fbpx
Wikipedia

Skivekredsen

Skivekredsen er en tidligere valgkreds, der i 1920 blev en opstillingskreds i Viborg Amtskreds. Fra 2007 er kredsen en opstillingskreds i Vestjyllands Storkreds. Med undtagelse af afstemningsområderne i den nedlagte Fjends Kommune, der nu er en del af Viborg Vestkredsen, så er resten af Skivekredsen intakt og i arealmæssig forstand identisk med den nye Skive Kommune efter Strukturreformen i 2007.

Indholdsfortegnelse

Den 8. februar 2005 var der 42.004 stemmeberettigede vælgere i kredsen.

Kredsen rummer flg. kommuner og valgsteder::

  1. Fjends Kommune
    1. Mønsted
    2. Stoholm
    3. Vridsted
  2. Sallingsund Kommune
    1. Durup
    2. Glyngøre
    3. Hjerk-Harre
    4. Roslev
  3. Skive Kommune
    1. Aakjærhallen
    2. Brårup Skole
    3. Hem Skole
    4. Højslev Skole
    5. Rønbjerghallen
    6. Skivehus Skole
    7. Ørslevkloster Skole
  4. Spøttrup Kommune
    1. Balling – Volling
    2. Brøndum – Hvidbjerg
    3. Håsum – Ramsing
    4. Krejbjerg
    5. Lem – Vejby
    6. Lihme
    7. Oddense – Otting
    8. Rødding
  5. Sundsøre Kommune
    1. Breum
    2. Fur
    3. Jebjerg-Lyby
    4. Selde
    5. Thise
    6. Thorum

Generelt

Fra 1848 var kredsen en blandet land- og bykreds. I begyndelsen var bønderne den største vælgergruppe. Frem til 1920 bevarede landmændene deres position som tungen på vægtskålen. De konservative bypartier og senere Socialdemokaterne lærte hurtigt, at hvis de skulle have en chance i kredsen, så skulle de opstille en landmand. De var sikre på at få stemmer i Skive by, mens der skulle kæmpes om landboernes stemmer. Netop kampen om landboernes stemmer gjorde, at valgkredsen i perioder blev betegnet som en udpræget kampkreds mærkværdig som få.

Efter deres nederlag ved valgene i 1848-1850 opstillede de konservative partier helst lokale gårdejere, eventuelt lokale proprietærer eller godsejere. De kunne også opstille konservative gårdejere udefra. I 1906 og 1909 opstillede Højre en landsbylærer, der boede nogenlunde midt i kredsen.

Frem til 1918 opstillede Socialdemokraterne journalister eller husmænd, mens fik Venstre fra 1848 til 1918 kun fik valgt lokale gårdejere eller husmænd.

I forhold til andre dele af Jylland, så har Skive-egnen ry for at være en radikal højborg. Traditionelt har de radikale stået stærk i Skivekredsen, i den tidligere Vinderup Kreds og i den vestlige del af Viborgkredsen.

I 1800-tallet repræsenterede Bertel Nørgaard og Christian Jensen udprægede demokratiske synspunkter. I begyndelsen af 1900-tallet arbejdede Carl Hansen og Hans Nielsen for demokratiske reformer. I 1900-tallet er der ofte blevet valgt radikale i de tre kredse omkring Skive. Den lokale avis Skive Folkeblad er Jyllands eneste tilbageværende radikale dagblad.

Stændertiden

Skivekredsen, der var det 18. valgdistrikt i Jylland, blev oprettet i 1834 i forbindelse med valget til Den nørrejyske Stænderforsamling, der skulle mødes i Viborg.

Valgret havde selvejerbønder, der ejede mindst 4 tønder hartkorn og fæstebønder, der drev mindst 5 tønder hartkorn. Til valgbarhed krævedes der dobbelt på meget jord.

Kredsen havde 2 afstemningssteder::

Ved det første valg blev gårdejer og møller Søren Revsgaard fra Vium Mølle i Hjerk Sogn valgt som valgdistriktets repræsentant. Ved de efterfølgende valg blev selvejerbonde Peder Lydersen fra Hvidbjerg Sogn valgt som egnens stænderdeputerede.

Nabokredsene

17. og 18. valgdistrikt var geografisk flettet ind i hinanden. 18. distrikt havde 2 afstemningsteder, mens 17. distrikt havde 3 afstemningssteder,nemlig:

Valgte i 17. valgdistrikt

Sædegårdsejerne

Godsejerne fra Salling stemte sammen med andre godsejere syd for Limfjorden (Viborg, Ringkøbing og Ribe amter).

Standsvalgte sædegårdsbesiddere fra Viborg Amt og den senere Vinderup kreds:

Købstæderne

Borgerne i Skive hørte til det 8. købstadsdistrikt, som foruden Skive også omfattede Thisted, Nykøbing Mors og Nibe købstæder. (Dengang var Løgstør ikke en købstad).

Gejstligheden

Repræsentanterne for præster, provster og biskoper blev udnævnt af Kongen (i praksis af regeringen).

Den nørrejyske præstestand havde to medlemmer i stænderforsamlingen. Den ene var en biskop, mens den anden var en stiftsprovst, en amtsprovst eller en seminarieforstander.

Biskopper

Kredsens knapt 40 sogne i Salling hører til Viborg Stift.

Indtil 1922 hørte Ginding og Hjerm til Ribe Stift. Dvs., at kredsens sogne mellem Skive og Struer (Estvad-Rønbjerg, Ejsing, Sahl, Hjerm, Gimsing og Vejrum) hørte under biskoppen over Ribe Stift.

I 1836-1840 var det biskoppen i Viborg, der var medlem af stænderforsamlingen. I 1842-1848 var der biskoppen i Ribe, der var stænderdeputeret.

Nicolaj Esmark Øllgaard (1775–1863), der var biskop over Viborg Stift i 1830–1854, deltog i stænderforsamlingens møder i 1836, 1838 og 1840. I 1832 havde Nicolaj Øllgaard været én af de syv jyske oplyste mænd, der – sammen med 28 oplyste mænd fra Øerne – udarbejdede den endelige anordning om stænderforsamlingerne i Roskilde og Viborg.

Tage Müller (1780–1849), der var biskop over Ribe Stift i 1833–1849, deltog i stænderforsamlingens møder i 1842, 1844, 1846 og 1848. Tage Müller blev kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling.

Præster og provster

Amtsprovst Henrik Christopher Schmidt (1774–1848), deltog i stænderforsamlingens møder i 1836, var præst i Vær–Nebel fra 1800, amtsprovst i Skanderborg Amt fra 1812 (oprindeligt kun provst i Voer, Nim og Hads herreder), pensioneret i 1842.

Stiftsprovst Peter Tetens Hald (1802–1864), deltog i stænderforsamlingens møder i 1838 og 1840. Her optrådte han som liberal, og derfor blev han aldrig biskop.

P.T. Hald var søn af Søren Hald (1765-1809), præst i Oddense-Otting. I 1833 blev P.T. Hald kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg. Fra 1837 var han sognepræst ved domkirken og stiftsprovst for Aalborg Stift.

Stiftsprovst Laurids Schjødte (1792–1843), deltog i stænderforsamlingens møder i 1842. Han blev sognepræst for Viborg Domkirke samt for Asmild og Tapdrup Kirker i 1827. Året efter blev han tillige stiftsprovst over Viborg Stift. Da sognene i Salling hører til Viborg Stift, var Laurids Schjødte også stiftsprovst over Salling.

Amtsprovst Jens Møller, deltog i stænderforsamlingens møder i 1844 og 1846. Møller blev 1813 kapellan hos amtsprovsten for Hindborg m.fl., amtprovst A.P. Bregendahl var også præst i Skive-Resen, Møller blev i 1821 sognepræst for Grinderslev og Grønning i Viborg Stift, hvortil 1824 Tise Sogn lagdes, i 1834 blev han tillige provst for Salling og Fjends Herreder. Han var medlem af Viborg amtsråd i 1842–1854.

Præst og seminarieforstander Frederik Nielsen deltog i den sidste nørrejyske stænderforsamling i 1848. Nielsen valgtes som landstingsmand for Maribo Amt i 1859, og han mødte i de 3 følgende rigsdagssamlinger. Nielsen var sognepræst i Jebjerg-Lyby 1836–1843. I 1843–1856 var han forstander for Lyngby Seminarium i Djursland og tillige sognepræst for Lyngby-Albøge.

Den grundlovgivende Forsamling

Ved valget til Den grundlovgivende Forsamling i 1848 blev valgretten kraftigt udvidet, og det blev bestemt, at de fire stænder (godsejere, præster, købstadsborgere og bønder) skulle stemme sammen.

Nu var det ikke standen, men kun bopælen, der bestemte, hvem man skulle stemme sammen med. Dette betød, at borgerne fra Skive By samt egnens godsejere og præster for første gang kom i valgkreds med Sallings bønder.

Sognene ved Vinderup blev afgivet til Holstebrokredsen, og de fleste landssogne i Hindborg Herred blev afgivet til Viborgkredsen. Til gengæld blev Skive by nu en del af kredsen.

Ved valget opstillede fremstående borgere fra Skive rektor Olsen fra Viborg, som de regnede med at få valgt. Der var to outsidere. Den ene var stiftsamtmanden over Viborg amt. Den anden var gårdejer Bertel Nørgaard fra Krejbjerg.

Ved valget brugte bønderne overraskende deres flertal og valgte Bertel Nørgaard. I 1849-1850 vakte genvalget af en bonde voldsom vrede i Skive by.

1849-1894

Fra 1849 til 1970 var Skivekredsen Viborg Amts første Kreds. Fra 1850 til 1920 skulle de andre folketingsmedlemmer derfor tiltale kredsens repræsentant som Det ærede Medlem fra Viborg Amts første Kreds

Ved vedtagelsen af valgloven i 1849 fik Bertel Nørgaard ført Hindborg Herred tilbage til Skivekredsen. Indtil 1894 består kredsen af de fire herreder i Salling samt Skive by.

Fra 1850 var Bertel Nørgaard egnens ledende politiker. Han var bondeven og højskolemand, men stod i modsætning til grundtvigianerne. Nationalliberale politikere som Johan Grundtvig betragtede Sylvester Jørgensen fra Ringkøbingkredsen og Bertel Nørgaard fra Krejbjerg som de to mest yderligtgående bondevenner.

Bertel Nørgaard oprettede Krejbjerg højere Bondeskole, der senere blev til Oddense Landbrugsskole. Nørgaard fik en bevilling til sin højskole sat på finansloven, og grundlagde dermed den tradition, at Folketinget lovgiver om folkehøjskoler og landbrugsskoler.

Efter 1864 vandt Mellempartiet indpas i kredsen. Kredsens to ledende politikere (Christian Jensen og Søren Lybye) tilsluttede sig begge dette parti, og de var begge gårdejere. Efter 1870 tilsluttede Chr. Jensen sig Det forenede Venstre, mens Søren Lybye bevægede sig i retning af Højre. Søren Lybye fik næsten alle stemmer fra Skive by samt et mindretal af bøndernes stemmer. Flertallet af bønderne stemte på Chr. Jensen.

Højre svandt efterhånden ind. Omkring 1882 blev kredsen regnet for en sikker kreds for den radikale fløj af Venstre. Efter Chr. Jensens død i 1883 fik den moderate leder Holstein-Ledreborg opstillet gårdejer, senere kreditforeningsdirektør, Jens Peter Dalsgaard fra Harre.

J.P. Dalsgaard var ganske vist radikal, men Holstein-Ledreborg vurderede, at Dalsgaard kunne bevæges i moderat retning. Sådan gik det også. Frem til 1890 stod J.P. Dalsgaard i den radikalt prægede bergske gruppe af Venstre. Derefter tilhørte han den moderate del af Venstre.

J.P. Dalsgaard var kredsens folketingsmand 1883-1902. Derefter var han landstingsmand fra 1902 til sin død i 1923.

1895-1920

I 1895 blev der oprettet 12 nye valgkredse. Skivekredsen måtte afgive Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing kommuner i Rødding Herred til den nyoprettede Vinderupkredsen i Ringkøbing Amt.

Da J.P. Dalsgaard blev valgt til Landstinget i 1902, skulle efterfølgeren vælges ved et suppleringsvalg. Valgkampen blev bitter. Den moderate fløj af Venstre opstillede gårdejer A. K. Slot, der tidligere havde været folketingsmand for Kjellerupkredsen. Den radikale fløj opstillede husmand, Carl Hansen. Den sidstnævnte vandt valget med få stemmers flertal. I Folketinget tilsluttede Carl Hansen sig Venstrereformpartiet.

Den bitterhed mellem moderate og radikale, som valget i 1902 havde skabt, prægede Skivekredsen i flere generationer.

Efter Albertis fald i 1908 splittedes Reformpartiet i flere stridende fraktioner. Samtidigt måtte resterne af partiet acceptere den moderate Niels Neergaard som konseilspræsident i en koalitionsregering mellem Reformpartiet og De Moderate.

I begyndelsen af 1909 rettede landstingsmand J.P. Dalsgaard på vegne af De Moderate et angreb på Carl Hansen. For at undgå en krise mellem regeringspartierne meldte Hansen sig ud af Reformpartiet. Senere på året forlod han Folketinget for at koncentrere sig om opgaven som redaktør af Skive Folkeblad.

Alberti-skandalen udløste en hidtil ukendt lede ved landspolitik og uvilje med de politiske partier. Ved valgene i 1909, 1910 og 1913 blev der derfor valgt nogle løsgængere (partiløse) i Viborg Amt. Fra 1909 til 1920 var Skivekredsen repræsenteret af Salling Landboforenings tidligere formand, gårdejer Hans Nielsen. Han var valgt på Skive Programmet, der var udarbejdet af den lokale uafhængige Venstreforeningen af 1908.

I Folketinget valgte løsgængerne fra Viborg Amt at gå i valgforbund med Det radikale Venstre. Hans Nielsen havde egentligt ønsket at blive medlem af Reformpartiets folketingsgruppe, men da partiets leder I.C. Christensen ikke kunne acceptere det antimilitaristiske "Skive Program", var denne mulighed udelukket.

Valgalliancer

Før 1918 havde man valg i enkeltmandskredse, og der var ingen tillægsmandater. Derfor var alle stemmer på de tabende kandidater spildte. For at undgå stemmespild aftalte partierne ofte landsdækkende valgalliancer. Dette betød, at de delte kredsene imellem sig.

I 1898 og 1901 var der en landsdækkende alliance mellem Venstrereformpartiet og Socialdemokratiet. Aftalen betød, at Socialdemokraterne stillede op i Skive, mens Reformpartiet stillede op i nabokredsene. I 1903 var der ingen alliance mellem reformfolk og socialdemokrater. Dette betød, at Højre (især i København) gik frem på bekostning af Reformpartiet.

Ved valgene i 1906-1918 var Socialdemokraterne i landsalliance med De Radikale. Lokalt betød aftalen, at Socialdemokraterne stadig skulle stille op i Skive. Alliancen betød, at det radikale landsforbund støttede folketingsmand Hans Nielsens socialdemokratiske modkandidater, samtidig med, at Hans Nielsen var medlem af den radikale valggruppe i Folketinget.

Fra 1892 og frem var en uformel landsalliance mellem Højre og De Moderate. Det var i kraft af denne alliance, at Alberti væltede Hørup i Køge i 1892. Lokalt blev denne alliance fulgt, dog kunne man ikke enes om en fælles kandidat i 1906. Ved valgene i 1909, 1910 og 1913 var alliancen genoprettet. Alliancen var særlig intens ved valget i 1910.

1920-1970

I 1920 blev Skivekredsen en del af den nye store valgkreds: Viborg Amtskreds. Den lokale kreds fortsatte dog som en opstillingskreds. Hans Nielsen ønskede ikke at opstille i den nye amtskreds, og Venstreforeningen opstillede Radikal Ungdoms tidligere formand Bertel Dahlgaard som kandidat. Senere indmeldte "Venstreforeningen af 1908" sig i "Det radikale Venstre".

Bertel Dahlgaard var folketingsmand for Skivekredsen i 40 år (1920-1960). Desuden var han minister to gange (1929-1940 og 1957-1961).

Indførelsen af tillægsmandater i 1918 gav opstillingskredsene mulighed for at få valgt flere folketingsmedlemmer samtidigt. I Skivekredsen blev Socialdemokratiet det største parti i 1939. Fra 1930'erne og til og med valget i 1984 var kredsen repræsenteret både af en socialdemokrat og en radikal. Fra 1973 har andre partier også fået valgt repræsentanter i kredsen.

1971-2006

I 1971 blev Thistedkredsen fra den tidligere Thisted Amtskreds til Viborg Amts 1. opstillingskreds, mens Morsøkredsen også fra det tidligere Thisted Amt blev til Viborg Amts 2. opstillingskreds. Skivekredsen var amtets 3. opstillingskreds i 1971-2006.

Efter Kommunalreformen i 1970 blev Vinderupkredsen delt mellem Holstebrokredsen og Skivekredsen. Rødding, Lihme, Lem-Vejby og Håsum-Ramsing sogne blev en del af Spøttrup Kommune og kom dermed "hjem til Skivekredsen" efter 75 år under Vinderupkredsen. Desuden måtte denne kreds afgive den tidligere Estvad-Rønbjerg kommune til den nye Skive Kommune.

Viborgkredsen blev rykket mod øst og måtte afgive det meste af Fjends Herred til Skivekredsen. Nordfjends blev en del af Skive Kommune, mens Midt- og Vestfjends dannede den nye Fjends Kommune, der også blev en del af Skivekredsen.

Socialdemokaterne bevarede deres mandat indtil Pernille Blach Hansen trådte ud af Folketinget den 1. marts 2007. De radikale fik ingen valgte i 1987-2001, men genvandt mandatet i 2005.

Mellem 1902 og 2005 har (den moderate fløj af) Venstre haft to folketingsmænd valgte i kredsen. Det var den senere borgmester i Spøttrup Kommune, proprietær Aksel Pedersen, der sad i Folketinget 1973-1978. Pedersen var opstillet i Skive i 1971 og i Morsøkredsen fra 1973. Den anden var tidligere fiskeskipper Svend Heiselberg, der var folketingsmedlem for Venstre 1979-2005. Heiselberg bor i Thistedkredsen, men var opstillet i Skivekredsen.

Andre partier har været repræsenteret i kortere perioder. Det var Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne.

Repræsentanterne for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har været opstillet i andre kredse i Viborg Amt. Der eksempler på, at kandidater (opstillet i Skivekredsen) fra disse partier har været indkaldte som stedfortrædere i Folketinget.

I juli 2007 var Skivekredsens folketingsmedlemmer:

(Indtil marts 2007 var Pernille Blach Hansen (A) valgt på et kredsmandat.)

Fra 2007

Den 1. januar 2007 blev den hídtidige Fjends kommune en del Viborg Kommune, og området blev samtidigt overført fra Skivekredsen til Viborg Vestkredsen.

Skivekredsen består herefter af Nordfjends og Estvad-Rønbjerg samt af de områder (Salling med Skive by), der hørte til kredsen i 1849-1894.

Skivekredsen hører fra 2007 under Vestjyllands Storkreds. Struerkredsen er storkredsens Første opstillingskreds, mens Skivekredsen er Anden opstillingskreds.

Egnens landstingsmænd

Valgkredsene ved valg til Landstinget havde omtrent samme størrelse som nutiden storkredse ved valg til Folketinget. Kredsene omfattede flere amter og var altså meget større end datidens små folketingsvalgkredse. Det meste af tiden var den enkelte folketingskreds uden direkte repræsentation i Landstinget. Til gengæld kunne en folketingskreds godt have flere repræsentanter i Landstinget i kortere perioder. Valgene til Landstinget var indirekte. Medlemmerne af Tinget blev udpeget at valgmændene, der mødtes på kredsens valgsted.

Fra 1949 til 1915 bestod den 8. landstingskreds af Thisted Amt samt det meste af Viborg og Randers amter. Kredsens valgsted var Skive. I 1849 var der 115 valgmænd i kredsen. I 1915 var deres tal steget til 227.

Indtil 1915 blev der valgt én valgmand i hver landkommune og flere valgmænd i hver købstadskommune. I 1918 blev valgmændene valgte i folketingskredsene.

I 1918 havde Skivekredsen 27 valgmænd, der fordelte sig således:

  • Radikale Venstre: 14 valgmænd (2.229 stemmer).
  • Socialdemokratiet: 5 valgmænd (754 stemmer).
  • Venstre: 4 valgmænd (711 stemmer).
  • Konservative Folkeparti: 4 valgmænd (702 stemmer).

Fra 1918 til 1953 bestod den 6. landstingskreds af Hjørring, Aalborg, Thisted, Viborg og Randers amter. Kredsens valgsted var i Aalborg. Antallet af valgmænd var 639 i 1918. I 1947 var der 794 valgmænd.

Landstingsmænd:

Folketingsmedlemmer 1957-2001

  • December 1834: Valgt med 303 stemmer: gårdejer og møller Søren H. Revsgaard, Vium Mølle. Modkandidater: proprietær Jens Dalsgaard, Krabbesholm (179 stemmer) og proprietær Hans Rasmussen, Nyholm (170 stemmer).
  • 28. januar 1841: Valgt med 194 stemmer: selvejer Peder Lydersen, Hvidbjerg Holmgaard (194 stemmer). Suppleant: Selvejer Jeppe Madsen, Krejbjerg (162 stemmer). Søren Revsgaard blev nummer 3 med 95 stemmer.
  • 1847: Peder Lydersen blev genvalgt.
  • 3. oktober 1848: Valgt med 436 stemmer: gårdejer Bertel Nørgaard, Krejbjerg (bondeven). Modkandidater: rektor Frederik Christian Olsen Viborg Skole (170 stemmer) og stiftsamtmand Lucas von Bretton, Viborg, senere ejer af Stårup Hovedgård ved Højslev øst for Skive (102 stemmer).
  • 4. december 1849 (Første valgrunde): Optællingen blev afbrudt, da Bertel Nørgaard havde fået 597 stemmer mod 434 til byfoged Willemoes, Skive.
  • 3. januar 1850 (Omvalg): Bertel Nørgaard blev valgt med 723 stemmer, mens major von Harbou fik 143.
  • 4. august 1852: Bertel Nørgaard blev valgt med 351 stemmer, mens gårdejer og sognefoged Søren P. Lybye, Hem, (moderat konservativ) fik 323.
  • 26. februar 1853: Bertel Nørgaard blev valgt med 545 stemmer, mens Søren Lybye fik 514.
  • 26. maj 1853: Søren Lybye valgtes ved kåring, fordi modkandidaten ølbrygger Thomsen glemte at forlange skriftlig afstemning.
  • 1. december 1854: Bertel Nørgaard blev valgt med 414 stemmer, mens Søren Lybye fik 235.
  • 14. juni 1855: Bertel Nørgaard valgtes ved kåring. (Fra 1858 til sin død i oktober 1862 sad Bertel Nørgaard i Landstinget).
  • 14. juni 1858: proprietær Jacob Knudsen, Moutrup på Mors (Højre) valgtes ved kåring, da Bondevennernes kandidat Jens Sørensen (Villadsen), Rødding, trak sig lige før valget. Jacob Knudsen var ikke tilstede ved valget.
  • 14. juni 1861: Søren Lybye valgtes med 276 stemmer, mens gårdejer Christian Jensen, Vadum (bondeven) fik 264.
  • 7. juni 1864: Chr. Jensen valgtes med 142 stemmer, mens Søren Lybye fik 123.
  • 4. juni 1866: Chr. Jensen (nu Mellempartiets venstre fløj) valgtes ved kåring.
  • 12. oktober 1866: Chr. Jensen valgtes med 513 stemmer, mens baron AdelerEskjær fik 75.
  • 22. september 1869: Chr. Jensen valgtes ved kåring.
  • September 1872: Søren Lybye (Mellempartiets højre fløj) valgtes med 627 stemmer, mens Christian Jensen (Det forenede Venstre) fik 575.
  • 14. november 1873: Søren Lybye valgtes med 1020 stemmer, mens Christian Jensen fik 714.
  • 25. april 1876: Chr. Jensen valgtes med 863 stemmer, mens Søren Lybye fik 610. Et par år senere blev Søren Lybye (Højre) medlem af Landstinget.
  • 3. januar 1879: Chr. Jensen valgtes med 684 stemmer, mens fhv. folketingsmand J.J. Christensen fra Ringkøbingegnen (Højre) fik 609. J.J. Christensen havde tidligere været valgt i Skjernkredsen og i Vardekredsen.
  • 7. maj 1881: Chr. Jensen valgtes med 947 stemmer, mens fhv. folketings- og landstingsmand, godsejer Johan Christian Brinck-Seidelin til Østergård i Åsted Sogn (Højre) fik 882.
  • 26. juli 1881: Chr. Jensen valgtes med 1250 stemmer, mens Brinch Seidelin fik 921. Den 16. august 1883 døde Chr. Jensen pludselig.
  • 1883 (suppleringsvalg): gårdejer Jens Peter Dalsgaard, Harre, (Venstre) valgtes med 1420 stemmer, mens Brinch Seidelin fik 890.
  • Juni 1884: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1475 stemmer, mens gårdejer Harald Balling, Ejskjær, (Højre) fik 879.
  • Januar 1887: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1725 stemmer, mens gårdejer Jakob Mikkelsen, Kardybgård i Fjends Herred, (Højre) fik 1041.
  • Januar 1890: Jens Peter Dalsgaard (Moderate Venstre) valgtes med 1791 stemmer, mens Jakob Mikkelsen fik 836.
  • 20. april 1892: Jens Peter Dalsgaard valgtes ved kåring.
  • 9. april 1895: Jens Peter Dalsgaard valgtes ved kåring.
  • 1898: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1540 stemmer, mens redaktør J.P. Sundbo, Esbjerg (Socialdemokratiet) fik 163.
  • 3. april 1901: Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1461 stemmer, mens journalist, senere minister C. Nielsen Hauge, tidligere Fur, (Socialdemokratiet) fik 346.
  • 1902 (suppleringsvalg): husmand Carl Hansen, Hem, tidligere Vinde Vestergård, (Venstrereformpartiet) valgtes med 899 stemmer, mens fhv. folketingsmand A.K. Slot, Ravnholt ved Viborg, (Det moderate Venstre) fik 835 stemmer.
  • 16. juni 1903: Carl Hansen valgtes med 1336 stemmer, mens Jens Mortensen, Tøndering, (Det moderate Venstre) fik 1068 stemmer, og husmand Peter Hansen, Hvingel (Socialdemokrat) 98 stemmer.
  • 29. maj 1906: Carl Hansen valgtes med 1444 stemmer. Jens Mortensen, fik 629 stemmer, lærer Salomonsen, Oddense (Højre) fik 528 stemmer, og redaktør, senere formand for Folketinget Gerhard Nielsen, Skive (Socialdemokrat) fik 256 stemmer.
  • 25. maj 1909: gårdejer Hans Nielsen, Dølby, (Venstreforeningen af 1908) valgtes med 1202 stemmer, mens lærer Salomonsen fik 799 stemmer, og Gerhard Nielsen fik 549 stemmer.
  • 20. maj 1910: Hans Nielsen valgtes med 1657 stemmer, mens residerende kapellan ved Frihavnskirken (fra 1912 sognepræst ved Luther Kirken) Anton Skettrup (gammelmoderat med kraftig støtte fra Højre) fik 829 stemmer.
  • 20. maj 1913: Hans Nielsen, Dølby valgtes med 1848 stemmer, mens proprietær M. Henriksen, Vium Mølle, (Højre) fik 715 stemmer, og husmand, senere landstingsmand Johs. Kr. Johansen (socialdemokrat), Kvosted, fik 348 stemmer.
  • 7. marts 1915: Hans Nielsen valgtes ved kåring.
  • 22. april 1918: Hans Nielsen, Vester Dølby (Uden for partierne) valgtes med 3.622 stemmer (55,4 procent). De tre øvrige kandidater fik omtrent 1.000 stemmer hver. De øvrige kandidater var husmand Johs. Kr. Johansen, Kvosted pr. Løgstrup (socialdemokrat) med 1.081 stemmer, gårdejer Søren Mehlsen, Kristrup (Venstre) med 921 stemmer og gårdejer Aage Chr. Sørensen, Frederiksdal, Konservative Folkeparti med 918 stemmer. Vælgertallet var steget, fordi kvinder og tyende havde fået valgret.

Livø Bredning i Limfjorden har altid været kredsens grænse mod nord. Øen Fur er kredsens nordligste sogn. Mod syd er kredsen landfast med resten af Jylland. Her er kredsens grænse blevet flyttet 6 gange.

Nedenfor er angivet i hvilke perioder de forskellige områder har hørt til kredsen:

Valgkredsens kandidater for de pr. november 2018 opstillingsberettigede partier

Liste Parti Kandidat Bemærk
A Socialdemokratiet Anne Paulin
B Radikale Venstre Andreas Steenberg
C Det Konservative Folkeparti
D Nye Borgerlige Helge Hoffmann
F Socialistisk Folkeparti
I Liberal Alliance
O Dansk Folkeparti Anette Svindborg
V Venstre Inger Støjberg
Ø Enhedslisten Lars Dohn
Å Alternativet Stine Isaksen
  1. . fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.
  2. . fra originalen 26. november 2018. Hentet 25. november 2018.


Skivekredsen
skivekredsen, sprog, overvåg, rediger, tidligere, valgkreds, 1920, blev, opstillingskreds, viborg, amtskreds, 2007, kredsen, opstillingskreds, vestjyllands, storkreds, undtagelse, afstemningsområderne, nedlagte, fjends, kommune, viborg, vestkredsen, resten, in. Skivekredsen Sprog Overvag Rediger Skivekredsen er en tidligere valgkreds der i 1920 blev en opstillingskreds i Viborg Amtskreds Fra 2007 er kredsen en opstillingskreds i Vestjyllands Storkreds Med undtagelse af afstemningsomraderne i den nedlagte Fjends Kommune der nu er en del af Viborg Vestkredsen sa er resten af Skivekredsen intakt og i arealmaessig forstand identisk med den nye Skive Kommune efter Strukturreformen i 2007 Indholdsfortegnelse 1 Afstemningssteder i 2005 2 Historie 2 1 Generelt 2 2 Staendertiden 2 2 1 Nabokredsene 2 2 2 Saedegardsejerne 2 2 3 Kobstaederne 2 2 4 Gejstligheden 2 2 4 1 Biskopper 2 2 4 2 Praester og provster 2 3 Den grundlovgivende Forsamling 2 4 1849 1894 2 5 1895 1920 2 5 1 Valgalliancer 2 6 1920 1970 2 7 1971 2006 2 8 Fra 2007 3 Valgte repraesentanter 3 1 Egnens landstingsmaend 3 2 Folketingsmedlemmer 1957 2001 4 Valgstatistik 1834 1918 5 Kredsens graenser 6 Folketingskandidater pr 25 11 2018 6 1 Valgkredsens kandidater for de pr november 2018 opstillingsberettigede partier 7 KildeAfstemningssteder i 2005 RedigerDen 8 februar 2005 var der 42 004 stemmeberettigede vaelgere i kredsen Kredsen rummer flg kommuner og valgsteder Fjends Kommune Monsted Stoholm Vridsted Sallingsund Kommune Durup Glyngore Hjerk Harre Roslev Skive Kommune Aakjaerhallen Brarup Skole Hem Skole Hojslev Skole Ronbjerghallen Skivehus Skole Orslevkloster Skole Spottrup Kommune Balling Volling Brondum Hvidbjerg Hasum Ramsing Krejbjerg Lem Vejby Lihme Oddense Otting Rodding Sundsore Kommune Breum Fur Jebjerg Lyby Selde Thise ThorumHistorie RedigerGenerelt Rediger Fra 1848 var kredsen en blandet land og bykreds I begyndelsen var bonderne den storste vaelgergruppe Frem til 1920 bevarede landmaendene deres position som tungen pa vaegtskalen De konservative bypartier og senere Socialdemokaterne laerte hurtigt at hvis de skulle have en chance i kredsen sa skulle de opstille en landmand De var sikre pa at fa stemmer i Skive by mens der skulle kaempes om landboernes stemmer Netop kampen om landboernes stemmer gjorde at valgkredsen i perioder blev betegnet som en udpraeget kampkreds maerkvaerdig som fa Efter deres nederlag ved valgene i 1848 1850 opstillede de konservative partier helst lokale gardejere eventuelt lokale proprietaerer eller godsejere De kunne ogsa opstille konservative gardejere udefra I 1906 og 1909 opstillede Hojre en landsbylaerer der boede nogenlunde midt i kredsen Frem til 1918 opstillede Socialdemokraterne journalister eller husmaend mens fik Venstre fra 1848 til 1918 kun fik valgt lokale gardejere eller husmaend I forhold til andre dele af Jylland sa har Skive egnen ry for at vaere en radikal hojborg Traditionelt har de radikale staet staerk i Skivekredsen i den tidligere Vinderup Kreds og i den vestlige del af Viborgkredsen I 1800 tallet repraesenterede Bertel Norgaard og Christian Jensen udpraegede demokratiske synspunkter I begyndelsen af 1900 tallet arbejdede Carl Hansen og Hans Nielsen for demokratiske reformer I 1900 tallet er der ofte blevet valgt radikale i de tre kredse omkring Skive Den lokale avis Skive Folkeblad er Jyllands eneste tilbagevaerende radikale dagblad Staendertiden Rediger Skivekredsen der var det 18 valgdistrikt i Jylland blev oprettet i 1834 i forbindelse med valget til Den norrejyske Staenderforsamling der skulle modes i Viborg Valgret havde selvejerbonder der ejede mindst 4 tonder hartkorn og faestebonder der drev mindst 5 tonder hartkorn Til valgbarhed kraevedes der dobbelt pa meget jord Kredsen havde 2 afstemningssteder Afstemningsstedet i Skive der omfattede de 4 herreder i Salling under Viborg Amt Afstemningsstedet pa Proprietaergarden Landting ved Vinderup der omfattede en raekke sogne i Ginding og Hjerm herreder Ved det forste valg blev gardejer og moller Soren Revsgaard fra Vium Molle i Hjerk Sogn valgt som valgdistriktets repraesentant Ved de efterfolgende valg blev selvejerbonde Peder Lydersen fra Hvidbjerg Sogn valgt som egnens staenderdeputerede Nabokredsene Rediger 17 og 18 valgdistrikt var geografisk flettet ind i hinanden 18 distrikt havde 2 afstemningsteder mens 17 distrikt havde 3 afstemningssteder nemlig Afstemningsstedet i Holstebro der omfattede resten af Hjerm og Ginding Herreder Afstemningsstedet i Viborg der omfattede Nordfjends resten af Fjends Herred og sognene omkring Viborg Afstemningstedet pa Lerkenfeldt mellem Farso og Vester Bolle der omfattede Sydvesthimmerland Valgte i 17 valgdistrikt 1834 Selvejer Christian Skov fra Baadsgaard ved Hojslev i Nordfjends Suppleant proprietaer Rasmus Bay fra Sodal i Rodding Sogn mellem Tjele og Viborg 1841 Rasmus Bay til Sodal Suppleant Boserup til Stubbegaard i Sevel Sogn 1847 Mads Pagh Bruun til Bruunshaab senere formand for Landstinget Saedegardsejerne Rediger Godsejerne fra Salling stemte sammen med andre godsejere syd for Limfjorden Viborg Ringkobing og Ribe amter Standsvalgte saedegardsbesiddere fra Viborg Amt og den senere Vinderup kreds 1834 Rasmus AEgidius til Kvistrup i Gimsing Sogn i 17 valgdistrikt Hans Jorgen Ring de Fonss til Orslevkloster i Nordfjends Forstesuppleant Nissen til Spottrup Kobstaederne Rediger Borgerne i Skive horte til det 8 kobstadsdistrikt som foruden Skive ogsa omfattede Thisted Nykobing Mors og Nibe kobstaeder Dengang var Logstor ikke en kobstad Gejstligheden Rediger Repraesentanterne for praester provster og biskoper blev udnaevnt af Kongen i praksis af regeringen Den norrejyske praestestand havde to medlemmer i staenderforsamlingen Den ene var en biskop mens den anden var en stiftsprovst en amtsprovst eller en seminarieforstander Biskopper Rediger Kredsens knapt 40 sogne i Salling horer til Viborg Stift Indtil 1922 horte Ginding og Hjerm til Ribe Stift Dvs at kredsens sogne mellem Skive og Struer Estvad Ronbjerg Ejsing Sahl Hjerm Gimsing og Vejrum horte under biskoppen over Ribe Stift I 1836 1840 var det biskoppen i Viborg der var medlem af staenderforsamlingen I 1842 1848 var der biskoppen i Ribe der var staenderdeputeret Nicolaj Esmark Ollgaard 1775 1863 der var biskop over Viborg Stift i 1830 1854 deltog i staenderforsamlingens moder i 1836 1838 og 1840 I 1832 havde Nicolaj Ollgaard vaeret en af de syv jyske oplyste maend der sammen med 28 oplyste maend fra Oerne udarbejdede den endelige anordning om staenderforsamlingerne i Roskilde og Viborg Tage Muller 1780 1849 der var biskop over Ribe Stift i 1833 1849 deltog i staenderforsamlingens moder i 1842 1844 1846 og 1848 Tage Muller blev kongevalgt medlem af den grundlovgivende rigsforsamling Praester og provster Rediger Amtsprovst Henrik Christopher Schmidt 1774 1848 deltog i staenderforsamlingens moder i 1836 var praest i Vaer Nebel fra 1800 amtsprovst i Skanderborg Amt fra 1812 oprindeligt kun provst i Voer Nim og Hads herreder pensioneret i 1842 Stiftsprovst Peter Tetens Hald 1802 1864 deltog i staenderforsamlingens moder i 1838 og 1840 Her optradte han som liberal og derfor blev han aldrig biskop P T Hald var son af Soren Hald 1765 1809 praest i Oddense Otting I 1833 blev P T Hald kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg Fra 1837 var han sognepraest ved domkirken og stiftsprovst for Aalborg Stift Stiftsprovst Laurids Schjodte 1792 1843 deltog i staenderforsamlingens moder i 1842 Han blev sognepraest for Viborg Domkirke samt for Asmild og Tapdrup Kirker i 1827 Aret efter blev han tillige stiftsprovst over Viborg Stift Da sognene i Salling horer til Viborg Stift var Laurids Schjodte ogsa stiftsprovst over Salling Amtsprovst Jens Moller deltog i staenderforsamlingens moder i 1844 og 1846 Moller blev 1813 kapellan hos amtsprovsten for Hindborg m fl amtprovst A P Bregendahl var ogsa praest i Skive Resen Moller blev i 1821 sognepraest for Grinderslev og Gronning i Viborg Stift hvortil 1824 Tise Sogn lagdes i 1834 blev han tillige provst for Salling og Fjends Herreder Han var medlem af Viborg amtsrad i 1842 1854 Praest og seminarieforstander Frederik Nielsen deltog i den sidste norrejyske staenderforsamling i 1848 Nielsen valgtes som landstingsmand for Maribo Amt i 1859 og han modte i de 3 folgende rigsdagssamlinger Nielsen var sognepraest i Jebjerg Lyby 1836 1843 I 1843 1856 var han forstander for Lyngby Seminarium i Djursland og tillige sognepraest for Lyngby Alboge Den grundlovgivende Forsamling Rediger Ved valget til Den grundlovgivende Forsamling i 1848 blev valgretten kraftigt udvidet og det blev bestemt at de fire staender godsejere praester kobstadsborgere og bonder skulle stemme sammen Nu var det ikke standen men kun bopaelen der bestemte hvem man skulle stemme sammen med Dette betod at borgerne fra Skive By samt egnens godsejere og praester for forste gang kom i valgkreds med Sallings bonder Sognene ved Vinderup blev afgivet til Holstebrokredsen og de fleste landssogne i Hindborg Herred blev afgivet til Viborgkredsen Til gengaeld blev Skive by nu en del af kredsen Ved valget opstillede fremstaende borgere fra Skive rektor Olsen fra Viborg som de regnede med at fa valgt Der var to outsidere Den ene var stiftsamtmanden over Viborg amt Den anden var gardejer Bertel Norgaard fra Krejbjerg Ved valget brugte bonderne overraskende deres flertal og valgte Bertel Norgaard I 1849 1850 vakte genvalget af en bonde voldsom vrede i Skive by 1849 1894 Rediger Fra 1849 til 1970 var Skivekredsen Viborg Amts forste Kreds Fra 1850 til 1920 skulle de andre folketingsmedlemmer derfor tiltale kredsens repraesentant som Det aerede Medlem fra Viborg Amts forste Kreds Ved vedtagelsen af valgloven i 1849 fik Bertel Norgaard fort Hindborg Herred tilbage til Skivekredsen Indtil 1894 bestar kredsen af de fire herreder i Salling samt Skive by Fra 1850 var Bertel Norgaard egnens ledende politiker Han var bondeven og hojskolemand men stod i modsaetning til grundtvigianerne Nationalliberale politikere som Johan Grundtvig betragtede Sylvester Jorgensen fra Ringkobingkredsen og Bertel Norgaard fra Krejbjerg som de to mest yderligtgaende bondevenner Bertel Norgaard oprettede Krejbjerg hojere Bondeskole der senere blev til Oddense Landbrugsskole Norgaard fik en bevilling til sin hojskole sat pa finansloven og grundlagde dermed den tradition at Folketinget lovgiver om folkehojskoler og landbrugsskoler Efter 1864 vandt Mellempartiet indpas i kredsen Kredsens to ledende politikere Christian Jensen og Soren Lybye tilsluttede sig begge dette parti og de var begge gardejere Efter 1870 tilsluttede Chr Jensen sig Det forenede Venstre mens Soren Lybye bevaegede sig i retning af Hojre Soren Lybye fik naesten alle stemmer fra Skive by samt et mindretal af bondernes stemmer Flertallet af bonderne stemte pa Chr Jensen Hojre svandt efterhanden ind Omkring 1882 blev kredsen regnet for en sikker kreds for den radikale floj af Venstre Efter Chr Jensens dod i 1883 fik den moderate leder Holstein Ledreborg opstillet gardejer senere kreditforeningsdirektor Jens Peter Dalsgaard fra Harre J P Dalsgaard var ganske vist radikal men Holstein Ledreborg vurderede at Dalsgaard kunne bevaeges i moderat retning Sadan gik det ogsa Frem til 1890 stod J P Dalsgaard i den radikalt praegede bergske gruppe af Venstre Derefter tilhorte han den moderate del af Venstre J P Dalsgaard var kredsens folketingsmand 1883 1902 Derefter var han landstingsmand fra 1902 til sin dod i 1923 1895 1920 Rediger I 1895 blev der oprettet 12 nye valgkredse Skivekredsen matte afgive Rodding Lihme Lem Vejby og Hasum Ramsing kommuner i Rodding Herred til den nyoprettede Vinderupkredsen i Ringkobing Amt Da J P Dalsgaard blev valgt til Landstinget i 1902 skulle efterfolgeren vaelges ved et suppleringsvalg Valgkampen blev bitter Den moderate floj af Venstre opstillede gardejer A K Slot der tidligere havde vaeret folketingsmand for Kjellerupkredsen Den radikale floj opstillede husmand Carl Hansen Den sidstnaevnte vandt valget med fa stemmers flertal I Folketinget tilsluttede Carl Hansen sig Venstrereformpartiet Den bitterhed mellem moderate og radikale som valget i 1902 havde skabt praegede Skivekredsen i flere generationer Efter Albertis fald i 1908 splittedes Reformpartiet i flere stridende fraktioner Samtidigt matte resterne af partiet acceptere den moderate Niels Neergaard som konseilspraesident i en koalitionsregering mellem Reformpartiet og De Moderate I begyndelsen af 1909 rettede landstingsmand J P Dalsgaard pa vegne af De Moderate et angreb pa Carl Hansen For at undga en krise mellem regeringspartierne meldte Hansen sig ud af Reformpartiet Senere pa aret forlod han Folketinget for at koncentrere sig om opgaven som redaktor af Skive Folkeblad Alberti skandalen udloste en hidtil ukendt lede ved landspolitik og uvilje med de politiske partier Ved valgene i 1909 1910 og 1913 blev der derfor valgt nogle losgaengere partilose i Viborg Amt Fra 1909 til 1920 var Skivekredsen repraesenteret af Salling Landboforenings tidligere formand gardejer Hans Nielsen Han var valgt pa Skive Programmet der var udarbejdet af den lokale uafhaengige Venstreforeningen af 1908 I Folketinget valgte losgaengerne fra Viborg Amt at ga i valgforbund med Det radikale Venstre Hans Nielsen havde egentligt onsket at blive medlem af Reformpartiets folketingsgruppe men da partiets leder I C Christensen ikke kunne acceptere det antimilitaristiske Skive Program var denne mulighed udelukket Valgalliancer Rediger For 1918 havde man valg i enkeltmandskredse og der var ingen tillaegsmandater Derfor var alle stemmer pa de tabende kandidater spildte For at undga stemmespild aftalte partierne ofte landsdaekkende valgalliancer Dette betod at de delte kredsene imellem sig I 1898 og 1901 var der en landsdaekkende alliance mellem Venstrereformpartiet og Socialdemokratiet Aftalen betod at Socialdemokraterne stillede op i Skive mens Reformpartiet stillede op i nabokredsene I 1903 var der ingen alliance mellem reformfolk og socialdemokrater Dette betod at Hojre isaer i Kobenhavn gik frem pa bekostning af Reformpartiet Ved valgene i 1906 1918 var Socialdemokraterne i landsalliance med De Radikale Lokalt betod aftalen at Socialdemokraterne stadig skulle stille op i Skive Alliancen betod at det radikale landsforbund stottede folketingsmand Hans Nielsens socialdemokratiske modkandidater samtidig med at Hans Nielsen var medlem af den radikale valggruppe i Folketinget Fra 1892 og frem var en uformel landsalliance mellem Hojre og De Moderate Det var i kraft af denne alliance at Alberti vaeltede Horup i Koge i 1892 Lokalt blev denne alliance fulgt dog kunne man ikke enes om en faelles kandidat i 1906 Ved valgene i 1909 1910 og 1913 var alliancen genoprettet Alliancen var saerlig intens ved valget i 1910 1920 1970 Rediger I 1920 blev Skivekredsen en del af den nye store valgkreds Viborg Amtskreds Den lokale kreds fortsatte dog som en opstillingskreds Hans Nielsen onskede ikke at opstille i den nye amtskreds og Venstreforeningen opstillede Radikal Ungdoms tidligere formand Bertel Dahlgaard som kandidat Senere indmeldte Venstreforeningen af 1908 sig i Det radikale Venstre Bertel Dahlgaard var folketingsmand for Skivekredsen i 40 ar 1920 1960 Desuden var han minister to gange 1929 1940 og 1957 1961 Indforelsen af tillaegsmandater i 1918 gav opstillingskredsene mulighed for at fa valgt flere folketingsmedlemmer samtidigt I Skivekredsen blev Socialdemokratiet det storste parti i 1939 Fra 1930 erne og til og med valget i 1984 var kredsen repraesenteret bade af en socialdemokrat og en radikal Fra 1973 har andre partier ogsa faet valgt repraesentanter i kredsen 1971 2006 Rediger I 1971 blev Thistedkredsen fra den tidligere Thisted Amtskreds til Viborg Amts 1 opstillingskreds mens Morsokredsen ogsa fra det tidligere Thisted Amt blev til Viborg Amts 2 opstillingskreds Skivekredsen var amtets 3 opstillingskreds i 1971 2006 Efter Kommunalreformen i 1970 blev Vinderupkredsen delt mellem Holstebrokredsen og Skivekredsen Rodding Lihme Lem Vejby og Hasum Ramsing sogne blev en del af Spottrup Kommune og kom dermed hjem til Skivekredsen efter 75 ar under Vinderupkredsen Desuden matte denne kreds afgive den tidligere Estvad Ronbjerg kommune til den nye Skive Kommune Viborgkredsen blev rykket mod ost og matte afgive det meste af Fjends Herred til Skivekredsen Nordfjends blev en del af Skive Kommune mens Midt og Vestfjends dannede den nye Fjends Kommune der ogsa blev en del af Skivekredsen Socialdemokaterne bevarede deres mandat indtil Pernille Blach Hansen tradte ud af Folketinget den 1 marts 2007 De radikale fik ingen valgte i 1987 2001 men genvandt mandatet i 2005 Mellem 1902 og 2005 har den moderate floj af Venstre haft to folketingsmaend valgte i kredsen Det var den senere borgmester i Spottrup Kommune proprietaer Aksel Pedersen der sad i Folketinget 1973 1978 Pedersen var opstillet i Skive i 1971 og i Morsokredsen fra 1973 Den anden var tidligere fiskeskipper Svend Heiselberg der var folketingsmedlem for Venstre 1979 2005 Heiselberg bor i Thistedkredsen men var opstillet i Skivekredsen Andre partier har vaeret repraesenteret i kortere perioder Det var Konservative Folkeparti Socialistisk Folkeparti Kristeligt Folkeparti og Centrum Demokraterne Repraesentanterne for Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti har vaeret opstillet i andre kredse i Viborg Amt Der eksempler pa at kandidater opstillet i Skivekredsen fra disse partier har vaeret indkaldte som stedfortraedere i Folketinget I juli 2007 var Skivekredsens folketingsmedlemmer Poul Erik Christensen B valgt pa et tillaegsmandat Steen Gade F valgt pa et tillaegsmandat Indtil marts 2007 var Pernille Blach Hansen A valgt pa et kredsmandat Fra 2007 Rediger Den 1 januar 2007 blev den hidtidige Fjends kommune en del Viborg Kommune og omradet blev samtidigt overfort fra Skivekredsen til Viborg Vestkredsen Skivekredsen bestar herefter af Nordfjends og Estvad Ronbjerg samt af de omrader Salling med Skive by der horte til kredsen i 1849 1894 Skivekredsen horer fra 2007 under Vestjyllands Storkreds Struerkredsen er storkredsens Forste opstillingskreds mens Skivekredsen er Anden opstillingskreds Valgte repraesentanter RedigerEgnens landstingsmaend Rediger Valgkredsene ved valg til Landstinget havde omtrent samme storrelse som nutiden storkredse ved valg til Folketinget Kredsene omfattede flere amter og var altsa meget storre end datidens sma folketingsvalgkredse Det meste af tiden var den enkelte folketingskreds uden direkte repraesentation i Landstinget Til gengaeld kunne en folketingskreds godt have flere repraesentanter i Landstinget i kortere perioder Valgene til Landstinget var indirekte Medlemmerne af Tinget blev udpeget at valgmaendene der modtes pa kredsens valgsted Fra 1949 til 1915 bestod den 8 landstingskreds af Thisted Amt samt det meste af Viborg og Randers amter Kredsens valgsted var Skive I 1849 var der 115 valgmaend i kredsen I 1915 var deres tal steget til 227 Indtil 1915 blev der valgt en valgmand i hver landkommune og flere valgmaend i hver kobstadskommune I 1918 blev valgmaendene valgte i folketingskredsene I 1918 havde Skivekredsen 27 valgmaend der fordelte sig saledes Radikale Venstre 14 valgmaend 2 229 stemmer Socialdemokratiet 5 valgmaend 754 stemmer Venstre 4 valgmaend 711 stemmer Konservative Folkeparti 4 valgmaend 702 stemmer Fra 1918 til 1953 bestod den 6 landstingskreds af Hjorring Aalborg Thisted Viborg og Randers amter Kredsens valgsted var i Aalborg Antallet af valgmaend var 639 i 1918 I 1947 var der 794 valgmaend Landstingsmaend 1858 1862 gardejer Bertel Norgaard Krejbjerg bondeven omkring 1880 gardejer og sognefoged Soren P Lybye Hem Mellempartiet senere Hojre 1902 1923 gardejer senere kreditforeningsdirektor Jens Peter Dalsgaard Harre Moderate Venstre 1918 1920 husmand Jens Peter Moller Thorum Det Radikale Venstre 1920 1932 gardejer Hans Nielsen Dolby radikal 1932 1939 husmand Johs Kr Johansen Kvosted senere husejer i Logstrup Socialdemokratiet 1939 1947 indtradt som stedfortraeder efter Gunnar Fog Petersens dod i slutningen af 1939 gardejer Gudik Gudiksen Hesthave mellem Rodding og Krejbjerg radikal Folketingsmedlemmer 1957 2001 Rediger 1920 1966 Bertel Dahlgaard fodt 1887 pa Hesthave mellem Rodding og Krejbjerg Indenrigsminister 1929 1940 Okonomiminister og minister for nordiske anliggender 1957 1961 Det Radikale Venstre 1957 1973 Axel Ivan Pedersen fodt 1905 i Skive borgmester i Nykobing Mors 1945 1962 Socialdemokratiet 1960 1964 Kjeld Philip fodt 1912 handelsminister 1957 1960 finansminister 1960 1961 okonomiminister 1961 1964 radikal 1964 1975 forstander for Store Restrup Husmandsskole senere formand for den radikale folketingsgruppe Svend Haugaard fodt 1913 i Resen ved Skive radikal 1971 1973 konsulent direktor Gunnar Jensen fodt i 1927 i Klorup Tanum Sogn Sonderlyng Herred Viborg Amt viceborgmester i Skive fra 1966 radikal 1973 1978 proprietaer senere borgmester Aksel Pedersen Frammerslev kandidat i Skivekredsen 1971 1972 kandidat for Venstre i Morsokredsen 1973 1977 I 1978 nedlagde Pedersen sit mandat der blev overtaget af Anders Fogh Rasmussen 1973 1981 fhv undervisningsminister senere udenrigsminister K B Andersen fodt i 1914 Han var formand for Folketinget i 1978 1981 socialdemokrat 1975 1979 overlaerer Jens Moller fodt 1921 i Gerlov landsformand for Kristeligt Folkeparti 1979 1984 journalist Janne Normann fodt 1938 i Odense medlem af Rigsretten under Ninn Hansen sagen radikal 1979 2005 tidligere fiskerskipper Svend Heiselberg fodt 1935 i Arhus venstremand 1984 sognepraest Asger Baunsbak Jensen fodt 1932 i Norup pr Regstrup i Norre Jernlose Sogn Holbaek Amt radikal Baunsbak nedlagde mandatet der blev overtaget af Dagmar Mork Jensen fodt 1924 i Thisted der var folketingsmedlem til 1988 1984 1990 seminarielaerer Leif Hermann fodt 1941 i Maglegards Sogn Hellerup Socialistisk Folkeparti 1987 1990 lektor Else Theill Sorensen fodt 1941 i Skive Konservative Folkeparti 1988 2001 sygeplejelaerer Anne Marie Hansen fodt 1943 i Skive socialdemokrat 2001 2007 cand scient pol Pernille Blach Hansen fodt 1974 i Kjellerup socialdemokrat Valgstatistik 1834 1918 RedigerDecember 1834 Valgt med 303 stemmer gardejer og moller Soren H Revsgaard Vium Molle Modkandidater proprietaer Jens Dalsgaard Krabbesholm 179 stemmer og proprietaer Hans Rasmussen Nyholm 170 stemmer 28 januar 1841 Valgt med 194 stemmer selvejer Peder Lydersen Hvidbjerg Holmgaard 194 stemmer Suppleant Selvejer Jeppe Madsen Krejbjerg 162 stemmer Soren Revsgaard blev nummer 3 med 95 stemmer 1847 Peder Lydersen blev genvalgt 3 oktober 1848 Valgt med 436 stemmer gardejer Bertel Norgaard Krejbjerg bondeven Modkandidater rektor Frederik Christian Olsen Viborg Skole 170 stemmer og stiftsamtmand Lucas von Bretton Viborg senere ejer af Starup Hovedgard ved Hojslev ost for Skive 102 stemmer 4 december 1849 Forste valgrunde Optaellingen blev afbrudt da Bertel Norgaard havde faet 597 stemmer mod 434 til byfoged Willemoes Skive 3 januar 1850 Omvalg Bertel Norgaard blev valgt med 723 stemmer mens major von Harbou fik 143 4 august 1852 Bertel Norgaard blev valgt med 351 stemmer mens gardejer og sognefoged Soren P Lybye Hem moderat konservativ fik 323 26 februar 1853 Bertel Norgaard blev valgt med 545 stemmer mens Soren Lybye fik 514 26 maj 1853 Soren Lybye valgtes ved karing fordi modkandidaten olbrygger Thomsen glemte at forlange skriftlig afstemning 1 december 1854 Bertel Norgaard blev valgt med 414 stemmer mens Soren Lybye fik 235 14 juni 1855 Bertel Norgaard valgtes ved karing Fra 1858 til sin dod i oktober 1862 sad Bertel Norgaard i Landstinget 14 juni 1858 proprietaer Jacob Knudsen Moutrup pa Mors Hojre valgtes ved karing da Bondevennernes kandidat Jens Sorensen Villadsen Rodding trak sig lige for valget Jacob Knudsen var ikke tilstede ved valget 14 juni 1861 Soren Lybye valgtes med 276 stemmer mens gardejer Christian Jensen Vadum bondeven fik 264 7 juni 1864 Chr Jensen valgtes med 142 stemmer mens Soren Lybye fik 123 4 juni 1866 Chr Jensen nu Mellempartiets venstre floj valgtes ved karing 12 oktober 1866 Chr Jensen valgtes med 513 stemmer mens baron Adeler pa Eskjaer fik 75 22 september 1869 Chr Jensen valgtes ved karing September 1872 Soren Lybye Mellempartiets hojre floj valgtes med 627 stemmer mens Christian Jensen Det forenede Venstre fik 575 14 november 1873 Soren Lybye valgtes med 1020 stemmer mens Christian Jensen fik 714 25 april 1876 Chr Jensen valgtes med 863 stemmer mens Soren Lybye fik 610 Et par ar senere blev Soren Lybye Hojre medlem af Landstinget 3 januar 1879 Chr Jensen valgtes med 684 stemmer mens fhv folketingsmand J J Christensen fra Ringkobingegnen Hojre fik 609 J J Christensen havde tidligere vaeret valgt i Skjernkredsen og i Vardekredsen 7 maj 1881 Chr Jensen valgtes med 947 stemmer mens fhv folketings og landstingsmand godsejer Johan Christian Brinck Seidelin til Ostergard i Asted Sogn Hojre fik 882 26 juli 1881 Chr Jensen valgtes med 1250 stemmer mens Brinch Seidelin fik 921 Den 16 august 1883 dode Chr Jensen pludselig 1883 suppleringsvalg gardejer Jens Peter Dalsgaard Harre Venstre valgtes med 1420 stemmer mens Brinch Seidelin fik 890 Juni 1884 Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1475 stemmer mens gardejer Harald Balling Ejskjaer Hojre fik 879 Januar 1887 Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1725 stemmer mens gardejer Jakob Mikkelsen Kardybgard i Fjends Herred Hojre fik 1041 Januar 1890 Jens Peter Dalsgaard Moderate Venstre valgtes med 1791 stemmer mens Jakob Mikkelsen fik 836 20 april 1892 Jens Peter Dalsgaard valgtes ved karing 9 april 1895 Jens Peter Dalsgaard valgtes ved karing 1898 Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1540 stemmer mens redaktor J P Sundbo Esbjerg Socialdemokratiet fik 163 3 april 1901 Jens Peter Dalsgaard valgtes med 1461 stemmer mens journalist senere minister C Nielsen Hauge tidligere Fur Socialdemokratiet fik 346 1902 suppleringsvalg husmand Carl Hansen Hem tidligere Vinde Vestergard Venstrereformpartiet valgtes med 899 stemmer mens fhv folketingsmand A K Slot Ravnholt ved Viborg Det moderate Venstre fik 835 stemmer 16 juni 1903 Carl Hansen valgtes med 1336 stemmer mens Jens Mortensen Tondering Det moderate Venstre fik 1068 stemmer og husmand Peter Hansen Hvingel Socialdemokrat 98 stemmer 29 maj 1906 Carl Hansen valgtes med 1444 stemmer Jens Mortensen fik 629 stemmer laerer Salomonsen Oddense Hojre fik 528 stemmer og redaktor senere formand for Folketinget Gerhard Nielsen Skive Socialdemokrat fik 256 stemmer 25 maj 1909 gardejer Hans Nielsen Dolby Venstreforeningen af 1908 valgtes med 1202 stemmer mens laerer Salomonsen fik 799 stemmer og Gerhard Nielsen fik 549 stemmer 20 maj 1910 Hans Nielsen valgtes med 1657 stemmer mens residerende kapellan ved Frihavnskirken fra 1912 sognepraest ved Luther Kirken Anton Skettrup gammelmoderat med kraftig stotte fra Hojre fik 829 stemmer 20 maj 1913 Hans Nielsen Dolby valgtes med 1848 stemmer mens proprietaer M Henriksen Vium Molle Hojre fik 715 stemmer og husmand senere landstingsmand Johs Kr Johansen socialdemokrat Kvosted fik 348 stemmer 7 marts 1915 Hans Nielsen valgtes ved karing 22 april 1918 Hans Nielsen Vester Dolby Uden for partierne valgtes med 3 622 stemmer 55 4 procent De tre ovrige kandidater fik omtrent 1 000 stemmer hver De ovrige kandidater var husmand Johs Kr Johansen Kvosted pr Logstrup socialdemokrat med 1 081 stemmer gardejer Soren Mehlsen Kristrup Venstre med 921 stemmer og gardejer Aage Chr Sorensen Frederiksdal Konservative Folkeparti med 918 stemmer Vaelgertallet var steget fordi kvinder og tyende havde faet valgret Kredsens graenser RedigerLivo Bredning i Limfjorden har altid vaeret kredsens graense mod nord Oen Fur er kredsens nordligste sogn Mod syd er kredsen landfast med resten af Jylland Her er kredsens graense blevet flyttet 6 gange Nedenfor er angivet i hvilke perioder de forskellige omrader har hort til kredsen 1834 nu Nordsalling Harre og Norre herreder senere Sallingsund og Sundsore kommuner 1834 nu Krejbjerg og Balling sogne i Rodding Herred 1834 1847 og 1849 nu Landsognene i Hindborg Herred 1834 1894 og 1971 nu Rodding Lihme Lem Vejby og Hasum Ramsing i Rodding Herred senere Spottrup Kommune 1834 1847 og 1971 nu Estvad Ronbjerg i Ginding Herred 1834 1847 Sognene omkring Vinderup Ejsing Sahl med Vinderup Handbjerg Vejrum Hjerm og Gimsing med Struer Havn 1848 nu Skive by 1971 nu Nordfjends 1971 2006 Vest og Midtfjends Fjends Kommune Folketingskandidater pr 25 11 2018 RedigerValgkredsens kandidater for de pr november 2018 opstillingsberettigede partier Rediger Liste Parti Kandidat BemaerkA Socialdemokratiet Anne Paulin 1 B Radikale Venstre Andreas SteenbergC Det Konservative FolkepartiD Nye Borgerlige Helge Hoffmann 2 F Socialistisk FolkepartiI Liberal AllianceO Dansk Folkeparti Anette Svindborg 3 V Venstre Inger Stojberg 4 O Enhedslisten Lars Dohn 5 A Alternativet Stine IsaksenKilde RedigerKMD s side om Folketingsvalget i 2005 Det endelige fintaellingsresultat Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 26 november 2018 Hentet 25 november 2018 https nyeborgerlige dk kontakt kandidater https danskfolkeparti dk politikere folketingskandidater reffix Folketingskandidater Venstre Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 26 november 2018 Hentet 25 november 2018 Hentet fra https da wikipedia org w index php title Skivekredsen amp oldid 10758388, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.