fbpx
Wikipedia

Saljut-programmet

Saljut-programmet (russisk: Салют for salut eller fyrværkeri) var en serie af rumstationer opsendt af Sovjetunionen i 1970'erne og 1980'erne. Saljut-stationer var relativt simple strukturer der bestod af et enkelt hovedmodul opsendt i kredsløb med en enkelt Protonraket. Programmet blev oprindeligt betegnet som DOS 7-K, hvor hver enkelt rumstation fik sin egen betegnelse. Formålet med programmet var at udføre forskning i problemerne ved at leve i rummet samt at udføre astronomiske og biologiske forsøg. I løbet af programmet udviklede teknologien bag rumstationer sig fra den tidlige fase af ingeniørstudier til forskningsstationer beboelige over lange tidsrum. I sidste ende banede Saljut-programmet vej for den større rumstation Mir, der bestod af adskillige moduler med et centermodul, der var en videreudvikling fra Saljut. Også det centrale Zvezda-modul på Den Internationale Rumstation kan spore sine rødder tilbage til Saljut.

Saljutemblem

Programmet bestod af seks videnskabelige stationer af DOS-typen (russisk: Долгосрочная орбитальная станция, ‘’Dolgosrotjnaja Orbitalnaja Stantsija’’; langtidskredsløbsstation) og tre militære rekognosceringsstationer af OPS-typen (russisk: Орбитальная Пилотируемая Станция, ‘’Orbitalnaja Pilotirujemaja Stantsija’’; pilotstyret kredsløbsstation), der blev opsendt som en del af det tophemmelige Almaz-program. I løbet af missionerne til Saljutstationerne blev flere rekorder indenfor rumfart brudt – bl.a. adskillige rekorder for længste ophold i rummet og rumvandringsrekorder.

Indholdsfortegnelse

Saljut 1 (DOS 1) blev opsendt d. 19. april 1971 og var verdens første rumstation. Den første besætning blev opsendt med Sojuz 10, men kunne ikke komme om bord på rumstationen på grund af en fejl i sammenkoblingsmekanismen. En anden besætning blev opsendt med Sojuz 11 og blev om bord på rumstationen i 23 dage. Under besætningens tilbagekomst med Sojuz-kapslen åbnede en trykudligningsventil sig for tidligt og dræbte alle om bord. Saljut 1 brændte op i Jordens atmosfære d. 11. oktober 1971.

DOS 2 blev opsendt d. 29. juli 1972. Rumstationen var magen til Saljut 1, men nåede aldrig i kredsløb da andet trin af Protonraketten, som den blev opsendt med, mislykkede så stationen styrtede ned i Stillehavet.

Saljut 2 blev opsendt d. 3. april 1973. Den var ikke en del af samme program som de andre Saljutstationer, men snarere en tophemmelig prototype på den militære rumstation Almaz ((russisk): diamant). Den blev givet betegnelsen Saljut 2 for at skjule dens sande formål. På trods af en vellykket opsendelse begyndte den stadig ubemandede rumstation at miste tryk og styresystemet svigtede. Problemerne skyldtes efter al sandsynlighed at rumstationen blev ramt af rester af det sidste trin af løfteraketten, der var eksploderet kort efter at have placeret rumstationen i kredsløb.

Kosmos 557 var den anden civile rumstation i Saljut-programmet og havde betegnelsen DOS 3. Den blev opsendt d. 11. maj 1973. På grund af en fejl i styresystemet affyrede stationen sine styreraketter i utide og brugte dermed alt sit brændstof. Eftersom fartøjet allerede var i kredsløb og var blevet registreret af Vesten valgte Sovjetunionen at kalde fartøjet Kosmos 557 og lade det brænde op i Jordens atmosfære en uge senere. Først langt senere blev det klart i Vesten at der havde været tale om en Saljutstation.

Saljut 3 blev opsendt d. 25. juni 1974. Dette var den anden militære Almazstation, men denne gang lykkedes opsendelsen. Stationen testede en række sensorer til rekognoscering og en rulle film blev returneret til Jorden. D. 24. januar 1975 blev den ombordværende 23 mm-kanon testet og det lykkedes at nedskyde en satellit. Dagen efter lod man stationen styrte i havet. På trods af at ud af de tre besætninger, der var planlagt, nåede kun Sojuz 14 at komme om bord på rumstationen betegnes den som en succes.

Saljut 4

Saljut 4 (DOS 4) blev opsendt d. 26. december 1974. Den var i bund og grund en kopi af DOS 3, men i modsætning til forgængeren var denne mission en succes. Tre besætninger nåede at opholde sig om bord (Sojuz 17, Sojuz 18 and Sojuz 21) hvoraf den ene havde et ophold på hele 63 dage. En ubemandet Sojuzkapsel forblev sammenkoblet med stationen i tre måneder efter sidste besætning, for at bevise Sojuzfartøjets holdbarhed. Saljut 4 blev sendt tilbage mod Jorden d. 3. februar 1977.

Saljut 5 blev opsendt d. 22. juni 1976. Det var den tredje og sidste militære Almaz-station. Missionen gik godt idet det lykkedes to (Sojuz 21 og Sojuz 24) ud af de tre besætninger der blev opsendt at komme om bord på stationen. Den sidste besætning, Sojuz 23, var ikke i stand til at sammenkoble og måtte vende tilbage med uforrettet sag. Saljut 5 genindtrådte i Jordens atmosfære d. 8. august 1977. Efter Saljut 5 besluttede det sovjetiske militær sig for at den taktiske fordel programmet gav, ikke stod mål med udgifterne og de trak sig som konsekvens deraf.

Saljut 6 blev opsendt d. 29. september 1977. På trods af at det grundliggende design lignede de tidligere rumstationer var der nogle revolutionerende teknologiske fremskridt. Bl.a. havde rumstationen to sammenkoblingsporte så et ubemandet Progress-fartøj kunne optanke rumstationen mens den var beboet. Fra 1977 til 1982 blev Saljut 6 besøgt af fem langtidsbesætninger og 11 korttidsbesætninger. Disse besætninger inkluderede kosmonauter fra nogle de lande Sovjetunionen var allieret med gennem bl.a. Warszawapagten. Den første langtidsbesætning om bord på Saljut 6 slog rekorden for længste ophold i rummet sat om bord på Skylab ved at opholde sig 96 dage i kredsløb. Den længste flyvning med Saljut 6 varede 185 dage. Den fjerde besætning monterede det 10 meter store KRT-10-radioteleskop. Efter sidste besætning havde forladt Saljut 6 i 1981 blev et stort ubemandet Kosmos 1267-fartøj udviklet fra det gamle Almaz-program tilkoblet rumstationen for at teste det. Saljut 6 brændte op i Jordens atmosfære 29. juli 1982.

Saljut 7 i rummet med et sammenkoblet rumfartøj

Saljut 7 blev opsendt d. 19. april 1982. Den var oprindeligt reserve for Saljut 6 og havde mange af de samme instrumenter, men der var dog sket flere opgraderinger. I løbet af sin levetid blev den besøgt af 10 besætninger (6 langtidsbesætninger og 4 korttidsbesætninger, der bl.a. inkluderede kosmonauter fra Indien og Frankrig).

Ud over de mange forsøg og observationer der blev lavet om bord på Saljut 7, herunder det første vellykkede forsøg med at få en plante til at gro i rummet, testede rumstationen også nye muligheder for sammenkobling af fartøjer i rummet. De erfaringer, der blev gjort her, hjalp ingeniørerne, da de skulle udvikle Mir.

Saljut 7 brændte op i Jordens atmosfære d. 7. februar 1991.

Rumstation Opsendt Kontrolleret genindtræden Dage i
kredsløb
Antal dage
beboet
Samlet besætning/
besøgende
Besøgende
bemandede
rumfartøjer
Besøgende
ubemandede
rumfartøjer
Masse
kg
Saljut 1 19. april 1971
01:40:00 UTC
11. oktober 1971 175 24 3 2 0 18.425
Saljut 2 4. april 1973
09:00:00 UTC
28. maj 1973 54 0 0 0 0 18.500
Kosmos 557 11. maj 1973
00:20:00 UTC
22. maj 1973 11 0 0 0 0 19.400
Saljut 3 25. juni 1974
22:38:00 UTC
24. januar 1975 213 15 2 1 0 18.500
Saljut 4 26. december 1974
04:15:00 UTC
3. februar 1977 770 92 4 2 1 18.500
Saljut 5 22. juni 1976
18:04:00 UTC
8. august 1977 412 67 4 2 0 19.000
Saljut 6 29. september 1977
06:50:00 UTC
29. juli 1982 1.764 683 33 16 14 19.000
Saljut 7 19. april 1982
19:45:00 UTC
7. februar 1991 3.216 816 26 12 15 19.000
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Saljut-programmet
saljut, programmet, sprog, overvåg, rediger, russisk, Салют, salut, eller, fyrværkeri, serie, rumstationer, opsendt, sovjetunionen, 1970, erne, 1980, erne, saljut, stationer, relativt, simple, strukturer, bestod, enkelt, hovedmodul, opsendt, kredsløb, enkelt, . Saljut programmet Sprog Overvag Rediger Saljut programmet russisk Salyut for salut eller fyrvaerkeri var en serie af rumstationer opsendt af Sovjetunionen i 1970 erne og 1980 erne Saljut stationer var relativt simple strukturer der bestod af et enkelt hovedmodul opsendt i kredslob med en enkelt Protonraket Programmet blev oprindeligt betegnet som DOS 7 K hvor hver enkelt rumstation fik sin egen betegnelse Formalet med programmet var at udfore forskning i problemerne ved at leve i rummet samt at udfore astronomiske og biologiske forsog I lobet af programmet udviklede teknologien bag rumstationer sig fra den tidlige fase af ingeniorstudier til forskningsstationer beboelige over lange tidsrum I sidste ende banede Saljut programmet vej for den storre rumstation Mir der bestod af adskillige moduler med et centermodul der var en videreudvikling fra Saljut Ogsa det centrale Zvezda modul pa Den Internationale Rumstation kan spore sine rodder tilbage til Saljut Saljutemblem Programmet bestod af seks videnskabelige stationer af DOS typen russisk Dolgosrochnaya orbitalnaya stanciya Dolgosrotjnaja Orbitalnaja Stantsija langtidskredslobsstation og tre militaere rekognosceringsstationer af OPS typen russisk Orbitalnaya Pilotiruemaya Stanciya Orbitalnaja Pilotirujemaja Stantsija pilotstyret kredslobsstation der blev opsendt som en del af det tophemmelige Almaz program I lobet af missionerne til Saljutstationerne blev flere rekorder indenfor rumfart brudt bl a adskillige rekorder for laengste ophold i rummet og rumvandringsrekorder Indholdsfortegnelse 1 Saljut 1 2 DOS 2 3 Saljut 2 4 Kosmos 557 5 Saljut 3 6 Saljut 4 7 Saljut 5 8 Saljut 6 9 Saljut 7 10 Datatabel 11 Se ogsaSaljut 1 RedigerSaljut 1 DOS 1 blev opsendt d 19 april 1971 og var verdens forste rumstation Den forste besaetning blev opsendt med Sojuz 10 men kunne ikke komme om bord pa rumstationen pa grund af en fejl i sammenkoblingsmekanismen En anden besaetning blev opsendt med Sojuz 11 og blev om bord pa rumstationen i 23 dage Under besaetningens tilbagekomst med Sojuz kapslen abnede en trykudligningsventil sig for tidligt og draebte alle om bord Saljut 1 braendte op i Jordens atmosfaere d 11 oktober 1971 DOS 2 RedigerDOS 2 blev opsendt d 29 juli 1972 Rumstationen var magen til Saljut 1 men naede aldrig i kredslob da andet trin af Protonraketten som den blev opsendt med mislykkede sa stationen styrtede ned i Stillehavet Saljut 2 RedigerSaljut 2 blev opsendt d 3 april 1973 Den var ikke en del af samme program som de andre Saljutstationer men snarere en tophemmelig prototype pa den militaere rumstation Almaz russisk diamant Den blev givet betegnelsen Saljut 2 for at skjule dens sande formal Pa trods af en vellykket opsendelse begyndte den stadig ubemandede rumstation at miste tryk og styresystemet svigtede Problemerne skyldtes efter al sandsynlighed at rumstationen blev ramt af rester af det sidste trin af lofteraketten der var eksploderet kort efter at have placeret rumstationen i kredslob Kosmos 557 RedigerKosmos 557 var den anden civile rumstation i Saljut programmet og havde betegnelsen DOS 3 Den blev opsendt d 11 maj 1973 Pa grund af en fejl i styresystemet affyrede stationen sine styreraketter i utide og brugte dermed alt sit braendstof Eftersom fartojet allerede var i kredslob og var blevet registreret af Vesten valgte Sovjetunionen at kalde fartojet Kosmos 557 og lade det braende op i Jordens atmosfaere en uge senere Forst langt senere blev det klart i Vesten at der havde vaeret tale om en Saljutstation Saljut 3 RedigerSaljut 3 blev opsendt d 25 juni 1974 Dette var den anden militaere Almazstation men denne gang lykkedes opsendelsen Stationen testede en raekke sensorer til rekognoscering og en rulle film blev returneret til Jorden D 24 januar 1975 blev den ombordvaerende 23 mm kanon testet og det lykkedes at nedskyde en satellit Dagen efter lod man stationen styrte i havet Pa trods af at ud af de tre besaetninger der var planlagt naede kun Sojuz 14 at komme om bord pa rumstationen betegnes den som en succes Saljut 4 Rediger Saljut 4 Saljut 4 DOS 4 blev opsendt d 26 december 1974 Den var i bund og grund en kopi af DOS 3 men i modsaetning til forgaengeren var denne mission en succes Tre besaetninger naede at opholde sig om bord Sojuz 17 Sojuz 18 and Sojuz 21 hvoraf den ene havde et ophold pa hele 63 dage En ubemandet Sojuzkapsel forblev sammenkoblet med stationen i tre maneder efter sidste besaetning for at bevise Sojuzfartojets holdbarhed Saljut 4 blev sendt tilbage mod Jorden d 3 februar 1977 Saljut 5 RedigerSaljut 5 blev opsendt d 22 juni 1976 Det var den tredje og sidste militaere Almaz station Missionen gik godt idet det lykkedes to Sojuz 21 og Sojuz 24 ud af de tre besaetninger der blev opsendt at komme om bord pa stationen Den sidste besaetning Sojuz 23 var ikke i stand til at sammenkoble og matte vende tilbage med uforrettet sag Saljut 5 genindtradte i Jordens atmosfaere d 8 august 1977 Efter Saljut 5 besluttede det sovjetiske militaer sig for at den taktiske fordel programmet gav ikke stod mal med udgifterne og de trak sig som konsekvens deraf Saljut 6 RedigerSaljut 6 blev opsendt d 29 september 1977 Pa trods af at det grundliggende design lignede de tidligere rumstationer var der nogle revolutionerende teknologiske fremskridt Bl a havde rumstationen to sammenkoblingsporte sa et ubemandet Progress fartoj kunne optanke rumstationen mens den var beboet Fra 1977 til 1982 blev Saljut 6 besogt af fem langtidsbesaetninger og 11 korttidsbesaetninger Disse besaetninger inkluderede kosmonauter fra nogle de lande Sovjetunionen var allieret med gennem bl a Warszawapagten Den forste langtidsbesaetning om bord pa Saljut 6 slog rekorden for laengste ophold i rummet sat om bord pa Skylab ved at opholde sig 96 dage i kredslob Den laengste flyvning med Saljut 6 varede 185 dage Den fjerde besaetning monterede det 10 meter store KRT 10 radioteleskop Efter sidste besaetning havde forladt Saljut 6 i 1981 blev et stort ubemandet Kosmos 1267 fartoj udviklet fra det gamle Almaz program tilkoblet rumstationen for at teste det Saljut 6 braendte op i Jordens atmosfaere 29 juli 1982 Saljut 7 Rediger Saljut 7 i rummet med et sammenkoblet rumfartoj Saljut 7 blev opsendt d 19 april 1982 Den var oprindeligt reserve for Saljut 6 og havde mange af de samme instrumenter men der var dog sket flere opgraderinger I lobet af sin levetid blev den besogt af 10 besaetninger 6 langtidsbesaetninger og 4 korttidsbesaetninger der bl a inkluderede kosmonauter fra Indien og Frankrig Ud over de mange forsog og observationer der blev lavet om bord pa Saljut 7 herunder det forste vellykkede forsog med at fa en plante til at gro i rummet testede rumstationen ogsa nye muligheder for sammenkobling af fartojer i rummet De erfaringer der blev gjort her hjalp ingeniorerne da de skulle udvikle Mir Saljut 7 braendte op i Jordens atmosfaere d 7 februar 1991 Datatabel RedigerRumstation Opsendt Kontrolleret genindtraeden Dage i kredslob Antal dage beboet Samlet besaetning besogende Besogende bemandede rumfartojer Besogende ubemandede rumfartojer Masse kgSaljut 1 19 april 1971 01 40 00 UTC 11 oktober 1971 175 24 3 2 0 18 425Saljut 2 4 april 1973 09 00 00 UTC 28 maj 1973 54 0 0 0 0 18 500Kosmos 557 11 maj 1973 00 20 00 UTC 22 maj 1973 11 0 0 0 0 19 400Saljut 3 25 juni 1974 22 38 00 UTC 24 januar 1975 213 15 2 1 0 18 500Saljut 4 26 december 1974 04 15 00 UTC 3 februar 1977 770 92 4 2 1 18 500Saljut 5 22 juni 1976 18 04 00 UTC 8 august 1977 412 67 4 2 0 19 000Saljut 6 29 september 1977 06 50 00 UTC 29 juli 1982 1 764 683 33 16 14 19 000Saljut 7 19 april 1982 19 45 00 UTC 7 februar 1991 3 216 816 26 12 15 19 000Se ogsa RedigerMir Skylab Den Internationale Rumstation Rumstation Wikimedia Commons har medier relateret til Saljut programmetHentet fra https da wikipedia org w index php title Saljut programmet amp oldid 10649671, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.