fbpx
Wikipedia

Slovenien

Denne artikel omhandler den nuværende stat. Opslagsordet har også en anden betydning, se Socialistiske Republik Slovenien.

Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa. Slovenien har en ganske kort kystlinje, omkring 47 kilometer, til Adriaterhavet og grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien.

Indholdsfortegnelse

Oldtiden

De ældste spor af mennesker i Slovenien er omkring 250.000 år gamle: en fløjte fra Divje Babe er en bjørneben, der findes i en bosættelse af neandertalere i nærheden af Cerkno og er af nogle blevet fortolket som verdens ældste fundne musikinstrument, af andre som en knogle perforeret af vilde dyrs tænder. I en cro magnon-bosættelse i Potok-hulen er verdens ældste nåle fundet.

Adriaterhavets venetere, illyrere og keltere beboede området i bronzealderen og romersk jernalder. Rige fund fra urnemarkskulturen og Hallstattkulturen fra disse tidsperioder er fundet i Slovenien. Disse folk blev i vid udstrækning latiniserede efter den romerske annektering af det nutidige Slovenien i det første århundrede f.Kr.

Under romersk styre blev landet opdelt indenfor det tiende kerneområde af det romerske imperium Regio X Ventia et Histria (vestlige Slovenien, med en østlig grænse omtrent ved den nuværende slovenske hovedstad Ljubljana), det autonome rige Noricum (senere nedgraderet til provinsen) i det nordlige Slovenien, provinsen Pannonia i syd-øst og det østlige Slovenien såvel som provinsen Dalmatia i det sydlige Slovenien. Slovenien var en del af det romerske imperium indtil Det Vestromerske Riges fald.

Det antages, at de slavisktalende forfædre til dagens slovenske har slået sig ned i området i 500-årene. Den latiniserede befolkning fra antikken, resterende romere og rester af germanske stammer, der passerede gennem området i folkevandringstiden, var inkluderet i den slovenske etnogenese. Fyrstendømmet Karantanien, den første prototsk-slovenske og den første stabile slavisktalende stat, blev grundlagt i det 6. århundrede. I 745 mistede Karantanien sin uafhængighed til Frankrig, og den kristne mission i området blev intensiveret for endelig at konvertere sloverne og bayere. I anden halvdel af det 9. århundrede blev Freising-skrifterne, som var de første slovenske og også de første slaviske skrifter, skrevet i det latinske alfabet.

Middelalderen

Barbara af Celje.

I den tidlige middelalder taltes det alpinslaviske sprog, der blev slovensk, i et omtrentlig område fra den nuværende tjekkiske grænse i nord, langs Linz-Lienz-linjen gennem det nuværende Østrig, til det nuværende italienske Sydtyrol i sydvest, Adriaterhavet og Istrien i syd og i sydøst til syd Balatonsøen i nutidig Ungarn. I middelalderen fandt der sted en omfattende bayersk indvandring til Alperne, og en stor del af slovenerne deltog i den østrigske nationbygning gennem sproglig fortyskning, mens slovenerne i det vestlige Ungarn blev assimileret af ungarerne. Som flertalssprog overlevede slovenske kun i det område, der i dag udgør Republikken Slovenien.

I middelalderen var nutidens Slovenien hovedsageligt delt mellem republikken Venedig og hertugdømmet Bayern. I 1300'erne endte det meste af Slovenien i det af Habsburg regerede Østrig (senere Østrig-Ungarn med slovenere bosat i hovedparten af provinserne Krain, Gorizia og Gradisca og i dele af provinserne Istrien og Steiermark). Få slovenske adelige familier havde nogen større politisk betydning i det middelalderlige Europa. Greverne af Celje var, efter i 1436 at være blevet ophøjet til fyrster, en undtagelse. Barbara af Celje blev tysk-romersk kejserinde i 1433. Celje-familien blev opfattet som en trussel mod Habsburgeres magt. En aftale mellem familierne bestemte, at den familie, der overlevede den anden, skulle arve den andens ejendom. Den sidste Celje-prins Ulrik II, som var barnløs, blev myrdet i 1456 under en turnering, og habsburgserne overtog alle ejendomme fra Celje-familien. Det 14. og 16. århundrede er kendetegnet ved bondeoprør.

Reformationen

Primož Trubar.

Reformationen kom til at spille en vigtig rolle for den slovenske nationale identitet. En betydelig del af sloverne konverterede til protestantisme og grundlaget for hvad der kunne have været en slovenske protestantiske nationalkirke blev lagt [8].

De første bøger på moderne slovensk blev trykt af protestanter, herunder Bibelen i 1584, og ambitionen var at introducere slovensk skolegang i hvert sogn. Nøglepersoner i den slovenske reformation var Primož Trubar, Sebastjan Krelj, Jurij Dalmatin, Adam Bohorič og Felicijan Trubar.

Habsburgerne så reformationen og de voksende nationale følelser, som den nærede som en trussel mod stabilitet i området og indledte derfor en modreformation. Modreformationen (i de første tre årtier i det 17. århundrede) var ikke blodig i de slovenske talende områder, men systematisk. Protestanter blev tvunget til at konvertere til katolicisme eller blive udvist. Mange af de mest veluddannede og velhavende valgte at flygte fra landet. Protestantiske kirker og kirkegårde blev ødelagt, og alle trykte bøger (undtagen Bibelen) på slovensk blev brændt. Et par eksemplarer af Primož Trubar's Cerkvena Ordnunga ("Kirkeorden") fra 1564, fundamentet for en slovenske nationale protestantiske kirke, overlevede.

Oplysningstiden

Sloveniens nationale følelse blev derefter holdt undertrykt indtil oplysningstiden. I løbet af 1700-tallet blev forskere, dramatikere og kunstnere i stigende grad interesseret i det "slovenske" og det slovenske sprog. I 1779 blev videnskabsakademiet Academia Operosorum fornyet i Ljubljana. Mens det tidligere Akademi for Videnskaber var humanistisk for sin sjæl, men anvendte latin som sprog, blev det fornyede akademi sprogligt og nationalt udpræget slovensk i sin karakter. I 1797 blev den første slovenske sproglige avis Lublanske Novice ('Ljubljana's News') trykt.

Nationale bestræbelser

Under de nationale oprør i Østrig-Ungarn mellem 18481849 blev ideen om et forenet Slovenien lanceret.

Efter Østrig-Ungarns opløsning i 1918 blev Slovenien en del af Serbernes, kroaternes og slovenernes kongedømme, som i 1929 tog navnet Kongeriget Jugoslavien.

2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig blev landet i 1941 delt mellem Tyskland, Italien, Ungarn, Bulgarien og Albanien.

Jugoslavien

Efter 2. verdenskrig blev Jugoslavien, efter en periode med italiensk og tysk besættelse, genopbygget som en socialistisk forbundsrepublik den 29. november 1945. Under Josip Broz Titos ledelse eksisterede Jugoslaviens interne samhørighed, men efter Titos død i maj 1980 steg splittelsen mellem staterne.

Selvstændig stat

I 1980'erne tog Slovenien skridt hen imod øget demokrati og ytringsfrihed og blev det første land, der udbrød og erklærede sin uafhængighed fra Jugoslavien den 25. juni 1991, efter en folkeafstemning i staten den 20. februar samme år. Datoen den 25. juni fejres i dag som Sloveniens statsdannelsesdag. Efter at de jugoslaviske krige kompå afstand, kunne Slovenien hurtigt henvende sig til Den Europæiske Union økonomisk og politisk. Landet blev medlem af NATO den 29. marts 2004 og EU den 1. maj 2004.

Satellitfoto fra NASA

Slovenien er opdelt i 147 kommuner. De to største byer er hovedstaden Ljubljana og Maribor mod øst. Gorenje-fabrikkerne ligger i byen Velenje.

Slovenien ligger i Centraleuropa og strækker sig fra Alperne i nord til Kroatien og Venedigbugten i syd. Det højeste bjerg i landet er Triglav med 2.863 meter

Fire vigtige europæiske geografiske regioner mødes i Slovenien: Alperne, De dinariske alper, Pannonien, Karst-regionen, og i tillæg Middelhavet. Sloveniens højeste bjerg er Triglav (2.864 m), og landets gennemsnitlige højde over havet er 557 meter. Omkring halvdelen af landet (10.124 km²) er dækket af skov, som gør Slovenien til Europas tredje mest skovklædte land efter Finland og Sverige. Græssletter udgør 5.593 km² af landet, og marker og haver 2.471 km². I tillæg er der 363 km² med frugthaver og 216 km² med vingårde.

I nord domineres landskabet af Alperne, blandt andet bjergkæden Karawanken langs grænsen mod Østrig, mens det på Den pannoniske slette mod grænsen til Ungarn og Kroatien i nord-nordøst er stort set fladt. Den overvejende del af Sloveniens landskab er alligevel bakket og bjergrigt, med omkring 90 % af arealet placeret over 200 meter over havet. Sloveniens kystlinje mod Venedigbugten er omkring 47 km lang, fra Italien til Kroatien.

Begrebet Karst har sin oprindelse i Karstplatauet i det sydvestlige Slovenien, en kalkstensregion med underjordiske floder, kløfter og grotter mellem Ljubljana og Venedigbugten.

Ved kysten er det middelhavsklima, i bjergene alpeklima, og fastlandsklima med milde til varme somre og kolde vintre i bjergene og i dalene i øst. Gennemsnitstemperaturerne er -2°C i januar og 21°C i juli. De gennemsnitlige nedbørsmængder er 1.000 mm ved kysten, op til 3.500 mm i Alperne, 800 mm i sydøst, og 1.400 mm i det centrale Slovenien.

Selv om Slovenien har grænse mod Middelhavet, er klimaet i det meste af landet fastlandsklima, som i Centraleuropa. Karst-landskabet hindrer stort set luften fra Middelhavet i at strømme ind i landet. Området har en del sol, men det kan regne ganske kraftigt om vinteren. Når den kontinentale luft strømmer ind over landet, er det ofte i form af boravinden, en faldvind som kan give vindstød på over 40 m/s. De højestliggende områder i nord og vest har milde forhold om sommeren, men kan have ganske hårde vintre. Fra tidligt på sommeren begynder nærheden til Middelhavet at gøre sig gældende i form af kraftige tordenbyger. Fra september er det derimod sjældent med torden, men der kan fremdeles komme en regnbyge i ny og næ. Vintertemperaturerne i de østlige dele af Slovenien er omtrent som i Ungarn, men der er oftere mildere perioder her.

Gennemsnitstemperaturen er -2°C i januar og 21°C i juli. Årlig nedbør er i gennemsnit 1000 mm på kysten, op til 3500 eller mere i Alperne, 800 mm i sydøst og 1400 mm centralt i Slovenien.[kilde mangler]

De etniske grupper i landet udgøres af slovenere (89 %), kroatere, serbere, bosniere, andre nationaliteter fra det tidligere Jugoslavien (10 %), samt ungarske og italienske minoriteter.

Med 99 indbyggere pr. km² (fordelt på 20.273 km²) er Slovenien et forholdsvis tyndt befolket land sammenlignet med Israel (20.770 km², 298 indb. pr. km²) og El Salvador (21.040 km², 313 indb. pr. km²). Omtrent halvdelen af befolkningen bor i urbane områder, den anden i rurale områder.

Slovensk er officielt sprog på landsplan. I enkelte kommuner ved grænsen til Italien og Ungarn er også italiensk og ungarsk officielt sprog. Det første fremmedsprog er engelsk blandt de yngre og kroatisk/serbokroatisk blandt de ældre.

Det slovenske parlament består af to kamre: Nationalforsamlingen (Državni Zbor) og Nationalrådet (Državni svet).

Statsoverhovedet i Slovenien er præsidenten, som vælges ved almene valg hvert femte år, og som hovedsagelig har ceremoniel funktion. Regeringen ledes af statsministeren, som formelt nomineres af præsidenten og vælges af Nationalforsamlingen. De øvrige ministre nomineres af statsministeren, og vælges ligeledes af Nationalforsamlingen.

  1. , Statistical Office of the Republic of Slovenia, hentet 4. januar 2019 (fra Wikidata).
  2. Luthar, O., 2008. "From Prehistory to the End of the Ancient World". The Land Between: A History of Slovenia. Peter Lang., 561 pp.ISBN 9783631570111.
  3. Debeljak, I., Turk, M.. "Potočka zijalka". In Šmid-Hribar, M., Torkar, G., Golež, M., Podjed, D., Kladnik, D., Erhartič, D.B., Pavlin, P., Jerele, I.. (in Slovene). Enciklopedija naravne in kulturne dediščine na Slovenskem – DEDI. 2012-05-15 hos Wayback Machine. Retrieved 12 March 2012.
  4. Omota, Slovenien från urtid till nutid, 1991,ISBN 91-630-0866-1.

Koordinater:46°N15°Ø /46°N 15°Ø /46; 15

Slovenien
slovenien, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, nuværende, stat, opslagsordet, også, anden, betydning, socialistiske, republik, republikken, land, centraleuropa, ganske, kort, kystlinje, omkring, kilometer, adriaterhavet, grænser, italien, Østri. Slovenien Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler den nuvaerende stat Opslagsordet har ogsa en anden betydning se Socialistiske Republik Slovenien Republikken Slovenien er et land i Centraleuropa Slovenien har en ganske kort kystlinje omkring 47 kilometer til Adriaterhavet og graenser op til Italien Ostrig Ungarn og Kroatien Republika SlovenijaFlag NationalvabenMotto IntetNationalmelodi ZdravljicaHovedstad og storste byLjubljana 46 03 N 14 30 O 46 050 N 14 500 O 46 050 14 500Officielle sprogSlovenskDemonymSlovenerRegeringsformRepublik PraesidentBorut Pahor fra 2012 PremierministerJanez JansaUafhaengighed fra Jugoslavien Erklaeret25 juni 1991 Anerkendt1992Areal Total20 273 km2 Vand 0 6Indbyggertal og befolkning Anslaet2 066 880 2018 1 Taethed102 km2ValutaEuro a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 EUR a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Kendings bogstaver bil SLOLuftfartojs registreringskodeS5Internetdomaene siTelefonkode 386ISO 3166 kodeSI SVN 705 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Oldtiden 1 2 Middelalderen 1 3 Reformationen 1 4 Oplysningstiden 1 5 Nationale bestraebelser 1 6 2 verdenskrig 1 7 Jugoslavien 1 8 Selvstaendig stat 2 Geografi 3 Klima 4 Demografi 5 Politik og administration 6 Noter 7 Eksterne henvisningerHistorie RedigerOldtiden Rediger Flojten fra Divje Babe De aeldste spor af mennesker i Slovenien er omkring 250 000 ar gamle en flojte fra Divje Babe er en bjorneben der findes i en bosaettelse af neandertalere i naerheden af Cerkno og er af nogle blevet fortolket som verdens aeldste fundne musikinstrument af andre som en knogle perforeret af vilde dyrs taender 2 I en cro magnon bosaettelse i Potok hulen er verdens aeldste nale fundet 3 Adriaterhavets venetere illyrere og keltere beboede omradet i bronzealderen og romersk jernalder Rige fund fra urnemarkskulturen og Hallstattkulturen fra disse tidsperioder er fundet i Slovenien Disse folk blev i vid udstraekning latiniserede efter den romerske annektering af det nutidige Slovenien i det forste arhundrede f Kr Under romersk styre blev landet opdelt indenfor det tiende kerneomrade af det romerske imperium Regio X Ventia et Histria vestlige Slovenien med en ostlig graense omtrent ved den nuvaerende slovenske hovedstad Ljubljana det autonome rige Noricum senere nedgraderet til provinsen i det nordlige Slovenien provinsen Pannonia i syd ost og det ostlige Slovenien savel som provinsen Dalmatia i det sydlige Slovenien Slovenien var en del af det romerske imperium indtil Det Vestromerske Riges fald Det antages at de slavisktalende forfaedre til dagens slovenske har slaet sig ned i omradet i 500 arene Den latiniserede befolkning fra antikken resterende romere og rester af germanske stammer der passerede gennem omradet i folkevandringstiden var inkluderet i den slovenske etnogenese Fyrstendommet Karantanien den forste prototsk slovenske og den forste stabile slavisktalende stat blev grundlagt i det 6 arhundrede I 745 mistede Karantanien sin uafhaengighed til Frankrig og den kristne mission i omradet blev intensiveret for endelig at konvertere sloverne og bayere I anden halvdel af det 9 arhundrede blev Freising skrifterne som var de forste slovenske og ogsa de forste slaviske skrifter skrevet i det latinske alfabet Middelalderen Rediger Barbara af Celje I den tidlige middelalder taltes det alpinslaviske sprog der blev slovensk i et omtrentlig omrade fra den nuvaerende tjekkiske graense i nord langs Linz Lienz linjen gennem det nuvaerende Ostrig til det nuvaerende italienske Sydtyrol i sydvest Adriaterhavet og Istrien i syd og i sydost til syd Balatonsoen i nutidig Ungarn I middelalderen fandt der sted en omfattende bayersk indvandring til Alperne og en stor del af slovenerne deltog i den ostrigske nationbygning gennem sproglig fortyskning mens slovenerne i det vestlige Ungarn blev assimileret af ungarerne Som flertalssprog overlevede slovenske kun i det omrade der i dag udgor Republikken Slovenien I middelalderen var nutidens Slovenien hovedsageligt delt mellem republikken Venedig og hertugdommet Bayern I 1300 erne endte det meste af Slovenien i det af Habsburg regerede Ostrig senere Ostrig Ungarn med slovenere bosat i hovedparten af provinserne Krain Gorizia og Gradisca og i dele af provinserne Istrien og Steiermark Fa slovenske adelige familier havde nogen storre politisk betydning i det middelalderlige Europa Greverne af Celje var efter i 1436 at vaere blevet ophojet til fyrster en undtagelse Barbara af Celje blev tysk romersk kejserinde i 1433 Celje familien blev opfattet som en trussel mod Habsburgeres magt En aftale mellem familierne bestemte at den familie der overlevede den anden skulle arve den andens ejendom Den sidste Celje prins Ulrik II som var barnlos blev myrdet i 1456 under en turnering og habsburgserne overtog alle ejendomme fra Celje familien Det 14 og 16 arhundrede er kendetegnet ved bondeopror Reformationen Rediger Primoz Trubar Reformationen kom til at spille en vigtig rolle for den slovenske nationale identitet En betydelig del af sloverne konverterede til protestantisme og grundlaget for hvad der kunne have vaeret en slovenske protestantiske nationalkirke blev lagt 8 De forste boger pa moderne slovensk blev trykt af protestanter herunder Bibelen i 1584 og ambitionen var at introducere slovensk skolegang i hvert sogn Noglepersoner i den slovenske reformation var Primoz Trubar Sebastjan Krelj Jurij Dalmatin Adam Bohoric og Felicijan Trubar Habsburgerne sa reformationen og de voksende nationale folelser som den naerede som en trussel mod stabilitet i omradet og indledte derfor en modreformation Modreformationen i de forste tre artier i det 17 arhundrede var ikke blodig i de slovenske talende omrader men systematisk Protestanter blev tvunget til at konvertere til katolicisme eller blive udvist Mange af de mest veluddannede og velhavende valgte at flygte fra landet Protestantiske kirker og kirkegarde blev odelagt og alle trykte boger undtagen Bibelen pa slovensk blev braendt Et par eksemplarer af Primoz Trubar s Cerkvena Ordnunga Kirkeorden fra 1564 fundamentet for en slovenske nationale protestantiske kirke overlevede Oplysningstiden Rediger Sloveniens nationale folelse blev derefter holdt undertrykt indtil oplysningstiden I lobet af 1700 tallet blev forskere dramatikere og kunstnere i stigende grad interesseret i det slovenske og det slovenske sprog I 1779 blev videnskabsakademiet Academia Operosorum fornyet i Ljubljana Mens det tidligere Akademi for Videnskaber var humanistisk for sin sjael men anvendte latin som sprog blev det fornyede akademi sprogligt og nationalt udpraeget slovensk i sin karakter I 1797 blev den forste slovenske sproglige avis Lublanske Novice Ljubljana s News trykt 4 Nationale bestraebelser Rediger Under de nationale opror i Ostrig Ungarn mellem 1848 1849 blev ideen om et forenet Slovenien lanceret Efter Ostrig Ungarns oplosning i 1918 blev Slovenien en del af Serbernes kroaternes og slovenernes kongedomme som i 1929 tog navnet Kongeriget Jugoslavien 2 verdenskrig Rediger Under 2 verdenskrig blev landet i 1941 delt mellem Tyskland Italien Ungarn Bulgarien og Albanien Jugoslavien Rediger Efter 2 verdenskrig blev Jugoslavien efter en periode med italiensk og tysk besaettelse genopbygget som en socialistisk forbundsrepublik den 29 november 1945 Under Josip Broz Titos ledelse eksisterede Jugoslaviens interne samhorighed men efter Titos dod i maj 1980 steg splittelsen mellem staterne Selvstaendig stat Rediger I 1980 erne tog Slovenien skridt hen imod oget demokrati og ytringsfrihed og blev det forste land der udbrod og erklaerede sin uafhaengighed fra Jugoslavien den 25 juni 1991 efter en folkeafstemning i staten den 20 februar samme ar Datoen den 25 juni fejres i dag som Sloveniens statsdannelsesdag Efter at de jugoslaviske krige kompa afstand kunne Slovenien hurtigt henvende sig til Den Europaeiske Union okonomisk og politisk Landet blev medlem af NATO den 29 marts 2004 og EU den 1 maj 2004 Geografi Rediger Satellitfoto fra NASA Slovenien er opdelt i 147 kommuner De to storste byer er hovedstaden Ljubljana og Maribor mod ost Gorenje fabrikkerne ligger i byen Velenje Slovenien ligger i Centraleuropa og straekker sig fra Alperne i nord til Kroatien og Venedigbugten i syd Det hojeste bjerg i landet er Triglav med 2 863 meter Fire vigtige europaeiske geografiske regioner modes i Slovenien Alperne De dinariske alper Pannonien Karst regionen og i tillaeg Middelhavet Sloveniens hojeste bjerg er Triglav 2 864 m og landets gennemsnitlige hojde over havet er 557 meter Omkring halvdelen af landet 10 124 km er daekket af skov som gor Slovenien til Europas tredje mest skovklaedte land efter Finland og Sverige Graessletter udgor 5 593 km af landet og marker og haver 2 471 km I tillaeg er der 363 km med frugthaver og 216 km med vingarde I nord domineres landskabet af Alperne blandt andet bjergkaeden Karawanken langs graensen mod Ostrig mens det pa Den pannoniske slette mod graensen til Ungarn og Kroatien i nord nordost er stort set fladt Den overvejende del af Sloveniens landskab er alligevel bakket og bjergrigt med omkring 90 af arealet placeret over 200 meter over havet Sloveniens kystlinje mod Venedigbugten er omkring 47 km lang fra Italien til Kroatien Begrebet Karst har sin oprindelse i Karstplatauet i det sydvestlige Slovenien en kalkstensregion med underjordiske floder klofter og grotter mellem Ljubljana og Venedigbugten Klima RedigerVed kysten er det middelhavsklima i bjergene alpeklima og fastlandsklima med milde til varme somre og kolde vintre i bjergene og i dalene i ost Gennemsnitstemperaturerne er 2 C i januar og 21 C i juli De gennemsnitlige nedborsmaengder er 1 000 mm ved kysten op til 3 500 mm i Alperne 800 mm i sydost og 1 400 mm i det centrale Slovenien Selv om Slovenien har graense mod Middelhavet er klimaet i det meste af landet fastlandsklima som i Centraleuropa Karst landskabet hindrer stort set luften fra Middelhavet i at stromme ind i landet Omradet har en del sol men det kan regne ganske kraftigt om vinteren Nar den kontinentale luft strommer ind over landet er det ofte i form af boravinden en faldvind som kan give vindstod pa over 40 m s De hojestliggende omrader i nord og vest har milde forhold om sommeren men kan have ganske harde vintre Fra tidligt pa sommeren begynder naerheden til Middelhavet at gore sig gaeldende i form af kraftige tordenbyger Fra september er det derimod sjaeldent med torden men der kan fremdeles komme en regnbyge i ny og nae Vintertemperaturerne i de ostlige dele af Slovenien er omtrent som i Ungarn men der er oftere mildere perioder her Gennemsnitstemperaturen er 2 C i januar og 21 C i juli Arlig nedbor er i gennemsnit 1000 mm pa kysten op til 3500 eller mere i Alperne 800 mm i sydost og 1400 mm centralt i Slovenien kilde mangler Demografi RedigerDe etniske grupper i landet udgores af slovenere 89 kroatere serbere bosniere andre nationaliteter fra det tidligere Jugoslavien 10 samt ungarske og italienske minoriteter Med 99 indbyggere pr km fordelt pa 20 273 km er Slovenien et forholdsvis tyndt befolket land sammenlignet med Israel 20 770 km 298 indb pr km og El Salvador 21 040 km 313 indb pr km Omtrent halvdelen af befolkningen bor i urbane omrader den anden i rurale omrader Slovensk er officielt sprog pa landsplan I enkelte kommuner ved graensen til Italien og Ungarn er ogsa italiensk og ungarsk officielt sprog Det forste fremmedsprog er engelsk blandt de yngre og kroatisk serbokroatisk blandt de aeldre Politik og administration RedigerDet slovenske parlament bestar af to kamre Nationalforsamlingen Drzavni Zbor og Nationalradet Drzavni svet Statsoverhovedet i Slovenien er praesidenten som vaelges ved almene valg hvert femte ar og som hovedsagelig har ceremoniel funktion Regeringen ledes af statsministeren som formelt nomineres af praesidenten og vaelges af Nationalforsamlingen De ovrige ministre nomineres af statsministeren og vaelges ligeledes af Nationalforsamlingen Kort over Slovenien Triglav i de Juliske Alper Basilikaen Moderens barmhjertighed i Maribor Koper ligger taet ved TriesteNoter Rediger Population Slovenia 1 January 2018 Statistical Office of the Republic of Slovenia hentet 4 januar 2019 fra Wikidata Luthar O 2008 From Prehistory to the End of the Ancient World The Land Between A History of Slovenia Peter Lang 561 pp ISBN 9783631570111 http books google si books id G9tDboBJ70EC Debeljak I Turk M Potocka zijalka In Smid Hribar M Torkar G Golez M Podjed D Kladnik D Erhartic D B Pavlin P Jerele I in Slovene Enciklopedija naravne in kulturne dediscine na Slovenskem DEDI http www dedi si dediscina 323 Arkiveret 2012 05 15 hos Wayback Machine Retrieved 12 March 2012 Omota Slovenien fran urtid till nutid 1991 ISBN 91 630 0866 1 Eksterne henvisninger RedigerGovernment of the Republic of Slovenia Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slovenien Koordinater 46 N 15 O 46 N 15 O 46 15Hentet fra https da wikipedia org w index php title Slovenien amp oldid 10654679, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.