fbpx
Wikipedia

Skat

For alternative betydninger, se Skat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Skat)

Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs. staten og lokale administrative enheder (som f.eks. kommuner) til dækning af disses udgifter. Både borgere (fysiske personer) og juridiske personer som virksomheder og foreninger kan være skattepligtige. Som regel opkræves skatter af en specialiseret organisation, skattevæsenet.

I Danmarks Statistiks opgørelser defineres en skat som en obligatorisk ydelse, der betales til offentlig forvaltning og service, uden at denne giver direkte ret til en speciel modydelse. Definitionen indeholder tre led, som altså alle skal være opfyldt, for at der er tale om en skat: Ydelsen skal være obligatorisk (arv og gaver til det offentlige er således ikke en skat), den skal betales til det offentlige, og der skal ikke være nogen direkte modydelse tilknyttet. Brugerbetaling (f.eks. egenbetaling i offentlige børnehaver) og diverse gebyrer betragtes således ikke som skatter, selvom de betales til det offentlige og er obligatoriske for de pågældende brugere. Der er dog ikke altid en skarp grænse mellem, hvad der opfattes som skatter, og hvad der ikke gør.

I dagligsproget skelnes somme tider mellem skatter og afgifter. Ifølge ovenstående definition er afgifter imidlertid også skatter, nemlig synonyme med begrebet indirekte skatter. Øvrige skatter kaldes omvendt direkte skatter.

Beskatning foretages for at skaffe indtægter, der skal finansiere den offentlige sektors udgifter. Derudover kan beskatning bruges som instrument til at påvirke fordelingen i samfundet i den retning, det ønskes, og til at regulere adfærden (f.eks. via miljø- eller giftskatter). Også i konjunktursammenhæng kan ændringer i beskatningen bruges til enten at dæmpe eller stimulere den økonomiske aktivitet.

De forskellige skatter opdeles efter skatteart i seks forskellige grupperinger:

  • Indkomstskatter er den helt dominerende beskatningsart i Danmark og omfatter beskatning af indkomst for både personer og selskaber mv. Ved indkomst forstås her både arbejdsindkomst, kapitalindkomst og indkomstoverførsler af forskellig art. De danske indkomstskatter kan igen opdeles i tre hovedgrupper: Beskatning af personlig indkomst, der alene siden slutningen af 1970'erne har udgjort omkring halvdelen af den samlede beskatning, selskabsskatter, der inklusive beskatningen af olie- og naturgasindvindingen i Nordsøen udgør ca. 5 % af den samlede beskatning, og pensionsafkastskat, som er en beskatning på forrentning og afkast af formuen i pensionskasserne. Denne svinger kraftigt fra år til år, men har i gennemsnit udgjort ca. 3 % af de samlede skatter siden 2000.
  • Obligatoriske bidrag til sociale ordninger (udgjordes i Danmark tidligere især af A-kasse-kontingenter og efterlønsbidrag, der dog ikke længere betragtes som skatter efter den seneste revision af Nationalregnskabet i september 2014).
  • Andre arbejdsmarkedsbidrag, hvor afgrænsningen i forhold til den foregående gruppe er, at provenuet ikke er øremærket særlige sociale formål. Lønsumsafgiften, som betales i den finansielle sektor, er et eksempel på en sådan skat.
  • Skat af formue, ejendom og besiddelse udgøres i Danmark i dag af tre komponenter: Ejendomsskatter, afgift på motorkøretøjer og arveafgifter. Tidligere indgik også formueskatten, som blev afskaffet i 1997, her. Mens denne gruppe lige efter 2. verdenskrig udgjorde omkring 12 pct. af den samlede beskatning, er den igennem efterkrigstiden skrumpet ind til at udgøre 4-5 % i dag.
  • Afgifter af varer og tjenester udgør i Danmark knap en tredjedel af de samlede skatter. Moms er langt den vigtigste afgift, men også diverse punktafgifter spiller en rolle her. Punktafgifter pålægges specifikke varer, i nogle tilfælde fordi staten har et ønske om at begrænse forbruget af denne vare. Eksempler er alkohol, miljøbelastning som spildevand og affald, spil mm. En væsentlig del af punktafgifterne udgøres af energiafgifter.
  • Andre produktionsskatter er indirekte skatter, der ligesom den foregående gruppe opkræves hos virksomhederne. Forskellen er, at der for "andre produktionsskatter" ikke er nogen direkte tilknytning til vare- eller tjenestestrømmene. Erhvervenes ejendomsskatter, der jo ikke direkte afhænger af den producerede mængde salgsvarer i virksomheden, er et eksempel på sådan en skat.

De fleste skatter påvirker skatteydernes adfærd, og ofte i en økonomisk mindre effektiv retning. De fleste skatter skaber dermed såkaldte forvridninger, som mindsker den samfundsøkonomiske effektivitet. En overordnet problemstilling i et hensigtsmæssigt skattesystem er derfor at opkræve et provenu, der er tilstrækkeligt til at dække de offentlige udgifter og samtidig indebærer en rimelig fordeling af byrder og forbrugsmuligheder mellem de forskellige befolkningsgrupper uden at skabe for store forvridninger. I praksis vil disse forskellige formål i et vist omfang stride imod hinanden, og et lands skattesystem vil derfor typisk blive et kompromis mellem forskellige hensyn, der må afvejes mod hinanden.

Forvridninger af beskatning

Et typisk eksempel på en skatteforvridning er skat på arbejdsindkomst, der kan tænkes at påvirke, hvor meget folk ønsker at arbejde. Der er to modsatrettede effekter: På den ene side medfører en skat, at nettogevinsten ved at arbejde i stedet for at holde fri bliver mindre, hvilket giver en tilskyndelse til at arbejde mindre (den såkaldte substitutionseffekt). På den anden side medfører skatten, at personen bliver fattigere, og det kan medføre, at han arbejder mere for at kunne opretholde et højt forbrug (den såkaldte indkomsteffekt). Empiriske undersøgelser viser typisk, at substitutionseffekten er stærkere end indkomsteffekten, sådan at folk arbejder mindre som følge af en skat på arbejdsindkomst. Afgifter på forbrugsvarer påvirker grundlæggende arbejdsudbuddet på samme måde som en skat på arbejdsindkomst, idet begge former for beskatning formindsker den disponible realindkomst. Differenteriede afgifter kan desuden forvride forbrugssammensætningen; punktafgifter formodes således at føre til mindre forbrug af de pågældende varer. Skat på kapitalindkomst (eksempelvis selskabsskat og beskatning af rente- og aktieafkast) kan tilsvarende tænkes at forvride investerings- og opsparingsbeslutninger.

Neutrale og effektivitetsforbedrende skatter

Mens de fleste typiske skatter således medfører en samfundsøkonomisk forvridning, eksisterer der også skatter, der er neutrale i den forstand, at de ikke påvirker folks adfærd, og skatter, der i sig selv medfører en samfundsøkonomisk effektivitetsforbedring fordi de påvirker folks adfærd i en hensigtsmæssig retning. Et typisk eksempel på det sidstnævnte er miljøafgifter, der formindsker forurening. Neutrale skatter er eksempelvis skat på jord i stil med grundskylden, eller skat på afkastet fra udvinding af naturresurser som olie og naturgas. Også skat på såkaldt ren profit vil være neutral. Det samme gælder en kopskat, som imidlertid af fordelingsmæssige årsager sjældent anvendes i nogle lande.

Fordelingsvirkninger af beskatning

Fordelingsvirkningerne af beskatning har overordentlig stor betydning for beskatningens opbakning i befolkningen. Man taler traditionelt om det vandrette og det lodrette lighedsprincip, som begge opfattes som principper der i de fleste lande er et almindeligt ønske om at opretholde. Det vandrette lighedsprincip tilsiger, at personer med samme reelle skatteevne og indkomstmuligheder bør betale det samme i skat, selvom deres formelle forhold adskiller sig, eksempelvis hvis de har forskellige erhverv, eller deres indkomst hidrører fra forskellige kilder. Det lodrette lighedsprincip tilsiger, at folk med højere skatteevne bør beskattes (forholdsvis) mere end personer med lavere skatteevne.

Det vandrette lighedsprincip bruges eksempelvis som argument for, at frynsegoder bør beskattes på lige fod med almindelig monetær indkomst, og at boligejere bør beskattes af den huslejebesparelse, de opnår ved at have en ejerbolig (lejeværdien af egen bolig); ellers ville en ejer og en lejer med samme indkomst og forbrug ikke blive skattemæssigt ligestillet.

Det lodrette lighedsprincip bruges som argument for at skattesystemet samlet bør være progressivt, sådan at højindkomstgrupper betaler relativt mere i skat end lavindkomstgrupper.

Fordelingsvirkningerne af danske skatter

De forskellige direkte og indirekte skatter i det danske skattesystem har forskellge fordelingsvirkninger. Undersøgelser peger på, at topskat, aktieskat og ejendomsværdiskat er de skatter, der virker mest progressivt i den forstand, at de betales relativt mest af højindkomstgrupper. Indirekte skatter virker omvendt i gennemsnit modsat: De vender den tunge ende nedad, idet de betales relativt mest af lavindkomstgrupper. Skatter som kommuneskatten og bundskatten er stort set fordelingsmæssigt neutrale; dvs. at de betales næsten proportionalt i forhold til skatteydernes indkomst. Også et fradrag som beskæftigelsesfradraget er stort set fordelingsmæssigt neutralt. Der er også forskelle på fordelingsvirkningerne inden for gruppen af indirekte skatter. Afgifter på motorkøretøjer er således stort set proportionale med indkomsten, mens afgifter på tobak er relativt regressive.

Uddybende artikel: Skattetryk

Skattetrykket er de samlede skatteindtægter målt i forhold til skatteydernes samlede indkomst. Oftest ses skattetrykket opgjort som det samlede skatteprovenu som andel af bruttonationalproduktet ("det traditionelle skattetryk"). Målt på denne måde var skattetrykket 47,9 % i Danmark i 2013. Det højeste skattetryk nogensinde i Danmark var i 2014, hvor det var 49,9 %.

Skattetrykket kan rent teknisk opgøres på mange forskellige måder. Danmarks Statistik offentliggør ud over det traditionelle skattetryk også det "korrigerede skattetryk", "faktorskattetrykket" og det "modificerede skattetryk", der ligger på niveauer fra knap 30 til ca. 55 %.

Ligeledes kan skattetryk beregnes for mere afgrænsede skattetyper og/eller skatteydere. Skatteministeriet har således i 2013 foretaget en international sammenligning af skattetrykket for arbejdsindkomst.

Ved hovedrevisionen af Nationalregnskabet i september 2014 blev det officielle skattetryk reduceret med 2 til 3 pct. af BNP i en række historiske år på grund af dels en ændring af beregningsmetoden for BNP, dels en omklassificering af forskellige offentlige indtægtsposter. Kirkeskat, a-kasse- og efterlønskontingenter var således tidligere klassificeret som skatter, men ikke efter den seneste hovedrevision, idet der er tale om selvvalgte, frivillige betalinger.

Skattesystemet før 1903

Beskatning har fundet sted i det danske rige, så længe der har været en organiseret offentlig myndighed, hvilket en række nedslag og anekdotiske vidnesbyrd i historien minder om. Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret. Tiende blev indført sammen med kristendommen o. år 1100. Ifølge denne skulle alle bønder køre en tiendedel af deres høst til kirken. Erik Plovpenning fik sit tilnavn, da han for at finansiere en krig indførte en skat på hver plov. Mere generelt byggede skattesystemet herhjemme i mange hundrede år på skiftende kombinationer af afgifter og skatter på jord og afgrøder samt lejlighedsvise kopskatter. I 1600-tallet blev den vigtige hartkornsbeskatning indført på landet, og i byerne blev en bygningsskat indført i starten af 1800-tallet. Ved det 20. århundredes begyndelse var disse to skatter de vigtigste direkte statslige skatter. Langt størstedelen af det statslige skatteprovenu omkring 1900 kom dog fra indirekte skatter. Alene told, øl- og spiritusafgifter stod for omkring to tredjedele af statens indtægter.

Skattereformen i 1903

Lige efter systemskiftet blev der under den første Venstreregering, regeringen J.H. Deuntzer, i 1903 gennemført en gennemgribende skattereform, hvis overordnede principper i mangt og meget stadig gælder i dag. Næppe nogen senere enkelt ændring i skattesystemet har været lige så vidtgående. Hartkornsskatten og bygningsskatten blev afskaffet, og der indførtes i stedet et ensartet skattesystem for hele landet, hvor hovedingredienserne dels var formue- og indkomstskat og dels en skat af værdien af fast ejendom, der skulle hvile på en almindelig, løbende ejendomsvurdering. Det var altså blandt andet her, at den løbende indkomstskat, som i dag er hovedingrediensen i skattesystemet, blev indført. Reformen påvirkede også den kommunale beskatning, hvor tidligere skatteformer enten blev afskaffet eller over en periode tilpasset de nye statsskatter. Selvom skattereformen altså umiddelbart drejede sig om et beskedent provenu set med nutidens øjne (den højeste indkomstskattesats i det progressive skattesystem var på 2,5 %), havde den vidtrækkende perspektiver.

Skattesystemet siden 1970

Kildeskat indførtes i 1970 og indebar, at man gik over til, at det var arbejdsgiveren, der ved udbetaling af løn indbetalte skat for lønmodtageren. Før kildeskatten blev skatten betalt i det påfølgende år af lønmodtageren selv.

I de seneste årtier er der blevet gennemført en række større og mindre skattereformer. Startende med skattereformen, der blev vedtaget i 1986, adskilte man beskatningen af kapital- og arbejdsindkomst (det såkaldte duale skatteprincip) og indledte en sænkning af rentefradraget, der er fortsat i senere skattereformer. Andre vedvarende tendenser i de sidste årtier har været en kombineret sænkning af marginalskatten samtidig med, at skattegrundlaget er blevet bredt ud, og en stigende betydning af grønne afgifter.

  1. (PDF). (PDF) fra originalen 24. september 2014. Hentet 10. september 2013.
  2. (PDF). (PDF) fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 10. september 2013.
  3. (PDF). (PDF) fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 10. september 2013.
  4. (PDF). (PDF) fra originalen 17. februar 2015. Hentet 10. september 2013.
  5. (PDF). (PDF) fra originalen 4. oktober 2013. Hentet 10. september 2013.
  6. .
  7. . fra originalen 27. august 2013. Hentet 8. september 2013.
  8. Johansen, Hans Chr. (2007): Indkomstskatter og offentlig vækst 1903-2005. Dansk Skattehistorie, bind VI.
  • Mikael Venge m.fl.:Dansk skattehistorie, 6 bind, Told- og Skattehistorisk Selskab, 2002-2009. ISBN 978-87-87796-29-3.

Skat
skat, retlig, forpligtelse, betale, beløb, social, agentur, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, flertydig, også, artikler, begynder, norrønt, almindelige, betegnelse, penge, eller, især, tidligere, naturalier, opkræves, offentlige, staten, lokal. Skat retlig forpligtelse til at betale et belob til en social agentur Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Skat flertydig Se ogsa artikler som begynder med Skat Skat af norront Skattr er den almindelige betegnelse for penge eller isaer tidligere naturalier der opkraeves af det offentlige dvs staten og lokale administrative enheder som f eks kommuner til daekning af disses udgifter Bade borgere fysiske personer og juridiske personer som virksomheder og foreninger kan vaere skattepligtige Som regel opkraeves skatter af en specialiseret organisation skattevaesenet Pa skatteoppkraeverens kontor Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele 1575 1600 Kunstmuseumet i Nancy Det statslige skattevaesen i Danmark er lagt sammen med toldvaesenet forst under navnet ToldSkat men i 2005 skiftede ToldSkat navn og hedder nu kun SKAT Indholdsfortegnelse 1 Definition Hvad er en skat 2 Formal med beskatning 3 Forskellige typer beskatning 4 Skattesystemets modstridende hensyn 4 1 Forvridninger af beskatning 4 2 Neutrale og effektivitetsforbedrende skatter 4 3 Fordelingsvirkninger af beskatning 4 4 Fordelingsvirkningerne af danske skatter 5 Skattetrykket 6 Historie i Danmark 6 1 Skattesystemet for 1903 6 2 Skattereformen i 1903 6 3 Skattesystemet siden 1970 7 Se ogsa 8 Kilder 9 Litteratur 10 Eksterne henvisningerDefinition Hvad er en skat RedigerI Danmarks Statistiks opgorelser defineres en skat som en obligatorisk ydelse der betales til offentlig forvaltning og service uden at denne giver direkte ret til en speciel modydelse 1 Definitionen indeholder tre led som altsa alle skal vaere opfyldt for at der er tale om en skat Ydelsen skal vaere obligatorisk arv og gaver til det offentlige er saledes ikke en skat den skal betales til det offentlige og der skal ikke vaere nogen direkte modydelse tilknyttet Brugerbetaling f eks egenbetaling i offentlige bornehaver og diverse gebyrer betragtes saledes ikke som skatter selvom de betales til det offentlige og er obligatoriske for de pagaeldende brugere Der er dog ikke altid en skarp graense mellem hvad der opfattes som skatter og hvad der ikke gor 1 I dagligsproget skelnes somme tider mellem skatter og afgifter Ifolge ovenstaende definition er afgifter imidlertid ogsa skatter nemlig synonyme med begrebet indirekte skatter Ovrige skatter kaldes omvendt direkte skatter Formal med beskatning RedigerBeskatning foretages for at skaffe indtaegter der skal finansiere den offentlige sektors udgifter Derudover kan beskatning bruges som instrument til at pavirke fordelingen i samfundet i den retning det onskes og til at regulere adfaerden f eks via miljo eller giftskatter Ogsa i konjunktursammenhaeng kan aendringer i beskatningen bruges til enten at daempe eller stimulere den okonomiske aktivitet Forskellige typer beskatning RedigerDe forskellige skatter opdeles efter skatteart i seks forskellige grupperinger 1 Indkomstskatter er den helt dominerende beskatningsart i Danmark og omfatter beskatning af indkomst for bade personer og selskaber mv Ved indkomst forstas her bade arbejdsindkomst kapitalindkomst og indkomstoverforsler af forskellig art De danske indkomstskatter kan igen opdeles i tre hovedgrupper Beskatning af personlig indkomst der alene siden slutningen af 1970 erne har udgjort omkring halvdelen af den samlede beskatning selskabsskatter der inklusive beskatningen af olie og naturgasindvindingen i Nordsoen udgor ca 5 af den samlede beskatning og pensionsafkastskat som er en beskatning pa forrentning og afkast af formuen i pensionskasserne Denne svinger kraftigt fra ar til ar men har i gennemsnit udgjort ca 3 af de samlede skatter siden 2000 Obligatoriske bidrag til sociale ordninger udgjordes i Danmark tidligere isaer af A kasse kontingenter og efterlonsbidrag der dog ikke laengere betragtes som skatter efter den seneste revision af Nationalregnskabet i september 2014 Andre arbejdsmarkedsbidrag hvor afgraensningen i forhold til den foregaende gruppe er at provenuet ikke er oremaerket saerlige sociale formal Lonsumsafgiften som betales i den finansielle sektor er et eksempel pa en sadan skat Skat af formue ejendom og besiddelse udgores i Danmark i dag af tre komponenter Ejendomsskatter afgift pa motorkoretojer og arveafgifter Tidligere indgik ogsa formueskatten som blev afskaffet i 1997 her Mens denne gruppe lige efter 2 verdenskrig udgjorde omkring 12 pct af den samlede beskatning er den igennem efterkrigstiden skrumpet ind til at udgore 4 5 i dag Afgifter af varer og tjenester udgor i Danmark knap en tredjedel af de samlede skatter Moms er langt den vigtigste afgift men ogsa diverse punktafgifter spiller en rolle her Punktafgifter palaegges specifikke varer i nogle tilfaelde fordi staten har et onske om at begraense forbruget af denne vare Eksempler er alkohol miljobelastning som spildevand og affald spil mm En vaesentlig del af punktafgifterne udgores af energiafgifter Andre produktionsskatter er indirekte skatter der ligesom den foregaende gruppe opkraeves hos virksomhederne Forskellen er at der for andre produktionsskatter ikke er nogen direkte tilknytning til vare eller tjenestestrommene Erhvervenes ejendomsskatter der jo ikke direkte afhaenger af den producerede maengde salgsvarer i virksomheden er et eksempel pa sadan en skat Skattesystemets modstridende hensyn RedigerDe fleste skatter pavirker skatteydernes adfaerd og ofte i en okonomisk mindre effektiv retning De fleste skatter skaber dermed sakaldte forvridninger som mindsker den samfundsokonomiske effektivitet En overordnet problemstilling i et hensigtsmaessigt skattesystem er derfor at opkraeve et provenu der er tilstraekkeligt til at daekke de offentlige udgifter og samtidig indebaerer en rimelig fordeling af byrder og forbrugsmuligheder mellem de forskellige befolkningsgrupper uden at skabe for store forvridninger I praksis vil disse forskellige formal i et vist omfang stride imod hinanden og et lands skattesystem vil derfor typisk blive et kompromis mellem forskellige hensyn der ma afvejes mod hinanden 2 Forvridninger af beskatning Rediger Et typisk eksempel pa en skatteforvridning er skat pa arbejdsindkomst der kan taenkes at pavirke hvor meget folk onsker at arbejde Der er to modsatrettede effekter Pa den ene side medforer en skat at nettogevinsten ved at arbejde i stedet for at holde fri bliver mindre hvilket giver en tilskyndelse til at arbejde mindre den sakaldte substitutionseffekt Pa den anden side medforer skatten at personen bliver fattigere og det kan medfore at han arbejder mere for at kunne opretholde et hojt forbrug den sakaldte indkomsteffekt Empiriske undersogelser viser typisk at substitutionseffekten er staerkere end indkomsteffekten sadan at folk arbejder mindre som folge af en skat pa arbejdsindkomst Afgifter pa forbrugsvarer pavirker grundlaeggende arbejdsudbuddet pa samme made som en skat pa arbejdsindkomst idet begge former for beskatning formindsker den disponible realindkomst Differenteriede afgifter kan desuden forvride forbrugssammensaetningen punktafgifter formodes saledes at fore til mindre forbrug af de pagaeldende varer Skat pa kapitalindkomst eksempelvis selskabsskat og beskatning af rente og aktieafkast kan tilsvarende taenkes at forvride investerings og opsparingsbeslutninger 3 Neutrale og effektivitetsforbedrende skatter Rediger Mens de fleste typiske skatter saledes medforer en samfundsokonomisk forvridning eksisterer der ogsa skatter der er neutrale i den forstand at de ikke pavirker folks adfaerd og skatter der i sig selv medforer en samfundsokonomisk effektivitetsforbedring fordi de pavirker folks adfaerd i en hensigtsmaessig retning Et typisk eksempel pa det sidstnaevnte er miljoafgifter der formindsker forurening Neutrale skatter er eksempelvis skat pa jord i stil med grundskylden eller skat pa afkastet fra udvinding af naturresurser som olie og naturgas 4 Ogsa skat pa sakaldt ren profit vil vaere neutral Det samme gaelder en kopskat som imidlertid af fordelingsmaessige arsager sjaeldent anvendes i nogle lande Fordelingsvirkninger af beskatning Rediger Fordelingsvirkningerne af beskatning har overordentlig stor betydning for beskatningens opbakning i befolkningen Man taler traditionelt om det vandrette og det lodrette lighedsprincip som begge opfattes som principper der i de fleste lande er et almindeligt onske om at opretholde 5 Det vandrette lighedsprincip tilsiger at personer med samme reelle skatteevne og indkomstmuligheder bor betale det samme i skat selvom deres formelle forhold adskiller sig eksempelvis hvis de har forskellige erhverv eller deres indkomst hidrorer fra forskellige kilder Det lodrette lighedsprincip tilsiger at folk med hojere skatteevne bor beskattes forholdsvis mere end personer med lavere skatteevne Det vandrette lighedsprincip bruges eksempelvis som argument for at frynsegoder bor beskattes pa lige fod med almindelig monetaer indkomst og at boligejere bor beskattes af den huslejebesparelse de opnar ved at have en ejerbolig lejevaerdien af egen bolig ellers ville en ejer og en lejer med samme indkomst og forbrug ikke blive skattemaessigt ligestillet 6 Det lodrette lighedsprincip bruges som argument for at skattesystemet samlet bor vaere progressivt sadan at hojindkomstgrupper betaler relativt mere i skat end lavindkomstgrupper Fordelingsvirkningerne af danske skatter Rediger De forskellige direkte og indirekte skatter i det danske skattesystem har forskellge fordelingsvirkninger Undersogelser peger pa at topskat aktieskat og ejendomsvaerdiskat er de skatter der virker mest progressivt i den forstand at de betales relativt mest af hojindkomstgrupper Indirekte skatter virker omvendt i gennemsnit modsat De vender den tunge ende nedad idet de betales relativt mest af lavindkomstgrupper Skatter som kommuneskatten og bundskatten er stort set fordelingsmaessigt neutrale dvs at de betales naesten proportionalt i forhold til skatteydernes indkomst Ogsa et fradrag som beskaeftigelsesfradraget er stort set fordelingsmaessigt neutralt 7 Der er ogsa forskelle pa fordelingsvirkningerne inden for gruppen af indirekte skatter Afgifter pa motorkoretojer er saledes stort set proportionale med indkomsten mens afgifter pa tobak er relativt regressive 8 Skattetrykket Rediger Uddybende artikel Skattetryk Skattetrykket er de samlede skatteindtaegter malt i forhold til skatteydernes samlede indkomst Oftest ses skattetrykket opgjort som det samlede skatteprovenu som andel af bruttonationalproduktet det traditionelle skattetryk Malt pa denne made var skattetrykket 47 9 i Danmark i 2013 Det hojeste skattetryk nogensinde i Danmark var i 2014 hvor det var 49 9 9 Skattetrykket kan rent teknisk opgores pa mange forskellige mader Danmarks Statistik offentliggor ud over det traditionelle skattetryk ogsa det korrigerede skattetryk faktorskattetrykket og det modificerede skattetryk der ligger pa niveauer fra knap 30 til ca 55 1 Ligeledes kan skattetryk beregnes for mere afgraensede skattetyper og eller skatteydere Skatteministeriet har saledes i 2013 foretaget en international sammenligning af skattetrykket for arbejdsindkomst 10 Ved hovedrevisionen af Nationalregnskabet i september 2014 blev det officielle skattetryk reduceret med 2 til 3 pct af BNP i en raekke historiske ar pa grund af dels en aendring af beregningsmetoden for BNP dels en omklassificering af forskellige offentlige indtaegtsposter Kirkeskat a kasse og efterlonskontingenter var saledes tidligere klassificeret som skatter men ikke efter den seneste hovedrevision idet der er tale om selvvalgte frivillige betalinger 11 Historie i Danmark RedigerSkattesystemet for 1903 Rediger Beskatning har fundet sted i det danske rige sa laenge der har vaeret en organiseret offentlig myndighed hvilket en raekke nedslag og anekdotiske vidnesbyrd i historien minder om Danegaeld var den skat som fremmede omrader betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret Tiende blev indfort sammen med kristendommen o ar 1100 Ifolge denne skulle alle bonder kore en tiendedel af deres host til kirken Erik Plovpenning fik sit tilnavn da han for at finansiere en krig indforte en skat pa hver plov Mere generelt byggede skattesystemet herhjemme i mange hundrede ar pa skiftende kombinationer af afgifter og skatter pa jord og afgroder samt lejlighedsvise kopskatter I 1600 tallet blev den vigtige hartkornsbeskatning indfort pa landet og i byerne blev en bygningsskat indfort i starten af 1800 tallet Ved det 20 arhundredes begyndelse var disse to skatter de vigtigste direkte statslige skatter Langt storstedelen af det statslige skatteprovenu omkring 1900 kom dog fra indirekte skatter Alene told ol og spiritusafgifter stod for omkring to tredjedele af statens indtaegter 12 Skattereformen i 1903 Rediger Lige efter systemskiftet blev der under den forste Venstreregering regeringen J H Deuntzer i 1903 gennemfort en gennemgribende skattereform hvis overordnede principper i mangt og meget stadig gaelder i dag Naeppe nogen senere enkelt aendring i skattesystemet har vaeret lige sa vidtgaende Hartkornsskatten og bygningsskatten blev afskaffet og der indfortes i stedet et ensartet skattesystem for hele landet hvor hovedingredienserne dels var formue og indkomstskat og dels en skat af vaerdien af fast ejendom der skulle hvile pa en almindelig lobende ejendomsvurdering Det var altsa blandt andet her at den lobende indkomstskat som i dag er hovedingrediensen i skattesystemet blev indfort Reformen pavirkede ogsa den kommunale beskatning hvor tidligere skatteformer enten blev afskaffet eller over en periode tilpasset de nye statsskatter 12 Selvom skattereformen altsa umiddelbart drejede sig om et beskedent provenu set med nutidens ojne den hojeste indkomstskattesats i det progressive skattesystem var pa 2 5 havde den vidtraekkende perspektiver Skattesystemet siden 1970 Rediger Kildeskat indfortes i 1970 og indebar at man gik over til at det var arbejdsgiveren der ved udbetaling af lon indbetalte skat for lonmodtageren For kildeskatten blev skatten betalt i det pafolgende ar af lonmodtageren selv I de seneste artier er der blevet gennemfort en raekke storre og mindre skattereformer Startende med skattereformen der blev vedtaget i 1986 adskilte man beskatningen af kapital og arbejdsindkomst det sakaldte duale skatteprincip og indledte en saenkning af rentefradraget der er fortsat i senere skattereformer Andre vedvarende tendenser i de sidste artier har vaeret en kombineret saenkning af marginalskatten samtidig med at skattegrundlaget er blevet bredt ud og en stigende betydning af gronne afgifter Se ogsa RedigerBeskatning i Danmark Beskaeftigelsesfradrag Ejendomsskat Ejendomsvaerdiskat Forskudsopgorelse Frikort Kildeskat Lejevaerdi af egen bolig Laegdebeskatning Lonsumsafgift Restskat Selskabsskat Selvangivelse Skattekort Skattely Skattestoppet Tiende Tobinskat ArsopgorelseKilder Rediger a b c d Danmarks Statistik Skatter og afgifter Oversigt 2012 Det Okonomiske Rad Udfordringer for skattesystemet Kapitel II i Dansk Okonomi forar 2001 s 92 Hentet 10 september 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 24 september 2014 Hentet 10 september 2013 De Okonomiske Rad Udfordringer for det danske skattesystem Kapitel II i Dansk Okonomi efterar 2008 s 162 Hentet 10 september 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 4 oktober 2013 Hentet 10 september 2013 De Okonomiske Rad Udfordringer for det danske skattesystem Kapitel II i Dansk Okonomi efterar 2008 s 165 Hentet 10 september 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 4 oktober 2013 Hentet 10 september 2013 De Okonomiske Rad Resume Okonomi og Miljo 2010 s 12 Hentet 10 september 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 17 februar 2015 Hentet 10 september 2013 Det Okonomiske Rad Boligmarkedet skaevt og ineffektivt Kapitel III i Dansk Okonomi forar 2001 s 250ff Hentet 10 september 2013 De Okonomiske Rad Udfordringer for det danske skattesystem Kapitel II i Dansk Okonomi efterar 2008 s 171 Hentet 10 september 2013 PDF Arkiveret PDF fra originalen 4 oktober 2013 Hentet 10 september 2013 De Okonomiske Rad Indirekte skatter Kapitel V i Dansk Okonomi efterar 2008 s 342 Hentet 10 september 2013 Danmarks Statistik Statistikbanken Tabel SKTRYK Skattetryk efter nationalregnskabsgrupper Hentet 20 september 2014 Skatteministeriets hjemmeside Skattetryk en international sammenligning Hentet 8 september 2013 Arkiveret fra originalen 27 august 2013 Hentet 8 september 2013 Danmarks Statistik Hovedeffekter af revisionen 21 januar 2014 a b Johansen Hans Chr 2007 Indkomstskatter og offentlig vaekst 1903 2005 Dansk Skattehistorie bind VI Litteratur RedigerMikael Venge m fl Dansk skattehistorie 6 bind Told og Skattehistorisk Selskab 2002 2009 ISBN 978 87 87796 29 3 Eksterne henvisninger RedigerSkatteministeriets hjemmeside med skattestatistikHentet fra https da wikipedia org w index php title Skat amp oldid 10732262, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.