fbpx
Wikipedia

Stettin

Stettin (polsk:Szczecin, kasjubisk: Szczecëno eller tysk: Stettin) er en havneby i den nordvestlige del af Polen med 403.833(2017) indbyggere, hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie (dansk:voivodskabet Vestpommern). Stettin ligger omtrent midt i Pommern (Stettin Byområdet) ved Oders udmunding ved Østersøens sydkyst på Warszewo-bakkerne, Bukowe-bakkerne og Goleniów-sletten. Stettin har et areal på 301 km2.

Stettin
Szczecin
Szczecëno
Stettins byvåben Stettins byflag
Overblik
LandPolen
Borgmester Piotr Krzystek
Postnr. 70-001–71-899
Telefonkode 91
Nummerplade­bogstav(er) ZS, ZZ
Demografi
Indbyggere 403.833 (2017)
- Areal 301 km²
- Befolkningstæthed 1.342 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 (normaltid)
UTC+2 (sommertid)
Højde m.o.h. 131 m
Hjemmeside
Oversigtskort

Stettin er den næststørste havneby i Polen, den største by i det nordvestlige Polen og et betydeligt polsk kulturelt, industrielt og akademisk center med en rig, over tusindårig historie.

Indholdsfortegnelse

Middelalderen

Stettins historie indledtes i 700-tallet, da vestslavere bosatte sig i Forpommern og opførte en borg på stedet, hvor Stettin slot ligger. I 800-tallet blev borgen befæstet og udvidet mod Oders bredder. Mieszko I tog kontrol over størstedelen af Pommern i 960'erne og indarbejdede byen Stettin i Polen i 967. Efterfølgende forsøgte polske regenter, det Tysk-romerske rige og den slaviske Veleti-stamme at tage kontrol over området.

Efter tilbagegangen for den nærliggende bosættelse i Wolin i 1100-tallet blev byen en af de vigtigste og magtfuldeste havne på Østersøens sydlige kyst.

Under en offensiv i vinteren 1121-1122 fik Bolesław III Krzywousty af Polen kontrol over området, byen Stettin og borgen. Indbyggerne konverteredes til kristendommen af Biskop Otto af Bamberg i 1124 og 1128, hvor den første kristne kirke St. Peter og Paulus blev opført. Polske penge blev anvendt i denne periode. På det tidspunkt skønnes befolkningstallet i byen til at have være på omkring 5.000-9.000.

Polsk herredømme ophørte med Bolesławs død i 1138. Som følge af fragmenteringen af Polen blev Stettin en del af et separat Hertugdømmet Pommern. På trods af at Stettin allerede var konverteret blev den belejret under det vendiske korstog i 1147 af en hærenhed under ledelse af den tyske markgreve Albert Bär af Nordmark, der var fjendtlig overfor slavisk tilstedeværelse i området, pavens udsending, biskop Anselm af Havelberg og markgreve Konrad af Meißen. Der, en polsk hærenhed stillet til rådighed af Mieszko III, den gamle sluttede sig til korsfarerne. Imidlertid havde indbyggerne placeret kors omkring voldene, som tegn på at de allerede var blevet kristnet. Ratibor I, hertug af Pommern, forhandlede ophævelse af korstogsfarernes belejring.

Efter slaget ved Verchen i 1164 blev Stettins fyrste Bogusław I vasal under Sachsens fyrste Henrik Løve. I 1173 kunne Stettins kastellan Wartislaw II ikke modstå et dansk angreb og blev vasal af Danmark. I 1181 blev fyrst Bogislaw vasal under det Tysk-romerske rige. I 1185 blev Bogislaw igen dansk vasal. Efter en konflikt mellem hans arvinger og kong Knud VI, blev bebyggelsen ødelagt i 1189, men borgen blev genopbygget og bemandet med en dansk styrke i 1190. Mens det Tysk-romerske rige genoprettet kontrollen over Pommern i slaget ved Bornhøved i 1227, forblev Stettin et af to brohoveder under dansk kontrol (indtil 1235, Wolgast indtil 1241/43 eller 1250).

I anden halvdel af 1100-tallet bosatte en gruppe tyske håndværkere ("multus Populus Teutonicorum" fra forskellige dele af det Tysk-romerske rige) sig i byen omkring Skt. Jakobs Kirke, der blev doneret i 1180 af Beringer, en erhvervsdrivende fra Bamberg, og indviet i 1187.

Da den tyske fyrste Barnim I af Pommern tildelte Stettin Magdeburgrettigheder i 1243, måtte han acceptere at slavere i fristaden fik lige rettigheder. De fleste slaviske indbyggere blev genhuset til to nye forstæder nord og syd for byen. Sidste registreringer af slaver i selve Stettin er fra 1300-tallet, da en slavisk badeanstalt og et bageri registreredes.

Den pommerske borg på den østlige bred af Oder, Vadam eller Dambe, blev ødelagt af Boleslaw under hans angreb i 1121. Hvor borgen havde ligget blev Damm (nu Dąbie) anlagt. I 1249 tildelte Barnim I Damm Magdeburgrettigheder. Den 15. oktober 1939 blev Dąbie lagt sammen med Stettin.

I henhold til Magdeburgrettigheder blev jødisk bosættelse tilladt i den 2. december 1261 i et privilegium, der blev fornyet i 1308 og 1371. Den jødiske Jordan-familie fik borgerrettigheder i 1325. I 1492 blev alle jøder i fyrstendømmet beordret til at konvertere til kristendommen – denne ordre stod ved magt under hele resten af Greifen-dynastiet frem til 1630.

Stettin var en del af "sammenslutningen af vendiske byer", en forgænger for Hansestæderne i 1283. Byen blomstrede på grund af deltagelsen i Østersøhandelen, primært med sild, korn og tømmer, ligesom håndværksstanden havde fremgang, og mere end fyrre lav blev etableret i byen. Den udstrakte autonomi indenfor fyrstendømmet blev delvist reduceret, da fyrsterne genindtog Stettin som deres hovedresidens i slutningen af 1400-tallet. De tyske købmænds og håndværkeres anti-slaviske indstilling intensiveredes i denne periode, hvilket resulterede fordobling told skat for slaviske købmænd, forbud mod oprettelse af lav for slavere, og forbud mod offentlig brug af polsk. Velstående slaviske borgere blev frataget deres ejendele, der blev tildelt til tyskere. I 1514 tilføjede skrædderlavet en Venderparagraf, der forbød slaveres medlemskab, til vedtægterne.

Selvom byen ikke var så hårdt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk-romerske rige, findes der rapporter om afbrænding af tre kvinder og en mand dømt for hekseri i 1538.

Den 13. december 1570, under Johann Friedrich af Pommerns regeringstid, blev der afholdt et fredsmøde i Stettin, der afsluttede Den Nordiske Syvårskrig (1563-1570). Under krigen havde Stettin hældt til den danske side, mens Stralsund havde bakket Sverige op. Hertugdømmet Pommern som helhed forsøgte imidlertid opretholde neutralitet. Ikke desto mindre indførte en landdag, der holdt møde i Stettin i 1563, en seksdobling af ejendomsskatterne for at finansiere en hær af lejesoldater, der skulle forsvare hertugdømmet. Det lykkedes samtidigt Johann Friedrich at sikre Stettin, som en af kun tre byer i Obersachsens Reichskreis i det Tysk-romerske rige, retten til at slå mønter. De øvrige to byer var Leipzig og Berlin. Bogislaw XIV, der residerer i Stettin fra 1620, blev den eneste, og Griffin hertug da Philipp Julius døde i 1625. Før Trediveårskrigen nåede til Pommern, svækkedes Stettins og hele hertugdømmet økonomi på grund af Hansestædernes reducerede betydninge og en konflikt mellem Stettin og Frankfurt (Oder).

16 – 1800-tallet

Stettin i det 17. århundrede

Efter indgåelse af Stettin traktaten i 1630 blev byen besat af Sverige. Ved Den Westfalske Fred 1648 kom Stettin under Sverige. Allerede 1630 havde Gustaf II Adolf ladet fæstningsværkerne forstærke efter, at byen uden kamp havde overgivet sig til ham. Efter en langvarig belejring måtte svenskerne i 1677 overgive byen til den store kurfyrste, men ved freden 1679 kom Stettin igen under Sverige. 1713 blev byen erobret af russerne og overladt til kong Frederik Vilhelm I af Preussen, og byen indlemmedes i 1720 i Preussen efter den Store Nordiske Krig. 1806-13 var Stettin besat af franskmændene.

Byen havde 99.475 indbyggere i 1885 uden og 136.848 medregnet forstæderne. I 1895 havde byen 140.724 indbyggere. Den 1. november 1898 blev åbnet en frihavn, som omfattede et areal på 61 ha og kostede 10,5 mio. mark.

1900-tallet

Stettin havde i 1919 232.726 indbyggere, medregnet forstæderne Braunfels, Bredow, Grabow og Nemitz. Byen bestod af den på venstre Oderbred liggende gamle by med snævre gader, Altstadt, den sydvest derfor siden 1850 opvoksede Neustadt og de uden for de 1873 sløjfede fæstningsværker byggede ny kvarterer samt af de på højre bred mellem de to flodarme Parnitz og Dünzig liggende kvarterer Lastadie og Silberwiese. Øst for Lastadie lå den 1893—98 anlagte frihavn. Over Oder førte 1 jernbanebro og 3 andre broer, oyer Parnitz 3 broer, hvoraf de 2 var jernanebroer. Blandt byens monumentale bygninger var Skt Jakobi-kirken, hvis oprindelse helt tilbage til det 13. århundrede og som blev restaureret 1897, mens Skt Peter- og Pauls-kirken var fra det 15. århundrede med en moderne façade. Slottet, som tidligere var residens for hertugerne af Pommern og påbegyndt 1503, oprindeligt fuldført 1577, men delvis ombygget i det 18. århundrede og 1874, benyttedes nu som retsbygning. Ved Paradeplatz lå Berliner Tor, en barok bygning fra 1725. På Haken-Terrasse, der med en stejl skrænt falder ned til floden, lå museet, regeringsbygningen m.m. og bag ved disse den botaniske have, byens største parkanlæg. Stettin var sæde for provinsialregeringen, en overlandsret, en landret med kammer for handelssager, en amtsret, overpostdirektion, jernbanedirektion m.m. og havde en garnison. Der fandtes et lærerindeseminarium, 3 gymnasier, 3 realgymnasier. Industrien, som var meget betydelig, omfattede navnlig maskin- og automobilfabrikation, skibsbyggeri, fabrikation af sukker, kemikalier, cement, papir og øl og teglbrænderi. Ad den godt 7 m dybe Oder kunne selv større skibe gå ind til byen, som var Preussens vigtigste søhandelsstad. Der udførtes navnlig træ, korn, sprit, sukker og cement og indførtes jernmalm, kul, kolonialvarer, petroleum, brosten, vin og sild.

Byen havde i 1925 254.460 indbyggere.

De stettinske polakker mødtes med øget undertrykkelse, efter at nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933. For eksempel blev den polske skole lukket, og i 1938 blev lederen af den lokale afdeling af den Polske Forening i Tyskland, Stanisław Borkowski, anholdt og fængslet i Orianienburg koncentrationslejr. I 1939 forbød tyskerne aktiviteten af alle polske organisationer.

2. verdenskrig

Under den tyske invasion af Polen i 1939, der var indledningen til 2. verdenskrig, var Stettin base for den 12. Panzer-Division, der angreb og skar den polske korridor over. Senere i 1940 var Stettin udskibningshavn for Operation Weserübung, Nazitysklands angreb på Danmark og Norge. Under krigen placerede tyskerne mange tvangsarbejdere i byen, hovedsagelig polakker, men også tjekkere, italienere, franske, belgiere og hollændere.

Efter 1945

Stettin Havn

Efter afslutningen af 2. verdenskrig i 1945, da den tyske befolkning var blevet deporteret, blev mange polakker, der forflyttedes fra østlige egne, bosat i byen. Den polske regering tilbød både lejlighed og job, hvis flygtningene fra Polens tidligere østområder bosatte sig i Stettin.

Ved krigens afslutning blev det eneste, ufærdige, tyske hangarskib Graf Zeppelin (påbegyndt 1936) erobret af russerne i farvandet umiddelbart uden for Stettin i Oderlagunen (polsk:Zalew Szczeciński). Hangarskibet blev efter krigen trods officielle rapporter om sænkningen i 1945 i hemmelighed hævet af russerne, slæbt ud i Østersøen og sænket som øvelsesmål for den sovjetiske flåde i 1947. Sænkningsområdet blev holdt hemmeligt af Polens styre indtil dets kollaps i 1989; vraget blev fundet i 1995.

80% af byen blev ødelagt af bomber under 2. verdenskrig. Arkitekturen i en del af byen er fransk/parisisk inspireret, og byen er i fuld gang med byfornyelse/restaurering.

Det gamle rådhus og huse i Gammelbyen

Den røde rute er en cirka 7 kilometer lang rute der er "tegnet" på vejbelægningen med en rød stiplet linie gennem Stettin. Hver gang du er ud for en af seværdighederne på ruten er der malet et nummer i en rød cirkel, nummeret korresponderer med et turistkort hvor der er nærmere omtale af de enkelte seværdigheder.

  • 1: Stettins hovedbanegård, første tog ankom til Stettin fra Berlin den 15 august 1843, hovedbanegården er naturligvis ombygget mange gange siden.
  • 2: Postkontor nummer 2, første etape af postkontoret er opført i 1872
  • 3: Snegleportens kaserne, oprindeligt opført i 1776, ombygget i 1818.
  • 4: Bymur med mindeplade, rester af den oprindeligt 2.500 lange bymur der omgav Stettins centrum
  • 5: Evangelisten Johannes kirke oprindeligt opført i 1368
  • 6: "Langebro", den oprindelige bro, "Hansabrücke" fra 1903 blev sprængt i luften under 2 verdenskrig, den nuværende bro er fra 1959
  • 7: Det gamle Rådhus er opført i det 15. århundrede, i dag er der bymuseum i rådhuset
  • 8: Loitz huset bygget i 1547 af daværende indflydelsesrige og formuende bankierfamilie Loitz
  • 9: Stettins slot Begyndelsen på slottet kan dateres tilbage til 1346.
  • 10: Staldene. Den nederste etage blev i starten af det 17. århundrede indrettet til stald og ridebane for hertugen
  • 11: De 7 kappers tårn De 7 kappers tårn kan dateres tilbage til begyndelsen af det 14 århundrede.
  • 12: Trasa Zamkowa broudfletningen er godt 2,5 kilometer lang og er byens vigtigste færdselsåre
  • 13: Søfartsskolen bygget 1902 -1905 designet af arkitekten Emil Drews.
  • 14: Søfartsmuseet stod færdigt i 1913, her kan man se samlinger tilegnet søfart, skulpturer og etnografiske udstillinger fra Afrika, Asien, Polynesien og Sydamerika.
  • 15: Regeringsbygningen er en femfløjet gruppe bygninger der stod færdige i 1911.
  • 16: Adam Mickiewisz statuen som hyldest til den kendte Polske digter afsløret den 3 maj 1960.
  • 17: PAZIM bygningen Pazim er den næsthøjeste bygning i Szczecin, Polen, efter Sankt Jakobs katedralen.
  • 18: Kongeporten "Brama Portowa". Byport opført i 1727 efter tegninger af G. C. Wallrave
  • 19A: Dialogmuseum Lige over for filharmonien ligger det nyeste museum i byen der tager dig på en interaktiv tur gennem Stettins historie efter 1945
  • 19B: Filharmonien. Den nyeste offentlige bygning i Stettin er den prisvindende filharmoni.
  • 19C: Politihovedkvarteret er en bygning i neogotisk byggestil opført i 1902-1905.
  • 19D: Apostlen Peter og Apostlen Paulus Kirke. Denne kirke er fra det 15. århundrede.
  • 21: Professorenes huse. Bygningerne er oprindeligt fra 1400 tallet og var bolig for lærere
  • 22: Jomfru Maria gymnasium I forbindelse med oprettelse af Mariakirken i 1263 opstod den første skole i Stettin.
  • 23: Farna nummer 1 I dette hus blev Sophie Augusta Fredericka von Anhalt-Zerbst, den senere russiske kejserinde Katarina den Store født den 21. april 1729.
  • 24: Sankt Jakobs domkirke er en meget stor treskibet gotisk kirke, beliggende hvor der lå en trækirke fra 1187.
  • 25: Floramonumentet statue udført af J G Glume & J K Koch omkring år 1730
  • 26: Ørnefontænen fra 1732
  • 27: Paladset under globen er en flot barok bygning opført i 1726.
  • 28: Musikskolen Bygningen er opført i den sidste halvdel af det 18. århundrede af producent og købmand Georg Christian Velthusen.
  • 29: Nationalmuseum, Pałac Sejmu Stanów Pomorskich, Pommerske landags bygning. Dette barok palads blev opført i 1727
  • 30: 13 musers bygning. Bygningen består af 2 bygninger fra det 18 århundrede.
  • 31: Mindesten for grundlæggelsen af den polske spejderbevægelse i 1934
  • 32: PKO Banken tegnet af arkitekt Emil Drews, blev opført i årene 1893 – 1895
  • 33: Hovedpostkontoret, bygningen blev påbegyndt i 1900 og stod endelig færdig i 1905.
  • 34: Johannes Døberens kirke. Opførelsen af kirken, der var tilegnet Stettins katolske menigheds kirke, blev påbegyndt i 1888.
  • 35: Børnehospitalet. Hospitalet blev oprindeligt bygget som en fødeklinik i årene 1893 – 1894.
  • 36: General Anders pladsen. I parken finder man en mindesten dedikeret til Franske krigsfanger fra 1870-71 krigen. “Til minde om Frankrigs heroiske sønner, ofre for Tysk fangenskab”.
  • 37: Hellige Jesus Kristi hjerte er en 3 skibet kirke opført i årene 1913-19.
  • 38: Skt Wojciech garnisionskirke er en neogotisk kirke med et 65 meter højt tårn opført i 1906-09.
  • 39: Kornel Ujejski statuen udført af Antoni Popiel i 1901.
  • 40: Brama Portowa Byport, tidligere Berliner Tor stod færdig i 1740 efter tegninger af G. C. Wallrave.
  • 41: Det Røde Rådhus. Arkitekten bag det ny gotiske bygningsværk er Karl Krühl, Opførelsen blev startet den 2. september 1875 og stod færdigt den 10. januar 1879
  • 42: Anker monumentet. Foran anker monumentet en lille park, på soklen stod oprindeligt en statue af Stettins kvindesymbol, Sedena
  • Wały Chrobrego (tysk: Hakenterrasse) (20. århundrede)
  • Jan Kasprowicz Bypark (1900, Quistorp Park) (Wkrzanskaskoven)
  • Rose Have ("Różanka") (1928, tysk: Staudengarten, Rosengarten) (Wkrzanskaskoven)
Netto Arena

Den mest populære sportsklub i byen er Pogoń Szczecin (fodbold).

Stettin var en af værtsbyerne i Europamesterskabet i volleyball 2017.

til eksempel:

Den regional vej nummer 115 fra Stettin til Tanowo ved Police og polsk-tyske grænse
Den regional vej nummer 115 i Stettins Havn

I Stettin

Til byer ved Stettin

Fra Stettin til

  • Teatr Letni Szczecin.

  • Loitz house, XVI

  • Museum National Szczecin

  • Sedina Monument (1899-1913)

  • Konstal 105Na

  • Kasprowicz Park

  1. (fra Wikidata).
  2. Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.52, ISBN 83-906184-8-6
  3. The New Encyclopaedia Britannica, Volume 11, Encyclopaedia Britannica, 1998, page 473 "In the 8th and 9th centuries Szczecin was a Slavic fishing and commercial settlement in later named Western Pomerania (Pomorze Zachodnie) During the 10th century, it was annexed to Poland by Mieszko
  4. The Origins of Polish state.Mieszko I and Bolesław Chrobry.Professor Henry Lang,Polish Academic Information Center, University at Buffalo. 6. februar 2012 hos Wayback Machine
  5. Tadeusz Białecki, "Historia Szczecina" Zakład Narodowy im. Ossolińskich, 1992 Wrocław. Pages 9,20-55, 92-95, 258-260, 300-306
  6. Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.36, ISBN 83-906184-8-6
  7. Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, pp.31,36,43 ISBN 83-906184-8-6: p.31 (yrs 967-after 1000 AD):"[...] gelang es den polnischen Herrschern sicherlich nicht, Wollin und die Odermündung zu unterwerfen." p.36: "Von 1119 bis 1122 eroberte er schließlich das pommersche Odergebiet mit Stettin, [...]" p.43: "[...] während Rügen 1168 erobert und in den dänischen Staat einverleibt wurde."
  8. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, pp.100-101, ISBN 3-88680-272-8
  9. Norbert Buske, Pommern, Helms Schwerin 1997, pp.11ff, ISBN 3-931185-07-9
  10. Kyra T. Inachin, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, pp.15ff, ISBN 978-3-356-01044-2: pp.14-15:"Die westslawischen Stämme der Obroditen, Lutizen und Pomoranen konnten sich lange der Eroberung widersetzen. Die militärisch überlegenen Mächte im Norden und Osten, im Süden und im Westen übten jedoch einen permanenten Druck auf den südlichen Ostseeraum aus. Dieser ging bis 1135 hauptsächlich von Polen aus. Der polnische Herzog Boleslaw III Krzywousty (Schiefmund) unterwarf in mehreren Feldzügen bis 1121 pomoranisches Stammland mit den Hauptburgen Cammin und Stettin und drang weiter gen Westen vor." p.17: Das Interesse Waldemars richtete sich insbesondere auf das Siedlungsgebiet der Ranen, die nördlich des Ryck und auf Rügen siedelten und die sich bislang gegen Eroberer und Christianisierungsversuche gewehrt hatten. [...] und nahmen 1168 an König Waldemar I. Kriegszug gegen die Ranen teil. Arkona wurde erobert und zerstört. Die unterlegenen Ranen versprachen, das Christentum anzunehmen, die Oberhoheit des Dänenkönigs anzuerkennen und Tribut zu leisten."
  11. Malcolm Barber, "The two cities: medieval Europe, 1050-1320", Routledge, 2004, pg. 330
  12. An historical geography of Europe, 450 B.C.-A.D.1330, Norman John Greville Pounds, Cambridge University Press 1973,page 241, "By 1121 Polish armies had penetrated its forests, captured its chief city of Szczecin"
  13. Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, pp.36ff, ISBN 83-906184-8-6
  14. Archeologia Polski, Volume 38, Instytut Historii Kultury Materialnej (Polska Akademia Nauk, page 309, Zakład im. Ossolińskich, 1993
  15. Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.17, ISBN 978-3-356-01044-2: "Mit dem Tod Kaiser Lothars 1137 endete der sächsische Druck auf Wartislaw I., und mit dem Ableben Boleslaw III. auch die polnische Oberhoheit."
  16. Bernhard Schimmelpfennig, Könige und Fürsten, Kaiser und Papst nach dem Wormser Konkordat, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 1996, p.16, ISBN 3-486-55034-9
  17. Horst Fuhrmann, Deutsche Geschichte im hohen Mittelalter: Von der Mitte des 11. Bis zum Ende des 12. Jahrhunderts, 4th edition, Vandenhoeck & Ruprecht, 2003, p.147, ISBN 352533589X
  18. Peter N. Stearns, William Leonard Langer, The Encyclopedia of world history, Houghton Mifflin Harcourt, 2001, pg 206,
  19. Davies, Norman (1996). Europe: A History. Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-06-097468-0, p. 362
  20. Jan M Piskorski, Pommern im Wandel der Zeit, 1999, p.43, ISBN 83-906184-8-6: Greater Polish continguents of Mieszko the Elder
  21. Heitz, Gerhard; Rischer, Henning (1995). Geschichte in Daten. Mecklenburg-Vorpommern (tysk). Münster-Berlin: Koehler&Amelang. s. 163. ISBN 3-7338-0195-4.
  22. Jean Richard, Jean Birrell, "The Crusades, c. 1071-c. 1291", Cambridge University Press, 1999, pg. 158,
  23. Jonathan Riley-Smith, "The Crusades: A History", Continuum International Publishing Group, 2005, pg. 130,
  24. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.30, ISBN 3-88680-272-8
  25. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.34, ISBN 3-88680-272-8
  26. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.35, ISBN 3-88680-272-8
  27. Riis, Thomas (2003). Studien Zur Geschichte Des Ostseeraumes IV. Das Mittelalterliche Dänische Ostseeimperium. Ludwig. s. 48. ISBN 87-7838-615-2.
  28. Université de Caen. Centre de recherches archéologiques médiévales, Château-Gaillard: études de castellologie médiévale, XVIII : actes du colloque international tenu à Gilleleje, Danemark, 24-30 août 1996, CRAHM, 1998, p.218, ISBN 290268505X
  29. Heitz, Gerhard; Rischer, Henning (1995). Geschichte in Daten. Mecklenburg-Vorpommern (tysk). Münster-Berlin: Koehler&Amelang. s. 168. ISBN 3-7338-0195-4.
  30. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, p.43, ISBN 3-88680-272-8
  31. Werner Buchholz, Pommern, Siedler, 1999, s. 83-84, ISBN 3-88680-272-8
  32. Jan Maria Piskorski, Slawen und Deutsche in Pommern im Mittelalter, in Klaus Herbers, Nikolas Jaspert, Grenzräume und Grenzüberschreitungen im Vergleich: der Osten und der Westen des mittelalterlichen Lateineuropa, Akademie Verlag, 2007, p.87, ISBN 3-05-004155-2
  33. Peter Johanek, Franz-Joseph Post, Städtebuch Hinterpommern 2-3, Kohlhammer, 2003, p.277, ISBN 3-17-018152-1
  34. Johannes Hinz, Pommernlexikon, Kraft, 1994, p.25, ISBN 3-8083-1164-9
  35. Roderich Schmidt, Pommern und Mecklenburg, Böhlau, 1981, p.61, ISBN 3-412-06976-0
  36. Heitmann, Margret (1995), "Synagoge und freie christliche Gemeinde in Stettin", i Heitmann, Margret; Schoeps, Julius, "Halte fern dem ganzen Lande jedes Verderben..". Geschichte und Kultur der Juden in Pommern (tysk), Hildesheim/Zürich/New York: Olms, s. 225-238; p.225, ISBN 3-487-10074-6.
  37. Wernicke, Horst (2007). "Die Hansestädte an der Oder". I Schlögel, Karl; Halicka, Beata. Oder-Odra. Blicke auf einen europäischen Strom (tysk). Lang. s. 137-48; here p. 142. ISBN 3-631-56149-0.
  38. Peter Oliver Loew, Staatsarchiv Stettin: Wegweiser durch die Bestände bis zum Jahr 1945, German translation of Radosław Gaziński, Paweł Gut, Maciej Szukała, Archiwum Państwowe w Szczecinie, Poland. Naczelna Dyrekcja Archiwów Państwowych, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2004, p. 344, ISBN 3-486-57641-0
  39. Ślaski, Kazimierz (1987). "Volkstumswandel in Pommern vom 12. bis zum 20. Jahrhundert". I Kirchhoff, Hans Georg. Beiträge zur Geschichte Pommerns und Pommerellens. Mit einem Geleitwort von Klaus Zernack (de (translated from Polish)). Dortmund. s. 94-109; p. 97. ISBN 3-923293-19-4. CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link)
  40. Hubertus Fischer, Klosterfrauen, Klosterhexen: Theodor Fontanes Sidonie von Borcke im kulturellen Kontext : Klosterseminar des Fontane-Kreises Hannover der Theodor-Fontane-Gesellschaft e.V. mit dem Konvent des Klosters St. Marienberg vom 14. bis 15. November 2003 in Helmstedt, Rübenberger Verlag Tania Weiss, 2005, p.22, ISBN 3-936788-07-3
  41. Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.62, ISBN 978-3-356-01044-2
  42. Joachim Krüger, Zwischen dem Reich und Schweden: die landesherrliche Münzprägung im Herzogtum Pommern und in Schwedisch-Pommern in der frühen Neuzeit (ca. 1580 bis 1715), LIT Verlag Berlin-Hamburg-Münster, 2006, pp.53-55, ISBN 3-8258-9768-0
  43. Kyra Inachim, Die Geschichte Pommerns, Hinstorff Rostock, 2008, p.65, ISBN 978-3-356-01044-2
  44. Tadeusz Białecki, Historia Szczecina, Zakład Narodowy im. Ossolińskich, Wrocław, 1992, s. 9, 20–55, 92–95, 258–260, 300–306.

Stettin
stettin, sprog, overvåg, rediger, omdirigeret, szczecin, polsk, szczecin, kasjubisk, szczecëno, eller, tysk, havneby, nordvestlige, polen, 2017, indbyggere, hovedstad, voivodskabet, zachodniopomorskie, dansk, voivodskabet, vestpommern, ligger, omtrent, midt, p. Stettin Sprog Overvag Rediger Omdirigeret fra Szczecin Stettin polsk Szczecin kasjubisk Szczeceno eller tysk Stettin er en havneby i den nordvestlige del af Polen med 403 833 2017 1 indbyggere hovedstad i voivodskabet zachodniopomorskie dansk voivodskabet Vestpommern Stettin ligger omtrent midt i Pommern Stettin Byomradet ved Oders udmunding ved Ostersoens sydkyst pa Warszewo bakkerne Bukowe bakkerne og Goleniow sletten Stettin har et areal pa 301 km2 Stettin Szczecin SzczecenoStettins byvaben Stettins byflagOverblikLand PolenBorgmesterPiotr KrzystekPostnr 70 001 71 899Telefonkode91Nummerplade bogstav er ZS ZZDemografiIndbyggere403 833 2017 1 Areal301 km Befolkningstaethed1 342 pr km AndetTidszoneUTC 1 normaltid UTC 2 sommertid Hojde m o h 131 mHjemmesidewww szczecin eu plOversigtskortStettinStettins beliggenhed i Polen 53 25 29 N 14 33 19 O 53 4247 N 14 5553 O 53 4247 14 5553 Koordinater 53 25 29 N 14 33 19 O 53 4247 N 14 5553 O 53 4247 14 5553 Stettin er den naeststorste havneby i Polen den storste by i det nordvestlige Polen og et betydeligt polsk kulturelt industrielt og akademisk center med en rig over tusindarig historie Indholdsfortegnelse 1 Historie 1 1 Middelalderen 1 2 16 1800 tallet 1 3 1900 tallet 1 4 2 verdenskrig 1 5 Efter 1945 2 Skoler 3 Sevaerdigheder 4 Sport 5 Venskabsbyer 6 Transport 6 1 I Stettin 6 2 Til byer ved Stettin 6 3 Fra Stettin til 7 Skove ved Stettin Puszcze Szczecinskie 8 Galleri 9 Se ogsa 10 Referencer 11 Eksterne henvisningerHistorie RedigerMiddelalderen Rediger Stettins historie indledtes i 700 tallet da vestslavere bosatte sig i Forpommern og opforte en borg pa stedet hvor Stettin slot ligger 2 I 800 tallet blev borgen befaestet og udvidet mod Oders bredder 2 Mieszko I tog kontrol over storstedelen af Pommern i 960 erne og indarbejdede byen Stettin i Polen 3 i 967 4 Efterfolgende forsogte polske regenter det Tysk romerske rige og den slaviske Veleti stamme at tage kontrol over omradet 5 Efter tilbagegangen for den naerliggende bosaettelse i Wolin i 1100 tallet blev byen en af de vigtigste og magtfuldeste havne pa Ostersoens sydlige kyst Under en offensiv i vinteren 1121 1122 6 fik Boleslaw III Krzywousty af Polen kontrol over omradet byen Stettin og borgen 5 7 8 9 10 11 12 Indbyggerne konverteredes til kristendommen 5 af Biskop Otto af Bamberg i 1124 og 1128 13 hvor den forste kristne kirke St Peter og Paulus blev opfort Polske penge blev anvendt i denne periode 5 Pa det tidspunkt skonnes befolkningstallet i byen til at have vaere pa omkring 5 000 9 000 14 Polsk herredomme ophorte med Boleslaws dod i 1138 15 Som folge af fragmenteringen af Polen blev Stettin en del af et separat Hertugdommet Pommern Pa trods af at Stettin allerede var konverteret blev den belejret under det vendiske korstog i 1147 af en haerenhed under ledelse af den tyske markgreve Albert Bar af Nordmark der var fjendtlig overfor slavisk tilstedevaerelse i omradet 5 pavens udsending biskop Anselm af Havelberg og markgreve Konrad af Meissen 16 17 18 19 Der en polsk haerenhed stillet til radighed af Mieszko III den gamle 20 21 sluttede sig til korsfarerne 16 17 Imidlertid havde indbyggerne placeret kors omkring voldene 22 som tegn pa at de allerede var blevet kristnet 5 23 Ratibor I hertug af Pommern forhandlede ophaevelse af korstogsfarernes belejring 16 17 24 Efter slaget ved Verchen i 1164 blev Stettins fyrste Boguslaw I vasal under Sachsens fyrste Henrik Love 25 I 1173 kunne Stettins kastellan Wartislaw II ikke modsta et dansk angreb og blev vasal af Danmark 25 I 1181 blev fyrst Bogislaw vasal under det Tysk romerske rige 26 I 1185 blev Bogislaw igen dansk vasal 26 Efter en konflikt mellem hans arvinger og kong Knud VI blev bebyggelsen odelagt i 1189 27 men borgen blev genopbygget og bemandet med en dansk styrke i 1190 28 Mens det Tysk romerske rige genoprettet kontrollen over Pommern i slaget ved Bornhoved i 1227 26 forblev Stettin et af to brohoveder under dansk kontrol indtil 1235 Wolgast indtil 1241 43 eller 1250 27 I anden halvdel af 1100 tallet bosatte en gruppe tyske handvaerkere multus Populus Teutonicorum 29 fra forskellige dele af det Tysk romerske rige sig i byen omkring Skt Jakobs Kirke der blev doneret i 1180 29 af Beringer en erhvervsdrivende fra Bamberg og indviet i 1187 29 30 Da den tyske fyrste Barnim I af Pommern tildelte Stettin Magdeburgrettigheder i 1243 matte han acceptere at slavere i fristaden fik lige rettigheder 31 De fleste slaviske indbyggere blev genhuset til to nye forstaeder nord og syd for byen 31 Sidste registreringer af slaver i selve Stettin er fra 1300 tallet da en slavisk badeanstalt og et bageri registreredes 32 Den pommerske borg pa den ostlige bred af Oder Vadam eller Dambe blev odelagt af Boleslaw under hans angreb i 1121 33 Hvor borgen havde ligget blev Damm nu Dabie anlagt 34 I 1249 tildelte Barnim I Damm Magdeburgrettigheder 33 35 Den 15 oktober 1939 blev Dabie lagt sammen med Stettin I henhold til Magdeburgrettigheder blev jodisk bosaettelse tilladt i den 2 december 1261 i et privilegium der blev fornyet i 1308 og 1371 36 Den jodiske Jordan familie fik borgerrettigheder i 1325 I 1492 blev alle joder i fyrstendommet beordret til at konvertere til kristendommen denne ordre stod ved magt under hele resten af Greifen dynastiet frem til 1630 36 Stettin var en del af sammenslutningen af vendiske byer en forgaenger for Hansestaederne i 1283 37 Byen blomstrede pa grund af deltagelsen i Ostersohandelen primaert med sild korn og tommer ligesom handvaerksstanden havde fremgang og mere end fyrre lav blev etableret i byen 38 Den udstrakte autonomi indenfor fyrstendommet blev delvist reduceret da fyrsterne genindtog Stettin som deres hovedresidens i slutningen af 1400 tallet 38 De tyske kobmaends og handvaerkeres anti slaviske indstilling intensiveredes i denne periode hvilket resulterede fordobling told skat for slaviske kobmaend forbud mod oprettelse af lav for slavere og forbud mod offentlig brug af polsk 5 Velstaende slaviske borgere blev frataget deres ejendele der blev tildelt til tyskere 5 I 1514 tilfojede skraedderlavet en Venderparagraf der forbod slaveres medlemskab til vedtaegterne 39 Selvom byen ikke var sa hardt ramt af de middelalderlige heksejagter som andre egne af det Tysk romerske rige findes der rapporter om afbraending af tre kvinder og en mand domt for hekseri i 1538 40 Den 13 december 1570 under Johann Friedrich af Pommerns regeringstid blev der afholdt et fredsmode i Stettin der afsluttede Den Nordiske Syvarskrig 1563 1570 Under krigen havde Stettin haeldt til den danske side mens Stralsund havde bakket Sverige op Hertugdommet Pommern som helhed forsogte imidlertid opretholde neutralitet 41 Ikke desto mindre indforte en landdag der holdt mode i Stettin i 1563 en seksdobling af ejendomsskatterne for at finansiere en haer af lejesoldater der skulle forsvare hertugdommet 41 Det lykkedes samtidigt Johann Friedrich at sikre Stettin som en af kun tre byer i Obersachsens Reichskreis i det Tysk romerske rige retten til at sla monter De ovrige to byer var Leipzig og Berlin 42 Bogislaw XIV der residerer i Stettin fra 1620 blev den eneste og Griffin hertug da Philipp Julius dode i 1625 For Tredivearskrigen naede til Pommern svaekkedes Stettins og hele hertugdommet okonomi pa grund af Hansestaedernes reducerede betydninge og en konflikt mellem Stettin og Frankfurt Oder 43 16 1800 tallet Rediger Stettin i det 17 arhundrede Efter indgaelse af Stettin traktaten i 1630 blev byen besat af Sverige Ved Den Westfalske Fred 1648 kom Stettin under Sverige Allerede 1630 havde Gustaf II Adolf ladet faestningsvaerkerne forstaerke efter at byen uden kamp havde overgivet sig til ham Efter en langvarig belejring matte svenskerne i 1677 overgive byen til den store kurfyrste men ved freden 1679 kom Stettin igen under Sverige 1713 blev byen erobret af russerne og overladt til kong Frederik Vilhelm I af Preussen og byen indlemmedes i 1720 i Preussen efter den Store Nordiske Krig 1806 13 var Stettin besat af franskmaendene Byen havde 99 475 indbyggere i 1885 uden og 136 848 medregnet forstaederne I 1895 havde byen 140 724 indbyggere Den 1 november 1898 blev abnet en frihavn som omfattede et areal pa 61 ha og kostede 10 5 mio mark 1900 tallet Rediger Stettin havde i 1919 232 726 indbyggere medregnet forstaederne Braunfels Bredow Grabow og Nemitz Byen bestod af den pa venstre Oderbred liggende gamle by med snaevre gader Altstadt den sydvest derfor siden 1850 opvoksede Neustadt og de uden for de 1873 slojfede faestningsvaerker byggede ny kvarterer samt af de pa hojre bred mellem de to flodarme Parnitz og Dunzig liggende kvarterer Lastadie og Silberwiese Ost for Lastadie la den 1893 98 anlagte frihavn Over Oder forte 1 jernbanebro og 3 andre broer oyer Parnitz 3 broer hvoraf de 2 var jernanebroer Blandt byens monumentale bygninger var Skt Jakobi kirken hvis oprindelse helt tilbage til det 13 arhundrede og som blev restaureret 1897 mens Skt Peter og Pauls kirken var fra det 15 arhundrede med en moderne facade Slottet som tidligere var residens for hertugerne af Pommern og pabegyndt 1503 oprindeligt fuldfort 1577 men delvis ombygget i det 18 arhundrede og 1874 benyttedes nu som retsbygning Ved Paradeplatz la Berliner Tor en barok bygning fra 1725 Pa Haken Terrasse der med en stejl skraent falder ned til floden la museet regeringsbygningen m m og bag ved disse den botaniske have byens storste parkanlaeg Stettin var saede for provinsialregeringen en overlandsret en landret med kammer for handelssager en amtsret overpostdirektion jernbanedirektion m m og havde en garnison Der fandtes et laererindeseminarium 3 gymnasier 3 realgymnasier Industrien som var meget betydelig omfattede navnlig maskin og automobilfabrikation skibsbyggeri fabrikation af sukker kemikalier cement papir og ol og teglbraenderi Ad den godt 7 m dybe Oder kunne selv storre skibe ga ind til byen som var Preussens vigtigste sohandelsstad Der udfortes navnlig trae korn sprit sukker og cement og indfortes jernmalm kul kolonialvarer petroleum brosten vin og sild Byen havde i 1925 254 460 indbyggere De stettinske polakker modtes med oget undertrykkelse efter at nazisterne kom til magten i Tyskland i 1933 44 For eksempel blev den polske skole lukket og i 1938 blev lederen af den lokale afdeling af den Polske Forening i Tyskland Stanislaw Borkowski anholdt og faengslet i Orianienburg koncentrationslejr 44 I 1939 forbod tyskerne aktiviteten af alle polske organisationer 44 2 verdenskrig Rediger Under den tyske invasion af Polen i 1939 der var indledningen til 2 verdenskrig var Stettin base for den 12 Panzer Division der angreb og skar den polske korridor over Senere i 1940 var Stettin udskibningshavn for Operation Weserubung Nazitysklands angreb pa Danmark og Norge Under krigen placerede tyskerne mange tvangsarbejdere i byen hovedsagelig polakker men ogsa tjekkere italienere franske belgiere og hollaendere 44 Efter 1945 Rediger Stettin Havn Efter afslutningen af 2 verdenskrig i 1945 da den tyske befolkning var blevet deporteret blev mange polakker der forflyttedes fra ostlige egne bosat i byen Den polske regering tilbod bade lejlighed og job hvis flygtningene fra Polens tidligere ostomrader bosatte sig i Stettin Ved krigens afslutning blev det eneste ufaerdige tyske hangarskib Graf Zeppelin pabegyndt 1936 erobret af russerne i farvandet umiddelbart uden for Stettin i Oderlagunen polsk Zalew Szczecinski Hangarskibet blev efter krigen trods officielle rapporter om saenkningen i 1945 i hemmelighed haevet af russerne slaebt ud i Ostersoen og saenket som ovelsesmal for den sovjetiske flade i 1947 Saenkningsomradet blev holdt hemmeligt af Polens styre indtil dets kollaps i 1989 vraget blev fundet i 1995 80 af byen blev odelagt af bomber under 2 verdenskrig Arkitekturen i en del af byen er fransk parisisk inspireret og byen er i fuld gang med byfornyelse restaurering Skoler RedigerDet Pommernske Medicinske Universitet i Stettin pa polsk Pomorski Uniwersytet Medyczny w Szczecinie pa engelsk Pomeranian Medical University in Szczecin Sevaerdigheder Rediger Det gamle radhus og huse i Gammelbyen Den rode rute er en cirka 7 kilometer lang rute der er tegnet pa vejbelaegningen med en rod stiplet linie gennem Stettin Hver gang du er ud for en af sevaerdighederne pa ruten er der malet et nummer i en rod cirkel nummeret korresponderer med et turistkort hvor der er naermere omtale af de enkelte sevaerdigheder 1 Stettins hovedbanegard forste tog ankom til Stettin fra Berlin den 15 august 1843 hovedbanegarden er naturligvis ombygget mange gange siden 2 Postkontor nummer 2 forste etape af postkontoret er opfort i 1872 3 Snegleportens kaserne oprindeligt opfort i 1776 ombygget i 1818 4 Bymur med mindeplade rester af den oprindeligt 2 500 lange bymur der omgav Stettins centrum 5 Evangelisten Johannes kirke oprindeligt opfort i 1368 6 Langebro den oprindelige bro Hansabrucke fra 1903 blev spraengt i luften under 2 verdenskrig den nuvaerende bro er fra 1959 7 Det gamle Radhus er opfort i det 15 arhundrede i dag er der bymuseum i radhuset 8 Loitz huset bygget i 1547 af davaerende indflydelsesrige og formuende bankierfamilie Loitz 9 Stettins slot Begyndelsen pa slottet kan dateres tilbage til 1346 10 Staldene Den nederste etage blev i starten af det 17 arhundrede indrettet til stald og ridebane for hertugen 11 De 7 kappers tarn De 7 kappers tarn kan dateres tilbage til begyndelsen af det 14 arhundrede 12 Trasa Zamkowa broudfletningen er godt 2 5 kilometer lang og er byens vigtigste faerdselsare 13 Sofartsskolen bygget 1902 1905 designet af arkitekten Emil Drews 14 Sofartsmuseet stod faerdigt i 1913 her kan man se samlinger tilegnet sofart skulpturer og etnografiske udstillinger fra Afrika Asien Polynesien og Sydamerika 15 Regeringsbygningen er en femflojet gruppe bygninger der stod faerdige i 1911 16 Adam Mickiewisz statuen som hyldest til den kendte Polske digter afsloret den 3 maj 1960 17 PAZIM bygningen Pazim er den naesthojeste bygning i Szczecin Polen efter Sankt Jakobs katedralen 18 Kongeporten Brama Portowa Byport opfort i 1727 efter tegninger af G C Wallrave 19A Dialogmuseum Lige over for filharmonien ligger det nyeste museum i byen der tager dig pa en interaktiv tur gennem Stettins historie efter 1945 19B Filharmonien Den nyeste offentlige bygning i Stettin er den prisvindende filharmoni 19C Politihovedkvarteret er en bygning i neogotisk byggestil opfort i 1902 1905 19D Apostlen Peter og Apostlen Paulus Kirke Denne kirke er fra det 15 arhundrede 21 Professorenes huse Bygningerne er oprindeligt fra 1400 tallet og var bolig for laerere 22 Jomfru Maria gymnasium I forbindelse med oprettelse af Mariakirken i 1263 opstod den forste skole i Stettin 23 Farna nummer 1 I dette hus blev Sophie Augusta Fredericka von Anhalt Zerbst den senere russiske kejserinde Katarina den Store fodt den 21 april 1729 24 Sankt Jakobs domkirke er en meget stor treskibet gotisk kirke beliggende hvor der la en traekirke fra 1187 25 Floramonumentet statue udfort af J G Glume amp J K Koch omkring ar 1730 26 Ornefontaenen fra 1732 27 Paladset under globen er en flot barok bygning opfort i 1726 28 Musikskolen Bygningen er opfort i den sidste halvdel af det 18 arhundrede af producent og kobmand Georg Christian Velthusen 29 Nationalmuseum Palac Sejmu Stanow Pomorskich Pommerske landags bygning Dette barok palads blev opfort i 1727 30 13 musers bygning Bygningen bestar af 2 bygninger fra det 18 arhundrede 31 Mindesten for grundlaeggelsen af den polske spejderbevaegelse i 1934 32 PKO Banken tegnet af arkitekt Emil Drews blev opfort i arene 1893 1895 33 Hovedpostkontoret bygningen blev pabegyndt i 1900 og stod endelig faerdig i 1905 34 Johannes Doberens kirke Opforelsen af kirken der var tilegnet Stettins katolske menigheds kirke blev pabegyndt i 1888 35 Bornehospitalet Hospitalet blev oprindeligt bygget som en fodeklinik i arene 1893 1894 36 General Anders pladsen I parken finder man en mindesten dedikeret til Franske krigsfanger fra 1870 71 krigen Til minde om Frankrigs heroiske sonner ofre for Tysk fangenskab 37 Hellige Jesus Kristi hjerte er en 3 skibet kirke opfort i arene 1913 19 38 Skt Wojciech garnisionskirke er en neogotisk kirke med et 65 meter hojt tarn opfort i 1906 09 39 Kornel Ujejski statuen udfort af Antoni Popiel i 1901 40 Brama Portowa Byport tidligere Berliner Tor stod faerdig i 1740 efter tegninger af G C Wallrave 41 Det Rode Radhus Arkitekten bag det ny gotiske bygningsvaerk er Karl Kruhl Opforelsen blev startet den 2 september 1875 og stod faerdigt den 10 januar 1879 42 Anker monumentet Foran anker monumentet en lille park pa soklen stod oprindeligt en statue af Stettins kvindesymbol Sedena Waly Chrobrego tysk Hakenterrasse 20 arhundrede Jan Kasprowicz Bypark 1900 Quistorp Park Wkrzanskaskoven Rose Have Rozanka 1928 tysk Staudengarten Rosengarten Wkrzanskaskoven Sport Rediger Netto Arena Den mest populaere sportsklub i byen er Pogon Szczecin fodbold Stettin var en af vaertsbyerne i Europamesterskabet i volleyball 2017 Venskabsbyer Redigertil eksempel Esbjerg Danmark Transport Rediger Den regional vej nummer 115 fra Stettin til Tanowo ved Police og polsk tyske graense Den regional vej nummer 115 i Stettins Havn Motorvejen A6 til Berlin i Tyskland som Bundesautobahn 11 I Stettin Rediger sporvejen og bybusser se Sporvogne i SzczecinTil byer ved Stettin Rediger Stargard Szczecinski bekvem forbindelse vej nummer 10 retningen Bydgoszcz og tog PKP Police Polen bekvem forbindelse vej nummer 115 retningen Dobieszczyn og bybusser se ogsa Transport i Police 101 fra Plac Rodla i Szczecins centrum over Szczecin Zelechowa Bukowo og Przesocin til Police Msciecino Gammelbyen og Jasienica 102 fra Szczecin Goclaw over Szczecin Skolwin til Police Msciecino Gammelbyen og Nybyen med PMU Universitetshospital 103 fra Szczecin Glebokie over Pilchowo Tanowo og Trzeszczyn til Police Nybyen med PMU Universitetshospital og Gammelbyen 106 fra Szczecin Glebokie over Pilchowo Lesno Gorne og Siedlice til Police Nybyen med PMU Universitetshospital og Gammelbyen 107 fra Plac Rodla i centrum over Szczecin Zelechowa Bukowo og Przesocin til Police Msciecino Gammelbyen og Nybyen naerved PMU Universitetshospital F hurtigbuser hojere takst fra Plac Rodla i Szczecins centrum over Szczecin Zelechowa og Bukowo til Police Msciecino og Nybyen naerved PMU Universitetshospital Goleniow bekvem forbindelse vej nummer S3 retningen Swinoujscie Gdansk og tog PKP Gryfino bekvem forbindelse vej nummer 31 og tog PKP Pyrzyce bekvem forbindelse vej nummer 3 retningen Zielona Gora Pasewalk Tyskland bekvem forbindelse vej nummer 10 i Polen over Mierzyn ved Police og Lubieszyn ved Police og 104 i Tyskland over Locknitz Penkun Motorvej A6 Polen over Kolbaskowo og Motorvej A11 Tyskland Nowe Warpno bekvem forbindelse vej nummer 115 og 114 over Tanowo Police Polen og Trzebiez eller vej nummer 115 over Tanowo og Dobieszczyn Kamien Pomorski bekvem forbindelse vej nummer 3 retningen Swinoujscie og tog PKP Wollin bekvem forbindelse vej nummer 3 retningen Swinoujscie og tog PKP Miedzyzdroje bekvem forbindelse vej nummer 3 retningen Swinoujscie og tog PKP Swinoujscie bekvem forbindelse vej nummer 3 og tog PKP Fra Stettin til Rediger Gorzow Wielkopolski Zielona Gora Legnica og Prag Tjekkiet vej nummer 3 over Pyrzyce eller tog PKP Kobenhavn Ystad og Malmo vej nummer 3 over Goleniow og Swinoujscie Koszalin Slupsk Gdynia og Gdansk vej nummer 6 over Goleniow eller tog PKP Pila Bydgoszcz Torun og Warszawa vej nummer 10 over Stargard Szczecinski eller tog PKP Berlin Tyskland Motorvej A6 Polen over Kolbaskowo og Motorvej A11 Tyskland over Penkun eller tog DB Poznan vej nummer 3 over Gorzow Wielkopolski fra Skwierzyna vej til Pniewy og vej nummer 2 til Poznan eller tog PKP Neubrandenburg Tyskland vej nummer 10 i Polen over Mierzyn ved Police Lubieszyn og 104 i Tyskland over Locknitz og Pasewalk eller tog DB Lubeck Motorvej A6 i Polen over Kolbaskowo og Motorvej A11 Tyskland over Penkun og videre motorvejen A20 til Lubeck over Pasewalk eller tog DBSkove ved Stettin Puszcze Szczecinskie RedigerGoleniowska Skoven Wkrzanskaskoven med Swidwie Naturreservatet polsk Rezerwat przyrody Swidwie Ramsar konventionen 1984 Bukowa SkovenGalleri Rediger Teatr Letni Szczecin Loitz house XVI Museum National Szczecin PAZIM Sedina Monument 1899 1913 Konstal 105Na Kasprowicz ParkSe ogsa RedigerDen europaeiske rute for teglstensgotik Union of the Baltic Cities Stettin Byomradet Bagpommern Freden i Stettin Stettin isbryder Referencer Rediger a b szczecin stat gov pl fra Wikidata a b Jan M Piskorski Pommern im Wandel der Zeit 1999 p 52 ISBN 83 906184 8 6 The New Encyclopaedia Britannica Volume 11 Encyclopaedia Britannica 1998 page 473 In the 8th and 9th centuries Szczecin was a Slavic fishing and commercial settlement in later named Western Pomerania Pomorze Zachodnie During the 10th century it was annexed to Poland by Mieszko The Origins of Polish state Mieszko I and Boleslaw Chrobry Professor Henry Lang Polish Academic Information Center University at Buffalo info poland buffalo edu Arkiveret 6 februar 2012 hos Wayback Machine a b c d e f g h Tadeusz Bialecki Historia Szczecina Zaklad Narodowy im Ossolinskich 1992 Wroclaw Pages 9 20 55 92 95 258 260 300 306 Jan M Piskorski Pommern im Wandel der Zeit 1999 p 36 ISBN 83 906184 8 6 Jan M Piskorski Pommern im Wandel der Zeit 1999 pp 31 36 43 ISBN 83 906184 8 6 p 31 yrs 967 after 1000 AD gelang es den polnischen Herrschern sicherlich nicht Wollin und die Odermundung zu unterwerfen p 36 Von 1119 bis 1122 eroberte er schliesslich das pommersche Odergebiet mit Stettin p 43 wahrend Rugen 1168 erobert und in den danischen Staat einverleibt wurde Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 pp 100 101 ISBN 3 88680 272 8 Norbert Buske Pommern Helms Schwerin 1997 pp 11ff ISBN 3 931185 07 9 Kyra T Inachin Die Geschichte Pommerns Hinstorff Rostock 2008 pp 15ff ISBN 978 3 356 01044 2 pp 14 15 Die westslawischen Stamme der Obroditen Lutizen und Pomoranen konnten sich lange der Eroberung widersetzen Die militarisch uberlegenen Machte im Norden und Osten im Suden und im Westen ubten jedoch einen permanenten Druck auf den sudlichen Ostseeraum aus Dieser ging bis 1135 hauptsachlich von Polen aus Der polnische Herzog Boleslaw III Krzywousty Schiefmund unterwarf in mehreren Feldzugen bis 1121 pomoranisches Stammland mit den Hauptburgen Cammin und Stettin und drang weiter gen Westen vor p 17 Das Interesse Waldemars richtete sich insbesondere auf das Siedlungsgebiet der Ranen die nordlich des Ryck und auf Rugen siedelten und die sich bislang gegen Eroberer und Christianisierungsversuche gewehrt hatten und nahmen 1168 an Konig Waldemar I Kriegszug gegen die Ranen teil Arkona wurde erobert und zerstort Die unterlegenen Ranen versprachen das Christentum anzunehmen die Oberhoheit des Danenkonigs anzuerkennen und Tribut zu leisten Malcolm Barber The two cities medieval Europe 1050 1320 Routledge 2004 pg 330 books google com An historical geography of Europe 450 B C A D 1330 Norman John Greville Pounds Cambridge University Press 1973 page 241 By 1121 Polish armies had penetrated its forests captured its chief city of Szczecin Jan M Piskorski Pommern im Wandel der Zeit pp 36ff ISBN 83 906184 8 6 Archeologia Polski Volume 38 Instytut Historii Kultury Materialnej Polska Akademia Nauk page 309 Zaklad im Ossolinskich 1993 Kyra Inachim Die Geschichte Pommerns Hinstorff Rostock 2008 p 17 ISBN 978 3 356 01044 2 Mit dem Tod Kaiser Lothars 1137 endete der sachsische Druck auf Wartislaw I und mit dem Ableben Boleslaw III auch die polnische Oberhoheit a b c Bernhard Schimmelpfennig Konige und Fursten Kaiser und Papst nach dem Wormser Konkordat Oldenbourg Wissenschaftsverlag 1996 p 16 ISBN 3 486 55034 9 a b c Horst Fuhrmann Deutsche Geschichte im hohen Mittelalter Von der Mitte des 11 Bis zum Ende des 12 Jahrhunderts 4th edition Vandenhoeck amp Ruprecht 2003 p 147 ISBN 352533589X Peter N Stearns William Leonard Langer The Encyclopedia of world history Houghton Mifflin Harcourt 2001 pg 206 books google com Davies Norman 1996 Europe A History Oxford Oxford University Press ISBN 0 06 097468 0 p 362 Jan M Piskorski Pommern im Wandel der Zeit 1999 p 43 ISBN 83 906184 8 6 Greater Polish continguents of Mieszko the Elder Heitz Gerhard Rischer Henning 1995 Geschichte in Daten Mecklenburg Vorpommern tysk Munster Berlin Koehler amp Amelang s 163 ISBN 3 7338 0195 4 Jean Richard Jean Birrell The Crusades c 1071 c 1291 Cambridge University Press 1999 pg 158 books google com Jonathan Riley Smith The Crusades A History Continuum International Publishing Group 2005 pg 130 books google com Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 p 30 ISBN 3 88680 272 8 a b Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 p 34 ISBN 3 88680 272 8 a b c Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 p 35 ISBN 3 88680 272 8 a b Riis Thomas 2003 Studien Zur Geschichte Des Ostseeraumes IV Das Mittelalterliche Danische Ostseeimperium Ludwig s 48 ISBN 87 7838 615 2 Universite de Caen Centre de recherches archeologiques medievales Chateau Gaillard etudes de castellologie medievale XVIII actes du colloque international tenu a Gilleleje Danemark 24 30 aout 1996 CRAHM 1998 p 218 ISBN 290268505X a b c Heitz Gerhard Rischer Henning 1995 Geschichte in Daten Mecklenburg Vorpommern tysk Munster Berlin Koehler amp Amelang s 168 ISBN 3 7338 0195 4 Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 p 43 ISBN 3 88680 272 8 a b Werner Buchholz Pommern Siedler 1999 s 83 84 ISBN 3 88680 272 8 Jan Maria Piskorski Slawen und Deutsche in Pommern im Mittelalter in Klaus Herbers Nikolas Jaspert Grenzraume und Grenzuberschreitungen im Vergleich der Osten und der Westen des mittelalterlichen Lateineuropa Akademie Verlag 2007 p 87 ISBN 3 05 004155 2 a b Peter Johanek Franz Joseph Post Stadtebuch Hinterpommern 2 3 Kohlhammer 2003 p 277 ISBN 3 17 018152 1 Johannes Hinz Pommernlexikon Kraft 1994 p 25 ISBN 3 8083 1164 9 Roderich Schmidt Pommern und Mecklenburg Bohlau 1981 p 61 ISBN 3 412 06976 0 a b Heitmann Margret 1995 Synagoge und freie christliche Gemeinde in Stettin i Heitmann Margret Schoeps Julius Halte fern dem ganzen Lande jedes Verderben Geschichte und Kultur der Juden in Pommern tysk Hildesheim Zurich New York Olms s 225 238 p 225 ISBN 3 487 10074 6 Wernicke Horst 2007 Die Hansestadte an der Oder I Schlogel Karl Halicka Beata Oder Odra Blicke auf einen europaischen Strom tysk Lang s 137 48 here p 142 ISBN 3 631 56149 0 a b Peter Oliver Loew Staatsarchiv Stettin Wegweiser durch die Bestande bis zum Jahr 1945 German translation of Radoslaw Gazinski Pawel Gut Maciej Szukala Archiwum Panstwowe w Szczecinie Poland Naczelna Dyrekcja Archiwow Panstwowych Oldenbourg Wissenschaftsverlag 2004 p 344 ISBN 3 486 57641 0 Slaski Kazimierz 1987 Volkstumswandel in Pommern vom 12 bis zum 20 Jahrhundert I Kirchhoff Hans Georg Beitrage zur Geschichte Pommerns und Pommerellens Mit einem Geleitwort von Klaus Zernack de translated from Polish Dortmund s 94 109 p 97 ISBN 3 923293 19 4 CS1 vedligeholdelse Ukendt sprog link Hubertus Fischer Klosterfrauen Klosterhexen Theodor Fontanes Sidonie von Borcke im kulturellen Kontext Klosterseminar des Fontane Kreises Hannover der Theodor Fontane Gesellschaft e V mit dem Konvent des Klosters St Marienberg vom 14 bis 15 November 2003 in Helmstedt Rubenberger Verlag Tania Weiss 2005 p 22 ISBN 3 936788 07 3 a b Kyra Inachim Die Geschichte Pommerns Hinstorff Rostock 2008 p 62 ISBN 978 3 356 01044 2 Joachim Kruger Zwischen dem Reich und Schweden die landesherrliche Munzpragung im Herzogtum Pommern und in Schwedisch Pommern in der fruhen Neuzeit ca 1580 bis 1715 LIT Verlag Berlin Hamburg Munster 2006 pp 53 55 ISBN 3 8258 9768 0 Kyra Inachim Die Geschichte Pommerns Hinstorff Rostock 2008 p 65 ISBN 978 3 356 01044 2 a b c d Tadeusz Bialecki Historia Szczecina Zaklad Narodowy im Ossolinskich Wroclaw 1992 s 9 20 55 92 95 258 260 300 306 Eksterne henvisninger Rediger Wikimedia Commons har flere filer relateret til Stettin Om sevaerdigheder mv i Stettin pa dansk Szczecin online polsk polen Stettin Hentet fra https da wikipedia org w index php title Stettin amp oldid 10733568, wikipedia, wiki, bog, bøger, bibliotek,

artikel

, læs, download, gratis, gratis download, mp3, video, mp4, 3gp, jpg, jpeg, gif, png, billede, musik, sang, film, bog, spil, spil.