fbpx
Wikipedia

Archibald Murray

General Sir Archibald James Murray, GCB, GCMG, CVO, DSO (født 23. april 1860, død 21. januar 1945) var en britisk officer som gjorde tjeneste i Boerkrigen og 1. Verdenskrig. Han var stabschef for BEF i august 1914; men lader til at have lidt et fysisk sammenbrud under tilbagetoget fra Mons, og blev tvunget til at træde tilbage fra denne post i januar 1915. Efter at have gjort tjeneste som vicestabschef vicestabschef for imperiegeneralstaben i det meste af 1915, var han en kort overgang chef for imperiegeneralstaben fra september til december 1915. Han var derefter chef for ekspeditionsstyrken i Egypten fra januar 1916 til juni 1917, i hvilket kapacitet han lagde planer for den endelige sejr over osmannerne i Palæstina.

Sir Archibald Murray
23. april 1860 - 21. januar 1945
Generalløjtnant Sir Archibald J. Murrey
Kaldenavn(e) 'Old Archie'
Født 23. april 1860, 21. april 1860
Kingsclere, Hampshire
Død 21. januar 1945, 23. januar 1945
Reigate, Surrey
Troskab Storbritannien
Værn British Army
Tjenestetid 1879 - 1922
Rang General
Chef for Egyptiske ekspeditionsstyrke, Aldershot Command
Militære slag og krige Boerkrigen, 1. Verdenskrig
Udmærkelser Knight Grand Cross of the Order of the Bath
Ridder af Sankt Mikaels og Sankt Georgs ordenen
Commander of the Royal Victorian Order
Distinguished Service Order

Indholdsfortegnelse

Født som søn af Charles Murray og Anne Murray (født Graves) og uddannet på Cheltenham College og Royal Military Academy Sandhurst fik Archibald Murray sin officersbestalling i 27th Regiment den 13. august 1879. Han blev udnævnt til adjudant i sit regiment den 12. februar 1886. Efter at være blevet forfremmet til kaptajn den 1. juli 1887 og have deltaget i undertrykkelsen af zulu opstanden i 1888, blev han adjudant for 4. bataljon i Bedfordshire Regimentet den 15. december 1890. Han gik på Staff College, Camberley i 1897.

Efter at være blevet forfremmet til major den 1. juni 1898, deltog Murray i Boerkrigen viceassisterende generaladjudant for efterretningsvæsen i Natal fra 9. oktober 1899 og derpå som stabschef for den derværende øverstkommanderende. Han deltog i tilbagetoget fra Dundee og derpå i belejringen af Ladysmith i slutnignen af 1899 og blev øverste stabsofficer for Sir Archibald Hunter, der havde kommandoen over 10. division i begyndelsen af 1900. Han blev udpeget til assisterende generaladjudant den 6. marts 1900, forfremmet til oberstløjtnant den 29. oktober 1900 og fik tildelt DSO den 29. november 1900. Han blev igen nævnt i depeche i februar 1901.

Murray blev udnævnt til chef for 2. bataljon af Royal Inniskilling Fusiliers, der var udstationeret i Indien, i oktober 1901, men overtog aldrig stillingen. Han blev indsat i det nordlige Transvaal i februar 1902 hvor han blev alvorligt såret i april 1902 og igen nævnt i depeche i juli 1902. Efter krigens slutning i Sydafrika vendte han tilbage til England i juni 1902, og blev assisterende generaladjudant i hovedkvarteret for 1. infanteridivision i Aldershot den 3. november 1902. Efter forfremmelse til oberst den 29. oktober 1903, blev han tildelt CB ved kongens fødselsdag i 1904 og CVO den 12. juni 1907.

Murray blev direktør for militær uddannelse i krigsministeriet den 9. november 1907 og efter at være blevet forfremmet til generalmajor den 13. juli 1910, blev han eleveret KCB i forbindelse med kroningen i juni 1911. Han tog også del i processionen ved kroningen af Kong Georg 5. den 22. juni 1911. Murray blev direktør for infanteri den 9. december 1912. På generalstabskonferencen i januar 1914 afviste han forslag om at indføre det han anså for at være en stereotyp fransk skyd-og-bevægelsesdoktrin. Han havde i kort tid kommandoen over 2. infanteridivision fra 1. februar 1914.

Udnævnelse

Royal Fusiliers forbereder sig på Slaget ved Mons

Da 1. Verdenskrig begyndte i juli 1914 var Murray ikke blevet udpeget til generalkvartermester for British Expeditionary Force som det oprindelig havde været meningen. I stedet blev han stabschef. Murray havde allerede opnået et stort ry som stabsofficer i Sydafrika og under John French i krigsministeriet. Det hævdes til tider, at Murray først og fremmest fik posten fordi Frenchs oprindelige kandidat til posten, Henry Hughes Wilson, blev afvist på grund af hans rolle i Curragh mytteriet. Selv om denne påstand blev fremsat efter krigen af James Edward Edmonds, skriver Walter Kirke (i sin erindringsbog om George Macdonogh) og Murray, at der ingen samtidige beviser er, selv i Wilsons dagbog, som kan bekræfte det (i modsætning til januar 1915, hvor Wilson med sikkerhed blev forhindret i at efterfølge Murray af politiske årsager).

Wilson, Sir John French (den øverstkommanderende for BEF og Murray rejste til Frankrig den 14. august 1914. Kodebøgerne var blevet glemt i London, og løjtnant Edward Spears måtte tage tilbage til London efter nogle nye. Han vendte tilbage og fandt Murray i Rheims i færd med at “afdække” situationen på nogle store landkort på gulvet i hans hotelværelse. Han lå på alle fire og var kun klædt i underbukser, mens stuepiger kom og gik.

Tilbagetoget fra Mons

Under tilbagetoget i august 1914 klarede BEF staben, som ikke havde indøvet deres roller, sig dårligt. French var en dynamisk leder, men ikke en manager. Robertson og Walter Kirke bemærkede, at Murray ikke kendte meget til de planer, som Wilson havde lagt med French, og måtte arbejde med en stab som næsten udelukkende bestod af folk fra direktoratet for militære operationer, som var vant til at arbejde med Wilson. I staben var bl.a. oberst George Montague Harper, GSO1.

Murray tilkaldte korpsenes stabschefer omkring kl. 1 om natten den 24. august (natten efter slaget ved Mons), og beordrede tilbagetrækning, men gav dem ingen detaljerede planer, så de selv måtte udarbejde detaljerne. French indvilligede i Douglas Haigs anmodning om at 1. korps skulle trække sig tilbage øst for Mormalskoven (Haig Diary, 24. august) uden, tilsyneladende, at Horace Smith-Dorrien (chefen for 2. korps) blev spurgt eller informeret. (Dårligt stabsarbehde forekom ikke kun i overkommandøn, hveren 1. eller 2. korps stabe havde undersøg om Mormalskoven var besat af fjenden.) Den 24. august nægtede Harper at gøre noget som helst for Murray, så Lord Loch måtte skrive meddelelser, selv om det ikke var hans job. Loch skrev denne dag i sin dagbog, at Murray af natur var gnaven og vanskelig at arbejde sammen med. Murray og hans stab arbejdede uden ophør i den intense varme i Bavai, og skrev (24. august), at han havde tilbragt 24 timer uden at være ude af tøjet eller sove. Smith-Dorrien besøgte hovedkvarteret for at få detaljerede ordrer om aftenen den 24. august og måtte presse Murray til at udstede ordrer til 2. korps om at trække sig tilbage til Le Cateau.

Murray skrev i sin dagbog (25. august), at hovedkvarteret var flyttet fra Le Cateau til St Quentin og at 1. korps var stærkt involveret i kampe om natten, men nævnte ikke noget om hvad 2. korps foretog sig. Da 4. infanteridivision ankom (25. august) havde Thomas Snow ordre til at hjælpe med at forberede en forsvarsstilling omkring Cambrai-Le Cateau, da hovedkvarteret ikke havde nogen anelse om hvor alvorlig en situation 2. korps befandt sig i. Det endte med at 4. division deltog i slaget ved Le Cateau. Nyheden om at Smith-Dorrien planlagde at stå fast og kæmpe ved Le Cateau nåede frem ti lhovedkvarteret kl. 5 om morgenen den 26. august – French blev vækket, men insisterede på at Murray ikke blev vækket og sendte Smith-Dorrien en tvetydig meddelelse om at han havde “en fri hånd med hensyn til metoden” hvormed han faldt tilbage, hvilket Smith-Dorrien tog som en tilladelse til at kæmpe.

Murray lader til at have lidt en eller anden slags fysisk kollaps omkring dette tidspunkt, om end detaljerne varierer i øjenvidnernes beretninger. Henry Hughes Wilson skrev at Murray var fuldstændig brudt sammen, havde fået morfin eller anden medicin, som gjorde ham ude af stand til at arbejde, og da han fik besked (kl. 7 om morgenen den 26. august) on Smith-Dorriens beslutning om at stå fast og kæmpe, besvimede han straks. Spears' erindring (i 1930) var at Murray var kollapset med en svag puls, men at han ikke besvimede, da han tidligere på natten havde fået at vide, at tyskerne var faldet over 1. korps ved Landrecies (nyheden viste sig senere at være overdrevet). Spears skrev, at Murray var for syg til at deltage i mødet mellem Sir John French og Joffre og Lanrezac den 26. august, selv om Terraine skriver at han deltog i mødet. General Macready skrev senere, at Murray besvimede ved sit skrivebord mens han arbejdede ved Noyon (hvor hovedkvarteret befandt sig den 27. august).

Wilson vendte tilbage til hovedkvarteret den 29. august efter et besøg hos Joffre hvor han, hævdede han, oplevede en perfekt nedtur, hvor Murray var den mest frygtsomme.

Efteråret 1914

Den 4. september havde Murray et vigtigt møde med Joseph Gallieni (militærguvernør i Paris) og Michel Maunoury (øverstkommanderende for 6. franske armé) for at diskutere den planlagte allierede modoffensiv, som skulle blive til Slaget ved Marne. Murray havde ingen anelse om hvornår Sir John French, som var på besøg hos 1. korps, ville komme tilbage og var uvillig til at træffe beslutninger i hans fravær. Efter et tre timer langt møde blev en foreløbig aftale udformet. Franskmændene forløb mødet med det indtryk, at briterne ikke ville samarbejde og at Murray havde “une grande repugnance” overfor dem; men han videregav rent faktisk planerne til Sir John French. Mens dette foregik forhandlede Wilson separate planer med Franchet d’Esperey (5. franske armé på briternes højre fløj).

Wilson noterede i sin dagbog den 6. september, den dag hvor BEF begyndte at rykke frem som led i slaget om Marne, at French og Murray “var ude at køre og fjollede rundt hele dagen”. Han måtte gribe ind for at forhindre French i at afskedige Harper (Wilson dagbog 7. september); men en uge senere skrev han (Wilson dagbog 14. september), at Murray og Harper skændtes hele tiden. En måned senere talte Murray stadig om “mine folk” og “(Wilson’)s folk” hvilket Wilson syntes vart “ret sørgeligt” og “beklageligt” (Clive dagbog 18. september). Wilson mente at French og Murray “til sammen var ganske ude af stand til at vurdere en stilling eller handle konstant i 24 timer” (Wilson dagbog 28. september).

Murray beklagede sig Victor Huguet (en fransk forbindelsesofficer til briterne) over Wilson (6. oktober), men fortalte også Wilson at French blev stadig “mere urimelig” og spurgte Wilson om han (Murray) skulle træde tilbage. Wilson fortalte Billy Lambton, Frenchs sekretær, om begge disse hændelser. Murray beklagede sig også den 4.-5. november og truede med at træde tilbage da Wilson ændrede i en af hans ordrer uden at orientere ham. Murray skrev senere (i 1930) "Hvorfor blev jeg med (denne) krigsministerielle klike, når jeg vidste at jeg var uønsket? Jeg ønskede at John French skulle klare den. Jeg havde været i så mange år ved ham, og vidste bedre end nogen hvordan hans helbred, sind og temperament gjorde ham uegnet (efter min mening) i den krise vi måtte se i øjnene. ..... de højtstående medlemmer (af hovedkvarterets stab) ignorerede mig fuldstændig, så vidt muligt, forpurrede mine tiltag og endda ændrede i mine instrukser." Han hævdede også at Wilsons illoyalitet havde efterladt ham med den umulige opgave alene at styre Sir John. Rawlinson skrev i sin dagbog, at Murray blev “en kodemeddelelse i hovedkvarteret” (28. november 1914), hans underordnede kunne ikke lide ham (4. december) og at Sir John French ofte ignorerede hans stab “mest fordi Murray ikke kan lede dem og få noget ordentligt arbejde ud af dem” (6. december 1914). Edmonds hævdede senere, at Murray nogle gange forfalskede tidpunktet for udstedelsen af ordrer, men han blev afsløret af det tidsstempel, som den vagthavende sekretær påførte dem.

Fjernelse

I slutningen af november og igen i midten af december fortalte French Wilson, at han tænkte på at flytte Murrey over til at lede et armékorps. Asquith og Kitchener forbød (20. december) French at udskifte Murray med Wilson. Wilson hævdede at have hørt Joffre, under et besøg i det britiske hovedkvarter (27. december), klage over, at det var "en skam" at Murrey ikke var blevet fjernet.

Murray blev sendt på sygeorlov i en måned (24. januar 1915) og French forlangte hans afsked (25. januar 1915), selv om Murray insisterede på, at han kun havde behov for at tage fri i nogle dage. Wilson blev af mange mistænkt for at have konspireret for at få Murray fjernet i håbet om at kunne efterfølge ham, men posten gik til Robertson. Selv om ondt i halsen forhindrede ham i at tage afsked med Murray, skrev French til ham (29. januar) at han håbede at se ham tilbage som leder af en armé inden længe. Haig skrev (dagbog 26. januar) at “Murray var en venlig fyr, men ikke en praktisk mand i felten”.

En stabsoffer, brigadegeneral Philip Howell, skrev til sin kone (27. februar 1915) at Murray havde været “inkompetent, krakilsk, frygtsom og ganske ubrugelig”. Den officielle historiker Edmonds beskrev ham senere som “helt anonym”. Richard Holmes beskrev ham som "en intelligent, kultiveret mand" som endnu ikke var blevet rask efter at været blevet såret i maven i Sydafrika.

Murrey blev udnævnt til vice chef for imperiegeneralstaben den 10. februar 1915 og fik tildelt KCMG den 18. februar 1915. Som vise CIGS ´havde Murray ansvar for uddannelse af tropperne og organisering af nye hære, et job som krævede megen rejseaktivitet.

Murray blev chef for imperiegeneralstaben (CIGS) den 26. september 1915. Han blev forfremmet til permanent generalløjtnant den 28. oktober 1915. Efter krigen skrev han til Ian Hamilton og kritiserede Kitchener i karske vendinger: “Han fortalte sjældent helt sandt og hele sandheden” og at det var først da han tog på inspektion ved Dardanellerne at Murray kunne fortælle kabinettet (regeringen), at antallet af nye frivillige var faldet til et niveau langt under det som skulle til for at opretholde et BEF på 70 divisioner, og anmodede om indførelse af værnepligt. Kabinettet insisterede på at få forelagt rigtige generalstabspapirer i Kitcheners fravær. Murray skrev, at “jeg har aldrig i mine fyrre års tjeneste udført bedre arbejde end jeg gjorde i de tre måneder jeg var CIGS”. Kabinetssekretær (departementschef) Maurice Hankey priste Murray højt som en ægte “Johannes Døberen” overfor Sir William Robertson, hans efterfølger som CIGS.

Premierminister H. H. Asquith ønskede ændringer i hærens øverste ledelse. Haig, som var på vej til at blive udpeget til øverstkommanderende for BEF (3. december 1915), afviste Kitcheners forslag om at Murray skulle genudnævnes som stabschef for BEF (det job som Robertson forlod for at blive CIGS). I hans sidste dage på posten udsendte Murray en skrivelse, der tilskyndede til at man koncentrerede indsatsen om Vestfronten (16. december 1915), hvilket af Robertsen blev betegnet som “Krigens bibel”. Murray blev tvunget væk fra posten som CIGS den 23. december 1915 og udskiftet med Robertson, som var stærk tilhænger af at holde fokus på Vestfronten.

Lt.-Gen. Sir A. J. Murray WWI Cigaret kort udgivet af W.D. & H.O. Wills, Bristol & London

1916

I januar 1916 fik Murray kommandoen over de britiske tropper i Egypten og den Egyptiske ekspeditionsstyrke. Egypten var base for fronterne ved Thessaloniki og Gallipoli. I januar 1916 blev Murray fritaget for den operationelle ledelse (men ikke det logistiske ansvar) af de britiske tropper ved Thessaloniki, som blev overdraget til den franske general Sarrail. I begyndelsen havde General Maxwell stadig kommando en i det Vestlige Egypten (overfor Senussi oprøret) indtil han blev sendt til Irland for at nedkæmpe Påskeopstanden 1916.

Murray skrev til Robertson (18. marts 1916) at australierne "fysisk set var en fantastisk gruppe mænd”, men de “havde ingen ide om almindelig anstændighed og selvkontrol”.

Storbritannien havde 300.000 mænd i Egypten, mange af dem fra Australien og New Zealand eller veteraner fra Gallipoli, angiveligt for at bevogte kanalen mod et osmannisk fremstød, hvilket Robertson mente logistisk set var usandsynligt. Efter ordre fra Robertson havde Murray i juli afskibet 240.000 af dem, heriblandt 9 infanteridivisioner, 3 uafhængige infanteribrigader og 9 batterier tungt artilleri, fortrinsvis til Frankrig, hvilket efterlod ham med 4 territoriale divisioner og nogle beredne styrker. 11.000 indiske tropper blev afskibet, en anden division blev sendt til Mesopotamien og endnu en til Frankrig i starten af 1917, hvilket efterlod ham med tre divisioner under styrke og dele af to mere, samt to kavaleridivisioner.

I et forsøg på at forhindre et nyt osmannisk angreb på Suez-kanalen, reorganiserede Murray sine tropper og anførte et modangreb, der førte til sejr i slaget ved Romani i august 1916. Han måtte ny rykke over Sinai-halvøen, som bestod af sand mod nord, grus og ler i midten og bjerge i syd. 640 km jernbane, 480 km trådveje og 480 km vandrør måtte udlægges. Drikkevand måtte pumpes under Suezkanalen fra Ferskvandskanalen i Nildeltaet, hvilket krævede bygning af filtreringsanlæg, reservoirer og pumpestationer. Frontlinjen havde en længde på 70 km, halvt så lang som fronten ved kanalen. Murray erobrede al-Arish i december og Rafa ved grænsen til Palæstina i januar 1917.

1917

Osmannisk maskingevær korps i stilling under det 2. slag om Gaza: Murray trak sine tropper tilbage

David Lloyd George ønskede at gøre nedkæmpelsen af det Osmanniske Rige til et vigtigt britisk krigsmål, og to dage efter at han blev premierminister fortalte han Robertson at he ønskede en stor sejr, helst erobringen af Jerusalem, for at gøre indtryk på den offentlige mening i Storbritannien. Robertson mente at erobringen af Beersheba måtte være tilstrækkelig, da der var brug for flere divisioner i Frankrig. Robertson var dog ikke helt modstander af en større indsats i Palæstina og fortalte Murray (31. januar 1917) at han ønskede, at der skulle indledes en større offensiv i Palæstina i efteråret og vinteren 1917, hvis krigen stadigvæk var i gang til den tid. Målet var at styrke moralen, og da en forhandlingsfred, der efterlod Tyskland med kontrollen over Balkan syntes stadig mere sandsynlig, kunne man erobre Aleppo. Aleppo var nemmere at nå fra Palæstina end fra Mesopotamien, og erobringen af denne by ville gøre det umuligt for osmannerne at holde fast i begge regioner. På dette tidspunkt beslaglagde Felttoget i Kaukasus stadig mange af de osmanniske styrker, om end admiralitetet ikke var begejstret for udsigten til at Royal Navy skulle gennemføre amfibielandsætninger i Palæstina. Man enedes om at opbygge Murrays styrker til 6 infanteridivisioner og 2 beredne divisioner inden efteråret foruden 16 kamelkompagnier og muligvis noget indisk kavaleri fra Frankrig.

Murray blev tildelt GCMG den 20. januar 1917.

Det var Murrey, som godkendte T. E. Lawrences ekspedition for at tilslutte sig Den Arabiske Revolte mod osmannerne i Arabien, og han sørgede for penge og begrænset militær støtte til Lawrences angreb på Akaba. I begyndelsen var Murrey skeptisk overfor potentialet i revolten, men Murray blev en ivrig støtte af den senere i hans embedstid i Cairo, stort set ved at blive overtalt af Lawrence. I begyndelsen af 1917 havde osmannerne også trukket sig tilbage fra Persien og havde trukket sig tilbage fra Medina,som blev belejret af araberne.

Murray fuldførte sejren over Senussierne (erobrede Siwa i februar 1917).

I marts 1917 i det Første slag om Gaza angreb en britisk styrke under Murrays ledelse Gaza. Styrken bestod af 52. infanteridivision forstærket med en brigade fra Eastern Force. Mens den australske beredne division holdt osmanniske forstærkninger borte, forstærkede den beredne ANZAC division infanteriets angrebet og sammen lykkedes det dem at trænge ind i Gaza nordfra og erobre det nærliggende bjerg Ali Muntar. De osmanniske forsvareres beslutsomhed og truslen fra store osmanniske forstærkninger, som nærmede sig nord og nordøst fra, førte til sidst til en beslutning om at trække sig tilbage. Det første slag om Gaza er blevet beskrevet som “yderst vellykket” ved at nedtone de britiske og overdrive de fjendtlige tab. Dette førte til at politikerne mistede tiltro til Murray.

I det Andet slag om Gaza i april 1917 samlede Murray en større styrke bestående af 52., 53. og 54. infanteridivision samt den nyligt formerede 74. division, som bestod af brigader af afsiddet kavaleri, der gjorde tjeneste som infanteri. Imidlertid gjorde de 6 britiske kampvogne, tunge britiske kanoner, og beskydning fra det franske kystforsvarsskib Requin og to britiske monitorer HMS M21 og HMS M31 ikke større skade, og advarede blot osmannerne om at et britisk angreb var nært forestående. Angrebet slog fejl over hele linjen og Murray besluttede igen at trække sig tilbage. Det andet slag om Gaza slog fejl på grund af manglende artilleri.

Det andet slag om Gaza foregik samtidig med den mislykkede Nivelle offensiv. Der var rapporter om uro blandt de russiske tropper efter Februarrevolutionen og der skete en optrapning af U-båds krigen (man ente at tabet af skibe ville gøre det umuligt at holde fast i Egypten) hvilket fik Robertson til at foretrække en tilbagevenden til en defensiv politik i Mellemøsten, selv om dette ikke var Lloyd Georges holdning.

Selv om han havde lagt planerne for den endelige sejr over osmannerne blev Murrey frataget kommandoen og udskiftet med Edmund Allenby den 29. juni 1917. Murray blev omtalt i depecher igen den 3. november 1917.

Murray blev forflyttet og blev øverstkommanderende over Aldershot Command i oktober 1917 og efter at være blevet forfremmet til fuld general den 25. august 1919, blev han på posten indtil 15. november 1919. Efter at han var trådt ud af hæren den 15. november 1922, blev han tildelt GCB i hæderslisten i 1928.

Han var også oberst for Royal Inniskilling Fusiliers fra 22. august 1911.

Murray døde i sit hjem "Makepeace" ved Reigate i Surrey den 21. januar 1945.

I 1890 giftede han sig med Caroline Helen Sweet. De fik en søn. Efter sin første hustrus død giftede han sig med Mildred Georgina Dooner i 1912.

I filmen Lawrence af Arabien spilles Murray af Donald Wolfit. I en kort sekvens afviser han Den Arabiske Revolte som "a sideshow of a sideshow" og siger at i Egypten forventes han at "udkæmpe en pokkers krig uden pokkers artilleri". Efter Akabas fald bemærker Lawrence, at udskiftningen af Murray med Allenby er "et skridt i den rigtige retning".

  1. London Gazette: , 12. august 1879. Hentet 2012-01-29.
  2. London Gazette: , 16. februar 1886. Hentet 2012-01-29.
  3. London Gazette: , 15. maj 1888. Hentet 2012-01-29.
  4. . Oxford Dictionary of National Biography. 2004. Hentet 28. januar 2012.
  5. London Gazette: , 2. januar 1891. Hentet 2012-01-29.
  6. London Gazette: , 7. juni 1898. Hentet 2012-01-29.
  7. London Gazette: , 31. oktober 1899. Hentet 2012-01-29.
  8. London Gazette: , 8. februar 1901. Hentet 2012-01-29.
  9. London Gazette: , 24. august 1900. Hentet 2012-01-29.
  10. London Gazette: , 4. december 1900. Hentet 2012-01-29.
  11. London Gazette: , 19. april 1901. Hentet 2012-01-29.
  12. London Gazette: , 8. februar 1901. Hentet 2012-01-29.
  13. London Gazette: , 18. juli 1902. Hentet 2012-01-29.
  14. London Gazette: , 29. juli 1902. Hentet 2012-01-29.
  15. "The Army in South Africa - Troops returning home". The Times (36790). 10. juni 1902.
  16. London Gazette: , 11. november 1902. Hentet 2012-01-29.
  17. London Gazette: , 6. november 1903. Hentet 2012-01-29.
  18. London Gazette: , 26. oktober 1915. Hentet 2012-01-29.
  19. London Gazette: , 14. juni 1907. Hentet 2012-01-29.
  20. London Gazette: , 22. november 1907. Hentet 2012-01-29.
  21. London Gazette: , 12. juli 1910. Hentet 2012-01-29.
  22. London Gazette: , 16. juni 1911. Hentet 2012-01-29.
  23. London Gazette: , 26. september 1911. Hentet 2012-01-29.
  24. London Gazette: , 10. december 1912. Hentet 2012-01-29.
  25. Travers 1987, p67
  26. London Gazette: , 6. februar 1914. Hentet 2012-01-29.
  27. Robbins 2005, p116
  28. Jeffery 2006, pp132-3
  29. . First World War.com. Hentet 28. januar 2012.
  30. Jeffery 2006, p134
  31. Spears 1930, p72
  32. Holmes 2004, p206
  33. Jeffery 2006, pp134-7
  34. Holmes 2004, pp216-8
  35. Beckett&Corvi 2006, p195
  36. Travers 1987, p42
  37. Holmes 2004, pp218-21
  38. Beckett&Corvi 2006, p197, 199
  39. Holmes 2004, pp222-3
  40. Spears 1930, p228, 233
  41. Terraine 1960, p130-1
  42. Terraine 1960, p150
  43. Herwig 2009, p228
  44. Senior 2012, p188
  45. Robbins 2005, p116-7
  46. Jeffery 2006, pp139-43
  47. Holmes 2004, pp266-8
  48. Hastings 2013, p224
  49. Travers 1987, p24
  50. London Gazette: , 19. marts 1915. Hentet 2012-01-29.
  51. Holmes 2004, p149-50
  52. London Gazette: , 2. marts 1915. Hentet 2012-01-29.
  53. London Gazette: , 16. februar 1915. Hentet 2012-01-29.
  54. Bonham-Carter 1963, pp131-3
  55. London Gazette: , 5. november 1915. Hentet 2012-01-29.
  56. London Gazette: , 26. oktober 1915. Hentet 2012-01-29.
  57. Sheffield 2005, p171
  58. London Gazette: , 31. december 1915. Hentet 2012-01-29.
  59. . Oxford Dictionary of National Biography. Hentet 28. januar 2012.
  60. . Desert Column. Hentet 28. januar 2012.
  61. Bonham-Carter 1963, pp155-6
  62. Robbins 2005, p16
  63. Woodward, 1998, pp116
  64. Woodward, 1998, pp119-1
  65. London Gazette: , 23. januar 1917. Hentet 2012-01-29.
  66. Lawrence, T.E. . fra originalen 13. marts 2011. Hentet 28. januar 2012.
  67. Woodward, 1998, pp122, 167
  68. Falls 1930 Vol. 1 pp. 279–325
  69. Cassar 2011, p151
  70. Falls 1930 Vol. 1 pp. 326–350
  71. London Gazette: , 6. november 1917. Hentet 2012-01-29.
  72. London Gazette: , 5. september 1919. Hentet 2012-01-29.
  73. London Gazette: , 21. november 1919. Hentet 2012-01-29.
  74. London Gazette: , 14. november 1922. Hentet 2012-01-29.
  75. London Gazette: , 30. december 1927. Hentet 2012-01-29.
  76. London Gazette: , 22. august 1911. Hentet 2012-01-29.
  • Beckett, Dr Ian F; Corvi, Steven J (editors) (2006). Haig's Generals. London: Pen & Sword. ISBN 9781844158928.
  • Victor Bonham-Carter (1963). Soldier True:the Life and Times of Field-Marshal Sir William Robertson. London: Frederick Muller Limited.
  • Cassar, George H. (2011). Lloyd George at War, 1916-18. Anthem Press, London. ISBN 978-0-857-28392-4.
  • Falls, Cyril; MacMunn, George (1930). Military operations: Egypt and Palestine. London, Imperial War Museum. s. 279-350. ISBN 978-1870423267.
  • Hastings, Max (2013). . New York: Alfred A. Knopf. ISBN 978-0-307-59705-2.
  • Herwig, Holger (2009). . Random House. ISBN 978-0-8129-7829-2.
  • Holmes, Richard (2004). The Little Field Marshal: A Life of Sir John French. Weidenfeld & Nicolson. ISBN 0-297-84614-0.
  • Jeffery, Keith (2006). Field Marshal Sir Henry Wilson: A Political Soldier. Oxford University Press. ISBN 978-0-19-820358-2.
  • Robbins, Simon (2005). British Generalship on the Western Front. Abingdon: Routledge. ISBN 0-415-40778-8.
  • Senior, Ian (2012). Home Before the Leaves Fall: A New History of the German Invasion of 1914. Osprey. ISBN 978-1-848-84209-0.
  • Sheffield, Gary; Bourne, John (2005). Douglas Haig Diaries and Letters 1914–18. London: Phoenix. ISBN 978-0297847021.
  • Spears, Sir Edward (1930). Liaison 1914. Eyre & Spottiswood. ISBN 978-0304352289.
  • Terraine, John (1960). . Wordsworth Military Library, London. ISBN 1-84022-240-9.
  • Travers, Tim (1987). . Allen & Unwin. ISBN 0-85052-964-6.
  • Woodward, David R (1998). Field Marshal Sir William Robertson. Westport Connecticut & London: Praeger. ISBN 0-275-95422-6.

Depecher fra general Murray

Andet

Archibald Murray
archibald, murray, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, general, archibald, james, murray, gcmg, født, april, 1860, død, januar, 1945, britisk, officer, gjorde, tjeneste, boerkrigen, verdenskrig, stabschef, august, 1914, lader, have, lidt, fysisk, sammenbrud,. Archibald Murray Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Sir Archibald Murray General Sir Archibald James Murray GCB GCMG CVO DSO fodt 23 april 1860 dod 21 januar 1945 var en britisk officer som gjorde tjeneste i Boerkrigen og 1 Verdenskrig Han var stabschef for BEF i august 1914 men lader til at have lidt et fysisk sammenbrud under tilbagetoget fra Mons og blev tvunget til at traede tilbage fra denne post i januar 1915 Efter at have gjort tjeneste som vicestabschef vicestabschef for imperiegeneralstaben i det meste af 1915 var han en kort overgang chef for imperiegeneralstaben fra september til december 1915 Han var derefter chef for ekspeditionsstyrken i Egypten fra januar 1916 til juni 1917 i hvilket kapacitet han lagde planer for den endelige sejr over osmannerne i Palaestina Sir Archibald Murray23 april 1860 21 januar 1945Generallojtnant Sir Archibald J MurreyKaldenavn e Old Archie Fodt23 april 1860 21 april 1860 Kingsclere HampshireDod21 januar 1945 23 januar 1945 Reigate SurreyTroskabStorbritannienVaernBritish ArmyTjenestetid1879 1922RangGeneralChef forEgyptiske ekspeditionsstyrke Aldershot CommandMilitaere slag og krigeBoerkrigen 1 VerdenskrigUdmaerkelserKnight Grand Cross of the Order of the Bath Ridder af Sankt Mikaels og Sankt Georgs ordenen Commander of the Royal Victorian Order Distinguished Service Order Indholdsfortegnelse 1 Karriere i haeren 2 Stabschef for BEF 2 1 Udnaevnelse 2 2 Tilbagetoget fra Mons 2 3 Efteraret 1914 2 4 Fjernelse 3 Chef for imperiegeneralstaben 4 Egypten 4 1 1916 4 2 1917 5 Efter Egypten 6 Familie 7 Pa film 8 Referencer 9 Litteratur 10 Eksterne henvisningerKarriere i haeren RedigerFodt som son af Charles Murray og Anne Murray fodt Graves og uddannet pa Cheltenham College og Royal Military Academy Sandhurst fik Archibald Murray sin officersbestalling i 27th Regiment den 13 august 1879 1 Han blev udnaevnt til adjudant i sit regiment den 12 februar 1886 2 Efter at vaere blevet forfremmet til kaptajn den 1 juli 1887 3 og have deltaget i undertrykkelsen af zulu opstanden i 1888 4 blev han adjudant for 4 bataljon i Bedfordshire Regimentet den 15 december 1890 5 Han gik pa Staff College Camberley i 1897 4 Efter at vaere blevet forfremmet til major den 1 juni 1898 6 deltog Murray i Boerkrigen viceassisterende generaladjudant for efterretningsvaesen i Natal fra 9 oktober 1899 7 og derpa som stabschef for den dervaerende overstkommanderende 4 Han deltog i tilbagetoget fra Dundee 8 og derpa i belejringen af Ladysmith i slutnignen af 1899 og blev overste stabsofficer for Sir Archibald Hunter der havde kommandoen over 10 division i begyndelsen af 1900 4 Han blev udpeget til assisterende generaladjudant den 6 marts 1900 9 forfremmet til oberstlojtnant den 29 oktober 1900 10 og fik tildelt DSO den 29 november 1900 11 Han blev igen naevnt i depeche i februar 1901 12 Murray blev udnaevnt til chef for 2 bataljon af Royal Inniskilling Fusiliers der var udstationeret i Indien i oktober 1901 men overtog aldrig stillingen Han blev indsat i det nordlige Transvaal i februar 1902 4 hvor han blev alvorligt saret i april 1902 13 og igen naevnt i depeche i juli 1902 14 Efter krigens slutning i Sydafrika vendte han tilbage til England i juni 1902 15 og blev assisterende generaladjudant i hovedkvarteret for 1 infanteridivision i Aldershot den 3 november 1902 16 Efter forfremmelse til oberst den 29 oktober 1903 17 blev han tildelt CB ved kongens fodselsdag i 1904 18 og CVO den 12 juni 1907 19 Murray blev direktor for militaer uddannelse i krigsministeriet den 9 november 1907 20 og efter at vaere blevet forfremmet til generalmajor den 13 juli 1910 21 blev han eleveret KCB i forbindelse med kroningen i juni 1911 22 Han tog ogsa del i processionen ved kroningen af Kong Georg 5 den 22 juni 1911 23 Murray blev direktor for infanteri den 9 december 1912 24 Pa generalstabskonferencen i januar 1914 afviste han forslag om at indfore det han ansa for at vaere en stereotyp fransk skyd og bevaegelsesdoktrin 25 Han havde i kort tid kommandoen over 2 infanteridivision fra 1 februar 1914 26 Stabschef for BEF RedigerUdnaevnelse Rediger Royal Fusiliers forbereder sig pa Slaget ved Mons Da 1 Verdenskrig begyndte i juli 1914 var Murray ikke blevet udpeget til generalkvartermester for British Expeditionary Force som det oprindelig havde vaeret meningen I stedet blev han stabschef 27 4 Murray havde allerede opnaet et stort ry som stabsofficer i Sydafrika og under John French i krigsministeriet 28 Det haevdes til tider at Murray forst og fremmest fik posten fordi Frenchs oprindelige kandidat til posten Henry Hughes Wilson blev afvist pa grund af hans rolle i Curragh mytteriet 29 Selv om denne pastand blev fremsat efter krigen af James Edward Edmonds skriver Walter Kirke i sin erindringsbog om George Macdonogh og Murray at der ingen samtidige beviser er selv i Wilsons dagbog som kan bekraefte det i modsaetning til januar 1915 hvor Wilson med sikkerhed blev forhindret i at efterfolge Murray af politiske arsager 28 Wilson Sir John French den overstkommanderende for BEF og Murray rejste til Frankrig den 14 august 1914 30 Kodebogerne var blevet glemt i London og lojtnant Edward Spears matte tage tilbage til London efter nogle nye Han vendte tilbage og fandt Murray i Rheims i faerd med at afdaekke situationen pa nogle store landkort pa gulvet i hans hotelvaerelse Han la pa alle fire og var kun klaedt i underbukser mens stuepiger kom og gik 31 32 Tilbagetoget fra Mons Rediger Under tilbagetoget i august 1914 klarede BEF staben som ikke havde indovet deres roller sig darligt French var en dynamisk leder men ikke en manager 33 Robertson og Walter Kirke bemaerkede at Murray ikke kendte meget til de planer som Wilson havde lagt med French og matte arbejde med en stab som naesten udelukkende bestod af folk fra direktoratet for militaere operationer som var vant til at arbejde med Wilson I staben var bl a oberst George Montague Harper GSO1 27 Murray tilkaldte korpsenes stabschefer omkring kl 1 om natten den 24 august natten efter slaget ved Mons og beordrede tilbagetraekning men gav dem ingen detaljerede planer sa de selv matte udarbejde detaljerne 34 French indvilligede i Douglas Haigs anmodning om at 1 korps skulle traekke sig tilbage ost for Mormalskoven Haig Diary 24 august uden tilsyneladende at Horace Smith Dorrien chefen for 2 korps blev spurgt eller informeret 35 Darligt stabsarbehde forekom ikke kun i overkommandon hveren 1 eller 2 korps stabe havde undersog om Mormalskoven var besat af fjenden 36 Den 24 august naegtede Harper at gore noget som helst for Murray sa Lord Loch matte skrive meddelelser selv om det ikke var hans job Loch skrev denne dag i sin dagbog at Murray af natur var gnaven og vanskelig at arbejde sammen med 27 Murray og hans stab arbejdede uden ophor i den intense varme i Bavai og skrev 24 august at han havde tilbragt 24 timer uden at vaere ude af tojet eller sove Smith Dorrien besogte hovedkvarteret for at fa detaljerede ordrer om aftenen den 24 august og matte presse Murray til at udstede ordrer til 2 korps om at traekke sig tilbage til Le Cateau 37 Murray skrev i sin dagbog 25 august at hovedkvarteret var flyttet fra Le Cateau til St Quentin og at 1 korps var staerkt involveret i kampe om natten men naevnte ikke noget om hvad 2 korps foretog sig 35 Da 4 infanteridivision ankom 25 august havde Thomas Snow ordre til at hjaelpe med at forberede en forsvarsstilling omkring Cambrai Le Cateau da hovedkvarteret ikke havde nogen anelse om hvor alvorlig en situation 2 korps befandt sig i Det endte med at 4 division deltog i slaget ved Le Cateau 38 Nyheden om at Smith Dorrien planlagde at sta fast og kaempe ved Le Cateau naede frem ti lhovedkvarteret kl 5 om morgenen den 26 august French blev vaekket men insisterede pa at Murray ikke blev vaekket og sendte Smith Dorrien en tvetydig meddelelse om at han havde en fri hand med hensyn til metoden hvormed han faldt tilbage hvilket Smith Dorrien tog som en tilladelse til at kaempe 39 Murray lader til at have lidt en eller anden slags fysisk kollaps omkring dette tidspunkt om end detaljerne varierer i ojenvidnernes beretninger Henry Hughes Wilson skrev at Murray var fuldstaendig brudt sammen havde faet morfin eller anden medicin som gjorde ham ude af stand til at arbejde og da han fik besked kl 7 om morgenen den 26 august on Smith Dorriens beslutning om at sta fast og kaempe besvimede han straks 33 Spears erindring i 1930 var at Murray var kollapset med en svag puls men at han ikke besvimede da han tidligere pa natten havde faet at vide at tyskerne var faldet over 1 korps ved Landrecies nyheden viste sig senere at vaere overdrevet Spears skrev at Murray var for syg til at deltage i modet mellem Sir John French og Joffre og Lanrezac den 26 august 40 selv om Terraine skriver at han deltog i modet 41 General Macready skrev senere at Murray besvimede ved sit skrivebord mens han arbejdede ved Noyon hvor hovedkvarteret befandt sig den 27 august 42 Wilson vendte tilbage til hovedkvarteret den 29 august efter et besog hos Joffre hvor han haevdede han oplevede en perfekt nedtur hvor Murray var den mest frygtsomme 33 Efteraret 1914 Rediger Den 4 september havde Murray et vigtigt mode med Joseph Gallieni militaerguvernor i Paris og Michel Maunoury overstkommanderende for 6 franske arme for at diskutere den planlagte allierede modoffensiv som skulle blive til Slaget ved Marne Murray havde ingen anelse om hvornar Sir John French som var pa besog hos 1 korps ville komme tilbage og var uvillig til at traeffe beslutninger i hans fravaer Efter et tre timer langt mode blev en forelobig aftale udformet Franskmaendene forlob modet med det indtryk at briterne ikke ville samarbejde og at Murray havde une grande repugnance overfor dem men han videregav rent faktisk planerne til Sir John French Mens dette foregik forhandlede Wilson separate planer med Franchet d Esperey 5 franske arme pa briternes hojre floj 43 44 Wilson noterede i sin dagbog den 6 september den dag hvor BEF begyndte at rykke frem som led i slaget om Marne at French og Murray var ude at kore og fjollede rundt hele dagen Han matte gribe ind for at forhindre French i at afskedige Harper Wilson dagbog 7 september men en uge senere skrev han Wilson dagbog 14 september at Murray og Harper skaendtes hele tiden En maned senere talte Murray stadig om mine folk og Wilson s folk hvilket Wilson syntes vart ret sorgeligt og beklageligt Clive dagbog 18 september Wilson mente at French og Murray til sammen var ganske ude af stand til at vurdere en stilling eller handle konstant i 24 timer Wilson dagbog 28 september 45 Murray beklagede sig Victor Huguet en fransk forbindelsesofficer til briterne over Wilson 6 oktober men fortalte ogsa Wilson at French blev stadig mere urimelig og spurgte Wilson om han Murray skulle traede tilbage Wilson fortalte Billy Lambton Frenchs sekretaer om begge disse haendelser Murray beklagede sig ogsa den 4 5 november og truede med at traede tilbage da Wilson aendrede i en af hans ordrer uden at orientere ham 46 47 Murray skrev senere i 1930 Hvorfor blev jeg med denne krigsministerielle klike nar jeg vidste at jeg var uonsket Jeg onskede at John French skulle klare den Jeg havde vaeret i sa mange ar ved ham og vidste bedre end nogen hvordan hans helbred sind og temperament gjorde ham uegnet efter min mening i den krise vi matte se i ojnene de hojtstaende medlemmer af hovedkvarterets stab ignorerede mig fuldstaendig sa vidt muligt forpurrede mine tiltag og endda aendrede i mine instrukser Han haevdede ogsa at Wilsons illoyalitet havde efterladt ham med den umulige opgave alene at styre Sir John 48 27 Rawlinson skrev i sin dagbog at Murray blev en kodemeddelelse i hovedkvarteret 28 november 1914 hans underordnede kunne ikke lide ham 4 december og at Sir John French ofte ignorerede hans stab mest fordi Murray ikke kan lede dem og fa noget ordentligt arbejde ud af dem 6 december 1914 45 Edmonds haevdede senere at Murray nogle gange forfalskede tidpunktet for udstedelsen af ordrer men han blev afsloret af det tidsstempel som den vagthavende sekretaer paforte dem 49 Fjernelse Rediger I slutningen af november og igen i midten af december fortalte French Wilson at han taenkte pa at flytte Murrey over til at lede et armekorps Asquith og Kitchener forbod 20 december French at udskifte Murray med Wilson Wilson haevdede at have hort Joffre under et besog i det britiske hovedkvarter 27 december klage over at det var en skam at Murrey ikke var blevet fjernet 46 47 Murray blev sendt pa sygeorlov i en maned 24 januar 1915 og French forlangte hans afsked 25 januar 1915 selv om Murray insisterede pa at han kun havde behov for at tage fri i nogle dage Wilson blev af mange mistaenkt for at have konspireret for at fa Murray fjernet i habet om at kunne efterfolge ham men posten gik til Robertson 46 47 50 Selv om ondt i halsen forhindrede ham i at tage afsked med Murray skrev French til ham 29 januar at han habede at se ham tilbage som leder af en arme inden laenge Haig skrev dagbog 26 januar at Murray var en venlig fyr men ikke en praktisk mand i felten 47 En stabsoffer brigadegeneral Philip Howell skrev til sin kone 27 februar 1915 at Murray havde vaeret inkompetent krakilsk frygtsom og ganske ubrugelig 27 Den officielle historiker Edmonds beskrev ham senere som helt anonym Richard Holmes beskrev ham som en intelligent kultiveret mand som endnu ikke var blevet rask efter at vaeret blevet saret i maven i Sydafrika 51 Chef for imperiegeneralstaben RedigerMurrey blev udnaevnt til vice chef for imperiegeneralstaben den 10 februar 1915 52 og fik tildelt KCMG den 18 februar 1915 53 Som vise CIGS havde Murray ansvar for uddannelse af tropperne og organisering af nye haere et job som kraevede megen rejseaktivitet 54 Murray blev chef for imperiegeneralstaben CIGS den 26 september 1915 55 Han blev forfremmet til permanent generallojtnant den 28 oktober 1915 56 Efter krigen skrev han til Ian Hamilton og kritiserede Kitchener i karske vendinger Han fortalte sjaeldent helt sandt og hele sandheden og at det var forst da han tog pa inspektion ved Dardanellerne at Murray kunne fortaelle kabinettet regeringen at antallet af nye frivillige var faldet til et niveau langt under det som skulle til for at opretholde et BEF pa 70 divisioner og anmodede om indforelse af vaernepligt Kabinettet insisterede pa at fa forelagt rigtige generalstabspapirer i Kitcheners fravaer Murray skrev at jeg har aldrig i mine fyrre ars tjeneste udfort bedre arbejde end jeg gjorde i de tre maneder jeg var CIGS Kabinetssekretaer departementschef Maurice Hankey priste Murray hojt som en aegte Johannes Doberen overfor Sir William Robertson hans efterfolger som CIGS 54 Premierminister H H Asquith onskede aendringer i haerens overste ledelse Haig som var pa vej til at blive udpeget til overstkommanderende for BEF 3 december 1915 afviste Kitcheners forslag om at Murray skulle genudnaevnes som stabschef for BEF det job som Robertson forlod for at blive CIGS 57 I hans sidste dage pa posten udsendte Murray en skrivelse der tilskyndede til at man koncentrerede indsatsen om Vestfronten 16 december 1915 hvilket af Robertsen blev betegnet som Krigens bibel 54 Murray blev tvunget vaek fra posten som CIGS den 23 december 1915 58 og udskiftet med Robertson som var staerk tilhaenger af at holde fokus pa Vestfronten 59 Egypten Rediger Lt Gen Sir A J Murray WWI Cigaret kort udgivet af W D amp H O Wills Bristol amp London 1916 Rediger I januar 1916 fik Murray kommandoen over de britiske tropper i Egypten og den Egyptiske ekspeditionsstyrke 60 Egypten var base for fronterne ved Thessaloniki og Gallipoli I januar 1916 blev Murray fritaget for den operationelle ledelse men ikke det logistiske ansvar af de britiske tropper ved Thessaloniki som blev overdraget til den franske general Sarrail I begyndelsen havde General Maxwell stadig kommando en i det Vestlige Egypten overfor Senussi oproret indtil han blev sendt til Irland for at nedkaempe Paskeopstanden 1916 61 Murray skrev til Robertson 18 marts 1916 at australierne fysisk set var en fantastisk gruppe maend men de havde ingen ide om almindelig anstaendighed og selvkontrol 62 Storbritannien havde 300 000 maend i Egypten mange af dem fra Australien og New Zealand eller veteraner fra Gallipoli angiveligt for at bevogte kanalen mod et osmannisk fremstod hvilket Robertson mente logistisk set var usandsynligt Efter ordre fra Robertson havde Murray i juli afskibet 240 000 af dem heriblandt 9 infanteridivisioner 3 uafhaengige infanteribrigader og 9 batterier tungt artilleri fortrinsvis til Frankrig hvilket efterlod ham med 4 territoriale divisioner og nogle beredne styrker 63 11 000 indiske tropper blev afskibet en anden division blev sendt til Mesopotamien og endnu en til Frankrig i starten af 1917 hvilket efterlod ham med tre divisioner under styrke og dele af to mere samt to kavaleridivisioner 61 I et forsog pa at forhindre et nyt osmannisk angreb pa Suez kanalen reorganiserede Murray sine tropper og anforte et modangreb der forte til sejr i slaget ved Romani i august 1916 Han matte ny rykke over Sinai halvoen som bestod af sand mod nord grus og ler i midten og bjerge i syd 640 km jernbane 480 km tradveje og 480 km vandror matte udlaegges Drikkevand matte pumpes under Suezkanalen fra Ferskvandskanalen i Nildeltaet hvilket kraevede bygning af filtreringsanlaeg reservoirer og pumpestationer Frontlinjen havde en laengde pa 70 km halvt sa lang som fronten ved kanalen Murray erobrede al Arish i december og Rafa ved graensen til Palaestina i januar 1917 4 61 1917 Rediger Osmannisk maskingevaer korps i stilling under det 2 slag om Gaza Murray trak sine tropper tilbage David Lloyd George onskede at gore nedkaempelsen af det Osmanniske Rige til et vigtigt britisk krigsmal og to dage efter at han blev premierminister fortalte han Robertson at he onskede en stor sejr helst erobringen af Jerusalem for at gore indtryk pa den offentlige mening i Storbritannien Robertson mente at erobringen af Beersheba matte vaere tilstraekkelig da der var brug for flere divisioner i Frankrig Robertson var dog ikke helt modstander af en storre indsats i Palaestina og fortalte Murray 31 januar 1917 at han onskede at der skulle indledes en storre offensiv i Palaestina i efteraret og vinteren 1917 hvis krigen stadigvaek var i gang til den tid Malet var at styrke moralen og da en forhandlingsfred der efterlod Tyskland med kontrollen over Balkan syntes stadig mere sandsynlig kunne man erobre Aleppo Aleppo var nemmere at na fra Palaestina end fra Mesopotamien og erobringen af denne by ville gore det umuligt for osmannerne at holde fast i begge regioner Pa dette tidspunkt beslaglagde Felttoget i Kaukasus stadig mange af de osmanniske styrker om end admiralitetet ikke var begejstret for udsigten til at Royal Navy skulle gennemfore amfibielandsaetninger i Palaestina Man enedes om at opbygge Murrays styrker til 6 infanteridivisioner og 2 beredne divisioner inden efteraret foruden 16 kamelkompagnier og muligvis noget indisk kavaleri fra Frankrig 64 Murray blev tildelt GCMG den 20 januar 1917 65 Det var Murrey som godkendte T E Lawrences ekspedition for at tilslutte sig Den Arabiske Revolte mod osmannerne i Arabien og han sorgede for penge og begraenset militaer stotte til Lawrences angreb pa Akaba I begyndelsen var Murrey skeptisk overfor potentialet i revolten men Murray blev en ivrig stotte af den senere i hans embedstid i Cairo stort set ved at blive overtalt af Lawrence 66 I begyndelsen af 1917 havde osmannerne ogsa trukket sig tilbage fra Persien og havde trukket sig tilbage fra Medina som blev belejret af araberne 67 Murray fuldforte sejren over Senussierne erobrede Siwa i februar 1917 61 I marts 1917 i det Forste slag om Gaza angreb en britisk styrke under Murrays ledelse Gaza Styrken bestod af 52 infanteridivision forstaerket med en brigade fra Eastern Force Mens den australske beredne division holdt osmanniske forstaerkninger borte forstaerkede den beredne ANZAC division infanteriets angrebet og sammen lykkedes det dem at traenge ind i Gaza nordfra og erobre det naerliggende bjerg Ali Muntar De osmanniske forsvareres beslutsomhed og truslen fra store osmanniske forstaerkninger som naermede sig nord og nordost fra forte til sidst til en beslutning om at traekke sig tilbage 68 Det forste slag om Gaza er blevet beskrevet som yderst vellykket ved at nedtone de britiske og overdrive de fjendtlige tab Dette forte til at politikerne mistede tiltro til Murray 69 I det Andet slag om Gaza i april 1917 samlede Murray en storre styrke bestaende af 52 53 og 54 infanteridivision samt den nyligt formerede 74 division som bestod af brigader af afsiddet kavaleri der gjorde tjeneste som infanteri Imidlertid gjorde de 6 britiske kampvogne tunge britiske kanoner og beskydning fra det franske kystforsvarsskib Requin og to britiske monitorer HMS M21 og HMS M31 ikke storre skade og advarede blot osmannerne om at et britisk angreb var naert forestaende Angrebet slog fejl over hele linjen og Murray besluttede igen at traekke sig tilbage 70 Det andet slag om Gaza slog fejl pa grund af manglende artilleri 69 Det andet slag om Gaza foregik samtidig med den mislykkede Nivelle offensiv Der var rapporter om uro blandt de russiske tropper efter Februarrevolutionen og der skete en optrapning af U bads krigen man ente at tabet af skibe ville gore det umuligt at holde fast i Egypten hvilket fik Robertson til at foretraekke en tilbagevenden til en defensiv politik i Mellemosten selv om dette ikke var Lloyd Georges holdning 67 Selv om han havde lagt planerne for den endelige sejr over osmannerne blev Murrey frataget kommandoen og udskiftet med Edmund Allenby den 29 juni 1917 4 Murray blev omtalt i depecher igen den 3 november 1917 71 Efter Egypten RedigerMurray blev forflyttet og blev overstkommanderende over Aldershot Command i oktober 1917 og efter at vaere blevet forfremmet til fuld general den 25 august 1919 72 blev han pa posten indtil 15 november 1919 73 Efter at han var tradt ud af haeren den 15 november 1922 74 blev han tildelt GCB i haederslisten i 1928 75 Han var ogsa oberst for Royal Inniskilling Fusiliers fra 22 august 1911 76 Murray dode i sit hjem Makepeace ved Reigate i Surrey den 21 januar 1945 4 Familie RedigerI 1890 giftede han sig med Caroline Helen Sweet De fik en son 4 Efter sin forste hustrus dod giftede han sig med Mildred Georgina Dooner i 1912 4 Pa film RedigerI filmen Lawrence af Arabien spilles Murray af Donald Wolfit I en kort sekvens afviser han Den Arabiske Revolte som a sideshow of a sideshow og siger at i Egypten forventes han at udkaempe en pokkers krig uden pokkers artilleri Efter Akabas fald bemaerker Lawrence at udskiftningen af Murray med Allenby er et skridt i den rigtige retning Referencer Rediger London Gazette no 24751 page 4902 12 august 1879 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 25559 page 746 16 februar 1886 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 25816 page 2767 15 maj 1888 Hentet 2012 01 29 a b c d e f g h i j k Sir Archibald Murray Oxford Dictionary of National Biography 2004 Hentet 28 januar 2012 London Gazette no 26121 page 4 2 januar 1891 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 26975 page 3511 7 juni 1898 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27131 page 6534 31 oktober 1899 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27282 page 917 8 februar 1901 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27223 page 5260 24 august 1900 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27253 page 8215 4 december 1900 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27306 page 2700 19 april 1901 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27282 page 930 8 februar 1901 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27455 page 4588 18 juli 1902 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27459 page 4844 29 juli 1902 Hentet 2012 01 29 The Army in South Africa Troops returning home The Times 36790 10 juni 1902 London Gazette no 27494 page 7168 11 november 1902 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 27612 page 6783 6 november 1903 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 27688 page 4008 26 oktober 1915 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 28030 page 4083 14 juni 1907 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 28082 page 7897 22 november 1907 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 28394 page 4958 12 juli 1910 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 28505 page 4589 16 juni 1911 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 28535 page 7081 26 september 1911 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 28670 page 9397 10 december 1912 Hentet 2012 01 29 Travers 1987 p67 London Gazette no 28799 page 983 6 februar 1914 Hentet 2012 01 29 a b c d e Robbins 2005 p116 a b Jeffery 2006 pp132 3 General Sir Archibald Murray First World War com Hentet 28 januar 2012 Jeffery 2006 p134 Spears 1930 p72 Holmes 2004 p206 a b c Jeffery 2006 pp134 7 Holmes 2004 pp216 8 a b Beckett amp Corvi 2006 p195 Travers 1987 p42 Holmes 2004 pp218 21 Beckett amp Corvi 2006 p197 199 Holmes 2004 pp222 3 Spears 1930 p228 233 Terraine 1960 p130 1 Terraine 1960 p150 Herwig 2009 p228 Senior 2012 p188 a b Robbins 2005 p116 7 a b c Jeffery 2006 pp139 43 a b c d Holmes 2004 pp266 8 Hastings 2013 p224 Travers 1987 p24 London Gazette Supplement no 29107 page 2819 19 marts 1915 Hentet 2012 01 29 Holmes 2004 p149 50 London Gazette no 29086 page 2096 2 marts 1915 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 29074 page 1686 16 februar 1915 Hentet 2012 01 29 a b c Bonham Carter 1963 pp131 3 London Gazette no 29353 page 10912 5 november 1915 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 29341 page 10615 26 oktober 1915 Hentet 2012 01 29 Sheffield 2005 p171 London Gazette Supplement no 29426 page 120 31 december 1915 Hentet 2012 01 29 Sir William Robert Robertson Oxford Dictionary of National Biography Hentet 28 januar 2012 Murray s first despatch Desert Column Hentet 28 januar 2012 a b c d Bonham Carter 1963 pp155 6 Robbins 2005 p16 Woodward 1998 pp116 Woodward 1998 pp119 1 London Gazette no 29913 page 842 23 januar 1917 Hentet 2012 01 29 Lawrence T E Seven Pillars of Wisdom kap 34 Arkiveret fra originalen 13 marts 2011 Hentet 28 januar 2012 a b Woodward 1998 pp122 167 Falls 1930 Vol 1 pp 279 325 a b Cassar 2011 p151 Falls 1930 Vol 1 pp 326 350 London Gazette Supplement no 30370 page 11531 6 november 1917 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 31541 page 11323 5 september 1919 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 31654 page 14278 21 november 1919 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 32767 page 8035 14 november 1922 Hentet 2012 01 29 London Gazette Supplement no 33343 page 3 30 december 1927 Hentet 2012 01 29 London Gazette no 28524 page 6224 22 august 1911 Hentet 2012 01 29 Litteratur RedigerBeckett Dr Ian F Corvi Steven J editors 2006 Haig s Generals London Pen amp Sword ISBN 9781844158928 Victor Bonham Carter 1963 Soldier True the Life and Times of Field Marshal Sir William Robertson London Frederick Muller Limited Cassar George H 2011 Lloyd George at War 1916 18 Anthem Press London ISBN 978 0 857 28392 4 Falls Cyril MacMunn George 1930 Military operations Egypt and Palestine London Imperial War Museum s 279 350 ISBN 978 1870423267 Hastings Max 2013 Catastrophe 1914 Europe Goes To War New York Alfred A Knopf ISBN 978 0 307 59705 2 Herwig Holger 2009 The Marne Random House ISBN 978 0 8129 7829 2 Holmes Richard 2004 The Little Field Marshal A Life of Sir John French Weidenfeld amp Nicolson ISBN 0 297 84614 0 Jeffery Keith 2006 Field Marshal Sir Henry Wilson A Political Soldier Oxford University Press ISBN 978 0 19 820358 2 Robbins Simon 2005 British Generalship on the Western Front Abingdon Routledge ISBN 0 415 40778 8 Senior Ian 2012 Home Before the Leaves Fall A New History of the German Invasion of 1914 Osprey ISBN 978 1 848 84209 0 Sheffield Gary Bourne John 2005 Douglas Haig Diaries and Letters 1914 18 London Phoenix ISBN 978 0297847021 Spears Sir Edward 1930 Liaison 1914 Eyre amp Spottiswood ISBN 978 0304352289 Terraine John 1960 Mons The Retreat to Victory Wordsworth Military Library London ISBN 1 84022 240 9 Travers Tim 1987 The Killing Ground Allen amp Unwin ISBN 0 85052 964 6 Woodward David R 1998 Field Marshal Sir William Robertson Westport Connecticut amp London Praeger ISBN 0 275 95422 6 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Archibald Murray Depecher fra general Murray General Murrays depeche 16 januar til 31 maj 1916 General Murrays depeche 1 juni til 30 september 1916 General Murrays depeche 1 oktober 1916 til 28 februar 1917 General Murrays depeche 1 marts til 28 juni 1917 Andet British Army i 1 Verdenskrig Hans introduktion til The New Zealanders in Sinai and PalestineHentet fra https da wikipedia org w index php title Archibald Murray amp oldid 10772311, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.