fbpx
Wikipedia

Slaget på Reden

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Slaget på Reden var et søslag, der blev udkæmpet den 2. april 1801 mellem en britisk flåde under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk-norsk flåde under kommando af Olfert Fischer forankret ud for København. Selve angrebet blev anført af viceadmiral Horatio Nelson, som er gået over i historien for at have afvist Parkers ordre om at trække sig tilbage under slaget. I stedet ødelagde Nelson en stor del af den danske flåde, inden Danmark-Norge accepterede en våbenhvile.

Slaget på Reden
Del af Englandskrigene

I forgrunden til venstre ses britiske bombeskibe. Dernæst den britiske linje, den dansk-norske linje og København bagest.
Dato 2. april 1801
Sted Københavns Red
Resultat Britisk strategisk sejr
Parter
Danmark-Norge Storbritannien
Ledere
Olfert Fischer
Steen Bille
Sir Hyde Parker
Lord Horatio Nelson
Styrke
Fischer:
7 linjeskibe
10 blokskibe/stykpramme
Bille:
17 skibe
1 batteri
Nelson:
12 linjeskibe
5 fregatter
7 bombeskibe
6 andre
Parker:
8 linjeskibe (reserver)
Tab
1.600-1.800 døde og sårede 264 døde
689 såret

Indholdsfortegnelse

Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af 1800-tallet. Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde. Englænderne var særdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande. Imidlertid var Danmark-Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og Frankrig.

Tidligt 1801 samledes en britisk flåde i Yarmouth, der havde som mission at true Danmark-Norge til at trække sig ud af det væbnede neutralitetsforbund. Tidspunktet var valgt, dels så Danmark-Norge ville have svært ved at forsvare København, da en stor del af flåden ville ligge oplagt for vinteren, dels så den russiske flåde ikke kunne komme til undsætning på grund af is. Den engelske flåde stævnede ud fra Yarmouth den 12. marts 1801 og passerede Skagen allerede den 17. marts.

Danmark-Norge havde forberedt sig på angrebet så godt som muligt og havde placeret en forsvarslinje af skibe langs Københavns Red fra Prøvestenshavnen og nordpå – langs sejlrenden Kongedybet, som ender ud for Trekronerfortet syd for indsejlingen til Københavns Havn. Den dansk-norske forsvarslinje bestod overvejende af blokskibe, idet det meste af flåden på dette tidspunkt af året slet ikke var rigget til – på nær Steen Billes deling, som ikke kom i kamp. For at bevare en væbnet neutralitet, måtte danskerne forhindre, at de nye krigsskibe blev ødelagt, da de skulle ledsage og beskytte handelskibene.

Slaget på Reden 1801.

Desværre for Danmark-Norge nåede den planlagte støtteflåde fra Karlskrona i Sverige aldrig frem på grund af ugunstige vindforhold. Ligeledes var den russiske flåde fortsat spærret inde af is. Der kom heller ikke støtte fra Preussen, der kun havde minimale flådestyrker til rådighed. Således måtte slaget udelukkende stå mellem Storbritannien og Danmark-Norge.

Skitse af slaget.

Inden selve slaget foreslog Nelson et forebyggende angreb med det formål at true Danmark-Norge til overgivelse uden kamp. Parker, der var øverstkommanderende, modsatte sig, og de engelske krav blev fremsat af en enkelt fregat. Danmark-Norge nægtede at forhandle og slaget kunne begynde.

Københavns Red var yderst kompliceret at navigere i og var tæt forsvaret af Danmark-Norge. Men Nelson tog kommando over tolv af de engelske linjeskibe med de mindst dybe skrog og kunne dermed liste sig gennem de ukendte lavvandede områder. Således tog Nelson initiativet til slagets begyndelse, selvom de fire største skibe løb på grund (Elephant, Defiance, Russel og Bellona). Som støtte til den forreste engelske deling lå en række bombeskibe, der uforstyrret kunne bombardere København.

Efter fire timers intens kamp var slaget ikke kommet nærmere en afgørelse. De andre engelske skibe lå forankret ved stævnen kun 200 meter fra den danske forsvarslinje af både skibe og det tilsyneladende uovervindelige Trekroner-batteri, som aldrig indstillede beskydningen af englænderne. Bombardementet fra begge sider var intenst.

Under disse kampe signalerede Parker til Nelson, at han skulle trække flåden tilbage, men Nelson, der var fast indstillet på at sejre, ignorerede signalet. Det var ved denne lejlighed, at Nelson efter sigende satte kikkerten for det blinde øje og sagde, at han ikke kunne se signalet. Det hævdes, at Parker aldrig gav ordre til retræte, men blot gav Nelson tilladelse til at trække flåden ud af kampen, hvis han følte sig truet.

Samtidig sendte Nelson kurerer af sted med et hvidt flag, som ikke kunne undgås at ses af Kronprins Frederik, der overværede slaget fra Citadellets volde. Kurererne afleverede en besked i hvilken Nelson truede med at afbrænde alle tilfangetagne batterier, stykpramme og blokskibe uden at være i stand til ”at redde de tapre danske sjæle, der forsvarede dem”. Beskeden ankom på et tidspunkt, hvor en række danske skibe var slået og ukampdygtige.

Nelson forklarede senere, at brevet blev skrevet på grund af hans medfølelse for de danske, men danske historikere hævder til stadighed, at beskeden blot var en krigslist, der i virkeligheden var et desperat forsøg af Nelson på at standse slaget. De samme historikere hævder, at Nelson rent faktisk ikke havde erobret eller tilfangetaget et eneste dansk-norsk skib, da han sendte brevet. Påstandende støttes af, at tre engelske slagskibe havde mistet deres manøvredygtighed og var indenfor rækkevidde af Trekroner-batteriet. Men da kronprinsen læste brevet, accepterede han straks en våbenhvile – uden at konsultere de dansk-norske kommandører, Olfert Fischer og Steen Bille.

Fordi den dansk-norske flåde var blevet så hastigt organiseret, bestod den af et stort antal af frivillige, der kun havde lidt eller ingen flådeerfaring, og derfor er det aldrig blevet fastlagt præcist, hvor store de dansk-norske tab var. Tabstallene varierer fra 1.135 til 2.215 døde og sårede. Den officielle rapport fra Olfert Fischer anslår, at mellem 1.600 og 1.800 danskere og nordmænd mistede livet eller blev sårede. Ifølge de britiske logbøger og rapporter, som Nelson og Parker sendte til det britiske admiralitet, lød de engelske tab på 264 dræbte og 689 sårede.

En afbildning af slaget i en dansk bog fra 1897.

Efter våbenhvilen begyndte de formelle fredsforhandlinger. Forhandlingerne varede mere end en uge og koncentrerede sig om det britiske krav om, at Danmark-Norge skulle forlade det væbnede neutralitetsforbund. Møderne var intense og indtil flere gange var parterne tæt på glemme diplomatiet og genoptage kampene. Pludselig indløb meddelelsen om, at den russiske Zar Paul var død. Da zar Paul var drivkraften bag det væbnede neutralitetsforbund, blev de britiske krav med ét irrelevante og den 9. april 1801 indgik de to parter en våbenstilstand, der blev efterfulgt af en decideret fredsaftale den 23. oktober 1801.

Selvom englænderne betragtede slaget som en betydelig militær og politisk sejr, mener danske historikere ikke, at det er klart, hvem der var sejrherre. Politisk set opnåede englænderne, hvad de var kommet for: at Danmark-Norge skulle trække sig ud af det væbnede neutralitetsforbund. Imidlertid betød zar Pauls død, at forbundet reelt set var opløst, inden kronprins Frederik accepterede de engelske krav. Derudover formåede Danmark-Norge også at fastholde sin neutralitet i krigen mellem England og Frankrig. Militært set formåede den engelske flåde at gøre stor skade på den dansk-norske flåde. Men den dansk-norske ildkraft og styrken af det københavnske forsvar var langt stærkere, end forventet og søslaget blev længere og hårdere, end Nelson og Parker havde antaget. Danmark-Norge var succesrige i deres forsvar af København og flåden, selvom det måske ikke havde været tilfældet, hvis fredsforhandlingerne havde brudt sammen og Nelson ville have indsat sine ubeskadigede bombeskibe i et nyt slag. Nelsons oprindelige plan var rent faktisk at ødelægge den dansk-norske flåde for at kunne bombe selve København. Men han angreb kun de dansk-norske skibe, der lå syd for Trekroner med 66 befæstede kanoner. De dansk-norske skibe, der lå nord for Trekroner havde ikke løsnet et skud under hele slaget og var stadig kampdygtige. Da Nelsons eget skib var medtaget, da våbenhvilen trådte i kraft, er det tvivlsomt, om han kunne have vundet et slag mod Trekroner og den kampduelige del af den dansk-norske flåde.

Selvom danske og engelske historikere er uenige om, hvem der vandt selve søslaget, er de enige om, at Nelson vandt den politiske sejr. Det var Slaget på Reden, der den 19. maj 1801 gjorde Nelson til "Viscount Nelson af Nilen".

Slaget på Reden var ikke det sidste slag mellem Danmark-Norge og Storbritannien. I 1807 førte lignende omstændigheder til endnu et angreb benævnt som Københavns bombardement, som fortsatte i Kanonbådskrigen.

Steen Bille tager afsked med Ernst Peymann på Toldboden på vej til slaget.
Danske skibe Britiske skibe
Fischers deling Steen Billes deling Nelsons deling
Prøvesteenen Elephanten HMS Polyphemus
Wagrien Mars HMS Isis
Rendsborg Sarpen HMS Edgar
Nyeborg Nidelven HMS Ardent
Jylland Danmark HMS Glatton
Sværdfisken Trekroner HMS Elephant
Cronborg Iris HMS Ganges
Hajen Nykøbing HMS Monarch
Elven Aalborg HMS Defiance
Dannebroge Christianssund HMS Russell
Aggershus Arendel HMS Bellona
Flaadebatteri No. 1 Langesund HMS Agamemnon
Sjælland Odense HMS Desiree
Charlotte Amalie Flensborg HMS Amazon
Søhesten Stege HMS Blanche
Holsteen Staværn HMS Alcmene
Indfødsretten Viborg HMS Arrow
Hjælperen Naskou HMS Dart

Desuden havde englænderne følgende skibe med:

  • Brig-kanonbåde Cruizer, Harpy, Jamaica
  • Bombeskibe Discovery, Explosion, Hecla, Sulphur, Terror, Volcano, Zebra
  • Brandskibe Otter, Zephyr
Mindesten på Strandvejen lidt nord for København over faldne under slaget.

Slaget på Reden havde umiddelbart stor indflydelse på datidens kunst- og kulturliv. Det fungerede som inspiration for mange patriotiske sange og bl.a. skuespilleren H. C. Knudsen arrangerede højtideligheder rundt omkring i Danmark med det formål at opbygge og styrke et patriotisk fællesskab.

I forbindelse med 200-året for Slaget på Reden bestilte Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Reformert Kirke i København (hvor Olfert Fischer ligger begravet) et værk af komponisten Frederik Magle til minde on slaget med titlen Håbet. Værket blev uropført den 1. april 2001 af Søværnets Tamburkorps, Reformert Kirkes kor og Frederik Magle.

  1. . danmarkshistorien.dk. 2014. Hentet2014-08-02.
  2. . britishbattles.com (engelsk). 2014. Hentet2014-08-02.
  3. . den store danske. 2014. Hentet2014-08-02.
  4. . navalhistory.dk. 2014. fra originalen 29. marts 2014. Hentet2014-08-02.
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  • hos


Koordinater:55°42′10″N12°36′48″Ø /55.702777777778°N 12.613333333333°Ø /55.702777777778; 12.613333333333

Slaget på Reden
slaget, reden, søslag, københavn, 1801, sprog, overvåg, rediger, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket, problem, hjælpe, angive, troværdige, kilder, påstande, fremføres, artiklen, søslag, blev, udkæmpet, april, 1801, mellem, britisk, flåde, . Slaget pa Reden soslag ved Kobenhavn i 1801 Sprog Overvag Rediger Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Slaget pa Reden var et soslag der blev udkaempet den 2 april 1801 mellem en britisk flade under kommando af admiral Sir Hyde Parker og en dansk norsk flade under kommando af Olfert Fischer forankret ud for Kobenhavn Selve angrebet blev anfort af viceadmiral Horatio Nelson som er gaet over i historien for at have afvist Parkers ordre om at traekke sig tilbage under slaget I stedet odelagde Nelson en stor del af den danske flade inden Danmark Norge accepterede en vabenhvile 1 2 Slaget pa RedenDel af EnglandskrigeneI forgrunden til venstre ses britiske bombeskibe Dernaest den britiske linje den dansk norske linje og Kobenhavn bagest Dato 2 april 1801Sted Kobenhavns RedResultat Britisk strategisk sejrParterDanmark NorgeStorbritannienLedereOlfert Fischer Steen BilleSir Hyde Parker Lord Horatio NelsonStyrkeFischer 7 linjeskibe 10 blokskibe stykpramme Bille 17 skibe 1 batteriNelson 12 linjeskibe 5 fregatter 7 bombeskibe 6 andre Parker 8 linjeskibe reserver Tab1 600 1 800 dode og sarede264 dode 689 saret Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 Slaget 3 Efterspillet 4 Skibe som deltog i slaget 5 Kulturel pavirkning 6 Litteratur 7 Noter 8 Eksterne henvisningerBaggrund RedigerSlaget pa Reden var en konsekvens af en lang raekke af mislykkede diplomatiske bestraebelser i den sidste del af 1800 tallet Det vaebnede neutralitetsforbund bestaende af Danmark Norge Sverige Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons naesten totale dominans over det europaeiske kontinent blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flade Englaenderne var saerdeles bekymrede for den fortsatte eksistens og sikkerhed for forsyningsruter fra Sverige og de baltiske lande Imidlertid var Danmark Norge langt mere bekymret for truslen fra Rusland og Frankrig 3 Tidligt 1801 samledes en britisk flade i Yarmouth der havde som mission at true Danmark Norge til at traekke sig ud af det vaebnede neutralitetsforbund Tidspunktet var valgt dels sa Danmark Norge ville have svaert ved at forsvare Kobenhavn da en stor del af fladen ville ligge oplagt for vinteren dels sa den russiske flade ikke kunne komme til undsaetning pa grund af is Den engelske flade staevnede ud fra Yarmouth den 12 marts 1801 og passerede Skagen allerede den 17 marts 2 Danmark Norge havde forberedt sig pa angrebet sa godt som muligt og havde placeret en forsvarslinje af skibe langs Kobenhavns Red fra Provestenshavnen og nordpa langs sejlrenden Kongedybet som ender ud for Trekronerfortet syd for indsejlingen til Kobenhavns Havn Den dansk norske forsvarslinje bestod overvejende af blokskibe idet det meste af fladen pa dette tidspunkt af aret slet ikke var rigget til pa naer Steen Billes deling som ikke kom i kamp For at bevare en vaebnet neutralitet matte danskerne forhindre at de nye krigsskibe blev odelagt da de skulle ledsage og beskytte handelskibene Slaget pa Reden 1801 Desvaerre for Danmark Norge naede den planlagte stotteflade fra Karlskrona i Sverige aldrig frem pa grund af ugunstige vindforhold Ligeledes var den russiske flade fortsat spaerret inde af is Der kom heller ikke stotte fra Preussen der kun havde minimale fladestyrker til radighed Saledes matte slaget udelukkende sta mellem Storbritannien og Danmark Norge Slaget Rediger Skitse af slaget Inden selve slaget foreslog Nelson et forebyggende angreb med det formal at true Danmark Norge til overgivelse uden kamp Parker der var overstkommanderende modsatte sig og de engelske krav blev fremsat af en enkelt fregat Danmark Norge naegtede at forhandle og slaget kunne begynde Kobenhavns Red var yderst kompliceret at navigere i og var taet forsvaret af Danmark Norge Men Nelson tog kommando over tolv af de engelske linjeskibe med de mindst dybe skrog og kunne dermed liste sig gennem de ukendte lavvandede omrader Saledes tog Nelson initiativet til slagets begyndelse selvom de fire storste skibe lob pa grund Elephant Defiance Russel og Bellona Som stotte til den forreste engelske deling la en raekke bombeskibe der uforstyrret kunne bombardere Kobenhavn Efter fire timers intens kamp var slaget ikke kommet naermere en afgorelse De andre engelske skibe la forankret ved staevnen kun 200 meter fra den danske forsvarslinje af bade skibe og det tilsyneladende uovervindelige Trekroner batteri som aldrig indstillede beskydningen af englaenderne Bombardementet fra begge sider var intenst Under disse kampe signalerede Parker til Nelson at han skulle traekke fladen tilbage men Nelson der var fast indstillet pa at sejre ignorerede signalet Det var ved denne lejlighed at Nelson efter sigende satte kikkerten for det blinde oje og sagde at han ikke kunne se signalet Det haevdes at Parker aldrig gav ordre til retraete men blot gav Nelson tilladelse til at traekke fladen ud af kampen hvis han folte sig truet Samtidig sendte Nelson kurerer af sted med et hvidt flag som ikke kunne undgas at ses af Kronprins Frederik der overvaerede slaget fra Citadellets volde Kurererne afleverede en besked i hvilken Nelson truede med at afbraende alle tilfangetagne batterier stykpramme og blokskibe uden at vaere i stand til at redde de tapre danske sjaele der forsvarede dem Beskeden ankom pa et tidspunkt hvor en raekke danske skibe var slaet og ukampdygtige Nelson forklarede senere at brevet blev skrevet pa grund af hans medfolelse for de danske men danske historikere haevder til stadighed at beskeden blot var en krigslist der i virkeligheden var et desperat forsog af Nelson pa at standse slaget De samme historikere haevder at Nelson rent faktisk ikke havde erobret eller tilfangetaget et eneste dansk norsk skib da han sendte brevet Pastandende stottes af at tre engelske slagskibe havde mistet deres manovredygtighed og var indenfor raekkevidde af Trekroner batteriet Men da kronprinsen laeste brevet accepterede han straks en vabenhvile uden at konsultere de dansk norske kommandorer Olfert Fischer og Steen Bille Fordi den dansk norske flade var blevet sa hastigt organiseret bestod den af et stort antal af frivillige der kun havde lidt eller ingen fladeerfaring og derfor er det aldrig blevet fastlagt praecist hvor store de dansk norske tab var Tabstallene varierer fra 1 135 til 2 215 dode og sarede Den officielle rapport fra Olfert Fischer anslar at mellem 1 600 og 1 800 danskere og nordmaend mistede livet eller blev sarede Ifolge de britiske logboger og rapporter som Nelson og Parker sendte til det britiske admiralitet lod de engelske tab pa 264 draebte og 689 sarede Efterspillet Rediger En afbildning af slaget i en dansk bog fra 1897 Efter vabenhvilen begyndte de formelle fredsforhandlinger Forhandlingerne varede mere end en uge og koncentrerede sig om det britiske krav om at Danmark Norge skulle forlade det vaebnede neutralitetsforbund Moderne var intense og indtil flere gange var parterne taet pa glemme diplomatiet og genoptage kampene Pludselig indlob meddelelsen om at den russiske Zar Paul var dod Da zar Paul var drivkraften bag det vaebnede neutralitetsforbund blev de britiske krav med et irrelevante og den 9 april 1801 indgik de to parter en vabenstilstand der blev efterfulgt af en decideret fredsaftale den 23 oktober 1801 1 Selvom englaenderne betragtede slaget som en betydelig militaer og politisk sejr mener danske historikere ikke at det er klart hvem der var sejrherre Politisk set opnaede englaenderne hvad de var kommet for at Danmark Norge skulle traekke sig ud af det vaebnede neutralitetsforbund Imidlertid betod zar Pauls dod at forbundet reelt set var oplost inden kronprins Frederik accepterede de engelske krav Derudover formaede Danmark Norge ogsa at fastholde sin neutralitet i krigen mellem England og Frankrig Militaert set formaede den engelske flade at gore stor skade pa den dansk norske flade Men den dansk norske ildkraft og styrken af det kobenhavnske forsvar var langt staerkere end forventet og soslaget blev laengere og hardere end Nelson og Parker havde antaget Danmark Norge var succesrige i deres forsvar af Kobenhavn og fladen selvom det maske ikke havde vaeret tilfaeldet hvis fredsforhandlingerne havde brudt sammen og Nelson ville have indsat sine ubeskadigede bombeskibe i et nyt slag Nelsons oprindelige plan var rent faktisk at odelaegge den dansk norske flade for at kunne bombe selve Kobenhavn Men han angreb kun de dansk norske skibe der la syd for Trekroner med 66 befaestede kanoner De dansk norske skibe der la nord for Trekroner havde ikke losnet et skud under hele slaget og var stadig kampdygtige Da Nelsons eget skib var medtaget da vabenhvilen tradte i kraft er det tvivlsomt om han kunne have vundet et slag mod Trekroner og den kampduelige del af den dansk norske flade 4 Selvom danske og engelske historikere er uenige om hvem der vandt selve soslaget er de enige om at Nelson vandt den politiske sejr Det var Slaget pa Reden der den 19 maj 1801 gjorde Nelson til Viscount Nelson af Nilen Slaget pa Reden var ikke det sidste slag mellem Danmark Norge og Storbritannien I 1807 forte lignende omstaendigheder til endnu et angreb benaevnt som Kobenhavns bombardement som fortsatte i Kanonbadskrigen Skibe som deltog i slaget Rediger Steen Bille tager afsked med Ernst Peymann pa Toldboden pa vej til slaget Danske skibe Britiske skibeFischers deling Steen Billes deling Nelsons delingProvesteenen Elephanten HMS PolyphemusWagrien Mars HMS IsisRendsborg Sarpen HMS EdgarNyeborg Nidelven HMS ArdentJylland Danmark HMS GlattonSvaerdfisken Trekroner HMS ElephantCronborg Iris HMS GangesHajen Nykobing HMS MonarchElven Aalborg HMS DefianceDannebroge Christianssund HMS RussellAggershus Arendel HMS BellonaFlaadebatteri No 1 Langesund HMS AgamemnonSjaelland Odense HMS DesireeCharlotte Amalie Flensborg HMS AmazonSohesten Stege HMS BlancheHolsteen Stavaern HMS AlcmeneIndfodsretten Viborg HMS ArrowHjaelperen Naskou HMS Dart Desuden havde englaenderne folgende skibe med Brig kanonbade Cruizer Harpy Jamaica Bombeskibe Discovery Explosion Hecla Sulphur Terror Volcano Zebra Brandskibe Otter Zephyr 2 Kulturel pavirkning Rediger Mindesten pa Strandvejen lidt nord for Kobenhavn over faldne under slaget Slaget pa Reden havde umiddelbart stor indflydelse pa datidens kunst og kulturliv Det fungerede som inspiration for mange patriotiske sange og bl a skuespilleren H C Knudsen arrangerede hojtideligheder rundt omkring i Danmark med det formal at opbygge og styrke et patriotisk faellesskab I forbindelse med 200 aret for Slaget pa Reden bestilte Sovaernets Operative Kommando i samarbejde med Reformert Kirke i Kobenhavn hvor Olfert Fischer ligger begravet et vaerk af komponisten Frederik Magle til minde on slaget med titlen Habet Vaerket blev uropfort den 1 april 2001 af Sovaernets Tamburkorps Reformert Kirkes kor og Frederik Magle Litteratur RedigerBech SV Cedergreen mfl Storhandelens by Kobenhavns Historie Bind 3 1728 1830 Nordisk Forlag Kobenhavn 1981 ISBN 87 01 52571 9 Feldbaek Ole Slaget pa Reden Politikens Forlag Kobenhavn 2001 ISBN 87 567 4001 8 Lindeberg Lars De sa det ske Englandskrigene 1801 14 Lademann Kobenhavn 1974 ISBN 87 15 08075 7 Scocozza Benito Jensen Grethe 1999 Danmarkshistoriens Hvem Hvad og Hvornar Kobenhavn Politikens Forlag ISBN 87 567 6094 9 Noter Rediger a b Slaget pa Reden 1801 danmarkshistorien dk 2014 Hentet 2014 08 02 a b c The Battle of Copenhagen britishbattles com engelsk 2014 Hentet 2014 08 02 Slaget pa Reden den store danske 2014 Hentet 2014 08 02 Englands uprovokerede angreb pa det neutrale Danmark Norge navalhistory dk 2014 Arkiveret fra originalen 29 marts 2014 Hentet 2014 08 02 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til Slaget pa RedenSlaget pa Rheden og viceadmiral Nelsons handlinger hos Dansk Militaerhistorie Orlogsmuseet om Slaget pa Rheden Militaer Historie Slaget pa Rheden Den Sentimentale Patriotisme Slaget pa Reden og H C Knudsens Patriotiske Handlinger Habet musik til minde om Slaget pa Reden Vragguiden Dannebroge Vragguiden Cronborg Vragguiden Sjaelland Vragguiden Indfodsretten Koordinater 55 42 10 N 12 36 48 O 55 702777777778 N 12 613333333333 O 55 702777777778 12 613333333333Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slaget pa Reden amp oldid 10732455, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.