fbpx
Wikipedia

Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien

Denne artikel omhandler statsforbundet, der eksisterede i perioden 1945-1992. For et overblik over de forskellige entiteter kendt som Jugoslavien, se Jugoslavien. For den Føderale Republik Jugoslavien, der eksisterede i perioden 1992-2003, se Serbien og Montenegro

Jugoslavien, officielt den Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien (SFR Jugoslavien, ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY), var en forbundsstat, der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992, hvor den gik i opløsning i forbindelse med de jugoslaviske krige. Det var en erklæret socialistisk multietnisk forbundsstat, der bestod af seks socialistiske republikker: Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina, Serbien, Montenegro og Makedonien. Herudover omfattede den også to autonome provinser i Serbien: Kosovo og Vojvodina.

Jugoslavien
SFR Jugoslavien
Socijalistička Federativna Republika Jugoslavija[a]
Социјалистичка Федеративна Република Југославија[b]
Socialistična federativna republika
Jugoslavija
[c]
1945–1992
Flag
Nationalvåben
Motto: Bratstvo i jedinstvo
Братство и jединство
"Broderskab og enhed"
Nationalmelodi: Hej, Slaveni
Хеј, Словени
Hej, Sloveni
"Hej, Slavere"
Jugoslavien i 1989.
Hovedstad Beograd
Sprog
Officielle
Intet på føderalt niveau[d]
"Jugoslaviens folks sprog" (forfatningen af 1974)
Nationale
Serbokroatisk[e]
(de facto officielt; 1974-1992)
Regeringsform Føderal socialistisk republik, etpartistat.
Præsident1945-1953: Præsident for forbundsforsamlingen, 1953-1992: Præsident for Jugoslavien)
• 1945–1953
Ivan Ribar
• 1953–1980
Josip Broz Tito
• 1980-1992
Kollektivt ledet
Premierminister
• 1945–1963
Josip Broz Tito (første)
• 1991–1992
Aleksandar Mitrović (sidste)
Lovgivende forsamling Forbundsforsamlingen
Republikkernes kammer
Føderale kammer
Historisk periode Kolde krig
• Etableret
29. november 1945
• Forfatning vedtaget
31. januar 1946
• Balkanpagten underskrevet
28. februar 1953
• Josip Titos død
4. maj 1980
27. juni – 7. juli 1991
• Opløsning
27. april 1992
Areal
• 1989
255.804 km²
Indbyggertal og befolkning
• Anslået 1989
23.724.919
92,7 /km²
Valuta Jugoslaviske dinarer
ISO 3166-kode , YUG, 890
Det fulde navn på serbokroatisk og makedonsk, skrevet med det latinske alfabet.
Det fulde navn på serbokroatisk og makedonsk, skrevet med det kyrilliske alfabet.
Det fulde navn på slovensk .
Der var intet officielt sprog på føderalt niveau.
Serbokroatisk var de facto officielt sprog. Dets regionale varianter var anerkendt og gjort officielle i deres respektive republikker: som serbisk i Serbien og Montenegro, kroatisk i Kroatien og som bosnisk, serbisk og kroatisk i Bosnien og Hercegovina.
Officielt i Makedonien.
Officielt i Slovenien.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Efter oprindeligt at have været en del af Østblokken, skiftede landet retning efter Tito-Stalin-konflikten i 1948, så det igennem størstedelen af den kolde krig førte en neutral international politik, og blev et af de grundlæggende medlemmer af De alliancefrie landes bevægelse. Efter Titos død i 1980 førte voksende etnisk nationalisme i slut-1980'erne til oprør blandt de mange etniciteter i de jugoslaviske republikker, hvilket endte i et kollaps af republikkernes forhandlinger om omdannelse af forbundet, fulgt af anerkendelse af deres uafhængighed fra blandt andet Tyskland[kilde mangler] og Danmark[kilde mangler] Efter forbundet kollapsede langs de føderale grænser gik det endeligt i opløsning i 1992, hvilket blev startskuddet til en række krige i regionen.

Indholdsfortegnelse

Ifølge forfatningen af 1946 var Jugoslavien en føderativ republik, da kongedømmet afskaffedes ved en proklamation den 29. november 1945.

Forfatningen ændredes i 1953, således at statens højeste myndighed, Folkets Forsamling, kom til at bestå af: Forbundsforsamlingen, valgt ved almindelig og hemmelig valgret med en repræsentant for hver 60.000 indb., samt med 70 repræsentanter valgt af forbundsrepublikkerne og de selvstyrende områder, og Producenternes Forsamling, valgt af de "producerende", dvs. organisationer for arbejdere, bønder, handel og transport etc. med en repræsentant for hver 70.000 af arbejderbefolkningen. Ministerstyret erstattedes af et af Folkets Forsamling valgt eksekutivråd, hvis formand var Jugoslaviens præsident. Samtidig fik enkeltstaterne og de lokale råd større magt, medens centralregeringen især beholdt udenrigspolitik og militærvæsenet.

Det tidligere Jugoslavien havde inden opløsningen i 1991 et areal på 256.393 km² og 23.472.000 indbyggere.

Landet bestod af seks republikker, som ifølge grundloven var defineret som stater: Serbien (Srbija) (uden de autonome områder 5.754.000 indbyggere), inklusive 2 autonome områder: Vojvodina (2.013.000 indbyggere) og Kosovo og Metohija (Kosovo i Metohija) til daglig kaldt Kosovo (1.955.000 indbyggere), Kroatien (Hrvatska) (4.760.000 indbyggere), Slovenien (Slovenija) (1.974.000 indbyggere), Bosnien og Hercegovina (Bosna i Hercegovina, i daglig tale BiH) (4.366.000 indbyggere), Makedonien (Makedonija) (2.034.000 indbyggere) og Montenegro (Crna Gora) (616.000 indbyggere).

Som multietnisk stat bestod Jugoslavien af seks officielt anerkendte nationer (etniciteter): montenegrinere (2,6 %), kroater (19,6 %), makedonere (6 %), bosniakker (8,9 %), slovenere (7,8 %) samt serbere (36,3 %). Nationerne har haft deres hovedbefolkning i de tilsvarende republikker, men betegnelserne dækker over etnicitet, ikke statsborgerskab. Bosniakkerne er i denne sammenhæng specielle, idet de i forskellige sammenhænge defineres ud fra hhv deres etniske tilhørsforhold og deres religion (de er muslimer).

Selvom de var regnet som mindretal, var albanerne (2.150.000 indbyggere, dvs. 8 %) mere talrige end tre af de jugoslaviske nationer. Foruden dem var der også ungarere, som med 426.000 indbyggere udgjorde 2 % af den samlede befolkning. Stor forskel i størrelserne (den største nation var 14 gange større end den mindste) bevirkede, at de større nationer havde mere indflydelse på landets politiske liv end de mindre.

Jugoslavien havde formelt set ikke noget officielt sprog, men de facto fungerede serbokroatisk som et sådant. Det var også (som serbisk, kroatisk og bosnisk) officielt sprog i Serbien, Kroatien, Bosnien og Monetenegro, mens makedonsk og slovensk var officielle sprog i hhv Makedonien og Slovenien. Foruden dette havde alle indbyggere af anden etnisk herkomst ret til at tale deres eget sprog: albansk, tyrkisk, ungarsk, rumænsk, roma, tjekkisk, tysk, italiensk og flere andre.

Jugoslavien var også et multireligiøst land: serbere, montenegrinere og makedonere var overvejende ortodokse; kroaterne, slovenerne, samt det ungarske, slovakiske, tjekkiske og italienske mindretal overvejende katolikker, bosniakkerne og det tyrkiske mindretal (langt) overvejende muslimer.

I oldtiden hørte området (som senere blev til Jugoslavien) til Romerriget og senere til det Byzantinske Rige. I det 7. århundrede begyndte slavernes indvandring. I det 12. århundrede dannede serberne en kraftig stat under Nemaniderne med storhedstid under Stefan Dušan (1331-1355).

Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. Verdenskrig opfyldtes de serbiske forhåbninger om en sydslavisk stat, og den 1. december 1918 dannedes kongeriget af serber, kroater og slovenere. Det serbiske kongehus Karadjordjević blev hele Jugoslaviens kongehus med Peter 1. som konge (1918-1921). Ved hans død den 16. august 1921 overtog sønnen Aleksander 1. magten.

Kongeriget Jugoslavien, 1929-1941

Forfatningen af 1921 skabte et centraliseret Jugoslavien, domineret af serberne under Pasić, mens de øvrige befolkningsgrupper opponerede, især føreren af det kroatiske Bondeparti Stefan Radić, som blev skudt den 20. juni 1928 (sammen med to andre delegerede) i den Jugoslaviske Rigsdag af en montenegrinsk deputeret. Radić blev såret og overført til byen Zagreb hvor han døde dagen efter. Dette førte til en sådan uro, at Alexander 1. den 6. juni 1929 indførte diktatur for at undgå borgerkrig. Forfatningen blev sat ud af kraft, parlamentet opløst, der blev indført censur og nationale faner blev forbudt. I 1929 fik Kongeriget af serbere, kroatere og slovenere navnet Kongeriget Jugoslavien. Yderliggående kroatere flygtede til udlandet, hvor de oprettede terrorgrupper.[kilde mangler]

Den 3. september 1931 udsendte Jugoslaviens kong Alexander 1. kundgørelse om diktaturets afløsning af en parlamentarisk regeringsform.

I Mussolinis Italien fandt kroaten Ante Pavelić tilflugtssted og oprettede en terrorgruppe kaldet "Ustaša", hvis mål var at opløse Jugoslavien og oprette et fascistisk Kroatien efter italiensk forbillede (Den 10. april 1941 dannedes en formelt uafhængig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Država Hrvatska med Ante Pavelić som Poglavnik ("Fører"). Pavelić tog kontakt med den makedonske terrororganisation VMRO (Den Indre Makedonske Revolutionære Organisation) (Vnatrešna Makedonska Revolucionarna Organizacija) og udførte fællesaktioner mod landet (fx overfald, likvideringer). Derefter gik de over til kongemord, da kongen var på besøg i Frankrig. Den 9. oktober 1934 kom kong Alexander 1. til Marseille og efter at bilen havde kørt et par hundrede meter på kajen, sprang en mand op på bilens dørtrin og affyrede en skudsalve. Den oprevne folkemængde lynchede morderen på stedet. Kongens sidste ord til sin udenrigsminister siges at have været: "Bevar mig Jugoslavien". Mordet sendte en chokbølge igennem Jugoslavien. Han efterfulgtes af sin 10-årige søn Peter 2., mens Alexanders fætter Prins Paul blev udnævnt til prinsregent. Efter mordet på kong Alexander blev Ante Pavelić af en fransk domstol dømt til døden in absentia.

Den 24. marts 1937 underskrev Italien og Jugoslavien en ikke-angrebs- og handelskontrakt.

Jugoslavien under anden verdenskrig

I marts 1938 invaderede og annekterede Hitler Østrig, og Tyskland blev dermed Jugoslaviens nabo. De efterfølgende år arbejdede Hitler hårdt på at øge den tyske indflydelse i det ellers engelsk- og fransk-venlige Jugoslavien, og handelssamkvemmet blev øget dramatisk. Mod syd besatte det fascistiske Italien Albanien i 1939, og Jugoslavien så sig mere og mere indkredset. I syd havde Bulgarien en alliance med Tyskland og gamle krav på nu jugoslavisk territorium i Makedonien.

Samtidig gærede det i den kroatiske del af befolkningen, hvor fascismens succes næsten overalt i Europa gjorde, at Ante Pavelićs fascistiske parti Ustaše havde medgang. Jugoslavien blev således udsat for en bølge af bombe-terror, som mindre rabiate, kroatiske nationalister udnyttede til at afpresse Jugoslaviens centralregering. I januar 1939 truede Bondepartiet med at løsrive sig og starte en borgerkrig, hvis ikke Prins Paul gik med til, at Kroatien fik selvstyre. Den 26. oktober 1939 blev der skrevet en serbisk/kroatisk overenskomst, hvor de kroatiske provinser blev lagt sammen og voldsomt udvidet, mens for eksempel serbernes provinser stadig var håbløst splittet op.

Tysklands invasion af og sejr over Frankrig i 1940 førte til, at Rumænien også indgik en alliance med Hitler, og da Italien invaderede Grækenland sent i 1940, var Jugoslavien helt omringet. Tidligt i 1941 blev Jugoslavien sat over for krav om at indgå i en alliance med Hitler.

Den 25. marts 1941 gav prins Paul efter, og på slottet Belvedere i Wien underskrev statsministeren Cvetković tilslutningen til aksemagterne (alliancen mellem Tyskland-Italien-Japan). Denne tilslutning blev set om en national vanære af serberne i Jugoslavien, hvor det førte til statskup den 27. marts 1941. Da delegationen vendte hjem, var kongen væltet af luftvåbnets serbiske chef, general Simović. Regeringen blev afsat, og prinsregent Paul flygtede i eksil til Grækenland, hvorefter den 17-årige Peter blev udråbt til konge og overtog regeringen. Hitler gav derefter ordre til, at Jugoslavien skulle knuses politisk og militært.

Den 6. april 1941 blev Beograd bombet uden krigserklæring, og tyske tropper rykkede ind i Jugoslavien. Italien og Bulgarien rykkede også ind i Jugoslavien for at få deres bid af kagen. Overalt deserterede de kroatiske soldater i Jugoslaviens hær til de fascistiske invasionshære, og tyske tropper blev hyldet som befriere, da de marcherede ind i den kroatiske by Zagreb. Omtrent samtidig blev den nazistiske, kroatiske lydstat NDH erklæret af Ante Pavelić. Kongen måtte flygte, og 11 dage efter hans flugt blev kapitulationen underskrevet og kongeriget opløst.

Kort over Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien

Efter 2. Verdenskrig, da kommunisterne under Josip Broz "Tito" (kendt som Marskal Tito eller bare Tito) havde nedkæmpet alle ikke-kommunistiske modstandsstyrker og indført et kommunistisk diktatur, gav et valg en national fællesliste 90 % af stemmerne, hvorefter kongedømmet afskaffedes trods Peters protest. Tito blev valgt til landets præsident, og de følgende år blev de sidste ikke-kommunistiske partisaner elimineret. Slovenske frihedskæmpere holdt ud til 1946, og de sidste serbiske frihedskæmpere blev nedkæmpet i 1950. De kroatiske fascister forsøgte også et come-back indtil 1948, men var blevet infiltreret af kommunistiske agenter og blev arresteret af det kommunistiske sikkerhedspoliti.

Under sin eksistens var Jugoslavien altid en torn i øjet på Sovjetunionen på grund af dets geografiske beliggenhed, der spærrede for sovjetisk adgang til Middelhavet. Sovjetiske forsøg på at bruge stalinister i det jugoslaviske kommunistparti slog fejl i 1948, og Tito besluttede at føre en neutral politik mellem de to store magtblokke i den kolde krig. Anmodninger fra både Sovjetunionen (i 1948) og USA (i 1949) om at måtte oprette militærbaser i Jugoslavien blev afvist.

Jugoslavien, der alle dage havde været bygget på en politik, der gik ud på at knække folkenes selvbestemmelsesret, måtte imidlertid på et tidspunkt give efter for det folkelige pres nedefra. Chancen for de undertrykte nationaliteter kom efter Titos død, da det kommunistiske diktatur blev liberaliseret, så de folkelige krav om mere selvstyre ikke længere kunne ties ihjel. Den serbiske patriotisme var den første, der brød igennem, og via det gamle diktaturs nu demokratiserede strukturer lykkedes det serberne under Slobodan Milošević at dominere Jugoslavien. Dette førte til fremkomsten af lignende bevægelser i især Slovenien og Kroatien. Slovenien fik lov til at erklære sig selvstændigt med et minimum af væbnet modstand, men da Kroatien forsøgte det samme, da det krævede at få store områder med serbisk flertal med sig, satte serberne hælene i, og den jugoslaviske borgerkrig startede.

I dannelsen, vedligeholdelsen, eksistensen og splittelsen af Jugoslavien medvirkede også stormagterne, endda mere end landets egen befolkning. Sejrmagterne i 1. Verdenskrig (Storbritannien, Frankrig, USA og Italien) støttede i 1918 dannelsen af Jugoslavien ved, at den slaviske befolkning blev forenet efter Østrig-Ungarns nederlag, dvs. forening af kroatere, slovenere og serbere (forening af Kroatien, Slovenien, Bosnien og Hercegovina og Vojvodina), og stormagterne ønskede dermed to ting: at der med den nye stat dannedes en kraftig forhindring for en mulig ny, tysk imperialisme (deres "Drang nach Osten") samt en hindring mod udbredelse af bolsjevismen fra Sovjetunionen.

Jugoslavien, et instrument for stormagterne mellem de to krige, blev opsplittet af Aksemagterne (Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien) i 1941, som på en anden tragisk måde bekræftede, at landets skæbne ikke var i folkets egne hænder. Sejrsmagterne i 2. Verdenskrig (Storbritannien, USA og Sovjetunionen) støttede genopbygningen af Jugoslavien, fordi deres mål var at gendanne alle de lande, Hitler havde ødelagt.

Efter slutningen af 2. Verdenskrig var Titos socialistiske Jugoslavien fra 1945 til 1948 den mest trofaste, mest eksemplariske og den bedste allierede for Sovjetunionen.[kilde mangler] Efter uenigheden mellem Tito og Stalin i 1948 blev Jugoslavien udelukket fra Kominform, og blev senere medlem af de alliancefrie landes bevægelse, men var alligevel en del af den kolde krig. Med dannelsen af NATO-pagten i 1949 og dannelsen af Warszawapagten i 1955, tolererede begge disse pagter Jugoslaviens blokfrie position frem til opløsningen af Sovjetunionen og opløsningen af Warszawapagten.

Dette afsnits neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.

Jugoslavien var sammensat af forskellige nationer, sprog, kulturer og religioner. Foruden dette havde det fra fortiden arvet elementer fra fire forskellige kulturepoker: den byzantinske, mediterrianske, centraleuropæiske og den islamiske, som alle har efterladt aftryk i fælleslivet hos den sydslaviske befolkning. Forskellen i moderniseringen og i levemåden i Jugoslavien var større end mellem det mest og mindst udviklede land i Europa. Fx var den nationale indtægt i Slovenien syv gange større end i Kosovo. Desuden skal også nævnes en anden meget vigtig faktor: mens den jugoslaviske befolkning i gennemsnit fik 2-3 børn pr. familie,[kilde mangler] så var tallet i Kosovo 6-10 børn pr. familie.[kilde mangler] Dette bevirkede, at den albanske minoritet i Kosovoområdet (omkring 500.000 i 1964) pludselig blev til en majoritet,[kilde mangler] som fortrængte den serbiske befolkning.[kilde mangler]

I Europa, og måske i hele verden, fandtes ikke et sådant lille område med så stor en forskel mellem indbyggerne som i Jugoslavien. Det bør også bemærkes, at inden Jugoslavien blev dannet i 1918, havde området ikke været under fællesstyre siden den østromerske kejser Justinian for 1300 år siden – dvs. før nogen af de slaviske folkeslag (slovenere, kroater, serbere, makedonere) indvandrede.

Under sine 70 års eksistens undergik Jugoslavien alle mulige styreformer, hvilket er et særtilfælde i Europa. Fra 1918 til 1941 var landet et monarki med begrænset parlamentarisk demokrati (19211929), derefter 6 år under militært, monarkisk diktatur med fascistiske elementer (19291935), derefter igen i 6 år en slags genopbygget pseudoparlamentarisme (19351941). Under 2. Verdenskrig (19411945) oplevede landet, foruden befrielseskrigen, en barsk nationalistisk borgerkrig, i hvilken knap en million mennesker døde. Af disse døde 237.000 på kommunisternes side og 209.000 på besættelsesmagternes side. I 46 år (1945–1991) efter 2. Verdenskrig, fra 1945 til 1952/1953, havde Jugoslavien en socialistisk grundlov, som blev ændret flere gange i løbet af de næste 26 år (1965–1991), og fra at være et centraliseret land blev Jugoslavien til et føderalt samfund med et mere udviklet næringsliv end de andre socialistiske lande i Europa.

Jugoslavien er i dag opdelt i følgende selvstændige nationer:

  • (svensk)
  • (svensk)

Istorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija (makedonske skolebøger)

  1. John Hladczuk (1. januar 1992). . Greenwood Publishing Group. s. 454-. ISBN 978-0-313-26253-1.
  2. Gavro Altman (1978). . Jugoslovenska stvarnost.
  3. Jan Bruno Tulasiewicz (1971). . Morris Print. Company.
  4. Avguštin Lah (1972). . Medunarodna Politika.
  5. (PDF) (kroatisk). Narodne novine. 22. februar 1974. Hentet 24. juli 2012.
  6. . fra originalen 30. marts 2008. Hentet 30. marts 2008.


Koordinater:42°47′00″N19°28′00″Ø /42.783333333333°N 19.466666666667°Ø /42.783333333333; 19.466666666667

Socialistiske Føderale Republik Jugoslavien
socialistiske, føderale, republik, jugoslavien, sprog, overvåg, rediger, denne, artikel, omhandler, statsforbundet, eksisterede, perioden, 1945, 1992, overblik, over, forskellige, entiteter, kendt, jugoslavien, jugoslavien, føderale, republik, jugoslavien, eks. Socialistiske Foderale Republik Jugoslavien Sprog Overvag Rediger Denne artikel omhandler statsforbundet der eksisterede i perioden 1945 1992 For et overblik over de forskellige entiteter kendt som Jugoslavien se Jugoslavien For den Foderale Republik Jugoslavien der eksisterede i perioden 1992 2003 se Serbien og Montenegro Jugoslavien officielt den Socialistiske Foderale Republik Jugoslavien SFR Jugoslavien ofte forkortet med den engelske forkortelse SFRY var en forbundsstat der eksisterede fra kort efter anden verdenskrig og frem til 1992 hvor den gik i oplosning i forbindelse med de jugoslaviske krige Det var en erklaeret socialistisk multietnisk forbundsstat der bestod af seks socialistiske republikker Slovenien Kroatien Bosnien Hercegovina Serbien Montenegro og Makedonien Herudover omfattede den ogsa to autonome provinser i Serbien Kosovo og Vojvodina Jugoslavien SFR Jugoslavien Socijalisticka Federativna Republika Jugoslavija a Sociјalistichka Federativna Republika Јugoslaviјa b Socialisticna federativna republika Jugoslavija c 1945 1992Flag NationalvabenMotto Bratstvo i jedinstvo Bratstvo i jedinstvo Broderskab og enhed Nationalmelodi Hej Slaveni Heј Sloveni Hej Sloveni Hej Slavere source source track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track track Jugoslavien i 1989 HovedstadBeogradSprogOfficielleIntet pa foderalt niveau d Jugoslaviens folks sprog forfatningen af 1974 NationaleSerbokroatisk e de facto officielt 1974 1992 RegionaleAlbansk Bosnisk Kroatisk Makedonsk f Serbisk Slovensk g RegeringsformFoderal socialistisk republik etpartistat Praesident 1945 1953 Praesident for forbundsforsamlingen 1953 1992 Praesident for Jugoslavien 1945 1953Ivan Ribar 1953 1980Josip Broz Tito 1980 1992Kollektivt ledetPremierminister 1945 1963Josip Broz Tito forste 1991 1992Aleksandar Mitrovic sidste Lovgivende forsamlingForbundsforsamlingen OverhusRepublikkernes kammer UnderhusFoderale kammerHistorisk periodeKolde krig Etableret29 november 1945 Forfatning vedtaget31 januar 1946 Balkanpagten underskrevet28 februar 1953 Josip Titos dod4 maj 1980 Tidageskrigen27 juni 7 juli 1991 Oplosning27 april 1992Areal 1989255 804 km Indbyggertal og befolkning Anslaet 198923 724 919 Taethed92 7 km ValutaJugoslaviske dinarerISO 3166 kode YUG 890Efterfulgte Efterfulgt afKongeriget JugoslavienFristaten Trieste KroatienSlovenienMakedonienBosnien HercegovinaFoderale Republik Jugoslavien Det fulde navn pa serbokroatisk og makedonsk skrevet med det latinske alfabet Det fulde navn pa serbokroatisk og makedonsk skrevet med det kyrilliske alfabet Det fulde navn pa slovensk Der var intet officielt sprog pa foderalt niveau 1 2 3 Serbokroatisk var de facto officielt sprog Dets regionale varianter var anerkendt og gjort officielle i deres respektive republikker 1 2 som serbisk i Serbien og Montenegro 4 kroatisk i Kroatien 5 og som bosnisk serbisk og kroatisk i Bosnien og Hercegovina Officielt i Makedonien Officielt i Slovenien Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen Efter oprindeligt at have vaeret en del af Ostblokken skiftede landet retning efter Tito Stalin konflikten i 1948 sa det igennem storstedelen af den kolde krig forte en neutral international politik og blev et af de grundlaeggende medlemmer af De alliancefrie landes bevaegelse Efter Titos dod i 1980 forte voksende etnisk nationalisme i slut 1980 erne til opror blandt de mange etniciteter i de jugoslaviske republikker hvilket endte i et kollaps af republikkernes forhandlinger om omdannelse af forbundet fulgt af anerkendelse af deres uafhaengighed fra blandt andet Tyskland kilde mangler og Danmark kilde mangler Efter forbundet kollapsede langs de foderale graenser gik det endeligt i oplosning i 1992 hvilket blev startskuddet til en raekke krige i regionen Indholdsfortegnelse 1 Forfatning stater og folkeslag 2 Historie 2 1 Jugoslavien under anden verdenskrig 3 Mellem stormagterne 4 Et sammensat land med omskiftelige forhold 5 Jugoslavien i dag 6 Se ogsa 7 Eksterne henvisninger 8 Litteratur 9 NoterForfatning stater og folkeslag RedigerIfolge forfatningen af 1946 var Jugoslavien en foderativ republik da kongedommet afskaffedes ved en proklamation den 29 november 1945 Forfatningen aendredes i 1953 saledes at statens hojeste myndighed Folkets Forsamling kom til at besta af Forbundsforsamlingen valgt ved almindelig og hemmelig valgret med en repraesentant for hver 60 000 indb samt med 70 repraesentanter valgt af forbundsrepublikkerne og de selvstyrende omrader og Producenternes Forsamling valgt af de producerende dvs organisationer for arbejdere bonder handel og transport etc med en repraesentant for hver 70 000 af arbejderbefolkningen Ministerstyret erstattedes af et af Folkets Forsamling valgt eksekutivrad hvis formand var Jugoslaviens praesident Samtidig fik enkeltstaterne og de lokale rad storre magt medens centralregeringen isaer beholdt udenrigspolitik og militaervaesenet Det tidligere Jugoslavien havde inden oplosningen i 1991 et areal pa 256 393 km og 23 472 000 indbyggere Landet bestod af seks republikker som ifolge grundloven var defineret som stater Serbien Srbija uden de autonome omrader 5 754 000 indbyggere inklusive 2 autonome omrader Vojvodina 2 013 000 indbyggere og Kosovo og Metohija Kosovo i Metohija til daglig kaldt Kosovo 1 955 000 indbyggere Kroatien Hrvatska 4 760 000 indbyggere Slovenien Slovenija 1 974 000 indbyggere Bosnien og Hercegovina Bosna i Hercegovina i daglig tale BiH 4 366 000 indbyggere Makedonien Makedonija 2 034 000 indbyggere og Montenegro Crna Gora 616 000 indbyggere Som multietnisk stat bestod Jugoslavien af seks officielt anerkendte nationer etniciteter montenegrinere 2 6 kroater 19 6 makedonere 6 bosniakker 8 9 slovenere 7 8 samt serbere 36 3 Nationerne har haft deres hovedbefolkning i de tilsvarende republikker men betegnelserne daekker over etnicitet ikke statsborgerskab Bosniakkerne er i denne sammenhaeng specielle idet de i forskellige sammenhaenge defineres ud fra hhv deres etniske tilhorsforhold og deres religion de er muslimer Selvom de var regnet som mindretal var albanerne 2 150 000 indbyggere dvs 8 mere talrige end tre af de jugoslaviske nationer Foruden dem var der ogsa ungarere som med 426 000 indbyggere udgjorde 2 af den samlede befolkning Stor forskel i storrelserne den storste nation var 14 gange storre end den mindste bevirkede at de storre nationer havde mere indflydelse pa landets politiske liv end de mindre Jugoslavien havde formelt set ikke noget officielt sprog men de facto fungerede serbokroatisk som et sadant Det var ogsa som serbisk kroatisk og bosnisk officielt sprog i Serbien Kroatien Bosnien og Monetenegro mens makedonsk og slovensk var officielle sprog i hhv Makedonien og Slovenien Foruden dette havde alle indbyggere af anden etnisk herkomst ret til at tale deres eget sprog albansk tyrkisk ungarsk rumaensk roma tjekkisk tysk italiensk og flere andre Jugoslavien var ogsa et multireligiost land serbere montenegrinere og makedonere var overvejende ortodokse kroaterne slovenerne samt det ungarske slovakiske tjekkiske og italienske mindretal overvejende katolikker bosniakkerne og det tyrkiske mindretal langt overvejende muslimer Historie RedigerI oldtiden horte omradet som senere blev til Jugoslavien til Romerriget og senere til det Byzantinske Rige I det 7 arhundrede begyndte slavernes indvandring I det 12 arhundrede dannede serberne en kraftig stat under Nemaniderne med storhedstid under Stefan Dusan 1331 1355 Efter Ostrig Ungarns nederlag i 1 Verdenskrig opfyldtes de serbiske forhabninger om en sydslavisk stat og den 1 december 1918 dannedes kongeriget af serber kroater og slovenere Det serbiske kongehus Karadjordjevic blev hele Jugoslaviens kongehus med Peter 1 som konge 1918 1921 Ved hans dod den 16 august 1921 overtog sonnen Aleksander 1 magten Kongeriget Jugoslavien 1929 1941 Forfatningen af 1921 skabte et centraliseret Jugoslavien domineret af serberne under Pasic mens de ovrige befolkningsgrupper opponerede isaer foreren af det kroatiske Bondeparti Stefan Radic som blev skudt den 20 juni 1928 sammen med to andre delegerede i den Jugoslaviske Rigsdag af en montenegrinsk deputeret Radic blev saret og overfort til byen Zagreb hvor han dode dagen efter Dette forte til en sadan uro at Alexander 1 den 6 juni 1929 indforte diktatur for at undga borgerkrig Forfatningen blev sat ud af kraft parlamentet oplost der blev indfort censur og nationale faner blev forbudt I 1929 fik Kongeriget af serbere kroatere og slovenere navnet Kongeriget Jugoslavien Yderliggaende kroatere flygtede til udlandet hvor de oprettede terrorgrupper kilde mangler Den 3 september 1931 udsendte Jugoslaviens kong Alexander 1 kundgorelse om diktaturets aflosning af en parlamentarisk regeringsform I Mussolinis Italien fandt kroaten Ante Pavelic tilflugtssted og oprettede en terrorgruppe kaldet Ustasa hvis mal var at oplose Jugoslavien og oprette et fascistisk Kroatien efter italiensk forbillede Den 10 april 1941 dannedes en formelt uafhaengig aksemagtlydstat under navnet Nezavisna Drzava Hrvatska med Ante Pavelic som Poglavnik Forer Pavelic tog kontakt med den makedonske terrororganisation VMRO Den Indre Makedonske Revolutionaere Organisation Vnatresna Makedonska Revolucionarna Organizacija og udforte faellesaktioner mod landet fx overfald likvideringer Derefter gik de over til kongemord da kongen var pa besog i Frankrig Den 9 oktober 1934 kom kong Alexander 1 til Marseille og efter at bilen havde kort et par hundrede meter pa kajen sprang en mand op pa bilens dortrin og affyrede en skudsalve Den oprevne folkemaengde lynchede morderen pa stedet Kongens sidste ord til sin udenrigsminister siges at have vaeret Bevar mig Jugoslavien Mordet sendte en chokbolge igennem Jugoslavien Han efterfulgtes af sin 10 arige son Peter 2 mens Alexanders faetter Prins Paul blev udnaevnt til prinsregent Efter mordet pa kong Alexander blev Ante Pavelic af en fransk domstol domt til doden in absentia Den 24 marts 1937 underskrev Italien og Jugoslavien en ikke angrebs og handelskontrakt Jugoslavien under anden verdenskrig Rediger I marts 1938 invaderede og annekterede Hitler Ostrig og Tyskland blev dermed Jugoslaviens nabo De efterfolgende ar arbejdede Hitler hardt pa at oge den tyske indflydelse i det ellers engelsk og fransk venlige Jugoslavien og handelssamkvemmet blev oget dramatisk Mod syd besatte det fascistiske Italien Albanien i 1939 og Jugoslavien sa sig mere og mere indkredset I syd havde Bulgarien en alliance med Tyskland og gamle krav pa nu jugoslavisk territorium i Makedonien Samtidig gaerede det i den kroatiske del af befolkningen hvor fascismens succes naesten overalt i Europa gjorde at Ante Pavelics fascistiske parti Ustase havde medgang Jugoslavien blev saledes udsat for en bolge af bombe terror som mindre rabiate kroatiske nationalister udnyttede til at afpresse Jugoslaviens centralregering I januar 1939 truede Bondepartiet med at losrive sig og starte en borgerkrig hvis ikke Prins Paul gik med til at Kroatien fik selvstyre Den 26 oktober 1939 blev der skrevet en serbisk kroatisk overenskomst hvor de kroatiske provinser blev lagt sammen og voldsomt udvidet mens for eksempel serbernes provinser stadig var hablost splittet op Tysklands invasion af og sejr over Frankrig i 1940 forte til at Rumaenien ogsa indgik en alliance med Hitler og da Italien invaderede Graekenland sent i 1940 var Jugoslavien helt omringet Tidligt i 1941 blev Jugoslavien sat over for krav om at indga i en alliance med Hitler Den 25 marts 1941 gav prins Paul efter og pa slottet Belvedere i Wien underskrev statsministeren Cvetkovic tilslutningen til aksemagterne alliancen mellem Tyskland Italien Japan Denne tilslutning blev set om en national vanaere af serberne i Jugoslavien hvor det forte til statskup den 27 marts 1941 Da delegationen vendte hjem var kongen vaeltet af luftvabnets serbiske chef general Simovic Regeringen blev afsat og prinsregent Paul flygtede i eksil til Graekenland hvorefter den 17 arige Peter blev udrabt til konge og overtog regeringen Hitler gav derefter ordre til at Jugoslavien skulle knuses politisk og militaert Den 6 april 1941 blev Beograd bombet uden krigserklaering og tyske tropper rykkede ind i Jugoslavien Italien og Bulgarien rykkede ogsa ind i Jugoslavien for at fa deres bid af kagen Overalt deserterede de kroatiske soldater i Jugoslaviens haer til de fascistiske invasionshaere og tyske tropper blev hyldet som befriere da de marcherede ind i den kroatiske by Zagreb Omtrent samtidig blev den nazistiske kroatiske lydstat NDH erklaeret af Ante Pavelic Kongen matte flygte og 11 dage efter hans flugt blev kapitulationen underskrevet og kongeriget oplost Kort over Socialistiske Foderale Republik Jugoslavien Efter 2 Verdenskrig da kommunisterne under Josip Broz Tito kendt som Marskal Tito eller bare Tito havde nedkaempet alle ikke kommunistiske modstandsstyrker og indfort et kommunistisk diktatur gav et valg en national faellesliste 90 af stemmerne hvorefter kongedommet afskaffedes trods Peters protest Tito blev valgt til landets praesident og de folgende ar blev de sidste ikke kommunistiske partisaner elimineret Slovenske frihedskaempere holdt ud til 1946 og de sidste serbiske frihedskaempere blev nedkaempet i 1950 De kroatiske fascister forsogte ogsa et come back indtil 1948 men var blevet infiltreret af kommunistiske agenter og blev arresteret af det kommunistiske sikkerhedspoliti Under sin eksistens var Jugoslavien altid en torn i ojet pa Sovjetunionen pa grund af dets geografiske beliggenhed der spaerrede for sovjetisk adgang til Middelhavet Sovjetiske forsog pa at bruge stalinister i det jugoslaviske kommunistparti slog fejl i 1948 og Tito besluttede at fore en neutral politik mellem de to store magtblokke i den kolde krig Anmodninger fra bade Sovjetunionen i 1948 og USA i 1949 om at matte oprette militaerbaser i Jugoslavien blev afvist Jugoslavien der alle dage havde vaeret bygget pa en politik der gik ud pa at knaekke folkenes selvbestemmelsesret matte imidlertid pa et tidspunkt give efter for det folkelige pres nedefra Chancen for de undertrykte nationaliteter kom efter Titos dod da det kommunistiske diktatur blev liberaliseret sa de folkelige krav om mere selvstyre ikke laengere kunne ties ihjel Den serbiske patriotisme var den forste der brod igennem og via det gamle diktaturs nu demokratiserede strukturer lykkedes det serberne under Slobodan Milosevic at dominere Jugoslavien Dette forte til fremkomsten af lignende bevaegelser i isaer Slovenien og Kroatien Slovenien fik lov til at erklaere sig selvstaendigt med et minimum af vaebnet modstand men da Kroatien forsogte det samme da det kraevede at fa store omrader med serbisk flertal med sig satte serberne haelene i og den jugoslaviske borgerkrig startede Mellem stormagterne RedigerI dannelsen vedligeholdelsen eksistensen og splittelsen af Jugoslavien medvirkede ogsa stormagterne endda mere end landets egen befolkning Sejrmagterne i 1 Verdenskrig Storbritannien Frankrig USA og Italien stottede i 1918 dannelsen af Jugoslavien ved at den slaviske befolkning blev forenet efter Ostrig Ungarns nederlag dvs forening af kroatere slovenere og serbere forening af Kroatien Slovenien Bosnien og Hercegovina og Vojvodina og stormagterne onskede dermed to ting at der med den nye stat dannedes en kraftig forhindring for en mulig ny tysk imperialisme deres Drang nach Osten samt en hindring mod udbredelse af bolsjevismen fra Sovjetunionen Jugoslavien et instrument for stormagterne mellem de to krige blev opsplittet af Aksemagterne Hitlers Tyskland og Mussolinis Italien i 1941 som pa en anden tragisk made bekraeftede at landets skaebne ikke var i folkets egne haender Sejrsmagterne i 2 Verdenskrig Storbritannien USA og Sovjetunionen stottede genopbygningen af Jugoslavien fordi deres mal var at gendanne alle de lande Hitler havde odelagt Efter slutningen af 2 Verdenskrig var Titos socialistiske Jugoslavien fra 1945 til 1948 den mest trofaste mest eksemplariske og den bedste allierede for Sovjetunionen kilde mangler Efter uenigheden mellem Tito og Stalin i 1948 blev Jugoslavien udelukket fra Kominform og blev senere medlem af de alliancefrie landes bevaegelse men var alligevel en del af den kolde krig Med dannelsen af NATO pagten i 1949 og dannelsen af Warszawapagten i 1955 tolererede begge disse pagter Jugoslaviens blokfrie position frem til oplosningen af Sovjetunionen og oplosningen af Warszawapagten Et sammensat land med omskiftelige forhold Rediger Dette afsnits neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes pa diskussionssiden eller i artikelhistorikken Jugoslavien var sammensat af forskellige nationer sprog kulturer og religioner Foruden dette havde det fra fortiden arvet elementer fra fire forskellige kulturepoker den byzantinske mediterrianske centraleuropaeiske og den islamiske som alle har efterladt aftryk i faelleslivet hos den sydslaviske befolkning Forskellen i moderniseringen og i levemaden i Jugoslavien var storre end mellem det mest og mindst udviklede land i Europa Fx var den nationale indtaegt i Slovenien syv gange storre end i Kosovo Desuden skal ogsa naevnes en anden meget vigtig faktor mens den jugoslaviske befolkning i gennemsnit fik 2 3 born pr familie kilde mangler sa var tallet i Kosovo 6 10 born pr familie kilde mangler Dette bevirkede at den albanske minoritet i Kosovoomradet omkring 500 000 i 1964 pludselig blev til en majoritet kilde mangler som fortraengte den serbiske befolkning kilde mangler I Europa og maske i hele verden fandtes ikke et sadant lille omrade med sa stor en forskel mellem indbyggerne som i Jugoslavien Det bor ogsa bemaerkes at inden Jugoslavien blev dannet i 1918 havde omradet ikke vaeret under faellesstyre siden den ostromerske kejser Justinian for 1300 ar siden dvs for nogen af de slaviske folkeslag slovenere kroater serbere makedonere indvandrede Under sine 70 ars eksistens undergik Jugoslavien alle mulige styreformer hvilket er et saertilfaelde i Europa Fra 1918 til 1941 var landet et monarki med begraenset parlamentarisk demokrati 1921 1929 derefter 6 ar under militaert monarkisk diktatur med fascistiske elementer 1929 1935 derefter igen i 6 ar en slags genopbygget pseudoparlamentarisme 1935 1941 Under 2 Verdenskrig 1941 1945 oplevede landet foruden befrielseskrigen en barsk nationalistisk borgerkrig i hvilken knap en million mennesker dode Af disse dode 237 000 pa kommunisternes side og 209 000 pa besaettelsesmagternes side I 46 ar 1945 1991 efter 2 Verdenskrig fra 1945 til 1952 1953 havde Jugoslavien en socialistisk grundlov som blev aendret flere gange i lobet af de naeste 26 ar 1965 1991 og fra at vaere et centraliseret land blev Jugoslavien til et foderalt samfund med et mere udviklet naeringsliv end de andre socialistiske lande i Europa Jugoslavien i dag RedigerJugoslavien er i dag opdelt i folgende selvstaendige nationer Bosnien Hercegovina Kroatien Makedonien Montenegro Serbien Slovenien Kosovo Kosovo er dog ikke anerkendt af FN 6 Pr januar 2013 har 100 ud af 193 lande heraf 22 EU lande 7 inklusive Danmark 8 anerkendt Kosovo som en selvstaendig stat Se ogsa Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Socialistiske Foderale Republik Jugoslavien Serbien og den 1 Verdenskrig Jugoslavien under 2 VerdenskrigEksterne henvisninger Redigeranonym Dagens fragor Den jugoslaviska diktaturen Svensk Tidskrift 19 argang 1929 s 73 76 svensk Emil Langlet Jugoslaviens statsproblem och den kungliga diktaturen Svensk Tidskrift 19 argang 1929 s 534 543 svensk Litteratur RedigerIstorija za III klas Gimnazija og Istorija za IV klas Gimnazija makedonske skoleboger Noter Rediger a b John Hladczuk 1 januar 1992 International Handbook of Reading Education Greenwood Publishing Group s 454 ISBN 978 0 313 26253 1 a b Gavro Altman 1978 Yugoslavia A Multinational Community Jugoslovenska stvarnost Jan Bruno Tulasiewicz 1971 Economic Growth and Development A Case Study Morris Print Company Avgustin Lah 1972 The Yugoslav Federation What is It the Position of the Peoples and National Minorities of Yugoslavia in the self managing Federation Medunarodna Politika Ustav Socijalisticke Republike Hrvatske 1974 Clan 138 Constitution of the Socialist Republic of Croatia 1974 Article 138 PDF kroatisk Narodne novine 22 februar 1974 Hentet 24 juli 2012 Kosovos parlament tradt sammen dr dk Nyheder Udland Lobende opdateret oversigt over lande der har anerkendt Kosovo Udenrigsministeriets landefakta Arkiveret fra originalen 30 marts 2008 Hentet 30 marts 2008 Koordinater 42 47 00 N 19 28 00 O 42 783333333333 N 19 466666666667 O 42 783333333333 19 466666666667Hentet fra https da wikipedia org w index php title Socialistiske Foderale Republik Jugoslavien amp oldid 10781043, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.