fbpx
Wikipedia

Saxofon

En saxofon er et transponerende instrument af typen træblæser, selvom den normalt er lavet af messing. Den blev opfundet i 1840'erne af den belgiske instrumentbygger Adolphe Sax.

Gisle Johansen med tenorsaxofon
Altsaxofon

Grunden til at saxofonen er kategoriseret som en træblæser, er at saxofonbladet typisk er lavet af træ, og uden et saxofonblad kan man ikke få lyd ud af instrumentet.

De almindeligste typer er sopran-, alt-, tenor- og barytonsaxofoner. Sopransaxofoner er stemt i Bb eller C. Tenorsaxofoner er stemt i Bb, mens altsaxofoner og barytonsaxofoner er stemt i Eb.

Sopransaxofonen ligner overfladisk set en klarinet i det den i modsætning til de øvrige saxofoner er lige, mens de andre typer er bøjede i S-form. Dog med den vigtige forskel, at saxofonen er konisk boret imodsætning til den cylindriske klarinet.

Saxofonen bruges i de fleste genrer. Mest kendt er den nok for sin rolle i jazz sammenhænge (oftest som solo- og improviserende instrument), men saxofon bliver også brugt i klassisk musik og regnes for et vigtigt instrument inden for den nyere kompositionsmusik, ikke mindst i saxofonkvartetten, til hvilken ensembleform der er skrevet store mængder musik (se f.eks. Jutlandia Saxofonkvartet oa.). Desuden er saxofonen kendt fra pophits som Moonjams "Sarai", Gerry Raffertys "Baker Street", Dire Straits' "Your Latest Trick" og George Michaels "Careless Whisper".

Indholdsfortegnelse

Spilbare noter
Eksempel på saxofon
noicon"A Foggy Day" spillet på tenorsax af Julien Grandgagnage

Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help"(engelsk)

Klangemæssigt spænder saxofonen over toenhalv oktav. Intervalet er noteret fra dybt bbBb til højt F. De fleste moderne saxofoner har desuden klap til højt F# mens nyere barytonsaxofoner har en klap til dybt A. De to oktaver fra dybt til højt D betragtes som normalområdet. En af Adolphe Sax' opdagelser var, at et instruments klang defineres af den form luftsøjlen svinger i, hvorfor materialet ikke har afgørende indflydelse på den grundlæggende klang. Man opnår dog klanglige variationer ved valg af materiale saxofonen er udført i. Som tidligere nævnt er saxofonen oftest udført i messing, men der findes andre varianter som bronze samt sølv- og i mindre grad guldbelagte saxofoner.

Saxofonens lyd dannes ved bladets svingning mod mundstykket. Det fastspændte blad af bambus sættes i svingninger af den indbæste luft. Det er muligt at danne toner, der spænder over en oktav med mundstykket alene. Mundstykkets udformning har stor indflydelse på, hvordan saxofonens klang og intonation bliver. Hvis åbningen mellem bladet og mundstykket er smal bliver klangen fokuseret og lettere at kontrollere klangligt. Et mundstyke med smal åbning er derfor foretrukket af udøvere af klassisk musik. Et mere åbent mundstykke giver som regel en større volumen og et mere (jazz/rock-)solistisk udtryk, men det stiller højere krav til intonationen. Mundstykker fremstilles hovedsagelig af ebonit eller metal. Kammerets udformning har større betydning for klangen end materialet, men metal gør det muligt at lave mundstykkets dimensioner mindre da det er hårdere end ebonit, hvorfor det nogen gange foretrækkes til de større saxofontyper. – Et mundstykke med et stort kammer giver en mørk klang, hvorimod et mundstykke med et lille kammer fremhæver de lyse overtoner.

Bladet er skåret ud af et bambusrør fra planten Arundo donax (der findes dog også plast- og fiberblade), så rørets runding giver formen. Bladet er slebet, så det er plant på undersiden, og skåret til, så det passer med mundstykkets form. I den ende, der vender mod mundstykkets åbning, der bladet skåret og slebet tyndt.

Bladene fås i flere hårdheder. Hårdheden beskrives oftes med et tal fra 1 til 5, hvor 1 betegner et blødt blad mens 5 er et meget hårdt blad. Det er nemmest at spille med et blødt blad, men hårde blade giver ofte en bedre lyd, og de holder længere. Der er stor forskel på, hvor længe et blad holder. Nogle kan man spille på i ugevis, andre bliver hurtigt slappe, og klangen forringes væsentligt. Et blad skal under alle omstændigheder spilles til inden klangen er optimal, så det er en fordel, altid at have et par stykker i gang. Det kan være en fordel med bladholdere, som kan forlænge et blads levetid. Bladholdere kan købes i specialforetninger, for mindre beløb. Det er også muligt at bearbejde blade ved at slibe og file for at bladet til at fungere efter ens ønske.

Et ligatur er den mekanisme som holder bladet fast på mundstykket. Ligaturer fås af forskellige materialer som snor (med voks), messing, gummi, guld- og sølvbelagt messing samt carbon. De forskellige materialer giver forskellige klang, og ligaturer findes i mange udformninger.

På en saxofon bruges stort set samme greb som på en sopranblokfløjte. Man skifter oktav med en klap bag på saxofonen. Den betjenes med venstre hånds tommelfinger. Som hovedregel bruges flere fingre til de dybe toner end de høje bortset fra skift i oktav. Enkelte toner som for eksempel det midterste Bb kan spilles på flere måder. Nogle klapper er monteret så de som udgangspunkt er lukkede. Eksempelvis bevirker brugen af oktavklappen, at en klap åbnes.

Udover det normale tonespektrum(Bb-F(#)) findes der en række overtoner, som gør saxofonisten i stand til at spille meget høje toner. Disse toner kaldes flageoletter. Dette overtoneprincip kræver en veludviklet teknik, men regnes i dag for et integreret del af registret hos den professionelle saxofonist.


Saxofon
saxofon, træblæser, sprog, overvåg, rediger, saxofon, transponerende, instrument, typen, træblæser, selvom, normalt, lavet, messing, blev, opfundet, 1840, erne, belgiske, instrumentbygger, adolphe, gisle, johansen, tenorsaxofon, altsaxofon, grunden, saxofonen,. Saxofon traeblaeser Sprog Overvag Rediger En saxofon er et transponerende instrument af typen traeblaeser selvom den normalt er lavet af messing Den blev opfundet i 1840 erne af den belgiske instrumentbygger Adolphe Sax Gisle Johansen med tenorsaxofon Altsaxofon Grunden til at saxofonen er kategoriseret som en traeblaeser er at saxofonbladet typisk er lavet af trae og uden et saxofonblad kan man ikke fa lyd ud af instrumentet De almindeligste typer er sopran alt tenor og barytonsaxofoner Sopransaxofoner er stemt i Bb eller C Tenorsaxofoner er stemt i Bb mens altsaxofoner og barytonsaxofoner er stemt i Eb Sopransaxofonen ligner overfladisk set en klarinet i det den i modsaetning til de ovrige saxofoner er lige mens de andre typer er bojede i S form Dog med den vigtige forskel at saxofonen er konisk boret imodsaetning til den cylindriske klarinet Saxofonen bruges i de fleste genrer Mest kendt er den nok for sin rolle i jazz sammenhaenge oftest som solo og improviserende instrument men saxofon bliver ogsa brugt i klassisk musik og regnes for et vigtigt instrument inden for den nyere kompositionsmusik ikke mindst i saxofonkvartetten til hvilken ensembleform der er skrevet store maengder musik se f eks Jutlandia Saxofonkvartet oa Desuden er saxofonen kendt fra pophits som Moonjams Sarai Gerry Raffertys Baker Street Dire Straits Your Latest Trick og George Michaels Careless Whisper Indholdsfortegnelse 1 Klang 2 Mundstykket 3 Bladet 4 Ligaturet 5 Greb og overtoneprincip 6 Eksterne henvisningerKlang Rediger Spilbare noter Eksempel pa saxofon noicon A Foggy Day spillet pa tenorsax af Julien Grandgagnage Er der problemer med lyden Se da eventuelt Hjaelp Ogg Vorbis eller Media help engelsk Klangemaessigt spaender saxofonen over toenhalv oktav Intervalet er noteret fra dybt bbBb til hojt F De fleste moderne saxofoner har desuden klap til hojt F mens nyere barytonsaxofoner har en klap til dybt A De to oktaver fra dybt til hojt D betragtes som normalomradet En af Adolphe Sax opdagelser var at et instruments klang defineres af den form luftsojlen svinger i hvorfor materialet ikke har afgorende indflydelse pa den grundlaeggende klang Man opnar dog klanglige variationer ved valg af materiale saxofonen er udfort i Som tidligere naevnt er saxofonen oftest udfort i messing men der findes andre varianter som bronze samt solv og i mindre grad guldbelagte saxofoner Mundstykket RedigerSaxofonens lyd dannes ved bladets svingning mod mundstykket Det fastspaendte blad af bambus saettes i svingninger af den indbaeste luft Det er muligt at danne toner der spaender over en oktav med mundstykket alene Mundstykkets udformning har stor indflydelse pa hvordan saxofonens klang og intonation bliver Hvis abningen mellem bladet og mundstykket er smal bliver klangen fokuseret og lettere at kontrollere klangligt Et mundstyke med smal abning er derfor foretrukket af udovere af klassisk musik Et mere abent mundstykke giver som regel en storre volumen og et mere jazz rock solistisk udtryk men det stiller hojere krav til intonationen Mundstykker fremstilles hovedsagelig af ebonit eller metal Kammerets udformning har storre betydning for klangen end materialet men metal gor det muligt at lave mundstykkets dimensioner mindre da det er hardere end ebonit hvorfor det nogen gange foretraekkes til de storre saxofontyper Et mundstykke med et stort kammer giver en mork klang hvorimod et mundstykke med et lille kammer fremhaever de lyse overtoner Bladet RedigerBladet er skaret ud af et bambusror fra planten Arundo donax der findes dog ogsa plast og fiberblade sa rorets runding giver formen Bladet er slebet sa det er plant pa undersiden og skaret til sa det passer med mundstykkets form I den ende der vender mod mundstykkets abning der bladet skaret og slebet tyndt Bladene fas i flere hardheder Hardheden beskrives oftes med et tal fra 1 til 5 hvor 1 betegner et blodt blad mens 5 er et meget hardt blad Det er nemmest at spille med et blodt blad men harde blade giver ofte en bedre lyd og de holder laengere Der er stor forskel pa hvor laenge et blad holder Nogle kan man spille pa i ugevis andre bliver hurtigt slappe og klangen forringes vaesentligt Et blad skal under alle omstaendigheder spilles til inden klangen er optimal sa det er en fordel altid at have et par stykker i gang Det kan vaere en fordel med bladholdere som kan forlaenge et blads levetid Bladholdere kan kobes i specialforetninger for mindre belob Det er ogsa muligt at bearbejde blade ved at slibe og file for at bladet til at fungere efter ens onske Ligaturet RedigerEt ligatur er den mekanisme som holder bladet fast pa mundstykket Ligaturer fas af forskellige materialer som snor med voks messing gummi guld og solvbelagt messing samt carbon De forskellige materialer giver forskellige klang og ligaturer findes i mange udformninger Greb og overtoneprincip RedigerPa en saxofon bruges stort set samme greb som pa en sopranblokflojte Man skifter oktav med en klap bag pa saxofonen Den betjenes med venstre hands tommelfinger Som hovedregel bruges flere fingre til de dybe toner end de hoje bortset fra skift i oktav Enkelte toner som for eksempel det midterste Bb kan spilles pa flere mader Nogle klapper er monteret sa de som udgangspunkt er lukkede Eksempelvis bevirker brugen af oktavklappen at en klap abnes Udover det normale tonespektrum Bb F findes der en raekke overtoner som gor saxofonisten i stand til at spille meget hoje toner Disse toner kaldes flageoletter Dette overtoneprincip kraever en veludviklet teknik men regnes i dag for et integreret del af registret hos den professionelle saxofonist Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Saxofon Jean Pierre Thiollet 2004 Sax Mule amp Co Marcel Mule ou L eloquence du son entretiens Milon La Chapelle H amp D ISBN 2 914266 03 0 www saxofonsiden dk Indeholder bla Nordisk Saxofontidsskrifts artikelarkiv mm Hentet fra https da wikipedia org w index php title Saxofon amp oldid 10546179, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.