fbpx
Wikipedia

Snorri Sturluson

Snorri Sturluson (norsk: Snorre Sturlason) (født 1179, død 23. september 1241) var en islandsk høvding, forfatter og skjald. Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget, men er i dag mest kendt som forfatter til Snorris Edda.

Snorri Sturluson

Personlig information
Født 1179
Hvammur
Død 23. september 1241
Reykholt
Far Sturla Tordsson den ældre
Søskende Sighvat Sturlasson
Ægtefælle Hallveig Ormsdóttir
Børn Þórdís Snorradóttir,
Hallbera Snorradóttir,
Órækja Snorrason,
Jón murtur Snorrason
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker, skribent, politiker, skjald
Arbejdssted Island
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

Skeggi-dalen i Hvammur, Island.

Snorri blev født på Hvammur i Dalir på Island som søn af Sturla Tordsson den ældre og Gudny Bodvarsdatter, men blev opfostret og oplært hos sin fosterfar Jón Loftsson (11241197) – landets mest fremstående høvding, der omtales som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der nedstammede fra Halvdan Svarte, og boede på gården Oddi, som var et litterært og kulturelt centrum på Island. Dér lærte Snorri at læse og skrive, fik oplæring i latin, teologi, geografi og islandske love. I 1206 flyttede han til Reykholt, hvor han boede resten af sit liv. Snorri havde to ældre brødre, Tord (Þórðr) og Sigvat (Sigvatr).

Snorri var en periode i konflikt med sin bror Tord. Tords søn, Sturla Tordsson den yngre (1214-84), tilbragte sin tidlige barndom hos sin farmor, Gudny Bodvarsdatter, på Hvammur. Da hendes søn Snorri rejste til Norge 1218, flyttede Gudny til Reykholt for at bestyre gården, og Sturla fulgte med. Sandsynligvis blev han værende på Reykholt hos Snorri efter Gudnys død i 1221. Hun havde bestemt, at Sturla skulle arve hende; men Snorri underslog brorsønnens arv, hvad der førte til konflikt mellem ham og broren Tord, Sturlas far. Brødrene indgik dog forlig i 1235, og Snorri blev en vigtig støtte for Sturla, som er den navngivne, norrøne forfatter, der findes mest stof bevaret efter. Håkon Håkonssons saga kendes i flere versioner. Sturla er også den sidste hirdskjald, der kendes gennem overleverede strofer.

Snorri var høvding og en af Islands mægtigste på sin tid. Fra 1215 til 1218 og fra 1222 til 1231 var han lovsigemand i Altinget dvs. lovkyndig, som kunne lovene udenad. Det var det eneste officielle, betalte embede i Island. Han boede i Island, bortset fra årene 12181220 og 12371239, hvor han opholdt sig i Norge.

Gennem sit ægteskab med Hallveig Ormsdatter, enke efter Bjørn Thorvaldsson, blev Snorri en af Islands rigeste mænd. Efter hendes død 25. juli 1241 blev han straks opsøgt af hendes og Bjørns to sønner, Klang og Orm, og der opstod snart uenighed om fordeling af løsøret efter Hallveig. Parterne kom dog til enighed, og det ser ud til, at Snorri beholdt boets bøger og betalte stedsønnerne en godtgørelse for dem.

Som høvding brugte Snorri systematisk sine tre døtre Hallbera, Tordis og Ingebjørg til at bygge sin magt op. Uden dem er det svært at se, at han kunne være blevet så mægtig.

Hallbera blev gift med Arne Magnusson (Árni óreiða) i 1218. Seks år senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording, og Ingebjørg med Gissur Thorvaldsson, den svigersøn, der adlød kong Håkon Håkonssons ordre om at få Snorri dræbt. Hallbera blev samme år skilt fra Arne, men bortgiftet på ny i vinteren 1227/28, denne gang til høvdingen Kolbein den Unge, og i sådan et hastværk, at efter brylluppet, der foregik på Snorris gård, tog svigersønnen hjem til sin gård uden at få sin kone med. Snorri måtte selv få hende sendt efter.

En vigtig grund til Snorris tab af position i Island omkring 1230 var netop, at døtrenes ægteskaber holdt op med at fungere til hans fordel, som pant på hans venskaber med andre høvdinge. Hallbera døde i 1231, og samme år blev Ingebjørg skilt. Tordis, der var blevet enke i 1228, nægtede at bøje sig for sin fars krav om gengifte.

Altinget på et maleri fra 1900-tallet.
Bassinet Snorralaug på hans gård Reykholt. Tunnelen mellem boligen og bassinet gjorde det mere fristende at tage et bad, selv om vejret var koldt. Den kunne også tjene som nødudgang.

Snorri var i Norge to gange. Første gang var i 12181220. Da var kong Inge (11851217) død, og hans halvbror Skule jarl (11881240) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Håkon 4. Håkonsson ("Håkon den gamle") som konge, bare tretten år gammel. I 1219 blev han trolovet med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules loyalitet mod den unge konge.

Senere kom det alligevel til kamp mellem Skule og hans svigersøn kong Håkon om, hvem der skulle være konge. Snorri støttede Skule og gik også i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand.

Han besøgte Norge for anden gang i 12371239. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlungatiden. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I 1232 havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et forlig mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Órækja. Efter forliget fortalte Sturla Tordson, at hans far, Snorris bror høvdingen Tord, havde udtalt: "Jeg har mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvat (Snorris og Tords bror) og Sturla (Sigvats søn), men accepteret Kolbeins venskab." Allerede i 1234 kom det til et sammenstød mellem Snorri og Kolbein. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvat og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Sigvat, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i 1237.

I Norge opsøgte Snorri sin ven Skule jarl, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i Bergen i 1223. Skule planlagde et oprør mod kong Håkon, og da Snorri støttede Skule, blev han stemplet som forræder og forlod Norge i 1239, på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af jarl, og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorri, var et magtskifte i Norge; men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i 1240. Kong Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn Gissur Thorvaldsson til at dræbe Snorri. Gissur førte en flok mænd og lod Snorri dræbe 23. september 1241 hjemme på gården Reykholt — den faktiske banemand hed Árni beiskr (Arne den bitre — hvorfor han var bitter, ved vi ikke), men Árni blev dræbt senere under Flugumýrarbrenna i 1253, branden på Flugumýri, hvor Gissur Thorvaldssons kone og tre sønner indebrændte.

Snorri ejede mange gårde omkring på Island, og et par uger før sin død modtog han sin brorsøn Sturla Tordsson og hans følge på gården Sauðafell og beværtede ham. Brorsønnen bemærkede Snorris gode humør, da han ellers havde sørget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer. Han må også have vidst, at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske grådighed og flotte vaner. Mens de sad over øllet, trak Snorri et brev frem, han nylig havde modtaget, men ikke klaret at læse. Det var skrevet med stavkarl- eller tiggerskrift, en type kode, som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder. Nu sendte han brevet rundt, men ingen lykkedes i at læse det, selv om de var enige om, at det nok var skrevet som en advarsel eller trussel.

Næste dag tog Snorri afsked med sin brorsøn, der aldrig genså ham. Hjemme på Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par præster. Som ellers sov han i et kammer på første sal i et stort hus midt på gårdspladsen, og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spærre portene. Om aftenen søndag 23. september red en flok på 400 mænd ind i dalen længere nord og spærrede vejen af. Skjult af mørket de gik uhindret ind gennem de åbne porte. Mange af dem kendte bygningerne godt, da de havde været der som Snorris gæster; men døren til huset, hvor han sov, fandt de låst. Han må være vågnet, da de slog døren ind, og sneg sig uset ind i et af de små huse væg i væg. Derinde stødte han ind i den ene af præsterne, der tjente ham i gårdens kirke. Herfra gik en trappe ned i en gang under muren, ud i friheden. Den var bygget, så han kunne gå tørskoet ud til det varme bad. Men sandsynligvis havde Snorri kun nattøj på, og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat. I stedet klemte han sig ind i en krybekælder, anvendt som lagerrum. Dér sad han, da indtrængerne fandt præsten, som forsikrede, at han ikke havde set Snorri noget sted. Han blev ikke troet og prøvede at forhandle. Han ville kun fortælle, hvor Snorri havde gemt sig, hvis de ville aflægge ed på at spare Snorris liv. Men indtrængerne fandt nedgangen til kælderen, og fem mænd gik ned i mørket. Da den første gik mod Snorri med draget sværd, sagde Snorri: "Du skal ikke hugge!" - sådan formulerede islandske præster det femte bud, "du skal ikke slå ihjel". "Hug ham!" sagde den ene mand. "Du skal ikke hugge!" gentog Snorri. Men manden huggede og gav ham banesår. En mand til huggede, og Snorri blødte ihjel i kælderen.

Snorri Sturluson af Christian Krogh.

Hans mest kendte værker er Heimskringla og Snorris Edda. Egils saga om Egil Skallagrimson antages at være skrevet af Snorri. Handlingen foregår i perioden 8501000, for det meste i Norge og Island.

Heimskringla (ca. 12201235) er en samling af kongesagaer, en historiebog om Norges konger fra Halvdan Svarte (850), Olav Tryggvason og til kong Sverre (1177). Heimskringla har sit navn efter åbningsordene i værket, "Kringla Heimsins" – "den runde jordskive". Heimskringla bidrog til dannelsen af en norsk nationalfølelse.

Snorris Edda (ca. 12201230) er en lærebog eller håndbog i digtekunst. Den Ældre Edda handler om de norrøne guder, som Odin og Thor, og myter om dem. Bogen begynder med en prolog om verdens skabelse og den hedenske religions ophav, og om de gamle guder, aser og vaner.

Snorri var også skjald; men det eneste, som er bevaret af Snorres digte, er Háttatal, et hyldestdigt til Håkon Håkonsson og Skule jarl. Med sine 102 strofer og tilhørende metriske kommentar er det en katalog over lige så mange metriske variationer. Det er ordkunst med et stereotypt indhold.

Som Norges gave til Island fik Gustav Vigeland rejse en statue af Snorre på Reykholt 1947, afduget af kronprins Olav. Bergen og Trondheim kivedes om, hvem der skulle få kopien i 1948. Bergen gik af med sejren, da byen var hovedstad på Snorres tid, og derfor det sted, hvor han havde sine kontakter.

I Oslo blev der i 1941 rejst en bautasten over Snorre på "Nissebjerget" i slotsparken. Mindesmærket blev opfattet som nazistisk og fjernet efter krigen.

  1. Jacob Hornemann Bredsdorff, Christian Pingel og Jens Jacob Asmussen Worsaae: . Google Books.
  2. Jón Vidar Sigurdsson (2010). Den vennlige vikingen. Oslo: Forlaget Pax. s. 130.ISBN 978-82-530-3359-4
  3. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen, (s. 46-7)
  4. Jón Vidar Sigurdsson: Den vennlige vikingen, (s. 48)
  5. . fra originalen 22. juli 2011. Hentet 9. oktober 2018.
  6. Gudmundur Thorlaksson: 425 norsk-islandske skjalde
  7. Tore Skeie: Hvitekrist (s. 19-20), forlaget Gyldendal, Oslo 2018,ISBN 978-82-05-49527-3Invalid ISBN
  8. Tore Skeie: Hvitekrist (s. 21-22)
  9. Jonna Louis-Jensen: Snorri Sturluson i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 31. december 2019 fra
  10. . fra originalen 10. oktober 2018. Hentet 9. oktober 2018.
  11. . fra originalen 20. oktober 2017. Hentet 9. oktober 2018.
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Snorri Sturluson
  • (oldislandsk)
  • (oversat af Thøger Larsen)
  • (oversat af Finnur Jónsson)
  • (oldislandsk)
  • J.M. Stenersens Forlag

Snorri Sturluson
snorri, sturluson, islandsk, høvding, forfatter, skjald, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, snorre, sturlasson, norsk, snorre, sturlason, født, 1179, død, september, 1241, islandsk, høvding, forfatter, skjald, havde, stor, politisk, indflydelse, samtid, med. Snorri Sturluson islandsk hovding forfatter og skjald Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Snorre Sturlasson Snorri Sturluson norsk Snorre Sturlason fodt 1179 dod 23 september 1241 var en islandsk hovding forfatter og skjald Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget men er i dag mest kendt som forfatter til Snorris Edda Snorri SturlusonPersonlig informationFodt1179 HvammurDod23 september1241 ReykholtFarSturla Tordsson den aeldreSoskendeSighvat SturlassonAEgtefaelleHallveig OrmsdottirBornTHordis Snorradottir Hallbera Snorradottir oraekja Snorrason Jon murtur SnorrasonUddannelse og virkeBeskaeftigelseHistoriker skribent politiker skjaldArbejdsstedIslandInformation med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata Indholdsfortegnelse 1 Opvaekst og familie 2 Snorri i Island 3 Snorri i Norge 4 Drabet pa Snorri 5 Digtning 6 Statue 7 Noter 8 Se ogsa 9 Eksterne henvisningerOpvaekst og familie Rediger Skeggi dalen i Hvammur Island Snorri blev fodt pa Hvammur 1 i Dalir pa Island som son af Sturla Tordsson den aeldre og Gudny Bodvarsdatter men blev opfostret og oplaert hos sin fosterfar Jon Loftsson 1124 1197 landets mest fremstaende hovding der omtales som Islands klogeste mand Han kom fra en maegtig familie der nedstammede fra Halvdan Svarte og boede pa garden Oddi som var et litteraert og kulturelt centrum pa Island Der laerte Snorri at laese og skrive fik oplaering i latin teologi geografi og islandske love I 1206 flyttede han til Reykholt hvor han boede resten af sit liv Snorri havde to aeldre brodre Tord THordr og Sigvat Sigvatr Snorri var en periode i konflikt med sin bror Tord Tords son Sturla Tordsson den yngre 1214 84 tilbragte sin tidlige barndom hos sin farmor Gudny Bodvarsdatter pa Hvammur Da hendes son Snorri rejste til Norge 1218 flyttede Gudny til Reykholt for at bestyre garden og Sturla fulgte med Sandsynligvis blev han vaerende pa Reykholt hos Snorri efter Gudnys dod i 1221 Hun havde bestemt at Sturla skulle arve hende men Snorri underslog brorsonnens arv hvad der forte til konflikt mellem ham og broren Tord Sturlas far Brodrene indgik dog forlig i 1235 og Snorri blev en vigtig stotte for Sturla som er den navngivne norrone forfatter der findes mest stof bevaret efter Hakon Hakonssons saga kendes i flere versioner Sturla er ogsa den sidste hirdskjald der kendes gennem overleverede strofer 2 Snorri i Island RedigerSnorri var hovding og en af Islands maegtigste pa sin tid Fra 1215 til 1218 og fra 1222 til 1231 var han lovsigemand i Altinget dvs lovkyndig som kunne lovene udenad Det var det eneste officielle betalte embede i Island Han boede i Island bortset fra arene 1218 1220 og 1237 1239 hvor han opholdt sig i Norge Gennem sit aegteskab med Hallveig Ormsdatter enke efter Bjorn Thorvaldsson blev Snorri en af Islands rigeste maend Efter hendes dod 25 juli 1241 blev han straks opsogt af hendes og Bjorns to sonner Klang og Orm og der opstod snart uenighed om fordeling af losoret efter Hallveig Parterne kom dog til enighed og det ser ud til at Snorri beholdt boets boger og betalte stedsonnerne en godtgorelse for dem 3 Som hovding brugte Snorri systematisk sine tre dotre Hallbera Tordis og Ingebjorg til at bygge sin magt op Uden dem er det svaert at se at han kunne vaere blevet sa maegtig Hallbera blev gift med Arne Magnusson Arni oreida i 1218 Seks ar senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording og Ingebjorg med Gissur Thorvaldsson den svigerson der adlod kong Hakon Hakonssons ordre om at fa Snorri draebt Hallbera blev samme ar skilt fra Arne men bortgiftet pa ny i vinteren 1227 28 denne gang til hovdingen Kolbein den Unge og i sadan et hastvaerk at efter brylluppet der foregik pa Snorris gard tog svigersonnen hjem til sin gard uden at fa sin kone med Snorri matte selv fa hende sendt efter En vigtig grund til Snorris tab af position i Island omkring 1230 var netop at dotrenes aegteskaber holdt op med at fungere til hans fordel som pant pa hans venskaber med andre hovdinge Hallbera dode i 1231 og samme ar blev Ingebjorg skilt Tordis der var blevet enke i 1228 naegtede at boje sig for sin fars krav om gengifte 4 Snorri i Norge Rediger Altinget pa et maleri fra 1900 tallet Bassinet Snorralaug pa hans gard Reykholt Tunnelen mellem boligen og bassinet gjorde det mere fristende at tage et bad selv om vejret var koldt Den kunne ogsa tjene som nodudgang Snorri var i Norge to gange Forste gang var i 1218 1220 Da var kong Inge 1185 1217 dod og hans halvbror Skule jarl 1188 1240 regnede med at overtage titlen Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Hakon 4 Hakonsson Hakon den gamle som konge bare tretten ar gammel I 1219 blev han trolovet med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules loyalitet mod den unge konge Senere kom det alligevel til kamp mellem Skule og hans svigerson kong Hakon om hvem der skulle vaere konge Snorri stottede Skule og gik ogsa i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand Han besogte Norge for anden gang i 1237 1239 Dette var delvis for at undga at opholde sig pa Island i Sturlungatiden Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet staerkt reduceret I 1232 havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge enkemand efter Snorris datter Hallbera om arven efter Hallbera Det endte med et forlig mellem parterne hvori indgik en aftale om at Kolbeins soster skulle giftes med Snorris son oraekja Efter forliget fortalte Sturla Tordson at hans far Snorris bror hovdingen Tord havde udtalt Jeg har mistanke om at min bror Snorri har foretaget et vennebytte og solgt sit venskab med Sigvat Snorris og Tords bror og Sturla Sigvats son men accepteret Kolbeins venskab Allerede i 1234 kom det til et sammenstod mellem Snorri og Kolbein Aret efter kom det til aben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvat og brorsonnen Sturla Sturla var lige ankommet til Island som udsending for kong Hakon i det aerinde at fa Island underlagt Norge Sturla fornyede sit venskab med farbroren Sigvat men ikke med sin anden farbror Snorri som han tvaertimod tvang til at flygte til Norge i 1237 5 I Norge opsogte Snorri sin ven Skule jarl men siden sidst var Hakon formelt blevet valgt til konge pa rigsmodet i Bergen i 1223 Skule planlagde et opror mod kong Hakon og da Snorri stottede Skule blev han stemplet som forraeder og forlod Norge i 1239 pa trods af kongens forbud Snorri havde sandsynligvis faet titel af jarl 6 og ser ud til at have sat alt ind pa at Skule ville blive den vindende part i striden Det eneste der nu kunne redde Snorri var et magtskifte i Norge men Skules opror slog fejl og han blev draebt i 1240 Kong Hakon beordrede Snorris fjende og tidligere svigerson Gissur Thorvaldsson til at draebe Snorri Gissur forte en flok maend og lod Snorri draebe 23 september 1241 hjemme pa garden Reykholt den faktiske banemand hed Arni beiskr Arne den bitre hvorfor han var bitter ved vi ikke men Arni blev draebt senere under Flugumyrarbrenna i 1253 7 branden pa Flugumyri hvor Gissur Thorvaldssons kone og tre sonner indebraendte 8 Drabet pa Snorri RedigerSnorri ejede mange garde omkring pa Island og et par uger for sin dod modtog han sin brorson Sturla Tordsson og hans folge pa garden Saudafell og bevaertede ham Brorsonnen bemaerkede Snorris gode humor da han ellers havde sorget dybt over tabet af sin kone Hallveig samme sommer Han ma ogsa have vidst at hans gamle rivaler havde fundet hinanden i vrede over hans notoriske gradighed og flotte vaner Mens de sad over ollet trak Snorri et brev frem han nylig havde modtaget men ikke klaret at laese Det var skrevet med stavkarl 9 eller tiggerskrift en type kode som iblandt blev benyttet til hemmelige beskeder Nu sendte han brevet rundt men ingen lykkedes i at laese det selv om de var enige om at det nok var skrevet som en advarsel eller trussel 10 Naeste dag tog Snorri afsked med sin brorson der aldrig gensa ham Hjemme pa Reykholt havde han kun nogle tjenere og et par praester Som ellers sov han i et kammer pa forste sal i et stort hus midt pa gardspladsen og satte ingen til at bevogte murene om natten eller spaerre portene Om aftenen sondag 23 september red en flok pa 400 maend ind i dalen laengere nord og spaerrede vejen af Skjult af morket de gik uhindret ind gennem de abne porte Mange af dem kendte bygningerne godt da de havde vaeret der som Snorris gaester men doren til huset hvor han sov fandt de last Han ma vaere vagnet da de slog doren ind og sneg sig uset ind i et af de sma huse vaeg i vaeg Derinde stodte han ind i den ene af praesterne der tjente ham i gardens kirke Herfra gik en trappe ned i en gang under muren ud i friheden Den var bygget sa han kunne ga torskoet ud til det varme bad Men sandsynligvis havde Snorri kun nattoj pa og ville ikke klare sig i en islandsk septembernat I stedet klemte han sig ind i en krybekaelder anvendt som lagerrum Der sad han da indtraengerne fandt praesten som forsikrede at han ikke havde set Snorri noget sted Han blev ikke troet og provede at forhandle Han ville kun fortaelle hvor Snorri havde gemt sig hvis de ville aflaegge ed pa at spare Snorris liv Men indtraengerne fandt nedgangen til kaelderen og fem maend gik ned i morket Da den forste gik mod Snorri med draget svaerd sagde Snorri Du skal ikke hugge sadan formulerede islandske praester det femte bud du skal ikke sla ihjel Hug ham sagde den ene mand Du skal ikke hugge gentog Snorri Men manden huggede og gav ham banesar En mand til huggede og Snorri blodte ihjel i kaelderen 11 Digtning Rediger Snorri Sturluson af Christian Krogh Hans mest kendte vaerker er Heimskringla og Snorris Edda Egils saga om Egil Skallagrimson antages at vaere skrevet af Snorri Handlingen foregar i perioden 850 1000 for det meste i Norge og Island Heimskringla ca 1220 1235 er en samling af kongesagaer en historiebog om Norges konger fra Halvdan Svarte 850 Olav Tryggvason og til kong Sverre 1177 Heimskringla har sit navn efter abningsordene i vaerket Kringla Heimsins den runde jordskive Heimskringla bidrog til dannelsen af en norsk nationalfolelse Snorris Edda ca 1220 1230 er en laerebog eller handbog i digtekunst Den AEldre Edda handler om de norrone guder som Odin og Thor og myter om dem Bogen begynder med en prolog om verdens skabelse og den hedenske religions ophav og om de gamle guder aser og vaner Snorri var ogsa skjald men det eneste som er bevaret af Snorres digte er Hattatal et hyldestdigt til Hakon Hakonsson og Skule jarl Med sine 102 strofer og tilhorende metriske kommentar er det en katalog over lige sa mange metriske variationer Det er ordkunst med et stereotypt indhold 12 Statue RedigerSom Norges gave til Island fik Gustav Vigeland rejse en statue af Snorre pa Reykholt 1947 13 afduget af kronprins Olav 14 Bergen og Trondheim kivedes om hvem der skulle fa kopien i 1948 Bergen gik af med sejren 15 da byen var hovedstad pa Snorres tid og derfor det sted hvor han havde sine kontakter I Oslo blev der i 1941 rejst en bautasten over Snorre pa Nissebjerget i slotsparken 16 Mindesmaerket blev opfattet som nazistisk og fjernet efter krigen 17 Noter Rediger Hvammur Visit West Iceland Sturla Tordsson Norsk biografisk leksikon Jacob Hornemann Bredsdorff Christian Pingel og Jens Jacob Asmussen Worsaae Gronlands historiske mindesmaerker Google Books Jon Vidar Sigurdsson 2010 Den vennlige vikingen Oslo Forlaget Pax s 130 ISBN 978 82 530 3359 4 Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 46 7 Jon Vidar Sigurdsson Den vennlige vikingen s 48 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 22 juli 2011 Hentet 9 oktober 2018 1 Gudmundur Thorlaksson 425 norsk islandske skjalde Det Norske Akademis ordbok Tore Skeie Hvitekrist s 19 20 forlaget Gyldendal Oslo 2018 ISBN 978 82 05 49527 3 Invalid ISBN Tore Skeie Hvitekrist s 21 22 Jonna Louis Jensen Snorri Sturluson i Den Store Danske Gyldendal Hentet 31 december 2019 fra http denstoredanske dk index php sideId 166237 Island Snorre monumentet pa Reykholt Kulturhistorisk leksikon Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 10 oktober 2018 Hentet 9 oktober 2018 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 20 oktober 2017 Hentet 9 oktober 2018 Snorre bautaen Snorresteinen i Slottsparken 1941 45 Arbeiderbevegelsens arkiv og bibliotek DigitaltMuseum Her sto nazi steinen NRK Kultur og underholdningSe ogsa RedigerEdda digtene Yngre Edda AEldre Edda Nordisk saga Jagten pa OdinEksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Snorri Sturluson Edda Snorra Sturlusonar oldislandsk Snorris Eddasagn oversat af Thoger Larsen Gylfaginning oversat af Finnur Jonsson Heimskringla oldislandsk Jakten pa Odin J M Stenersens ForlagHentet fra https da wikipedia org w index php title Snorri Sturluson amp oldid 10807118, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.