fbpx
Wikipedia

Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Dette skyldes enten at bugspytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin, eller at kroppens celler ikke responderer på det producerede insulin. Det høje blodsukker medfører de klassiske symptomer: Hyppig vandladning, samt øget følelse af tørst og sult.

Sukkersyge
Klassifikation
Den blå cirkel, det universelle symbol for diabetes.
Information
Navn Sukkersyge
Medicinsk fagområde Diabetologi
SKS , , , ,
ICD-10 , , , ,
ICD-9
MedlinePlus
ICD-9-CM
Patientplus
MeSH
Information med symbolet hentes fra Wikidata.Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Der er tre hovedgrupper af sukkersyge:

  • Type 1-diabetes mellitus. Skyldes at kroppen ikke producerer insulin, og kræver injektioner af insulin eller anvendelse af en insulin pumpe. Denne type blev tidligere kaldt insulin-afhængig diabetes og ungdomssukkersyge.
  • Type 2-diabetes mellitus. Skyldes insulinresistens, hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin, nogle gange kombineret med nedsat produktion af insulin. Blev tidligere kaldt ikke-insulin afhængig diabetes eller gammelmandssukkersyge.
  • Gestationel diabetes. Denne type opstår når gravide kvinder uden tidligere sukkersyge udvikler højt blodsukker. Er nogle gange forgænger til udvikling af type 2-diabetes.

Det har været muligt at behandle alle former af sukkersyge siden insulin blev tilgængeligt i 1921, og type 2-diabetes kan behandles med perorale lægemidler. Både type 1 og 2 er kroniske sygdomme, da der ikke findes nogen kur. Gestationel diabetes går som oftest over efter fødslen. Ubehandlet sukkersyge medfører mange komplikationer. Akutte komplikationer omfatter hypoglykæmi og diabetisk ketoacidose. Kroniske komplikationer omfatter hjerte-kar-sygdom, kronisk nyresvigt og diabetisk retinopati (nethindeskade). Tilstrækkelig behandling af sukkersyge er derfor vigtig, ligesom kontrol med blodtryk og livsstilsfaktorer såsom rygestop og opretholdelse af en sund kropsvægt.

Indholdsfortegnelse

Diabetes mellitus klassificeres i fire brede kategorier: Type 1, type 2, gestationel diabetes, samt "andre specifikke typer". Disse "andre specifikke typer" er en samling af flere individuelle sjældne årsager. Udtrykket "sukkersyge" eller "diabetes" henviser normalt til diabetes mellitus. Den mere sjældne diabetes insipidus har tilsvarende symptomer som diabetes mellitus, men skyldes ikke forstyrrelser i sukkerstofskiftet.

Type 1-diabetes

Type 1-diabetes mellitus er karakteriseret ved et tab af de insulin-producerende betaceller i bugspytkirtelen, som fører til insulinmangel. Denne type kan yderligere opdeles i immun-medieret og idiopatisk (ukendt årsag til betacelletab). Hovedparten af type 1-tilfælde er immun-medieret, hvor tabet af betaceller skyldes et T-celle-medieret autoimmunt angreb. Der er ingen kendt forebyggelse imod type 1-diabetes, som forårsager 5-10 % af diabetes mellitus-tilfælde i Danmark. De fleste mennesker er raske med en sund kropsvægt når sygdommen opstår. Følsomheden overfor insulin er som oftest normal, særligt i de tidlige stadier af sygdommen. Type 1-diabetes kan ramme både børn og voksne, men blev traditionelt kaldt "ungdomssukkersyge" fordi sygdommen som oftest opstår hos børn.

Type 2-diabetes

Type 2-diabetes mellitus er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed, som nogen gange er kombineret med nedsat insulinproduktion. Den nedsatte følsomhed overfor insulin skyldes sandsynligvis insulinreceptoren. De nærmere mekanismer er dog stadig ukendte. En anden mulig årsag til insulinresistens er det insulinnedbrydende enzym, IDE (efter engelsk: insulin-degrading enzyme). Type 2-diabetes er den mest hyppigt forekommende type og står for 85 % af diabetes mellitus-tilfælde hos danske patienter.

I de tidlige stadier af type 2, er det primært nedsat insulinfølsomhed som ses. I dette stadie kan hyperglykæmien (det øgede niveau af sukker i blodet) afhjælpes ved livsstilsændringer og/eller perorale lægemidler som øger insulinfølsomheden eller sænker produktionen af glukose i leveren.

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes ligner type 2-diabetes på mange måder, og skyldes en nedsat insulinfølsomhed evt. kombineret med nedsat insulinsekretion. Denne type opstår ved 2-3 % af alle graviditeter og forsvinder som oftest efter fødslen. Gestationel diabetes kan behandles, men kræver forsigtig overvågning under hele graviditeten. Omkring 40 % af de ramte kvinder udvikler type 2-diabetes senere i livet.

Andre specifikke typer

Der findes over 30 typer i denne kategori. Forskellige genetiske mutationer kan føre til defekter i funktionen af betacellerne. Enhver sygdom som skader bugspytkirtlen kan føre til diabetes (fx betændelse i bugspytkirtlen eller cystisk fibrose). Mange lægemidler hæmmer produktionen af insulin og visse giftstoffer kan skade betacellerne.

Personer med type 2-diabetes har en øget risiko for komplicerede fodsår, der kan føre til infektioner og kan kræve amputation.

De klassiske symptomer på ubehandlet diabetes er vægttab, øget vandladning (polyuri), samt øget følelse af tørst (polydipsi) og sult (polyfagi). Symptomerne udvikler sig hurtigt (på uger eller måneder) i type 1-diabetes, mens de typisk udvikler sig over meget længere tid i type 2-diabetes.

Højt indhold af glukose (hyperglykæmi) i blodet over længere tid kan forårsage absorption af glukose ind i linsen i øjet, hvilket medfører ændringer i formen af linsen og dermed også synsændringer. Sløret syn er et hyppigt symptom som medfører en diagnose for diabetes. Type 1-diabetes bør altid mistænkes i tilfælde af pludseligt opståede synsændringer, mens ændringerne i type 2 opstår mere gradvist. Forskellige type hududslæt kan opstå ved diabetes og kaldes samlet diabetiske dermadromer.

Diabetiske akuttilfælde

Mennesker med diabetes (oftest type 1) kan også opleve diabetisk ketoacidose, en tilstand med forstyrrelser i regulering af stofskiftet som karakteriseres ved lugten af acetone i udåndingsluften, hurtig, dyb vejrtrækning, kvalme, opkast, abdominalsmerter og ændret bevidsthedstilstand.

En sjælden, men ligeså alvorlig tilstand kaldes hyperosmolær ikke-ketotisk tilstand, og er mere almindelig hos type 2 diabetikere. Denne tilstand skyldes hovedsageligt dehydrering.

Komplikationer

Alle former for diabetes øger risikoen for komplikationer på lang sigt. Disse udvikler sig typisk over mange år (10-20), men kan være de første symptomer hos personer der ikke er blevet diagnosticeret tidligere. De primære langtidskomplikationer er relateret til blodkar. Diabetes fordobler risikoen for hjerte-kar-sygdom. De primære makrovaskulære (åreforkalkning i de store blodkar) komplikationer er iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris og myokardieinfarkt), slagtilfælde og perifær vaskulær sygdom.

Diabetes medfører også mikrovaskulære komplikationer, som er skader i de små blodkar (kapillærer). Diabetisk retinopati (skader i øjets nethinde) fører til synsændringer, nedsat syn og muligvis blindhed. Diabetisk nefropati (skader i nyrerne) fører til arvævsdannelse i nyrerne, tab af proteiner igennem urinen, og til sidst kronisk nyresvigt som kræver dialyse. Diabetisk neuropati (skader i nerver) fører til følelsesløshed, paræstesier (følelsen af nåle i huden, som når en kropsdel "sover") og smerter i fødderne. Sammen med den perifære vaskulære sygdom i fødderne, øger neuropatien risikoen for diabetes-relaterede fodproblemer (sårdannelse og smerter) som kan være svære at behandle og kan kræve amputation.

Overdødelighed

Diabetikere har en højere overdødelighed end resten af befolkningen. Det betyder, at diabetikere gennemsnitligt dør tidligere end personer, der ikke har diabetes. I 1997 var overdødeligheden på 1,91, men i 2012 var overdødeligheden nedbragt til 1,49. Det betyder, at diabetesbefolkningen i 2012 i gennemsnit har 49 procent flere dødsfald end resten af befolkningen i samme aldersinterval.

Årsagen til sukkersyge afhænger af typen.

Type 1-diabetes er delvist arveligt, men forekommer desuden at blive udløst af visse infektioner. En del bevis peger på virussen Coxsackie B4 som en årsag. Den individuelle følsomhed overfor disse udløsere kan spores til HLA genotyper (genotypen i histokompatibilitetskomplekset). Det er dog ikke nok at arve den "forkerte" genotype. Udvikling af type 1-diabetes kræver at man også bliver udsat for en udløser i omgivelserne. Udvikling af type 1-diabetes er ikke relateret til livsstil.

Type 2-diabetes skyldes primært livsstil og arv. Overvægt og en fysisk inaktiv livsstil øger betydeligt risikoen for udvikling af sygdommen.

Listen nedenfor viser forskellige specifikke årsager til diabetes:

Insulin er det primære hormon der regulerer optagelsen af glukose fra blodet og ind i cellerne. Insulinmangel eller manglende følsomhed overfor insulin spiller derfor en central rolle i alle former for sukkersyge.

Mennesker kan fordøje visse kulhydrater. Stivelse og visse disakkarider som sukrose, bliver omdannet hurtigt til simple monosakkarider, oftest glukose, som er den primære energikilde i kroppen. Resten bliver videreført til tyktarmen hvor de bliver bearbejdet af tarmfloraen. Insulin frigives til blodet fra betacellerne, som findes i et specielt kirtelvæv i bugspytkirtlen der kaldes de Langerhanske øer, som et respons på stigende glukose i blodet der typisk sker efter indtagelse af et måltid. Insulin signalerer til kroppens celler at de skal optage den cirkulerende glukose, til anvendelse som brændstof, omdannelse til andre molekyler eller til lagring.

Insulin er også det primære signal til omdannelse af glukose til glykogen til lagring i leveren og musklerne. Lave niveauer af glukose i blodet nedsætter udskillelsen af insulin fra betacellerne og i nedbrydningen af glykogen til glukose. Dette kontrolleres af hormonet glukagon, som virker modsat insulin. Glukose produceret i leveren fra glykogen bliver således frigivet til blodet.

Høje insulinniveauer øger anaboliske (opbyggende) processer, som cellevækst, proteinsyntese og fedtlagring. Insulin er det primære signal der omdanner mange stofskifteprocesser fra en katabolisk (nedbrydende) til en anabolisk tilstand.

Hvis mængden af insulin er utilstrækkelig, hvis cellerne responderer dårligt på insulinen eller hvis insulinmolekylerne er defekte, vil glukosen i blodet ikke medføre disse normale virkninger, så glukosen bliver ikke optaget i cellerne, og den bliver ikke lagret i lever og muskler. Slutresultatet bliver vedvarende høje niveauer af glukose i blodet, nedsat proteinsyntese, som fører til vægttab, og andre forstyrrelser i stofskiftet som acidose.

Den forhøjede glukosekoncentrationen i blodet når for høje niveauer til at genoptagelsen af glukose i nyrerne bliver ufuldstændig, og noget af glukosen går tabt igennem urinen. Dette forårsager en osmotisk diurese og således en øget urindannelse (polyuri). På grund af tabet af væske vil der ske en dehydrering som fører til øget tørst (polydipsi).

Diabetes mellitus er karakteriseret ved vedvarende forhøjet blodsukker. Sygdommen diagnosticeres ved en af følgende metoder:

  • Glykosyleret hæmoglobin (HbA1c) ≥ 6,5 %
  • Fastende blodsukker (plasma glukose) ≥ 7,0 mmol/L
  • Ikke-fastende blodsukker (plasma glukose) ≥ 11,1 mmol/L

Et positivt resultat, ved fravær af tydelig hyperglykæmi, bør bekræftes ved at gentage en af metoderne på en anden dag. Ikke-fastende blodsukker måles ved en såkaldt oral glukose tolerance test (OGTT), hvor personen indtager 75 g glukose peroralt og man efter to timer måler blodsukkeret. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) indførte i 2011 glykolyseret hæmoglobin (HbA1c) som diagnostisk kriterium. Sundhedsstyrelsen har på basis heraf anbefalet at HbA1c bør anvendes som primært diagnostisk redskab i Danmark.

Personer med fastende blodsukker fra 6,1 til 6,9 mmol/L betragtes som havende forhøjet fastende glukose (IFG, fra engelsk: Impaired fasting glucose). Personer med ikke-fastende blodsukker over 7,8 mmol/L (men ikke over 11,1 mmol/L) betragtes som havende nedsat glukose tolerance (IGT, fra engelsk: Impaired glucose tolerance). Disse to præ-diabetiske tilstande, særligt den sidstnævnte, er betydelige risikofaktorer for udvikling af diabetes mellitus, såvel som hjerte-kar-sygdom.

Præparater med insulin, såkaldte "insulin penne", der anvendes til behandling af sukkersyge.

Sukkersyge er en kronisk sygdom som ikke kan kureres undtagen i få specielle tilfælde. Behandlingen fokuserer på at holde blodsukkerniveauerne så tæt på normalt som muligt, uden at forårsage hypoglykæmi. Dette kan normalt opnås igennem kost, motion, og brug af passende lægemidler (insulin ved type 1-diabetes, perorale antidiabetika, og i visse tilfælde insulin, ved type 2-diabetes).

Vejledning af patienten, forståelse og deltagelse er afgørende, da komplikationer ved sukkersyge er sjældne og mindre alvorlige hos personer med et velreguleret blodsukker. Målet for behandlingen er i startfaserne af sygdommen et HbA1c under 6,5 %. Dette mål er dog svært at opnå senere i sygdomsforløbet og det kan derfor blive relevant at sigte efter et lidt højere, mere realistisk niveaue. Der lægges også vægt på andre sundhedsproblemer som kan forstærke komplikationerne ved sukkersyge. Disse omfatter rygning, forhøjet kolesterol, overvægt, forhøjet blodtryk og mangel på regelmæssig motion. Specialiseret fodtøj anvendes ofte for at mindske risikoen for sårdannelse i foden hos personer med risiko herfor.

Kost

Den kost der anbefales til diabetikere er generelt den samme sunde kost som anbefales til andre mennesker. Dette vil sige varieret, fiberrig, fedt- og kaloriefattig kost, desuden lavt indtag af fruktose og dermed også almindeligt sukker (sukrose). Hos personer der ikke behandles med insulin, er antallet af måltider om dagen ikke vigtig for reguleringen af blodsukker. Hos personer i behandling med insulin, anbefales regelmæssige måltider med konstante mængder kulhydrat, da vores indtag af især kulhydrater får blodsukkeret til at stige.

Indtil 2008 kunne diabetikere i Danmark få et økonomisk tilskud til kost, så de havde råd til at købe de rette fødevarer. En undersøgelse foretaget af Servicestyrelsen i 2007-08 viste dog, at dansk normalkost med tiden var blevet lige så dyr som diabeteskosten, så derfor ydes der ikke længere et sådant tilskud.

Fysisk aktivitet

Regelmæssig motion øger følsomheden overfor insulin i vævene og kan reducere HbA1c med omkring 0,6 %. Ny forskning fra Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health viser, at styrketræning kan bruges til at forebygge type 2-diabetes.

Lægemidler

Perorale antidiabetika

Metformin (oprindeligt handelsnavn Glucophage) anbefales ofte som førstevalg til behandling af type 2-diabetes, da det har vist sig at sænke risikoen for hjerte-kar-sygdom og død. Metformin bevirker også vægttab, som er en fordel ved behandling af overvægtige. Er virkningen af metformin ikke tilstrækkelig, kan behandlingen kombineres med et sulfonylurinstof (glibenclamid, gliclazid, glimepirid, glipizid eller tolbutamid). Andre nyere perorale antidiabetika der kan anvendes som tillæg eller alternativ omfatter glitazoner, DPP-4-hæmmere (gliptiner), α-glucosidasehæmmere, SGLT-2-hæmmere og meglitinider.

Insulin

Type 1-diabetes behandles typisk med en kombination af kort- og langtidsvirkende insulin, eller syntetiske insulin analoger. Hos de personer med type 2-diabetes der har behov for insulin, anvendes ofte et langtidsvirkende præparat i starten og et korttidsvirkende præparat kan derefter lægges til ved utilstrækkelig effekt. Behandling med metformin fortsættes som regel, mens andre perorale antidiabetika stoppes.

Type 2-diabetes er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark. Omkring 240.000 personer har diagnosticeret type 2-diabetes i Danmark, mens der er yderligere omkring 100.000-200.000 udiagnosticerede tilfælde.

År Verdens sukkersyge (anslået)
1980 108 mil
2003 194 mil
2014 382 mil
2015 422 mil
2040 642 mil
  1. (2. udgave). Dansk Selskab for Almen Medicin. 2012.
  2. . Arkiveret fra 22. februar 2014. Hentet 16. februar 2014.
  3. Mitchell, Richard Sheppard; Kumar, Vinay; Abbas, Abul K.; Fausto, Nelson (2007). Robbins Basic Pathology. Philadelphia: Saunders. ISBN 1-4160-2973-7.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) 8th edition.
  4. Rang, H.P.; Dale, M.M.; Ritter, J.M.; Flower, R.J. (2007). (6 udgave). Churchill Livingstone.
  5. Beermann, J. Sådan påvirken kosten dit .
  6. (PDF). Servicestyrelsen. 2008.
  7. Grøntved A, Pan A, Mekary RA, Stampfer M, Willett WC, Manson JE, Hu FB (2014). "Muscle-strengthening and conditioning activities and risk of type 2 diabetes: a prospective study in two cohorts of US women". PLoS Med. 11 (1): 1-15. PMID .{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  8. . Pro.medicin.dk. 2013-01-04. Hentet2013-02-18.
  9. (2. udgave). Dansk Selskab for Almen Medicin. 2012.


sukkersyge, stofskiftesygdom, sprog, overvåg, rediger, sukkersyge, medicinske, betegnelse, diabetes, mellitus, gruppe, sygdomme, hvor, blodets, indhold, sukker, glukose, øget, over, normale, dette, skyldes, enten, bugspytkirtlen, ikke, producerer, hormonet, in. Sukkersyge stofskiftesygdom Sprog Overvag Rediger Sukkersyge med den medicinske betegnelse diabetes mellitus er en gruppe sygdomme hvor blodets indhold af sukker glukose er oget ud over det normale Dette skyldes enten at bugspytkirtlen ikke producerer nok af hormonet insulin eller at kroppens celler ikke responderer pa det producerede insulin Det hoje blodsukker medforer de klassiske symptomer Hyppig vandladning samt oget folelse af torst og sult Sukkersyge KlassifikationDen bla cirkel det universelle symbol for diabetes InformationNavnSukkersygeMedicinsk fagomradeDiabetologiSKSDE10 DE11 DE12 DE13 DE14ICD 10E10 E11 E12 E13 E14ICD 9250MedlinePlus001214ICD 9 CM250Patientplusmanagement of type 1 diabetesMeSHD003920Information med symbolet hentes fra Wikidata Kildehenvisninger foreligger sammesteds rediger pa Wikidata vdr Der er tre hovedgrupper af sukkersyge Type 1 diabetes mellitus Skyldes at kroppen ikke producerer insulin og kraever injektioner af insulin eller anvendelse af en insulin pumpe Denne type blev tidligere kaldt insulin afhaengig diabetes og ungdomssukkersyge Type 2 diabetes mellitus Skyldes insulinresistens hvor kroppens celler ikke kan udnytte insulin nogle gange kombineret med nedsat produktion af insulin Blev tidligere kaldt ikke insulin afhaengig diabetes eller gammelmandssukkersyge Gestationel diabetes Denne type opstar nar gravide kvinder uden tidligere sukkersyge udvikler hojt blodsukker Er nogle gange forgaenger til udvikling af type 2 diabetes Det har vaeret muligt at behandle alle former af sukkersyge siden insulin blev tilgaengeligt i 1921 og type 2 diabetes kan behandles med perorale laegemidler Bade type 1 og 2 er kroniske sygdomme da der ikke findes nogen kur Gestationel diabetes gar som oftest over efter fodslen Ubehandlet sukkersyge medforer mange komplikationer Akutte komplikationer omfatter hypoglykaemi og diabetisk ketoacidose Kroniske komplikationer omfatter hjerte kar sygdom kronisk nyresvigt og diabetisk retinopati nethindeskade Tilstraekkelig behandling af sukkersyge er derfor vigtig ligesom kontrol med blodtryk og livsstilsfaktorer sasom rygestop og opretholdelse af en sund kropsvaegt 1 Indholdsfortegnelse 1 Klassificering 1 1 Type 1 diabetes 1 2 Type 2 diabetes 1 3 Gestationel diabetes 1 4 Andre specifikke typer 2 Symptomer og komplikationer 2 1 Diabetiske akuttilfaelde 2 2 Komplikationer 2 3 Overdodelighed 3 Arsager 4 Sygdomsmekanisme 5 Diagnose 6 Behandling 6 1 Kost 6 2 Fysisk aktivitet 6 3 Laegemidler 6 3 1 Perorale antidiabetika 6 3 2 Insulin 7 Epidemiologi 8 Noter 9 Eksterne henvisninger 10 Se ogsaKlassificering RedigerDiabetes mellitus klassificeres i fire brede kategorier Type 1 type 2 gestationel diabetes samt andre specifikke typer Disse andre specifikke typer er en samling af flere individuelle sjaeldne arsager Udtrykket sukkersyge eller diabetes henviser normalt til diabetes mellitus Den mere sjaeldne diabetes insipidus har tilsvarende symptomer som diabetes mellitus men skyldes ikke forstyrrelser i sukkerstofskiftet Type 1 diabetes Rediger Type 1 diabetes mellitus er karakteriseret ved et tab af de insulin producerende betaceller i bugspytkirtelen som forer til insulinmangel Denne type kan yderligere opdeles i immun medieret og idiopatisk ukendt arsag til betacelletab Hovedparten af type 1 tilfaelde er immun medieret hvor tabet af betaceller skyldes et T celle medieret autoimmunt angreb Der er ingen kendt forebyggelse imod type 1 diabetes som forarsager 5 10 af diabetes mellitus tilfaelde i Danmark 2 De fleste mennesker er raske med en sund kropsvaegt nar sygdommen opstar Folsomheden overfor insulin er som oftest normal saerligt i de tidlige stadier af sygdommen Type 1 diabetes kan ramme bade born og voksne men blev traditionelt kaldt ungdomssukkersyge fordi sygdommen som oftest opstar hos born Type 2 diabetes Rediger Hovedartikel Diabetes mellitus type 2 Type 2 diabetes mellitus er karakteriseret ved nedsat insulinfolsomhed som nogen gange er kombineret med nedsat insulinproduktion Den nedsatte folsomhed overfor insulin skyldes sandsynligvis insulinreceptoren De naermere mekanismer er dog stadig ukendte En anden mulig arsag til insulinresistens er det insulinnedbrydende enzym IDE efter engelsk insulin degrading enzyme 3 Type 2 diabetes er den mest hyppigt forekommende type og star for 85 af diabetes mellitus tilfaelde hos danske patienter 2 I de tidlige stadier af type 2 er det primaert nedsat insulinfolsomhed som ses I dette stadie kan hyperglykaemien det ogede niveau af sukker i blodet afhjaelpes ved livsstilsaendringer og eller perorale laegemidler som oger insulinfolsomheden eller saenker produktionen af glukose i leveren Gestationel diabetes Rediger Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes pa mange mader og skyldes en nedsat insulinfolsomhed evt kombineret med nedsat insulinsekretion Denne type opstar ved 2 3 af alle graviditeter og forsvinder som oftest efter fodslen 2 Gestationel diabetes kan behandles men kraever forsigtig overvagning under hele graviditeten Omkring 40 af de ramte kvinder udvikler type 2 diabetes senere i livet 2 Andre specifikke typer Rediger Der findes over 30 typer i denne kategori Forskellige genetiske mutationer kan fore til defekter i funktionen af betacellerne Enhver sygdom som skader bugspytkirtlen kan fore til diabetes fx betaendelse i bugspytkirtlen eller cystisk fibrose Mange laegemidler haemmer produktionen af insulin og visse giftstoffer kan skade betacellerne Symptomer og komplikationer Rediger Personer med type 2 diabetes har en oget risiko for komplicerede fodsar der kan fore til infektioner og kan kraeve amputation De klassiske symptomer pa ubehandlet diabetes er vaegttab oget vandladning polyuri samt oget folelse af torst polydipsi og sult polyfagi Symptomerne udvikler sig hurtigt pa uger eller maneder i type 1 diabetes mens de typisk udvikler sig over meget laengere tid i type 2 diabetes Hojt indhold af glukose hyperglykaemi i blodet over laengere tid kan forarsage absorption af glukose ind i linsen i ojet hvilket medforer aendringer i formen af linsen og dermed ogsa synsaendringer Sloret syn er et hyppigt symptom som medforer en diagnose for diabetes Type 1 diabetes bor altid mistaenkes i tilfaelde af pludseligt opstaede synsaendringer mens aendringerne i type 2 opstar mere gradvist Forskellige type hududslaet kan opsta ved diabetes og kaldes samlet diabetiske dermadromer Diabetiske akuttilfaelde Rediger Mennesker med diabetes oftest type 1 kan ogsa opleve diabetisk ketoacidose en tilstand med forstyrrelser i regulering af stofskiftet som karakteriseres ved lugten af acetone i udandingsluften hurtig dyb vejrtraekning kvalme opkast abdominalsmerter og aendret bevidsthedstilstand En sjaelden men ligesa alvorlig tilstand kaldes hyperosmolaer ikke ketotisk tilstand og er mere almindelig hos type 2 diabetikere Denne tilstand skyldes hovedsageligt dehydrering Komplikationer Rediger Alle former for diabetes oger risikoen for komplikationer pa lang sigt Disse udvikler sig typisk over mange ar 10 20 men kan vaere de forste symptomer hos personer der ikke er blevet diagnosticeret tidligere De primaere langtidskomplikationer er relateret til blodkar Diabetes fordobler risikoen for hjerte kar sygdom De primaere makrovaskulaere areforkalkning i de store blodkar komplikationer er iskaemisk hjertesygdom angina pectoris og myokardieinfarkt slagtilfaelde og perifaer vaskulaer sygdom 2 Diabetes medforer ogsa mikrovaskulaere komplikationer som er skader i de sma blodkar kapillaerer Diabetisk retinopati skader i ojets nethinde forer til synsaendringer nedsat syn og muligvis blindhed Diabetisk nefropati skader i nyrerne forer til arvaevsdannelse i nyrerne tab af proteiner igennem urinen og til sidst kronisk nyresvigt som kraever dialyse Diabetisk neuropati skader i nerver forer til folelsesloshed paraestesier folelsen af nale i huden som nar en kropsdel sover og smerter i fodderne Sammen med den perifaere vaskulaere sygdom i fodderne oger neuropatien risikoen for diabetes relaterede fodproblemer sardannelse og smerter som kan vaere svaere at behandle og kan kraeve amputation 2 Overdodelighed Rediger Diabetikere har en hojere overdodelighed end resten af befolkningen Det betyder at diabetikere gennemsnitligt dor tidligere end personer der ikke har diabetes I 1997 var overdodeligheden pa 1 91 4 men i 2012 var overdodeligheden nedbragt til 1 49 Det betyder at diabetesbefolkningen i 2012 i gennemsnit har 49 procent flere dodsfald end resten af befolkningen i samme aldersinterval Arsager RedigerArsagen til sukkersyge afhaenger af typen Type 1 diabetes er delvist arveligt men forekommer desuden at blive udlost af visse infektioner En del bevis peger pa virussen Coxsackie B4 som en arsag Den individuelle folsomhed overfor disse udlosere kan spores til HLA genotyper genotypen i histokompatibilitetskomplekset Det er dog ikke nok at arve den forkerte genotype Udvikling af type 1 diabetes kraever at man ogsa bliver udsat for en udloser i omgivelserne Udvikling af type 1 diabetes er ikke relateret til livsstil Type 2 diabetes skyldes primaert livsstil og arv Overvaegt og en fysisk inaktiv livsstil oger betydeligt risikoen for udvikling af sygdommen Listen nedenfor viser forskellige specifikke arsager til diabetes 5 Genetiske defekter i betacelle funktion Mutationer i mitokondrie DNA Genetiske defekter i funktionen af insulin Defekter i omdannelsen af proinsulin Mutationer i genet for insulin Mutationer i genet for insulinreceptoren Eksokrine defekter i bugspytkirtlen Kronisk pankreatitis betaendelse i bugspytkirtlen Pankreatektomi fjernelse af bugspytkirtlen Kraeft i bugspytkirtlen Cystisk fibrose Haemokromatose forhojede jern niveauer Forstyrrelser i det endokrine system For meget vaeksthormon Cushings syndrom Hyperthyroidisme forhojet stofskifte Faeokromocytom katekolamin udskillende tumor Glukagonom glukagon udskillende tumor Infektioner Cytomegalovirus Coxsackievirus B Laegemidler Binyrebarkhormon Thyroidhormon Beta adrenerge agonister StatinerSygdomsmekanisme RedigerInsulin er det primaere hormon der regulerer optagelsen af glukose fra blodet og ind i cellerne Insulinmangel eller manglende folsomhed overfor insulin spiller derfor en central rolle i alle former for sukkersyge Mennesker kan fordoje visse kulhydrater Stivelse og visse disakkarider som sukrose bliver omdannet hurtigt til simple monosakkarider oftest glukose som er den primaere energikilde i kroppen Resten bliver viderefort til tyktarmen hvor de bliver bearbejdet af tarmfloraen Insulin frigives til blodet fra betacellerne som findes i et specielt kirtelvaev i bugspytkirtlen der kaldes de Langerhanske oer som et respons pa stigende glukose i blodet der typisk sker efter indtagelse af et maltid Insulin signalerer til kroppens celler at de skal optage den cirkulerende glukose til anvendelse som braendstof omdannelse til andre molekyler eller til lagring 6 Insulin er ogsa det primaere signal til omdannelse af glukose til glykogen til lagring i leveren og musklerne Lave niveauer af glukose i blodet nedsaetter udskillelsen af insulin fra betacellerne og i nedbrydningen af glykogen til glukose Dette kontrolleres af hormonet glukagon som virker modsat insulin Glukose produceret i leveren fra glykogen bliver saledes frigivet til blodet 6 Hoje insulinniveauer oger anaboliske opbyggende processer som cellevaekst proteinsyntese og fedtlagring Insulin er det primaere signal der omdanner mange stofskifteprocesser fra en katabolisk nedbrydende til en anabolisk tilstand 6 Hvis maengden af insulin er utilstraekkelig hvis cellerne responderer darligt pa insulinen eller hvis insulinmolekylerne er defekte vil glukosen i blodet ikke medfore disse normale virkninger sa glukosen bliver ikke optaget i cellerne og den bliver ikke lagret i lever og muskler Slutresultatet bliver vedvarende hoje niveauer af glukose i blodet nedsat proteinsyntese som forer til vaegttab og andre forstyrrelser i stofskiftet som acidose 6 Den forhojede glukosekoncentrationen i blodet nar for hoje niveauer til at genoptagelsen af glukose i nyrerne bliver ufuldstaendig og noget af glukosen gar tabt igennem urinen Dette forarsager en osmotisk diurese og saledes en oget urindannelse polyuri Pa grund af tabet af vaeske vil der ske en dehydrering som forer til oget torst polydipsi 6 Diagnose RedigerDiabetes mellitus er karakteriseret ved vedvarende forhojet blodsukker Sygdommen diagnosticeres ved en af folgende metoder 2 Glykosyleret haemoglobin HbA1c 6 5 Fastende blodsukker plasma glukose 7 0 mmol L Ikke fastende blodsukker plasma glukose 11 1 mmol L Et positivt resultat ved fravaer af tydelig hyperglykaemi bor bekraeftes ved at gentage en af metoderne pa en anden dag Ikke fastende blodsukker males ved en sakaldt oral glukose tolerance test OGTT hvor personen indtager 75 g glukose peroralt og man efter to timer maler blodsukkeret Verdenssundhedsorganisationen WHO indforte i 2011 glykolyseret haemoglobin HbA1c som diagnostisk kriterium Sundhedsstyrelsen har pa basis heraf anbefalet at HbA1c bor anvendes som primaert diagnostisk redskab i Danmark 2 Personer med fastende blodsukker fra 6 1 til 6 9 mmol L betragtes som havende forhojet fastende glukose IFG fra engelsk Impaired fasting glucose Personer med ikke fastende blodsukker over 7 8 mmol L men ikke over 11 1 mmol L betragtes som havende nedsat glukose tolerance IGT fra engelsk Impaired glucose tolerance Disse to prae diabetiske tilstande saerligt den sidstnaevnte er betydelige risikofaktorer for udvikling af diabetes mellitus savel som hjerte kar sygdom 2 Behandling Rediger Praeparater med insulin sakaldte insulin penne der anvendes til behandling af sukkersyge Sukkersyge er en kronisk sygdom som ikke kan kureres undtagen i fa specielle tilfaelde Behandlingen fokuserer pa at holde blodsukkerniveauerne sa taet pa normalt som muligt uden at forarsage hypoglykaemi Dette kan normalt opnas igennem kost motion og brug af passende laegemidler insulin ved type 1 diabetes perorale antidiabetika og i visse tilfaelde insulin ved type 2 diabetes 2 7 Vejledning af patienten forstaelse og deltagelse er afgorende da komplikationer ved sukkersyge er sjaeldne og mindre alvorlige hos personer med et velreguleret blodsukker Malet for behandlingen er i startfaserne af sygdommen et HbA1c under 6 5 Dette mal er dog svaert at opna senere i sygdomsforlobet og det kan derfor blive relevant at sigte efter et lidt hojere mere realistisk niveaue Der laegges ogsa vaegt pa andre sundhedsproblemer som kan forstaerke komplikationerne ved sukkersyge Disse omfatter rygning forhojet kolesterol overvaegt forhojet blodtryk og mangel pa regelmaessig motion Specialiseret fodtoj anvendes ofte for at mindske risikoen for sardannelse i foden hos personer med risiko herfor 2 Kost Rediger Den kost der anbefales til diabetikere er generelt den samme sunde kost som anbefales til andre mennesker Dette vil sige varieret fiberrig fedt og kaloriefattig kost desuden lavt indtag af fruktose og dermed ogsa almindeligt sukker sukrose Hos personer der ikke behandles med insulin er antallet af maltider om dagen ikke vigtig for reguleringen af blodsukker Hos personer i behandling med insulin anbefales regelmaessige maltider med konstante maengder kulhydrat 2 da vores indtag af isaer kulhydrater far blodsukkeret til at stige 8 Indtil 2008 kunne diabetikere i Danmark fa et okonomisk tilskud til kost sa de havde rad til at kobe de rette fodevarer En undersogelse foretaget af Servicestyrelsen i 2007 08 viste dog at dansk normalkost med tiden var blevet lige sa dyr som diabeteskosten sa derfor ydes der ikke laengere et sadant tilskud 9 Fysisk aktivitet Rediger Regelmaessig motion oger folsomheden overfor insulin i vaevene og kan reducere HbA1c med omkring 0 6 2 Ny forskning fra Syddansk Universitet og Harvard School of Public Health viser at styrketraening kan bruges til at forebygge type 2 diabetes 10 Laegemidler Rediger Perorale antidiabetika Rediger Metformin oprindeligt handelsnavn Glucophage anbefales ofte som forstevalg til behandling af type 2 diabetes da det har vist sig at saenke risikoen for hjerte kar sygdom og dod Metformin bevirker ogsa vaegttab som er en fordel ved behandling af overvaegtige Er virkningen af metformin ikke tilstraekkelig kan behandlingen kombineres med et sulfonylurinstof glibenclamid gliclazid glimepirid glipizid eller tolbutamid Andre nyere perorale antidiabetika der kan anvendes som tillaeg eller alternativ omfatter glitazoner DPP 4 haemmere gliptiner a glucosidasehaemmere SGLT 2 haemmere og meglitinider 11 Insulin Rediger Type 1 diabetes behandles typisk med en kombination af kort og langtidsvirkende insulin eller syntetiske insulin analoger Hos de personer med type 2 diabetes der har behov for insulin anvendes ofte et langtidsvirkende praeparat i starten og et korttidsvirkende praeparat kan derefter laegges til ved utilstraekkelig effekt Behandling med metformin fortsaettes som regel mens andre perorale antidiabetika stoppes 12 Epidemiologi RedigerType 2 diabetes er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark Omkring 240 000 personer har diagnosticeret type 2 diabetes i Danmark mens der er yderligere omkring 100 000 200 000 udiagnosticerede tilfaelde 2 Ar Verdens sukkersyge anslaet 1980 108 mil2003 194 mil2014 382 mil2015 422 mil2040 642 milNoter Rediger Nature Milestones Diabetes Nature 2021 a b c d e f g h i j k l m n Klinisk vejledning for almen praksis Type 2 diabetes Et metabolisk syndrom 2 udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Nyt molekyle kan revolutionere behandling af diabetes Ingenioren 2014 Arkiveret kopi Arkiveret fra originalen 22 februar 2014 Hentet 16 februar 2014 Mitchell Richard Sheppard Kumar Vinay Abbas Abul K Fausto Nelson 2007 Robbins Basic Pathology Philadelphia Saunders ISBN 1 4160 2973 7 a href wiki Skabelon Cite book title Skabelon Cite book cite book a CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link 8th edition a b c d e Rang H P Dale M M Ritter J M Flower R J 2007 Rang and Dale s Pharmacology 6 udgave Churchill Livingstone Har vi behandlet diabetes forkert i 100 ar Videnskab dk 2017 Beermann J Sadan pavirken kosten dit blodsukker Undersogelse af merudgifter til diabeteskost 2007 2008 PDF Servicestyrelsen 2008 Grontved A Pan A Mekary RA Stampfer M Willett WC Manson JE Hu FB 2014 Muscle strengthening and conditioning activities and risk of type 2 diabetes a prospective study in two cohorts of US women PLoS Med 11 1 1 15 PMID 24453948 a href wiki Skabelon Cite journal title Skabelon Cite journal cite journal a CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Orale antidiabetika Pro medicin dk 2013 01 04 Hentet 2013 02 18 Klinisk vejledning for almen praksis Insulinbehandling af patienter med type 2 diabetes 2 udgave Dansk Selskab for Almen Medicin 2012 Eksterne henvisninger RedigerNetdoktor dk om diabetes Diabetesforeningen i DanmarkSe ogsa RedigerInsulinkalkulator Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sukkersyge amp oldid 10954641, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.