fbpx
Wikipedia

Solenergi

Solenergi er energien i lyset fra Solen. Solens lyseffekt i Jordens afstand, er ca. 1367 W/ målt vinkelret i forhold til solen. Soleffekten (solarkonstanten, S0) 1367 W/m² svarer til 1367 J/m² per sekund. Potentialet for solenergi er enormt, siden omkring 200000 gange er verdens samlede daglige elproduktionskapacitet modtaget af Jorden hver dag i form af solenergi.

Hvis solceller med en virkningsgrad på 8% dækkede de sorte små cirkelskiver på jorden, kunne hele jorden energibehov dækkes. Dog kræver det, at man kan gemme energien til om natten – eller sende energien til den side af jorden der er i skygge.
Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen. S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret.
Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark.
Solens energi, vist som funktion af bølgelængden. Virkningen af atmosfærens filtrering kan ses, da der både er vist bølgelængdefordelingen udenfor jordens atmosfære (rød) og i klart vejr ved havoverfladen (orange/sennepsfarvet). Forskellen skyldes hovedsageligt CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød).
Oversigt over energibalancen

Ved jordoverfladen om dagen uden skyer mellem solen og målepunktet vil soleffekten, efter at være blevet filtreret af atmosfæren, være ca. 1000 W/m² målt vinkelret i forhold til solen. Nogle kalder en lyseffekt på 1000 W/m² for 1 sol eller på engelsk 1 sun.

Da denne soleffekt afhænger af den vej som sollyset går igennem atmosfæren, er denne effekt naturligvis lavere når solen ikke står i zenit. Står solen ikke i zenit tager solstrålerne en skrå vej og dermed længere vej gennem atmosfæren. Atmosfæren virker som et filter og beskytter os delvist mod stråling fra verdensrummet (især fra solen). Står solen derimod i zenit kommer solens stråler direkte ind mod jorden, hvorved der er det mindste tab. Breddegraden på jorden hvor solen står i zenit skifter over året mellem nordlige og sydlige vendekreds. De gule og orange områder på kortet afspejler hvor solens stråler over året sendes lodret ind mod jorden.

Et andet eksempel er solbadning. Her bruner solen også allermest ved middagstid når man ligger ned, hvor solen står lige over hovedet på os, – morgen og aften står solen lavt og skal dermed gennem mere luft, inden den når ned på jordoverfladen.

Ved nogle få situationer kan lyseffekten godt blive højere end ca. 1000 W/m² ved jordoverfladen. Det kan ske, hvis målepunktet udover det direkte sollys, også får indirekte sollys fra f.eks. en vandoverflade eller skyer.

Indholdsfortegnelse

Solens totalindstråling til Jorden oven for atmosfæren 5,6 · 1024 J år-1 (joule pr. år)
Den indstråling, der når gennem atmosfæren til jordoverfladen ved havniveau (næsten kun λ = 200 – 2500 nm) 3,8 · 1024 J år-1

Den fladerelevante indstråling på jordoverfladen og i klart vejr er afhængig af breddegrad og årstid, som f.eks.:

Sommersolhverv ved Nordpolen 27 · 106 J m-2 d-1 (joule pr m² og pr dag)
Sommersolhverv ved den nordlige vendekreds 30,5 · 106 J m-2 d-1
Vintersolhverv inden for den nordlige polarkreds 0
Vintersolhverv ved ækvator 24,5 · 106 J m-2 d-1


For at udnytte energien i solstråler må den først omformes til anden energi – via eksempelvis:

Litteratur

  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Torben Andersen, Poul Brøndum, mf. (2000). geografihåndbogen. København: Gads Forlag. ISBN 87-12-03104-6. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Referencer

  1. Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..."
  2. Solar energy
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Solenergi
  • (på engelsk)
  • – udgangspunkt statisk flade (solpanel, solvarmepanel). Tager højde for geografisk jordplacering (land, by), vinkel (inklination, øst-vest-orientering). Beregning viser energi i kwh per døgn, måned og år.

Solenergi
solenergi, sprog, overvåg, rediger, energien, lyset, solen, solens, lyseffekt, jordens, afstand, 1367, målt, vinkelret, forhold, solen, soleffekten, solarkonstanten, 1367, svarer, 1367, sekund, potentialet, solenergi, enormt, siden, omkring, 200000, gange, ver. Solenergi Sprog Overvag Rediger Solenergi er energien i lyset fra Solen Solens lyseffekt i Jordens afstand er ca 1367 W m malt vinkelret i forhold til solen Soleffekten solarkonstanten S0 1367 W m svarer til 1367 J m per sekund Potentialet for solenergi er enormt siden omkring 200000 gange er verdens samlede daglige elproduktionskapacitet modtaget af Jorden hver dag i form af solenergi 2 Hvis solceller med en virkningsgrad pa 8 daekkede de sorte sma cirkelskiver pa jorden kunne hele jorden energibehov daekkes Dog kraever det at man kan gemme energien til om natten eller sende energien til den side af jorden der er i skygge Hvis S2P CR5 solpaneler inkl braendstofgenerering har en virkningsgrad pa 8 kunne jordens braendstofbehov daekkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker pa jordoverfladen 1 S2P CR5 solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark men der skal sa anvendes ca dobbelt areal i forhold til taettere ved aekvator og vi skal gemme braendstof fra sommerhalvaret til vinterhalvaret Solindstraling malt i kWh per m2 per ar vist med farvekoder i Danmark Solens energi vist som funktion af bolgelaengden Virkningen af atmosfaerens filtrering kan ses da der bade er vist bolgelaengdefordelingen udenfor jordens atmosfaere rod og i klart vejr ved havoverfladen orange sennepsfarvet Forskellen skyldes hovedsageligt CO2 og vanddamp Mennesket kan se bolgelaengder mellem ca 400nm indigo 780nm rod Oversigt over energibalancen Ved jordoverfladen om dagen uden skyer mellem solen og malepunktet vil soleffekten efter at vaere blevet filtreret af atmosfaeren vaere ca 1000 W m malt vinkelret i forhold til solen Nogle kalder en lyseffekt pa 1000 W m for 1 sol eller pa engelsk 1 sun Da denne soleffekt afhaenger af den vej som sollyset gar igennem atmosfaeren er denne effekt naturligvis lavere nar solen ikke star i zenit Star solen ikke i zenit tager solstralerne en skra vej og dermed laengere vej gennem atmosfaeren Atmosfaeren virker som et filter og beskytter os delvist mod straling fra verdensrummet isaer fra solen Star solen derimod i zenit kommer solens straler direkte ind mod jorden hvorved der er det mindste tab Breddegraden pa jorden hvor solen star i zenit skifter over aret mellem nordlige og sydlige vendekreds De gule og orange omrader pa kortet afspejler hvor solens straler over aret sendes lodret ind mod jorden Et andet eksempel er solbadning Her bruner solen ogsa allermest ved middagstid nar man ligger ned hvor solen star lige over hovedet pa os morgen og aften star solen lavt og skal dermed gennem mere luft inden den nar ned pa jordoverfladen Ved nogle fa situationer kan lyseffekten godt blive hojere end ca 1000 W m ved jordoverfladen Det kan ske hvis malepunktet udover det direkte sollys ogsa far indirekte sollys fra f eks en vandoverflade eller skyer Indholdsfortegnelse 1 Energi modtaget fra solen 2 Udnyttelse af solens energi 3 Kildehenvisninger 3 1 Litteratur 3 2 Referencer 4 Eksterne henvisninger 5 Se ogsaEnergi modtaget fra solen RedigerSolens totalindstraling til Jorden oven for atmosfaeren 5 6 1024 J ar 1 joule pr ar Den indstraling der nar gennem atmosfaeren til jordoverfladen ved havniveau naesten kun l 200 2500 nm 3 8 1024 J ar 1 Den fladerelevante indstraling pa jordoverfladen og i klart vejr er afhaengig af breddegrad og arstid som f eks Sommersolhverv ved Nordpolen 27 106 J m 2 d 1 joule pr m og pr dag Sommersolhverv ved den nordlige vendekreds 30 5 106 J m 2 d 1Vintersolhverv inden for den nordlige polarkreds 0Vintersolhverv ved aekvator 24 5 106 J m 2 d 1 PS10 sol kraft tarnet naer Sevilla Udnyttelse af solens energi RedigerFor at udnytte energien i solstraler ma den forst omformes til anden energi via eksempelvis Solkraft resultat elektrisk energi Solvarme resultat varme termisk energi Luftsolfanger resultat ventilation Kunstig fotosyntese S2P CR5 solpaneler resultat metanol aetanol Planter med klorofyl fotosyntese resultat kulhydrat sukker cellulose carbonhydrider terpentin olie aminosyrer enzymer proteiner fedtstoffer Kildehenvisninger RedigerLitteratur Rediger Dieter Heinrich Manfred Hergt 1992 Munksgaards atlas okologi Kobenhavn Munksgaard ISBN 87 16 10775 6 Torben Andersen Poul Brondum mf 2000 geografihandbogen Kobenhavn Gads Forlag ISBN 87 12 03104 6 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Referencer Rediger American Chemical Society 2008 April 11 Expert Foresees 10 More Years Of Research amp Development To Make Solar Energy Competitive ScienceDaily Retrieved April 24 2008 Citat Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet Harry Gray Ph D In his talk at the ACS Presidential Symposium Gray cited the vast potential of solar energy noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year Solar energy 1 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Solenergi University of Oregon Solen pa engelsk europa eu PV potential estimation utility udgangspunkt statisk flade solpanel solvarmepanel Tager hojde for geografisk jordplacering land by vinkel inklination ost vest orientering Beregning viser energi i kwh per dogn maned og ar 18 juni 2009 comon dk Solenergi fra Sahara skal lose Europas miljoproblemer DESERTEC FoundationSe ogsa RedigerTidslinie for solenergiHentet fra https da wikipedia org w index php title Solenergi amp oldid 10007521, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.