fbpx
Wikipedia

SI-systemet

Système International d'Unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem). SI-systemet bruges i det meste af verden på nær USA, Liberia og Myanmar. Det er en udvidelse af det tidligere meter-kilogram-sekund-system (MKS) med ekstra grundlæggende enheder.

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet.

Si-systemet blev opdateret d. 20 maj 2019 hvor der kom nye mere præcise definitioner til enhederne, som var bundet op til præcise konstanter. Disse konstanter er blandt andet Avogadros konstant, Plancks konstant, Boltzmanns konstant og Elementarladning. Disse nye konstanter var valgt, da de som kilde var mere præcis end de tidligere definitioner som var beskrevet ved sammenhænd der passede let ind som definition, men som stadig kunne variere.

Der er syv grundlæggende SI-enheder, adskillige afledte SI-enheder, og et antal SI-præfikser som kan sættes foran enhederne.

Indholdsfortegnelse

Relationer mellem grundenheder og definerede konstanter i SI-systemet

Alle andre enheder baseres på følgende grundenheder:

Størrelse Grundenhed Symbol Definition
Længde meter m Den distance lys rejser i vakuum1/299.792.458 sekunder. 299.792.458m/s er lysets hastighed c.
Masse kilogram kg Et kilogram er defineret således, at Plancks Konstant h er præcis 6,62607015⋅10−34 J⋅s (J =kg⋅m2/s2).
Tid sekund s Varigheden af 9.192.631.770 perioder af den stråling der svarer til overgangen mellem to hyperfine niveauer af et cæsium-133-atoms grundtilstand.
Elektrisk strøm ampere A Strømmen af præcist1/1,602176634⋅10−19 gange elementarladningen e per sekund.
Temperatur kelvin K En kelvin er defineret således, at Boltzmanns konstant k er præcis 1,380649⋅10−23J/K (J =kg⋅m2/s2).
Stofmængde mol mol Stofmængden af præcist 6,02214076⋅1023 elementære enheder. Elementære enheder kan ud fra kontekst enten være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af partikler. 6,02214076⋅1023 er Avogadros konstant NA.
Lysstyrke candela cd Lysstyrken i en bestemt retning fra en kilde, der udsender monokromatisk stråling med en frekvens på 5,4⋅1014 hertz og har en strålingsstyrke på1/683 watt per steradian.

Danmark har vedtaget SI-systemet ved Lov om mål og vægt nr. 246 af 12. maj 1976 og Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 21. maj 1977, hvilket indebærer at SI-systemets størrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer, standarder, normer, undervisningsmateriale, varedeklarationer m.v.

Der er mange enheder, der ikke defineres som SI-enheder. De bruges dog både i den videnskabelige, tekniske og kommercielle verden. Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden. Vi måler fx tiden i dage, timer og minutter. Mange forskellige samfund har gennem årene brugt soldagen til at definere tiden.

Eksempler på enheder som er tilladt at bruge sammen med SI-enhederne:

Fysisk størrelse Navn Symbol Omdannet til SI-enheder
Tid Min

Time(r)

Dag(e)

min

h

d

1 min = 60 sek

1 h = 60 min = 3600 sek

1 d = 24 h = 86 400 sek

Længde Astronomisk enhed au 1 au = 149.597.900.000 m
Rumfang Liter l, L 1 L = 1 dm3 = 103 cm3 = 10−3 m3
Masse Ton t 1 t = 1000 kg
Areal Hektar ha 1 ha = 10.000 m2
Energi Elektronvolt eV 1 eV = 1.602176634×10−19 J
Fasevinkel Grader ° 1° = (π/180) rad
logaritmiske forholdsmængder Neper

Bel

Decibel

Np

B

dB

Ved anvendelse af disse enheder er det vigtigt, at

mængdernes art specificeres, og at der anvendes

en bestemt referenceværdi.

Relationer mellem enhederne i SI-systemet

Enhederne i SI-systemet er bestemt af en række internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures (Det internationale kontor for vægt og mål). Den første SI-enhed blev indført i 1960, og den seneste tilføjelse er fra 1971.

Men SI eller metersystemet har rødder tilbage til omkring 1640. Det blev lavet af franske videnskabfolk, og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789. Systemet forsøgte at definere sine enheder på en ikke-vilkårlig måde, hvilket passede godt ind i revolutionens idé om "ren fornuft".

MKS-/ MKSA-systemet

Lande efter hvornår de gik over til metersystemet

I Danmark blev metersystemet debatteret i Folketinget i 1899, og vedtaget ved lov 4. maj 1907, og blev det eneste lovlige 1. april 1916. Før da havde en række andre europæiske lande vedtaget systemet, bl.a. Norge ved lov 22. maj 1875 med gyldighed fra 1. juli 1882, Sverige ved lov 22. november 1878 med gyldighed fra 1. januar 1889, og Finland ved lov 16. juli 1886 med gyldighed fra 1. januar 1892.

Meter

En meter skulle være en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til ækvator langs meridianen gennem Paris. Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede mærker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter. Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjælpe i tvivlsspørgsmål ved handel. På grund af en beregningsfejl, blev prototypen i platin 0,2 mm for kort i forhold til den første definition. Som teknikken udviklede sig blev definitionen (men ikke længden) ændret to gange: Først til et multiplum af en bestemt strålingsbølgelængde, og sidst til den afstand lys tilbagelægger i vakuum i 1/299.792.458 sekunder. Denne definition er den nyeste og den gældende.

Computergenereret model af prototypen på enheden kilogram. Den virkelige prototype har eksisteret siden 1889. Den opbevares under meget beskyttede forhold, så dens vægt ændrer sig mindst muligt.

Masse og rumfang

Enheden for masse er kilogram, som var defineret som massen af en kubus med sidelængde en tiendedel meter fyldt med vand med størst mulig massefylde (hvilket er ved +4 °C). Rumfanget af kuben kaldes også en liter. Der blev senere fremstillet et metallod af platin-iridium med en masse på et kilogram, og det har siden da været brugt til definitionen.

Temperatur

Temperaturenheden blev Celsiusgrader, hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is, vand og 100 grader temperaturen af kogende vand. Da man senere fandt ud af, at der findes en absolut minimumstemperatur, blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen, hvorved kelvin-skalaen blev skabt. I celsius-skalaen, kaldes det absolutte nulpunkt minus 273,15 grader. Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t, hvor førstnævnte altid angiver en temperatur (oftest i kelvin, men kan være andre temperaturskalaer) og sidstnævnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed (således aldrig kelvin, men f.eks. celsius).

Tid

Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat så der er 86.400 sekunder på et døgn. Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og målemetodernes udvikling. Der er 60 sekunder pr. minut, 60 minutter på en time og 24 timer på et døgn.

SI-præfikser

Uddybende artikel: SI-præfiks

SI-præfikser er et eller flere morfemer, som kan sættes foran en enhed for at tilføje potenser til den. Potens betyder, at et tal skal ganges med sig selv et bestemt antal gange. Alle SI-præfikser er et ti opløftet med heltal.

BIPM's 20 SI-præfikser:

Præfiks Tal Præfiks fra
Navn Symbol 1000m 10n Decimaltal Navn År Etymologi
yotta Y 10008 1024 1 000 000 000 000 000 000 000 000 kvadrillion 1991 græsk ὀκτώ, okto, otte for 10008
zetta Z 10007 1021 1 000 000 000 000 000 000 000 trilliard græsk bogstav ζ, zeta, i oldgr. ζῆτα, sept, syv for 10007
exa E 10006 1018 1 000 000 000 000 000 000 trillion 1975 græsk ἕξ, hex, seks for 10006
peta P 10005 1015 1 000 000 000 000 000 billiard græsk πέντε, pente, fem for 10005
tera T 10004 1012 1 000 000 000 000 billion 1960 græsk τέρας, teras, monster
giga G 10003 109 1 000 000 000 milliard græsk γίγας, gigas, kæmpe
mega M 10002 106 1 000 000 million græsk μέγας, megas, stort
kilo k 10001 103 1 000 tusind 1795 græsk χίλιοι, khilioi, tusind
hekto h 1000 2/3 102 100 hundrede græsk ἑκατόν, hekaton, hundrede
deka da 10001/3 101 10 ti græsk δέκα, deka, ti
10000 100 1 en / et - -
deci d 1000-1/3 10-1 0,1 tiendedel 1795 latin decimus, tiende
centi c 1000- 2/3 10-2 0,01 hundrededel latin centum, hundrede
milli m 1000-1 10−3 0,001 tusindedel latin mille, tusind
mikro µ 1000-2 10−6 0,000 001 milliontedel 1960 græsk μικρός, mikros, småt
nano n 1000-3 10−9 0,000 000 001 milliardtedel græsk νάνος, nanos, dværg
piko p 1000-4 10−12 0,000 000 000 001 billiontedel italiensk piccolo, småt
femto f 1000-5 10−15 0,000 000 000 000 001 billiardtedel 1964 dansk femten for 10−15
atto a 1000-6 10−18 0,000 000 000 000 000 001 trilliontedel dansk atten for 10−18
zepto z 1000-7 10−21 0,000 000 000 000 000 000 001 trilliardtedel 1991 latin septem, syv for 1000-7
yokto y 1000-8 10−24 0,000 000 000 000 000 000 000 001 kvadrilliontedel græsk ὀκτώ, okto, otte for 1000-8

Redefineringen af SI-basisenheder trådte i kraft på den 144. årsdag for meterkonventionen, den 20. maj 2019. Omdefineringen ændrede på, fire af de syv SI-basisenheder - kilogram, ampere, kelvin og mol - ved at indstille nøjagtige numeriske værdier for Planck-konstanten ( h ), den elementære elektriske ladning ( e ), Boltzmann-konstanten ( k ) og Avogadro-konstanten ( N A). De andre, sekund, meter og candela var allerede på dette tidspunkt defineret på fysiske konstanter.

De nye definitioner blev vedtaget for at forbedre SI-systemet uden at ændre værdien af nogen enheder, og fortsætte med de eksisterende størrelser.

Den tidligere store ændring i SI-systemet blev vedtaget i 1960, da det internationale system af enheder (SI-systemet) formelt blev offentliggjort. På dette tidspunkt blev længde omdefineret; definitionen blev ændret fra prototypemåleren til et bestemt antal bølgelængder af en spektral linje af en krypton-86-stråling.

På dette tidspunkt var SI konstrueret af omkring syv basisenheder, som blev brugt til at konstruere de andre enheder. Redefinitionen i 2019 ændrede SI-systemet til syv definerende konstanter.
Et forslag til ændringer:

  • Ud over lysets hastighed, blev fire konstanter - Plancks konstant, Elementarladning, Boltzmanns konstant og Avogadros konstant - omdefineret til at have præcise værdier.
  • Den internationale kilograms-prototype blev fjernet.
  • De nuværende definitioner af kilogram, ampere, kelvin og mol skulle ændres.

De nye definitioner blev vedtaget af EU d. 26. november 2018, og trådte i kraft d. 20. maj 2019.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres.

SI-enhederne er en global vedtagelse som gør det lettere internationalt, når nye målinger skal vedtages af de forskellige lande.[bør uddybes]

SI indgår i verdenshandelsorganisationen WTO's aftale om tekniske handelshindringer. Dog er dette initiativ ikke noget som skal vedtages ved lov i de forskellige medlemslande, men det er derimod frit, om man vil indgå i WTO's aftale om den globale måle-enhed. Kun meget få lande bruger ikke Si-enhederne, men det eneste land af betydning er USA, hvor 18 forbundsstater i 1999 valgte ikke at bruge SI-enhederne.

Si-enhederne var altså en måde, man ville prøve at reducere de hindringer, der var for den internationale handel, idet man ikke havde fælles enheder for de forskellige lande.

Både Danmark og EU har været medlem af "WTO" siden oprettelsen i 1995, og Danmark bakker stadig op om organisationen. "WTO" er derudover også en hjælp udviklingslandene, i det at SI-enhederne har medført et bedre grundlag for udviklingslandene i forhold til handel på global plan.[kilde mangler]

  1. , videnskab.dk, 10. december 2010.
  2. (PDF). SWEDAC. 15. juni 2015. Hentet 27. juni 2019.
  3. Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (2006), (PDF) (8. udgave), s. 124, ISBN 92-822-2213-6, arkiveret fra (PDF) 2017-08-14.
  4. . Ingeniøren. 28. oktober 1899. s. 294.
  5. i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af H. J. Nielsen
  • – konverter mellem forskellige enheder.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

SI-systemet
systemet, kraft, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, enhed, système, international, unités, eller, daglig, tale, metriske, system, eller, metersystemet, internationalt, enhedssystem, navnet, kommer, fransk, système, international, unités, betyder, internatio. SI systemet kraft Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra SI enhed Systeme International d Unites eller SI systemet i daglig tale det metriske system eller metersystemet er et internationalt enhedssystem navnet kommer fra fransk Systeme International d Unites som betyder internationalt enhedssystem SI systemet bruges i det meste af verden pa naer USA Liberia og Myanmar 1 Det er en udvidelse af det tidligere meter kilogram sekund system MKS med ekstra grundlaeggende enheder Segl for Det Internationale Bureau for Mal og Vaegt BIPM som forvalter SI systemet Si systemet blev opdateret d 20 maj 2019 hvor der kom nye mere praecise definitioner til enhederne som var bundet op til praecise konstanter Disse konstanter er blandt andet Avogadros konstant Plancks konstant Boltzmanns konstant og Elementarladning Disse nye konstanter var valgt da de som kilde var mere praecis end de tidligere definitioner som var beskrevet ved sammenhaend der passede let ind som definition men som stadig kunne variere Der er syv grundlaeggende SI enheder adskillige afledte SI enheder og et antal SI praefikser som kan saettes foran enhederne Indholdsfortegnelse 1 Grundlaeggende SI enheder 2 Danmark 3 Andre enheder der bruges sammen med SI enhederne 4 Oprindelse 4 1 MKS MKSA systemet 4 2 Meter 4 3 Masse og rumfang 4 4 Temperatur 4 5 Tid 4 6 SI praefikser 5 Redefinition af SI enhederne i 2019 6 Globalt brug af SI enheder 7 Se ogsa 8 Kilder og eksterne henvisningerGrundlaeggende SI enheder Rediger Relationer mellem grundenheder og definerede konstanter i SI systemet Alle andre enheder baseres pa folgende grundenheder 2 Storrelse Grundenhed Symbol DefinitionLaengde meter m Den distance lys rejser i vakuum pa 1 299 792 458 sekunder 299 792 458 m s er lysets hastighed c Masse kilogram kg Et kilogram er defineret saledes at Plancks Konstant h er praecis 6 62607015 10 34 J s J kg m2 s2 Tid sekund s Varigheden af 9 192 631 770 perioder af den straling der svarer til overgangen mellem to hyperfine niveauer af et caesium 133 atoms grundtilstand Elektrisk strom ampere A Strommen af praecist 1 1 602176634 10 19 gange elementarladningen e per sekund Temperatur kelvin K En kelvin er defineret saledes at Boltzmanns konstant k er praecis 1 380649 10 23 J K J kg m2 s2 Stofmaengde mol mol Stofmaengden af praecist 6 02214076 1023 elementaere enheder Elementaere enheder kan ud fra kontekst enten vaere atomer molekyler ioner elektroner andre partikler eller specificerede grupper af partikler 6 02214076 1023 er Avogadros konstant NA Lysstyrke candela cd Lysstyrken i en bestemt retning fra en kilde der udsender monokromatisk straling med en frekvens pa 5 4 1014 hertz og har en stralingsstyrke pa 1 683 watt per steradian Danmark RedigerDanmark har vedtaget SI systemet ved Lov om mal og vaegt nr 246 af 12 maj 1976 og Handelsministeriets bekendtgorelse nr 320 af 21 maj 1977 hvilket indebaerer at SI systemets storrelser og enheder skal anvendes i myndighedspublikationer standarder normer undervisningsmateriale varedeklarationer m v Andre enheder der bruges sammen med SI enhederne RedigerDer er mange enheder der ikke defineres som SI enheder De bruges dog bade i den videnskabelige tekniske og kommercielle verden Mange af disse enheder kan spores langt tilbage i tiden Vi maler fx tiden i dage timer og minutter Mange forskellige samfund har gennem arene brugt soldagen til at definere tiden Eksempler pa enheder som er tilladt at bruge sammen med SI enhederne 3 Fysisk storrelse Navn Symbol Omdannet til SI enhederTid Min Time r Dag e min h d 1 min 60 sek 1 h 60 min 3600 sek 1 d 24 h 86 400 sekLaengde Astronomisk enhed au 1 au 149 597 900 000 mRumfang Liter l L 1 L 1 dm3 103 cm3 10 3 m3Masse Ton t 1 t 1000 kgAreal Hektar ha 1 ha 10 000 m2Energi Elektronvolt eV 1 eV 1 602176634 10 19 JFasevinkel Grader 1 p 180 radlogaritmiske forholdsmaengder Neper Bel Decibel Np B dB Ved anvendelse af disse enheder er det vigtigt at maengdernes art specificeres og at der anvendes en bestemt referencevaerdi Relationer mellem enhederne i SI systemetOprindelse RedigerEnhederne i SI systemet er bestemt af en raekke internationale konferencer organiseret af Bureau International des Poids et Mesures Det internationale kontor for vaegt og mal Den forste SI enhed blev indfort i 1960 og den seneste tilfojelse er fra 1971 Men SI eller metersystemet har rodder tilbage til omkring 1640 Det blev lavet af franske videnskabfolk og blev udbredt i forbindelse med den franske revolution i 1789 Systemet forsogte at definere sine enheder pa en ikke vilkarlig made hvilket passede godt ind i revolutionens ide om ren fornuft MKS MKSA systemet Rediger Lande efter hvornar de gik over til metersystemet I Danmark blev metersystemet debatteret i Folketinget i 1899 4 og vedtaget ved lov 4 maj 1907 og blev det eneste lovlige 1 april 1916 5 For da havde en raekke andre europaeiske lande vedtaget systemet bl a Norge ved lov 22 maj 1875 med gyldighed fra 1 juli 1882 Sverige ved lov 22 november 1878 med gyldighed fra 1 januar 1889 og Finland ved lov 16 juli 1886 med gyldighed fra 1 januar 1892 Meter Rediger En meter skulle vaere en timilliontedel af afstanden fra Nordpolen til aekvator langs meridianen gennem Paris Senere blev der fremstillet en platinstang med indgraverede maerker for en meter for at have en mere praktisk brugbar standard for en meter Stangen blev opbevaret i Paris og skulle afhjaelpe i tvivlssporgsmal ved handel Pa grund af en beregningsfejl blev prototypen i platin 0 2 mm for kort i forhold til den forste definition Som teknikken udviklede sig blev definitionen men ikke laengden aendret to gange Forst til et multiplum af en bestemt stralingsbolgelaengde og sidst til den afstand lys tilbagelaegger i vakuum i 1 299 792 458 sekunder Denne definition er den nyeste og den gaeldende Computergenereret model af prototypen pa enheden kilogram Den virkelige prototype har eksisteret siden 1889 Den opbevares under meget beskyttede forhold sa dens vaegt aendrer sig mindst muligt Masse og rumfang Rediger Enheden for masse er kilogram som var defineret som massen af en kubus med sidelaengde en tiendedel meter fyldt med vand med storst mulig massefylde hvilket er ved 4 C Rumfanget af kuben kaldes ogsa en liter Der blev senere fremstillet et metallod af platin iridium med en masse pa et kilogram og det har siden da vaeret brugt til definitionen Temperatur Rediger Temperaturenheden blev Celsiusgrader hvor 0 grader er temperaturen af en blanding af is vand og 100 grader temperaturen af kogende vand Da man senere fandt ud af at der findes en absolut minimumstemperatur blev nulpunktet flyttet til minimumstemperaturen hvorved kelvin skalaen blev skabt I celsius skalaen kaldes det absolutte nulpunkt minus 273 15 grader Derfor skelner man mellem temperaturen T og temperaturen t hvor forstnaevnte altid angiver en temperatur oftest i kelvin men kan vaere andre temperaturskalaer og sidstnaevnte kan betegne tid eller en afledt temperaturenhed saledes aldrig kelvin men f eks celsius Tid Rediger Tidsenheden er sekund som oprindeligt er fastsat sa der er 86 400 sekunder pa et dogn Definitionen er raffineret adskillige gange i takt med videnskabens og malemetodernes udvikling Der er 60 sekunder pr minut 60 minutter pa en time og 24 timer pa et dogn SI praefikser Rediger Uddybende artikel SI praefiks SI praefikser er et eller flere morfemer som kan saettes foran en enhed for at tilfoje potenser til den Potens betyder at et tal skal ganges med sig selv et bestemt antal gange Alle SI praefikser er et ti oploftet med heltal BIPM s 20 SI praefikser Praefiks Tal Praefiks fraNavn Symbol 1000m 10n Decimaltal Navn Ar Etymologiyotta Y 10008 1024 1 000 000 000 000 000 000 000 000 kvadrillion 1991 graesk ὀktw okto otte for 10008zetta Z 10007 1021 1 000 000 000 000 000 000 000 trilliard graesk bogstav z zeta i oldgr zῆta sept syv for 10007exa E 10006 1018 1 000 000 000 000 000 000 trillion 1975 graesk ἕ3 hex seks for 10006peta P 10005 1015 1 000 000 000 000 000 billiard graesk pente pente fem for 10005tera T 10004 1012 1 000 000 000 000 billion 1960 graesk teras teras monstergiga G 10003 109 1 000 000 000 milliard graesk gigas gigas kaempemega M 10002 106 1 000 000 million graesk megas megas stortkilo k 10001 103 1 000 tusind 1795 graesk xilioi khilioi tusindhekto h 1000 2 3 102 100 hundrede graesk ἑkaton hekaton hundrededeka da 10001 3 101 10 ti graesk deka deka ti10000 100 1 en et deci d 1000 1 3 10 1 0 1 tiendedel 1795 latin decimus tiendecenti c 1000 2 3 10 2 0 01 hundrededel latin centum hundredemilli m 1000 1 10 3 0 001 tusindedel latin mille tusindmikro µ 1000 2 10 6 0 000 001 milliontedel 1960 graesk mikros mikros smatnano n 1000 3 10 9 0 000 000 001 milliardtedel graesk nanos nanos dvaergpiko p 1000 4 10 12 0 000 000 000 001 billiontedel italiensk piccolo smatfemto f 1000 5 10 15 0 000 000 000 000 001 billiardtedel 1964 dansk femten for 10 15atto a 1000 6 10 18 0 000 000 000 000 000 001 trilliontedel dansk atten for 10 18zepto z 1000 7 10 21 0 000 000 000 000 000 000 001 trilliardtedel 1991 latin septem syv for 1000 7yokto y 1000 8 10 24 0 000 000 000 000 000 000 000 001 kvadrilliontedel graesk ὀktw okto otte for 1000 8Redefinition af SI enhederne i 2019 RedigerRedefineringen af SI basisenheder tradte i kraft pa den 144 arsdag for meterkonventionen den 20 maj 2019 Omdefineringen aendrede pa fire af de syv SI basisenheder kilogram ampere kelvin og mol ved at indstille nojagtige numeriske vaerdier for Planck konstanten h den elementaere elektriske ladning e Boltzmann konstanten k og Avogadro konstanten N A De andre sekund meter og candela var allerede pa dette tidspunkt defineret pa fysiske konstanter De nye definitioner blev vedtaget for at forbedre SI systemet uden at aendre vaerdien af nogen enheder og fortsaette med de eksisterende storrelser Den tidligere store aendring i SI systemet blev vedtaget i 1960 da det internationale system af enheder SI systemet formelt blev offentliggjort Pa dette tidspunkt blev laengde omdefineret definitionen blev aendret fra prototypemaleren til et bestemt antal bolgelaengder af en spektral linje af en krypton 86 straling Pa dette tidspunkt var SI konstrueret af omkring syv basisenheder som blev brugt til at konstruere de andre enheder Redefinitionen i 2019 aendrede SI systemet til syv definerende konstanter Et forslag til aendringer Ud over lysets hastighed blev fire konstanter Plancks konstant Elementarladning Boltzmanns konstant og Avogadros konstant omdefineret til at have praecise vaerdier Den internationale kilograms prototype blev fjernet De nuvaerende definitioner af kilogram ampere kelvin og mol skulle aendres De nye definitioner blev vedtaget af EU d 26 november 2018 og tradte i kraft d 20 maj 2019 Globalt brug af SI enheder Rediger Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores SI enhederne er en global vedtagelse som gor det lettere internationalt nar nye malinger skal vedtages af de forskellige lande bor uddybes SI indgar i verdenshandelsorganisationen WTO s aftale om tekniske handelshindringer Dog er dette initiativ ikke noget som skal vedtages ved lov i de forskellige medlemslande men det er derimod frit om man vil indga i WTO s aftale om den globale male enhed Kun meget fa lande bruger ikke Si enhederne men det eneste land af betydning er USA hvor 18 forbundsstater i 1999 valgte ikke at bruge SI enhederne Si enhederne var altsa en made man ville prove at reducere de hindringer der var for den internationale handel idet man ikke havde faelles enheder for de forskellige lande Bade Danmark og EU har vaeret medlem af WTO siden oprettelsen i 1995 og Danmark bakker stadig op om organisationen WTO er derudover ogsa en hjaelp udviklingslandene i det at SI enhederne har medfort et bedre grundlag for udviklingslandene i forhold til handel pa global plan kilde mangler Se ogsa RedigerSI praefiks Danske enheder procent promille ppm ppb ppt Byte lagerenhed i en computer en Unified Code for Units of MeasureKilder og eksterne henvisninger Rediger 10 december Metersystemet indfores videnskab dk 10 december 2010 Swedacs foreskrifter om mattenheter PDF SWEDAC 15 juni 2015 Hentet 27 juni 2019 Det Internationale Bureau for Mal og Vaegt 2006 The International System of Units SI PDF 8 udgave s 124 ISBN 92 822 2213 6 arkiveret fra originalen PDF 2017 08 14 Ingenioren i 1899 Meterloven Ingenioren 28 oktober 1899 s 294 metrisk Maal i Salmonsens Konversationsleksikon 2 udgave 1924 forfattet af H J Nielsen Convertworld konverter mellem forskellige enheder Wikimedia Commons har medier relateret til SI systemetHentet fra https da wikipedia org w index php title SI systemet amp oldid 10719800, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.