fbpx
Wikipedia

Sogn

For alternative betydninger, se Sogn (distrikt). (Se også artikler, som begynder med Sogn (distrikt))

Sogn er betegnelsen for et geografisk område der har en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis opstået før kristendommen kom til Danmark, betegnende et område tilknyttet den samme helligdom.

Indholdsfortegnelse

Sogne i Danmark betegner enten Folkekirkens sogne eller matrikelsogne. Langt de fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft. Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sogneråd.

Med få undtagelser udgjorde kirkesognene på landet frem til kommunalreformen i 1970 normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m.v.

Folkekirkens sogne

I Folkekirken i dag hører der normalt én kirke til hvert sogn, således at et sogn er det område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke.

Flere sogne kan dele en præst og kaldes i så fald et pastorat. Tidligere var der kun én sognepræst i hvert sogn. I dag kan der være flere, men en af dem vil så være udnævnt som den kirkebogsførende.

En gruppe af sogne, der ledes af en fælles provst, kaldes et provsti.

Folkekirkens grundenheder består ifølge Danmarks Statistik og Ministeriet for Ligestilling og Kirke i dag (2014) af 2.201 sogne med 2.354 kirker varetaget af 1.919 menighedsråd organiseret i 104 provstier. Sognene varierer meget i størrelse. I godt 100 sogne er der således færre end 200 indbyggere, mens der i knap 100 sogne er flere end 10.000 indbyggere.

Matrikelsogne

Udviklingen har ført til, at der kan være forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn, hvor det dog oprindelig har været det samme. I matriklen er det enkelte grundstykke opført med matrikelnummer i en by (landsby), der hørte under et sogn, der hørte under et herred, der hørte under et amt; men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet ændret. Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen. Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes grænser efter herredernes ophør har ikke ført til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes grænser.

Norrønt sókn betød oprindeligt "folk, der søger til samme kirke eller retsområde". I 1000- og 1100-tallet genneførte man i Danmark en sognedeling, indrettet så hvert "sogn" fik sin egen kirke. Ordet "sogn" betegnede dem, der "sognede" (= søgte) til den samme kirke.

  1. Lorenz Bergmann: Kirkehistorie, bind 1 (s. 175), forlaget Haase, København 1973
  • (oplysninger om alle danske sogne)
  • (Webside ikke længere tilgængelig) (oplysninger om antal provstier, sogne, kirker, menighedsråd)
  • (Data om Danske kirkesogne for slægtsforskere)

Sogn
sogn, betegnelse, geografisk, område, fælles, kirke, sprog, overvåg, rediger, alternative, betydninger, distrikt, også, artikler, begynder, distrikt, betegnelsen, geografisk, område, fælles, kirke, betegnelsen, muligvis, opstået, før, kristendommen, danmark, b. Sogn betegnelse for et geografisk omrade med en faelles kirke Sprog Overvag Rediger For alternative betydninger se Sogn distrikt Se ogsa artikler som begynder med Sogn distrikt Sogn er betegnelsen for et geografisk omrade der har en faelles kirke Betegnelsen er muligvis opstaet for kristendommen kom til Danmark betegnende et omrade tilknyttet den samme helligdom Indholdsfortegnelse 1 Sogne i Danmark 1 1 Folkekirkens sogne 1 2 Matrikelsogne 2 Ordets ophav 3 Se ogsa 4 Referencer 5 Eksterne henvisningerSogne i Danmark RedigerSogne i Danmark betegner enten Folkekirkens sogne eller matrikelsogne Langt de fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen og deres graenser blev sjaeldent forandret I 1841 indfortes sogneforstanderskaber hvor sognepraest store jordbesiddere og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for forvaltning af skole fattig og vejvaesen og i 1868 tradte en ny landkommunallov i kraft Med den erstattedes sogneforstanderskabet af et sognerad Med fa undtagelser udgjorde kirkesognene pa landet frem til kommunalreformen i 1970 normalt ogsa en selvstaendig kommune sognekommune idet dog mange kommuner bestod af 2 eller 3 sogne Endnu i dag folger kommunegraenser og skoledistrikter pa landet oftest sognegraenserne ligesom sognet mange steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv m v Folkekirkens sogne Rediger I Folkekirken i dag horer der normalt en kirke til hvert sogn saledes at et sogn er det omrade som kirkens menighed bor i Enkelte sogne har dog mere end en kirke Flere sogne kan dele en praest og kaldes i sa fald et pastorat Tidligere var der kun en sognepraest i hvert sogn I dag kan der vaere flere men en af dem vil sa vaere udnaevnt som den kirkebogsforende En gruppe af sogne der ledes af en faelles provst kaldes et provsti Folkekirkens grundenheder bestar ifolge Danmarks Statistik og Ministeriet for Ligestilling og Kirke i dag 2014 af 2 201 sogne med 2 354 kirker varetaget af 1 919 menighedsrad organiseret i 104 provstier Sognene varierer meget i storrelse I godt 100 sogne er der saledes faerre end 200 indbyggere mens der i knap 100 sogne er flere end 10 000 indbyggere Matrikelsogne Rediger Udviklingen har fort til at der kan vaere forskel pa et kirkesogn og et matrikelsogn hvor det dog oprindelig har vaeret det samme I matriklen er det enkelte grundstykke opfort med matrikelnummer i en by landsby der horte under et sogn der horte under et herred der horte under et amt men gennem tiden er de administrative inddelinger blevet aendret Matriklen fores i Kort og Matrikelstyrelsen Tidligere indtil 1989 var det i Matrikeldirektoratet AEndringer i kirkesognenes graenser efter herredernes ophor har ikke fort til tilsvarende aendringer i matrikelsognenes graenser Ordets ophav RedigerNorront sokn betod oprindeligt folk der soger til samme kirke eller retsomrade 1 I 1000 og 1100 tallet genneforte man i Danmark en sognedeling indrettet sa hvert sogn fik sin egen kirke Ordet sogn betegnede dem der sognede sogte til den samme kirke 2 Se ogsa Redigerbirk retskreds pastorat provsti retskreds stift herred sognekommuneReferencer Rediger sogn Den Danske Ordbog Lorenz Bergmann Kirkehistorie bind 1 s 175 forlaget Haase Kobenhavn 1973Eksterne henvisninger RedigerSogneportalen oplysninger om alle danske sogne miliki dk Webside ikke laengere tilgaengelig oplysninger om antal provstier sogne kirker menighedsrad Amt Herred Sogn Data om Danske kirkesogne for slaegtsforskere Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sogn amp oldid 10640669, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.