fbpx
Wikipedia

Sicilien

Sicilien (italiensk: Sicilia) er en autonom region i Italien og Middelhavets største ø. Den har et areal på 25.700 km² og 5 millioner indbyggere. Regionshovedstaden er Palermo, og provinshovedstæderne er Catania, Messina, Siracuse, Trapani, Enna, Caltanissetta, Agrigento og Ragusa. Regionsflaget er diagonalt delt med rød over gul med et triskele-symbol i midten.

Sicilien
Regione Siciliana
Flag
Placering
Information
Land Italien
Hovedby Palermo
Præsident Rosario Crocetta
Provinser Agrigento
Caltanissetta
Catania
Enna
Messina
Palermo
Ragusa
Siracusa
Trapani
Kommuner 390
Areal
- Rangeret
25.708 km²
1. (8,5 %)
Indbyggertal
- Total

- Rangeret
- Tæthed

(2017 (estimeret))
5.048.553 indb.
4. (8,7 %)
195,43 indb. pr. km²

Øen Sicilien ligger som 'fodbolden' sydvest for Italiens støvlespids og er resterne fra en landbro, der forbandt Europa med Afrika. Sicilien er skilt fra fastlandet ved det tre kilometer brede Messinastræde. Den smalleste del af dette stræde kaldes for Sicilienstrædet. Afstanden til Malta er 95 kilometer, til Tunesien 145 kilometer. De største byer er Palermo, som også er hovedstad for den Autonome Region Sicilien, de andre større byer er Catania, Messina og Syrakus.

Indholdsfortegnelse

Øens mest markante geografiske kendemærke er Vulkanen Etna i nærheden af Catania er Siciliens højeste bjerg (3.263 meter), det næsthøjeste er Pizzo Carbonera (1.987 meter), som er Siciliens højeste ikke vulkanske bjerg. Bjerget ligger i nærheden af vejen mellem Isnello og Polizzi Generosa ved Palermo.

Satellitfoto af Sicilien

Over 80 % af Siciliens areal er bjerg- eller bakkeland. I syd- og baglandet af Catania er lavlandsområder. I nord ligger bjergerne Monti Peloritani, Monti Nebrodi og Monti Madonie. I sydøst hæver Monti Iblei sig i den indre del af øen Monti Erei og Monti Sicani.

Det Tyrrhenske Havs kyst ved solnedgang, Rometta.

Salso er Siciliens længste flod og udspringer med sin kildeflod Imera Meridionale i Monti Madonie. Den udmunder efter 144 kilometer ved Licata i havet. Kilden til den 113 kilometer lange Simeto ligger i Monti Nebrodi og den udmunder syd for Catania. Andre større floder er Platani (84 kilometer) og Belice (77 kilometer) i den vestlige del af øen. Særlig kendt er den 52 kilometer lange flod Alcantara med slugten, Gole dell’Alcantara, 'gravet' af lava fra vulkanen Etna.

Rocca di Salvatesta (1.340 meter) set fra Fondachelli-Fantina, bjerget Peloritani.

Den eneste naturlige sø, den cirkelrunde Lago di Pergusa midt på øen, er af vulkansk udspring. Af de talrige opstemmede søer er den største Lago Pozzillo.

Siciliens kyst har en samlet længde på cirka 1.000 kilometer. I nord og øst stiger landet stejlt op fra havet. Denne klippekyst afbrydes af talrige bugter med sandstrande. I syd er der lavland og længere afsnit med sandstrand.

Ud for den nordlige kyst ligger de Æoliske Øer (Isole Eolie). I den nordvestlige del af hovedøen ligger øen Ustica. Ud for hovedøens vestligste punkt ligger de Ægadiske Øer (Isole Egadi). Mellem Siciliens sydkyst og den tunesiske kyst ligger øen Pantelleria og de Pelagiske øer (Isole Pelagie).

Klimaet er typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde og fugtige vintre. Temperaturerne ved kysterne er gennemsnitlig cirka 26°C, om vinteren 10°C. I den sydlige del af øen kan der på grund af ørkenvinden Scirocco fra Sahara opleves temperaturer på over 40°C. På den indre del af øen er der sammenlignet med kystområderne noget køligere – i snit 19°C sommer og 5°C vinter. Højt i bjergene, over 2.000 meter, er der i vintermånederne frost og sne.

Fra maj til september falder der bortset fra korte regnbyger næsten ingen nedbør. Mest regn falder i perioden fra oktober til februar. Der falder mere regn i de nordlige bjergområder end i de sydligere. Af de større kystbyer er Messina den, hvor der falder mest regn. Mindst regn falder der i byen Catania, som ligger beskyttet af Etna.

Geologi

Bjergkæden Monti Peloritani er en fortsættelse af bjergmassivet Aspromonte i Syditalien og består af gnejs og glimmerskifer. Bjerget Monti Nebrodi er sammensat af lerskifer og sandsten, mens bjergkæden Monti Madonie består af sand- og kalksten. På den indre og sydlige del af øen dominerer ler og mergel. Sicilien tilhører den afrikanske og den eurasiske kontinentalplade. Begge pladers kontaktzoner løber tværs gennem øen. Ved berøringsstedet forekommer der ofte gnidninger, som kan udløse kraftige jordskælv, hvilket særlig den sydlige af øen lider under. Den østlige del tilhører en vulkansk zone, der strækker sig fra de Æoliske Øer over Etna og bjergene Monti Iblei og videre i retning af Malta. Også øerne Pantelleria og Ustica er af vulkansk oprindelse.

Skiløb på vulkanen Etna.

Sicilien har i to årtusinder været en af Italiens vigtigste kornproducenter, ligesom her dyrkes oliven og vin. Sicilianernes hovedindtægtskilde er servicesektoren, særligt turisme. Syv ud af ti arbejdspladser hører til i denne sektor. Det milde klima giver gode betingelser for landbrug, som spiller en stærkere rolle end i Norditalien. Øens industri har i sammenligning med resten af Italien en ringere betydning.

Øen har et netværk af motorveje og jernbaner drevet af det statslige, italienske selskab Trenitalia.

Der er to internationale flyvepladser: Falcone-Borsellino lufthavn og Catania-Fontanatossa lufthavn. Dertil kommer en mindre flyveplads ved byen Trapani.

Sicilien er inddelt i følgende ni provinser:

Selv om italiensk er øens officielle sprog, taler de fleste sicilianere desuden deres egen dialekt, som kaldes Sicilianu. Det er et romansk sprog med nogle ord fra arabisk, højtysk, catalansk, fransk og spansk. Varianter tales i Reggio di Calabria og det sydlige Puglia på det italienske fastland.

Ruinerne af et romersk tempel nær byen Agrigento på Sicilien.

Græske forfattere har omtalt de tidligste mennesker på Sicilien som stammerne elymere, sikanere og sikeliener. Sidst kom sikelienerne, der hører til samme folkegruppe som flere stammer i det sydlige Italien.

I det 3. århundrede f.Kr. kom romerne ind som aktører på øen i forbindelse med den såkaldte messanske krise. Dette førte til den 1. puniske krig mellem Rom og Kartago. Da krigen endte i 242 f.Kr., var hele Sicilien underlagt romersk kontrol.

I 1282, hvor øen var kommet under et ikke særligt populært fransk styre, gjorde sicilianerne oprør.

Fra 1479 blev øen styret af de spanske konger. To store katastrofer ramte Sicilien i denne periode, en svært dødelig pestepidemi i 1656 og et kraftigt jordskælv i 1693.

I 1734 blev øen bragt i en union med kongedømmet Napoli.

I det 1800-tallet var der flere oprør mod kongen, med revolutionsforsøgene i 1820 og 1848 som de vigtigste. I 1860 blev øen indlemmet i Italien, efter at Giuseppe Garibaldi havde ledet en militær ekspedition til øen.

Mod slutningen af 1800-tallet opstod de forbund, som er grundlaget for mafiaen, og begyndte at vokse sig stærke og baserede deres magt og rigdom på omfattende kriminalitet. Den store udvandring til USA førte mafiaen hertil. Under det italienske fasciststyre, der tog sin begyndelse i 1920'erne, blev mafiaen stærkt svækket på øen. Den blomstrede dog op igen efter de allieredes invasion under anden verdenskrig. Siden 1990'erne har en række anholdelser ført til en svækkelse af mafiaen, men der har også været tilbageslag for retsvæsenet, eksempelvis drabene på dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992.

I 1946 blev Sicilien en autonom region i Italien.

  1. Salvatore, Piccolo (2013), Ancient Stones: the Prehistoric Dolmens in Sicily, Brazen Head Publishing, Thornham/Norfolk (UK), ISBN 978-0-956-51062-4.
  • (engelsk)
Spire
Denne artikel om italiensk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved atudvide den.

Koordinater:37°36′00″N14°00′55″Ø /37.599958°N 14.015378°Ø /37.599958; 14.015378

Sicilien
sicilien, sprog, overvåg, rediger, italiensk, sicilia, autonom, region, italien, middelhavets, største, areal, millioner, indbyggere, regionshovedstaden, palermo, provinshovedstæderne, catania, messina, siracuse, trapani, enna, caltanissetta, agrigento, ragusa. Sicilien Sprog Overvag Rediger Sicilien italiensk Sicilia er en autonom region i Italien og Middelhavets storste o Den har et areal pa 25 700 km og 5 millioner indbyggere Regionshovedstaden er Palermo og provinshovedstaederne er Catania Messina Siracuse Trapani Enna Caltanissetta Agrigento og Ragusa Regionsflaget er diagonalt delt med rod over gul med et triskele symbol i midten Sicilien Regione Siciliana FlagPlaceringInformationLand ItalienHovedby PalermoPraesident Rosario CrocettaProvinser Agrigento Caltanissetta Catania Enna Messina Palermo Ragusa Siracusa TrapaniKommuner 390Areal Rangeret 25 708 km 1 8 5 Indbyggertal Total Rangeret Taethed 2017 estimeret 5 048 553 indb 4 8 7 195 43 indb pr km Oen Sicilien ligger som fodbolden sydvest for Italiens stovlespids og er resterne fra en landbro der forbandt Europa med Afrika Sicilien er skilt fra fastlandet ved det tre kilometer brede Messinastraede Den smalleste del af dette straede kaldes for Sicilienstraedet Afstanden til Malta er 95 kilometer til Tunesien 145 kilometer De storste byer er Palermo som ogsa er hovedstad for den Autonome Region Sicilien de andre storre byer er Catania Messina og Syrakus Indholdsfortegnelse 1 Geografi og klima 1 1 Geologi 2 Erhvervslivet 3 Infrastruktur 4 Provinser 5 Siciliens sprog 6 Historie 7 Litteratur 8 Eksterne linksGeografi og klima RedigerOens mest markante geografiske kendemaerke er Vulkanen Etna i naerheden af Catania er Siciliens hojeste bjerg 3 263 meter det naesthojeste er Pizzo Carbonera 1 987 meter som er Siciliens hojeste ikke vulkanske bjerg Bjerget ligger i naerheden af vejen mellem Isnello og Polizzi Generosa ved Palermo Satellitfoto af Sicilien Over 80 af Siciliens areal er bjerg eller bakkeland I syd og baglandet af Catania er lavlandsomrader I nord ligger bjergerne Monti Peloritani Monti Nebrodi og Monti Madonie I sydost haever Monti Iblei sig i den indre del af oen Monti Erei og Monti Sicani Det Tyrrhenske Havs kyst ved solnedgang Rometta Salso er Siciliens laengste flod og udspringer med sin kildeflod Imera Meridionale i Monti Madonie Den udmunder efter 144 kilometer ved Licata i havet Kilden til den 113 kilometer lange Simeto ligger i Monti Nebrodi og den udmunder syd for Catania Andre storre floder er Platani 84 kilometer og Belice 77 kilometer i den vestlige del af oen Saerlig kendt er den 52 kilometer lange flod Alcantara med slugten Gole dell Alcantara gravet af lava fra vulkanen Etna Rocca di Salvatesta 1 340 meter set fra Fondachelli Fantina bjerget Peloritani Den eneste naturlige so den cirkelrunde Lago di Pergusa midt pa oen er af vulkansk udspring Af de talrige opstemmede soer er den storste Lago Pozzillo Siciliens kyst har en samlet laengde pa cirka 1 000 kilometer I nord og ost stiger landet stejlt op fra havet Denne klippekyst afbrydes af talrige bugter med sandstrande I syd er der lavland og laengere afsnit med sandstrand Ud for den nordlige kyst ligger de AEoliske Oer Isole Eolie I den nordvestlige del af hovedoen ligger oen Ustica Ud for hovedoens vestligste punkt ligger de AEgadiske Oer Isole Egadi Mellem Siciliens sydkyst og den tunesiske kyst ligger oen Pantelleria og de Pelagiske oer Isole Pelagie Klimaet er typisk middelhavsklima med varme torre somre og milde og fugtige vintre Temperaturerne ved kysterne er gennemsnitlig cirka 26 C om vinteren 10 C I den sydlige del af oen kan der pa grund af orkenvinden Scirocco fra Sahara opleves temperaturer pa over 40 C Pa den indre del af oen er der sammenlignet med kystomraderne noget koligere i snit 19 C sommer og 5 C vinter Hojt i bjergene over 2 000 meter er der i vintermanederne frost og sne Fra maj til september falder der bortset fra korte regnbyger naesten ingen nedbor Mest regn falder i perioden fra oktober til februar Der falder mere regn i de nordlige bjergomrader end i de sydligere Af de storre kystbyer er Messina den hvor der falder mest regn Mindst regn falder der i byen Catania som ligger beskyttet af Etna Geologi Rediger Bjergkaeden Monti Peloritani er en fortsaettelse af bjergmassivet Aspromonte i Syditalien og bestar af gnejs og glimmerskifer Bjerget Monti Nebrodi er sammensat af lerskifer og sandsten mens bjergkaeden Monti Madonie bestar af sand og kalksten Pa den indre og sydlige del af oen dominerer ler og mergel Sicilien tilhorer den afrikanske og den eurasiske kontinentalplade Begge pladers kontaktzoner lober tvaers gennem oen Ved beroringsstedet forekommer der ofte gnidninger som kan udlose kraftige jordskaelv hvilket saerlig den sydlige af oen lider under Den ostlige del tilhorer en vulkansk zone der straekker sig fra de AEoliske Oer over Etna og bjergene Monti Iblei og videre i retning af Malta Ogsa oerne Pantelleria og Ustica er af vulkansk oprindelse Erhvervslivet Rediger Skilob pa vulkanen Etna Sicilien har i to artusinder vaeret en af Italiens vigtigste kornproducenter ligesom her dyrkes oliven og vin Sicilianernes hovedindtaegtskilde er servicesektoren saerligt turisme Syv ud af ti arbejdspladser horer til i denne sektor Det milde klima giver gode betingelser for landbrug som spiller en staerkere rolle end i Norditalien Oens industri har i sammenligning med resten af Italien en ringere betydning Infrastruktur RedigerOen har et netvaerk af motorveje og jernbaner drevet af det statslige italienske selskab Trenitalia Der er to internationale flyvepladser Falcone Borsellino lufthavn og Catania Fontanatossa lufthavn Dertil kommer en mindre flyveplads ved byen Trapani Provinser RedigerSicilien er inddelt i folgende ni provinser Agrigento Caltanissetta Catania Enna Messina Palermo Ragusa Siracusa TrapaniSiciliens sprog RedigerSelv om italiensk er oens officielle sprog taler de fleste sicilianere desuden deres egen dialekt som kaldes Sicilianu Det er et romansk sprog med nogle ord fra arabisk hojtysk catalansk fransk og spansk Varianter tales i Reggio di Calabria og det sydlige Puglia pa det italienske fastland Historie Rediger Ruinerne af et romersk tempel naer byen Agrigento pa Sicilien Graeske forfattere har omtalt de tidligste mennesker pa Sicilien som stammerne elymere sikanere og sikeliener Sidst kom sikelienerne der horer til samme folkegruppe som flere stammer i det sydlige Italien 1 I det 3 arhundrede f Kr kom romerne ind som aktorer pa oen i forbindelse med den sakaldte messanske krise Dette forte til den 1 puniske krig mellem Rom og Kartago Da krigen endte i 242 f Kr var hele Sicilien underlagt romersk kontrol I 1282 hvor oen var kommet under et ikke saerligt populaert fransk styre gjorde sicilianerne opror Fra 1479 blev oen styret af de spanske konger To store katastrofer ramte Sicilien i denne periode en svaert dodelig pestepidemi i 1656 og et kraftigt jordskaelv i 1693 I 1734 blev oen bragt i en union med kongedommet Napoli I det 1800 tallet var der flere opror mod kongen med revolutionsforsogene i 1820 og 1848 som de vigtigste I 1860 blev oen indlemmet i Italien efter at Giuseppe Garibaldi havde ledet en militaer ekspedition til oen Mod slutningen af 1800 tallet opstod de forbund som er grundlaget for mafiaen og begyndte at vokse sig staerke og baserede deres magt og rigdom pa omfattende kriminalitet Den store udvandring til USA forte mafiaen hertil Under det italienske fasciststyre der tog sin begyndelse i 1920 erne blev mafiaen staerkt svaekket pa oen Den blomstrede dog op igen efter de allieredes invasion under anden verdenskrig Siden 1990 erne har en raekke anholdelser fort til en svaekkelse af mafiaen men der har ogsa vaeret tilbageslag for retsvaesenet eksempelvis drabene pa dommerne Giovanni Falcone og Paolo Borsellino i 1992 I 1946 blev Sicilien en autonom region i Italien Litteratur Rediger Salvatore Piccolo 2013 Ancient Stones the Prehistoric Dolmens in Sicily Brazen Head Publishing Thornham Norfolk UK ISBN 978 0 956 51062 4 Eksterne links RedigerPiccolo Salvatore 2018 Bronze Age Sicily Ancient History Encyclopedia engelsk Wikimedia Commons har flere filer relateret til Sicilien Spire Denne artikel om italiensk geografi er en spire som bor udbygges Du er velkommen til at hjaelpe Wikipedia ved at udvide den Koordinater 37 36 00 N 14 00 55 O 37 599958 N 14 015378 O 37 599958 14 015378Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sicilien amp oldid 10229775, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.