megleno-rumænsk og Istro-rumænsk, men med mange karakteristika fra andre romanske sprog såsom italiensk, fransk, spansk og portugisisk. Rumænsk tales som modersmål af 85% af befolkningen, mens ungarsk og Vlax Romani tales som modersmål af hhv. 6,2% og 1,2% af befolkningen. Der bor 25.000 tysktalende og 32.000 tyrkisktalende mennesker i Rumænien, såvel som næsten 50.000 ukrainsk-talende, der er koncentreret i nogle kompakte regioner nær grænsen, hvor de er en majoritet. I henhold til forfatningen skal lokalrådene sikre lingvistiske rettigheder for alle minoriteter, og i samfund hvor en etnisk minoritet udgør mere end 20% af befolkningen skal den pågældende minoritets sprog kunne anvendes i offentlig administration, retssystem og uddannelse. Udlændinge og statsløse personer, der bor i Rumænien, har adgang til retssystemet og uddannelse på deres egne sprog. Engelsk og fransk er de to primære fremmedsprog, der undervises i skolerne. Pr. 2010 har Organisation internationale de la Francophonie identificeret 4.756.100 fransk-talende personer i landet. Pr. 2012 tales engelsk, Ifølge et Eurobarometer, af 31% af rumænerne, fransk af 17% og italiensk af 7%.

Religion

Uddybende artikel: Rumænsk-ortodokse kirke
Iașis Metropolitanske Katedral, grundlagt i 1833, er den største ortodokse kirke i Rumænien.
Religion i Rumænien (folketælling 2011)
Religion Procentdel
Østligt-ortodokse
81.0%
Protestanter
4.8%
Romersk-katolikker
4.3%
Reformerte
3.0%
Pinsebevægelsen
1.8%
Græsk-katolikker
0.7%
Baptister
0.6%
Adventister
0.4%
Andre
1.8%
Ikke-religiøse
0.2%
Ingen data
6.2%

Rumænien er en sekulær stat og har ingen statsreligion. En overvældende majoritet af befolkningen identificerer sig som kristne. Pr. 2011 identificerede 81,0% af de adspurgte sig som ortodokse kristne tilhørende den rumænsk-ortodokse kirke. Blandt andre trossamfund er protestantisme (4,8%), romersk-katolicisme (4,3%) og græsk-katolicisme (0,8%). Ud af den resterende befolkning tilhører 195.569 personer andre kristne trossamfund eller har en anden religion, heriblandt 64.337 muslimer (hovedsageligt af tyrkisk og Tatar afstamning) og 3.519 jøder. 39.660 personer har ingen religion eller er erklærede ateister, mens restens religion er ukendt.

Den rumænsk-ortodokse kirke er en autokefal østlig-ortodoks kirke i fuldt fællesskab med andre ortodokse kirker og med Alle Rumæneres Patriark som sin leder. Det er den næststørste ortodokse kirke i verden, og fungerer, i modsætning til andre ortodokse kirker, indenfor en Latinsk kultur og anvender romansk liturgisk sprog. Dens kanoniske jurisdiktion dækker territorierne Rumænien og Moldova, med bispedømmer for rumænere der bor i de nærliggende Serbien og Ungarn, såvel som med fællesskaber i Central- og Vesteuropa, Nordamerika og Oceanien.

Uddannelse

Bukarest Universitet blev åbnet i 1864.
Analfabetisme efter land (2011). Kølige farver indikerer en lavere analfabetisme-rate, og varme farver en højere. Det nationale gennemsnit er 1,22%.

Siden den rumænske revolution i 1989 har det rumænske uddannelsessystem været i konstant reform, og genstand for blandet kritik. I 2004 var omkring 4,4 millioner rumænere indskrevet på en skole. Ud af disse var 650.000 i børnehave (3–6 år), 3,11 millioner i grundskole og gymnasie, og 650.000 på højere niveau (universiteter). Samme år var læsefærdighedsraten blandt voksne målt til 97,3% (45. plads på verdensplan), mens den samlede brutto optagelse i skoler, gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner var 75% (52. plads på verdensplan). Børnehave er valgfrit for 3- til 6-årige. Siden 2012 har skolegang startet i 6-års-alderen med det "forberedende skoleår" (clasa pregătitoare) og er obligatorisk frem til 10. klasse. Skolegangen er opdelt i 12 eller 13 klasser. Der findes også et semi-lovligt privat tutorsystem, oftest i gymnasiet, som opblomstrede under kommunistregimet.

Højere uddannelser følger EHEA. PISA-rapporten i 2012 placerede Rumænien på en 45. plads ud af 65 deltagende lande, omend Rumænien ofte vinder medaljer i matematik-konkurrencer. Alexandru Ioan Cuza University i Iași, Babeș-Bolyai University i Cluj-Napoca, Bukarest Universitet og West University i Timișoara har alle været inkluderet i QS World University Rankings' top 800.

Hovedartikel: Rumæniens økonomi.
Dacia Duster-koncept ved Geneva Motor Show (2009).

I 2015 havde Rumænien en BNP (PPP) på omkring $414 milliarder og et BNP per capita (PPP) på $20.787. Ifølge Eurostat var Rumæniens BNP per capita (PPS) i 2015 på 57% af EU-gennemsnittet, hvilket var en stigning fra 41% i 2007 (året for EU's indtrædelse i EU), og gjorde Rumænien til en af EU's hurtigst voksende økonomier.

Efter 1989 oplevede landet et årti med økonomisk ustabilitet ansporet af en forældet industriel base og mangel på strukturreformer. Fra 2000 og frem blev den rumænske økonomi dog omdannet til en relativ makroøkonomisk stabilitet, karakteriseret ved høj vækst, lav arbejdsløshed og dalende inflation. I 2006 var væksten i BNP ifølge Det rumænske statistikkontor i reelle tal målt til 7,7%, hvilket var en af Europas højeste rater. En recession i kølvandet på Finanskrisen i 2008-2009 tvang dog regeringen til at låne penge eksternt, heriblandt en redningspakke fra IMF på 20 milliarder Euro. Pr. 2014 har BNP vokset med over 2% hvert år siden da. Ifølge IMF voksede Rumæniens BNP per capita købekraftsparitet fra $14.875 i 2007 til $19.397 i 2014. Landet har dog stadig en af EU's laveste gennemsnitslønninger, der Pr. 2012 lå på €540, og en inflation der Pr. 2013 var på 3,7%. Arbejdsløsheden i Rumænien var i 2012 på 7%, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU-lande.

Rumænien er en del af det indre marked i EU.

Industriel outputvækst nåede 6,5% år-på-år i februar 2013, hvilket var det højeste i EU-27. Blandt landets største lokale virksomheder er Automobile Dacia, Petrom, Rompetrol, Ford Romania, Electrica, Romgaz, RCS & RDS og Banca Transilvania. Eksporten er vokset betragteligt, og oplevede en årlig vækst på 13% i 2010. Rumæniens primære eksportsektorer er biler, software, tøj og tekstiler, industrimaskineri, elektrisk og elektronisk udstyr, metalindustriprodukter, råmaterialer, militærudstyr, lægemidler, finkemikalier og landbrugsprodukter såsom frugter, grøntsager og blomster. Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU's andre medlemsstater, hvor Tyskland og Italien er landets største handelspartnere. Saldoen blev i 2012 vurderet til at være på −4.52% af BNP.

Efter en række privatiseringer i slutningen af 1990'erne og i 2000'erne, er der relativt lidt statslig indblanding i den rumænske økonomi i forhold til i andre europæiske økonomier. I 2005 udskiftede regeringen Rumæniens progressive skattesystem med en flad indkomstskat på 16% for både personer og virksomheder, hvilket er blandt EU's mindste. Økonomien er hovedsageligt baseret på servicesektoren, der står for 51% af BNP, omend industri og landbrug også er store bidragsydere, og udgør hhv. 36% og 13% af BNP. Herudover arbejdede 30% af den rumænske befolkning i 2006 indenfor landbrug og primærproduktion, hvilket er en af Europas højeste rater.

Siden 2000 har Rumænien tiltrukket sig et stigende antal investeringer fra udlandet, og er blevet den største enkeltstående investeringsdestination i Sydøst- og Centraleuropa. Direkte udenlandske investeringer blev i 2006 anslået til at ligge på €8,3 milliarder. Ifølge en rapport udgivet af Verdensbanken i 2011 er Rumænien på en 72. plads ud af 175 økonomier hvad angår muligheder for at drive forretning, og ligger dermed under andre lande i regionen såsom Tjekkiet. Herudover vurderede et studie 2006 landet til at være verdens næsthurtigste økonomiske reformator efter Georgien).

Den officielle rumænske valuta har været den rumænske leu ("løve") siden omkring 1870, og efter en møntbetegnelse i 2005 er den vurderet til omkring €0,2–0,3. Efter Rumænien blev indlemmet i EU i 2007 forventes landet at gå over til euroen et sted omkring 2020[fremtidigt info].

Pr. 2015 lå Rumæniens udlandsgæld på €90,59 milliarder.

Infrastruktur

Rumæniens vejnet.
Elektricitetskilder (2010).

Ifølge CIA Factbook blev Rumæniens vejnet i 2009 vurderet til at strække sig 81.713 km (uden storbyområder), hvoraf 66.632 km var asfalteret. Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har 22.298 km spor, hvilket gør det til Europas fjerdestørste jernbanenet. Jernbanetransport dalede dramatisk efter 1989, og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer; Pr. 2013 har det dog oplevet fornyet succes på grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne, og står for 45% af al passager- og fragttransport i landet. Bukarest Metro, landets eneste undergrundsbane, åbnede i 1979 og strækker sig 61,41 km med et gennemsnit på 600.000 passagerer på en arbejdsuge pr. 2007. Pr. 2015 har Rumænien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne, hvoraf fem (Henri Coandă International Airport, Aurel Vlaicu International Airport, Timișoara International Airport, Constanta International Airport og Sibiu International Airport) er i stand til at håndtere wide-body fly. Pr. 2015 fløj mere end 9,2 millioner passagerer igennem Bukarests Henri Coandă International Airport.

Rumænien er en nettoeksportør af elektrisk energi, og er pr. 2014 på en international 46. plads i forhold til forbrug af elektrisk energi. Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra vedvarende energikilder, hovedsageligt i form af vandkraft. I 2010 var landets primære kilder til elektricitet kul (36%), vandkraft (33%), atomkraft (19%) og kulbrinter (11%). Landet har en af de største raffineringskapaciteter i Østeuropa, omend olie- og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et årti. Rumænien har en af Europas største reserver af råolie og skifergas, er blandt de mest energiuafhængige lande i EU og planlægger pr. 2014 at udvide sit atomkraftværk i Cernavodă.

I juni 2014 havde Rumænien næsten 18,3 millioner forbindelser til internettet. Ifølge Bloomberg lå Rumænien i 2013 på en 5. plads på verdensplan og en andenplads i Europa hvad angår internethastighed, med Timișoara blandt verdens hurtigste.

Turisme

Bran Slot nær Brașov, der somme tider omtales som "Draculas Slot", er en populær turistattraktion.

Turisme er en betragtelig del af den rumænske økonomi, og genererer omkring 5% af BNP. Ifølge World Travel and Tourism Council vurderes Rumænien til at være den fjerdehurtigst voksende rejse- og turistdestination i verden, med en vurderet potentiel vækst på 8% årligt fra 2007 til 2016. Antallet af turister er vokset støt, og nåede 3,5 millioner i den første halvdel af 2014. Turismen i Rumænien tiltrak investeringer for €400 millioner i 2005.

Mere end 60% af udenlandske besøgende i 2007 var fra andre EU-lande. De populære sommerattraktioner i Mamaia og andre feriesteder ved Sortehavet tiltrak 1,3 millioner turister i 2009. De mest populære skiferiesteder ligger langs Valea Prahovei og i Poiana Brașov. Transsylvaniens slotte i byer såsom Sibiu, Brașov og Sighișoara tiltrak også et stort antal turister. Bran Slot, nær Brașov, er en af Rumæniens mest kendte turistattraktioner, som tiltrækker hundreder af tusinder af turister hvert år, der kommer for at se det, der reklameres for som værende "Draculas Slot".

Landboturisme, der fokuserer på folklore og traditioner, er blevet et vigtigt alternativ, og anvendes til at reklamere for steder såsom Bran og dets Draculas Slot, Nord-Moldaviens malede kirker og trækirkerne i Maramureș. Blandt andre attraktioner er Donaudeltaet og Constantin Brâncușis skulpturelle ensemble ved Târgu Jiu.

I 2014 havde Rumænien 32.500 virksomheder, der var aktive i hotel- og restaurantbranchen, med en samlet omsætning på 2,6 milliarder Euro.

Videnskab og teknologi

Coandă-1910 var et tidligt fly.

Historisk set har rumænske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter. Traian Vuia opfandt det første fly, der kunne lette ved sin egen kraft og Aurel Vlaicu byggede og fløj nogle af de tidligste vellykkede fly, mens Henri Coandă opdagede Coandă-effekten indenfor fluidik. Victor Babeș opdagede mere end 50 typer bakterier; biologen Nicolae Paulescu opdagede insulin, mens Emil Palade modtog Nobelprisen for sine bidrag til cellebiologien. Lazăr Edeleanu var den første kemiker til at syntetisere amfetamin og opfandt herudover proceduren til separering af værdifulde jordoliekomponenter med selektive opløsningsmidler, mens Costin Nenițescu udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor organisk kemi. Blandt kendte rumænske matematikere er Spiru Haret, Grigore Moisil og Ștefan Odobleja; andre kendte fysikere og opfindere er Șerban Țițeica, Alexandru Proca og Ștefan Procopiu.

I løbet af 1990'erne og 2000'erne blev den rumænske forskningssektor hindret af flere faktorer, heriblandt korruption, lav finansiering og et stort problem med brain drain. Siden Rumæniens indtræden i EU er dette dog begyndt at ændre sig. Efter finansieringen af forskning og udvikling i 2009 blev halveret på grund af den globale recession, blev udgifter til forskning og udvikling øget med 44% i 2010 og ligger Pr. 2011 på $0,5 milliard (1,5 milliarder lei). I januar 2011 vedtog parlamentet herudover en lov, der gennemtvinger "en striks kvalitetskontrol af universiteter og introducerer skrappe regler for finansieringsevaluering og peer review". Landet er en del af flere store internationale organisationer såsom CERN og det Europæiske Rumagentur. Samlet set er situationen blevet beskrevet som værende i "hastig forbedring", omend fra et lavt udgangspunkt.

Pr. 2011 er planen at EU's Extreme Light Infrastructure (ELI) laser-atomfysikfacilitet skal bygges i Rumænien. I starten af 2012 opsendte Rumænien sin første satellit fra Centre Spatial Guyanais i Fransk Guyana. Pr. december 2014 er Rumænien en medejer af den Internationale Rumstation.

Uddybende artikel: Rumæniens kultur
Mihai Eminescu er Rumænien og Moldovas nationaldigter.
George Enescu var en indflydelsesrig rumænsk komponist, violinist, pianist, dirigent og lærer

Kunst og monumenter

Rumænernes oprindelse begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18. århundrede blandt lærde af den Transsylvanske Skole. Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19. århundrede, heriblandt George Coșbuc, Ioan Slavici, Mihail Kogălniceanu, Vasile Alecsandri, Nicolae Bălcescu, Ion Luca Caragiale, Ion Creangă og Mihai Eminescu, sidstnævnte betragtes som den største og mest indflydelsesrige rumænske digter, særligt for digtet Luceafărul. I det 20. århundrede oplevede rumænske kunstnere international anerkendelse, heriblandt Tristan Tzara, Marcel Janco, Mircea Eliade, Nicolae Grigorescu, Marin Preda, Liviu Rebreanu, Eugène Ionesco, Emil Cioran og Constantin Brâncuși. Den rumænskfødte Holocaust-overlever Elie Wiesel modtog Nobels fredspris i 1986, mens forfatteren Herta Müller modtog Nobelprisen i litteratur i 2009.

Blandt kendte rumænske malere er Nicolae Grigorescu, Ștefan Luchian, Ion Andreescu Nicolae Tonitza og Theodor Aman. Blandt kendte rumænske klassiske komponister fra det 19. og 20. århundrede er Ciprian Porumbescu, Anton Pann, Eduard Caudella, Mihail Jora, Dinu Lipatti og særligt George Enescu. Den årlige George Enescu Festival afholdes i Bukarest som hyldest til sidstnævnte. Den finder sted i Rumænsk athenæum.

Nutidige musikere såsom Angela Gheorghiu, Gheorghe Zamfir, Inna, Alexandra Stan og mange andre har modtaget international anerkendelse. Ved Eurovision Song Contest nåede Rumænien tredjeplads i 2005 og 2010.

Blandt Rumæniens kendte dirigenter kan nævnes Alfonso Castaldi, Sergiu Celibidache, George Draga, Ion Dumitrescu og George Georgescu.

Indenfor filmindustrien er flere film i den Rumænske New Wave blevet internationalt kendt. Ved Cannes Film Festival vandt 4 Months, 3 Weeks and 2 Days af Cristian Mungiu Palme d'Or i 2007. Ved Berlin International Film Festival vandt Child's Pose af Călin Peter Netzer Guldbjørnen i 2013.

UNESCOs Verdensarvsliste inkluderer seks kulturelle steder i Rumænien, heriblandt de otte malede kirker i Nord-Moldavien, trækirkerne i Maramureș, syv landsbyer med befæstede kirker i Transsylvanien, Horezu-klosteret og det Historiske Center i Sighișoara. Byen Sibiu, med sit Brukenthal Nationalmuseum, blev i 2007 valgt som Europæisk Kulturhovedstad. Der findes flere slotte i Rumænien, heriblandt de populære turistattraktioner Peleș Slot, Corvin Slot, og "Draculas Slot".

Mærkedage

Dragobete er en traditionel rumænsk mærkedag, der fejres den 24. februar.

  1. "am scris aceste sfente cărți de învățături, să fie popilor rumânesti ... să înțeleagă toți oamenii cine-s rumâni creștini" "Întrebare creștinească" (1559), Bibliografia românească veche, IV, 1944, p. 6.
    "... că văzum cum toate limbile au și înfluresc întru cuvintele slăvite a lui Dumnezeu numai noi românii pre limbă nu avem. Pentru aceia cu mare muncă scoasem de limba jidovească si grecească si srâbească pre limba românească 5 cărți ale lui Moisi prorocul si patru cărți și le dăruim voo frați rumâni și le-au scris în cheltuială multă ... și le-au dăruit voo fraților români, ... și le-au scris voo fraților români" Palia de la Orăștie (1581–1582), București, 1968.
    În Țara Ardealului nu lăcuiesc numai unguri, ce și sași peste seamă de mulți și români peste tot locul ..., Grigore Ureche, Letopisețul Țării Moldovei, p. 133–134.
  2. I sit velkendte litterære testamente skriver Ienăchiță Văcărescu: "Urmașilor mei Văcărești!/Las vouă moștenire:/Creșterea limbei românești/Ș-a patriei cinstire."
    I "Istoria faptelor lui Mavroghene-Vodă și a răzmeriței din timpul lui pe la 1790" skriver Pitar Hristache: "Încep după-a mea ideie/Cu vreo câteva condeie/Povestea mavroghenească/Dela Țara Românească.
  3. Folketællingsdata fra 2002, baseret på , gav samlet set 535.250 romaer i Rumænien. Mange etniciteter opføres ikke, da de . Internationale kilder angiver højere tal end den officielle folketælling (f.eks., UNDP's europæiske regionalkontor 1. november 2013 hos Wayback Machine, , (PDF). Arkiveret fra (PDF) 2008-02-26. Hentet2017-01-30.
  1. (engelsk). Cdep.ro. Hentet 2. oktober 2013.
  2. . Council of Europe (engelsk). Council of Europe. Hentet 3. december 2015.
  3. (PDF) (rumænsk). INSSE. Hentet 28. august 2012.
  4. .(PDF) 2017 Revision
  5. worldfactbook
  6. (engelsk). International Monetary Fund. Hentet 21. april 2017.
  7. (engelsk). Eurostat Data Explorer. Hentet 8. februar 2015.
  8. (PDF) (engelsk). United Nations Development Programme. 2016. s. 2-3. Hentet 22. marts 2017.
  9. (PDF) (rumænsk), insse.ro, 30. juni 2014, hentet 31. marts 2019.
  10. . aboutromania.com. Hentet 4. april 2015.
  11. (rumænsk). Dexonline.ro. Hentet 25. september 2010.
  12. Verres, Andréas. Acta et Epistolae. I. s. 243. nunc se Romanos vocant
  13. Cl. Isopescu (1929). "Notizie intorno ai romeni nella letteratura geografica italiana del Cinquecento". Bulletin de la Section Historique. XVI: 1-90. ... si dimandano in lingua loro Romei ... se alcuno dimanda se sano parlare in la lingua valacca, dicono a questo in questo modo: Sti Rominest ? Che vol dire: Sai tu Romano, ...
  14. Holban, Maria (1983). Călători străini despre Țările Române (rumænsk). II. Ed. Științifică și Enciclopedică. s. 158-161. Anzi essi si chiamano romanesci, e vogliono molti che erano mandati quì quei che erano dannati a cavar metalli ...
  15. Cernovodeanu, Paul (1960). Voyage fait par moy, Pierre Lescalopier l'an 1574 de Venise a Constantinople, fol 48. Studii și materiale de istorie medievală (rumænsk). IV. s. 444. Tout ce pays la Wallachie et Moldavie et la plus part de la Transilvanie a eté peuplé des colonies romaines du temps de Traian l'empereur ... Ceux du pays se disent vrais successeurs des Romains et nomment leur parler romanechte, c'est-à-dire romain ...
  16. Ion Rotaru, Literatura română veche, , București, 1981, pp. 62–65
  17. Brezeanu, Stelian (1999). Romanitatea Orientală în Evul Mediu. Bucharest: Editura All Educational. s. 229-246.
  18. Goina, Călin. in Regio – Minorities, Politics, Society.
  19. . Hentet 5. januar 2008.
  20. Europe Before Rome: A Site-by-Site Tour of the Stone, Bronze, and Iron Ages (T. Douglas Price)
  21. Zilhão, João (2006). "Neanderthals and Moderns Mixed and It Matters". Evolutionary Anthropology. 15 (5): 183-195. doi:.
  22. John Noble Wilford (1. december 2009). . The New York Times (30 November 2009).
  23. Hitchins 2014, s. 7.
  24. Herodot. Historier, 4.93–4.97.
  25. The Cambridge Ancient History (Volume 10) (2nd udgave). Cambridge University Press. 1996. J. J. Wilkes mentions "the Getae of the Dobrudja, who were akin to the Dacians" (p. 562)
  26. Mócsy, András (1974). Pannonia and Upper Moesia. Routledge and Kegan Paul. ISBN 0-7100-7714-9. See p. 364, n. 41: "If there is any justification for dividing the Thracian ethnic group, then, unlike V. Georgiev who suggests splitting it into the Thraco-Getae and the Daco-Mysi, I consider a division into the Thraco-Mysi and the Daco-Getae the more likely."
  27. Hitchins 2014, s. 13–14.
  28. Matley, Ian (1970). Romania; a Profile. Praeger. s. 85.
  29. Giurescu, Constantin C. (1972). The Making of the Romanian People and Language. Bucharest: Meridiane Publishing House. s. 43, 98-101, 141.
  30. Eutropius, Abridgment of Roman History BOOK IX.
  31. Watkins, Thayer. . Hentet 31. august 2008. The Emperor Aurelian recognized the realities of the military situation in Dacia and, around 271 AD., withdrew Roman troops from Dacia, leaving it to the Goths. The Lower Danube once again became the northern frontier of the Roman Empire in Eastern Europe
  32. Jordanes (551). . Constantinople. Hentet 31. august 2008.
  33. Iliescu, Vl.; Paschale, Chronicon (1970). Fontes Historiae Daco-Romanae. II. București. s. 363, 587.
  34. Teodor, Dan Gh. (1995). Istoria României de la începuturi până în secolul al VIII-lea. 2. București. s. 294-325.
  35. Constantine VII, Porphyrogenitus (950). . Constantinople. Hentet 31. august 2008.
  36. Lupșa, Cristian (1. marts 2008). (rumænsk). Lumea-Copiilor. fra originalen 19. april 2015. Hentet 13. april 2015.
  37. (rumænsk). Adevărul. 4. juli 2013. Hentet 13. april 2015.
  38. (rumænsk). Realitatea TV. 13. april 2015. Hentet 13. april 2015.
  39. Pop, Ioan-Aurel (Winter 2001). (PDF). Transylvanian Review. Romanian Cultural Foundation. 10 (4): 3. (PDF) fra originalen 14. oktober 2014.
  40. . Scribd.com. Hentet 29. august 2011.
  41. Makkai, László (2001). Köpeczi, Béla, (red.). . New York: Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences, Columbia University Press. Hentet 31. august 2008.
  42. Ștefănescu, Ștefan (1991). Istoria medie a României. I. Bucharest. s. 114.
  43. Predescu, Lucian (1940). Enciclopedia Cugetarea.
  44. Várkonyi, Ágnes R. (2001). "Columbia University Press". I Köpeczi, Béla. . 2. New York: Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences. Hentet 31. august 2008.
  45. István, Vásáry. . cambridge.org. Hentet 7. september 2009.
  46. . Hentet 5. april 2015.
  47. Giurescu, p. 211–13. Giurescu, Constantin C. (2007) [1935]. Istoria Românilor (rumænsk). Bucharest: Editura All.
  48. David Prodan, Supplex Libellus Valachorum, Bukarest, 1948.
  49. Kocsis, Karoly; Kocsis-Hodosi, Eszter (1999). . Arkiveret fra 2008-02-22. Hentet 31. august 2008.
  50. Kocsis, Karoly; Kocsis-Hodosi, Eszter (2001). Ethnic Geography of the Hungarian Minorities in the Carpathian Basin. Simon Publications. s. 102. ISBN 1-931313-75-X.
  51. Gazeta de Transilvania, year XI, no. 34 of 26 April 1848, p. 140.
  52. Dogaru (1978), p. 862.
  53. Căzănișteanu (1967), p. 36.
  54. Năsturel (1900/1901), p. 257. Năsturel, Petre Vasiliu, Steagul, stema română, însemnele domnești, trofee, Bukarest, 1903.
  55. . Books.google.com. Hentet 28. marts 2012.
  56. Bobango, Gerald J (1979). The emergence of the Romanian national State. New York: Boulder. ISBN 978-0-914710-51-6.
  57. (russisk). 1878. Hentet 31. august 2008.
  58. . Internet Modern History Sourcebook. Berlin: Fordham University. 13. juli 1878. Hentet 31. august 2008.
  59. Patterson, Michelle (august 1996). . Canadian Journal of History. Arkiveret fra (– ) 2008-03-24. Hentet 31. august 2008.
  60. Anderson, Frank Maloy; Hershey, Amos Shartle (1918). . Washington D.C.: Government Printing Office.
  61. Horne, Charles F. . Source Records of the Great War. Hentet 31. august 2008.
  62. Erlikman, Vadim (2004). Poteri narodonaseleniia v XX veke : spravochnik. Moscow. ISBN 5-93165-107-1.
  63. Bernard Anthony Cook (2001). Europe Since 1945: An Encyclopedia. Taylor&Francis. s. 162. ISBN 0-8153-4057-5.
  64. . World War I Document Archive. Hentet 31. august 2008.
  65. Malbone W. Graham (oktober 1944). "The Legal Status of the Bukovina and Bessarabia". The American Journal of International Law. American Society of International Law. 38 (4): 667-673. JSTOR . doi:.
  66. (rumænsk). ici.ro. Arkiveret fra 2008-06-12. Hentet 31. august 2008.
  67. . Aneir-cpce.ro. Hentet 15. august 2014.
  68. . adevarul.ro. Hentet 15. august 2014.
  69. . The Daily Telegraph. London. 24. februar 2010. Hentet 1. maj 2010.
  70. Ioan Scurtu; Theodora Stănescu-Stanciu; Georgiana Margareta Scurtu (2002). (rumænsk). University of Bucharest. Arkiveret fra 2007-11-13. Hentet2017-01-27.
  71. Nagy-Talavera, Nicolas M. (1970). Green Shirts and Others: a History of Fascism in Hungary and Romania. Hoover Institution Press. s. 305. ISBN 973-9432-11-5.
  72. Ioan Scurtu; Theodora Stănescu-Stanciu; Georgiana Margareta Scurtu. . Istoria românilor între anii 1918–1940 (rumænsk). Hentet 19. september 2011.
  73. M. Broszat (1968). "Deutschland – Ungarn – Rumänien. Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial- und Bündnispolitik 1938–1941". Historische Zeitschrift (tysk) (206): 552-553.
  74. Ronald D. Bachman, red. (9. november 2005). (2 udg.). Washington D.C.: Library of Congress.Federal Research Division. Hentet 31. august 2008.
  75. Associated, The (17. april 2012). . Haaretz.com. Hentet 24. april 2012.
  76. Ilie Fugaru, , UPI, November 11, 2004
  77. International Commission on the Holocaust in Romania (2012-01-28). (PDF). Final Report of the International Commission on the Holocaust in Romania. Yad Vashem (The Holocaust Martyrs' and Heroes' Remembrance Authority). Hentet2012-01-28.
  78. Axworthy, Mark; Scafes, Cornel; Craciunoiu, Cristian (editors) (1995). Third axis, Fourth Ally: Romanian Armed Forces In the European War 1941–1945. London: Arms & Armour Press. s. 1-368. ISBN 963-389-606-1.
  79. . Hentet 31. august 2008.
  80. Constantiniu, Florin, O istorie sinceră a poporului român ("An Honest History of the Romanian People"), Ed. Univers Enciclopedic, București, 1997, ISBN 973-9243-07-X
  81. Clodfelter, Michael (2002). Warfare and Armed Conflicts- A Statistical Reference to Casualty and Other Figures, 1500–2000 (2 udgave). Jefferson, NC: McFarland. s. 582. ISBN 0-7864-1204-6.
  82. Tomiuc, Eugen (6. maj 2005). . Arkiveret fra 2007-09-30. Hentet 31. august 2008.
  83. Giurescu, "«Alegeri" după model sovietic", p.17 (citerer Berry), 18 (citerer Berry og note); Macuc, p.40; Tismăneanu, p.113
  84. . Federal research Division, Library of Congress. Hentet 31. august 2008.
  85. . CIA – The World Factbook. Hentet 31. august 2008.
  86. . ed-u.com. fra originalen 10. december 2008. Hentet 31. august 2008.
  87. Rîjnoveanu, Carmen (2003). (PDF). Czech Republic Military History Institute, Militärgeschichtliches Forscheungamt. s. 1. Arkiveret fra (PDF) 2008-06-24. Hentet 31. august 2008.
  88. Roper, Stephen D. (2000). Romania: The Unfinished Revolution. London: Routledge. s. 18. ISBN 90-5823-027-9.
  89. Cioroianu, Adrian (2005). On the Shoulders of Marx. An Incursion into the History of Romanian Communism (rumænsk). Bucharest: Editura Curtea Veche. s. 68-73. ISBN 973-669-175-6.
  90. Stoica, Stan (2007). Dicționar de Istorie a României (rumænsk). Bucharest: Editura Merona. s. 77-78; 233-34. ISBN 973-7839-21-8.
  91. Ionițoiu, Cicerone (2000). Victimele terorii comuniste. Arestați, torturați, întemnițați, uciși. Dicționar (rumænsk). Bucharest: Editura Mașina de scris. ISBN 973-99994-2-5.[side mangler]
  92. Consiliul National pentru Studierea Ahivelor Securității, Bande, bandiți si eroi; Grupurile de rezistență și Securitatea (1948–1968), Editura Enciclopedica, București, 2003
  93. 'Raportul Comisiei Prezidențiale pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România'. Comisia Prezidențială pentru Analiza Dictaturii Comuniste din România. 15. december 2006. pp. 215–217.
  94. (rumænsk). Bucharest: British Pathé. 21. august 1968.
  95. . Country Studies.us. Hentet 31. august 2008.
  96. . Country Studies.us. Hentet 31. august 2008.
  97. Deletant, Dennis. (PDF). Cold War International History Project e-Dossier Series.
  98. Carothers, Thomas. (PDF). Hentet 31. august 2008. This seven-year period can be characterized as a gradualistic, often ambiguous transition away from communist rule towards democracy.
  99. Hellman, Joel (januar 1998). "Winners Take All: The Politics of Partial Reform in Postcommunist". Transitions World Politics. 50 (2): 203-234.
  100. . mineriade.iiccr.ro. fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
  101. . mineriade.iiccr.ro. fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
  102. Bohlen, Celestine (15. juni 1990). . The New York Times. Hentet 31. august 2008. Responding to an emergency appeal by President Ion Iliescu, thousands of miners from northern Romania descended on the capital city today
  103. . mineriade.iiccr.ro. fra originalen 22. august 2011. Hentet 14. marts 2011.
  104. . HotNews.ro. Retrieved on 21 August 2010.
  105. (engelsk). Hentet2016-06-28.
  106. . Biroul Electoral Central. 2012. Hentet 7. oktober 2016.
  107. . Hotnews. 2012. Hentet 7. oktober 2016.
  108. Claudia POPESCU. . Hentet 8. oktober 2016.
  109. . Vocea Rusiei. Hentet 27. august 2016.
  110. . www.jurnalul.ro. Hentet 27. august 2016.
  111. . NATO. Hentet 31. august 2008.
  112. . BBC News. 26. september 2006. Hentet 31. august 2008.
  113. . Adevarul.ro. fra originalen 20. september 2008. Hentet 25. september 2010.
  114. . Hdrstats.undp.org. Retrieved on 21 August 2010.
  115. . MDG Monitor. Retrieved on 21 August 2010.
  116. Joe Parkinson (4. december 2009). . Wall Street Journal.
  117. Gheorghe Stoica; Lavinia Stan. . South-East European Journal of Political Science. fra originalen 24. februar 2014. Hentet 27. januar 2017.
  118. . Assessment of the Romanian Economy. Romania Central. Hentet 21. august 2010.
  119. 2013-12-16 hos Wayback Machine. Denisamorariu.wordpress.com (8 January 2010). Retrieved on 21 August 2010.
  120. 5. oktober 2011 hos Wayback Machine. citynews.ro. Retrieved on 21 August 2010.
  121. 9. august 2011 hos Wayback Machine. Inwent.org. Retrieved on 21 August 2010.
  122. . The Economist. 17. december 2013.
  123. . Germany: focus-migration.de. Hentet 28. august 2008.
  124. Thorpe, Nick (2014-01-02). . BBC. Hentet2016-05-27.
  125. Schmitt, Caroline (2014-11-27). . Deutsche Welle. Hentet2016-05-27.
  126. Verheijen, Tony (14. marts 1990). . Oxfordscholarship.com. Hentet 29. august 2011.
  127. Romania. The Europa World Year Book. 2 (48 udgave). London and New York: Routledge. 2007. s. 3734-3759. ISBN 978-1-85743-412-5.
  128. . Antena3.ro. Hentet 12. oktober 2012.
  129. . High Court of Cassation and Justice -—Romania. fra originalen 10. september 2012. Hentet 31. august 2008.
  130. . CIA Factbook. 2000. Hentet 11. januar 2008.
  131. . WTO. Hentet 29. august 2011.
  132. (rumænsk). Romanian Ministry of Foreign Affairs. Hentet 28. august 2008.
  133. . U.S. Department of State.
  134. 12. maj 2009 hos Wayback Machine
  135. Gabriel Andreescu; Valentin Stan; Renate Weber (30. oktober 1994). . International Studies. Centre for International Studies. fra originalen 23. februar 2008. Hentet 31. august 2008.
  136. Ihrig, Stefan. (PDF). Hentet 17. september 2008.
  137. . People's Daily. 29. april 2010. Hentet 11. august 2011.
  138. Ministry of National Defense of Romania (21. januar 2003). . Pressemeddelelse. Hentet 31. august 2008. Arkiveret fra den 2008-04-03.
  139. (rumænsk). Ziarul Financiar. 30. oktober 2006. Arkiveret fra 2008-04-22. Hentet 31. august 2008.
  140. . Flightglobal.com. Hentet 28. september 2010.
  141. "Spartan Order". Aviation Week & Space Technology. 11. december 2006.
  142. . Colorado Springs Gazette. Associated Press. 7. maj 2016. Hentet 7. juli 2016.
  143. . Radio Free Europe/Radio Liberty. 21. december 2014. Hentet 7. juli 2016.
  144. . Associated Press. 30. juni 2014. Hentet 7. juli 2016.
  145. (rumænsk). HotNews.ro. 22. marts 2011. Hentet 22. marts 2011.
  146. . SpaceWar. 6. december 2012.
  147. (rumænsk). descopera.net. fra originalen 19. februar 2009. Hentet 7. september 2009.
  148. (rumænsk) (PDF). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 31. august 2008.
  149. . Arkiveret fra 2008-01-18. Hentet 31. august 2008.
  150. (rumænsk). Hentet 1. juli 2012.
  151. . INSSE. 4. juli 2013. Hentet 9. juli 2013.
  152. (rumænsk). INSSE. 5. juli 2013. Arkiveret fra 2018-12-26. Hentet 5. juli 2013.
  153. (PDF) (rumænsk). Romanian Statistical Yearbook. 2004. Hentet 7. september 2009.
  154. . Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection of Romania (via enrin.grida.no). Hentet 10. januar 2008.
  155. . Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee). Arkiveret fra 17. november 2007. Hentet 10. januar 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)
  156. . UNESCO's World Heritage Centre. Hentet 9. januar 2008.
  157. . Romanian Ministry of Waters, Forests and Environmental Protection (via envir.ee). Arkiveret fra 26. april 2005. Hentet 10. januar 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)
  158. . UNESCO's World Heritage Centre. Hentet 10. januar 2008.
  159. Wohl, Ellen (2010). . University of Chicago Press. s. 130. ISBN 0-226-90478-4 – via Google Books.
  160. . Fao.org. Hentet 15. august 2014.
  161. (rumænsk). enrin.grida.no. Hentet 7. september 2009.
  162. (pdf). Hentet 2. oktober 2014.
  163. (PDF). (PDF) fra originalen 26. september 2007. Hentet 10. januar 2008.
  164. (pdf). IUCN/SSC Canid Specialist Group. Hentet 2. oktober 2014.
  165. . U.S. Library of Congress. Hentet 10. januar 2008.
  166. . CliC International Project Office (CIPO). 22. december 2004. fra originalen 16. maj 2011. Hentet 31. august 2008.
  167. (PDF) (rumænsk). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 31. august 2008.
  168. . fra originalen 22. januar 2016. Hentet 27. januar 2017.
  169. . Baseline climate means (1961–1990) from stations all over the world (tysk). Deutscher Wetterdienst. Hentet 20. december 2016.
  170. . usatoday. 10. februar 2005. Hentet 31. august 2008.
  171. (rumænsk). Arkiveret fra 5. februar 2012. Hentet 31. august 2008.
  172. . hungarian-history.hu. Arkiveret fra 2007-08-17. Hentet 7. september 2009.
  173. Villeret, Graeme. . PopulationData.net. Hentet 29. august 2011.
  174. . Indexmundi.com. 12. juli 2011. Hentet 29. august 2011.
  175. . Cia.gov. Hentet 2. oktober 2013.
  176. (xls). www.recensamantromania.ro, website of the Romanian Institute of Statistics. Hentet2015-05-05.
  177. , Infomm.ro, fra originalen 18. maj 2015, hentet 5. maj 2015.
  178. . Cdep.ro. Hentet 29. august 2011.
  179. (PDF). Eurostat. 26. september 2013. Hentet 21. august 2014.
  180. . francophonie.org. fra originalen 14. marts 2017. Hentet 30. januar 2017.
  181. (PDF). Eurostat. 2012. Hentet 21. august 2014.
  182. (xls). www.recensamantromania.ro, website of the Romanian Institute of Statistics. Hentet2015-05-05.
  183. at cnewa.org
  184. . UNESCO. Hentet 31. august 2008.
  185. (PDF) (rumænsk). Hentet 31. august 2008.
  186. (PDF). Arkiveret fra (PDF) 2007-02-02. Hentet2020-03-19.
  187. . UNESCO. Hentet 31. august 2008.
  188. (PDF). genderomania.ro. (PDF) fra originalen 4. september 2008. Hentet 25. august 2008.
  189. . Hotnews.ro. 3. december 2013.
  190. (rumænsk). romania-insider.com. 16. juli 2012.
  191. . business-review.eu. 16. april 2014.
  192. . AGERPRES. 11. marts 2014.
  193. . topuniversities.com. Oktober 2013.
  194. , IMF World Economic Outlook Database, April 2016
  195. . Hentet 21. juni 2016.
  196. (PDF) (rumænsk). Romanian National Institute of Statistics. Hentet 10. januar 2008.
  197. . Hentet 11. juni 2014.
  198. . Romanian-Insider. 9. januar 2013. fra originalen 24. september 2015. Hentet 27. januar 2017.
  199. . Eurostat. Hentet 14. december 2013.
  200. . Epp.eurostat.ec.europa.eu. Hentet 4. april 2014.
  201. . Eurostat (12 April 2013). Retrieved on 13 May 2013.
  202. Chirileasa, Andrei (9. juni 2014). . Romania-Insider.com. Hentet 15. august 2014.
  203. . IMF. April 2011. Hentet 27. april 2011.
  204. . heritage.org. Hentet 31. august 2008.
  205. (PDF). Eurostat. 26. juni 2007. Hentet 31. august 2008.
  206. . CIA World Factbook. 2010. Hentet 27. april 2011.
  207. . Arkiveret fra 2007-09-28. Hentet 31. august 2008.
  208. "". Doing Business (World Bank). 2007. Hentet 31. august 2008.
  209. . World Bank. Hentet 31. august 2008.
  210. (PDF). Commission of the European Communities. 16. juli 2007. Hentet 31. maj 2013.
  211. . bnr.ro. Hentet2015-09-29.
  212. . Cia.gov. Hentet 4. april 2014.
  213. (rumænsk). cfr.to. fra originalen 8. juni 2009. Hentet 6. september 2009.
  214. (rumænsk). Financial Week newspaper. 23. april 2007. fra originalen 16. maj 2008. Hentet 31. august 2008.
  215. . Eia.gov. Hentet 15. august 2014.
  216. [http://www.minind.ro/energie/PNAER_final.pdf "Arkiveret kopi"(PDF). (PDF) fra originalen 11. december 2015. Hentet 27. januar 2017. www.minind.ro Webside ikke længere tilgængelig], Søg i webarkiv:[(PDF). (PDF) fra originalen 11. december 2015. Hentet 27. januar 2017. www.minind.ro]Skabelon:Dødt link/(PDF). (PDF) fra originalen 11. december 2015. Hentet 27. januar 2017. www.minind.ro]
  217. (PDF). (PDF) fra originalen 19. august 2014. Hentet 15. august 2014.
  218. Ana Hontz-Ward. . Voanews.com. Hentet 15. august 2014.
  219. . Economie.hotnews.ro. Hentet 15. august 2014.
  220. . Gândul. 4. december 2014.
  221. . Bloomberg. 23. januar 2013.
  222. . Net Index. 3. juli 2013.
  223. (PDF). World Economic Forum. Hentet 11. januar 2008.
  224. . WTTC. Hentet 11. januar 2008.
  225. . Wall-street.ro. 1. august 2014. Hentet 15. august 2014.
  226. (rumænsk). Gandul Newspaper. fra originalen 5. december 2010. Hentet 11. januar 2008.
  227. (PDF). Hentet 11. januar 2008. "for the first 9 months of 2007 an increase from the previous year of 8.7% to 16.5 million tourists; of these 94.0% came from European countries and 61.7% from EU"
  228. 2. november 2012 hos Wayback Machine, 9 July 2010, jurnalul.ro, accessed on 21 August 2010
  229. . UnseenRomania. Arkiveret fra 2007-10-11. Hentet 10. januar 2008.
  230. . www.digi24.ro. Hentet2016-06-28.
  231. (rumænsk). Romania Libera. 5. juli 2008. Hentet 28. august 2008.
  232. (rumænsk). RuralTourism.ro. Hentet 28. august 2008.
  233. . Turism.ro. fra originalen 2. september 2011. Hentet 29. august 2011.
  234. . Romaniaturistica.com. 16. marts 1957. Hentet 29. august 2011.
  235. . Romanian Academy Library. s. 1. Hentet 7. august 2012.
  236. (PDF) (engelsk), ad-astra.ro, 2012, hentet 31. marts 2019.
  237. . HotNews.ro. Hentet 15. august 2014.
  238. . Novinite.com. 13. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
  239. . Nature.com. Hentet 14. marts 2011.
  240. . Epochtimes-romania.com. 13. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
  241. . Actmedia.eu. 20. januar 2011. Hentet 14. marts 2011.
  242. . Nature.com. Hentet 14. marts 2011.
  243. . Eli-np.ro. Hentet 29. august 2011.
  244. . HotNews.ro. Hentet 4. april 2014.
  245. . Romanian Space Agency. 3. december 2014.
  246. . National Institute for Research & Development in Informatics, Romania. Arkiveret fra 2008-03-07. Hentet 28. august 2008.
  247. (rumænsk). National Institute for Research & Development in Informatics, Romania. Arkiveret fra 2007-12-31. Hentet 20. januar 2008.
  248. Tom Sandqvist, DADA EAST: The Romanians of Cabaret Voltaire, London MIT Press, 2006.
  249. Ștefănescu, Alex. (1999). Nichita Stănescu, The Angel with a Book in His Hands (rumænsk). Mașina de scris. s. 8. ISBN 978-973-99297-4-5.
  250. . International Enescu Society. Hentet 20. januar 2008.
  251. . CBC Radio. 17. januar 2006. Arkiveret fra 2008-04-28. Hentet 31. august 2008.
  252. . Gheorghe Zamfir, Official Homepage. Hentet 20. januar 2008.
  253. . BBC. Hentet 26. oktober 2013.
  254. . vh1.i. 7. marts 2014.
  255. Arsenie, Dan. . EVZ.ro. Hentet 29. august 2011.
  256. . Alternative Film Guide. Hentet 31. august 2008.
  257. Mike Collett-White (16. februar 2013). . Reuters.
  258. . UNESCO. Hentet 31. januar 2008.
  259. (PDF). The Selection Panel for the European Capital of Culture (ECOC) 2007. 5. april 2004. Hentet 31. august 2008.
  260. . Peles.ro. Hentet 29. august 2011.
  261. . Viaromania.eu. Hentet 29. august 2011.

Primærkilder

  • (oversat til engelsk af William Beloe) (1859). Derby & Jackson.
  • (oversat til engelsk af John Selby Watson) (1886). George Bell and Sons.

Sekundærkilder

  • Hitchins, Keith (2014). A Concise History of Romania. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-87238-6.
  • Pohl, Walter (2013). "National origin narratives in the Austro-Hungarian Monarchy". I Geary, Patrick J.; Klaniczay, Gábor. Manufacturing Middle Ages: Entangled History of Medievalism in Nineteenth-Century Europe. BRILL. s. 13-50. ISBN 978-90-04-24487-0.

LA-ikon

Koordinater:46°N25°Ø /46°N 25°Ø /46; 25

Rumænien
rumænien, sydøsteuropæisk, stat, nord, bulgarien, sprog, overvåg, rediger, rumænsk, românia, suveræn, stat, sydøstlige, europa, landet, grænser, sortehavet, bulgarien, ukraine, ungarn, serbien, moldova, landet, areal, landareal, tempereret, fastlandsklima, are. Rumaenien sydosteuropaeisk stat nord for Bulgarien Sprog Overvag Rediger Rumaenien rumaensk Romania i r o m ɨ ˈ n i a er en suveraen stat i det sydostlige Europa Landet graenser op til Sortehavet Bulgarien Ukraine Ungarn Serbien og Moldova Landet har et areal pa 238 391 km landareal 229 891 km og et tempereret fastlandsklima Arealmaessigt er Rumaenien det niendestorste medlem af EU Hovedstaden og den storste by Bukarest er med sine 1 883 425 20 oktober 2011 indbyggere den sjettestorste by i EU 9 Rumaenien Romania rumaensk Flag NationalvabenNationalmelodi Desteapta te romane Vagn op rumaenere source source track track track track track track track track Nationaldag Rumaeniens store unionsdag 1 december Rumaeniens placering morkegron pa det europaeiske kontinent gron og morkegra i den Europaeiske Union gron Forklaring Hovedstad og storste byBukarest 44 25 N 26 06 O 44 417 N 26 100 O 44 417 26 100Officielle sprogRumaensk 1 Anerkendte mindretalsprog 2 AlbanskArmenskBulgarskGraeskItalienskJiddischKrimtatariskKroatiskMakedonskPolskRomaniRussiskRusinskSerbiskSlovakiskTjekkiskTyrkiskTyskUkrainskUngarskEtnicitet 2011 3 88 9 rumaenere6 1 ungarere3 0 romaer0 2 ukrainere0 2 tyskereDemonymrumaenerRegeringsformUnitaer semi praesidentiel republik PraesidentKlaus Iohannis fra 2014 PremierministerFlorin Cițu fra 2020 Lovgivende forsamlingParlament OverhusSenat UnderhusDeputeretkammerDannelse Kongedommet Dakien168 f Kr Romersk erobring106 Folkevandringstiden275 10 arhundrede Forste rumaenske styreformer10 arhundrede 1330 Fyrstendommet Valakiet1330 Fyrstendommet Moldavien1346 Fyrstendommet Transsylvanien1570 Forste union under Michael den Tapre1600 Forenede Fyrstendommera24 januar 1859 Uafhaengighed fra det Osmanniske Rige9 maj 1877 1878b Kongeriget Rumaenien14 marts 1881 Storunionc1 december 1918dOptaget i EU1 januar 2007Areal Total238 397 km2 nr 81 Vand 3Geografi Kystlinjer225 km Graenser2 844 km NabolandeUkraine Moldova Bulgarien Serbien UngarnTopografi Hojeste punktMoldoveanu 2 544 m o h Laengste floderDonau 2 860 km Olt lober kun i Rumaenien 615 kmIndbyggertal og befolkning Anslaet 201719 638 000 4 nr 59 Folketaelling 201120 121 641 3 nr 58 Taethed84 4 km2 nr 117 Befolknings tilvaekst 0 32 per ar 2016 5 BNP KKP Anslaet 2017 Total470 312 mia USD 6 nr 42 Pr indbygger23 957 USD nr 61 BNP nominelt Anslaet 2017 Total197 004 mia USD 6 nr 49 Pr indbygger10 097 USD nr 67 Gini 2013 34 7 medium HDI 2015 0 802 8 meget hoj nr 50 ValutaLeu a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 RON a TidszoneUTC 2 EET Sommer DST UTC 3 EEST Datoformatdd mm aaaa AD Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil ROLuftfartojs registreringskodeYRInternetdomaene roeTelefonkode 40SkytshelgenApostlen AndreasISO 3166 kodeRO ROU 642Foregaende stat Socialistiske Republik Rumaenien1947 1989Det dobbelte valg af Alexandru Ioan Cuza i Moldavien og Valakiet henholdsvis 5 og 24 januar 1859 Uafhaengighed proklameret den 9 maj 1877 og internationalt anerkendt i 1878 Unionen af Rumaenien med Bessarabien Bukovina og Transsylvanien i 1918 Monarkiet blev afskaffet den 30 december 1947 ved udrabelsen af Folkerepublikken og blev aendret med en ny forfatning gennem vedtagelsen den 21 august 1965 som Den Socialistiske Republik Den kommunistiske regering blev vaeltet den 22 december 1989 og en ny demokratisk regering blev indsat den 20 maj 1990 saledes at en ny demokratisk forfatning blev vedtaget den 21 november 1991 Rumaenien tiltradte EU den 1 januar 2007 Ogsa eu som er delt med andre medlemsstater af EU Floden Donau Europas naestlaengste flod straekker sig fra Tyskland i sydostlig retning 2 857 km hvor den lober gennem ti lande for den tommes i Rumaeniens Donaudelta Karpaterbjergkaeden som krydser Rumaenien fra nord til sydvest markeres ved et af de hojeste punkter Moldoveanu der er 2544 meter 10 Det moderne Rumaenien voksede ud af territorierne i den antikke romerske provins Dacia og blev dannet i 1859 gennem en personalunion ofte kaldet De Forenede Fyrstendommer mellem de to Donaufyrstendommer Moldavien og Valakiet Den nye stat der officielt blev dobt Rumaenien i 1866 blev uafhaengig fra det Osmanniske Rige i 1877 Ved enden pa forste verdenskrig forenedes Transsylvanien Bukovina og Bessarabien med det suveraene kongerige Rumaenien Under anden verdenskrig var Rumaenien allieret med Nazityskland mod Sovjetunionen og kaempede pa Aksemagternes side frem til 1944 da landet i stedet gik over til De Allierede og efterfolgende blev besat af den Rode Haer Rumaenien mistede under krigen flere territorier hvoraf Nordtranssylvanien blev returneret til landet efter krigens afslutning Efter krigen blev Rumaenien omdannet til den Socialistiske Republik Rumaenien og blev medlem af Warszawapagten Efter den rumaenske revolution i 1989 begyndte landet en overgang til demokrati og kapitalistisk markedsokonomi Efter en hastig okonomisk vaekst i arene 2001 2008 og i 2017 har Rumaenien i dag en okonomi der hovedsageligt er baseret pa tjenesteydelser og er en producent og nettoeksportor af maskiner og elektrisk energi via firmaer sasom Automobile Dacia og OMV Petrom Landet har vaeret medlem af NATO siden 2004 og en del af EU siden 2007 Et stort flertal af befolkningen identificerer sig som ostligt ortodokse kristne og taler rumaensk et af de romanske sprog der nedstammer fra det vulgaerlatin der blev benyttet af Romerrigets soldater Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 1 1 Officielle navne 2 Historie 2 1 Tidlig historie 2 2 Middelalderen 2 3 Uafhaengighed og monarki 2 4 Verdenskrigene og Storrumaenien 2 5 Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik 2 6 Overgang til demokrati 2 7 Integration i NATO og EU 3 Politik 3 1 Udenrigspolitik 3 2 Militaer 3 3 Administrativ opdeling 3 3 1 Udviklingsregioner 3 3 2 Distrikter 4 Geografi og klima 4 1 Klima 5 Demografi 5 1 Sprog 5 2 Religion 5 3 Uddannelse 6 Okonomi 6 1 Infrastruktur 6 2 Turisme 6 3 Videnskab og teknologi 7 Kultur 7 1 Kunst og monumenter 7 2 Maerkedage 8 Se ogsa 9 Fodnoter 10 Noter 11 Eksterne henvisninger 12 Litteratur 12 1 Primaerkilder 12 2 SekundaerkilderEtymologi RedigerNavnet Rumaenien stammer fra det latinske ord romanus der betyder borger af Rom 11 Den forste kendte brug af benaevnelsen blev set i det 16 arhundrede hvor det blev anvendt af italienske humanister der rejste i Transsylvanien Moldavien og Valakiet 12 13 14 15 Neacșus brev fra 1521 det aeldste overlevende dokument skrevet pa rumaensk Det aeldste kendte overlevende dokument skrevet pa rumaensk et brev fra 1521 kendt som Neacșu fra Campulungs brev 16 er ogsa kendt for at inkludere det forste dokumenterede tilfaelde af landets navn Valakiet omtales som Țeara Rumanească gammel stavemade for Det Rumaenske Land țeara fra Latin terra land nuvaerende stavemade Țara Romanească De to staveformer roman og ruman blev anvendt i flaeng a indtil sociolingvistiske udviklinger i det sene 17 arhundrede forte til semantisk differentiering af de to former ruman kom til at betyde trael bogstaveligt talt bondemand mens roman beholdt den oprindelige etnolingvistiske betydning 17 Efter afskaffelsen af livegenskabet i 1746 begyndte ordet ruman at glide ud af sproget og stavningen blev stabiliseret i form af roman b Tudor Vladimirescu en revolutionaer leder i det 19 arhundrede anvendte ordet Rumania til at henvise eksklusivt til fyrstendommet Valakiet 18 Navnet Rumaenien som henvisning til det faelles hjemland for alle rumaenere blev i sin moderne betydning for forste gang dokumenteret i starten af det 19 arhundrede Det er blevet anvendt officielt siden 11 december 1861 19 Officielle navne Rediger 1859 1862 Forenede Fyrstendommer 1862 1866 Rumaenske Forenede Fyrstendommer eller Rumaenien 1866 1881 Rumaenien 1881 1947 Kongeriget Rumaenien eller Rumaenien 1947 1965 Rumaenske Folkerepublik eller Rumaenien 1965 December 1989 Socialistiske Republik Rumaenien eller Rumaenien December 1989 RumaenienHistorie Rediger Hovedartikel Rumaeniens historie Tidlig historie Rediger Den nyligt etablerede romerske provins Dacia Trajana og landene der midlertidigt blev inkorporeret i provinsen Moesia i 110 erne e Kr Decebalus konge af Dakien som han er afbildet i Cartea omului matur 1919 Der er fundet jordiske rester af mennesker i Peștera cu Oase Hulen med knogler som har kunnet dateres til at vaere omkring 40 000 ar gamle hvilket dermed repraesenterer nogle af de aeldste Homo sapiens i Europa 20 21 Cucuteni omradet i det nordostlige Rumaenien var i den yngre stenalder den vestlige region af en af de tidligste kendte europaeiske civilisationer kendt som Cucuteni kulturen 22 For den romerske erobring af Dakien blev territorierne mellem floderne Donau og Dniester beboet af diverse thrakiske folk heriblandt dakierne og geterne 23 Herodot bemaerker i sit vaerk Historier den religiose forskel mellem geterne og andre thrakiere 24 men ifolge Strabo talte dakierne og geterne samme sprog 23 Dio Cassius pointerede de kulturelle ligheder mellem de to folk 23 Dette har resulteret i en akademisk uenighed omkring hvorvidt dakierne og geterne i realiteten var det samme folk 25 26 I 101 102 samt 105 106 e Kr forte romerske invasioner til at halvdelen af kongeriget Dakien blev en provins i Romerriget kaldet Dacia Felix Det romerske overherredomme varede i 165 ar I denne periode var provinsen fuldt integreret i Romerriget og en betragtelig del af befolkningen var nytilkomne kolonister fra andre romerske provinser 27 og introducerede Latin til omradet Ifolge fortalere for den sakaldte kontinuitetsteori forte den intense romanisering til det protorumaenske sprog 28 29 Provinsen var rig pa malmforekomster isaer guld og solv i omrader sasom Alburnus Maior De romerske tropper trak sig ud af Dacia omkring 271 e Kr og efterlod omradet til goterne 30 31 Territoriet blev senere invaderet af flere migrerende folkeslag 32 33 34 35 Burebista Decebalus og Trajan betragtes indenfor rumaensk historiografi som rumaenernes stamfaedre 36 37 38 Middelalderen Rediger De tre fyrstendommer Valakiet Moldavien og Transsylvanien under Michael den tapre I Middelalderen levede rumaenerne i tre rumaenske fyrstendommer Valakiet rumaensk Țara Romanească Det Rumaenske Land Moldavien rumaensk Moldova og Transsylvanien 39 I Gesta Hungarorum naevnes at der eksisterede uafhaengige rumaenske voivodskaber i Transsylvanien helt tilbage til det 9 arhundrede 40 men ved det 11 arhundrede var Transsylvanien blevet en mere eller mindre autonom del af kongeriget Ungarn 41 I de andre dele udviklede der sig mange mindre lokale stater med forskellige grader af uafhaengighed men det var forst i det 14 arhundrede at de storre fyrstendommer Valakiet og Moldavien opstod under hhv Basarab 1 og Bogdan 1 for at bekaempe truslen fra det Osmanniske Rige 42 43 Skrift der indikerer osmannisk sejr udstedt 14 oktober 1465 af Radu cel Frumos Pr 1541 var Moldavien Valakiet og Transsylvanien savel som hele Balkanhalvoen og storstedelen af Ungarn blevet underlagt osmannisk overherredomme hvor de frem til midten af det 19 arhundrede bevarede delvis eller fuld intern autonomi Transsylvanien indtil 1711 44 I denne periode regerede flere kendte fyrster heriblandt Stefan den store Vasile Lupu Alexander den gode og Dimitrie Cantemir i Moldavien Vlad Dracula Mircea den aeldre Matei Basarab Neagoe Basarab og Constantin Brancoveanu i Valakiet og Gabriel Bethlen i Transsylvanien savel som Janos Hunyadi og Matthias Corvinus i Transsylvania da det stadig var en del af kongeriget Ungarn 45 46 I 1600 blev alle tre fyrstendommer regeret af den valakiske fyrste Michael den tapre Mihai Viteazul som senere blev betragtet som forlober for det moderne Rumaenien og blev et centralt omdrejningspunkt for rumaenske nationalister savel som en katalysator for oprettelsen af en samlet rumaensk stat 47 Uafhaengighed og monarki Rediger Hovedartikler Forenede Fyrstendommer Rumaenske uafhaengighedskrig og Kongeriget Rumaenien AEndringer i Rumaeniens territorium siden 1859 Kong Carol 1 af Rumaenien Under perioden med ostrig ungarsk styre i Transsylvanien og osmannisk overherredomme over Valakiet og Moldavien havde de fleste rumaenere meget fa rettigheder 48 i et territorium hvor de ellers udgjorde befolkningsmajoriteten 49 50 Under det valakiske opror i 1821 og ved revolutionerne i Valakiet og i Moldavien i 1848 blev nationalistiske temaer et centralt omdrejningspunkt De valakiske revolutionaere vedtog at anvende et trefarvet flag med horisontale linjer i bla gul rod med bla overst i henhold til betydningen Frihed Retfaerdighed Broderskab 51 mens rumaenske studerende i Paris hyldede den nye regering med det samme flag som et symbol pa forening mellem moldaviere og valakiere 52 53 Det samme flag med de tre farver pasat vertikalt i stedet for horisontalt blev senere vedtaget som Rumaeniens flag 54 Efter de fejlslagne revolutioner i 1848 var det ikke alle stormagterne der stottede rumaenernes udtrykkelige onske om officielt at blive forenet under en samlet stat 55 Men efter Krimkrigen stemte valgmaendene i bade Moldavien og Valakiet i 1859 pa den samme leder Alexandru Ioan Cuza som Domnitor herskende fyrste pa rumaensk og de to fyrstendommer blev en personalunion ofte blot omtalt som de Forenede Fyrstendommer omend stadig formelt under det Osmanniske Rige 56 Efter et statskup i 1866 blev Cuza drevet i eksil og efterfulgt af fyrst Carol 1 af Rumaenien fra Huset Hohenzollern Sigmaringen Under Den russisk tyrkiske krig 1877 1878 kaempede Rumaenien pa russisk side 57 som en del af landets selvstaendighedskrig og efter krigen blev Rumaenien som belonning anerkendt som en uafhaengig stat af bade det Osmanniske Rige og stormagterne i San Stefano traktaten og Berlin traktaten 58 59 Det nye kongerige Rumaenien undergik herefter en periode med stabilitet og fremskridt frem til 1914 og fik undervejs erobret Syd Dobruja fra Bulgarien efter den Anden Balkankrig 60 Verdenskrigene og Storrumaenien Rediger Hovedartikler Rumaenien i 1 verdenskrig Storrumaenien og Rumaenien i 2 verdenskrig Et britisk kort fra 1917 der viser territorier med rumaensk majoritet i sort Rumaeniens tab af territorie i sommeren 1940 Ud af disse territorier var det kun Nordtranssylvanien der senere blev returneret Den rumaenske diktator Ion Antonescu sammen med Adolf Hitler i juni 1941 Rumaenien var Aksemagternes storste leverandor af olie og Nazitysklands militaere allierede Rumaenien forblev neutralt i de forste to ar af 1 verdenskrig Efter den hemmelige Bukarest traktat der dikterede at Rumaenien ville modtage territorier med rumaensk majoritet fra Ostrig Ungarn blev Rumaenien en del af Ententen og erklaerede Ostrig Ungarn krig 27 august 1916 61 Efter en del succes ved begyndelsen af den rumaenske militaerkampagne vendte krigslykken hurtigt da Centralmagterne besatte to tredjedele af landet indenfor nogle fa maneder for de i 1917 naede et dodvande Oktoberrevolutionen og den russiske udtraeden af krigen efterlod Rumaenien alene og omringet og samme december blev der forhandlet en vabenhvile i Focșani Rumaenien blev besat og tvunget til at underskrive en barsk fredstraktat i maj 1918 Det samlede militaere og civile tabstal mellem 1916 og 1918 lob for Rumaenien med dets nutidige graenser op i 748 000 62 Efter krigen blev overdragelsen af Bukovina fra Ostrig anerkendt af Saint Germain traktaten i 1919 63 overdragelsen af Banat og Transsylvanien fra Ungarn af Trianon traktaten i 1920 64 og overdragelsen af Bessarabien fra Rusland af Paris traktaen i 1920 65 Alle territorier der var blevet overdraget til Centralmagterne iht vabenhvilen blev annulleret og returneret kilde mangler I den efterfolgende mellemkrigstid omtales landet ofte som Storrumaenien da landet pa davaerende tidspunkt havde sit storste territorium nogensinde og strakte sig over naesten 300 000 km 66 Radikale landbrugsreformer og vedtagelsen af en ny forfatning skabte en demokratisk ramme og muliggjorde hurtig okonomisk vaekst Rumaenien var med sin olieproduktion pa 7 2 millioner tons i 1937 Europas naeststorste og verdens syvendestorste olieproducent 67 68 og var herudover Europas naeststorste fodevareproducent 69 De tidlige 1930 ere var dog kendetegnet ved social uro hoj arbejdsloshed og strejker og landet naede at have mere end 25 separate regeringer i artiet Ved flere lejligheder var de demokratiske partier traengt mellem den fascistiske Jerngarde og Kong Carol 2 s autoritaere tendenser kilde mangler Under 2 verdenskrig forsogte Rumaenien igen at forblive neutralt men d 28 juni 1940 modtog landet et sovjetisk ultimatum med en implicit trussel om invasion safremt man naegtede 70 Den tidligere indgaede Molotov Ribbentrop pagt mellem Nazityskland og Sovjetunionen i august 1939 satte Rumaenien under et alvorligt pres og som resultat blev haeren tvunget til at traekke sig tilbage fra Bessarabien og det nordlige Bukovina for at undga krig med Sovjetunionen 71 Kongen blev tvunget til at abdicere og udpegede general Ion Antonescu som ny premierminister med fuldmagt til at herske via kongelig anordning 72 Med Antonescu ved magten blev Rumaenien en del af Aksemagternes militaerkampagne det sydlige Dobruja blev overdraget til Bulgarien mens Ungarn modtog Nordtranssylvanien efter Aksemagters afgorelse 73 Antonescus fascistiske regime spillede en stor rolle i Holocaust i Rumaenien 74 og kopierede nazisternes politik om undertrykkelse og folkedrab pa joder og romaer hovedsageligt i de ostlige territorier der nu var blevet genindtaget fra Sovjetunionen Samlet set blev mellem 280 000 og 380 000 joder og mindst 11 000 romaer 75 i Rumaenien inklusive Bessarabien Bukovina og Transnistrien guvernementet draebt under krigen 76 77 Under Antonescu regimet bidrog Rumaenien med en enorm indsats til Operation Barbarossa og den rumaenske haer pa over 1 2 millioner maend var i sommeren 1941 i antal kun overgaet af Nazityskland 78 Rumaenien var Nazitysklands primaere kilde til olie 79 og blev derfor mal for intense bombetogter fra de Allierede En voksende utilfredshed blandt befolkningen forte i august 1944 til kong Michaels kup hvor et statskup under ledelse af konge Michael 1 vaeltede Antonescu hvorefter landet skiftede side og blev en del af De Allierede Det er blevet vurderet at kuppet potentielt forkortede krigen med op til seks maneder 80 Selvom den rumaenske haer havde mistet 170 000 maend efter at have skiftet side 81 blev Rumaeniens rolle i forhold til besejringen af Aksemagterne ikke anerkendt af Fredsaftalerne i Paris i 1947 82 da Sovjetunionen annekterede Bessarabien og andre territorier omtrent svarende til nutidens Moldova mens Bulgarien beholdt Syd Dobruja omend Rumaenien fik Nordtranssylvanien tilbage fra Ungarn Kommunismens indtog og omdannelse til socialistisk republik Rediger Hovedartikel Socialistiske Republik Rumaenien Gheorghe Gheorghiu Dej var kommunistisk leder af Rumaenien fra 1947 til sin dod i 1965 Under den sovjetiske besaettelse af Rumaenien udskrev den kommunist dominerede regering et parlamentsvalg i 1946 som kommunistpartiet gennem udbredt valgsvindel vandt med 70 flertal 83 Kommunisterne etablerede sig hurtigt herefter til landets forende politiske magt 84 Gheorghe Gheorghiu Dej en kommunistisk partileder der oprindeligt var blevet faengslet i 1933 og siden flygtet i 1944 blev Rumaeniens forste kommunistiske leder I 1947 tvang han og andre kong Michael 1 til at abdicere og forlade landet og udrabte herefter Rumaenien til en folkerepublik 85 86 Rumaenien forblev under Sovjetunionens direkte militaere besaettelse og okonomiske kontrol frem til slutningen af 1950 erne I denne periode blev Rumaeniens mange naturressourcer draenet af en blanding af sovjetisk rumaenske virksomheder SovRom virksomheder der var blevet oprettet til formalet 87 88 89 I 1948 pabegyndte staten en nationalisering af private virksomheder og kollektivisering af landbruget 90 Frem til starten af 1960 erne undertrykkede regeringen via det hemmelige rumaenske politi Securitate enhver form for politisk modstand og igangsatte flere udrensningskampagner mod fjender af staten og parasitiske elementer som blev straffet via deportation intern eksil og internering i tvangsarbejdslejre og faengsler ofte pa livstid savel som udenomsretslige drab 91 Pa trods af disse tiltag var den rumaenske antikommunistiske modstandsbevaegelse en af de laengstvarende modstandsbevaegelser i Ostblokken 92 En kommission vurderede i 2006 antallet af direkte ofreSkabelon Vague for den kommunistiske undertrykkelse til at ligge pa to millioner mennesker 93 Nicolae Ceaușescu regerede Rumaenien som kommunistisk leder fra 1965 og frem til sin afsaettelse og efterfolgende henrettelse i 1989 I 1965 kom Nicolae Ceaușescu til magten og begyndte at fore en udenrigspolitik der var mere uafhaengig af Sovjetunionen Rumaenien var saledes det eneste Warszawapagtland der naegtede at deltage i den sovjetledede invasion af Tjekkoslovakiet Ceaușescu fordomte sagar invasionen som en stor fejltagelse og en alvorlig fare for freden i Europa og kommunismens skaebne i verden 94 der var herudover den eneste kommunistiske stat der vedligeholdt diplomatiske relationer med Israel efter seksdageskrigen i 1967 og etablerede diplomatiske forbindelser med Vesttyskland samme ar 95 Pa samme tid tillod landets taette band med de arabiske lande og PLO Rumaenien at spille en central rolle i fredsforhandlingerne mellem Israel og Egypten samt mellem Israel ogPLO 96 Efterhanden som Rumaeniens gaeld voksede voldsomt mellem 1977 og 1981 fra US 3 milliarder til 10 milliarder 97 begyndte internationale finansorganisationer sasom IMF og Verdensbanken at fa en gradvis indflydelse der kom i karambolage med Ceaușescus autokratiske styre Verdensbanken indforte til sidst en politik om total refusion af udlandsgaeld hvorefter den indforte stramninger overfor Rumaenien der ruinerede bade befolkningen og okonomien Det lykkedes gennem denne proces Rumaenien at tilbagebetale al udlandsgaeld i 1989 Pa samme tid udvidede Ceaușescu det hemmelige Securitate politis autoritet voldsomt og indforte en personkult omkring sig selv hvilket forte til et dramatisk dyk i hans popularitet og kulminerede i den rumaenske revolution hvor Ceaușescu og hans vicepremierminister og kone Elena blev afsat og efterfolgende domt blandt andet for folkemord via udsultning og henrettet i december 1989 Overgang til demokrati Rediger Efter revolutionen i 1989 indforte den Nationale redningsfront anfort af Ion Iliescu delvist demokratisk flerpartisystem og en friere markedsokonomi 98 99 I april 1990 blev der afholdt en sit in protest der protesterede mod valgresultaterne og beskyldte Redningsfronten og Iliescu for at vaere tidligere kommunister og medlemmer af Securitate denne protest voksede hurtigt til det der blev dobt Golaniad De fredelige demonstrationer udviklede sig til voldelige hvilket fik Iliescu til at tilkalde kulminearbejdere der greb ind Episoden blev dokumenteret af bade lokale 100 og udenlandske medier 101 og huskes som Mineriaden i juni 1990 102 103 Redningsfronten gik efterfolgende i oplosning og splittedes i flere politiske partier heriblandt det Socialdemokratiske parti og det Demokratiske parti Forstnaevnte regerede i Rumaenien fra 1990 til 1996 gennem flere koalitioner og regeringer med Ion Iliescu som statsoverhoved Siden da har der vaeret flere andre demokratiske regeringer i 1996 blev Emil Constantinescu valgt til praesident i 2000 genvandt Iliescu magten mens Traian Băsescu blev valgt i 2004 og genvalgt i 2009 104 I november 2014 blev Sibius borgmester Klaus Iohannis valgt som praesident da han uventet besejrede premierminister Victor Ponta som ellers havde vaeret foran i meningsmalingerne Denne overraskende sejr blev af mange tilskrevet rumaenere i udlandet hvoraf naesten 50 stemte pa Iohannis i forste valgrunde sammenlignet med 16 pa Ponta 105 Den tidligere praesident Traian Basescu 2004 2014 blev to gange trukket i rigsretten af Rumaeniens parlament i 2007 og 2012 sidstnaevnte pa baggrund af gadeprotester tidligere pa aret Begge gange blev afholdt folkeafstemning Ved den anden folkeafstemning stemte mere end 7 millioner vaelgere 88 af de deltagende 106 for at vaelte Basescu hvilket var langt flere end de 5 2 millioner vaelgere der oprindeligt stottede ham i det rumaenske praesidentvalg 2009 Rumaeniens forfatningsdomstol domte dog i en splittet afgorelse at folkeafstemningens resultat var ugyldigt da den mente at valgdeltagelsen 46 24 ifolge officielle statistikker var for lav 107 Perioden siden 1989 har ogsa vaeret praeget af det faktum at de fleste af de tidligere industrielle og okonomiske virksomheder der blev bygget og drevet under det kommunistiske styre er blevet lukket hovedsageligt som resultat af privatisering 108 Ifolge Valentin Mandrăsescu en rumaensk sproget redaktor pa Voice of Russia blev det nationale olieselskab Petrom solgt til udlaendinge for et belob der la voldsomt under hvad det var vurderet til 109 110 Regeringerne siden 1989 er ogsa blevet kritiseret for at tillade udenlandske firmaer at udnytte landets depoter af mineraler sjaeldne metaller og guld i Rosia Montana kilde mangler savel som for at tillade den multinationale amerikanske energigigant Chevron at bore efter skifergas via fracking som beskyldes for at forurene de ramte omraders ferskvandsreserver I 2012 2014 var der flere store befolkningsprotester mod begge disse tiltag kilde mangler Integration i NATO og EU Rediger Rumaenien blev en del af NATO i 2004 og var vaert for 2008 topmodet i Bukarest Efter den Kolde Krig udviklede Rumaenien taette band til Vesteuropa og USA blev medlem af NATO i 2004 og var vaert for 2008 topmodet i Bukarest 111 Rumaenien blev medlem af den Europaeiske Union i 2007 og underskrev Lissabontraktaten Landet anmodede allerede i juni 1993 om medlemskab af den Europaeiske Union blev i 1995 et associeret medlem i 2004 et tiltraedende land og endelig 1 januar 2007 et fuldgyldigt medlem af Unionen samtidig med sin nabo Bulgarien 112 I 2000 erne havde Rumaenien en af Europas hojeste vaekstrater og landet blev somme tider omtalt som Osteuropas tiger 113 Denne vaekst blev fulgt af en anseelig forbedring i levestandard da det lykkedes landet at reducere intern fattigdom og etablere en funktionel demokratisk stat 114 115 Rumaeniens udvikling blev dog alvorligt ramt af Finanskrisens udbrud i 2008 hvilket forte til en voldsom nedgang i BNP samt et budgetmaessigt underskud i 2009 116 Rumaenien var efterfolgende nodsaget til at lane penge fra IMF 117 De forvaerrende okonomiske tilstande forte til en en forfatningsmaessig og politisk krise i 2012 mellem praesident Traian Băsescu og premierminister Victor Ponta 118 Rumaenien star pr 2011 fortsat overfor udfordringer i forhold til infrastruktur 119 sundhed 120 uddannelse 121 og korruption 122 Ved udgangen af 2013 rapporterede The Economist om at Rumaenien igen oplevede en boomende okonomisk vaekst pa 4 1 det ar mens lonninger steg og arbejdslosheden var lavere end i Storbritannien Den okonomiske vaekst accelererede under regeringens liberalisering og abning af nye sektorer for konkurrence og investering isaer energi og telesektorerne 123 Efter oplevelsen af okonomisk ustabilitet i 1990 erne og implementeringen af en aftale om fri rejse med EU emigrerede et stort antal rumaenere til Nordamerika og Vesteuropa isaer til Italien og Spanien I 2008 blev det vurderet at over to millioner rumaenere levede uden for landets graenser 124 Emigrationen har forarsaget sociale forandringer i Rumaenien hvor foraeldre ofte ville rejse til Vesteuropa for at undslippe fattigdom og kunne give deres born som de efterlod i Rumaenien en bedre levestandard Nogle af disse born ville saledes i mellemtiden blive passet af bedsteforaeldre eller familie mens andre boede alene og kommunikerede med foraeldrene via Skype hvis foraeldrene mente de var i stand til det 125 Denne nye generation af rumaenere blev ofte omtalt som euro orphans euro foraeldrelose 126 Politik Rediger Hovedartikel Rumaeniens politik Rumaeniens forfatning er baseret pa den franske forfatning blev godkendt ved en folkeafstemning d 8 december 1991 og senere aendret i oktober 2003 for at tilpasse den til EU lovgivningen Landet regeres pa grundlag af et demokratisk flerpartisystem og magtens tredeling Rumaenien er en semipraesidentiel republik hvor den udovende magt tilfalder bade regeringen og praesidenten 127 Sidstnaevnte vaelges ved folkeafstemning til maksimum to perioder a fem ar hver samt star for at udpege premierministeren Premierministeren udpeger herefter ministerkabinettet Den lovgivende magt kollektivt kendt som parlamentet placeret i Parlamentspaladset bestar af to kamre Senatet og Deputeretkammeret hvis medlemmer vaelges hvert fjerde ar ved simpelt flertal 128 129 Retssystemet er uafhaengigt af de andre myndigheder og bestar af et hierarkisk system af domstole der kulminerer i Hojesteretten for Kassation og Retfaerdighed der fungerer som Rumaeniens hojesteret 130 Herudover findes ogsa appeldomstole amtsdomstole og lokale domstole Det rumaenske retssystem er staerkt inspireret af den franske model i betragtning af at det er baseret pa civilret og er inkvisitorisk af natur Forfatningsretten Curtea Constituțională er ansvarlig for at vurdere hvorvidt love og anden statsregulering overholder forfatning der er landets grundlov og kun kan aendres ved folkeafstemning 128 131 Indmeldelsen i EU i 2007 har haft en staerk indflydelse pa Rumaeniens indenrigspolitik og har fort til reformer af retsvaesnet oget juridisk samarbejde med andre medlemsstater og tiltag mod korruption Udenrigspolitik Rediger Klaus Iohannis Rumaeniens praesident siden december 2014 Rumaenien har vaeret med i IMF og Verdensbanken siden 1972 Siden december 1989 har Rumaenien sogt at styrke sine band til Vesten Landet er et af de grundlaeggende medlemmer af WHO 132 blev medlem af NATO 29 marts 2004 og EU 1 januar 2007 Pr 2008 var regeringens erklaerede politik at styrke bandene med andre lande i saerdeleshed Moldova Ukraine og Georgien samt hjaelpe disse med integrationsprocessen med resten af Vesten 133 Rumaenien har ogsa siden slut 1990 erne gjort det klart at landet stotter NATO og EU medlemskaber til de demokratiske tidligere sovjet republikker i Osteuropa og Kaukasus 133 Rumaenien har ogsa offentligt stottet Tyrkiet og Kroatiens medlemskab af EU 133 Pa grund af sin store ungarske minoritet har Rumaenien staerke band til Ungarn Rumaenien onskede efter sit EU medlemskab 1 januar 2007 at tilslutte sig Schengensamarbejdet hvilket i juni 2011 blev godkendt af EU Parlamentet men efterfolgende afvist af EU Radet i september 2011 I december 2005 underskrev praesident Traian Băsescu og den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice en aftale der tillod amerikansk militaer tilstedevaerelse pa flere rumaenske faciliteter hovedsageligt i landets ostlige del 134 I maj 2009 erklaerede den davaerende udenrigsminister Hillary Clinton at Rumaenien er en af USA s mest trovaerdige og respektable partnere 135 Forholdet til Moldova er unikt i og med at de to lande taler samme sprog og har en faelles historie 133 Efter begge lande i starten af 1990 erne frigjorde sig fra kommunistisk overherredomme voksede en bevaegelse frem der arbejdede for en forening af de to lande 136 omend denne bevaegelse sygnede hen i midt 1990 erne efter en ny moldovisk regering vedtog at arbejde for bevarelsen af en moldovisk republik uafhaengig af Rumaenien 137 Rumaenien er dog fortsat interesseret i moldoviske affaerer og forholdet mellem de to lande blev vaesentligt forbedret efter moldiviske protester i 2009 forte til at kommunistpartiet mistede magten i landet 138 Militaer Rediger Rumaeniens vaebnede styrker bestar af Land Luft og Fladestyrker og ledes af en overstkommanderende under opsyn af forsvarsministeriet og af praesidenten som overstkommanderende i krigstid De vaebnede styrker bestar af omkring 15 000 civile og 75 000 militaert personale 45 800 pa land 13 250 i luften 6 800 i fladen og 8 800 indenfor andre felter 139 Det samlede forsvarsbudget udgjorde Pr 2007 2 05 af den samlede nationale BNP svarende til omkring US 2 9 milliarder og mellem 2006 og 2011 blev brugt i alt 11 milliarder pa modernisering og indkob af nyt udstyr 140 Rumaenske soldater ved en faelles aktion under Krigen i Afghanistan i 2003 Luftvabnet anvender pr 2013 moderniserede sovjettiske MiG 21 Lancer jagerfly som skal erstattes af tolv nyindkobte F 16 fly 141 Luftvabnet har i 2010 indkobt syv nye C 27J Spartan 142 mens fladen i 2006 anskaffede sig to moderniserede Type 22 frigatter fra den britiske Royal Navy 143 Rumaenien har bidraget med tropper til de internationale koalitioner i Afghanistan siden 2002 144 med et maksimum pa 1 600 indsatte tropper i 2010 145 Landets kampmission i landet blev afsluttet i 2014 146 Rumaenske tropper deltog i besaettelsen af Irak og naede 730 samtidigt indsatte tropper for dette tal gik ned til 350 soldater Rumaenien afbrod sin mission i Irak og trak sine sidste tropper tilbage d 24 juli 2009 som et af de sidste lande Regele Ferdinand frigatten deltog i interventionen i Libyen i 2011 147 I december 2011 valgte det rumaenske senat at ratificere en rumaensk amerikansk aftale underskrevet i september samme ar der tillod etableringen og driften af amerikanske land baserede ballistiske missilforsvar i Rumaenien som en del af NATOs bestraebelser pa at bygge et kontinentalt missilskjold 148 Administrativ opdeling Rediger Rumaenien er opdelt i 41 distrikter județe udtales judets og Bukarest Hvert distrikt administreres af et distriktsrad der er ansvarligt for lokale anliggender savel som en praefekt der er ansvarlig for administrationen af nationale anliggender pa distriktsniveau Praefekten udpeges af centralregeringen men kan ikke vaere medlem af et politisk parti 149 Hvert distrikt er yderligere underinddelt i byer og kommuner som hver har deres egen borgmester og lokalrad Der er der i alt 319 byer og 2686 kommuner comună i Rumaenien 150 103 af de storre byer har saerlig status municipii der giver dem storre administrativ magt over lokale anliggender Bukarest er et saertilfaelde da byen har rettigheder pa linje med et distrikt Bukarest selv er dog underinddelt i sektorer og har en praefekt en generalborgmester primar og et generalbyrad 150 NUTS 3 Nomenclature of Territorial Units for Statistics niveauopdelingen af EU reflekterer Rumaeniens administrativt territorielle struktur og svarer til de 41 distrikter plus Bukarest 151 Byerne og kommunerne svarer til NUTS 5 niveauopdelingen men der findes ikke nogle nuvaerende NUTS 4 niveauopdelinger Der findes herudover opdelinger tilsvarende NUTS 1 fire makroregioner og NUTS 2 152 otte udviklingsregioner men disse har ingen administrative kapaciteter og bruges i stedet til at koordinere regionale udviklingsprojekter og til statistiske formal 151 AB AR AG BC BH BN BT BV BR BZ CS CL CJ CT CV DB DJ GL GR GJ HR HD IL IS IF MM MH MS NT OT PH SM SJ SB SV TR TM TL VS VL VN B Udviklingsregioner Rediger Udviklingsregion Areal km2 Befolkning 2011 153 Mest befolkningsrige bycentrum 154 Nord Vest 34 159 2 600 132 Cluj Napoca 411 379 Centru 34 082 2 360 805 Brașov 369 896 Nord Est 36 850 3 302 217 Iași 382 484 Sud Est 35 762 2 545 923 Constanța 425 916 Sud Muntenia 34 489 3 136 446 Ploiești 276 279 București Ilfov 1 811 2 272 163 Bukarest 2 272 163 Sud Vest Oltenia 29 212 2 075 642 Craiova 356 544 Vest 32 028 1 828 313 Timișoara 384 809 Sammen med sit storbyomrade Distrikter Rediger Rumaenien er delt op i 41 distrikter județe Disse er med hovedstaeder i parentes Alba Alba Iulia Arad Arad Argeș Pitești Bacău Bacău Bihor Oradea Bistrița Năsăud Bistrița Botoșani Botoșani Brașov Brașov Brăila Brăila Buzău Buzău Caraș Severin Reșița Călărasi Călărași Cluj Cluj Napoca Constanța Constanța Covasna Sfantu Gheorghe Dambovița Targoviște Dolj Craiova Galați Galați Giurgiu Giurgiu Gorj Targu Jiu Harghita Miercurea Ciuc Hunedoara Deva Ialomița Slobozia Iași Iași Ilfov Buftea Maramureș Baia Mare Mehedinți Drobeta Turnu Severin Mureș Targu Mureș Neamţ Piatra Neamţ Olt Slatina Prahova Ploiești Satu Mare Satu Mare Sălaj Zalău Sibiu Sibiu Suceava Suceava Teleorman Alexandria Timis Timisoara Tulcea Tulcea Vaslui Vaslui Valcea Ramnicu Valcea Vrancea Focsani Geografi og klima Rediger Hovedartikel Rumaeniens geografi Topografisk kort over Rumaenien Moldoveanu Rumaeniens hojeste bjerg Med et areal pa 238 391 km er Rumaenien det storste land i Sydosteuropa og det tolvtestorste i Europa 155 Landet ligger mellem breddegraderne 43 og 49 N og laengdegraderne 20 og 30 E Terraenet bestar nogenlunde ligeligt af bjerge bakker og sletter Karpaterne dominerer det centrale Rumaenien hvor 14 bjergkaeder er over 2000 m og det hojeste punkt Moldoveanu er 2544 m 155 De er omgivet af det moldaviske og transsylvanske plateau samt Pannonien og den valakiske slette 47 af landets landareal er daekket af naturlige og seminaturlige okosystemer 156 Naesten 10 000 km omkring 5 af landets samlede areal er beskyttede omrader heriblandt 13 nationalparker og tre biosfaerereservater 157 Donaudeltaet Floden Donau udgor en stor del af graensen til Serbien og Bulgarien og flyder ud i Sortehavet ved Donaudeltaet der er det naeststorste og bedst bevarede floddelta i Europa samt et biosfaerereservat og en biodiversitets verdensarv 158 Med sine 5800 km 159 er Donaudeltaet det storste sammenhaengende marskland i Europa 160 og er hjem til 1 688 forskellige plantearter 161 Bărăgan sletten i Călărași Rumaenien har et af de storste arealer af uforstyrret skov i Europa naesten 27 af landets territorium 162 Der er blevet identificeret 3 700 plantearter i landet hvoraf 23 Pr 2009 er blevet erklaeret naturmonumenter 74 manglende 39 truede 171 sarbare og 1 253 sjaeldne 163 Rumaeniens population af brune bjorne bestar af omkring 6 600 individer 164 Landets dyreliv bestar Pr 2009 af 33 792 forskellige dyrearter heraf 33 085 hvirvellose dyr og 707 hvirveldyr 163 sidstnaevnte bestaende af blandt andet naesten 400 unikke pattedyr fugle reptiler og padder 165 heriblandt omkring 50 af Europas minus Rusland bestand af brune bjorne 164 og 20 af ulvebestanden 166 Klima Rediger Rumaensk kort over Koppen klimaklassifikation i henhold til Clima Romaniei fra Administrația Națională de Meteorologie Bukarest 2008 Pa grund af landets afstand til abent hav og dets placering pa den sydostlige del af det europaeiske kontinent har Rumaenien et klima der er tempereret og kontinentalt med fire tydeligt adskilte arstider Den arlige gennemsnitstemperatur ligger pa 11 C i syd og 8 C i nord 167 Om sommeren stiger den gennemsnitlige maksimumtemperatur i Bukarest til 28 C og i landets lavtliggende omrader er det normalt at se temperaturer pa over 35 C 168 Om vinteren ligger den gennemsnitlige maksimumtemperatur pa under 2 C 168 Landet oplever gennemsnitligt nedbor og kun de hojeste vestlige bjerge oplever over 750 mm mens der omkring Bukarest falder omkring 600 mm 169 Rumaenien har visse regionale klimaforskelle i de vestlige dele sasom Banat er klimaet mildere og har en vis pavirkning fra Middelhavet mens den ostlige del af landet har et mere udpraeget fastlandsklima I Dobruja pavirker Sortehavet ogsa regionens klima 170 Gennemsnitlige maksimum og minimumtemperaturer for Rumaeniens otte storste byer 171 Sted Juli C Januar C Bukarest 28 8 15 6 1 5 5 5Cluj Napoca 24 5 12 7 0 3 6 5Timișoara 27 8 14 6 2 3 4 8Iași 26 8 15 0 1 6 9Constanța 25 9 18 3 7 2 3Craiova 28 5 15 7 1 5 5 6Brașov 24 2 11 4 0 1 9 3Galați 27 9 16 2 1 1 5 3Demografi Rediger Hovedartikel Rumaeniens demografi Historisk befolkningstalArBef tal 18664 424 961 18875 500 000 24 3 18995 956 690 8 3 19127 234 919 21 5 193018 057 028 149 6 193919 934 000 10 4 194113 535 757 32 1 194815 872 624 17 3 195617 489 450 10 2 196619 103 163 9 2 197721 559 910 12 9 199222 760 449 5 6 200221 680 974 4 7 201120 121 641 7 2 2016 est 19 474 952 3 2 Tal fra for 1948 reflekterer ikke de nuvaerende graenser Etnisk kort over Rumaenien baseret pa folketaelling i 2011 Rumaenien er Pr 2011 hjem for 20 121 641 indbyggere 3 Ligesom andre lande i regionen forventes befolkningstallet at falde gradvist i de kommende ar som folge af nedadgaende fertilitetsrate og negative migrationstal I oktober 2011 udgjorde rumaenere 88 9 af befolkningen De storste etniske minoriteter er ungarere der udgor 6 5 af befolkningen og Romaer 3 3 af befolkningen c 172 Ungarere udgor en majoritet i Harghita og Covasna Blandt andre minoriteter er ukrainere tyskere tyrkere lippovanere arumaenere tatarer og serbere 173 I 1930 levede der 745 421 tyskere i Rumaenien 174 men der er kun omkring 36 000 tilbage i dag 173 Pr 2009 levede der omkring 133 000 indvandrere i Rumaenien hovedsageligt fra Moldova og Kina 114 I 23 ar fra og med 1967 til og med 1989 var bruttofertiliteten over 2 per kvinde som folge af et forbud mod svangerskabsforebyggende midler Rumaeniens fertilitetsrate var i 2015 vurderet til 1 33 barn fodt pr kvinde hvilket er under bruttokompensationsgraden pa 2 1 og et af verdens laveste 175 I 2014 blev 31 2 af alle born fodt af ugifte kvinder 176 Fodselsraten 9 49 2012 er lavere end dodsraten 11 84 2012 hvilket resulterer i en mindskende 0 26 pr ar 2012 og aldrende befolkning medianalder 39 1 2012 hvor omkring 14 9 af befolkningen er 65 ar eller aeldre 177 178 179 Den forventede levealder var Pr 2015 74 92 ar 71 46 ar for maend 78 59 ar for kvinder 175 Antallet af rumaenere og individer i udlandet med forfaedre fodt i Rumaenien vurderes til at ligge pa omkring 12 millioner 124 Efter den rumaenske revolution 1989 emigrerede et stort antal rumaenere til andre europaeiske lande Nordamerika og Australien kilde mangler Sprog Rediger Rumaeniens officielle sprog er rumaensk et Balkanromansk sprog der minder om aromansk Megleno rumaensk og Istro rumaensk men med mange karakteristika fra andre romanske sprog sasom italiensk fransk spansk og portugisisk Rumaensk tales som modersmal af 85 af befolkningen mens ungarsk og Vlax Romani tales som modersmal af hhv 6 2 og 1 2 af befolkningen Der bor 25 000 tysktalende og 32 000 tyrkisktalende mennesker i Rumaenien savel som naesten 50 000 ukrainsk talende 180 der er koncentreret i nogle kompakte regioner naer graensen hvor de er en majoritet 181 I henhold til forfatningen skal lokalradene sikre lingvistiske rettigheder for alle minoriteter og i samfund hvor en etnisk minoritet udgor mere end 20 af befolkningen skal den pagaeldende minoritets sprog kunne anvendes i offentlig administration retssystem og uddannelse Udlaendinge og statslose personer der bor i Rumaenien har adgang til retssystemet og uddannelse pa deres egne sprog 182 Engelsk og fransk er de to primaere fremmedsprog der undervises i skolerne 183 Pr 2010 har Organisation internationale de la Francophonie identificeret 4 756 100 fransk talende personer i landet 184 Pr 2012 tales engelsk Ifolge et Eurobarometer af 31 af rumaenerne fransk af 17 og italiensk af 7 185 Religion Rediger Uddybende artikel Rumaensk ortodokse kirke Iașis Metropolitanske Katedral grundlagt i 1833 er den storste ortodokse kirke i Rumaenien Religion i Rumaenien folketaelling 2011 Religion ProcentdelOstligt ortodokse 81 0 Protestanter 4 8 Romersk katolikker 4 3 Reformerte 3 0 Pinsebevaegelsen 1 8 Graesk katolikker 0 7 Baptister 0 6 Adventister 0 4 Andre 1 8 Ikke religiose 0 2 Ingen data 6 2 Rumaenien er en sekulaer stat og har ingen statsreligion En overvaeldende majoritet af befolkningen identificerer sig som kristne Pr 2011 identificerede 81 0 af de adspurgte sig som ortodokse kristne tilhorende den rumaensk ortodokse kirke Blandt andre trossamfund er protestantisme 4 8 romersk katolicisme 4 3 og graesk katolicisme 0 8 Ud af den resterende befolkning tilhorer 195 569 personer andre kristne trossamfund eller har en anden religion heriblandt 64 337 muslimer hovedsageligt af tyrkisk og Tatar afstamning og 3 519 joder 39 660 personer har ingen religion eller er erklaerede ateister mens restens religion er ukendt 186 Den rumaensk ortodokse kirke er en autokefal ostlig ortodoks kirke i fuldt faellesskab med andre ortodokse kirker og med Alle Rumaeneres Patriark som sin leder Det er den naeststorste ortodokse kirke i verden og fungerer i modsaetning til andre ortodokse kirker indenfor en Latinsk kultur og anvender romansk liturgisk sprog 187 Dens kanoniske jurisdiktion daekker territorierne Rumaenien og Moldova 188 med bispedommer for rumaenere der bor i de naerliggende Serbien og Ungarn savel som med faellesskaber i Central og Vesteuropa Nordamerika og Oceanien Uddannelse Rediger Hovedartikel Rumaenske uddannelsessystem Bukarest Universitet blev abnet i 1864 Analfabetisme efter land 2011 Kolige farver indikerer en lavere analfabetisme rate og varme farver en hojere Det nationale gennemsnit er 1 22 Siden den rumaenske revolution i 1989 har det rumaenske uddannelsessystem vaeret i konstant reform og genstand for blandet kritik 189 I 2004 var omkring 4 4 millioner rumaenere indskrevet pa en skole Ud af disse var 650 000 i bornehave 3 6 ar 3 11 millioner i grundskole og gymnasie og 650 000 pa hojere niveau universiteter 190 Samme ar var laesefaerdighedsraten blandt voksne malt til 97 3 45 plads pa verdensplan mens den samlede brutto optagelse i skoler gymnasier og lignende uddannelsesinstitutioner var 75 52 plads pa verdensplan 191 Bornehave er valgfrit for 3 til 6 arige Siden 2012 har skolegang startet i 6 ars alderen med det forberedende skolear clasa pregătitoare 192 og er obligatorisk frem til 10 klasse 193 Skolegangen er opdelt i 12 eller 13 klasser Der findes ogsa et semi lovligt privat tutorsystem oftest i gymnasiet som opblomstrede under kommunistregimet 194 Hojere uddannelser folger EHEA PISA rapporten i 2012 placerede Rumaenien pa en 45 plads ud af 65 deltagende lande 195 omend Rumaenien ofte vinder medaljer i matematik konkurrencer 196 197 198 Alexandru Ioan Cuza University i Iași Babeș Bolyai University i Cluj Napoca Bukarest Universitet og West University i Timișoara har alle vaeret inkluderet i QS World University Rankings top 800 199 Okonomi Rediger Hovedartikel Rumaeniens okonomi Dacia Duster koncept ved Geneva Motor Show 2009 I 2015 havde Rumaenien en BNP PPP pa omkring 414 milliarder og et BNP per capita PPP pa 20 787 200 Ifolge Eurostat var Rumaeniens BNP per capita PPS i 2015 pa 57 af EU gennemsnittet hvilket var en stigning fra 41 i 2007 aret for EU s indtraedelse i EU og gjorde Rumaenien til en af EU s hurtigst voksende okonomier 201 Efter 1989 oplevede landet et arti med okonomisk ustabilitet ansporet af en foraeldet industriel base og mangel pa strukturreformer Fra 2000 og frem blev den rumaenske okonomi dog omdannet til en relativ makrookonomisk stabilitet karakteriseret ved hoj vaekst lav arbejdsloshed og dalende inflation I 2006 var vaeksten i BNP ifolge Det rumaenske statistikkontor i reelle tal malt til 7 7 hvilket var en af Europas hojeste rater 202 En recession i kolvandet pa Finanskrisen i 2008 2009 tvang dog regeringen til at lane penge eksternt heriblandt en redningspakke fra IMF pa 20 milliarder Euro 203 Pr 2014 har BNP vokset med over 2 hvert ar siden da 204 Ifolge IMF voksede Rumaeniens BNP per capita kobekraftsparitet fra 14 875 i 2007 til 19 397 i 2014 200 Landet har dog stadig en af EU s laveste gennemsnitslonninger der Pr 2012 la pa 540 205 og en inflation der Pr 2013 var pa 3 7 206 Arbejdslosheden i Rumaenien var i 2012 pa 7 hvilket er meget lavt sammenlignet med andre EU lande 207 Rumaenien er en del af det indre marked i EU Industriel outputvaekst naede 6 5 ar pa ar i februar 2013 hvilket var det hojeste i EU 27 208 Blandt landets storste lokale virksomheder er Automobile Dacia Petrom Rompetrol Ford Romania Electrica Romgaz RCS amp RDS og Banca Transilvania 209 Eksporten er vokset betragteligt og oplevede en arlig vaekst pa 13 i 2010 Rumaeniens primaere eksportsektorer er biler software toj og tekstiler industrimaskineri elektrisk og elektronisk udstyr metalindustriprodukter ramaterialer militaerudstyr laegemidler finkemikalier og landbrugsprodukter sasom frugter grontsager og blomster Handelen er hovedsageligt centreret omkring EU s andre medlemsstater hvor Tyskland og Italien er landets storste handelspartnere Saldoen blev i 2012 vurderet til at vaere pa 4 52 af BNP 210 Efter en raekke privatiseringer i slutningen af 1990 erne og i 2000 erne er der relativt lidt statslig indblanding i den rumaenske okonomi i forhold til i andre europaeiske okonomier 211 I 2005 udskiftede regeringen Rumaeniens progressive skattesystem med en flad indkomstskat pa 16 for bade personer og virksomheder hvilket er blandt EU s mindste 212 Okonomien er hovedsageligt baseret pa servicesektoren der star for 51 af BNP omend industri og landbrug ogsa er store bidragsydere og udgor hhv 36 og 13 af BNP Herudover arbejdede 30 af den rumaenske befolkning i 2006 indenfor landbrug og primaerproduktion hvilket er en af Europas hojeste rater 213 Siden 2000 har Rumaenien tiltrukket sig et stigende antal investeringer fra udlandet og er blevet den storste enkeltstaende investeringsdestination i Sydost og Centraleuropa Direkte udenlandske investeringer blev i 2006 anslaet til at ligge pa 8 3 milliarder 214 Ifolge en rapport udgivet af Verdensbanken i 2011 er Rumaenien pa en 72 plads ud af 175 okonomier hvad angar muligheder for at drive forretning og ligger dermed under andre lande i regionen sasom Tjekkiet 215 Herudover vurderede et studie 2006 landet til at vaere verdens naesthurtigste okonomiske reformator efter Georgien 216 Den officielle rumaenske valuta har vaeret den rumaenske leu love siden omkring 1870 og efter en montbetegnelse i 2005 er den vurderet til omkring 0 2 0 3 Efter Rumaenien blev indlemmet i EU i 2007 forventes landet at ga over til euroen et sted omkring 2020 fremtidigt info 217 Pr 2015 la Rumaeniens udlandsgaeld pa 90 59 milliarder 218 Infrastruktur Rediger Rumaeniens vejnet Elektricitetskilder 2010 Ifolge CIA Factbook blev Rumaeniens vejnet i 2009 vurderet til at straekke sig 81 713 km uden storbyomrader hvoraf 66 632 km var asfalteret 219 Verdensbanken vurderer at landets jernbanenet har 22 298 km spor hvilket gor det til Europas fjerdestorste jernbanenet 220 Jernbanetransport dalede dramatisk efter 1989 og blev i 2004 vurderet til at transportere 99 millioner passagerer Pr 2013 har det dog oplevet fornyet succes pa grund af forbedringer af infrastrukturen og delvis privatisering af linjerne 128 og star for 45 af al passager og fragttransport i landet 128 Bukarest Metro landets eneste undergrundsbane abnede i 1979 og straekker sig 61 41 km med et gennemsnit pa 600 000 passagerer pa en arbejdsuge pr 2007 221 Pr 2015 har Rumaenien 16 aktive internationale kommercielle lufthavne hvoraf fem Henri Coandă International Airport Aurel Vlaicu International Airport Timișoara International Airport Constanta International Airport og Sibiu International Airport er i stand til at handtere wide body fly Pr 2015 floj mere end 9 2 millioner passagerer igennem Bukarests Henri Coandă International Airport 222 Rumaenien er en nettoeksportor af elektrisk energi og er pr 2014 pa en international 46 plads i forhold til forbrug af elektrisk energi 223 Omkring en tredjedel af den producerede energi kommer fra vedvarende energikilder hovedsageligt i form af vandkraft 224 I 2010 var landets primaere kilder til elektricitet kul 36 vandkraft 33 atomkraft 19 og kulbrinter 11 225 Landet har en af de storste raffineringskapaciteter i Osteuropa omend olie og naturgasproduktionen er faldet igennem mere end et arti 223 Rumaenien har en af Europas storste reserver af raolie og skifergas 223 er blandt de mest energiuafhaengige lande i EU 226 og planlaegger pr 2014 at udvide sit atomkraftvaerk i Cernavodă 227 I juni 2014 havde Rumaenien naesten 18 3 millioner forbindelser til internettet 228 Ifolge Bloomberg la Rumaenien i 2013 pa en 5 plads pa verdensplan og en andenplads i Europa hvad angar internethastighed 229 med Timișoara blandt verdens hurtigste 230 Turisme Rediger Bran Slot naer Brașov der somme tider omtales som Draculas Slot er en populaer turistattraktion Turisme er en betragtelig del af den rumaenske okonomi og genererer omkring 5 af BNP 231 Ifolge World Travel and Tourism Council vurderes Rumaenien til at vaere den fjerdehurtigst voksende rejse og turistdestination i verden med en vurderet potentiel vaekst pa 8 arligt fra 2007 til 2016 232 Antallet af turister er vokset stot og naede 3 5 millioner i den forste halvdel af 2014 233 Turismen i Rumaenien tiltrak investeringer for 400 millioner i 2005 234 Mere end 60 af udenlandske besogende i 2007 var fra andre EU lande 235 De populaere sommerattraktioner i Mamaia og andre feriesteder ved Sortehavet tiltrak 1 3 millioner turister i 2009 236 237 De mest populaere skiferiesteder ligger langs Valea Prahovei og i Poiana Brașov Transsylvaniens slotte i byer sasom Sibiu Brașov og Sighișoara tiltrak ogsa et stort antal turister Bran Slot naer Brașov er en af Rumaeniens mest kendte turistattraktioner som tiltraekker hundreder af tusinder af turister hvert ar der kommer for at se det der reklameres for som vaerende Draculas Slot 238 Landboturisme der fokuserer pa folklore og traditioner er blevet et vigtigt alternativ 239 og anvendes til at reklamere for steder sasom Bran og dets Draculas Slot Nord Moldaviens malede kirker og traekirkerne i Maramureș 240 Blandt andre attraktioner er Donaudeltaet og Constantin Brancușis skulpturelle ensemble ved Targu Jiu 241 242 I 2014 havde Rumaenien 32 500 virksomheder der var aktive i hotel og restaurantbranchen med en samlet omsaetning pa 2 6 milliarder Euro 243 Videnskab og teknologi Rediger Coandă 1910 var et tidligt fly Historisk set har rumaenske forskere og opfindere bidraget til flere store videnskabelige felter Traian Vuia opfandt det forste fly der kunne lette ved sin egen kraft 244 og Aurel Vlaicu byggede og floj nogle af de tidligste vellykkede fly mens Henri Coandă opdagede Coandă effekten indenfor fluidik Victor Babeș opdagede mere end 50 typer bakterier biologen Nicolae Paulescu opdagede insulin mens Emil Palade modtog Nobelprisen for sine bidrag til cellebiologien Lazăr Edeleanu var den forste kemiker til at syntetisere amfetamin og opfandt herudover proceduren til separering af vaerdifulde jordoliekomponenter med selektive oplosningsmidler mens Costin Nenițescu udviklede flere nye klasser af forbindelser indenfor organisk kemi Blandt kendte rumaenske matematikere er Spiru Haret Grigore Moisil og Ștefan Odobleja andre kendte fysikere og opfindere er Șerban Țițeica Alexandru Proca og Ștefan Procopiu I lobet af 1990 erne og 2000 erne blev den rumaenske forskningssektor hindret af flere faktorer heriblandt korruption lav finansiering og et stort problem med brain drain 245 Siden Rumaeniens indtraeden i EU er dette dog begyndt at aendre sig 246 Efter finansieringen af forskning og udvikling i 2009 blev halveret pa grund af den globale recession blev udgifter til forskning og udvikling oget med 44 i 2010 og ligger Pr 2011 pa 0 5 milliard 1 5 milliarder lei 247 I januar 2011 vedtog parlamentet herudover en lov der gennemtvinger en striks kvalitetskontrol af universiteter og introducerer skrappe regler for finansieringsevaluering og peer review 248 Landet er en del af flere store internationale organisationer sasom CERN og det Europaeiske Rumagentur 249 250 Samlet set er situationen blevet beskrevet som vaerende i hastig forbedring omend fra et lavt udgangspunkt 251 Pr 2011 er planen at EU s Extreme Light Infrastructure ELI laser atomfysikfacilitet skal bygges i Rumaenien 252 I starten af 2012 opsendte Rumaenien sin forste satellit fra Centre Spatial Guyanais i Fransk Guyana 253 Pr december 2014 er Rumaenien en medejer af den Internationale Rumstation 254 Kultur Rediger Uddybende artikel Rumaeniens kultur Mihai Eminescu er Rumaenien og Moldovas nationaldigter George Enescu var en indflydelsesrig rumaensk komponist violinist pianist dirigent og laerer Kunst og monumenter Rediger Rumaenernes oprindelse begyndte at blive aktivt diskuteret omkring slutningen af det 18 arhundrede blandt laerde af den Transsylvanske Skole 255 Flere anerkendte forfattere voksede frem i det 19 arhundrede heriblandt George Coșbuc Ioan Slavici Mihail Kogălniceanu Vasile Alecsandri Nicolae Bălcescu Ion Luca Caragiale Ion Creangă og Mihai Eminescu sidstnaevnte betragtes som den storste og mest indflydelsesrige rumaenske digter saerligt for digtet Luceafărul 256 I det 20 arhundrede oplevede rumaenske kunstnere international anerkendelse heriblandt Tristan Tzara Marcel Janco 257 Mircea Eliade Nicolae Grigorescu Marin Preda Liviu Rebreanu 258 Eugene Ionesco Emil Cioran og Constantin Brancuși Den rumaenskfodte Holocaust overlever Elie Wiesel modtog Nobels fredspris i 1986 mens forfatteren Herta Muller modtog Nobelprisen i litteratur i 2009 Sibiu var Europaeisk Kulturby i 2007 Blandt kendte rumaenske malere er Nicolae Grigorescu Ștefan Luchian Ion Andreescu Nicolae Tonitza og Theodor Aman Blandt kendte rumaenske klassiske komponister fra det 19 og 20 arhundrede er Ciprian Porumbescu Anton Pann Eduard Caudella Mihail Jora Dinu Lipatti og saerligt George Enescu Den arlige George Enescu Festival afholdes i Bukarest som hyldest til sidstnaevnte 259 Den finder sted i Rumaensk athenaeum Nutidige musikere sasom Angela Gheorghiu Gheorghe Zamfir 260 261 Inna 262 Alexandra Stan 263 og mange andre har modtaget international anerkendelse Ved Eurovision Song Contest naede Rumaenien tredjeplads i 2005 og 2010 264 Blandt Rumaeniens kendte dirigenter kan naevnes Alfonso Castaldi Sergiu Celibidache George Draga Ion Dumitrescu og George Georgescu Indenfor filmindustrien er flere film i den Rumaenske New Wave blevet internationalt kendt Ved Cannes Film Festival vandt 4 Months 3 Weeks and 2 Days af Cristian Mungiu Palme d Or i 2007 265 Ved Berlin International Film Festival vandt Child s Pose af Călin Peter Netzer Guldbjornen i 2013 266 UNESCOs Verdensarvsliste inkluderer seks kulturelle steder i Rumaenien heriblandt de otte malede kirker i Nord Moldavien traekirkerne i Maramureș syv landsbyer med befaestede kirker i Transsylvanien Horezu klosteret og det Historiske Center i Sighișoara 267 Byen Sibiu med sit Brukenthal Nationalmuseum blev i 2007 valgt som Europaeisk Kulturhovedstad 268 Der findes flere slotte i Rumaenien heriblandt de populaere turistattraktioner Peleș Slot 269 Corvin Slot og Draculas Slot 270 Maerkedage Rediger Dragobete er en traditionel rumaensk maerkedag der fejres den 24 februar Se ogsa RedigerVerdens lande Rumaensk musikFodnoter Rediger am scris aceste sfente cărți de invățături să fie popilor rumanesti să ințeleagă toți oamenii cine s rumani creștini Intrebare creștinească 1559 Bibliografia romanească veche IV 1944 p 6 că văzum cum toate limbile au și influresc intru cuvintele slăvite a lui Dumnezeu numai noi romanii pre limbă nu avem Pentru aceia cu mare muncă scoasem de limba jidovească si grecească si srabească pre limba romanească 5 cărți ale lui Moisi prorocul si patru cărți și le dăruim voo frați rumani și le au scris in cheltuială multă și le au dăruit voo fraților romani și le au scris voo fraților romani Palia de la Orăștie 1581 1582 București 1968 In Țara Ardealului nu lăcuiesc numai unguri ce și sași peste seamă de mulți și romani peste tot locul Grigore Ureche Letopisețul Țării Moldovei p 133 134 I sit velkendte litteraere testamente skriver Ienăchiță Văcărescu Urmașilor mei Văcărești Las vouă moștenire Creșterea limbei romanești Ș a patriei cinstire I Istoria faptelor lui Mavroghene Vodă și a răzmeriței din timpul lui pe la 1790 skriver Pitar Hristache Incep după a mea ideie Cu vreo cateva condeie Povestea mavroghenească Dela Țara Romanească Folketaellingsdata fra 2002 baseret pa befolkning efter etnicitet gav samlet set 535 250 romaer i Rumaenien Mange etniciteter opfores ikke da de ikke har ID kort Internationale kilder angiver hojere tal end den officielle folketaelling f eks UNDP s europaeiske regionalkontor Arkiveret 1 november 2013 hos Wayback Machine World Bank International Association for Official Statistics PDF Arkiveret fra originalen PDF 2008 02 26 Hentet 2017 01 30 Noter Rediger Constitution of Romania engelsk Cdep ro Hentet 2 oktober 2013 Reservations and Declarations for Treaty No 148 European Charter for Regional or Minority Languages Council of Europe engelsk Council of Europe Hentet 3 december 2015 a b c Romanian 2011 census final results PDF rumaensk INSSE Hentet 28 august 2012 Annual official estimate PDF 2017 Revision Romania worldfactbook a b Romania engelsk International Monetary Fund Hentet 21 april 2017 Gini coefficient of equivalised disposable income source SILC engelsk Eurostat Data Explorer Hentet 8 februar 2015 2016 Human Development Report Romania PDF engelsk United Nations Development Programme 2016 s 2 3 Hentet 22 marts 2017 POPULAŢIA REZIDENTĂ PDF rumaensk insse ro 30 juni 2014 hentet 31 marts 2019 Romania Geography aboutromania com Hentet 4 april 2015 Explanatory Dictionary of the Romanian Language 1998 New Explanatory Dictionary of the Romanian Language 2002 rumaensk Dexonline ro Hentet 25 september 2010 Verres Andreas Acta et Epistolae I s 243 nunc se Romanos vocant Cl Isopescu 1929 Notizie intorno ai romeni nella letteratura geografica italiana del Cinquecento Bulletin de la Section Historique XVI 1 90 si dimandano in lingua loro Romei se alcuno dimanda se sano parlare in la lingua valacca dicono a questo in questo modo Sti Rominest Che vol dire Sai tu Romano Holban Maria 1983 Călători străini despre Țările Romane rumaensk II Ed Științifică și Enciclopedică s 158 161 Anzi essi si chiamano romanesci e vogliono molti che erano mandati qui quei che erano dannati a cavar metalli Cernovodeanu Paul 1960 Voyage fait par moy Pierre Lescalopier l an 1574 de Venise a Constantinople fol 48 Studii și materiale de istorie medievală rumaensk IV s 444 Tout ce pays la Wallachie et Moldavie et la plus part de la Transilvanie a ete peuple des colonies romaines du temps de Traian l empereur Ceux du pays se disent vrais successeurs des Romains et nomment leur parler romanechte c est a dire romain Ion Rotaru Literatura romană veche The Letter of Neacșu from Campulung București 1981 pp 62 65 Brezeanu Stelian 1999 Romanitatea Orientală in Evul Mediu Bucharest Editura All Educational s 229 246 Goina Călin How the State Shaped the Nation an Essay on the Making of the Romanian Nation in Regio Minorities Politics Society Wallachia and Moldavia 1859 61 Hentet 5 januar 2008 Europe Before Rome A Site by Site Tour of the Stone Bronze and Iron Ages T Douglas Price 1 Zilhao Joao 2006 Neanderthals and Moderns Mixed and It Matters Evolutionary Anthropology 15 5 183 195 doi 10 1002 evan 20110 John Noble Wilford 1 december 2009 A Lost European Culture Pulled From Obscurity The New York Times 30 November 2009 a b c Hitchins 2014 s 7 Herodot Historier 4 93 4 97 The Cambridge Ancient History Volume 10 2nd udgave Cambridge University Press 1996 J J Wilkes mentions the Getae of the Dobrudja who were akin to the Dacians p 562 Mocsy Andras 1974 Pannonia and Upper Moesia Routledge and Kegan Paul ISBN 0 7100 7714 9 See p 364 n 41 If there is any justification for dividing the Thracian ethnic group then unlike V Georgiev who suggests splitting it into the Thraco Getae and the Daco Mysi I consider a division into the Thraco Mysi and the Daco Getae the more likely Hitchins 2014 s 13 14 Matley Ian 1970 Romania a Profile Praeger s 85 Giurescu Constantin C 1972 The Making of the Romanian People and Language Bucharest Meridiane Publishing House s 43 98 101 141 Eutropius Abridgment of Roman History BOOK IX Watkins Thayer The Economic History of the Western Roman Empire Hentet 31 august 2008 The Emperor Aurelian recognized the realities of the military situation in Dacia and around 271 AD withdrew Roman troops from Dacia leaving it to the Goths The Lower Danube once again became the northern frontier of the Roman Empire in Eastern Europe Jordanes 551 Getica sive De Origine Actibusque Gothorum Constantinople Hentet 31 august 2008 Iliescu Vl Paschale Chronicon 1970 Fontes Historiae Daco Romanae II București s 363 587 Teodor Dan Gh 1995 Istoria Romaniei de la inceputuri pană in secolul al VIII lea 2 București s 294 325 Constantine VII Porphyrogenitus 950 Constantine Porphyrogenitus De Administrando Imperio Constantinople Hentet 31 august 2008 Lupșa Cristian 1 marts 2008 Regele Decebal rumaensk Lumea Copiilor Arkiveret fra originalen 19 april 2015 Hentet 13 april 2015 Impăratul Traian strămoșul uitat rumaensk Adevărul 4 juli 2013 Hentet 13 april 2015 Mitul strămoșilor in epopeea națională Dacii Columna și Burebista rumaensk Realitatea TV 13 april 2015 Hentet 13 april 2015 Pop Ioan Aurel Winter 2001 The Romanians Identity in the 16th Century According to Italian Authors PDF Transylvanian Review Romanian Cultural Foundation 10 4 3 Arkiveret PDF fra originalen 14 oktober 2014 Gesta Hungarorum the chronicle of Bele Regis Notarius Scribd com Hentet 29 august 2011 Makkai Laszlo 2001 Kopeczi Bela red History of Transylvania III Transylvania in the Medieval Hungarian Kingdom 896 1526 New York Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences Columbia University Press Hentet 31 august 2008 Ștefănescu Ștefan 1991 Istoria medie a Romaniei I Bucharest s 114 Predescu Lucian 1940 Enciclopedia Cugetarea Varkonyi Agnes R 2001 Columbia University Press I Kopeczi Bela History of Transylvania VI The Last Decades of the Independent Principality 1660 1711 2 New York Institute of History of the Hungarian Academy of Sciences Hentet 31 august 2008 Istvan Vasary Cumans and Tatars cambridge org Hentet 7 september 2009 Copy of Domnitori Romani Hentet 5 april 2015 Giurescu p 211 13 Giurescu Constantin C 2007 1935 Istoria Romanilor rumaensk Bucharest Editura All David Prodan Supplex Libellus Valachorum Bukarest 1948 Kocsis Karoly Kocsis Hodosi Eszter 1999 Ethnic structure of the population on the present territory of Transylvania 1880 1992 Arkiveret fra originalen 2008 02 22 Hentet 31 august 2008 Kocsis Karoly Kocsis Hodosi Eszter 2001 Ethnic Geography of the Hungarian Minorities in the Carpathian Basin Simon Publications s 102 ISBN 1 931313 75 X Gazeta de Transilvania year XI no 34 of 26 April 1848 p 140 Dogaru 1978 p 862 Căzănișteanu 1967 p 36 Năsturel 1900 1901 p 257 Năsturel Petre Vasiliu Steagul stema romană insemnele domnești trofee Bukarest 1903 The establishment of the Balkan national states 1804 1920 Books google com Hentet 28 marts 2012 Bobango Gerald J 1979 The emergence of the Romanian national State New York Boulder ISBN 978 0 914710 51 6 San Stefano Preliminary Treaty russisk 1878 Hentet 31 august 2008 The Treaty of Berlin 1878 Excerpts on the Balkans Internet Modern History Sourcebook Berlin Fordham University 13 juli 1878 Hentet 31 august 2008 Patterson Michelle august 1996 The Road to Romanian Independence Canadian Journal of History Arkiveret fra originalen Scholar search 2008 03 24 Hentet 31 august 2008 Anderson Frank Maloy Hershey Amos Shartle 1918 Handbook for the Diplomatic History of Europe Asia and Africa 1870 1914 Washington D C Government Printing Office Horne Charles F Romania s Declaration of War with Austria Hungary Source Records of the Great War Hentet 31 august 2008 Erlikman Vadim 2004 Poteri narodonaseleniia v XX veke spravochnik Moscow ISBN 5 93165 107 1 Bernard Anthony Cook 2001 Europe Since 1945 An Encyclopedia Taylor amp Francis s 162 ISBN 0 8153 4057 5 Text of the Treaty of Trianon World War I Document Archive Hentet 31 august 2008 Malbone W Graham oktober 1944 The Legal Status of the Bukovina and Bessarabia The American Journal of International Law American Society of International Law 38 4 667 673 JSTOR 2192802 doi 10 2307 2192802 Statul National Unitar Romania Mare 1919 1940 rumaensk ici ro Arkiveret fra originalen 2008 06 12 Hentet 31 august 2008 his1 Aneir cpce ro Hentet 15 august 2014 VIDEO Inregistrare senzațională cu Hitler Fără petrolul din Romania nu aș fi atacat niciodată URSS ul adevarul ro Hentet 15 august 2014 Business in Romania a country that s fast off the Bloc Two years of EU membership have transformed the business face of Romania and savvy UK firms are reaping the rewards Paul Bray reports The Daily Telegraph London 24 februar 2010 Hentet 1 maj 2010 Ioan Scurtu Theodora Stănescu Stanciu Georgiana Margareta Scurtu 2002 Istoria Romanilor intre anii 1918 1940 rumaensk University of Bucharest Arkiveret fra originalen 2007 11 13 Hentet 2017 01 27 Nagy Talavera Nicolas M 1970 Green Shirts and Others a History of Fascism in Hungary and Romania Hoover Institution Press s 305 ISBN 973 9432 11 5 Ioan Scurtu Theodora Stănescu Stanciu Georgiana Margareta Scurtu Decret regal privind investirea generalului Ion Antonescu cu depline puteri Istoria romanilor intre anii 1918 1940 rumaensk Hentet 19 september 2011 M Broszat 1968 Deutschland Ungarn Rumanien Entwicklung und Grundfaktoren nationalsozialistischer Hegemonial und Bundnispolitik 1938 1941 Historische Zeitschrift tysk 206 552 553 Ronald D Bachman red 9 november 2005 Romania World War II 2 udg Washington D C Library of Congress Federal Research Division Hentet 31 august 2008 Associated The 17 april 2012 Study More than 280 000 Jews killed in Romania in WWII Haaretz Daily Newspaper Israel News Haaretz com Hentet 24 april 2012 Ilie Fugaru Romania clears doubts about Holocaust past UPI November 11 2004 International Commission on the Holocaust in Romania 2012 01 28 Executive Summary Historical Findings and Recommendations PDF Final Report of the International Commission on the Holocaust in Romania Yad Vashem The Holocaust Martyrs and Heroes Remembrance Authority Hentet 2012 01 28 Axworthy Mark Scafes Cornel Craciunoiu Cristian editors 1995 Third axis Fourth Ally Romanian Armed Forces In the European War 1941 1945 London Arms amp Armour Press s 1 368 ISBN 963 389 606 1 The Biggest Mistakes in World War 2 Ploesti the most important target Hentet 31 august 2008 Constantiniu Florin O istorie sinceră a poporului roman An Honest History of the Romanian People Ed Univers Enciclopedic București 1997 ISBN 973 9243 07 X Clodfelter Michael 2002 Warfare and Armed Conflicts A Statistical Reference to Casualty and Other Figures 1500 2000 2 udgave Jefferson NC McFarland s 582 ISBN 0 7864 1204 6 Tomiuc Eugen 6 maj 2005 World War II 60 Years After Former Romanian Monarch Remembers Decision To Switch Sides Arkiveret fra originalen 2007 09 30 Hentet 31 august 2008 Giurescu Alegeri după model sovietic p 17 citerer Berry 18 citerer Berry og note Macuc p 40 Tismăneanu p 113 Romania Country studies Chapter 1 7 1 Petru Groza s Premiership Federal research Division Library of Congress Hentet 31 august 2008 Romania CIA The World Factbook Hentet 31 august 2008 Romania Country Background and Profile ed u com Arkiveret fra originalen 10 december 2008 Hentet 31 august 2008 Rijnoveanu Carmen 2003 Romania s Policy of Autonomy in the Context of the Sino Soviet Conflict PDF Czech Republic Military History Institute Militargeschichtliches Forscheungamt s 1 Arkiveret fra originalen PDF 2008 06 24 Hentet 31 august 2008 Roper Stephen D 2000 Romania The Unfinished Revolution London Routledge s 18 ISBN 90 5823 027 9 Cioroianu Adrian 2005 On the Shoulders of Marx An Incursion into the History of Romanian Communism rumaensk Bucharest Editura Curtea Veche s 68 73 ISBN 973 669 175 6 Stoica Stan 2007 Dicționar de Istorie a Romaniei rumaensk Bucharest Editura Merona s 77 78 233 34 ISBN 973 7839 21 8 Ionițoiu Cicerone 2000 Victimele terorii comuniste Arestați torturați intemnițați uciși Dicționar rumaensk Bucharest Editura Mașina de scris ISBN 973 99994 2 5 side mangler Consiliul National pentru Studierea Ahivelor Securității Bande bandiți si eroi Grupurile de rezistență și Securitatea 1948 1968 Editura Enciclopedica București 2003 Raportul Comisiei Prezidențiale pentru Analiza Dictaturii Comuniste din Romania Comisia Prezidențială pentru Analiza Dictaturii Comuniste din Romania 15 december 2006 pp 215 217 Political Tension 1968 rumaensk Bucharest British Pathe 21 august 1968 Romania Soviet Union and Eastern Europe Country Studies us Hentet 31 august 2008 Middle East policies in Communist Romania Country Studies us Hentet 31 august 2008 Deletant Dennis New Evidence on Romania and the Warsaw Pact 1955 1989 PDF Cold War International History Project e Dossier Series Carothers Thomas Romania The Political Background PDF Hentet 31 august 2008 This seven year period can be characterized as a gradualistic often ambiguous transition away from communist rule towards democracy Hellman Joel januar 1998 Winners Take All The Politics of Partial Reform in Postcommunist Transitions World Politics 50 2 203 234 Institutul de Investigare a Crimelor Comunismului si Memoria Exilului Romanesc mineriade iiccr ro Arkiveret fra originalen 22 august 2011 Hentet 14 marts 2011 Institutul de Investigare a Crimelor Comunismului si Memoria Exilului Romanesc mineriade iiccr ro Arkiveret fra originalen 22 august 2011 Hentet 14 marts 2011 Bohlen Celestine 15 juni 1990 Evolution in Europe Romanian miners invade Bucharest The New York Times Hentet 31 august 2008 Responding to an emergency appeal by President Ion Iliescu thousands of miners from northern Romania descended on the capital city today Institutul de Investigare a Crimelor Comunismului si Memoria Exilului Romanesc mineriade iiccr ro Arkiveret fra originalen 22 august 2011 Hentet 14 marts 2011 Presa internationala despre alegerile din Romania Traian Basescu a castigat la limita Romanii au mici sperante sa se dezghete ajutorul de la FMI International HotNews ro Retrieved on 21 August 2010 Romania profile Leaders BBC News engelsk Hentet 2016 06 28 Biroul Electoral Central rezultate Biroul Electoral Central 2012 Hentet 7 oktober 2016 Curtea Constitutionala a invalidat referendumul cu scorul 6 3 Traian Basescu revine la Cotroceni Hotnews 2012 Hentet 7 oktober 2016 Claudia POPESCU DEINDUSTRIALIZATION AND URBAN SHRINKAGE IN ROMANIA WHAT LESSONS FOR THE SPATIAL POLICY Hentet 8 oktober 2016 Statul roman a pierdut 20 miliarde de dolari prin privatizarea Petrom Vocea Rusiei Hentet 27 august 2016 Statul a oferit OMV Petrom zăcăminte de 14 miliarde de dolari www jurnalul ro Hentet 27 august 2016 NATO update NATO welcomes seven new members NATO Hentet 31 august 2008 EU approves Bulgaria and Romania BBC News 26 september 2006 Hentet 31 august 2008 Adevarul Adevarul ro Arkiveret fra originalen 20 september 2008 Hentet 25 september 2010 a b Human Development Report 2009 Country Fact Sheets Romania Hdrstats undp org Retrieved on 21 August 2010 Tracking the Millennium Development Goal MDG Monitor Retrieved on 21 August 2010 Joe Parkinson 4 december 2009 Romania Faces Crucial Vote Wall Street Journal Romania and the IMF Gheorghe Stoica Lavinia Stan Romanian Politics in 2012 Intra Cabinet Coexistence and Political Instability South East European Journal of Political Science Arkiveret fra originalen 24 februar 2014 Hentet 27 januar 2017 Romania s Infrastructure and International Transport Links Assessment of the Romanian Economy Romania Central Hentet 21 august 2010 Romania world s 53rd country in quality of life index Denisa Morariu Arkiveret 2013 12 16 hos Wayback Machine Denisamorariu wordpress com 8 January 2010 Retrieved on 21 August 2010 Sistemul de invatamant distrus de lipsa reformelor Cluj Arkiveret 5 oktober 2011 hos Wayback Machine citynews ro Retrieved on 21 August 2010 D C 2010 03 Focus Roos In Romania and Bulgaria civil society organisations are demanding rule of law Development and Cooperation International Journal Arkiveret 9 august 2011 hos Wayback Machine Inwent org Retrieved on 21 August 2010 Romania is booming The Economist 17 december 2013 a b Romania Germany focus migration de Hentet 28 august 2008 Thorpe Nick 2014 01 02 EU migration Romania s absent parents BBC Hentet 2016 05 27 Schmitt Caroline 2014 11 27 Mothering via Skype Europe s absentee parents Deutsche Welle Hentet 2016 05 27 Verheijen Tony 14 marts 1990 Oxford Scholarship Online Semi Presidentialism in Europe Oxfordscholarship com Hentet 29 august 2011 a b c d Romania The Europa World Year Book 2 48 udgave London and New York Routledge 2007 s 3734 3759 ISBN 978 1 85743 412 5 Se schimbă sistemul de vot Deputații au adoptat noua Lege Electorală propusă de USL Antena3 ro Hentet 12 oktober 2012 Presentation High Court of Cassation and Justice Romania Arkiveret fra originalen 10 september 2012 Hentet 31 august 2008 Romanian Legal system CIA Factbook 2000 Hentet 11 januar 2008 Understanding the WTO members WTO Hentet 29 august 2011 a b c d Foreign Policy Priorities of Romania for 2008 rumaensk Romanian Ministry of Foreign Affairs Hentet 28 august 2008 Background Note Romania U S Romanian Relations U S Department of State Hillary Clinton Romania one of the most trustworthy and respectable partners of the USA Arkiveret 12 maj 2009 hos Wayback Machine Gabriel Andreescu Valentin Stan Renate Weber 30 oktober 1994 Romania S Relations with the Republic of Moldova International Studies Centre for International Studies Arkiveret fra originalen 23 februar 2008 Hentet 31 august 2008 Ihrig Stefan Rediscovering History Rediscovering Ultimate Truth PDF Hentet 17 september 2008 Moldova Romania open new chapter in bilateral relations People s Daily 29 april 2010 Hentet 11 august 2011 Ministry of National Defense of Romania 21 januar 2003 Press conference Pressemeddelelse Hentet 31 august 2008 Arkiveret fra originalen den 2008 04 03 MoND Budget as of 2007 rumaensk Ziarul Financiar 30 oktober 2006 Arkiveret fra originalen 2008 04 22 Hentet 31 august 2008 Romania Finally Settles On Portuguese F 16s PICTURES Romania accepts first C 27J Spartans 12 04 2010 London Flightglobal com Hentet 28 september 2010 Spartan Order Aviation Week amp Space Technology 11 december 2006 Romania 2 soldiers killed 1 injured in Afghanistan Colorado Springs Gazette Associated Press 7 maj 2016 Hentet 7 juli 2016 Romania To Send 450 More Troops To Afghanistan Radio Free Europe Radio Liberty 21 december 2014 Hentet 7 juli 2016 Romania ends combat mission in Afghanistan with visit from Prime Minister Associated Press 30 juni 2014 Hentet 7 juli 2016 Traian Basescu Romania va trimite fregata Regele Ferdinand cu 205 militari in Mediterana pentru operatiuni de blocare a oricarei nave suspecte ca transporta armament rumaensk HotNews ro 22 marts 2011 Hentet 22 marts 2011 Romania ratifies US missile shield agreement SpaceWar 6 december 2012 Geografia Romaniei rumaensk descopera net Arkiveret fra originalen 19 februar 2009 Hentet 7 september 2009 a b Administrative Organisation of Romanian Territory on December 31 2005 rumaensk PDF Romanian National Institute of Statistics Hentet 31 august 2008 a b Hierarchical list of the Nomenclature of territorial units for statistics NUTS and the Statistical regions of Europe Arkiveret fra originalen 2008 01 18 Hentet 31 august 2008 LEGE nr 151 din 15 iulie 1998 rumaensk Hentet 1 juli 2012 2011 Regions Population INSSE 4 juli 2013 Hentet 9 juli 2013 Population at 20 October 2011 rumaensk INSSE 5 juli 2013 Arkiveret fra originalen 2018 12 26 Hentet 5 juli 2013 a b Geography Meteorology and Environment PDF rumaensk Romanian Statistical Yearbook 2004 Hentet 7 september 2009 Romania s Biodiversity Ministry of Waters Forests and Environmental Protection of Romania via enrin grida no Hentet 10 januar 2008 Protected Areas in Romania Romanian Ministry of Waters Forests and Environmental Protection via envir ee Arkiveret fra originalen 17 november 2007 Hentet 10 januar 2008 Webside ikke laengere tilgaengelig Danube Delta UNESCO s World Heritage Centre Hentet 9 januar 2008 Danube Delta Reserve Biosphere Romanian Ministry of Waters Forests and Environmental Protection via envir ee Arkiveret fra originalen 26 april 2005 Hentet 10 januar 2008 Webside ikke laengere tilgaengelig Danube Delta UNESCO s World Heritage Centre Hentet 10 januar 2008 Wohl Ellen 2010 A World of Rivers Environmental Change on Ten of the World s Great Rivers University of Chicago Press s 130 ISBN 0 226 90478 4 via Google Books Romania Fao org Hentet 15 august 2014 a b Flora si fauna salbatica rumaensk enrin grida no Hentet 7 september 2009 a b Bears Status Survey and Conservation Action Plan pdf Hentet 2 oktober 2014 EarthTrends Biodiversity and Protected Areas Romania PDF Arkiveret PDF fra originalen 26 september 2007 Hentet 10 januar 2008 Canids Foxes Wolves Jackals and Dogs Status Survey and Conservation Action Plan pdf IUCN SSC Canid Specialist Group Hentet 2 oktober 2014 Romania Climate U S Library of Congress Hentet 10 januar 2008 a b Permafrost Monitoring and Prediction in Southern Carpathians Romania CliC International Project Office CIPO 22 december 2004 Arkiveret fra originalen 16 maj 2011 Hentet 31 august 2008 The 2004 Yearbook PDF rumaensk Romanian National Institute of Statistics Hentet 31 august 2008 Clima Romaniei Site ul Administratiei Nationale de Meteorologie Arkiveret fra originalen 22 januar 2016 Hentet 27 januar 2017 Klimatafel von Rumanien Baseline climate means 1961 1990 from stations all over the world tysk Deutscher Wetterdienst Hentet 20 december 2016 European effort spotlights plight of the Roma usatoday 10 februar 2005 Hentet 31 august 2008 a b Official site of the results of the 2002 Census rumaensk Arkiveret fra originalen 5 februar 2012 Hentet 31 august 2008 German Population of Romania 1930 1948 hungarian history hu Arkiveret fra originalen 2007 08 17 Hentet 7 september 2009 a b The World Factbook Central Intelligence Agency Eurostat Tables Graphs and Maps Interface TGM table Villeret Graeme Roumanie PopulationData net Hentet 29 august 2011 Romania demographics profile 2011 Indexmundi com 12 juli 2011 Hentet 29 august 2011 CIA World Factbook Romania Cia gov Hentet 2 oktober 2013 2011 census results by native language xls www recensamantromania ro website of the Romanian Institute of Statistics Hentet 2015 05 05 IARNA UCRAINEANĂ Află care sunt localitățile din Maramureș in care se prăznuiesc sărbătorile de iarnă după rit vechi Ukrainian winter find out in which communes of Maramureș are the Winter holidays celebrated by the old calendar Infomm ro arkiveret fra originalen 18 maj 2015 hentet 5 maj 2015 Constitutia Romaniei Cdep ro Hentet 29 august 2011 Two thirds of working age adults in the EU28 in 2011 state they know a foreign language PDF Eurostat 26 september 2013 Hentet 21 august 2014 Roumanie Organisation internationale de la Francophonie francophonie org Arkiveret fra originalen 14 marts 2017 Hentet 30 januar 2017 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES REPORT PDF Eurostat 2012 Hentet 21 august 2014 2011 census results by religion xls www recensamantromania ro website of the Romanian Institute of Statistics Hentet 2015 05 05 Profiles of the Eastern Churches at cnewa org European Court of Human Rights Case of Metropolitan Church of Bessarabia The Romanian Educational Policy in Transition UNESCO Hentet 31 august 2008 Romanian Institute of Statistics Yearbook Chapter 8 PDF rumaensk Hentet 31 august 2008 UN Human Development Report 2006 PDF Arkiveret fra originalen PDF 2007 02 02 Hentet 2020 03 19 Clasa pregătitoare obligatorie din septembrie Ce vor invăţa copiii si cum vor fi evaluaţi Mediafax The Romanian Educational Policy in Transition UNESCO Hentet 31 august 2008 Limited relevants What feminists can learn from the eastern experience PDF genderomania ro Arkiveret PDF fra originalen 4 september 2008 Hentet 25 august 2008 Rezultate PISA 2012 Aproape 40 dintre elevii romani au dificultati sa citeasca si sa inteleaga un text si pot rezolva doar exercitii de baza la Matematica Hotnews ro 3 december 2013 Romania s brains rank first in Europe 10th in the world after Math Olympiad rumaensk romania insider com 16 juli 2012 Romanian students win four medals two gold at the European Girls Mathematical Olympiad business review eu 16 april 2014 Romanian students win 32 medals at SEEMOUS International Mathematical Olympiad AGERPRES 11 marts 2014 QS World University Rankings 2013 topuniversities com Oktober 2013 a b 2 IMF World Economic Outlook Database April 2016 GDP per capita in PPS Hentet 21 juni 2016 GDP in 2006 PDF rumaensk Romanian National Institute of Statistics Hentet 10 januar 2008 nytimes com Romania to Get Next Installment of Bailout 1 Nov 2010 Veste excelenta pentru Romania de la Banca Mondiala Video Hentet 11 juni 2014 Average Romanian household income was EUR 540 a month in Q3 2012 Romanian Insider 9 januar 2013 Arkiveret fra originalen 24 september 2015 Hentet 27 januar 2017 Eurostat HICP 2005 100 monthly data 12 month average rate of change Eurostat Hentet 14 december 2013 Unemployment rate 2001 2012 Eurostat Epp eurostat ec europa eu Hentet 4 april 2014 Industrial production up by 0 4 in euro area and EU27 Eurostat Eurostat 12 April 2013 Retrieved on 13 May 2013 Chirileasa Andrei 9 juni 2014 Top 20 companies in Romania by turnover Romania Insider com Hentet 15 august 2014 IMF World Economic Outlook Database April 2011 Central and Eastern Europe IMF April 2011 Hentet 27 april 2011 Index of Economic Freedom Romania heritage org Hentet 31 august 2008 Taxation trends in the EU PDF Eurostat 26 juni 2007 Hentet 31 august 2008 Romania CIA World Factbook 2010 Hentet 27 april 2011 Romania FDI reached over EUR 8 3 bn Arkiveret fra originalen 2007 09 28 Hentet 31 august 2008 Economy Ranking Doing Business World Bank 2007 Hentet 31 august 2008 Doing Business 2007 Report World Bank Hentet 31 august 2008 Fifth Report on the Practical Preparations for the Future Enlargement of the Euro Area PDF Commission of the European Communities 16 juli 2007 Hentet 31 maj 2013 Banca Națională a Romaniei bnr ro Hentet 2015 09 29 The CIA world factbook Romania Cia gov Hentet 4 april 2014 Reteaua feroviara rumaensk cfr to Arkiveret fra originalen 8 juni 2009 Hentet 6 september 2009 Metrorex ridership rumaensk Financial Week newspaper 23 april 2007 Arkiveret fra originalen 16 maj 2008 Hentet 31 august 2008 Ann aero database a b c Romania U S Energy Information Administration EIA Eia gov Hentet 15 august 2014 http www minind ro energie PNAER final pdf Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 december 2015 Hentet 27 januar 2017 www minind ro Webside ikke laengere tilgaengelig Sog i webarkiv Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 december 2015 Hentet 27 januar 2017 www minind ro Skabelon Dodt link http www minind ro energie PNAER final pdf Arkiveret kopi PDF Arkiveret PDF fra originalen 11 december 2015 Hentet 27 januar 2017 www minind ro pg 24 25 PDF Arkiveret PDF fra originalen 19 august 2014 Hentet 15 august 2014 Ana Hontz Ward Romania Expects to be Energy Independent Despite Ukraine Crisis Voanews com Hentet 15 august 2014 Contractul pentru unitatile 3 si 4 de la centrala nucleara Cernavoda se va parafa in mai Chinezii vor avea 51 din actiuni Nicolae Moga PSD Energie HotNews ro Economie hotnews ro Hentet 15 august 2014 Numărul conexiunilor la internet a crescut cu 22 8 Cate milioane de romani au acces la internet Gandul 4 december 2014 Top 10 Where to Find the World s Fastest Internet Bloomberg 23 januar 2013 Romanian city comes out first in the world in Internet download speed ranking Net Index 3 juli 2013 Country Economy Profiles Romania Travel amp Tourism PDF World Economic Forum Hentet 11 januar 2008 WTTC spells out policy recommendations for Romania to tap travel and tourism potential WTTC Hentet 11 januar 2008 Fluxul de turisti cazati in Romania in S1 a crescut cu 5 1 la 3 5 milioane Wall street ro 1 august 2014 Hentet 15 august 2014 Tourism attracted in 2005 investments worth 400 million rumaensk Gandul Newspaper Arkiveret fra originalen 5 december 2010 Hentet 11 januar 2008 Report from Romanian National Institute of Statistics PDF Hentet 11 januar 2008 for the first 9 months of 2007 an increase from the previous year of 8 7 to 16 5 million tourists of these 94 0 came from European countries and 61 7 from EU Criza ne strică vacanța Arkiveret 2 november 2012 hos Wayback Machine 9 July 2010 jurnalul ro accessed on 21 August 2010 Tan and fun at the Black Sea UnseenRomania Arkiveret fra originalen 2007 10 11 Hentet 10 januar 2008 Castelul Bran marcat de istorie dar si de legenda lui Dracula atrage anual sute de mii de turisti www digi24 ro Hentet 2016 06 28 Turismul renaste la tara rumaensk Romania Libera 5 juli 2008 Hentet 28 august 2008 Bine ati venit pe site ul de promovare a pensiunilor agroturistice din Romania rumaensk RuralTourism ro Hentet 28 august 2008 Turism in Romania Turism ro Arkiveret fra originalen 2 september 2011 Hentet 29 august 2011 Ansamblul sculptural Constantin Brancusi din Targu Jiu Romaniaturistica com 16 marts 1957 Hentet 29 august 2011 How important is tourism in Romania s economy Traian Vuia in a Century of Aviation Romanian Academy Library s 1 Hentet 7 august 2012 Science in post communist Romania PDF engelsk ad astra ro 2012 hentet 31 marts 2019 Laserul de la Magurele Institutul de Cercetare pentru Fizica si Inginerie Nucleara a semnat contractul de 66 milioane euro pentru realizarea Sistemului Fascicul Gamma Esential HotNews ro Hentet 15 august 2014 Bulgaria Science fortunes of Balkan neighbours diverge Novinite com Sofia News Agency Novinite com 13 januar 2011 Hentet 14 marts 2011 Science fortunes of Balkan neighbours diverge Nature News Nature com Hentet 14 marts 2011 Funeriu Stiinta din Romania se imbunatateste insa mai sunt multe lucruri de facut Epochtimes romania com 13 januar 2011 Hentet 14 marts 2011 Romania is to sign agreement on joining European space agency convention Actmedia eu 20 januar 2011 Hentet 14 marts 2011 Romania s high hopes for science Nature News Nature com Hentet 14 marts 2011 ELI NP Extreme Light Infrastructure Nuclear Physics Eli np ro Hentet 29 august 2011 VIDEO Romania s first satellite Goliat successfully launch from Kourou base in French Guyana Top News HotNews ro Hentet 4 april 2014 Romania will own a part of the International Space Station and will contribute to the development of the latest European rocket Ariane 6 Romanian Space Agency 3 december 2014 Cultural aspects National Institute for Research amp Development in Informatics Romania Arkiveret fra originalen 2008 03 07 Hentet 28 august 2008 Mihai Eminescu rumaensk National Institute for Research amp Development in Informatics Romania Arkiveret fra originalen 2007 12 31 Hentet 20 januar 2008 Tom Sandqvist DADA EAST The Romanians of Cabaret Voltaire London MIT Press 2006 Ștefănescu Alex 1999 Nichita Stănescu The Angel with a Book in His Hands rumaensk Mașina de scris s 8 ISBN 978 973 99297 4 5 George Enescu the composer International Enescu Society Hentet 20 januar 2008 Sounds Like Canada feat Gheorghe Zamfir CBC Radio 17 januar 2006 Arkiveret fra originalen 2008 04 28 Hentet 31 august 2008 Gheorghe Zamfir master of the pan pipe Gheorghe Zamfir Official Homepage Hentet 20 januar 2008 Inna Biography BBC Hentet 26 oktober 2013 10 One Hit Wonders to Be or Not to Be vh1 i 7 marts 2014 Arsenie Dan Paula Seling despre rezultatul la Eurovision 2010 Mai bine de atat nu se putea EVZ ro Hentet 29 august 2011 Cannes 2007 Winners Alternative Film Guide Hentet 31 august 2008 Mike Collett White 16 februar 2013 Romanian film Child s Pose wins Berlin Golden Bear Reuters World Heritage Site Romania UNESCO Hentet 31 januar 2008 Report on the Nominations from Luxembourg and Romania for the European Capital of Culture 2007 PDF The Selection Panel for the European Capital of Culture ECOC 2007 5 april 2004 Hentet 31 august 2008 Muzeul National Peles Site ul oficial al castelelor Peles si Pelisor Peles ro Hentet 29 august 2011 Castelul Bran Viaromania eu Hentet 29 august 2011 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til RumaenienLitteratur RedigerDen beskidte del af Europa Munksgaard af Kjeld Hansen ISBN 87 16 11000 5 Hvem Hvad Hvor Politiken ISBN 87 567 7062 6 Politikens bog om verdens lande Politiken ISBN 87 567 6158 9 Rumaenien Alinea af Torben Hartvig Olsen ISBN 87 23 00904 7Primaerkilder Rediger The Ancient History of Herodotus oversat til engelsk af William Beloe 1859 Derby amp Jackson Eutropius Abridgment of Roman History oversat til engelsk af John Selby Watson 1886 George Bell and Sons Sekundaerkilder Rediger Hitchins Keith 2014 A Concise History of Romania Cambridge University Press ISBN 978 0 521 87238 6 Pohl Walter 2013 National origin narratives in the Austro Hungarian Monarchy I Geary Patrick J Klaniczay Gabor Manufacturing Middle Ages Entangled History of Medievalism in Nineteenth Century Europe BRILL s 13 50 ISBN 978 90 04 24487 0 LA ikon Koordinater 46 N 25 O 46 N 25 O 46 25Hentet fra https da wikipedia org w index php title Rumaenien amp oldid 10832090, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.