fbpx
Wikipedia

Sløjd

Sløjd er et fag i den danske folkeskole og har været det i mere end hundrede år. Sløjd er en pædagogisk tilrettelagt undervisning, der skal udvikle barnets alsidige evner gennem målrettet værkstedsarbejde. Sløjd adskiller sig derved fra husflid, hvor fremstillingen af produktet står i centrum. Vi har fået ordet gennem svensk, men på dansk omfatter sløjd ikke textilslöjd (håndarbejde, som er et selvstændigt skolefag) og hemslöjd (husflid og delvis kunsthåndværk) som på svensk. Til gengæld blev ordet håndgerning i 1800-tallet også brugt om sløjd m.v. Et nyt fag på seminarierne fra 2007 er materiel design, som omfatter dele fra både sløjd og håndarbejde.

Dansk Sløjdlærerskoles bygning gennem mere end 100 år, Værnedamsvej 13 B, København. 2007.

Ordet sløjd er fra svensk:"Slöjd", på norsk hedder det:"Sløyd". Det er afledt af ordet "slöghð" (kunstfærdighed, dygtighed), der menes at have en fællesgermansk rod sloɣia, dygtig til at slå eller smede (med en hammer) af slaχan (slå). Det engelske ord craft betegner det behændige, dvs. grundbetydningen af sløjd. Ved omtale af skandinaviske forhold eller skolefag kan anvendes fremmedordet sloyd, og ellers woodwork(ing).

Indholdsfortegnelse

De mest udbredte områder inden for sløjd er træsløjd og metalsløjd, men faktisk er det kun materialers giftighed eller farlighed, der sætter en begrænsning. Også eksempelvis horn, tak, ben, kunststof, læder, pil, ståltråd, hestehår, paraffin, tin, sten osv. inddrages i sløjdundervisningen. I tidligere tiders småsløjd var papir et fremtrædende materiale.

»Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra idé over planlægning til udførelse.« (Kilde: Undervisningsministeriet).

Eksempler på emner, man kan tage op, kunne være: pilefletning, lædersyning, grøn sløjd, ståltrådssløjd = luffarslöjd, knivbygning, børstenbinding, spånsløjd, lysestøbning, tinstøbning, intarsia, smykkesløjd, fuglehuse, spil, smedning, trædrejning, samesløjd.

I sløjd arbejder man også med design, kulturteknikker, etnografika og sløjdteori (herunder: værktøjslære og materialelære).

N.C. Rom i 1872.

Der har været sporadiske tiltag til manuelt arbejde i skoler for flere hundrede år siden, og det var med i skoleloven af 1814, da den almindelige undervisningspligt blev indført; men der kom ikke noget ud af tankerne før end i 1880'erne. I anden halvdel af 1800-tallet opstod husflidsbevægelsen (blandt hovedpersonerne var lærer N.C. Rom (1839-1919) og ritmester A. Clauson-Kaas (1826-1906)), og i samme periode opstod tanken om sløjd som en pædagogisk funderet værkstedsundervisning.

Søren Larsen Meldgaard.
Aksel Mikkelsen.

Det første betydningsfulde tiltag til sløjdundervisning i Danmark er fra ca. 1883, men 1886 er et skelsættende år, hvor to sløjdlærerskoler så dagens lys i Danmark, nemlig Askov Sløjdlærerskole (nu videreført som Sløjdhøjskolen i Esbjerg) grundlagt af Søren Larsen Meldgaard (1850-1894), og Dansk Sløjdlærerskole grundlagt af Aksel Mikkelsen (1849-1929) i København.

I starten var sløjd også et fag i gymnasiet. Emil Slomann indførte sløjd på Slomanns Skole i 1885 med Aksel Mikkelsen og senere Frederik Galatius som lærer. Rektor Carl Berg indførte sløjd på Frederiksborg Statsskole i 1888 med Kresten Korsgaard som lærer, og på Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde pigerne i begyndelsen af 1900-tallet sløjd til studentereksamen; rektor Georg Bruun indførte tidligt sløjd på Kolding Latin- og Realskole. Dette er blot eksempler.

Både Melgaard og Mikkelsen deltog i 1880'erne i sløjdlærerkurser på Nääs i Sverige hos sløjdforegangsmanden Otto Salomon (1849-1907), men den første skolemand, der indførte sløjd, var Uno Cygnæus (1810-1888) i Finland.

I mange år repræsenterede de to skoler (Askov Sløjd og Dansk Skolesløjd) forskellige sløjdretninger, der lå i strid med hinanden. Askov-sløjdens Sløjdforeningen af 1902 blev forenet med Dansk Skolesløjds Dansk Sløjdlærerforening ved foreningssammenlægning i 1978 til Danmarks Sløjdlærerforening, og i dag er der ingen reminiscenser af interne stridigheder.

Dansk Skolesløjd var (indtil sammenlægningen og forsoningen i 1978) langt det mest udbredte af de to sløjdsystemer, men til gengæld ser de senere års sløjdudvikling ud til at stå mere i gæld til Askov-lignende tanker.

Aksel Mikkelsen fra Dansk Skolesløjd var ophavsmand til, at der blev fremstillet værktøj i børnestørrelse, og dette blev solgt fra Dansk Sløjdlærerskoles Værktøjshandel, indtil denne blev nedlagt i begyndelsen af 1990'erne. Der var især tale om børnestørrelser af høvle og rammesave, men også om den særlige kolonnehøvlebænk til skolernes sløjdsale.

I mange år indtog Modeludvalgets tegninger en central rolle i sløjdundervisningen efter systemet Dansk Skolesløjd. De udkom i perioden 1940-1997. Men den såkaldte »modelsløjd« kom i miskredit i slutningen af 1900-tallet. Både Dansk Skolesløjd og Askov Skolesløjd havde haft deres modelserier. Modellerne kan stadigvæk være til inspiration, men tidligere var de autoritative og satte normer m.h.t. målfasthed, og nu er de udgangspunkt for videre design, udvikling og individuel udførsel.

Faget havde stor medgang i de første årtier og blev indført på progressive skoler, selv om det ikke var noget lovkrav. Københavns kommunale skolevæsen indførte sløjd på alle skoler i 1895. Ved skoleloven af 1937 blev sløjd et obligatorisk fag over hele landet, og som følge heraf indførtes sløjd for alle mandlige seminarieelever. Efter 1958-loven styrkedes metalsløjd i den almene linje (dvs. det var ikke almindeligt i realafdelingen). Skolerne blev veludstyrede med metalsløjdlokaler. Træsløjd havde alle drenge i mindst 4 år. Men 1975-loven medførte en beskæring af timetallet; til gengæld blev sløjd obligatorisk for piger. Metalsløjdens storhedstid var forbi. Mange metalsløjdlokaler blev ombygget til andre formål til trods for, at nutidig sløjdundervisning efter 1993-loven omfatter både træ og metal og andre materialer. Der må altså i stor udstrækning drives begrænset metalsløjd, fordi det skal foregå i et træsløjdlokale. I perioden fra 4. til 7. klasse har man sløjd i to år med to ugentlige timer som vejledende timetal. I praksis ligger sløjdundervisningen normalt i 5. og 6. klasse, men mange skolevæsener snyder på vægten ved at have mindre timetal og nedskære undervisningen helt ned til et halvt år, når det politiske flertal ikke indser fagets betydning; og privatskoler behøver slet ikke at have sløjd og andre praktiske fag.

Undervisningsministeriets læreplan

Sløjdsalen på Marie Mørks Skole i Hillerød i 1931. Høvlebænkene er af den type kolonnehøvlebænke, som Aksel Mikkelsen indførte.

Af Undervisningsministeriets læreplan for sløjd fremgår:

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Design og produkt
  • Materiale- og værktøjskendskab
  • Kulturteknikker
  • Skabende processer

I sløjd skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed på alle fagets klassetrin, både i faget sløjd, og når sløjd indgår i tværgående emner og problemstillinger.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen, således at eleverne får mulighed for at

  • udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter,
  • kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljø,
  • forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig udvikling,
  • udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde.

Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er oftest sløjd, håndarbejde og hjemkundskab.

  • »Dansk Skolesløjd« nr. 2, 1973: (75-års jubilæumsnummer) – Dansk Sløjdlærerforening 1898-1973 – Dansk Skolesløjd under skiftende lovgivning – »Dansk Skolesløjd« (tidsskriftet) – Dansk Sløjdlærerskole (Sløjdlæreruddannelsen gennem tiderne).
  • Sløjdbladet nr. 3, 1977 (særnummer) Henry Mogensen: Sløjdforeningen af 1902 (En beretning om 75 års virke). 38 sider.
  • Curt Allingbjerg: Sløjd i Danmark 1883-1983 – baggrund og vilkår. Dansk Skolesløjds Forlag 1983. ISBN 87-87745-07-0
  • Mogens Nielsen: Sløjd. Træk af fagets idehistorie. — Heri: Aksel Sørensen: En skole, der bliver 100 år. Dansk Sløjdlærerskole 100 år. Dansk Skolesløjds Forlag 1986. ISBN 87-87745-17-8
  • Henry Mogensen: Sløjdlæreruddannelse gennem 100 år. Sløjdhøjskolen i Esbjerg 1986.
  • – Skolen for Materiel Design
  • (herunder bøger om sløjdhistorie)
  • sløjd
  • Søgeportal for skoleelever (sløjd)
  • Uno Cygnaeus, Finland engelsksproget biografi
  • af nogle af sløjdhistoriens personer
  • over mange sløjdlærere med omtale

Sløjd
sløjd, sprog, overvåg, rediger, danske, folkeskole, været, mere, hundrede, pædagogisk, tilrettelagt, undervisning, skal, udvikle, barnets, alsidige, evner, gennem, målrettet, værkstedsarbejde, adskiller, derved, husflid, hvor, fremstillingen, produktet, står, . Slojd Sprog Overvag Rediger Slojd er et fag i den danske folkeskole og har vaeret det i mere end hundrede ar Slojd er en paedagogisk tilrettelagt undervisning der skal udvikle barnets alsidige evner gennem malrettet vaerkstedsarbejde Slojd adskiller sig derved fra husflid hvor fremstillingen af produktet star i centrum Vi har faet ordet gennem svensk men pa dansk omfatter slojd ikke textilslojd handarbejde som er et selvstaendigt skolefag og hemslojd husflid og delvis kunsthandvaerk som pa svensk Til gengaeld blev ordet handgerning i 1800 tallet ogsa brugt om slojd m v Et nyt fag pa seminarierne fra 2007 er materiel design som omfatter dele fra bade slojd og handarbejde Dansk Slojdlaererskoles bygning gennem mere end 100 ar Vaernedamsvej 13 B Kobenhavn 2007 Ordet slojd er fra svensk Slojd pa norsk hedder det Sloyd Det er afledt af ordet sloghd kunstfaerdighed dygtighed der menes at have en faellesgermansk rod sloɣia dygtig til at sla eller smede med en hammer af slaxan sla Det engelske ord craft betegner det behaendige dvs grundbetydningen af slojd Ved omtale af skandinaviske forhold eller skolefag kan anvendes fremmedordet sloyd og ellers woodwork ing Indholdsfortegnelse 1 I slojd bruges mange forskellige materialer 2 Formalet med slojd 3 Eksempler pa slojdemner 4 Slojd kom rigtig i gang i 1880 erne 5 Betydelig slojdinspiration udgik fra Naas i Sverige 6 Dansk Skoleslojd vs Askov Slojd 7 Bornevaerktoj til slojd 8 Modeludvalget i Kobenhavn 9 Den politiske ramme 9 1 Undervisningsministeriets laereplan 10 Slojdhistorisk litteratur 11 Eksterne henvisningerI slojd bruges mange forskellige materialer RedigerDe mest udbredte omrader inden for slojd er traeslojd og metalslojd men faktisk er det kun materialers giftighed eller farlighed der saetter en begraensning Ogsa eksempelvis horn tak ben kunststof laeder pil staltrad hestehar paraffin tin sten osv inddrages i slojdundervisningen I tidligere tiders smaslojd var papir et fremtraedende materiale Formalet med slojd Rediger Formalet med undervisningen i slojd er at eleverne tilegner sig kundskaber og faerdigheder der knytter sig til skabende og handvaerksmaessig fremstilling De skal udvikle faerdigheder i at formgive og fremstille ting der har aestetisk og funktionel vaerdi samt blive i stand til at forsta samspillet i processen fra ide over planlaegning til udforelse Kilde Undervisningsministeriet Eksempler pa slojdemner RedigerEksempler pa emner man kan tage op kunne vaere pilefletning laedersyning gron slojd staltradsslojd luffarslojd knivbygning borstenbinding spanslojd lysestobning tinstobning intarsia smykkeslojd fuglehuse spil smedning traedrejning sameslojd I slojd arbejder man ogsa med design kulturteknikker etnografika og slojdteori herunder vaerktojslaere og materialelaere Slojd kom rigtig i gang i 1880 erne Rediger N C Rom i 1872 Der har vaeret sporadiske tiltag til manuelt arbejde i skoler for flere hundrede ar siden og det var med i skoleloven af 1814 da den almindelige undervisningspligt blev indfort men der kom ikke noget ud af tankerne for end i 1880 erne I anden halvdel af 1800 tallet opstod husflidsbevaegelsen blandt hovedpersonerne var laerer N C Rom 1839 1919 og ritmester A Clauson Kaas 1826 1906 og i samme periode opstod tanken om slojd som en paedagogisk funderet vaerkstedsundervisning Soren Larsen Meldgaard Aksel Mikkelsen Det forste betydningsfulde tiltag til slojdundervisning i Danmark er fra ca 1883 men 1886 er et skelsaettende ar hvor to slojdlaererskoler sa dagens lys i Danmark nemlig Askov Slojdlaererskole nu viderefort som Slojdhojskolen i Esbjerg grundlagt af Soren Larsen Meldgaard 1850 1894 og Dansk Slojdlaererskole grundlagt af Aksel Mikkelsen 1849 1929 i Kobenhavn I starten var slojd ogsa et fag i gymnasiet Emil Slomann indforte slojd pa Slomanns Skole i 1885 med Aksel Mikkelsen og senere Frederik Galatius som laerer Rektor Carl Berg indforte slojd pa Frederiksborg Statsskole i 1888 med Kresten Korsgaard som laerer og pa Ingrid Jespersens Gymnasieskole havde pigerne i begyndelsen af 1900 tallet slojd til studentereksamen rektor Georg Bruun indforte tidligt slojd pa Kolding Latin og Realskole Dette er blot eksempler Betydelig slojdinspiration udgik fra Naas i Sverige RedigerBade Melgaard og Mikkelsen deltog i 1880 erne i slojdlaererkurser pa Naas i Sverige hos slojdforegangsmanden Otto Salomon 1849 1907 men den forste skolemand der indforte slojd var Uno Cygnaeus 1810 1888 i Finland Dansk Skoleslojd vs Askov Slojd RedigerI mange ar repraesenterede de to skoler Askov Slojd og Dansk Skoleslojd forskellige slojdretninger der la i strid med hinanden Askov slojdens Slojdforeningen af 1902 blev forenet med Dansk Skoleslojds Dansk Slojdlaererforening ved foreningssammenlaegning i 1978 til Danmarks Slojdlaererforening og i dag er der ingen reminiscenser af interne stridigheder Dansk Skoleslojd var indtil sammenlaegningen og forsoningen i 1978 langt det mest udbredte af de to slojdsystemer men til gengaeld ser de senere ars slojdudvikling ud til at sta mere i gaeld til Askov lignende tanker Bornevaerktoj til slojd RedigerAksel Mikkelsen fra Dansk Skoleslojd var ophavsmand til at der blev fremstillet vaerktoj i bornestorrelse og dette blev solgt fra Dansk Slojdlaererskoles Vaerktojshandel indtil denne blev nedlagt i begyndelsen af 1990 erne Der var isaer tale om bornestorrelser af hovle og rammesave men ogsa om den saerlige kolonnehovlebaenk til skolernes slojdsale Modeludvalget i Kobenhavn RedigerI mange ar indtog Modeludvalgets tegninger en central rolle i slojdundervisningen efter systemet Dansk Skoleslojd De udkom i perioden 1940 1997 Men den sakaldte modelslojd kom i miskredit i slutningen af 1900 tallet Bade Dansk Skoleslojd og Askov Skoleslojd havde haft deres modelserier Modellerne kan stadigvaek vaere til inspiration men tidligere var de autoritative og satte normer m h t malfasthed og nu er de udgangspunkt for videre design udvikling og individuel udforsel Den politiske ramme RedigerFaget havde stor medgang i de forste artier og blev indfort pa progressive skoler selv om det ikke var noget lovkrav Kobenhavns kommunale skolevaesen indforte slojd pa alle skoler i 1895 Ved skoleloven af 1937 blev slojd et obligatorisk fag over hele landet og som folge heraf indfortes slojd for alle mandlige seminarieelever Efter 1958 loven styrkedes metalslojd i den almene linje dvs det var ikke almindeligt i realafdelingen Skolerne blev veludstyrede med metalslojdlokaler Traeslojd havde alle drenge i mindst 4 ar Men 1975 loven medforte en beskaering af timetallet til gengaeld blev slojd obligatorisk for piger Metalslojdens storhedstid var forbi Mange metalslojdlokaler blev ombygget til andre formal til trods for at nutidig slojdundervisning efter 1993 loven omfatter bade trae og metal og andre materialer Der ma altsa i stor udstraekning drives begraenset metalslojd fordi det skal forega i et traeslojdlokale I perioden fra 4 til 7 klasse har man slojd i to ar med to ugentlige timer som vejledende timetal I praksis ligger slojdundervisningen normalt i 5 og 6 klasse men mange skolevaesener snyder pa vaegten ved at have mindre timetal og nedskaere undervisningen helt ned til et halvt ar nar det politiske flertal ikke indser fagets betydning og privatskoler behover slet ikke at have slojd og andre praktiske fag Undervisningsministeriets laereplan Rediger Slojdsalen pa Marie Morks Skole i Hillerod i 1931 Hovlebaenkene er af den type kolonnehovlebaenke som Aksel Mikkelsen indforte Af Undervisningsministeriets laereplan for slojd fremgar De centrale kundskabs og faerdighedsomrader er Design og produkt Materiale og vaerktojskendskab Kulturteknikker Skabende processer I slojd skal de grundlaeggende kundskaber og faerdigheder i hvert af de fire omrader udvikles som en helhed pa alle fagets klassetrin bade i faget slojd og nar slojd indgar i tvaergaende emner og problemstillinger De centrale kundskabs og faerdighedsomrader er grundlaget for tilrettelaeggelsen gennemforelsen og evalueringen af undervisningen saledes at eleverne far mulighed for at udvikle og planlaegge arbejdet fra inspiration til faerdige produkter kende materialer i vor omverden og de vaerktojer og maskiner der er egnede til bearbejdelse af disse under hensyntagen til arbejdsmiljo forsta historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse pa personlig miljo og samfundsmaessig udvikling udvikle sig og fole glaede ved praktisk eksperimenterende arbejde Privatskoler behover iflg friskoleloven ikke at undervise i alle fag og blandt de udeladte fag er oftest slojd handarbejde og hjemkundskab Slojdhistorisk litteratur Rediger Dansk Skoleslojd nr 2 1973 75 ars jubilaeumsnummer Dansk Slojdlaererforening 1898 1973 Dansk Skoleslojd under skiftende lovgivning Dansk Skoleslojd tidsskriftet Dansk Slojdlaererskole Slojdlaereruddannelsen gennem tiderne Slojdbladet nr 3 1977 saernummer Henry Mogensen Slojdforeningen af 1902 En beretning om 75 ars virke 38 sider Curt Allingbjerg Slojd i Danmark 1883 1983 baggrund og vilkar Dansk Skoleslojds Forlag 1983 ISBN 87 87745 07 0 Mogens Nielsen Slojd Traek af fagets idehistorie Heri Aksel Sorensen En skole der bliver 100 ar Dansk Slojdlaererskole 100 ar Dansk Skoleslojds Forlag 1986 ISBN 87 87745 17 8 Henry Mogensen Slojdlaereruddannelse gennem 100 ar Slojdhojskolen i Esbjerg 1986 Eksterne henvisninger RedigerSlojdhojskolen i Esbjerg Dansk Slojdlaererskole Skolen for Materiel Design Danmarks Slojdlaererforening Dansk Skoleslojds Forlag herunder boger om slojdhistorie EMU undervisningsportal slojd EMU slojdhistorie EMU elevslojdside DUDA Sogeportal for skoleelever slojd Naas Slott amp Slojdseminarium Uno Cygnaeus Finland engelsksproget biografi Portraetter af nogle af slojdhistoriens personer Register over mange slojdlaerere med omtale Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slojd amp oldid 10127495, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.