fbpx
Wikipedia

For alternative betydninger, se Søfart (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Søfart)

Søfart defineres som færdsel til vands. Formålet er i at bringe mennesker og/eller varer fra et sted til et andet. Som sådan er søfart et hjælpemiddel for handel. Søfart har til alle tider været en del af den menneskelige virksomhed og afspejler ved sin størrelse og udformning et udviklet samfunds behov for at bringe mennesker fra et sted til et andet og for stedlige behov for at indføre eller udføre varer enten i samkvem med andre dele af landet eller med udlandet.

Søfart spillede, indtil den industrielle revolution i 1800-tallet gjorde landtransport (dels jernbanedrift, dels motorkøretøjer: kørsel i egen bil og busdrift) og senere luftfart konkurrencedygtig med hensyn til rejsetid og fragtomfang, den ubestridte hovedrolle for rejse- og fragtvirksomhed.

Betydelige samfund igennem tiden har haft søfart som en forudsætning for eller som et vigtigt led i deres eksistens. Dette gælder blandt andet Hellas, Fønikien, Romerriget, vikingerigerne og kolonirigerne (Belgien, Danmark, England, Frankrig, Nederlandene, Portugal, Spanien med flere). Også i det 21. århundrede skylder mange østater søfarten deres evne til at hænge sammen (blandt andre Antigua og Barbuda, Comorerne, Danmark, Fiji, Filippinerne, Grækenland, Indonesien, Japan, Kap Verde, Kiribati, Malaysia, Marshalløerne, New Zealand, Polynesien, Saint Kitts og Nevis, Tuvalu, Vanuatu)

Sejladstype

Søfart kan efter type opdeles i:

  • havsejlads
  • flodsejlads
  • sejlads på søer.

Formål

Efter formål kan skelnes mellem:

Fremdrivningsform

Efter fremdrivelsesform kan skelnes mellem:

Forudsætningen for skibsfarten har været udviklingen af en lang række af fremgangsmåder og hjælpemidler til at sikre, at skibsfarten kan ske under de bedst givne vilkår.

Uddannelse

Søfart kan læres på en søfarts- eller navigationsskole, i Danmark blandt andet på Svendborg International Maritime Academy (SIMAC)

Navigation

Navigation er evnen til at finde vej til søs. Dertil anvendes forskellige hjælpemidler, blandt andre sekstant.

Søkort

Et søkort er et kort, der viser kystforhold, dybdeforhold, skær (herunder undersøiske skær) samt andre hjælpemidler såsom fyr og fyrskibe, bøjeafmærkninger og lignende.

Fyrvæsen

Som et hjælpemiddel til at finde vej og undgå grundstødning udvikledes fyrvæsenet. Et fyr er et anlæg, der lyser med en bestemt frekvens og farve, og som derved hjælper den søfarende til at bestemme sin position om natten.

Lodsvæsen

En lods er en søkyndig person med særligt kendskab til et givet farvand. Lodsen er den fremmede søfarende behjælpelig med at rejse igennem et farvand, som ellers kunne være farligt for det fremmede skib. En lodsbåd hjælper med at navigere et større fartøj i farvande eller havne med trange manøvreforhold.

Menneskeskabte vandveje

Til de menneskeskabte vandveje hører udgravede og udrettede kanaler samt sluser.

Havne

En havn er et anlæg særlig indrettet med henblik på modtagelsen af skibe. I ældre tid nøjedes man med en skibbro, men siden midten af 1800-tallet er havne udvidet med moler, kajanlæg, kraner, landgangsbroer med mere.

Besætning

Beroende på et skibs størrelse og formål vil det have en større eller mindre besætning, der fordeler de for skibsførelsen nødvendige opgaver imellem sig. Besætningen kan omfatte:

med flere.

Søvejsregler

Mellemfolkelige søvejsregler er indført for at undgå, at skibe støder sammen, og for at sikre, at skibe af ulige størrelse tager hensyn til hinanden og hinandens manøvremuligheder (eller begrænsninger i samme).

Søfartskultur

Tilværelsen til søs stiller krav om et stort antal særskilte maritime ord, udtryk og vendinger, som anvendes for at fastslå, hvad der tales om. Det drejer sig dels om skibets enkelte bestanddele, dels om handlinger, dels om andre forhold. Mange af ordene er beslægtet med nederlandsk, da Holland tidligere var en stor søfartsnation.

I begyndelsen var man afhængig af muskelkraft for at drive fartøjer frem, men mennesket fandt hurtigt ud af af benytte sejl, der ved hjælp af vindens kraft kunne drive et skib fremad. I begyndelsen af 1800-tallet var udviklingen af dampmaskinen nået så langt, at den kunne installeres i et skib, og en ny epoke begyndte. Nu kunne man sejle direkte mod vinden og også sejle i vindstille vejr. Senere benyttedes forbrændingsmotorer i skibe. Det første oceangående motorskib var Selandia, bygget på det danske værft B&W til Østasiatisk Kompagni, forkortet ØK.

Uddybende artikler: Handelsflåder og Skibsregister

Skibsfartens omfang kan måles på ulige måder:

  • ved antallet af hjemmehørende skibe,
  • ved tonnagen af hjemmehørende skibe,
  • ved mængden af fragtet gods henholdsvis antallet af rejsende.

International søfart

Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3099 skibe på 1000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede tonnage. Dette er dog lavere end rekorden på ca 5.000 græske skibe sidst i 1970'erne. ([World Factbook:Greece], dec. 2007).

Dansk søfart

Danmark har en af verdens største handelsflåder, og landet har tre navigationsskoler (hvoraf 1 kun er til fiskeriflåden) og fem maskinmesterskoler, hvor man kan læse til skibsofficer på (respektivt) navigatorisk og maskinteknisk linje. Dertil kommer Søværnets Officersskole, hvor der uddannes inden for begge linjer.

Søfartsstyrelsen administrerer lovgivning omkring søfart og hører under Erhvervsministeriet. Farvandsvæsenet tager sig af afmærkning af de danske farvande med bøjer og fyrtårne.

Indtil 2011 fandtes fagbiblioteket Søfartens Bibliotek i København. Biblioteket er nu nedlagt og hovedparten af samlingen overflyttet til biblioteket på Museet for Søfart (tidligere Handels- og Søfartsmuseet). Der er fri adgang til museets bibliotek i Helsingør, men ikke hjemlån.

Udsendelse af bøger til besætninger varetages af Handelsflådens Velfærdsråd.

Danmark er en af verdens store skibsfartnationer med 742 skibe på 1000 BRT eller derover ([World Facbook: Denmark], 2007).

Sørøveri er omtrent så gammel som selve skibsfarten. Historisk var en kaper en person, der som led i et lands krigsførelse mod et andet var udstyret med en særlig tilladelse, et kaperbrev, til at opbringe skibe, der formodedes at fragte varer på vegne af den krigsførende magt. Dog skulle opbringelsen afprøves ved en særlig ret, prisedomstolen.

Sørøveri uden regeringstilladelse har ligeledes forekommet gennem historien. Velkendt er "fetaljebrødrene" på Gotland, der drev sørøveri i 1400-tallet mod skibe i Østersøen, og sørøveriet i Vestinidien i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet.

Skibe er forlist af mange årsager gennem tiden: storme, grundstødninger, krigsbegivenheder (sænkninger). Historisk mest kendt er, at det nye skib "Titanic" sank på sin jomfrurejse til trods for, at det var erklæret "synkefrit". Af nyere skibsforlis er det største og mest kendte, da "Estonia" sank i 1994 på en rejse mellem Tallinn og Stockholm.

Skibsfarten er som hovedregel fri. I ældre tid forekom det derimod, at der blev afkrævet afgift eller told af skibe, som sejlede gennem bestemte farvande og stræder. Mest kendt blandt disse toldopkrævninger af skibsfarten er Øresundstolden, andre er Elbtolden og Listertolden.

Søsterprojekter med yderligere information:

søfart, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, skibsfart, alternative, betydninger, søfart, flertydig, også, artikler, begynder, søfart, søfart, defineres, færdsel, vands, formålet, bringe, mennesker, eller, varer, sted, andet, sådan, søfart, hjælpemiddel, hand. Sofart Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Skibsfart For alternative betydninger se Sofart flertydig Se ogsa artikler som begynder med Sofart Sofart defineres som faerdsel til vands Formalet er i at bringe mennesker og eller varer fra et sted til et andet Som sadan er sofart et hjaelpemiddel for handel Sofart har til alle tider vaeret en del af den menneskelige virksomhed og afspejler ved sin storrelse og udformning et udviklet samfunds behov for at bringe mennesker fra et sted til et andet og for stedlige behov for at indfore eller udfore varer enten i samkvem med andre dele af landet eller med udlandet Indbegrebet af sofart Krusenstern Indbegrebet af moderne sofart Emma Maersk i Aarhus havn Indholdsfortegnelse 1 Betydning 2 Opdeling 2 1 Sejladstype 2 2 Formal 2 3 Fremdrivningsform 3 Skibsfartens grundlag 3 1 Uddannelse 3 2 Navigation 3 3 Sokort 3 4 Fyrvaesen 3 5 Lodsvaesen 3 6 Menneskeskabte vandveje 3 7 Havne 3 8 Besaetning 3 9 Sovejsregler 3 10 Sofartskultur 4 Sofartens udvikling 5 Skibsfartens omfang 5 1 International sofart 5 2 Dansk sofart 6 Soroveri 7 Skibsforlis 8 Skibsfartstold 9 Eksterne henvisninger 10 Se ogsaBetydning RedigerSofart spillede indtil den industrielle revolution i 1800 tallet gjorde landtransport dels jernbanedrift dels motorkoretojer korsel i egen bil og busdrift og senere luftfart konkurrencedygtig med hensyn til rejsetid og fragtomfang den ubestridte hovedrolle for rejse og fragtvirksomhed Betydelige samfund igennem tiden har haft sofart som en forudsaetning for eller som et vigtigt led i deres eksistens Dette gaelder blandt andet Hellas Fonikien Romerriget vikingerigerne og kolonirigerne Belgien Danmark England Frankrig Nederlandene Portugal Spanien med flere Ogsa i det 21 arhundrede skylder mange ostater sofarten deres evne til at haenge sammen blandt andre Antigua og Barbuda Comorerne Danmark Fiji Filippinerne Graekenland Indonesien Japan Kap Verde Kiribati Malaysia Marshalloerne New Zealand Polynesien Saint Kitts og Nevis Tuvalu Vanuatu Opdeling RedigerSejladstype Rediger Sofart kan efter type opdeles i havsejlads flodsejlads sejlads pa soer Formal Rediger Efter formal kan skelnes mellem rejsesejlads faergefart varefragt fiskeri hvalfangst soforsvar lystsejlads turismesejlads cruisesejlads Fremdrivningsform Rediger Efter fremdrivelsesform kan skelnes mellem rofartoj sejlskibe dampskibe motorskibe pramdragningSkibsfartens grundlag RedigerForudsaetningen for skibsfarten har vaeret udviklingen af en lang raekke af fremgangsmader og hjaelpemidler til at sikre at skibsfarten kan ske under de bedst givne vilkar Uddannelse Rediger Sofart kan laeres pa en sofarts eller navigationsskole i Danmark blandt andet pa Svendborg International Maritime Academy SIMAC Navigation Rediger Navigation er evnen til at finde vej til sos Dertil anvendes forskellige hjaelpemidler blandt andre sekstant Sokort Rediger Et sokort er et kort der viser kystforhold dybdeforhold skaer herunder undersoiske skaer samt andre hjaelpemidler sasom fyr og fyrskibe bojeafmaerkninger og lignende Fyrvaesen Rediger Som et hjaelpemiddel til at finde vej og undga grundstodning udvikledes fyrvaesenet Et fyr er et anlaeg der lyser med en bestemt frekvens og farve og som derved hjaelper den sofarende til at bestemme sin position om natten Lodsvaesen Rediger En lods er en sokyndig person med saerligt kendskab til et givet farvand Lodsen er den fremmede sofarende behjaelpelig med at rejse igennem et farvand som ellers kunne vaere farligt for det fremmede skib En lodsbad hjaelper med at navigere et storre fartoj i farvande eller havne med trange manovreforhold Menneskeskabte vandveje Rediger Til de menneskeskabte vandveje horer udgravede og udrettede kanaler samt sluser Havne Rediger En havn er et anlaeg saerlig indrettet med henblik pa modtagelsen af skibe I aeldre tid nojedes man med en skibbro men siden midten af 1800 tallet er havne udvidet med moler kajanlaeg kraner landgangsbroer med mere Besaetning Rediger Beroende pa et skibs storrelse og formal vil det have en storre eller mindre besaetning der fordeler de for skibsforelsen nodvendige opgaver imellem sig Besaetningen kan omfatte kaptajn skipper styrmand kan underinddeles i grader forstestyrmand andenstyrmand osv matros skibskok maskinmester skibsfyrboder moderne skibe skibstomrer traeskibe i aeldre tid med flere Sovejsregler Rediger Mellemfolkelige sovejsregler er indfort for at undga at skibe stoder sammen og for at sikre at skibe af ulige storrelse tager hensyn til hinanden og hinandens manovremuligheder eller begraensninger i samme Sofartskultur Rediger Tilvaerelsen til sos stiller krav om et stort antal saerskilte maritime ord udtryk og vendinger som anvendes for at fastsla hvad der tales om Det drejer sig dels om skibets enkelte bestanddele dels om handlinger dels om andre forhold Mange af ordene er beslaegtet med nederlandsk da Holland tidligere var en stor sofartsnation Sofartens udvikling Rediger Uddybende artikler Skibsfartens historie og Skibsfartens historie i Danmark I begyndelsen var man afhaengig af muskelkraft for at drive fartojer frem men mennesket fandt hurtigt ud af af benytte sejl der ved hjaelp af vindens kraft kunne drive et skib fremad I begyndelsen af 1800 tallet var udviklingen af dampmaskinen naet sa langt at den kunne installeres i et skib og en ny epoke begyndte Nu kunne man sejle direkte mod vinden og ogsa sejle i vindstille vejr Senere benyttedes forbraendingsmotorer i skibe Det forste oceangaende motorskib var Selandia bygget pa det danske vaerft B amp W til Ostasiatisk Kompagni forkortet OK Skibsfartens omfang Rediger Uddybende artikler Handelsflader og Skibsregister Skibsfartens omfang kan males pa ulige mader ved antallet af hjemmehorende skibe ved tonnagen af hjemmehorende skibe ved maengden af fragtet gods henholdsvis antallet af rejsende International sofart Rediger Graekenland er verdens storste skibsfartsnation med 3099 skibe pa 1000 BRT eller mere 13 dec 2007 eller 18 af verdens samlede tonnage Dette er dog lavere end rekorden pa ca 5 000 graeske skibe sidst i 1970 erne World Factbook Greece dec 2007 Dansk sofart Rediger Danmark har en af verdens storste handelsflader og landet har tre navigationsskoler hvoraf 1 kun er til fiskerifladen og fem maskinmesterskoler hvor man kan laese til skibsofficer pa respektivt navigatorisk og maskinteknisk linje Dertil kommer Sovaernets Officersskole hvor der uddannes inden for begge linjer Sofartsstyrelsen administrerer lovgivning omkring sofart og horer under Erhvervsministeriet Farvandsvaesenet tager sig af afmaerkning af de danske farvande med bojer og fyrtarne Indtil 2011 fandtes fagbiblioteket Sofartens Bibliotek i Kobenhavn Biblioteket er nu nedlagt og hovedparten af samlingen overflyttet til biblioteket pa Museet for Sofart tidligere Handels og Sofartsmuseet Der er fri adgang til museets bibliotek i Helsingor men ikke hjemlan Udsendelse af boger til besaetninger varetages af Handelsfladens Velfaerdsrad Danmark er en af verdens store skibsfartnationer med 742 skibe pa 1000 BRT eller derover World Facbook Denmark 2007 Soroveri RedigerSoroveri er omtrent sa gammel som selve skibsfarten Historisk var en kaper en person der som led i et lands krigsforelse mod et andet var udstyret med en saerlig tilladelse et kaperbrev til at opbringe skibe der formodedes at fragte varer pa vegne af den krigsforende magt Dog skulle opbringelsen afproves ved en saerlig ret prisedomstolen Soroveri uden regeringstilladelse har ligeledes forekommet gennem historien Velkendt er fetaljebrodrene pa Gotland der drev soroveri i 1400 tallet mod skibe i Ostersoen og soroveriet i Vestinidien i 1600 tallet og begyndelsen af 1700 tallet Skibsforlis RedigerSkibe er forlist af mange arsager gennem tiden storme grundstodninger krigsbegivenheder saenkninger Historisk mest kendt er at det nye skib Titanic sank pa sin jomfrurejse til trods for at det var erklaeret synkefrit Af nyere skibsforlis er det storste og mest kendte da Estonia sank i 1994 pa en rejse mellem Tallinn og Stockholm Skibsfartstold RedigerSkibsfarten er som hovedregel fri I aeldre tid forekom det derimod at der blev afkraevet afgift eller told af skibe som sejlede gennem bestemte farvande og straeder Mest kendt blandt disse toldopkraevninger af skibsfarten er Oresundstolden andre er Elbtolden og Listertolden Eksterne henvisninger RedigerUdkigsposten Portal om maritim historie skabt af danske museer i faellesskab Dansk Center for Byhistorie Skibsfart i Danmark 1787 Provinsens sofart 1720 1832Se ogsa Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Water transport pa Wikimedia Commons Opslag i WikiordbogenHandels og Sofartsmuseet Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sofart amp oldid 10359425, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.