fbpx
Wikipedia

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa. Det grænser op til Norge mod vest og Finland mod øst. Sverige er forbundet med Danmark via en bro- og tunnelforbindelse over Øresund i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², EU’s 3. største land. Med omkring 10,4 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,5 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (april 2021). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 87 % af svenskerne lever i byområder på over 200 indbyggere. Efter OECDs definition bor 41% af indbyggerne i byområder på over 50.000 indbyggere.

Kongeriget Sverige
Konungariket Sverige
Nationalvåben
Motto: För Sverige i tiden1
Hovedstad
og største by
Stockholm
59°21′N18°4′Ø /59.350°N 18.067°Ø /59.350; 18.067
Officielle sprog Svensk3
Demonym Svensk eller svensker/svenskere
Regeringsform Parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki
Konge
Carl 16. Gustav
Stefan Löfven (S)
Etableret
1523 (efter frigørelse fra Kalmarunionen)
Optaget i EU 1. januar 1995 (15.)
Areal
• Total
450.295 km2 (nr. 57)
Vand (%)
9,84
Indbyggertal og befolkning
• Folketælling 2017
10.065.389 (nr. 85)
23/km2 (nr. 157)
BNP(KKP) Anslået 2012
• Total
389,912 mia. USD
• Pr. indbygger
41.129 USD
BNP(nominelt) Anslået 2012
• Total
549,351 mia. USD
• Pr. indbygger
57.948 USD
Gini(2005)23 (lav)
HDI(2013) 0,916 (meget høj) (nr. 8)
Valuta Svensk krona (SEK)
TidszoneUTC+1 (CET)
• Sommer (DST)
UTC+2 (CEST)
Kører i højre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
S
Luftfartøjs-
registreringskode
SE, SWE
Internetdomæne .se
Telefonkode +46
ISO 3166-kode SE, SWE, 752
  1. För Sverige i tidan er det valgsprog, som kong Carl Gustav har antaget.
  2. Du gamla, Du fria er kun de facto Sveriges nationalsang.
  3. Svensk er formelt set udpeget som officielt sprog. En lov, der udpegede svensk som "hovedsprog" og officielt sprog i internationale relationer, trådte i kraft 1. juli 2009. Siden år 2000 har følgende været officielle minoritetssprog i Sverige: Samisk, finsk, tornedalsfinsk, romani og jiddisch.

Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de germanske folkeslag götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland, mens størstedelen af det nordlige Sverige er dækket af skov. Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima. Det skyldes først og fremmest landets omfattende kystlinje. Sverige tilhører den geografiske region Skandinavien. Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved. Hovedstaden Stockholm er også landets største by. Den lovgivende magt udgøres af Riksdagen, der består af ét kammer med 349 medlemmer. Regeringen udgør med statsministeren i spidsen landets udøvende magt. Sverige er en enhedsstat bestående af 21 len og 290 kommuner.

Sverige opstod som en samlet nation i middelalderen. I det 17. århundrede nåede Sverige sin største udstrækning og blev en regulær stormagt. Landet bevarede sin stormagtsstatus indtil begyndelsen af det 18. århundrede. De svenske konger mistede gradvist deres territorier uden for Skandinavien i løbet af det 18. og 19. århundrede, og landets europæiske indflydelse nåede sin afslutning med Ruslands annektering af Finland i 1809. Sverige har ikke deltaget i krigshandlinger siden 1814, hvor Norge med militær magt blev tvunget ind i en personalunion under den svenske konge. Sverige har siden da forholdt sig neutral i udenrigspolitiske anliggender. Personalunionen med Norge blev opløst i 1905 og de svenske grænser har ikke rykket sig siden da. Selvom Sverige formelt afholdt sig fra at vælge side under verdenskrigene, engagerede de svenske myndigheder sig i humanitære projekter. Svenskerne tog bl.a. imod flygtninge fra det tyskbesatte Europa under 2. verdenskrig.

Sverige blev optaget i EU den 1. januar 1995. Landet har dog afvist medlemskab af både NATO og Eurozonen. Sverige er også medlem af FN, Nordisk Råd, Europarådet, WTO og OECD. Det svenske samfund baserer sig på den skandinaviske velfærdsmodel, der bl.a. yder offentlig sundhed og uddannelse til sine borgere. Sverige er et af verdens rigeste lande og rangerer højt på mange internationale målinger over livskvalitet, sundhed, uddannelse, demokratiske rettigheder, økonomisk konkurrence, lighed, velstand og udvikling.

Indholdsfortegnelse

Navnet Sverige er første gang dokumenteret i det episke digt, Beovulfkvadet, fra 1000-tallet, under navneformen Swēorice. Fra slutningen af 1200-tallet er det dokumenteret under formen Swerike. Mod slutningen af 1400-tallet havde navnet ændret sig til Swerighe, i 1600-tallet blev det ændret til Swerghe og Swirghe. Gustav II Adolf anvendte formen Swirge. I dag anvendes formen fra den sene middelalder, Sverige.

Uddybende artikel: Sveriges historie

Sverige opstod som en selvstændig enhedsstat i middelalderen. I det 17. århundrede ekspandere landet til et imperium, som blev en af de toneangivende nationer i Europa i det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Det meste af det erobrede land uden for den skandinaviske halvø gik tabt i løbet af det 18. og det 19. århundrede; den østlige del af landet, det nuværende Finland, blev tabt til det Russiske Kejserrige i 1809. Den seneste krig, Sverige aktivt har været en del af, var i 1814, hvor landet med militære midler tvang Norge med ind i en personalunion. Siden har Sverige haft fred og praktiseret "alliansfrihet i fred syftande till neutralitet i krig" ("alliancefrihed i fredstid og neutralitet i krigstid"). Sverige har været medlem af EU siden 1. januar 1995 og er medlem af OECD.

Forhistorie

Sveriges forhistorie begynder i Allerødtiden, en relativt varm periode omkring 12.000 f.Kr. i slutningen af ældre stenalder, hvorfra man har fundet arkæologiske vidnesbyrd om lejre for rensdyrjægere fra Brommekulturen. Disse første indbyggere i landet var fulgt med kanten af indlandsisen fra Weichsel-istiden, der efterhånden som den trak sig tilbage, nåede det, der nu er det sydligste Sverige. De første indbyggere var jægere og samlere, som især levede af rigdommene i Østersøen. Der er kun gjort meget sparsomme fund fra stenalderen i det meste af Sverige. Der er fundet tilvirkede flintesten i Skåne dateret omkring 9.000 f.Kr., og jægere og samlere har langsomt spredt sig nordpå. Omkring 4000 f.Kr. var der i Danmark og det sydligste Sverige indført landbrug og husdyrhold, der sandsynligvis tilsvarende har spredt sig langsomt nordpå.

Omkring begyndelsen af bronzealderen begunstigede et særdeles mildt klima, at befolkningen voksede i hele Sydskandinavien. En række arkæologiske fund fra store handelssamfund understøtter teorien om, at især det sydlige Sverige var tæt befolket i bronzealderen; helt til Stockholm er der fundet spor fra denne tid.

Fra jernalderen er det sandsynligt, at forskellige større magtområder har udviklet sig i Sverige. Tacitus beskrev i sin Germania i 98 e.Kr. en betydende stamme i det svenske område med navnet "sveer" ("kendt ikke blot for deres våben og mænd, men for deres skibe"); disse folk havde skibe med bove i begge ender (langskibe). Hvilke konger ("kuningaz"), der regerede disse sveere, er ukendt, men den nordiske mytologi kan fremvise en lang række sagnkonger, hvoraf nogle peger tilbage til de sidste par århundreder før vor tidsregning. Lokalt har man behersket skrift i form af runer, som har været brugt af eliten i det sydlige Skandinavien så langt tilbage som 2. århundrede e.Kr., men de sparsomme eksempler, man har fundet fra romertiden, er korte inskriptioner på genstande, mest af navne på mænd. Disse inskriptioner viser, at folk i Sydskandinavien på den tid talte urnordisk, en forløber for svensk og andre nordiske sprog.

I det 6. århundrede omtalte Jordanes to stammer, som han benævnte "suehans" og "suetidi", som levede i Scandza. De to navne menes at referere til den samme stamme. Suehanserne, fortalte han, havde meget fine heste i lighed med thyringi-stammen. Snorri Sturluson skrev, at den svenske konge på samme tid, Adils, havde de fineste heste på sin tid. Suehanserne kunne levere sorte ræveskind til det romerske marked. Senere nævnte Jordanes "suetidi", som menes at være en latiniseret udgave af sveer. Han skrev, at suetidierne er de højeste af stammerne sammen med danerne, som var beslægtet med dem. Senere omtalte han også andre skandinaviske stammer, som var lige så høje.

Fra et udgangspunkt i det sagnomspundne Scandza, som menes at svare til nutidens Götaland i Sverige, krydsede gotere Østersøen tidligere end 2. århundrede e.Kr. og endte i Skytien ved bredden af Sortehavet i nutidens Ukraine, hvor de har afsat arkæologiske spor i Tjernjakhovskij-kulturen. I det 5. og 6. århundrede blev dette folkeslag delt i visigoter og ostrogoter, som etablerede sig efter Romerrigets fald som stærke stater som efterfulgte romerne på den Iberiske Halvø og i Italien. Krimgotiske samfund lader til at have overlevet intakt indtil slutningen af det 18. århundrede.

Der har sandsynligvis ikke været et sammenhængende svensk herskabsområde sent i jernalderen og i vikingetiden, men snarere forskellige rivaliserende konge/høvdinge-dømmer. Kilder nævner Götaland og Svealand som to autonome stærke regioner. Det sydlige Sverige var i jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet tættere til områder i Danmark. Omkring Ystad er der fundet spor af en større handelsplads fra cirka 600-700 e.Kr.

Vikingetiden og middelalderen

Oversigt over vikingernes hovedrejseruter; de svenske vikinger rejste hovedsageligt mod øst og sydøst ind i Rusland

Vikingetiden i Sverige varede i store træk fra det 8. til det 11. århundrede. Det menes, at svenske vikinger og gotlændere især rejste øst- og sydpå til Finland, Baltikum, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Sortehavet og så langt væk som til Bagdad. Vejen gik ad Dnepr over Konstantinopel, og på denne rute foretog de adskillige plyndringer. Den byzantinske kejser Theofilos værdsatte disse folks store militære evner og bad dem om at blive hans personlige vogtere, kendt som Væringgarden. De svenske vikinger, kaldet ruser, menes at være stamfædre til kievruserne. Den arabiske opdagelsesrejsende Ahmed Ibn Fadlan beskriver disse vikinger således:

Jeg har set ruserne, da de kom på deres handelsrejser og slog lejr ved Itil. Jeg har aldrig set mere perfekte, fysiske eksemplarer, høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede; de bærer hverken tunikaer eller kaftaner, men mændene bærer et klæde, som dækker den ene side af kroppen og lader hånden i den anden side fri. Hver mand har en økse, et sværd og en kniv, og de har alle disse på sig til hver en tid. Sværdene er brede med riller, af frankisk type.
Ahmed Ibn Fadlan

De mange vikingetogter er i stort omfang dokumenteret i form af runesten, der er fundet over store dele af den sydlige halvdel af Sverige.

Det vides ikke, hvornår og hvor det svenske kongedømme opstod, men listen over Sveriges regenter begynder sædvanligvis ved konger, der regerede i både Svealand og Götaland som samlet område, begyndende med Erik Sejrsæl. De to områder havde tilbage til antikken været to selvstændige områder; i Beovulfkvadet beskrives legenden om en krig mellem de to nationer i det 6. århundrede.

Kulturelle fremskridt

I begyndelsen af vikingetiden var der ved det nuværende Ystad i Skåne og PavikenGotland blomstrende handelscentre. Der er gjort fund fra, hvad der menes at være en stor markedsplads fra 7. eller 8. århundrede i Ystad. I Paviken, der var et vigtigt knudepunkt for handel med Baltikum i det 9. og 10. århundrede, er der fundet rester af en stor havn fra vikingetiden med gårde, hvor man byggede skibe og lavede håndværk. Mellem 800 og 1000 bragte den livlige handel store mængder sølv til Gotland, og ifølge nogle forskere akkumulerede gotlænderne i den periode mere sølv end resten af den skandinaviske befolkning tilsammen.

Uppsala var et vigtigt religiøst og handelsmæssigt centrum i det unge svenske rige

Ansgar får som regel æren for at have indført kristendommen i landet i 829, men den nye religion havde ikke for alvor held med at fortrænge den traditionelle nordiske mytologi før op i det 12. århundrede. I løbet af det 11. århundrede blev kristendommen den dominerende religion, og fra omkring 1050 blev Sverige regnet som et kristent rige. I perioden mellem 1100 og 1400 var Sverige ved at dannes og konsolideres som en enhed, og landet var præget af interne stridigheder samt af kappestrid mellem de nordiske kongeriger. De svenske konger gik i gang med at ekspandere det svenskkontrollerede område i Finland, hvilket skabte konflikter med ruserne, der ikke længere havde forbindelser med Sverige.

Feudale institutioner i Sverige

Hvis man ser bort fra Skåne, der på den tid var dansk, udviklede der sig i Sverige aldrig rigtig feudalisme, som man kender det fra resten af Europa. Bondestanden forblev derfor i det store hele en fri klasse af landbrugere gennem det meste af Sveriges historie. Slaveri var ikke særlig udbredt i landet, og det, der fandtes, blev afskaffet med blandt andet indførelsen af kristendommen, af vanskelighederne med at skaffe slaver øst for de baltiske områder samt bydannelsen i Sverige før det 16. århundrede. Faktisk blev både slaveri og livegenskab afskaffet ved et dekret af kong Magnus Eriksson Tidligere slaver blev herpå optaget i bondestanden eller blev arbejdere i byerne. Perioden var præget af fattigdom, og Sverige var generelt et tilbagestående land på den tid, hvor byttehandel var dominerende i landets økonomi. Det kunne for eksempel foregå på den måde, at bønder i Dalsland transporterede deres smør til mineområdet i Sverige, hvor de byttede det for jern, som de efterfølgende fragtede til kysten, hvor de byttede jernet for fisk, som de havde brug for som fødemiddel, mens jernet blev sendt til udlandet med skibe.

Pesten i Sverige

I det 14. århundrede blev Sverige ramt af den sorte død, som førte til en nedgang i befolkningstallet. I den periode fik byerne efterhånden større rettigheder og var under stor indflydelse af tyske købmænd fra Hanseforbundet, der særlig var aktivt i Visby. I 1319 var den kun treårige Magnus Eriksson blevet konge af Sverige og Norge. Drengens alder bidrog til monarkiets faldende indflydelse i området, og stærke adelsslægter begyndte at spille en stadig større rolle og fik tiltvunget sig stadig større rettigheder. Hans efterfølger blev hans, nevø Albrecht af Mecklenburg, men den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betød Albrechts fald, og svenskerne vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfølger.

Kalmarunionen og svensk løsrivelse fra dansk styre

I 1397 blev Norge, Danmark og Sverige forenet under Danmarks Margrete 1. i Kalmarunionen. Det viste sig dog hurtigt, at svenskerne, i særdeleshed adelen, ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark. Der var ikke tale om en politisk union, og igennem det 15. århundrede forsøgte Sverige at modstå et dansk centraliseret styre under den danske konge. Således etablerede man den første Riksdag i 1435, en institution, der de følgende århundreder skulle få betydelig magt i landet. Omkring 1500 var det Sture-slægten, der sad på magten, og flere medlemmer af den familie var rigsforstandere i landet og søgte at rive Sverige løs af det danske styre. Stridighederne kulminerede, da Christian 2. foranstaltede det Stockholmske Blodbad i form af en massakre på 82 ledende svenskere. Dette førte til forøget modstand mod danskerne, og Sverige brød ud af Kalmarunionen i 1523, hvor den svenske krone blev genindført og Gustav Vasa blev valgt til konge. Denne begivenhed indledte ældre vasatid i Sverige, af nogle omtalt som grundlæggelsen af det moderne Sverige.

Ældre vasatid
Uddybende artikel: Ældre vasatid

Noget af det første, der skete efter Gustav Vasas kroning, var at stække den katolske kirkes magt, hvilket førte til reformationen, der dog først officielt blev indført under Karl 9. På den økonomiske front brød Gustav Vasa Hanseforbundets kontrol over den svenske handel med Baltikum.

Hanseforbundet var officielt blevet stiftet i Lübeck i Nordtyskland i 1356. Forbundet søgte at opnå borger- og handelsrettigheder fra prinser og regenter i lande og byer langs Østersøkysten. Til gengæld tilbød det en vis beskyttelse, idet forbundet med sin egen krigsflåde var i stand til at holde østersøområdet fri for sørøvere. De koncessioner, som Hanseforbundet opnåede, var blandt andet, at kun indbyggere fra forbundets byer havde lov til at drive handel fra deres havne. De stræbte efter at undgå alle former for told og skatter. Med sådanne koncessioner drog store flokke af Lübeck-købmænd til Stockholm, hvor de snart kom til at dominere byens økonomi, og de var i stort omfang skyld i, at havnen i Stockholm gjorde byen til den største og mest betydningsfulde i landet. Hansekøbmændenes handel bestod for to tredjedeles vedkommende af import af tekstil og en tredjedel af salt, mens udførslen først og fremmest bestod af jern og kobber.

Imidlertid blev svenskerne efterhånden trætte af hansemonopolet på handelen, der mest blev drevet af indvandrede tyskere, og som betød, at indkomsten fra handelen i stort omfang blev kanaliseret til Tyskland. Da Gustav Vasa brød hansemonopolet, blev han derfor betragtet som en stor helt af sit folk. Historien betragter nu Gustav som grundlæggeren af den moderne svenske nation. Det fundament, han lagde, tog dog tid at udvikle, men da det endelig skete, og Sverige trådte ind i sin stormagtstid, betød den svenske tradition for frie bønder, at en større del af den økonomiske gevinst gik i deres lommer end i en feudal landadels.

Den svenske stormagtstid

Det svenske riges udstrækning i stormagtstiden 1560-1815
Uddybende artikel: Den svenske stormagtstid

I det 17. århundrede blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under Gustav Adolfs regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og Polen-Litauen i en række konflikter, herunder Trediveårskrigen.

Gustav Adolfs død i slaget ved Lützen

I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det tysk-romerske rige. Gustav Adolf havde planer om at blive den næste tysk-romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk-romerske rige. Han døde imidlertid i slaget ved Lützen (1632), inden han kunne realisere sin plan. Efter Sveriges eneste større nederlag i trediveårskrigen i slaget ved Nördlingen (1634) mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske småstater, som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredømme, indtil Sverige blot havde enkelte områder ud til Østersøen i form af Svensk Forpommern, Bremen-Verden og Wismar tilbage. Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have ødelagt 2.000 slotte, 18.000 landsbyer og 1.500 byer i Tyskland, en tredjedel af alle de tyske byer.

Ekspansionen gik også ud over Danmark-Norge, hvorfra Sverige i flere krige, herunder Karl Gustav-krigene, erobrede vigtige provinser. Mest markant var det, da Danmark ved Roskildefreden i 1658 måtte opgive Skånelandene (Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm) til Sverige. Under den store nordiske krig måtte Sverige i 1710 efter 200 år trække sig ud af det nordlige Baltikum. Dermed sluttede Sveriges hegemonialstilling i Østersøen. I frihedstiden forsøgte Riksdagen, der var den regerende magt, flere gange at genvinde den tabte stormagtsstatus, men efter hattenes krig 1741-43 mod Rusland, måtte Sverige afstå store dele af Finland og endeligt opgive stormagtsdrømmene.

I midten af det 17. århundrede var Sverige Europas tredjestørste land målt på areal, kun overgået af Rusland og Spanien. Landet nåede sin største udbredelse under Karl 10. Gustav efter Roskildefreden. Mod slutningen af århundredet blev Sverige og i særdeleshed Finland ramt af en voldsom hungersnød, der kostede en tredjedel af den finske befolkning livet og også var hård ved befolkningen i selve Sverige.

Den lange periode på konstant krigsfod tærede på Sveriges økonomi, og det blev Karl 11., der kom til at bruge megen af sin regeringstid på at genskabe et økonomisk fundament samt et slagkraftigt militær. Arven til hans søn, Karl 12. var en af de fineste våbenbeholdninger i verden, en stor stående hær og en fremragende flåde. Sveriges største trussel på den tid, Rusland, havde en større hær, men var langt bagefter Sverige i udstyr og træning. Karl 12. blev kendt som "Krigerkongen", og han tilbragte en stor del af sin regeringstid i felten i en periode, der var præget af den Store Nordiske Krig (1700-1721), hvor Rusland, Danmark samt andre af Sveriges naboer udfordrede den trussel, som Sverige selv udgjorde. I begyndelsen af denne havde Sverige stor succes og nedkæmpede den russiske hær så effektivt i slaget ved Narva i 1700, at Rusland lå åben for en svensk invasion. Svenskerne valgte i stedet at koncentrere sig om Polen-Litauen, hvilket gav russerne ro til at genopbygge og modernisere sin hær.

Karl XII-nødmønter kaldet "Görtzens gudar" fra 1718.

Karl besluttede nogle år senere at invadere Rusland, men denne gang måtte han se sin hær lide et afgørende nederlag i slaget ved Poltava i 1709. Dette blev begyndelsen til enden på Sveriges stormagtstid. Medvirkende til den svenske tilbagegang var også, at hjemlandet blev ramt af pesten, der blandt andet i høj grad gik ud over Stockholm, hvor omkring en tredjedel af befolkningen omkom mellem 1710 og 1713. Trods dette søgte Karl 12. at invadere Norge i 1716, men erobringen fik en brat ende, da Karl døde under belejringen af Frederiksten i 1718. Kongens død nedbrød strukturen og organisationen af togtet, og de svenske tropper trak sig derpå ud af Norge uden at være blevet besejret.

Nogle få år senere, i 1721, sluttede den Store Nordiske Krig med freden i Nystad, der kostede Sverige store landarealer og sin placering som en europæisk stormagt, en placering som arvefjenden Rusland i stedet overtog. Den Store Nordiske Krig kostede svenskerne 200.000 mand, deraf en fjerdedel fra det nuværende Finland.

I det 18. århundrede havde Sverige ikke nok ressourcer til at opretholde sine landområder uden for Skandinavien og måtte se dem overtaget af andre nationer. Denne proces kulminerede i 1809, hvor Sverige efter en kort tabt krig mod Det Russiske Kejserrige måtte afgive hele kontrollen over Finland til russerne. Finland havde siden middelalderen mere eller mindre været under svensk kontrol.

I et forsøg på at genetablere den svenske dominans i Østersøområdet indgik Sverige alliance mod sin ellers traditionelt allierede og velgører, Frankrig, i Napoleonskrigene. Frankrig og dets allierede, heriblandt Danmark-Norge, tabte det afgørende slag ved Leipzig til koalitionen, og Sverige fik som led i Kielerfreden i 1814 tildelt Norge som erstatning for landets provinser i Nordtyskland. Da Norge søgte at hævde sig som suveræn nation, invaderede Karl 13. Norge, og landet måtte acceptere at indgå med Sverige i en personalunion, der fungerede til 1905. Siden denne invasion har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger og har værnet om sin neutralitetsstatus.

Sveriges nyere historie

Svenske udvandrere på vej til at forlade Göteborg i 1905

I løbet af det 18. og 19. århundrede skete der i Sverige en betydelig stigning i befolkningstallet, hvilket forfatteren Esaias Tegnér i 1833 tilskrev "freden, [koppe]vaccinen og kartoflerne" ("freden, vaccinet och potaterne"). Mellem 1750 og 1850 fordobledes befolkningen i landet. Dette medførte en omfattende udvandring af svenskere til Amerika i de følgende årtier, og denne udvandringsbølge var med til at undgå sultkatastrofer og social oprør i landet. På højdepunktet af bevægelsen udvandrede over 1 % af den svenske befolkning årligt i løbet af 1880'erne. På trods af denne enorme immigration forblev Sverige fattigt og bevarede en økonomi baseret næsten udelukkende på landbrug i en tid, hvor resten af Vesteuropa, herunder Danmark, overgik til industribaseret økonomi.

De fleste udvandrere udså sig Amerika som stedet, hvor de kunne få et bedre liv. Det anslås, at i perioden 1850-1910 udvandrede over en million svenskere til USA. I begyndelsen af det 20. århundrede boede der flere svenskere i Chicago end i den næststørste by i fædrelandet, Göteborg. De fleste svenske immigranter flyttede til Midtvesten, i særlig grad til Minnesota, mens mindre grupper slog sig ned andre steder i USA og i Canada.

På trods af den langsommelige proces med at industrialisere Sverige til langt op i det 19. århundrede skete der en række forandringer i agrarøkonomien på grund af nyskabelser og den store befolkningstilvækst. Blandt de nye tiltag var indhegning af marker, markant forøget opdyrkning af landarealer og indførelsen af nye afgrøder som kartofler. Da de svenske bønder aldrig havde været livegne, som det var almindeligt i stort set resten af Europa, begyndte den svenske bondekultur at påtage sig en kritisk rolle i politiske debat, noget der har fortsat op til nutiden med Centerpartiet, der i lighed med det danske Venstre har rødder i bondebevægelsen. Fra 1870 til udbruddet af 1. verdenskrig kom der omsider fart i industrialiseringen, som medførte, at industriproduktionen i den periode overtog pladsen som dominerende i den svenske økonomi, hvilket har været gældende næsten til nutiden.

Stærke græsrodsbevægelser dukkede op i Sverige i anden halvdel af det 19. århundrede (fagforeninger, afholdsbevægelsen og en række uafhængige religiøse grupper), og disse var med til at skabe de demokratiske spilleregler, der siden har været bærende i landets kultur og politik. Denne proces var gennemført omkring tiden for 1. verdenskrig. Den industrielle revolution i det 20. århundrede skabte yderligere forandring af landet, idet en betydelig del af landbefolkningen i takt med denne rykkede ind til byerne for at arbejde i fabrikkerne, og en stor del blev involveret i socialistiske fagforeninger. En kommunistisk revolution blev afværget i 1917, hvorpå man igen indførte parlamentarismen, og landet blev demokratiseret.

Sverige under verdenskrigene

Svensk soldat træner under anden verdenskrig

Sverige holdt sig officielt neutralt under både første og anden verdenskrig, selv om neutraliteten under sidstnævnte har været omstridt. Sverige var under en stor del af denne krig under indflydelse af Nazityskland, idet forbindelserne til den øvrige verden var begrænset på grund af tyske blokader. Den svenske regering så sig ikke i stand til at gå imod tyskerne og indgik derfor samarbejde med den store magt mod syd på forskellige områder. Sverige leverede også stål og maskindele til Tyskland under hele krigen. Men samtidig hermed ydede landet støtte til den norske modstandsbevægelse, og i 1943 tog det imod jøder fra Danmark, der flygtede fra deportation til koncentrationslejrene. Også Finland oplevede svensk støtte under Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen med frivillige og materiel.

Mod slutningen af krigen begyndte Sverige at spille en rolle i det humanitære arbejde, og talrige flygtninge, heriblandt jøder fra mange af de nazistiskbesatte områder i Europa, blev reddet, delvist som følge af svensk deltagelse i redningsaktioner for indsatte i koncentrationslejrene med de hvide busser, og delvist fordi Sverige fungerede som tilflugtssted for flygtninge, primært fra de nordiske lande og Baltikum. Den svenske diplomat Raoul Wallenberg og hans kolleger skal have reddet op imod 100.000 ungarske jøder. På trods af dette har der været rejst både intern og ekstern kritik over, at Sverige ikke gjorde mere for at bekæmpe nazismen, også selv om det kunne have betydet besættelse af landet.

Efterkrigstiden

Som erklæret neutralt land holdt Sverige sig uden for de to store forsvarspagter, der opstod efter 2. verdenskrig, NATO og Warszawapagten, og landet forblev neutralt under den kolde krig, men på uofficiel basis havde Sverige gennem sine ledere tætte forbindelser til USA og andre vestlige stater i denne periode.

Efter krigen nød Sverige godt af at have et intakt produktionsapparat, social stabilitet samt mange naturressourcer til at udvide sin industri, der kom til at hjælpe med genopbygningen af Europa. Sverige indgik i Marshallplanen og i OECD. I størstedelen af efterkrigstiden sad socialdemokraterne, med tætte forbindelser til fagforeningerne og industrien, solidt på magten i landet. Regeringen støttede aktivt udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig produktionssektor bestående særligt af store virksomheder.

Sverige var med til at grundlægge EFTA, en gruppe lande, der i 1960'erne ofte blev kaldt "De syv" i modsætning til EF, hvis lande blev kaldt "De seks". I lighed med de mange andre lande verden over oplevede Sverige økonomisk tilbagegang på grund af oliekriserne i 1973-74 og 1978-79. I løbet af 1980'erne satsede Sverige på at omstrukturere sin industri, hvorunder fx skibsbyggeri blev nedprioriteret, og træmasse kom til at indgå i en moderniseret papirfremstilling, stålindustrien blev specialiseret på færre områder, mens den mekaniske fremstilling i stort omfang gik over til it-baseret styring.

Mellem 1970 og 1990 steg skattebyrderne med over 10 %, en ret beskeden stigning sammenlignet med andre vesteuropæiske lande. Efterhånden kom det offentlige til at stå for over halvdelen af landets BNI, og Sveriges placering på listen over lande rangordnet efter BNI pr. indbygger faldt i denne periode.

Nyeste historie

En bristet ejendomsboble skabt af utilstrækkelig kontrol med låntagning kombineret med international recession og en politik, der vekslede mellem at fokusere på at nedbringe arbejdsløsheden og at nedbringe inflationen, resulterede i en finanskrise i begyndelsen af 1990'erne. Sveriges BNI faldt i den forbindelse med omkring 5 %. I 1992 fik valutaspekulation Sveriges Nationalbank til kortvarigt at hæve dag-til-dag-renten til 500 %.

Sverige har været medlem af EU siden 1995 og var medunderskriver på Lissabontraktaten i 2007

Regeringens svar på dette var at beskære de offentlige udgifter og sætte gang i en række reformer med henblik på at skærpe Sveriges konkurrenceevne; blandt disse midler var reduktion goderne i velfærdsstaten og privatisering af offentlige opgaver. Majoriteten af politikerne gik ind for medlemskab af EU, og folkeafstemningen herom gav 52 % opbakning for dette ved valget 13. november 1994, hvorpå Sverige blev optaget i EU pr. 1. januar 1995.

Sverige står fortsat uden for militære samarbejdsorganisationer, men har deltaget i øvelser med NATO og andre lande samtidig med, at landet intensivt har samarbejdet med andre europæiske lande inden for forsvarsteknologi og våbenindustri. Blandt andet er nogle af de våben, USA har anvendt i Irak, fremstillet i Sverige. Endvidere har Sverige en lang tradition for at deltage i internationale fredsbevarende missioner, heriblandt i de senere år i Afghanistan, hvor svenske tropper er under NATO-ledelse, samt i EU-baserede operationer i Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Cypern.

Sverige er et monarki, og den nuværende konge er Carl 16. Gustav
Uddybende artikler: Sveriges politik og Sveriges regeringer

Sverige er et konstitutionelt monarki med Carl 16. Gustaf som den siddende konge. Monarkiets magt er hovedsageligt begrænset til repræsentative og ceremonielle funktioner. Samtidig har landet parlamentarisk og repræsentativt demokrati, hvorved den egentlige magt i landet ligger hos Riksdagen. Riksdagen, der har ét kammer, vælger statsministeren, der udpeger sin regering. Riksdagen har 349 medlemmer, der findes ved frie valg, der afholdes hvert fjerde år på den tredje søndag i september.

Det politiske system

Sverige har en forfatning, der består af fire grundlove (Samling av grundlagar): Regeringsformen, Successionsordningen, Trykkefrihedsforordningen og Ytringsfrihedsgrundloven. Dertil kommer Riksdagsordningen, der har status mellem de fire grundlove og øvrige almindelige love. Regeringsformens første paragraf lyder således:

Al offentlig magt i Sverige udgår fra folket. Det svenske folkestyre bygger på fri meningsdannelse og på almen og lige stemmeret. Dette realiseres gennem en repræsentativ og parlamentarisk regering og gennem kommunalt selvstyre. Den offentlige magt udøves ved hjælp af lovgivningen.
Regeringsformen (oversat fra svensk)
Riksdagsbygningen i Stockholm

Den lovgivende magt i Sverige udøves af Riksdagen, mens den udøvende magt, der implementerer lovene, ligger hos statsministeren og regeringen. Den dømmende magt, domstolene, er uafhængig af de to øvrige instanser. Sverige har ikke nogen obligatorisk prøvelsesret, men et lovråd (lagrådet) gennemgår nye love, med mindre regeringen over for Riksdagen kan begrunde at undlade dette. Beslutninger fra Riksdagen og regeringsdekreter kan erklæres for ulovlige, hvis de er åbenbart i modstrid med grundlovene, men på grund af, at prøvelsesretten ikke er obligatorisk, har dette i praksis kun beskeden betydning.

Nye love kan foreslås af regeringen eller af riksdagsmedlemmer. Riksdagens medlemmer vælges ved forholdstalsvalg for fire år ad gangen. Grundlovene kan ændres af Riksdagen ved simpelt, men absolut flertal; vedtagelsen skal finde sted ad to gange, hvorimellem der skal have været afholdt valg til Riksdagen.

Socialdemokraterne har spillet en ledende rolle i svensk politik siden 1917, efter at de mest revolutionære forlod partiet for at danne Vänsterpartiet. Siden 1932 har regeringen været domineret af Socialdemokraterne, og kun efter fem valg (1976, 1979, 1991, 2006 og 2010) har centrum-højreblokken haft tilstrækkelig støtte i Riksdagen til at kunne danne regering. Dårlig økonomisk styring siden begyndelsen af 1970'erne og særligt efter finanskrisen i begyndelsen af 1990'erne har medført, at Sverige har haft et mindre ensidigt politisk system, der i højere grad minder om de fleste øvrige europæiske landes systemer.

Ved riksdagsvalget 2006 dannede Moderaterne sammen med Centerpartiet, Folkpartiet og Kristdemokraterna Allians för Sverige og vandt flertal i Riksdagen. Sammen dannede de regering med Moderaternas leder Fredrik Reinfeldt som statsminister. Alliansen var oppe imod en samlet venstreblok ved riksdagsvalget i Sverige 2010, hvor for første gang Sverigedemokraterna kom ind i Riksdagen. Alliansen vandt valget, men havde ikke selv flertal, og da ingen af de to store grupper ønskede at samarbejde med Sverigedemokraterna, blev resultatet, at Reinfeldt fortsatte som statsminister for en mindretalsregering. Efter riksdagsvalget i 2014 blev socialdemokraten Stefan Löfven statsminister en mindretalsregering med Miljöpartiet de Gröna. Vänsterpartiet er ikke i regeringen, men er støtteparti.

Ved valget til Europa-Parlamentet har partier, der ikke har formået at komme over spærregrænsen til Riksdagen formået at opnå repræsentation. Det gælder Junilisten (2004–2009), Piratpartiet (2009–2014) og Feministiskt initiativ (2014-nuværende).

Politisk historie

Sverige har været et monarki i omkring tusind år, en del af årene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Begrebet "riksdag" stammer fra 1540'erne, men det første møde med repræsentanter for de forskellige dele af landet og fra flere socialgrupper, som diskuterede forhold af betydning for landet som helhed, fandt sted allerede i 1435 i Arboga. Ved møder under Gustav Vasa mellem 1527 og 1544 var der for første gang repræsentanter for alle fire stænder (kirke, adel, borgere og bønder) til riksdagsmøde. Monarkiet blev arveligt fra 1544.

Den lovgivende magt har været delt mellem kongen og Riksdagen. Den udøvende magt var delt mellem kongen og et adelsråd indtil 1680, hvorpå et enevældigt kongedømme tog sig af denne opgave. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719, den såkaldte frihedstid, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772, 1789 og 1809. Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genindført i 1917, da kong Gustav 5. efter en lang kamp accepterede at udnævne regeringen ved flertalsafgørelser i parlamentet. I 1918-1921 blev den generelle og lige stemmeret indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger Gustaf 6., indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt.

Oprindeligt bestod Riksdagen af to kamre, og i 1866 blev Sverige formelt set et konstitutionelt monarki med et førstekammer bestående af personer valgt indirekte via lokale råd samt et andetkammer med personer, der var valgt ved direkte valg. I 1971 blev Riksdagen ændret til at bestå af ét kammer.

Sverige har tradition for stor politisk deltagelse af almindelige mennesker i form af de mange folkelige bevægelser (Folkrörelser), hvoraf de mest markante er fagforeningerne, uafhængige kristne grupper, afholdsbevægelsen, kvindebevægelsen og i nyere tid bevægelsen for piratvirksomhed for intellektuel ejendom. Den stærke politiske interesse giver sig udslag i høje valgdeltagelser, som dog de seneste årtier har været for nedadgående til at ligge på omkring 80 %, men det seneste valg gav en stigning til 84,6 %. Svenske politikere har i en årrække nydt meget stor tillid hos befolkningen, men den er de senere år faldet betydeligt og ligger nu under den tillid, som de nordiske naboers politikere nyder i de respektive lande.

Det juridiske system

Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile retssager og straffesager, samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser (tingsrätter), regionale appelretsinstanser (hovrätter) og en højesteret (Högsta domstolen). Højesteret består af seksten dommere (justistieråd), som udpeges af regeringen, men er i øvrigt uafhængig af Riksdagen, og regeringen kan ikke blande sig i højesterets arbejde.

Retshåndhævelsen udføres af flere landsdækkende instanser. Det svenske politi (Polisen) er en regeringsmyndighed, der løser politiopgaver. Den nationale indsatsstyrke er en specialenhed inden for den nationale kriminalitetsopklaringsafdeling. Säkerhetspolisen står for kontraspionage, anti-terroraktiviteter, beskyttelse af forfatningen og beskyttelse af sårbare objekter og personer.

I en EU-undersøgelse fra 2005 blev kriminaliteten i Sverige bedømt til at være middel i forhold til de øvrige EU-lande. På trods heraf opfatter befolkningen risikoen for at blive udsat for kriminalitet for højere end i EU i gennemsnit. Det er især faren for at blive overfaldet, for kvinder for at blive udsat for seksualforbrydelser, for at blive udsat for hadkriminalitet samt for at blive bedraget i handel, der opfattes at være højere i Sverige end i det øvrige EU. Til gengæld er svenskerne ikke så bekymrede for at opleve indbrud, biltyveri eller narkotikarelateret kriminalitet.

Udenrigsrelationer

Gennem hele det 20. århundrede har Sveriges udenrigspolitik været baseret på princippet om ikke at indgå i alliancer i fredstid og neutralitet i krigstid. Den svenske regering har fulgt en uafhængig kurs om alliancefrihed i fredsperioder på en måde, så neutraliteten kunne opretholdes i tilfælde af krig.

Sveriges neutralitetsdoktrin bliver normalt sporet tilbage til det 19. århundrede, idet Sverige senest var i krig i 1814 (mod Norge). Under anden verdenskrig opretholdt landet sin neutralitet ved hverken at tilslutte sig De Allierede eller Aksemagterne. Dette har været omdiskuteret, idet Sverige i visse tilfælde tillod Nazityskland at benytte svenske jernbaner til at transportere tropper og forsyninger, særligt jernmalm fra minerne i Nordsverige, idet jernet var vitalt for den tyske krigsmaskine. Omvendt bidrog Sverige også indirekte til forsvaret af Finland i Vinterkrigen og tillod træningen af norske og danske tropper i landet efter 1943.

I koldkrigsperioden kombinerede Sverige sin politik om alliancefrihed og lav profil i internationale forhold med en sikkerhedspolitik baseret på en stærk national sikkerhed. Funktionen af det svenske militær var at afskrække fra angreb på landet. Samtidig opretholdt landet dog relativt tætte, men uformelle forbindelser med den vestlige blok, især inden for udveksling af efterretninger. I 1952 blev en svensk DC-3 skudt ned over Østersøen af et sovjetisk MiG-15-jagerfly. Senere efterforskning påviste, at DC-3'eren faktisk indsamlede informationer til NATO. Et andet fly, en Catalina SAR, blev et par dage senere sendt ud for at eftersøge DC-3'eren, men det blev også skudt ned af det sovjetiske luftvåben. Som et eksempel på, at svenskerne forsøgte at balancere sin politik, kan nævnes, at daværende statsminister Olof Palme besøgte Cuba i 1970'erne og markerede sin støtte til Cuba i taler i den forbindelse.

Fra slutningen af 1960'erne forsøgte Sverige at spille en mere aktiv, men stadig uafhængig rolle på den internationale scene. Landet involverede sig betydeligt i internationale fredsforhandlinger, særligt via FN, og ofte i forhold til den tredje verden. Efter mordet på Olof Palme i 1986 og afslutningen af den kolde krig har Sverige taget en mere traditionel udenrigspolitisk rolle, men landet er fortsat aktivt involveret i fredsbevarende missioner og opretholder et betydeligt budget til ulandsbistand.

I 1981 stødte en sovjetisk Whiskey-klasse ubåd "U137" på grund tæt på den svenske flådebase i Karlskrona. Efterforskningen har aldrig endegyldigt påvist, om ubåden satte sig fast på grund af navigationsfejl, eller om det var en fjendtlig spionagehandling med henblik på at skaffe viden om det svenske militær. Hændelsen bevirkede en diplomatisk krise mellem Sverige og Sovjetunionen.

Siden 1995 har Sverige været medlem af den Europæiske Union, og som konsekvens af en ny sikkerhedsmæssig situation i verden har landets udenrigspolitiske doktrin siden til dels ændret sig, således at Sverige nu spiller en mere aktiv rolle i det europæiske sikkerhedssamarbejde.

Militær

Saab JAS 39 Gripen indgår i det svenske luftforsvar

Sverige opererer med et totalforsvar bestående af de væbnede styrker og civilforsvaret.

De svenske væbnede styrker (Försvarsmakten) er et regeringsstyret organ, der refererer til den svenske forsvarsminister og er ansvarlig for de svenske militære operationer i fredstid. Den vigtigste opgave for styrkerne er at oplære og udsende fredsbevarende styrker til verdens brændpunkter samtidig med, at de skal opretholde det langsigtede mål med at kunne forsvare landet i tilfælde af krig. De væbnede styrker er opdelt i hæren, luftvåbnet og flåden. Den overordnede for de væbnede styrker er den Øverstbefalende (Överbefälhavaren, forkortet ÖB), som er den officer i landet, der har højest rang. Indtil 1974 var landets overhoved, kongen, pro forma øverste militære leder, men i praksis var det en klar vedtagelse op gennem det 20. århundrede af, at monarken ikke i praksis ville fungere som militær leder.

Sidste gang, en svensk konge forsøgte at hævde sin ret til at bestemme og tilsidesætte regeringen i militær sammenhæng, var Gustav 5.'s aktion kort før første verdenskrig i den såkaldte "borggårdskrise". Kongens handling blev der opfattet som en bevidst provokation af den etablerede måde, hvorpå skulle regeres. Posten som Øverstbefalende blev oprettet i 1939; før den tid, fra slutningen af det 19. århundrede og frem, refererede de ledende officerer for henholdsvis hæren og flåden direkte til regeringen (og kongen), idet der ikke fandtes nogen øverste kommando for militæret inde for egne rækker.

Indtil afslutningen på den kolde krig blev næsten alle unge mænd indkaldt til almen værnepligt. I de senere år er antallet af indkaldte mandlige værnepligtige faldet markant, mens til gengæld antallet af frivillige kvindelige rekrutter er steget lidt. I rekrutteringen er man efterhånden gået over til at udvælge de mest motiverede frem for de, der på andre måder er egnede til militærtjeneste. En lov tilsiger, at alle udsendte soldater skal være frivillige. I 1975 havde man 45.000 værnepligtige, mens tallet for 2003 var faldet til 15.000. Fra 1. juli 2010 er Sverige gået helt væk fra almen værnepligt og erstattet af en tre måneder lang frivillig grundtræning, hvorfra de militære styrker fremover henter deres folk.

Svenske enheder har deltaget i fredsbevarende aktioner i Demokratiske Republik Congo, Cypern, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Liberia, Afghanistan og Tchad. I de seneste år har en af de vigtigste opgaver for de svenske væbnede styrker været at etablere en svenskledet EU-kampgruppe med bidrag fra Norge, Finland, Irland, Letland og Estland. Denne nordiske kampgruppe kunne i 2008 være operationsklar på ti dage og havde, trods den svenske ledelse, sit hovedkvarter i Northwood ved London.

Uddybende artikler: Sveriges län og Kommuner i Sverige

Sverige er en enhedsstat, som er inddelt i 21 län (provinser). I hver län er der en länsstyrelse, som er udnævnt af regeringen. Länsstyrelsen ledes af en landshøvding, som udpeges for seks år ad gangen. Länene har rødder tilbage til 1634, hvor de blev indstiftet af Axel Oxenstierna. Länsstyrelsernes hovedansvar er at koordinere udviklingen af länene ud fra de retningslinjer, der afstikkes i landspolitikken. I hver län er der også et landsting, som vælges ved direkte valg af länets befolkning.

Hvert län er yderligere opdelt i en række kommuner, i alt 290 pr. 2005. Den politiske ledelse af kommunerne ligger hos de kommunfullmäktige, der træffer beslutninger om kommunale spørgsmål. Der kan være mellem 31 og 101 kommunfullmäktige i en kommune, afhængig af kommunens størrelse, og der afholdes valg hertil hvert fjerde år samtidig med valgene til Riksdagen.

Kommunerne er opdelt i 2.512 församlinger (sogne). Denne opdeling stammer oprindeligt fra Svenska kyrkan, men anvendes desuden i forbindelse med valg og folketællinger.

Der har også tidligere været andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner (landskap). De fleste svenskere føler endnu i dag en samhørighed med hjemmelandskapet snarere end med länet.

Opdelning i landsdele:

Opdelning i landskaber:

Byer

Uddybende artikler: Sveriges byer og Sveriges købstæder

Listen omfatter byområder i Sverige, der i 2010 havde mere end 50.000 indbyggere. Uden for Stockholm defineres et byområde som et sted, hvor der ikke er over 200 meter mellem bygningerne.

Placering By Indbyggertal Län Landskap
1. Stockholm 1.372.565 Stockholms län Södermanland, Uppland
2. Göteborg 549.839 Västra Götalands län Västergötland, Bohuslän
3. Malmö 280.415 Skåne län Skåne
4. Uppsala 140.454 Uppsala län Uppland
5. Västerås 110.877 Västmanlands län Västmanland
6. Örebro 107.038 Örebro län Närke
7. Linköping 104.232 Östergötlands län Östergötland
8. Helsingborg 97.122 Skåne län Skåne
9. Jönköping 89.396 Jönköpings län Småland
10. Norrköping 87.247 Östergötlands län Östergötland
11. Lund 82.800 Skåne län Skåne
12. Umeå 79.594 Västerbottens län Västerbotten
13. Gävle 71.033 Gävleborgs län Gästrikland
14. Borås 66.273 Västra Götalands län Västergötland
15. Eskilstuna 64.679 Södermanlands län Södermanland
16. Södertälje 64.619 Stockholms län Södermanland
17. Karlstad 61.685 Värmlands län Värmland
18. Täby 61.272 Stockholms län Uppland
19. Växjö 60.887 Kronobergs län Småland
20. Halmstad 55.658 Hallands län Halland
21. Sundsvall 50.712 Västernorrlands län Medelpad
Svenske storbyområder:
Storstockholm: 2.084.526
Storgøteborg: 937.015
Stormalmø: 661.695
Stora Sjöfallet Nationalpark ligger langt mod nord i Sverige
Uddybende artikel: Sveriges geografi

Sverige ligger i Nordeuropa på den østlige side af den skandinaviske halvø mellem 55. og 70. nordlige breddekreds og stort set mellem 11. og 25. østlige længdekreds (en del af øen Store Drammen ligger lige vest for 11. østlige længdekreds). Med sine 450.295 km² er Sverige arealmæssigt det 56. største land i verden, det fjerdestørste land i Europa og det største land i Norden. Landet grænser op til Norge mod vest og nord, til Finland mod nordøst og til Danmark via Øresundsforbindelsen mod sydvest. Der er maritime grænser til de tre nævnte lande samt til Tyskland, Polen, Rusland (Kaliningrad og selve Rusland, Litauen, Letland og Estland. De omgivende havområder er Bottenbugten og Bottenhavet, der er en del af Østersøen på øst og sydsiden af landet, mens Skagerrak, Kattegat og Øresund ligger mod sydvest. Sverige er en del af det geografiske område Norden.

Det langstrakte kystområde mod øst til den Botniske Bugt og Østersøen påvirker klimaet i landet, og det samme gør de skandinaviske bjerge, den lange bjergkæde, der mod vest adskiller Norge og Sverige. Rigsgrænsen har siden det 18. århundrede ganske nøje fulgt vandskellet i denne bjergkæde. Elvene i det nordlige Sverige løber derfor som regel mod øst fra de skandinaviske bjerge og kan undertiden blive ganske brede (de såkaldte norrlandselve).

Det sydlige Sverige består primært af landbrugsland, men landets mest udbredte landskabsform er skov, idet 60 % af det samlede areal (75 % af landarealet) er skovdækket. Sveriges skovareal udgør den vestligste del af den eurasiske taiga. Befolkningstætheden er størst i den sydlige del af landet, især i Mälardalen, Bergslagen, Øresundsregionen samt Västra Götalands län. I det sydlige Götaland, i det såkaldte sydsvenske højland, finder man en mangfoldighed af vandområder, både søer og elve, hvor de sidstnævnte løber i alle retninger på vej mod havet. Vandløbene er derfor som regel ikke nær så lange eller vandrige som elvene mod nord. I det mellemste Sverige og i Götaland finder man dog Sveriges største elv, når det gælder gennemstrømning og afvandingsområde i form af Klarälven-Göta älv, som blandt andet også omfatter søen Vänern. Sverige er usædvanligt rig på søer af alle størrelser.

Landets laveste punkt er Hammarsjön nær Kristianstad på 2,41 m under havets overflade, mens det højeste punkt er Kebnekaise på 2.111 m over havets overflade. Landets største øer er Gotland og Öland, mens Vänern og Vättern er de største søer; Vänern er den tredjestørste sø i Europa efter Ladoga og Onega i Rusland. Sverige er 1.572 km fra nord til syd med en største bredde på omkring 500 km.

Træ, vandkraft og jern er tre af landets vigtigste naturresourcer; derudover udvindes der også mangan (i Østersøen), kobber, bly, zink, guld, sølv, uran, arsenik, wolfram og feldspat.

Sveriges vegetationsområder

Som følge af Sveriges store udstrækning i nord-sydlig retning er der store forskelle i vegetationen i landet. Man kan skelne på hårdførhedszoner (for plantede træer og afgrøder) samt på vegetationsregioner med den naturlige udbredelse af en lang række planter. Ud fra sidstnævnte perspektiv opdeler man Sverige i fem hovedregioner:

  1. Den sydlige løvskovsregion
  2. Den sydlige nåleskovsregion
  3. Den nordlige nåleskovsregion
  4. Fjeldbirkregionen
  5. Den træløse fjeldregion

Karakteristisk for den sydlige løvskovsregion er, at den er en udløber af Nordvesteuropas løvskovsområde, men den mest markante faktor er dog fraværet af naturligt udbredte graner. Der findes områder tilplantet med gran, men på grund af de store afstande mellem årringene kan disse graner kun anvendes til papirproduktion. Fra 1980'erne har man i stigende grad igen plantet løvtræer på arealer, hvor der tidligere har været dyrket graner, bortset fra de steder, hvor granerne bruges til juletræer. Regionen omfatter vestkysten, store dele af Skåne og det sydlige Blekinge, og den præges af især af bøg samt ædle løvtræssorter. Elmen er dog næsten forsvundet på grund af elmesyge. På sandede arealer vokser der birk og skovfyr. Af mere eksotiske træsorter længst mod syd kan nævnes avnbøg og valnød. Syddelen af Öland tilhører den sydlige løvskovsregion, men udgør en undtagelse fra resten af regionen, idet granen her er naturligt udbredt.

Den sydlige nåleskovsregion præges – som navnet siger – af nåletræer med indslag af blandt andet bøg og eg. Bøgens nordgrænse giver en opdeling af denne region i to underregioner. Bøg forekommer naturligt, blandet med nåletræer, indtil omtrent en linje fra midten af Bohuslän til Oskarshamnområdet med en eksklaveVästgötasletten. Den sydlige nåleskovsregions nordlige grænse bestemmes af grænsen for egens naturlige udbredelse.

Den nordlige nåleskovsregion er præget af gran og skovfyr med indslag af birk, el, asp og lignende småtræer. Når der forekommer ædle løvtræer, er de i princippet altid plantet af mennesker. Den nordlige nåleskovsregion er en direkte udløber af den russisk-finske taiga. Jo længere man kommer nordpå, jo mere spredt bliver træbevoksningen. I Norrbottens län står træerne så spredt, at man knap kan tale om skov.

I lavområderne op mod de store fjelde mod nord finder man fjeldbirkregionen, hvor fjeld-birken udgør den eneste større vegetation. Der forekommer desuden lavere bevoksning som blomster, lav og blåbærris.

Kommer man over en vis højde i fjeldene finder man den træløse fjeldregion. Trægrænsens højde afhænger af breddekredsen og er for eksempel højere i bjergene i Dalarne end ved Riksgränsen. Denne landskabstype kan udgøres af gletsjer eller frilagt klippe, men også områder med lave sommervegetation hører til herunder.

Det meste af Sverige har tempereret klima med fire tydelige årstider og relativt milde temperaturer gennem hele året trods sin nordlige beliggenhed. Landet kan klimatisk set opdeles i tre områder: Den sydlige del har kystklima, den mellemste del har regnfuldt fastlandsklima, og den nordligste del har subpolarklima. Sammenlignet med andre lande på samme breddekreds er Sverige varmere og tørrere, hvilket skyldes påvirkningen fra Golfstrømmen. For eksempel har det centrale og sydlige Sverige meget varmere vintre end mange områder i Rusland, Canada og det nordlige USA. Som følge af landets nordlige beliggenhed varierer dagenes længde betydeligt. Nord for polarcirklen har man midnatssol i en del af sommeren samt polarnat i en periode om vinteren. I Stockholm er der dagslys omkring atten timer i slutningen af juni, mens der i slutningen af december blot er cirka seks timers dagslys. Der er mellem 1100 og 1900 timer med solskin om året i Sverige.

Temperaturerne varierer meget mellem nord og syd. Den sydlige del af landet har varme somre og kolde vintre, mens den nordlige del har kortere, køligere somre samt længere, koldere og mere snefyldte vintre. Den højeste temperatur, der nogensinde er registreret i Sverige, er 38 °C, der blev målt i Målilla i 1947, mens den laveste temperatur er -52,6 °C målt i Vuoggatjålme i 1966.

I gennemsnit falder der mellem 500 og 800 mm nedbør om året i Sverige, hvilket er noget under det globale gennemsnit. I den sydvestlige del af landet falder der mellem 1000 og 1200 mm, og i visse bjergområder mod nord op mod 1900 mm årligt. Mod syd falder blot omkring 10 % af nedbøren som sne, mens denne andel stiger mod nord, og særligt i den vestligste del af det allernordligste Sverige i bjergene mod Norge falder omkring halvdelen af nedbøren som sne.

Herunder ses fire eksempler på klimaet i Sverige.

Kiruna
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
30
−10
−19
25
−8
−18
26
−4
−14
27
1
−8
34
7
−1
49
14
5
86
17
7
74
14
6
49
8
1
47
2
−5
42
−5
−12
34
−8
−17
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: . worldweather.org. Hentet2013-05-15.
Stockholm
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
39
−1
−5
27
−1
−5
26
3
−3
30
9
1
30
16
6
45
21
11
72
22
13
66
20
13
55
15
9
50
10
5
53
5
1
46
1
−3
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: . worldweather.org. Hentet2013-05-15.


Göteborg
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
61
1
−3
40
1
−4
49
5
−1
41
10
2
49
16
7
59
20
11
68
21
13
75
21
12
80
16
9
83
12
6
82
6
2
72
3
−2
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: . worldweather.org. Hentet2013-05-15.
Malmö
Klimaoversigt (forklaring)
JFMAMJJASOND
49
1
−3
30
1
−3
40
5
−1
48
10
2
41
16
7
52
20
11
61
21
13
58
21
12
59
17
9
57
12
6
61
7
2
58
4
−2
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: . worldweather.org. Hentet2013-05-15.


Uddybende artikel: Sveriges økonomi

Økonomisk historie

Sverige har siden jernalderen haft en omfattende udenrigshandel, som ofte har været baseret på ret få vigtige import- og eksportvarer. Eksporten har mest haft basis i landets råvarer, først og fremmest jernmalm og tømmer.

I perioden, hvor Sverige blev samlet, fra omkring 1250 til slutningen af det 14. århundrede, blev handelen i Sverige domineret af tyske købmænd (det var først i det 17. århundrede, at Sverige selv blev en handelsnation), der især brugte Visby som basis. I det 16. århundrede var over 90 % af befolkningen beskæftiget i landbruget, og deres økonomi byggede på selvforsyning. De vigtigste importvarer var salt til konservering af levnedsmidler samt tekstiler for især at tilgodese de højere stænders behov. Eksporten var domineret af jernmalm og kobber. På den tid var Sverige et stærkt specialiseret råstofeksporterende land. I løbet af det 18. århundrede blev det svenske landbrug revolutioneret, hvilket medførte en yderligere ekspansion af den svenske økonomi. Revolution gav øget udbytte per person, højere grad af arbejdsdeling, øget markedsproduktion samt skabelse af kapital.

Fra det 16. århundrede begyndte Sverige efterhånden at føre en merkantilistisk politik, noget der blev forstærket i det følgende århundrede. Den økonomiske ekspansion i stormagtstiden i et 17. århundrede indebar, at Sverige søgte at udvide sin handel mod Øst- og Centraleuropa. Dette mislykkedes dog, idet den russiske og polske eksport gik i andre retninger end mod Sverige. Derimod havde Sverige stort held med at afsætte sit kobber og jern i betragteligt større omfang på verdensmarkedet. Denne øgede ekspansion, der til dels byggede på subsidier, medførte fra midten af århundredet en forøget pengemængde og inflation (omkostnings- og prisstigninger) samt underskud på statens finanser. Det var handlen og industrien, der især havde statens bevågenhed i det 18. århundrede.

I det 19. århundrede investerede staten betragtelige summer i infrastrukturen på den måde, at der blev dannet flere finansielle institutioner som banker. Omkring 1850'erne nærmede Sverige sig også liberalismens ideal, hvad angår frihandelsprincippet. Tolden på levnedsmidler blev sænket, alle eksport- og importforbud, bortset fra et forbud mod eksport af jernmalm (1809–1857), blev afskaffet. Fra midten af århundredet skete der gradvis en overgang til en endnu mere ureguleret markedsøkonomi i takt med industrialiseringens gennembrud. Store økonomiske forandringer fører til nye institutionelle ordninger, hvilket man ser fra slutningen af det 19. århundrede, hvor forøgelsen af industriarbejdet førte til dannelse af fagforeninger, sygekasser og arbejdsgiverforeninger.

Det 20. århundrede var industriens århundrede, hvor industriproduktionen voksede voldsomt, modnedes og samtidig kontinuerligt forandrede sig. I 1960'erne var Sverige blevet et af de rigeste lande i verden, hvis man ser på BNI per indbygger. I dette årti oplevede Sverige med resten af Europa et økonomisk opsving, hvilket fandt sted på baggrund af en periode med øget frihandel. I 1970'erne steg det offentlige forbrug i Sverige, hvilket var med til at stabilisere økonomien i en periode med store konjunkturudsving. Der skete efterhånden en afmatning af værdistigningen, inflationen steg, og man fik en voksende arbejdsløshed, idet økonomien gik i stagflation. Mellem 1970 og 1990 faldt den økonomiske vækst kraftigt, hvilket skabte problemer i de offentlige finanser. Statens dereguleringspolitik i kombination med en stærkt ekspansiv finansiel politik i 1980'erne skabte en økonomisk krise i 1990'erne. Finanskrisen 1990–1994 blev skabt af en stærk lavkonjunktur med store underskud på de offentlige budgetter. Monetarismen kan siges at have fået større indflydelse på den økonomiske politik efter krisen i 1990'erne med dens prioritering af at stabilisere pengemængden for at dæmpe inflationen.

En lavkonjunktur i kølvandet på den såkaldte dot com-boble fandt sted i perioden 2000–2002 og ramte den overvurderede it-sektor hårdt.

Den svenske økonomi

Sveriges valuta er svensk krone (SEK). Landets købekraftsjusterede bruttonationalprodukt var i 2011 på 384,6 milliarder internationale dollar. BNI per capita var samme år på 40.705 dollar. Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var i 2010 på 28.400 SEK. I april 2013 var arbejdsløsheden i Sverige på 8,4 %, et stykke under EU-gennemsnittet på 11 %. Ungdomsarbejdsløsheden (alderen 15-24 år) var i samme måned på 24,7 %, hvilket er en smule over EU-gennemsnittet på 23,5 %. Arbejdsløsheden i Sverige var i den nævnte måned den højeste i Norden, både samlet, og hvis man betragter ungdomsgruppen alene. Sverige havde i 2011 den laveste lønspredning inden for OECD-landene. Sveriges økonomiske vækst er stor sammenlignet med de øvrige europæiske lande; i fjerde kvartal 2010 var væksten i BNI på hele 7,3 %.

De vigtigste erhvervssektorer i Sverige er service, skovbrug, industri samt minedrift. Andre sektorer af betydning er jordbrug (de vigtigste jordbrugsprodukter er hvede, kartofler, sukkerroer og kvæg) og fiskeri. Sveriges vigtigste eksportprodukter omfatter maskiner, papir, træprodukter, jern, stål, køretøjer sammen med elektronik og telekommunikationsprodukter. Sveriges økonomi er stærkt rettet mod eksport og handel med udlandet; eksporten har de senere år udgjort omkring 50 % af landets BNI. Sveriges industristruktur består i usædvanlig høj grad af store, internationalt orienterede koncerner. Wallenberg-koncernen har haft en, sammenlignet med andre industrialiserede lande, usædvanlig stor indflydelse på den svenske børs og har på et tidspunkt kontrolleret over 30 % af børsværdien.

Sverige har markedsøkonomi med en omfattende skattefinansieret offentlig sektor og derigennem udligning af indkomsterne. Private virksomheder står for cirka 90 % af landets industrielle produktion. Servicesektoren udgør cirka 70 % af BNI. Landbruget står for omkring 1 % af BNI og beskæftiger samtidig omkring 1 % af arbejdsstyrken. Landet har et moderne distributionssystem, fine interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke. Handel med andre europæiske lande udgør en betydelig del af Sveriges udenrigshandel; Tyskland er samlet set den vigtigste handelspartner, fulgt af Norge. Maskiner og køretøjer stod for 41,9 % af eksportartiklerne i 2013. Sverige har været medlem af EUs indre marked siden 1995, men efter et nej ved folkeafstemningen i 2003 er landet ikke fuldgyldigt medlem af eurozonen. Sverige har været medlem af OECD siden dannelsen i 1961.

Offentlige finanser

Sveriges udbud af offentlige ydelser og socialforsikringer er omfattende. Skattetrykkets andel af BNI er blandt de højeste i verden. Den offentlige sektor har gennem de seneste år gennemgået en bevægelse mod etablering af offentlige selskaber samt privatisering. I nyere historie har de offentlige finanser ikke altid balanceret. Sverige har, særligt siden midten af 1970'erne, akkumuleret en statsgæld, der per 31. maj 2013 er på 1.211 milliarder svenske kroner. Dette giver en bruttogæld på cirka 32 % af BNI, svarende til 122.000 kroner per indbygger. BNI-andeler har dog været større, på omkring 80 %, men er siden slutningen af 1990'erne på vej nedad. Staten har samtidig store aktiver, og da aktiverne overstiger gælden, har Sverige ingen nettogæld, men har tværtimod reelt et overskud. Sverige havde i 2008 et nettokrav på 24 % af BNI over for omverdenen. Overskuddet er en følge af, at den offentlige sektor i det seneste tiår har opnået store budgetoverskud, i gennemsnit på cirka 2 % af BNI per år. I 2008 var overskuddet på 135 milliarder kroner, hvilket først og fremmest skyldtes salg af offentlige foretagender. Som en følge af det finansielle overskud, der ikke blev modsvaret af en øgning af indenlandske investeringer, har Sverige brugt 7 % af landets samlede ressourcer til kapitaleksport i de seneste ti år. En så stor kapitaleksport er usædvanlig blandt industrilandene.

Den svenske centralbank – Sveriges Riksbank – fører en inflationsstabiliserende politik med et eksplicit inflationsmål på 2 % årligt. Nationalbankens beslutning må ikke påvirkes af de valgte politikere og er stærkt afhængig af renteudviklingen i euro- og dollarområderne.

Sociale forhold

Sverige ligger ifølge Human Development Index på syvendepladsen i verden målt på levestandard med indeksværdien 0,916 (af 1,0). Også på andre målinger ligger Sveriges velfærd højt. Ligheden i indkomst er blandt de højeste i verden med en Gini-koefficient på 23 per 2005, og fattigdomsniveauet i landet er et af de allerlaveste i verden, uanset om man ser på absolutte eller relative tal. Der har dog siden omkring år 2000 været tendenser til både øget indkomstulighed og fattigdom, og en opgørelse fra 2008 fra Tjänstemännens centralorganisation viste, at hver tredje arbejdsløs ikke var medlem af en arbejdsløshedskasse og var dermed blot garanteret en indkomst svarende til eksistensminimum. År 2015 var 71 procent af arbejdsstyrken medlem af en arbejdsløshedskasse.

Social kapital og korruption

Sverige er et af de lande i verden, der har den højeste sociale kapital, dvs. at tilliden borger til borger og borger til myndigheder er meget høj. En effekt af en høj social kapital er en lav korruption.

Korruptionen i Sverige er i lighed med de fleste øvrige vesteuropæiske lande lav. På Transparency Internationals årlige liste ligger landet som nummer fire over, hvordan befolkningens opfattelse af korruptionen er, mens korruptionskontrollen er opgjort til 99 %. På listen over samle korruptionsindeks lå Sverige i 2011 på en fjerdeplads efter New Zealand, Danmark og Finland.

Videnskab og teknologi

Alfred Nobel, opfinder af dynamit og grundlægger af Nobelprisen

Sverige har fostret en række markante navne inden for naturvidenskaben og teknologien. I 1739 blev Kungliga Vetenskapsakademien oprettet, og nogle af de første medlemmer heraf var Carl von Linné, fader til systematikken inden for biologien, og Anders Celsius, der har lagt navn til celsius-temperaturskalaen.

En række store industrivirksomheder blev grundlagt af pionerer som Gustaf Dalén (AGA), der modtog Nobelprisen i fysik, Alfred Nobel, der opfandt dynamitten og grundlagde Nobelprisen, Lars Magnus Ericsson, grundlægger af Ericsson-telekommunikationsselskabet, mens Erik Wallenberg er ophavsmand til Tetra Pak, opbevaring af fødevarer.

I nutiden er der fortsat fokus på videnskab og udvikling i Sverige. Samlet set gik i 2007 3,68 % af BNI (offentlige og private midler) til dette formål, den næststørste andel i verden. Statens udgifter til dette formål udgør 0,93 % af BNI, størst i verden. Blandt de europæiske lande topper Sverige, når det gælder offentliggørelsen af videnskabeligt arbejde, målt pr. indbygger.

Børn i alderen 1-5 år er garanteret plads i børnehave (svensk: förskola, daglig tale: dagis). Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, og en altovervejende del af børnene går i skole, enten kommunale eller private. I PISA-undersøgelser opnår de svenske 15-årige resultater, der er tæt på OECD-gennemsnittet. Efter afslutningen af 9. klasse fortsætter omkring 90 % af eleverne i gymnasiet, der i Sverige omfatter både bogligt orienterede og erhvervsorienterede retninger (svarende til de danske gymnasiale uddannelser og erhvervsgrunduddannelser). Skolesystemet i Sverige er overvejende skattefinansieret.

Den svenske regering har behandlet offentlige og private skoler ens, efter at man i 1992 indførte begrebet skolpeng, et beløb til dækning af undervisning, der følger den enkelte elev. Dette princip var Sverige først efter Holland til at indføre, og det medfører, at private kan oprette en skole, som modtager et fast basisbeløb fra kommunen for de børn, der går i skolen. Skolefrokost er gratis for alle elever i Sverige, og skolerne tilskyndes til også at tilbyde morgenmad.

Der er en række universiteter og andre højere læreanstalter i Sverige. De ældste er Uppsala Universitet, Lunds Universitet, Göteborgs Universitet og Stockholms Universitet. I 2003 havde 32 % af svenskerne en højere uddannelse, hvilket rakte til en femteplads blandt OECD-landene. I lighed med flere andre europæiske lande støtter den svenske regering internationale studerendes uddannelse i landet ved at betale for uddannelsen; dog har Riksdagen for nylig besluttet, at dette ikke længere gælder for studerende, der kommer fra lande uden for EU/EØS samt Schweiz.

Kollektiv trafik

Siden 1983 har den kollektive trafik i Sverige været organiseret på län-niveau. I hvert län findes en trafikansvarlig, der har ansvaret for den kollektive trafik i länet. Den mest almindelige måde at organisere trafikken på er via et länstrafikselskab, som i mange tilfælde ejes ligeligt af landstinget og kommunerne i länet. Der findes dog også andre konstruktioner. Trafikselskabets opgave er at sikre lokal bustransport i større byer samt regional bustransport i länet. Nogle trafikselskaber driver også nogle jernbanebanestrækninger samt andre trafikformer.

Rikstrafiken er en statslig myndighed, der har ansvaret for at sikre kollektiv fjerntrafik, dvs. trafik på tværs af länene, samt mere lokal kollektiv trafik i områder, hvor länene ikke selv ser sig i stand til at finansiere dette – først og fremmest i Norrland. Det statslige jernbaneselskab SJ, der tidligere har drevet de fleste strækninger i landet, fungerer på markedsvilkår og opererer i dag primært fjernruterne i landet, mens lokale strækninger i flere tilfælde er afgivet til private selskaber eller länstrafikselskaberne.

Den kollektive trafik ud af landet er som hovedregel ikke offentlig støttet med trafikken til Narvik som en undtagelse.

Energi

Vandkraftværk i Älvkarleby i Uppsala taget i brug i 1915.

Sveriges elproduktion er baseret på atomkraft og vandkraft. I 2011 stod vandkraften for 45,2 % af elproduktionen svarende til 67 TWh, mens atomkraften stod for 39,3 % svarende til 58 TWh. Landet har ti atomkraftværker fordelt på anlæggene i Forsmark, Oskarshamn og Ringhals. Vandkraften er koncentreret til opdæmninger af elvene i det nordlige af landet. Sverige har ingen udvinding af råolie og er dermed afhængig af import af dette. I 2012 importerede man 24 millioner m³ råolie.

Veje

Sverige har et vejnet på anslået 212.000 kilometer (pr. 2001). De sydlige dele af landet har det mest udbyggede vejnet. Det gælder frem for alt tætbefolkede områder som Skåne, Göteborg, den svenske vestkyst samt Östergötland og Stockholmsregionen, som har et omfattende vejnet. Mindre veje i tyndtbefolkede egne kan være grusveje. Det gælder især for Norrland, den nordligste halvdel af Sverige. Fra Skåne går der motorveje til Danmark over Øresundsbroen og til Göteborg, Stockholm og Uppsala. E4 på strækningen fra Helsingborg til Axmartavlan lige nord for Gävle holder to køreretninger fuldstændig adskilt, mens denne vej længere mod nord er i en noget mangelfuld stand. Der arbejdes med planer om at føre E4 uden om centrum i Sundsvall og Umeå. Desuden arbejdes der på at udbygge E6 fra Uddevalla til den norske grænse.

Jernbaner

X 2000 er hovedmateriellet i langdistancetogtrafikken i Sverige
Uddybende artikel: Sveriges jernbaner

Sveriges jernbanenet er blevet udbygget fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede, hvorefter en del strækninger, frem for alt i mindre befolkede områder, er blevet nedlagt. Den samlede jernbanestrækning omfattede i 2001 omkring 11.106 kilometer, hvoraf 9.400 kilometer er elektrificeret.

Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de tættest befolkede egne. Stockholm er et knudepunkt, hvorfra der er forbindelser til de fleste områder i landet samt til Danmark, Norge og – via jernbanefærge – til Tyskland. Strækningen via Haparanda til Finland bruges for tiden kun til godstransport. De områder, hvor togtrafikken er mest udbygget og afgangene hyppigst, er Stockholm og omegn, Göteborg og omegn samt Skåne. Blandt de områder, hvor jernbanenettet er mindst udbygget, findes de fleste i Norrland, og nogle områder har bare en eller to baner.

Flytrafik

SAS er det største internationale luftfartselskab i Sverige

I Sverige findes der et antal internationale lufthavne, hvoraf Arlanda ved Stockholm er den største med omkring 20 millioner passagerer årligt. Derefter kommer Landvetter ved Göteborg, Skavsta ved Stockholm, Sturup ved Malmø og Kallax ved Luleå i Nordsverige. Fra disse lufthavne opererer et antal internationale flyselskaber. SAS er fortsat det største selskab, men andre selskaber som Lufthansa og Ryanair har også markante andele af trafikken. Af andre internationale selskaber findes Finnair, Air France, British Airways, Continental Airlines og Aeroflot. Indenrigs er der sammen med SAS et antal selskaber, der flyver på de mest trafikerede strækninger, heriblandt Malmö Aviation og lavprisselskabet Norwegian. På de mindre strækninger opererer især Skyways og Nextjet, der også tilbyder videretransport med SAS.

Søfart

Søfarten har haft stor betydning for Sverige op gennem historien, ikke mindst fordi landet med sin geografiske beliggenhed i praksis kan betragtes som et ørige. Landet har en af Europas længste kyststrækninger og mange havne med gode dybdeforhold, og størstedelen – over 70 % – af udenrigshandelen foregår derfor via skib. Der var i 2008 registreret 262 lastfartøjer og samlet set 2141 fartøjer i Sverige, hvortil kommer en række fartøjer registreret i udlandet. De vigtigste havne er Göteborg, Stockholm, Helsingborg og Trelleborg.

Telefoni

I 2011 var der i Sverige 49 fastnettelefonabonnementer og 119 mobiltelefonabonnementer per 100 indbyggere. Fastnettelefonien er for nedadgående (58 abonnementer per 100 indbyggere i 2008), mens mobiltelefonien er stigende (108 abonnementer per 100 indbyggere i 2008).

Uddybende artikel: Sveriges demografi

Sverige havde 9.580.424 per 30. april 2013. Befolkningstallet stiger med 60-80.000 om året, hvilket for tre fjerdedeles vedkommende skyldes overskud i migration (omkring 50.000 flere indvandrere end udvandrere i 2012). Befolkningstætheden er på 21,9 per km², og landet ligger som nummer 84 i verden efter befolkningstal og nummer 157 efter befolkningstæthed. Befolkningstætheden er overordnet set størst i det sydlige af landet.

Den gennemsnitlige levealder for kvinder var i 2011 83,7 år og for mænd 79,8 år; disse tal er steget gennem en række år, hvilket skyldes en betragtelig formindskelse af dødeligheden som følge af hjerte/karsygdomme. Alderssammensætningen i 2012 var nogenlunde jævn for aldersgrupperne op til omkring 65 år, hvorefter andelene falder markant. Dog er andelen af børn omkring 10-15 år markant lavere end aldrene før og efter, hvor især aldersgruppen 20-25 til gengæld er lidt over gennemsnittet. Spædbarnsdødeligheden er en af de laveste i verden og var under 3 per 1000 indbyggere i 2010. Fertiliteten var i 2009 på 1,94 børn per kvinde.

De første forfædre til nutidens svenskere ankom til Sverige for 12-13.000 år siden og bosatte sig først i Skåne-området. Den nyeste forskning tyder på flere forskellige veje til landet: Jæger-samlere fra Mellemøsten over Balkan, fra Centralasien via Sydeuropa, fra Centralasien lige vestpå, fra Sydøstasien via Sibirien samt stenalderagerdyrkere, som må være ankommet engang efter 4200 f.Kr. Yderligere forskning tyder på, at etniske svenskere for størstedelens vedkommende (cirka 80 %) stammer fra jæger-samlerfolkene og i mindre grad (cirka 20 %) fra de senere tilkommende agerdyrkere.

Samerne har status som oprindeligt folk og indvandrede østfra for mellem 8000 og 5000 år siden. Der findes nu om stunder omkring 17.000 samer i Sverige. Mod nord indvandrede tidligt finner til Sverige, og efterkommerne af disse er især en gruppe, der taler tornedalsfinsk. En tilsvarende senere gruppe er sverigefinnerne, der blandt andet findes omkring Rattvik og omkring Orsa. Derudover er der indvandret romaer og jøder; begge disse befolkningsgrupper kendes tilbage til det 16. og 17. århundrede, men især fra det 19. århundrede. I det 17. århundrede indvandrede flere tusinder vallonere til Sverige. Efter anden verdenskrig er indvandringsmønsteret ændret, så det især har været folk fra de nordiske lande (Finland, Norge og Danmark), mellemeuropæere (tyskere, polakker, kroatere, albanere, serbere og bosniere), folk fra Lilleasien (tyrkere, irakere, iranere, kurdere, assyrere, syrere, libanesere) samt folk fra enkelte andre lande (Grækenland, Chile, Somalia), der er kommet til Sverige. Samlet set levede der i 2012 667.232 personer, svarende til 7 %, af udenlandsk herkomst i Sverige. Samme år var 1.473.256 personer i Sverige født i udlandet, deraf 875.227 med svensk statsborgerskab.

Sprog

1. juli 2009 blev der vedtaget en lov, der officielt gjorde svensk til hovedsproget i Sverige, og som samtidig angiver, at svensk er det officielle sprog for Sverige i internationale sammenhænge. De anerkendte minoritetssprog i landet er samisk, meänkieli (tornedalsfinsk), finsk, romani og jiddisch. De to sidstnævnte sprog er såkaldte ekstraterritoriale, hvilket vil sige, at de ikke er bundet til bestemte områder eller regioner. De øvrige minoritetssprog har en stærkere stilling end de ekstraterritoriale, idet de personer, der taler de berørte sprog i visse kommuner har ret til at kontakte myndigheder og til ældrepleje på deres eget sprog. Ifølge lovgivningen skal der findes akademisk forskning og undervisning på hvert af de fem minoritetssprog ved mindst ét universitet i landet. Svensk tegnsprog har en stilling, der ligner de nationale minoritetssprog. Älvdalsk er i de senere år begyndt at blive betragtet som et selvstændigt sprog, men ikke endnu officiel status som minoritetssprog.

Indvandring og udvandring

Indvandringen i Sverige i middelalderen var beskeden set i forhold til den samlede befolkning, og den skete især i form af tyske købmænd og håndværkere i byerne. Fra det 17. til begyndelsen af det 19. århundrede var der restriktioner mod indvandring af personer, der ikke var protestanter, hvilket i den periode i praksis først og fremmest var katolikker og jøder.

Efter anden verdenskrig steg indvandringen i Sverige kraftigt. I 1950'erne og 1960'erne kom der efterhånden et stigende antal indvandrere fra Sydeuropa til landet for at arbejde. I perioden 1941–2010 har Sverige taget imod 3.018.381 indvandrere, mens der i samme periode er udvandret 1.668.894. I perioden 1980–2011 i alt 395.929 asylansøgere fået bevilget permanent opholdstilladelse i landet, og af disse stammer størstedelen fra det tidligere Jugoslavien. I efterkrigstiden op til 1980 kom de fleste indvandrere fra Finland, Tyskland, Polen, Iran, det tidligere Jugoslavien, Vietnam, Chile, Argentina og Uruguay. Senere er mange indvandrere kurdere, assyrere, syrere, arabere, palæstinensere, marokkanere og andre folkeslag fra Mellemøsten og Nordafrika. I 2011 fik 12.726 asylansøgere bevilget opholdstilladelse i landet. I 2009 indvandrede 102.280 personer til Sverige, hvilket er rekord for et år; til denne gruppe hører dog også 13.985 oprindelige svenskere, der vendte tilbage til landet. Folkeslag med de største andele af indvandrere til Sverige i 2011 kan ses af tabellen herunder (gruppen af svenskere er folk, der har været udvandret, men er vendt tilbage igen):

National baggrund Antal indvandrere Procent af samtlige indvandrere
Svenskere 20.615 21,4 %
Irakere 4.469 4,6 %
Polakker 4.403 4.6 %
Afghanere 3.415 3,5 %
Danskere 3.196 3,3 %
Somaliere 3.082 3,2 %
I alt 96.467 100 %

I 2011 udvandrede 51.179 svenskere til andre lande. Landene med flest modtagere af svenske udvandrere var:

Modtagerland Antal udvandrere Procent af samtlige udvandrere
Norge 9.753 19,1 %
Danmark 4.856 9,5 %
Storbritannien 3.617 7,1 %
USA 3.078 6,0 %
Finland 2.758 5,4 %
Tyskland 2.203 4,3 %
I alt 51.179 100 %

Religion

Uppsala Domkirke er hovedsædet for Svenska kyrkan

Sverige er et af verdens mindst religiøse lande. Religionssociologiske undersøgelser viser, at et sted mellem 46 og 85 % af befolkningen kan kategoriseres som ateistisk, agnostisk eller ikke-troende (på Gud). Trods dette var 56,4 % af den svenske befolkning per 31. december 2019 medlemmer af Svenska kyrkan, en luthersk gren af kristendommen, men medlemstallet er for nedadgående, og det ventes, at medlemsandelen er faldet til omkring 60 % i 2020. Svenska kyrkan var tidligere statskirke i Sverige, og dens vilkår og eksistens foreskrives fortsat i en lov fra 1998. Loven trådte i kraft i 2000, da forholdet mellem kirke og stat blev ændret. Trods det relativt høje medlemstal af Svenska kyrkan er den religiøse aktivitet i form af deltagelse i gudstjenester ikke ikke særlig omfattende. Andelen af børn, der døbes, var i 2019 på 40,0 % af samtlige nyfødte og 65,4 % af de nyfødte med tilknytning til en kirke. Andelen af vielser, der blev foretaget i en kirke, var samme år 29,7 %, mens 69,7 % af begravelserne fandt sted i kirkeligt regi.

En lang række andre religioner er repræsenteret i Sverige, blandt andet som følge af indvandringen fra mange forskellige dele af verden. Katolicisme, den græsk-ortodokse kirke, islam og frikirkelige menigheder er forholdsvis almindelige. Gruppen af muslimer var ud fra en løs definition på omkring 400.000 i 2006. Af denne gruppe anslås omkring 5 % (cirka 25.000) at være aktivt praktiserende religionen forstået på den måde, at de deltager i fredagsbønnen og beder fem gange om dagen).

Andre religioner med mindre tilhængerantal er buddhisme, jødedom, hinduisme og bahai. Desuden er der små grupper, der bekender sig til moderne asetro samt den traditionelle samiske religion.

Uddybende artikel: Sveriges kultur

Svensk kultur er en del af de nordiske, germanske og vestlige kulturområder. Den svenske kultur inden for musik, litteratur og musik kommer derfor primært til udtryk gennem disse traditioner. Den offentlige støtte til kulturen er omfattende i Sverige, og den folkelige opbakning til en række kulturelle aktiviteter er stor, blandt andet inden for korsang.

Kønsforskellene er små i Sverige, der ligger på en fjerdeplads på globalt plan inden for dette område. Der er en ret liberal holdning til seksualitet, herunder homoseksualitet, i landet, og en lov fra 2009 har givet fuld ligestilling for homoseksuelle til ægteskab, både kirkelig og borgerlig.

Helligdage

Uddybende artikel: Sveriges helligdage
"Midsommar", Anders Zorn, 1897.

Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af bredt udbredte protestantiske helligdage som jul og påske. Der fejres desuden en række årlige begivenheder, hvoraf nogle stammer tilbage fra førkristen tid.

Blandt disse er midsommer, der afholdes den fredag og lørdag, der ligger nærmest den 21. juni. Om fredagen fejres midsommarafton med dans omkring majstangen (midsommarstången), hvilket oftest sker hen på eftermiddagen. Lørdagen er midsommardagen, der regnes som helligdag.

Af andre fejringer kan nævnes valborgsaften 30. april, hvor der er tradition for at afbrænde bål. Sankta Lucia-dagen, 13. december, fejres med optog af børn, der bærer lys; dagen markerer også julens snarlige komme og vintersolhverv.

Med en stærk arbejderbevægelse er 1. maj national fridag og her som i en række andre lande genstand for demonstrationer og taler, mens Sveriges nationaldag, 6. juni, siden 1995 ligeledes er fridag.

Musik

Abba er fortsat et af de mest kendte svenske musiknavne i verden

Sverige har en rig musikalsk tradition, der spænder fra middelalderlige folkeviser til moderne hiphop. Musikken hos de førkristne nordboer er gået tabt i historien, selv om man har forsøgt at genskabe den baseret på fund af instrumenter fra vikingebosteder. De instrumenter, man har fundet, omfatter luren, simple strengeinstrumenter, træfløjter og trommer. Det er muligt, at dele af vikingernes musiktraditioner har overlevet i den ældste svenske folkemusik. I nutiden er der en betydelig folkemusikscene i Sverige, hvor man dels dyrker musikken i dens oprindelige tradition, dels fortolker den i en nutidig kontekst, hvor folkemusikken for eksempel kan kombineres med moderne musikformer som jazz eller rock. I folkemusikken finder man undertiden det unikt svenske instrument nøgleharpen, der fx anvendes af den traditionelt orienterede gruppe Väsen; grupper, der kobler folkemusik med moderne elementer, omfatter blandt andet Kebnekajse, Hedningarna, Garmarna og Nordman. Samerne bidrager til musikken med den traditionelle joik, en sangform knyttet til den samiske, animalistiske åndelighed.

Blandt de kendte komponister i den svenske musikhistorie finder man Carl Michael Bellman, der betragtes som noget af en nationalskjald, der har inspireret en række nyere visesangere. Inden for den klassiske musik finder man Johan Helmich Roman, der undertiden omtales som fader til den svenske musik. Han blev efterfulgt af komponister som Franz Berwald, romantikerne Hugo Alfvén, Wilhelm Peterson-Berger og Wilhelm Stenhammar. Modernismen repræsenteredes i Sverige af blandt andet Hilding Rosenberg, mens der inden for nyklassicismen kan nævnes Lars-Erik Larsson.

Blandt de klassiske musikalske udøvere kendes internationalt en række svenskere. Jenny Lind, der i midten af det 19. århundrede turnerede verden over, blev kaldt den "svenske nattergal", og i det 20. århundrede opnåede Jussi Björling og Birgit Nilsson stor international succes. Endvidere kan nævnes dirigenten og korlederen Eric Ericson, der regnes som en af hovedmændene bag det svenske "kormirakel".

I det 20. århundrede har den rytmiske musik fået stor gennemslagskraft i Sverige, og svenske musikere har inden for dette område haft betydelig international succes. Jazzen er repræsenteret af blandt andre Arne Domnerus og Lars Gullin, mens Björn Skifs og Abba var de første pop-rock musikere, der slog deres navne fast internationalt. Skifs nåede toppen på den amerikanske hitliste i 1974 med "Hooked on a Feeling", mens Abbas store succes indledtes med sejren i Eurovision Song Contest 1974 med sangen "Waterloo", som blev fulgt op af knap ti år med en succes, der er uden sidestykke i svensk musik. Flere andre navne har dog også opnået international succes siden, heriblandt Roxette, Ace of Base og The Cardigans. En række sangskrivere har ligeledes gjort sig bemærket på den internationale scene, blandt andet Denniz Pop, Max Martin og Thomas G:son. Inden for house/techno/eurodance kendes navne som Swedish House Mafia, Avicii, Basshunter og Eric Prydz uden for landets grænser.

Inden for Sveriges grænser har dansebandmusikken haft stor succes siden 1970'erne med navne som Vikingarna, Thorleifs, Wizex og Lasse Stefanz.

Litteratur

August Strindberg

Den første litterære tekst, man kender fra Sverige, er Rökstenen, en runesten fra omkring år 800. Med kristningen af landet omkring 1100 blev latin det gængse sprog for de skrivende munke, og der findes kun ganske få tekster på oldsvensk bevaret fra middelalderen. Det var først i det 16. århundrede, da det svenske sprog efterhånden blev standardiseret, at svensk litteratur begyndte at blomstre op. Standardiseringen af sproget skyldtes i stort omfang den fulde oversættelse af Bibelen til svensk i 1541, den såkaldte Gustav Vasa-bibel.

Efterhånden som uddannelsesniveauet steg, og samfundet blev mere verdsligt, dukkede de første betydelige svenske forfattere op fra det 17. århundrede. Georg Stiernhielm var den første, der skrev egentlig svensksproget, klassisk poesi, mens Johan Henric Kellgren var den første, der skrev prosa i større sammenhænge. Af andre skribenter fra det 18. og 19. århundrede kan nævnes Carl Michael Bellman og August Strindberg, hvor sidstnævntes socialrealistiske teaterstykker fortsat spilles verden over. Fra det 20. århundrede kendes blandt andet de to Nobelprisvindere Selma Lagerlöf og Pär Lagerkvist.

I nyere tid opnåede Astrid Lindgren kolossal succes over hele verden med sine børnebøger, og inden for den genre kender man også Gunilla Bergströms Alfons Åberg-bøger og Sven Nordqvists serie om Peddersen og Findus. Sverige har ligeledes opnået stor udbredelse inden for krimigenren med forfattere som Jan Guillou, Henning Mankell, Liza Marklund og Stieg Larsson.

Billedkunst

Svensk billedkunst har historisk set især været præget af strømninger fra det kontinentale Europa. De tidligste værker, man kender, er helleristninger i form af symboler, figurer og andre afbildninger, der kan dateres så langt tilbage som til 7000 f.Kr. En af de første, kendte billedkunstnere var Balle den Røde fra omkring år 1000.

Med kristendommens indførelse fulgte også en ny form for ikonografi, og kirkerne i særligt det mellemste Sverige blev i stort omfang dekoreret med kalkmalerier, blandt andet af Albertus Pictor i det 15. århundrede. Fra Sveriges stormagtstid kendes billedkunstnere som David Klöcker Ehrenstrahl og Erik Dahlbergh, og i frihedstiden i det 18. århundrede fik kulturen et opsving, der blandt andet gav sig udslag i den specielle gustavianske stil med billedhuggeren Johan Tobias Sergel som en af eksponenterne. Den følgende periode med økonomisk stagnation gik ud over den etablerede billedkunst, men til gengæld blomstrede almuemaleriet i begyndelsen af det 19. århundrede. Denne folkelige kunstform er fastholdt op til nutiden. Mod slutningen af århundredet virkede to navne, der også var kendte uden for landet, nemlig Carl Larsson og Anders Zorn.

I det 20. århundrede dukkede mange nye stilarter op, heriblandt modernismen repræsenteret ved blandt andre Gösta Adrian-Nilsson og ekspressionismen ved Sven "X-et" Erixson. Siden 1960'erne har der været et bredt spektrum af billedkunstformer og kunstnere, hvoriblandt kan nævnes Lars Vilks.

Teater og scenekunst

Den svenske scenekunsts centrum er Dramaten i Stockholm. Her har instruktører som Ingmar Bergman og Lars Norén sat flere forestillinger op. I den lettere genre kender man blandt andet Povel Ramel samt parret Hans Alfredson og Tage Danielsson kendt som HasseåTage. Abba-musikerne Benny Andersson og Björn Ulvaeus har siden gruppens opløsning blandt andet skabt flere musicals, der også har haft succes internationalt.

Film

Sverige var tidligt en filmmæssig stormagt med instruktører som Victor Sjöström og Mauritz Stiller, der skabte betydelige stumfilm, inden de sammen med stjerneskuespilleren Greta Garbo drog til Hollywood, et eventyr, der for Stillers vedkommende dog ikke blev forløst. Efter en periode i 1930'erne med fokus på folkekomedier var folk som Alf Sjöberg og Gustaf Molander under anden verdenskrig med til at hæve det kunstneriske niveau og derved bane vejen for svensk films mest kendte instruktør, Ingmar Bergman, der fik sit gennembrud i 1950'erne med film som Det syvende segl og Ved vejs ende, der gav ham et navn over hele verden. Hans film Jomfrukilden og Som i et spejl blev belønnet med Oscar for bedste fremmedsprogede film to år i træk, og film som Persona, Hvisken og råb, Høstsonaten samt Fanny og Alexander (sidstnævnte også lavet som tv-serie) var med til at cementere hans ry. Bergmans mangeårige filmfotograf Sven Nykvist blev også bemærket og arbejdede desuden sammen med internationale instruktører som Woody Allen, Roman Polanski, Andrej Tarkovskij og Nora Ephron.

Blandt de øvrige instruktører, der markerede sig i anden halvdel af det 20. århundrede, var Vilgot Sjöman, der især blev kendt for sine seksuelt frigjorte Jeg er nysgerrig-film, samt Bo Widerberg, der blev Oscar-nomineret tre gange for blandt andet filmene Oprøret i Ådalen og Lærerinden. Senere fulgte Lasse Hallström, der fik et stort gennembrud med Mit liv som hund, og som har fået en stor Hollywood-karriere med film som Æblemostreglementet og Chocolat. Andre nyere navne er Roy Andersson med film som Sange fra anden sal og Lukas Moodysson med Fucking Åmål og Lilja 4-ever.

Ud over Garbo har en række andre svenske skuespillere markeret sig internationalt. Der kan nævnes Ingrid Bergman, Max von Sydow, Stellan Skarsgård, Lena Olin og Noomi Rapace, der alle har optrådt i store Hollywood-produktioner samt i andre internationale sammenhænge.

Arkitektur

Inden det 14. århundrede var de fleste bygninger opført i tegl eller af træ, men efterhånden forskød dette sig imod sten som byggemateriale. Blandt de tidligste svenske stenbygninger var romanske kirker på landet. Mange af kirkerne i Skåne er i realiteten danske, da området på det tidspunkt var dansk. Således er Lund Domkirke fra det 12. århundrede i dansk tradition lige som den noget ældre kirke i Dalby, mens en række andre kirker er opført i hanseatisk tradition, som kirkerne i Ystad, Malmø og Helsingborg.

Katedralerne i de øvrige dele af Sverige blev opført, så de også var boliger for biskopperne. Skara Domkirke blev bygget i tegl i det 15. århundrede, og Uppsala Domkirke blev opført i det 16. århundrede. Fundamentet til Linköping Domkirke blev lagt i 1230, det anvendte materiale var kalksten, og opførelsen tog 250 år.

Blandt de øvrige ældre bygningsværker finder man vigtige fæstningsværker som Borgholm Slot og Visby-ringmuren.

Omkring 1520 i Gustav Vasas regeringstid begyndte opførelsen af store herregårde, fæstningsværker og slotte. Nogle af de mest imponerende af disse er Kalmar Slot, Gripsholm Slot og Vadstena Slot. De følgende par århundreder var domineret af barok efterfulgt af rokoko. Kendte projekter fra den tid omfatter Karlskrona, hvis centrale del er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste, samt Drottningholm Slot. I forbindelse med Stockholmudstillingen i 1930 fik funkis-stilen sit gennembrud og kom til at dominere arkitekturen de følgende årtier. Et vigtigt projekt i denne stil var millionprogrammet fra 1960'erne og 1970'erne.

Turning Torso i Malmø er et eksempel på den nyeste arkitektur

Den nyeste tendens i svensk arkitektur er skyskrabere, som ellers ikke er udbredte i Norden. Især Malmø og Stockholm har eksempler på skyskrabere på 80 m og højere, men de forekommer typisk enkeltstående i modsætning til i nogle forretningskvarterer i store byer i resten af verden. Turning Torso i Malmø er den højeste skyskraber i Norden og den næsthøjeste beboelsesbygning i Europa.

Medier

Svenskerne er et af de mest avislæsende folk i verden, og næsten alle byer har en lokal avis. De største morgenaviser er Dagens Nyheter (liberal), Göteborgs-Posten (liberal), Svenska Dagbladet (liberal/konservativ) og Sydsvenska Dagbladet (liberal). De største aftenblade er Aftonbladet (socialdemokratisk) og Expressen (liberal). Den reklamefinansierede gratisavis Metro International opstod i Stockholm.

Sveriges radio- og tv-udsendelser var i mange år statsmonopoliseret, og licensfinansieret radioudsendelse begyndet i 1925. En ny kanal åbnede i 1954, og en tredje kanal i 1962 som modsvar til piratradioudsendelser. I 1979 blev der åbnet for ikke-kommercielle nærradiostationer og i 1993 for kommercielle stationer. Licensbaseret tv-transmission blev indledt i 1956, og den blev suppleret af en ekstra ekstra kanal i 1969. De to kanaler, som siden slutningen af 1970'erne har været drevet af Sveriges Television, havde monopol indtil 1980'erne, hvor kabel- og satellit-tv blev mulig. Den første svenske satellit-station var TV3, som indledte sine udsendelser fra London i 1987. Den blev fulgt op af Kanal 5 i 1989 og TV4 i 1990.

I 1991 vedtog Riksdagen at tillade kommercielle kanaler at bruge det jordbaserede udsendelsesnet, og TV4 blev den første station, der fik tilladelse hertil og begyndte transmissioner ad den kanal i 1992. Omkring halvdelen af befolkningen er forbundet til kabelnet. Digitale transmissioner blev indledt i 1999, og den sidste analoge udsendelse fandt sted i 2007.

Det svenske køkken

Knækbrød er populært i Sverige

Det svenske køkken er i lighed med de øvrige nordiske køkkener traditionelt nøjsomt. Fisk (særligt sild), kød, kartofler og mælkeprodukter spillede fra tidens morgen centrale roller i føden.

Brugen af krydderier var begrænset. Blandt de kendte svenske retter er köttbullar (traditionelt serveret med sovs, kartofler og tyttebærsyltetøj), pandekager, ludfisk samt smörgåsbord. Akvavit er en populær destilleret spiritus, der har en stor kulturel betydning. Knækbrødet har en lang tradition, der er bevaret og tilpasset nutidens behov, mens surströmming (fermenteret sild) er en særlig nordsvensk specialitet, hvis rygte (måske i højere grad end selve retten) kendes over store dele af verden.

Maden har en vigtig placering i en række svenske traditioner. Til julen hører blandt andet juleskinke, sylte og forskellige fiskeretter som sild og laks, ved midsommer spises der ofte marinerede sild med nye kartofler og rømme efterfulgt af jordbær med fløde, i sensommeren er der tradition for krebsegilde og mortensaften spises gås.

Sport

Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimović er en af Sveriges mest kendte og populære sportsudøvere i disse år

Svenskerne er meget sportsglade, og mere end halvdelen af befolkningen er aktive i organiseret sport. De to mest populære sportsgrene tilskuermæssigt er ishockey og fodbold. Fodbold er endvidere den idræt, som har flest organiserede medlemmer, fulgt af forskellige former for hestesport. Derefter følger golf, atletik, håndbold, floorball, basketball og bandy.

Svensk idræt har fostret mange store resultater i tidens løb. Tre Kronor, det svenske ishockeylandshold, er et af det allerbedste i verden med adskillige VM- og OL-titler, heriblandt VM-titlen for 2013. Sveriges fodboldlandshold har flotte VM-resultater at se tilbage på, idet det blev til VM-sølv på hjemmebane i 1958 samt bronze i 1950 og 1994. En af nutidens helt store fodboldstjerner, Zlatan Ibrahimovic, er omdrejningspunktet på landsholdet i disse år. Herrehåndboldlandsholdet var i en årrække i 1990'erne og først i 2000'erne et af verdens allerbedste hold og vandt i den periode to VM-, fire EM- og tre OL-guldmedaljer.

Blandt de individuelle sportsgrene har flere svenskere gjort sig bemærket i blandt andet atletik, heriblandt Carolina Klüft og Stefan Holm, og en gylden generation af svenske tennisspillere vandt talrige Grand Slam-titler fra 1970'erne op til 1990'erne med Björn Borg, Mats Wilander og Stefan Edberg i spidsen. I en periode var svenske bordtennisspillere nogle af de få, der kunne matche de ellers så suveræne kinesiske spillere; Jan-Ove Waldner var en af svenskernes spydspidser med adskillige VM-, EM- og OL-medaljer. Af andre svenske stjerner kan nævnes bokseren Ingemar "Ingo" Johansson, skiløberen Ingemar Stenmark og golfspilleren Annika Sörenstam.

Sommer-OL blev afholdt i Sverige i 1912, og slutrunden om VM i fodbold fandt sted i landet i 1958. Også andre store mesterskaber har fundet sted i Sverige, heriblandt EM i fodbold, samt inden for ishockey, curling, skisport, svømning og atletik.

  1. (PDF) (svensk). www.scb.se. Hentet2013-04-06.
  2. . International Monetary Fund. Hentet2013-04-06.
  3. . The World Factbook. CIA. Hentet2013-06-20.
  4. . UNDP. Hentet2013-04-06.
  5. (PDF) (svensk). www.xn--sprkfrsvaret-vcb4v.se. Hentet2013-04-06.
  6. . säkerhetspolitik.se. 2006-03-17. fra originalen 28. august 2010. Hentet2013-04-10.
  7. Nordgren, Ingemar (2004). . iUniverse. s. 520. ISBN 0-595-33648-5.
  8. Citatet oversat fra engelsk efter: Jones, Gwyn (2001). . Oxford University Press. s. . ISBN 0-19-280134-1.
  9. Sawyer, Birgit og Peter (1993). Medieval Scandinavia: from Conversion to Reformation, Circa 800–1500. University of Minnesota Press. s. 150-153. ISBN 0-8166-1739-2.
  10. Bagge, Sverre (2005). Rosamond McKitterick; et al., (red.). The Scandinavian Kingdoms. The New Cambridge Medieval History. Cambridge University Press. s. 724. ISBN 0-521-36289-X. CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link)
  11. Scott, p. 58
  12. "Träldom". . Nordisk Familjebok (svensk). 30 (2 udgave). 1920. s. 159.
  13. Scott, p. 55
  14. Scott, pp. 55-56
  15. Scott, pp. 56-57
  16. Scott, p. 121
  17. Scott, p. 132
  18. Hoyt, Robert S. og Chodow, Stanley (1976). Europe in the Middle Ages. Harcourt, Brace & Jovanovich, Inc. s. 628. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  19. Wolfe, John B. (1962). The Emergence of European Civilization. Harper & Row Pub. s. 50-51.
  20. Scott, p. 52
  21. Scott, pp. 156-157
  22. . www.historylearningsite.co.uk. Hentet2013-04-15.
  23. Hayes, C.J.H. . 1. fra originalen 17. november 2007. Hentet2013-04-15.
  24. . Country Studies. Federal Research Division of the Library of Congress. Hentet2013-04-15.
  25. Högman, Hans. . algonet.se. fra originalen 24. januar 2015. Hentet2013-04-15.
  26. Högman, Hans. (svensk). algonet.se. fra originalen 12. januar 2016. Hentet2013-04-15.
  27. . www.utvandrarnashus.se. fra originalen 1. oktober 2013. Hentet2013-05-03.
  28. Einhorn, Eric og John Logue (1989). . Praeger Publishers. s. .
  29. Koblik, pp. 8-9
  30. Beijbom, Ulf: "European Emigration", Utvandrarnas Hus
  31. Koblik, pp. 9-10
  32. Koblik, p. 11
  33. Koblik, p. 90
  34. Koblik, pp. 303-313
  35. Nordstrom, p. 315
  36. Nordstrom, pp. 313-319
  37. Zubicky, Sioma (1997). Med förintelsen i bagaget. Bonnier Carlsen. s. 122. ISBN 91-638-3436-7.
  38. . Jewish Virtual Library. Hentet2013-05-03.
  39. Nordstrom, pp. 335-339
  40. Steinmo, Sven (september 2002). (PDF). Comparative Political Studies. 35 (7): 839-862. doi:. Hentet2013-05-06.
  41. . danmarkshistorien.dk. Hentet2013-05-06.
  42. Nordstrom, p. 344
  43. Schön, Lasse (2010-02-05). . Economic History Association. Hentet2013-05-06.
  44. Englund, Peter (1990). "Financial deregulation in Sweden". European Economic Review. 34 (2): 383-393.
  45. Swisher, Kara (1992-09-18). . Highbeam Research (source: The Washington Post). fra originalen 15. februar 2011. Hentet2013-05-06.
  46. Jonung, Lars; Kiander, Jaakko og Vartia, Pentti (2009). . Edward Elgar Publishing. s. 44. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  47. . The Local. 2006-02-07. Hentet2013-05-06.
  48. . www.kungahuset.se. Hentet2013-05-23.
  49. . Riksdagen. Hentet2013-05-23.
  50. . sweden.se. 2010-09-20. fra originalen 11. maj 2012. Hentet2013-05-23.
  51. Petersson, Jenny (2011-09-27). (svensk). Sveriges Riksdag. Hentet2013-05-28.
  52. Holmberg, Sören (1999). Harris, Pippa, (red.). Critical Citizens: Global Support for Democratic Government. Oxford University Press. s. 103-123. ISBN 0-19-829568-5.
  53. (PDF). gallup-europe.be. 2005. (PDF) fra originalen 26. august 2013. Hentet2013-05-28.
  54. Nordstrom, p. 302
  55. Som diplomaten og historikeren Reischauer sagde: "For at være neutral skal man være forberedt på at være stærkt militariseret, som Schweiz eller Sverige" - Chapin, Emerson (1990-09-02). . The New York Times. Hentet2013-06-01.
  56. Lovgren, Stefan (2003-10-10). . National Geographic. Hentet2013-06-01.
  57. (svensk). regeringen.se. 2013-04-25. Hentet2013-06-03.
  58. Bering, Sofia (2009-06-16). (svensk). SVT. Hentet2013-06-03.
  59. . Sveriges regering. 2008-01-08. Hentet2013-06-03.
  60. . The World Factbook. cia.gov. Hentet2013-05-11.
  61. . The World Factbook. cia.gov. Hentet2013-05-11.
  62. . BBC. Hentet2013-05-20.
  63. Seager, Richard. . Columbia University. Hentet2013-05-20.
  64. (svensk). Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut. 2009-05-28. Hentet2013-05-20.
  65. (svensk). Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut. 2011-11-14. Hentet2013-05-20.
  66. (svensk). Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut. 2011-11-14. Hentet2013-05-20.
  67. (svensk). Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut. 2009-07-13. Hentet2013-05-20.
  68. (svensk). Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut. 2009-07-13. Hentet2013-05-20.
  69. Lagerqvist, Lars O. (1979). Sverige och dess regenter under 1000 år (svensk). Bonniers. s. 101.
  70. Brolin, p. 127
  71. Magnusson, p. 163
  72. Brolin, pp. 171-178
  73. Lundh, Christer (1983). Levnadsstandarden, indikatorer och mått (engelsk och svensk debatt om lönearbetarnas villkor 1750-1850) (svensk). Ekonomisk-historiska institutionen, Lunds universitet. s. 24.
  74. Magnusson, pp. 383-385
  75. Andersson-Skog, Lena & Olle Krantz, (red.) (2002). Omvandlingens sekel (svensk). Studentlitteratur. s. 12-15.
  76. Lybeck, Johan A. (1981). Svensk samhällsekonomi. Rabén & Sjögren. s. 20-26. ISBN 9129547105.
  77. . International Monetary Fund. Hentet2013-06-16.
  78. (svensk). Svenska Dagbladet Näringsliv. 2011-09-06. Hentet2013-06-16.
  79. (svensk). Ekonomifakta. Hentet2013-06-16.
  80. (svensk). Ekonomifakta. Hentet2013-06-16.
  81. (svensk). Ekonomifakta. Hentet2013-06-16.
  82. (svensk). Ekonomifakta. Hentet2013-06-16.
  83. (svensk). Ekonomifakta. Hentet2013-06-16.
  84. Fredriksson, Tommy (2011-03-01). (svensk). Sveriges Radio. Hentet2013-06-16.
  85. (svensk). Statistiska centralbyrån. 2013-05-28. Hentet2013-06-16.
  86. (svensk). Statistiska centralbyrån. 2013-05-29. Hentet2013-06-16.
  87. (PDF). 2012. s. 3. (PDF) fra originalen 2. november 2012. Hentet2013-06-18.
  88. . Statistiska centralbyrån. 2013-05-28. Hentet2013-06-18.
  89. . Statistiska centralbyrån. 2013-05-28. Hentet2013-06-18.
  90. . www.riksgalden.se. Hentet2013-06-18.
  91. . www.riksgalden.se. fra originalen 26. september 2017. Hentet2013-06-18.
  92. Lindbeck, Assar (2008-11-20). (PDF). IIES, Stockholms Universitet. (PDF) fra originalen 23. oktober 2013. Hentet2013-06-18.
  93. . Sveriges Riksbank. 2011-09-30. Hentet2013-06-18.
  94. . United Nations Development Programme. s. 143-144. Hentet2013-06-20.
  95. . SVT. 2008-12-17. Hentet2013-06-20.
  96. Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen , i Trine Pernille Larsen och Anna Ilsøe (eds.)(2016) Den Danske Model set udefra - komparative perspektiver på dansk arbejdsmarkedsregulering, Københann: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 287
  97. . www.transparency.org. Hentet2013-06-20.
  98. . www.transparency.org. Hentet2013-06-20.
  99. . www.nationmaster.com. Hentet2013-09-18.
  100. . www.nationmaster.com. Hentet2013-09-18.
  101. . www.swedenabroad.com. fra originalen 14. september 2013. Hentet2013-09-18.
  102. (PDF). OECD. Hentet2013-06-26.
  103. . The Economist. 2008-06-11. Hentet2013-06-26.
  104. Harper, C.; Wood, L. og Mitchell, C. (juli 2008). (PDF). Children's Food Trust. Hentet2013-06-26. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  105. . NationMaster.com. Hentet2013-06-26.
  106. . studyinsweden.se. 2010-04-21. fra originalen 28. juni 2010. Hentet2013-06-26.
  107. . Statistiska centralbyrån. 2013-02-28. Hentet2013-06-26.
  108. . Svenska Petroleum & Biodrivmedel Institutet. Hentet2013-06-26.
  109. Palmberg, J.; Johansson, B. & C. Karlsson (maj 2006). (PDF). Internationella Handelshögskolan i Jönköping. s. 81. Hentet2013-07-01. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  110. (PDF). Sjöfartsforum. (PDF) fra originalen 12. august 2010. Hentet2013-07-01.
  111. . The World Bank. Hentet2013-07-01.
  112. . The World Bank. Hentet2013-07-01.
  113. . Statistiska centralbyrån. 2013-04-30. Hentet2013-07-01.
  114. . Statistiska centralbyrån. Hentet2013-07-01.
  115. . Socialstyrelsen. Hentet2013-07-01.
  116. . Statistiska centralbyrån. Hentet2013-07-01.
  117. . Statistiska centralbyrån. Hentet2013-07-01.
  118. . globalis.se. Hentet2013-07-01.
  119. . migrationsinfo.se. 2013-05-11. Hentet2013-07-01.
  120. . National Geographics. Hentet2013-07-01.
  121. Bergman; et al. (juni 2004). "Deglaciation and Colonization: Pioneer Settlements in Northern Fennoscandia". Journal of World Prehistory. 18 (2). CS1-vedligeholdelse: Eksplicit brug af et al. (link)
  122. . Sveriges Radio. 2006-02-06. Hentet2013-07-01.
  123. . Statistiska centralbyrån. Hentet2013-07-01.
  124. . Riksdagen. 2009-05-28. Hentet2013-07-01.
  125. . Språkrådet. 2012-03-13. fra originalen 5. oktober 2013. Hentet2013-07-01.
  126. . Immigrantinstitutet. Hentet2013-07-02.
  127. (PDF). mirationsverket.se. (PDF) fra originalen 23. oktober 2012. Hentet2013-07-02.
  128. (PDF). mirationsverket.se. (PDF) fra originalen 23. oktober 2013. Hentet2013-07-02.
  129. . Statistiska centralbyrån. Hentet2013-07-02.
  130. Zuckerman, Phil (2007). "Atheism: Contemporary Rates and Patterns". I Martin, Michael. (PDF). University of Cambridge Press. Hentet2013-07-02.
  131. Svenska Kyrkan
  132. . Svenska Dagbladet. 2010-01-09. Hentet2013-07-02.
  133. . Riksdagen. 1998-11-26. Hentet2013-07-02.
  134. (PDF). European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia. 2006. Hentet2013-07-02.
  135. Magnusson, E.; Lönnaeus, O. og N. Orrenius (2006-02-09). . Sydsvenska Dagbladet. Hentet2013-07-02. CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  136. (PDF). World Economic Forum. 2012. Hentet2013-07-08.
  137. Marklund, Carl (2009). . NORDEUROPAforum. 19 (1): 83-101. Hentet2013-07-08.
  138. . The Local. 2009-04-02. Hentet2013-07-08.
  139. Sparks, Richard (2000). The Swedish Choral Miracle: A Cappella Choral Music. Blue Fire Productions. ISBN 9780970313409.
  140. 9. marts 2014 hos Wayback Machine maihaugen.no/, hentet 9. marts 2014
  141. . FIFA.com. Hentet 9. marts 2014.(engelsk)
  • Brolin, Per-Erik (1975). Historiens huvudlinjer 1.
  • Kjellberg, Anders (2000) , i Flemming Ibsen & Steen Scheuer (red.) Septemberforliget og det 21. århundrede. Historiske perspektiver og fremtidens dilemmaer, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2000, sid 53-68. ISBN 87-574-0259-0
  • Koblik, Steven (1975). . University of Minnesota Press.
  • Magnusson, Lars (2009). Sveriges ekonomiska historia. Norstedts.
  • Nordstrom, B.J. (2000). . University of Minnesota Press. ISBN 0-8166-2098-9.
  • Scott, Franklin D. (1977). . University of Minnesota Press.
Søsterprojekter med yderligere information:
  • – Dansk-svensk referencemateriale med citater og links til primær/sekundærkilder på nettet.

GA-ikon.

Koordinater:61°N15°Ø /61°N 15°Ø /61; 15

Sverige
sverige, land, nordeuropa, sprog, overvåg, rediger, svensk, officielt, kongeriget, svensk, konungariket, land, nordeuropa, grænser, norge, vest, finland, øst, forbundet, danmark, tunnelforbindelse, over, Øresund, sydvest, sine, kvadratkilometer, heraf, landare. Sverige land i Nordeuropa Sprog Overvag Rediger Sverige svensk Sverige officielt Kongeriget Sverige svensk Konungariket Sverige er et land i Nordeuropa Det graenser op til Norge mod vest og Finland mod ost Sverige er forbundet med Danmark via en bro og tunnelforbindelse over Oresund i sydvest Det er med sine 450 295 kvadratkilometer heraf landareal 407 311 km EU s 3 storste land Med omkring 10 4 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstaethed med 25 5 indbyggere pr kvadratkilometer landareal april 2021 Storstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet Omkring 87 af svenskerne lever i byomrader pa over 200 indbyggere Efter OECDs definition bor 41 af indbyggerne i byomrader pa over 50 000 indbyggere Kongeriget Sverige Konungariket SverigeFlag NationalvabenMotto For Sverige i tiden1Nationalmelodi Du gamla Du fria2 source source track track track track track track track track Kongesang KungssangenHovedstad og storste byStockholm 59 21 N 18 4 O 59 350 N 18 067 O 59 350 18 067Officielle sprogSvensk3DemonymSvensk eller svensker svenskereRegeringsformParlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki KongeCarl 16 Gustav StatsministerStefan Lofven S Etableret Statsdannelse1523 efter frigorelse fra Kalmarunionen Optaget i EU1 januar 1995 15 Areal Total450 295 km2 nr 57 Vand 9 84Indbyggertal og befolkning Folketaelling 201710 065 389 nr 85 Taethed23 1 km2 nr 157 BNP KKP Anslaet 2012 Total389 912 mia USD 2 Pr indbygger41 129 USD 2 BNP nominelt Anslaet 2012 Total549 351 mia USD 2 Pr indbygger57 948 USD 2 Gini 2005 23 3 lav HDI 2013 0 916 4 meget hoj nr 8 ValutaSvensk krona a href wiki ISO 4217 title ISO 4217 SEK a TidszoneUTC 1 CET Sommer DST UTC 2 CEST Korer ihojre side af vejenKendings bogstaver bil SLuftfartojs registreringskodeSE SWEInternetdomaene seTelefonkode 46ISO 3166 kodeSE SWE 752For Sverige i tidan er det valgsprog som kong Carl Gustav har antaget Du gamla Du fria er kun de facto Sveriges nationalsang Svensk er formelt set udpeget som officielt sprog En lov der udpegede svensk som hovedsprog og officielt sprog i internationale relationer tradte i kraft 1 juli 2009 5 Siden ar 2000 har folgende vaeret officielle minoritetssprog i Sverige Samisk finsk tornedalsfinsk romani og jiddisch Siden forhistorisk tid har Sverige vaeret befolket af de germanske folkeslag gotere og sveere Sydsverige er hovedsagelig landbrugsland mens storstedelen af det nordlige Sverige er daekket af skov Til trods for dets nordlige beliggenhed har Sverige et mildt klima Det skyldes forst og fremmest landets omfattende kystlinje Sverige tilhorer den geografiske region Skandinavien Det konstitutionelle monarki Sverige er et parlamentarisk demokrati med en monark som statsoverhoved Hovedstaden Stockholm er ogsa landets storste by Den lovgivende magt udgores af Riksdagen der bestar af et kammer med 349 medlemmer Regeringen udgor med statsministeren i spidsen landets udovende magt Sverige er en enhedsstat bestaende af 21 len og 290 kommuner Sverige opstod som en samlet nation i middelalderen I det 17 arhundrede naede Sverige sin storste udstraekning og blev en regulaer stormagt Landet bevarede sin stormagtsstatus indtil begyndelsen af det 18 arhundrede De svenske konger mistede gradvist deres territorier uden for Skandinavien i lobet af det 18 og 19 arhundrede og landets europaeiske indflydelse naede sin afslutning med Ruslands annektering af Finland i 1809 Sverige har ikke deltaget i krigshandlinger siden 1814 hvor Norge med militaer magt blev tvunget ind i en personalunion under den svenske konge Sverige har siden da forholdt sig neutral i udenrigspolitiske anliggender Personalunionen med Norge blev oplost i 1905 og de svenske graenser har ikke rykket sig siden da Selvom Sverige formelt afholdt sig fra at vaelge side under verdenskrigene engagerede de svenske myndigheder sig i humanitaere projekter Svenskerne tog bl a imod flygtninge fra det tyskbesatte Europa under 2 verdenskrig Sverige blev optaget i EU den 1 januar 1995 Landet har dog afvist medlemskab af bade NATO og Eurozonen Sverige er ogsa medlem af FN Nordisk Rad Europaradet WTO og OECD Det svenske samfund baserer sig pa den skandinaviske velfaerdsmodel der bl a yder offentlig sundhed og uddannelse til sine borgere Sverige er et af verdens rigeste lande og rangerer hojt pa mange internationale malinger over livskvalitet sundhed uddannelse demokratiske rettigheder okonomisk konkurrence lighed velstand og udvikling Indholdsfortegnelse 1 Etymologi 2 Historie 2 1 Forhistorie 2 2 Vikingetiden og middelalderen 2 3 Den svenske stormagtstid 2 4 Sveriges nyere historie 2 5 Sverige under verdenskrigene 2 6 Efterkrigstiden 2 7 Nyeste historie 3 Politik 3 1 Det politiske system 3 2 Politisk historie 3 3 Det juridiske system 3 4 Udenrigsrelationer 3 5 Militaer 4 Administrativ inddeling 4 1 Byer 5 Geografi 6 Natur 7 Klima 8 Okonomi 8 1 Okonomisk historie 8 2 Den svenske okonomi 8 3 Offentlige finanser 8 4 Sociale forhold 8 5 Social kapital og korruption 8 6 Videnskab og teknologi 9 Uddannelse 10 Infrastruktur 10 1 Kollektiv trafik 10 2 Energi 10 3 Veje 10 4 Jernbaner 10 5 Flytrafik 10 6 Sofart 10 7 Telefoni 11 Demografi 11 1 Sprog 11 2 Indvandring og udvandring 11 3 Religion 12 Kultur 12 1 Helligdage 12 2 Musik 12 3 Litteratur 12 4 Billedkunst 12 5 Teater og scenekunst 12 6 Film 12 7 Arkitektur 12 8 Medier 12 9 Det svenske kokken 12 10 Sport 13 Noter og referencer 14 Litteratur 15 Eksterne henvisningerEtymologi RedigerNavnet Sverige er forste gang dokumenteret i det episke digt Beovulfkvadet fra 1000 tallet under navneformen Sweorice Fra slutningen af 1200 tallet er det dokumenteret under formen Swerike Mod slutningen af 1400 tallet havde navnet aendret sig til Swerighe i 1600 tallet blev det aendret til Swerghe og Swirghe Gustav II Adolf anvendte formen Swirge I dag anvendes formen fra den sene middelalder Sverige Historie Rediger Uddybende artikel Sveriges historie Sverige opstod som en selvstaendig enhedsstat i middelalderen I det 17 arhundrede ekspandere landet til et imperium som blev en af de toneangivende nationer i Europa i det 17 og begyndelsen af det 18 arhundrede Det meste af det erobrede land uden for den skandinaviske halvo gik tabt i lobet af det 18 og det 19 arhundrede den ostlige del af landet det nuvaerende Finland blev tabt til det Russiske Kejserrige i 1809 Den seneste krig Sverige aktivt har vaeret en del af var i 1814 hvor landet med militaere midler tvang Norge med ind i en personalunion Siden har Sverige haft fred og praktiseret alliansfrihet i fred syftande till neutralitet i krig 6 alliancefrihed i fredstid og neutralitet i krigstid Sverige har vaeret medlem af EU siden 1 januar 1995 og er medlem af OECD Forhistorie Rediger Sveriges forhistorie begynder i Allerodtiden en relativt varm periode omkring 12 000 f Kr i slutningen af aeldre stenalder hvorfra man har fundet arkaeologiske vidnesbyrd om lejre for rensdyrjaegere fra Brommekulturen Disse forste indbyggere i landet var fulgt med kanten af indlandsisen fra Weichsel istiden der efterhanden som den trak sig tilbage naede det der nu er det sydligste Sverige De forste indbyggere var jaegere og samlere som isaer levede af rigdommene i Ostersoen Der er kun gjort meget sparsomme fund fra stenalderen i det meste af Sverige Der er fundet tilvirkede flintesten i Skane dateret omkring 9 000 f Kr og jaegere og samlere har langsomt spredt sig nordpa Omkring 4000 f Kr var der i Danmark og det sydligste Sverige indfort landbrug og husdyrhold der sandsynligvis tilsvarende har spredt sig langsomt nordpa Omkring begyndelsen af bronzealderen begunstigede et saerdeles mildt klima at befolkningen voksede i hele Sydskandinavien En raekke arkaeologiske fund fra store handelssamfund understotter teorien om at isaer det sydlige Sverige var taet befolket i bronzealderen helt til Stockholm er der fundet spor fra denne tid Fra jernalderen er det sandsynligt at forskellige storre magtomrader har udviklet sig i Sverige Tacitus beskrev i sin Germania i 98 e Kr en betydende stamme i det svenske omrade med navnet sveer kendt ikke blot for deres vaben og maend men for deres skibe disse folk havde skibe med bove i begge ender langskibe Hvilke konger kuningaz der regerede disse sveere er ukendt men den nordiske mytologi kan fremvise en lang raekke sagnkonger hvoraf nogle peger tilbage til de sidste par arhundreder for vor tidsregning Lokalt har man behersket skrift i form af runer som har vaeret brugt af eliten i det sydlige Skandinavien sa langt tilbage som 2 arhundrede e Kr men de sparsomme eksempler man har fundet fra romertiden er korte inskriptioner pa genstande mest af navne pa maend Disse inskriptioner viser at folk i Sydskandinavien pa den tid talte urnordisk en forlober for svensk og andre nordiske sprog I det 6 arhundrede omtalte Jordanes to stammer som han benaevnte suehans og suetidi som levede i Scandza De to navne menes at referere til den samme stamme Suehanserne fortalte han havde meget fine heste i lighed med thyringi stammen Snorri Sturluson skrev at den svenske konge pa samme tid Adils havde de fineste heste pa sin tid Suehanserne kunne levere sorte raeveskind til det romerske marked Senere naevnte Jordanes suetidi som menes at vaere en latiniseret udgave af sveer Han skrev at suetidierne er de hojeste af stammerne sammen med danerne som var beslaegtet med dem Senere omtalte han ogsa andre skandinaviske stammer som var lige sa hoje Fra et udgangspunkt i det sagnomspundne Scandza som menes at svare til nutidens Gotaland i Sverige krydsede gotere Ostersoen tidligere end 2 arhundrede e Kr og endte i Skytien ved bredden af Sortehavet i nutidens Ukraine hvor de har afsat arkaeologiske spor i Tjernjakhovskij kulturen I det 5 og 6 arhundrede blev dette folkeslag delt i visigoter og ostrogoter som etablerede sig efter Romerrigets fald som staerke stater som efterfulgte romerne pa den Iberiske Halvo og i Italien Krimgotiske samfund lader til at have overlevet intakt indtil slutningen af det 18 arhundrede 7 Der har sandsynligvis ikke vaeret et sammenhaengende svensk herskabsomrade sent i jernalderen og i vikingetiden men snarere forskellige rivaliserende konge hovdinge dommer Kilder naevner Gotaland og Svealand som to autonome staerke regioner Det sydlige Sverige var i jernalderen sandsynligvis kulturelt knyttet taettere til omrader i Danmark Omkring Ystad er der fundet spor af en storre handelsplads fra cirka 600 700 e Kr Vikingetiden og middelalderen Rediger Oversigt over vikingernes hovedrejseruter de svenske vikinger rejste hovedsageligt mod ost og sydost ind i Rusland Vikingetiden i Sverige varede i store traek fra det 8 til det 11 arhundrede Det menes at svenske vikinger og gotlaendere isaer rejste ost og sydpa til Finland Baltikum Rusland Hviderusland Ukraine Sortehavet og sa langt vaek som til Bagdad Vejen gik ad Dnepr over Konstantinopel og pa denne rute foretog de adskillige plyndringer Den byzantinske kejser Theofilos vaerdsatte disse folks store militaere evner og bad dem om at blive hans personlige vogtere kendt som Vaeringgarden De svenske vikinger kaldet ruser menes at vaere stamfaedre til kievruserne Den arabiske opdagelsesrejsende Ahmed Ibn Fadlan beskriver disse vikinger saledes Jeg har set ruserne da de kom pa deres handelsrejser og slog lejr ved Itil Jeg har aldrig set mere perfekte fysiske eksemplarer hoje som dadelpalmer blonde og rodmossede de baerer hverken tunikaer eller kaftaner men maendene baerer et klaede som daekker den ene side af kroppen og lader handen i den anden side fri Hver mand har en okse et svaerd og en kniv og de har alle disse pa sig til hver en tid Svaerdene er brede med riller af frankisk type 8 Ahmed Ibn Fadlan De mange vikingetogter er i stort omfang dokumenteret i form af runesten der er fundet over store dele af den sydlige halvdel af Sverige Det vides ikke hvornar og hvor det svenske kongedomme opstod men listen over Sveriges regenter begynder saedvanligvis ved konger der regerede i bade Svealand og Gotaland som samlet omrade begyndende med Erik Sejrsael De to omrader havde tilbage til antikken vaeret to selvstaendige omrader i Beovulfkvadet beskrives legenden om en krig mellem de to nationer i det 6 arhundrede Kulturelle fremskridt I begyndelsen af vikingetiden var der ved det nuvaerende Ystad i Skane og Paviken pa Gotland blomstrende handelscentre Der er gjort fund fra hvad der menes at vaere en stor markedsplads fra 7 eller 8 arhundrede i Ystad 9 I Paviken der var et vigtigt knudepunkt for handel med Baltikum i det 9 og 10 arhundrede er der fundet rester af en stor havn fra vikingetiden med garde hvor man byggede skibe og lavede handvaerk Mellem 800 og 1000 bragte den livlige handel store maengder solv til Gotland og ifolge nogle forskere akkumulerede gotlaenderne i den periode mere solv end resten af den skandinaviske befolkning tilsammen 9 Uppsala var et vigtigt religiost og handelsmaessigt centrum i det unge svenske rige Ansgar far som regel aeren for at have indfort kristendommen i landet i 829 men den nye religion havde ikke for alvor held med at fortraenge den traditionelle nordiske mytologi for op i det 12 arhundrede I lobet af det 11 arhundrede blev kristendommen den dominerende religion og fra omkring 1050 blev Sverige regnet som et kristent rige I perioden mellem 1100 og 1400 var Sverige ved at dannes og konsolideres som en enhed og landet var praeget af interne stridigheder samt af kappestrid mellem de nordiske kongeriger De svenske konger gik i gang med at ekspandere det svenskkontrollerede omrade i Finland hvilket skabte konflikter med ruserne der ikke laengere havde forbindelser med Sverige 10 Feudale institutioner i Sverige Hvis man ser bort fra Skane der pa den tid var dansk udviklede der sig i Sverige aldrig rigtig feudalisme som man kender det fra resten af Europa 11 Bondestanden forblev derfor i det store hele en fri klasse af landbrugere gennem det meste af Sveriges historie Slaveri var ikke saerlig udbredt i landet 12 og det der fandtes blev afskaffet med blandt andet indforelsen af kristendommen af vanskelighederne med at skaffe slaver ost for de baltiske omrader samt bydannelsen i Sverige for det 16 arhundrede 13 Faktisk blev bade slaveri og livegenskab afskaffet ved et dekret af kong Magnus Eriksson Tidligere slaver blev herpa optaget i bondestanden eller blev arbejdere i byerne Perioden var praeget af fattigdom og Sverige var generelt et tilbagestaende land pa den tid hvor byttehandel var dominerende i landets okonomi Det kunne for eksempel forega pa den made at bonder i Dalsland transporterede deres smor til mineomradet i Sverige hvor de byttede det for jern som de efterfolgende fragtede til kysten hvor de byttede jernet for fisk som de havde brug for som fodemiddel mens jernet blev sendt til udlandet med skibe 14 Pesten i Sverige I det 14 arhundrede blev Sverige ramt af den sorte dod som forte til en nedgang i befolkningstallet 15 I den periode fik byerne efterhanden storre rettigheder og var under stor indflydelse af tyske kobmaend fra Hanseforbundet der saerlig var aktivt i Visby I 1319 var den kun trearige Magnus Eriksson blevet konge af Sverige og Norge Drengens alder bidrog til monarkiets faldende indflydelse i omradet og staerke adelsslaegter begyndte at spille en stadig storre rolle og fik tiltvunget sig stadig storre rettigheder Hans efterfolger blev hans nevo Albrecht af Mecklenburg men den stigende magt blandt adelige og bybefolkningerne betod Albrechts fald og svenskerne vendte sig nu mod det danske kongehus for at finde en efterfolger Kalmarunionen og svensk losrivelse fra dansk styre Gustav Vasa I 1397 blev Norge Danmark og Sverige forenet under Danmarks Margrete 1 i Kalmarunionen Det viste sig dog hurtigt at svenskerne i saerdeleshed adelen ikke var tilfreds med at blive styret fra Danmark Der var ikke tale om en politisk union og igennem det 15 arhundrede forsogte Sverige at modsta et dansk centraliseret styre under den danske konge Saledes etablerede man den forste Riksdag i 1435 en institution der de folgende arhundreder skulle fa betydelig magt i landet Omkring 1500 var det Sture slaegten der sad pa magten og flere medlemmer af den familie var rigsforstandere i landet og sogte at rive Sverige los af det danske styre Stridighederne kulminerede da Christian 2 foranstaltede det Stockholmske Blodbad i form af en massakre pa 82 ledende svenskere Dette forte til foroget modstand mod danskerne og Sverige brod ud af Kalmarunionen i 1523 hvor den svenske krone blev genindfort og Gustav Vasa blev valgt til konge 16 Denne begivenhed indledte aeldre vasatid i Sverige af nogle omtalt som grundlaeggelsen af det moderne Sverige AEldre vasatid Uddybende artikel AEldre vasatid Noget af det forste der skete efter Gustav Vasas kroning var at staekke den katolske kirkes magt hvilket forte til reformationen der dog forst officielt blev indfort under Karl 9 Pa den okonomiske front brod Gustav Vasa Hanseforbundets kontrol over den svenske handel med Baltikum 17 Hanseforbundet var officielt blevet stiftet i Lubeck i Nordtyskland i 1356 Forbundet sogte at opna borger og handelsrettigheder fra prinser og regenter i lande og byer langs Ostersokysten 18 Til gengaeld tilbod det en vis beskyttelse idet forbundet med sin egen krigsflade var i stand til at holde ostersoomradet fri for sorovere 19 De koncessioner som Hanseforbundet opnaede var blandt andet at kun indbyggere fra forbundets byer havde lov til at drive handel fra deres havne De straebte efter at undga alle former for told og skatter Med sadanne koncessioner drog store flokke af Lubeck kobmaend til Stockholm hvor de snart kom til at dominere byens okonomi og de var i stort omfang skyld i at havnen i Stockholm gjorde byen til den storste og mest betydningsfulde i landet 20 Hansekobmaendenes handel bestod for to tredjedeles vedkommende af import af tekstil og en tredjedel af salt mens udforslen forst og fremmest bestod af jern og kobber Imidlertid blev svenskerne efterhanden traette af hansemonopolet pa handelen der mest blev drevet af indvandrede tyskere og som betod at indkomsten fra handelen i stort omfang blev kanaliseret til Tyskland Da Gustav Vasa brod hansemonopolet blev han derfor betragtet som en stor helt af sit folk Historien betragter nu Gustav som grundlaeggeren af den moderne svenske nation Det fundament han lagde tog dog tid at udvikle men da det endelig skete og Sverige tradte ind i sin stormagtstid betod den svenske tradition for frie bonder at en storre del af den okonomiske gevinst gik i deres lommer end i en feudal landadels 21 Den svenske stormagtstid Rediger Det svenske riges udstraekning i stormagtstiden 1560 1815 Uddybende artikel Den svenske stormagtstid I det 17 arhundrede blev Sverige en af de store magter i Europa Forinden havde Sverige vaeret et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europaeiske civilisation uden nogen saerlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden Landet opnaede sin store berommelse i Europa under Gustav Adolfs regering hvor Sverige erobrede landomrader mod syd og ost fra Danmark Rusland og Polen Litauen i en raekke konflikter herunder Tredivearskrigen Gustav Adolfs dod i slaget ved Lutzen I denne langvarige konflikt erobrede Sverige omkring halvdelen af staterne i det tysk romerske rige Gustav Adolf havde planer om at blive den naeste tysk romerske kejser ved at herske over et forenet Skandinavien og det tysk romerske rige Han dode imidlertid i slaget ved Lutzen 1632 inden han kunne realisere sin plan Efter Sveriges eneste storre nederlag i tredivearskrigen i slaget ved Nordlingen 1634 mindskedes den prosvenske opbakning i de tyske smastater som en efter en frigjorde sig fra det svenske overherredomme indtil Sverige blot havde enkelte omrader ud til Ostersoen i form af Svensk Forpommern Bremen Verden og Wismar tilbage Undervejs i krigen menes de svenske tropper at have odelagt 2 000 slotte 18 000 landsbyer og 1 500 byer i Tyskland en tredjedel af alle de tyske byer 22 Ekspansionen gik ogsa ud over Danmark Norge hvorfra Sverige i flere krige herunder Karl Gustav krigene erobrede vigtige provinser Mest markant var det da Danmark ved Roskildefreden i 1658 matte opgive Skanelandene Skane Halland Blekinge og Bornholm til Sverige Under den store nordiske krig matte Sverige i 1710 efter 200 ar traekke sig ud af det nordlige Baltikum Dermed sluttede Sveriges hegemonialstilling i Ostersoen I frihedstiden forsogte Riksdagen der var den regerende magt flere gange at genvinde den tabte stormagtsstatus men efter hattenes krig 1741 43 mod Rusland matte Sverige afsta store dele af Finland og endeligt opgive stormagtsdrommene I midten af det 17 arhundrede var Sverige Europas tredjestorste land malt pa areal kun overgaet af Rusland og Spanien Landet naede sin storste udbredelse under Karl 10 Gustav efter Roskildefreden 23 Mod slutningen af arhundredet blev Sverige og i saerdeleshed Finland ramt af en voldsom hungersnod der kostede en tredjedel af den finske befolkning livet 24 og ogsa var hard ved befolkningen i selve Sverige 25 Den lange periode pa konstant krigsfod taerede pa Sveriges okonomi og det blev Karl 11 der kom til at bruge megen af sin regeringstid pa at genskabe et okonomisk fundament samt et slagkraftigt militaer Arven til hans son Karl 12 var en af de fineste vabenbeholdninger i verden en stor staende haer og en fremragende flade Sveriges storste trussel pa den tid Rusland havde en storre haer men var langt bagefter Sverige i udstyr og traening Karl 12 blev kendt som Krigerkongen og han tilbragte en stor del af sin regeringstid i felten i en periode der var praeget af den Store Nordiske Krig 1700 1721 hvor Rusland Danmark samt andre af Sveriges naboer udfordrede den trussel som Sverige selv udgjorde I begyndelsen af denne havde Sverige stor succes og nedkaempede den russiske haer sa effektivt i slaget ved Narva i 1700 at Rusland la aben for en svensk invasion Svenskerne valgte i stedet at koncentrere sig om Polen Litauen hvilket gav russerne ro til at genopbygge og modernisere sin haer Karl XII nodmonter kaldet Gortzens gudar fra 1718 Karl besluttede nogle ar senere at invadere Rusland men denne gang matte han se sin haer lide et afgorende nederlag i slaget ved Poltava i 1709 Dette blev begyndelsen til enden pa Sveriges stormagtstid Medvirkende til den svenske tilbagegang var ogsa at hjemlandet blev ramt af pesten der blandt andet i hoj grad gik ud over Stockholm hvor omkring en tredjedel af befolkningen omkom mellem 1710 og 1713 25 Trods dette sogte Karl 12 at invadere Norge i 1716 men erobringen fik en brat ende da Karl dode under belejringen af Frederiksten i 1718 Kongens dod nedbrod strukturen og organisationen af togtet og de svenske tropper trak sig derpa ud af Norge uden at vaere blevet besejret Nogle fa ar senere i 1721 sluttede den Store Nordiske Krig med freden i Nystad der kostede Sverige store landarealer og sin placering som en europaeisk stormagt en placering som arvefjenden Rusland i stedet overtog Den Store Nordiske Krig kostede svenskerne 200 000 mand deraf en fjerdedel fra det nuvaerende Finland 26 I det 18 arhundrede havde Sverige ikke nok ressourcer til at opretholde sine landomrader uden for Skandinavien og matte se dem overtaget af andre nationer Denne proces kulminerede i 1809 hvor Sverige efter en kort tabt krig mod Det Russiske Kejserrige matte afgive hele kontrollen over Finland til russerne Finland havde siden middelalderen mere eller mindre vaeret under svensk kontrol I et forsog pa at genetablere den svenske dominans i Ostersoomradet indgik Sverige alliance mod sin ellers traditionelt allierede og velgorer Frankrig i Napoleonskrigene Frankrig og dets allierede heriblandt Danmark Norge tabte det afgorende slag ved Leipzig til koalitionen og Sverige fik som led i Kielerfreden i 1814 tildelt Norge som erstatning for landets provinser i Nordtyskland Da Norge sogte at haevde sig som suveraen nation invaderede Karl 13 Norge og landet matte acceptere at indga med Sverige i en personalunion der fungerede til 1905 Siden denne invasion har Sverige ikke deltaget i kamphandlinger og har vaernet om sin neutralitetsstatus Sveriges nyere historie Rediger Svenske udvandrere pa vej til at forlade Goteborg i 1905 Uddybende artikel Emigrationen fra Sverige til Nordamerika I lobet af det 18 og 19 arhundrede skete der i Sverige en betydelig stigning i befolkningstallet hvilket forfatteren Esaias Tegner i 1833 tilskrev freden koppe vaccinen og kartoflerne freden vaccinet och potaterne 27 Mellem 1750 og 1850 fordobledes befolkningen i landet Dette medforte en omfattende udvandring af svenskere til Amerika i de folgende artier og denne udvandringsbolge var med til at undga sultkatastrofer og social opror i landet Pa hojdepunktet af bevaegelsen udvandrede over 1 af den svenske befolkning arligt i lobet af 1880 erne 28 Pa trods af denne enorme immigration forblev Sverige fattigt og bevarede en okonomi baseret naesten udelukkende pa landbrug i en tid hvor resten af Vesteuropa herunder Danmark overgik til industribaseret okonomi 28 29 De fleste udvandrere udsa sig Amerika som stedet hvor de kunne fa et bedre liv Det anslas at i perioden 1850 1910 udvandrede over en million svenskere til USA 28 I begyndelsen af det 20 arhundrede boede der flere svenskere i Chicago end i den naeststorste by i faedrelandet Goteborg 30 De fleste svenske immigranter flyttede til Midtvesten i saerlig grad til Minnesota mens mindre grupper slog sig ned andre steder i USA og i Canada Pa trods af den langsommelige proces med at industrialisere Sverige til langt op i det 19 arhundrede skete der en raekke forandringer i agrarokonomien pa grund af nyskabelser og den store befolkningstilvaekst Blandt de nye tiltag var indhegning af marker markant foroget opdyrkning af landarealer og indforelsen af nye afgroder som kartofler 31 Da de svenske bonder aldrig havde vaeret livegne som det var almindeligt i stort set resten af Europa begyndte den svenske bondekultur at patage sig en kritisk rolle i politiske debat noget der har fortsat op til nutiden med Centerpartiet der i lighed med det danske Venstre har rodder i bondebevaegelsen 32 Fra 1870 til udbruddet af 1 verdenskrig kom der omsider fart i industrialiseringen som medforte at industriproduktionen i den periode overtog pladsen som dominerende i den svenske okonomi hvilket har vaeret gaeldende naesten til nutiden 33 Staerke graesrodsbevaegelser dukkede op i Sverige i anden halvdel af det 19 arhundrede fagforeninger afholdsbevaegelsen og en raekke uafhaengige religiose grupper og disse var med til at skabe de demokratiske spilleregler der siden har vaeret baerende i landets kultur og politik Denne proces var gennemfort omkring tiden for 1 verdenskrig Den industrielle revolution i det 20 arhundrede skabte yderligere forandring af landet idet en betydelig del af landbefolkningen i takt med denne rykkede ind til byerne for at arbejde i fabrikkerne og en stor del blev involveret i socialistiske fagforeninger En kommunistisk revolution blev afvaerget i 1917 hvorpa man igen indforte parlamentarismen og landet blev demokratiseret Sverige under verdenskrigene Rediger Svensk soldat traener under anden verdenskrig Sverige holdt sig officielt neutralt under bade forste og anden verdenskrig selv om neutraliteten under sidstnaevnte har vaeret omstridt 34 35 Sverige var under en stor del af denne krig under indflydelse af Nazityskland idet forbindelserne til den ovrige verden var begraenset pa grund af tyske blokader 34 Den svenske regering sa sig ikke i stand til at ga imod tyskerne 36 og indgik derfor samarbejde med den store magt mod syd pa forskellige omrader 37 Sverige leverede ogsa stal og maskindele til Tyskland under hele krigen Men samtidig hermed ydede landet stotte til den norske modstandsbevaegelse og i 1943 tog det imod joder fra Danmark der flygtede fra deportation til koncentrationslejrene Ogsa Finland oplevede svensk stotte under Vinterkrigen og Fortsaettelseskrigen med frivillige og materiel Mod slutningen af krigen begyndte Sverige at spille en rolle i det humanitaere arbejde og talrige flygtninge heriblandt joder fra mange af de nazistiskbesatte omrader i Europa blev reddet delvist som folge af svensk deltagelse i redningsaktioner for indsatte i koncentrationslejrene med de hvide busser og delvist fordi Sverige fungerede som tilflugtssted for flygtninge primaert fra de nordiske lande og Baltikum 36 Den svenske diplomat Raoul Wallenberg og hans kolleger skal have reddet op imod 100 000 ungarske joder 38 Pa trods af dette har der vaeret rejst bade intern og ekstern kritik over at Sverige ikke gjorde mere for at bekaempe nazismen ogsa selv om det kunne have betydet besaettelse af landet 36 Efterkrigstiden Rediger Som erklaeret neutralt land holdt Sverige sig uden for de to store forsvarspagter der opstod efter 2 verdenskrig NATO og Warszawapagten og landet forblev neutralt under den kolde krig men pa uofficiel basis havde Sverige gennem sine ledere taette forbindelser til USA og andre vestlige stater i denne periode Efter krigen nod Sverige godt af at have et intakt produktionsapparat social stabilitet samt mange naturressourcer til at udvide sin industri der kom til at hjaelpe med genopbygningen af Europa 39 Sverige indgik i Marshallplanen og i OECD I storstedelen af efterkrigstiden sad socialdemokraterne med taette forbindelser til fagforeningerne og industrien solidt pa magten i landet Regeringen stottede aktivt udviklingen af en internationalt konkurrencedygtig produktionssektor bestaende saerligt af store virksomheder 40 Sverige var med til at grundlaegge EFTA en gruppe lande der i 1960 erne ofte blev kaldt De syv i modsaetning til EF hvis lande blev kaldt De seks 41 I lighed med de mange andre lande verden over oplevede Sverige okonomisk tilbagegang pa grund af oliekriserne i 1973 74 og 1978 79 42 I lobet af 1980 erne satsede Sverige pa at omstrukturere sin industri hvorunder fx skibsbyggeri blev nedprioriteret og traemasse kom til at indga i en moderniseret papirfremstilling stalindustrien blev specialiseret pa faerre omrader mens den mekaniske fremstilling i stort omfang gik over til it baseret styring 43 Mellem 1970 og 1990 steg skattebyrderne med over 10 en ret beskeden stigning sammenlignet med andre vesteuropaeiske lande Efterhanden kom det offentlige til at sta for over halvdelen af landets BNI og Sveriges placering pa listen over lande rangordnet efter BNI pr indbygger faldt i denne periode 40 Nyeste historie Rediger En bristet ejendomsboble skabt af utilstraekkelig kontrol med lantagning kombineret med international recession og en politik der vekslede mellem at fokusere pa at nedbringe arbejdslosheden og at nedbringe inflationen resulterede i en finanskrise i begyndelsen af 1990 erne 44 Sveriges BNI faldt i den forbindelse med omkring 5 I 1992 fik valutaspekulation Sveriges Nationalbank til kortvarigt at haeve dag til dag renten til 500 45 46 Sverige har vaeret medlem af EU siden 1995 og var medunderskriver pa Lissabontraktaten i 2007 Regeringens svar pa dette var at beskaere de offentlige udgifter og saette gang i en raekke reformer med henblik pa at skaerpe Sveriges konkurrenceevne blandt disse midler var reduktion goderne i velfaerdsstaten og privatisering af offentlige opgaver Majoriteten af politikerne gik ind for medlemskab af EU og folkeafstemningen herom gav 52 opbakning for dette ved valget 13 november 1994 hvorpa Sverige blev optaget i EU pr 1 januar 1995 Sverige star fortsat uden for militaere samarbejdsorganisationer men har deltaget i ovelser med NATO og andre lande samtidig med at landet intensivt har samarbejdet med andre europaeiske lande inden for forsvarsteknologi og vabenindustri Blandt andet er nogle af de vaben USA har anvendt i Irak fremstillet i Sverige 47 Endvidere har Sverige en lang tradition for at deltage i internationale fredsbevarende missioner heriblandt i de senere ar i Afghanistan hvor svenske tropper er under NATO ledelse samt i EU baserede operationer i Kosovo Bosnien Hercegovina og Cypern Politik Rediger Sverige er et monarki og den nuvaerende konge er Carl 16 Gustav Uddybende artikler Sveriges politik og Sveriges regeringer Sverige er et konstitutionelt monarki med Carl 16 Gustaf som den siddende konge Monarkiets magt er hovedsageligt begraenset til repraesentative og ceremonielle funktioner 48 Samtidig har landet parlamentarisk og repraesentativt demokrati hvorved den egentlige magt i landet ligger hos Riksdagen Riksdagen der har et kammer vaelger statsministeren der udpeger sin regering Riksdagen har 349 medlemmer der findes ved frie valg der afholdes hvert fjerde ar pa den tredje sondag i september Det politiske system Rediger Sverige har en forfatning der bestar af fire grundlove Samling av grundlagar Regeringsformen Successionsordningen Trykkefrihedsforordningen og Ytringsfrihedsgrundloven Dertil kommer Riksdagsordningen der har status mellem de fire grundlove og ovrige almindelige love Regeringsformens forste paragraf lyder saledes Al offentlig magt i Sverige udgar fra folket Det svenske folkestyre bygger pa fri meningsdannelse og pa almen og lige stemmeret Dette realiseres gennem en repraesentativ og parlamentarisk regering og gennem kommunalt selvstyre Den offentlige magt udoves ved hjaelp af lovgivningen Regeringsformen oversat fra svensk 49 Riksdagsbygningen i Stockholm Den lovgivende magt i Sverige udoves af Riksdagen mens den udovende magt der implementerer lovene ligger hos statsministeren og regeringen Den dommende magt domstolene er uafhaengig af de to ovrige instanser Sverige har ikke nogen obligatorisk provelsesret men et lovrad lagradet gennemgar nye love med mindre regeringen over for Riksdagen kan begrunde at undlade dette Beslutninger fra Riksdagen og regeringsdekreter kan erklaeres for ulovlige hvis de er abenbart i modstrid med grundlovene men pa grund af at provelsesretten ikke er obligatorisk har dette i praksis kun beskeden betydning Nye love kan foreslas af regeringen eller af riksdagsmedlemmer Riksdagens medlemmer vaelges ved forholdstalsvalg for fire ar ad gangen Grundlovene kan aendres af Riksdagen ved simpelt men absolut flertal vedtagelsen skal finde sted ad to gange hvorimellem der skal have vaeret afholdt valg til Riksdagen Socialdemokraterne har spillet en ledende rolle i svensk politik siden 1917 efter at de mest revolutionaere forlod partiet for at danne Vansterpartiet Siden 1932 har regeringen vaeret domineret af Socialdemokraterne og kun efter fem valg 1976 1979 1991 2006 og 2010 har centrum hojreblokken haft tilstraekkelig stotte i Riksdagen til at kunne danne regering Darlig okonomisk styring siden begyndelsen af 1970 erne og saerligt efter finanskrisen i begyndelsen af 1990 erne har medfort at Sverige har haft et mindre ensidigt politisk system der i hojere grad minder om de fleste ovrige europaeiske landes systemer Ved riksdagsvalget 2006 dannede Moderaterne sammen med Centerpartiet Folkpartiet og Kristdemokraterna Allians for Sverige og vandt flertal i Riksdagen Sammen dannede de regering med Moderaternas leder Fredrik Reinfeldt som statsminister Alliansen var oppe imod en samlet venstreblok ved riksdagsvalget i Sverige 2010 hvor for forste gang Sverigedemokraterna kom ind i Riksdagen 50 Alliansen vandt valget men havde ikke selv flertal og da ingen af de to store grupper onskede at samarbejde med Sverigedemokraterna blev resultatet at Reinfeldt fortsatte som statsminister for en mindretalsregering Efter riksdagsvalget i 2014 blev socialdemokraten Stefan Lofven statsminister en mindretalsregering med Miljopartiet de Grona Vansterpartiet er ikke i regeringen men er stotteparti Ved valget til Europa Parlamentet har partier der ikke har formaet at komme over spaerregraensen til Riksdagen formaet at opna repraesentation Det gaelder Junilisten 2004 2009 Piratpartiet 2009 2014 og Feministiskt initiativ 2014 nuvaerende Politisk historie Rediger Sverige har vaeret et monarki i omkring tusind ar en del af arene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system Begrebet riksdag stammer fra 1540 erne men det forste mode med repraesentanter for de forskellige dele af landet og fra flere socialgrupper som diskuterede forhold af betydning for landet som helhed fandt sted allerede i 1435 i Arboga 51 Ved moder under Gustav Vasa mellem 1527 og 1544 var der for forste gang repraesentanter for alle fire staender kirke adel borgere og bonder til riksdagsmode 51 Monarkiet blev arveligt fra 1544 Den lovgivende magt har vaeret delt mellem kongen og Riksdagen Den udovende magt var delt mellem kongen og et adelsrad indtil 1680 hvorpa et enevaeldigt kongedomme tog sig af denne opgave Som en reaktion pa nederlaget i den store nordiske krig blev parlamentarismen introduceret i 1719 den sakaldte frihedstid efterfulgt af tre organisatorisk forskellige konstitutionelle monarkier i 1772 1789 og 1809 Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder Parlamentarismen blev genindfort i 1917 da kong Gustav 5 efter en lang kamp accepterede at udnaevne regeringen ved flertalsafgorelser i parlamentet I 1918 1921 blev den generelle og lige stemmeret indfort Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfolger Gustaf 6 indtil en grundlov i 1975 i praksis fjernede kongens politiske magt Oprindeligt bestod Riksdagen af to kamre og i 1866 blev Sverige formelt set et konstitutionelt monarki med et forstekammer bestaende af personer valgt indirekte via lokale rad samt et andetkammer med personer der var valgt ved direkte valg I 1971 blev Riksdagen aendret til at besta af et kammer Sverige har tradition for stor politisk deltagelse af almindelige mennesker i form af de mange folkelige bevaegelser Folkrorelser hvoraf de mest markante er fagforeningerne uafhaengige kristne grupper afholdsbevaegelsen kvindebevaegelsen og i nyere tid bevaegelsen for piratvirksomhed for intellektuel ejendom Den staerke politiske interesse giver sig udslag i hoje valgdeltagelser som dog de seneste artier har vaeret for nedadgaende til at ligge pa omkring 80 men det seneste valg gav en stigning til 84 6 Svenske politikere har i en arraekke nydt meget stor tillid hos befolkningen men den er de senere ar faldet betydeligt og ligger nu under den tillid som de nordiske naboers politikere nyder i de respektive lande 52 Det juridiske system Rediger Det juridiske system er opdelt i retsinstanser der handhaever henholdsvis civile retssager og straffesager samt specialretsinstanser som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser tingsratter regionale appelretsinstanser hovratter og en hojesteret Hogsta domstolen Hojesteret bestar af seksten dommere justistierad som udpeges af regeringen men er i ovrigt uafhaengig af Riksdagen og regeringen kan ikke blande sig i hojesterets arbejde Retshandhaevelsen udfores af flere landsdaekkende instanser Det svenske politi Polisen er en regeringsmyndighed der loser politiopgaver Den nationale indsatsstyrke er en specialenhed inden for den nationale kriminalitetsopklaringsafdeling Sakerhetspolisen star for kontraspionage anti terroraktiviteter beskyttelse af forfatningen og beskyttelse af sarbare objekter og personer I en EU undersogelse fra 2005 blev kriminaliteten i Sverige bedomt til at vaere middel i forhold til de ovrige EU lande Pa trods heraf opfatter befolkningen risikoen for at blive udsat for kriminalitet for hojere end i EU i gennemsnit Det er isaer faren for at blive overfaldet for kvinder for at blive udsat for seksualforbrydelser for at blive udsat for hadkriminalitet samt for at blive bedraget i handel der opfattes at vaere hojere i Sverige end i det ovrige EU Til gengaeld er svenskerne ikke sa bekymrede for at opleve indbrud biltyveri eller narkotikarelateret kriminalitet 53 Udenrigsrelationer Rediger Gennem hele det 20 arhundrede har Sveriges udenrigspolitik vaeret baseret pa princippet om ikke at indga i alliancer i fredstid og neutralitet i krigstid Den svenske regering har fulgt en uafhaengig kurs om alliancefrihed i fredsperioder pa en made sa neutraliteten kunne opretholdes i tilfaelde af krig 39 Sveriges neutralitetsdoktrin bliver normalt sporet tilbage til det 19 arhundrede idet Sverige senest var i krig i 1814 mod Norge Under anden verdenskrig opretholdt landet sin neutralitet ved hverken at tilslutte sig De Allierede eller Aksemagterne Dette har vaeret omdiskuteret idet Sverige i visse tilfaelde tillod Nazityskland at benytte svenske jernbaner til at transportere tropper og forsyninger 34 36 saerligt jernmalm fra minerne i Nordsverige idet jernet var vitalt for den tyske krigsmaskine 36 54 Omvendt bidrog Sverige ogsa indirekte til forsvaret af Finland i Vinterkrigen og tillod traeningen af norske og danske tropper i landet efter 1943 I koldkrigsperioden kombinerede Sverige sin politik om alliancefrihed og lav profil i internationale forhold med en sikkerhedspolitik baseret pa en staerk national sikkerhed 55 Funktionen af det svenske militaer var at afskraekke fra angreb pa landet 39 Samtidig opretholdt landet dog relativt taette men uformelle forbindelser med den vestlige blok isaer inden for udveksling af efterretninger I 1952 blev en svensk DC 3 skudt ned over Ostersoen af et sovjetisk MiG 15 jagerfly Senere efterforskning paviste at DC 3 eren faktisk indsamlede informationer til NATO 56 Et andet fly en Catalina SAR blev et par dage senere sendt ud for at eftersoge DC 3 eren men det blev ogsa skudt ned af det sovjetiske luftvaben Som et eksempel pa at svenskerne forsogte at balancere sin politik kan naevnes at davaerende statsminister Olof Palme besogte Cuba i 1970 erne og markerede sin stotte til Cuba i taler i den forbindelse Fra slutningen af 1960 erne forsogte Sverige at spille en mere aktiv men stadig uafhaengig rolle pa den internationale scene Landet involverede sig betydeligt i internationale fredsforhandlinger saerligt via FN og ofte i forhold til den tredje verden Efter mordet pa Olof Palme i 1986 og afslutningen af den kolde krig har Sverige taget en mere traditionel udenrigspolitisk rolle men landet er fortsat aktivt involveret i fredsbevarende missioner og opretholder et betydeligt budget til ulandsbistand I 1981 stodte en sovjetisk Whiskey klasse ubad U137 pa grund taet pa den svenske fladebase i Karlskrona Efterforskningen har aldrig endegyldigt pavist om ubaden satte sig fast pa grund af navigationsfejl eller om det var en fjendtlig spionagehandling med henblik pa at skaffe viden om det svenske militaer Haendelsen bevirkede en diplomatisk krise mellem Sverige og Sovjetunionen Siden 1995 har Sverige vaeret medlem af den Europaeiske Union og som konsekvens af en ny sikkerhedsmaessig situation i verden har landets udenrigspolitiske doktrin siden til dels aendret sig saledes at Sverige nu spiller en mere aktiv rolle i det europaeiske sikkerhedssamarbejde Militaer Rediger Saab JAS 39 Gripen indgar i det svenske luftforsvar Sverige opererer med et totalforsvar bestaende af de vaebnede styrker og civilforsvaret 57 De svenske vaebnede styrker Forsvarsmakten er et regeringsstyret organ der refererer til den svenske forsvarsminister og er ansvarlig for de svenske militaere operationer i fredstid Den vigtigste opgave for styrkerne er at oplaere og udsende fredsbevarende styrker til verdens braendpunkter samtidig med at de skal opretholde det langsigtede mal med at kunne forsvare landet i tilfaelde af krig De vaebnede styrker er opdelt i haeren luftvabnet og fladen Den overordnede for de vaebnede styrker er den Overstbefalende Overbefalhavaren forkortet OB som er den officer i landet der har hojest rang Indtil 1974 var landets overhoved kongen pro forma overste militaere leder men i praksis var det en klar vedtagelse op gennem det 20 arhundrede af at monarken ikke i praksis ville fungere som militaer leder Sidste gang en svensk konge forsogte at haevde sin ret til at bestemme og tilsidesaette regeringen i militaer sammenhaeng var Gustav 5 s aktion kort for forste verdenskrig i den sakaldte borggardskrise Kongens handling blev der opfattet som en bevidst provokation af den etablerede made hvorpa skulle regeres Posten som Overstbefalende blev oprettet i 1939 for den tid fra slutningen af det 19 arhundrede og frem refererede de ledende officerer for henholdsvis haeren og fladen direkte til regeringen og kongen idet der ikke fandtes nogen overste kommando for militaeret inde for egne raekker Indtil afslutningen pa den kolde krig blev naesten alle unge maend indkaldt til almen vaernepligt I de senere ar er antallet af indkaldte mandlige vaernepligtige faldet markant mens til gengaeld antallet af frivillige kvindelige rekrutter er steget lidt I rekrutteringen er man efterhanden gaet over til at udvaelge de mest motiverede frem for de der pa andre mader er egnede til militaertjeneste En lov tilsiger at alle udsendte soldater skal vaere frivillige I 1975 havde man 45 000 vaernepligtige mens tallet for 2003 var faldet til 15 000 Fra 1 juli 2010 er Sverige gaet helt vaek fra almen vaernepligt og erstattet af en tre maneder lang frivillig grundtraening hvorfra de militaere styrker fremover henter deres folk 58 Svenske enheder har deltaget i fredsbevarende aktioner i Demokratiske Republik Congo Cypern Bosnien Hercegovina Kosovo Liberia Afghanistan og Tchad I de seneste ar har en af de vigtigste opgaver for de svenske vaebnede styrker vaeret at etablere en svenskledet EU kampgruppe med bidrag fra Norge Finland Irland Letland og Estland 59 Denne nordiske kampgruppe kunne i 2008 vaere operationsklar pa ti dage og havde trods den svenske ledelse sit hovedkvarter i Northwood ved London Administrativ inddeling Rediger Uddybende artikler Sveriges lan og Kommuner i Sverige Sverige er en enhedsstat som er inddelt i 21 lan provinser I hver lan er der en lansstyrelse som er udnaevnt af regeringen Lansstyrelsen ledes af en landshovding som udpeges for seks ar ad gangen Lanene har rodder tilbage til 1634 hvor de blev indstiftet af Axel Oxenstierna Lansstyrelsernes hovedansvar er at koordinere udviklingen af lanene ud fra de retningslinjer der afstikkes i landspolitikken I hver lan er der ogsa et landsting som vaelges ved direkte valg af lanets befolkning Hvert lan er yderligere opdelt i en raekke kommuner i alt 290 pr 2005 Den politiske ledelse af kommunerne ligger hos de kommunfullmaktige der traeffer beslutninger om kommunale sporgsmal Der kan vaere mellem 31 og 101 kommunfullmaktige i en kommune afhaengig af kommunens storrelse og der afholdes valg hertil hvert fjerde ar samtidig med valgene til Riksdagen Kommunerne er opdelt i 2 512 forsamlinger sogne Denne opdeling stammer oprindeligt fra Svenska kyrkan men anvendes desuden i forbindelse med valg og folketaellinger Der har ogsa tidligere vaeret andre historiske opdelinger af Sverige i provinser og regioner landskap De fleste svenskere foler endnu i dag en samhorighed med hjemmelandskapet snarere end med lanet AB Stockholms lan C Uppsala lan D Sodermanlands lan E Ostergotlands lan F Jonkopings lan G Kronobergs lan H Kalmar lan I Gotlands lan K Blekinge lan M Skane lan N Hallands lan O Vastra Gotalands lan S Varmlands lan T Orebro lan U Vastmanlands lan W Dalarnas lan X Gavleborgs lan Y Vasternorrlands lan Z Jamtlands lan AC Vasterbottens lan BD Norrbottens lan Opdelning i landsdele Gotaland Svealand Norrland Opdelning i landskaber Blekinge Bohuslan Dalarna Dalsland Gotland Gastrikland Halland Halsingland Harjedalen Jamtland Lappland Medelpad Norrbotten Narke Skane Smaland Sodermanland Uppland Varmland Vasterbotten Vastergotland Vastmanland Angermanland Oland OstergotlandByer Rediger Uddybende artikler Sveriges byer og Sveriges kobstaeder Listen omfatter byomrader i Sverige der i 2010 havde mere end 50 000 indbyggere Uden for Stockholm defineres et byomrade som et sted hvor der ikke er over 200 meter mellem bygningerne Placering By Indbyggertal Lan Landskap1 Stockholm 1 372 565 Stockholms lan Sodermanland Uppland2 Goteborg 549 839 Vastra Gotalands lan Vastergotland Bohuslan3 Malmo 280 415 Skane lan Skane4 Uppsala 140 454 Uppsala lan Uppland5 Vasteras 110 877 Vastmanlands lan Vastmanland6 Orebro 107 038 Orebro lan Narke7 Linkoping 104 232 Ostergotlands lan Ostergotland8 Helsingborg 97 122 Skane lan Skane9 Jonkoping 89 396 Jonkopings lan Smaland10 Norrkoping 87 247 Ostergotlands lan Ostergotland11 Lund 82 800 Skane lan Skane12 Umea 79 594 Vasterbottens lan Vasterbotten13 Gavle 71 033 Gavleborgs lan Gastrikland14 Boras 66 273 Vastra Gotalands lan Vastergotland15 Eskilstuna 64 679 Sodermanlands lan Sodermanland16 Sodertalje 64 619 Stockholms lan Sodermanland17 Karlstad 61 685 Varmlands lan Varmland18 Taby 61 272 Stockholms lan Uppland19 Vaxjo 60 887 Kronobergs lan Smaland20 Halmstad 55 658 Hallands lan Halland21 Sundsvall 50 712 Vasternorrlands lan MedelpadSvenske storbyomrader Storstockholm 2 084 526Storgoteborg 937 015Stormalmo 661 695Geografi Rediger Stora Sjofallet Nationalpark ligger langt mod nord i Sverige Uddybende artikel Sveriges geografi Sverige ligger i Nordeuropa pa den ostlige side af den skandinaviske halvo mellem 55 og 70 nordlige breddekreds og stort set mellem 11 og 25 ostlige laengdekreds en del af oen Store Drammen ligger lige vest for 11 ostlige laengdekreds Med sine 450 295 km er Sverige arealmaessigt det 56 storste land i verden 60 det fjerdestorste land i Europa og det storste land i Norden Landet graenser op til Norge mod vest og nord til Finland mod nordost og til Danmark via Oresundsforbindelsen mod sydvest Der er maritime graenser til de tre naevnte lande samt til Tyskland Polen Rusland Kaliningrad og selve Rusland Litauen Letland og Estland De omgivende havomrader er Bottenbugten og Bottenhavet der er en del af Ostersoen pa ost og sydsiden af landet mens Skagerrak Kattegat og Oresund ligger mod sydvest Sverige er en del af det geografiske omrade Norden Det langstrakte kystomrade mod ost til den Botniske Bugt og Ostersoen pavirker klimaet i landet og det samme gor de skandinaviske bjerge den lange bjergkaede der mod vest adskiller Norge og Sverige Rigsgraensen har siden det 18 arhundrede ganske noje fulgt vandskellet i denne bjergkaede Elvene i det nordlige Sverige lober derfor som regel mod ost fra de skandinaviske bjerge og kan undertiden blive ganske brede de sakaldte norrlandselve Det sydlige Sverige bestar primaert af landbrugsland men landets mest udbredte landskabsform er skov idet 60 af det samlede areal 75 af landarealet er skovdaekket Sveriges skovareal udgor den vestligste del af den eurasiske taiga Befolkningstaetheden er storst i den sydlige del af landet isaer i Malardalen Bergslagen Oresundsregionen samt Vastra Gotalands lan I det sydlige Gotaland i det sakaldte sydsvenske hojland finder man en mangfoldighed af vandomrader bade soer og elve hvor de sidstnaevnte lober i alle retninger pa vej mod havet Vandlobene er derfor som regel ikke naer sa lange eller vandrige som elvene mod nord I det mellemste Sverige og i Gotaland finder man dog Sveriges storste elv nar det gaelder gennemstromning og afvandingsomrade i form af Klaralven Gota alv som blandt andet ogsa omfatter soen Vanern Sverige er usaedvanligt rig pa soer af alle storrelser Landets laveste punkt er Hammarsjon naer Kristianstad pa 2 41 m under havets overflade mens det hojeste punkt er Kebnekaise pa 2 111 m over havets overflade Landets storste oer er Gotland og Oland mens Vanern og Vattern er de storste soer Vanern er den tredjestorste so i Europa efter Ladoga og Onega i Rusland Sverige er 1 572 km fra nord til syd med en storste bredde pa omkring 500 km Trae vandkraft og jern er tre af landets vigtigste naturresourcer derudover udvindes der ogsa mangan i Ostersoen kobber bly zink guld solv uran arsenik wolfram og feldspat 61 Natur Rediger Sveriges vegetationsomrader Som folge af Sveriges store udstraekning i nord sydlig retning er der store forskelle i vegetationen i landet Man kan skelne pa hardforhedszoner for plantede traeer og afgroder samt pa vegetationsregioner med den naturlige udbredelse af en lang raekke planter Ud fra sidstnaevnte perspektiv opdeler man Sverige i fem hovedregioner Den sydlige lovskovsregion Den sydlige naleskovsregion Den nordlige naleskovsregion Fjeldbirkregionen Den traelose fjeldregion Karakteristisk for den sydlige lovskovsregion er at den er en udlober af Nordvesteuropas lovskovsomrade men den mest markante faktor er dog fravaeret af naturligt udbredte graner Der findes omrader tilplantet med gran men pa grund af de store afstande mellem arringene kan disse graner kun anvendes til papirproduktion Fra 1980 erne har man i stigende grad igen plantet lovtraeer pa arealer hvor der tidligere har vaeret dyrket graner bortset fra de steder hvor granerne bruges til juletraeer Regionen omfatter vestkysten store dele af Skane og det sydlige Blekinge og den praeges af isaer af bog samt aedle lovtraessorter Elmen er dog naesten forsvundet pa grund af elmesyge Pa sandede arealer vokser der birk og skovfyr Af mere eksotiske traesorter laengst mod syd kan naevnes avnbog og valnod Syddelen af Oland tilhorer den sydlige lovskovsregion men udgor en undtagelse fra resten af regionen idet granen her er naturligt udbredt Den sydlige naleskovsregion praeges som navnet siger af naletraeer med indslag af blandt andet bog og eg Bogens nordgraense giver en opdeling af denne region i to underregioner Bog forekommer naturligt blandet med naletraeer indtil omtrent en linje fra midten af Bohuslan til Oskarshamnomradet med en eksklave pa Vastgotasletten Den sydlige naleskovsregions nordlige graense bestemmes af graensen for egens naturlige udbredelse Den nordlige naleskovsregion er praeget af gran og skovfyr med indslag af birk el asp og lignende smatraeer Nar der forekommer aedle lovtraeer er de i princippet altid plantet af mennesker Den nordlige naleskovsregion er en direkte udlober af den russisk finske taiga Jo laengere man kommer nordpa jo mere spredt bliver traebevoksningen I Norrbottens lan star traeerne sa spredt at man knap kan tale om skov I lavomraderne op mod de store fjelde mod nord finder man fjeldbirkregionen hvor fjeld birken udgor den eneste storre vegetation Der forekommer desuden lavere bevoksning som blomster lav og blabaerris Kommer man over en vis hojde i fjeldene finder man den traelose fjeldregion Traegraensens hojde afhaenger af breddekredsen og er for eksempel hojere i bjergene i Dalarne end ved Riksgransen Denne landskabstype kan udgores af gletsjer eller frilagt klippe men ogsa omrader med lave sommervegetation horer til herunder Klima RedigerDet meste af Sverige har tempereret klima med fire tydelige arstider og relativt milde temperaturer gennem hele aret trods sin nordlige beliggenhed Landet kan klimatisk set opdeles i tre omrader Den sydlige del har kystklima den mellemste del har regnfuldt fastlandsklima og den nordligste del har subpolarklima Sammenlignet med andre lande pa samme breddekreds er Sverige varmere og torrere hvilket skyldes pavirkningen fra Golfstrommen 62 63 For eksempel har det centrale og sydlige Sverige meget varmere vintre end mange omrader i Rusland Canada og det nordlige USA Som folge af landets nordlige beliggenhed varierer dagenes laengde betydeligt Nord for polarcirklen har man midnatssol i en del af sommeren samt polarnat i en periode om vinteren I Stockholm er der dagslys omkring atten timer i slutningen af juni mens der i slutningen af december blot er cirka seks timers dagslys Der er mellem 1100 og 1900 timer med solskin om aret i Sverige 64 Temperaturerne varierer meget mellem nord og syd Den sydlige del af landet har varme somre og kolde vintre mens den nordlige del har kortere koligere somre samt laengere koldere og mere snefyldte vintre Den hojeste temperatur der nogensinde er registreret i Sverige er 38 C der blev malt i Malilla i 1947 65 mens den laveste temperatur er 52 6 C malt i Vuoggatjalme i 1966 66 I gennemsnit falder der mellem 500 og 800 mm nedbor om aret i Sverige hvilket er noget under det globale gennemsnit I den sydvestlige del af landet falder der mellem 1000 og 1200 mm og i visse bjergomrader mod nord op mod 1900 mm arligt 67 Mod syd falder blot omkring 10 af nedboren som sne mens denne andel stiger mod nord og saerligt i den vestligste del af det allernordligste Sverige i bjergene mod Norge falder omkring halvdelen af nedboren som sne 68 Herunder ses fire eksempler pa klimaet i Sverige KirunaKlimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 30 10 19 25 8 18 26 4 14 27 1 8 34 7 1 49 14 5 86 17 7 74 14 6 49 8 1 47 2 5 42 5 12 34 8 17Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Weather Information for Kiruna worldweather org Hentet 2013 05 15 StockholmKlimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 39 1 5 27 1 5 26 3 3 30 9 1 30 16 6 45 21 11 72 22 13 66 20 13 55 15 9 50 10 5 53 5 1 46 1 3Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Weather Information for Stockholm worldweather org Hentet 2013 05 15 GoteborgKlimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 61 1 3 40 1 4 49 5 1 41 10 2 49 16 7 59 20 11 68 21 13 75 21 12 80 16 9 83 12 6 82 6 2 72 3 2Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Weather Information for Gothenburg worldweather org Hentet 2013 05 15 MalmoKlimaoversigt forklaring JFMAMJJASOND 49 1 3 30 1 3 40 5 1 48 10 2 41 16 7 52 20 11 61 21 13 58 21 12 59 17 9 57 12 6 61 7 2 58 4 2Gennemsnitlige max og min temperaturer i CNedborsmaengde i mmKilde Weather Information for Malmo worldweather org Hentet 2013 05 15 Okonomi Rediger Uddybende artikel Sveriges okonomi Okonomisk historie Rediger Sverige har siden jernalderen haft en omfattende udenrigshandel som ofte har vaeret baseret pa ret fa vigtige import og eksportvarer Eksporten har mest haft basis i landets ravarer forst og fremmest jernmalm og tommer I perioden hvor Sverige blev samlet fra omkring 1250 til slutningen af det 14 arhundrede blev handelen i Sverige domineret af tyske kobmaend det var forst i det 17 arhundrede at Sverige selv blev en handelsnation der isaer brugte Visby som basis 69 I det 16 arhundrede var over 90 af befolkningen beskaeftiget i landbruget og deres okonomi byggede pa selvforsyning De vigtigste importvarer var salt til konservering af levnedsmidler samt tekstiler for isaer at tilgodese de hojere staenders behov 70 Eksporten var domineret af jernmalm og kobber Pa den tid var Sverige et staerkt specialiseret rastofeksporterende land 70 I lobet af det 18 arhundrede blev det svenske landbrug revolutioneret hvilket medforte en yderligere ekspansion af den svenske okonomi Revolution gav oget udbytte per person hojere grad af arbejdsdeling oget markedsproduktion samt skabelse af kapital Fra det 16 arhundrede begyndte Sverige efterhanden at fore en merkantilistisk politik noget der blev forstaerket i det folgende arhundrede 71 Den okonomiske ekspansion i stormagtstiden i et 17 arhundrede indebar at Sverige sogte at udvide sin handel mod Ost og Centraleuropa Dette mislykkedes dog idet den russiske og polske eksport gik i andre retninger end mod Sverige Derimod havde Sverige stort held med at afsaette sit kobber og jern i betragteligt storre omfang pa verdensmarkedet 72 Denne ogede ekspansion der til dels byggede pa subsidier medforte fra midten af arhundredet en foroget pengemaengde og inflation omkostnings og prisstigninger samt underskud pa statens finanser Det var handlen og industrien der isaer havde statens bevagenhed i det 18 arhundrede I det 19 arhundrede investerede staten betragtelige summer i infrastrukturen pa den made at der blev dannet flere finansielle institutioner som banker 73 Omkring 1850 erne naermede Sverige sig ogsa liberalismens ideal hvad angar frihandelsprincippet Tolden pa levnedsmidler blev saenket alle eksport og importforbud bortset fra et forbud mod eksport af jernmalm 1809 1857 blev afskaffet Fra midten af arhundredet skete der gradvis en overgang til en endnu mere ureguleret markedsokonomi i takt med industrialiseringens gennembrud Store okonomiske forandringer forer til nye institutionelle ordninger hvilket man ser fra slutningen af det 19 arhundrede hvor forogelsen af industriarbejdet forte til dannelse af fagforeninger sygekasser og arbejdsgiverforeninger 74 Det 20 arhundrede var industriens arhundrede hvor industriproduktionen voksede voldsomt modnedes og samtidig kontinuerligt forandrede sig I 1960 erne var Sverige blevet et af de rigeste lande i verden hvis man ser pa BNI per indbygger 75 I dette arti oplevede Sverige med resten af Europa et okonomisk opsving hvilket fandt sted pa baggrund af en periode med oget frihandel I 1970 erne steg det offentlige forbrug i Sverige hvilket var med til at stabilisere okonomien i en periode med store konjunkturudsving Der skete efterhanden en afmatning af vaerdistigningen inflationen steg og man fik en voksende arbejdsloshed idet okonomien gik i stagflation 76 Mellem 1970 og 1990 faldt den okonomiske vaekst kraftigt hvilket skabte problemer i de offentlige finanser Statens dereguleringspolitik i kombination med en staerkt ekspansiv finansiel politik i 1980 erne skabte en okonomisk krise i 1990 erne Finanskrisen 1990 1994 blev skabt af en staerk lavkonjunktur med store underskud pa de offentlige budgetter Monetarismen kan siges at have faet storre indflydelse pa den okonomiske politik efter krisen i 1990 erne med dens prioritering af at stabilisere pengemaengden for at daempe inflationen En lavkonjunktur i kolvandet pa den sakaldte dot com boble fandt sted i perioden 2000 2002 og ramte den overvurderede it sektor hardt Den svenske okonomi Rediger Sveriges valuta er svensk krone SEK Landets kobekraftsjusterede bruttonationalprodukt var i 2011 pa 384 6 milliarder internationale dollar 77 BNI per capita var samme ar pa 40 705 dollar 77 Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var i 2010 pa 28 400 SEK 78 I april 2013 var arbejdslosheden i Sverige pa 8 4 79 et stykke under EU gennemsnittet pa 11 80 Ungdomsarbejdslosheden alderen 15 24 ar var i samme maned pa 24 7 81 hvilket er en smule over EU gennemsnittet pa 23 5 82 Arbejdslosheden i Sverige var i den naevnte maned den hojeste i Norden bade samlet og hvis man betragter ungdomsgruppen alene Sverige havde i 2011 den laveste lonspredning inden for OECD landene 83 Sveriges okonomiske vaekst er stor sammenlignet med de ovrige europaeiske lande i fjerde kvartal 2010 var vaeksten i BNI pa hele 7 3 84 De vigtigste erhvervssektorer i Sverige er service skovbrug industri samt minedrift Andre sektorer af betydning er jordbrug de vigtigste jordbrugsprodukter er hvede kartofler sukkerroer og kvaeg og fiskeri Sveriges vigtigste eksportprodukter omfatter maskiner papir traeprodukter jern stal koretojer sammen med elektronik og telekommunikationsprodukter 85 Sveriges okonomi er staerkt rettet mod eksport og handel med udlandet eksporten har de senere ar udgjort omkring 50 af landets BNI 86 Sveriges industristruktur bestar i usaedvanlig hoj grad af store internationalt orienterede koncerner Wallenberg koncernen har haft en sammenlignet med andre industrialiserede lande usaedvanlig stor indflydelse pa den svenske bors og har pa et tidspunkt kontrolleret over 30 af borsvaerdien Sverige har markedsokonomi med en omfattende skattefinansieret offentlig sektor og derigennem udligning af indkomsterne Private virksomheder star for cirka 90 af landets industrielle produktion Servicesektoren udgor cirka 70 af BNI Landbruget star for omkring 1 af BNI og beskaeftiger samtidig omkring 1 af arbejdsstyrken 87 Landet har et moderne distributionssystem fine interne og eksterne kommunikationsmidler og en veluddannet arbejdsstyrke Handel med andre europaeiske lande udgor en betydelig del af Sveriges udenrigshandel Tyskland er samlet set den vigtigste handelspartner fulgt af Norge 88 89 Maskiner og koretojer stod for 41 9 af eksportartiklerne i 2013 85 Sverige har vaeret medlem af EUs indre marked siden 1995 men efter et nej ved folkeafstemningen i 2003 er landet ikke fuldgyldigt medlem af eurozonen Sverige har vaeret medlem af OECD siden dannelsen i 1961 Offentlige finanser Rediger Sveriges udbud af offentlige ydelser og socialforsikringer er omfattende Skattetrykkets andel af BNI er blandt de hojeste i verden Den offentlige sektor har gennem de seneste ar gennemgaet en bevaegelse mod etablering af offentlige selskaber samt privatisering I nyere historie har de offentlige finanser ikke altid balanceret Sverige har saerligt siden midten af 1970 erne akkumuleret en statsgaeld der per 31 maj 2013 er pa 1 211 milliarder svenske kroner 90 Dette giver en bruttogaeld pa cirka 32 af BNI 90 svarende til 122 000 kroner per indbygger 91 BNI andeler har dog vaeret storre pa omkring 80 men er siden slutningen af 1990 erne pa vej nedad Staten har samtidig store aktiver og da aktiverne overstiger gaelden har Sverige ingen nettogaeld men har tvaertimod reelt et overskud Sverige havde i 2008 et nettokrav pa 24 af BNI over for omverdenen Overskuddet er en folge af at den offentlige sektor i det seneste tiar har opnaet store budgetoverskud i gennemsnit pa cirka 2 af BNI per ar I 2008 var overskuddet pa 135 milliarder kroner hvilket forst og fremmest skyldtes salg af offentlige foretagender Som en folge af det finansielle overskud der ikke blev modsvaret af en ogning af indenlandske investeringer har Sverige brugt 7 af landets samlede ressourcer til kapitaleksport i de seneste ti ar En sa stor kapitaleksport er usaedvanlig blandt industrilandene 92 Den svenske centralbank Sveriges Riksbank forer en inflationsstabiliserende politik med et eksplicit inflationsmal pa 2 arligt 93 Nationalbankens beslutning ma ikke pavirkes af de valgte politikere og er staerkt afhaengig af renteudviklingen i euro og dollaromraderne Sociale forhold Rediger Sverige ligger ifolge Human Development Index pa syvendepladsen i verden malt pa levestandard med indeksvaerdien 0 916 af 1 0 94 4 Ogsa pa andre malinger ligger Sveriges velfaerd hojt Ligheden i indkomst er blandt de hojeste i verden med en Gini koefficient pa 23 per 2005 3 og fattigdomsniveauet i landet er et af de allerlaveste i verden uanset om man ser pa absolutte eller relative tal Der har dog siden omkring ar 2000 vaeret tendenser til bade oget indkomstulighed og fattigdom og en opgorelse fra 2008 fra Tjanstemannens centralorganisation viste at hver tredje arbejdslos ikke var medlem af en arbejdsloshedskasse og var dermed blot garanteret en indkomst svarende til eksistensminimum 95 Ar 2015 var 71 procent af arbejdsstyrken medlem af en arbejdsloshedskasse 96 Social kapital og korruption Rediger Sverige er et af de lande i verden der har den hojeste sociale kapital dvs at tilliden borger til borger og borger til myndigheder er meget hoj En effekt af en hoj social kapital er en lav korruption Korruptionen i Sverige er i lighed med de fleste ovrige vesteuropaeiske lande lav Pa Transparency Internationals arlige liste ligger landet som nummer fire over hvordan befolkningens opfattelse af korruptionen er mens korruptionskontrollen er opgjort til 99 97 Pa listen over samle korruptionsindeks la Sverige i 2011 pa en fjerdeplads efter New Zealand Danmark og Finland 98 Videnskab og teknologi Rediger Alfred Nobel opfinder af dynamit og grundlaegger af Nobelprisen Sverige har fostret en raekke markante navne inden for naturvidenskaben og teknologien I 1739 blev Kungliga Vetenskapsakademien oprettet og nogle af de forste medlemmer heraf var Carl von Linne fader til systematikken inden for biologien og Anders Celsius der har lagt navn til celsius temperaturskalaen En raekke store industrivirksomheder blev grundlagt af pionerer som Gustaf Dalen AGA der modtog Nobelprisen i fysik Alfred Nobel der opfandt dynamitten og grundlagde Nobelprisen Lars Magnus Ericsson grundlaegger af Ericsson telekommunikationsselskabet mens Erik Wallenberg er ophavsmand til Tetra Pak opbevaring af fodevarer I nutiden er der fortsat fokus pa videnskab og udvikling i Sverige Samlet set gik i 2007 3 68 af BNI offentlige og private midler til dette formal den naeststorste andel i verden 99 Statens udgifter til dette formal udgor 0 93 af BNI storst i verden 100 Blandt de europaeiske lande topper Sverige nar det gaelder offentliggorelsen af videnskabeligt arbejde malt pr indbygger 101 Uddannelse RedigerBorn i alderen 1 5 ar er garanteret plads i bornehave svensk forskola daglig tale dagis Der er undervisningspligt for born i alderen 6 til 16 ar og en altovervejende del af bornene gar i skole enten kommunale eller private I PISA undersogelser opnar de svenske 15 arige resultater der er taet pa OECD gennemsnittet 102 Efter afslutningen af 9 klasse fortsaetter omkring 90 af eleverne i gymnasiet der i Sverige omfatter bade bogligt orienterede og erhvervsorienterede retninger svarende til de danske gymnasiale uddannelser og erhvervsgrunduddannelser Skolesystemet i Sverige er overvejende skattefinansieret Den svenske regering har behandlet offentlige og private skoler ens 103 efter at man i 1992 indforte begrebet skolpeng et belob til daekning af undervisning der folger den enkelte elev Dette princip var Sverige forst efter Holland til at indfore og det medforer at private kan oprette en skole som modtager et fast basisbelob fra kommunen for de born der gar i skolen Skolefrokost er gratis for alle elever i Sverige og skolerne tilskyndes til ogsa at tilbyde morgenmad 104 Der er en raekke universiteter og andre hojere laereanstalter i Sverige De aeldste er Uppsala Universitet Lunds Universitet Goteborgs Universitet og Stockholms Universitet I 2003 havde 32 af svenskerne en hojere uddannelse hvilket rakte til en femteplads blandt OECD landene 105 I lighed med flere andre europaeiske lande stotter den svenske regering internationale studerendes uddannelse i landet ved at betale for uddannelsen dog har Riksdagen for nylig besluttet at dette ikke laengere gaelder for studerende der kommer fra lande uden for EU EOS samt Schweiz 106 Infrastruktur RedigerKollektiv trafik Rediger Siden 1983 har den kollektive trafik i Sverige vaeret organiseret pa lan niveau I hvert lan findes en trafikansvarlig der har ansvaret for den kollektive trafik i lanet Den mest almindelige made at organisere trafikken pa er via et lanstrafikselskab som i mange tilfaelde ejes ligeligt af landstinget og kommunerne i lanet Der findes dog ogsa andre konstruktioner Trafikselskabets opgave er at sikre lokal bustransport i storre byer samt regional bustransport i lanet Nogle trafikselskaber driver ogsa nogle jernbanebanestraekninger samt andre trafikformer Rikstrafiken er en statslig myndighed der har ansvaret for at sikre kollektiv fjerntrafik dvs trafik pa tvaers af lanene samt mere lokal kollektiv trafik i omrader hvor lanene ikke selv ser sig i stand til at finansiere dette forst og fremmest i Norrland Det statslige jernbaneselskab SJ der tidligere har drevet de fleste straekninger i landet fungerer pa markedsvilkar og opererer i dag primaert fjernruterne i landet mens lokale straekninger i flere tilfaelde er afgivet til private selskaber eller lanstrafikselskaberne Den kollektive trafik ud af landet er som hovedregel ikke offentlig stottet med trafikken til Narvik som en undtagelse Energi Rediger Vandkraftvaerk i Alvkarleby i Uppsala taget i brug i 1915 Sveriges elproduktion er baseret pa atomkraft og vandkraft I 2011 stod vandkraften for 45 2 af elproduktionen svarende til 67 TWh mens atomkraften stod for 39 3 svarende til 58 TWh 107 Landet har ti atomkraftvaerker fordelt pa anlaeggene i Forsmark Oskarshamn og Ringhals Vandkraften er koncentreret til opdaemninger af elvene i det nordlige af landet Sverige har ingen udvinding af raolie og er dermed afhaengig af import af dette I 2012 importerede man 24 millioner m raolie 108 Veje Rediger Sverige har et vejnet pa anslaet 212 000 kilometer pr 2001 De sydlige dele af landet har det mest udbyggede vejnet Det gaelder frem for alt taetbefolkede omrader som Skane Goteborg den svenske vestkyst samt Ostergotland og Stockholmsregionen som har et omfattende vejnet Mindre veje i tyndtbefolkede egne kan vaere grusveje Det gaelder isaer for Norrland den nordligste halvdel af Sverige Fra Skane gar der motorveje til Danmark over Oresundsbroen og til Goteborg Stockholm og Uppsala E4 pa straekningen fra Helsingborg til Axmartavlan lige nord for Gavle holder to koreretninger fuldstaendig adskilt mens denne vej laengere mod nord er i en noget mangelfuld stand Der arbejdes med planer om at fore E4 uden om centrum i Sundsvall og Umea Desuden arbejdes der pa at udbygge E6 fra Uddevalla til den norske graense Jernbaner Rediger X 2000 er hovedmateriellet i langdistancetogtrafikken i Sverige Uddybende artikel Sveriges jernbaner Sveriges jernbanenet er blevet udbygget fra midten af det 19 til midten af det 20 arhundrede hvorefter en del straekninger frem for alt i mindre befolkede omrader er blevet nedlagt Den samlede jernbanestraekning omfattede i 2001 omkring 11 106 kilometer hvoraf 9 400 kilometer er elektrificeret Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de taettest befolkede egne Stockholm er et knudepunkt hvorfra der er forbindelser til de fleste omrader i landet samt til Danmark Norge og via jernbanefaerge til Tyskland Straekningen via Haparanda til Finland bruges for tiden kun til godstransport De omrader hvor togtrafikken er mest udbygget og afgangene hyppigst er Stockholm og omegn Goteborg og omegn samt Skane Blandt de omrader hvor jernbanenettet er mindst udbygget findes de fleste i Norrland og nogle omrader har bare en eller to baner Flytrafik Rediger SAS er det storste internationale luftfartselskab i Sverige I Sverige findes der et antal internationale lufthavne hvoraf Arlanda ved Stockholm er den storste med omkring 20 millioner passagerer arligt Derefter kommer Landvetter ved Goteborg Skavsta ved Stockholm Sturup ved Malmo og Kallax ved Lulea i Nordsverige Fra disse lufthavne opererer et antal internationale flyselskaber SAS er fortsat det storste selskab men andre selskaber som Lufthansa og Ryanair har ogsa markante andele af trafikken Af andre internationale selskaber findes Finnair Air France British Airways Continental Airlines og Aeroflot Indenrigs er der sammen med SAS et antal selskaber der flyver pa de mest trafikerede straekninger heriblandt Malmo Aviation og lavprisselskabet Norwegian Pa de mindre straekninger opererer isaer Skyways og Nextjet der ogsa tilbyder videretransport med SAS Sofart Rediger Sofarten har haft stor betydning for Sverige op gennem historien ikke mindst fordi landet med sin geografiske beliggenhed i praksis kan betragtes som et orige Landet har en af Europas laengste kyststraekninger og mange havne med gode dybdeforhold og storstedelen over 70 109 af udenrigshandelen foregar derfor via skib Der var i 2008 registreret 262 lastfartojer og samlet set 2141 fartojer i Sverige 110 hvortil kommer en raekke fartojer registreret i udlandet De vigtigste havne er Goteborg Stockholm Helsingborg og Trelleborg Telefoni Rediger I 2011 var der i Sverige 49 fastnettelefonabonnementer og 119 mobiltelefonabonnementer per 100 indbyggere 111 112 Fastnettelefonien er for nedadgaende 58 abonnementer per 100 indbyggere i 2008 111 mens mobiltelefonien er stigende 108 abonnementer per 100 indbyggere i 2008 112 Demografi Rediger Uddybende artikel Sveriges demografi Sverige havde 9 580 424 per 30 april 2013 113 Befolkningstallet stiger med 60 80 000 om aret hvilket for tre fjerdedeles vedkommende skyldes overskud i migration omkring 50 000 flere indvandrere end udvandrere i 2012 114 Befolkningstaetheden er pa 21 9 per km og landet ligger som nummer 84 i verden efter befolkningstal og nummer 157 efter befolkningstaethed Befolkningstaetheden er overordnet set storst i det sydlige af landet Den gennemsnitlige levealder for kvinder var i 2011 83 7 ar og for maend 79 8 ar disse tal er steget gennem en raekke ar hvilket skyldes en betragtelig formindskelse af dodeligheden som folge af hjerte karsygdomme 115 Alderssammensaetningen i 2012 var nogenlunde jaevn for aldersgrupperne op til omkring 65 ar hvorefter andelene falder markant Dog er andelen af born omkring 10 15 ar markant lavere end aldrene for og efter hvor isaer aldersgruppen 20 25 til gengaeld er lidt over gennemsnittet 116 Spaedbarnsdodeligheden er en af de laveste i verden og var under 3 per 1000 indbyggere i 2010 117 118 Fertiliteten var i 2009 pa 1 94 born per kvinde 119 De forste forfaedre til nutidens svenskere ankom til Sverige for 12 13 000 ar siden og bosatte sig forst i Skane omradet Den nyeste forskning tyder pa flere forskellige veje til landet Jaeger samlere fra Mellemosten over Balkan fra Centralasien via Sydeuropa fra Centralasien lige vestpa fra Sydostasien via Sibirien samt stenalderagerdyrkere som ma vaere ankommet engang efter 4200 f Kr 120 Yderligere forskning tyder pa at etniske svenskere for storstedelens vedkommende cirka 80 stammer fra jaeger samlerfolkene og i mindre grad cirka 20 fra de senere tilkommende agerdyrkere 121 Samerne har status som oprindeligt folk og indvandrede ostfra for mellem 8000 og 5000 ar siden 121 Der findes nu om stunder omkring 17 000 samer i Sverige Mod nord indvandrede tidligt finner til Sverige og efterkommerne af disse er isaer en gruppe der taler tornedalsfinsk En tilsvarende senere gruppe er sverigefinnerne der blandt andet findes omkring Rattvik og omkring Orsa Derudover er der indvandret romaer og joder begge disse befolkningsgrupper kendes tilbage til det 16 og 17 arhundrede men isaer fra det 19 arhundrede I det 17 arhundrede indvandrede flere tusinder vallonere til Sverige 122 Efter anden verdenskrig er indvandringsmonsteret aendret sa det isaer har vaeret folk fra de nordiske lande Finland Norge og Danmark mellemeuropaeere tyskere polakker kroatere albanere serbere og bosniere folk fra Lilleasien tyrkere irakere iranere kurdere assyrere syrere libanesere samt folk fra enkelte andre lande Graekenland Chile Somalia der er kommet til Sverige Samlet set levede der i 2012 667 232 personer svarende til 7 af udenlandsk herkomst i Sverige Samme ar var 1 473 256 personer i Sverige fodt i udlandet deraf 875 227 med svensk statsborgerskab 123 Sprog Rediger 1 juli 2009 blev der vedtaget en lov der officielt gjorde svensk til hovedsproget i Sverige og som samtidig angiver at svensk er det officielle sprog for Sverige i internationale sammenhaenge 124 De anerkendte minoritetssprog i landet er samisk meankieli tornedalsfinsk finsk romani og jiddisch 125 De to sidstnaevnte sprog er sakaldte ekstraterritoriale hvilket vil sige at de ikke er bundet til bestemte omrader eller regioner De ovrige minoritetssprog har en staerkere stilling end de ekstraterritoriale idet de personer der taler de berorte sprog i visse kommuner har ret til at kontakte myndigheder og til aeldrepleje pa deres eget sprog Ifolge lovgivningen skal der findes akademisk forskning og undervisning pa hvert af de fem minoritetssprog ved mindst et universitet i landet Svensk tegnsprog har en stilling der ligner de nationale minoritetssprog 125 Alvdalsk er i de senere ar begyndt at blive betragtet som et selvstaendigt sprog men ikke endnu officiel status som minoritetssprog Indvandring og udvandring Rediger Indvandringen i Sverige i middelalderen var beskeden set i forhold til den samlede befolkning og den skete isaer i form af tyske kobmaend og handvaerkere i byerne Fra det 17 til begyndelsen af det 19 arhundrede var der restriktioner mod indvandring af personer der ikke var protestanter hvilket i den periode i praksis forst og fremmest var katolikker og joder Efter anden verdenskrig steg indvandringen i Sverige kraftigt I 1950 erne og 1960 erne kom der efterhanden et stigende antal indvandrere fra Sydeuropa til landet for at arbejde I perioden 1941 2010 har Sverige taget imod 3 018 381 indvandrere mens der i samme periode er udvandret 1 668 894 126 I perioden 1980 2011 i alt 395 929 asylansogere faet bevilget permanent opholdstilladelse i landet 127 og af disse stammer storstedelen fra det tidligere Jugoslavien 128 I efterkrigstiden op til 1980 kom de fleste indvandrere fra Finland Tyskland Polen Iran det tidligere Jugoslavien Vietnam Chile Argentina og Uruguay Senere er mange indvandrere kurdere assyrere syrere arabere palaestinensere marokkanere og andre folkeslag fra Mellemosten og Nordafrika I 2011 fik 12 726 asylansogere bevilget opholdstilladelse i landet 127 I 2009 indvandrede 102 280 personer til Sverige hvilket er rekord for et ar til denne gruppe horer dog ogsa 13 985 oprindelige svenskere der vendte tilbage til landet 126 Folkeslag med de storste andele af indvandrere til Sverige i 2011 kan ses af tabellen herunder gruppen af svenskere er folk der har vaeret udvandret men er vendt tilbage igen National baggrund Antal indvandrere 129 Procent af samtlige indvandrereSvenskere 20 615 21 4 Irakere 4 469 4 6 Polakker 4 403 4 6 Afghanere 3 415 3 5 Danskere 3 196 3 3 Somaliere 3 082 3 2 I alt 96 467 100 I 2011 udvandrede 51 179 svenskere til andre lande Landene med flest modtagere af svenske udvandrere var Modtagerland Antal udvandrere 129 Procent af samtlige udvandrereNorge 9 753 19 1 Danmark 4 856 9 5 Storbritannien 3 617 7 1 USA 3 078 6 0 Finland 2 758 5 4 Tyskland 2 203 4 3 I alt 51 179 100 Religion Rediger Uppsala Domkirke er hovedsaedet for Svenska kyrkan Sverige er et af verdens mindst religiose lande Religionssociologiske undersogelser viser at et sted mellem 46 og 85 af befolkningen kan kategoriseres som ateistisk agnostisk eller ikke troende pa Gud 130 Trods dette var 56 4 af den svenske befolkning per 31 december 2019 medlemmer af Svenska kyrkan en luthersk gren af kristendommen 131 men medlemstallet er for nedadgaende og det ventes at medlemsandelen er faldet til omkring 60 i 2020 132 Svenska kyrkan var tidligere statskirke i Sverige og dens vilkar og eksistens foreskrives fortsat i en lov fra 1998 133 Loven tradte i kraft i 2000 da forholdet mellem kirke og stat blev aendret Trods det relativt hoje medlemstal af Svenska kyrkan er den religiose aktivitet i form af deltagelse i gudstjenester ikke ikke saerlig omfattende Andelen af born der dobes var i 2019 pa 40 0 af samtlige nyfodte og 65 4 af de nyfodte med tilknytning til en kirke 131 Andelen af vielser der blev foretaget i en kirke var samme ar 29 7 mens 69 7 af begravelserne fandt sted i kirkeligt regi 131 En lang raekke andre religioner er repraesenteret i Sverige blandt andet som folge af indvandringen fra mange forskellige dele af verden Katolicisme den graesk ortodokse kirke islam og frikirkelige menigheder er forholdsvis almindelige Gruppen af muslimer var ud fra en los definition pa omkring 400 000 i 2006 134 Af denne gruppe anslas omkring 5 cirka 25 000 at vaere aktivt praktiserende religionen forstaet pa den made at de deltager i fredagsbonnen og beder fem gange om dagen 135 Andre religioner med mindre tilhaengerantal er buddhisme jodedom hinduisme og bahai Desuden er der sma grupper der bekender sig til moderne asetro samt den traditionelle samiske religion Kultur Rediger Uddybende artikel Sveriges kultur Svensk kultur er en del af de nordiske germanske og vestlige kulturomrader Den svenske kultur inden for musik litteratur og musik kommer derfor primaert til udtryk gennem disse traditioner Den offentlige stotte til kulturen er omfattende i Sverige og den folkelige opbakning til en raekke kulturelle aktiviteter er stor blandt andet inden for korsang Konsforskellene er sma i Sverige der ligger pa en fjerdeplads pa globalt plan inden for dette omrade 136 Der er en ret liberal holdning til seksualitet 137 herunder homoseksualitet i landet og en lov fra 2009 har givet fuld ligestilling for homoseksuelle til aegteskab bade kirkelig og borgerlig 138 Helligdage Rediger Uddybende artikel Sveriges helligdage Midsommar Anders Zorn 1897 Den svenske helligdagskalender bestar hovedsagelig af bredt udbredte protestantiske helligdage som jul og paske Der fejres desuden en raekke arlige begivenheder hvoraf nogle stammer tilbage fra forkristen tid Blandt disse er midsommer der afholdes den fredag og lordag der ligger naermest den 21 juni Om fredagen fejres midsommarafton med dans omkring majstangen midsommarstangen hvilket oftest sker hen pa eftermiddagen Lordagen er midsommardagen der regnes som helligdag Af andre fejringer kan naevnes valborgsaften 30 april hvor der er tradition for at afbraende bal Sankta Lucia dagen 13 december fejres med optog af born der baerer lys dagen markerer ogsa julens snarlige komme og vintersolhverv Med en staerk arbejderbevaegelse er 1 maj national fridag og her som i en raekke andre lande genstand for demonstrationer og taler mens Sveriges nationaldag 6 juni siden 1995 ligeledes er fridag Musik Rediger Abba er fortsat et af de mest kendte svenske musiknavne i verden Sverige har en rig musikalsk tradition der spaender fra middelalderlige folkeviser til moderne hiphop Musikken hos de forkristne nordboer er gaet tabt i historien selv om man har forsogt at genskabe den baseret pa fund af instrumenter fra vikingebosteder De instrumenter man har fundet omfatter luren simple strengeinstrumenter traeflojter og trommer Det er muligt at dele af vikingernes musiktraditioner har overlevet i den aeldste svenske folkemusik I nutiden er der en betydelig folkemusikscene i Sverige hvor man dels dyrker musikken i dens oprindelige tradition dels fortolker den i en nutidig kontekst hvor folkemusikken for eksempel kan kombineres med moderne musikformer som jazz eller rock I folkemusikken finder man undertiden det unikt svenske instrument nogleharpen der fx anvendes af den traditionelt orienterede gruppe Vasen grupper der kobler folkemusik med moderne elementer omfatter blandt andet Kebnekajse Hedningarna Garmarna og Nordman Samerne bidrager til musikken med den traditionelle joik en sangform knyttet til den samiske animalistiske andelighed Blandt de kendte komponister i den svenske musikhistorie finder man Carl Michael Bellman der betragtes som noget af en nationalskjald der har inspireret en raekke nyere visesangere Inden for den klassiske musik finder man Johan Helmich Roman der undertiden omtales som fader til den svenske musik Han blev efterfulgt af komponister som Franz Berwald romantikerne Hugo Alfven Wilhelm Peterson Berger og Wilhelm Stenhammar Modernismen repraesenteredes i Sverige af blandt andet Hilding Rosenberg mens der inden for nyklassicismen kan naevnes Lars Erik Larsson Blandt de klassiske musikalske udovere kendes internationalt en raekke svenskere Jenny Lind der i midten af det 19 arhundrede turnerede verden over blev kaldt den svenske nattergal og i det 20 arhundrede opnaede Jussi Bjorling og Birgit Nilsson stor international succes Endvidere kan naevnes dirigenten og korlederen Eric Ericson der regnes som en af hovedmaendene bag det svenske kormirakel 139 I det 20 arhundrede har den rytmiske musik faet stor gennemslagskraft i Sverige og svenske musikere har inden for dette omrade haft betydelig international succes Jazzen er repraesenteret af blandt andre Arne Domnerus og Lars Gullin mens Bjorn Skifs og Abba var de forste pop rock musikere der slog deres navne fast internationalt Skifs naede toppen pa den amerikanske hitliste i 1974 med Hooked on a Feeling mens Abbas store succes indledtes med sejren i Eurovision Song Contest 1974 med sangen Waterloo som blev fulgt op af knap ti ar med en succes der er uden sidestykke i svensk musik Flere andre navne har dog ogsa opnaet international succes siden heriblandt Roxette Ace of Base og The Cardigans En raekke sangskrivere har ligeledes gjort sig bemaerket pa den internationale scene blandt andet Denniz Pop Max Martin og Thomas G son Inden for house techno eurodance kendes navne som Swedish House Mafia Avicii Basshunter og Eric Prydz uden for landets graenser Inden for Sveriges graenser har dansebandmusikken haft stor succes siden 1970 erne med navne som Vikingarna Thorleifs Wizex og Lasse Stefanz Litteratur Rediger August Strindberg Den forste litteraere tekst man kender fra Sverige er Rokstenen en runesten fra omkring ar 800 Med kristningen af landet omkring 1100 blev latin det gaengse sprog for de skrivende munke og der findes kun ganske fa tekster pa oldsvensk bevaret fra middelalderen Det var forst i det 16 arhundrede da det svenske sprog efterhanden blev standardiseret at svensk litteratur begyndte at blomstre op Standardiseringen af sproget skyldtes i stort omfang den fulde oversaettelse af Bibelen til svensk i 1541 den sakaldte Gustav Vasa bibel Efterhanden som uddannelsesniveauet steg og samfundet blev mere verdsligt dukkede de forste betydelige svenske forfattere op fra det 17 arhundrede Georg Stiernhielm var den forste der skrev egentlig svensksproget klassisk poesi mens Johan Henric Kellgren var den forste der skrev prosa i storre sammenhaenge Af andre skribenter fra det 18 og 19 arhundrede kan naevnes Carl Michael Bellman og August Strindberg hvor sidstnaevntes socialrealistiske teaterstykker fortsat spilles verden over Fra det 20 arhundrede kendes blandt andet de to Nobelprisvindere Selma Lagerlof og Par Lagerkvist I nyere tid opnaede Astrid Lindgren kolossal succes over hele verden med sine borneboger og inden for den genre kender man ogsa Gunilla Bergstroms Alfons Aberg boger og Sven Nordqvists serie om Peddersen og Findus Sverige har ligeledes opnaet stor udbredelse inden for krimigenren med forfattere som Jan Guillou Henning Mankell Liza Marklund og Stieg Larsson Billedkunst Rediger Svensk billedkunst har historisk set isaer vaeret praeget af stromninger fra det kontinentale Europa De tidligste vaerker man kender er helleristninger i form af symboler figurer og andre afbildninger der kan dateres sa langt tilbage som til 7000 f Kr En af de forste kendte billedkunstnere var Balle den Rode fra omkring ar 1000 Med kristendommens indforelse fulgte ogsa en ny form for ikonografi og kirkerne i saerligt det mellemste Sverige blev i stort omfang dekoreret med kalkmalerier blandt andet af Albertus Pictor i det 15 arhundrede Fra Sveriges stormagtstid kendes billedkunstnere som David Klocker Ehrenstrahl og Erik Dahlbergh og i frihedstiden i det 18 arhundrede fik kulturen et opsving der blandt andet gav sig udslag i den specielle gustavianske stil med billedhuggeren Johan Tobias Sergel som en af eksponenterne Den folgende periode med okonomisk stagnation gik ud over den etablerede billedkunst men til gengaeld blomstrede almuemaleriet i begyndelsen af det 19 arhundrede Denne folkelige kunstform er fastholdt op til nutiden Mod slutningen af arhundredet virkede to navne der ogsa var kendte uden for landet nemlig Carl Larsson og Anders Zorn I det 20 arhundrede dukkede mange nye stilarter op heriblandt modernismen repraesenteret ved blandt andre Gosta Adrian Nilsson og ekspressionismen ved Sven X et Erixson Siden 1960 erne har der vaeret et bredt spektrum af billedkunstformer og kunstnere hvoriblandt kan naevnes Lars Vilks Teater og scenekunst Rediger Den svenske scenekunsts centrum er Dramaten i Stockholm Her har instruktorer som Ingmar Bergman og Lars Noren sat flere forestillinger op I den lettere genre kender man blandt andet Povel Ramel samt parret Hans Alfredson og Tage Danielsson kendt som HasseaTage Abba musikerne Benny Andersson og Bjorn Ulvaeus har siden gruppens oplosning blandt andet skabt flere musicals der ogsa har haft succes internationalt Film Rediger Sverige var tidligt en filmmaessig stormagt med instruktorer som Victor Sjostrom og Mauritz Stiller der skabte betydelige stumfilm inden de sammen med stjerneskuespilleren Greta Garbo drog til Hollywood et eventyr der for Stillers vedkommende dog ikke blev forlost Efter en periode i 1930 erne med fokus pa folkekomedier var folk som Alf Sjoberg og Gustaf Molander under anden verdenskrig med til at haeve det kunstneriske niveau og derved bane vejen for svensk films mest kendte instruktor Ingmar Bergman der fik sit gennembrud i 1950 erne med film som Det syvende segl og Ved vejs ende der gav ham et navn over hele verden Hans film Jomfrukilden og Som i et spejl blev belonnet med Oscar for bedste fremmedsprogede film to ar i traek og film som Persona Hvisken og rab Hostsonaten samt Fanny og Alexander sidstnaevnte ogsa lavet som tv serie var med til at cementere hans ry Bergmans mangearige filmfotograf Sven Nykvist blev ogsa bemaerket og arbejdede desuden sammen med internationale instruktorer som Woody Allen Roman Polanski Andrej Tarkovskij og Nora Ephron Blandt de ovrige instruktorer der markerede sig i anden halvdel af det 20 arhundrede var Vilgot Sjoman der isaer blev kendt for sine seksuelt frigjorte Jeg er nysgerrig film samt Bo Widerberg der blev Oscar nomineret tre gange for blandt andet filmene Oproret i Adalen og Laererinden Senere fulgte Lasse Hallstrom der fik et stort gennembrud med Mit liv som hund og som har faet en stor Hollywood karriere med film som AEblemostreglementet og Chocolat Andre nyere navne er Roy Andersson med film som Sange fra anden sal og Lukas Moodysson med Fucking Amal og Lilja 4 ever Ud over Garbo har en raekke andre svenske skuespillere markeret sig internationalt Der kan naevnes Ingrid Bergman Max von Sydow Stellan Skarsgard Lena Olin og Noomi Rapace der alle har optradt i store Hollywood produktioner samt i andre internationale sammenhaenge Arkitektur Rediger Inden det 14 arhundrede var de fleste bygninger opfort i tegl eller af trae men efterhanden forskod dette sig imod sten som byggemateriale Blandt de tidligste svenske stenbygninger var romanske kirker pa landet Mange af kirkerne i Skane er i realiteten danske da omradet pa det tidspunkt var dansk Saledes er Lund Domkirke fra det 12 arhundrede i dansk tradition lige som den noget aeldre kirke i Dalby mens en raekke andre kirker er opfort i hanseatisk tradition som kirkerne i Ystad Malmo og Helsingborg Katedralerne i de ovrige dele af Sverige blev opfort sa de ogsa var boliger for biskopperne Skara Domkirke blev bygget i tegl i det 15 arhundrede og Uppsala Domkirke blev opfort i det 16 arhundrede Fundamentet til Linkoping Domkirke blev lagt i 1230 det anvendte materiale var kalksten og opforelsen tog 250 ar Blandt de ovrige aeldre bygningsvaerker finder man vigtige faestningsvaerker som Borgholm Slot og Visby ringmuren Omkring 1520 i Gustav Vasas regeringstid begyndte opforelsen af store herregarde faestningsvaerker og slotte Nogle af de mest imponerende af disse er Kalmar Slot Gripsholm Slot og Vadstena Slot De folgende par arhundreder var domineret af barok efterfulgt af rokoko Kendte projekter fra den tid omfatter Karlskrona hvis centrale del er optaget pa UNESCO s Verdensarvsliste samt Drottningholm Slot I forbindelse med Stockholmudstillingen i 1930 fik funkis stilen sit gennembrud og kom til at dominere arkitekturen de folgende artier Et vigtigt projekt i denne stil var millionprogrammet fra 1960 erne og 1970 erne Turning Torso i Malmo er et eksempel pa den nyeste arkitektur Den nyeste tendens i svensk arkitektur er skyskrabere som ellers ikke er udbredte i Norden Isaer Malmo og Stockholm har eksempler pa skyskrabere pa 80 m og hojere men de forekommer typisk enkeltstaende i modsaetning til i nogle forretningskvarterer i store byer i resten af verden Turning Torso i Malmo er den hojeste skyskraber i Norden og den naesthojeste beboelsesbygning i Europa Medier Rediger Svenskerne er et af de mest avislaesende folk i verden og naesten alle byer har en lokal avis De storste morgenaviser er Dagens Nyheter liberal Goteborgs Posten liberal Svenska Dagbladet liberal konservativ og Sydsvenska Dagbladet liberal De storste aftenblade er Aftonbladet socialdemokratisk og Expressen liberal Den reklamefinansierede gratisavis Metro International opstod i Stockholm Sveriges radio og tv udsendelser var i mange ar statsmonopoliseret og licensfinansieret radioudsendelse begyndet i 1925 En ny kanal abnede i 1954 og en tredje kanal i 1962 som modsvar til piratradioudsendelser I 1979 blev der abnet for ikke kommercielle naerradiostationer og i 1993 for kommercielle stationer Licensbaseret tv transmission blev indledt i 1956 og den blev suppleret af en ekstra ekstra kanal i 1969 De to kanaler som siden slutningen af 1970 erne har vaeret drevet af Sveriges Television havde monopol indtil 1980 erne hvor kabel og satellit tv blev mulig Den forste svenske satellit station var TV3 som indledte sine udsendelser fra London i 1987 Den blev fulgt op af Kanal 5 i 1989 og TV4 i 1990 I 1991 vedtog Riksdagen at tillade kommercielle kanaler at bruge det jordbaserede udsendelsesnet og TV4 blev den forste station der fik tilladelse hertil og begyndte transmissioner ad den kanal i 1992 Omkring halvdelen af befolkningen er forbundet til kabelnet Digitale transmissioner blev indledt i 1999 og den sidste analoge udsendelse fandt sted i 2007 Det svenske kokken Rediger Knaekbrod er populaert i Sverige Det svenske kokken er i lighed med de ovrige nordiske kokkener traditionelt nojsomt Fisk saerligt sild kod kartofler og maelkeprodukter spillede fra tidens morgen centrale roller i foden Brugen af krydderier var begraenset Blandt de kendte svenske retter er kottbullar traditionelt serveret med sovs kartofler og tyttebaersyltetoj pandekager ludfisk samt smorgasbord Akvavit er en populaer destilleret spiritus der har en stor kulturel betydning Knaekbrodet har en lang tradition der er bevaret og tilpasset nutidens behov mens surstromming fermenteret sild er en saerlig nordsvensk specialitet hvis rygte maske i hojere grad end selve retten kendes over store dele af verden Maden har en vigtig placering i en raekke svenske traditioner Til julen horer blandt andet juleskinke sylte og forskellige fiskeretter som sild og laks ved midsommer spises der ofte marinerede sild med nye kartofler og romme efterfulgt af jordbaer med flode i sensommeren er der tradition for krebsegilde og mortensaften spises gas Sport Rediger Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic er en af Sveriges mest kendte og populaere sportsudovere i disse ar Svenskerne er meget sportsglade og mere end halvdelen af befolkningen er aktive i organiseret sport De to mest populaere sportsgrene tilskuermaessigt er ishockey og fodbold Fodbold er endvidere den idraet som har flest organiserede medlemmer fulgt af forskellige former for hestesport Derefter folger golf atletik handbold floorball basketball og bandy Svensk idraet har fostret mange store resultater i tidens lob Tre Kronor det svenske ishockeylandshold er et af det allerbedste i verden med adskillige VM og OL titler heriblandt VM titlen for 2013 Sveriges fodboldlandshold har flotte VM resultater at se tilbage pa idet det blev til VM solv pa hjemmebane i 1958 samt bronze i 1950 og 1994 En af nutidens helt store fodboldstjerner Zlatan Ibrahimovic er omdrejningspunktet pa landsholdet i disse ar Herrehandboldlandsholdet var i en arraekke i 1990 erne og forst i 2000 erne et af verdens allerbedste hold og vandt i den periode to VM fire EM og tre OL guldmedaljer Blandt de individuelle sportsgrene har flere svenskere gjort sig bemaerket i blandt andet atletik heriblandt Carolina Kluft og Stefan Holm og en gylden generation af svenske tennisspillere vandt talrige Grand Slam titler fra 1970 erne op til 1990 erne med Bjorn Borg Mats Wilander og Stefan Edberg i spidsen I en periode var svenske bordtennisspillere nogle af de fa der kunne matche de ellers sa suveraene kinesiske spillere Jan Ove Waldner var en af svenskernes spydspidser med adskillige VM EM og OL medaljer Af andre svenske stjerner kan naevnes bokseren Ingemar Ingo Johansson skiloberen Ingemar Stenmark og golfspilleren Annika Sorenstam Sommer OL blev afholdt i Sverige i 1912 140 og slutrunden om VM i fodbold fandt sted i landet i 1958 141 Ogsa andre store mesterskaber har fundet sted i Sverige heriblandt EM i fodbold samt inden for ishockey curling skisport svomning og atletik Noter og referencer Rediger Stora skillnader mellan lanens befolkningstathet PDF svensk www scb se Hentet 2013 04 06 a b c d Report for Selected Countries and Subjects International Monetary Fund Hentet 2013 04 06 a b Country Comparison Distribution of Family Income Gini Index The World Factbook CIA Hentet 2013 06 20 a b Sweden UNDP Hentet 2013 04 06 Spraklagen PDF svensk www xn sprkfrsvaret vcb4v se Hentet 2013 04 06 Alliansfrihet och neutralitet sakerhetspolitik se 2006 03 17 Arkiveret fra originalen 28 august 2010 Hentet 2013 04 10 Nordgren Ingemar 2004 The Well Spring of the Goths About the Gothic Peoples in the Nordic Countries and on the Continent iUniverse s 520 ISBN 0 595 33648 5 Citatet oversat fra engelsk efter Jones Gwyn 2001 A History of the Vikings Oxford University Press s 164 ISBN 0 19 280134 1 a b Sawyer Birgit og Peter 1993 Medieval Scandinavia from Conversion to Reformation Circa 800 1500 University of Minnesota Press s 150 153 ISBN 0 8166 1739 2 Bagge Sverre 2005 Rosamond McKitterick et al red The Scandinavian Kingdoms The New Cambridge Medieval History Cambridge University Press s 724 ISBN 0 521 36289 X CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link Scott p 58 Traldom Traldom Nordisk Familjebok svensk 30 2 udgave 1920 s 159 Scott p 55 Scott pp 55 56 Scott pp 56 57 Scott p 121 Scott p 132 Hoyt Robert S og Chodow Stanley 1976 Europe in the Middle Ages Harcourt Brace amp Jovanovich Inc s 628 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Wolfe John B 1962 The Emergence of European Civilization Harper amp Row Pub s 50 51 Scott p 52 Scott pp 156 157 Population and the Thirty Years War www historylearningsite co uk Hentet 2013 04 15 Hayes C J H A Political and Social History of Modern Europe 1 Arkiveret fra originalen 17 november 2007 Hentet 2013 04 15 Finland and the Swedish Empire Country Studies Federal Research Division of the Library of Congress Hentet 2013 04 15 a b Hogman Hans Agricultural Yields and Years of Famine Sweden algonet se Arkiveret fra originalen 24 januar 2015 Hentet 2013 04 15 Hogman Hans Indelningsverket och den indelte soldaten svensk algonet se Arkiveret fra originalen 12 januar 2016 Hentet 2013 04 15 Kunskapsbanken www utvandrarnashus se Arkiveret fra originalen 1 oktober 2013 Hentet 2013 05 03 a b c Einhorn Eric og John Logue 1989 Modern Welfare States Politics and Policies in Social Democratic Scandinavia Praeger Publishers s 9 Koblik pp 8 9 Beijbom Ulf European Emigration Utvandrarnas Hus Koblik pp 9 10 Koblik p 11 Koblik p 90 a b c Koblik pp 303 313 Nordstrom p 315 a b c d e Nordstrom pp 313 319 Zubicky Sioma 1997 Med forintelsen i bagaget Bonnier Carlsen s 122 ISBN 91 638 3436 7 Raoul Wallenberg Jewish Virtual Library Hentet 2013 05 03 a b c Nordstrom pp 335 339 a b Steinmo Sven september 2002 Globalization and Taxation Challenges to the Swedish Welfare State PDF Comparative Political Studies 35 7 839 862 doi 10 1177 0010414002035007004 Hentet 2013 05 06 Danmark og europaeisk integration for 1973 danmarkshistorien dk Hentet 2013 05 06 Nordstrom p 344 Schon Lasse 2010 02 05 Sweden Economic Growth and Structural Change 1800 2000 Economic History Association Hentet 2013 05 06 Englund Peter 1990 Financial deregulation in Sweden European Economic Review 34 2 383 393 Swisher Kara 1992 09 18 Sweden s Crazy 500 Interest Rate Fails to Faze Most Citizens Businesses Hike Seen as Short Term Move to Protect Krona From Devaluation Highbeam Research source The Washington Post Arkiveret fra originalen 15 februar 2011 Hentet 2013 05 06 Jonung Lars Kiander Jaakko og Vartia Pentti 2009 The Great Financial Crisis in Finland and Sweden The Nordic Experience of Financial Liberalization Edward Elgar Publishing s 44 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link New Swedish weapon in Iraq The Local 2006 02 07 Hentet 2013 05 06 Monarkin i Sverige www kungahuset se Hentet 2013 05 23 1 kap Statsskickets grunder Riksdagen Hentet 2013 05 23 Center right wins Swedish election but short of majority sweden se 2010 09 20 Arkiveret fra originalen 11 maj 2012 Hentet 2013 05 23 a b Petersson Jenny 2011 09 27 Antalet ledamoter i Sveriges riksdag svensk Sveriges Riksdag Hentet 2013 05 28 Holmberg Soren 1999 Harris Pippa red Critical Citizens Global Support for Democratic Government Oxford University Press s 103 123 ISBN 0 19 829568 5 The Burden of Crime in the EU PDF gallup europe be 2005 Arkiveret PDF fra originalen 26 august 2013 Hentet 2013 05 28 Nordstrom p 302 Som diplomaten og historikeren Reischauer sagde For at vaere neutral skal man vaere forberedt pa at vaere staerkt militariseret som Schweiz eller Sverige Chapin Emerson 1990 09 02 Edwin Reischauer Diplomat and Scholar Dies at 79 The New York Times Hentet 2013 06 01 Lovgren Stefan 2003 10 10 Cold War Spy Plane Found in Baltic Sea National Geographic Hentet 2013 06 01 MSB uppdrag om civilt forsvar vid hojd beredskap svensk regeringen se 2013 04 25 Hentet 2013 06 03 Bering Sofia 2009 06 16 Allmanna varnplikten skrotas svensk SVT Hentet 2013 06 03 The EU Battlegroup Concept and the Nordic Battlegroup Sveriges regering 2008 01 08 Hentet 2013 06 03 Country comparison Area The World Factbook cia gov Hentet 2013 05 11 Europe Sweden The World Factbook cia gov Hentet 2013 05 11 The Gulf Stream BBC Hentet 2013 05 20 Seager Richard Climate mythology The Gulf Stream European climate and Abrupt Change Columbia University Hentet 2013 05 20 Normal solskenstid for ett ar svensk Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut 2009 05 28 Hentet 2013 05 20 Svenska temperaturrekord svensk Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut 2011 11 14 Hentet 2013 05 20 Svenska koldrekord svensk Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut 2011 11 14 Hentet 2013 05 20 Normal uppmatt arsnederbord medelvarde 1961 1990 svensk Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut 2009 07 13 Hentet 2013 05 20 Normal andel sno av arsnedborden medelvarde 1961 1990 svensk Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut 2009 07 13 Hentet 2013 05 20 Lagerqvist Lars O 1979 Sverige och dess regenter under 1000 ar svensk Bonniers s 101 a b Brolin p 127 Magnusson p 163 Brolin pp 171 178 Lundh Christer 1983 Levnadsstandarden indikatorer och matt engelsk och svensk debatt om lonearbetarnas villkor 1750 1850 svensk Ekonomisk historiska institutionen Lunds universitet s 24 Magnusson pp 383 385 Andersson Skog Lena amp Olle Krantz red 2002 Omvandlingens sekel svensk Studentlitteratur s 12 15 Lybeck Johan A 1981 Svensk samhallsekonomi Raben amp Sjogren s 20 26 ISBN 9129547105 a b Report for Selected Countries and Subjects International Monetary Fund Hentet 2013 06 16 Borsmaklaren tjanar bast svensk Svenska Dagbladet Naringsliv 2011 09 06 Hentet 2013 06 16 Arbetsloshet svensk Ekonomifakta Hentet 2013 06 16 Arbetsloshet internationellt svensk Ekonomifakta Hentet 2013 06 16 Ungdomsarbetsloshet svensk Ekonomifakta Hentet 2013 06 16 Ungdomsarbetsloshet internationellt svensk Ekonomifakta Hentet 2013 06 16 Lonespridning internationellt svensk Ekonomifakta Hentet 2013 06 16 Fredriksson Tommy 2011 03 01 Svensk ekonomi en fortsatt tiger svensk Sveriges Radio Hentet 2013 06 16 a b Utrikeshandel med varor svensk Statistiska centralbyran 2013 05 28 Hentet 2013 06 16 Export och import av varor och tjanster 1993 svensk Statistiska centralbyran 2013 05 29 Hentet 2013 06 16 Jord och skogsbrukens betydelse i samhalle och miljo Uppsala lan PDF 2012 s 3 Arkiveret PDF fra originalen 2 november 2012 Hentet 2013 06 18 Import fran vara 30 storsta handelspartner Statistiska centralbyran 2013 05 28 Hentet 2013 06 18 Export till vara 30 storsta handelspartner Statistiska centralbyran 2013 05 28 Hentet 2013 06 18 a b Statsskulden och andra siffror www riksgalden se Hentet 2013 06 18 Fakta om statsskulden www riksgalden se Arkiveret fra originalen 26 september 2017 Hentet 2013 06 18 Lindbeck Assar 2008 11 20 Ett samhallsekonomiskt perspektiv pa overskottsmalet PDF IIES Stockholms Universitet Arkiveret PDF fra originalen 23 oktober 2013 Hentet 2013 06 18 Riksbanken jagar inga inflationsspoken Sveriges Riksbank 2011 09 30 Hentet 2013 06 18 2013 Human Development Report United Nations Development Programme s 143 144 Hentet 2013 06 20 Manga arbetslosa utanfor a kassan SVT 2008 12 17 Hentet 2013 06 20 Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen Attacks on union organizing Reversible and irreversible changes to the Ghent systems in Sweden and Denmark i Trine Pernille Larsen och Anna Ilsoe eds 2016 Den Danske Model set udefra komparative perspektiver pa dansk arbejdsmarkedsregulering Kobenhann Jurist og Okonomforbundets Forlag side 287 Corruption by Country Territory Sweden www transparency org Hentet 2013 06 20 Corruption Perceptions Index 2011 www transparency org Hentet 2013 06 20 Research and development expenditure gt of GDP most recent by country www nationmaster com Hentet 2013 09 18 Government spending in research and development most recent by country www nationmaster com Hentet 2013 09 18 Science and Technology www swedenabroad com Arkiveret fra originalen 14 september 2013 Hentet 2013 09 18 Range of rank on the PISA 2006 science scale PDF OECD Hentet 2013 06 26 Private education The Swedish model The Economist 2008 06 11 Hentet 2013 06 26 Harper C Wood L og Mitchell C juli 2008 The provision of school food in 18 countries PDF Children s Food Trust Hentet 2013 06 26 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Education statistics Educational attainment Tertiary most recent by country NationMaster com Hentet 2013 06 26 Sweden introduces tuition fees and offers scholarships for students from outside EU EEA studyinsweden se 2010 04 21 Arkiveret fra originalen 28 juni 2010 Hentet 2013 06 26 Tillforsel och anvandning av el 2000 2011 GWh Statistiska centralbyran 2013 02 28 Hentet 2013 06 26 Import amp export Svenska Petroleum amp Biodrivmedel Institutet Hentet 2013 06 26 Palmberg J Johansson B amp C Karlsson maj 2006 Den svenska sjofartsnaringens ekonomiska och geografiska natverk och kluster PDF Internationella Handelshogskolan i Jonkoping s 81 Hentet 2013 07 01 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Antal svenska fartyg under sjofartinspektionens tillsyn PDF Sjofartsforum Arkiveret PDF fra originalen 12 august 2010 Hentet 2013 07 01 a b Telephone lines per 100 people The World Bank Hentet 2013 07 01 a b Mobile cellular subscriptions per 100 people The World Bank Hentet 2013 07 01 Befolkningsstatistik Statistiska centralbyran 2013 04 30 Hentet 2013 07 01 Invandringar och utvandringar efter ut inflyttningsland och kon Ar 2000 2012 Statistiska centralbyran Hentet 2013 07 01 Folkhalsan i Sverige Arsrapport 2013 Socialstyrelsen Hentet 2013 07 01 Befolkningens aldersstruktur Statistiska centralbyran Hentet 2013 07 01 Spadbarnsdodlighet 1900 2010 Statistiska centralbyran Hentet 2013 07 01 Spadbarnsdodlighet globalis se Hentet 2013 07 01 Befolkningstillvaxt migrationsinfo se 2013 05 11 Hentet 2013 07 01 The human journey Migration routes National Geographics Hentet 2013 07 01 a b Bergman et al juni 2004 Deglaciation and Colonization Pioneer Settlements in Northern Fennoscandia Journal of World Prehistory 18 2 CS1 vedligeholdelse Eksplicit brug af et al link Valloner och resande Sveriges Radio 2006 02 06 Hentet 2013 07 01 Summary of Population Statistics 1960 2012 Statistiska centralbyran Hentet 2013 07 01 Spraklag 2009 600 Riksdagen 2009 05 28 Hentet 2013 07 01 a b Minoritetslagen Sprakradet 2012 03 13 Arkiveret fra originalen 5 oktober 2013 Hentet 2013 07 01 a b Statistik om invandring och utvandring till och fran Sverige Immigrantinstitutet Hentet 2013 07 02 a b Beviljade uppehallstillstand 1980 2011 PDF mirationsverket se Arkiveret PDF fra originalen 23 oktober 2012 Hentet 2013 07 02 Beviljade uppehallstillstand 1980 2012 enligt Genevekonventionen PDF mirationsverket se Arkiveret PDF fra originalen 23 oktober 2013 Hentet 2013 07 02 a b Var femte invandrare ar svensk medborgare Statistiska centralbyran Hentet 2013 07 02 Zuckerman Phil 2007 Atheism Contemporary Rates and Patterns I Martin Michael Cambridge Companion to Atheism PDF University of Cambridge Press Hentet 2013 07 02 a b c Svenska kyrkan i siffror Svenska Kyrkan En miljon vantas lamna kyrkan Svenska Dagbladet 2010 01 09 Hentet 2013 07 02 Lag 1998 1591 om Svenska kyrkan Riksdagen 1998 11 26 Hentet 2013 07 02 Muslims in the European Union PDF European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia 2006 Hentet 2013 07 02 Magnusson E Lonnaeus O og N Orrenius 2006 02 09 Djup splittning bland Malmos muslimer Sydsvenska Dagbladet Hentet 2013 07 02 CS1 vedligeholdelse Flere navne authors list link Table 3a The Global Gender Gap Index 2012 rankings PDF World Economic Forum 2012 Hentet 2013 07 08 Marklund Carl 2009 Sexual Liberalism as Political Escapism in Radical Sweden NORDEUROPAforum 19 1 83 101 Hentet 2013 07 08 Sweden passes new gay marriage law The Local 2009 04 02 Hentet 2013 07 08 Sparks Richard 2000 The Swedish Choral Miracle A Cappella Choral Music Blue Fire Productions ISBN 9780970313409 Stockholm 1912 Arkiveret 9 marts 2014 hos Wayback Machine maihaugen no hentet 9 marts 2014 1958 FIFA World Cup Sweden FIFA com Hentet 9 marts 2014 engelsk Litteratur RedigerBrolin Per Erik 1975 Historiens huvudlinjer 1 Kjellberg Anders 2000 Facklig organisering och partsrelationer i Sverige och Danmark i Flemming Ibsen amp Steen Scheuer red Septemberforliget og det 21 arhundrede Historiske perspektiver og fremtidens dilemmaer Jurist og Okonomforbundets Forlag Kobenhavn 2000 sid 53 68 ISBN 87 574 0259 0 Koblik Steven 1975 Sweden s Development from Poverty to Affluence 1750 1970 University of Minnesota Press Magnusson Lars 2009 Sveriges ekonomiska historia Norstedts Nordstrom B J 2000 Scandinavia since 1500 University of Minnesota Press ISBN 0 8166 2098 9 Scott Franklin D 1977 Sweden The Nation s History University of Minnesota Press Eksterne henvisninger Rediger Sosterprojekter med yderligere information Kategorien Sweden pa Wikimedia Commons Citater fra WikiquoteVisitSweden com Den officielle svenske hjemmeside for rejse og turistinformation Skiferie Turistinformation amp oplevelser for Skiferie i Sverige Sydsverige dk dansk portal med rejse og turistinformation Kulturelle forskelle mellem Danmark og Sverige Dansk svensk referencemateriale med citater og links til primaer sekundaerkilder pa nettet GA ikon Koordinater 61 N 15 O 61 N 15 O 61 15Hentet fra https da wikipedia org w index php title Sverige amp oldid 10825641, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.