fbpx
Wikipedia

Supinum

Supinum er en grammatisk term, der imidlertid betegner noget forskelligt på forskellige sprog.

Indholdsfortegnelse

På svensk er der flere perfektum participiumsformer (korte tillægsformer), der adskiller sig fra hinanden, og som derfor har fået forskellige betegnelser. Selv om det samme forhold gør sig gældende på dansk, anvender vi sjældent betegnelsen supinum ved beskrivelsen af dansk sprog. En beskrivelse, der ligger tæt op af den nedenstående svenske, findes i f.eks. Paul Diderichsens "Elementær dansk grammatik", hvor der skelnes mellem supinum og adjektiviske former.

På svensk kaldes den perfektum participium, der sammen med modalverbet ha eller hava (at have) danner henholdsvis perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førdatid) for supinum. De andre tilfælde beholder betegnelsen perfektum participium. De svage verbers supinumform er identisk med intetkønsformen af perfektum participium. De fleste stærke verber har dog en forskel mellem supinum, som slutter på -it, og intetkønsformen af perfektum participium, som slutter på -et. I forskel fra dansk perfektum participium har svensk supinum en passivform på -s, hvorved "Vejen er blevet asfalteret" kan siges "Vägen har asfalterats" (eller "Vägen har blivit asfalterad").

Svensk supinum

  • Ved perfektum: Han har funnit bordet (Han har fundet bordet)
  • Ved pluskvamperfektum: Han hade funnit bordet (Han havde fundet bordet)

Svensk perfektum participium

  • Bordet är funnet (Bordet er fundet)

I moderne svensk er der kun rester af supinum, idet den efterhånden flyder formmæssigt sammen med perfektum participium. Et eksempel på svensk har et dansk tilsvar:

  • Supinum: Han har målat fönstren = Han har malet vinduerne
  • Perfektum participium: Fönstren är målade = Vinduerne er malede (tilstanden til forskel fra: Vinduerne er malet, afslutning på handling).

På klassisk latin er supinum betegnelsen på et kasusbøjet verbalsubstantiv anvendt i to overleverede former, der traditionelt betegnes som 1. supinum og 2. supinum. Det er altså archaïske former, der kun forekommer i faste vendinger.

Et verbalsubstantiv er et substantiv (navneord), der er afledt af et verbum (udsagnsord), og der er ikke altid noget tilsvarende på dansk, højst en forklaring. Verbalsubstantivet svarer betydningsmæssigt til en infinitiv (navnemåde) (f.eks. at sige), men på latin kan infinitiven være subjekt og i visse tilfælde objekt; men hvis der skal bruges en anden kasus, må der anvendes en substantiveret form. Det kræver en vis abstraktion at forholde sig til substantiver (navneord), der ikke umiddelbart findes på dansk, såsom verbalsubstantivet til at gøre, substantivet (navneordet) det at gøre, – gørelsen.

1. supinum

Første supinum er en akkusativ, der betegner mål eller hensigt i forbindelse med verber, der udtrykker en bevægelse. Formerne ender på -sum eller -tum.

  • Legatos ad Caesarem mittunt rogatum auxilium (Cæsar: Gallerkrigen: I-11) De sender gesandter til Cæsar for at bede om hjælp.

2. supinum

Anden supinum er en dativ eller ablativ anvendt som nærmere kvalifikation til et adjektiv og svarende til en dansk infinitiv. Formerne ender på -su eller -tu.

  • Perfacile factu esse illis probat conata perficere (Cæsar: Gallerkrigen: I-2) Han godtgør over for dem, at det er meget let [at gøre] at gennemføre det, de har for.

Anden supinum er kun overleveret af enkelte verber, nemlig i formerne: auditu, cognitu, dictu, factu, intellectu og visu.

Supinum findes også på en række østeuropæiske sprog, herunder rumænsk, slovensk og litauiske dialekter.

Supinum
supinum, sprog, overvåg, rediger, grammatisk, term, imidlertid, betegner, noget, forskelligt, forskellige, sprog, indholdsfortegnelse, svensk, svensk, supinum, svensk, perfektum, participium, latin, supinum, supinum, andre, sprogsvensk, redigerpå, svensk, fler. Supinum Sprog Overvag Rediger Supinum er en grammatisk term der imidlertid betegner noget forskelligt pa forskellige sprog Indholdsfortegnelse 1 Svensk 1 1 Svensk supinum 1 2 Svensk perfektum participium 2 Latin 2 1 1 supinum 2 2 2 supinum 3 Andre sprogSvensk RedigerPa svensk er der flere perfektum participiumsformer korte tillaegsformer der adskiller sig fra hinanden og som derfor har faet forskellige betegnelser Selv om det samme forhold gor sig gaeldende pa dansk anvender vi sjaeldent betegnelsen supinum ved beskrivelsen af dansk sprog En beskrivelse der ligger taet op af den nedenstaende svenske findes i f eks Paul Diderichsens Elementaer dansk grammatik hvor der skelnes mellem supinum og adjektiviske former Pa svensk kaldes den perfektum participium der sammen med modalverbet ha eller hava at have danner henholdsvis perfektum fornutid og pluskvamperfektum fordatid for supinum De andre tilfaelde beholder betegnelsen perfektum participium De svage verbers supinumform er identisk med intetkonsformen af perfektum participium De fleste staerke verber har dog en forskel mellem supinum som slutter pa it og intetkonsformen af perfektum participium som slutter pa et I forskel fra dansk perfektum participium har svensk supinum en passivform pa s hvorved Vejen er blevet asfalteret kan siges Vagen har asfalterats eller Vagen har blivit asfalterad Svensk supinum Rediger Ved perfektum Han har funnit bordet Han har fundet bordet Ved pluskvamperfektum Han hade funnit bordet Han havde fundet bordet Svensk perfektum participium Rediger Bordet ar funnet Bordet er fundet I moderne svensk er der kun rester af supinum idet den efterhanden flyder formmaessigt sammen med perfektum participium Et eksempel pa svensk har et dansk tilsvar Supinum Han har malat fonstren Han har malet vinduerne Perfektum participium Fonstren ar malade Vinduerne er malede tilstanden til forskel fra Vinduerne er malet afslutning pa handling Latin RedigerPa klassisk latin er supinum betegnelsen pa et kasusbojet verbalsubstantiv anvendt i to overleverede former der traditionelt betegnes som 1 supinum og 2 supinum Det er altsa archaiske former der kun forekommer i faste vendinger Et verbalsubstantiv er et substantiv navneord der er afledt af et verbum udsagnsord og der er ikke altid noget tilsvarende pa dansk hojst en forklaring Verbalsubstantivet svarer betydningsmaessigt til en infinitiv navnemade f eks at sige men pa latin kan infinitiven vaere subjekt og i visse tilfaelde objekt men hvis der skal bruges en anden kasus ma der anvendes en substantiveret form Det kraever en vis abstraktion at forholde sig til substantiver navneord der ikke umiddelbart findes pa dansk sasom verbalsubstantivet til at gore substantivet navneordet det at gore gorelsen 1 supinum Rediger Forste supinum er en akkusativ der betegner mal eller hensigt i forbindelse med verber der udtrykker en bevaegelse Formerne ender pa sum eller tum Legatos ad Caesarem mittunt rogatum auxilium Caesar Gallerkrigen I 11 De sender gesandter til Caesar for at bede om hjaelp 2 supinum Rediger Anden supinum er en dativ eller ablativ anvendt som naermere kvalifikation til et adjektiv og svarende til en dansk infinitiv Formerne ender pa su eller tu Perfacile factu esse illis probat conata perficere Caesar Gallerkrigen I 2 Han godtgor over for dem at det er meget let at gore at gennemfore det de har for Anden supinum er kun overleveret af enkelte verber nemlig i formerne auditu cognitu dictu factu intellectu og visu Andre sprog RedigerSupinum findes ogsa pa en raekke osteuropaeiske sprog herunder rumaensk slovensk og litauiske dialekter Hentet fra https da wikipedia org w index php title Supinum amp oldid 8142314, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.