fbpx
Wikipedia

Stat

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
For alternative betydninger, se Stat (flertydig).

En stat er en organisation med egen regering, der har suverænitet over et geografisk mere eller mindre afgrænset område.[behøver bedre kilde] Folkeretten afgrænser staten i juridisk henseende som en abstrakt størrelse med territorial magt og institutioner til at udøve denne magt.[kilde mangler]

Staten er et ofte anvendt udtryk for hele regeringsapparatet, men kan også adskilles herfra, idet regeringen og dens embedsmænd hele tiden skiftes ud, mens staten består. Ifølge sociologen Max Weber kan staten defineres som dén organisation, der i "et menneskeligt samfund succesfuldt gør krav på at have monopol på udøvelsen af legitim vold".

Indholdsfortegnelse

For at en stat – udadtil – kan betegnes en stat skal fire punkter være opfyldt:

  1. Den har et (i det mindste delvist landbaseret) territorium,
  2. Den har en fastboende befolkning,
  3. Den har en anerkendt regering, som...
  4. kan have officielle forbindelser til andre stater.

Indadtil betegnes en stat ved et system af politiske institutioner, der har eneret på magten til at fastsætte og opretholde en given retsorden inden for sit territorium og over for sin befolkning.

"Stat" forveksles ofte med "nation", men hvor "nationen" betegner den gruppe mennesker, der lever i det ovennævnte område, så er staten den enhed, der udøver den særlige magt, som den har monopol på: Magtudøvelser, som hvis de udføres af andre end staten betragtes som forbrydelser eller vold: Kun en stat kan ekspropriere, arrestere, frihedsberøve eller henrette. Statens magtmonopol udøves af politi og militær. Staten omfatter også de organisationer, hvor de regler vedtages, som bestemmer, hvornår den må anvende sin særlige magt og til hvad, og staten omfatter de organisationer, som kan sætte de samme regler ud af kraft, f.eks. ved militær undtagelsestilstand. Filosoffen Carl Schmitt definerede suverænitet som dette at beherske undtagelsestilstanden.

I de moderne demokratiske samfund vil statens udfoldelsesmuligheder normalt være underlagt retsstatslige principper. Retsstater fungerer i henhold til en forfatning, der suppleres af en række fremgangsmåder, der skal følges i forbindelse med afgørelser, og disse er forholdsvis svære at ændre. I en retsstat er alle borgere beskyttet mod vilkårlige indgreb fra myndighedernes side, for eksempel bygget på Montesquieus princip om magtens tredeling, der sikrer en retslig undersøgelse af vedtagne beslutninger.

I den løbende debat hersker der en del forvirring om begreberne stat, delstat, nationalstat, forbundsstat, helstat, statsforbund, rige, land og nation. I det efterfølgende skal der ved nøjere definitioner og eksempler klargøres, hvad de forskellige begreber henviser eller kan henvise til.

Begrebet om staten bør først adskilles fra 'nationen', hvor det sidste normalt refererer til et folk med en egen national bevidsthed. Således udgør f.eks. kurderne en nation, selvom de endnu ikke har deres egen stat (Kurdistan). 'Nationalstaten' betegner en politisk enhed, hvor stats- og nationsgrænserne er sammenfaldende. I praksis omtaler man dog også stater med en dominerende nationalitet, men med store nationale mindretal, som nationalstater.

Med hensyn til 'rige' og 'land' bruges disse af og til synonymt med enten nation eller stat. I Tyskland bruges ordet Land (plur. Länder) egentlig som en betegnelse for delstaterne. Mere specifikt kan 'land' betegne både staten og statens territorium, og 'rige' både statens territorium og territoriets befolkning (som kan udgøre én eller flere nationer og/eller grupperinger).

Den mindste selvstændige stat er bystaten (græsk: polis) eller fristaden, hvor hele staten kun omfatter en enkelt by (og måske et mindre opland).

En stat kan være en sammenslutning af delstater i en forbundsstat med adskillige fælles funktioner så som forsvar og udenrigspolitik. Derfor må en forbundsstat have en regering, til hvilken delstaternes regeringer har afgivet suverænitet. I forbundsstaten USA er en state ret beset en delstat.

Hvis flere stater med hver deres forfatning, love og myndigheder har fælles formelt overhoved, tales om en personalunion.

Hvis praktisk taget al suverænitet over delstaterne er koncentreret i en central regering, kan man tale om en helstat, men dette er nu mere et historisk begreb fra enevældens tid.

Stater kan indgå i et endog meget tæt samarbejde og være enige om en lang række fælles regler inden for økonomi, politik etc., uden at staterne afgiver en væsentlig grad af suverænitet. Så er der tale om et statsforbund, der altså ikke har en fælles regering, men derimod fælles organer til varetagelse af samarbejdet.

Et statsforbund kaldes også en konføderation og en forbundsstat en føderation.

En stat kan godt bebos af flere folk (nationer) som f.eks. englændere, skotter, walisere og nordirere i Storbritannien eller baskere, catalanere og castilianere i Spanien. En nationalstat er i princippet en stat, der kun bebos af ét folk, bortset fra nogle ubetydelige mindretal af indbyggere. I praksis omtales en række stater, der ikke lever helt op til dette kriterium, dog også som nationalstater, hvis de f.eks. har en dominerende nationalitet.

Der er mange flydende overgange mellem begreberne, så det er formålstjenligt at belyse disse med en række eksempler.

Den dansk-norsk-slesvig-holstenske personalunion

Mens den dansk-norsk-slesvig-holstenske personalunion indtil 1814 eksisterede, bestod den af det danske folk, det norske folk og en del af det tyske folk.

Det danske folk boede hovedsageligt i det daværende kongerige Danmark og i den nordlige og mellemste del af hertugdømmet Slesvig, og det norske folk boede hovedsageligt i kongeriget Norge, mens en del af det tyske folk hovedsageligt boede i den sydlige del af hertugdømmet Slesvig samt i hertugdømmet Holsten. Dertil kom folkene i de norske bilande i Nordatlanten.

Der var imidlertid tale om en personalunion omfattende to kongeriger og to hertugdømmer, der regeredes af én fyrste. I Danmark og Norge var han konge (efter hver sin arvehyldning), og i de to hertugdømmer var han hertug. Slesvig var derudover et dansk len (men kongen som lensherre), mens Holsten frem til 1806 fungerede som tysk len (med den tyske kejser som lensherre). Den danske konge regerede sine danske og norske undersåtter – inkl. dem i de norske bilande i Nordatlanten – via "Danske Kancelli" og sine undersåtter i de to hertugdømmer via "Tyske Kancelli" – uagtet at indbyggerne i den nordlige del af hertugdømmet Slesvig overvejende var dansksprogede. Begge kancellier fik deres navne efter det sprog, de anvendte, og havde begge til huse i "Den røde Bygning" på Slotsholmen i København.

Fra helstat til nationalstat

Norge blev afstået til Sverige i 1814 (som kompensation fik den danske konge svensk Forpommern, som senere blev mageskiftet med Preussen til gengæld for Lauenborg), og da den resterende helstat efter nederlaget i 1864 måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenborg, blev Danmark en nationalstat, der kun omfattede ét folk – nemlig det danske folk. Efter genforeningen i 1920 indgik et lille tysk mindretal i Sønderjylland i den danske befolkning.

Landet havde den gang nogle besiddelser i Nordatlanten. Disse nåede deres nuværende status i flere faser. I 1944 blev Island en helt selvstændig stat, og i 1948 fik Færøerne hjemmestyre med eget lagting og landsstyre, og i 1979 fik Grønland det samme med eget landsting og landsstyre. Begge områder vælger 2 medlemmer til det danske folketing. I dag omfatter Det Danske Rige således Danmark, Færøerne og Grønland, og det er en slags forbundsstat – kaldet et rigsfællesskab – der omfatter det danske folk med et tysk mindretal, det færøske folk og det grønlandske folk.

De fremmede folkedele er imidlertid så små, at Det Danske Rige må betragtes som en nationalstat.

Det Tyske Forbund

Den tyske folkedel i Slesvig, Holsten og Lauenborg følte sig knyttet til det øvrige tyske folk, der dengang beboede de mange tyske stater, der fra 1815 var medlem af Det Tyske Forbund, som var et statsforbund. Det eksisterede frem til 1871 – fra 1866 dog som det preussisk dominerede Nordtyske Forbund. Efter den preussisk-østrigske krig i 1866 blev Østrig udelukket fra Det Tyske Forbund, og Østrigs allierede under krigen blev simpelthen annekteret af Preussen. Det drejede sig om Hannover, Nassau, Kurhessen og den frie rigsstad Frankfurt am Main. Nogle af forbundets medlemmer var helstater, der også omfattede andre folk end det tyske, og i visse tilfælde var det kun den tyske del, der var medlem af statsforbundet. F.eks. var den polske del af kongeriget Preussen og den ungarske del af det Østrigske Kejserrige ikke medlemmer af Det Tyske Forbund. Holsten og Lauenborg var medlemmer af forbundet, men ikke Slesvig. Böhmen og Mähren havde både et tysk og en tjekkisk befolkningsdel, men disse to var både medlemmer af det østrigske kejserrige og Det Tyske Forbund.

Det Tysk-romerske Rige

Forgængeren for Det Tyske Forbund var det Tysk-romerske Rige, der egentlig hed Das heilige Römische Reich deutscher Nation, og som eksisterede fra 962 til 1806. De betydeligste tyske staters fyrster – herunder de såkaldte fyrstbiskopper – kårede (derfor "kurfyrster") en fællestysk konge, og han blev af paven i Rom, der gerne ville beskyttes af en mægtig, verdslig fyrste, kronet til tysk-romersk kejser og overtog den verdslige magt i Kirkestaten. Det Tysk-romerske Rige var blot et statsforbund, hvis enkelte medlemmer sågar kunne finde på at føre krig mod hinanden. Det omfattede også Østrig – det var et såkaldt "stortysk" rige – eller rettere: forbund. Man sagde dengang, at det hverken var et rige, romersk eller helligt! Det Tysk-romerske Rige blev opløst under Napoleonskrigene i 1806.

Det Tyske Kejserrige

Efterfølgeren for Det Tyske Forbund – fra 1866 Det Nordtyske Forbund – var Det Tyske Rige – kejserriget fra 1871 til 1918, men det omfattede ikke Østrig – det var et såkaldt "lilletysk" rige. Den preussiske konge blev udråbt til tysk kejser, og stod som sådan over de øvrige tyske fyrster, men det nye tyske kejserrige havde mange fælles funktioner – f.eks. de væbnede styrker, udenrigspolitik, pengevæsen og højesteret – og var derfor en forbundsstat med en central regering, der bestod af delstater med et vist selvstyre og egen fyrste. Den lovgivende forsamling for riget var rigsdagen, og de lovgivende forsamlinger for delstaterne var landdagene.

De gamle hertugdømmer i den danske helstat, Slesvig, Holsten og Lauenborg var blevet erobret af Preussen og Østrig i 1864 og var i 1866 blevet indlemmet som provinser i kongeriget Preussen og indgik som sådanne i det tyske kejserrige. De dansktalende og dansksindede indbyggere i Slesvig blev således borgere i den preussiske delstat i det tyske kejserrige, men de følte sig også knyttet til det danske folk. På samme måde var indbyggerne i den vestlige del af Polen og indbyggerne i Elsass-Lothringen ikke en del af det tyske folk, og man kan derfor ikke sige, at det tyske kejserrige før Første Verdenskrig var en nationalstat. Der var betydelige nationale mindretal inden for riget.

Mindretallene ved den dansk-tyske grænse

Efter folkeafstemningerne i Sønderjylland i 1920 blev dette delt ved den nuværende dansk-tyske grænse i det tyske Sydslesvig og det danske Nordslesvig. Nordslesvig kaldes også De sønderjyske landsdele. Derved aftog mindretalsproblemerne, men der er stadig indbyggere i Sydslesvig, som er borgere i Tyskland, men som føler sig knyttet til det danske folk. På samme måde er der mennesker i Nordslesvig, der er borgere i Danmark, men som føler sig knyttet til det tyske folk.

Weimarrepublik og Nazirige

Det Tyske Rige blev efter Første Verdenskrig i 1918 til en republik, og udover Nordslesvig måtte det afstå Elsass-Lothringen og områderne i det vestlige Polen. Riget – fra 1933 Naziriget eller "Det Tredje Rige" – var frem til 2. verdenskrigs udbrud i 1939 en nationalstat, da det kun husede ubetydelige mindretal. Naziriget var en central enhedsstat. De tidligere delstater var frataget ethvert selvstyre og var reduceret til administrative enheder. I 1938 indlemmedes Østrig – det blev til Ostmark – i "Det Tredje Rige", som derfor atter kunne kalde sig et "stortysk" rige. Den bombastiske betegnelse "stortysk" er altså ikke – som mange tror – en nazistisk opfindelse. Naziriget brød sammen i 1945, og Tyskland og Østrig styredes frem til 1949 af besættelsesmagterne.

Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik

Den nye vesttyske forbundsstat blev grundlagt i 1949. Den kom til at hedde Forbundsrepublikken Tyskland (BRD), og blev udvidet ved den tyske genforening i 1990, da områderne i den sovjetisk dominerede Tyske Demokratiske Republik (DDR) blev optaget som nye delstater i BRD. DDR var i lighed med Naziriget en central enhedsstat.

Forbundsrepublikken Tyskland omfatter i dag 16 delstater, hvoraf 3 er bystater. Den har kun få nationale mindretal f.eks. sorberne, friserne og danskerne og må derfor betegnes som en nationalstat. Det samme gælder Østrig, der både er en forbundsstat og en nationalstat med kun få og ubetydelige nationale mindretal – f.eks. Kärntenslovenierne.

Andre eksempler på forbundsstater

Andre eksempler på forbundsstater er USA, Canada og Australien. At medlemmerne af forbundsstaten USA kalder sig States, skal man ikke lade sig forvirre af. De er rettelig delstater eller provinser, og den sidstnævnte betegnelse anvendes da også i Canada og Australien. I alle tre forbundsstater har delstaterne eller provinserne et udpræget selvstyre, men der er i enhver forbundsstat altid politisk uenighed om fordelingen af magt og kompetence mellem forbundsstaternes centrale regeringer og delstaternes regeringer. I USA går det ene store parti (Demokraterne) ind for mere magt til forbundsregeringen i Washington D.C., hvorimod det andet store parti (Republikanerne) går ind for det modsatte.

Alle tre forbundsstater er udprægede indvandrerlande. Om de kan betegnes som nationalstater i den europæiske betydning er tvivlsomt, men at man for USA's vedkommende i dag godt kan tale om et amerikansk folk og en amerikansk nation er hævet over al tvivl. Dette forhold kan imidlertid ændre sig, hvis den store indvandring fra Latinamerika, Østasien og Mellemøsten fortsætter, da de nye indvandrere ofte ønsker at bevare deres sprog og sædvaner og at bosætte sig sammen med deres racefæller og landsmænd. Dette var ikke tilfældet med den tidlige indvandring fra Nord- og Vesteuropa og kun til en vis grad tilfældet med den noget senere indvandring fra Syd- og Østeuropa. Man taler om, at USA for tiden ændrer sig fra at være en folkelig smeltedigel til et folkeligt kludetæppe.

Det forenede Kongerige eller UK (England, Wales, Skotland og Nordirland) samt Spanien og Italien er forbundsstater med visse problemer – f.eks. med selvstændighedsbevægelserne i Skotland, Baskerlandet, Catalonien og Lombardiet. UK og Spanien bebos hver for sig af flere folk såsom englændere, walisere, skotter, baskere, catalanere, castilianere, andalusiere m.v. og er altså ikke nationalstater. Derimod må Italien betegnes som en nationalstat med et østrigsk mindretal i Sydtyrol.

Frankrig

Frankrig vil helst opfatte sig selv som en nationalstat. Derfor fortrænges det forhold, at der inden for staten findes mange mindretal – f.eks. korsikanere, italienere, bretonere, alsacere, lorrainere, flamlændere, catalanere, baskere og provencalere. Langt op i det 20. århundrede blev mindretallene søgt forfransket og i et vist omfang undertrykt.

Den Europæiske Union

EU er en blanding af et statsforbund og en forbundsstat. Ordet "forfatningstraktat" er et slående udtryk for forvirringen – et statsforbund bygger på en traktat mellem forbundets medlemmer, mens en forbundsstat har en forfatning.

Ud over den folkeretslige afgrænsning af statens funktioner[hvad?] omhandler statsteori tillige idealer for statens forskellige mulige indretninger, f.eks. betingelser for den demokratiske statsform. I moderne demokratiske stater vil staten kun fremstå som legitim, hvis den udøver sin magt på vegne af kollektivet. Hertil kræves normalt frie, lige og hemmelige afstemninger ved valghandlinger. Dette er imidlertid ikke en forudsætning for stater i almindelighed. Den danske konge under enevælden støttede således sin legitimitet på "Guds nåde", og Ludvig den 14. af Frankrig sagde: "Staten – det er mig". I 2013 var der stadig 77 stater i verden, som baserede sig på ikke-demokratiske styreformer.


  1. ODS: "organiseret (og selvstændigt) samfund"..."et til et vist landomraade knyttet, organiseret og med selvstændig herskermagt (suverænitet) udrustet menneskeligt samfund, navnlig med særlig forestilling om politisk helhed og selvstændighed (i forhold til andre af lign. art)"
  2. Hansen, Mogens Herman (2010): Demokrati som styreform og som ideologi, København: Museums Tusculanums forlag, side 163.
  3. Kristian Iversen: Nationer og natonalisme. S. 12. Forlaget Columbus, 2017.
  4. Jf. Herman Hansen (2014)
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Stat
stat, institutionel, gruppe, bemyndigelse, fastsætte, regler, regere, folk, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, sform, denne, artikel, bør, gennemlæses, person, fagkendskab, sikre, faglige, korrekthed, eller, ingen, kildehenvisninger, denne, artikel, hvilket. Stat institutionel gruppe med bemyndigelse til at fastsaette regler for at regere folk Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Statsform Denne artikel bor gennemlaeses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed Der er for fa eller ingen kildehenvisninger i denne artikel hvilket er et problem Du kan hjaelpe ved at angive trovaerdige kilder til de pastande som fremfores i artiklen For alternative betydninger se Stat flertydig En stat er en organisation med egen regering der har suveraenitet over et geografisk mere eller mindre afgraenset omrade 1 behover bedre kilde Folkeretten afgraenser staten i juridisk henseende som en abstrakt storrelse med territorial magt og institutioner til at udove denne magt kilde mangler Staten er et ofte anvendt udtryk for hele regeringsapparatet men kan ogsa adskilles herfra idet regeringen og dens embedsmaend hele tiden skiftes ud mens staten bestar Ifolge sociologen Max Weber kan staten defineres som den organisation der i et menneskeligt samfund succesfuldt gor krav pa at have monopol pa udovelsen af legitim vold Indholdsfortegnelse 1 Grundlaeggende definitioner 2 Retsstaten 3 Statsdannelser 4 Stater statsforbund og forbundsstater 5 Stater og folk nationalstater 6 Eksempler pa statsdannelser 6 1 Den dansk norsk slesvig holstenske personalunion 6 2 Fra helstat til nationalstat 6 3 Det Tyske Forbund 6 4 Det Tysk romerske Rige 6 5 Det Tyske Kejserrige 6 6 Mindretallene ved den dansk tyske graense 6 7 Weimarrepublik og Nazirige 6 8 Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik 6 9 Andre eksempler pa forbundsstater 6 10 Frankrig 6 11 Den Europaeiske Union 7 Statsteori 8 Litteratur 9 Se ogsa 10 Referencer 11 Eksterne henvisningerGrundlaeggende definitioner RedigerFor at en stat udadtil kan betegnes en stat skal fire punkter vaere opfyldt Den har et i det mindste delvist landbaseret territorium Den har en fastboende befolkning Den har en anerkendt regering som kan have officielle forbindelser til andre stater 2 Indadtil betegnes en stat ved et system af politiske institutioner der har eneret pa magten til at fastsaette og opretholde en given retsorden inden for sit territorium og over for sin befolkning 2 Stat forveksles ofte med nation men hvor nationen betegner den gruppe mennesker der lever i det ovennaevnte omrade sa er staten den enhed der udover den saerlige magt som den har monopol pa Magtudovelser som hvis de udfores af andre end staten betragtes som forbrydelser eller vold Kun en stat kan ekspropriere arrestere frihedsberove eller henrette Statens magtmonopol udoves af politi og militaer Staten omfatter ogsa de organisationer hvor de regler vedtages som bestemmer hvornar den ma anvende sin saerlige magt og til hvad og staten omfatter de organisationer som kan saette de samme regler ud af kraft f eks ved militaer undtagelsestilstand Filosoffen Carl Schmitt definerede suveraenitet som dette at beherske undtagelsestilstanden Retsstaten RedigerI de moderne demokratiske samfund vil statens udfoldelsesmuligheder normalt vaere underlagt retsstatslige principper Retsstater fungerer i henhold til en forfatning der suppleres af en raekke fremgangsmader der skal folges i forbindelse med afgorelser og disse er forholdsvis svaere at aendre I en retsstat er alle borgere beskyttet mod vilkarlige indgreb fra myndighedernes side for eksempel bygget pa Montesquieus princip om magtens tredeling der sikrer en retslig undersogelse af vedtagne beslutninger Statsdannelser RedigerI den lobende debat hersker der en del forvirring om begreberne stat delstat nationalstat forbundsstat helstat statsforbund rige land og nation I det efterfolgende skal der ved nojere definitioner og eksempler klargores hvad de forskellige begreber henviser eller kan henvise til Begrebet om staten bor forst adskilles fra nationen hvor det sidste normalt refererer til et folk med en egen national bevidsthed Saledes udgor f eks kurderne en nation selvom de endnu ikke har deres egen stat Kurdistan Nationalstaten betegner en politisk enhed hvor stats og nationsgraenserne er sammenfaldende I praksis omtaler man dog ogsa stater med en dominerende nationalitet men med store nationale mindretal som nationalstater 3 Med hensyn til rige og land bruges disse af og til synonymt med enten nation eller stat I Tyskland bruges ordet Land plur Lander egentlig som en betegnelse for delstaterne Mere specifikt kan land betegne bade staten og statens territorium og rige bade statens territorium og territoriets befolkning som kan udgore en eller flere nationer og eller grupperinger Stater statsforbund og forbundsstater RedigerDen mindste selvstaendige stat er bystaten graesk polis eller fristaden hvor hele staten kun omfatter en enkelt by og maske et mindre opland En stat kan vaere en sammenslutning af delstater i en forbundsstat med adskillige faelles funktioner sa som forsvar og udenrigspolitik Derfor ma en forbundsstat have en regering til hvilken delstaternes regeringer har afgivet suveraenitet I forbundsstaten USA er en state ret beset en delstat Hvis flere stater med hver deres forfatning love og myndigheder har faelles formelt overhoved tales om en personalunion Hvis praktisk taget al suveraenitet over delstaterne er koncentreret i en central regering kan man tale om en helstat men dette er nu mere et historisk begreb fra enevaeldens tid Stater kan indga i et endog meget taet samarbejde og vaere enige om en lang raekke faelles regler inden for okonomi politik etc uden at staterne afgiver en vaesentlig grad af suveraenitet Sa er der tale om et statsforbund der altsa ikke har en faelles regering men derimod faelles organer til varetagelse af samarbejdet Et statsforbund kaldes ogsa en konfoderation og en forbundsstat en foderation Stater og folk nationalstater RedigerEn stat kan godt bebos af flere folk nationer som f eks englaendere skotter walisere og nordirere i Storbritannien eller baskere catalanere og castilianere i Spanien En nationalstat er i princippet en stat der kun bebos af et folk bortset fra nogle ubetydelige mindretal af indbyggere I praksis omtales en raekke stater der ikke lever helt op til dette kriterium dog ogsa som nationalstater hvis de f eks har en dominerende nationalitet 3 Eksempler pa statsdannelser RedigerDer er mange flydende overgange mellem begreberne sa det er formalstjenligt at belyse disse med en raekke eksempler Den dansk norsk slesvig holstenske personalunion Rediger Mens den dansk norsk slesvig holstenske personalunion indtil 1814 eksisterede bestod den af det danske folk det norske folk og en del af det tyske folk Det danske folk boede hovedsageligt i det davaerende kongerige Danmark og i den nordlige og mellemste del af hertugdommet Slesvig og det norske folk boede hovedsageligt i kongeriget Norge mens en del af det tyske folk hovedsageligt boede i den sydlige del af hertugdommet Slesvig samt i hertugdommet Holsten Dertil kom folkene i de norske bilande i Nordatlanten Der var imidlertid tale om en personalunion omfattende to kongeriger og to hertugdommer der regeredes af en fyrste I Danmark og Norge var han konge efter hver sin arvehyldning og i de to hertugdommer var han hertug Slesvig var derudover et dansk len men kongen som lensherre mens Holsten frem til 1806 fungerede som tysk len med den tyske kejser som lensherre Den danske konge regerede sine danske og norske undersatter inkl dem i de norske bilande i Nordatlanten via Danske Kancelli og sine undersatter i de to hertugdommer via Tyske Kancelli uagtet at indbyggerne i den nordlige del af hertugdommet Slesvig overvejende var dansksprogede Begge kancellier fik deres navne efter det sprog de anvendte og havde begge til huse i Den rode Bygning pa Slotsholmen i Kobenhavn Fra helstat til nationalstat Rediger Norge blev afstaet til Sverige i 1814 som kompensation fik den danske konge svensk Forpommern som senere blev mageskiftet med Preussen til gengaeld for Lauenborg og da den resterende helstat efter nederlaget i 1864 matte afsta Slesvig Holsten og Lauenborg blev Danmark en nationalstat der kun omfattede et folk nemlig det danske folk Efter genforeningen i 1920 indgik et lille tysk mindretal i Sonderjylland i den danske befolkning Landet havde den gang nogle besiddelser i Nordatlanten Disse naede deres nuvaerende status i flere faser I 1944 blev Island en helt selvstaendig stat og i 1948 fik Faeroerne hjemmestyre med eget lagting og landsstyre og i 1979 fik Gronland det samme med eget landsting og landsstyre Begge omrader vaelger 2 medlemmer til det danske folketing I dag omfatter Det Danske Rige saledes Danmark Faeroerne og Gronland og det er en slags forbundsstat kaldet et rigsfaellesskab der omfatter det danske folk med et tysk mindretal det faeroske folk og det gronlandske folk De fremmede folkedele er imidlertid sa sma at Det Danske Rige ma betragtes som en nationalstat Det Tyske Forbund Rediger Den tyske folkedel i Slesvig Holsten og Lauenborg folte sig knyttet til det ovrige tyske folk der dengang beboede de mange tyske stater der fra 1815 var medlem af Det Tyske Forbund som var et statsforbund Det eksisterede frem til 1871 fra 1866 dog som det preussisk dominerede Nordtyske Forbund Efter den preussisk ostrigske krig i 1866 blev Ostrig udelukket fra Det Tyske Forbund og Ostrigs allierede under krigen blev simpelthen annekteret af Preussen Det drejede sig om Hannover Nassau Kurhessen og den frie rigsstad Frankfurt am Main Nogle af forbundets medlemmer var helstater der ogsa omfattede andre folk end det tyske og i visse tilfaelde var det kun den tyske del der var medlem af statsforbundet F eks var den polske del af kongeriget Preussen og den ungarske del af det Ostrigske Kejserrige ikke medlemmer af Det Tyske Forbund Holsten og Lauenborg var medlemmer af forbundet men ikke Slesvig Bohmen og Mahren havde bade et tysk og en tjekkisk befolkningsdel men disse to var bade medlemmer af det ostrigske kejserrige og Det Tyske Forbund Det Tysk romerske Rige Rediger Forgaengeren for Det Tyske Forbund var det Tysk romerske Rige der egentlig hed Das heilige Romische Reich deutscher Nation og som eksisterede fra 962 til 1806 De betydeligste tyske staters fyrster herunder de sakaldte fyrstbiskopper karede derfor kurfyrster en faellestysk konge og han blev af paven i Rom der gerne ville beskyttes af en maegtig verdslig fyrste kronet til tysk romersk kejser og overtog den verdslige magt i Kirkestaten Det Tysk romerske Rige var blot et statsforbund hvis enkelte medlemmer sagar kunne finde pa at fore krig mod hinanden Det omfattede ogsa Ostrig det var et sakaldt stortysk rige eller rettere forbund Man sagde dengang at det hverken var et rige romersk eller helligt Det Tysk romerske Rige blev oplost under Napoleonskrigene i 1806 Det Tyske Kejserrige Rediger Efterfolgeren for Det Tyske Forbund fra 1866 Det Nordtyske Forbund var Det Tyske Rige kejserriget fra 1871 til 1918 men det omfattede ikke Ostrig det var et sakaldt lilletysk rige Den preussiske konge blev udrabt til tysk kejser og stod som sadan over de ovrige tyske fyrster men det nye tyske kejserrige havde mange faelles funktioner f eks de vaebnede styrker udenrigspolitik pengevaesen og hojesteret og var derfor en forbundsstat med en central regering der bestod af delstater med et vist selvstyre og egen fyrste Den lovgivende forsamling for riget var rigsdagen og de lovgivende forsamlinger for delstaterne var landdagene De gamle hertugdommer i den danske helstat Slesvig Holsten og Lauenborg var blevet erobret af Preussen og Ostrig i 1864 og var i 1866 blevet indlemmet som provinser i kongeriget Preussen og indgik som sadanne i det tyske kejserrige De dansktalende og dansksindede indbyggere i Slesvig blev saledes borgere i den preussiske delstat i det tyske kejserrige men de folte sig ogsa knyttet til det danske folk Pa samme made var indbyggerne i den vestlige del af Polen og indbyggerne i Elsass Lothringen ikke en del af det tyske folk og man kan derfor ikke sige at det tyske kejserrige for Forste Verdenskrig var en nationalstat Der var betydelige nationale mindretal inden for riget Mindretallene ved den dansk tyske graense Rediger Efter folkeafstemningerne i Sonderjylland i 1920 blev dette delt ved den nuvaerende dansk tyske graense i det tyske Sydslesvig og det danske Nordslesvig Nordslesvig kaldes ogsa De sonderjyske landsdele Derved aftog mindretalsproblemerne men der er stadig indbyggere i Sydslesvig som er borgere i Tyskland men som foler sig knyttet til det danske folk Pa samme made er der mennesker i Nordslesvig der er borgere i Danmark men som foler sig knyttet til det tyske folk Weimarrepublik og Nazirige Rediger Det Tyske Rige blev efter Forste Verdenskrig i 1918 til en republik og udover Nordslesvig matte det afsta Elsass Lothringen og omraderne i det vestlige Polen Riget fra 1933 Naziriget eller Det Tredje Rige var frem til 2 verdenskrigs udbrud i 1939 en nationalstat da det kun husede ubetydelige mindretal Naziriget var en central enhedsstat De tidligere delstater var frataget ethvert selvstyre og var reduceret til administrative enheder I 1938 indlemmedes Ostrig det blev til Ostmark i Det Tredje Rige som derfor atter kunne kalde sig et stortysk rige Den bombastiske betegnelse stortysk er altsa ikke som mange tror en nazistisk opfindelse Naziriget brod sammen i 1945 og Tyskland og Ostrig styredes frem til 1949 af besaettelsesmagterne Forbundsrepublikken Tyskland og Den Tyske Demokratiske Republik Rediger Den nye vesttyske forbundsstat blev grundlagt i 1949 Den kom til at hedde Forbundsrepublikken Tyskland BRD og blev udvidet ved den tyske genforening i 1990 da omraderne i den sovjetisk dominerede Tyske Demokratiske Republik DDR blev optaget som nye delstater i BRD DDR var i lighed med Naziriget en central enhedsstat Forbundsrepublikken Tyskland omfatter i dag 16 delstater hvoraf 3 er bystater Den har kun fa nationale mindretal f eks sorberne friserne og danskerne og ma derfor betegnes som en nationalstat Det samme gaelder Ostrig der bade er en forbundsstat og en nationalstat med kun fa og ubetydelige nationale mindretal f eks Karntenslovenierne Andre eksempler pa forbundsstater Rediger Andre eksempler pa forbundsstater er USA Canada og Australien At medlemmerne af forbundsstaten USA kalder sig States skal man ikke lade sig forvirre af De er rettelig delstater eller provinser og den sidstnaevnte betegnelse anvendes da ogsa i Canada og Australien I alle tre forbundsstater har delstaterne eller provinserne et udpraeget selvstyre men der er i enhver forbundsstat altid politisk uenighed om fordelingen af magt og kompetence mellem forbundsstaternes centrale regeringer og delstaternes regeringer I USA gar det ene store parti Demokraterne ind for mere magt til forbundsregeringen i Washington D C hvorimod det andet store parti Republikanerne gar ind for det modsatte Alle tre forbundsstater er udpraegede indvandrerlande Om de kan betegnes som nationalstater i den europaeiske betydning er tvivlsomt men at man for USA s vedkommende i dag godt kan tale om et amerikansk folk og en amerikansk nation er haevet over al tvivl Dette forhold kan imidlertid aendre sig hvis den store indvandring fra Latinamerika Ostasien og Mellemosten fortsaetter da de nye indvandrere ofte onsker at bevare deres sprog og saedvaner og at bosaette sig sammen med deres racefaeller og landsmaend Dette var ikke tilfaeldet med den tidlige indvandring fra Nord og Vesteuropa og kun til en vis grad tilfaeldet med den noget senere indvandring fra Syd og Osteuropa Man taler om at USA for tiden aendrer sig fra at vaere en folkelig smeltedigel til et folkeligt kludetaeppe Det forenede Kongerige eller UK England Wales Skotland og Nordirland samt Spanien og Italien er forbundsstater med visse problemer f eks med selvstaendighedsbevaegelserne i Skotland Baskerlandet Catalonien og Lombardiet UK og Spanien bebos hver for sig af flere folk sasom englaendere walisere skotter baskere catalanere castilianere andalusiere m v og er altsa ikke nationalstater Derimod ma Italien betegnes som en nationalstat med et ostrigsk mindretal i Sydtyrol Frankrig Rediger Frankrig vil helst opfatte sig selv som en nationalstat Derfor fortraenges det forhold at der inden for staten findes mange mindretal f eks korsikanere italienere bretonere alsacere lorrainere flamlaendere catalanere baskere og provencalere Langt op i det 20 arhundrede blev mindretallene sogt forfransket og i et vist omfang undertrykt Den Europaeiske Union Rediger EU er en blanding af et statsforbund og en forbundsstat Ordet forfatningstraktat er et slaende udtryk for forvirringen et statsforbund bygger pa en traktat mellem forbundets medlemmer mens en forbundsstat har en forfatning Statsteori RedigerUd over den folkeretslige afgraensning af statens funktioner hvad omhandler statsteori tillige idealer for statens forskellige mulige indretninger f eks betingelser for den demokratiske statsform I moderne demokratiske stater vil staten kun fremsta som legitim hvis den udover sin magt pa vegne af kollektivet Hertil kraeves normalt frie lige og hemmelige afstemninger ved valghandlinger Dette er imidlertid ikke en forudsaetning for stater i almindelighed Den danske konge under enevaelden stottede saledes sin legitimitet pa Guds nade og Ludvig den 14 af Frankrig sagde Staten det er mig I 2013 var der stadig 77 stater i verden som baserede sig pa ikke demokratiske styreformer 4 Litteratur RedigerPlaton 427 f Kr 347 f Kr Staten Thomas More 1478 1535 Utopia udkommet i 1516 Niccolo Macchiavelli 1469 1527 Fyrsten udkommet i 1532 Thomas Hobbes 1588 1679 Leviathan udkommet i 1651 Jean Jacques Rousseau 1712 1778 Du Contrat social udkommet i 1762 USA s forfatning 1789 Karl Marx og Friedrich Engels Det kommunistiske manifest udkommet i 1848 Friedrich Engels Familiens Privatejendommens og Statens Oprindelse udkommet i 1884 Mikhail Bakunin 1814 1876 Gud og staten udkommet i 1871 Pedersen Ove Kaj 2011 Konkurrencestaten Hrf Hansen Mogens Herman 2014 Hvad er en stat Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Kobenhavn Thyssen Ole 2014 Statslegender Information Forlag Thorup Mikkel 2015 Statens idehistorie Aarhus UniversitetsforlagSe ogsa Redigeramt kommune region kongerige baroni grevskab herred len territorium land nation rige samfund embedsstat hofstat Montevideokonventionen i Montevideo Uruguay 26 december 1933 Referencer Rediger ODS organiseret og selvstaendigt samfund et til et vist landomraade knyttet organiseret og med selvstaendig herskermagt suveraenitet udrustet menneskeligt samfund navnlig med saerlig forestilling om politisk helhed og selvstaendighed i forhold til andre af lign art a b Hansen Mogens Herman 2010 Demokrati som styreform og som ideologi Kobenhavn Museums Tusculanums forlag side 163 a b Kristian Iversen Nationer og natonalisme S 12 Forlaget Columbus 2017 Jf Herman Hansen 2014 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har medier relateret til StatOrdbog over det danske Sprog opslag statHentet fra https da wikipedia org w index php title Stat amp oldid 10456891, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.