fbpx
Wikipedia

Samer

Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland. Lapland strækker sig fra Kolahalvøen i nordøst til Engerdal i Norge og Idre i Sverige.

Samer
lapper
En samisk familie omkring år 1900.
Antal og fordeling
Antal i alt 163.400 (anslået)
Sameland: 48-133.400
* Norge: 25.000–100.000
* Sverige: 14.600
* Finland: 9.350
* Rusland: 1.991
Etnografi
Sprog: Samisk (norsk, svensk, finsk, russisk)
Religion: Samisk shamanisme (traditionel religion). lutheranisme, laestadianisme, russisk ortodokse
Levevis: Rensdyrnomader, kystfiske, elvefiske
Udbredelse
Kort over samernes udbredelse.
Søsame fra Finnmark, Norge. På hovedet har han en sydvest.

Rendriftssamerne lever som nomader og følger store renflokke på vandring. Søsamerne kombinerer småbrug og fiskeri, i blandt med andre håndværk; "I hele Nord-Norge er det nå bare en håndfull eldre menn som behersker båtbyggertradisjonen", pr. 2016.

I Norge har Stortinget "satt ned sannhetskommisjonen som skal granske fornorkningspolitikken mot samene og kvenene", skrev medier i 2018.

Indholdsfortegnelse

Der har gennem tiden været anvendt flere benævnelser for samerne: Skridfinn, finn, lapp og same.

"Skridfinner" er et gammelt navn på samerne, først benyttet i formen skrithiphinoi af Prokopios omkring år 550. Navnet kommer af norrønt skríða, gå på ski, og finner i den gamle norske betydning "samer" (ikke finlændere). Beowulf-kvadet nævner "finner" i nærheden af "raumernes kyst", mens finnerne selv omtales af Jordanes som et andet folk end skridfinnerne. Jordanes nævner et folk så langt mod nord, at de ikke kan dyrke jorden, men må leve af fugleæg og kød fra vilde dyr; de kaldes skridfinner.

I den norske folketælling i 1930 stod: "Som det ses, har vi i år benyttet "same" og "kven". Forud for 1920 benyttedes navnene "lapp" og "kven", og i 1920 "finn" og "kven". Af navnene "lapp", "finn" og "same" er "lapp" oprindelig svensk, og benyttes internationalt, "finn" det norske sprogs navn på lapperne, og "same" det nye, officielle navn med rod i lappernes eget sprog."

Navnet "lap" er af svenskerne lånt fra finsk, hvor lap og lappisk hedder lappalainen og Lapland Lappi. Den ældste nordiske betegnelse for samer er finner.

Samer opfatter ofte ordet lap som en halvt foragtelig betegnelse.

De sydlige svenske samer, der kan tale svensk, foretrækker at kalde sig fjeldfolk eller fjeldmænd.[kilde mangler]

I litteraturen omtales samerne af latinske forfatter i 500-tallet under navn som seritofinni og lignende benævnelser, der antagelig hentyder til deres fornemste færdselsmiddel, skiene.

I dag omfatter det samiske bosættelsesområde det centrale og nordlige Norge ned til Femunden og Trollheimen, og på svensk side fra grænseelven Torne älv langs Kjølen ned til Idre øverst i Dalarna. I Finland er området begrænset til Enontekis Kommune i nordvest og hele området fra sydenden af Enaresøen op til den norske grænse. I Rusland er Kolahalvøen det traditionelle bosættelsesområde.

Ved indgangen til det 21. århundrede er antallet opgjort til omkring 75.000 samer, hvoraf 1.600 i Rusland, 7.000 i Finland, 17.000 i Sverige og 40.000 i Norge). Af disse taler knapt en tredjedel samisk (15.000 i Norge, 3.000 i Sverige, 2.000 i Finland og 500 i Rusland), pr. 2006.

Bryllup i Karasjok med tyske soldater som tilskuere, november 1940. Original tekst bagpå: Eine Lappenhochzeit, der Bräutigam trägt eine gekreuzte weiße Schleife über dem Gewand, Gebirgsjäger bewundern den malerischen Festzug!
Foto: Arkiv i Nordland

Samerne træder frem i historien i århundrederne f.Kr. ved arkæologiske fund og i skriftlige kilder.

Den romerske historiker Tacitus fortalte i 98 f.Kr. om samer. Samisk jernalder regnes fra år 0 til 1500. Dengang levede samerne som fiskere, jægere og samlere. Fra dengang har arkæologerne fundet tufter fra kåter, fangstanlæg for vildren, gruber brugt til trankogning og offersten.

Fødetilgangen varierede fra område til område. Langs den nordnorske kyst var fiskeri vigtigst, mens jagt på pelsdyr med salg for øje havde stor betydning i indlandet. I fjordområder længere mod syd blev der også drevet primitiv kvægbrug med får og geder. Vigtigst var imidlertid jagten på vildren. Renernes vandringer fra vintergræsgangene i indlandet til sommergræsgangene langs kysten bestemte tillige samernes årsrytme, og deres vandringer mellem faste bopladser ved kysten og længere inde i landet. Landtanger og vadesteder over sunde, som renen brugte som vandringsveje mellem kyst og indland, må have været steder, hvor samer i ældre tid gik sammen i større grupper for at drive fangst med faldgruber og andre fangstmetoder.

Omkring 890 fik Alfred den Store nedtegnet Ottar fra Hålogalands mundtlige beretning om nordområderne. Ottar taler her om Beormaland, som må være Bjarmeland, og om folket dér, som han kalder beormas. De var så krigeriske, at han ikke turde at rejse gennem deres land. Ud fra Egils sagas var beormas karelere; de hærgede Kvenland, så kvenerne bad Egil Skallagrimssons farbror Torolv Kveldulvsson - en samtidig af Ottar - om hjælp. Torolv fik karelerne nedkæmpet.

I Rusland er Kolahalvøen det traditionelle bosættelsesområde. Imidlertid tyder noget på, at det samiske bosættelsesområde i århundrederne e.Kr. var betydelig større, omfattende det meste af Finland, Karelen og større dele af Skandinavien. Et eksempel på en samegruppe, som er forsvundet i nyere tid, er kemisamerne. Kemisamisk blev talt frem til 1800-tallet i Sodankylä-området, og sproget blev også brugt i Kajanaland.

Samernes antal udgjorde i 1910 omkring 29.000, deraf 18.600 i Norge, 7.100 i Sverige, 1.500 i Finland og 1.700 i Rusland.

Arkæologi og sprogforskning

Nyere arkæologisk forskning dokumenterer, at samerne har rødder, der går 1.500 år tilbage i tid også i Sydnorge (i Østerdalen). Den tidligste menneskelige bosættelse i Lapland skete for omkring 10-11.000 år siden, da isen smeltede ved afslutningen af den sidste istid.

Helleristninger og arkæologiske fund, blandt andet bopladser, der stammer fra omkring 10.000 f.v.t., er udgravet i traditionelle landområder i Lapland. Det antages, at der er en kulturel kontinuitet mellem denne stenalderkultur og den samiske kultur baseret på lighederne i dekorative mønstre på knogleredskaber, ligesom der ikke er arkæologiske beviser for at den ældre population blev erstattet af en anden.

De seneste arkæologiske opdagelser i finsk Lapland blev oprindeligt set som en kontinental version af Komsakulturen fra omkring samme tidspunkt på Norges kyst. Det antoges, at Komsa fulgte de vigende gletsjere ind i landet fra de arktiske kystegne i slutningen af den sidste istid (mellem 11.000 og 8.000 år før vor tidsregning), som ny landområder åbnedes for bosætning (fx det moderne Finnmark-område i nordøst til kysten af Kola-halvøen). Da samerne imidlertid er den tidligste etniske gruppe i området, er de derfor at betragte som den indfødte befolkning i området.

Samerne har et sprogligt slægtskab med de andre finsk-ugriske sprog, som finsk, estisk og ungarsk, men den sproglige udvikling fra et finsk-ugrisk ursprog til moderne samisk ligger også stort set hen i mørke. Sproghistoriske dateringer af stednavne og låneord fra urnordisk viser, at samisk sprog var i sit nuværende udbredelsesområde allerede i urnordisk tid.

Samernes sprog indeholder en stor del urnordiske låneord, hvilket viser, at samerne allerede i urnordisk tid, det vil sige før år 800 e. Kr., har levet i nær berøring med de skandinaviske folk.

Kontakt med nabofolk

I samiske grave og gammetufter findes ofte genstande, som er købt eller tilbyttet fra nabofolkene, eller som i visse tilfælde hidrører fra fjernere egne. Samerne kom i jernalderen i kontakt med nabofolk som de norrøne i Norge og Sverige, og finsk-ugriske folk i Finland og Karelen. Norrøn kultur etablerede sig efterhånden langs den nordnorske kyst op til Malangskjeften. Så langt mod nord kunne man dyrke korn og dermed brygge øl, som indgik i norrøn religionsudøvelse.

I dette kulturområde kaldet Hålogaland, fandtes der i dele af jernalderen et mægtigt, norrønt aristokrati med et vidtrækkende handelsnetværk og mulighed for at spille en rolle i norsk rigspolitik. Håløy-høvdinge baserede deres rigdom og indflydelse på handelen med og skatteopkrævning hos samerne. Styrkeforholdet mellem de to folk er ikke klart; blev samerne tvangsbeskattet, eller var det et samkvem til gavn for begge parter? Svaret kan være forskelligt i forskellige perioder af jernalderen. De norrøne høvdinge kunne både forsyne samerne med jern og andre handelsvarer og beskytte dem mod angreb fra øst og sydøst.

Ottar fra Hålogaland fortalte i 800-årene levende om, hvordan han som den nordligste af alle nordmænd beskattede og handlede med samerne. Harald Hårfager giftede sig ifølge Snorres kongesagaer med samekvinden Snøfrid. Øyvind Skaldespiller nævner i sine kvad også samer og samisk husdyrhold. Ud fra disse kilder kan det sluttes, at der var et livligt samkvem mellem de norrøne samfund og samerne; måske også med en glidende overgang mellem de etniske grupper.

Svedjebrug

Samerne boede i begyndelsen af middelalderen i det meste af det nuværende Finland. Etniske finner boede kun i kystegne og i indsøområdet længst mod syd. Med etableringen af et svensk kontrolleret statsapparat i Åbo, kristningen af finnerne og bygningen af fæstninger, øgedes befolkningen og ekspanderede mod nord. Finnerne drev svedjebrug, afbrændte skove og dyrkede rug i asken. Efter nogle år var jorden udpint, og de måtte flytte. Omkring år 1500 havde ekspansionen mod nord nået de nedre dele af Tornedalen. Det gik i høj grad ud over den halvnomadiske, samiske leveform, og samisk kultur forsvandt efterhånden fra hele Sydfinland.

Middelalderen

I 1000-tallet etableredes staterne Norge og Sverige, og i Nordvestrusland blev byen Novgorod en mægtig bystat med forbindelser langt ind i nordlige områder. Sverige tog i 1100-1200-tallet kontrollen over Finland. Langs den nordnorske kyst blev de mægtige høvdinges magt brudt, og samerne blev gradvis mere afsides og mindre interessante som skattebetalere og handelspartnere.

Endnu ved middelalderens slutning synes samerne ikke at være nået længere mod syd på den skandinaviske halvø end til det nordligste Jämtland.

Handel med fisk

Tidligt i 1100-tallet begyndte en omfattende eksport af tørfisk fra den nordnorske kyst til Bergen og videre ud i Europa. Fra 1300-tallet førte det til en ekspansion af norsk sprog og kultur til kysten ved Troms og Finnmark. Noget tyder på, at det ikke kom i konflikt med den samiske leveform, fordi de norske nybyggere kun arbejdede ved fiskeri med salg for øje. De konkurrerede dermed ikke med samerne i indlandet om ressourcerne. I Vardø blev der bygget en fæstning og kirke i 1307, og dermed gik Norges østgrænse mod Rusland i de kommende århundreder tværs gennem samernes land.

Langs kysten af Nordnorge må samer og nordmænd have fremstået som yderst forskellige. Nordmændene var bofaste, dyrkede korn og fiskede til eksport. Samerne foretog derimod sæsonbetingede vandringer, hvorved de kunne udnytte en lang række ressourcer som vildren, fjordfiskeri, elvfiskeri og fangst af pelsdyr. De to grupper gik forskelligt klædt, talte vidt forskellige sprog og betalte to slags skat. Nordmændene betalte ledingsskat, mens samerne efterhånden blev beskattet af både de norske, svenske og russiske statsmagter.

Religion

Samerne havde deres egen shamanistiske naturreligion, hvor de dyrkede dyr, sten, bjerge og himmellegemer som guddomme. Shamanen, kaldet noaiden, havde en central plads som forbindelse mellem mennesker og guder eller åndeverdenen. Han fungeredede som åndelig leder og kunne ved hjælp af sin goavddis (shaman-tromme eller runebomme), en tromme med påmalede tegninger, spå om fremtidig jagtlykke, om folks ve og vel. Til en vis grad var religionen animistisk, idet man anså naturen for at være besjælet.

Beaivi, Solen, var den centrale kraft. Guden og himmellegemet havde det samme navn. Langs solstrålerne, Beaivvi lávžžit (= Sol-seletøjet) kom rensdyret vandrende til Jorden, og på runebommen er flere vigtige guder placeret på Solens stråler. Dearpmis, eler Horagállis, var en af samernes himmelguder. Han herskede over lyn og torden, regnbuen, vind og vejr, havet og vandene, samt menneskenes ve og vel, liv og sundhed. Samerne kunne derfor takke ham for velstand og rensdyrlykke. Dearpmis beskyttede også noaiden, når hans krop lå livløs hen, mens hans ånd drog til Sáivu eller Jábmiid áibmu (= De dødes rige) på jagt efter kundskab.

Bieggolmmái var vindens og stormens gud, ofte afbildet med en spade i hånden, som han tvang vinden ud af hulen med, når han ville have den til at blæse. Når han ville have den til at holde op, tvang han vinden tilbage i hulen med en kølle. Leaibolmmái (= Elletræmanden) var jagtgud. Elletræet blev anset som helligt. Med tygget bark malede man figurer på runebommen. Barken blev benyttet ved forarbejdning af skind, og iblandt som medicin. Leaibolmmái herskede over skovens vilde dyr. Især ved bjørnejagt måtte man ved offer unddrage bjørnen fra gudens beskyttelse, ellers blev jægerne sønderrevet af bjørnen, som selv var et helligt dyr. Mange ritualer var således knyttet til bjørnejagt. Leaibolmmái fik bøn og offer både morgen og aften.

Blandt kvindelige guder var Máttaráhkká stammor og en af de vigtigste jordiske guder. Det var hende, som skabte krop til barnets sjæl, når et menneske blev til, og førte det videre til Sáráhkká, som førte det ind i morslivet og sørgede for, at det blev født. Sáráhkká (af sárrat = at skabe) var kvindernes gud. Hun hjalp kvinder og rensdyrkøer under fødsel, og det sagdes, at hun også følte den fødendes smerter. Hun blev højt æret. Hun holdt til ved árran, gammens ildsted, og fik sin del af måltidet. Også efter at samerne var kristnet, blev barnet ofte, efter at være tildelt et kristent navn ved dåben i kirken, ved hjemkomsten badet og døbt på ny til ære for Sáráhkká. Hendes navn overlevede kristendommens indføring i udtryk som Nu lea Sáráhkká mu sárran (sivdnidan) (= "Sådan har Sáráhkká skabt mig").

Juksáhkká var "buemoren" (af juoksa = bue) og påvirkede barnets køn. Ifølge gammel samisk tro er alle børn først skabt til at blive piger, men Juksáhkká kunne forandre fosterets køn i mors liv. Hun blev dermed drengenes gud, og hvis man ofrede til hende, samt joikede og trommede på runebommen til hendes ære, var hun ekstra behjælpelig med at ændre barnets køn. Uksáhkká har navn efter uksa (= dør), hvor hun holdt til. Hun vogtede ind- og udgange og havde omsorg for mor og barn, når fødslen var overstået.

Sáivu var samernes paradis efter døden; et bedre sted end Jábmiid áibmu (= De dødes verden), som var stedet, hvor de onde mennesker endte, og sygdomsguderne herskede. I Sáivu levede de døde ligesom på Jorden, dog meget lykkeligere, med rensdyr, vildt og fisk. Sáivu-folket boede i hellige bjerge og søer. En Sáivu-sø havde dobbelt bund, hed det, fordi kilder iblandt sprang op fra bunden af sådan en sø. Sáivu-loddi, Sáivu-guolli og Sáivu-sarvvát var hjælpeånder af fugl, fisk og rensdyrokse, som noaiden benyttede på sine rejser til dødsriget eller rundt om på Jorden for at søge råd og vejledning af guder eller afdøde.

Samerne ofrede også til stenguder, sieiddit, sten med en speciel form eller udseende, eller simpelthen helligsteder.

Ved kristendommens indførelse i Norden blev der også missioneret i de samiske områder. Forestillinger fra kristen tro kom da ind i samisk religion og skabte en blandingsreligion eller synkretistisk religion. Jomfru Maria og Jesus blev guder i den samiske religion uden at ændre den grundlæggende.

Efter middelalderen

Fra 1500-tallet førte øget interesse for nordområderne til ændringer i økonomien, hvilket påvirkede kulturen. Fra den tid stammer tamrendriften, som i nyere tid opfattes som typisk samisk.

I 1500-tallet nåede samerne til det mellemste Jämtland, i 1600-tallet til Härjedalen, og i 1700-tallet begyndte de at vise sig i det nordligste Dalarne. På den anden side har nybyggerne trængt samerne bort fra det svenske kystland og har i det egentlige Lapland i høj grad indskrænket samernes område ved at tage de bedste dele af elvdalene i besiddelse. I midten af 1700-tallet fandtes i Åsele Lapmark 17 nybyggere, i Lycksele 26, i Piti 2, i Lule 18 og i Torne Lapmark 31. I 1910 var svensk Laplands indbyggerantal 81.500, mens antallet af samer i Sverige kun 7.138. I Finland og Rusland er samernes udbredelsesområde gået stærkt tilbage i historisk tid. I 1300-tallet boede der samer ved Onéga-søen. I det nordlige Savolaks forsvandt de først ved midten af 1600-tallet, samtidig med at nordmænd og svenskere udbredte deres herredømme over det nordlige Skandinavien, blev samerne her norske og svenske undersåtter. Retten til at opkræve skat hos og drive handel med samerne var fra Harald Hårfagers tid et kongeligt norsk prærogativ, som forlenedes til stormændene i Haalogaland. På den svenske side af grænsen var det de såkaldte Birkarie, rejsende svenske handelsmænd, der drev handel med samerne og opkrævede skat hos dem.

Økonomiske forandringer

Samernes traditionelle bondekultur[kilde mangler] var truet i løbet af 1500-tallet. Antallet af vildren og øvrige vilde dyr gik tilbage, hvilket skyldtes hårdere beskatning.[kilde mangler] Det skyldtes igen øget interesse for og beskatning af de samiske områder. Både Danmark-Norge, Sverige og Rusland mente, at de havde ret til at beskatte samerne, og skatteindkrævere fra Sverige nåede helt ud til Vesterålen. Baggrunden for dette øgede nærvær fra centralmagternes side må ses i sammenhæng med konflikten mellem Sverige og Danmark. Presset på ressourcerne førte til et skifte[kilde mangler] i den samiske økonomi.

Søsamer og elvesamer

Langt de fleste samer blev bofaste eller delvis bofaste, enten på yderkysten, i fjordegnene eller langs de store elve og søer i indlandet. Her drev de primitivt kvægbrug i kombination med jagt og fiskeri; mere fiskeri ved kysten, mere jagt i indlandet. Tamrener kunne også indgå i denne blandingsøkonomi.

Samerne i fjordene i Troms og Finnmarken i 1700-tallet havde en rigere fødetilgang end nordmændene ved kysten, som var afhængige af kontakten med handelsmænd i Bergen; samisk kultur og sprog voksede både talmæssigt og relativt i perioden. Søsamernes livsform var mere fleksibel: Hvis en madkilde svigtede, havde de andet at falde tilbage på. Pomorhandelen, som begyndte på den tid, skabte afsætning for overskudsfisk til russiske handelsmænd.

Rendrift
Same med rensdyr.

En mindre del af samerne begyndte med tamrendrift. Man havde også tidligere holdt rener, blandt andet som lokke-ren til at lokke vildrenflokkene ind i fælder. Nu begyndte man at tæmme større flokke og følge dem på vandringen mellem kyst og indland. Denne form for økonomi kunne kun eksistere, fordi de handlede med sø- og elvesamer, nordmænd og andre nabofolk for at skaffe det, som rendriften ikke bidrog med. Rendriftssamerne udgjorde altid en mindre andel af samerne, og tamrendriften er kun 400-500 år gammel.

Det må antages, at samerne fra meget gammel tid har levet i det nordligste Skandinavien, selv om der ikke er belæg for, således som man tidligere har hævdet, at sætte samerne i forbindelse med den arktiske stenalder.

Missionsvirksomhed

Kristen missionsvirksomhed i Lapland skal være forsøgt allerede i 11. århundrede. Under dronning Margrethe 1. vakte en lapkvinde, Margrete, myndighedernes interesse for lapmission. I begyndelsen af 17. århundrede blev missionen i de svenske lapmarker rigtig organiseret, og i løbet af 18. århundredes første halvdel udryddedes det lappiske hedenskab i Skandinavien med stor nidkærhed af de gejstlige myndigheder.

Russiske missionærer, først og fremmest munken Trifon, nåede Kolahalvøen, Nordøstfinland og Sydvaranger i 1500-tallet, og samerne i dette område blev omvendte til den ortodokse tro. Endnu i dag står St. Georgs kapel fra 1565 i Neiden, og Boris Gleb lige over grænsen på russisk side har været kirke endnu længere.

Fra 1600-tallet voksede påvirkningen fra det nu protestantiske Norden i intensitet, og både på svensk/finsk og dansk/norsk side var missionsiveren større. Kontrollen over samerne indgik i striden mellem Sverige-Finland og Danmark-Norge. Eksempelvis byggede svenskerne kirker i begyndelsen af 1600-tallet i både Karasjok, Kautokeino og Masi for at sikre disse områder, der forblev svenske til 1753. Den centrale i kristningen på norsk side var missionæren Thomas von Westen, kaldet "samernes apostel". Med den organiserede samemission fra ca 1715 indførte han en strengere, mere rettroende form for luthersk kristendom blandt dem, indsamlede og brændte runebommer, og forbød traditionelle samiske navne. Efter Thomas von Westen var samernes religiøse praksis i hovedsagen baseret på kristendommen, selv om førkristne elementer fortsat må have spillet en rolle.

Den dansk-norske minoritetspolitik rettet mod samerne fra ca 1715 til ca 1850 var imidlertid yderst mild. Det centrale var sprog-politikken: Missionærerne forpligtede sig til at lære samisk og undervise på samisk. Mange af dem var desuden oprigtigt, videnskabeligt interesserede i kultur og samfundsforhold, og grundlagde den skoleretning indenfor samiske studier kendt som "lappologi". I periodens sidste del, fra ca 1820, ser man tydeligt romantisk tankegods i retning af "den ædle vilde" i litteraturen. Desuden så de dansk-norske myndigheder positivt på rendriftssamernes udnyttelse af lokale resurser i områder, som ellers ville have ligget hen til ingen nytte, fordi jorden ikke er egnet til opdyrkning. Af samme grund ønskede myndighederne kvenerne velkommen, når de bosatte sig i områder, hvor grænseforholdene stadigvæk var uafklarede.

1800-tallet og senere

Interessen for nordområderne øgede i løbet af 1800-tallet.

Økonomi

På kysten øgedes produktionen af tørfisk, klipfisk og sild til eksport. Efterhånden kom der også motorer til fiskeriet, og der skulle penge til for at købe en motor og benzin.

Mange[kilde mangler] steder som i Kåfjord, Kiruna og Kirkenes blev det igangsat bjergværksdrift, som førte til indvandring af andre folkegrupper og tilstrømning af penge.

Jordbruget blev også intensiveret, ledsaget af indflyttere fra Sydnorge, Sverige og fra finsksprogede egne.

Den store hungersnød i Finland i 1860'erne førte til en stor finsk vandring til både det nordligste Finland, Nordsverige og Nordnorge, særlig Østfinnmarken.

Den alsidige samiske leveform, som tidligere[kilde mangler] havde været mere fleksibel og tilpasningsdygtig end nabofolkenes, blev nu agterudsejlet. Samerne havde mindre[kilde mangler] overskud at handle med, og deres varer var ikke så efterspurgte. Samiske bygder fremstod derfor fra 1800-tallet som de fattigste og mest[kilde mangler] tilbagestående. Storsamfundenes pengeøkonomi fremstod[kilde mangler] derimod som mere fremtidsrettede og velstående.

Rendriftskulturen led også under grænsedragningerne mellem landene. Grænsen mod Rusland blev lukket i 1826, og senere også grænserne mod Finland. Gamle trækveje spærredes af for samerne uforståelige[kilde mangler] grænser, og sæson-græsgange blev spærrede. Den fine balance mellem brug af ulige græsningsområder til ulige årstider blev forstyrret.

Forsvenskning og forfinskning

På svensk side var politikken noget mildere. Her blev der i større grad benyttet samisk i undervisningen, og der blev også eksperimenteret med at lade lærerne følge samenes flytninger. Efter Den russiske revolution i 1917 blev samerne på Kolahalvøen samlede i et kollektivbrug, Lovozero/Lojavri, midt inde på halvøen. På den ene side bidrog kollektiviseringen til, at gamle drifts- og livsformer gik tabt på en langt mere radikal måde end i Skandinavien, men samtidig var sovjetstaten mere optaget af at give undervisning på samisk.

Norge

De dansk-norske myndigheder viste betydelig forståelse for hævdvundne samiske rettigheder til brugen af nordområderne, under henvisning til, at samerne måtte anses som "indfødte" og "de ældste dér i landet", altså urbefolkning. Man viste dermed accept for eksklusive samiske rettigheder til landområder. I 1814 blev Norge underlagt Sverige.

Fornorskning

I løbet af 1800-tallet blev nationalismen en drivende kraft i samfundsudviklingen. Idéen om, at alle i nationen skulle tale samme sprog og dele samme kultur, blev udbredt. Myndighederne følte sig ikke sikre på, at etniske minoriteter var loyale, de frygtede territorielle krav fra nabostater. Lærere, præster og andre øvrighedspersoner var ofte overbeviste om, at samerne havde bedst af at antage majoritetens langt mere overlegne kultur og sprog.

Man fik en efter 1850, "til ut på 1980-tallet noen steder", en fornorskningspolitik tilsvarende andre bevægelser i tiden, så som "germanisering", "amerikanisering" osv. Man fik "overgangsdistrikter", dvs egne, hvor man tilsigtede en overgang fra samisk og kvensk til norsk. På samme tid talte man i Preussen om Übergangsdistrichte. Andre paralleller er Belgiens politik overfor flamlænderne; eller Italiens overfor slovenerne i Trieste.

Lappekommissionens udkast til ny "Lov vedkommende Lappevæsenet", blev afvist af amtstinget i 1905, fordi "i Finmarken anser man ikke Fjeldfinner og Ren for et Onde, tværtimod for et Gode, som muliggjør en Udnyttelse af Finmarksvidderne i produktivt Øiemed. Lovforslagets Bestemmelser bør derfor ikke gjøres gjældende ligeoverfor Fjeldfinner af Kautokeino, der søger Sommergræsning i Tromsø Amt, da man ikke ønsker, at disse Fjeldfinner skal blive forarmede. Rendriften i Finmarken er ikke en dødsdømt Næringsvej. Renbestanden tiltager, og Værdien af den ligeledes." I Sverige og Troms anså man derimod, at rendriftsnæringen ville dø ud af sig selv.

Læse- og skriveoplæring var foregået på samisk allerede fra 1600-tallet, og præster og lærere lagde i løbet af 1700-tallet og tidligt i 1800-tallet vægt på at forkynde og undervise på samisk. I løbet af 1800-tallet fik staterne ambitioner, som gik ud over territoriel og religiøs kontrol over samerne. Nu ønskede de en assimilation. Skolen blev det vigtigste slagfelt, og lærerne frontsoldater. Efter 1880 fik man en kompromisløs fornorskning, da en instruks for lærerne i Tromsø stift (som før 1902 også indbefattede Finnmark) fastslog, at alle samiske og kvenske børn skulle lære at tale, læse og skrive norsk, mens de tidligere bestemmelser om, at de også skulle lære modersmålet, var fjernet. Dertil kom et lønssystem, hvor lærere ikke fik lønforhøjelse uden at kunne vise til gode resultater for "sprogbytte". Fornorskningspolitikken nåede sit højdepunkt med den såkaldte "Wexelsen-plakat" af 1898, opkaldt efter kirkestatsråd Vilhelm Wexelsen. Her blev lærerne pålagt at forhindre samiske og kvenske elever i at tale modersmålet i frikvarteret. Tilskud til oplæring i samisk og kvensk ved Tromsø lærerskole bortfaldt. Wexelsen-plakaten blev først tilsidesat af loven om grundskole i 1959; men formelt stod Wexelsen-plakaten ved magt helt til Stortinget behandlede Samekomitéens indstilling i 1963.

Fra 1888 kunne samisk bare være hjelpespråk i kristendomsundervisningen, ellers skulle all undervisning skje på norsk. Nu blev det forbudt at undervise på samisk, gudstjenester på samisk blev også forbudt, og samisk blev aldrig brugt af øvrighedspersoner som lensmænd, ordførere osv. I 1902 bestemte Stortinget at bare norske statsborgere som kunne snakke norsk, og som brukte norsk til daglig, kunne få kjøpe jord. (Først i 1965 ble denne reglen fjernet.) I 1930'erne kulminerede fornorskningsiveren, og hvis samer ønskede at få jord til nyrydning, måtte de demonstrere, at de havde gode norskkundskaber. Børn blev samlet i internatskoler, hvor det kun var tilladt at tale norsk. Resultaterne lod ikke vente på sig; i folketællingen fra 1930 opgav over halvparten af befolkningen i Kvænangen enten samisk eller finsk som hjemmesprog; i 1950 opgav én person at tale samisk, og én at tale finsk. Samisk forsvandt fra store områder; for eksempel er den særprægede dialekt, som blev talt på Kvaløya og Ringvassøya i Troms, forsvundet.

Fornorskningen ses i arkitekturen i Lapland: bygninger som Solhov folkehøjskole i Lyngen og Neiden kirke i Sydvaranger er bygget i norsk, traditionel stil for at skabe tilknytning til det øvrige Norge. I mellemkrigstiden smeltede minoritetspolitik sammen med sikkerhedspolitik. "Den russiske fare" blev taget på alvor, og de kvenske bosætninger betragtet som "russiske arme ind i Vest-Europa" og en mulig "femte kolonne". Novemberforfatningen af 1855 afstedkom en vestlig alliance vendt mod Rusland. Og nu blev samerne slået i hartkorn med kvenerne. Officielt blev fornorskningspolitikken begrundet med et ønske om oplysning, udvikling og modernisering som lå i tiden. Men under det hele lå fornemmelsen af Finnmark som en udpost og grænsefæstning mod Rusland. Lige efter 1900 udtalte amtmanden i Finnmark: "Vi har i århundreder kendt tegnene og taktikken – først konfusion, så munkene, dernæst kosakkerne". Derfor kunne man ikke deroppe ved grænsen være "høiremænd eller venstremænd, her må vi kun være nordmænd".

Køb af jord; jordsalgsloven

Samers køb af jord i Norge, forekom så tidlig som 1869.

Nogen år før 1900, blev salg af jord "et middel til kolonisering og fornorskning av Finnmark"; tiltag rettede sig mod samer (og kvener).

I 1902 kom jordsalgsloven, der ramte både kvener og samer hårdt. Stortinget bestemte, at kun norske statsborgere som talte norsk, og benyttede norsk til dagligt, kunne købe jord. Først i 1965 blev denne regel fjernet. Biskop Gunnar Stålsett fra Nordkapp kommune er af kvensk ophav, og familien hed Sirkka frem til 1950'erne, da de ændrede efternavnet til det mere norskklingende Stålsett.

Loven fra 1902 "fastsatte den form, ejerens navn måtte have" i jordebogen.

Restriktioner for samers bevægelse med rensdyrflokk over landegrænser

1852 forbød Rusland de norske samer at drage over grænsen med deres rener. Som følge deraf udvandrede et betydeligt antal norske samer fra Kautokeino i det norske Finmarken til den svenske Torne Lapmark, hvor fra der endnu kunne benyttes de finske græsgange. Men fra 1889 blev den finske grænse også lukket for de svenske samers renhjorde. Samernes ret til at vandre frem og tilbage over den svensk-norske grænse blev indskrænket ved en forordning af 1883, således at svenske samer her efter ikke måtte opholde sig i Norge med deres rener på anden tid af året end maj—september. Da unionen mellem Norge og Sverige ophævedes (1905), bestemtes det i Karlstad-Overenskomsten, at retten til flytning mellem rigerne for fremtiden kun skulle gælde for Norbottens og Våsterbottens Len i Sverige og Tromsø og Nordlands Amt i Norge, og at de svenske samer ikke måtte flytte ind til Norge med deres rener tidligere end 15. juni, med mindre særlige vejrforhold gjorde en indflytning nødvendig. Sverige forbeholdt sig dog ret til at kræve spørgsmålet om, hvorvidt det var nødvendigt for de svenske samer, uafhængigt af særlige vejrforhold, at flytte ind til Norge tidligere end 15. juni afgjort ved voldgift. Da nomaderne i Torne Lapmark savner græsgange om våren på den svenske side, betød den nævnte bestemmelse i Karlstad overenskomstens fuldstændige undergang for rensdyrnomadismen i Torne Lapmark. På Sveriges foranledning blev der 1909 nedsat en voldgiftsdomstol, hvis formand var den danske professor H. Matzen, og efter hans død den danske stiftamtmand F. L. G. de Jonquiéres. Meget omfattende undersøgelser af græsningsforholdene, klimaforholdene, renens livsvaner og samernes næringsliv blev igangsat fra svensk og norsk side for at klarlægge spørgsmålet for voldgiftsdomstolen. Nogen afgørelse blev dog ikke truffet af denne, i det spørgsmålet efter få års forløb blev optaget til direkte forhandling mellem Norge og Sveriges regeringer. Endnu værre end disse grænsevanskeligheder er det for samerne, at nybyggerne både i Norge og Sverige, som oven for nævnt, mere og mere lægger beslag på de lune og græsrige lokaliteter og vanskeliggør benyttelsen af fjeldene ved kravet om høskade-erstatninger.

Tab af græsningsområder

Den tiltagende bebyggelse i de frugtbareste af samernes områder i begyndelsen af 1900-tallet bidrog i høj grad til at gøre tilværelsen som rensdyrnomade vanskeligere. Ikke alene blev de græsrige dale og de lune sydskråninger nær skovgrænsen, hvor renhjordene med forkærlighed opholdt sig i kælvningstiden, for en stor del taget i besiddelse af nybyggerne og deres køer; men selv mosestrækninger fjernt fra nybygderne anvendtes til høslæt (hvert 3. år), og, samerne måtte ofte betale svære skadeserstatninger, når renerne havde betrådt disse uindhegnede moser eller spredt høstakkene, som nybyggerne lod stå ude indtil vinteren. Endelig havde det i høj grad skadet samerne i deres næring, at deres og renernes årtidsvandringer blev indskrænket eller forhindret ved grænsebestemmelser.

Efter det første politiske møde

Den 6. februar 1917 blev (i Trondheim) holdt den første politiske forsamling af samer i Norden.

Anden verdenskrig, genopbygning og efter

Anden verdenskrig ramte det samiske bosættelsesområde hårdt, og hele Finnmark, Nord-Troms, det meste af Kolahalvøen og Nord-Finland blev afbrændt. Genopbygningen efter anden verdenskrig foregik efter mønstre og idealer fra storsamfundet. Genopbyggede typehuse, radioer og med tiden fjernsynsapparater kom til, fiskeri, jordbrug og industri blev moderniserede i et planmæssigt forsøg på at bringe økonomien i nord på niveau med den i syd. Gammel samisk kundskab blev dermed nedvurderet; alle idealerne kom fra industri- og velstandssamfundet. Tilbagegangen for samisk sprog fortsatte dermed ufortrødent, og i søsamebygder som Manndalen (Kåfjord i Troms) og Kvalsund i Finnmark gik befolkningen over til at tale norsk i tiårene efter krigen.

Den udtalte assimileringspolitik veg der imod for en blødere, mere fleksibel holdning til samisk sprog og kultur. Der blev udgivet tosprogede ABC-bøger, der kom nyheder på samisk i radio og fjernsyn, og filmskabere og forfattere begyndte at vise interesse for samerne og deres kultur.

Samisk nationsbygning

Finlands "samedelegation" (fra 1971) blev reorganiseret til et Sameting, i 1996.

Samerne har fra 1986 et eget samisk flag.

Siden 1992 findes en egen nationaldag, 6. februar, og siden 1986 tillige en egen nationalsang, Sámi soga lávlla (nordsamisk), "Samefolkets sang". Det er en gammel tekst som findes på flere samiske sprog og dialekter skrevet i begyndelsen af 1900-tallet med en nyskrevet melodi.

Samernes kulturer er beskyttede af FNs ILO Konvention nr 169 om Indigenous and Tribal Peoples in Independent Countries om urfolks rettigheder fra 1989, som Sverige imidlertid ikke har ratificeret. Norge ratificerede ILO 169 i 1992. ILO har erklæret samer som et oprindeligt folk i juridisk betydning.

Samisk parlamentarisk råd blev startet i marts 2000.

Norge

Lige efter anden verdenskrig var det ikke uproblematisk at sige, at der fandtes en samisk minoritet i Norge. Man talte hellerre om samisktalende nordmænd. I 1970'erne, da radikale kræfter var optaget af undertrykte minoriteter over hele verden, blev interessen også vækket for det samiske. Alta-aktionen i 1979, hvor der blev bygget et vandkraftanlæg centralt i det samiske område, satte fokus den samiske minoritet og mangelen på anerkendelse og rettigheder som folk. For den norske befolkning, for myndighederne og for samerne selv var dette en vækkelse. I 1989 blev det første Sameting åbnet af kong Olav. I 2005 kom Finnmarksloven, som sikrede samisk medbestemmelse over brugen af land og vand i Finnmark.

Sverige

Sverige Riksdag udtalte i 1977 at samerne udgør et urfolk i Sverige. I proposition 1976/77 angav regeringen: "Det bör således klart uttalas att samerna utgör en etnisk minoritet i Sverige, som, i egenskap av ursprunglig befolkning i sitt eget land, intar en särskild ställning både gentemot majoritetsbefolkningen och andra minoritetsgrupper".

Sametinget i Sverige blev oprettet i 1993.

Fra 1980 styrer samerne i Sverige selv undervisningsplanen i samiske skoler. Uddannelsen minder om den i de svenske skoler men med samisk sløjd, som kaldes duodji (på nordsamisk) og duodje (på lulesamisk), sprog og samisk tilpasning i samfundsorienterede fag. Sameskolen driver 1.-6.klasse, og undervisningen sker på samisk og svensk. Sameskolen trues imidlertid af lærermangel.

Finland

Europarådet foreslog (i 2011) oprettelsen af en samisk avis.

Undervisning på samisk

Norge

Frem til 1959 foregik al undervisning på norsk. Samisk i folkeskolen kom i gang i 1967, og i 1969 kom det første samiske gymnasium i Karasjok. I 1974 åbnede et eget samisk forskningsinstitut, og Universitetet i Tromsø har helt siden starten haft en stor samisk sektion.

Sprog

Mange samer taler samiske sprog som tilhører den finsk-ugriske sprogfamilie, selv om en stor del er blevet assimileret og er gået over til sproget i det land, de lever i. Det gælder særlig de norske kystsamer. Der findes flere, indbyrdes meget forskellige, samiske dialekter.

Klædedragt

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.
Uddybende artikel: Samedragt
Samekofte eller samekolt.

Samernes dragt er i sine væsentlige bestanddele ens for begge køn. Inderst på kroppen bæres en til lidt oven for knæet nående kofte af vadmel; oven på denne bærer man om sommeren en anden kofte af samme stof, om vinteren en pels af renskind. I sømmene er indsyet rødt og gult klæde som prydelse. Koften sammenholdes om livet af et bælte af uld eller læder, til hvilket en bredbladet kniv og ulige småting er fæstede. Halsen og brystet skjules af et klæde. På hovedet bæres en høj, kegledannet hue af rødt eller blåt klæde. Benene dækkes af benklæder af skind eller vadmel, der stikkes ned i støvlerne. Disse er af skind, med spidse, opadbøjede næser; de er fyldte med tørret hø, der gør tjeneste som strømper, og fastbindes om smalbenet med lange, brogede uldne bånd. Der findes lokale variationer i klædedragten, som især gør sig gældende med hensyn til huerne. I det nordligste Norge og Finland bærer mændene således en firkantet hue, mindende om en russisk kuskehue, medens kvinderne hos nordlapperne gerne bærer en med blonder og silkebånd prydet hue, der slutter tæt til hovedet. I de sydligste samedistrikter er mændene begyndt at aflægge nationaldragten, eller denne viser moderne påvirkning; således er mændenes kofte her gerne åben fortil, som en frakke.

Bolig

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.
Et lavvu på friluftsmuseum i Jukkasjärvi, Sverige.

Nomadernes bolig er det kegleformede telt lavvuen, der består af et stel af tynde stænger, dækket med en teltdug af vadjpiel eller sejldug. I teltets midte er det stensatte ildsted, i toppen røgåbningen. Mellem ildstedet og døren ligger brændslet. Mellem ildstedet og teltvæggen, modsat døren, står kogekar og madvarer; det var i gamle dage teltets hellige plads, og her må man ikke træde over, i hvert fald er dette forbudt kvinderne. På begge sider er de med birkeris dækkede sidde- og sovepladser for teltets beboere og gæster. Foruden det flyttelige telt har nomadelapperne også faste jordtelte, hvor teltdugen er erstattet med birkebark og græstørv. Det lappiske navn på såvel de flyttelige som de faste boliger er goatte (svensk kåta, dansk kåte).

I den daglige husholdning spiller rensdyrets kød en hovedrolle, især om efteråret og vinteren. Slagtning foregår væsentlig kun om efteråret og vinteren, og en del af kødet fra efterårsslagtningen fryses og tørres på stillads til brug om foråret og sommeren. I sommertiden var renens mælk forhen et væsentligt næringsmiddel; og de af mælken tilberedte produkter (ost, smør og hengemt mælk) indgik i ernæringen om vinteren. I de i senere årtier er malkningen af renen dog næsten ophørt. Renens blod tørres i renvommen og anvendes siden til føde for mennesker og hunde, i det der af mel, vand og blod tilvirkes et slags klumper eller boller samt blodvælling. Brændevin spiller nu ingen rolle hos samerne, selv om enkelte samer drikker sig fulde, når de kommer til byerne. Derimod hører stærk kaffe i store mængder til den daglige kost. Fladbrød bages i den glødende aske på ildstedet.

Redskaber

Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside ellerhistorik.

Husgerådet er for en stor del købt; I gryder og kedler af kobber og kaffekopper af fajance findes i enhver kåte. Kar, fade og kopper af træ tilvirker samerne selv, men de bruges ikke så meget som tidligere. De små kister, hvori samerne opbevarer mere værdifulde genstande, er også af egen tilvirkning, ligeledes den af træ udhulede, skindbetrukne bærevugge. Af rensdyrtak forarbejder samerne knivskafter, skeer og 1ignende, men erhverver knivblade og andre jernsager ved køb. I garvning af skind er samerne mestre. Nogen helt pålidelig statistik over antallet af rener findes ikke. I Sverige opgaves antallet af tamrener 1910-1911 til 272.800, hvoraf 231.300 fjeldrener og 41.500 skovrener. Af fjeldrenerne ejedes 207.700 af samerne, 18.600 af bønder; for skovrenerne var de tilsvarende tal 18.800 og 21.900. Bøndernes rener vogtes af samerne. Antallet af norske rener angaves 1907 til 133.000. I Finland anslås renantallet til ca. 130.000, der dog for største delen ejes af finner.

I gamle dage blev bruden købt. Oftest optrådte forældrene som stiftere af partiet. Frieren eller hans forældre forærede pigen og hendes familie gaver, der var at betragte som en købesum. Ved brylluppet holdes et større gilde.

En gruppe familier, der slår lejr sammen, flytter sammen og vogter renerne i fællesskab, kaldes en sida (svensk: lappby); inden for en sådan sida findes en leder eller formand, der bestemmer, hvornår flytninger skal foregå, og repræsenterer det lokale lapsamfund over for den svenske eller norske øvrighed; denne institution er dog næppe oprindeligt lappisk.

Samisk shamanisme

Samernes tro var tidligere præget af shamanisme. Denne overlevede helt frem til 1. verdenskrig i form af forestillinger om underjordiske, spøgelser, sygdomsånder, hellige kilder med mere. Meget af dette viste tilknytning til folkelig overtro hos skandinaverne og finnerne. Ældre skrifter om samerne indeholder mange oplysninger om deres gamle tro. Naturen var for samerne besjælet af stærke ånder; solen og tordenen var således mægtige guddomme, og i skoven og vandet levede ånder, som rådede for vildtet og fisken. Særlig betydning havde de hellige steder, som fandtes rundt om i fjeldene; her ofredes til de lokale guddomme, der fik synligt udtryk i underligt formede sten eller groft tilhuggede træbilleder. Rener og andre dyr ofredes til disse såkaldte seiter. Store mængder af rengevirer og knogler ligger endnu på gamle offersteder. De ofredes især for at opnå held med renhjorden og jagtlykke. Ved ofringerne måtte kun mænd være til stede. Nogen særlig præstestand fandtes ikke hos samerne. Dog ansås visse mænd og kvinder, de såkaldte noaider, for at være særlig kyndige i hemmelige kunster, så som helbredelse af sygdomme, udsendelse af sygdomsvækkende ånder mod uvenner og spådomme om fremtiden.

Stor betydning havde den såkaldte troldtromme, en aflang træskål, overspændt med skind, hvorpå med saften af eliebark var malet en mængde figurer, forestillende alle verdens vigtigste magter og ting, så som solen, den kristne treenighed, de 3 gudinder Maderakka, Sarakka og Uksakka, der især var virksomme ved barnefødsler og synes at være vore forfædres norner i lappisk forklædning, endvidere rener og ulve, samen selv og hans familie, laptelt, bondehus, kirke m. m. Troldtrommen var egentlig et spådomsredskab. Når troldmanden slog trommen, flyttede en messingring eller et knippe af ringe sig hen over trommeskindet; og af ringenes stilling i forhold til de påmalede figurer drog troldmanden sine slutninger angående fremtiden. Troldtrommen blev udryddet af den gejstlige øvrighed i Norge og Sverige, men holdt sig dog hos de sydligste samer stedvis i brug til langt ind i 19. århundrede. Troldtrommen og hele noaide-væsenet mindede stærkt om de sibiriske shamaners virksomhed. Ligeledes peger den store ærefrygt, der vises bjørnen, og de mange ceremonier, der knyttede sig til bjørnejagten, hen på sibiriske naturfolks bjørnedyrkelse. På den anden side er der også meget i den lappiske religion, der tyder på en tidlig kulturindflydelse fra nordboerne.

Læstadianismen

Den svensk-samiske præst Lars Levi Læstadius, som virkede som præst i Karesuando og Pajala mod midten af 1800-tallet, var en forkæmper for en streng fortolkning af den lutherske lære. Han virkede også mod den udbredte alkoholisme blandt samerne i denne periode. Alkohollovgivningen var i denne periode liberal i Norden, men i de samiske områder blev effekterne af alkoholbrug ekstra mærkbare på grund af den marginale økonomi. Den læstadianske vækkelse førte i 1852 til en voldelig opstand i Kautokeino, som umiddelbart blev slået ned. Læstadianerne var ellers en stærk konserverende kraft i samfundet. Blandt andet prædikede læstadianerne altid på flere sprog, og samisk var altid i brug som gudstjenestesprog. De religiøse forestillinger og skikke, som havde overlevet kristningen af samerne i 16-1700-tallet, blev derimod ikke længere tolereret blandt læstadianerne, og dermed veg den synkretistiske religion til fordel for en mere rettroende lutherdom.

I 2018 skrev NRK at den første indvandringsbølge som kom til Norges kyst, var mennesker, der havde boet i dagens Spanien og Portugal; En ny indvandringsbølge kom fra Svartehavet eller Ukraina. "[T]rolig kom det en senere innvandring fra øst – mest sannsynlig fra Sibir. Disse blandet seg med de gruppene som allerede bodde i Skandinavia og gav opphav til det vi i dag kjenner som samer, sier genetiker Torsten Günther".

Genetiske undersøgelser fra 2004, har indikeret, at det samiske folks to hyppigste maternelle slægter er haplogrupperne:

  • V: 4 % af alle europæere, 59 % af alle samere.
  • U5b: 11 % af alle europæere, den største koncentration blandt samer, finner og estere.

"Y-kromosomvariationerne blandt samerne er også i overensstemmelse med deres europæiske afstamning. Det tyder på, at den store genetiske adskillelse af samiske fra andre europæere bedst forklares ved at antage, at samerne er efterkommere af en mindre, isoleret undergruppe af europæere."

Andre haplogrupper tyder yderligere input fra andre populationer på forskellige tidspunkter. Dette stemmer overens meand arkæologiske beviser for, at flere forskellige kulturelle grupper fundet vej til det centrale samiske område af 8.000-6.000 f.v.t., formentlig nogle af forfædrene til nutidens samere.

I 1992 fastsatte Den 15. Samekonference syv dage, som skulle være samiske flagdage. Der er senere kommet flere dage til.

Et sagnfolk, vi hører om blandt samerne, er tjuderne, som ifølge samisk tradition kom fra øst og plyndrede og dræbte samer.

  • Høiris, Ole (senere revideret af Peter Bunzen). 1992, Lapland - Nordsverige i klædedragt, rendrift og husflid. Pdf-fil:
  1. , FI: Parliament..
  2. , RU..
  3. Helga Pedersen. «Mens vi venter på sannhetskommisjonen. Samisk framtid ». Klassekampen. 2018-08-13. S. 2
  4. Side:Det norske Folks Historie 1-1-1.djvu/118 - Wikikilden
  5. Lotte Hedeager: Skygger av en annen virkelighet (s. 42), forlaget Pax, Oslo 1999, ISBN 82-530-2098-8
  6. Rasmussen 1999, Scheller 2006, Rantala 1994
  7. Odd Mathis Hætta. "The Sami - Before and Now". March 2002; number 2. The Norseman. p. 5"... Tacitus ... in his De origine et situ Germanorum ... Hætta is assistant professor at the University College in Finnmark"
  8. Hætta, Odd Mathis. Fra steinalder til samisk jernalder. 1980. s. 33. ISBN/ID
  9. . fra originalen 16. december 2013. Hentet 29. november 2011.
  10. . Galdu:Resource Centre for the Rights of Indigenous Peoples. fra originalen 22. november 2010. Hentet 17. januar 2015.
  11. Tuija Rankama; Jarmo Kankaanpää (2007). "The Earliest Postglacial Inland Settlement of Lapland". Kamennyi Vek Evropeiskogo Severa.Manglende eller tom |url= (hjælp)
  12. Tuija Rankama; Jarmo Kankaanpää (2004). "Survey and excavation at Lake Vetsijärvi, Lapland in: People, material culture and environment in the North". Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference, University of Oulu.Manglende eller tom |url= (hjælp)
  13. Janusz Kozlowski; H.G. Bandi (december 1984). "Подобная точка зрения была всё ещё распространена в 1980-е годы: The Paleohistory of Circumpolar Arctic Colonization". Arctic Vol. 37, No. 4.Manglende eller tom |url= (hjælp)
  14. See e.g. Ref.: Carpelan, Christian (2005). "Origins". I Ulla-Maija Kulonen, Irja Seurujärvi-Kari & Risto Pulkkinen. The Saami;A Cultural Encyclopaedia. Suomalaisen Kirjalisuuden Seuran toimituksia. 925. SKS. s. 252-258. ISBN 951-746-506-8.
  15. Einar Niemi: "Samene og kvenene – et norsk minoritetspolitisk perspektiv", Gobelin Europa (s. 227-8), forlaget Sypress, Oslo 1995, ISBN 82-91224-12-9
  16. Einar Niemi: "Samene og kvenene – et norsk minoritetspolitisk perspektiv", Gobelin Europa (s. 228)
  17. [«Smukke er de ikke»]
  18. Øystein Bottolfsen: Finnmark fylkeskommunes historie 1840-1990 (s. 255-7)
  19. . fra originalen 7. marts 2012. Hentet 29. november 2011.
  20. Einar Niemi: "Samene og kvenene", Gobelin Europa (s. 229)
  21. Einar Niemi: "Samene og kvenene", Gobelin Europa (s. 231-3)
  22. Knut Skog (12. desember 2016). «Samer og familienavn». Klassekampen , s. 18 "I en innholdsrik bygdebok for den lille samebygda Siebe, 20 kilometerer syd for Kautokeino, skrevet av Odd Mathis Hætta, leser vi at de første jordkjøp i bygda skjedd i 1869."
  23. Kirsti Strøm Bull (7. december 2016). «Jordsalg som fornorskningsstrategi». Klassekampen , s. 21 "Mot slutten av 1800-tallet søkte myndighetene aktivt å bruke salg av jord som et middel til kolonisering og fornorskning av Finnmark. Tiltak rettet seg i første omgang mot innvandringen fra Finland, men mot århundreskiftet rettet dette seg også mot den samiske befolkningen. (...) Bull, professor em. dr. juris"
  24. Knut Skog (12. desember 2016). «Samer og familienavn». Klassekampen , s. 18 "Når hun sier : "Jordloven av 1902 tillot ikke salg av jord til folk med samisk etternavn", så sa Jordloven av 1902 at samene ikke fikk eiendomsrett til den jord de dyrket. Det er feil. I en innholdsrik bygdebok for den lille samebygda Siebe, 20 kilometerer syd for Kautokeino, skrevet av Odd Mathis Hætta, leser vi at de første jordkjøp i bygda skjedd i 1869. Jordloven av 1902 fastsatte den form eierens navn måtte ha idet viktig dokument som kaltes Jordeboken."
  25. Lärarbrist hotar sameskolan
  26. . fra originalen 5. april 2019. Hentet 20. januar 2018.
  27. . Ncbi.nlm.nih.gov. Hentet2013-06-22.
  28. Esihistorian vuosiluvut, ajoitukset ja kronologia, Carpelan, in "Ennen, muinoin", SKS, Helsinki 2002
  • Gudmund Hatt i Salmonsens konversationsleksikon.
  • Leif Rantala: Kolasamerna i dag. Journal de la Société Finno-Ougrienne 85:200-204 (1994).
  • Torkel Rasmussen: Sámegiella lea jávkamin. 10 jagi gielain ja mielain. Sámi allaskuvlla avvoseminára raporta. skábmamánu 1.-3. beaivvi 1999. p. 16-19, 1999.
  • Elisabeth Scheller: Die Sprachsituation der Saami in Russland. In: Hornscheidt, Antje, Kristina Kotcheva, Tomas Milosch and Michael Rießler (eds.): Grenzgänger. Festschrift zum 65. Geburtstag von Jurij Kusmenko. (= Berliner Beiträge zur Skandinavis- tik; 9). Berlin: Nordeuropa-Institut der Humboldt-Universität, 280-290 (2006).
  • Valev Uibopuu: Finnougrierna och deras språk; Studentliieratur Lund 1988; ISBN 91-44-25411-3
  • (engelsk)
  • (svensk)
  • 2018-09-24. NRK
  • (svensk)
  • (engelsk)
  • (svensk)
  • (engelsk)
  • (engelsk)
  • ; ISBN 978-91-506-2096-2)(engelsk)
  • (norsk)
  • (engelsk)
  • (svensk)
  • (svensk)
  • (svensk)
  • (engelsk)

Samer
samer, sprog, overvåg, rediger, tidligere, kendt, lapper, oprindeligt, folk, hvis, hjemland, lapland, nordsamisk, sápmi, lulesamisk, sábme, sydsamisk, saemie, enaresamisk, säämi, skoltsamisk, sääʹmjânnam, ligger, spredt, over, fire, lande, norge, sverige, finl. Samer Sprog Overvag Rediger Samer tidligere kendt som lapper er et oprindeligt folk hvis hjemland Lapland nordsamisk Sapmi lulesamisk Sabme sydsamisk Saemie enaresamisk Saami skoltsamisk Saaʹmjannam ligger spredt over fire lande Norge Sverige Finland og Rusland Lapland straekker sig fra Kolahalvoen i nordost til Engerdal i Norge og Idre i Sverige Samer lapperEn samisk familie omkring ar 1900 Antal og fordelingAntal i alt 163 400 anslaet Sameland 48 133 400 Norge 25 000 100 000 Sverige 14 600 Finland 9 350 1 Rusland 1 991 2 EtnografiSprog Samisk norsk svensk finsk russisk Religion Samisk shamanisme traditionel religion lutheranisme laestadianisme russisk ortodokseLevevis Rensdyrnomader kystfiske elvefiske 3 UdbredelseKort over samernes udbredelse Sosame fra Finnmark Norge Pa hovedet har han en sydvest Rendriftssamerne lever som nomader og folger store renflokke pa vandring Sosamerne kombinerer smabrug og fiskeri i blandt med andre handvaerk I hele Nord Norge er det na bare en handfull eldre menn som behersker batbyggertradisjonen pr 2016 4 I Norge har Stortinget satt ned sannhetskommisjonen som skal granske fornorkningspolitikken mot samene og kvenene skrev medier i 2018 5 Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Udbredelse og antal 3 Historie 3 1 Arkaeologi og sprogforskning 3 2 Kontakt med nabofolk 3 3 Svedjebrug 3 4 Middelalderen 3 4 1 Handel med fisk 3 4 2 Religion 3 5 Efter middelalderen 3 5 1 Okonomiske forandringer 3 5 1 1 Sosamer og elvesamer 3 5 1 2 Rendrift 3 5 2 Missionsvirksomhed 3 6 1800 tallet og senere 3 6 1 Okonomi 3 6 2 Forsvenskning og forfinskning 3 6 3 Norge 3 6 3 1 Fornorskning 3 6 3 2 Kob af jord jordsalgsloven 3 6 4 Restriktioner for samers bevaegelse med rensdyrflokk over landegraenser 3 6 5 Tab af graesningsomrader 3 7 Efter det forste politiske mode 3 8 Anden verdenskrig genopbygning og efter 3 8 1 Samisk nationsbygning 3 8 1 1 Norge 3 8 1 2 Sverige 3 8 1 3 Finland 3 8 2 Undervisning pa samisk 3 8 2 1 Norge 4 Kultur 4 1 Sprog 4 2 Klaededragt 4 3 Bolig 4 4 Redskaber 5 AEgteskab og organisering af drift af rensdyrflokk 6 Religion 6 1 Samisk shamanisme 6 2 Laestadianismen 7 Genetiske undersogelser 8 Samiske flagdage 9 Sagn 10 Se ogsa 11 Weblinks 12 Noter 13 Litteratur 14 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerDer har gennem tiden vaeret anvendt flere benaevnelser for samerne Skridfinn finn lapp og same Skridfinner er et gammelt navn pa samerne forst benyttet i formen skrithiphinoi af Prokopios omkring ar 550 Navnet kommer af norront skrida ga pa ski og finner i den gamle norske betydning samer ikke finlaendere 6 Beowulf kvadet naevner finner i naerheden af raumernes kyst mens finnerne selv omtales af Jordanes som et andet folk end skridfinnerne 7 Jordanes naevner et folk sa langt mod nord at de ikke kan dyrke jorden men ma leve af fugleaeg og kod fra vilde dyr de kaldes skridfinner 8 I den norske folketaelling i 1930 stod Som det ses har vi i ar benyttet same og kven Forud for 1920 benyttedes navnene lapp og kven og i 1920 finn og kven Af navnene lapp finn og same er lapp oprindelig svensk og benyttes internationalt finn det norske sprogs navn pa lapperne og same det nye officielle navn med rod i lappernes eget sprog Navnet lap er af svenskerne lant fra finsk hvor lap og lappisk hedder lappalainen og Lapland Lappi Den aeldste nordiske betegnelse for samer er finner Samer opfatter ofte ordet lap som en halvt foragtelig betegnelse De sydlige svenske samer der kan tale svensk foretraekker at kalde sig fjeldfolk eller fjeldmaend kilde mangler I litteraturen omtales samerne af latinske forfatter i 500 tallet under navn som seritofinni og lignende benaevnelser der antagelig hentyder til deres fornemste faerdselsmiddel skiene Udbredelse og antal RedigerI dag omfatter det samiske bosaettelsesomrade det centrale og nordlige Norge ned til Femunden og Trollheimen og pa svensk side fra graenseelven Torne alv langs Kjolen ned til Idre overst i Dalarna I Finland er omradet begraenset til Enontekis Kommune i nordvest og hele omradet fra sydenden af Enaresoen op til den norske graense I Rusland er Kolahalvoen det traditionelle bosaettelsesomrade Ved indgangen til det 21 arhundrede er antallet opgjort til omkring 75 000 samer hvoraf 1 600 i Rusland 7 000 i Finland 17 000 i Sverige og 40 000 i Norge Af disse taler knapt en tredjedel samisk 15 000 i Norge 3 000 i Sverige 2 000 i Finland og 500 i Rusland pr 2006 9 Historie Rediger Bryllup i Karasjok med tyske soldater som tilskuere november 1940 Original tekst bagpa Eine Lappenhochzeit der Brautigam tragt eine gekreuzte weisse Schleife uber dem Gewand Gebirgsjager bewundern den malerischen Festzug Foto Arkiv i Nordland Samerne traeder frem i historien i arhundrederne f Kr ved arkaeologiske fund og i skriftlige kilder Den romerske historiker Tacitus fortalte i 98 f Kr om samer 10 Samisk jernalder regnes fra ar 0 til 1500 11 Dengang levede samerne som fiskere jaegere og samlere Fra dengang har arkaeologerne fundet tufter fra kater fangstanlaeg for vildren gruber brugt til trankogning og offersten Fodetilgangen varierede fra omrade til omrade Langs den nordnorske kyst var fiskeri vigtigst mens jagt pa pelsdyr med salg for oje havde stor betydning i indlandet I fjordomrader laengere mod syd blev der ogsa drevet primitiv kvaegbrug med far og geder Vigtigst var imidlertid jagten pa vildren Renernes vandringer fra vintergraesgangene i indlandet til sommergraesgangene langs kysten bestemte tillige samernes arsrytme og deres vandringer mellem faste bopladser ved kysten og laengere inde i landet Landtanger og vadesteder over sunde som renen brugte som vandringsveje mellem kyst og indland ma have vaeret steder hvor samer i aeldre tid gik sammen i storre grupper for at drive fangst med faldgruber og andre fangstmetoder Omkring 890 fik Alfred den Store nedtegnet Ottar fra Halogalands mundtlige beretning om nordomraderne 12 Ottar taler her om Beormaland som ma vaere Bjarmeland og om folket der som han kalder beormas De var sa krigeriske at han ikke turde at rejse gennem deres land Ud fra Egils sagas var beormas karelere de haergede Kvenland sa kvenerne bad Egil Skallagrimssons farbror Torolv Kveldulvsson en samtidig af Ottar om hjaelp Torolv fik karelerne nedkaempet 13 I Rusland er Kolahalvoen det traditionelle bosaettelsesomrade Imidlertid tyder noget pa at det samiske bosaettelsesomrade i arhundrederne e Kr var betydelig storre omfattende det meste af Finland Karelen og storre dele af Skandinavien Et eksempel pa en samegruppe som er forsvundet i nyere tid er kemisamerne Kemisamisk blev talt frem til 1800 tallet i Sodankyla omradet og sproget blev ogsa brugt i Kajanaland Samernes antal udgjorde i 1910 omkring 29 000 deraf 18 600 i Norge 7 100 i Sverige 1 500 i Finland og 1 700 i Rusland Arkaeologi og sprogforskning Rediger Nyere arkaeologisk forskning dokumenterer at samerne har rodder der gar 1 500 ar tilbage i tid ogsa i Sydnorge i Osterdalen 14 Den tidligste menneskelige bosaettelse i Lapland skete for omkring 10 11 000 ar siden da isen smeltede ved afslutningen af den sidste istid Helleristninger og arkaeologiske fund blandt andet bopladser der stammer fra omkring 10 000 f v t er udgravet i traditionelle landomrader i Lapland 15 Det antages at der er en kulturel kontinuitet mellem denne stenalderkultur og den samiske kultur baseret pa lighederne i dekorative monstre pa knogleredskaber ligesom der ikke er arkaeologiske beviser for at den aeldre population blev erstattet af en anden 15 De seneste arkaeologiske opdagelser i finsk Lapland blev oprindeligt set som en kontinental version af Komsakulturen fra omkring samme tidspunkt pa Norges kyst 16 17 Det antoges at Komsa fulgte de vigende gletsjere ind i landet fra de arktiske kystegne i slutningen af den sidste istid mellem 11 000 og 8 000 ar for vor tidsregning som ny landomrader abnedes for bosaetning fx det moderne Finnmark omrade i nordost til kysten af Kola halvoen 18 Da samerne imidlertid er den tidligste etniske gruppe i omradet er de derfor at betragte som den indfodte befolkning i omradet 19 Samerne har et sprogligt slaegtskab med de andre finsk ugriske sprog som finsk estisk og ungarsk men den sproglige udvikling fra et finsk ugrisk ursprog til moderne samisk ligger ogsa stort set hen i morke Sproghistoriske dateringer af stednavne og laneord fra urnordisk viser at samisk sprog var i sit nuvaerende udbredelsesomrade allerede i urnordisk tid Samernes sprog indeholder en stor del urnordiske laneord hvilket viser at samerne allerede i urnordisk tid det vil sige for ar 800 e Kr har levet i naer beroring med de skandinaviske folk Kontakt med nabofolk Rediger I samiske grave og gammetufter findes ofte genstande som er kobt eller tilbyttet fra nabofolkene eller som i visse tilfaelde hidrorer fra fjernere egne Samerne kom i jernalderen i kontakt med nabofolk som de norrone i Norge og Sverige og finsk ugriske folk i Finland og Karelen Norron kultur etablerede sig efterhanden langs den nordnorske kyst op til Malangskjeften Sa langt mod nord kunne man dyrke korn og dermed brygge ol som indgik i norron religionsudovelse I dette kulturomrade kaldet Halogaland fandtes der i dele af jernalderen et maegtigt norront aristokrati med et vidtraekkende handelsnetvaerk og mulighed for at spille en rolle i norsk rigspolitik Haloy hovdinge baserede deres rigdom og indflydelse pa handelen med og skatteopkraevning hos samerne Styrkeforholdet mellem de to folk er ikke klart blev samerne tvangsbeskattet eller var det et samkvem til gavn for begge parter Svaret kan vaere forskelligt i forskellige perioder af jernalderen De norrone hovdinge kunne bade forsyne samerne med jern og andre handelsvarer og beskytte dem mod angreb fra ost og sydost Ottar fra Halogaland 20 fortalte i 800 arene levende om hvordan han som den nordligste af alle nordmaend beskattede og handlede med samerne Harald Harfager giftede sig ifolge Snorres kongesagaer med samekvinden Snofrid Oyvind Skaldespiller naevner i sine kvad ogsa samer og samisk husdyrhold Ud fra disse kilder kan det sluttes at der var et livligt samkvem mellem de norrone samfund og samerne maske ogsa med en glidende overgang mellem de etniske grupper Svedjebrug Rediger Samerne boede i begyndelsen af middelalderen i det meste af det nuvaerende Finland Etniske finner boede kun i kystegne og i indsoomradet laengst mod syd Med etableringen af et svensk kontrolleret statsapparat i Abo kristningen af finnerne og bygningen af faestninger ogedes befolkningen og ekspanderede mod nord Finnerne drev svedjebrug afbraendte skove og dyrkede rug i asken Efter nogle ar var jorden udpint og de matte flytte Omkring ar 1500 havde ekspansionen mod nord naet de nedre dele af Tornedalen Det gik i hoj grad ud over den halvnomadiske samiske leveform og samisk kultur forsvandt efterhanden fra hele Sydfinland Middelalderen Rediger I 1000 tallet etableredes staterne Norge og Sverige og i Nordvestrusland blev byen Novgorod en maegtig bystat med forbindelser langt ind i nordlige omrader Sverige tog i 1100 1200 tallet kontrollen over Finland Langs den nordnorske kyst blev de maegtige hovdinges magt brudt og samerne blev gradvis mere afsides og mindre interessante som skattebetalere og handelspartnere Endnu ved middelalderens slutning synes samerne ikke at vaere naet laengere mod syd pa den skandinaviske halvo end til det nordligste Jamtland Handel med fisk Rediger Tidligt i 1100 tallet begyndte en omfattende eksport af torfisk fra den nordnorske kyst til Bergen og videre ud i Europa Fra 1300 tallet forte det til en ekspansion af norsk sprog og kultur til kysten ved Troms og Finnmark Noget tyder pa at det ikke kom i konflikt med den samiske leveform fordi de norske nybyggere kun arbejdede ved fiskeri med salg for oje De konkurrerede dermed ikke med samerne i indlandet om ressourcerne I Vardo blev der bygget en faestning og kirke i 1307 og dermed gik Norges ostgraense mod Rusland i de kommende arhundreder tvaers gennem samernes land Langs kysten af Nordnorge ma samer og nordmaend have fremstaet som yderst forskellige Nordmaendene var bofaste dyrkede korn og fiskede til eksport Samerne foretog derimod saesonbetingede vandringer hvorved de kunne udnytte en lang raekke ressourcer som vildren fjordfiskeri elvfiskeri og fangst af pelsdyr De to grupper gik forskelligt klaedt talte vidt forskellige sprog og betalte to slags skat Nordmaendene betalte ledingsskat mens samerne efterhanden blev beskattet af bade de norske svenske og russiske statsmagter Religion Rediger Samerne havde deres egen shamanistiske naturreligion hvor de dyrkede dyr sten bjerge og himmellegemer som guddomme Shamanen kaldet noaiden havde en central plads som forbindelse mellem mennesker og guder eller andeverdenen Han fungeredede som andelig leder og kunne ved hjaelp af sin goavddis shaman tromme eller runebomme en tromme med pamalede tegninger spa om fremtidig jagtlykke om folks ve og vel Til en vis grad var religionen animistisk idet man ansa naturen for at vaere besjaelet Beaivi Solen var den centrale kraft Guden og himmellegemet havde det samme navn Langs solstralerne Beaivvi lavzzit Sol seletojet kom rensdyret vandrende til Jorden og pa runebommen er flere vigtige guder placeret pa Solens straler Dearpmis eler Horagallis var en af samernes himmelguder Han herskede over lyn og torden regnbuen vind og vejr havet og vandene samt menneskenes ve og vel liv og sundhed Samerne kunne derfor takke ham for velstand og rensdyrlykke Dearpmis beskyttede ogsa noaiden nar hans krop la livlos hen mens hans and drog til Saivu eller Jabmiid aibmu De dodes rige pa jagt efter kundskab Bieggolmmai var vindens og stormens gud ofte afbildet med en spade i handen som han tvang vinden ud af hulen med nar han ville have den til at blaese Nar han ville have den til at holde op tvang han vinden tilbage i hulen med en kolle Leaibolmmai Elletraemanden var jagtgud Elletraeet blev anset som helligt Med tygget bark malede man figurer pa runebommen Barken blev benyttet ved forarbejdning af skind og iblandt som medicin Leaibolmmai herskede over skovens vilde dyr Isaer ved bjornejagt matte man ved offer unddrage bjornen fra gudens beskyttelse ellers blev jaegerne sonderrevet af bjornen som selv var et helligt dyr Mange ritualer var saledes knyttet til bjornejagt Leaibolmmai fik bon og offer bade morgen og aften Blandt kvindelige guder var Mattarahkka stammor og en af de vigtigste jordiske guder Det var hende som skabte krop til barnets sjael nar et menneske blev til og forte det videre til Sarahkka som forte det ind i morslivet og sorgede for at det blev fodt Sarahkka af sarrat at skabe var kvindernes gud Hun hjalp kvinder og rensdyrkoer under fodsel og det sagdes at hun ogsa folte den fodendes smerter Hun blev hojt aeret Hun holdt til ved arran gammens ildsted og fik sin del af maltidet Ogsa efter at samerne var kristnet blev barnet ofte efter at vaere tildelt et kristent navn ved daben i kirken ved hjemkomsten badet og dobt pa ny til aere for Sarahkka Hendes navn overlevede kristendommens indforing i udtryk som Nu lea Sarahkka mu sarran sivdnidan Sadan har Sarahkka skabt mig Juksahkka var buemoren af juoksa bue og pavirkede barnets kon Ifolge gammel samisk tro er alle born forst skabt til at blive piger men Juksahkka kunne forandre fosterets kon i mors liv Hun blev dermed drengenes gud og hvis man ofrede til hende samt joikede og trommede pa runebommen til hendes aere var hun ekstra behjaelpelig med at aendre barnets kon Uksahkka har navn efter uksa dor hvor hun holdt til Hun vogtede ind og udgange og havde omsorg for mor og barn nar fodslen var overstaet Saivu var samernes paradis efter doden et bedre sted end Jabmiid aibmu De dodes verden som var stedet hvor de onde mennesker endte og sygdomsguderne herskede I Saivu levede de dode ligesom pa Jorden dog meget lykkeligere med rensdyr vildt og fisk Saivu folket boede i hellige bjerge og soer En Saivu so havde dobbelt bund hed det fordi kilder iblandt sprang op fra bunden af sadan en so Saivu loddi Saivu guolli og Saivu sarvvat var hjaelpeander af fugl fisk og rensdyrokse som noaiden benyttede pa sine rejser til dodsriget eller rundt om pa Jorden for at soge rad og vejledning af guder eller afdode Samerne ofrede ogsa til stenguder sieiddit sten med en speciel form eller udseende eller simpelthen helligsteder 21 Ved kristendommens indforelse i Norden blev der ogsa missioneret i de samiske omrader Forestillinger fra kristen tro kom da ind i samisk religion og skabte en blandingsreligion eller synkretistisk religion Jomfru Maria og Jesus blev guder i den samiske religion uden at aendre den grundlaeggende Efter middelalderen Rediger Fra 1500 tallet forte oget interesse for nordomraderne til aendringer i okonomien hvilket pavirkede kulturen Fra den tid stammer tamrendriften som i nyere tid opfattes som typisk samisk I 1500 tallet naede samerne til det mellemste Jamtland i 1600 tallet til Harjedalen og i 1700 tallet begyndte de at vise sig i det nordligste Dalarne Pa den anden side har nybyggerne traengt samerne bort fra det svenske kystland og har i det egentlige Lapland i hoj grad indskraenket samernes omrade ved at tage de bedste dele af elvdalene i besiddelse I midten af 1700 tallet fandtes i Asele Lapmark 17 nybyggere i Lycksele 26 i Piti 2 i Lule 18 og i Torne Lapmark 31 I 1910 var svensk Laplands indbyggerantal 81 500 mens antallet af samer i Sverige kun 7 138 I Finland og Rusland er samernes udbredelsesomrade gaet staerkt tilbage i historisk tid I 1300 tallet boede der samer ved Onega soen I det nordlige Savolaks forsvandt de forst ved midten af 1600 tallet samtidig med at nordmaend og svenskere udbredte deres herredomme over det nordlige Skandinavien blev samerne her norske og svenske undersatter Retten til at opkraeve skat hos og drive handel med samerne var fra Harald Harfagers tid et kongeligt norsk praerogativ som forlenedes til stormaendene i Haalogaland Pa den svenske side af graensen var det de sakaldte Birkarie rejsende svenske handelsmaend der drev handel med samerne og opkraevede skat hos dem Okonomiske forandringer Rediger Samernes traditionelle bondekultur kilde mangler var truet i lobet af 1500 tallet Antallet af vildren og ovrige vilde dyr gik tilbage hvilket skyldtes hardere beskatning kilde mangler Det skyldtes igen oget interesse for og beskatning af de samiske omrader Bade Danmark Norge Sverige og Rusland mente at de havde ret til at beskatte samerne og skatteindkraevere fra Sverige naede helt ud til Vesteralen Baggrunden for dette ogede naervaer fra centralmagternes side ma ses i sammenhaeng med konflikten mellem Sverige og Danmark Presset pa ressourcerne forte til et skifte kilde mangler i den samiske okonomi Sosamer og elvesamer Rediger Langt de fleste samer blev bofaste eller delvis bofaste enten pa yderkysten i fjordegnene eller langs de store elve og soer i indlandet Her drev de primitivt kvaegbrug i kombination med jagt og fiskeri mere fiskeri ved kysten mere jagt i indlandet Tamrener kunne ogsa indga i denne blandingsokonomi Samerne i fjordene i Troms og Finnmarken i 1700 tallet havde en rigere fodetilgang end nordmaendene ved kysten som var afhaengige af kontakten med handelsmaend i Bergen samisk kultur og sprog voksede bade talmaessigt og relativt i perioden Sosamernes livsform var mere fleksibel Hvis en madkilde svigtede havde de andet at falde tilbage pa Pomorhandelen som begyndte pa den tid skabte afsaetning for overskudsfisk til russiske handelsmaend Rendrift Rediger Same med rensdyr En mindre del af samerne begyndte med tamrendrift Man havde ogsa tidligere holdt rener blandt andet som lokke ren til at lokke vildrenflokkene ind i faelder Nu begyndte man at taemme storre flokke og folge dem pa vandringen mellem kyst og indland Denne form for okonomi kunne kun eksistere fordi de handlede med so og elvesamer nordmaend og andre nabofolk for at skaffe det som rendriften ikke bidrog med Rendriftssamerne udgjorde altid en mindre andel af samerne og tamrendriften er kun 400 500 ar gammel Det ma antages at samerne fra meget gammel tid har levet i det nordligste Skandinavien selv om der ikke er belaeg for saledes som man tidligere har haevdet at saette samerne i forbindelse med den arktiske stenalder Missionsvirksomhed Rediger Kristen missionsvirksomhed i Lapland skal vaere forsogt allerede i 11 arhundrede Under dronning Margrethe 1 vakte en lapkvinde Margrete myndighedernes interesse for lapmission I begyndelsen af 17 arhundrede blev missionen i de svenske lapmarker rigtig organiseret og i lobet af 18 arhundredes forste halvdel udryddedes det lappiske hedenskab i Skandinavien med stor nidkaerhed af de gejstlige myndigheder Russiske missionaerer forst og fremmest munken Trifon naede Kolahalvoen Nordostfinland og Sydvaranger i 1500 tallet og samerne i dette omrade blev omvendte til den ortodokse tro Endnu i dag star St Georgs kapel fra 1565 i Neiden og Boris Gleb lige over graensen pa russisk side har vaeret kirke endnu laengere Fra 1600 tallet voksede pavirkningen fra det nu protestantiske Norden i intensitet og bade pa svensk finsk og dansk norsk side var missionsiveren storre Kontrollen over samerne indgik i striden mellem Sverige Finland og Danmark Norge Eksempelvis byggede svenskerne kirker i begyndelsen af 1600 tallet i bade Karasjok Kautokeino og Masi for at sikre disse omrader der forblev svenske til 1753 Den centrale i kristningen pa norsk side var missionaeren Thomas von Westen kaldet samernes apostel Med den organiserede samemission fra ca 1715 indforte han en strengere mere rettroende form for luthersk kristendom blandt dem indsamlede og braendte runebommer og forbod traditionelle samiske navne Efter Thomas von Westen var samernes religiose praksis i hovedsagen baseret pa kristendommen selv om forkristne elementer fortsat ma have spillet en rolle Den dansk norske minoritetspolitik rettet mod samerne fra ca 1715 til ca 1850 var imidlertid yderst mild Det centrale var sprog politikken Missionaererne forpligtede sig til at laere samisk og undervise pa samisk Mange af dem var desuden oprigtigt videnskabeligt interesserede i kultur og samfundsforhold og grundlagde den skoleretning indenfor samiske studier kendt som lappologi I periodens sidste del fra ca 1820 ser man tydeligt romantisk tankegods i retning af den aedle vilde i litteraturen Desuden sa de dansk norske myndigheder positivt pa rendriftssamernes udnyttelse af lokale resurser i omrader som ellers ville have ligget hen til ingen nytte fordi jorden ikke er egnet til opdyrkning Af samme grund onskede myndighederne kvenerne velkommen nar de bosatte sig i omrader hvor graenseforholdene stadigvaek var uafklarede 22 1800 tallet og senere Rediger Interessen for nordomraderne ogede i lobet af 1800 tallet Okonomi Rediger Pa kysten ogedes produktionen af torfisk klipfisk og sild til eksport Efterhanden kom der ogsa motorer til fiskeriet og der skulle penge til for at kobe en motor og benzin Mange kilde mangler steder som i Kafjord Kiruna og Kirkenes blev det igangsat bjergvaerksdrift som forte til indvandring af andre folkegrupper og tilstromning af penge Jordbruget blev ogsa intensiveret ledsaget af indflyttere fra Sydnorge Sverige og fra finsksprogede egne Den store hungersnod i Finland i 1860 erne forte til en stor finsk vandring til bade det nordligste Finland Nordsverige og Nordnorge saerlig Ostfinnmarken Den alsidige samiske leveform som tidligere kilde mangler havde vaeret mere fleksibel og tilpasningsdygtig end nabofolkenes blev nu agterudsejlet Samerne havde mindre kilde mangler overskud at handle med og deres varer var ikke sa efterspurgte Samiske bygder fremstod derfor fra 1800 tallet som de fattigste og mest kilde mangler tilbagestaende Storsamfundenes pengeokonomi fremstod kilde mangler derimod som mere fremtidsrettede og velstaende Rendriftskulturen led ogsa under graensedragningerne mellem landene Graensen mod Rusland blev lukket i 1826 og senere ogsa graenserne mod Finland Gamle traekveje spaerredes af for samerne uforstaelige kilde mangler graenser og saeson graesgange blev spaerrede Den fine balance mellem brug af ulige graesningsomrader til ulige arstider blev forstyrret Forsvenskning og forfinskning Rediger Pa svensk side var politikken noget mildere Her blev der i storre grad benyttet samisk i undervisningen og der blev ogsa eksperimenteret med at lade laererne folge samenes flytninger Efter Den russiske revolution i 1917 blev samerne pa Kolahalvoen samlede i et kollektivbrug Lovozero Lojavri midt inde pa halvoen Pa den ene side bidrog kollektiviseringen til at gamle drifts og livsformer gik tabt pa en langt mere radikal made end i Skandinavien men samtidig var sovjetstaten mere optaget af at give undervisning pa samisk Norge Rediger De dansk norske myndigheder viste betydelig forstaelse for haevdvundne samiske rettigheder til brugen af nordomraderne under henvisning til at samerne matte anses som indfodte og de aeldste der i landet altsa urbefolkning Man viste dermed accept for eksklusive samiske rettigheder til landomrader 23 I 1814 blev Norge underlagt Sverige Fornorskning Rediger I lobet af 1800 tallet blev nationalismen en drivende kraft i samfundsudviklingen Ideen om at alle i nationen skulle tale samme sprog og dele samme kultur blev udbredt Myndighederne folte sig ikke sikre pa at etniske minoriteter var loyale de frygtede territorielle krav fra nabostater Laerere praester og andre ovrighedspersoner var ofte overbeviste om at samerne havde bedst af at antage majoritetens langt mere overlegne kultur og sprog Man fik en efter 1850 til ut pa 1980 tallet noen steder 24 en fornorskningspolitik tilsvarende andre bevaegelser i tiden sa som germanisering amerikanisering osv Man fik overgangsdistrikter dvs egne hvor man tilsigtede en overgang fra samisk og kvensk til norsk Pa samme tid talte man i Preussen om Ubergangsdistrichte Andre paralleller er Belgiens politik overfor flamlaenderne eller Italiens overfor slovenerne i Trieste Lappekommissionens udkast til ny Lov vedkommende Lappevaesenet blev afvist af amtstinget i 1905 fordi i Finmarken anser man ikke Fjeldfinner og Ren for et Onde tvaertimod for et Gode som muliggjor en Udnyttelse af Finmarksvidderne i produktivt Oiemed Lovforslagets Bestemmelser bor derfor ikke gjores gjaeldende ligeoverfor Fjeldfinner af Kautokeino der soger Sommergraesning i Tromso Amt da man ikke onsker at disse Fjeldfinner skal blive forarmede Rendriften i Finmarken er ikke en dodsdomt Naeringsvej Renbestanden tiltager og Vaerdien af den ligeledes I Sverige og Troms ansa man derimod at rendriftsnaeringen ville do ud af sig selv 25 Laese og skriveoplaering var foregaet pa samisk allerede fra 1600 tallet og praester og laerere lagde i lobet af 1700 tallet og tidligt i 1800 tallet vaegt pa at forkynde og undervise pa samisk I lobet af 1800 tallet fik staterne ambitioner som gik ud over territoriel og religios kontrol over samerne Nu onskede de en assimilation Skolen blev det vigtigste slagfelt og laererne frontsoldater Efter 1880 fik man en kompromislos fornorskning da en instruks for laererne i Tromso stift som for 1902 ogsa indbefattede Finnmark 26 fastslog at alle samiske og kvenske born skulle laere at tale laese og skrive norsk mens de tidligere bestemmelser om at de ogsa skulle laere modersmalet var fjernet Dertil kom et lonssystem hvor laerere ikke fik lonforhojelse uden at kunne vise til gode resultater for sprogbytte Fornorskningspolitikken naede sit hojdepunkt med den sakaldte Wexelsen plakat af 1898 opkaldt efter kirkestatsrad Vilhelm Wexelsen Her blev laererne palagt at forhindre samiske og kvenske elever i at tale modersmalet i frikvarteret Tilskud til oplaering i samisk og kvensk ved Tromso laererskole bortfaldt Wexelsen plakaten blev forst tilsidesat af loven om grundskole i 1959 27 men formelt stod Wexelsen plakaten ved magt helt til Stortinget behandlede Samekomiteens indstilling i 1963 28 Fra 1888 kunne samisk bare vaere hjelpesprak i kristendomsundervisningen ellers skulle all undervisning skje pa norsk Nu blev det forbudt at undervise pa samisk gudstjenester pa samisk blev ogsa forbudt og samisk blev aldrig brugt af ovrighedspersoner som lensmaend ordforere osv I 1902 bestemte Stortinget at bare norske statsborgere som kunne snakke norsk og som brukte norsk til daglig kunne fa kjope jord Forst i 1965 ble denne reglen fjernet I 1930 erne kulminerede fornorskningsiveren og hvis samer onskede at fa jord til nyrydning matte de demonstrere at de havde gode norskkundskaber Born blev samlet i internatskoler hvor det kun var tilladt at tale norsk Resultaterne lod ikke vente pa sig i folketaellingen fra 1930 opgav over halvparten af befolkningen i Kvaenangen enten samisk eller finsk som hjemmesprog i 1950 opgav en person at tale samisk og en at tale finsk Samisk forsvandt fra store omrader for eksempel er den saerpraegede dialekt som blev talt pa Kvaloya og Ringvassoya i Troms forsvundet Fornorskningen ses i arkitekturen i Lapland bygninger som Solhov folkehojskole i Lyngen og Neiden kirke i Sydvaranger er bygget i norsk traditionel stil for at skabe tilknytning til det ovrige Norge I mellemkrigstiden smeltede minoritetspolitik sammen med sikkerhedspolitik Den russiske fare blev taget pa alvor og de kvenske bosaetninger betragtet som russiske arme ind i Vest Europa og en mulig femte kolonne Novemberforfatningen af 1855 afstedkom en vestlig alliance vendt mod Rusland Og nu blev samerne slaet i hartkorn med kvenerne Officielt blev fornorskningspolitikken begrundet med et onske om oplysning udvikling og modernisering som la i tiden Men under det hele la fornemmelsen af Finnmark som en udpost og graensefaestning mod Rusland Lige efter 1900 udtalte amtmanden i Finnmark Vi har i arhundreder kendt tegnene og taktikken forst konfusion sa munkene dernaest kosakkerne Derfor kunne man ikke deroppe ved graensen vaere hoiremaend eller venstremaend her ma vi kun vaere nordmaend 29 Kob af jord jordsalgsloven Rediger Samers kob af jord i Norge forekom sa tidlig som 1869 30 Nogen ar for 1900 blev salg af jord et middel til kolonisering og fornorskning av Finnmark tiltag rettede sig mod samer og kvener 31 I 1902 kom jordsalgsloven der ramte bade kvener og samer hardt Stortinget bestemte at kun norske statsborgere som talte norsk og benyttede norsk til dagligt kunne kobe jord 32 Forst i 1965 blev denne regel fjernet 33 Biskop Gunnar Stalsett fra Nordkapp kommune er af kvensk ophav og familien hed Sirkka frem til 1950 erne da de aendrede efternavnet til det mere norskklingende Stalsett 34 Loven fra 1902 fastsatte den form ejerens navn matte have i jordebogen 35 Restriktioner for samers bevaegelse med rensdyrflokk over landegraenser Rediger 1852 forbod Rusland de norske samer at drage over graensen med deres rener Som folge deraf udvandrede et betydeligt antal norske samer fra Kautokeino i det norske Finmarken til den svenske Torne Lapmark hvor fra der endnu kunne benyttes de finske graesgange Men fra 1889 blev den finske graense ogsa lukket for de svenske samers renhjorde Samernes ret til at vandre frem og tilbage over den svensk norske graense blev indskraenket ved en forordning af 1883 saledes at svenske samer her efter ikke matte opholde sig i Norge med deres rener pa anden tid af aret end maj september Da unionen mellem Norge og Sverige ophaevedes 1905 bestemtes det i Karlstad Overenskomsten at retten til flytning mellem rigerne for fremtiden kun skulle gaelde for Norbottens og Vasterbottens Len i Sverige og Tromso og Nordlands Amt i Norge og at de svenske samer ikke matte flytte ind til Norge med deres rener tidligere end 15 juni med mindre saerlige vejrforhold gjorde en indflytning nodvendig Sverige forbeholdt sig dog ret til at kraeve sporgsmalet om hvorvidt det var nodvendigt for de svenske samer uafhaengigt af saerlige vejrforhold at flytte ind til Norge tidligere end 15 juni afgjort ved voldgift Da nomaderne i Torne Lapmark savner graesgange om varen pa den svenske side betod den naevnte bestemmelse i Karlstad overenskomstens fuldstaendige undergang for rensdyrnomadismen i Torne Lapmark Pa Sveriges foranledning blev der 1909 nedsat en voldgiftsdomstol hvis formand var den danske professor H Matzen og efter hans dod den danske stiftamtmand F L G de Jonquieres Meget omfattende undersogelser af graesningsforholdene klimaforholdene renens livsvaner og samernes naeringsliv blev igangsat fra svensk og norsk side for at klarlaegge sporgsmalet for voldgiftsdomstolen Nogen afgorelse blev dog ikke truffet af denne i det sporgsmalet efter fa ars forlob blev optaget til direkte forhandling mellem Norge og Sveriges regeringer Endnu vaerre end disse graensevanskeligheder er det for samerne at nybyggerne bade i Norge og Sverige som oven for naevnt mere og mere laegger beslag pa de lune og graesrige lokaliteter og vanskeliggor benyttelsen af fjeldene ved kravet om hoskade erstatninger Tab af graesningsomrader Rediger Den tiltagende bebyggelse i de frugtbareste af samernes omrader i begyndelsen af 1900 tallet bidrog i hoj grad til at gore tilvaerelsen som rensdyrnomade vanskeligere Ikke alene blev de graesrige dale og de lune sydskraninger naer skovgraensen hvor renhjordene med forkaerlighed opholdt sig i kaelvningstiden for en stor del taget i besiddelse af nybyggerne og deres koer men selv mosestraekninger fjernt fra nybygderne anvendtes til hoslaet hvert 3 ar og samerne matte ofte betale svaere skadeserstatninger nar renerne havde betradt disse uindhegnede moser eller spredt hostakkene som nybyggerne lod sta ude indtil vinteren Endelig havde det i hoj grad skadet samerne i deres naering at deres og renernes artidsvandringer blev indskraenket eller forhindret ved graensebestemmelser Efter det forste politiske mode Rediger Den 6 februar 1917 blev i Trondheim holdt den forste politiske forsamling af samer i Norden 36 Anden verdenskrig genopbygning og efter Rediger Anden verdenskrig ramte det samiske bosaettelsesomrade hardt og hele Finnmark Nord Troms det meste af Kolahalvoen og Nord Finland blev afbraendt Genopbygningen efter anden verdenskrig foregik efter monstre og idealer fra storsamfundet Genopbyggede typehuse radioer og med tiden fjernsynsapparater kom til fiskeri jordbrug og industri blev moderniserede i et planmaessigt forsog pa at bringe okonomien i nord pa niveau med den i syd Gammel samisk kundskab blev dermed nedvurderet alle idealerne kom fra industri og velstandssamfundet Tilbagegangen for samisk sprog fortsatte dermed ufortrodent og i sosamebygder som Manndalen Kafjord i Troms og Kvalsund i Finnmark gik befolkningen over til at tale norsk i tiarene efter krigen Den udtalte assimileringspolitik veg der imod for en blodere mere fleksibel holdning til samisk sprog og kultur Der blev udgivet tosprogede ABC boger der kom nyheder pa samisk i radio og fjernsyn og filmskabere og forfattere begyndte at vise interesse for samerne og deres kultur Samisk nationsbygning Rediger Det samiske flag Finlands samedelegation fra 1971 blev reorganiseret til et Sameting i 1996 21 Samerne har fra 1986 et eget samisk flag Siden 1992 findes en egen nationaldag 6 februar og siden 1986 tillige en egen nationalsang Sami soga lavlla nordsamisk Samefolkets sang Det er en gammel tekst som findes pa flere samiske sprog og dialekter skrevet i begyndelsen af 1900 tallet med en nyskrevet melodi Samernes kulturer er beskyttede af FNs ILO Konvention nr 169 om Indigenous and Tribal Peoples in Independent Countries om urfolks rettigheder fra 1989 som Sverige imidlertid ikke har ratificeret Norge ratificerede ILO 169 i 1992 ILO har erklaeret samer som et oprindeligt folk i juridisk betydning Samisk parlamentarisk rad 37 blev startet i marts 2000 Norge Rediger Lige efter anden verdenskrig var det ikke uproblematisk at sige at der fandtes en samisk minoritet i Norge Man talte hellerre om samisktalende nordmaend I 1970 erne da radikale kraefter var optaget af undertrykte minoriteter over hele verden blev interessen ogsa vaekket for det samiske Alta aktionen i 1979 hvor der blev bygget et vandkraftanlaeg centralt i det samiske omrade satte fokus den samiske minoritet og mangelen pa anerkendelse og rettigheder som folk For den norske befolkning for myndighederne og for samerne selv var dette en vaekkelse I 1989 blev det forste Sameting abnet af kong Olav I 2005 kom Finnmarksloven som sikrede samisk medbestemmelse over brugen af land og vand i Finnmark Sverige Rediger Sverige Riksdag udtalte i 1977 at samerne udgor et urfolk i Sverige I proposition 1976 77 angav regeringen Det bor saledes klart uttalas att samerna utgor en etnisk minoritet i Sverige som i egenskap av ursprunglig befolkning i sitt eget land intar en sarskild stallning bade gentemot majoritetsbefolkningen och andra minoritetsgrupper Sametinget i Sverige blev oprettet i 1993 Fra 1980 styrer samerne i Sverige selv undervisningsplanen i samiske skoler Uddannelsen minder om den i de svenske skoler men med samisk slojd som kaldes duodji pa nordsamisk og duodje pa lulesamisk sprog og samisk tilpasning i samfundsorienterede fag Sameskolen driver 1 6 klasse og undervisningen sker pa samisk og svensk Sameskolen trues imidlertid af laerermangel 38 Finland Rediger Europaradet foreslog i 2011 oprettelsen af en samisk avis 39 Undervisning pa samisk Rediger Norge Rediger Frem til 1959 foregik al undervisning pa norsk Samisk i folkeskolen kom i gang i 1967 og i 1969 kom det forste samiske gymnasium i Karasjok I 1974 abnede et eget samisk forskningsinstitut og Universitetet i Tromso har helt siden starten haft en stor samisk sektion Kultur RedigerSprog Rediger Mange samer taler samiske sprog som tilhorer den finsk ugriske sprogfamilie selv om en stor del er blevet assimileret og er gaet over til sproget i det land de lever i Det gaelder saerlig de norske kystsamer Der findes flere indbyrdes meget forskellige samiske dialekter Klaededragt Rediger Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Uddybende artikel Samedragt Samekofte eller samekolt Samernes dragt er i sine vaesentlige bestanddele ens for begge kon Inderst pa kroppen baeres en til lidt oven for knaeet naende kofte af vadmel oven pa denne baerer man om sommeren en anden kofte af samme stof om vinteren en pels af renskind I sommene er indsyet rodt og gult klaede som prydelse Koften sammenholdes om livet af et baelte af uld eller laeder til hvilket en bredbladet kniv og ulige smating er faestede Halsen og brystet skjules af et klaede Pa hovedet baeres en hoj kegledannet hue af rodt eller blat klaede Benene daekkes af benklaeder af skind eller vadmel der stikkes ned i stovlerne Disse er af skind med spidse opadbojede naeser de er fyldte med torret ho der gor tjeneste som stromper og fastbindes om smalbenet med lange brogede uldne band Der findes lokale variationer i klaededragten som isaer gor sig gaeldende med hensyn til huerne I det nordligste Norge og Finland baerer maendene saledes en firkantet hue mindende om en russisk kuskehue medens kvinderne hos nordlapperne gerne baerer en med blonder og silkeband prydet hue der slutter taet til hovedet I de sydligste samedistrikter er maendene begyndt at aflaegge nationaldragten eller denne viser moderne pavirkning saledes er maendenes kofte her gerne aben fortil som en frakke Bolig Rediger Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Et lavvu pa friluftsmuseum i Jukkasjarvi Sverige Kate Nomadernes bolig er det kegleformede telt lavvuen der bestar af et stel af tynde staenger daekket med en teltdug af vadjpiel eller sejldug I teltets midte er det stensatte ildsted i toppen rogabningen Mellem ildstedet og doren ligger braendslet Mellem ildstedet og teltvaeggen modsat doren star kogekar og madvarer det var i gamle dage teltets hellige plads og her ma man ikke traede over i hvert fald er dette forbudt kvinderne Pa begge sider er de med birkeris daekkede sidde og sovepladser for teltets beboere og gaester Foruden det flyttelige telt har nomadelapperne ogsa faste jordtelte hvor teltdugen er erstattet med birkebark og graestorv Det lappiske navn pa savel de flyttelige som de faste boliger er goatte svensk kata dansk kate I den daglige husholdning spiller rensdyrets kod en hovedrolle isaer om efteraret og vinteren Slagtning foregar vaesentlig kun om efteraret og vinteren og en del af kodet fra efterarsslagtningen fryses og torres pa stillads til brug om foraret og sommeren I sommertiden var renens maelk forhen et vaesentligt naeringsmiddel og de af maelken tilberedte produkter ost smor og hengemt maelk indgik i ernaeringen om vinteren I de i senere artier er malkningen af renen dog naesten ophort Renens blod torres i renvommen og anvendes siden til fode for mennesker og hunde i det der af mel vand og blod tilvirkes et slags klumper eller boller samt blodvaelling Braendevin spiller nu ingen rolle hos samerne selv om enkelte samer drikker sig fulde nar de kommer til byerne Derimod horer staerk kaffe i store maengder til den daglige kost Fladbrod bages i den glodende aske pa ildstedet Redskaber Rediger Denne artikel eller dette afsnit er foraeldet Se artiklens diskussionsside eller historik Husgeradet er for en stor del kobt I gryder og kedler af kobber og kaffekopper af fajance findes i enhver kate Kar fade og kopper af trae tilvirker samerne selv men de bruges ikke sa meget som tidligere De sma kister hvori samerne opbevarer mere vaerdifulde genstande er ogsa af egen tilvirkning ligeledes den af trae udhulede skindbetrukne baerevugge Af rensdyrtak forarbejder samerne knivskafter skeer og 1ignende men erhverver knivblade og andre jernsager ved kob I garvning af skind er samerne mestre Nogen helt palidelig statistik over antallet af rener findes ikke I Sverige opgaves antallet af tamrener 1910 1911 til 272 800 hvoraf 231 300 fjeldrener og 41 500 skovrener Af fjeldrenerne ejedes 207 700 af samerne 18 600 af bonder for skovrenerne var de tilsvarende tal 18 800 og 21 900 Bondernes rener vogtes af samerne Antallet af norske rener angaves 1907 til 133 000 I Finland anslas renantallet til ca 130 000 der dog for storste delen ejes af finner AEgteskab og organisering af drift af rensdyrflokk RedigerI gamle dage blev bruden kobt Oftest optradte foraeldrene som stiftere af partiet Frieren eller hans foraeldre foraerede pigen og hendes familie gaver der var at betragte som en kobesum Ved brylluppet holdes et storre gilde En gruppe familier der slar lejr sammen flytter sammen og vogter renerne i faellesskab kaldes en sida svensk lappby inden for en sadan sida findes en leder eller formand der bestemmer hvornar flytninger skal forega og repraesenterer det lokale lapsamfund over for den svenske eller norske ovrighed denne institution er dog naeppe oprindeligt lappisk Religion RedigerSamisk shamanisme Rediger Samernes tro var tidligere praeget af shamanisme Denne overlevede helt frem til 1 verdenskrig i form af forestillinger om underjordiske spogelser sygdomsander hellige kilder med mere Meget af dette viste tilknytning til folkelig overtro hos skandinaverne og finnerne AEldre skrifter om samerne indeholder mange oplysninger om deres gamle tro Naturen var for samerne besjaelet af staerke ander solen og tordenen var saledes maegtige guddomme og i skoven og vandet levede ander som radede for vildtet og fisken Saerlig betydning havde de hellige steder som fandtes rundt om i fjeldene her ofredes til de lokale guddomme der fik synligt udtryk i underligt formede sten eller groft tilhuggede traebilleder Rener og andre dyr ofredes til disse sakaldte seiter Store maengder af rengevirer og knogler ligger endnu pa gamle offersteder De ofredes isaer for at opna held med renhjorden og jagtlykke Ved ofringerne matte kun maend vaere til stede Nogen saerlig praestestand fandtes ikke hos samerne Dog ansas visse maend og kvinder de sakaldte noaider for at vaere saerlig kyndige i hemmelige kunster sa som helbredelse af sygdomme udsendelse af sygdomsvaekkende ander mod uvenner og spadomme om fremtiden Stor betydning havde den sakaldte troldtromme en aflang traeskal overspaendt med skind hvorpa med saften af eliebark var malet en maengde figurer forestillende alle verdens vigtigste magter og ting sa som solen den kristne treenighed de 3 gudinder Maderakka Sarakka og Uksakka der isaer var virksomme ved barnefodsler og synes at vaere vore forfaedres norner i lappisk forklaedning endvidere rener og ulve samen selv og hans familie laptelt bondehus kirke m m Troldtrommen var egentlig et spadomsredskab Nar troldmanden slog trommen flyttede en messingring eller et knippe af ringe sig hen over trommeskindet og af ringenes stilling i forhold til de pamalede figurer drog troldmanden sine slutninger angaende fremtiden Troldtrommen blev udryddet af den gejstlige ovrighed i Norge og Sverige men holdt sig dog hos de sydligste samer stedvis i brug til langt ind i 19 arhundrede Troldtrommen og hele noaide vaesenet mindede staerkt om de sibiriske shamaners virksomhed Ligeledes peger den store aerefrygt der vises bjornen og de mange ceremonier der knyttede sig til bjornejagten hen pa sibiriske naturfolks bjornedyrkelse Pa den anden side er der ogsa meget i den lappiske religion der tyder pa en tidlig kulturindflydelse fra nordboerne Laestadianismen Rediger Den svensk samiske praest Lars Levi Laestadius som virkede som praest i Karesuando og Pajala mod midten af 1800 tallet var en forkaemper for en streng fortolkning af den lutherske laere Han virkede ogsa mod den udbredte alkoholisme blandt samerne i denne periode Alkohollovgivningen var i denne periode liberal i Norden men i de samiske omrader blev effekterne af alkoholbrug ekstra maerkbare pa grund af den marginale okonomi Den laestadianske vaekkelse forte i 1852 til en voldelig opstand i Kautokeino som umiddelbart blev slaet ned Laestadianerne var ellers en staerk konserverende kraft i samfundet Blandt andet praedikede laestadianerne altid pa flere sprog og samisk var altid i brug som gudstjenestesprog De religiose forestillinger og skikke som havde overlevet kristningen af samerne i 16 1700 tallet blev derimod ikke laengere tolereret blandt laestadianerne og dermed veg den synkretistiske religion til fordel for en mere rettroende lutherdom Genetiske undersogelser RedigerI 2018 skrev NRK at den forste indvandringsbolge som kom til Norges kyst var mennesker der havde boet i dagens Spanien og Portugal En ny indvandringsbolge kom fra Svartehavet eller Ukraina 40 T rolig kom det en senere innvandring fra ost mest sannsynlig fra Sibir Disse blandet seg med de gruppene som allerede bodde i Skandinavia og gav opphav til det vi i dag kjenner som samer sier genetiker Torsten Gunther 41 Genetiske undersogelser fra 2004 har indikeret at det samiske folks to hyppigste maternelle slaegter er haplogrupperne V 4 af alle europaeere 59 af alle samere U5b 11 af alle europaeere den storste koncentration blandt samer finner og estere Y kromosomvariationerne blandt samerne er ogsa i overensstemmelse med deres europaeiske afstamning Det tyder pa at den store genetiske adskillelse af samiske fra andre europaeere bedst forklares ved at antage at samerne er efterkommere af en mindre isoleret undergruppe af europaeere 42 Andre haplogrupper tyder yderligere input fra andre populationer pa forskellige tidspunkter Dette stemmer overens meand arkaeologiske beviser for at flere forskellige kulturelle grupper fundet vej til det centrale samiske omrade af 8 000 6 000 f v t 43 formentlig nogle af forfaedrene til nutidens samere Samiske flagdage RedigerI 1992 fastsatte Den 15 Samekonference syv dage som skulle vaere samiske flagdage Der er senere kommet flere dage til 6 februar Samenes nationaldag Samiid albmotbeaivi Den er til minde om det forste samiske landsmode som blev holdt i Trondheim i 1917 hvor ca 100 nord og sydsamer fra Norge og Sverige deltog i det tredages mode Det var forste gang at samerne var samlet for at arbejde for faelles samiske anliggener pa tvaers af de nationale landegraenser Dagen blev forste gang fejret i 1993 2 marts Sametinget i Finland blev abnet 1996 25 marts Marimesse Maria bebudelsesdag En traditionel samisk maerkedag 24 juni Midsommer Sankt Hans dag 9 august FNs internationale urfolksdag 15 august Dagen da sameflaget blev godkendt 18 august Sameradet blev stiftet 1956 26 august Sametinget i Sverige blev oprettet 1993 9 oktober Sametinget i Norge blev abnet 1989 9 november Sameparlamentet i Finland blev oprettet 1973 15 november Isak Sabas fodselsdag fodt 15 november 1875 i Nesseby Han har skrevet teksten til den samiske nationalsang Sami soga lavlla Sagn RedigerEt sagnfolk vi horer om blandt samerne er tjuderne som ifolge samisk tradition kom fra ost og plyndrede og draebte samer Se ogsa RedigerSamisk religion Arkaeologi i SamelandWeblinks RedigerHoiris Ole senere revideret af Peter Bunzen 1992 Lapland Nordsverige i klaededragt rendrift og husflid Pdf fil 1 Noter Rediger Eduskunta Kirjallinen kysymys 20 2009 FI Parliament Russian census of 2002 RU Trolldomsforfolgelse av samer Norgeshistorie Ulf Mikalsen er en av vare siste batbyggere NRK Helga Pedersen Mens vi venter pa sannhetskommisjonen Samisk framtid Klassekampen 2018 08 13 S 2 skridfinner Store norske leksikon Side Det norske Folks Historie 1 1 1 djvu 118 Wikikilden Lotte Hedeager Skygger av en annen virkelighet s 42 forlaget Pax Oslo 1999 ISBN 82 530 2098 8 Rasmussen 1999 Scheller 2006 Rantala 1994 Odd Mathis Haetta The Sami Before and Now March 2002 number 2 The Norseman p 5 Tacitus in his De origine et situ Germanorum Haetta is assistant professor at the University College in Finnmark Haetta Odd Mathis Fra steinalder til samisk jernalder 1980 s 33 ISBN ID 8290342012 Ottar Norsk biografisk leksikon Fridtjof Nansen In northern mists forskning no gt Samisk jernalder i Osterdalen Arkiveret fra originalen 16 december 2013 Hentet 29 november 2011 a b The ski going people Early history Galdu Resource Centre for the Rights of Indigenous Peoples Arkiveret fra originalen 22 november 2010 Hentet 17 januar 2015 Tuija Rankama Jarmo Kankaanpaa 2007 The Earliest Postglacial Inland Settlement of Lapland Kamennyi Vek Evropeiskogo Severa Manglende eller tom url hjaelp Tuija Rankama Jarmo Kankaanpaa 2004 Survey and excavation at Lake Vetsijarvi Lapland in People material culture and environment in the North Proceedings of the 22nd Nordic Archaeological Conference University of Oulu Manglende eller tom url hjaelp Janusz Kozlowski H G Bandi december 1984 Podobnaya tochka zreniya byla vsyo eshyo rasprostranena v 1980 e gody The Paleohistory of Circumpolar Arctic Colonization Arctic Vol 37 No 4 Manglende eller tom url hjaelp See e g Ref Carpelan Christian 2005 Origins I Ulla Maija Kulonen Irja Seurujarvi Kari amp Risto Pulkkinen The Saami A Cultural Encyclopaedia Suomalaisen Kirjalisuuden Seuran toimituksia 925 SKS s 252 258 ISBN 951 746 506 8 Ottar fortalte om det ukendte Norge Magasinet Dagbladet no a b samer Store norske leksikon Einar Niemi Samene og kvenene et norsk minoritetspolitisk perspektiv Gobelin Europa s 227 8 forlaget Sypress Oslo 1995 ISBN 82 91224 12 9 Einar Niemi Samene og kvenene et norsk minoritetspolitisk perspektiv Gobelin Europa s 228 Vakre er de ikke Smukke er de ikke Oystein Bottolfsen Finnmark fylkeskommunes historie 1840 1990 s 255 7 Utdanningsnytt no Saba vs Thomassen Arkiveret fra originalen 7 marts 2012 Hentet 29 november 2011 Einar Niemi Samene og kvenene Gobelin Europa s 229 Samisk skolehistorie 1 Omtale i Klassekampen 19 12 2005 Einar Niemi Samene og kvenene Gobelin Europa s 231 3 Knut Skog 12 desember 2016 Samer og familienavn Klassekampen s 18 I en innholdsrik bygdebok for den lille samebygda Siebe 20 kilometerer syd for Kautokeino skrevet av Odd Mathis Haetta leser vi at de forste jordkjop i bygda skjedd i 1869 Kirsti Strom Bull 7 december 2016 Jordsalg som fornorskningsstrategi Klassekampen s 21 Mot slutten av 1800 tallet sokte myndighetene aktivt a bruke salg av jord som et middel til kolonisering og fornorskning av Finnmark Tiltak rettet seg i forste omgang mot innvandringen fra Finland men mot arhundreskiftet rettet dette seg ogsa mot den samiske befolkningen Bull professor em dr juris kvener Store norske leksikon https ndla no subjects subject 3 topic 1 55163 topic 1 170989 resource 1 3764 Gunnar Stalsett lokalhistoriewiki no Knut Skog 12 desember 2016 Samer og familienavn Klassekampen s 18 Nar hun sier Jordloven av 1902 tillot ikke salg av jord til folk med samisk etternavn sa sa Jordloven av 1902 at samene ikke fikk eiendomsrett til den jord de dyrket Det er feil I en innholdsrik bygdebok for den lille samebygda Siebe 20 kilometerer syd for Kautokeino skrevet av Odd Mathis Haetta leser vi at de forste jordkjop i bygda skjedd i 1869 Jordloven av 1902 fastsatte den form eierens navn matte ha idet viktig dokument som kaltes Jordeboken Samenes frontkvinne dagsavisen no Praesidieforslag om styrket samarbejde med Samisk Parlamentarisk Rad Nordisk Samarbejde http sverigesradio se sida artikel aspx programid 2327 amp artikel 4266920 Lararbrist hotar sameskolan The Sami of Northern Europe one people four countries Arkiveret fra originalen 5 april 2019 Hentet 20 januar 2018 Population genomics of Mesolithic Scandinavia Investigating early postglacial migration routes and high latitude adaptation Dette var de forste nordmennene Kristiina Tambets Siiri Rootsi Toomas Kivisild Hela Help Piia Serk et al The Western and Eastern Roots of the Saami the Story of Genetic Outliers Told by Mitochondrial DNA and Y Chromosomes American Journal of Human Genetics vol 74 2004 pp 661 682 Ncbi nlm nih gov Hentet 2013 06 22 Esihistorian vuosiluvut ajoitukset ja kronologia Carpelan in Ennen muinoin SKS Helsinki 2002Litteratur RedigerGudmund Hatt i Salmonsens konversationsleksikon Leif Rantala Kolasamerna i dag Journal de la Societe Finno Ougrienne 85 200 204 1994 Torkel Rasmussen Samegiella lea javkamin 10 jagi gielain ja mielain Sami allaskuvlla avvoseminara raporta skabmamanu 1 3 beaivvi 1999 p 16 19 1999 Elisabeth Scheller Die Sprachsituation der Saami in Russland In Hornscheidt Antje Kristina Kotcheva Tomas Milosch and Michael Riessler eds Grenzganger Festschrift zum 65 Geburtstag von Jurij Kusmenko Berliner Beitrage zur Skandinavis tik 9 Berlin Nordeuropa Institut der Humboldt Universitat 280 290 2006 Valev Uibopuu Finnougrierna och deras sprak Studentliieratur Lund 1988 ISBN 91 44 25411 3Eksterne henvisninger RedigerAnte Aikio On Germanic Saami contacts and Saami prehistory SUSA JSFOu 91 2006 engelsk Martti Favorin Birkarletraditionen akta eller konstruerad Scandia bind 34 1968 nr 1 s 66 99 svensk Det var ulovlig a vaere Agnete Hun lot som om hun var norsk i 70 ar for hun avslorte sin storste skam til familien 2018 09 24 NRK Gudmund Hatt Om Brugen af Garvemidler hos Naturfolkene Geografisk Tidsskrift Bind 21 1911 Gudmund Hatt Mokkasiner Geografisk Tidsskrift Bind 22 1913 Gudmund Hatt Om den kunstige Formning af Barnehovedet hos de skandinaviske Lapper Geografisk Tidsskrift Bind 22 1913 Gudmund Hatt Kyst og Indlandskultur i det arktiske Geografisk Tidsskrift Bind 23 1915 Gudmund Hatt Rensdyrnomadismens Elementer Geografisk Tidsskrift Bind 24 1918 Ragnar Insulander Den samiska pilbagen rekonstruerad en jamforande analys av fynd fran Sverige Norge och Finland Fornvannen 94 2 1999 s 73 87 svensk Torbjorn Josefsson Ingela Bergman Lars Ostlund Quantifying Sami Settlement and Movement Patterns in Northern Sweden 1700 1900 Arctic Vol 63 No 2 2010 s 141 154 engelsk Roger Kvist Sociala processer i det rennomadiska samhallet Scandia bind 55 1989 nr 1 s 97 113 svensk Gennady P Luzin Michael Pretes Vladimir V Vasiliev The Kola Peninsula Geography History and Resources Arctic Vol 47 No 1 1994 s 1 15 engelsk Christian Meriot The Saami Peoples from the Time of the Voyage of Ottar to Thomas von Westen Arctic Vol 37 No 4 1984 s 373 384 engelsk Carl Gosta Ojala Sami Prehistories Occasional papers in archaeology 47 Uppsala 2009 ISBN 978 91 506 2096 2 engelsk Helge Salvesen Tendenes i den historiske sameforskning med saerlig vekt pa politikk og forskning Scandia bind 46 1980 nr 1 s 21 52 norsk Tom G Svensson Ethnopolitics among the Sami in Scandinavia A Basic Strategy toward Local Autonomy Arctic Vol 39 No 3 1986 s 208 215 engelsk Nordisk Familjebok 1800 talsutgavan 1885 bind 9 sp 761 778 opslag Lappar svensk Nordisk Familjebok Uggleupplagan 1911 bind 15 sp 1186 1214 opslag Lappar svensk Nordisk Familjebok Uggleupplagan 1925 bind 37 sp 69 73 opslag Lappar svensk The Red Book of the Peoples of the Russian Empire The Kola Lapps engelsk Historiska nyheter No 62 A General History and Collection of Voyages and Travels Vol 1 Sami Emigration to America Sami Genetic Information Kemisamisk Norske Samers Rigsforbund Norgga Samiid Riikkasearvi UiTo Center for samiske studier Sametinget Samediggi Samisk nettskole Wikimedia Commons har flere filer relateret til SamerHentet fra https da wikipedia org w index php title Samer amp oldid 10810001, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.