fbpx
Wikipedia

Socialistisk Folkeparti

SF - Socialistisk Folkeparti (i daglig tale ofte blot SF) er et dansk venstreorienteret politisk parti, hvis ideologiske udgangspunkt, som navnet antyder, er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme, inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik.

Socialistisk Folkeparti
SF - Socialistisk Folkeparti
Partiformand Pia Olsen Dyhr
Næstformand Lise Müller, Serdal Benli
Generalsekretær Jens Andersen
Politisk ordfører Karsten Hønge
Gruppeformand i Folketinget Jacob Mark
Grundlagt 15. februar 1959
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 9.206 (2020)
Ungdomsorganisation SFU (1969–)
SUF (1962–1967)
Pladser i Folketinget
15 / 179
Pladser i Europa-Parlamentet:
2 / 14
Pladser i byrådene:
126 / 2.432
Pladser i regionsrådene:
14 / 205
Politisk ideologi Folkesocialisme, Demokratisk socialisme, Grøn politik
Politisk placering Centrum-venstre til Venstrefløj
Internationalt samarbejdsorgan Ingen
Nordisk samarbejdsorgan Nordisk Grønne Venstre Alliance
Europæisk samarbejdsorgan Det Europæiske Grønne Parti
Partigruppe i Europaparlamentet De Grønne / Den Europæiske Fri Alliance
Partifarve(r) Rød-grøn
Partibogstav F
Udspringer af Danmarks Kommunistiske Parti
Ophav til Venstresocialisterne
Website

Partiet blev dannet i 1959 af det DKP-ekskluderede medlem, Aksel Larsen, som mente, at man skulle indføre socialisme via den demokratiske vej og uden diktater fra Sovjetunionen. I starten var fokus i høj grad på økonomi og nedrustning, men ad åre fik partiet flere mærkesager som f.eks. miljø, uddannelse, ligestilling og menneskerettigheder.

Partiet har været støtteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens løb, startende med "Det røde Kabinet" i 1966-67. Vælgermæssigt har det haft tre højdepunkter, hvor partiet opnåede mere end 10 % af stemmerne, efterfulgt af bølgedale: Første gang ved folketingsvalget 1966 under Aksel Larsen, anden gang i en årrække i 1980'erne med Gert Petersen som formand, og tredje gang ved folketingsvalget 2007 under den relativt nyvalgte formand Villy Søvndal.

Villy Søvndal arbejdede målbevidst for at gøre SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit ønske, da SF sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I 2011-14. Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF, hvor mange medlemmer og vælgere mente, at partiet havde svigtet sin traditionelle politik. Villy Søvndal gik af som formand i 2012, hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat, sundhedsminister Astrid Krag. SF trådte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af DONG Energy, og Annette Vilhelmsen fratrådte samtidig som formand og blev afløst af Pia Olsen Dyhr.

I 2019 fik SF 14 medlemmer af folketinget og 2 medlemmer af Europa-Parlamentet.

SF's ungdomsorganisation er Socialistisk Folkepartis Ungdom, normalt forkortet SFU, der er Danmarks fjerdestørste ungdomsparti.

Indholdsfortegnelse

1958 – 1968

Socialistisk Folkeparti blev etableret den 24. november 1958 af Aksel Larsen, der otte dage tidligere var blevet ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). Splittelsen i DKP skyldtes bl.a. forholdet til Sovjetunionen. Ifølge egen udlægning tog SF fra starten afstand fra diktaturet i Sovjetunionen, fordi partiet mente, at socialismen var et udtryk for en udvidelse af demokratiet, ikke det modsatte. I artiklen "Fri af bjørnens kløer : SF om Sovjetunionen 1959-68", i "Den kolde krig på hjemmefronten" (SDU 2004), beskriver Anja Nymand Hansen derimod, at SF ikke fjernede sig væsentligt fra sit kommunistiske udgangspunkt i de første ti år af sin eksistens. Den formelle stiftelse af det nye parti skete på den stiftende partikongres den 15. februar 1959.

Til folketingsvalget 1960 kom partiet ind i Folketinget med 11 mandater, men mistede et mandat ved folketingsvalget i 1964. I løbet af 1960'erne engagerede SF sig i fredsbevægelsen og gik imod atomkraft og atomvåben. Det forsøgte at "gå på to ben" ved at kombinere sit parlamentariske arbejde med aktiv deltagelse i græsrodsbevægelser.

Ved folketingsvalget 1966 fordoblede SF sit mandattal til 20 og havde sammen med Socialdemokratiet absolut flertal, hvilket Jens Otto Krag benyttede til at danne en ren socialdemokratisk regering med SF som støtteparti. Dette folketingsflertal blev populært kaldet "Det røde kabinet". Samarbejdet holdt dog kun et år, og det gav samme år anledning til splittelse inden for partiet. Konflikten førte til, at Venstresocialisterne opstod som en udbrydergruppe fra SF. Ved det følgende valg i 1968 mistede SF ni mandater, og samme år gik formanden og partistifteren Aksel Larsen af og blev erstattet af Sigurd Ømann.

1968 – 1991

I 1972 var der afstemning om Danmarks deltagelse i Fællesmarkedet. I denne sag var SF det eneste parti i Folketinget, der samlet stemte nej. Ved det såkaldte jordskredsvalg i 1973 mistede SF yderligere seks mandater, og det følgende år gik Ømann af som formand og blev erstattet af Gert Petersen. I løbet af 1970'erne ændrede SF sit program for at tiltrække nye vælgere og sociale bevægelser. Partiet kom nu til at fokusere mere på miljøet og kønspolitik. Ved folkeafstemningen om Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) gik SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mod denne. Akten blev dog tiltrådt efter et pænt ja-flertal ved folkeafstemningen. I løbet af 1980'erne havde partiet et stabilt mandattal på lidt over tyve i Folketinget. Ved folketingsvalget 1987 fik partiet sit højeste mandattal nogensinde på 27. Ved folketingsvalgene i 1988 og 1990 mistede SF 4 og 9 sæder. I 1991 fik Holger K. Nielsen formandsposten efter et kampvalg mod Steen Gade.

1992 – 2011

I løbet af 1990'erne fik partiet en større politisk indflydelse. Ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten opfordrede SF til at stemme imod den. I 1993 indgik SF et historisk kompromis med de øvrige partier i Folketinget, idet SF accepterede Edinburgh-aftalen, hvilket gjorde SF til en del af Det Nationale Kompromis. Derfor accepterede SF nu også Maastricht-traktaten. På trods af den større indflydelse var støtten til partiet dalende. I 1991 indførte SF et nyt partiprogram Mod Nye Tider, som ikke længere fulgte den tidligere anti-EU-linje. Mellem 1993 og 2001 støttede SF en regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ledet af Poul Nyrup Rasmussen. Ved folkeafstemningen om euroen anbefalede SF at stemme nej.

Tilslutningen til partiet faldt stadig, og efter at VK-regeringen trådte til i 2001, mistede SF en del indflydelse på Christiansborg. I 2005 trådte Holger K. Nielsen af som formand, og ved et kampvalg mellem Villy Søvndal, Meta Fuglsang og Pia Olsen vandt Søvndal, som siden i såvel folketingsgruppen som i sekretariatet prægede stemningen og engagementet i partiet. Der blev nu satset på mere professionalisme og brug af fokusgrupper, og en langsigtet ændring af valgstrategier sattes i værk. Blandt andet begrænsedes antallet af mærkesager ved valgene til tre for at slå tydeligere igennem med færre slogans. Dette blev kombineret med, at tre folketingskandidater blev eksponeret bredt over hele landet. Ud over Søvndal var det Ole Sohn og Pernille Vigsø Bagge.

Folketingsvalget i 2007 gav SF næsten dobbelt så mange mandater som ved valget i 2005, med øget tilslutning jævnt fordelt landet over. Den borgerlige regering fortsatte dog stadig. I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede og øgede ressourcer. Medierne havde imidlertid iagttaget Søvndals gennemslagskraft, som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhænge. SF's position i meningsmålingerne steg kontant over nogle måneder.

I februar 2008 udtalte Søvndal sig kritisk om det islamistiske Hizb-ut-Tahrir. Dét skabte stor opmærksomhed om partiet udefra samt nogen kritik internt i partiet. Borgerlige politikere og vælgere roste Søvndals retorik, hvilket i sig selv skabte usikkerhed internt i dele af partiet, som følte det omklamret af nogle af hovedmodstanderne fra højrefløjen i dansk politik. Søvndals kontante melding gav yderligere vind i sejlene i meningsmålingerne.

6. januar 2010 døde partiets næstformand, Jakob Nørhøj, pludseligt.. I april måned blev 25-årige Thor Möger Pedersen valgt som ny næstformand.

2011–14

Folketingsvalget 2011 resulterede i en væsentlig tilbagegang til 9,2% af stemmerne på landsplan og 16 mandater – et tab på 7. Navnlig i Hovedstaden led partiet store tab til Enhedslisten. Socialistisk Folkeparti gik fra at være det tredjestørste parti i hovedstadsområdet til at være det sjettestørste. I Folketinget blev Socialistisk Folkeparti marginalt mindre end Det radikale Venstre med deraf følgende tab af prestige i den nye regering. På trods af nederlaget kom SF med i den nye regering, da partiet efter valget indgik i Regeringen Helle Thorning-Schmidt I, hvor det fik seks ministerposter - herunder posten som udenrigsminister til Villy Søvndal. I de efterfølgende meningsmålinger havde partiet en markant tilbagegang i stemmetal, og den 7. september 2012 offentliggjorde partiformanden Villy Søvndal, at han ville trække sig tilbage som formand for partiet. Den 12. september meldte sundhedsminister Astrid Krag sig som kandidat for posten. Det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen bekendtgjorde sit kandidatur til posten den 17. september. Den 13. oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt til formand for SF gennem urafstemning blandt SF's medlemmer ved et partikonvent i København. Hun fik 4.793 stemmer, svarende til 66% af stemmerne. Astrid Krag fik 2.472 stemmer, svarende til 34%. Stemmeprocenten var på 59,4%

I Vilhelmsens formandsperiode blev SF udsat for megen kritik for den politik, der blev ført af regeringen, blandt andet under lærerlockouten i 2013 og i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2014. Ved kommunalvalget i november 2013 fik partiet blot 5,6% af de afgivne stemmer på landsplan mod 14,5% ved valget i 2009 Problemerne kulminerede, da regeringen stillede forslag om salg af aktier i DONG Energy. Vilhelmsen kunne ikke opnå fuld opbakning hertil i sin folketingsgruppe og valgte at trække sig som formand. I forlængelse heraf trådte SF ud af regeringen.

Personskifter til Socialdemokratiet

I månederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF’ere til Socialdemokratiet. Blandt disse var den tidligere næstformand Mattias Tesfaye, politisk ordfører Jesper Petersen, medlem af Europa-Parlamentet Emilie Turunen og den vragede skatteminister Thor Möger Pedersen. Da SF forlod regeringen i januar 2014, fulgte endvidere sundhedsminister Astrid Krag og Ole Sohn trop. Derudover skiftede den hidtidige miljøminister Ida Auken parti til Radikale Venstre. Også en række SF'ere i kommunalbestyrelser og regionsråd forlod partiet i løbet af regeringsperioden.

2014-

13. februar 2014 blev den tidligere minister Pia Olsen Dyhr valgt til ny formand for SF uden modkandidater. Ved folketingsvalget i 2015 indkasserede SF et nyt valgnederlag, idet partiet med 4,2 % af stemmerne blev reduceret til 7 mandater. Ved kommunalvalget i november 2017 fik SF 5,7% af stemmerne i kommunerne og 7,3% af stemmerne i regionerne.

Ved folketingsvalget i 2019 fik SF 7,7% af stemmerne og 14 medlemmer af folketinget. Ved valget til Europa-Parlamentet få uger inden fik SF 13,2% af stemmerne og gik fra 1 til 2 medlemmer af Europa-Parlamentet. I 2020 skiftede Rasmus Nordqvist fra Alternativet til SF og blev dermed partiets 15. mandat i folketinget.

SF's folketingsgruppe samt et af medlemmerne af Europaparlamentet i 2020

SF ligger til venstre, og den ideologiske base er folkesocialisme inspireret af demokratisk socialisme og grøn politik.

I henhold til SF's love §2, stk 1 er partiets formål at "virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet. Partiet arbejder på et marxistisk idegrundlag."

Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mål for sin politik, og støtter menneskerettighederne og minoriteters rettigheder.

SF anerkender, at markedsøkonomien er en grundlæggende præmis. Partiet ønsker dog at ændre den økonomiske fordeling væsentligt i forhold til i dag, ligesom SF vil udbrede demokratiet, blandt andet ved at give borgerne mere indflydelse på deres arbejdsliv.

En vigtig sag, som har delt partiet, er den Europæiske Union (EU). Historisk set har partiet været voldsomt Euroskeptisk. I løbet af 1990'erne, da EU begyndte at støtte de post-kommunistiske østlande (som SF følte sig historisk forbundet med) og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling, miljøbeskyttelse og social beskyttelse, blev SF mere positivt stemt overfor EU. Emnet skaber dog stadig debat internt i partiet.

Blandt andre mærkesager for SF er globalisering baseret på solidaritet. Partiet ønsker at reformere verdenshandelsorganisationen WTO og større vægt på miljøbeskyttelse og støtte til kvinders ligestilling.

Folketingsvalg

Stemmeprocenten ved folketingsvalgene.
Kilde: Folketinget

Liste med valgresultaterne i historien:

Valgår Stemmer Procent Mandater ±
1960 149.440 6,1 %
11 / 179
+11
1964 151.697 5,8 %
10 / 179
-1
1966 304.437 10,9 %
20 / 179
+10
1968 174.553 6,1 %
11 / 179
-9
1971 262.756 9,1 %
17 / 179
+6
1973 183.522 6,0 %
11 / 179
-6
1975 150.963 5,0 %
9 / 179
-2
1977 120.357 3,9 %
7 / 179
-2
1979 187.284 5,9 %
11 / 179
+4
1981 353.373 11,3 %
21 / 179
+10
1984 387.122 11,5 %
21 / 179
±0
1987 490.176 14,6 %
27 / 179
+6
1988 433.261 13,0 %
24 / 179
-3
1990 268.759 8,3 %
15 / 179
-9
1994 242.398 7,3 %
13 / 179
-2
1998 257.406 7,6 %
13 / 179
±0
2001 219.842 6,4 %
12 / 179
-1
2005 201.047 6,0 %
11 / 179
-1
2007 450.975 13,0 %
23 / 179
+12
2011 326.192 9,2 %
16 / 179
-7
2015 147.915 4,2 %
7 / 179
-9
2019 272.093 7,7 %
14 / 179
+7

Geografisk fordeling af stemmerne

SF's vælgere har traditionelt fordelt sig ujævnt landet over. Procentuelt har partiet størst tilslutning i de store byer. I 2005 fik SF på landsplan 6,0% af de afgivne stemmer. I Søndre Storkreds var det 11,5 % (Blågårdskredsen 13,6%). I Bornholms og Sønderjyllands Amtskredse 4,0%. I Skjernkredsen i Ringkøbing Amtskreds stemte blot 2,7% på partiet, modsat Lolland, hvor partiet fik den største procentandel. Ved folketingsvalget i 2011 var den geografiske fordeling af partiets stemmer mere ligelig. Partiet opnåede på landsplan 9,2% af stemmerne. I Københavns Storkreds opnåede det 12,4%, i Vestjyllands Storkreds 8,1% og på Bornholm 7,3%.

Europa-Parlamentsvalg

Valgår Stemmer Procent Mandater
1979 81.991 4,7 %
1 / 15
1984 183.580 9,2 %
1 / 15
1989 162.902 9,1 %
1 / 16
1994 178.543 7,1 %
1 / 16
1999 140.053 7,1 %
1 / 16
2004 150.766 8,0 %
1 / 14
2009 371.603 15,9 %
2 / 13
2014 248.244 10,9 %
1 / 13
2019 364.895 13,2 %
2 / 13

SF oplevede en væsentlig medlemsfremgang i 00'erne, hvor medlemstallet steg fra 6.500 i 2001 til 16.500 i 2009. Siden er det faldet igen og udgjorde i 2020 ca. 9.200 medlemmer, hvilket gjorde SF til Danmarks syvendestørste parti målt på antal medlemmer på det tidspunkt.

SF's ungdomsorganisation Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU) fik på linje med moderpartiet en opblomstring i slutningen af 00'erne og starten af 10'erne. I 2007 blev SFU med knap 2.000 medlemmer landets største politiske ungdomsorganisation - en position, organisationen dog mistede igen i 2012. I 2021 havde SFU 1332 medlemmer og var dermed på fjerdepladsen blandt de ungdomspolitiske partier.

Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF), der er tilknyttet SF, afholder hvert år en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede på Livø, den såkaldte "Livø-lejr".

Forbindelser til andre partier

SF har historisk ofte haft et godt forhold til Socialdemokratiet og Radikale Venstre, som har samarbejdet i mindretalsregeringer med støtte fra SF, samt til Enhedslisten.

Internationale organisationer

SF er medlem af Nordisk Grønne Venstre Alliance og De Europæiske Grønne.

Første Europaparlamentsmedlem (MEP) fra SF, udpeget af Folketinget, var Per Dich, der sad fra 1972-73, tilknyttet Gruppen af Kommunister og beslægtede (COM). Han blev afløst af Jens Maigaard indtil 1977 og siden Gert Petersen indtil 1979. Ved første direkte valg til Europaparlamentet blev Bodil Boserup valgt og genvalgt i 1984. Da Grønland trådte ud af EU ved udgangen af 1984, trådte Finn Lynge fra Siumut ud, og hans plads blev overtaget af John Iversen. SF's MEP'er var stadig tilknyttet COM.

John Iversen blev genvalgt i 1989 og var nu tilknyttet den nye venstrefløjgruppe Forenede Europæiske Venstrefløj (GUE). Efter folkeafstemningen i Danmark om Edinburgh-aftalen blev John Iversen ekskluderet af GUE på grund af SF's rolle i afstemningen.. Han fortsatte i Den grønne gruppe resten af perioden.

Ved valget i 1994 blev kun Lilli Gyldenkilde valgt fra SF. Hun var tilknyttet gruppen Forenede Europæiske Venstrefløj/Nordisk Grønne Venstre (GUE/NGL). Da hun trådte ud i begyndelsen af 1996 på grund af sygdom, blev hun igen erstattet af John Iversen, der imidlertid senere samme år gik over til Socialdemokratiet og De Europæiske Socialdemokraters gruppe PES. Han afviste trods opfordringer at afgive sit mandat til sin suppleant. I 1999 blev Pernille Frahm valgt. Hun vendte tilbage til GUE/NGL.

Efter valget i 2004 valgte SF's eneste MEP Margrete Auken højst kontroversielt, på trods af SF's fortsatte medlemskab af Nordisk Grønne Venstre Alliance (NGL) og SF's hovedbestyrelses beslutning om forbliven i GUE/NGL, at sidde med i Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance (GREENS/EFA). Efter at hun i 2009 fik selskab af Emilie Turunen, fortsatte de begge i GREENS/EFA, denne gang uden større kontrovers. SF mistede på ny et Europaparlamentsmedlem til Socialdemokratiet, da Emilie Turunen i marts 2013 skiftede parti. Ved Europaparlamentsvalget 2014 blev Margrete Auken genvalgt som SF's eneste repræsentant.

Ved Europa-parlamentsvalget i 2019 fik SF 13,2% af stemmerne og gik fra 1 til 2 medlemmer af Europa-Parlamentet. Det første mandat gik til Margrete Auken mens det andet mandat gik til Kira Marie Peter-Hansen efter at Karsten Hønge valgte ikke at tage imod mandatet for at fortsætte i folketinget.

Pr. marts 2021. Kilde: ()

  • Karsten Hønge:
    • Arbejdsmarkedsordfører
    • Beskæftigelsesordfører
    • Udenrigsordfører
    • Færøerneordfører
    • Grønlandsordfører
    • Politisk ordfører
  • Kirsten Normann Andersen:
    • Sundhedsordfører
    • Ældreordfører
    • Ordfører for afbureaukratisering
  • Halime Oguz:
    • Boligordfører
    • Byudviklingsordfører
    • Integrationsordfører
  • Jacob Mark:
    • Børneordfører
    • Undervisningsordfører
  • Ina Strøjer-Schmidt:
    • Dagtilbudsordfører
    • Familieordfører
    • Forbrugerordfører
  • Anne Valentina Berthelsen:
    • EU-ordfører
    • Forsvarsordfører
    • Indfødsretsordfører
    • Kirkeordfører
    • Transportordfører
  • Signe Munk:
    • Klimaordfører
    • Energiordfører
    • Forsyningsordfører
  • Lisbeth Bech-Nielsen:
    • Erhvervsordfører
    • Finansordfører
    • IT-ordfører
  • Astrid Carøe:
    • Uddannelsesordfører
    • Erhvervsuddannelsesordfører
    • Ligestillingsordfører
    • LGBTQI-ordfører
    • FGU-ordfører
    • Forskningsordfører
    • Gymnasieordfører
    • VUC-ordfører
  • Carl Valentin:
    • Dyrevelfærdsordfører
    • Fødevareordfører
    • Miljøordfører
    • Skatteordfører
    • Udlændingeordfører
  • Charlotte Broman Mølbæk:
    • Handicapordfører
    • Etisk Råd-ordfører
    • Kulturordfører
    • Idrætsordfører
    • Kommunalordfører
  • Karina Lorentzen:
    • Retsordfører
    • Landdistrikts- og øordfører
  • Trine Torp:
    • Psykiatriordfører
    • Socialordfører
  • Rasmus Nordqvist
    • Fiskeriordfører
    • Landbrugsordfører
    • Medieordfører
    • Naturordfører
    • Ordfører for grønt iværksætteri
    • Ordfører for international udvikling
    • Ordfører vedr. nordisk samarbejde

Frivillige bidrag

SF har i sit 2015-regnskab opgivet at have modtaget private bidrag på 1,3 mio. kr. fra diverse organisationer, private tilskud fra privatpersoner mv. på 300.000 kr. og såkaldte partiskatteindtægter på 650.000 kr. Partiet har modtaget bidrag for over 20.000 kr. fra følgende organisationer:

  1. (PDF). sf.dk. SF - Socialistisk Folkeparti. 2020-03-08. Hentet2020-05-12.
  2. . sf.dk. SF. Hentet 10. august 2019. Serdal Benli deler posten [som næstformand] med partiets anden næstformand Lise Müller.
  3. . DR. Med tilgangen af Nordqvist kommer SF op på 15 mandater
  4. Martin Ingemann Hansen: 2. februar 2014 hos Wayback Machine udgivet af Systime. Besøgt 30. januar 2010.
  5. . Social- og Indenrigsministeriet. fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 25. december 2019.
  6. i Leksikon for det 21. århundrede. Besøgt 24. januar 2010.
  7. 10. januar 2007. Besøgt 24. januar 2010.
  8. 2. februar 2014 hos Wayback Machine, s. 22. SF-partiprogram fra 1972. Besøgt 27. januar 2010.
  9. Besøgt 27. januar 2010.
  10. danmarkshistorien.dk. Besøgt 27. januar 2010.
  11. 24. oktober 2008. Besøgt 27. januar 2010.
  12. af SF på Det Kongelige Bibliotek. Besøgt 27. januar 2010.
  13. Kasper Siegismund: 2. august 2007 hos Wayback Machinemarxist.dk. 22. april 2003. Besøgt 27. januar 2010.
  14. hos Den Store Danske. Besøgt 27. januar 2010.
  15. hos dr.dk. 28. april 2005. Besøgt 27. januar 2010.
  16. Martin Lindblom, Niels Fastrup og Ole Wugge Christiansen/Monsun på modkraft.dk. 13. november 2007. Besøgt 28. januar 2010.
  17. Ritzau (4. november 2007). . B.T. fra originalen 16. marts 2016. Besøgt 24. januar 2010.
  18. Søren Aaes: 19. februar 2008. Besøgt 28. januar 2010.
  19. Søren Mortensen: på bt.dk. 8. januar 2010. Besøgt 28. januar 2010.
  20. Kim Kristensen (17. september 2012). . Dagbladet Information.
  21. Larsen, Johan Blem; Thomas Søgaard Rohde (13. oktober 2012). . Berlingske. Hentet 13. oktober 2012.
  22. Sørensen, Kaare (13. oktober 2012). . Jyllands-Posten. Hentet 13. oktober 2012.
  23. , tv2 21. november 2013
  24. .
  25. . fra originalen 16. februar 2018. Hentet 16. februar 2018.
  26. Karsten Bjørno: 14. juni 2009. Besøgt 26. januar 2010.
  27. Marie Frederiksen: 18. februar 2009. Besøgt 26. januar 2010.
  28. 9. september 2008. Besøgt 26. januar 2010.
  29. Edith Jakobsen og Nana Bjerg: 30. november 2007. Besøgt 26. januar 2010.
  30. Per Thiemann: på avisen.dk. 8. maj 2008. Besøgt 31. januar 2010.
  31. Nis Graulund: 10. april 2008. Besøgt 26. januar 2010.
  32. 11. februar 2010 hos Wayback Machine Besøgt 26. januar 2010.
  33. . fra originalen 20. maj 2007. Hentet 20. maj 2007.
  34. 13. april 2008. Besøgt 24. januar 2010.
  35. Hentet den 2. september 2013
  36. Hoffmann-Hansen, Henrik; Nielsen, Jens Beck:
  37. Iver Hovmark Andersen: 19. maj 2010 hos Wayback Machine LO's ugerbrev på nettet. 21. september 2009. Besøgt 26. januar 2010.
  38. "Venstrefløjen i dag" i Kritiks nr. 186, december 2007.
  • Kureer, Henrik; Frederiksen, Claus Lasse: Samfundsfag C. Systime. ISBN 87-616-2254-0.
  • Kureer, Henrik; Lundgren, Svend Erik; Willesen Rikke: Danmark i en global verden. Samfundsfag E, D og C. Systime. ISBN 87-616-2189-7.

Socialistisk Folkeparti
socialistisk, folkeparti, dansk, parti, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, socialistisk, folkeparti, daglig, tale, ofte, blot, dansk, venstreorienteret, politisk, parti, hvis, ideologiske, udgangspunkt, navnet, antyder, opbygget, omkring, socialisme, eller,. Socialistisk Folkeparti dansk parti Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Socialistisk folkeparti SF Socialistisk Folkeparti 1 i daglig tale ofte blot SF er et dansk venstreorienteret politisk parti hvis ideologiske udgangspunkt som navnet antyder er opbygget omkring socialisme eller mere specifikt folkesocialisme inspireret af demokratisk socialisme 5 og gron politik 6 Socialistisk Folkeparti SF Socialistisk Folkeparti 1 PartiformandPia Olsen DyhrNaestformandLise Muller Serdal Benli 2 GeneralsekretaerJens AndersenPolitisk ordforerKarsten HongeGruppeformand i FolketingetJacob Mark Grundlagt15 februar 1959HovedkontorChristiansborg 1240 Kobenhavn KAntal medlemmer9 206 2020 3 UngdomsorganisationSFU 1969 SUF 1962 1967 Pladser i Folketinget15 179 4 Pladser i Europa Parlamentet 2 14Pladser i byradene 126 2 432Pladser i regionsradene 14 205 Politisk ideologiFolkesocialisme Demokratisk socialisme 5 Gron politik 6 Politisk placeringCentrum venstre til Venstrefloj 7 Internationalt samarbejdsorganIngenNordisk samarbejdsorganNordisk Gronne Venstre AllianceEuropaeisk samarbejdsorganDet Europaeiske Gronne PartiPartigruppe i EuropaparlamentetDe Gronne Den Europaeiske Fri AlliancePartifarve r Rod gronPartibogstavF 8 Udspringer afDanmarks Kommunistiske PartiOphav tilVenstresocialisterne Websitehttp www sf dk Partiet blev dannet i 1959 af det DKP ekskluderede medlem Aksel Larsen som mente at man skulle indfore socialisme via den demokratiske vej og uden diktater fra Sovjetunionen I starten var fokus i hoj grad pa okonomi og nedrustning men ad are fik partiet flere maerkesager som f eks miljo uddannelse ligestilling og menneskerettigheder Partiet har vaeret stotteparti for forskellige socialdemokratisk ledede regeringer i tidens lob startende med Det rode Kabinet i 1966 67 Vaelgermaessigt har det haft tre hojdepunkter hvor partiet opnaede mere end 10 af stemmerne efterfulgt af bolgedale Forste gang ved folketingsvalget 1966 under Aksel Larsen anden gang i en arraekke i 1980 erne med Gert Petersen som formand og tredje gang ved folketingsvalget 2007 under den relativt nyvalgte formand Villy Sovndal Villy Sovndal arbejdede malbevidst for at gore SF til et regeringsparti og fik opfyldt sit onske da SF sammen med Socialdemokratiet og Radikale Venstre indgik i Regeringen Helle Thorning Schmidt I 2011 14 Regeringsperioden blev dog ingen succes for SF hvor mange medlemmer og vaelgere mente at partiet havde svigtet sin traditionelle politik 9 Villy Sovndal gik af som formand i 2012 hvorefter det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen vandt et kampvalg om formandsposten mod partiledelsens kandidat sundhedsminister Astrid Krag SF tradte ud af regeringen i januar 2014 efter intern uenighed om statens salg af en del af DONG Energy og Annette Vilhelmsen fratradte samtidig som formand 10 og blev aflost af Pia Olsen Dyhr I 2019 fik SF 14 medlemmer af folketinget 11 og 2 medlemmer af Europa Parlamentet 12 SF s ungdomsorganisation er Socialistisk Folkepartis Ungdom normalt forkortet SFU der er Danmarks fjerdestorste ungdomsparti 13 Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 1958 1968 1 2 1968 1991 1 3 1992 2011 1 4 2011 14 1 4 1 Personskifter til Socialdemokratiet 1 5 2014 2 Ideologi og maerkesager 3 Valgresultater 3 1 Folketingsvalg 3 1 1 Geografisk fordeling af stemmerne 3 2 Europa Parlamentsvalg 4 Organisation 4 1 Forbindelser til andre partier 4 2 Internationale organisationer 5 Ordforerskaber 6 Okonomi 6 1 Frivillige bidrag 7 Partiformaend 8 Noter 9 Referencer 10 Eksterne henvisningerHistorie Rediger1958 1968 Rediger Socialistisk Folkeparti blev etableret den 24 november 1958 af Aksel Larsen der otte dage tidligere var blevet ekskluderet af Danmarks Kommunistiske Parti DKP 14 Splittelsen i DKP skyldtes bl a forholdet til Sovjetunionen Ifolge egen udlaegning tog SF fra starten afstand fra diktaturet i Sovjetunionen fordi partiet mente at socialismen var et udtryk for en udvidelse af demokratiet ikke det modsatte 15 I artiklen Fri af bjornens kloer SF om Sovjetunionen 1959 68 i Den kolde krig pa hjemmefronten SDU 2004 beskriver Anja Nymand Hansen derimod at SF ikke fjernede sig vaesentligt fra sit kommunistiske udgangspunkt i de forste ti ar af sin eksistens Den formelle stiftelse af det nye parti skete pa den stiftende partikongres den 15 februar 1959 Til folketingsvalget 1960 kom partiet ind i Folketinget med 11 mandater men mistede et mandat ved folketingsvalget i 1964 I lobet af 1960 erne engagerede SF sig i fredsbevaegelsen og gik imod atomkraft og atomvaben Det forsogte at ga pa to ben ved at kombinere sit parlamentariske arbejde med aktiv deltagelse i graesrodsbevaegelser 15 Ved folketingsvalget 1966 fordoblede SF sit mandattal til 20 og havde sammen med Socialdemokratiet absolut flertal hvilket Jens Otto Krag benyttede til at danne en ren socialdemokratisk regering med SF som stotteparti Dette folketingsflertal blev populaert kaldet Det rode kabinet 16 Samarbejdet holdt dog kun et ar 16 og det gav samme ar anledning til splittelse inden for partiet Konflikten forte til at Venstresocialisterne opstod som en udbrydergruppe fra SF Ved det folgende valg i 1968 mistede SF ni mandater og samme ar gik formanden og partistifteren Aksel Larsen af og blev erstattet af Sigurd Omann 15 1968 1991 Rediger I 1972 var der afstemning om Danmarks deltagelse i Faellesmarkedet I denne sag var SF det eneste parti i Folketinget der samlet stemte nej 17 18 Ved det sakaldte jordskredsvalg i 1973 mistede SF yderligere seks mandater 18 og det folgende ar gik Omann af som formand og blev erstattet af Gert Petersen I lobet af 1970 erne aendrede SF sit program for at tiltraekke nye vaelgere og sociale bevaegelser Partiet kom nu til at fokusere mere pa miljoet og konspolitik Ved folkeafstemningen om Den Europaeiske Faelles Akt EF pakken gik SF sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre mod denne Akten blev dog tiltradt efter et paent ja flertal ved folkeafstemningen I lobet af 1980 erne havde partiet et stabilt mandattal pa lidt over tyve i Folketinget 19 Ved folketingsvalget 1987 fik partiet sit hojeste mandattal nogensinde pa 27 Ved folketingsvalgene i 1988 og 1990 mistede SF 4 og 9 saeder I 1991 fik Holger K Nielsen formandsposten efter et kampvalg mod Steen Gade 18 1992 2011 Rediger I lobet af 1990 erne fik partiet en storre politisk indflydelse 19 Ved folkeafstemningen om Maastricht traktaten opfordrede SF til at stemme imod den I 1993 indgik SF et historisk kompromis med de ovrige partier i Folketinget idet SF accepterede Edinburgh aftalen hvilket gjorde SF til en del af Det Nationale Kompromis Derfor accepterede SF nu ogsa Maastricht traktaten 20 Pa trods af den storre indflydelse var stotten til partiet dalende 19 I 1991 indforte SF et nyt partiprogram Mod Nye Tider som ikke laengere fulgte den tidligere anti EU linje 21 Mellem 1993 og 2001 stottede SF en regering med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre ledet af Poul Nyrup Rasmussen 19 Ved folkeafstemningen om euroen anbefalede SF at stemme nej 22 Tilslutningen til partiet faldt stadig og efter at VK regeringen tradte til i 2001 mistede SF en del indflydelse pa Christiansborg 23 I 2005 tradte Holger K Nielsen af som formand og ved et kampvalg mellem Villy Sovndal Meta Fuglsang og Pia Olsen vandt Sovndal 24 som siden i savel folketingsgruppen som i sekretariatet praegede stemningen og engagementet i partiet Der blev nu satset pa mere professionalisme og brug af fokusgrupper og en langsigtet aendring af valgstrategier sattes i vaerk Blandt andet begraensedes antallet af maerkesager ved valgene til tre for at sla tydeligere igennem med faerre slogans Dette blev kombineret med at tre folketingskandidater blev eksponeret bredt over hele landet Ud over Sovndal var det Ole Sohn og Pernille Vigso Bagge Folketingsvalget i 2007 gav SF naesten dobbelt sa mange mandater som ved valget i 2005 25 med oget tilslutning jaevnt fordelt landet over Den borgerlige regering fortsatte dog stadig 26 I organisationen gav de ekstra stemmer og mandater i sig selv fornyede og ogede ressourcer Medierne havde imidlertid iagttaget Sovndals gennemslagskraft som de gav ham lejlighed til at udfolde i mange sammenhaenge SF s position i meningsmalingerne steg kontant over nogle maneder I februar 2008 udtalte Sovndal sig kritisk om det islamistiske Hizb ut Tahrir 27 Det skabte stor opmaerksomhed om partiet udefra samt nogen kritik internt i partiet Borgerlige politikere og vaelgere roste Sovndals retorik hvilket i sig selv skabte usikkerhed internt i dele af partiet som folte det omklamret af nogle af hovedmodstanderne fra hojreflojen i dansk politik Sovndals kontante melding gav yderligere vind i sejlene i meningsmalingerne 6 januar 2010 dode partiets naestformand Jakob Norhoj pludseligt 28 I april maned blev 25 arige Thor Moger Pedersen valgt som ny naestformand 2011 14 Rediger Folketingsvalget 2011 resulterede i en vaesentlig tilbagegang til 9 2 af stemmerne pa landsplan og 16 mandater et tab pa 7 Navnlig i Hovedstaden led partiet store tab til Enhedslisten Socialistisk Folkeparti gik fra at vaere det tredjestorste parti i hovedstadsomradet til at vaere det sjettestorste I Folketinget blev Socialistisk Folkeparti marginalt mindre end Det radikale Venstre med deraf folgende tab af prestige i den nye regering Pa trods af nederlaget kom SF med i den nye regering da partiet efter valget indgik i Regeringen Helle Thorning Schmidt I hvor det fik seks ministerposter herunder posten som udenrigsminister til Villy Sovndal I de efterfolgende meningsmalinger havde partiet en markant tilbagegang i stemmetal og den 7 september 2012 offentliggjorde partiformanden Villy Sovndal at han ville traekke sig tilbage som formand for partiet Den 12 september meldte sundhedsminister Astrid Krag sig som kandidat for posten Det relativt ukendte folketingsmedlem Annette Vilhelmsen bekendtgjorde sit kandidatur til posten den 17 september 29 Den 13 oktober 2012 blev Vilhelmsen valgt til formand for SF gennem urafstemning blandt SF s medlemmer ved et partikonvent i Kobenhavn Hun fik 4 793 stemmer svarende til 66 af stemmerne Astrid Krag fik 2 472 stemmer svarende til 34 Stemmeprocenten var pa 59 4 30 31 I Vilhelmsens formandsperiode blev SF udsat for megen kritik for den politik der blev fort af regeringen blandt andet under laererlockouten i 2013 og i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2014 Ved kommunalvalget i november 2013 fik partiet blot 5 6 af de afgivne stemmer pa landsplan mod 14 5 ved valget i 2009 32 Problemerne kulminerede da regeringen stillede forslag om salg af aktier i DONG Energy Vilhelmsen kunne ikke opna fuld opbakning hertil i sin folketingsgruppe og valgte at traekke sig som formand I forlaengelse heraf tradte SF ud af regeringen 33 Personskifter til Socialdemokratiet Rediger I manederne efter formandsvalget skiftede flere ledende SF ere til Socialdemokratiet Blandt disse var den tidligere naestformand Mattias Tesfaye politisk ordforer Jesper Petersen medlem af Europa Parlamentet Emilie Turunen og den vragede skatteminister Thor Moger Pedersen Da SF forlod regeringen i januar 2014 fulgte endvidere sundhedsminister Astrid Krag og Ole Sohn trop Derudover skiftede den hidtidige miljominister Ida Auken parti til Radikale Venstre Ogsa en raekke SF ere i kommunalbestyrelser og regionsrad forlod partiet i lobet af regeringsperioden 2014 Rediger 13 februar 2014 blev den tidligere minister Pia Olsen Dyhr valgt til ny formand for SF uden modkandidater Ved folketingsvalget i 2015 indkasserede SF et nyt valgnederlag idet partiet med 4 2 af stemmerne blev reduceret til 7 mandater Ved kommunalvalget i november 2017 fik SF 5 7 af stemmerne i kommunerne og 7 3 af stemmerne i regionerne 34 Ved folketingsvalget i 2019 fik SF 7 7 af stemmerne og 14 medlemmer af folketinget 11 Ved valget til Europa Parlamentet fa uger inden fik SF 13 2 af stemmerne og gik fra 1 til 2 medlemmer af Europa Parlamentet 12 I 2020 skiftede Rasmus Nordqvist fra Alternativet til SF 35 og blev dermed partiets 15 mandat i folketinget SF s folketingsgruppe samt et af medlemmerne af Europaparlamentet i 2020Ideologi og maerkesager RedigerSF ligger til venstre 7 og den ideologiske base er folkesocialisme 36 inspireret af demokratisk socialisme og gron politik 6 I henhold til SF s love 2 stk 1 er partiets formal at virke for socialisme gennem udvidelse af demokratiet Partiet arbejder pa et marxistisk idegrundlag 5 Partiet ser et demokratisk socialistisk Danmark som det endelige mal for sin politik 37 og stotter menneskerettighederne 38 og minoriteters rettigheder 39 SF anerkender at markedsokonomien er en grundlaeggende praemis 40 Partiet onsker dog at aendre den okonomiske fordeling vaesentligt i forhold til i dag ligesom SF vil udbrede demokratiet blandt andet ved at give borgerne mere indflydelse pa deres arbejdsliv En vigtig sag som har delt partiet er den Europaeiske Union EU Historisk set har partiet vaeret voldsomt Euroskeptisk I lobet af 1990 erne da EU begyndte at stotte de post kommunistiske ostlande som SF folte sig historisk forbundet med og begyndte at implementere politik orienteret mod regional udvikling miljobeskyttelse og social beskyttelse blev SF mere positivt stemt overfor EU Emnet skaber dog stadig debat internt i partiet 41 Blandt andre maerkesager for SF er globalisering baseret pa solidaritet 42 Partiet onsker at reformere verdenshandelsorganisationen WTO og storre vaegt pa miljobeskyttelse og stotte til kvinders ligestilling 43 Valgresultater RedigerFolketingsvalg Rediger Stemmeprocenten ved folketingsvalgene Kilde Folketinget Liste med valgresultaterne i historien 44 Valgar Stemmer Procent Mandater 1960 149 440 6 1 11 179 111964 151 697 5 8 10 179 11966 304 437 10 9 20 179 101968 174 553 6 1 11 179 91971 262 756 9 1 17 179 61973 183 522 6 0 11 179 61975 150 963 5 0 9 179 21977 120 357 3 9 7 179 21979 187 284 5 9 11 179 41981 353 373 11 3 21 179 101984 387 122 11 5 21 179 01987 490 176 14 6 27 179 61988 433 261 13 0 24 179 31990 268 759 8 3 15 179 91994 242 398 7 3 13 179 21998 257 406 7 6 13 179 02001 219 842 6 4 12 179 12005 201 047 6 0 11 179 12007 450 975 13 0 23 179 122011 326 192 9 2 16 179 72015 147 915 4 2 7 179 92019 272 093 7 7 14 179 7Geografisk fordeling af stemmerne Rediger SF s vaelgere har traditionelt fordelt sig ujaevnt landet over Procentuelt har partiet storst tilslutning i de store byer 45 I 2005 fik SF pa landsplan 6 0 af de afgivne stemmer I Sondre Storkreds var det 11 5 46 Blagardskredsen 13 6 I Bornholms og Sonderjyllands Amtskredse 4 0 I Skjernkredsen i Ringkobing Amtskreds stemte blot 2 7 pa partiet modsat Lolland hvor partiet fik den storste procentandel Ved folketingsvalget i 2011 var den geografiske fordeling af partiets stemmer mere ligelig Partiet opnaede pa landsplan 9 2 af stemmerne I Kobenhavns Storkreds opnaede det 12 4 i Vestjyllands Storkreds 8 1 og pa Bornholm 7 3 47 Europa Parlamentsvalg Rediger Valgar Stemmer Procent Mandater1979 81 991 4 7 1 151984 183 580 9 2 1 151989 162 902 9 1 1 161994 178 543 7 1 1 161999 140 053 7 1 1 162004 150 766 8 0 1 142009 371 603 15 9 2 132014 248 244 10 9 1 132019 364 895 13 2 2 13Organisation RedigerSF oplevede en vaesentlig medlemsfremgang i 00 erne hvor medlemstallet steg fra 6 500 i 2001 til 16 500 i 2009 48 Siden er det faldet igen og udgjorde i 2020 ca 9 200 medlemmer hvilket gjorde SF til Danmarks syvendestorste parti malt pa antal medlemmer pa det tidspunkt 3 SF s ungdomsorganisation Socialistisk Folkepartis Ungdom SFU fik pa linje med moderpartiet en opblomstring i slutningen af 00 erne og starten af 10 erne 49 I 2007 blev SFU med knap 2 000 medlemmer landets storste politiske ungdomsorganisation en position organisationen dog mistede igen i 2012 I 2021 havde SFU 1332 medlemmer og var dermed pa fjerdepladsen blandt de ungdomspolitiske partier 13 Socialistisk Folkeoplysningsforbund SFOF der er tilknyttet SF afholder hvert ar en politisk sommerlejr for medlemmer og interesserede pa Livo den sakaldte Livo lejr Forbindelser til andre partier Rediger SF har historisk ofte haft et godt forhold til Socialdemokratiet og Radikale Venstre som har samarbejdet i mindretalsregeringer med stotte fra SF samt til Enhedslisten 50 51 Internationale organisationer Rediger SF er medlem af Nordisk Gronne Venstre Alliance og De Europaeiske Gronne 52 53 Forste Europaparlamentsmedlem MEP fra SF udpeget af Folketinget var Per Dich der sad fra 1972 73 tilknyttet Gruppen af Kommunister og beslaegtede COM Han blev aflost af Jens Maigaard indtil 1977 og siden Gert Petersen indtil 1979 Ved forste direkte valg til Europaparlamentet blev Bodil Boserup valgt og genvalgt i 1984 Da Gronland tradte ud af EU ved udgangen af 1984 tradte Finn Lynge fra Siumut ud og hans plads blev overtaget af John Iversen SF s MEP er var stadig tilknyttet COM John Iversen blev genvalgt i 1989 og var nu tilknyttet den nye venstreflojgruppe Forenede Europaeiske Venstrefloj GUE Efter folkeafstemningen i Danmark om Edinburgh aftalen blev John Iversen ekskluderet af GUE pa grund af SF s rolle i afstemningen 54 Han fortsatte i Den gronne gruppe resten af perioden Ved valget i 1994 blev kun Lilli Gyldenkilde valgt fra SF Hun var tilknyttet gruppen Forenede Europaeiske Venstrefloj Nordisk Gronne Venstre GUE NGL Da hun tradte ud i begyndelsen af 1996 pa grund af sygdom blev hun igen erstattet af John Iversen der imidlertid senere samme ar gik over til Socialdemokratiet og De Europaeiske Socialdemokraters gruppe PES Han afviste trods opfordringer at afgive sit mandat til sin suppleant I 1999 blev Pernille Frahm valgt Hun vendte tilbage til GUE NGL Efter valget i 2004 valgte SF s eneste MEP Margrete Auken hojst kontroversielt pa trods af SF s fortsatte medlemskab af Nordisk Gronne Venstre Alliance NGL og SF s hovedbestyrelses beslutning om forbliven i GUE NGL 55 at sidde med i Gruppen De Gronne Den Europaeiske Fri Alliance GREENS EFA Efter at hun i 2009 fik selskab af Emilie Turunen fortsatte de begge i GREENS EFA denne gang uden storre kontrovers SF mistede pa ny et Europaparlamentsmedlem til Socialdemokratiet da Emilie Turunen i marts 2013 skiftede parti Ved Europaparlamentsvalget 2014 blev Margrete Auken genvalgt som SF s eneste repraesentant Ved Europa parlamentsvalget i 2019 fik SF 13 2 af stemmerne og gik fra 1 til 2 medlemmer af Europa Parlamentet 12 Det forste mandat gik til Margrete Auken mens det andet mandat gik til Kira Marie Peter Hansen efter at Karsten Honge valgte ikke at tage imod mandatet for at fortsaette i folketinget 56 Ordforerskaber RedigerPr marts 2021 Kilde Folketinget arkiv Karsten Honge Arbejdsmarkedsordforer Beskaeftigelsesordforer Udenrigsordforer Faeroerneordforer Gronlandsordforer Politisk ordforer Kirsten Normann Andersen Sundhedsordforer AEldreordforer Ordforer for afbureaukratisering Halime Oguz Boligordforer Byudviklingsordforer Integrationsordforer Jacob Mark Borneordforer Undervisningsordforer Ina Strojer Schmidt Dagtilbudsordforer Familieordforer Forbrugerordforer Anne Valentina Berthelsen EU ordforer Forsvarsordforer Indfodsretsordforer Kirkeordforer Transportordforer Signe Munk Klimaordforer Energiordforer Forsyningsordforer Lisbeth Bech Nielsen Erhvervsordforer Finansordforer IT ordforer Astrid Caroe Uddannelsesordforer Erhvervsuddannelsesordforer Ligestillingsordforer LGBTQI ordforer FGU ordforer Forskningsordforer Gymnasieordforer VUC ordforer Carl Valentin Dyrevelfaerdsordforer Fodevareordforer Miljoordforer Skatteordforer Udlaendingeordforer Charlotte Broman Molbaek Handicapordforer Etisk Rad ordforer Kulturordforer Idraetsordforer Kommunalordforer Karina Lorentzen Retsordforer Landdistrikts og oordforer Trine Torp Psykiatriordforer Socialordforer Rasmus Nordqvist Fiskeriordforer Landbrugsordforer Medieordforer Naturordforer Ordforer for gront ivaerksaetteri Ordforer for international udvikling Ordforer vedr nordisk samarbejdeOkonomi RedigerFrivillige bidrag Rediger SF har i sit 2015 regnskab 57 opgivet at have modtaget private bidrag pa 1 3 mio kr fra diverse organisationer private tilskud fra privatpersoner mv pa 300 000 kr og sakaldte partiskatteindtaegter pa 650 000 kr Partiet har modtaget bidrag for over 20 000 kr fra folgende organisationer 3F Blik og Rorarbejderforbundet Dansk Metal HK HANDELPartiformaend Rediger1959 1968 Aksel Larsen dod 1972 1968 1974 Sigurd Omann dod 1988 1974 1991 Gert Petersen dod 2009 1991 2005 Holger K Nielsen 2005 2012 Villy Sovndal 2012 2014 Annette Vilhelmsen 2014 Pia Olsen DyhrNoter Rediger a b SF s Love 2020 PDF sf dk SF Socialistisk Folkeparti 2020 03 08 Hentet 2020 05 12 SERDAL BENLI ER NY NAESTFORMAND I SF sf dk SF Hentet 10 august 2019 Serdal Benli deler posten som naestformand med partiets anden naestformand Lise Muller a b Nye Borgerlige har nu flest medlemmer naestefter S og V Artikel pa kristeligt dagblad dk 16 februar 2021 Rasmus Nordqvist melder sig ind i SF DR Med tilgangen af Nordqvist kommer SF op pa 15 mandater a b c SFs love af 2011 a b c Parties and Elections in Europe The database about parliamentary elections and political parties in Europe by Wolfram Nordsieck a b Martin Ingemann Hansen Fordelings og vaerdipolitik Arkiveret 2 februar 2014 hos Wayback Machine udgivet af Systime Besogt 30 januar 2010 Partiernes bogstavbetegnelser Social og Indenrigsministeriet Arkiveret fra originalen 25 oktober 2019 Hentet 25 december 2019 SF er i sin alvorligste krise Politiken 25 juni 2012 SF forlader regeringen Vilhelmsen gar af Information dk 30 januar 2014 a b Folketingsvalg den 5 juni 2019 a b c KMD Europa Parlamentsvalg den 26 maj 2019 a b DUF Drifts og indslusningstilskud 2020 Larsen Aksel i Leksikon for det 21 arhundrede Besogt 24 januar 2010 a b c SF 50 ar 10 januar 2007 Besogt 24 januar 2010 a b Danmarkshistorisk oversigt Derfor nej til faellesmarkedet Arkiveret 2 februar 2014 hos Wayback Machine s 22 SF partiprogram fra 1972 Besogt 27 januar 2010 a b c Socialistisk Folkeparti SF Besogt 27 januar 2010 a b c d Socialistisk Folkeparti SF 1959 danmarkshistorien dk Besogt 27 januar 2010 Lokke glad for SF diskussion 24 oktober 2008 Besogt 27 januar 2010 Mod Nye Tider af SF pa Det Kongelige Bibliotek Besogt 27 januar 2010 Kasper Siegismund Euroafstemningen 28 9 2000 Arkiveret 2 august 2007 hos Wayback Machine pa marxist dk 22 april 2003 Besogt 27 januar 2010 Socialistisk Folkeparti hos Den Store Danske Besogt 27 januar 2010 Villy Sovndal ny formand for SF hos dr dk 28 april 2005 Besogt 27 januar 2010 Martin Lindblom Niels Fastrup og Ole Wugge Christiansen Monsun Bade regeringen og Enhedslisten overlever pa modkraft dk 13 november 2007 Besogt 28 januar 2010 Ritzau 4 november 2007 Sadan blev resultatet af valget B T Arkiveret fra originalen 16 marts 2016 Besogt 24 januar 2010 Soren Aaes Villy Sovndal gar i flaesket pa Hizb ut Tahrir 19 februar 2008 Besogt 28 januar 2010 Soren Mortensen Jakob Norhoj fik blodprop i benet pa bt dk 8 januar 2010 Besogt 28 januar 2010 Kim Kristensen 17 september 2012 Annette Vilhelmsen Den ukendte kandidat Dagbladet Information Larsen Johan Blem Thomas Sogaard Rohde 13 oktober 2012 Annette Vilhelmsen er ny formand for SF Berlingske Hentet 13 oktober 2012 Sorensen Kaare 13 oktober 2012 Vilhelmsen vandt formandsvalget Jyllands Posten Hentet 13 oktober 2012 Fakta Her er det endelige valgresultat pa landsplan tv2 21 november 2013 SF i dyb krise efter ja til salg af Dong DR Nyheder 30 januar 2014 Ritzau Valgresultat 2017 Arkiveret fra originalen 16 februar 2018 Hentet 16 februar 2018 Altinget Rasmus Nordqvist skifter til SF Karsten Bjorno 50 ar med folkesocialisme i Arhus 14 juni 2009 Besogt 26 januar 2010 Marie Frederiksen SF 50 ar 18 februar 2009 Besogt 26 januar 2010 SF alene om at ville boykotte racisme konference 9 september 2008 Besogt 26 januar 2010 Edith Jakobsen og Nana Bjerg SFs politik om ligestilling 30 november 2007 Besogt 26 januar 2010 Per Thiemann Villy Sovndal skrotter SF s socialistiske vaerdier pa avisen dk 8 maj 2008 Besogt 31 januar 2010 Danmark i en global verden Samfundsfag E D og C Nis Graulund En rod og gron globalisering 10 april 2008 Besogt 26 januar 2010 Vejen til en regering med SF Arkiveret 11 februar 2010 hos Wayback Machine Besogt 26 januar 2010 Folketingsvalg 1953 2005 Folketinget s hjemmeside Arkiveret udgave Arkiveret fra originalen 20 maj 2007 Hentet 20 maj 2007 Arbejdsplan for SF 2008 2010 13 april 2008 Besogt 24 januar 2010 kamal dk Politiker Kamal Qureshi Frihed til forskellighed Danmarks Statistik Folketingsvalg torsdag 15 september 2011 Resultater Hentet den 2 september 2013 Hoffmann Hansen Henrik Nielsen Jens Beck Regeringsmagt koster medlemmer Artikel i Kristeligt Dagblad 16 april 2009 s 27 8 Iver Hovmark Andersen S og SF drommer om norske tilstande Arkiveret 19 maj 2010 hos Wayback Machine LO s ugerbrev pa nettet 21 september 2009 Besogt 26 januar 2010 Venstreflojen i dag i Kritiks nr 186 december 2007 Nordic Green Left Alliance Green Politics European Greens map of member parties http www sf dk uploads media items sf og eu bogbidrag af steen gade original pdf Margrete Auken trodser partilinjen Nationalt www b dk gt DR Her er Karsten Honges 21 arige afloser Socialistisk Folkeparti Arsrapport for 2015 Offentliggjort af Folketinget Besogt 5 november 2017 Referencer RedigerKureer Henrik Frederiksen Claus Lasse Samfundsfag C Systime ISBN 87 616 2254 0 Kureer Henrik Lundgren Svend Erik Willesen Rikke Danmark i en global verden Samfundsfag E D og C Systime ISBN 87 616 2189 7 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Socialistisk Folkeparti Officiel hjemmesideHentet fra https da wikipedia org w index php title Socialistisk Folkeparti amp oldid 10819690, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.